Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Forvaltning, Modul K1 Maj Anne Katinka Hansen Anne Lund Jensen Niels Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Forvaltning, Modul K1 Maj 2007. Anne Katinka Hansen Anne Lund Jensen Niels Hansen"

Transkript

1 Forandringer og meningsskabelse i organisationer Danmarks Designskoles omstilling til et designuniversitet Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Forvaltning, Modul K1 Maj 2007 Anne Katinka Hansen Anne Lund Jensen Niels Hansen Vejleder: Marianne Antonsen

2 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Besvarelse af problemformuleringen Læsevejledning og kapitelgennemgang Præsentation af illustrationen 9 2. Teori Teorifelt Ny-instutionalisme Institutioner og forandring Opsummering Teori om oversættelse Oversættelse af idéer Det organisatoriske felt Opsamling Teori om Meningsskabelse Meningsskabelse Anledninger til meningsskabelse Karakteristika ved meningsskabelse Opsamling Teorikonklusion Organisationen der oversætter og medarbejdere der skaber mening Fra oversættelse til meningsskabelse Metode Interview på Danmarks Designskole Kontakten til Danmarks Designskole Interview med medarbejdere på Danmarks Designskole Oversættelse Operationalisering af organisatorisk felt og oversættelseskæden Analysestrategi Meningsskabelse Operationalisering Analysestrategi Analyse Analyse af oversættelse Organisatorisk felt og idéen designuniversitet Danmarks Designskoles oversættelse af idéen om et designuniversitet Opsamling Analyse af medarbejdernes meningsskabelse Ledelse i forbindelse med omstillingen til et designuniversitet Forholdet til de nye forskere og faglighed 65

3 Administrative omstændigheder Opsamling Analysekonklusion Oversættelse af idéen om et designuniversitet Meningsskabelsen på Danmarks Designskole Mulighederne for forandringerne Konklusion Litteraturliste Bilag 82 Bilag 1: Organisationsdiagram for Danmarks Designskole 83 Bilag 2: Interviewguide 84 Bilag 3: Operationalisering ift. interviewguide 87 Bilag 4: Danmarks Designskoles strategi 89 Bilag 5: Pensum 90

4 3 1. Indledning Dette kapitel er det indledende kapitel, og indeholder problemfelt og problemformulering. Derudover forklares det, hvordan problemformuleringen besvares gennem arbejdsspørgsmål og en illustration. Kapitlet indeholder ligeledes en læsevejledning, samt en præsentation af den valgte illustration. 1.1 Problemfelt Der har særligt siden midten af 1980'erne været et stigende fokus på organiseringen, driften og forvaltningen i den offentlige sektor. Både borgerlige og socialdemokratiske regeringer har ønsket at modernisere og effektivisere den offentlige sektor. Siden den nuværende regering kom til magten i 2001 er det særligt de udfordringer, der følger af globaliseringen, som har sat dagsorden for forandringerne i den offentlige sektor. Dette omhandler Danmarks konkurrenceevne både i forhold til at sælge produkter og ydelser på verdensmarkedet, men også i forhold til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og forskere til Danmark (Regeringen 2006: 5ff). Regeringen er blot en af flere aktører, der er med til at skabe forventninger om forandringer i de offentlige organisationer. EU udarbejder på en lang række områder direktiver og deklarationer, som mere eller mindre frivilligt skal implementeres blandt Unionens medlemsstater. Også det danske erhvervsliv ligger pres på den offentlige organisationer gennem udtaler om deres forventninger og ønsker til den offentlige sektor. Der er altså forskellige pres på offentlige organisationer fra forskellige sider. Men også indefra stiger presset på de offentlige organisationer. Der har gennem de seneste år været en øget opmærksomhed på den offentlige sektors problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Tal viser, at op mod 25% af de ansatte i dele af den offentlige sektor går på pension inden for de næste ti år (Ugebrevet A4, 2006 nr. 42). Disse problemer eksisterer på alle niveauer i den offentlige sektor fra hjemmehjælpere til højtuddannede medarbejdere i ministerierne (Ugebrevet A4, 2006 nr. 36; MandagMorgen, 2006 nr. 41). Det er derfor vigtigt, at den offentlige sektor sikrer, at forandringer går hånd i hånd med det at være en attraktiv arbejdsplads. Forandringer skaber ofte usikkerhed blandt medarbejdere, jævnfør debatten omkring forandringer for medarbejderne i forbindelse med kommunalreformen. For ikke at miste værdifuld arbejdskraft i forbindelse med forandringsprocesser er det derfor interessant at vide, hvorfor denne usikkerhed opstår, samt hvordan denne usikkerhed eventuelt kan mindske. Medarbejdernes håndtering af

5 ændringer har ikke blot interesse i forhold til at fastholde disse problemstillinger, men er mindst lige så interessant i forbindelse med udfaldet af forandringsprocessen. Forandringsprocessen påvirkes af de mennesker som forandringerne omhandler. (jf. afsnit 2.2, Weick 1995) Ønsket med dette projekt er netop at belyse nogle af disse problemstillinger. Hovedinteressen er således at opnå en forståelse af, hvordan forandringer kan forstås, og hvordan de påvirker medarbejderne. 4 I den offentlige sektor er der mange og skiftende idéer om, hvorfor der skal ske forandringer, og hvordan det bør gøres. Idéerne kan forankre sig og få stor betydning for stort set alle dele af den offentlige sektor. De kan ses som forklaring på forandringer som eksempelvis idéen om New Public Management (Klausen og Ståhlberg 1998). Der er også idéer, der forholder sig til mere afgrænsede områder, så som at Lean kan være løsningen på sygehusenes ressourceproblemer. Sådanne idéer spredes blandt andet mellem organisationer vha. konsulenter samt kommunikation med andre organisationer, hvor idéerne har medført positive resultater. Denne forståelse af at idéer rejser mellem organisationer og kan være med til at skabe forandringer, ses bl.a. hos Barbara Czarniawska og Bernward Joerges (Czarniawska og Joerges 1996). De arbejder med et begreb omkring oversættelse, hvor idéer ikke kan forstås som en fast størrelse, som resulterer i helt bestemte forandringer, men hvor idéer bliver oversat og tilpasset til de specifikke forhold i en organisation. (jf. afsnit 3.2) Medarbejdernes mulighed for at håndtere de forandringer, der finder sted i organisationen, kan være afhængig af, hvordan forandringerne opfattes. Opfattelsen kan ikke mindst ses som påvirket af, hvordan medarbejderne oplever, at deres hverdag bliver forandret, og hvordan de organisatoriske forandringer påvirker deres syn på arbejdspladsen. Hvordan medarbejderne skaber en forståelse og mening i disse forandringer, er noget af det, Karl Weick beskæftiger sig med (Weick 1995). Weick opererer med et begreb om sensemaking som betyder the making of sense. Mening er noget, der skabes eller fremstilles. (jf. afsnit 2.3, Weick 1995: 4). Skabelse af mening handler om at give oplevelser og hændelser mening, dvs. at skabe en forståelse og fortolkning, som kan placere disse i en sammenhæng. Et af de steder, hvor der gennem de seneste ti år er sket store forandringer i den offentlige sektor, er inden for uddannelsesområdet. En række uddannelser har gennemgået en udvikling mod en universitetsliggørelse. Dette gælder eksempelvis for bibliotekarud-

6 dannelsen, sygeplejeruddannelsen og ikke mindst for designuddannelserne. Uddannelserne skal gøres internationalt sammenlignelige, og Danmark skal have de bedste uddannelser i verden. Dette ses tydeligt i den omstilling, Danmarks Designskole er i gang med. Her har man med henvisning til behovet for en internationalt sammenlignelig uddannelse, designfagets betydning for Danmarks fremtidige konkurrenceevne og det generelle behov for at opkvalificere danske uddannelser betydet ændringer i skolens opbygning og formål (Regeringen 2006, Danmarks Designskole). Fra at være en uddannelse, der fokuserede på det designfaglige håndværk inden for en række afgrænsede discipliner, skal skolen nu have universitær status og uddannelserne skal bygge på forskning og andre akademiske metoder. (Danmarks Designskole 2003, Udvalget for styrkelse af dansk design 2006) Denne udvikling på Danmarks Designskole, kan som idé betegnes som idéen om et designuniversitet. Idéen har ikke et helt klart og fastlagt indhold, men er derimod et udtryk for nogle af de argumenter, der bliver brugt for at beskrive en universitetsliggørelse af designuddannelserne. De store forandringer, der er sket på skolen som følge af universitetsliggørelsen, har skabt en del debat og utryghed på skolen. Nogle medarbejdergrupper har været usikre på, hvad formålet med en universitetsliggørelse var, hvordan det ville påvirke deres arbejde og hvordan skolens faglighed ville udvikle sig. Derudover har der ikke mindst været usikkerhed i forhold til ledelsens måde at håndtere omstillingsprocessen (Information 12. januar 2007: 32-33; Weekendavisen 12. januar 2007: 1. sektion, side 1). 5 Erkendelsesinteressen i dette projekt er at opnå en forståelse af, hvordan medarbejdere håndterer forandringer, set i lyset af de nuværende tendenser til hyppige forandringer på arbejdspladser. Derfor er interessen mere specifikt at undersøge, hvordan oversættelse af idéer kan medføre forandringer i eksempelvis offentlige organisationer, og hvordan disse forandringer kan gives mening af de medarbejdere, som er en del af organisationen. Denne interesse har ledt til nedenstående problemformulering. 1.2 Problemformulering Hvorledes kan oversættelse af idéer forstås som skabende forandringer i en organisation, og hvordan skaber individer mening som følge af forandringerne?

7 1.3 Besvarelse af problemformuleringen Problemformuleringen illustreres både teoretisk og empirisk. Vi har valgt at have en overordnet problemformulering, som i vid udstrækning kan besvares rent teoretisk. Formålet med den empiriske illustration er, at sætte de teoretiske forståelser spil i forhold til empiriske data. Vi mener, det er vigtigt at de teoretiske begreber bliver relateret til den virkelighed, de forsøger at give en forståelse af. Illustrationen er et redskab i vores fortolkning af de teoretiske begreber. At der er tale om en illustration frem for en case, medfører i vores optik en mere reduceret brug af data. Ved casestudier er det vores opfattelse, at der er tale om brug af langt mere omfattende empirisk datamateriale, end vi så os i stand til at producere og analysere i indeværende projekt. Hermed tager vi med illustrationsbegrebet højde for, at vores datamateriale og analyse kun har udsigelseskraft i forhold til et 'hjørne' af en samlet kontekst. 6 For at kunne besvare problemformuleringen har vi valgt at opstille nogle arbejdsspørgsmål. Arbejdsspørgsmålene relaterer sig både til, hvordan de teoretiske forståelser og hvordan illustrationen bidrager til at besvare problemformuleringen. Spørgsmålene er fremstillet i den nedenstående figur, hvoraf også sammenhængen mellem spørgsmålene fremgår.

8 7 Organisatorisk niveau Intersubjektivt niveau Teoretiske forståelser Hvordan kan oversættelse af idéer skabe forandringer i en organisation? Hvordan kan et organisatorisk felt ses som stillende idéer til rådighed for organisationer? Hvordan kan forandringer forstås som anledninger til meningsskabelse? Hvad er anledninger til meningsskabelse? Hvordan kan meningsskabelse forstås? Hvordan fungerer meningsskabelse? Empiriske forståelser Hvilke aktører er en del af det organisatoriske felt fokuseret omkring idéen om et designuniversitet og hvilket indhold giver disse til idéen? Hvordan kan forandringerne på Danmarks Designskoles forstås som en oversættelse af idéen om et designuniversitet? Hvad opfatter medarbejderne på Danmarks Designskole som forandringer der leder til meningsskabelse? Hvordan skaber medarbejderne mening som følge af forandringerne? Hvilke meninger er skabt? Hvorledes kan idéer forstås som skabende forandringer i en organisation og hvordan skaber individer mening som følge af forandringerne? Figur 1: Grafisk opstilling af problemformulering og arbejdsspørgsmål Som det fremgår af figuren og spørgsmålene, er projektet bygget op omkring et todelt design. Det ene niveau fokuserer på organisationer som aktører, mens det andet fokuserer på individer som aktører Læsevejledning og kapitelgennemgang Kapitel 1 er det indeværende kapitel, og er en indledning til projektet. Kapitlet indeholder problemfelt, problemformulering, forklaring på besvarelsen af problemformuleringen, denne læsevejledning samt lige herefter en kort præsentation af den empiriske illustration. Denne præsentation skal give læseren en forståelse af Danmarks Designskole

9 8 som organisation og de vigtigste begivenheder i forhold til projektets problemstilling. Kapitel 2 er et teorikapitel. Heraf fremgår projektets ny-institutionalistiske udgangspunkt. Herunder vil nogle videnskabsteoretiske forståelser desuden blive præsenteret. Derefter præsenteres de to teoretiske positioner, som er inddraget i projektet. Først præsenteres Czarniawska og Joerges teoretiske forståelser om oversættelse af idéer og idéers der rejser i et organisatorisk felt. Derefter præsenteres Weicks begreb omkring meningsskabelse, herunder hvad der giver anledning til meningsskabelse, og hvad der karakteriserer meningsskabelse. Kapitel 3 er metodekapitlet, hvoraf de centrale metodiske overvejelser fremgår. Dette fokus på overvejelser om og gennemførelse af fokusgruppeinterview. Derudover indeholder kapitlet en operationalisering af de teoretiske begreber samt analysestrategi for den konkrete gennemførelse af analysen. Metodekapitlet er placeret efter teorikapitlet, da de metodiske overvejelser omkring gennemførelse af fokusgruppeinterview, herunder udarbejdelsen af interviewguide, er tæt forbundet med operationaliseringen af teorien. Kapitel 4 indeholder to analysedele. Det vises her hvordan de to teorier kan belyse problemstillingen empirisk gennem illustrationen. Den ene analysedel vil beskæftige sig med, hvordan Danmarks Designskole er en den del af et organisatorisk felt, i hvilket der eksisterer idéer. Den idé der er i fokus er idéen om et designuniversitet. Denne idé oversættes af Danmarks Designskole. Analysen viser hvilke fortolkninger skolen har, og hvilke handlinger denne oversættelse medfører. Dette vil ske med udgangspunkt i de teoretiske begreber om idéer, oversættelse og organisatoriske felt, som fremstillet i afsnit 2.2 og ud fra dokumenter fra bl.a. Danmarks Designskole, Kulturministeriet og Regeringen samt fokusgruppeinterview. Den anden analysedel vil omhandle, hvordan medarbejderne skaber mening i forandringerne. Her er fokus på medarbejderne som aktører. Medarbejdere indgår i en relation med andre og skaber mening som følge af forandringer. Det analytiske fokus vil være på, hvordan denne meningsskabelse sker og hvilke anledninger til meningsskabelse, der kan identificeres. Dette gøres med udgangspunkt i den teoretiske forståelse af meningsskabelse der fremgår af afsnit 2.3 og på baggrund af gruppeinterview med medarbejdere på Danmarks Designskole.

10 Dette kapitel indeholder ligeledes en analysekonklusion, hvori der konkluderes på analysen samlet. Denne indeholder desuden en diskussion af muligheder og begrænsninger for forandringer. 9 Kapitel 5 er konklusionen, hvoraf det fremgår, hvordan problemformuleringen er besvaret. Kapitel 6 er litteraturlisten. Kapitel 7 er indeholder bilag. Her vil pensummaterialet fremgå. 1.4 Præsentation af illustrationen Dette afsnit indeholder en præsentation af Danmarks Designskole. Danmarks Designskole er en videregående uddannelse under Kulturministeriet. I 1998 overgik Danmarks Designskole fra Undervisningsministeriet til Kulturministeriet, og i 1999 blev Danmarks Designskole omdannet fra en selvejende institution til en statsinstitution. (Danmarks Designskole 2005a: 3) Danmarks Designskole påpeger, at der er en dualitet i det at være en statsinstitution med de krav om styring og kontrol, som det medfører og samtidig være en kulturinstitution som skal levere kunst og kultur (Danmarks Designskole omverdensanalyse 2006: 1) Skolen har ca. 120 medarbejdere 1 inklusiv ledelsesgruppen. Medarbejderne er organiseret i faglige teams, og skolen har to institutter 2 : Institut for Kommunikationsdesign og Institut for Produktdesign. Under disse to findes i alt otte faglige linier: Visuel kommunikation, Digital interaktion, Productionsdesign, Tekstildesign, Beklædningsdesign, Møbel- og Rumdesign, Industriel Design samt Keramik- og Glasdesign. Skolen har omkring 600 studerende, og det årlige optag er 105 studerende. (Udvalget DD 2006: 26). De studerende gennemgår først en treårig grunduddannelse og derefter en toårig overbygningsuddannelse (3+2 struktur). I 1999 fik Danmarks Designskole ny rektor. Herefter har skolen gennemgået en del forandringer. Forandringerne kan ikke kun kobles til den nye rektor, men ligeledes til evalueringen af designuddannelserne fra Denne har dannet grundlag for den uddan- 1 Hvoraf mange dog ikke er ansat på fuld tid. 2 Se organisationsdiagram i bilag 1.

11 nelsesreform, som er i gang på alle designskolerne 3 (Udvalget for styrkelse af dansk design 2006: 26). Evalueringen blev igangsat i 1999 og havde til formål at belyse kvaliteten af uddannelserne samt. (EVA 2000: 9) Samtidig opstiller evalueringsrapporten mål for hvilke tiltag, der vil gavne Danmarks Designskole fremtid. Herunder med fokus på hvilke tiltag, der ville være gavnlige i forhold til opnåelse af universitær status i Designskolerne havde frem til 2003 status som erhvervsskoler, og uddannelsen var praktisk betonet med håndværksmæssig undervisning (Udvalget for styrkelse af dansk design 2006: 26). Danmarks Designskoles mål er at opnår universitær status i Skolen præsenterer således sig selv som en skole, der ( ) tager afsæt i en håndværksmæssig og kunstnerisk tradition, som kombineres med designforskning og kunstnerisk virksomhed ( ) (Danmarks Designskole 2007a). Af Danmarks Designskoles resultatkontrakt med Kulturministeriet fremgår skolens vision: Med afsæt i et ønske om fornyelse og flerårsaftalens 4 målsætninger for de kunstneriske uddannelser er det Danmarks Designskoles vision at udvikle skolen til et designuniversitet, der med en ny designuddannelse, forskning og kunstnerisk virksomhed skal være en anerkendt aktør nationalt såvel som internationalt inden for uddannelse af designere og udvikling og nyttiggørelse af ny viden til designfaget (Danmarks Designskole 2003: 2). 10 Resultatkontrakten fungerer som en rammeaftale mellem Kulturministeriet og skolen. I forbindelse med denne resultatkontrakt etablerede Danmarks Designskole et forskningssamarbejde med Center for Designforskning. Center for Designforskning er et fælles center for Kulturministeriets designuddannelser. Centret skal være rammen for forskningsaktiviteten på skolen og være med til sikre skolen en positiv evaluering som universitet i (Danmarks Designskole 2003: 6) Forskerne på Danmarks Designskole er i virkeligheden ansat på Center for Designforskning. Denne ordning er valgt, fordi Danmarks Designskole endnu ikke har universitær status og derfor ikke kan indskrive forskerstuderende og tildele ph.d. grader (Center for Design Forskning 2003: 3f). Ønsket om at opnå universitær status har medført nogle helt konkrete forandringer, blandt andet indførelsen af 3+2 strukturen, ansættelse af forskere, nyt fag i designteori. I november 2006 viste de studerende deres utilfredshed ved at holde protesttaler med konsekvenserne af disse forandringer. Dette skete i forbindelse med Kulturminister Bri- 3 Reformen er blevet håndteret forskelligt på de enkelte uddannelsesinstitutioner. 4 Flerårsaftalen er en aftale formuleret af Kulturministeriet der omhandler mål for uddannelser under Kulturministeriet.

12 an Mikkelsens besøg på skolen, hvor de studerende holdt protesttaler. Ligeledes havde medarbejderne i 2003 vist deres utilfredshed ved blandt andet at sende et brev til Kulturministeriet vedrørende mistillid til rektoren. (Weekendavisen 2007) Valget af Danmarks Designskole som illustration frem for andre lignende uddannelsesinstitutioner, der gennemgår forandring, skyldes blandt andet den medieomtale, der har været knyttet til skolen. Ligeledes er det interessant, at skolen stadig er i færd med omstillingsprocessen og først i 2010 bliver vurderet i forhold til opnåelsen af universitets status. Derved er det en igangværende proces, hvor der umiddelbart kan ses en flertydighed i tolkningen af forandringerne, idet de været åbenlyse i den offentlige debat Teori Dette kapitel indeholder først en beskrivelse af det teorifelt, hvor indenfor de to valgte teorier er placeret. Disse er henholdsvis Barbara Czarniawska 5 og Bernward Joerges 6 teori om oversættelse af idéer og Karl Weicks 7 teori om skabelsen af mening. Teorifeltet har til formål at tydeliggøre teoriernes forskelle og ligheder. For at besvare problemformuleringen må det kunne forklares, hvordan medarbejderne i en organisation kan skabe mening i de forandringer, en idé medfører. Dette gøres ved at gennemgå oversættelsesteorien, der belyser hvordan forandringer kan begribes som oversættelse af idéer. Herefter vil teorien om meningsskabelse blive gennemgået for at belyse, hvordan medarbejderne i en organisation skaber mening om forandringerne. Det sidste afsnit indeholder en teorikonklusion, der præciserer, hvorledes de to teorier kan kombineres og supplere hinanden. Igennem teorikapitlet vil vi løbende kommentere og diskutere eventuelle svagheder ved de valgte teorier. 2.1 Teorifelt Dette afsnit fokuserer på ny-institutionalisme som en overordnet forståelsesramme for 5 Barbara Czarniawska er forskningsprofessor ved handelshøjskolen i Gøteborg og har ansvar for forskningsprogrammet Organizing in Action Nets (http://www.hgu.gu.se/item.aspx?id=2678, d / Handelshøjskolen i Gøteborgs hjemmeside). 6 Bernward Joerges er professor i sociologi ved Berlins Tekniske universitet og senior forsker ved Wissenschaftszentrum Berlin (http://www.wz-berlin.de/alt/met/members/joerges.en.htm, d / Wissenschaftszentrum Berlin hjemmeside). 7 Karl Weick er professor i organisationsadfærd og psykologi ved Roos School of Business ved Michigan Universitet (http://www.bus.umich.edu/facultybios/facultybio.asp?id= , d / Roos School of Business ved Michigan Universitet hjemmeside).

13 dette projekt. Derfor relateres de to valgte teoretiske positioner indledningsvis til nyinstitutionalisme og til hinanden. Derefter uddybes den ny-institutionalistiske forståelse, og afslutningsvis redegøres kort for forståelsen af forandringer i relation til nyinstitutionalisme. 12 I projektet inddrages to forskellige teoretiske positioner, hvoraf den ene, oversættelsesteorien, eksplicit vedkender sig ny-institutionalisme (Czarniawska & Sevón 1996: 5). Den anden teoretiske position er Karl Weicks socialpsykologiske teori om meningsskabelse. Han placerer ikke teorien om meningsskabelse som institutionel, men påpeger, at der er forbindelser mellem denne og institutionel teori (Weick 1995: 36). Weick placerer nærmere sig selv indenfor organisationsteorien, idet han mener, der er måder at tale om organisationer, som tillader meningsskabelse at være en central aktivitet i forhold til konstruktionen af organisationer og deres omgivelser (Weick 1995: 69). Styrken i Weicks teori om meningsskabelse er, at fokus er at afdække, hvordan mennesker fortolker deres omgivelser og herigennem skaber mening om de situationer, de indgår i. Det primære analyseniveau i Czarniawska og Joerges oversættelsesteorien er, hvorledes omgivelserne påvirker organisationer, og hvordan dette kan skabe organisatoriske forandringer. Denne vekselvirkning mellem mennesker og deres omgivelser ses ligeledes i ny-institutionalismen som en grundlæggende tanke om, at de socialt skabte institutioner både muliggør og begrænser menneskers valg. De to teorier kredser på flere punkter om samme forståelser, men har forskelligt ærinde og hovedfokus. Grundantagelsen om at mennesker påvirker og bliver påvirket af den sociale kontekst, har de til fælles. Der er således et fælles socialkonstruktivistisk udgangspunkt i de to teoretiske forståelser og i projektet, hvilket særligt vil fremgå af forståelsen af institutioner Ny-instutionalisme Ny-institutionel teori dækker over en bred vifte af teorier og analyser koncentreret omkring at forstå institutioner og deres plads i samfundets udvikling. Ny-institutionalisme er udbredt indenfor flere samfundsfaglige discipliner, herunder økonomi, politologi og sociologi. I dette projekt er hovedfokus på en sociologisk og organisatorisk retning, som er repræsenteret ved DiMaggio og Powell. (DiMaggio & Powell 1991: 2) Fokus hos dem er at forstå ( )how social choices are shaped, mediated, and channeled by insti-

14 tutional arrangements (DiMaggio & Powell 1991: 2). Institutionsforståelsen i indeværende projekt er således inspireret af DiMaggio, Powell og Jepperson 8. Forståelsen er, at institutioner er socialt konstruerede regelsæt, der er reproduceret gennem rutiner. Institutioner er dermed et socialt mønster eller en social orden, som begrænser og muliggør i adfærd form af regler og rutiner, der guider menneskelig adfærd samt bringer orden og mindsker usikkerhed. (DiMaggio & Powell 1991: 28, Jepperson 1991: 145ff) Af denne forståelse fremgår en klar socialkonstruktivistisk grundforståelse, da fortolkning og handling ses som sociale størrelser, der er påvirket af den sociale kontekst, hvori de foregår. Czarniawska og Joerges er ikke eksplicitte om deres institutionsforståelse, men mener, at der eksisterer nogle institutionelle rammer, som er afgørende for, hvordan det er muligt at handle (Czarniawska & Joerges 1996: 38f, 47). 13 Organisationer anses for at være løst koblede sæt af standardiserede elementer, hvor det ikke er den specifikke organisation, der bliver institutionaliseret, men organisatoriske former og regler. (DiMaggio & Powell 1991: 14) Weick opererer ligeledes med en forståelse af organisationer som åbne systemer, hvor der er åbenhed i forhold til omgivelserne og løse koblinger mellem elementerne, der er indeholdt i systemet - organisationen (Weick 1995: 70). Organisationer og mennesker er bærere af flere institutionelle regelsæt. Der er fokus på, at social interaktion er definerende for den måde, valg fortolkes og håndteres på. Handlinger ses som indvævet i sociale processer (jf. teoriafsnit om meningsskabelse, Weick 1995: 39ff). Den enkeltes beslutninger og handlinger kan derfor ikke forstås som et resultat af rationelle overvejelser, men som en mulig fortolkning blandt flere mulige. Udover at valget ikke er rationelt, kan det heller ikke forstås som et frit valg, men som begrænset af institutioner, idet individers valg og præferencer kun kan forstås i forhold til de kulturelle og historiske rammer som individet er en del af. (DiMaggio & Powell 1991:10) Dog skal det pointeres at ny-institutionalister tager det for givet, at det er individers handlinger, der er med til at reproducerer og skabe forandringer i institutioner. (DiMaggio & Powell 1991: 28) På trods af denne forståelse, er det ikke tydeligt, hvilken status individniveauet har hos de fleste ny-institutionalister. (DiMaggio & Powell 1991: 16) 8 Jeppersons artikel Institutions, Institutional Effects, and Institutionalism i DiMaggio og Powell DiMaggio og Powell henviser særligt til denne artikel for en diskussion af institutionsbegrebet (DiMaggio & Powell 1991: 54).

15 I stedet for at se handlingen som en rationel situation ser ny-institutionalisterne den kognitive psykologi som forklaringer. Kognition kan beskrives som en proces, der foregår i det underbevidste, eksempelvis en rutine styret af regler, der kun erkendes, når den brydes. Institutioner ses som kognitive konstruktioner, som kontrollerer menneskelig adfærd. (DiMaggio & Powell 1991: 20f) Disse kognitive konstruktioner leder fokus hen på rutiner og taget-for-givet aspekter, af det organisatoriske liv. Dette kognitive fokus i organisationsteori betyder, at organisatorisk adfærd, særligt i forhold til beslutningstagning, i højere grad involverer regelfølge frem for rationelle kalkulationer af konsekvenser 9. (DiMaggio & Powell 1991: 18f) Denne forståelse af manglende rationalitet findes ligeledes hos Weick, der påpeger, at når der er flertydighed, høj kompleksitet eller paradokser, som gør forskellige forklaringer sandsynlige, er betingelserne, for rationel beslutningstagning ikke til stede. (Weick 1995: 92) Derved bliver udgangspunktet for handlingen begrundet i det, det, der tages for givet. Individets opmærksomhed bliver rettet mod bestemte kendte strukturer, der herved skaber muligheder for handling. Denne forståelse af at noget retter opmærksomhed mod noget specifikt i forbindelse med handling, er ligeledes grundlæggende i Czarniawska og Joerges forståelse af oversættelse af ideer. Hvor det, der oversættes, er det, der er blevet bragt i fokus altså givet opmærksomhed Institutioner og forandring Ny-institutionalisme fokuserer på, hvorfor organisatoriske former og praksisser er så overraskende ens. DiMaggio og Powell ser forandringer som skabende et homogent felt af organisationer, der over tid kommer til at ligne hinanden og leder til institutionel isomorfi (DiMaggio & Powell 1991: 64 ff) De mener, der er tre former for forandringsmekanismer: tvangsmæssig isomorfi, mimetisk isomorfi og normativ isomorfi. Dermed skabes forandringer, ved at organisationer tvinges direkte eller indirekte til at forandre sig (fx som følge af love), ved at organisationer efterligner andre organisationer eller organisatoriske former (fx ledelses- eller styringskoncepter), eller ved at organisationer tilpasser sig normer eller institutionelle forskrifter (fx professionelle normer 9 Denne erkendelse er introduceret i organisationsteori af Herbert Simon og James March (DiMaggio & Powell 1991: 19). March har i sit senere arbejde sammen med Johan P. Olsen og Michael D. Cohen, udviklet garbage-can modellen som handler mere indgående om beslutningstagning i organisationer og hvordan disse ikke kan ses som resultater af rationelle processer, men et resultat eller en fortolkning af flere relativt afhængige strømme indenfor en organisation (Cohen et al. 1972: 2-3).

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI 1 OPI Offentlig Privat Innovation Forbedre velfærd og behandling af borgerne Mere effektive og billigere sygehuse

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm. xxx RITA-projektet er et projekt med vægt på rummelighed og IT-Analyser. Projektleder Steen Hilling, direktør (neuropsykolog & exam.certificeret personlighedspsykolog) Projektet er et samarbejde mellem

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier Indledning Denne bog handler om selvstyrende team. Den er skrevet både til studerende, som ønsker at forske i egen praksis, og til praktikere, der ønsker at bliver klogere på, hvad det er, der sker i deres

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere