b. 1. Projektets formål, organisering mv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "b. 1. Projektets formål, organisering mv."

Transkript

1 Aktstykke nr. 161 Folketinget (2. samling) Bilag 161 Skatteministeriet. København, den 8. september a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte udviklingen af et nyt it-system til understøttelse af klagesagsbehandlingen og ejendomsvurderingsprocessen inden for en samlet økonomisk ramme, inkl. renter, på i alt 96,4 mio. kr. (PL-2015). It-projektet er en del af et større program, som har til formål at udvikle det fremtidige ejendomsvurderingssystem, der udover it-systemet omfatter datagrundlag, vurderingsmodeller og -processer samt eventuel en ny lovgivning mv. Udgiften i 2015 på 1,8 mio. kr. afholdes af den på Departementet fastsatte bevilling på 205,9 mio. kr. b. 1. Projektets formål, organisering mv. Projektets formål It-projektets primære formål er et kvalitetsløft, og it-systemet skal understøtte muligheden for fremadrettet at kunne udarbejde offentlige vurderinger med en bedre træfsikkerhed af grunde og ejendomme, der udgør grundlaget for opkrævning af grundskyld, dækningsbidrag (virksomheder) og ejendomsværdiskat, der aktuelt genererer et årligt provenu til staten og kommunerne på ca. 40 mia. kr. Herudover skal it-systemet kunne sikre en effektiv håndtering af klager over ejendomsvurderingerne for årene , som har baseret sig på de videreførte 2011-/2012-vurderinger. Den nuværende lovgivning forudsætter således, at der i 2018 åbnes op for muligheden for at klage over de videreførte 2011-vurderinger, og der er derfor behov for at påbegynde udviklingen af et nyt it-system, som kan understøtte klagesagsbehandlingen. Hertil kommer, at de nuværende planer forudsætter, at de første dele af it-systemet for udarbejdelsen af nye vurderinger over ejerboliger allerede sættes i produktion primo april 2017 med vurderingstermin i oktober 2017 og med udsendelse af vurderinger ultimo marts En sådan tidsplan forudsætter, at udviklingen af it-systemet snarest skal påbegyndes. Udviklingen af it-systemet vil ske parallelt med afklaring af en række juridiske og forretningsmæssige forhold, som er afgørende for, at systemet kan udvikles med den rette funktionalitet, og at det understøtter de krav, der stilles til de fremtidige ejendomsvurderinger. AN012182

2 2 Nærværende aktstykke er derfor teknisk i den forstand, at det skal sikre igangsættelse af de grundlæggende tekniske funktionaliteter i et nyt ejendomssystem, mens de mere specifikke og vurderingsmæssige funktionaliteter afhænger af indholdet af en endelig politisk aftale og som følge heraf en eventuel ny lovgivning om det fremtidige ejendomsvurderingssystem. Finansudvalget vil blive orienteret i forlængelse af en endelig fastlæggelse af de mere specifikke og vurderingsmæssige funktionaliteter af it-systemet. Den nuværende situation Rigsrevisionen har med Beretning om den offentlige ejendomsvurdering fra august 2013 udtalt kritik af Skatteministeriets forvaltning af ejendomsvurderingerne. Den tidligere regering nedsatte på baggrund heraf et uafhængigt ekspertudvalg (Engbergudvalget), der havde til formål at komme med anbefalinger til, hvordan kvaliteten i ejendomsvurderingerne kunne forbedres. Ekspertudvalget præsenterede i sin rapport fra september ) en række nye vurderingsmetoder og overordnede principper for det fremtidige ejendomsvurderingssystem. Udvalget pegede endvidere på, at datakvaliteten på en række centrale områder bør forbedres, og at der bør etableres et nyt it-system blandt andet til at understøtte forbedrede og mere effektive klageprocesser. De nuværende it-systemer til ejendomsvurdering udgør et sammensat og forældet systemkompleks, der er baseret på diverse knopskydninger af it-systemer leveret af blandt andet KMD, IBM og CSC. De ældste dele af systemerne er fra erne. De tre hovedsystemer er udviklet af de nævnte leverandører, der også hver især vedligeholder systemerne. Det er derfor også de tre leverandører, der har indsigten i systemernes opbygning og tekniske funktionaliteter, mens SKATs viden herom er meget begrænset. SKAT har derfor i dag en meget stor afhængighed af leverandørerne, der yderligere forstærkes af, at det er tre uafhængige parter, der skal koordineres med ved ændringer. Formålet med projektets løsning og bidrag til strategiske mål Projektet skal udvikle et nyt it-system, som kan understøtte standardiserede og automatiserede vurderings- og klageprocesser, og dermed bidrage til at sikre et kvalitetsløft af ejendomsvurderingerne. Projektet har sekundært til formål at implementere en eventuel ny lovgivning. Et nyt it-system udgør i den forbindelse en forudsætning for at udvikle et nyt ejendomsvurderingssystem, der er enkelt, gennemskueligt og omkostningseffektivt. Udviklingen af det nye it-system vil således ske parallelt med den politiske afklaring, og tilgangen til it-udviklingen vil derfor være agil, så løbende tilpasninger kan gennemføres, jf. nærmere nedenfor om organisering af arbejdet. Den fremtidige situation efter indførelse af løsningen It-systemet skal medvirke til at sikre enkle og omkostningseffektive sagsbehandlingsprocesser, herunder sikre en effektiv håndtering af det betydelige antal klager, som kan forventes, når der åbnes for klageadgangen over de videreførte 2011-/2012-vurderinger. De primære slutbrugere er sagsbehandlerne i SKAT og Skatteankestyrelsen, der forestår den primære vurderings- og klagehåndteringsopgave. Sagsbehandlerne får stillet et nyt it-system til rådighed, der bidrager til at sikre mere ensartede ejendomsvurderinger via mere regelbaserede og systemunderstøttede sagsbehandlingsprocesser med adgang til diverse støtteværktøjer. It-systemet skal endvidere sikre en ressourceeffektiv klagesagsbehandling og bidrage til en lettere og mere direkte kommunikation mellem myndighederne og ejendomsejerne.

3 3 Situationen, hvis projektet ikke gennemføres Såfremt der ikke udvikles et nyt it-system, vurderer Skatteministeriet, at det ikke vil være muligt at udvikle og implementere mere standardiserede vurderings- og klageprocesser, der kan sikre en enkel, ensartet og gennemsigtig sagsbehandling. Skatteministeriet vurderer således, at det vil kunne medføre betydelige økonomiske konsekvenser for arbejdet med de fremtidige vurderinger og den efterfølgende klagebehandling, såfremt der ikke udvikles et nyt it-system. Skatteministeriet vurderer endvidere, at kun meget begrænsede dele af den eksisterende funktionalitet vil kunne genbruges, da funktionaliteten i de nuværende it-systemer er forældet og umoderne, jf. ovenfor. GIS-systemet er dog en selvstændig komponent, som giver sagsbehandlerne en kortbaseret præsentation af ejendomme, vurderinger og salgspriser, grundværdiområder, lokalkorrektionsområder, niveauer mv. GIS-løsningen er en af de mere tidssvarende dele af det systemkompleks, der understøtter SKATs ejendomsvurdering, og GIS vurderes derfor evt. at være en mindre komponent, der kan genbruges. Det skal dog afklares nærmere som led i udviklingsarbejdet. Et væsentligt tiltag til at reducere et kommende ressourceforbrug er, at der etableres en effektiv systemunderstøttelse af vurderings- og klageprocesserne, ligesom en forøgelse af kvaliteten og gennemsigtigheden af vurderingerne forventes at ville kunne reducere ejendomsejernes tilskyndelse til at klage. Endelig vil omlægningen af systemlandskabet på ejendomsområdet hos andre myndigheder indebære, at de nuværende vurderingssystemer ikke umiddelbart kan hente de nødvendige data fra 2017 og derfor ikke vil kunne levere ejendomsvurderinger. Organisering af projektet Skatteministeriet etablerede i forlængelse af Engbergudvalgets anbefalinger et nyt Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (herefter ICE ), der har fået til opgave at udvikle et nyt administrationsgrundlag for udarbejdelse af ejendomsvurderinger, herunder et nyt it-system. Arbejdet i ICE er blevet forankret i en styregruppe bestående af repræsentanter fra Skatteministeriets departement, SKAT og Skatteankestyrelsen. Siden etableringen af ICE i oktober 2014 er der ansat knap 60 medarbejdere, der er organiseret i fem fagkontorer, herunder et systemkontor, under ledelse af en programchef. ICE har derudover tilknyttet eksterne konsulentfirmaer, der bistår med specialistviden inden for it-udvikling, programstyring, model- og dataarbejde. Strategien for tilvejebringelse af det nye it-system har været, at det som udgangspunkt skal udvikles agilt via et udbud og kontrakt med en ekstern leverandør, dog kombineret med en forudgående udvikling af en teknisk prototype af vurderingssystemet. Udviklingen af prototypen har skullet bidrage til tekniske og forretningsmæssige afklaringer og til en afklaring af, om egenudvikling er et reelt og realistisk alternativ til et udbud af udviklingsopgaven af den samlede it-løsning hos en ekstern leverandør. Den 1. marts 2015 iværksatte ICE derfor efter planen et intensivt forløb med teknisk prototyping. Udviklingsenheden har i foråret 2015 gennemført et vellykket prototyping-forløb, og det er derfor vurderet, at it-projektet mest hensigtsmæssigt kan gennemføres som egenudvikling med udbud af afgrænsede funktionaliteter. ICE har hidtil arbejdet efter en ambitiøs tidsplan med udsendelse af nye ejendomsvurderinger for ejerboliger i 2018 og øvrige ejendomme i Tidsplanen er som følge af sin høje kompleksitet og mange afhængigheder forbundet med risiko for forsinkelser. Samlet set vurderer Skatteministeriet, at tidsplanen er stram, men fortsat realistisk. Der vil dog løbende være behov for opfølgning og evt.

4 4 konsolidering af tidsplanen, særligt på erhvervsområdet, hvor Engbergudvalget konstaterede væsentlige udfordringer vedrørende data. De nuværende planer forudsætter, at de første dele af it-systemet (for ejerboliger) sættes i produktion primo april 2017 med vurderingstermin i oktober 2017 og med udsendelse af vurderinger ultimo marts Hertil kommer, at der i 2018 vil skulle påbegyndes behandling af nye klagesager. En sådan tidsplan forudsætter, at udviklingen af it-systemet snarest skal påbegyndes. 2. Udgifter ved projektet Det skal indledningsvis oplyses, at ICE ikke har kunnet udarbejde en business case på nuværende tidspunkt. Under hensyntagen til it-projektets særlige forudsætninger og karakter blev det derfor aftalt med Statens It-projektråd, at risikovurderingen af ICE kunne ske på baggrund af projektinitieringsdokumentet og Skatteministeriets eget styringsmateriale. Statens It-projektråd har dog anbefalet, at der snarest muligt etableres et økonomisk beslutningsgrundlag, og Finansudvalget vil blive orienteret herom i forlængelse af en endelig fastlæggelse af itsystemets mere specifikke og vurderingsmæssige funktionaliteter. Skatteministeriet har endvidere ikke anvendt faseopdelingen i den statslige it-projektmodel, hvilket blandt andet er en konsekvens af, at den samlede udvikling af det nye it-system fra idéfase til gennemførelsesfase sker parallelt med de forretningsmæssige afklaringer, herunder udarbejdelsen af en eventuel ny lovgivning. Nedenstående opgørelse af udgifter afspejler denne fremgangsmåde. Skatteministeriet anser dog idéfasen som afsluttet med Engbergudvalgets afgivelse af rapport. Udgifterne til udvalget er ikke medtaget i nedenstående udgiftsopgørelse. Tilsvarende gennemføres analyse- og anskaffelsesfaserne løbende og til dels parallelt. Udgifterne til disse faser indgår ligeledes ikke i nedenstående udgiftsopgørelse, men udgifterne til den pr. 1. marts 2015 iværksatte prototyping og efterfølgende yderligere tekniske afklaringer mv. frem til påbegyndelse af gennemførelsesfasen vil udgøre i alt 4,1 mio. kr. Der er hovedsageligt tale om årsværksrelaterede udgifter. Ved Finansudvalgets tilslutning til nærværende aktstykke vil gennemførelsesfasen blive påbegyndt. I nedenstående udgiftsbaserede budget på i alt 81,7 mio. kr., jf. tabel 1, indgår alene de samlede udgifter til it-systemudviklingen i gennemførelsesfasen, og budgettet dækker perioden fra systemudviklingen forventes påbegyndt den 1. oktober 2015 frem til, at den sidste del af systemet er implementeret og overgået til drift 1. april Budgettet er udarbejdet på baggrund af konkrete skøn over de enkelte poster. Der knytter sig fortsat en usikkerhed hertil som følge af, at de samlede krav til systemet endnu ikke er specificeret fuldt ud, jf. også ovenfor under projektets formål, organisering mv., hvor der er angivet en række uafklarede forhold, der kan have indflydelse på de samlede omkostninger. Finansudvalget vil få forelagt et nyt akstykke om udviklingen af it-systemet, såfremt afklaring af disse forhold medfører, at projektets samlede økonomi eller tidsplan forrykkes i et omfang, så det kræver Finansudvalgets tilslutning for at fortsætte projektet. Tabel 1. Udgiftsbaseret budget Mio. kr., 2015-priser I alt Årsværk 3,3 13,8 13,8 13,8 3,4 48,0 Hardware og licenser 1,2 3,4 3,4 3,4 0,9 12,4 Konsulenter 0,6 6,2 6,2 0,7 0,2 13,9 Risikopulje 7,4 7,4

5 5 I alt 5,2 23,4 23,4 17,9 11,9 81,7 De enkelte poster i budgettet er fastsat konkret med udgangspunkt i kendte priser for interne årsværk, konsulenter samt hardware og licenser, og budgettet vurderes derfor inden for rammerne af den givne tidsplan at være forholdsvis robust. Risikopuljen på 10 pct., svarende til 7,4 mio. kr., er fastsat under hensyntagen hertil og vurderes at afspejle projektets risiko. Det omkostningsbaserede budget på i alt 96,4 mio. kr. er i vist i nedenstående tabel 2. Tabel 2. Omkostningsbaseret budget Mio. kr., 2015-priser I alt Aktiverbare udgifter, afskrivninger 0,0 0,0 4,6 5,5 7,4 7,7 7,7 7,7 7,7 7,7 5,8 61,9 Ikke-aktiverbare udgifter 1,2 3,4 3,4 3,4 8,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 19,8 I alt eks. Renter 1,2 3,4 8,0 8,9 15,6 7,7 7,7 7,7 7,7 7,7 5,8 81,7 Renter 0,2 1,2 1,8 1,9 2,4 2,2 1,8 1,4 1,0 0,6 0,3 14,7 I alt 1,4 4,6 9,8 10,8 18,0 9,9 9,5 9,2 8,7 8,3 6,1 96,4 Note: Risikopuljen på 7,4 mio. kr., jf. tabel 1 med udgiftsbaseret budget, indgår i Ikke-aktiverbare projektudgifter på i alt 8,3 mio. kr. for Skal risikopuljen udmøntes, vil det formentlig vedrøre aktiviteter, der skal aktiveres. Der knytter sig en usikkerhed til de fremtidige udgifter til drift af it-systemet, men erfaringsmæssigt udgør de årlige driftsomkostninger ca. 10 pct. af de samlede udviklingsomkostninger. De konkrete driftsomkostninger vil dog først kunne fastlægges i takt med, at de samlede krav til systemets funktionalitet er blevet afklaret. 3. Gevinster ved projektet Som anført ovenfor, har Skatteministeriet fravalgt at udarbejde en business case, og dermed er der ikke opgjort gevinster via business casen. Skatteministeriet har dog identificeret en række økonomiske såvel som ikke-økonomiske gevinster. Økonomiske gevinster Som ovenfor anført, er projektets primære formål ikke effektivisering men kvalitetsløft. Der er dog identificeret et betydeligt, men endnu ikke kvantificeret, potentiale for at øge den fremtidige produktivitet knyttet til vurdering og klagehåndtering via en effektiv systemunderstøttelse af arbejdsgangene, men da de økonomiske gevinster, som nævnt, ikke er kvantificerede, er der ikke anvendt den almindelige tabel i it-aktstykker ved beskrivelsen af gevinster. Produktivitetsstigningen vil kunne modvirke ophobningen af sagspukler samt medvirke til at fastholde acceptable sagsbehandlingstider. Hertil kommer, at de løbende udgifter til drift og vedligeholdelse må forventes at blive mindre ved et nyt og moderne it-system. Dette kan dog ikke kvantificeres nærmere på nuværende tidspunkt, da det afhænger af de endelige krav til systemets funktionalitet mv., jf. ovenfor. Ikke-økonomiske gevinster Skatteministeriet har identificeret en række ikke-økonomiske gevinster, hvoraf de fem vigtigste er: 1. Forbedret accept fra ejendomsejere af ejendomsvurderinger og klageafgørelser og over tid forbedret kundetilfredshed.

6 6 2. Højere medarbejdertilfredshed i SKAT og Skatteankestyrelsen og dermed også forventelig mere effektive og mindre syge medarbejdere. 3. Færre genoptagelsessager over tid som følge af færre fejl. 4. Færre klager (over tid) som følge af konsistente, gennemsigtige og veldokumenterede ejendomsvurderinger. 5. Kortere sagsbehandlingstid som følge af digitalt understøttet vurderingsgrundlag, regelbaseret og systemunderstøttet ejendomsvurdering med bedre støtteværktøjer til vurderingen. 4. Risikoprofil It-projektet indgår som en del af et overordnet program, der omfatter en række forskellige og indbyrdes afhængige projekter, og it-projektet er underlagt en meget ambitiøs tidsplan. It-projektets risikoprofil vurderes derfor at være høj, jf. også nedenfor om risikovurderingen fra Statens It-projektråd. Skatteministeriet finansierer selv gennemførelsesfasen, og det er ministeriets vurdering, at en risikopulje på 10 pct. af de samlede budgetterede udviklingsudgifter afspejler projektets risiko, jf. ovenfor under udgifter ved projektet. Skatteministeriet har identificeret følgende væsentlige risici i forhold til it-projektet: Tab af kompetencer Udviklingen af it-systemet sker fortrinsvis via egenudvikling og afgang af centrale udviklings-medarbejdere udgør dermed en væsentlig risiko. Øvrige projekter i ICE forsinkes It-projektets fremdrift afhænger af, at der foretages de nødvendige juridiske og forretningsmæssige afklaringer og at tilvejebringelsen og konsolideringen af data samt udviklingen af modeller mv. forløber som forudsat. En forsinkelse heraf kan have kritiske konsekvenser for udviklingen af it-systemet. Systemtilretninger i SKAT forsinkes Forud for implementeringen og idriftsættelsen af det nye it-system vil det være nødvendigt, at der foretages en række integrationer til og tilretninger af SKATs eksisterende systemer, som skal modtage data fra det nye system. En forsinkelse heraf vil have kritiske konsekvenser i forhold til at kunne udarbejde og udsende vurderinger som forudsat. Datafordeler forsinkes En forsinket udfasning af det kommunale Ejendomsstamregister kan indebære, at der skal udvikles integrationer til dette system i stedet for til Datafordeleren, hvilket udgør en risiko. 5. Behandling i Statens It-projektråd It-projektet har været forelagt Statens It-projektråd, og rådet har den 22. juli 2015 vurderet ICE som et samlet projekt som havende høj risiko. Nærværende aktstykke omhandler dog alene udviklingen at et nyt it-system. Den høje risikovurdering er en naturlig konsekvens af den ambitiøse tidsplan og projektets mange afhængigheder, der skal afklares parallelt, og hvor bl.a. en politisk aftale og en eventuel ny lovgivning endnu ikke ligger fast, jf. nærmere nedenfor. Rådet ser dog positivt på den store ledelsesopbakning, der er til projektet, hvor centrale chefer i ministeriet er aktivt involveret. Ledelsens bevågenhed og involvering anses for at være helt afgørende for at sikre en succesfuld gennemførelse af projektet. Rådet bemærker også positivt, at ICE sty-

7 7 ringsmæssigt på flere områder har udarbejdet god dokumentation, bl.a. statusrapporter og leveranceplaner. Generel vurdering Det er rådets projektfaglige vurdering, at ICE kan reducere projektets risici, hvis man revurderer tidsplanen, afsætter tid til sekventiel afvikling af flere aktiviteter samt tid til at imødekomme uforudsete hændelser. Det er også Skatteministeriets vurdering, at tidsplanen er meget stram med risiko for forsinkelser på grund af høj kompleksitet og mange afhængigheder mv. Denne usikkerhed er en af bevæggrundene for, at der er valgt en agil udviklingsstrategi, da opgaver og afhængigheder i projektet ikke kan kortlægges fra start og igangsættes sekventielt, da politiske og praktiske løsninger afdækkes løbende og påvirker hinanden. Den agile udviklingsstrategi kan til en vis grænse imødegå disse risici ved parallelle forløb og opstart af delopgaver, før kravene er kendte. Som nævnt ovenfor, vurderer Skatteministeriet, at tidsplanen er ambitiøs, men realistisk. Tidsplanen fastholdes derfor umiddelbart, men der vil ske en løbende opfølgning herpå og evt. en konsolidering heraf navnlig i lyset af dataudfordringerne på erhvervsområdet. Rådets anbefalinger (kursiv) og Skatteministeriets bemærkninger hertil fremgår nedenfor. Anbefaling nr. 1: Afdækning af samlet projekt- og driftsøkonomi Rådet peger på, at ICE ikke har afdækket totaløkonomien i projektet, og anbefaler, at den samlede projekt- og driftsøkonomi, herunder afledte omkostninger hos andre statslige myndigheder og kommuner, snarest muligt afdækkes. Det er korrekt, at der ikke p.t. er et fuldt overblik over de samlede udgifter til et fremtidigt ejendomsvurderingssystem. Der er dog igangsat eller planlagt igangsættelse af relevante analyseaktiviteter, der skal skabe et sådant overblik, jf. nærmere nedenfor. Derimod vurderer Skatteministeriet, at der er et fuldt overblik over omkostningerne til udvikling af det nye it-system. Anbefaling nr. 2: Bedre styringsgrundlag It-projektrådet anbefaler, at der styres direkte på afhængigheder og kritisk vej mellem leverancer, og at der til brug for dette udarbejdes et bedre styringsgrundlag. Skatteministeriet er enig i, at det er centralt at have løbende fokus på de tværgående afhængigheder og vurderer, at de primære afhængigheder allerede er identificeret, og opfølgningen herpå er igangsat sammen med en kortlægning af kritisk vej. I takt med at de enkelte hovedopgaver igangsættes og nedbrydes, vil yderligere tværgående afhængigheder blive identificeret og inddraget i styringsarbejdet. Anbefaling nr. 3: Organisatorisk kompleksitet nedbringes Rådet anbefaler, at den organisatoriske kompleksitet nedbringes. Skatteministeriet er enig i, at den organisatoriske kompleksitet som udgangspunkt skal holdes på et så lavt niveau som muligt. ICE har overvejet, hvorvidt anbefalingen giver anledning til ændringer, men har valgt at fastholde den nuværende organisering af hensyn til at sikre et stærkt fagligt miljø omkring de fem kontorer og en tværgående opgaveløsning i de enkelte projekter. Anbefaling nr. 4: Opprioritering af arbejdet med interessenthåndtering Rådet anbefaler, at arbejdet med interessenthåndtering opprioriteres.

8 8 Skatteministeriet er enig i, at arbejdet med interessenthåndtering er centralt, og arbejdet vil være højt prioriteret fremadrettet. Anbefaling nr. 5: Igangsættelse af arbejdet med forandringsledelse Rådet anbefaler, at arbejdet med forandringsledelse igangsættes straks, og at det sikres, at projektet har de rigtige ressourcer til opgaven. Skatteministeriet er ligeledes enig i, at forandringsledelse er en vigtig opgave, og arbejdet igangsættes i efteråret 2015, hvor Skatteministeriet også vil rekruttere en dedikeret projektleder til løsning af opgaven. Anbefaling nr. 6: Mere aktiv risikostyring Rådet anbefaler, at der iværksættes en mere aktiv risikostyring. Til brug herfor anbefaler rådet, at der udarbejdes en aktiv strategi for risikostyring og evt. anvendes early indicators, samt udpeges en dedikeret risikomanager. Skatteministeriet kan tilslutte sig anbefalingen om at opprioritere arbejdet og vil udpege en risikomanager. Anbefaling nr. 7: Afdækning af eksisterende ejendomsvurderingssystem Rådet anbefaler, at mulige anvendelser af det eksisterende ejendomsvurderingssystem afdækkes, og anfører, at der i det fremsendte materiale ikke er set dokumentation for, at hele eller dele af det eksisterende system ikke kan benyttes. Skatteministeriet har beskrevet overfor rådet, hvorfor det vurderes, at det nuværende system ikke kan anvendes. Det er også anført, at Skatteministeriet vil være opmærksom på, om dele af de gamle systemer kan genbruges, herunder hvorledes historiske data mest hensigtsmæssigt kan gemmes og i øvrigt anvendes. Som nævnt ovenfor, udgør de nuværende it-systemer et komplekst og forældet systemkompleks baseret på diverse knopskydninger af it-systemer leveret af blandt andet KMD, IBM og CSC. De ældste dele af systemerne er fra erne. Det af regeringen nedsatte Ekspertudvalg om ejendomsvurderinger anførte således: SKATs eksisterende systemkompleks udgøres af systemer, der løbende er blevet tilpasset den historiske udvikling på vurderingsområdet siden 1970 erne. Samlet set har systemerne en meget kompleks indbyrdes afhængighedsstruktur. Data sendes på kryds og tværs mellem de 3 hovedleverandører CSC, KMD og IBM samtidigt med, at der trækkes på dele af andre myndigheders registre og databaser, der også varetages i regi af de nævnte leverandører. Deloitte Consulting har efterfølgende gennemført en yderligere analyse af det nuværende systemmiljø i SKAT Ejendom, og på denne baggrund har Skatteministeriet vurderet, at det er nødvendigt at udvikle et nyt it-system til understøttelse af de nye ejendomsvurderinger. Anbefaling nr. 8: Vedligehold og videreudvikling af it-systemet Rådet anbefaler, at der igangsættes tiltag, der kan fremme kvaliteten af vedligehold og videreudvikling af det kommende ejendomsvurderingssystem. Vedligeholdelse og videreudvikling af det nye system vil blive sikret i forbindelse med, at systemet idriftsættes og i tæt sammenhæng med udviklingen af systemet.

9 9 Samlet business case for ICE Rådet ønsker, at Skatteministeriet snarest og senest efter en eventuel lovvedtagelse i foråret 2016 indsender en samlet business case for projektet. Business casen er til brug for fastlæggelse af baseline, som ICE kan rapportere på i de halvårlige statusrapporteringer til rådet. ICE vil foretage en vurdering af de administrative konsekvenser ved implementering af det nye ejendomsvurderingssystem, og senest efter en endelig fastlæggelse af de mere specifikke og vurderingsmæssige funktionaliteter af it-systemet vil der blive udarbejdet en tilpasset business case under hensyntagen til projektets særlige karakter og vilkår, hvor formålet er et kvalitetsløft af ejendomsvurderingerne, der udgør grundlaget for opkrævning af ejendomsskatter på godt 40 mia. kr. årligt. Review af ICE Rådet anser det for fornuftigt, at der, som aftalt mellem Finansministeriet og Skatteministeriet, gennemføres et review af ICE med fokus på organisationens modenhed. Finansministeriet og Skatteministeriet er i nærmere dialog om tilrettelæggelse af ovenstående review, og rådet vil blive orienteret om den videre proces. 6. Specifikation af udgifter i indeværende finansår Udgiften i 2015 på 1,8 mio. kr. afholdes af den på Departementet fastsatte bevilling på 205,9 mio. kr. Udgifterne fra 2016 og frem afholdes indenfor Skatteministeriets eksisterende bevillingsrammer. Samtidigt forhøjes lånerammen i Skatteministeriets departement med 30,0 mio. kr. til i alt 50,0 mio. kr., som overføres fra SKATs låneramme, der nedjusteres tilsvarende. Lånerammen forhøjes som følge af udviklingen af it-systemet. 7. Tidsplan for fremtidige orienteringer Udviklingen af det nye it-system sker primært ved egenudvikling, og der orienteres derfor ikke om resultatet af et gennemført udbud. Tabel 3. Tidsplan for fremtidige orienteringer Aktivitet Dato Orientering efter endelig fastlæggelse af it-projektets økonomiske konsekvenser/profil, herunder efter fastlæggelse af de mere specifikke og vurderingsmæssige funktionaliteter af it-systemet 2. kvartal 2016 Orientering i forbindelse med idriftsættelse af 1. fase samt projektstatus i øvrigt 2. kvartal 2017 Orientering i forbindelse med idriftsættelse af 2. fase samt projektstatus i øvrigt 2. kvartal 2018 Orientering i forbindelse med idriftsættelse af 3. fase samt projektstatus i øvrigt 2. kvartal 2019 Orientering om projektets drift og effekter et år efter overgang til fuld drift 2. kvartal 2020 c. Aktstykket forelægges Finansudvalget med henblik på, at projektet igangsættes med primært egenudvikling af it-systemet. d. Projektet har været forelagt Statens It-projektråd, hvis udtalelse vedlægges som bilag til dette aktstykke.

10 10 e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at igangsætte egenudvikling af et itsystem til understøttelse af de fremtidige ejendomsvurderinger. Den samlede økonomiske ramme for projektet er 96,4 mio. kr. inkl. renter. Udgiften i 2015 på 1,8 mio. kr. afholdes af den på Departementet fastsatte bevilling på 205,9 mio. kr. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 8. september 2015 Til Finansudvalget. KARSTEN LAURITZEN / Kristian Hertz

11 1) Forbedring af ejendomsvurderingen. Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg. September

12 12 Bilag Afdelingschef Andreas Berggreen Skatteministeriet 22. juli 2015 Anbefalinger til Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger Kære Andreas Berggreen It-projektrådet har på anmodning fra Skatteministeriet den 14. juli risikovurderet Implementeringscenter for Ejendomsvurdering (ICE). It-projektrådet har tidligere behandlet Ejendomsvurderingsprojektet - it-system til understøttelse af de nye ejendomsvurderinger under ICE, hvortil særskilte anbefalinger er givet på dialog-møde med Skatteministeriet 3. juni It-projektrådet betragter ICE som et samlet projekt. Risikovurderingen af ICE er efter aftale med It-projektrådet sket på baggrund af Skatteministeriets eget styringsmateriale, der i væsentlig grad afviger fra den materialepakke, Rådet normalt modtager som fyldestgørende grundlag for risikovurderingen. Anbefalingerne til ICE afspejler materialets natur, og er overordnede anbefalinger. ICE vurderes som havende høj risiko. It-projektrådet vurderer et projekts risikoprofil baseret på tilrettelæggelse, tid, omkostninger og gevinster. For ICE har It-projektrådet ikke set en fyldestgørende fremstilling af omkostninger og gevinster, hvilket bidrager til at øge risikoprofilen for projektet. It-projektrådet har fået oplyst, at det er aftalt mellem Skatteministeriet og Finansministeriet, at der skal laves et review af ICE med fokus på organisationens modenhed og en handlingsplan for forbedring. Itprojektrådet er enig i, at der skal udføres et sådant review og ønsker at modtage reviewets konklusioner og handlingsplan ICE er i oktober 2014 etableret som en særskilt organisation i Skatteministeriets departement og har til formål at forberede en ny vurderingslov og udvikle et nyt ejendomsvurderingssystem med udgangspunkt i anbefalingerne fra Engbergudvalget. ICE er organiseret med en programleder, fem underliggende kontorer med kontorchefer, otte tværgående projekter med projektledere, 31 delprojekter med delprojektledere samt anvender agile udviklingsmetoder i it-udviklingen. It-projektrådet vil gerne fremhæve den store ledelsesopbakning, der er til projektet, hvor både departementschef og centrale chefer i ministeriet er aktivt involveret. Ledelsens bevågenhed og involvering anses for at være helt afgørende for at sikre en succesfuld gennemførelse af dette projekt. It-projektrådet bemærker også positivt, at ICE styringsmæssigt på flere områder har udarbejdet god dokumentation, bl.a. statusrapporter og leveranceplaner. Skatteministeriet udvikler it-delen i ICE efter agile metoder. It-projektrådet erfarer, at designet af den agile organisation og processer er udarbejdet med baggrund i best practice fra anerkendte frameworks. Repræsentanter fra både it og forretning sidder fysisk sammen i projektet, hvilket er en stor fordel, da medarbejderne får fælles sprog og kan løse mindre problemer hurtigere. It-projektrådet vil imidlertid også gerne understrege, at ICE står overfor en række udfordringer, der medfører store risici. Et helt centralt element er den eksternt givne tidsplan for projektet. Tidsplanen medfører, at mange af aktiviteterne i ICE løber parallelt og opstarter, før kravene er kendte. De mange parallelle aktiviteter giver store indbyrdes afhængigheder i ICE og driver omkostningerne for projektet op. Symptomatisk for den svære opgave med styring af afhængigheder er videre, at ICE ikke har dokumente-

13 13 ret styringsopgaven. It-projektrådet har derfor haft svært ved at danne sig et overblik over projektets styring af afhængigheder. Usikkerheden forbundet med om ICE igangsætter de rigtige aktiviteter indenfor model-, proces- og systemudviklingen forstærkes af, at der på indeværende tidspunkt ikke foreligger en politisk godkendelse af de normer og vurderingsmetoder, som det kommende vurderingssystem baserer sig på. En politisk behandling forventes i sensommeren Den endelige lovgivning planlægges først færdigbehandlet i forsommeren Da kravene således endnu ikke er fastlagte bør ICE gives mulighed for at revidere tidsplan, omkostningsniveau og organisering. Herved kan en realistisk projektafvikling i overensstemmelse med fastlæggelsen af de overordnede rammer og beslutninger fordres. Samlet set er det It-projektrådets projektfaglige vurdering, at ICE kan reducere projektets risici, hvis man revurderer tidsplanen og afsætter tid til sekventiel afvikling af flere aktiviteter samt tid til at imødekomme uforudsete hændelser. Hertil bør det samlede omkostningsniveau for ICE, hvis implementering har potentielle store afledte omkostninger, afdækkes i forbindelse med beslutningen om at fortsætte aktiviteterne i ICE. It-projektrådet har følgende anbefalinger til Skatteministeriet i forbindelse med risikovurdering af ICE: 1. It-projektrådet anbefaler, at den samlede projekt- og driftsøkonomi, herunder afledte omkostninger hos andre myndigheder og kommuner, snarest muligt afdækkes. ICE har på nuværende tidspunkt kun et overblik over de omkostninger, som udviklingsaktiviteterne i projektet kommer til at drive internt i Skatteministeriets departement primært bestående af udgifter til årsværk og eksterne konsulenter. Gevinster hos ICE, andre myndigheder og kommuner er ikke afdækket eller estimeret, og der er ikke er udpeget ansvarlige for at høste gevinster. ICE har ikke analyseret totaløkonomien i projektet som følge af udvikling og drift af et nyt ejendomsvurderingssystem, fx afledte omkostninger i andre ministerier som følge af projektudgifter til videreudvikling af registre (herunder totale omkostninger for samarbejdsaftaler), afledte omkostninger til sikring af datakvalitet i andre ministerier og kommuner, afledte omkostninger til øget drift i andre ministerier og kommuner, omkostninger til etablering og drift (driftsorganisation) i Skatteministeriet og falde-bort omkostninger ved udfasning af eksisterende systemer, herunder den nuværende it-understøttelse af ejendomsvurdering. Som følge af at den samlede økonomi for projektet ikke er afdækket, er gevinsterne for projektet ikke identificeret og opgjort, og arbejdet med gevinstrealiseringsplanen igangsættes først i It-projektrådet finder, at ICE snarest muligt skal etablere et samlet økonomisk beslutningsgrundlag, herunder også en opgørelse af gevinster i alle berørte sektorer og ministerier. Det er It-projektrådets erfaring, som understøttes af bl.a. Rigsrevisionens beretning om Fælles Medicinkort, at et økonomisk styringsgrundlag er centralt for at understøtte beslutninger i ICE, at det er fundament for kontrol med omkostningsdrivere samt at det er grundlag for, at tiltag til løbende at sikre de opstillede gevinster hele tiden har ledelsesmæssigt fokus. 2. It-projektrådet anbefaler, at der styres direkte på afhængigheder og kritisk vej mellem leverancer, og at der til brug for dette udarbejdes et bedre styringsgrundlag. It-projektrådet erfarer, at ICE består af mange delprojekter og mindre opgaver, hvor koordinerende møder på projekt- og programniveau skal lette styringen af afhængigheder Det er It-projektrådets erfaring, at afvikling af mange parallelle aktiviteter, som tilfældet er for ICE, kræver et eksplicit fokus og en meget aktiv styring af afhængigheder. En mindre forsinkelse i et delprojekt kan have afledte effekter til afhængige leverancer og medføre en samlet kritisk forsinkelse af projektet. Hertil kommer, at konsekvensforsinkelser driver omkostninger. ICE bør derfor, eventuelt ved at indarbejde afhængigheder i leveranceplaner, styre eksplicit på effekterne af forsinkede leverancer på tværs af

14 14 projektet. ICE bør identificere og fastlægge den kritiske vej for leverancer i projektet, så forsinkelser med effekt på centrale milepæle hurtigt kan identificeres og mitigerende handlinger igangsættes. 3. It-projektrådet anbefaler, at den organisatoriske kompleksitet nedbringes. ICE er styringsmæssigt organiseret i fire dimensioner: Kontorer, projekter, delprojekter og agile trains. Det er It-projektrådets vurdering, at den valgte organisering giver et øget overhead til den løbende koordination samt giver et ledelsesmæssigt ressourcetræk, som risikerer at tage fokus og ledelsesenergi ud af delprojekterne. Rådet ser et stort overlap mellem ansvarsområder for kontorer og for hovedprojekter. ICE kan med fordel organisere sig i enten kontorer eller projekter, og dermed opnå en bedre udnyttelse af ressourcer. Hertil anbefaler It-projektrådet, at der allokeres fuldtidsprojektledere og projekt-ressourcer til delprojekterne i ICE. Der er mange delprojekter i ICE, hvor der ikke er allokeret en fuldtidsprojektleder eller fuldtidsressourcer. Dette fragmenterer indsatsen og øger risikoen for manglende fremdrift. 4. It-projektrådet anbefaler, at arbejdet med interessenthåndtering opprioriteres. Mange af interessenterne til ICE har indflydelse på og varetager opgaver, der er centrale for projektet. It-projektrådet finder det vigtigt, at ICE får en aktiv interessenthåndtering og ledelsesmæssigt opprioriterer arbejdet. Her fremhæves boligejerne, som har en stor interesse i systemet, og hvorfra der imødeses en stor klagesagspukkel. Det er derfor centralt at tænke processer og it-understøttelse fra boligejernes perspektiv, således at håndtering af denne målgruppe ikke bliver en stor omkostningsdriver. Der bør identificeres en ansvarlig for den løbende interessenthåndtering som også kan agere kontaktpunkt, og der skal udarbejdes entydige samarbejdsaftaler, der sikrer incitamenter for centrale aktører samt at partnere har de nødvendige ressourcer til at løfte opgaverne. Hertil bør udarbejdes en strategi for brugerinddragelse af fremtidige målgrupper i relevante aktiviteter i ICE. 5. It-projektrådet anbefaler, at arbejdet med forandringsledelse igangsættes straks, og at det sikres, at projektet har de rigtige ressourcer til opgaven. ICE angiver i det fremsendte materiale, at opgaven med forandringsledelse først igangsættes til oktober 2015, samt at den ansvarlige, som forventes at løfte denne opgave, også skal drive den fremtidige driftsorganisation. ICE afhænger designmæssigt af forretningsressourcernes indsigt, og det fremtidige system vil have en signifikant effekt på de processer og arbejdsgange, som skal varetages i SKAT og Skatteankestyrelsen. Forandringsledelsesopgaven er derfor vigtig at igangsætte allerede nu, så det sikres, at organisationen klargøres til at varetage ejendomsvurderinger i fremtiden. Et yderligere argument er, at der i forbindelse med forandringsledelsen kan identificeres behov og krav, som har betydning for udarbejdelsen af lov og it-system. Det er heller ikke It-projektrådets erfaring, at der kompetencemæssigt er overlap mellem de kompetencer, der er nødvendige for at drive en stor forandring og de kompetencer, der skal til for at lede en driftsorganisation. It-projektrådet anbefaler derfor, at ICE sikrer sig adskilte specialistkompetencer til disse to opgaver. 6. It-projektrådet anbefaler, at der iværksættes en mere aktiv risikostyring. Risikostyring er en central del af styregruppens ansvarsområde og sikring af den løbende fremdrift i projektet. Skatteministeriet bør udarbejde en aktiv strategi for risikostyring, og evt. anvende "early indicators" for risici for en mere proaktiv styring. Hertil anbefaler It-projektrådet, at der for at sikre fokus i den løbende projektfremdrift, udpeges en dedikeret risikomanager med ansvar for løbende opfølgning, identifikation af mitigerende handlinger samt opfølgning på udførelsen af disse handlinger. 7. It-projektrådet anbefaler, at mulige anvendelser af det eksisterende ejendomsvurderingssystem afdækkes. ICE ønsker at nyudvilde et ejendomsvurderingssystem baseret på, at det eksisterende system

15 15 dels kan dateres 30 år tilbage, dels består af flere leverandører, hvorfor videreudvikling er dyrt og koordinationstungt. It-projektrådet anerkender, at der kan identificeres udfordringer i det eksisterende ejendomsvurderingssystem som følge af bl.a. flere leverandører og forældet kodesprog samt at systemets brugergrænseflade ikke er tidssvarende. It-projektrådet har imidlertid i det fremsendte materiale ikke set dokumentation for, at hele eller dele af det eksisterende system ikke kan benyttes. Dette kan være enten som kørende system eller som infrastruktur for historiske data, som dermed kan være et kortsigtet risikominimerende tiltag for ICE. It-projektrådet anbefaler, at det snarest afdækkes, om der findes anvendelsesmuligheder for det eksisterende system, der kan bidrage til at nedbringe de samlede risici for ICE. 8. It-projektrådet anbefaler, at der igangsættes tiltag, der kan fremme kvaliteten af vedligehold og videreudvikling af det kommende ejendomsvurderings system. It-projektrådet konstaterer, at Skatteministeriet vælger at egenudvikle og opbygge interne ressourcer til it-udvikling Skatteministeriet bør allerede nu imødese vedligehold og videreudvikling af det kommende ejendomsvurderingssystem. Det er It-projektrådets vurdering, at Skatteministeriet kan have svært ved at skabe et fagmiljø for it-ressourcer og dermed fastholde specialiserede it-kompetencer i fremtiden. Der bør derfor iværksættes mitigerende tiltag som fx etablering af dialog med de eksisterende it-leverandører på markedet, således at det bedst mulige fundament for den fremtidige udvikling på systemet sikres. Der skal til de halvårlige statusrapporteringer til It-projektrådet indmeldes baseline for projektet. It-projektrådet bemærker, at ICE på nuværende tidspunkt ikke har etableret en samlet business case for projektet, der ud over egne projektudgifter også skal indeholde driftsomkostninger på 0- og 1-scenarie, risici, afledte omkostninger som følge af bl.a. kvalificering af data hos andre myndigheder og kommuner, samt gevinster. ICE kan derfor ikke på det foreliggende grundlag gives en baseline, som projektet kan rapportere på til de halvårlige statusrapporteringer. ICE skal til de kommende statusrapporteringer indsende en skriftlig status til sekretariatet for It-projektrådet og projektet vil indgå i Rådets portefølje, men vil ikke blive tildelt trafiklys. It-projektrådet ønsker at ICE, snarest når det samlede økonomiske grundlag foreligger og senest efter lovvedtagelsen i maj 2016, indsender en samlet business case for projektet til brug for fastlæggelse af baseline. Projektet afsluttes formelt ved statusrapportering til It-projektrådet og ved fremsendelse af projektafslutningsrapport. Efter et års drift indsendes desuden gevinstrealiseringsrapport. Ved spørgsmål til risikovurderingen, kan I kontakte undertegnede eller Sarah Kirkeby Danneskiold- Samsøe på eller Dette brev er også sendt til departementschef Jens Brøchner i Skatteministeriet. Med venlig hilsen Birgit Nørgaard Næstformand for It-projektrådet Digitaliseringsstyrelsen - Landgreven 4 - Postboks København K

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL

Læs mere

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Morten Ellegaard, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 24. 1 PROFESSIONALISERING

Læs mere

Professionalisering af itprojektarbejdet

Professionalisering af itprojektarbejdet Professionalisering af itprojektarbejdet i staten Ministeriernes projektkontor 1 HVEM ER VI? 2 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 1. Modelområdet - Modeller (projekt, program, business case) - Netværk - Kompetencer

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 HVEM ER VI? PROFESSIONALISERING AF IT-PROJEKTER Fokus på risikofyldte

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Gevinstrealisering for projekter og programmer

Gevinstrealisering for projekter og programmer Gevinstrealisering for projekter og programmer 18. december 2013 Morten Ellegaard, kontorchef Ministeriernes Projektkontor, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 2

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Vejledning til statusrapportering

Vejledning til statusrapportering Vejledning til statusrapportering INDHOLD FORORD.... 3 INDLEDNING.... 4 PROCES FOR STATUSRAPPORTERING.... 6 PROCES FOR ANALYSE OG SAGSBEHANDLING.... 8 PROCES FOR DEN POLITISKE BEHANDLING....11 PROJEKTAFSLUTNING

Læs mere

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet. 1 /bilag Justitsministeriet. København, den 18. maj 2009. 149 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte digitaliseringen af tinglysningen, idet der er indgået en tillægsaftale

Læs mere

Bilag Afgjort den 28. maj 2015. Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014.

Bilag Afgjort den 28. maj 2015. Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014. Aktstykke nr. 149 Folketinget 2014-15 (2. samling) Bilag Afgjort den 28. maj 2015 149 Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Skatteministerens redegørelse for Statsrevisorernes beretning nr. 2/2011 om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter

Skatteministerens redegørelse for Statsrevisorernes beretning nr. 2/2011 om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Telefon 3392 3392 Fax 3314 9105 CVR-nr. 19552101 EAN-nr. 5798000033788 www.skm.dk J.nr. 2011-038-0075

Læs mere

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13. Bilag. Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013.

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13. Bilag. Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013. Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13 Bilag 60 Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte udviklingen af et nyt itsystem

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014.

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15 Afgjort den 20. november 2014 30 Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Vejledning om risikovurdering af programmer 1 Indhold 2 BAGGRUND FOR IT-PROJEKTRÅDETS RISIKOVURDERING AF PROGRAMMER 3 HVILKE PROGRAMMER SKAL

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13

Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13 Skatteudvalget 2013-14 L 80 Bilag 4 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 4. december 2013 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13

Læs mere

Styring af statslige digitaliseringsprojekter

Styring af statslige digitaliseringsprojekter Styring af statslige digitaliseringsprojekter Dagsorden Baggrunden for udarbejdelsen af beretningen Undersøgelsens formål og afgrænsning De udvalgte projekter Vurderingskriterier Konklusioner Statsrevisorernes

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Aktstykke nr. 136 Folketinget 2012-13. Afgjort den 4. september 2013. Forsvarsministeriet. København, den 26. august 2013.

Aktstykke nr. 136 Folketinget 2012-13. Afgjort den 4. september 2013. Forsvarsministeriet. København, den 26. august 2013. Aktstykke nr. 136 Folketinget 2012-13 Afgjort den 4. september 2013 136 Forsvarsministeriet. København, den 26. august 2013. a. Forsvarsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

STATUS. Statens it-projekter

STATUS. Statens it-projekter STATUS 02 2012 Statens it-projekter indhold 1. IT-projektrådets vurdering.... 3 It-projekter genovervejes og genplanlægges.... 3 Forsinkelser... 4 Usikkert om business cases opdateres.... 4 Få effektiviseringsprojekter....

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Fra udgift til omkostning. Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret

Fra udgift til omkostning. Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret Fra udgift til omkostning Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret bevilling September 2012 Introduktion Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it)

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) Opgavebeskrivelse Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) 1 Bilag 1 til fastpriskontrakt: Kundens opgavebeskrivelse Indledning Kunden ønsker ekstern

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet December 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Rigsrevisionens undersøgelse

Læs mere

Ledelse og styregruppe

Ledelse og styregruppe Ledelse og styregruppe It-projektlederdag 3. oktober 2013 niels.zachariassen@skat.dk Metodekontoret Styregrupper på fem kvarter Hvad er designprincipperne bag den professionelle styregruppe? -------------------------------------------------

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT Implementering af monopolbruddet Version 0.8, marts 2015 Indledning KOMBIT har udviklet en implementeringsmodel for at understøtte kommunernes succesfulde implementering

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 2013 - Resultatkon...

Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 2013 - Resultatkon... Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 203 of 4 09/04/3 22.3 . Indledning Finansministeriets mission Finansministeriets vision Strategiske pejlemærker for Moderniseringsstyrelsens arbejde 2 2 of

Læs mere

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU Implementering og indhentning af gevinster Erfaringer fra DUBU Agenda Hvordan bidrager forandringsledelse til et vellykket projekt? Janni Bormann, Konsulent, KOMBIT DUBU implementering i praksis? Anders

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06 RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/05 om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Afgjort den 7. juni 2012. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012.

Afgjort den 7. juni 2012. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 100 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 100 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012. a. Ministeriet for Forskning, Innovation

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet?

Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet? Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet? Seminar om effektiv styring af statslige it- og digitaliseringsprojekter Thomas Fredenslund,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger Februar 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Etablering af Statens It. Informationsmøder april/maj 2008

Etablering af Statens It. Informationsmøder april/maj 2008 Informationsmøder april/maj 2008 Baggrund Regeringens økonomiudvalg har besluttet, at der skal etableres to administrative servicecentre på tværs af staten. Beslutningen er truffet med udgangspunkt i regeringsgrundlaget

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Om den fællesstatslige it-projektmodel August 2013 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 7 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 9 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at SKAT fortsætter udviklingen af løsningerne i

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at SKAT fortsætter udviklingen af løsningerne i Aktstykke nr. 9 Folketinget 2010-11 Afgjort den 25. juni 2009 9 Skatteministeriet. København, den 8. juni 2009. a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at SKAT fortsætter

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Driftsoptimering. Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder.

Driftsoptimering. Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder. Driftsoptimering Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest

Læs mere

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013 Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen Januar 2013 1. Indledning Denne resultatkontrakt er udarbejdet i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer for udarbejdelse af resultatkontrakter.

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL?

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Industrigruppe Finans Er du klar til digital indrapportering af finansielle data? Finansielle

Læs mere

Fra vision til dagligdag Implementering af EU s reform af landbrugsstøtten. IMPULS, 17. september 2015

Fra vision til dagligdag Implementering af EU s reform af landbrugsstøtten. IMPULS, 17. september 2015 Fra vision til dagligdag Implementering af EU s reform af landbrugsstøtten IMPULS, 17. september 2015 Indhold NaturErhvervstyrelsen Lidt om vores it Implementeringen af landbrugsreformen 14. September

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere