Tværfagligt samarbejde i organisationen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tværfagligt samarbejde i organisationen"

Transkript

1 Tværfagligt samarbejde i organisationen Udarbejdet af gruppeleder Birgitte Stryhn Frederikssund Kommune, juni Afleveret d Akademiuddannelsen i ledelse UNC ACT 2 LEARN 6. modul afgangsprojekt Underviser: Dennis Ohlsen Denne opgave må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af Opgaven indeholder: anslag

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemstilling 3 Problemformulering 4 Case 5 Case/Det tværfaglige samarbejde i dagvagten 8 Case/Det tværfaglige samarbejde i aftenvagten 8 Case/Implementering af det gode måltid 9 Formål 10 Teori/Analyse 10 Virksomhedens sociale kapital 10 Samarbejde i sundhedsvæsenet 12 Domæneteorier 12 Det grænseløse arbejdsliv 13 Baglæns strategi 14 Teori U 15 Metodevalg 15 Empiri 16 Konklusion 19 Perspektivering 21 Litteratur 22 Bilag 1 Bilag 2 Side 2 af 22

3 Indledning Vores kommune valgte i 2012, at udfører en større omstrukturering af køkkenerne på ældreområdet. De valgte at indgå i et fælles kommunalt samarbejde med 3 andre kommuner, så vi i dag får leveret maden som køleproduktion. Dette har selvfølgelig medført en drastisk reducering af det kostfaglige personale. Før hørte køkkenerne under kost og service; nu hører vi under plejeboligerne i organisationen. I vores organisation varetager vi køkkenrelaterede opgaver på et omsorgscenter, hvor der er tilknyttet to aktivitetscentre og et demensafsnit, som er placeret forskellige steder i byen. I forbindelse med omstruktureringen blev jeg ansat som gruppeleder for den kostfaglige gruppe, som jeg før har været ansat i, dog under den gamle struktur i 18 år. Det har været - og er stadig - en stor men spændende udfordring for de kostfaglige, at skulle arbejde tæt sammen med plejepersonalet, for at styrke vores primære opgave. Denne opgave er, at vores borgere har et trygt og godt liv på vores omsorgscenter. Plejepersonalet i aftenvagterne skulle til at varme, og tilberede maden om aftenen, og det er stadig en stor udfordring. Jeg startede som gruppeleder for den kostfaglige gruppe, kort tid før jeg startede akademiuddannelsen i ledelse. Det har været/er utrolig spændende og udfordrende, at udvikle min ledelseserfaringer i hvert modul af uddannelsen, og at se disse forandringer, som har påvirket hele organisationen. Problemstilling Inden for de seneste to år har vi, i vores organisation, gennemgået nogle store omstruktureringer, som har haft stor betydning for plejepersonalet og den kostfaglige gruppe. Da køkkenet altid har været en organisation i organisationen for sig selv, har det selvfølgelig været en stor opgave for alle parter, at skulle acceptere hinanden som kollegaer, der skulle til at arbejde tæt sammen. Første store udfordring var i foråret 2012, hvor vi gik fra at være et produktionskøkken, til at være et modtagerkøkken. Samtidig skulle det kostfaglige personale dække 2 aktivitetscentre og et demensafsnit. Plejepersonalet og de kostfaglige skulle til at samarbejde. Side 3 af 22

4 Anden store udfordring var, da kommunen i Budget 2014 valgte, at nedlægge cafédriften på vores omsorgscenter for udefrakommende borgere, pårørende og personalepleje. Denne besparelse kostede en 30 timers stilling i den kostfaglige gruppe. For at kunne dække de 4 centre med kostfagligt personale, måtte vi udarbejde en ny struktur, som kom til at betyde, at vores husassistenter som er tilknyttet afdelingerne i dagtimerne, nu også har køkkenrelaterede opgaver. Plejepersonalet i dagvagterne på afdelingerne, har overtaget nogle af husassistenternes opgaver. Plejepersonalet i aftenvagten har fået til opgave, at varme og færdigtilberede maden, som før var den kostfagliges opgave. I de to år der er gået, har jeg som gruppeleder for den kostfaglige gruppe, brugt meget tid på, at få den kostfaglige gruppe implementeret i disse store forandringer. Plejepersonalet og den kostfaglige gruppe har i dag et godt tværfagligt samarbejde, og de er blevet bedre til, at bruge hinandens faglige kompetencer. Kommunen vedtog i oktober 2013 budgetforslaget om lukning af vores café, og nedskæringen skulle træde i kraft 1. januar Plejepersonalet i aftenvagten har siden januar 2014, derfor stået for opvarmning, færdigtilberedning og servering af den varme mad. De fleste synes, at det er en utrolig krævende opgave, og mener, at det tager for meget tid, som i sidste ende går ud over samværet med borgerne. Maden er et socialt omdrejningspunkt for de fleste af vores borgere. Det er det, der fylder mest i deres hverdag. Derfor er det også utroligt vigtigt, at vi som personale gør vores til, at det bliver en god oplevelse. I forbindelse med, at det nu er plejepersonalet på vores omsorgscentre i kommunen, der primært står for opvarmningen og tilberedningen af maden, og de kostfaglige som fremover skal stå for ernæringsscreening i samarbejde med centersygeplejersken, vedtog kommunen i efteråret 2013, i Handleplan for ældre, at sætte fokus på det gode måltid. Problemformulering Hvad skal der til, for at det tværfaglige samarbejde i vores organisation fungerer optimalt, så vores borgere får en god måltidsoplevelse? Hvad kan jeg gøre som gruppeleder? Side 4 af 22

5 Hvad kan medarbejderne i den kostfaglige gruppe gøre? Hvad kan det tværfaglige team gøre? Kan implementeringen af projekt det gode måltid gøre en forskel? Case 1. april 2012 startede jeg som gruppeleder for den kostfaglige gruppe. Gruppen bestod af 4 ernæringsassistenter, 1 husassistent, 3 faste afløsere og en i flexjob. Den første udfordring var, at blive anerkendt som gruppeleder i en gruppe, jeg havde været medarbejder i. Derefter at få gruppen til at fungere med de nye tiltag. Før havde medarbejderne primært deres arbejdsgang på samme arbejdsplads. Nu skulle de ud og arbejde selvstændigt på de forskellige centre. Jeg havde udarbejdet en arbejdsplan, hvor de 4 ernæringsassistenter havde hver deres center, som de havde ansvaret for. Når de havde fri, ferie eller var syge, rokerede de rundt. I slutningen af året havde vi, på et personalemøde, emnet oppe omkring de nye arbejdsplaner. Medarbejderne var meget enige om, at de manglede engagement for de centre, de skulle afløse på, når der gik 14 dage eller mere, imellem at de rokerede. De manglede også kollegaer at sparre med. Jeg fremlage en ny struktur ud fra deres ønsker i december 2012, som skulle starte op i januar 2013, med en prøvetid på 4 måneder. Denne struktur gik ud på, at de rokerede mere rundt på centrene, men at de stadig havde ansvaret for hver deres center. Derudover også, at vi mødtes en time hver onsdag morgen, hvor vi snakkede om de ting, man ikke får snakket om, når man arbejder så spredt som vi gør. På blot to år er den kostfaglige gruppe: Gået fra at producere maden, til at modtage kølemad. Gået fra at være en lille, lukket enhed, til at være en del af helheden, og synlig på afdelingerne. Gået fra at hører under kost og service, til nu at hører under plejeboligerne. Gået fra at have sin arbejdsplads et sted, til at rokerer mellem 4 steder. De 4 kostfaglige medarbejdere som er i køkkengruppen, skal dække de tre aktivitetscentre, som ligger forskellige steder i byen. På 2 af centrene er det udefrakommende borgere og personale, som skal serviceres i dagtimerne. De har her mulighed for, at købe smørrebrød, salatbar, varm mad samt kaffe og kage. På det tredje center er der tilknyttet 16 demente borger. Her er den kostfaglige Side 5 af 22

6 opgave, at vejlede personalet i forhold til den enkelte borgers ernæringstilstand. Derudover skal der også bestilles kølemad og kolonialvarer. På alle centrene er det den kostfagliges opgave, at udarbejde menuplaner, opdatere egenkontrolsprogrammer, kasseoptælling og varetage ansvaret for de frivillige pensionister, som hjælper i køkkenet med forfaldent arbejde på aktivitetscentrene. Gruppen har på bare to år fået de 4 centre, til at fungere optimalt. Dette er en blanding af et utroligt engageret personale, samt et godt samarbejde på tværs af organisationen. Denne nye organisationsstruktur har gjort, at den kostfaglige gruppe har fået nye, spændende arbejdsopgaver. Fra at have hænderne i kødgryderne til nu at have borgerne i centrum, i et samarbejde med plejepersonalet. De primære opgaver er nu: At servicere borgerne. At vejlede i kost og ernæring. Udarbejde kostplaner i samarbejde med borgerne. Samarbejde med plejepersonalet om eksempelvis arrangementer, udflugter eller hygge på afdelingerne. Bestille mad fra leverandøren. Hjælpe og vejlede 2 aftener om ugen omkring opvarmning og tilberedning. Deltage i personalemøder i plejen, beboerkonferencer og husmøder, hvor vores beboere kommer med ris og ros. Før omstruktureringen og før jeg blev leder, var de kostfagliges opgave primært, at stå for planlægning og tilberedning af maden, og de havde primært kun en arbejdsplads. Det tværfaglige samarbejde mellem plejepersonalet og de kostfaglige, har været/er en stor, men spændende udfordring for begge parter. Plejepersonalet har fået køkkenrelaterede opgaver, og bruger de kostfagliges viden i forhold til vejledning i kost og ernæring, og tilberedning og opvarmning af maden. De kostfaglige er blevet knyttet til hver deres afdeling på omsorgscenteret, og de er kommet tættere på vores borgere, og derved også tættere på hvilke behov og ønsker den enkelte borger har. Side 6 af 22

7 Mine medarbejdere på et personalemøde fortalte mig, at de ikke altid følte sig velkommen, når de kom ud på de enkelte afdelinger, og at personalet ikke var vant til, at vi blandede os i deres arbejde. Nogle troede, at vi kom og tog deres arbejde. Jeg valgte at lave en metodetriangulering, hvor jeg interviewede gruppelederne for afdelingernes plejepersonale (der er 3 almindelige afdelinger og en rehabiliteringsafdeling), og fik aftenvagterne i plejeboligerne til svare på et spørgeskema, jeg havde udarbejdet. Min mission er, at køkkenet, maden og det kostfaglige personale bliver anerkendt og etableret som en essentiel del af plejeboligerne og borgernes generelle sundhed. Der er mange individuelle holdninger og private madpræferencer blandt afdelingernes personale. En ensartet kvalitet sikres ved faglighed, og færre personer som varetager opgaven. Spørgeskemaundersøgelsen valgte jeg, for at få et billede af aftenpersonalets holdning til de kostfagliges plads i plejeboligerne efter omstruktureringen. Det samlede resultat af de to undersøgelser gav mig et billede af, hvor langt vi var nået med implementeringen af de kostfaglige i plejeboligerne, og hvad holdningen var til, at de kostfaglige nu hører under plejeboligerne. Holdningen var helt klart, at både gruppeledere og aftenvagterne havde det godt med, at de kostfaglige nu er en del af plejeboligerne. De havde dog ikke tænkt på dem, som en implementeret del af personalegruppen på afdelingen. Hermed mener jeg, at de ikke havde set dem som deres tætte kollegaer, men som dem i køkkenet, der er en gruppe for sig selv, som de altid har været. Nogle af de forslag der kom, da jeg interviewede gruppelederne, var bl.a. at de kostfaglige skulle være med til husmøder, personalemøder i plejen og beboerkonferencer. Det har vi nu implementeret, så vidt det er muligt, og det har gjort en stor forskel i det tværfaglige samarbejde. I Budget 2014 valgte kommunen, at nedlægge cafédriften på vores omsorgscenter. Caféen blev primært brugt af udefrakommende borgere, pårørende og til personaleforplejning. Denne nedskæring kostede en stilling i den kostfaglige gruppe, og medførte en større omstrukturering af køkkenrelaterede opgaver på vores omsorgscenter igen. Vores omsorgscenter er et center med 54 borgere, som er fordelt på 4 afdelinger. De forandringer vi har implementeret, for at kunne løfte denne fornemme opgave altså at vores borger får deres mad og den vejledning omkring kosten, de måtte have brug for har påvirket den kostfaglige gruppe, som er skåret med 30 arbejdstimer. Husassistenterne som er tilknyttet afdelingerne i dagstimerne, har afgivet 10 timer til Side 7 af 22

8 køkkenrelaterede opgaver. Dagvagterne (plejepersonalet) på afdelingerne har overtaget nogle af husassistenternes opgaver. Plejepersonalet i aftenvagten har fået til opgave, at varme og færdigtilberede maden, som før var den kostfaglige gruppes opgave. Case/Det tværfaglige samarbejde i dagvagten I dagstimerne er det husassistenterne, som er tilknyttet hver deres afdeling, der henter morgenmad i modtagerkøkkenet og tilbereder den. Der er meget forskel fra afdeling til afdeling, hvordan vores borgere bliver serviceret. På én afdeling er det husassistenten, der går ud med morgenbakkerne til borgeren. På en anden afdeling er det plejepersonalet som tager morgenbakken med ud til borgeren. Endnu en afdeling laver morgenbuffet til størstedelen af deres borgere. I frokostsituationen er det husassistenterne, der tilbereder frokosten. På alle afdelinger, så vidt det er muligt, bliver frokosten spist i afdelingernes fællesdagligstuer. Her er det også forskelligt, hvordan vores borgere bliver serviceret. En afdeling smører til alle borgerne, en andel laver fade, så borgerne selv bestemmer, hvad de ønsker at spise. I modtagerkøkkenet er der en medarbejder tilknyttet hver dag, som sørger for, at der er varme boller, blødkogte æg, ost, juice, mælk, marmelade, frugt og diverse morgenmadsprodukter. Hun sørger for, at dagens frokost bliver sat frem til hver afdeling, og kage til eftermiddagskaffen. Ca. 2 gange om ugen bager hun dagens kage. Aftensmaden som kommer som kølemad fra producenten, skal deles ud til hver afdeling. To gange om ugen kommer kølemaden fra leverandøren i store bure, som skal pakkes ud og fordeles i dage og afdelinger. De dage hvor der skal pakkes ud, er der 2 medarbejdere i køkkenet. Udover kølemaden kommer der også kolonialvarer og grønt de samme dage. Det tværfaglige samarbejde i dagtimerne fungerer rimeligt godt, da der altid er en medarbejder i køkkenet at sparre med. Case/Det tværfaglige samarbejde i aftenvagten Vi startede op den 6. januar 2014, med at aftenvagterne skulle til, at varme maden om aftenen. Førend at dette kunne lade sig gøre, skulle vi renovere afdelingskøkkenerne, så de kunne varetage den kommende opgave. Fra vi fik beskeden om, at budgetforslaget var besluttet, til besparelsen Side 8 af 22

9 skulle træde i kraft, havde vi godt 2 måneder, til at informere personalet om de forandringer, denne nedskæring kom til at betyde for deres arbejde. Med en så stor forandring var vi godt klar over, at det ikke blev en nem opgave. Der blev indkaldt til et formelt personalemøde, hvor der blev informeret om de forandringer, der skulle ske på baggrund af de besparelser, kommunen havde besluttet. Der blev ansat et tværgående team om aftenen, som primært skulle stå for aktiviteter på tværs af afdelingerne. Køkkenet fik til opgave, at hjælpe aftenvagterne med de nye udfordringer. Afdelingerne fik undervisning i, hvordan de nye dampovne på afdelingerne virkede, og hvordan det var mest hensigtsmæssigt, at varme maden, så den bevarer den gode smag og kvalitet. Den første uge havde jeg 2 medarbejdere fra køkkenet ude hver aften, for at hjælpe. Den næste uge var jeg selv ude hver aften, for at se hvordan det gik, og lytte til personalets ideer og frustrationer. Der er 2 kostfaglige medarbejdere, som hver har en aftenvagt om ugen, fordelt fra mandag til torsdag, så de møder alle aftenvagtholdene. I disse vagter er det primært den kostfaglige opgave, at tilbereder den varme mad, og snakke med aftenvagterne og borgerne om menuforslag, kostomlægning, ideer til arrangementer og andre tiltag. Aftenvagterne synes, at det er en meget stor opgave, som kræver tid, der går fra samværet med borgerne. Maden er et socialt omdrejningspunkt for vores borgere. Det er det, der fylder mest i deres hverdag. Det er højdepunktet på dagen for de fleste, hvad den varme mad er i dag, om kødet er mørt, sovsen for tyk, eller hvornår det er tid for nye kartofler. Derfor er det utroligt vigtigt, at det tværfaglige samarbejde fungerer optimalt, og at vi hjælper og støtter hinanden i, at få de nye tiltag implementeret. Case/Implementering af det gode måltid I efteråret 2013 vedtager kommunen i handleplan for ældre, et projekt der kommer til at hedde det gode måltid. Ideen er opstået på baggrund af dialogmøder, hvor borgere, medarbejdere og deres familier (borgeres pårørende), har formuleret deres ønsker og forventninger til blandt andet Side 9 af 22

10 plejeboligområdet i kommunen. Et af ønskerne er, at der sættes fokus på emnet det gode måltid. Måltidet er generelt en vigtig del af den enkeltes identitet, og ikke mindst for borgerne i plejeboligerne. Rammerne for måltidet skal derfor skabes i fællesskab mellem borgerne, pårørende og den tværfaglige medarbejdergruppe. Det gode måltid fremmes af atmosfære, samvær og trygge rammer. Føler borgeren sig tryg, fremmes appetitten og lysten til at spise. Formål Hovedformålet med det gode måltid er, at skabe gode måltidsoplevelser for borgeren. Disse oplevelser kan være med til at øge livskvalitet og sundhed for den enkelte borger. Derudover er der fokus på følgende: At de fysiske rammer for måltidet er fagligt vurderet. At rammerne for måltidet er aftalt med borgeren. At døgnets måltider er tilrettelagt og tilgodeser borgerens individuelle ønsker og behov. At der løbende fortages ernæringsscreening til opretholdelse af borgerens sundhed og til forebyggelse af sygdom. At der skabes meningsfuldhed aktiviteter i forbindelse med måltidet. Teori/Analyse Virksomhedens sociale kapital K. Gylling Olesen et al. (2008) Virksomhedens sociale kapital Organisationens sociale kapital sætter os i stand til, at samarbejde om, at løse kerneopgaven. I praksis forudsætter det, at vi kan samarbejde, og at samarbejdet er baseret på en høj grad af tillid og retfærdighed. Den samlende sociale kapital dækker de relationer der knytter aktører inden for en arbejdsgruppe eller en afdeling sammen. Den brobyggende sociale kapital skaber forpligtigende samarbejde mellem medarbejder i forskellige teams/afdelinger. Når teams og afdelinger imellem skal samarbejde om at løse de nye Side 10 af 22

11 forandringer, kræver det en høj grad af tillid. Tillid medfører, at vi sparre og deler viden, samt løser praktiske problemer. Den forbindende sociale kapital forpligter ledere og medarbejdere i et team, en afdeling eller i en organisation, til at samarbejde oppefra og ned og nedefra og op. At jeg som gruppeleder for den kostfaglige gruppe igennem samarbejde med aftenvagterne i plejen, får skabt gensidig tillid og respekt. Jeg har valgt K. Gylling Olesens teori omkring virksomhedens sociale kapital, da jeg mener, at vores organisations sociale kapital er fundamentet for, at vi kan skabe en sund arbejdsplads. Med en sund arbejdsplads mener jeg en arbejdsplads, hvor det tværfaglige samarbejde er i højsæde, hvor vi bruger hinandens kompetencer, lytter til hinandens ideer og giver plads til forskelligheder. I en organisation med disse værdier er der tillid og retfærdighed. Efter den første store forandring, hvor vi gik fra at være et produktionskøkken, til at være et modtagerkøkken, betød det nye udfordringer for både plejepersonale og køkkenpersonale. De nye udfordringer gjorde, at afdelingerne indbyrdes fik styrket den samlende sociale kapital. Det er tit sådan, at når der sker forandringer, knytter man sig tættere til sin egen gruppe. Den brobyggende sociale kapital, blev styrket da vi pludselig var et hus som havde en kærneopgave, nemlig at vores borgeres livskvalitet og sundhed er i centrum. Og ikke en kerneopgave for hver afdeling. Det gjorde, at vi måtte samarbejde på tværs af afdelingerne, for at finde og bruge hinandens kompetencer. Nu er der ikke et mellemled mellem borgeren og den kostfaglige. Den kostfaglige er med til personalemøder i plejen, husmøder med borgerne, og skal fremover være den, der snakker med borgeren i indflytningsfasen omkring kost. Den forbindende sociale kapital var en udfordring både for mig som ny gruppeleder og plejepersonalet. Kommunikationen mellem køkken og pleje har været en information fra den ene til den anden omkring borgeren, og ikke et samarbejde omkring borgerens ønsker og behov. Nu er det et samarbejde oppefra og ned og nedefra og op, her mener jeg, at vi føler tillid til hinanden, og bruger hinandens viden og kompetencer. Side 11 af 22

12 Samarbejde i sundhedsvæsenet Jody Hoffer Gittell, Samarbejde i sundhedsvæsenet samarbejde, fleksibilitet og kvalitet. Relationel koordinering er en koordinering af arbejdsprocesser gennem relationer, der bygger på fælles mål, fælles viden og fælles respekt. Da vi er i hver vores fagområde, bliver vi nødt til, at løbe i samme retning, for at kunne løfte vores kerneopgave, som i dette tilfælde er, at vores borgere har en god oplevelse hver dag, i spisesituationen. Relationel koordinering kræver et ledelsessystem, der har fokus på den sociale kapital og relationerne mellem medarbejderne, som sætter dem i stand til at koordinere deres arbejde med hinanden. Ud fra de spørgeskemaer jeg har fået tilbage fra aftenvagterne (12 ud af 16 faste aftenvagter har svaret) kan jeg helt klart se på svarene omkring drømme og ønsker, fra personale gruppe 1 og 2, at vi er tilbage hvor vi startede, altså at køkkenet er en afdeling for sig og plejen en afdeling for sig. Jody Gittells teori har fokus på koordinering og kommunikation i arbejdsprocesser, som går på tværs af faglige funktioner og afdelinger. Arbejdsprocesser som tilsammen skaber ydelser for vores borger. Teorien er (særlig) relevant for arbejdsprocesser, der er præget af, gensidig afhængighed mellem de fagprofessionelles udførsel af kerneopgaven. 7 egenskaber ved arbejdets koordinering og kommunikation er afgørende for kerneydelsens produktivitet, kvalitet og medarbejdernes arbejdsglæde. Egenskaberne er i spil i organisationens tværgående arbejdsprocesser. Fælles mål, fælles viden, gensidig respekt, problemløsende kommunikation, hyppig kommunikation og rettidig kommunikation. Forudsætningen for en høj social kapital er, at der er gode relationer på kryds og tværs i organisationen: Inden for et team/afdeling, hvor man har et dagligt samarbejde. Mellem et team/afdeling og kollegaer, som man af og til arbejder sammen med. Mellem medarbejder i et team/afdeling og nærmeste leder. Mellem medarbejder og organisationens øverste ledelse. Domæneteorier Humberto Maturana, Domæneteorier Side 12 af 22

13 Handlingens domæne fylder rigtigt meget i de fleste organisationer, og med god grund. Det er her, der skabes klarhed over forretningsgange, arbejdsgange, procedurer osv. det er her tingene bliver gjort. I en forretningsproces er det vigtigt, at have en overordnet køreplan. Refleksionens domæne er kendetegnet ved lydhørhed og feedback. Her spørges nysgerrigt til andres perspektiver, og der ventes på svar. Igennem refleksionens domæne vil man lytte til aftenvagternes fustrationer, og i fællesskab finde ideer og nye muligheder. Det personlige domæne er i en vis forstand overordnet de to øvrige domæner, som en ramme de må forstås ud fra. Det er herfra, vores verden går, og vi har altid vores rygsæk med os. Samtidig ændrer indholdet af rygsækken sig hele tiden; ikke mindst når det personlige domæne bringes i spil i forhold til refleksionens og handlingens domæne. Efter den anden store forandring, hvor aftenvagterne har fået til opgave, at skulle varme og tilberede maden, er det fra det personlige domæne, at aftenvagterne agerer ud fra. Deres egne følelser og holdninger til de nye forandringer, fylder rigtigt meget og de ser kun begrænsninger. Hvordan får vi aftenvagterne flyttet fra det personlige domæne over i refleksionens domæne, hvor der ikke bare er en sandhed, men mange muligheder. Her kan man være nysgerrig, reflekterende, se tingene fra forskellige perspektiver. Her er alles meninger ligeværdige. Det er en ledelsesopgave, at skabe tydelighed omkring de målsætninger organisationen har i forhold til forandringerne, så vi går i samme retning, altså at køreplanen for forandringen bliver til i handlingens domæne. Det grænseløse arbejdsliv Anders Raastrup Kristensen - Det grænseløse arbejdsliv at lede de selvledende medarbejder Det grænseløse arbejdsliv byder på nogle helt nye udfordringer, som vi skal lære at navigere i, hvis vi skal kunne lede os selv i det grænseløse arbejdsliv. Det er nødvendigt at udvise en høj grad af tillid til medarbejderen. Den selvledende medarbejder skal være: Selvstændig. Side 13 af 22

14 Modig fokuseret. God til at lede egen adfærd. I stand til at evaluere egen performance. Åben for udvikling. Når medarbejderen har medansvar for arbejdet, bliver arbejdet ikke bare arbejde, men noget, som man er personligt forpligtet til overfor kollegaerne. Når det er sagt, er det også utroligt vigtigt, at lederen er nærværende. At lederen er der, når det brænder på eller når medarbejderen har brug for støtte. Lederen skal lytte til problemstillinger, ønsker og andre relevante ting. I forbindelse med første forandring, hvor køkkenpersonalet skulle til at arbejde alene på aktivitetscentrene og demensafsnittet brugte jeg Anders Kristensens teori omkring de selvledende medarbejder. Og med stor succes når man som leder ikke kan være fysisk til stede hele tiden, er det vigtigt at medarbejderen kan arbejde selvstændigt, turde at handle, træffe beslutninger, god til at lede egen adfærd, i stand til at evaluere sin egen performance, god til samarbejde og åben for udvikling. Baglæns strategi N Thygesen, et al. Tillid og magt om at lede og skabe værdi gennem tillid (2008), kapitel 9 Baglæns strategi. Rekylet er strategi, der udøves baglæns. Med tillidsbaseret ledelse har man en baglæns strategi. Med det menes, at der vokser en strategi ud af medarbejdernes praksis. Da det er medarbejderne der er tættes på kerneopgaven, er det også dem der ved mest om, hvordan det er bedst at løse opgaven. At anderkende rekylet, er at anderkende den kraft, man som leder får tilbage fra medarbejderne. Tillid til medarbejderen er en præmis. Hver gang man som leder beskæftiger sig med organisationen, får men noget tilbage fra medarbejderne og det er det vi skal lede ud fra. Modstand mod forandringer er et udtryk for engagement. Det tværgående team kan se muligheder i den nye forandring, som kan styrke samarbejdet på tværs af afdelingerne og borgernes inddragelse i og omkring madsituationen. Side 14 af 22

15 Teori U Otto Scharmer (2007) - Teori U downloade Skal vi lykkes med implementeringen af de nye tiltag nu og i fremtiden, er vi nødt til ikke at sidde fast i fortidens ideer og handlingsmønstre. Vi kan som organisation ikke løse disse eller fremtidens udfordringer med nutidens og fortidens løsninger. Metodevalg Jeg har valgt, at observere aftenvagterne i madsituationen over 4 dage, for at dække alle holdene i de 4 afdelinger. Det har jeg gjort, for at få et billede af, hvor langt vi er nået i implementeringen af opvarmningen af den varme mad om aftenen. Det spørgeskema jeg har udarbejdet til aftenvagterne, var på baggrund af mine observationer som fortalte mig, at en del af aftenvagterne sidder fast i fortidens handlingsmønster. Mine spørgsmål er derfor valgt ud fra 4 D modellen. Man må sætte fokus på udviklingen i forandringsprocessen, altså det der virker og de gode historier. Spørgeskemaundersøgelsen er en kvalitativ, åben undersøgelse, da jeg har brug for at få en forståelse af hver enkelt aftenvagts handlinger, hensigter, værdier og normer i forhold til implementeringen af den varme mad. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag 1 Side 15 af 22

16 Appreciative Inquiry handler i praksis grundlæggende om, at skabe nye ideer. At ændre en organisation/gruppe ved at få den til at se sine egne styrker og succesoplevelser, i stedet for at fokuserer på det, der er gået galt eller ikke fungerer, hvem har gjort det, og hvorfor det gik galt eller ikke fungerede. Fokus på det der fungerer i organisationen Fokus på hvad vi skal gøre i fremtiden. 4-Dmodellen Fokus på forestillinger om den ønskede organisation Forskellen imellem den ønskede tilstand og den eksisterende. Empiri Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen til plejepersonalet i aftenvagten har jeg valgt, at dele op i 3 separate undersøgelser, da personalet som har svaret arbejder under forskellige arbejdsforhold, og derfor har en stor indvirkning på svarene. Ikke at det er en dårlig ting, men det giver et klart billede af, hvor vi kan hente ressourcerne, og styrke til at få forandringsprocessen ordentligt implementeret. 1. personalegruppe: er fra vores rehabiliteringsafdeling. På denne afdeling kommer borgerne ind fra sygehuset, for at blive trænet op, til at komme tilbage i eget hjem. Derfor er der meget stor udskiftning på denne afdeling. Ud fra disse spørgsmål har personalet selv svaret på følgende spørgsmål med følgende svar: Hvad syntes du lykkes godt omkring implementeringen af maden om aftenen? At jeg er mere bevidst om, hvad jeg serverer. At vi selv bestemmer, hvornår vi varmer maden. Side 16 af 22

17 Har du nogle drømme og ønsker; hvis du kunne bestemme, hvordan ville det så se ud? At man gik tilbage til den gamle model. At man havde mere tid til at varme/anrette maden. Hvad tror du vores borgere drømmer/ønsker, og påvirker det dine drømme? At der blev serveret mere moderne mad. Flere grøntsager og salater. Hvad ville du sige skulle ændres, hvis dine drømme/ønsker skulle opfyldes? Flere penge til køkkenpersonalet, så de kunne stå for maden. At maden blev lavet her, men af ernæringsassistenter. At der kan bestilles/afbestilles mad med kort varsel. Hvad kan du gøre for at dine drømme/ønsker opfyldes? Gøre opmærksom på de problematikker der er i forhold til hygiejne. Oplyse ledelsen omkring hygiejne at personalet som varetager pleje, også har med mad at gøre. Mine drømme er, at lave det jeg er uddannet til. 2. Personalegruppe: er fra vores tre plejeboligafdelinger Ud fra disse spørgsmål har personalet selv svaret på følgende spørgsmål med følgende svar: Hvad synes du lykkes godt omkring implementeringen af maden om aftenen? At vores borgere nu har duften ude på afdelingen. At vi selv kan smage maden til. At vi er mere bevidste om, hvad vi serverer. Det har ikke været et ønske fra plejepersonalet, at skulle varme maden. Så intet. Intet, gik alt for stærkt (personale fustrationer). Har du nogle drømme og ønsker; hvis du kunne bestemme, hvordan ville det så se ud? Hvis jeg kunne bestemme, ville vi ikke varme maden. Det ville give bedre tid til beboerne og mindre stress. Side 17 af 22

18 Køkkenuddannet personale = madopgaver. Plejepersonale = plejeopgaver. At maden blev varmet nede i det store køkken. At man gik tilbage til den gamle model. At vi havde mere tid til, at anrette og varme maden så den ser mere indbydende ud. Havde tid til at inddrage vores borgere. Hvad tror du vores borgere drømmer/ønsker, og påvirker det dine drømme? De ønsker god gammeldags mad, og årstidsbestemte retter. Når beboerne er glade påvirker det mig. At kødet er mørt, nye danske kartofler og jordbær. Mad som de spiste i deres eget hjem. At der er tid til hygge i spisesituationen. Hvad ville du sige skulle ændres, hvis dine drømme/ønsker skulle kunne opfyldes? At køkkenpersonalet varmede maden som før, og vi passede borgerne. Politikerne skulle holde op med at sparre på vores område. At vi ikke hele tiden skal prioriterer vores arbejdsopgaver. Hvad kan du gøre for at dine drømme/ønsker opfyldes? Uddannet køkkenpersonale står for maden. Plejepersonalet står for plejeopgaver. Mine drømme er at lave det jeg er uddannet til. Jeg tror ikke jeg kan gøre noget for at det kan lykkes. Jeg føler ikke at jeg har medindflydelse. Vil gerne have medindflydelse på sammensætningen af måltiderne. 3. Personale gruppe: er det tværgående team som blev ansat 1. januar i forbindelse med den sidste omstrukturering, for at afhjælpe på de 3 plejeboligafdelinger. Der er en personale/person hver aften fra det tværgående team. Hvad syntes du lykkes godt omkring implementeringen af maden om aftenen? At den varme mad er et mere naturligt samlingspunkt, og at flere sanser stimuleres. At der er meget reminiscens i samtalerne omkring måltidet. Side 18 af 22

19 Har du nogle drømme og ønsker; hvis du kunne bestemme, hvordan ville det så se ud? At maden var tilgængelig ex. 3 dage af gangen, så vores borgere mere kunne byde ind med hvad de har lyst til lige den dag. Fik mere medbestemmelse mht. sammensætningen. Hvad tror du vores borgere drømmer/ønsker, og påvirker det dine drømme? Mere mad lavet fra friske råvare og mere stegt kød. Måltidssammensætning i forhold til den enkelte borgers smag. Hvad ville du sige skulle ændres, hvis dine drømme/ønsker skulle opfyldes? Større kreativitet, interesse, fleksibilitet fra plejepersonalet. Mere fokus på vigtigheden af anretningen og serveringen. Hvad kan du gøre for at dine drømme/ønsker opfyldes? Italesætte at det ikke behøver at være mere tidskrævende. Vise vejen. Have fokus på at måltidet er en stor fysisk som psykisk sanseoplevelse. Konklusion Maden er et socialt omdrejningspunkt for vores borgere. Det er det, der fylder mest i deres hverdag. Det er højdepunktet på dagen for de fleste, hvad den varme mad er i dag, om kødet er mørt, sovsen for tyk, eller hvornår det er tid for nye danske kartofler. Derfor er det også utroligt vigtigt, at vi som personale gør vores til, at det bliver en god oplevelse. Igennem de 5 moduler i denne uddannelse, har jeg brugt meget tid på, at få den kostfaglige gruppe implementeret i den nye organisationsstruktur. Mine observationer af aftenvagternes frustrationer i forhold til madsituationen, og de svar jeg har fået fra de spørgeskemaer de fik, har givet mig et billede af, hvor vi er i forhold til implementeringen af den varme mad om aftenen, og hvor stor forskel der er på svarene fra de 3 personalegrupper. Side 19 af 22

20 1. personalegruppe Rehabiliteringsafdelingen er en afdeling som kun har været i huset i godt to år. De personaler, der er ansat her, kommer primært fra sygehusvæsnet. De er normalt meget langt fra køkkenrelaterede opgaver. 2. personalegruppe er fra vores 3 plejeboligafdelinger, som generelt ønsker, at tingene var, som de plejede at være: at køkken var køkken, og pleje var pleje. 3. personalegruppe er det tværgående team, som er ansat netop til at se muligheder i de nye forandringer på tværs i organisationen. Ud fra de svar personalegruppe 1 og 2 har svaret, er vi næsten tilbage, hvor vi begyndte. Køkkenopgaver hører til køkkenet, og plejeopgaver hører til plejen. Altså at plejen tænker, at relationer er pleje, og at køkken er overlevelse. Kan den kostfaglige gruppe i samarbejde med det tværgående team, gennem relationel koordinering, integrere egen opgaveløsning ind i den store opgaveløsning, så vi igen har fokus på kerneopgaven, som er, at vores borgeres livskvalitet og sundhed er i centrum? Kan jeg som gruppeleder for den kostfaglige gruppe, flytte aftenvagterne fra det personlige domæne over i refleksionens domæne, så vi i fællesskab kan finde ideer og nye muligheder til, hvordan vi løser kerneopgaven? Kan implementeringen af det gode måltid styrke det tværfaglige samarbejde og skabe meningsfulde aktiviteter i forbindelse med måltidet? Med det mener jeg, at vores borgere sagtens kan være med til: at dække bordet, skrælle gulerødderne, hælde sovsen op, eller komme bøfferne på et fad. At vi inddrager vores borgere i middagssituationen. Altså at vi, igennem vores brobyggende sociale kapital, skaber et godt samarbejde, som er kendetegnet ved fælles sprog, fælles mål og gensidig respekt. Det tværgående team havde i deres svar på implementeringen af den varme mad, nogle rigtige gode ideer, som vi kan arbejde videre med. Bl.a. at maden er tilgængelig i 3 dage i træk, så de kan være med til, at beslutte, hvordan sammensætningen skal være den enkelte dag. Og at borgerne har indflydelse på menu sammensætningen. Det behøver ikke at være mere tidskrævende, og de kan være med til at italesætte de gode ting ved implementeringen. At anerkende rekylet, at anerkende de ideer og drømme, det tværgående team har til implementeringen af den varme mad. Side 20 af 22

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

Social kapital en ressource, der er værd at kende

Social kapital en ressource, der er værd at kende Social kapital en ressource, der er værd at kende Teknologisk Institut 3. Laboratorium 12. januar 2012 Jon Ranheimsæter Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hospitaler under nedskæring 2 hospitaler med 24

Læs mere

Fra sidevogn til kerneopgave

Fra sidevogn til kerneopgave Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Social kapital en ressource det er værd at kende

Social kapital en ressource det er værd at kende Social kapital en ressource det er værd at kende PIONER-projektet Områdeseminarer efterår 2012 S ht, Grontmij A/S Copyrigh Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny

Læs mere

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende TekSam temadag Social kapital - en ressource det er værd at kende SOCIAL KAPITAL EN RESSOURCE DER ER VÆRD AT KENDE I BAR Tirsdag d. 27. maj 2014 Ålborg Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 HVORFOR

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Agenda Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Region Nordjylland - med kommuner 7.933,32 km² 579.829 indbyggere 11 kommuner

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

De 3 fluer og de tre diamanter

De 3 fluer og de tre diamanter Oplæg og drøftelse for DSR Silkeborg 24. januar 2013 v. Michael Munch-Hansen Århus 29.januar 2013 v. Michael Martini Jørgensen Herning 5. februar 2013 v. Michael Munch-Hansen De 3 fluer og de tre diamanter

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE TEMADAG KONFLIKTHÅNDTERING, TRIVSEL OG SOCIAL KAPITAL

FREDERICIA KOMMUNE TEMADAG KONFLIKTHÅNDTERING, TRIVSEL OG SOCIAL KAPITAL FREDERICIA KOMMUNE TEMADAG KONFLIKTHÅNDTERING, TRIVSEL OG SOCIAL KAPITAL PROGRAM 13.00 Velkomst ved Fredericia Kommune og program 13.15 Oplæg om konflikthåndtering og social kapital v/ Dorthe Jensen og

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse De følgende spørgsmål handler om social kapital og indgår i projektet Social kapital i (navn på arbejdsplads eller område, hvor der foretages undersøgelse). Social kapital er de ressourcer, der findes

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Det gode arbejde rummer indflydelse og udviklingsmuligheder og en tilpas mængde krav og udfordringer. Indflydelse handler både om at være med til at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende.

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende. mad til hver dag fra os til dig fra os til dig den mad, vi spiser, er vigtig for vitaminerne og udseendet Go MAD til hver DAG indhold vores livskvalitet. du har måske bedst muligt. vakuumering De daglige

Læs mere

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune 1. Motivation/baggrund for projektet

Læs mere

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3 Side 0 Indholdsfortegnelse side 1 Præsentation side 2 Forord side 3 Indsatsområde 1: Næringsberegning af opskrifter i produktionskøkkenerne, tilpasset normerne for ældrekost/sygehuskost side 4 Indsatsområde

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Kvalitetsstandarder. madservice

Kvalitetsstandarder. madservice xmadservice x Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kvalitetsstandard for Hvem kan få?... 4 Hvad er målet med?... 4 Hvad kan du få hjælp til?... 4 Hvad kan du som udgangspunkt ikke få hjælp til?... 4 Valgmuligheder...

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Søbo.

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Søbo. Rapport vedr. anmeldt tilsyn Søbo. Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af dialogoplysninger fra 2 personalerepræsentanter og 1 gruppeleder, samt gennemført dialogmøde mellem beboere og bruger-

Læs mere

Lindens virksomhedsplan 2012

Lindens virksomhedsplan 2012 Lindens virksomhedsplan 2012 Linden er et aktivitets- og samværstilbud 104 Lidt om Linden. Linden er et aktivitets- og samværstilbud med 18 fuldtidspladser i henhold til serviceloven 104. Pr. 11.august

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Velkommen på Oddense Ældrecenter

Velkommen på Oddense Ældrecenter Velkommen på Oddense Ældrecenter Velkommen: Vi vil gerne byde dig og dine pårørende hjertelig velkommen til Oddense Ældrecenter. Når du læser dette, er du ved at overveje at flytte i plejebolig eller har

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Velkommen til workshop - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Program den 2. juni 2013 Præsentation af konsulenter Foreløbige resultater af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken De seks

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården.

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården. Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården. Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af dialogoplysninger fra 2 personalerepræsentanter og de 2 gruppeledere, samt gennemført dialogmøde mellem beboere og

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Individuelle samarbejdsplaner på botilbud

Individuelle samarbejdsplaner på botilbud Styrk samarbejde om kerneopgaven Arbejdsmiljøkonferencen 2013 Individuelle samarbejdsplaner på botilbud Oplægsholder og kontaktoplysninger Hans Hvenegaard hhv@arbejdsliv.dk Kaia Nielsen kni@teamarbejdsliv.dk

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Frokostplus frokostordning

Frokostplus frokostordning Frokostplus frokostordning Frokost+ tilbyder en indbydende og varieret frokostordning med et stort udvalg, som dækker de flestes behov og ønsker. Høj service, gode råvarer og stor variation er det, der

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

Lean gav flere ressourcer og mere tid

Lean gav flere ressourcer og mere tid - Jeg vil gerne være med til udvikle mine medarbejdere, og jeg har nogle medarbejdere, der vil give deres højre arm for at være med. Plustids Lean Koncept - Ældre, har øget arbejdsglæden, og i forvejen

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

LEDELSE MED SOCIAL KAPITAL

LEDELSE MED SOCIAL KAPITAL LEDELSE MED SOCIAL KAPITAL Henrik Melbye Madsen, Gitte Plougmann, Hans Old Jensen, Charlotte Lindegaard Hansen Udfordringen At finde et koncept, hvor effektivitet og produktivitet hænger positivt sammen

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015 Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dagcenter Center for Psykiatri Skivevej 7 7500 Holstebro Klinisk underviser er Christina Dupont Lunow, telefon 96114734/36, mail: christina.dupont.lunow@holstebro.dk Vi

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere