Intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i organisationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i organisationer"

Transkript

1 Intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i organisationer Eksamensbesvarelse i forandringsprocesser 2008, Master i Evaluering. Den 23. januar Eksamens nr tegn med mellemrum 1

2 Indholdsfortegnelse 1.0. Indledning Problemstilling og afgrænsning Teori Intern evaluator Nyinstitutionel teori Økonomisk nyinstitutionalisme Historisk nyinstitutionalisme Sociologisk nyinstitutionalisme Empiri Evalueringsenheder i kommuner Intern evaluator på en uddannelsesinstitution Analyse Konklusion 21 Figurer Figur 1 Simpel model af institutioner, intern evaluators adfærd og forandringer i en organisation 4 Figur 2 Den interne evaluators arbejdsbetingelser 7 Figur 3 Skitse over relationer mellem evalueringsenheden og andre aktører i kommunen 15 2

3 1.0. Indledning Offentlige institutioner har i mange år anvendt evaluering (Hansen 2000). Uddannelsesinstitutioner er blevet evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut. Kommuner har anvendt egne eller eksterne konsulenter til at evaluere kommunal virksomhed (Dahler-Larsen 2002). I de seneste år har der været en tendens til at uddannelsesinstitutioner og de nye storkommuner ansætter deres egne evaluatorer. Der tales om intern evalueringskapacitet (Bjørnkilde & Nielsen 2005) og evalueringskultur (Dahler- Larsen 2006). Flere kommuner etablerer evalueringsenheder. Nævnes kan Esbjerg, Faaborg-Midtfyn og Frederiksværk-Hundested (Halsnæs) Kommune. Forfatteren har i ca. 3 år arbejdet som intern evaluator på en uddannelsesinstitution uden undervisningsforpligtelse. I dansk sammenhæng er der ikke meget viden om den interne evaluators daglige virkelighed (Dahler-Larsen 2003:34). Det er sjældent at interne evalueringer offentliggøres (Hansson 2005:18). De interne evaluatorer er ofte ikke uddannet indenfor evalueringsfeltet (Ibid.). Ifølge Hansson deltager de kun sparsomt i evalueringsfaglige aktiviteter (Ibid.). Han mener, at de interne evaluatorer er yderst sjældent uafhængige af den evaluerede organisation (Ibid.). Med baggrund i nyinstitutionel teori er det hensigten at redegøre og analysere en intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i organisationer. Opgaven er teoretisk, men pointer illustreres ved eksempler fra de nye kommunale evalueringsenheder og forfatterens erfaring som intern evaluator på en uddannelsesinstitution. Besvarelsen er disponeret i fem hoveddele. En indledning (1.0.) og en problemstilling og afgræsning (2.0.). Derefter teori (3.0) der dels beskriver intern evaluering og nyinstitutionel teori. Empiri (4.0) der kort giver eksempler på kommunale evalueringsenheder og arbejdet som intern evaluator på en uddannelsesinstitution. I analyseafsnittet (5.0.) kombineres teorien i 3.0. med empirien i 4.0. Opgaven afsluttes med en konklusion (6.0). 3

4 2.0. Problemstilling og afgræsning Opgavens problemstilling er følgende: Det er hensigten at redegøre og analysere en intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i en organisation med baggrund i nyinstitutionel teori. Fokus er på teoretiske overvejelser. Det handler om den interne evaluators adfærd i forhold til at skabe forandringer i den organisation evaluator virker i. Opgaven er heuristisk med udgangspunkt i nyinstitutionel teori. Der kan vælges andre teorier om forandringer i offentlige organisationer (Antonsen, Greve, Jørgensen 2000:17-51), men det vurderes, at det er interessant at anvende nyinstitutionel teori. Det er ikke hensigten at producere empiriske konklusioner. Tankegangen i opgaven er forenklet illustreret i figur 1. A priori påstås det, at de institutioner den interne evaluator er indlejrede i, påvirker den interne evaluators adfærd, som igen påvirker evaluators mulighed for at skabe forandringer i en organisation. Hermed ikke sagt at kausaliteten er entydig eller enkel, men det er blot et heuristisk forsøg på at forstå en intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i en organisation. Figur 1: Simpel model af institutioner, intern evaluators adfærd og forandringer i en organisation Uafhængig variabel Institutioner som den interne evaluator er indlejrede i. Mellemliggende variabel Den interne evaluators adfærd. Afhængig variabel Forandringer i den organisation den interne evaluator virker i. Forandringer skabes af impulser, og impulser er altid båret af aktører (Antonsen & Jørgensen 2000:5). En forandringsimpuls indeholder en forestilling om, hvad der er, og hvad der kunne eller burde være (Ibid.4). I opgaven er det interessant, om den interne evaluator ifølge nyinstitutionel teori kan være bærer af sådanne impulser. I opgaven skelnes der mellem planlagte forandringer der har en intention, et formål og uplanlagte forandringer (Antonsen, Greve, Jørgensen 2000:19). Ligeledes om forandringsimpulsen er hierarkisk og kommer fra oven, eller den ikke er hierarkisk, og kommer andre steder fra (ibid.). Antonsen, Greve og Jørgensen 4

5 opstiller en firefeltstabel (2000:20). Der findes mange forskellige typer af forandringer på mange forskellige niveauer. Da opgaven ikke er en empirisk undersøgelse, og området ikke er udforsket, vælges det ikke at definere organisationsforandringer nærmere. Opgavens fokus er ikke evalueringsteori, men nyinstitutionelteori. Der ses bort fra debatten om evalueringers anvendelse i evalueringsteorien (Weiss 1977,1987, 1990A,1990B, Patton 1990). Det er ikke hensigten at analysere, hvorfor uddannelsesinstitutioner og kommuner opbygger evalueringskapacitet. I stedet er hensigten at kaste teoretisk lys over den interne evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i en organisation. I overensstemmelse med nyinstitutionel teori er fokus på, hvordan institutioner påvirker den interne evaluators adfærd. Uanset evaluand og evalueringsmodeller påstås det a priori, at institutioner påvirker den interne evaluator muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i en organisation. Der ses bort fra en række tænkelige kontekstuelle forhold en intern evaluator virker i. I stedet for begrebet intern evaluator kunne problemstillingen have anvendt et mere strukturelt begreb, som intern evaluering eller evalueringskapacitet. Det er bevidst valgt at fokusere på en handlende aktør, der er påvirket af institutionelle rammer. Da analysen er teoretisk ses der bort fra den interne evaluators personlighed og erfaringer. Det er ikke hensigten at diskutere en intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til en ekstern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i en organisation. En komparation kunne være interessant, men falder uden for opgavens rammer. Det empiriske afsnit om kommunale evalueringsenheder bygger primært på artikelsøgninger i januarmåned 2008 i Infomedia igennem en 5 års periode. Der var kun få artikler om emnet og primært i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner. Herudover har forfatteren et internt notat, som skitserer arbejdsgrundlaget for en evalueringsenhed. I forhold til intern evaluering på en uddannelsesinstitution bygger det empiriske afsnit og den senere analyse på forfatterens egne erfaringer. Det er i sagens natur påvirket af forfatterens egen opfattelse. Det er ikke muligt for læseren at kontrollere forfatterens viden og fortolkninger, men da hensigten er at illustrere teoretiske pointer om forandringer, vurderes det at betyde mindre, at det empiriske grundlag ikke er intersubjektivt overførtbart (Rasmussen 1971:15). Det vælges her at holde uddannelsesinstitutionen anonym. 5

6 3.0. Teori Det teoretiske afsnit indledes med teori omkring intern evaluator (3.1.) efterfulgt af nyinstitutionel teori med fokus på forandring (3.2.). I sidstnævnte afsnit trækkes der linjer tilbage til det forrige afsnit (3.1.) om intern evaluator Intern evaluator I daglig tale og i populære fremstillinger ser man ofte en simpel dikotomi mellem intern og ekstern evaluering eller evaluator (Sundhedsstyrelsen 2005). Samme simple dikotomi findes dog også hos Hansson (2005:23) og Vedung (1998: ). Intern evaluering siges ofte at være billigere (Sundhedsstyrelsen 2005) og i nogle sammenhænge bedre. Den interne evaluator har kendskab til organisationen og kan bedre deltage i formative (proces) evalueringer (ibid.). Da den interne evaluator er ansat i organisationen kan denne bedre komme med brugbare anbefalinger, som evaluator selv kan være med til at implementere (Ibid.). Indirekte argumenteres der for, at en intern evaluator bedre kan være med til at skabe forandringer i organisationen, fordi evaluator kender organisationen. Populært mener man, at en ekstern evaluator er mere uafhængig og har en professionel viden i forhold til evalueringsteori og modeller (Hansson 2005:23). Hvis det handler om kontrol mener Vedung, at ekstern evaluering er at foretrække (1998:108). Valg af evaluator er bl.a. afhængig af, hvad der skal evalueres, og hvilken evalueringsmodel, der vælges. Der tales også om selvevaluering, hvor man evaluerer det, man selv laver (Dahler-Larsen 2003:29). Dahler-Larsen påpeger, at selvevaluering flere steder er synonymt med intern evaluering (Ibid.30). Intern evaluering kan forstås som om at modtagerne af evalueringen er en intern gruppe i organisationen (Ibid.30). Vedung mener, at selvevaluering/intern evaluering kun handler om evalueringens organisering (Ibid.32). Dahler-Larsen mener, at man kort kan sige, at der er tale om intern evaluering, hvis evaluator er ansat i den organisation, der evalueres (Dahler-Larsen 2003:33). Det er udtryk for en strukturel betragtning. Hvis evaluator skal betragtes som intern skal evaluator være ansat i længere tid i organisationen. Denne tilknytning til organisationen betyder, at evaluator kender organisationens historie, kultur, struktur og beslutningsgange (Ibid. 33). Logisk set betyder det, at der er større chance for at evalueringens resultater anvendes. Dahler-Larsen skriver, at Evaluator ved nemlig, hvordan man bringer de rigtige informationer de rigtige steder hen (ibid.33). For en umiddelbar betragtning synes det klart, at 6

7 en intern evaluator skulle have gode muligheder for at skabe forandringer i en organisation. Kritikken af den interne evaluering er, at den er tilbøjelig til kun at vise de positive evalueringsresultater (Ibid.33). Spørgsmålet er om sådanne positive resultater skaber forandringer i organisationen. Dahler-Larsen skriver, man nøjes med at foreslå små uskyldige ændringsforslag, der er lette at implementere (ibid.34). I forhold til at forstå en intern evaluators arbejdsbetingelser foreslår Dahler- Larsen to vigtige dimensioner. Dels en ledelsesmæssig opbakning, som kan være høj eller lav, og dels en specialisering i evaluering, som kan være høj eller lav (ibid.35). Der opstår fire felter, som hver især kan undersøges i forhold til den interne evaluators muligheder og begrænsninger for at skabe forandringer i organisationen. Figur 2: Den interne evaluators arbejdsbetingelser Høj Ledelsesmæssig opbakning Lav Høj 1 2 Specialisering i evaluering Lav 3 4 Kilde: Dahler-Larsen, 2003, p. 35 Dahler-Larsen mener, at hvis specialiseringen er høj og evalueringsopgaven ligger i sin egen enhed, er der ikke tale om selvevaluering i den betydning, at den der foretager evalueringen også er den, som udfører arbejdet. Han mener dog, at der stadig er tale om intern evaluering. 7

8 I forhold til figur 2 er det interessante spørgsmål, om der teoretisk kan gøres nogle overvejelser om en intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i en organisation. Heuristisk kan man forestille sig, at planlagte forandringer igennem hierarkiet kommer fra en intern evaluator, hvor der er en høj specialisering af evaluering og høj ledelsesmæssig opbakning (felt 1, figur 2). Omvendt kan man forestille sig, at en intern evaluator, hvor specialisering og ledelsesopbakning er lav (felt 4, figur 2), kan skabe uplanlagte forandringer, der ikke kommer fra hierarkiet. Dahler-Larsen har også udviklet en anden distinktion, hvor der ses på selve evalueringsprocessen, hvor dele af denne både kan være intern og ekstern (ibid.37-39). Begrebsapparatet er en udvikling bort fra den simple dikotomi mellem intern og ekstern evaluering Nyinstitutionel teori Det antages for hensigtsmæssigt at anvende nyinstitutionel teori til at forstå en intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i organisationer. Årsagen er, at nyinstitutionel teori dels forsøger at etablere en sammenhæng mellem institutioner og aktørers adfærd, og dels forsøger at forklare, hvorfor institutioner opstår og forandres (Hall & Taylor 1996:937). I forhold til problemstillingen er det interessante, hvordan den interne evaluators adfærd påvirkes af de institutioner, der omgiver evaluator, samt hvilken betydning det har i forhold til at evaluator kan skabe forandringer i organisationen. I overensstemmelse med Hall & Taylor er det vanskeligt at opnå et entydigt billede af nyinstitutionel teori (1996). Det er ikke hensigten at give en omfattende beskrivelse af nyinstitutionel teori. Her nøjes med en overordnet skitse med henblik på at kaste lys over opgavens problemstilling. Institutioner er ikke det samme som organisationer. Hall & Taylor præsenterer bl.a. en definition, hvor institutioner er formal or informal procedures, routines, norms and conventions embedded in the organizational structure (1996:938). Scott & Davis præsenterer en bred definition, hvor Institutions are composed of cultural-cognitive, normative, and regulative elements that, together with associated activities and resources, provide stability and meaning to social life (Scott & Davis 2007:258). For nemheds skyld defineres institutioner her som formelle og uformelle regler, der påbyder eller forbyder givne handlinger (Pallesen 1999: ). I forhold til problemstillingen er det interessante, hvilke formelle og uformelle 8

9 regler, der påbyder eller forbyder givne handlinger hos den interne evaluator. Institutionerne er givetvis afhængig af Dahler-Larsens to dimensioner i figur 2. Hvis den interne evaluator virker i en højt specialiseret evalueringsenhed med høj ledelsesmæssig opbakning (figur 2, felt 1) er det sandsynligvis andre regler, der gør sig gældende, end hvis den interne evaluator virker et sted, hvor der er lav grad af specialisering og ledelsesmæssige opbakning jf. felt 4 i figur Økonomisk nyinstitutionalisme Hall & Taylor beskriver en retning, som de kalder for Rational Choice Institutionalism (1996: ). På dansk omtales retningen bl.a. som Økonomisk institutionel teori (Pallesen 1999). Kort fortalt er pointen, at aktører, der virker i institutioner, handler strategisk og kalkulerende. I overensstemmelse med økonomisk teori er der tale om egen nyttemaksimering. Aktører antages at handle rationelt og fokuserer på konsekvenserne af egne handlinger. I flæng tales der om the logic of consequentiality (Mouritzen 2006) og the logic of instrumentality (Hall & Taylor 1996:949; Scott & Davis 2007:259). Institutioner strukturerer samspillet mellem aktører. Når institutioner opretholdes, er det fordi institutionerne producerer fordele for aktørerne. En retning fokuserer på, at transaktionsomkostninger mindskes (Howlett & Ramesh 2003:29-32). Der synes at være en sammenblanding mellem økonomisk nyinstitutionalisme på institutionsniveau og på individ niveau. En ting er også, at forklare individers adfærd, en anden ting er at forklare, hvorfor og hvordan institutioner er opstået, og hvordan de virker. Antonsen, Greve og Jørgensen har en distinktion mellem rationel reformteori, som er planlagt og hierarkisk, og Rational Choice teorier, som er planlagte, men ikke hierarkiske (2000:20). Sidstnævnte er teorier, hvor aktørerne kun tænker kalkulerende på egen nyttemaksimering, uansat om det er til fordel for organisationen eller ikke. I forlængelse af den økonomisk nyinstitutionelle retning er der udviklet en række teorier. Nævnes kan Niskanens teori om budgetmaksimering (Pallesen 1999: ). Et større budget betyder, at den offentlige leder kan øge løn, frynsegoder, offentligt omdømme, magt, indflydelse og den lethed, hvor med man forandrer og leder en organisation (Pallesen 1999:164). Mod normal forventning kan man forestille sig, at det for en intern evaluator kan være strategisk fordelagtigt dels at få udvidet budgettet i egen evalueringsenhed og dels at udarbejde resultater, der foreslår budgetmaksimerende foranstaltninger, som kan anvendes af evaluators chef. Teoretisk kan der således argumenteres for, at den interne evaluator af strategiske grunde vil arbejde for budgetmaksimering og foreslå organisationsændringer som øger budgettet. Man kan forestille sig, at evaluator af strategiske årsager påpeger, 9

10 at det er nødvendigt med flere ansatte, udvidelse af service eller ny service. Offentlige lederes ønske om budgetmaksimering kan dog også tænkes at være en begrænsning i den interne evaluators muligheder for at skabe forandringer i organisationer. Den interne evaluator, der til chefen anbefaler besparelse, fyringer og et mindre budget, vil ifølge Niskanens teori ikke få ledelsesmæssig opbakning. Migué og Belangér mener i stedet, at offentligt ansatte fokuserer på at skabe såkaldt slack (Pallesen 1996: ). Der skabes f.eks. tid til at gå på kurser, spille på nettet, hygge sig med kollegaer osv. Teoretisk kan det ikke udelukkes at, hvis den interne evaluator skal fungere i organisationen, vil det næppe være hensigtsmæssigt at komme med anbefalinger, der har til hensigt at reducere slacks. Teoretisk kan man forestille sig, at det især vil være et problem for den interne evaluator, hvis specialisering og ledelsesopbakning er lav jf. figur 2 felt 4. Offentlige ansattes ønske om slack vil være en begrænsning for den interne evaluators muligheder for at skabe forandringer i en organisation. Dunleavy mener, at offentlig ledere er interesseret i få spændende og udfordrende opgaver, såkaldt bureaushaping (Pallesen 1996:165). Teoretisk kan man således forestille sig, at der kan være en strategisk interesse for den interne evaluator, at komme med anbefalinger, der gør chefens og evaluators job mere interessant i fremtiden. Lederes ønske om bureaushaping vil være en begrænsning for den interne evaluators muligheder for at foreslå forandringer i organisationen, der indeholder reduktion af spændende ledelsesog evalueringsopgaver. I forhold til budgetmaksimering, slack og bureaushaping kan man forestille sig, at den interne evaluator af strategiske grunde vil lægge vægt på evalueringsmodeller med fokus på responsiv evaluering, interessenter og i det hele taget 4. generationsevaluering (Krogstrup 2003). Årsagen er, at den interne evaluator vil forsøge at undgå at komme i konflikt med sine ledere og sine kollegaer. Hvis evaluator har lav opbakning fra ledelsen, og evaluering ikke er specialiseret, vil det næppe være strategisk klogt for den interne evaluator at anvende evalueringsmodeller, der fokuserer på præstationer og effekter (Krogstrup 2003) af kollegaernes indsats. Den interne evaluator vil sikkert blive frosset ud af kollegaer, hvis sådanne modeller anvendes. I forhold til den økonomisk nyinstitutionelle teori er der således en række interessante spørgsmål vedr. en intern evaluators adfærd. Vil den interne evaluator nyttemaksimere? Se på konsekvenserne af sin adfærd og sine anbefalinger? Tænke strategisk og kalkulerende i forhold til sine ledere og kollegaer? Tænke instrumentelt i forhold til at foreslå forandringer i organisationen? 10

11 Er der forskel på den strategiske adfærd i forhold til graden af ledelsesmæssig opbakning og graden af specialisering? Kan den interne evaluator lettere medvirke til forandringer i organisationen, hvis evaluator tænker rationelt og strategisk på individ (Rational Choice)- og institutionsniveau (rationel reformteori)? Er der modsætninger eller konflikter i forhold til den interne evaluators strategiske handlen på de to niveauer? Ud fra rationel reformteori vil den interne evaluator betragte organisationer som rationelle og funktionelle. Organisationer kan rationelt designes og optimeres med henblik på effektivitet. Evaluators resultater og anbefalinger kan umiddelbart anvendes til planlagte og hierarkiske forandringer i organisationen. Dette vil givetvis kræve, at evaluator er i felt 1 i figur 2, hvor der er en specialisering i evaluering og der er en ledelsesmæssig opbakning. En passant kan man formode, at den interne evaluator vil inspireres af evalueringsmodeller, der lægger vægt på effekter, virkninger, mål og præstationer (Krogstrup 2003) Historisk nyinstitutionalisme Der er også flere retninger indenfor historisk nyinstitutionalisme (Hall & Taylor 1996; Andersen 2006). Institutioners påvirkning af individers adfærd forstås bredt (Hall & Taylor 1996:938). Individers adfærd kan både kulturelt ved en cultural approach (ibid.). være bestemt strategisk ved en calculus approach (ibid.939), men også kulturelt ved en cultural approach (ibid.). Historisk nyinstitutionalisme fokuserer på, at institutioner tjener bestemte gruppers interesser (Hall & Taylor 1996:938). Når kommuner opretter evalueringsenheder, og normen er, at der skal evalueres, er der grupper, der har interesse i en evalueringsenhed og i at der evalueres. En intern evaluators virke er således ikke en objektiv rationel størrelse, men tjener nogles interesser. Historisk nyinstitutionalisme er især kendt for begrebet path dependence (sporafhængighed). Der udvikles spor, som er vanskelige at ændre (ibid). Ændringer kræver critical junctures (korsveje)(ibid.942), som f.eks. kan være økonomisk krise eller krig. Andersen skriver dog, at nyere bidrag til historisk institutionalisme opbløder imidlertid begrebet sporafhængighed ved at påpege, at begrebet ikke skal forveksles med spordeterminisme (Andersen 2006:43). Historisk nyinstitutionalisme understreger muligheden for uintenderede konsekvenser, og at mange faktorer kan påvirke en udvikling (Hall & Taylor 1996:938). Begrebet sporafhængighed og åbenhed for andre faktorer gør det vanskeligt at forklare, hvad der skaber forandringer i organisationer. I en historisk nyinstitutionalistisk verden synes den interne evaluators virksomhed vanskeligt 11

12 at kunne skabe forandringer i de evaluerede organisationer. Ikke mindst fordi adfærd har uintenderede konsekvenser, og at der kræves critical junctures for, at der kan skabes intenderede forandringer. Måske er det forklaringen på, at evalueringsforskere hævder, at evalueringer ofte ikke bliver anvendt i de evaluerede organisationer (Weiss 1977,1987, 1990A,1990B). Historisk nyinstitutionalisme understreger, at forandringer i organisationer ikke er planlagte og ikke foregår igennem et hierarki (Antonsen, Greve og Jørgensen 2000:20). I forhold til figur 2 er det mindre vigtigt om den interne evaluator er specialiseret og har ledelsesmæssig opbakning. Med baggrund i teorien er det ikke muligt at hævde, at det at evaluere er en objektiv handling og ikke tjener nogle gruppers interesser. I relation til problemstillingen er der begrænsninger for den interne evaluator i forhold til at skabe forandringer i en organisation Sociologisk nyinstitutionalisme Som de andre to retninger dækker sociologisk ny-institutionalisme også over flere forskellige underretninger. Institutioner forstås bredt. De indkluderer not just formal rules, procedures or norms, but the symbol systems, cognitive scripts, and moral templates that provide the frames of meaning guiding human action (Hall & Taylor 1996:947). Retningen er inspireret af socialkonstruktivisme (ibid.948). Individet handler ud fra en logic of social appropriateness (ibid.949). På dansk taler Pallesen (1999) om en sømmelighedens logik hvad der er passende eller tilbørligt (Pallesen 1999:160). Individet tænker ikke primært strategisk og på konsekvenserne af sine handlinger. I forhold til forandringer i organisationer, indfører organisationer forandringer, der er oppe i tiden, virker passende og skaber legitimitet. Det forklarer institutionel isomorfisme (Hall & Taylor 1996: 947), og hvorfor mange organisationsforandringer nødvendigvis ikke er rationelle og funktionelle. Meyer og Rowan mener, at organisationer som inkorporerer de institutionelle myter, er mere legitime, succesfulde og har større chance for at overleve f.eks. i form af bevillinger(1991:61). Røvik taler om såkaldte institutionaliserede standarder (1992:263). En anden sag er, at organisationerne dekobler fra kerneaktiviteter (Meyer & Rowan 1991:57-58) og ligefrem hykler i en periode (Røvik 1992: ). Røvik skriver, at det generelle poenget er at kravene om konformitet med institusjonelle omgivelser på den ene side, og på den annen, kravene om effektiv produksjon, må håndteres. Mange nyinstitusjonalister påstår her at organisationer vanligvis handterer dette ved å holde institusjonaliserte form-elementer og organisasjoners kjerneaktiviteter eller produksjonen dekoblet (1992:274). 12

13 Der er forfattere som Brunsson og Olsen som betvivler, at organisationer overhovedet bevidst kan forandres af ledere og reformagenter (1993: ) cf. øknomisk nyinstitutionalisme og rationel reformteori. Organisationsforandringer hos sociologisk nyinstitutionalisme er uplanlagte og sker udenfor hierarkiet (Antonsen, Greve og Jørgensen 2000:20). Den interne evaluators muligheder er begrænset i forhold til at producere rapporter, resultater og anbefalinger, der medvirker til forandringer i organisationen. Det er underordnet, om den interne evaluator har høj ledelsesopbakning, eller at evaluering er specialiseret i organisationen jf. figur 2 felt 1. I forhold til den sociologisk nyinstitutionalisme kan det være interessant at undersøge, hvad der er passende adfærd for en intern evaluator. Det kan tænkes, at passende adfærd er afhængig af om evaluering er specialiseret eller ikke jævnfør figur 2. Hvis den interne evaluator har en specialist funktion, som evaluator i en evalueringsenhed, kan man forestille sig, at passende adfærd er, at evaluator lever op til fagprofessionelle standarder indenfor evaluering. At evaluator anvender en særlig metodik og kender til forskellige evalueringsmodeller. Hvis evaluering ikke er specialiseret kan passende adfærd måske være, at evaluator ikke bryder de formelle og uformelle regler i organisationen. At evaluators adfærd er styret af ledelsens og kollegaernes normative regler og kognitive billeder. Bemærk i øvrigt, at der godt kan være flere forskellige institutioner i samme organisation f.eks. hos ledelse og medarbejdere. Altså ledelse og medarbejdere har en forskellig opfattelse af, hvad der er passende adfærd for den interne evaluator. I forhold til manglende ledelsesmæssig opbakning, er det svært at sige, hvad passende adfærd vil være for evaluator. Værst tænkelig er den situation, hvor evaluering ikke er specialiseret, og der ikke er ledelsesmæssig opbakning jf. felt 4 i figur 2. Hvad er her passende adfærd for den interne evaluator? 13

14 4.0. Empiri Afsnittet giver nogle eksempler på intern evaluering, som senere skal anvendes i analysen, hvor eksemplerne konfronteres med teorien. Afsnittet indledes med eksempler på evalueringsenheder i kommuner (4.1.) efterfulgt af en kort beskrivelse af arbejdet som intern evaluator på en uddannelsesinstitution (4.2) Evalueringsenheder i kommuner Afsnittet prætenderer på ingen måde at ville give et dækkende billede af udbredelse eller hvordan evalueringsenheder i danske kommuner virker. Her fremdrages blot enkle eksempler på formål, opgaver og organisation. I aftalen mellem KL og regeringen i 2006 om kommunernes økonomi blev man enige om, at kommunerne skal sikre en effektiv ressourceudnyttelse og dokumentere opgaveløsningens effekt, kvalitet og ressourceforbrug (Frederiksværk-Hundested Kommune 2006). KL s bestyrelse har gjort dokumentation til et indsatsmål for de nye kommuner (Nyhedsmagasinet Danske Kommuner ). Kommunerne er også blevet stillet overfor en række krav om formulering af resultatmål, kvalitetsstandarder indenfor bl.a. skole-, ældre- og beskæftigelsesområdet. Kommunerne mener, at dokumentationen kan styrke kommunernes dialog med staten (Nyhedsmagasinet Danske Kommuner ). I en kronik med titlen Mere dokumentation bedre ledelse (Nyhedsmagasinet Danske Kommuner ) kan man læse, at mange kommuner benytter opgave- og strukturreformen som anledning til at sætte dokumentation og evaluering på dagsordenen (ibid.). Årsagen er, at man i de sammenlagte kommuner vil sammenligne effektivitet, kvalitet, styringsformer og serviceniveau (ibid.). I de nye storkommuner vil der skulle ske en harmonisering på tværs af de gamle kommunegrænser. Det hævdes, at evaluering og god dokumentation skaber forudsætningerne for bedre ledelse (ibid.). I samme ånd og i forbindelse med strukturreformen har regeringen oprettet et statsligt evalueringsinstitut, KREVI, med sæde i Århus. Ifølge Lov om et evalueringsinstitut for kommuner m.v. (2005) er formålet at evaluere den kommunale og regionale opgavevaretagelse og understøtte indsatsen i kommuner og regioner for at fremme effektivitet og bedre ressourceanvendelse, kvalitetsudvikling og økonomistyring (ibid.). Den nye Esbjerg Kommune har etableret en evalueringsenhed. I Nyhedsmagasinet Danske Kommuner ( ) har evaluerings- og 14

15 udviklingschefen skrevet en artikel om enheden. Årsagen til etableringen er dels en stigende tendens til øgede dokumentationskrav i lovgivningen (ibid.), og dels vi kan forbedre os ved at sætte mere fokus på evaluering (ibid.). Chefen skriver, at man vil forsøge at skabe en kultur, hvor der stilles spørgsmål ved sædvaner, skabes facts og efterfølgende handles på resultaterne (ibid.). Evaluering omtales som et blandt flere værktøj. Artiklen afsluttes med, at chefen skriver, at evaluering sker først og fremmest med det sigte at få mere konkret viden til brug for at forstærke den politiske og administrative beslutningsproces. Der tales også om ledelsesinformation. Den nye enhed har en forankring i direktionen (ibid.). Chefen skriver, at der gennemføres en større dialog med forvaltninger og institutioner (ibid.), når der skal gennemføres konkrete evalueringer. Faaborg-Midtfyn Kommune har også etableret egen evalueringsenhed. I Nyhedsmagasinet Danske Kommuner den fortæller borgmesteren for sammenlægningsudvalget om den nye såkaldte evalueringsprojektorganisation EPO. Den nye organisation skal permanent evaluere tingenes tilstand i den nye kommune (ibid.). Borgmesteren fortæller, at det er afgørende, at vi er opmærksomme på evalueringen og dermed muligheden for at optimere driften og udnytte rationaliseringspotentialet (ibid.). Han fortæller, at det er afgørende, at vi hele tiden indsætter nogle effektivitetskrav og får fulgt med evaluering (ibid.). Figur 3: Skitse over relationer mellem evalueringsenheden og andre aktører i kommunen Direktion og byråd. Udvalgte evalueringsopgaver bestilt af byråd eller direktion Byråd, budgettet. Budgettet afføder opgaver med opfølgning på virksomheds-aftalernes målog resultatkrav Initiativ Initiati v (2 Områder og virksomheder. Konsulentbistand på evalueringsmetoder og problematikker Udvikling af evalueringskapacitet decentralt. Initiativ (2 veje) Evaluering Opgaver fordeles afhængig genstandsfelt og metode Økonomi og analyse Kilde: Internt notat, arbejdsgrundlag for evalueringsenheder, Frederiksværk-Hundested Kommune 2006 I et notat fra Frederiksværk-Hundested Kommune (2006) kan man læse, at Evalueringsenheden i Frederiksværk-Hundested skal foretage systematiske vurderinger af arbejdsprocesser, resultater og effekter, som medvirker til et 15

16 bedre beslutnings- og handlingsgrundlag i hele organisationen (Frederiksværk-Hundested Kommune 2006). Som et første mål nævner notatet, at evalueringen skal skabe bedre og mere aktivitet eller kvalitet for de samme ressourcer (ibid.). I figur 3 ses den skitse kommunen har udarbejdet i forbindelse med arbejdsgrundlaget for evalueringsenheden (ibid.). Organisatorisk skal evalueringsenheden have en evalueringschef, som er under kommunens udviklingschef Intern evaluator på en uddannelsesinstitution Forfatteren har i en 3 års periode været intern evaluator på en uddannelsesinstitution indenfor sundhedsområdet. Hovedopgaven var at evaluere projekter, som ledelsen igennem ansøgninger havde fået midler til. Det var projekter, hvor midlerne kom fra Undervisningsministeriet, Sundhedsstyrelsen og private fonde. Midlerne finansierede forfatterens stilling som intern evaluator. Der var også et projekt, hvor uddannelsesinstitutionen af undervisningsministeriet blev pålagt at selvevaluere ny lovgivning. Der var et projekt, hvor forfatteren af skolen blev lånt ud til at evaluere et større projekt, hvor mange uddannelsesinstitutioner var med. Forfatteren var først stabsmedarbejder, men fik senere titel af konsulent med reference til uddannelsesinstitutionens udviklingschef. Forfatteren var flere gange intern evaluator på projekter, hvor forfatteren selv var projektleder eller referent for en styregruppe. Med andre ord var forfatteren intern evaluator på projekter, hvor forfatteren evaluerede sine egne projekter! Altså selvevaluering. Igennem de tre år skete der en langsom udvikling fra ledelsesopbakning og ikke en specialiserede evalueringsfunktion (figur 2, felt 3) til en specialiserede funktion med manglende ledelsesopbakning (figur 2 felt 2). En nærmere beskrivelse af arbejdet findes hos Larsen

17 5.0. Analyse Beskrivelserne af de kommunale evalueringsenheder viser, at evaluering er specialiseret, og at der synes at være høj ledelsesopbakning. Enhederne er forankrede i kommunernes direktioner. Der er med andre ord tale om felt 1 i figur 2. Udviklingen for den interne evaluator på uddannelsesinstitutionen er vanskeligere at placere (Larsen 2007). Resultatet var til sidst, at evaluator havde en høj grad af specialisering og lav grad af ledelsesopbakning, dvs. felt 2 i figur 2. (Larsen 2007). Beskrivelserne af de kommunale evalueringsenheder kan klart fortolkes indenfor den økonomiske nyinstitutionalisme. Kommunerne tænker rationelt med fokus på mål og midler. Den interne evaluators resultater og anbefalinger kan medvirke til at forandre de kommunale organisationer og deres opgavevaretagelse. Design af organisationer tænkes funktionelt. Forandringer kan planlægges og gennemføres igennem det kommunale hierarki. Det er kongeeksempler på rationel reformteori. Det bemærkes, at der i beskrivelserne af evaluering tales om effektivt, optimering og god ressourceudnyttelse. Intet taler for, at den interne kommunale evaluator skulle udvise en adfærd med henblik på at budgetmaksimere, skabe slack og bureaushaping. I så fald skulle det være med henblik på at få en større evalueringsenhed, få mindre travlt og få flere interessante evalueringsopgaver. På baggrund af beskrivelserne af den nuværende regerings intentioner, aftalen med KL fra 2006 og lovgrundlaget for KREVI, synes det strategisk rigtigt for den interne evaluator at producere resultater og anbefalinger, der medvirker til effektivitet, optimering og bedre ressourceudnyttelse i kommunernes organisationer. Modsat vil det strategisk være dårligt for den interne kommunale evaluator at producere resultater og anbefalinger, der fokuserer på andre ting end effektivitet, optimering og god ressourceudnyttelse. Teoretisk kunne det betyde mindre ledelsesopbakning og på sigt forflyttelse eller fyring af den interne evaluator. I forbindelse med de nye kommunale evalueringsenheder kan det diskuteres, om der er tale om intern evaluering, når en kommunal evaluator evaluerer en af kommunens institutioner. Ifølge Dahler-Larsens strukturelle perspektiv er evaluator ansat i kommunen, og er dermed intern. Den interne evaluator er underlagt embedsmandshierarkiet, og kan modtage instruktion fra chefer og kommunalbestyrelsen (Bekendtgørelse af lov om kommunernes selvstyre 2006). Juridisk er der tale om muligheden for tjenestebefalinger i et over- og underordnelsesforhold (Nørgaard 1979:84-86). Det er ikke den interne evaluator, der evaluerer sin egen udførelse af en given opgave. Dermed er det ikke selvevaluering. 17

18 I forbindelse med en fortolkning af de nye kommunale evalueringsenheder handler argumentationen ikke kun om at skabe forandringer i de kommunale organisationer. Ved hjælp Scott og Davis kan man tale om at der er nogle regulative elementer (formelle regler), som kræver at kommunerne skal udarbejde kvalitetsrapporter i forhold til deres folkeskoler, kvalitetsstandarder i forhold til ældreplejen osv. En evalueringsenhed kan funktionelt tage sig af denne dokumentation. Sammenfattende viser de kommunale eksempler, at der er en stor tro på, at den interne evaluator har store muligheder for at skabe forandringer i de evaluerede kommunale organisationer. Arbejdet som intern evaluator på uddannelsesinstitutionen kan ikke forklares med baggrund i økonomisk nyinstitutionalisme. Hensigten var ikke primært, at den interne evaluators rapporter skulle skabe planlagte forandringer igennem hierarkiet. I overensstemmelse med sociologisk nyinstitutionel teori handlede det i stedet om at skabe legitimitet i omgivelserne. Dog kan økonomisk nyinstitutionel teori forklare evaluators strategiske adfærd, som var at bidrage med resultater og anbefalinger, der gav legitimitet og dermed mulighed for nuog fremtidige økonomiske projektmidler fra eksterne kilder. Nogle gange var der tale om selvevaluering, da evaluator selv evaluerede projekter, hvor evaluator havde været med til at skrive projektansøgningen og var udførende projektleder. Eksemplet antyder, at der ikke i organisationen var en tro på, at den interne evaluator skulle eller kunne skabe forandringer i organisationen. Det er vanskeligt i eksemplerne at finde direkte dokumentation for den historiske nyinstitutionalisme. I beskrivelserne af de kommunale evalueringsenheder tales der adskillige gange om ledelsesinformation. Det er interessant, at evaluering ikke omtales i forhold til kommunernes borgere og det kommunale demokrati. Det gælder også loven som omtaler formålet for KREVI. En nærmere nærlæsning af arbejdsgrundlaget for evalueringsenheden i Frederiksværk-Hundested Kommune viser dog, at man har det med som underpunkter (Frederiksværk-Hundested Kommune 2006). En historisk nyinstitutionel fortolkning vil sige, at de kommunale evalueringsenheder tjener de kommunale ledelsers interesser. Det understreges flere gange i eksemplerne, at det handler om at ledelserne skal have bedre ledelsesinformation, sådan de kan træffe bedre beslutninger, hvad det så end er. Evaluatorfunktionen på uddannelsesinstitutionen tjente dels evaluators egne interesser i form af et interessant job med god løn, men også undervisernes og ledelsens interesse i forhold til, at uddannelsesinstitutionen havde et godt omdømme. Der var interessante arbejdsopgaver (bureaushaping) og projektmidler til slack i form af konferencer, hotelophold og almindeligt projektsamvær. 18

19 Med baggrund i historisk nyinstitutionalistisk teori er det ikke muligt at finde gode argumenter for evalueringsenheder og evaluering, da udviklingen i organisationer langt hen ad vejen er bestemt af udlagte spor. Med andre ord er der en række begrænsninger i forhold til, at den interne evaluator kan skabe forandringer i organisationer. Retningen ser organisationsforandringer som uplanlagte og uintenderede. De kommunale evalueringsenheder kan også fortolkes med baggrund i sociologisk nyinstitutionel teori. Det er i dag passende at evaluere. Dahler- Larsen skriver, at evaluering er et tegn på, at man lever op til almindeligt anerkendte tidstypiske kulturelle figurer (Dahler-Larsen 2001:74). Han mener, at evaluering symboliserer responsivitet og omstillingsparathed (2002:67) Evaluering synes at passe godt i forhold til moderniseringen af den offentlige sektor (Ejersbo & Greve 2005) og New Public Management (Greve 2002). Oprettelsen af evalueringsenheder i de nye storkommuner og anvendelse af interne evaluatorer på uddannelsesinstitutioner kan betragtes som institutionaliserede standarder (Røvik 1992:263). Det kan tolkes som institutionelle myter, der skaber legitimitet og dermed overlevelse. Det at have ansat en samfundsvidenskabelig kandidat med viden om evaluering på en større uddannelsesinstitution medvirkede til eksterne midler fra statslige projektpuljer. Den beskedne empiriske undersøgelse af kommuners oprettelse af evalueringsenheder antyder, at der er tale om organisatorisk isomorfisme. Enhederne og formålet med disse ligner hinanden. I forhold til kommunerne er der ikke empirisk belæg for at sige, at kommunerne dekobler og hykler. At intern evaluering ikke påvirker kommuners kerneaktiviteter. Der kræves empirisk analyse af cases. I Dahler- Larsens ældre undersøgelse af amternes og kommunernes brug af evaluering, kommer han frem til, at evalueringer hyppigt afstedkommer mindre justeringer (2002:70), men meget sjældent nedlæggelse af indsatser. På den konkrete uddannelsesinstitution var der tale om dekobling og hykleri. I forfatterens 3 års virke som intern evaluator blev der f.eks. aldrig enighed om, at udarbejde et krav eller et standardiseret evalueringsskema, som skulle anvendes til at evaluere den normale kerneundervisning på uddannelsesinstitutionen. Evaluering var dekoblet kerneaktiviteten. Evaluering handlede kun om projekter støttet af eksterne midler. Det er komplekst at forklare den interne evaluators adfærd ved hjælp af sociologisk nyinstitutionalisme. Teorien siger, at evaluator ikke handler strategisk og ikke tænker i konsekvenser, men derimod gør, hvad der anses for at være passende. I virkelighedens verden er der ikke stor forskel på at gøre noget strategisk, og gøre hvad der er passende. Det er ofte sammenfaldende. 19

20 En passende adfærd for en intern evaluator i de nye kommunale evalueringsenheder synes at være, at vælge evalueringsmodeller og skabe resultater og anbefalinger, der fokuserer på effektivitet, optimering og god ressourceanvendelse. Dog er kommunerne så store, og indeholder så mange forskellige organisationer, så der faktisk kan være mange forskellige institutioner. Altså der kan sagtens i kommunen være forskellige formelle regler, procedure, normer, symbolsystemer, kognitive scripts og moralske templates, som giver rammer for mening og guider menneskelig adfærd. En passende adfærd kan også tænkes at tage udgangspunkt i den interne evaluators professionalitet og faglige standarder. Det kan betyde, at evaluator vil vælge evalueringsmodeller, producere resultater og anbefalinger, der nødvendigvis ikke fokuserer på effektivitet, optimering og god ressourceudnyttelse. Måske vil den professionelle interne evaluator lade evaluanden bestemme valg af evalueringsmodeller og evalueringskriterier. Som intern evaluator på uddannelsesinstitutionen var det vanskeligt at finde ud af, hvad der var passende adfærd. Var det hensynet til at skabe et godt indtryk af ledelsens projekter, hensynet til evaluators egen samfundsvidenskabelige professionalitet eller hensynet til de mange forskellige undervisere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund? En passende adfærd for en intern evaluator synes kontekst bestemt. Måske kan der hentes hjælp i Dahler-Larsens to dimensioner. Ved høj ledelsesmæssig opbakning synes en passende adfærd, at være en adfærd, der er i overensstemmelse med ledelsens procedure, normer, symbolsystemer, kognitive scripts og moralsk templates. Ved en høj specialiseringsgrad synes passende adfærd at være procedure, normer, symbolsystemer, kognitive scripts og moralske templates som er i overensstemmelse med evaluerings- og samfundsvidenskabelig faglighed. I de kommunale evalueringsenheder synes begge dele at være tilfældet. Altså felt 1. A priori kan der forventes konflikter mellem de kommunale ledelser og de kommunale evaluatorer. På uddannelsesinstitutionen var der på et tidspunkt lav specialisering og lav ledelsesmæssig opbakning. Det var umuligt at sige noget om passende adfærd, men det var strategisk smart at vise en adfærd, der var passende i forhold til underviserne og ens nærmeste kollegaer. Det sidste argument stammer fra økonomisk nyinstitutionel teori. Den sociologisk nyinstitutionalistiske teori tror ikke på rationalitet og målmiddel tankegangen. Beskrivelserne af de nye kommunale evalueringsenheder og det kommende arbejde virker i denne retning naive. Retningen tror ikke på planlagte reformer igennem et hierarki. Vigtigheden af ledelsesinformation illustrerer en naiv tro på, at ledere blot skal have bedre information for at kunne iværksætte forandringer. Den sociologisk nyinstitutionelle teori mener, at den interne evaluators muligheder for at skabe forandringer i organisationer er begrænset. 20

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr. 167884 - Side 1 af 7-170507. Afdelingsopdelte skoler

Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr. 167884 - Side 1 af 7-170507. Afdelingsopdelte skoler Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr. 167884 - Side 1 af 7-170507 Afdelingsopdelte skoler 1.0. Indledning Synopsen indledes med et baggrunds afsnit (2.0), efterfulgt at et afsnit omkring

Læs mere

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN PROGRAMMET I DAG 1. Introduktion 2. EvalueringsteoriER ikke bare én men mange 3. Evalueringsplanen og

Læs mere

Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge.

Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge. 1 Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge. 2 Ph.d.-projektbeskrivelse. Arbejdstitel Samspillet mellem

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation VUC Vingsted kursus Onsdag d. 11. August 2010 Christina Laugesen, Evalueringskonsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvem er jeg? Christina Laugesen

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

MASTER i. evaluering

MASTER i. evaluering E f t e r u d d a n n e l s e MASTER i evaluering f or sk ningsba se re t e ft e rud d a n n e lse Grib kvalificeret ind 2 Vi lever i et samfund, hvor evaluering får stigende betydning. På masteruddannelsen

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse!

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Dansk Socialrådgiverforening" 17. November 2009" Odense " Richard Ledborg Hansen" Forsvaret" Registreret revisor " Økonomidirektør" Adm. direktør" Forretningsudvikling"

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Strukturreformen og kommunikationscentrene Forandringer og konsekvenser

Strukturreformen og kommunikationscentrene Forandringer og konsekvenser Strukturreformen og kommunikationscentrene Forandringer og konsekvenser Af Per Nielsen & Agnete Selvejer Masterafhandling, MPA-uddannelsen, Copenhagen Business School, CBS, 2010 Først lidt om MASTER ens

Læs mere

Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2009 LEDELSE OG POLITIK

Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2009 LEDELSE OG POLITIK Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2009 LEDELSE OG POLITIK Undervisere: Professor Jørgen Grønnegaard Christensen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Professor Poul Erik Mouritzen,

Læs mere

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Carsten Greve Copenhagen Business School Oversigt Markedsgørelse (her primært udlicitering) af den offentlige sektor En styringsmodel for markedsgørelse Faktorer

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Evalueringsdrevet ledelse Institut for ledelse og forvaltning. 12. September 2014

Evalueringsdrevet ledelse Institut for ledelse og forvaltning. 12. September 2014 Evalueringsdrevet ledelse Institut for ledelse og forvaltning 12. September 2014 For yderligere information Tommy Hansen, adjunkt og projektleder Tlf: 45 72487716 Email: tomh@phmetropol.dk Lotte Trangbæk,

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen?

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring EKSPERTER I OFFENTLIGE RELATIONER JENS BLOM-HANSEN INSTITUTLEDER, Institut for statskundskab

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Organisation

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE EFFEKTFULDE FORANDRINGER I PRAKSIS UDDANNELSE BYGHOLM PARKHOTEL AUGUST 2015 DECEMBER 2015 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE Strategisk relationel

Læs mere

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion?

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? http://lederweb.dk/strategi/maling-og-evaluering/artikel/95302/evaluering-som-rituel-eller-kritisk-refleksion Måling og evaluering Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? En lederuddannelse på

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 Projektbeskrivelse Kort udgave Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 De personlige hensyn i plejen af afhængige ældre Det stigende antal ældre og en begrænset økonomi har gennem mange år ført til en stigende

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU BLIV INNOVAIV VALUAOR - VALURINGSKOMPNCR PÅ DIPLOMNIVAU valuering skal drive innovation af praksis og understøtte kerneopgaven i organisationer. Det skal understøtte praktikerne i deres opgaver samtidig

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan! Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Hvordan kan vi evaluere det?

Hvordan kan vi evaluere det? Hvordan kan vi evaluere det? En guide til, hvordan man selv kan evaluere projekter, undervisningsforløb og læremidler Af Dorthe Carlsen, lektor, Videncenter for almen pædagogik og formidling, UC Syddanmark

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Hvad er fremtidens krav til fremtidens planchefer? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master

Læs mere

Forslag til ny organisering af Randers Kommune

Forslag til ny organisering af Randers Kommune Forslag til ny organisering af Randers Kommune Randers kommune skal spare 150 millioner kroner heraf er de 60 millioner kroner med henblik på et forhøjet anlægsniveau. Økonomiudvalget har besluttet at

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere