Intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i organisationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i organisationer"

Transkript

1 Intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i organisationer Eksamensbesvarelse i forandringsprocesser 2008, Master i Evaluering. Den 23. januar Eksamens nr tegn med mellemrum 1

2 Indholdsfortegnelse 1.0. Indledning Problemstilling og afgrænsning Teori Intern evaluator Nyinstitutionel teori Økonomisk nyinstitutionalisme Historisk nyinstitutionalisme Sociologisk nyinstitutionalisme Empiri Evalueringsenheder i kommuner Intern evaluator på en uddannelsesinstitution Analyse Konklusion 21 Figurer Figur 1 Simpel model af institutioner, intern evaluators adfærd og forandringer i en organisation 4 Figur 2 Den interne evaluators arbejdsbetingelser 7 Figur 3 Skitse over relationer mellem evalueringsenheden og andre aktører i kommunen 15 2

3 1.0. Indledning Offentlige institutioner har i mange år anvendt evaluering (Hansen 2000). Uddannelsesinstitutioner er blevet evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut. Kommuner har anvendt egne eller eksterne konsulenter til at evaluere kommunal virksomhed (Dahler-Larsen 2002). I de seneste år har der været en tendens til at uddannelsesinstitutioner og de nye storkommuner ansætter deres egne evaluatorer. Der tales om intern evalueringskapacitet (Bjørnkilde & Nielsen 2005) og evalueringskultur (Dahler- Larsen 2006). Flere kommuner etablerer evalueringsenheder. Nævnes kan Esbjerg, Faaborg-Midtfyn og Frederiksværk-Hundested (Halsnæs) Kommune. Forfatteren har i ca. 3 år arbejdet som intern evaluator på en uddannelsesinstitution uden undervisningsforpligtelse. I dansk sammenhæng er der ikke meget viden om den interne evaluators daglige virkelighed (Dahler-Larsen 2003:34). Det er sjældent at interne evalueringer offentliggøres (Hansson 2005:18). De interne evaluatorer er ofte ikke uddannet indenfor evalueringsfeltet (Ibid.). Ifølge Hansson deltager de kun sparsomt i evalueringsfaglige aktiviteter (Ibid.). Han mener, at de interne evaluatorer er yderst sjældent uafhængige af den evaluerede organisation (Ibid.). Med baggrund i nyinstitutionel teori er det hensigten at redegøre og analysere en intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i organisationer. Opgaven er teoretisk, men pointer illustreres ved eksempler fra de nye kommunale evalueringsenheder og forfatterens erfaring som intern evaluator på en uddannelsesinstitution. Besvarelsen er disponeret i fem hoveddele. En indledning (1.0.) og en problemstilling og afgræsning (2.0.). Derefter teori (3.0) der dels beskriver intern evaluering og nyinstitutionel teori. Empiri (4.0) der kort giver eksempler på kommunale evalueringsenheder og arbejdet som intern evaluator på en uddannelsesinstitution. I analyseafsnittet (5.0.) kombineres teorien i 3.0. med empirien i 4.0. Opgaven afsluttes med en konklusion (6.0). 3

4 2.0. Problemstilling og afgræsning Opgavens problemstilling er følgende: Det er hensigten at redegøre og analysere en intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i en organisation med baggrund i nyinstitutionel teori. Fokus er på teoretiske overvejelser. Det handler om den interne evaluators adfærd i forhold til at skabe forandringer i den organisation evaluator virker i. Opgaven er heuristisk med udgangspunkt i nyinstitutionel teori. Der kan vælges andre teorier om forandringer i offentlige organisationer (Antonsen, Greve, Jørgensen 2000:17-51), men det vurderes, at det er interessant at anvende nyinstitutionel teori. Det er ikke hensigten at producere empiriske konklusioner. Tankegangen i opgaven er forenklet illustreret i figur 1. A priori påstås det, at de institutioner den interne evaluator er indlejrede i, påvirker den interne evaluators adfærd, som igen påvirker evaluators mulighed for at skabe forandringer i en organisation. Hermed ikke sagt at kausaliteten er entydig eller enkel, men det er blot et heuristisk forsøg på at forstå en intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i en organisation. Figur 1: Simpel model af institutioner, intern evaluators adfærd og forandringer i en organisation Uafhængig variabel Institutioner som den interne evaluator er indlejrede i. Mellemliggende variabel Den interne evaluators adfærd. Afhængig variabel Forandringer i den organisation den interne evaluator virker i. Forandringer skabes af impulser, og impulser er altid båret af aktører (Antonsen & Jørgensen 2000:5). En forandringsimpuls indeholder en forestilling om, hvad der er, og hvad der kunne eller burde være (Ibid.4). I opgaven er det interessant, om den interne evaluator ifølge nyinstitutionel teori kan være bærer af sådanne impulser. I opgaven skelnes der mellem planlagte forandringer der har en intention, et formål og uplanlagte forandringer (Antonsen, Greve, Jørgensen 2000:19). Ligeledes om forandringsimpulsen er hierarkisk og kommer fra oven, eller den ikke er hierarkisk, og kommer andre steder fra (ibid.). Antonsen, Greve og Jørgensen 4

5 opstiller en firefeltstabel (2000:20). Der findes mange forskellige typer af forandringer på mange forskellige niveauer. Da opgaven ikke er en empirisk undersøgelse, og området ikke er udforsket, vælges det ikke at definere organisationsforandringer nærmere. Opgavens fokus er ikke evalueringsteori, men nyinstitutionelteori. Der ses bort fra debatten om evalueringers anvendelse i evalueringsteorien (Weiss 1977,1987, 1990A,1990B, Patton 1990). Det er ikke hensigten at analysere, hvorfor uddannelsesinstitutioner og kommuner opbygger evalueringskapacitet. I stedet er hensigten at kaste teoretisk lys over den interne evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i en organisation. I overensstemmelse med nyinstitutionel teori er fokus på, hvordan institutioner påvirker den interne evaluators adfærd. Uanset evaluand og evalueringsmodeller påstås det a priori, at institutioner påvirker den interne evaluator muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i en organisation. Der ses bort fra en række tænkelige kontekstuelle forhold en intern evaluator virker i. I stedet for begrebet intern evaluator kunne problemstillingen have anvendt et mere strukturelt begreb, som intern evaluering eller evalueringskapacitet. Det er bevidst valgt at fokusere på en handlende aktør, der er påvirket af institutionelle rammer. Da analysen er teoretisk ses der bort fra den interne evaluators personlighed og erfaringer. Det er ikke hensigten at diskutere en intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til en ekstern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i en organisation. En komparation kunne være interessant, men falder uden for opgavens rammer. Det empiriske afsnit om kommunale evalueringsenheder bygger primært på artikelsøgninger i januarmåned 2008 i Infomedia igennem en 5 års periode. Der var kun få artikler om emnet og primært i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner. Herudover har forfatteren et internt notat, som skitserer arbejdsgrundlaget for en evalueringsenhed. I forhold til intern evaluering på en uddannelsesinstitution bygger det empiriske afsnit og den senere analyse på forfatterens egne erfaringer. Det er i sagens natur påvirket af forfatterens egen opfattelse. Det er ikke muligt for læseren at kontrollere forfatterens viden og fortolkninger, men da hensigten er at illustrere teoretiske pointer om forandringer, vurderes det at betyde mindre, at det empiriske grundlag ikke er intersubjektivt overførtbart (Rasmussen 1971:15). Det vælges her at holde uddannelsesinstitutionen anonym. 5

6 3.0. Teori Det teoretiske afsnit indledes med teori omkring intern evaluator (3.1.) efterfulgt af nyinstitutionel teori med fokus på forandring (3.2.). I sidstnævnte afsnit trækkes der linjer tilbage til det forrige afsnit (3.1.) om intern evaluator Intern evaluator I daglig tale og i populære fremstillinger ser man ofte en simpel dikotomi mellem intern og ekstern evaluering eller evaluator (Sundhedsstyrelsen 2005). Samme simple dikotomi findes dog også hos Hansson (2005:23) og Vedung (1998: ). Intern evaluering siges ofte at være billigere (Sundhedsstyrelsen 2005) og i nogle sammenhænge bedre. Den interne evaluator har kendskab til organisationen og kan bedre deltage i formative (proces) evalueringer (ibid.). Da den interne evaluator er ansat i organisationen kan denne bedre komme med brugbare anbefalinger, som evaluator selv kan være med til at implementere (Ibid.). Indirekte argumenteres der for, at en intern evaluator bedre kan være med til at skabe forandringer i organisationen, fordi evaluator kender organisationen. Populært mener man, at en ekstern evaluator er mere uafhængig og har en professionel viden i forhold til evalueringsteori og modeller (Hansson 2005:23). Hvis det handler om kontrol mener Vedung, at ekstern evaluering er at foretrække (1998:108). Valg af evaluator er bl.a. afhængig af, hvad der skal evalueres, og hvilken evalueringsmodel, der vælges. Der tales også om selvevaluering, hvor man evaluerer det, man selv laver (Dahler-Larsen 2003:29). Dahler-Larsen påpeger, at selvevaluering flere steder er synonymt med intern evaluering (Ibid.30). Intern evaluering kan forstås som om at modtagerne af evalueringen er en intern gruppe i organisationen (Ibid.30). Vedung mener, at selvevaluering/intern evaluering kun handler om evalueringens organisering (Ibid.32). Dahler-Larsen mener, at man kort kan sige, at der er tale om intern evaluering, hvis evaluator er ansat i den organisation, der evalueres (Dahler-Larsen 2003:33). Det er udtryk for en strukturel betragtning. Hvis evaluator skal betragtes som intern skal evaluator være ansat i længere tid i organisationen. Denne tilknytning til organisationen betyder, at evaluator kender organisationens historie, kultur, struktur og beslutningsgange (Ibid. 33). Logisk set betyder det, at der er større chance for at evalueringens resultater anvendes. Dahler-Larsen skriver, at Evaluator ved nemlig, hvordan man bringer de rigtige informationer de rigtige steder hen (ibid.33). For en umiddelbar betragtning synes det klart, at 6

7 en intern evaluator skulle have gode muligheder for at skabe forandringer i en organisation. Kritikken af den interne evaluering er, at den er tilbøjelig til kun at vise de positive evalueringsresultater (Ibid.33). Spørgsmålet er om sådanne positive resultater skaber forandringer i organisationen. Dahler-Larsen skriver, man nøjes med at foreslå små uskyldige ændringsforslag, der er lette at implementere (ibid.34). I forhold til at forstå en intern evaluators arbejdsbetingelser foreslår Dahler- Larsen to vigtige dimensioner. Dels en ledelsesmæssig opbakning, som kan være høj eller lav, og dels en specialisering i evaluering, som kan være høj eller lav (ibid.35). Der opstår fire felter, som hver især kan undersøges i forhold til den interne evaluators muligheder og begrænsninger for at skabe forandringer i organisationen. Figur 2: Den interne evaluators arbejdsbetingelser Høj Ledelsesmæssig opbakning Lav Høj 1 2 Specialisering i evaluering Lav 3 4 Kilde: Dahler-Larsen, 2003, p. 35 Dahler-Larsen mener, at hvis specialiseringen er høj og evalueringsopgaven ligger i sin egen enhed, er der ikke tale om selvevaluering i den betydning, at den der foretager evalueringen også er den, som udfører arbejdet. Han mener dog, at der stadig er tale om intern evaluering. 7

8 I forhold til figur 2 er det interessante spørgsmål, om der teoretisk kan gøres nogle overvejelser om en intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i en organisation. Heuristisk kan man forestille sig, at planlagte forandringer igennem hierarkiet kommer fra en intern evaluator, hvor der er en høj specialisering af evaluering og høj ledelsesmæssig opbakning (felt 1, figur 2). Omvendt kan man forestille sig, at en intern evaluator, hvor specialisering og ledelsesopbakning er lav (felt 4, figur 2), kan skabe uplanlagte forandringer, der ikke kommer fra hierarkiet. Dahler-Larsen har også udviklet en anden distinktion, hvor der ses på selve evalueringsprocessen, hvor dele af denne både kan være intern og ekstern (ibid.37-39). Begrebsapparatet er en udvikling bort fra den simple dikotomi mellem intern og ekstern evaluering Nyinstitutionel teori Det antages for hensigtsmæssigt at anvende nyinstitutionel teori til at forstå en intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i organisationer. Årsagen er, at nyinstitutionel teori dels forsøger at etablere en sammenhæng mellem institutioner og aktørers adfærd, og dels forsøger at forklare, hvorfor institutioner opstår og forandres (Hall & Taylor 1996:937). I forhold til problemstillingen er det interessante, hvordan den interne evaluators adfærd påvirkes af de institutioner, der omgiver evaluator, samt hvilken betydning det har i forhold til at evaluator kan skabe forandringer i organisationen. I overensstemmelse med Hall & Taylor er det vanskeligt at opnå et entydigt billede af nyinstitutionel teori (1996). Det er ikke hensigten at give en omfattende beskrivelse af nyinstitutionel teori. Her nøjes med en overordnet skitse med henblik på at kaste lys over opgavens problemstilling. Institutioner er ikke det samme som organisationer. Hall & Taylor præsenterer bl.a. en definition, hvor institutioner er formal or informal procedures, routines, norms and conventions embedded in the organizational structure (1996:938). Scott & Davis præsenterer en bred definition, hvor Institutions are composed of cultural-cognitive, normative, and regulative elements that, together with associated activities and resources, provide stability and meaning to social life (Scott & Davis 2007:258). For nemheds skyld defineres institutioner her som formelle og uformelle regler, der påbyder eller forbyder givne handlinger (Pallesen 1999: ). I forhold til problemstillingen er det interessante, hvilke formelle og uformelle 8

9 regler, der påbyder eller forbyder givne handlinger hos den interne evaluator. Institutionerne er givetvis afhængig af Dahler-Larsens to dimensioner i figur 2. Hvis den interne evaluator virker i en højt specialiseret evalueringsenhed med høj ledelsesmæssig opbakning (figur 2, felt 1) er det sandsynligvis andre regler, der gør sig gældende, end hvis den interne evaluator virker et sted, hvor der er lav grad af specialisering og ledelsesmæssige opbakning jf. felt 4 i figur Økonomisk nyinstitutionalisme Hall & Taylor beskriver en retning, som de kalder for Rational Choice Institutionalism (1996: ). På dansk omtales retningen bl.a. som Økonomisk institutionel teori (Pallesen 1999). Kort fortalt er pointen, at aktører, der virker i institutioner, handler strategisk og kalkulerende. I overensstemmelse med økonomisk teori er der tale om egen nyttemaksimering. Aktører antages at handle rationelt og fokuserer på konsekvenserne af egne handlinger. I flæng tales der om the logic of consequentiality (Mouritzen 2006) og the logic of instrumentality (Hall & Taylor 1996:949; Scott & Davis 2007:259). Institutioner strukturerer samspillet mellem aktører. Når institutioner opretholdes, er det fordi institutionerne producerer fordele for aktørerne. En retning fokuserer på, at transaktionsomkostninger mindskes (Howlett & Ramesh 2003:29-32). Der synes at være en sammenblanding mellem økonomisk nyinstitutionalisme på institutionsniveau og på individ niveau. En ting er også, at forklare individers adfærd, en anden ting er at forklare, hvorfor og hvordan institutioner er opstået, og hvordan de virker. Antonsen, Greve og Jørgensen har en distinktion mellem rationel reformteori, som er planlagt og hierarkisk, og Rational Choice teorier, som er planlagte, men ikke hierarkiske (2000:20). Sidstnævnte er teorier, hvor aktørerne kun tænker kalkulerende på egen nyttemaksimering, uansat om det er til fordel for organisationen eller ikke. I forlængelse af den økonomisk nyinstitutionelle retning er der udviklet en række teorier. Nævnes kan Niskanens teori om budgetmaksimering (Pallesen 1999: ). Et større budget betyder, at den offentlige leder kan øge løn, frynsegoder, offentligt omdømme, magt, indflydelse og den lethed, hvor med man forandrer og leder en organisation (Pallesen 1999:164). Mod normal forventning kan man forestille sig, at det for en intern evaluator kan være strategisk fordelagtigt dels at få udvidet budgettet i egen evalueringsenhed og dels at udarbejde resultater, der foreslår budgetmaksimerende foranstaltninger, som kan anvendes af evaluators chef. Teoretisk kan der således argumenteres for, at den interne evaluator af strategiske grunde vil arbejde for budgetmaksimering og foreslå organisationsændringer som øger budgettet. Man kan forestille sig, at evaluator af strategiske årsager påpeger, 9

10 at det er nødvendigt med flere ansatte, udvidelse af service eller ny service. Offentlige lederes ønske om budgetmaksimering kan dog også tænkes at være en begrænsning i den interne evaluators muligheder for at skabe forandringer i organisationer. Den interne evaluator, der til chefen anbefaler besparelse, fyringer og et mindre budget, vil ifølge Niskanens teori ikke få ledelsesmæssig opbakning. Migué og Belangér mener i stedet, at offentligt ansatte fokuserer på at skabe såkaldt slack (Pallesen 1996: ). Der skabes f.eks. tid til at gå på kurser, spille på nettet, hygge sig med kollegaer osv. Teoretisk kan det ikke udelukkes at, hvis den interne evaluator skal fungere i organisationen, vil det næppe være hensigtsmæssigt at komme med anbefalinger, der har til hensigt at reducere slacks. Teoretisk kan man forestille sig, at det især vil være et problem for den interne evaluator, hvis specialisering og ledelsesopbakning er lav jf. figur 2 felt 4. Offentlige ansattes ønske om slack vil være en begrænsning for den interne evaluators muligheder for at skabe forandringer i en organisation. Dunleavy mener, at offentlig ledere er interesseret i få spændende og udfordrende opgaver, såkaldt bureaushaping (Pallesen 1996:165). Teoretisk kan man således forestille sig, at der kan være en strategisk interesse for den interne evaluator, at komme med anbefalinger, der gør chefens og evaluators job mere interessant i fremtiden. Lederes ønske om bureaushaping vil være en begrænsning for den interne evaluators muligheder for at foreslå forandringer i organisationen, der indeholder reduktion af spændende ledelsesog evalueringsopgaver. I forhold til budgetmaksimering, slack og bureaushaping kan man forestille sig, at den interne evaluator af strategiske grunde vil lægge vægt på evalueringsmodeller med fokus på responsiv evaluering, interessenter og i det hele taget 4. generationsevaluering (Krogstrup 2003). Årsagen er, at den interne evaluator vil forsøge at undgå at komme i konflikt med sine ledere og sine kollegaer. Hvis evaluator har lav opbakning fra ledelsen, og evaluering ikke er specialiseret, vil det næppe være strategisk klogt for den interne evaluator at anvende evalueringsmodeller, der fokuserer på præstationer og effekter (Krogstrup 2003) af kollegaernes indsats. Den interne evaluator vil sikkert blive frosset ud af kollegaer, hvis sådanne modeller anvendes. I forhold til den økonomisk nyinstitutionelle teori er der således en række interessante spørgsmål vedr. en intern evaluators adfærd. Vil den interne evaluator nyttemaksimere? Se på konsekvenserne af sin adfærd og sine anbefalinger? Tænke strategisk og kalkulerende i forhold til sine ledere og kollegaer? Tænke instrumentelt i forhold til at foreslå forandringer i organisationen? 10

11 Er der forskel på den strategiske adfærd i forhold til graden af ledelsesmæssig opbakning og graden af specialisering? Kan den interne evaluator lettere medvirke til forandringer i organisationen, hvis evaluator tænker rationelt og strategisk på individ (Rational Choice)- og institutionsniveau (rationel reformteori)? Er der modsætninger eller konflikter i forhold til den interne evaluators strategiske handlen på de to niveauer? Ud fra rationel reformteori vil den interne evaluator betragte organisationer som rationelle og funktionelle. Organisationer kan rationelt designes og optimeres med henblik på effektivitet. Evaluators resultater og anbefalinger kan umiddelbart anvendes til planlagte og hierarkiske forandringer i organisationen. Dette vil givetvis kræve, at evaluator er i felt 1 i figur 2, hvor der er en specialisering i evaluering og der er en ledelsesmæssig opbakning. En passant kan man formode, at den interne evaluator vil inspireres af evalueringsmodeller, der lægger vægt på effekter, virkninger, mål og præstationer (Krogstrup 2003) Historisk nyinstitutionalisme Der er også flere retninger indenfor historisk nyinstitutionalisme (Hall & Taylor 1996; Andersen 2006). Institutioners påvirkning af individers adfærd forstås bredt (Hall & Taylor 1996:938). Individers adfærd kan både kulturelt ved en cultural approach (ibid.). være bestemt strategisk ved en calculus approach (ibid.939), men også kulturelt ved en cultural approach (ibid.). Historisk nyinstitutionalisme fokuserer på, at institutioner tjener bestemte gruppers interesser (Hall & Taylor 1996:938). Når kommuner opretter evalueringsenheder, og normen er, at der skal evalueres, er der grupper, der har interesse i en evalueringsenhed og i at der evalueres. En intern evaluators virke er således ikke en objektiv rationel størrelse, men tjener nogles interesser. Historisk nyinstitutionalisme er især kendt for begrebet path dependence (sporafhængighed). Der udvikles spor, som er vanskelige at ændre (ibid). Ændringer kræver critical junctures (korsveje)(ibid.942), som f.eks. kan være økonomisk krise eller krig. Andersen skriver dog, at nyere bidrag til historisk institutionalisme opbløder imidlertid begrebet sporafhængighed ved at påpege, at begrebet ikke skal forveksles med spordeterminisme (Andersen 2006:43). Historisk nyinstitutionalisme understreger muligheden for uintenderede konsekvenser, og at mange faktorer kan påvirke en udvikling (Hall & Taylor 1996:938). Begrebet sporafhængighed og åbenhed for andre faktorer gør det vanskeligt at forklare, hvad der skaber forandringer i organisationer. I en historisk nyinstitutionalistisk verden synes den interne evaluators virksomhed vanskeligt 11

12 at kunne skabe forandringer i de evaluerede organisationer. Ikke mindst fordi adfærd har uintenderede konsekvenser, og at der kræves critical junctures for, at der kan skabes intenderede forandringer. Måske er det forklaringen på, at evalueringsforskere hævder, at evalueringer ofte ikke bliver anvendt i de evaluerede organisationer (Weiss 1977,1987, 1990A,1990B). Historisk nyinstitutionalisme understreger, at forandringer i organisationer ikke er planlagte og ikke foregår igennem et hierarki (Antonsen, Greve og Jørgensen 2000:20). I forhold til figur 2 er det mindre vigtigt om den interne evaluator er specialiseret og har ledelsesmæssig opbakning. Med baggrund i teorien er det ikke muligt at hævde, at det at evaluere er en objektiv handling og ikke tjener nogle gruppers interesser. I relation til problemstillingen er der begrænsninger for den interne evaluator i forhold til at skabe forandringer i en organisation Sociologisk nyinstitutionalisme Som de andre to retninger dækker sociologisk ny-institutionalisme også over flere forskellige underretninger. Institutioner forstås bredt. De indkluderer not just formal rules, procedures or norms, but the symbol systems, cognitive scripts, and moral templates that provide the frames of meaning guiding human action (Hall & Taylor 1996:947). Retningen er inspireret af socialkonstruktivisme (ibid.948). Individet handler ud fra en logic of social appropriateness (ibid.949). På dansk taler Pallesen (1999) om en sømmelighedens logik hvad der er passende eller tilbørligt (Pallesen 1999:160). Individet tænker ikke primært strategisk og på konsekvenserne af sine handlinger. I forhold til forandringer i organisationer, indfører organisationer forandringer, der er oppe i tiden, virker passende og skaber legitimitet. Det forklarer institutionel isomorfisme (Hall & Taylor 1996: 947), og hvorfor mange organisationsforandringer nødvendigvis ikke er rationelle og funktionelle. Meyer og Rowan mener, at organisationer som inkorporerer de institutionelle myter, er mere legitime, succesfulde og har større chance for at overleve f.eks. i form af bevillinger(1991:61). Røvik taler om såkaldte institutionaliserede standarder (1992:263). En anden sag er, at organisationerne dekobler fra kerneaktiviteter (Meyer & Rowan 1991:57-58) og ligefrem hykler i en periode (Røvik 1992: ). Røvik skriver, at det generelle poenget er at kravene om konformitet med institusjonelle omgivelser på den ene side, og på den annen, kravene om effektiv produksjon, må håndteres. Mange nyinstitusjonalister påstår her at organisationer vanligvis handterer dette ved å holde institusjonaliserte form-elementer og organisasjoners kjerneaktiviteter eller produksjonen dekoblet (1992:274). 12

13 Der er forfattere som Brunsson og Olsen som betvivler, at organisationer overhovedet bevidst kan forandres af ledere og reformagenter (1993: ) cf. øknomisk nyinstitutionalisme og rationel reformteori. Organisationsforandringer hos sociologisk nyinstitutionalisme er uplanlagte og sker udenfor hierarkiet (Antonsen, Greve og Jørgensen 2000:20). Den interne evaluators muligheder er begrænset i forhold til at producere rapporter, resultater og anbefalinger, der medvirker til forandringer i organisationen. Det er underordnet, om den interne evaluator har høj ledelsesopbakning, eller at evaluering er specialiseret i organisationen jf. figur 2 felt 1. I forhold til den sociologisk nyinstitutionalisme kan det være interessant at undersøge, hvad der er passende adfærd for en intern evaluator. Det kan tænkes, at passende adfærd er afhængig af om evaluering er specialiseret eller ikke jævnfør figur 2. Hvis den interne evaluator har en specialist funktion, som evaluator i en evalueringsenhed, kan man forestille sig, at passende adfærd er, at evaluator lever op til fagprofessionelle standarder indenfor evaluering. At evaluator anvender en særlig metodik og kender til forskellige evalueringsmodeller. Hvis evaluering ikke er specialiseret kan passende adfærd måske være, at evaluator ikke bryder de formelle og uformelle regler i organisationen. At evaluators adfærd er styret af ledelsens og kollegaernes normative regler og kognitive billeder. Bemærk i øvrigt, at der godt kan være flere forskellige institutioner i samme organisation f.eks. hos ledelse og medarbejdere. Altså ledelse og medarbejdere har en forskellig opfattelse af, hvad der er passende adfærd for den interne evaluator. I forhold til manglende ledelsesmæssig opbakning, er det svært at sige, hvad passende adfærd vil være for evaluator. Værst tænkelig er den situation, hvor evaluering ikke er specialiseret, og der ikke er ledelsesmæssig opbakning jf. felt 4 i figur 2. Hvad er her passende adfærd for den interne evaluator? 13

14 4.0. Empiri Afsnittet giver nogle eksempler på intern evaluering, som senere skal anvendes i analysen, hvor eksemplerne konfronteres med teorien. Afsnittet indledes med eksempler på evalueringsenheder i kommuner (4.1.) efterfulgt af en kort beskrivelse af arbejdet som intern evaluator på en uddannelsesinstitution (4.2) Evalueringsenheder i kommuner Afsnittet prætenderer på ingen måde at ville give et dækkende billede af udbredelse eller hvordan evalueringsenheder i danske kommuner virker. Her fremdrages blot enkle eksempler på formål, opgaver og organisation. I aftalen mellem KL og regeringen i 2006 om kommunernes økonomi blev man enige om, at kommunerne skal sikre en effektiv ressourceudnyttelse og dokumentere opgaveløsningens effekt, kvalitet og ressourceforbrug (Frederiksværk-Hundested Kommune 2006). KL s bestyrelse har gjort dokumentation til et indsatsmål for de nye kommuner (Nyhedsmagasinet Danske Kommuner ). Kommunerne er også blevet stillet overfor en række krav om formulering af resultatmål, kvalitetsstandarder indenfor bl.a. skole-, ældre- og beskæftigelsesområdet. Kommunerne mener, at dokumentationen kan styrke kommunernes dialog med staten (Nyhedsmagasinet Danske Kommuner ). I en kronik med titlen Mere dokumentation bedre ledelse (Nyhedsmagasinet Danske Kommuner ) kan man læse, at mange kommuner benytter opgave- og strukturreformen som anledning til at sætte dokumentation og evaluering på dagsordenen (ibid.). Årsagen er, at man i de sammenlagte kommuner vil sammenligne effektivitet, kvalitet, styringsformer og serviceniveau (ibid.). I de nye storkommuner vil der skulle ske en harmonisering på tværs af de gamle kommunegrænser. Det hævdes, at evaluering og god dokumentation skaber forudsætningerne for bedre ledelse (ibid.). I samme ånd og i forbindelse med strukturreformen har regeringen oprettet et statsligt evalueringsinstitut, KREVI, med sæde i Århus. Ifølge Lov om et evalueringsinstitut for kommuner m.v. (2005) er formålet at evaluere den kommunale og regionale opgavevaretagelse og understøtte indsatsen i kommuner og regioner for at fremme effektivitet og bedre ressourceanvendelse, kvalitetsudvikling og økonomistyring (ibid.). Den nye Esbjerg Kommune har etableret en evalueringsenhed. I Nyhedsmagasinet Danske Kommuner ( ) har evaluerings- og 14

15 udviklingschefen skrevet en artikel om enheden. Årsagen til etableringen er dels en stigende tendens til øgede dokumentationskrav i lovgivningen (ibid.), og dels vi kan forbedre os ved at sætte mere fokus på evaluering (ibid.). Chefen skriver, at man vil forsøge at skabe en kultur, hvor der stilles spørgsmål ved sædvaner, skabes facts og efterfølgende handles på resultaterne (ibid.). Evaluering omtales som et blandt flere værktøj. Artiklen afsluttes med, at chefen skriver, at evaluering sker først og fremmest med det sigte at få mere konkret viden til brug for at forstærke den politiske og administrative beslutningsproces. Der tales også om ledelsesinformation. Den nye enhed har en forankring i direktionen (ibid.). Chefen skriver, at der gennemføres en større dialog med forvaltninger og institutioner (ibid.), når der skal gennemføres konkrete evalueringer. Faaborg-Midtfyn Kommune har også etableret egen evalueringsenhed. I Nyhedsmagasinet Danske Kommuner den fortæller borgmesteren for sammenlægningsudvalget om den nye såkaldte evalueringsprojektorganisation EPO. Den nye organisation skal permanent evaluere tingenes tilstand i den nye kommune (ibid.). Borgmesteren fortæller, at det er afgørende, at vi er opmærksomme på evalueringen og dermed muligheden for at optimere driften og udnytte rationaliseringspotentialet (ibid.). Han fortæller, at det er afgørende, at vi hele tiden indsætter nogle effektivitetskrav og får fulgt med evaluering (ibid.). Figur 3: Skitse over relationer mellem evalueringsenheden og andre aktører i kommunen Direktion og byråd. Udvalgte evalueringsopgaver bestilt af byråd eller direktion Byråd, budgettet. Budgettet afføder opgaver med opfølgning på virksomheds-aftalernes målog resultatkrav Initiativ Initiati v (2 Områder og virksomheder. Konsulentbistand på evalueringsmetoder og problematikker Udvikling af evalueringskapacitet decentralt. Initiativ (2 veje) Evaluering Opgaver fordeles afhængig genstandsfelt og metode Økonomi og analyse Kilde: Internt notat, arbejdsgrundlag for evalueringsenheder, Frederiksværk-Hundested Kommune 2006 I et notat fra Frederiksværk-Hundested Kommune (2006) kan man læse, at Evalueringsenheden i Frederiksværk-Hundested skal foretage systematiske vurderinger af arbejdsprocesser, resultater og effekter, som medvirker til et 15

16 bedre beslutnings- og handlingsgrundlag i hele organisationen (Frederiksværk-Hundested Kommune 2006). Som et første mål nævner notatet, at evalueringen skal skabe bedre og mere aktivitet eller kvalitet for de samme ressourcer (ibid.). I figur 3 ses den skitse kommunen har udarbejdet i forbindelse med arbejdsgrundlaget for evalueringsenheden (ibid.). Organisatorisk skal evalueringsenheden have en evalueringschef, som er under kommunens udviklingschef Intern evaluator på en uddannelsesinstitution Forfatteren har i en 3 års periode været intern evaluator på en uddannelsesinstitution indenfor sundhedsområdet. Hovedopgaven var at evaluere projekter, som ledelsen igennem ansøgninger havde fået midler til. Det var projekter, hvor midlerne kom fra Undervisningsministeriet, Sundhedsstyrelsen og private fonde. Midlerne finansierede forfatterens stilling som intern evaluator. Der var også et projekt, hvor uddannelsesinstitutionen af undervisningsministeriet blev pålagt at selvevaluere ny lovgivning. Der var et projekt, hvor forfatteren af skolen blev lånt ud til at evaluere et større projekt, hvor mange uddannelsesinstitutioner var med. Forfatteren var først stabsmedarbejder, men fik senere titel af konsulent med reference til uddannelsesinstitutionens udviklingschef. Forfatteren var flere gange intern evaluator på projekter, hvor forfatteren selv var projektleder eller referent for en styregruppe. Med andre ord var forfatteren intern evaluator på projekter, hvor forfatteren evaluerede sine egne projekter! Altså selvevaluering. Igennem de tre år skete der en langsom udvikling fra ledelsesopbakning og ikke en specialiserede evalueringsfunktion (figur 2, felt 3) til en specialiserede funktion med manglende ledelsesopbakning (figur 2 felt 2). En nærmere beskrivelse af arbejdet findes hos Larsen

17 5.0. Analyse Beskrivelserne af de kommunale evalueringsenheder viser, at evaluering er specialiseret, og at der synes at være høj ledelsesopbakning. Enhederne er forankrede i kommunernes direktioner. Der er med andre ord tale om felt 1 i figur 2. Udviklingen for den interne evaluator på uddannelsesinstitutionen er vanskeligere at placere (Larsen 2007). Resultatet var til sidst, at evaluator havde en høj grad af specialisering og lav grad af ledelsesopbakning, dvs. felt 2 i figur 2. (Larsen 2007). Beskrivelserne af de kommunale evalueringsenheder kan klart fortolkes indenfor den økonomiske nyinstitutionalisme. Kommunerne tænker rationelt med fokus på mål og midler. Den interne evaluators resultater og anbefalinger kan medvirke til at forandre de kommunale organisationer og deres opgavevaretagelse. Design af organisationer tænkes funktionelt. Forandringer kan planlægges og gennemføres igennem det kommunale hierarki. Det er kongeeksempler på rationel reformteori. Det bemærkes, at der i beskrivelserne af evaluering tales om effektivt, optimering og god ressourceudnyttelse. Intet taler for, at den interne kommunale evaluator skulle udvise en adfærd med henblik på at budgetmaksimere, skabe slack og bureaushaping. I så fald skulle det være med henblik på at få en større evalueringsenhed, få mindre travlt og få flere interessante evalueringsopgaver. På baggrund af beskrivelserne af den nuværende regerings intentioner, aftalen med KL fra 2006 og lovgrundlaget for KREVI, synes det strategisk rigtigt for den interne evaluator at producere resultater og anbefalinger, der medvirker til effektivitet, optimering og bedre ressourceudnyttelse i kommunernes organisationer. Modsat vil det strategisk være dårligt for den interne kommunale evaluator at producere resultater og anbefalinger, der fokuserer på andre ting end effektivitet, optimering og god ressourceudnyttelse. Teoretisk kunne det betyde mindre ledelsesopbakning og på sigt forflyttelse eller fyring af den interne evaluator. I forbindelse med de nye kommunale evalueringsenheder kan det diskuteres, om der er tale om intern evaluering, når en kommunal evaluator evaluerer en af kommunens institutioner. Ifølge Dahler-Larsens strukturelle perspektiv er evaluator ansat i kommunen, og er dermed intern. Den interne evaluator er underlagt embedsmandshierarkiet, og kan modtage instruktion fra chefer og kommunalbestyrelsen (Bekendtgørelse af lov om kommunernes selvstyre 2006). Juridisk er der tale om muligheden for tjenestebefalinger i et over- og underordnelsesforhold (Nørgaard 1979:84-86). Det er ikke den interne evaluator, der evaluerer sin egen udførelse af en given opgave. Dermed er det ikke selvevaluering. 17

18 I forbindelse med en fortolkning af de nye kommunale evalueringsenheder handler argumentationen ikke kun om at skabe forandringer i de kommunale organisationer. Ved hjælp Scott og Davis kan man tale om at der er nogle regulative elementer (formelle regler), som kræver at kommunerne skal udarbejde kvalitetsrapporter i forhold til deres folkeskoler, kvalitetsstandarder i forhold til ældreplejen osv. En evalueringsenhed kan funktionelt tage sig af denne dokumentation. Sammenfattende viser de kommunale eksempler, at der er en stor tro på, at den interne evaluator har store muligheder for at skabe forandringer i de evaluerede kommunale organisationer. Arbejdet som intern evaluator på uddannelsesinstitutionen kan ikke forklares med baggrund i økonomisk nyinstitutionalisme. Hensigten var ikke primært, at den interne evaluators rapporter skulle skabe planlagte forandringer igennem hierarkiet. I overensstemmelse med sociologisk nyinstitutionel teori handlede det i stedet om at skabe legitimitet i omgivelserne. Dog kan økonomisk nyinstitutionel teori forklare evaluators strategiske adfærd, som var at bidrage med resultater og anbefalinger, der gav legitimitet og dermed mulighed for nuog fremtidige økonomiske projektmidler fra eksterne kilder. Nogle gange var der tale om selvevaluering, da evaluator selv evaluerede projekter, hvor evaluator havde været med til at skrive projektansøgningen og var udførende projektleder. Eksemplet antyder, at der ikke i organisationen var en tro på, at den interne evaluator skulle eller kunne skabe forandringer i organisationen. Det er vanskeligt i eksemplerne at finde direkte dokumentation for den historiske nyinstitutionalisme. I beskrivelserne af de kommunale evalueringsenheder tales der adskillige gange om ledelsesinformation. Det er interessant, at evaluering ikke omtales i forhold til kommunernes borgere og det kommunale demokrati. Det gælder også loven som omtaler formålet for KREVI. En nærmere nærlæsning af arbejdsgrundlaget for evalueringsenheden i Frederiksværk-Hundested Kommune viser dog, at man har det med som underpunkter (Frederiksværk-Hundested Kommune 2006). En historisk nyinstitutionel fortolkning vil sige, at de kommunale evalueringsenheder tjener de kommunale ledelsers interesser. Det understreges flere gange i eksemplerne, at det handler om at ledelserne skal have bedre ledelsesinformation, sådan de kan træffe bedre beslutninger, hvad det så end er. Evaluatorfunktionen på uddannelsesinstitutionen tjente dels evaluators egne interesser i form af et interessant job med god løn, men også undervisernes og ledelsens interesse i forhold til, at uddannelsesinstitutionen havde et godt omdømme. Der var interessante arbejdsopgaver (bureaushaping) og projektmidler til slack i form af konferencer, hotelophold og almindeligt projektsamvær. 18

19 Med baggrund i historisk nyinstitutionalistisk teori er det ikke muligt at finde gode argumenter for evalueringsenheder og evaluering, da udviklingen i organisationer langt hen ad vejen er bestemt af udlagte spor. Med andre ord er der en række begrænsninger i forhold til, at den interne evaluator kan skabe forandringer i organisationer. Retningen ser organisationsforandringer som uplanlagte og uintenderede. De kommunale evalueringsenheder kan også fortolkes med baggrund i sociologisk nyinstitutionel teori. Det er i dag passende at evaluere. Dahler- Larsen skriver, at evaluering er et tegn på, at man lever op til almindeligt anerkendte tidstypiske kulturelle figurer (Dahler-Larsen 2001:74). Han mener, at evaluering symboliserer responsivitet og omstillingsparathed (2002:67) Evaluering synes at passe godt i forhold til moderniseringen af den offentlige sektor (Ejersbo & Greve 2005) og New Public Management (Greve 2002). Oprettelsen af evalueringsenheder i de nye storkommuner og anvendelse af interne evaluatorer på uddannelsesinstitutioner kan betragtes som institutionaliserede standarder (Røvik 1992:263). Det kan tolkes som institutionelle myter, der skaber legitimitet og dermed overlevelse. Det at have ansat en samfundsvidenskabelig kandidat med viden om evaluering på en større uddannelsesinstitution medvirkede til eksterne midler fra statslige projektpuljer. Den beskedne empiriske undersøgelse af kommuners oprettelse af evalueringsenheder antyder, at der er tale om organisatorisk isomorfisme. Enhederne og formålet med disse ligner hinanden. I forhold til kommunerne er der ikke empirisk belæg for at sige, at kommunerne dekobler og hykler. At intern evaluering ikke påvirker kommuners kerneaktiviteter. Der kræves empirisk analyse af cases. I Dahler- Larsens ældre undersøgelse af amternes og kommunernes brug af evaluering, kommer han frem til, at evalueringer hyppigt afstedkommer mindre justeringer (2002:70), men meget sjældent nedlæggelse af indsatser. På den konkrete uddannelsesinstitution var der tale om dekobling og hykleri. I forfatterens 3 års virke som intern evaluator blev der f.eks. aldrig enighed om, at udarbejde et krav eller et standardiseret evalueringsskema, som skulle anvendes til at evaluere den normale kerneundervisning på uddannelsesinstitutionen. Evaluering var dekoblet kerneaktiviteten. Evaluering handlede kun om projekter støttet af eksterne midler. Det er komplekst at forklare den interne evaluators adfærd ved hjælp af sociologisk nyinstitutionalisme. Teorien siger, at evaluator ikke handler strategisk og ikke tænker i konsekvenser, men derimod gør, hvad der anses for at være passende. I virkelighedens verden er der ikke stor forskel på at gøre noget strategisk, og gøre hvad der er passende. Det er ofte sammenfaldende. 19

20 En passende adfærd for en intern evaluator i de nye kommunale evalueringsenheder synes at være, at vælge evalueringsmodeller og skabe resultater og anbefalinger, der fokuserer på effektivitet, optimering og god ressourceanvendelse. Dog er kommunerne så store, og indeholder så mange forskellige organisationer, så der faktisk kan være mange forskellige institutioner. Altså der kan sagtens i kommunen være forskellige formelle regler, procedure, normer, symbolsystemer, kognitive scripts og moralske templates, som giver rammer for mening og guider menneskelig adfærd. En passende adfærd kan også tænkes at tage udgangspunkt i den interne evaluators professionalitet og faglige standarder. Det kan betyde, at evaluator vil vælge evalueringsmodeller, producere resultater og anbefalinger, der nødvendigvis ikke fokuserer på effektivitet, optimering og god ressourceudnyttelse. Måske vil den professionelle interne evaluator lade evaluanden bestemme valg af evalueringsmodeller og evalueringskriterier. Som intern evaluator på uddannelsesinstitutionen var det vanskeligt at finde ud af, hvad der var passende adfærd. Var det hensynet til at skabe et godt indtryk af ledelsens projekter, hensynet til evaluators egen samfundsvidenskabelige professionalitet eller hensynet til de mange forskellige undervisere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund? En passende adfærd for en intern evaluator synes kontekst bestemt. Måske kan der hentes hjælp i Dahler-Larsens to dimensioner. Ved høj ledelsesmæssig opbakning synes en passende adfærd, at være en adfærd, der er i overensstemmelse med ledelsens procedure, normer, symbolsystemer, kognitive scripts og moralsk templates. Ved en høj specialiseringsgrad synes passende adfærd at være procedure, normer, symbolsystemer, kognitive scripts og moralske templates som er i overensstemmelse med evaluerings- og samfundsvidenskabelig faglighed. I de kommunale evalueringsenheder synes begge dele at være tilfældet. Altså felt 1. A priori kan der forventes konflikter mellem de kommunale ledelser og de kommunale evaluatorer. På uddannelsesinstitutionen var der på et tidspunkt lav specialisering og lav ledelsesmæssig opbakning. Det var umuligt at sige noget om passende adfærd, men det var strategisk smart at vise en adfærd, der var passende i forhold til underviserne og ens nærmeste kollegaer. Det sidste argument stammer fra økonomisk nyinstitutionel teori. Den sociologisk nyinstitutionalistiske teori tror ikke på rationalitet og målmiddel tankegangen. Beskrivelserne af de nye kommunale evalueringsenheder og det kommende arbejde virker i denne retning naive. Retningen tror ikke på planlagte reformer igennem et hierarki. Vigtigheden af ledelsesinformation illustrerer en naiv tro på, at ledere blot skal have bedre information for at kunne iværksætte forandringer. Den sociologisk nyinstitutionelle teori mener, at den interne evaluators muligheder for at skabe forandringer i organisationer er begrænset. 20

Forandringsprocesser Læseplan

Forandringsprocesser Læseplan SDU Master i Evaluering August 2007 Forandringsprocesser Læseplan Lektor Vibeke Normann Andersen Fagets formål og sigte: Formålet med faget Forandringsprocesser er, at give den studerende begreber og modeller,

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Kvalitetsrapporter i evalueringsperspektiv

Kvalitetsrapporter i evalueringsperspektiv Kvalitetsrapporter i evalueringsperspektiv Olaf Rieper AKF Anvendt KommunalForskning Ikke skolemand - evalueringshaj Oplæggets spørgsmål og temaer Hvad kan forskellige perspektiver på anvendelse af evalueringer

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Policy Analyse Læseplan

Policy Analyse Læseplan SDU Samfundsvidenskabeligt Fakultet Master i Evaluering Efterårssemestret 2008 Policy Analyse Læseplan Undervisere: Lektor Johannes Michelsen Professor Peter Munk Christiansen Fredag den 19. september,

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Velkommen til 6. temadag

Velkommen til 6. temadag Velkommen til 6. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 6. marts 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser og

Læs mere

Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge.

Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge. 1 Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge. 2 Ph.d.-projektbeskrivelse. Arbejdstitel Samspillet mellem

Læs mere

Policy Analyse. Læseplan

Policy Analyse. Læseplan SDU Master i Evaluering August 2007 Policy Analyse Læseplan Undervisere: Lektor Morten Balle Hansen Professor Peter Munk Christiansen Bente Bjørnholt Bøger: Howlett, M., M. Ramesh. 2003. Studying Public

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Evaluering som redskab til forandring af folkeskolen

Evaluering som redskab til forandring af folkeskolen Den danske folkeskole er i disse år under forandring, og evaluering tjener som et redskab i denne proces. Så ledes lyder hovedargumentet i denne artikel. Men evaluering er ikke et entydigt begreb, hvorfor

Læs mere

Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr. 167884 - Side 1 af 7-170507. Afdelingsopdelte skoler

Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr. 167884 - Side 1 af 7-170507. Afdelingsopdelte skoler Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr. 167884 - Side 1 af 7-170507 Afdelingsopdelte skoler 1.0. Indledning Synopsen indledes med et baggrunds afsnit (2.0), efterfulgt at et afsnit omkring

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 1. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 1. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Velkommen til 1. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave torsdag d. 13. november 2014 Herlev forløb 2014-2015 Forvaltning og skoleledere 13/11 9-15 20/2 9-15 Skoleledere

Læs mere

Modultitel: Evaluering i organisationer

Modultitel: Evaluering i organisationer Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,

Læs mere

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Gode testresultater er ikke forudsigelige

Gode testresultater er ikke forudsigelige Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN PROGRAMMET I DAG 1. Introduktion 2. EvalueringsteoriER ikke bare én men mange 3. Evalueringsplanen og

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret LEDELSE Læseplan

Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret LEDELSE Læseplan Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret 2012 LEDELSE Læseplan Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen,

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Projekter i offentlige organisationer - Kejserens nye klæder eller Klods-Hans?

Projekter i offentlige organisationer - Kejserens nye klæder eller Klods-Hans? Projekter i offentlige organisationer - Kejserens nye klæder eller Klods-Hans? Et spøgelse går gennem de offentlige organisationer, projekternes spøgelse. I mindst 10 år har dette spøgelse hjemsøgt de

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til midtvejskonference

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til midtvejskonference Velkommen til midtvejskonference Om styring af den pædagogiske ledelse mandag d. 23. februar 2014 Datoplan for ØST med temaer Forløb 1 Hillerød/Fredensborg Fælles opstart Startkonference Kommune 1 + 2

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR EVALUERINGSKULTUR

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Omorganisering i kommunal forvaltning

Omorganisering i kommunal forvaltning Dansk forvaltningspolitik i 2010 erne MPM temadag 2013 Omorganisering i kommunal forvaltning Sporene efter Strukturreformen Dan Bonde Nielsen Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet DAN 1 BONDE

Læs mere

Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor.

Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor. Februar 2006. Notat LIWJ Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor. Indledning FTF har gennemført et projekt,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen

Børne- og Kulturchefforeningen Børne- og Kulturchefforeningen 5. maj 2004 KL klar med råd og vejledning om den praktiske gennemførelse af en evt. opgave- og strukturreform Kære medlemmer, Som I sikkert ved har BKF nedsat en arbejdsgruppe,

Læs mere

Fælles sprog. Et organisationsteoretisk perspektiv på organiseringen af ældreplejen

Fælles sprog. Et organisationsteoretisk perspektiv på organiseringen af ældreplejen Fælles sprog. Et organisationsteoretisk perspektiv på organiseringen af ældreplejen 1. Indledning Hensigten med dette paper er at give en introduktion til min Ph.d.-afhandling. Afhandlingen omhandler organiseringen

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

ORGANISATORISK FORANDRING

ORGANISATORISK FORANDRING SDU Samfundsvidenskab Master of Public Management Efterårssemestret 2012 ORGANISATORISK FORANDRING Underviser: Ekstern lektor Sven H. Madsen Hensigten med faget er at gennemgå teorier og modeller om organisatorisk

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Kampen om evidens ANMELDELSE

Kampen om evidens ANMELDELSE Anmeldt af ledelseskonsulent Egon Petersen EP-Consulting, epconsulting@mail.dk og ekstern lektor på Aalborg Universitet. Hanne Kathrine Krogstrup Kampen om Evidens. Resultatmåling, effektevaluering og

Læs mere

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation VUC Vingsted kursus Onsdag d. 11. August 2010 Christina Laugesen, Evalueringskonsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvem er jeg? Christina Laugesen

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Ændring af kommunens overordnede administrative organisationsstruktur

Ændring af kommunens overordnede administrative organisationsstruktur Strategi og Organisation Notat Til: Økonomiudvalget Sagsnr.: 2011/08610 Dato: 11-08-2011 Sag: Sagsbehandler: Ændring af kommunens overordnede administrative organisationsstruktur Signe Friis Direktionskonsulent

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Forebyggelse og forskning i samarbejde Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Valg af ekstern eller intern evaluering

Valg af ekstern eller intern evaluering Valg af ekstern eller intern evaluering Minikursus i dokumentation og evaluering af sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser Anna Paldam Folker, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk Forskningsprogrammet

Læs mere

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA 1 Indhold En klassisk workshop Mit baggrund for oplægget Mit oplæg Efterfølgende debat mellem deltagerne Opsamling i pointer i plenum 2 Hvad

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Brugerinddragelse i evaluering

Brugerinddragelse i evaluering Brugerinddragelse i evaluering Vibeke Normann Andersen, Ph.D., lektor Institut for Statskundskab, SDU Dansk Evalueringsselskabs Konference 13. September 2007 Disposition Brugeren og den offentlige sektor

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Vurdering for læring i klasserummet

Vurdering for læring i klasserummet Vurdering for læring i klasserummet Når man fokuserer på elevernes læringsproces via mål, vurderingskriterier, selvvurdering og kammeratvurdering, styrker det læringen. Eleverne får et godt redskab til

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse Strategi og Udvikling Anders Bjældager anbja@slagelse.dk 11. februar 2011 Baggrund Overordnet er der politisk enighed om, at Slagelse Kommune

Læs mere