Tværfagligt samarbejde i organisationen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tværfagligt samarbejde i organisationen"

Transkript

1 Tværfagligt samarbejde i organisationen Udarbejdet af gruppeleder Birgitte Stryhn Frederikssund Kommune, juni Afleveret d Akademiuddannelsen i ledelse UNC ACT 2 LEARN 6. modul afgangsprojekt Underviser: Dennis Ohlsen Denne opgave må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af Opgaven indeholder: anslag

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemstilling 3 Problemformulering 4 Case 5 Case/Det tværfaglige samarbejde i dagvagten 8 Case/Det tværfaglige samarbejde i aftenvagten 8 Case/Implementering af det gode måltid 9 Formål 10 Teori/Analyse 10 Virksomhedens sociale kapital 10 Samarbejde i sundhedsvæsenet 12 Domæneteorier 12 Det grænseløse arbejdsliv 13 Baglæns strategi 14 Teori U 15 Metodevalg 15 Empiri 16 Konklusion 19 Perspektivering 21 Litteratur 22 Bilag 1 Bilag 2 Side 2 af 22

3 Indledning Vores kommune valgte i 2012, at udfører en større omstrukturering af køkkenerne på ældreområdet. De valgte at indgå i et fælles kommunalt samarbejde med 3 andre kommuner, så vi i dag får leveret maden som køleproduktion. Dette har selvfølgelig medført en drastisk reducering af det kostfaglige personale. Før hørte køkkenerne under kost og service; nu hører vi under plejeboligerne i organisationen. I vores organisation varetager vi køkkenrelaterede opgaver på et omsorgscenter, hvor der er tilknyttet to aktivitetscentre og et demensafsnit, som er placeret forskellige steder i byen. I forbindelse med omstruktureringen blev jeg ansat som gruppeleder for den kostfaglige gruppe, som jeg før har været ansat i, dog under den gamle struktur i 18 år. Det har været - og er stadig - en stor men spændende udfordring for de kostfaglige, at skulle arbejde tæt sammen med plejepersonalet, for at styrke vores primære opgave. Denne opgave er, at vores borgere har et trygt og godt liv på vores omsorgscenter. Plejepersonalet i aftenvagterne skulle til at varme, og tilberede maden om aftenen, og det er stadig en stor udfordring. Jeg startede som gruppeleder for den kostfaglige gruppe, kort tid før jeg startede akademiuddannelsen i ledelse. Det har været/er utrolig spændende og udfordrende, at udvikle min ledelseserfaringer i hvert modul af uddannelsen, og at se disse forandringer, som har påvirket hele organisationen. Problemstilling Inden for de seneste to år har vi, i vores organisation, gennemgået nogle store omstruktureringer, som har haft stor betydning for plejepersonalet og den kostfaglige gruppe. Da køkkenet altid har været en organisation i organisationen for sig selv, har det selvfølgelig været en stor opgave for alle parter, at skulle acceptere hinanden som kollegaer, der skulle til at arbejde tæt sammen. Første store udfordring var i foråret 2012, hvor vi gik fra at være et produktionskøkken, til at være et modtagerkøkken. Samtidig skulle det kostfaglige personale dække 2 aktivitetscentre og et demensafsnit. Plejepersonalet og de kostfaglige skulle til at samarbejde. Side 3 af 22

4 Anden store udfordring var, da kommunen i Budget 2014 valgte, at nedlægge cafédriften på vores omsorgscenter for udefrakommende borgere, pårørende og personalepleje. Denne besparelse kostede en 30 timers stilling i den kostfaglige gruppe. For at kunne dække de 4 centre med kostfagligt personale, måtte vi udarbejde en ny struktur, som kom til at betyde, at vores husassistenter som er tilknyttet afdelingerne i dagtimerne, nu også har køkkenrelaterede opgaver. Plejepersonalet i dagvagterne på afdelingerne, har overtaget nogle af husassistenternes opgaver. Plejepersonalet i aftenvagten har fået til opgave, at varme og færdigtilberede maden, som før var den kostfagliges opgave. I de to år der er gået, har jeg som gruppeleder for den kostfaglige gruppe, brugt meget tid på, at få den kostfaglige gruppe implementeret i disse store forandringer. Plejepersonalet og den kostfaglige gruppe har i dag et godt tværfagligt samarbejde, og de er blevet bedre til, at bruge hinandens faglige kompetencer. Kommunen vedtog i oktober 2013 budgetforslaget om lukning af vores café, og nedskæringen skulle træde i kraft 1. januar Plejepersonalet i aftenvagten har siden januar 2014, derfor stået for opvarmning, færdigtilberedning og servering af den varme mad. De fleste synes, at det er en utrolig krævende opgave, og mener, at det tager for meget tid, som i sidste ende går ud over samværet med borgerne. Maden er et socialt omdrejningspunkt for de fleste af vores borgere. Det er det, der fylder mest i deres hverdag. Derfor er det også utroligt vigtigt, at vi som personale gør vores til, at det bliver en god oplevelse. I forbindelse med, at det nu er plejepersonalet på vores omsorgscentre i kommunen, der primært står for opvarmningen og tilberedningen af maden, og de kostfaglige som fremover skal stå for ernæringsscreening i samarbejde med centersygeplejersken, vedtog kommunen i efteråret 2013, i Handleplan for ældre, at sætte fokus på det gode måltid. Problemformulering Hvad skal der til, for at det tværfaglige samarbejde i vores organisation fungerer optimalt, så vores borgere får en god måltidsoplevelse? Hvad kan jeg gøre som gruppeleder? Side 4 af 22

5 Hvad kan medarbejderne i den kostfaglige gruppe gøre? Hvad kan det tværfaglige team gøre? Kan implementeringen af projekt det gode måltid gøre en forskel? Case 1. april 2012 startede jeg som gruppeleder for den kostfaglige gruppe. Gruppen bestod af 4 ernæringsassistenter, 1 husassistent, 3 faste afløsere og en i flexjob. Den første udfordring var, at blive anerkendt som gruppeleder i en gruppe, jeg havde været medarbejder i. Derefter at få gruppen til at fungere med de nye tiltag. Før havde medarbejderne primært deres arbejdsgang på samme arbejdsplads. Nu skulle de ud og arbejde selvstændigt på de forskellige centre. Jeg havde udarbejdet en arbejdsplan, hvor de 4 ernæringsassistenter havde hver deres center, som de havde ansvaret for. Når de havde fri, ferie eller var syge, rokerede de rundt. I slutningen af året havde vi, på et personalemøde, emnet oppe omkring de nye arbejdsplaner. Medarbejderne var meget enige om, at de manglede engagement for de centre, de skulle afløse på, når der gik 14 dage eller mere, imellem at de rokerede. De manglede også kollegaer at sparre med. Jeg fremlage en ny struktur ud fra deres ønsker i december 2012, som skulle starte op i januar 2013, med en prøvetid på 4 måneder. Denne struktur gik ud på, at de rokerede mere rundt på centrene, men at de stadig havde ansvaret for hver deres center. Derudover også, at vi mødtes en time hver onsdag morgen, hvor vi snakkede om de ting, man ikke får snakket om, når man arbejder så spredt som vi gør. På blot to år er den kostfaglige gruppe: Gået fra at producere maden, til at modtage kølemad. Gået fra at være en lille, lukket enhed, til at være en del af helheden, og synlig på afdelingerne. Gået fra at hører under kost og service, til nu at hører under plejeboligerne. Gået fra at have sin arbejdsplads et sted, til at rokerer mellem 4 steder. De 4 kostfaglige medarbejdere som er i køkkengruppen, skal dække de tre aktivitetscentre, som ligger forskellige steder i byen. På 2 af centrene er det udefrakommende borgere og personale, som skal serviceres i dagtimerne. De har her mulighed for, at købe smørrebrød, salatbar, varm mad samt kaffe og kage. På det tredje center er der tilknyttet 16 demente borger. Her er den kostfaglige Side 5 af 22

6 opgave, at vejlede personalet i forhold til den enkelte borgers ernæringstilstand. Derudover skal der også bestilles kølemad og kolonialvarer. På alle centrene er det den kostfagliges opgave, at udarbejde menuplaner, opdatere egenkontrolsprogrammer, kasseoptælling og varetage ansvaret for de frivillige pensionister, som hjælper i køkkenet med forfaldent arbejde på aktivitetscentrene. Gruppen har på bare to år fået de 4 centre, til at fungere optimalt. Dette er en blanding af et utroligt engageret personale, samt et godt samarbejde på tværs af organisationen. Denne nye organisationsstruktur har gjort, at den kostfaglige gruppe har fået nye, spændende arbejdsopgaver. Fra at have hænderne i kødgryderne til nu at have borgerne i centrum, i et samarbejde med plejepersonalet. De primære opgaver er nu: At servicere borgerne. At vejlede i kost og ernæring. Udarbejde kostplaner i samarbejde med borgerne. Samarbejde med plejepersonalet om eksempelvis arrangementer, udflugter eller hygge på afdelingerne. Bestille mad fra leverandøren. Hjælpe og vejlede 2 aftener om ugen omkring opvarmning og tilberedning. Deltage i personalemøder i plejen, beboerkonferencer og husmøder, hvor vores beboere kommer med ris og ros. Før omstruktureringen og før jeg blev leder, var de kostfagliges opgave primært, at stå for planlægning og tilberedning af maden, og de havde primært kun en arbejdsplads. Det tværfaglige samarbejde mellem plejepersonalet og de kostfaglige, har været/er en stor, men spændende udfordring for begge parter. Plejepersonalet har fået køkkenrelaterede opgaver, og bruger de kostfagliges viden i forhold til vejledning i kost og ernæring, og tilberedning og opvarmning af maden. De kostfaglige er blevet knyttet til hver deres afdeling på omsorgscenteret, og de er kommet tættere på vores borgere, og derved også tættere på hvilke behov og ønsker den enkelte borger har. Side 6 af 22

7 Mine medarbejdere på et personalemøde fortalte mig, at de ikke altid følte sig velkommen, når de kom ud på de enkelte afdelinger, og at personalet ikke var vant til, at vi blandede os i deres arbejde. Nogle troede, at vi kom og tog deres arbejde. Jeg valgte at lave en metodetriangulering, hvor jeg interviewede gruppelederne for afdelingernes plejepersonale (der er 3 almindelige afdelinger og en rehabiliteringsafdeling), og fik aftenvagterne i plejeboligerne til svare på et spørgeskema, jeg havde udarbejdet. Min mission er, at køkkenet, maden og det kostfaglige personale bliver anerkendt og etableret som en essentiel del af plejeboligerne og borgernes generelle sundhed. Der er mange individuelle holdninger og private madpræferencer blandt afdelingernes personale. En ensartet kvalitet sikres ved faglighed, og færre personer som varetager opgaven. Spørgeskemaundersøgelsen valgte jeg, for at få et billede af aftenpersonalets holdning til de kostfagliges plads i plejeboligerne efter omstruktureringen. Det samlede resultat af de to undersøgelser gav mig et billede af, hvor langt vi var nået med implementeringen af de kostfaglige i plejeboligerne, og hvad holdningen var til, at de kostfaglige nu hører under plejeboligerne. Holdningen var helt klart, at både gruppeledere og aftenvagterne havde det godt med, at de kostfaglige nu er en del af plejeboligerne. De havde dog ikke tænkt på dem, som en implementeret del af personalegruppen på afdelingen. Hermed mener jeg, at de ikke havde set dem som deres tætte kollegaer, men som dem i køkkenet, der er en gruppe for sig selv, som de altid har været. Nogle af de forslag der kom, da jeg interviewede gruppelederne, var bl.a. at de kostfaglige skulle være med til husmøder, personalemøder i plejen og beboerkonferencer. Det har vi nu implementeret, så vidt det er muligt, og det har gjort en stor forskel i det tværfaglige samarbejde. I Budget 2014 valgte kommunen, at nedlægge cafédriften på vores omsorgscenter. Caféen blev primært brugt af udefrakommende borgere, pårørende og til personaleforplejning. Denne nedskæring kostede en stilling i den kostfaglige gruppe, og medførte en større omstrukturering af køkkenrelaterede opgaver på vores omsorgscenter igen. Vores omsorgscenter er et center med 54 borgere, som er fordelt på 4 afdelinger. De forandringer vi har implementeret, for at kunne løfte denne fornemme opgave altså at vores borger får deres mad og den vejledning omkring kosten, de måtte have brug for har påvirket den kostfaglige gruppe, som er skåret med 30 arbejdstimer. Husassistenterne som er tilknyttet afdelingerne i dagstimerne, har afgivet 10 timer til Side 7 af 22

8 køkkenrelaterede opgaver. Dagvagterne (plejepersonalet) på afdelingerne har overtaget nogle af husassistenternes opgaver. Plejepersonalet i aftenvagten har fået til opgave, at varme og færdigtilberede maden, som før var den kostfaglige gruppes opgave. Case/Det tværfaglige samarbejde i dagvagten I dagstimerne er det husassistenterne, som er tilknyttet hver deres afdeling, der henter morgenmad i modtagerkøkkenet og tilbereder den. Der er meget forskel fra afdeling til afdeling, hvordan vores borgere bliver serviceret. På én afdeling er det husassistenten, der går ud med morgenbakkerne til borgeren. På en anden afdeling er det plejepersonalet som tager morgenbakken med ud til borgeren. Endnu en afdeling laver morgenbuffet til størstedelen af deres borgere. I frokostsituationen er det husassistenterne, der tilbereder frokosten. På alle afdelinger, så vidt det er muligt, bliver frokosten spist i afdelingernes fællesdagligstuer. Her er det også forskelligt, hvordan vores borgere bliver serviceret. En afdeling smører til alle borgerne, en andel laver fade, så borgerne selv bestemmer, hvad de ønsker at spise. I modtagerkøkkenet er der en medarbejder tilknyttet hver dag, som sørger for, at der er varme boller, blødkogte æg, ost, juice, mælk, marmelade, frugt og diverse morgenmadsprodukter. Hun sørger for, at dagens frokost bliver sat frem til hver afdeling, og kage til eftermiddagskaffen. Ca. 2 gange om ugen bager hun dagens kage. Aftensmaden som kommer som kølemad fra producenten, skal deles ud til hver afdeling. To gange om ugen kommer kølemaden fra leverandøren i store bure, som skal pakkes ud og fordeles i dage og afdelinger. De dage hvor der skal pakkes ud, er der 2 medarbejdere i køkkenet. Udover kølemaden kommer der også kolonialvarer og grønt de samme dage. Det tværfaglige samarbejde i dagtimerne fungerer rimeligt godt, da der altid er en medarbejder i køkkenet at sparre med. Case/Det tværfaglige samarbejde i aftenvagten Vi startede op den 6. januar 2014, med at aftenvagterne skulle til, at varme maden om aftenen. Førend at dette kunne lade sig gøre, skulle vi renovere afdelingskøkkenerne, så de kunne varetage den kommende opgave. Fra vi fik beskeden om, at budgetforslaget var besluttet, til besparelsen Side 8 af 22

9 skulle træde i kraft, havde vi godt 2 måneder, til at informere personalet om de forandringer, denne nedskæring kom til at betyde for deres arbejde. Med en så stor forandring var vi godt klar over, at det ikke blev en nem opgave. Der blev indkaldt til et formelt personalemøde, hvor der blev informeret om de forandringer, der skulle ske på baggrund af de besparelser, kommunen havde besluttet. Der blev ansat et tværgående team om aftenen, som primært skulle stå for aktiviteter på tværs af afdelingerne. Køkkenet fik til opgave, at hjælpe aftenvagterne med de nye udfordringer. Afdelingerne fik undervisning i, hvordan de nye dampovne på afdelingerne virkede, og hvordan det var mest hensigtsmæssigt, at varme maden, så den bevarer den gode smag og kvalitet. Den første uge havde jeg 2 medarbejdere fra køkkenet ude hver aften, for at hjælpe. Den næste uge var jeg selv ude hver aften, for at se hvordan det gik, og lytte til personalets ideer og frustrationer. Der er 2 kostfaglige medarbejdere, som hver har en aftenvagt om ugen, fordelt fra mandag til torsdag, så de møder alle aftenvagtholdene. I disse vagter er det primært den kostfaglige opgave, at tilbereder den varme mad, og snakke med aftenvagterne og borgerne om menuforslag, kostomlægning, ideer til arrangementer og andre tiltag. Aftenvagterne synes, at det er en meget stor opgave, som kræver tid, der går fra samværet med borgerne. Maden er et socialt omdrejningspunkt for vores borgere. Det er det, der fylder mest i deres hverdag. Det er højdepunktet på dagen for de fleste, hvad den varme mad er i dag, om kødet er mørt, sovsen for tyk, eller hvornår det er tid for nye kartofler. Derfor er det utroligt vigtigt, at det tværfaglige samarbejde fungerer optimalt, og at vi hjælper og støtter hinanden i, at få de nye tiltag implementeret. Case/Implementering af det gode måltid I efteråret 2013 vedtager kommunen i handleplan for ældre, et projekt der kommer til at hedde det gode måltid. Ideen er opstået på baggrund af dialogmøder, hvor borgere, medarbejdere og deres familier (borgeres pårørende), har formuleret deres ønsker og forventninger til blandt andet Side 9 af 22

10 plejeboligområdet i kommunen. Et af ønskerne er, at der sættes fokus på emnet det gode måltid. Måltidet er generelt en vigtig del af den enkeltes identitet, og ikke mindst for borgerne i plejeboligerne. Rammerne for måltidet skal derfor skabes i fællesskab mellem borgerne, pårørende og den tværfaglige medarbejdergruppe. Det gode måltid fremmes af atmosfære, samvær og trygge rammer. Føler borgeren sig tryg, fremmes appetitten og lysten til at spise. Formål Hovedformålet med det gode måltid er, at skabe gode måltidsoplevelser for borgeren. Disse oplevelser kan være med til at øge livskvalitet og sundhed for den enkelte borger. Derudover er der fokus på følgende: At de fysiske rammer for måltidet er fagligt vurderet. At rammerne for måltidet er aftalt med borgeren. At døgnets måltider er tilrettelagt og tilgodeser borgerens individuelle ønsker og behov. At der løbende fortages ernæringsscreening til opretholdelse af borgerens sundhed og til forebyggelse af sygdom. At der skabes meningsfuldhed aktiviteter i forbindelse med måltidet. Teori/Analyse Virksomhedens sociale kapital K. Gylling Olesen et al. (2008) Virksomhedens sociale kapital Organisationens sociale kapital sætter os i stand til, at samarbejde om, at løse kerneopgaven. I praksis forudsætter det, at vi kan samarbejde, og at samarbejdet er baseret på en høj grad af tillid og retfærdighed. Den samlende sociale kapital dækker de relationer der knytter aktører inden for en arbejdsgruppe eller en afdeling sammen. Den brobyggende sociale kapital skaber forpligtigende samarbejde mellem medarbejder i forskellige teams/afdelinger. Når teams og afdelinger imellem skal samarbejde om at løse de nye Side 10 af 22

11 forandringer, kræver det en høj grad af tillid. Tillid medfører, at vi sparre og deler viden, samt løser praktiske problemer. Den forbindende sociale kapital forpligter ledere og medarbejdere i et team, en afdeling eller i en organisation, til at samarbejde oppefra og ned og nedefra og op. At jeg som gruppeleder for den kostfaglige gruppe igennem samarbejde med aftenvagterne i plejen, får skabt gensidig tillid og respekt. Jeg har valgt K. Gylling Olesens teori omkring virksomhedens sociale kapital, da jeg mener, at vores organisations sociale kapital er fundamentet for, at vi kan skabe en sund arbejdsplads. Med en sund arbejdsplads mener jeg en arbejdsplads, hvor det tværfaglige samarbejde er i højsæde, hvor vi bruger hinandens kompetencer, lytter til hinandens ideer og giver plads til forskelligheder. I en organisation med disse værdier er der tillid og retfærdighed. Efter den første store forandring, hvor vi gik fra at være et produktionskøkken, til at være et modtagerkøkken, betød det nye udfordringer for både plejepersonale og køkkenpersonale. De nye udfordringer gjorde, at afdelingerne indbyrdes fik styrket den samlende sociale kapital. Det er tit sådan, at når der sker forandringer, knytter man sig tættere til sin egen gruppe. Den brobyggende sociale kapital, blev styrket da vi pludselig var et hus som havde en kærneopgave, nemlig at vores borgeres livskvalitet og sundhed er i centrum. Og ikke en kerneopgave for hver afdeling. Det gjorde, at vi måtte samarbejde på tværs af afdelingerne, for at finde og bruge hinandens kompetencer. Nu er der ikke et mellemled mellem borgeren og den kostfaglige. Den kostfaglige er med til personalemøder i plejen, husmøder med borgerne, og skal fremover være den, der snakker med borgeren i indflytningsfasen omkring kost. Den forbindende sociale kapital var en udfordring både for mig som ny gruppeleder og plejepersonalet. Kommunikationen mellem køkken og pleje har været en information fra den ene til den anden omkring borgeren, og ikke et samarbejde omkring borgerens ønsker og behov. Nu er det et samarbejde oppefra og ned og nedefra og op, her mener jeg, at vi føler tillid til hinanden, og bruger hinandens viden og kompetencer. Side 11 af 22

12 Samarbejde i sundhedsvæsenet Jody Hoffer Gittell, Samarbejde i sundhedsvæsenet samarbejde, fleksibilitet og kvalitet. Relationel koordinering er en koordinering af arbejdsprocesser gennem relationer, der bygger på fælles mål, fælles viden og fælles respekt. Da vi er i hver vores fagområde, bliver vi nødt til, at løbe i samme retning, for at kunne løfte vores kerneopgave, som i dette tilfælde er, at vores borgere har en god oplevelse hver dag, i spisesituationen. Relationel koordinering kræver et ledelsessystem, der har fokus på den sociale kapital og relationerne mellem medarbejderne, som sætter dem i stand til at koordinere deres arbejde med hinanden. Ud fra de spørgeskemaer jeg har fået tilbage fra aftenvagterne (12 ud af 16 faste aftenvagter har svaret) kan jeg helt klart se på svarene omkring drømme og ønsker, fra personale gruppe 1 og 2, at vi er tilbage hvor vi startede, altså at køkkenet er en afdeling for sig og plejen en afdeling for sig. Jody Gittells teori har fokus på koordinering og kommunikation i arbejdsprocesser, som går på tværs af faglige funktioner og afdelinger. Arbejdsprocesser som tilsammen skaber ydelser for vores borger. Teorien er (særlig) relevant for arbejdsprocesser, der er præget af, gensidig afhængighed mellem de fagprofessionelles udførsel af kerneopgaven. 7 egenskaber ved arbejdets koordinering og kommunikation er afgørende for kerneydelsens produktivitet, kvalitet og medarbejdernes arbejdsglæde. Egenskaberne er i spil i organisationens tværgående arbejdsprocesser. Fælles mål, fælles viden, gensidig respekt, problemløsende kommunikation, hyppig kommunikation og rettidig kommunikation. Forudsætningen for en høj social kapital er, at der er gode relationer på kryds og tværs i organisationen: Inden for et team/afdeling, hvor man har et dagligt samarbejde. Mellem et team/afdeling og kollegaer, som man af og til arbejder sammen med. Mellem medarbejder i et team/afdeling og nærmeste leder. Mellem medarbejder og organisationens øverste ledelse. Domæneteorier Humberto Maturana, Domæneteorier Side 12 af 22

13 Handlingens domæne fylder rigtigt meget i de fleste organisationer, og med god grund. Det er her, der skabes klarhed over forretningsgange, arbejdsgange, procedurer osv. det er her tingene bliver gjort. I en forretningsproces er det vigtigt, at have en overordnet køreplan. Refleksionens domæne er kendetegnet ved lydhørhed og feedback. Her spørges nysgerrigt til andres perspektiver, og der ventes på svar. Igennem refleksionens domæne vil man lytte til aftenvagternes fustrationer, og i fællesskab finde ideer og nye muligheder. Det personlige domæne er i en vis forstand overordnet de to øvrige domæner, som en ramme de må forstås ud fra. Det er herfra, vores verden går, og vi har altid vores rygsæk med os. Samtidig ændrer indholdet af rygsækken sig hele tiden; ikke mindst når det personlige domæne bringes i spil i forhold til refleksionens og handlingens domæne. Efter den anden store forandring, hvor aftenvagterne har fået til opgave, at skulle varme og tilberede maden, er det fra det personlige domæne, at aftenvagterne agerer ud fra. Deres egne følelser og holdninger til de nye forandringer, fylder rigtigt meget og de ser kun begrænsninger. Hvordan får vi aftenvagterne flyttet fra det personlige domæne over i refleksionens domæne, hvor der ikke bare er en sandhed, men mange muligheder. Her kan man være nysgerrig, reflekterende, se tingene fra forskellige perspektiver. Her er alles meninger ligeværdige. Det er en ledelsesopgave, at skabe tydelighed omkring de målsætninger organisationen har i forhold til forandringerne, så vi går i samme retning, altså at køreplanen for forandringen bliver til i handlingens domæne. Det grænseløse arbejdsliv Anders Raastrup Kristensen - Det grænseløse arbejdsliv at lede de selvledende medarbejder Det grænseløse arbejdsliv byder på nogle helt nye udfordringer, som vi skal lære at navigere i, hvis vi skal kunne lede os selv i det grænseløse arbejdsliv. Det er nødvendigt at udvise en høj grad af tillid til medarbejderen. Den selvledende medarbejder skal være: Selvstændig. Side 13 af 22

14 Modig fokuseret. God til at lede egen adfærd. I stand til at evaluere egen performance. Åben for udvikling. Når medarbejderen har medansvar for arbejdet, bliver arbejdet ikke bare arbejde, men noget, som man er personligt forpligtet til overfor kollegaerne. Når det er sagt, er det også utroligt vigtigt, at lederen er nærværende. At lederen er der, når det brænder på eller når medarbejderen har brug for støtte. Lederen skal lytte til problemstillinger, ønsker og andre relevante ting. I forbindelse med første forandring, hvor køkkenpersonalet skulle til at arbejde alene på aktivitetscentrene og demensafsnittet brugte jeg Anders Kristensens teori omkring de selvledende medarbejder. Og med stor succes når man som leder ikke kan være fysisk til stede hele tiden, er det vigtigt at medarbejderen kan arbejde selvstændigt, turde at handle, træffe beslutninger, god til at lede egen adfærd, i stand til at evaluere sin egen performance, god til samarbejde og åben for udvikling. Baglæns strategi N Thygesen, et al. Tillid og magt om at lede og skabe værdi gennem tillid (2008), kapitel 9 Baglæns strategi. Rekylet er strategi, der udøves baglæns. Med tillidsbaseret ledelse har man en baglæns strategi. Med det menes, at der vokser en strategi ud af medarbejdernes praksis. Da det er medarbejderne der er tættes på kerneopgaven, er det også dem der ved mest om, hvordan det er bedst at løse opgaven. At anderkende rekylet, er at anderkende den kraft, man som leder får tilbage fra medarbejderne. Tillid til medarbejderen er en præmis. Hver gang man som leder beskæftiger sig med organisationen, får men noget tilbage fra medarbejderne og det er det vi skal lede ud fra. Modstand mod forandringer er et udtryk for engagement. Det tværgående team kan se muligheder i den nye forandring, som kan styrke samarbejdet på tværs af afdelingerne og borgernes inddragelse i og omkring madsituationen. Side 14 af 22

15 Teori U Otto Scharmer (2007) - Teori U downloade Skal vi lykkes med implementeringen af de nye tiltag nu og i fremtiden, er vi nødt til ikke at sidde fast i fortidens ideer og handlingsmønstre. Vi kan som organisation ikke løse disse eller fremtidens udfordringer med nutidens og fortidens løsninger. Metodevalg Jeg har valgt, at observere aftenvagterne i madsituationen over 4 dage, for at dække alle holdene i de 4 afdelinger. Det har jeg gjort, for at få et billede af, hvor langt vi er nået i implementeringen af opvarmningen af den varme mad om aftenen. Det spørgeskema jeg har udarbejdet til aftenvagterne, var på baggrund af mine observationer som fortalte mig, at en del af aftenvagterne sidder fast i fortidens handlingsmønster. Mine spørgsmål er derfor valgt ud fra 4 D modellen. Man må sætte fokus på udviklingen i forandringsprocessen, altså det der virker og de gode historier. Spørgeskemaundersøgelsen er en kvalitativ, åben undersøgelse, da jeg har brug for at få en forståelse af hver enkelt aftenvagts handlinger, hensigter, værdier og normer i forhold til implementeringen af den varme mad. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag 1 Side 15 af 22

16 Appreciative Inquiry handler i praksis grundlæggende om, at skabe nye ideer. At ændre en organisation/gruppe ved at få den til at se sine egne styrker og succesoplevelser, i stedet for at fokuserer på det, der er gået galt eller ikke fungerer, hvem har gjort det, og hvorfor det gik galt eller ikke fungerede. Fokus på det der fungerer i organisationen Fokus på hvad vi skal gøre i fremtiden. 4-Dmodellen Fokus på forestillinger om den ønskede organisation Forskellen imellem den ønskede tilstand og den eksisterende. Empiri Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen til plejepersonalet i aftenvagten har jeg valgt, at dele op i 3 separate undersøgelser, da personalet som har svaret arbejder under forskellige arbejdsforhold, og derfor har en stor indvirkning på svarene. Ikke at det er en dårlig ting, men det giver et klart billede af, hvor vi kan hente ressourcerne, og styrke til at få forandringsprocessen ordentligt implementeret. 1. personalegruppe: er fra vores rehabiliteringsafdeling. På denne afdeling kommer borgerne ind fra sygehuset, for at blive trænet op, til at komme tilbage i eget hjem. Derfor er der meget stor udskiftning på denne afdeling. Ud fra disse spørgsmål har personalet selv svaret på følgende spørgsmål med følgende svar: Hvad syntes du lykkes godt omkring implementeringen af maden om aftenen? At jeg er mere bevidst om, hvad jeg serverer. At vi selv bestemmer, hvornår vi varmer maden. Side 16 af 22

17 Har du nogle drømme og ønsker; hvis du kunne bestemme, hvordan ville det så se ud? At man gik tilbage til den gamle model. At man havde mere tid til at varme/anrette maden. Hvad tror du vores borgere drømmer/ønsker, og påvirker det dine drømme? At der blev serveret mere moderne mad. Flere grøntsager og salater. Hvad ville du sige skulle ændres, hvis dine drømme/ønsker skulle opfyldes? Flere penge til køkkenpersonalet, så de kunne stå for maden. At maden blev lavet her, men af ernæringsassistenter. At der kan bestilles/afbestilles mad med kort varsel. Hvad kan du gøre for at dine drømme/ønsker opfyldes? Gøre opmærksom på de problematikker der er i forhold til hygiejne. Oplyse ledelsen omkring hygiejne at personalet som varetager pleje, også har med mad at gøre. Mine drømme er, at lave det jeg er uddannet til. 2. Personalegruppe: er fra vores tre plejeboligafdelinger Ud fra disse spørgsmål har personalet selv svaret på følgende spørgsmål med følgende svar: Hvad synes du lykkes godt omkring implementeringen af maden om aftenen? At vores borgere nu har duften ude på afdelingen. At vi selv kan smage maden til. At vi er mere bevidste om, hvad vi serverer. Det har ikke været et ønske fra plejepersonalet, at skulle varme maden. Så intet. Intet, gik alt for stærkt (personale fustrationer). Har du nogle drømme og ønsker; hvis du kunne bestemme, hvordan ville det så se ud? Hvis jeg kunne bestemme, ville vi ikke varme maden. Det ville give bedre tid til beboerne og mindre stress. Side 17 af 22

18 Køkkenuddannet personale = madopgaver. Plejepersonale = plejeopgaver. At maden blev varmet nede i det store køkken. At man gik tilbage til den gamle model. At vi havde mere tid til, at anrette og varme maden så den ser mere indbydende ud. Havde tid til at inddrage vores borgere. Hvad tror du vores borgere drømmer/ønsker, og påvirker det dine drømme? De ønsker god gammeldags mad, og årstidsbestemte retter. Når beboerne er glade påvirker det mig. At kødet er mørt, nye danske kartofler og jordbær. Mad som de spiste i deres eget hjem. At der er tid til hygge i spisesituationen. Hvad ville du sige skulle ændres, hvis dine drømme/ønsker skulle kunne opfyldes? At køkkenpersonalet varmede maden som før, og vi passede borgerne. Politikerne skulle holde op med at sparre på vores område. At vi ikke hele tiden skal prioriterer vores arbejdsopgaver. Hvad kan du gøre for at dine drømme/ønsker opfyldes? Uddannet køkkenpersonale står for maden. Plejepersonalet står for plejeopgaver. Mine drømme er at lave det jeg er uddannet til. Jeg tror ikke jeg kan gøre noget for at det kan lykkes. Jeg føler ikke at jeg har medindflydelse. Vil gerne have medindflydelse på sammensætningen af måltiderne. 3. Personale gruppe: er det tværgående team som blev ansat 1. januar i forbindelse med den sidste omstrukturering, for at afhjælpe på de 3 plejeboligafdelinger. Der er en personale/person hver aften fra det tværgående team. Hvad syntes du lykkes godt omkring implementeringen af maden om aftenen? At den varme mad er et mere naturligt samlingspunkt, og at flere sanser stimuleres. At der er meget reminiscens i samtalerne omkring måltidet. Side 18 af 22

19 Har du nogle drømme og ønsker; hvis du kunne bestemme, hvordan ville det så se ud? At maden var tilgængelig ex. 3 dage af gangen, så vores borgere mere kunne byde ind med hvad de har lyst til lige den dag. Fik mere medbestemmelse mht. sammensætningen. Hvad tror du vores borgere drømmer/ønsker, og påvirker det dine drømme? Mere mad lavet fra friske råvare og mere stegt kød. Måltidssammensætning i forhold til den enkelte borgers smag. Hvad ville du sige skulle ændres, hvis dine drømme/ønsker skulle opfyldes? Større kreativitet, interesse, fleksibilitet fra plejepersonalet. Mere fokus på vigtigheden af anretningen og serveringen. Hvad kan du gøre for at dine drømme/ønsker opfyldes? Italesætte at det ikke behøver at være mere tidskrævende. Vise vejen. Have fokus på at måltidet er en stor fysisk som psykisk sanseoplevelse. Konklusion Maden er et socialt omdrejningspunkt for vores borgere. Det er det, der fylder mest i deres hverdag. Det er højdepunktet på dagen for de fleste, hvad den varme mad er i dag, om kødet er mørt, sovsen for tyk, eller hvornår det er tid for nye danske kartofler. Derfor er det også utroligt vigtigt, at vi som personale gør vores til, at det bliver en god oplevelse. Igennem de 5 moduler i denne uddannelse, har jeg brugt meget tid på, at få den kostfaglige gruppe implementeret i den nye organisationsstruktur. Mine observationer af aftenvagternes frustrationer i forhold til madsituationen, og de svar jeg har fået fra de spørgeskemaer de fik, har givet mig et billede af, hvor vi er i forhold til implementeringen af den varme mad om aftenen, og hvor stor forskel der er på svarene fra de 3 personalegrupper. Side 19 af 22

20 1. personalegruppe Rehabiliteringsafdelingen er en afdeling som kun har været i huset i godt to år. De personaler, der er ansat her, kommer primært fra sygehusvæsnet. De er normalt meget langt fra køkkenrelaterede opgaver. 2. personalegruppe er fra vores 3 plejeboligafdelinger, som generelt ønsker, at tingene var, som de plejede at være: at køkken var køkken, og pleje var pleje. 3. personalegruppe er det tværgående team, som er ansat netop til at se muligheder i de nye forandringer på tværs i organisationen. Ud fra de svar personalegruppe 1 og 2 har svaret, er vi næsten tilbage, hvor vi begyndte. Køkkenopgaver hører til køkkenet, og plejeopgaver hører til plejen. Altså at plejen tænker, at relationer er pleje, og at køkken er overlevelse. Kan den kostfaglige gruppe i samarbejde med det tværgående team, gennem relationel koordinering, integrere egen opgaveløsning ind i den store opgaveløsning, så vi igen har fokus på kerneopgaven, som er, at vores borgeres livskvalitet og sundhed er i centrum? Kan jeg som gruppeleder for den kostfaglige gruppe, flytte aftenvagterne fra det personlige domæne over i refleksionens domæne, så vi i fællesskab kan finde ideer og nye muligheder til, hvordan vi løser kerneopgaven? Kan implementeringen af det gode måltid styrke det tværfaglige samarbejde og skabe meningsfulde aktiviteter i forbindelse med måltidet? Med det mener jeg, at vores borgere sagtens kan være med til: at dække bordet, skrælle gulerødderne, hælde sovsen op, eller komme bøfferne på et fad. At vi inddrager vores borgere i middagssituationen. Altså at vi, igennem vores brobyggende sociale kapital, skaber et godt samarbejde, som er kendetegnet ved fælles sprog, fælles mål og gensidig respekt. Det tværgående team havde i deres svar på implementeringen af den varme mad, nogle rigtige gode ideer, som vi kan arbejde videre med. Bl.a. at maden er tilgængelig i 3 dage i træk, så de kan være med til, at beslutte, hvordan sammensætningen skal være den enkelte dag. Og at borgerne har indflydelse på menu sammensætningen. Det behøver ikke at være mere tidskrævende, og de kan være med til at italesætte de gode ting ved implementeringen. At anerkende rekylet, at anerkende de ideer og drømme, det tværgående team har til implementeringen af den varme mad. Side 20 af 22

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 2 3 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

K V A L I T E T S P O L I T I K

K V A L I T E T S P O L I T I K POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket

Læs mere

Evaluering Det Gode Måltid

Evaluering Det Gode Måltid RAPPORT Evaluering Det Gode Måltid Ældre og Sundhed September 2015 Blank side/kolofon Foto: 2/10 Indholdsfortegnelse Indhold Baggrund og projektplan...4 Projektets formål...5 Organisering af projektet...5

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje

Politik for værdig ældrepleje , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK S VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Ældre mødes med respekt 3 Værdighedspolitikken hænger sammen med Ældrepolitikken 4 Implementering af Værdighedspolitikken 6 Livskvalitet 8 Selvbestemmelse 10 Kvalitet, tværfaglighed

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv Værdighedspolitik 2019-2022 Sammen om det gode liv Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse... 10 Kvalitet,

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune APPETIT PÅ LIVET Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune 2019-2021 1 Forord Morsø Kommune ønsker med mad- og måltidspolitikken at bidrage til øget livskvalitet og trivsel

Læs mere

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider

Læs mere

Erfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem

Erfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem Erfaringsopsamling om madproduktion på Lindholm Plejehjem Ældre og Sundhed Marts 2016 Indhold 1. INDLEDNING 3 BAGGRUND 3 SAMMENFATNING 3 2. ERNÆRINGSASSISTENTERNES ROLLE 4 3. PROJEKTETS KVALITET 4 4. MAD

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Social kapital en ressource det er værd at kende

Social kapital en ressource det er værd at kende Social kapital en ressource det er værd at kende PIONER-projektet Områdeseminarer efterår 2012 S ht, Grontmij A/S Copyrigh Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny

Læs mere

Social kapital når relationer skaber sunde virksomheder

Social kapital når relationer skaber sunde virksomheder Social kapital når relationer skaber sunde virksomheder SU og produktivitet d. 30. marts 2011 Eva Thoft: Arbejdsmiljø & kommunikation i Grontmij Carl Bro 1 Social kapital i en virksomhed? De sociale relationer

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE VÆRDIGHEDSPOLITIKKEN 2019-2022 har fokus på syv områder Vi har haft en værdighedspolitik siden 2016. Den

Læs mere

Ringsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter

Ringsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter Ringsted Kommune Kostkoncept for forplejning på plejecenter 1 Indledning Kostkonceptet beskriver rammerne for forplejningen på plejecentrerne i Ringsted Kommune. Kostkonceptet er et internt arbejdsredskab

Læs mere

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø. - fra strategi til hverdags værdi

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø. - fra strategi til hverdags værdi Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø - fra strategi til hverdags værdi Fokus Vælg på kerneydelserne dit fokus Det vigtigste i en forandring og udviklingsfase, er aldrig strategi, struktur og systemer.

Læs mere

Denne politik omhandler særligt de af Haderslev Kommunes ældre borgere, som er afhængige af kommunens hjælp for at opretholde et værdigt ældreliv.

Denne politik omhandler særligt de af Haderslev Kommunes ældre borgere, som er afhængige af kommunens hjælp for at opretholde et værdigt ældreliv. Værdighedspolitik FORORD I 2016 skrev vi den første værdighedspolitik i Haderslev Kommune. Siden da har værdighed været i fokus gennem livshistorie, rehabilitering og samarbejde med frivillige. Et værdigt

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Aktiviteter med beboerne

Aktiviteter med beboerne Aktiviteter med beboerne Vinteren har stået på mange sjove, hyggelige og traditionsbåndende aktiviteter sammen med de skønne beboere i klynge 1. I december blev der hver dag hygget med kalendergaver, et

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kostforplejning i plejeboliger. Godkendt af byrådet d.

Kvalitetsstandard. Kostforplejning i plejeboliger. Godkendt af byrådet d. Kvalitetsstandard Kostforplejning i plejeboliger Godkendt af byrådet d. Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En aktiv

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Samarbejdet i Demensalliancen har inspireret Stevns Kommune til en række nye tiltag:

Samarbejdet i Demensalliancen har inspireret Stevns Kommune til en række nye tiltag: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Stevns Kommune Tilskud:4.632.000 Link til værdighedspolitik: http://stevns.dk/sites/default/files/om_kommunen/planer_poli

Læs mere

Social kapital en ressource, der er værd at kende

Social kapital en ressource, der er værd at kende Social kapital en ressource, der er værd at kende Teknologisk Institut 3. Laboratorium 12. januar 2012 Jon Ranheimsæter Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hospitaler under nedskæring 2 hospitaler med 24

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003

Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Valgmuligheder Borgerne skal tilbydes så høj grad af valgmulighed som muligt. Formålet er, at den enkelte

Læs mere

Albertslund Kommune. Rapport for Ledergruppen Udførelsestidspunkt: :58:41 Antal besvarelser: 6 Svarprocent: 100,0%

Albertslund Kommune. Rapport for Ledergruppen Udførelsestidspunkt: :58:41 Antal besvarelser: 6 Svarprocent: 100,0% Albertslund Kommune Rapport for Ledergruppen Udførelsestidspunkt: 16-01-2017 04:58:41 Antal besvarelser: 6 Svarprocent: 100,0% Social kapital - samlet resultat Social kapital drejer sig om, hvordan I samarbejder

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK

VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2021 Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. XX. XXXXXXX 2018 1 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til seniorområdet. Siden

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

Kostpolitik for. Dalens Børnehuse. Ellekonedalen Viborg

Kostpolitik for. Dalens Børnehuse. Ellekonedalen Viborg Kostpolitik for Dalens Børnehuse Ellekonedalen 4-8 8800 Viborg Redigeret nobember 2017 1 Kostpolitik for Dalens Børnehuse I Dalens Børnehuse har vi en madordning som er obligatorisk for alle børn. Vi har

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død

Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død Værdighed Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død Det handler om respekt At være afhængig af hjælp, fordi man er

Læs mere

Fra sidevogn til kerneopgave

Fra sidevogn til kerneopgave Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Praktisk info om kost og ernæring

Praktisk info om kost og ernæring Kostpolitik på Liselund Liselund skal for den enkelte opleves som det bedste sted: At bo. At gæste. At arbejde. For at Liselund kan være det bedste sted at bo har ernæringstilstanden stor betydning for

Læs mere

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange

Læs mere

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse De følgende spørgsmål handler om social kapital og indgår i projektet Social kapital i (navn på arbejdsplads eller område, hvor der foretages undersøgelse). Social kapital er de ressourcer, der findes

Læs mere

FOTO UDSKIFTES VÆRDIG HEDS POLITIK

FOTO UDSKIFTES VÆRDIG HEDS POLITIK FOTO UDSKIFTES VÆRDIG HEDS POLITIK HØRINGSUDKAST VÆRDIGHEDSPOLITIK // 3 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV I KØBENHAVN I 2016 skal kommunalbestyrelsen i hver kommune vedtage en værdighedspolitik, der som minimum skal

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Kommissorium for ernæringsteam

Kommissorium for ernæringsteam 1. Baggrund for ernæringsteamet Ernæringsteamet tager afsæt i ernæringsprojektet, der politisk blev vedtaget i 2010 i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en kosthåndbog,

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

Ledelse med sociale kapital - Find ressourcer i organisationen

Ledelse med sociale kapital - Find ressourcer i organisationen Ledelse med sociale kapital - Find ressourcer i organisationen AM 2010 d. 8. november 2010 Eva Thoft: Arbejdsmiljø & kommunikation i Grontmij Carl Bro Indhold: Hvad er social kapital? Lidt begrebsgymnastik

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til ældreområdet. På finansloven 2016 er

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2018

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2018 Politik for en værdig ældrepleje i 2018 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet. Uanset hvilken vej

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag GENTOFTE KOMMUNE Alle kommuner skal fra 1. juli 2016 have en værdighedspolitik, som beskriver et værdigt ældreliv for borgere over 65, som modtager hjemmehjælp, rehabilitering,

Læs mere

Antal inviterede: 2557

Antal inviterede: 2557 TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL

Læs mere

Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017

Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008

Faaborg-Midtfyn Kommune. Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008 Faaborg-Midtfyn Kommune Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008 Det overordnede formål f med de kommunale tilsyn Formålet med tilsynet er, at myndigheden blandt andet via de

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd Citater fra Ligeværdig dialog med ægte interesse Individuelt tilpassede tilbud At medarbejderne har sat sig ind i hvilken pleje/omsorg

Læs mere

Rollebeskrivelser i borgervisitationen

Rollebeskrivelser i borgervisitationen Rollebeskrivelser i borgervisitationen Udgangspunktet er ledelsesgrundlaget med de 4 fokuspunkter: Ta ledelse, Skab følgeskab, Ha styr på driften og Vær fornyende. Følgende roller er beskrevet: Visitator

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018

VÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018 VÆRDIGHEDSPOLITIK Vejle Kommune 2018 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Forsidebillede: Andreas Bro

Forsidebillede: Andreas Bro Forsidebillede: Andreas Bro Forord Skrives af formand for Social- og Sundhedsudvalget Vicky Holst Rasmussen (A), når politikken er endelig godkendt. Indledning Alle kommuner har siden 2016 været forpligtet

Læs mere

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange

Læs mere

Forsidebillede: Andreas Bro

Forsidebillede: Andreas Bro Forsidebillede: Andreas Bro Forord Værdighed er vigtig for alle mennesker i alle aldre. Denne politiks formål er at sætte rammer for, hvordan Egedal Kommune kan støtte sine borgere i at opnå eller fastholde

Læs mere

Mad der smager af meget mere

Mad der smager af meget mere Din lokale madleverandør Mad der smager af meget mere Se mere på www.fælleskøkkenet.dk Fælleskøkkenet er en aktiv medspiller i lokalsamfundet som en god arbejdsplads, og fordi vi støtter initiativer, der

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2017

Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2017 Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2017 Mad og måltider på plejecenter På alle plejecentre i Allerød Kommune tilbyder vi døgnforplejning. Du tilmeldes døgnforplejningen automatisk, og der vil være mad

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

Det nordfynske ledelsesgrundlag

Det nordfynske ledelsesgrundlag Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2018-2021 Indhold INDHOLD...2 FORORD...3 INDLEDNING...4 VÆRDIGRUNDLAG...5 VISION...6 INDSATSOMRÅDER...7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune

Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune SOCIAL KAPITAL Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune d. 7. juni 2011 ved Cand. Psych Mette Gylling Kristensen, Orbicon 6. juni 2011 Dagens program Kl. 12.00-13.00 Kl. 13.00-14.00

Læs mere

Overskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021

Overskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021 Overskrift: Akkrediteringsstandard: Godkendt: December 2018 Revideres: December 2021 Formål: At identificere borgere, der er i ernæringsmæssig risiko eller er i risiko for at blive det, for at forebygge

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 VISION... 4 INDSATSOMRÅDER... 5 1. LIVSKVALITET... 5 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE FOR FRIPLEJEHJEMMET BEDSTED THY

PROJEKTBESKRIVELSE FOR FRIPLEJEHJEMMET BEDSTED THY PROJEKTBESKRIVELSE FOR FRIPLEJEHJEMMET BEDSTED THY 1. NAVN: Friplejehjemmet Bedsted Thy. 2. BELIGGENHED: Vestervigvej 76, 7755 Bedsted Thy. 3. FORMÅL: Friplejehjemmets formål er at fungere som plejehjem

Læs mere

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 5 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET... 7 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

UDKAST HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

UDKAST HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK S Indhold Ældre mødes med respekt 3 Værdighedspolitikken hænger sammen med Ældrepolitikken 4 Implementering af Værdighedspolitikken 5 Livskvalitet 6 Selvbestemmelse 8 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere