Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Forvaltning, Modul K1 Maj Anne Katinka Hansen Anne Lund Jensen Niels Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Forvaltning, Modul K1 Maj 2007. Anne Katinka Hansen Anne Lund Jensen Niels Hansen"

Transkript

1 Forandringer og meningsskabelse i organisationer Danmarks Designskoles omstilling til et designuniversitet Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Forvaltning, Modul K1 Maj 2007 Anne Katinka Hansen Anne Lund Jensen Niels Hansen Vejleder: Marianne Antonsen

2 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Besvarelse af problemformuleringen Læsevejledning og kapitelgennemgang Præsentation af illustrationen 9 2. Teori Teorifelt Ny-instutionalisme Institutioner og forandring Opsummering Teori om oversættelse Oversættelse af idéer Det organisatoriske felt Opsamling Teori om Meningsskabelse Meningsskabelse Anledninger til meningsskabelse Karakteristika ved meningsskabelse Opsamling Teorikonklusion Organisationen der oversætter og medarbejdere der skaber mening Fra oversættelse til meningsskabelse Metode Interview på Danmarks Designskole Kontakten til Danmarks Designskole Interview med medarbejdere på Danmarks Designskole Oversættelse Operationalisering af organisatorisk felt og oversættelseskæden Analysestrategi Meningsskabelse Operationalisering Analysestrategi Analyse Analyse af oversættelse Organisatorisk felt og idéen designuniversitet Danmarks Designskoles oversættelse af idéen om et designuniversitet Opsamling Analyse af medarbejdernes meningsskabelse Ledelse i forbindelse med omstillingen til et designuniversitet Forholdet til de nye forskere og faglighed 65

3 Administrative omstændigheder Opsamling Analysekonklusion Oversættelse af idéen om et designuniversitet Meningsskabelsen på Danmarks Designskole Mulighederne for forandringerne Konklusion Litteraturliste Bilag 82 Bilag 1: Organisationsdiagram for Danmarks Designskole 83 Bilag 2: Interviewguide 84 Bilag 3: Operationalisering ift. interviewguide 87 Bilag 4: Danmarks Designskoles strategi 89 Bilag 5: Pensum 90

4 3 1. Indledning Dette kapitel er det indledende kapitel, og indeholder problemfelt og problemformulering. Derudover forklares det, hvordan problemformuleringen besvares gennem arbejdsspørgsmål og en illustration. Kapitlet indeholder ligeledes en læsevejledning, samt en præsentation af den valgte illustration. 1.1 Problemfelt Der har særligt siden midten af 1980'erne været et stigende fokus på organiseringen, driften og forvaltningen i den offentlige sektor. Både borgerlige og socialdemokratiske regeringer har ønsket at modernisere og effektivisere den offentlige sektor. Siden den nuværende regering kom til magten i 2001 er det særligt de udfordringer, der følger af globaliseringen, som har sat dagsorden for forandringerne i den offentlige sektor. Dette omhandler Danmarks konkurrenceevne både i forhold til at sælge produkter og ydelser på verdensmarkedet, men også i forhold til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og forskere til Danmark (Regeringen 2006: 5ff). Regeringen er blot en af flere aktører, der er med til at skabe forventninger om forandringer i de offentlige organisationer. EU udarbejder på en lang række områder direktiver og deklarationer, som mere eller mindre frivilligt skal implementeres blandt Unionens medlemsstater. Også det danske erhvervsliv ligger pres på den offentlige organisationer gennem udtaler om deres forventninger og ønsker til den offentlige sektor. Der er altså forskellige pres på offentlige organisationer fra forskellige sider. Men også indefra stiger presset på de offentlige organisationer. Der har gennem de seneste år været en øget opmærksomhed på den offentlige sektors problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Tal viser, at op mod 25% af de ansatte i dele af den offentlige sektor går på pension inden for de næste ti år (Ugebrevet A4, 2006 nr. 42). Disse problemer eksisterer på alle niveauer i den offentlige sektor fra hjemmehjælpere til højtuddannede medarbejdere i ministerierne (Ugebrevet A4, 2006 nr. 36; MandagMorgen, 2006 nr. 41). Det er derfor vigtigt, at den offentlige sektor sikrer, at forandringer går hånd i hånd med det at være en attraktiv arbejdsplads. Forandringer skaber ofte usikkerhed blandt medarbejdere, jævnfør debatten omkring forandringer for medarbejderne i forbindelse med kommunalreformen. For ikke at miste værdifuld arbejdskraft i forbindelse med forandringsprocesser er det derfor interessant at vide, hvorfor denne usikkerhed opstår, samt hvordan denne usikkerhed eventuelt kan mindske. Medarbejdernes håndtering af

5 ændringer har ikke blot interesse i forhold til at fastholde disse problemstillinger, men er mindst lige så interessant i forbindelse med udfaldet af forandringsprocessen. Forandringsprocessen påvirkes af de mennesker som forandringerne omhandler. (jf. afsnit 2.2, Weick 1995) Ønsket med dette projekt er netop at belyse nogle af disse problemstillinger. Hovedinteressen er således at opnå en forståelse af, hvordan forandringer kan forstås, og hvordan de påvirker medarbejderne. 4 I den offentlige sektor er der mange og skiftende idéer om, hvorfor der skal ske forandringer, og hvordan det bør gøres. Idéerne kan forankre sig og få stor betydning for stort set alle dele af den offentlige sektor. De kan ses som forklaring på forandringer som eksempelvis idéen om New Public Management (Klausen og Ståhlberg 1998). Der er også idéer, der forholder sig til mere afgrænsede områder, så som at Lean kan være løsningen på sygehusenes ressourceproblemer. Sådanne idéer spredes blandt andet mellem organisationer vha. konsulenter samt kommunikation med andre organisationer, hvor idéerne har medført positive resultater. Denne forståelse af at idéer rejser mellem organisationer og kan være med til at skabe forandringer, ses bl.a. hos Barbara Czarniawska og Bernward Joerges (Czarniawska og Joerges 1996). De arbejder med et begreb omkring oversættelse, hvor idéer ikke kan forstås som en fast størrelse, som resulterer i helt bestemte forandringer, men hvor idéer bliver oversat og tilpasset til de specifikke forhold i en organisation. (jf. afsnit 3.2) Medarbejdernes mulighed for at håndtere de forandringer, der finder sted i organisationen, kan være afhængig af, hvordan forandringerne opfattes. Opfattelsen kan ikke mindst ses som påvirket af, hvordan medarbejderne oplever, at deres hverdag bliver forandret, og hvordan de organisatoriske forandringer påvirker deres syn på arbejdspladsen. Hvordan medarbejderne skaber en forståelse og mening i disse forandringer, er noget af det, Karl Weick beskæftiger sig med (Weick 1995). Weick opererer med et begreb om sensemaking som betyder the making of sense. Mening er noget, der skabes eller fremstilles. (jf. afsnit 2.3, Weick 1995: 4). Skabelse af mening handler om at give oplevelser og hændelser mening, dvs. at skabe en forståelse og fortolkning, som kan placere disse i en sammenhæng. Et af de steder, hvor der gennem de seneste ti år er sket store forandringer i den offentlige sektor, er inden for uddannelsesområdet. En række uddannelser har gennemgået en udvikling mod en universitetsliggørelse. Dette gælder eksempelvis for bibliotekarud-

6 dannelsen, sygeplejeruddannelsen og ikke mindst for designuddannelserne. Uddannelserne skal gøres internationalt sammenlignelige, og Danmark skal have de bedste uddannelser i verden. Dette ses tydeligt i den omstilling, Danmarks Designskole er i gang med. Her har man med henvisning til behovet for en internationalt sammenlignelig uddannelse, designfagets betydning for Danmarks fremtidige konkurrenceevne og det generelle behov for at opkvalificere danske uddannelser betydet ændringer i skolens opbygning og formål (Regeringen 2006, Danmarks Designskole). Fra at være en uddannelse, der fokuserede på det designfaglige håndværk inden for en række afgrænsede discipliner, skal skolen nu have universitær status og uddannelserne skal bygge på forskning og andre akademiske metoder. (Danmarks Designskole 2003, Udvalget for styrkelse af dansk design 2006) Denne udvikling på Danmarks Designskole, kan som idé betegnes som idéen om et designuniversitet. Idéen har ikke et helt klart og fastlagt indhold, men er derimod et udtryk for nogle af de argumenter, der bliver brugt for at beskrive en universitetsliggørelse af designuddannelserne. De store forandringer, der er sket på skolen som følge af universitetsliggørelsen, har skabt en del debat og utryghed på skolen. Nogle medarbejdergrupper har været usikre på, hvad formålet med en universitetsliggørelse var, hvordan det ville påvirke deres arbejde og hvordan skolens faglighed ville udvikle sig. Derudover har der ikke mindst været usikkerhed i forhold til ledelsens måde at håndtere omstillingsprocessen (Information 12. januar 2007: 32-33; Weekendavisen 12. januar 2007: 1. sektion, side 1). 5 Erkendelsesinteressen i dette projekt er at opnå en forståelse af, hvordan medarbejdere håndterer forandringer, set i lyset af de nuværende tendenser til hyppige forandringer på arbejdspladser. Derfor er interessen mere specifikt at undersøge, hvordan oversættelse af idéer kan medføre forandringer i eksempelvis offentlige organisationer, og hvordan disse forandringer kan gives mening af de medarbejdere, som er en del af organisationen. Denne interesse har ledt til nedenstående problemformulering. 1.2 Problemformulering Hvorledes kan oversættelse af idéer forstås som skabende forandringer i en organisation, og hvordan skaber individer mening som følge af forandringerne?

7 1.3 Besvarelse af problemformuleringen Problemformuleringen illustreres både teoretisk og empirisk. Vi har valgt at have en overordnet problemformulering, som i vid udstrækning kan besvares rent teoretisk. Formålet med den empiriske illustration er, at sætte de teoretiske forståelser spil i forhold til empiriske data. Vi mener, det er vigtigt at de teoretiske begreber bliver relateret til den virkelighed, de forsøger at give en forståelse af. Illustrationen er et redskab i vores fortolkning af de teoretiske begreber. At der er tale om en illustration frem for en case, medfører i vores optik en mere reduceret brug af data. Ved casestudier er det vores opfattelse, at der er tale om brug af langt mere omfattende empirisk datamateriale, end vi så os i stand til at producere og analysere i indeværende projekt. Hermed tager vi med illustrationsbegrebet højde for, at vores datamateriale og analyse kun har udsigelseskraft i forhold til et 'hjørne' af en samlet kontekst. 6 For at kunne besvare problemformuleringen har vi valgt at opstille nogle arbejdsspørgsmål. Arbejdsspørgsmålene relaterer sig både til, hvordan de teoretiske forståelser og hvordan illustrationen bidrager til at besvare problemformuleringen. Spørgsmålene er fremstillet i den nedenstående figur, hvoraf også sammenhængen mellem spørgsmålene fremgår.

8 7 Organisatorisk niveau Intersubjektivt niveau Teoretiske forståelser Hvordan kan oversættelse af idéer skabe forandringer i en organisation? Hvordan kan et organisatorisk felt ses som stillende idéer til rådighed for organisationer? Hvordan kan forandringer forstås som anledninger til meningsskabelse? Hvad er anledninger til meningsskabelse? Hvordan kan meningsskabelse forstås? Hvordan fungerer meningsskabelse? Empiriske forståelser Hvilke aktører er en del af det organisatoriske felt fokuseret omkring idéen om et designuniversitet og hvilket indhold giver disse til idéen? Hvordan kan forandringerne på Danmarks Designskoles forstås som en oversættelse af idéen om et designuniversitet? Hvad opfatter medarbejderne på Danmarks Designskole som forandringer der leder til meningsskabelse? Hvordan skaber medarbejderne mening som følge af forandringerne? Hvilke meninger er skabt? Hvorledes kan idéer forstås som skabende forandringer i en organisation og hvordan skaber individer mening som følge af forandringerne? Figur 1: Grafisk opstilling af problemformulering og arbejdsspørgsmål Som det fremgår af figuren og spørgsmålene, er projektet bygget op omkring et todelt design. Det ene niveau fokuserer på organisationer som aktører, mens det andet fokuserer på individer som aktører Læsevejledning og kapitelgennemgang Kapitel 1 er det indeværende kapitel, og er en indledning til projektet. Kapitlet indeholder problemfelt, problemformulering, forklaring på besvarelsen af problemformuleringen, denne læsevejledning samt lige herefter en kort præsentation af den empiriske illustration. Denne præsentation skal give læseren en forståelse af Danmarks Designskole

9 8 som organisation og de vigtigste begivenheder i forhold til projektets problemstilling. Kapitel 2 er et teorikapitel. Heraf fremgår projektets ny-institutionalistiske udgangspunkt. Herunder vil nogle videnskabsteoretiske forståelser desuden blive præsenteret. Derefter præsenteres de to teoretiske positioner, som er inddraget i projektet. Først præsenteres Czarniawska og Joerges teoretiske forståelser om oversættelse af idéer og idéers der rejser i et organisatorisk felt. Derefter præsenteres Weicks begreb omkring meningsskabelse, herunder hvad der giver anledning til meningsskabelse, og hvad der karakteriserer meningsskabelse. Kapitel 3 er metodekapitlet, hvoraf de centrale metodiske overvejelser fremgår. Dette fokus på overvejelser om og gennemførelse af fokusgruppeinterview. Derudover indeholder kapitlet en operationalisering af de teoretiske begreber samt analysestrategi for den konkrete gennemførelse af analysen. Metodekapitlet er placeret efter teorikapitlet, da de metodiske overvejelser omkring gennemførelse af fokusgruppeinterview, herunder udarbejdelsen af interviewguide, er tæt forbundet med operationaliseringen af teorien. Kapitel 4 indeholder to analysedele. Det vises her hvordan de to teorier kan belyse problemstillingen empirisk gennem illustrationen. Den ene analysedel vil beskæftige sig med, hvordan Danmarks Designskole er en den del af et organisatorisk felt, i hvilket der eksisterer idéer. Den idé der er i fokus er idéen om et designuniversitet. Denne idé oversættes af Danmarks Designskole. Analysen viser hvilke fortolkninger skolen har, og hvilke handlinger denne oversættelse medfører. Dette vil ske med udgangspunkt i de teoretiske begreber om idéer, oversættelse og organisatoriske felt, som fremstillet i afsnit 2.2 og ud fra dokumenter fra bl.a. Danmarks Designskole, Kulturministeriet og Regeringen samt fokusgruppeinterview. Den anden analysedel vil omhandle, hvordan medarbejderne skaber mening i forandringerne. Her er fokus på medarbejderne som aktører. Medarbejdere indgår i en relation med andre og skaber mening som følge af forandringer. Det analytiske fokus vil være på, hvordan denne meningsskabelse sker og hvilke anledninger til meningsskabelse, der kan identificeres. Dette gøres med udgangspunkt i den teoretiske forståelse af meningsskabelse der fremgår af afsnit 2.3 og på baggrund af gruppeinterview med medarbejdere på Danmarks Designskole.

10 Dette kapitel indeholder ligeledes en analysekonklusion, hvori der konkluderes på analysen samlet. Denne indeholder desuden en diskussion af muligheder og begrænsninger for forandringer. 9 Kapitel 5 er konklusionen, hvoraf det fremgår, hvordan problemformuleringen er besvaret. Kapitel 6 er litteraturlisten. Kapitel 7 er indeholder bilag. Her vil pensummaterialet fremgå. 1.4 Præsentation af illustrationen Dette afsnit indeholder en præsentation af Danmarks Designskole. Danmarks Designskole er en videregående uddannelse under Kulturministeriet. I 1998 overgik Danmarks Designskole fra Undervisningsministeriet til Kulturministeriet, og i 1999 blev Danmarks Designskole omdannet fra en selvejende institution til en statsinstitution. (Danmarks Designskole 2005a: 3) Danmarks Designskole påpeger, at der er en dualitet i det at være en statsinstitution med de krav om styring og kontrol, som det medfører og samtidig være en kulturinstitution som skal levere kunst og kultur (Danmarks Designskole omverdensanalyse 2006: 1) Skolen har ca. 120 medarbejdere 1 inklusiv ledelsesgruppen. Medarbejderne er organiseret i faglige teams, og skolen har to institutter 2 : Institut for Kommunikationsdesign og Institut for Produktdesign. Under disse to findes i alt otte faglige linier: Visuel kommunikation, Digital interaktion, Productionsdesign, Tekstildesign, Beklædningsdesign, Møbel- og Rumdesign, Industriel Design samt Keramik- og Glasdesign. Skolen har omkring 600 studerende, og det årlige optag er 105 studerende. (Udvalget DD 2006: 26). De studerende gennemgår først en treårig grunduddannelse og derefter en toårig overbygningsuddannelse (3+2 struktur). I 1999 fik Danmarks Designskole ny rektor. Herefter har skolen gennemgået en del forandringer. Forandringerne kan ikke kun kobles til den nye rektor, men ligeledes til evalueringen af designuddannelserne fra Denne har dannet grundlag for den uddan- 1 Hvoraf mange dog ikke er ansat på fuld tid. 2 Se organisationsdiagram i bilag 1.

11 nelsesreform, som er i gang på alle designskolerne 3 (Udvalget for styrkelse af dansk design 2006: 26). Evalueringen blev igangsat i 1999 og havde til formål at belyse kvaliteten af uddannelserne samt. (EVA 2000: 9) Samtidig opstiller evalueringsrapporten mål for hvilke tiltag, der vil gavne Danmarks Designskole fremtid. Herunder med fokus på hvilke tiltag, der ville være gavnlige i forhold til opnåelse af universitær status i Designskolerne havde frem til 2003 status som erhvervsskoler, og uddannelsen var praktisk betonet med håndværksmæssig undervisning (Udvalget for styrkelse af dansk design 2006: 26). Danmarks Designskoles mål er at opnår universitær status i Skolen præsenterer således sig selv som en skole, der ( ) tager afsæt i en håndværksmæssig og kunstnerisk tradition, som kombineres med designforskning og kunstnerisk virksomhed ( ) (Danmarks Designskole 2007a). Af Danmarks Designskoles resultatkontrakt med Kulturministeriet fremgår skolens vision: Med afsæt i et ønske om fornyelse og flerårsaftalens 4 målsætninger for de kunstneriske uddannelser er det Danmarks Designskoles vision at udvikle skolen til et designuniversitet, der med en ny designuddannelse, forskning og kunstnerisk virksomhed skal være en anerkendt aktør nationalt såvel som internationalt inden for uddannelse af designere og udvikling og nyttiggørelse af ny viden til designfaget (Danmarks Designskole 2003: 2). 10 Resultatkontrakten fungerer som en rammeaftale mellem Kulturministeriet og skolen. I forbindelse med denne resultatkontrakt etablerede Danmarks Designskole et forskningssamarbejde med Center for Designforskning. Center for Designforskning er et fælles center for Kulturministeriets designuddannelser. Centret skal være rammen for forskningsaktiviteten på skolen og være med til sikre skolen en positiv evaluering som universitet i (Danmarks Designskole 2003: 6) Forskerne på Danmarks Designskole er i virkeligheden ansat på Center for Designforskning. Denne ordning er valgt, fordi Danmarks Designskole endnu ikke har universitær status og derfor ikke kan indskrive forskerstuderende og tildele ph.d. grader (Center for Design Forskning 2003: 3f). Ønsket om at opnå universitær status har medført nogle helt konkrete forandringer, blandt andet indførelsen af 3+2 strukturen, ansættelse af forskere, nyt fag i designteori. I november 2006 viste de studerende deres utilfredshed ved at holde protesttaler med konsekvenserne af disse forandringer. Dette skete i forbindelse med Kulturminister Bri- 3 Reformen er blevet håndteret forskelligt på de enkelte uddannelsesinstitutioner. 4 Flerårsaftalen er en aftale formuleret af Kulturministeriet der omhandler mål for uddannelser under Kulturministeriet.

12 an Mikkelsens besøg på skolen, hvor de studerende holdt protesttaler. Ligeledes havde medarbejderne i 2003 vist deres utilfredshed ved blandt andet at sende et brev til Kulturministeriet vedrørende mistillid til rektoren. (Weekendavisen 2007) Valget af Danmarks Designskole som illustration frem for andre lignende uddannelsesinstitutioner, der gennemgår forandring, skyldes blandt andet den medieomtale, der har været knyttet til skolen. Ligeledes er det interessant, at skolen stadig er i færd med omstillingsprocessen og først i 2010 bliver vurderet i forhold til opnåelsen af universitets status. Derved er det en igangværende proces, hvor der umiddelbart kan ses en flertydighed i tolkningen af forandringerne, idet de været åbenlyse i den offentlige debat Teori Dette kapitel indeholder først en beskrivelse af det teorifelt, hvor indenfor de to valgte teorier er placeret. Disse er henholdsvis Barbara Czarniawska 5 og Bernward Joerges 6 teori om oversættelse af idéer og Karl Weicks 7 teori om skabelsen af mening. Teorifeltet har til formål at tydeliggøre teoriernes forskelle og ligheder. For at besvare problemformuleringen må det kunne forklares, hvordan medarbejderne i en organisation kan skabe mening i de forandringer, en idé medfører. Dette gøres ved at gennemgå oversættelsesteorien, der belyser hvordan forandringer kan begribes som oversættelse af idéer. Herefter vil teorien om meningsskabelse blive gennemgået for at belyse, hvordan medarbejderne i en organisation skaber mening om forandringerne. Det sidste afsnit indeholder en teorikonklusion, der præciserer, hvorledes de to teorier kan kombineres og supplere hinanden. Igennem teorikapitlet vil vi løbende kommentere og diskutere eventuelle svagheder ved de valgte teorier. 2.1 Teorifelt Dette afsnit fokuserer på ny-institutionalisme som en overordnet forståelsesramme for 5 Barbara Czarniawska er forskningsprofessor ved handelshøjskolen i Gøteborg og har ansvar for forskningsprogrammet Organizing in Action Nets (http://www.hgu.gu.se/item.aspx?id=2678, d / Handelshøjskolen i Gøteborgs hjemmeside). 6 Bernward Joerges er professor i sociologi ved Berlins Tekniske universitet og senior forsker ved Wissenschaftszentrum Berlin (http://www.wz-berlin.de/alt/met/members/joerges.en.htm, d / Wissenschaftszentrum Berlin hjemmeside). 7 Karl Weick er professor i organisationsadfærd og psykologi ved Roos School of Business ved Michigan Universitet (http://www.bus.umich.edu/facultybios/facultybio.asp?id= , d / Roos School of Business ved Michigan Universitet hjemmeside).

13 dette projekt. Derfor relateres de to valgte teoretiske positioner indledningsvis til nyinstitutionalisme og til hinanden. Derefter uddybes den ny-institutionalistiske forståelse, og afslutningsvis redegøres kort for forståelsen af forandringer i relation til nyinstitutionalisme. 12 I projektet inddrages to forskellige teoretiske positioner, hvoraf den ene, oversættelsesteorien, eksplicit vedkender sig ny-institutionalisme (Czarniawska & Sevón 1996: 5). Den anden teoretiske position er Karl Weicks socialpsykologiske teori om meningsskabelse. Han placerer ikke teorien om meningsskabelse som institutionel, men påpeger, at der er forbindelser mellem denne og institutionel teori (Weick 1995: 36). Weick placerer nærmere sig selv indenfor organisationsteorien, idet han mener, der er måder at tale om organisationer, som tillader meningsskabelse at være en central aktivitet i forhold til konstruktionen af organisationer og deres omgivelser (Weick 1995: 69). Styrken i Weicks teori om meningsskabelse er, at fokus er at afdække, hvordan mennesker fortolker deres omgivelser og herigennem skaber mening om de situationer, de indgår i. Det primære analyseniveau i Czarniawska og Joerges oversættelsesteorien er, hvorledes omgivelserne påvirker organisationer, og hvordan dette kan skabe organisatoriske forandringer. Denne vekselvirkning mellem mennesker og deres omgivelser ses ligeledes i ny-institutionalismen som en grundlæggende tanke om, at de socialt skabte institutioner både muliggør og begrænser menneskers valg. De to teorier kredser på flere punkter om samme forståelser, men har forskelligt ærinde og hovedfokus. Grundantagelsen om at mennesker påvirker og bliver påvirket af den sociale kontekst, har de til fælles. Der er således et fælles socialkonstruktivistisk udgangspunkt i de to teoretiske forståelser og i projektet, hvilket særligt vil fremgå af forståelsen af institutioner Ny-instutionalisme Ny-institutionel teori dækker over en bred vifte af teorier og analyser koncentreret omkring at forstå institutioner og deres plads i samfundets udvikling. Ny-institutionalisme er udbredt indenfor flere samfundsfaglige discipliner, herunder økonomi, politologi og sociologi. I dette projekt er hovedfokus på en sociologisk og organisatorisk retning, som er repræsenteret ved DiMaggio og Powell. (DiMaggio & Powell 1991: 2) Fokus hos dem er at forstå ( )how social choices are shaped, mediated, and channeled by insti-

14 tutional arrangements (DiMaggio & Powell 1991: 2). Institutionsforståelsen i indeværende projekt er således inspireret af DiMaggio, Powell og Jepperson 8. Forståelsen er, at institutioner er socialt konstruerede regelsæt, der er reproduceret gennem rutiner. Institutioner er dermed et socialt mønster eller en social orden, som begrænser og muliggør i adfærd form af regler og rutiner, der guider menneskelig adfærd samt bringer orden og mindsker usikkerhed. (DiMaggio & Powell 1991: 28, Jepperson 1991: 145ff) Af denne forståelse fremgår en klar socialkonstruktivistisk grundforståelse, da fortolkning og handling ses som sociale størrelser, der er påvirket af den sociale kontekst, hvori de foregår. Czarniawska og Joerges er ikke eksplicitte om deres institutionsforståelse, men mener, at der eksisterer nogle institutionelle rammer, som er afgørende for, hvordan det er muligt at handle (Czarniawska & Joerges 1996: 38f, 47). 13 Organisationer anses for at være løst koblede sæt af standardiserede elementer, hvor det ikke er den specifikke organisation, der bliver institutionaliseret, men organisatoriske former og regler. (DiMaggio & Powell 1991: 14) Weick opererer ligeledes med en forståelse af organisationer som åbne systemer, hvor der er åbenhed i forhold til omgivelserne og løse koblinger mellem elementerne, der er indeholdt i systemet - organisationen (Weick 1995: 70). Organisationer og mennesker er bærere af flere institutionelle regelsæt. Der er fokus på, at social interaktion er definerende for den måde, valg fortolkes og håndteres på. Handlinger ses som indvævet i sociale processer (jf. teoriafsnit om meningsskabelse, Weick 1995: 39ff). Den enkeltes beslutninger og handlinger kan derfor ikke forstås som et resultat af rationelle overvejelser, men som en mulig fortolkning blandt flere mulige. Udover at valget ikke er rationelt, kan det heller ikke forstås som et frit valg, men som begrænset af institutioner, idet individers valg og præferencer kun kan forstås i forhold til de kulturelle og historiske rammer som individet er en del af. (DiMaggio & Powell 1991:10) Dog skal det pointeres at ny-institutionalister tager det for givet, at det er individers handlinger, der er med til at reproducerer og skabe forandringer i institutioner. (DiMaggio & Powell 1991: 28) På trods af denne forståelse, er det ikke tydeligt, hvilken status individniveauet har hos de fleste ny-institutionalister. (DiMaggio & Powell 1991: 16) 8 Jeppersons artikel Institutions, Institutional Effects, and Institutionalism i DiMaggio og Powell DiMaggio og Powell henviser særligt til denne artikel for en diskussion af institutionsbegrebet (DiMaggio & Powell 1991: 54).

15 I stedet for at se handlingen som en rationel situation ser ny-institutionalisterne den kognitive psykologi som forklaringer. Kognition kan beskrives som en proces, der foregår i det underbevidste, eksempelvis en rutine styret af regler, der kun erkendes, når den brydes. Institutioner ses som kognitive konstruktioner, som kontrollerer menneskelig adfærd. (DiMaggio & Powell 1991: 20f) Disse kognitive konstruktioner leder fokus hen på rutiner og taget-for-givet aspekter, af det organisatoriske liv. Dette kognitive fokus i organisationsteori betyder, at organisatorisk adfærd, særligt i forhold til beslutningstagning, i højere grad involverer regelfølge frem for rationelle kalkulationer af konsekvenser 9. (DiMaggio & Powell 1991: 18f) Denne forståelse af manglende rationalitet findes ligeledes hos Weick, der påpeger, at når der er flertydighed, høj kompleksitet eller paradokser, som gør forskellige forklaringer sandsynlige, er betingelserne, for rationel beslutningstagning ikke til stede. (Weick 1995: 92) Derved bliver udgangspunktet for handlingen begrundet i det, det, der tages for givet. Individets opmærksomhed bliver rettet mod bestemte kendte strukturer, der herved skaber muligheder for handling. Denne forståelse af at noget retter opmærksomhed mod noget specifikt i forbindelse med handling, er ligeledes grundlæggende i Czarniawska og Joerges forståelse af oversættelse af ideer. Hvor det, der oversættes, er det, der er blevet bragt i fokus altså givet opmærksomhed Institutioner og forandring Ny-institutionalisme fokuserer på, hvorfor organisatoriske former og praksisser er så overraskende ens. DiMaggio og Powell ser forandringer som skabende et homogent felt af organisationer, der over tid kommer til at ligne hinanden og leder til institutionel isomorfi (DiMaggio & Powell 1991: 64 ff) De mener, der er tre former for forandringsmekanismer: tvangsmæssig isomorfi, mimetisk isomorfi og normativ isomorfi. Dermed skabes forandringer, ved at organisationer tvinges direkte eller indirekte til at forandre sig (fx som følge af love), ved at organisationer efterligner andre organisationer eller organisatoriske former (fx ledelses- eller styringskoncepter), eller ved at organisationer tilpasser sig normer eller institutionelle forskrifter (fx professionelle normer 9 Denne erkendelse er introduceret i organisationsteori af Herbert Simon og James March (DiMaggio & Powell 1991: 19). March har i sit senere arbejde sammen med Johan P. Olsen og Michael D. Cohen, udviklet garbage-can modellen som handler mere indgående om beslutningstagning i organisationer og hvordan disse ikke kan ses som resultater af rationelle processer, men et resultat eller en fortolkning af flere relativt afhængige strømme indenfor en organisation (Cohen et al. 1972: 2-3).

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Rektor Sven Felding 2.marts 2009 km/ Studieafdeling 11/KA

Rektor Sven Felding 2.marts 2009 km/ Studieafdeling 11/KA Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Rektor Sven Felding 2.marts 2009 km/ Studieafdeling 11/KA Kommentar til forslag om fusion af Danmarks Designskole og Kunstakademiets Arkitektskole

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet-

!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet- -!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet- - - - - - - - SPECIALE- Af-Marie-Johanne-Mørch- &-Niels-Rasmus-Rue-

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009 Psykologi Anvendt psykologi 5. udgave, 2007 ISBN 13 9788761619785 Forfatter(e) Bokforlaget Natur Och Kultur Bogen lægger vægt på en bred orientering i psykologien og skaber dermed overblik over de forskellige

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø?

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Vibeke Andersen, DTU Management Tidens paradoks Danskerne er de mest lykkelige i verden Danskere har et meget stort forbrug af lykkepiller Danske medarbejdere

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS 9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Det nye Markedskort - gamle data på nye måder

Det nye Markedskort - gamle data på nye måder et nye Markedskort - gamle data på nye måder f professor arsten Stig Poulsen, Jysk nalyseinstitut /S et er i år netop 0 år siden, at Markedskortet blev introduceret af Otto Ottesen, kendt professor i afsætningsøkonomi

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I

Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I Da det er besluttet, at målbeskrivelsen skal være en del af rette vejledningen til alle fag ved Økonomisk Institut, så indledes med målbeskrivelsen

Læs mere