Hesterejer (Crangon crangon) - køns - og størrelsesfordelinger - i danske fangster og landinger fra Nordsøen, 2000
|
|
- Andreas Olsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hesterejer (Crangon crangon) - køns - og størrelsesfordelinger - i danske fangster og landinger fra Nordsøen, 2 af Per Sand Kristensen og Agnethe Hedegaard Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. For Havfiskeri, DFU-rapport 9-1 Charlottenlund Slot, 292 Charlottenlund.
2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E R 1. Forord...s 3 2. Resumé...s 4 3. Indledning...s 5 4. Materialer og metoder...s 7 5. Resultater...s 8 6. Diskussion og konklusion...s English summary....s Referencer.. s Figurer....s 14 Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 2
3 1. Forord Under ICES (Det Internationale Havforskningsråd) aftaltes det ved arbejdsgruppemødet, som blev afholdt i Newcastle i september 1999, at Danmark, i lighed med de moniteringer og undersøgelse man udfører i de andre medlemslande, skulle gennemføre undersøgelser af størrelses- og kønsfordelingen af hesterejer i danske fangster langs den jyske vestkyst. Danmarks Fiskeriundersøgelser henvendte sig til Danmarks Fiskeriforening, som formidlede kontakt til tre fiskere, der skulle deltage i undersøgelsen. Fiskerne har indsamlet månedlige prøver fra det område (ICES kvadrater) de den pågældende måned hyppigst fiskede på i 2. Danmarks Fiskeriforening, mandskaberne på Perkredes, Lissy Krarup og Svend Åge samt fiskerne Jan Kristensen, Flemming Krarup Jensen og Oluf Stenrøjl Kristensen siges alle tak for det positive samarbejde. Fiskerikontrollen i Hvide Sande og Esbjerg takkes for deres medvirken ved indsamlingen og forsendelse af prøverne. Agnethe Hedegaard takkes for oparbejdning af prøverne og indtastning af data. April, 21. Per Sand Kristensen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 3
4 2. Resumé Det danske hesterejefiskeri er det tredje største inden for EU med en gennemsnitlig årlig landing de seneste 7 år på omkring 2.5 tons, svarende til omkring % af de europæiske landinger af Crangon crangon. Det danske hesterejefiskeri finder sted i Nordsøen langs den jyske vestkyst fra Thyborøn ned til den dansk/tyske grænse og i perioder også syd for denne i internationalt farvand. Der er 26 fartøjer som i dag har licens til at fiske hesterejer i Danmark. Danske fiskere må kun fiske uden for rejelinien i Vadehavet og må kun anvende trawl med veil-net. Begge disse reguleringer betyder en betydelig reduktion i bifangster af fisk i fiskeriet. Fangsterne består for størsteparten af hunner med og uden rogn (49%-98%). Hannerne i fangsterne er generelt meget mindre end hunnerne, og de genudsættes i vid udstrækning ved sorteringen, medens hunnerne holdes tilbage og landes (7%-%). Hunnerne dominerer især i fangsterne i forårs- og sommermånederne og i mindre grad i efterårs- og vintermånederne, hvor hannerne er større end i forårsperioden. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 4
5 3. Indledning Arbejdsgruppen (medlemmer fra: Holland, Tyskland, Belgien, England, Frankrig og Danmark) inden for Det Internationale Havforskningsråd på hesterejefiskeri og livshistorier har de seneste ti år afrapporteret nationale fangster og fiskeriindsats data (effort =LPUE = Landing per Unit effort = landing pr. fartøj pr. havdag) i hesterejefiskerierne omkring Nordsøen. I de årlige arbejdsgrupper afrapporteres og beskrives (Anon. 2) resultaterne af de seneste undersøgelser inden for hestereje fiskerierne og deres biologi. I den seneste arbejdsgrupperapport oplyses, at de samlede landinger fra Nordsøen i 1998 var på ca tons, og heraf udgjorde de danske landinger ca. % eller godt 2.3 tons. EU-flåderne består af omkring 62 fartøjer (uden Frankrig) hvoraf 26 stk. eller ca. 4% er danske fartøjer. Den største andel af flåden udgøres af tyske og hollandske fartøjer. De sidste ti år har landingerne i hesterejefiskeriet været stabile i de fleste flåder omkring Nordsøen udtagen i den belgiske, hvor landingerne pr. fartøj pr. havdag (LPUE) har været faldende. Hollandske og tyske bestandsopmålinger angiver, at bestanden af hesterejer i Nordsøen fra den jyske vestkyst ned til den sydlige del af Nordsøen er mellem. og 7. tons, hvis man i beregningerne anvender en fangsteffektivitet i fiskeredskabet på %. Torske- og hvillingebestandene i Nordsøen konsumerer årligt hesterejer i en størrelsesorden, der svarer til de samlede årlige landinger. Tyske og hollandske undersøgelser viser, at hesterejernes størrelsesfordeling i fangsterne er afhængig af vanddybden på fiskepladsen. De hollandske landinger mellem 1975 og 1995 viser ingen ændringer i størrelsessammensætningen af hesterejer i fangsterne. Tilsvarende observationer gælder også for tyske landinger efter 198. Det danske hesterejefiskeri er fordelt på 26 licenser, hvoraf de 2 er hjemmehørende i Thyborøn, 5 i Hvide Sande, 8 i Esbjerg og 11 i Havneby på Rømø. En række Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 5
6 udenlandske (helt overvejende tyske og hollandske) rejetrawlere fisker hesterejer i dansk internationalt farvand op langs den jyske vestkyst og lander deres fangster i danske fiskerihavne. Deres landinger har i flere år udgjort omkring 5% af de årlige danske landinger eller i gennemsnit ca. 1.2 tons årligt (Kristensen og Wellendorph, 1995). Det danske hesterejefiskeri indledtes i begyndelsen af 196 erne på forsøgsmæssig basis. Fiskeriet tog først rigtig fart i slutningen af 197 erne, hvor op mod 3 fartøjer deltog i fiskeriet (Kristensen og Wellendorph, 1995). Hesterejeforekomsterne i Vadehavet er undersøgt biologiske i 197 erne. Bag disse undersøgelse stod medarbejdere ved Danmarks Fiskeriundersøgelser (Albrechtsen, 198 og Madsen, 198). Baseret på disse undersøgelser blev der indført en række begrænsninger i fiskeriet. Således blev der i 1977 lagt en rejelinie i Vadehavet inden for hvilken, der ikke måtte fiskes efter hesterejer med bomtrawl. De danske fiskere blev ligeledes pålagt kun at anvende trawl, som var udstyret med en sortereanordning (veil-net). Restriktioner som ikke på samme måde gælder for de andre europæiske hesterejeflåder, hvor det tidligere har været frivilligt at anvende trawl med veil-net. Efter 2 er det nu også en regel inden for EU. De seneste 4 år har Danmark deltaget i et par internationale undersøgelser af det europæiske hesterejefiskeri med henblik på en vurdering af bifangster og genudsætninger (Marlen et al, 1997), og den økonomiske betydning dette har for hesterejefiskeriet og for de øvrige konsumfiskerier i Nordsøen (Revill et al, 1999). De nye tiltag og undersøgelse af det danske hesterejefiskeri er således et forsøg på at få større viden om bestandssammensætningen af hesterejer i den danske del af Nordsøen, samt hvordan fiskeriet udøves. Rapporten beskriver den størrelses- og kønsmæssige sammensætning af hesterejer i danske fangster og landinger i løbet af en 9 måneders periode fra marts 2 til december 2. Endvidere beskrives fordelingen af hanner og hunner med og uden rogn i fangsterne, i landingerne og i den del af fangsten, som sorteres fra og genudsættes (discardes). Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 6
7 4. Materialer og metoder I foråret 2 blev tre fartøjer udvalgt i den danske flåde af hesterejefartøjer. En fra hver af de tre vigtigste fiskerihavne for hesterejefartøjer i Danmark, Havneby, Esbjerg og Hvide Sande. Fartøjerne blev bedt om månedlig at udtage en tilfældig prøve fra en tilfældig fangst taget på den fiskeplads de den pågældende måned hyppigst fiskede på og inden sorteringen af denne ombord. Fiskepladserne hvor prøverne er udtaget vises på figur 1a, b og c (s. 18-2). Prøvestørrelsen har hver gang været på ca. 1 kg. Prøverne er frosset ned og afleveret til fiskerikontrollen i h.h.v. Esbjerg og Hvide Sande, som har sendt prøverne til Danmarks Fiskeriundersøgelser til nærmere analyse. I laboratoriet er prøverne tøet op, og rejerne er målt og kønsbestemt. Carapaxlængden (rygskjoldet) på rejerne er målet på en skydelære med 1 mm s nøjagtighed. Hesterejerne er inddelt i millimetergrupper, i hanner og hunner (med og uden rogn) og vejet gruppevis. I beregningen af hvilken andel af fangsten der h.h.v. landes og genudsættes er benyttet at rejer med en carapaxlængde på mm holdes % tilbage ved sorteringen og landes, og mindre rejer genudsættes. Data er indtastet i DFU s database. Data er herefter analyseret i regneark (excel- 2). Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 7
8 5. Resultater Vurderes hesterejefangsterne under et for hele perioden fra marts 2 til december 2 viser fordeling mellem hanner og hunner en klar overvægt af hunner i fangsterne (Fig. 2.). I gennemsnit ligger andelen af hunner mellem 68,6% og 85,% af fangsterne, og hanner udgør således kun mellem 15,% og 31,4% af fangsterne inden denne sorteres ombord på fartøjerne. I gennemsnit udgør andelen af hunner med rogn den største del af fangsterne og ligger mellem 39,8% og 42,8% af fangsterne. Andelen af hunner uden rogn ligger mellem 28,7% og 42,3% af fangsterne. Hen gennem året varierer andelene af hanner og hunner med og uden æg betydeligt. Generelt dominerer hunnerne i alle fangsterne hele året (49% - 98%) (Fig. 3). Hunner og især dem med rogn dominerer (7% - 98%) i fangsterne fra marts til august og især i fangsterne syd for Horns Rev ( Rømø og Esbjerg ), medens dominansen (6%- 9%) er mindre i fangsterne nord for Horns Rev ( Hvide Sande ). I løbet af efteråret udgør hannerne en større andel af fangsterne hos alle de tre fartøjer, som har været med i undersøgelsen (Fig. 3). Samtlige fangster sorteres i en specialbygget sorteretromle ombord på fiskefartøjet inden de rejer, som skal landes, koges. På figur 4, 5 og 6 (s ) ses hvorledes fordelingen hen gennem året fra marts til december af hunner og hanner er forskellige før og efter sorteringen ombord. Figur 4 viser ændringen i sammensætningen af hanner og hunner i fangsten, og i den del der landes. Andelen af hanner i landingerne er betydelig lavere end i fangsten og andelen af hunner tilsvarende større i landingen end i fangsten. Af figur 5 fremgår det, at andelen af hanner i landingerne er betydeligt lavere end i fangsten da hovedparten af dem sorters fra og genudsættes. I forårsmånederne, hvor hannerne er mindre, sorteres en større andel af dem fra fangsten end senere på året, hvor hannerne har vokset sig større (Fig. 5). Omfanget af genudsættelser og landinger er forskellig fra fartøj til fartøj. Til gengæld sorteres størsteparten af hunnerne fra og lands. Mellem 7% og % af hesterejelandingerne består således af hunner. Den Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 8
9 laveste andel af hunner i landingerne ses i august og september, hvor andelen af hunner i fangsterne også er relativ lavere end i de øvrige måneder (Fig. 6). Generelt er rejer fanget længere syd på langs Vadehavet mindre end rejer fanget omkring Blåvand og nord for Horns Rev. Figur 7 viser hvorledes forskellen i størrelsessammensætningen dels målt som carapaxlængde dels som totallængde af rejerne er i fangster i den sydlige del af området ( Rømø ) og i den nordligste del ( Esbjerg og Hvide Sande ). Rejerne varierer mellem 7,8 mm og 11,1 mm i carapax (rygskjold) længden svarende til mellem 43 mm og 62 mm i totallængde. Der er i løbet af året ikke nogen væsentlig forskel i rejernes længdefordeling i fangsterne, men der er en mindre forskel fra fratøj til fartøj. Rejerne hos Esbjerg er generelt større og mindst hos Rømø. Middel carapaxlængden varierer mellem 9,3 mm og,4 mm (Fig. 8). I fangsterne syd for Horns rev dominerer hunner med rogn fangsterne, medens andelen af hunner med rogn og hanner i fangsterne nord for Horns rev er lige dominerende i fangsterne (Fig. 9). For at følge en eventuel vækst hos rejerne fra marts til december 2 er carapaxlængdefordelingen i samtlige fangster opgjort (Fig. a, b, c). I marts er de dominerende carapax længder i fangsterne på 7 og 8 mm for Rømø og Hvide Sande medens de dominerende carapax længder hos rejer fra Esbjerg er mm. I løbet af foråret og sommeren vokser rejerne og i august er de dominerende størrelser af rejer på til 11 mm i carapax længde hos alle tre fartøjer. I august - september viser en mindre størrelse af rejer sig i fangsterne med en carapax længde på omkring 6 til 7 mm (Fig. a, b, c). Når fangsten sorteres, holdes rejer med en carapax længde på mm og derover % effektivt tilbage og bliver landet. Mindre rejer sorteres fra og bliver genudsat. Figur 11, 12 og 13 viser hvordan den vægtmæssige fordelinger mellem rejer som landes, (carapaxlængde mm) og dem der genudsættes (carapaxlængde < mm) er hos de tre fartøjer, som er omfattet af undersøgelsen. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 9
10 Middelindividvægten af de rejer, som genudsættes, er maximalt 1,2 gram. De rejer, som landes, har en middel individvægt mellem 1,5 gram og 5,5 gram. Hannerne i fangsterne er generelt små og vejer mindre end hunner af samme størrelse, og hunner med rogn vejer mere end hunner uden rogn. Rejer fanget nord for Horns Rev vejer i middel en anelse mere end rejer syd for Horns Rev. Middelindividvægtene i fangsterne vokser hen gennem sæsonen fra marts til november. Tilvæksten er tydeligt hos hunnerne (Fig. 14, 15 og 16; s ). Hannerne vejer hen gennem sæsonen i gennemsnit,6 gram til 1,2 gram pr. individ. Hanner er mindst i fangsterne i den sydligste del af området (Fig. 14) og størst i fangsterne mellem Horns Rev og Skallingen (Fig. 15). Hunnerne uden rogn vejer i gennemsnit betydelig mere end hannerne og fra i gennemsnit ca. 1,1 gram til i gennemsnit 2,5 gram pr. individ. Hunnerne med rogn vejer i gennemsnit fra 1,3 gram til 3,2 gram pr. individ. Alle individer under 1,1 gram bliver sorteret fra fangsterne og genudsat (Fig. 14, 15 og 16). Hannerne, i den del af fangsten som landes, har i gennemsnit en individvægt på 1, gram til 1,7 gram. Gennemsnitsvægten for de hunner som landes, og som ikke har rogn, ligger mellem 1,6 gram og 3,1 gram pr. individ. Hunner med rogn, som landes, vejer mellem 1,6 gram og 3,2 gram. I gennemsnit er der nogen forskel i middelindividvægten mellem hunner med æg og hunner uden æg (Fig. 14, 15 og 16). Landingerne af danske hesterejer domineres helt af hunner med og uden rogn, medens hannerne i meget stor udstrækning p.g.a. deres størrelse og lave individvægt sorteres fra og genudsættes (Fig. 17, 18 og 19). smæssigt udgør hannerne mellem 1% og 21% af landingerne så 79% - % genudsættes igen. Hunner uden rogn udgør antalsmæssigt mellem 18% og 91% af landingerne. Hunner med rogn udgør antalsmæssigt mellem 4% og % af landingerne og kun mellem 7% og 49% genudsættes. Billedet er nogenlunde det samme, hvis der anvendes individvægte i beregningerne (Fig. 2, 21 og 22). Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri.
11 6. Diskussion og konklusion Det danske hesterejefiskeri (Crangon crangon) er det tredje største inden for EU med en gennemsnitlig årlig landing de sidste 7 år på omkring 2.5 tons svarende til % af de samlede europæiske landinger af med værdi på i gennemsnit 46 mill. kr. (6.5 mill. EURO). Det er et licentieret fiskeri med i dag 26 licenser. Størsteparten af fartøjerne i flåden er hjemmehørende i Havneby (11) og Esbjerg (8) med et mindre antal i Hvide Sande (5) og Thyborøn (2). Fiskeriet foregår langs den jyske vestkyst fra Thyborøn ned til syd for den dansk-tyske grænse i internationalt farvand. I modsætning til fiskerne i den tyske og hollandske del af Nordsøen er de danske fiskere begrænset i deres fiskeri, som kun må foregå uden for Vadehavet uden for rejelinien, som blev indført i Ud over de arealmæssige begrænsninger er der også restriktioner på redskabet. Danske hesterejefiskere må kun anvende bomtrawl, som er forsynet med en udvigesystem (veil-net), som har til formål at reducere bifangsten af fisk. Fangsterne sorteres ombord på fartøjerne på rysteborde eller i sorteretromler i vand, og de frasorterede rejer og fisk genudsættes straks efter sorteringen. Den del af fangsten, som landes, koges ombord og kommes i poser. Denne undersøgelse har udelukkende fokuseret på målarten i dette fiskeri Crangon crangon. Bifangsterne af fisk i det europæiske hesterejefiskeri er tidligere blevet undersøgt (RESCUE og ECODISC). Fangsterne består overvejende af hunner med og uden rogn, og hanner udgør kun en mindre del af fangsterne. Ved sorteringen af fangsten ombord genudsættes størsteparten af hannerne og en del af hunnerne uden rogn. Landinger består overvejende af hunner med rogn og i et mindre omfang af hunner uden rogn. Hanner udgør kun en forsvindende del af landingerne. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 11
12 7. English summary The Danish brown shrimp fishery is the third most important within the European Community with an annual landing the last 7 years of approximately 2,5 tonnes equal to % of the total European landings of Crangon crangon. The Danish C. crangon fishery is licensed with 26 licenses in 2. The major number of vessels in the fleet is located in the harbours of Havneby at Rømø and Esbjerg and a minor numbers in Hvide Sande and Thyborøn. The fishery takes place in the North Sea along the west coast of the peninsula of Jytland as far down as the Danish-German boarder and even further south and then in international waters. In contrast to the fishermen in the German and Dutch part of the North Sea the Danish fishermen are limited in their fishery. They are not allowed to fish east of the Wadden Sea islands and only west of the Shrimp Line a boarder line enforced in 1977 that separates the Wadden Sea from the North Sea. Besides, the Danish fishermen must only use trawls with sieve-nets or veil-nets to reduce by-catches of fish. The catches are sorted onboard in shaking tables or rotary riddle in seawater with underwater outlet. The landed shrimps are boiled onboard and landed in plastic bags. This investigation has only focused on C. crangon. By-catches of fish in the European brown shrimp fishery are dealt with in earlier reports (RESCUE and ECODISC). The catches consist primarily of females with or without eggs and males are only a minor part of the catches. The main number of males and larger fraction of females without eggs are discarded from the catches by sorting onboard the vessels. The landings consist primarily of females with eggs and to a lesser degree females without eggs and males consists only a minimal part of the landings. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 12
13 8. Referencer Albrechtsen, K Rapport over de fortsatte undersøgelser af fiskeriet på kystrejer (Crangon crangon). Intern Rapport til Danm. Fisk.- og Havun. No pp 48. Anonym, 2. Report of the Working Group on Crangon Fisheries and life History. ICES CM 2/G:11 ACFM, B. pp 56. Kristensen, P.S. og V. Wellendorph Fishery of brown shrimps (Crangon crangon) in Danish Wadden Sea area ( ). ICES Shellfish Committee. CM. 1995/K:45. pp 11. Madsen, K.P Forsøgsfiskeri på hestereje langs den danske vestkyst. Intern Rapport til Danm. Fisk.- og Havu. No pp 24. Marlen, B.van, F. Redant, H. Polet, C. Redcliffe, A.Revill, P.S. Kristensen, K.E. Hansen, H.J.Kuhlmann, S. Reimann, Th. Neudecker and J.C. Brabant Research into Crangon Fisheries Unerring Effect (RESCUE) EU Study 94/44. pp 151. Revill, A., S. Pascoe, C. Redcliffe, S. Reimann, F. Redant, H. Polet, U. Damm, T. Neudecker, P.S. Kristensen and D. Jensen The economic & biological consequences of discarding in the European Crangon fisheries (The Ecodisc Project). EU (DG XIV A:3) financially assisted project No 97/SE/25. pp 117. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 13
14 9. Figurer. Figur 1a, b og c. Kort over vestlige Nordsø langs den jyske vestkyst angiver fangststationerne for de udtagne prøver af hesterejer i hesterejefiskeriet i 2. (NB: Signatur forklaring på figurerne) Figur 2. Den gennemsnitlige procentvise fordeling af hanner og hunner med og uden rogn i de udtagne prøver fra de tre fartøjer som deltog i undersøgelsen i 2. Figur 3. Den procentvise fordeling af hanner og hunner med og uden rogn i udtagne prøver for hver måned fra de fartøjer som deltog i undersøgelsen i 2. Figur 4. Den relative fordeling af hanner og hunner i fangster og i landinger i hesterejefiskeriet i Nordsøen i 2. Figur 5. Den relative fordeling af hanner i fangster og i landinger i hesterejefiskeriet i Nordsøen i 2 fordelt på de tre fartøjer som deltog i undersøgelsen. Figur 6. Den relative fordeling af hunner i fangster og i landinger i hesterejefiskeriet i Nordsøen i 2 fordelt på de tre fartøjer som deltog i undersøgelsen. Figur 7. Den månedlige middel carapax længde (mm) og estimerede totallængde (mm) i fangsterne af hesterejer hos de tre fartøjer som deltog i undersøgelsen. Figur 8. Den størrelsesmæssige fordeling af hesterejer målt i carapax længde (mm) i prøver fra de tre fartøjer som deltog i undersøgelsen. Middel carapaxlængderne er angivet for hvert fartøj. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 14
15 Figur 9. Carapax længden (mm) hos hesterejer (C. crangon) i fangster langs den jyske vestkyst fordelt på hanner og hunner med og uden rogn i perioden marts - december, 2. Figur a. Størrelses- og kønsfordelingen i fangsterne af hesterejer taget i den sydligste del af området hvor det danske fiskeri finder sted i Nordsøen. Figur b. Størrelses- og kønsfordelingen i fangsterne af hesterejer taget i området mellem Horns Rev og Skallingen i 2. Figur c. Størrelses- og kønsfordelingen i fangsterne af hesterejer taget i den nordligste (nord for Horns Rev) del af området hvor det danske fiskeri finder sted i Nordsøen. Figur 11. Middelvægten (g) pr. individ af hesterejer Crangon crangon i fangster i Nordsøen i den sydligste del af fiskeriområdet. De landede og genudsatte størrelser af hesterejer i fangsten er vist. : Viser standardfejl. Figur 12. Middelvægten (g) pr. individ af hesterejer Crangon crangon i fangster i Nordsøen i området mellem Horns Rev og Skallingen. De landede og genudsatte størrelser af hesterejer i fangsten er vist. : Viser standardfejl. Figur 13. Middelvægten (g) pr. individ af hesterejer Crangon crangon i fangster i Nordsøen i området nord for Horns Rev. De landede og genudsatte størrelser af hesterejer i fangsten er vist. : Viser standardfejl. Figur 14. Middelvægt fordelingen pr. måned af hanner og hunner med og uden rogn i danske hesterejefangster (Crangon crangon) fra den sydligste del af fiskeriområdet. Graferne viser fordelingerne i fangsterne før og efter sortering (de der landes, og de der genudsættes). : Viser standardfejl. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 15
16 Figur 15. Middelvægt fordelingen pr. måned af hanner og hunner med og uden rogn i danske hesterejefangster (Crangon crangon) fra fiskeriområdet mellem Horns Rev og Skallingen. Graferne viser fordelingerne i fangsterne før og efter sortering (de der landes, og de der genudsættes). : Viser standardfejl. Figur 16. Middelvægt fordelingen pr. måned af hanner og hunner med og uden rogn i danske hesterejefangster (Crangon crangon) fra fiskeriområdet nord for Horns Rev. Graferne viser fordelingerne i fangsterne før og efter sortering (de der landes, og de der genudsættes). : Viser standardfejl. Figur 17. Den procentvise andel i antal af hanner og hunner med og uden rogn i fangsten af hesterejer (Crangon crangon) i den sydligste del af området som efter sortering ombord - landes og genudsættes. Figur 18. Den procentvise andel efter vægt af hanner og hunner med og uden rogn i fangsten af hesterejer (Crangon crangon) i den sydligste del af området som efter sortering ombord - landes og genudsættes. Figur 19. Den procentvise andel i antal af hanner og hunner med og uden rogn i fangsten af hesterejer (Crangon crangon) i området mellem Horns Rev og Skallingen som efter sortering ombord - landes og genudsættes. Figur 2. Den procentvise andel efter vægt af hanner og hunner med og uden rogn i fangsten af hesterejer (Crangon crangon) i området mellem Horns Rev og Skallingen som efter sortering ombord - landes og genudsættes. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 16
17 Figur 21. Den procentvise andel i antal af hanner og hunner med og uden rogn i fangsten af hesterejer (Crangon crangon) i området nord for Horns Rev som efter sortering ombord - landes og genudsættes. Figur 22. Den procentvise andel efter vægt af hanner og hunner med og uden rogn i fangsten af hesterejer (Crangon crangon) i området nord for Horns Rev som efter sortering ombord - landes og genudsættes. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 17
18 Figur 1a. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 18
19 Figur 1b. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 19
20 Figur 1c. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 2
21 Figur 2. Frekvens (%) 9 8 2,3 15, 31, ,9 42,8 5 39, ,7 42,3 28,7 Rømø Esbjerg Hvide Sande Hanner Hunner med rogn Hunner uden rogn Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 21
22 Figur 3. (%) Marts (%) August Rømø Esbjerg Hvide Sande Rømø Esbjerg Hvide Sande (%) April (%) September Rømø Esbjerg Hvide Sande Rømø Esbjerg Hvide Sande (%) Maj (%) Oktober Rømø Esbjerg Hvide Sande Rømø Esbjerg Hvide Sande (%) Juni (%) November Rømø Esbjerg Hvide Sande Rømø Esbjerg Hvide Sande (%) Juli (%) December Rømø Esbjerg Hvide Sande Rømø Esbjerg Hvide Sande Hanner Hunner med rogn Hunner uden rogn Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 22
23 Figur 4. + Procent (%) 9 Fangster januar februar Årsmiddel Måneder, 2 Procent (%) 9 8 Landinger januar februar Årsmiddel hanner hunner Måneder, 2 Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 23
24 Figur 5. Procent (%) 9 Fangster januar februar Procent (%) 9 Landinger januar februar Rømø Esbjerg Hvide Sande Måneder, 2 Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 24
25 Figur 6. Procent (%) 9 Fangster januar februar Procent (%) 9 Landinger januar februar Rømø Esbjerg Hvide Sande Måneder, 2 Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 25
26 Figur 7. Middel carapaxlængde (mm) januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december Middel totallængde (mm) januar februar marts april maj Rømø Esbjerg Hvide Sande juni juli august Måneder, 2 september oktober november december Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 26
27 Figur 8. Frekvens (%) Rømø C lgd = 9,3 mm 2 18 Hvide Sande C lgd = 9,8 mm Esbjerg C lgd =,4 mm Rømø Esbjerg Hvide Sande Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 27
28 Figur 9. Frekvens (%) "RØMØ" Frekvens (%) "ESBJERG" Frekvens (%) "HVIDE SANDE" Hanner Hunner med rogn Hunner uden rogn Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 28
29 Figur a Rømø Marts April August September Maj Juni November Juli Hanner Hunner med rogn Hunner uden rogn Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 29
30 Figur b. Esbjerg Marts August April Sept ember Carapax læ ngde (mm) Maj Oktober Juni Juli November December Hanner Hunner med rogn Hunner uden rogn Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 3
31 Figur c. Hvide Sande Marts August April September Maj Oktober Juni November Juli December Hanner Hunner med rogn Hunner uden rogn Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 31
32 Figur 11. RØMØ Middel individvægt (g) 6, 5,5 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Genudsættes Landes Figur 12. ESBJERG Middel individvægt (g) 6, 5,5 Genudsættes 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Landes Figur 13. HVIDE SANDE Middel individvægt (g) 6, 5,5 Genudsættes 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Landes Hanner Hunner uden rogn Hunner med rogn Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 32
33 Figur 14. RØMØ Middel individvægt (g) 6, 5,5 Fangst 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Middel individvægt (g) 6, 5,5 Landes 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Middel individvægt (g) 6, 5,5 Genudsættes 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Måneder, 2 Hanner Hunner uden rogn Hunner med rogn Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 33
34 Figur 15. ESBJERG Middel individvægt (g) 6, 5,5 Fangst 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Middel individvægt (g) 6, 5,5 Landes 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Middel individvægt (g) 6, 5,5 Genudsættes 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Måneder, 2 Hanner Hunner uden rogn Hunner med rogn Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 34
35 Figur 16. HVIDE SANDE Middel individvægt (g) 6, 5,5 Fangst 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Middel individvægt (g) 6, 5,5 Landes 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Middel individvægt (g) 6, 5,5 Genudsættes 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Måneder, 2 Hanner Hunner uden rogn Hunner med rogn Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 35
36 Figur 17. RØMØ Andel rejer (antal) der landes -% Andel rejer (antal) der genudsættes -% Måneder, 2 Hanner Hunner uden æg Hunner med æg Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 36
37 Figur 18. RØMØ Andel rejer (vægt) der landes -% Andel rejer (vægt) der genudsættes -% Måneder, 2 Hanner Hunner uden rogn Hunner med rogn Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 37
38 Figur 19. ESBJERG Andel (antal) landede rejer - % Andel (antal) genudsatte rejer - % Måneder, 2 Hanner Hunner uden rogn Hunner med rogn Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 38
39 Figur 2. ESBJERG Andel (vægt) landede rejer - % Andel (vægt) genudsatte rejer - % Måneder, 2 Hanner Hunner uden rogn Hunner med rogn Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 39
40 Figur 21. HVIDE SANDE Andel rejer landes (antal) -% Andel rejer genudsatte (antal) -% Måneder, 2 Hanner Hunner uden rogn Hunner med rogn Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 4
41 Figur 22. HVIDE SANDE Andel rejer landet (vægt) -% Andel rejer genudsatte (vægt) -% Måneder, 2 Hanner Hunner uden rogn Hunner med rogn Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Havfiskeri. 41
Hesterejer ( Crangon crangon) - køns- og størrelsesfordelinger i danske fangster og landinger fra Nordsøen 2000
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 5, 19 Hesterejer ( Crangon crangon) - køns- og størrelsesfordelinger i danske fangster og landinger fra Nordsøen Kristensen, Per Sand; Hedegaard, Agnethe Publication
Læs mereHesterejer (Crangon crangon) - køns - og størrelsesfordelinger - i danske fangster og landinger fra Nordsøen, 2001
Hesterejer (Crangon crangon) - køns - og størrelsesfordelinger - i danske fangster og landinger fra Nordsøen, 21 af Per Sand Kristensen og Agnethe Hedegaard Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri,
Læs mereBlåmuslinge- og stillehavsøstersbestandene i det danske Vadehav efteråret 2006
Blåmuslinge- og stillehavsøstersbestandene i det danske Vadehav efteråret 2006 af Per Sand Kristensen og Niels Jørgen Pihl Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund Slot DK-2920
Læs mereUndervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion
Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals Discard- data Oskar, Jørgen Dalskov DTU Aqua Moniteringssektion Total fangst Mål art Bi- fangst arter Salgbar Ikke salgbar (Under mindstemål) Salgbar Ikke
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereBlåmuslingbestanden i det danske Vadehav efteråret 2000
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 19, 2015 Blåmuslingbestanden i det danske Vadehav efteråret 2000 Kristensen, Per Sand; Pihl, Niels Jørgen Publication date: 2001 Document Version Forlagets endelige
Læs mereGenudlagte blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden 2002
Genudlagte blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden 22 af Per Sand Kristensen Nina Holm Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdelingen for Havfiskeri, Charlottenlund Slot, 292 Charlottenlund.
Læs mereBlåmuslingebestanden i det danske Vadehav efteråret 2004
Blåmuslingebestanden i det danske Vadehav efteråret 2004 af Per Sand Kristensen Niels Jørgen Pihl og Rasmus Borgstrøm Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. For Havfiskeri Charlottenlund Slot DK-2920 Charlottenlund
Læs mereLandinger / landings 117
Landinger / landings Tabel.: Samlede af fisk, krebs- og bløddyr i Danmark Total landings in Danish ports by species 00 Samlede Danske fiskeres Øvrige EU's Tredjelandes Konsum anvendt Anden anvendelse 0
Læs mereLandinger / landings 115
Landinger / landings Tabel.: Samlede af fisk, krebs- og bløddyr i Danmark Total landings in Danish ports by species 00 Samlede Danske fiskeres Øvrige EU's Tredjelandes Konsum anvendt Anden anvendelse 0
Læs mereH2020 DiscardLess ( ) Lessons learnt. Chefkonsulent, seniorrådgiver Erling P. Larsen, DTU Aqua, Denmark,
H2020 DiscardLess (2015-2019) Lessons learnt www.discardless.eu Chefkonsulent, seniorrådgiver Erling P. Larsen, DTU Aqua, Denmark, Fra ændrede fiskeredskaber til cost-benefit analyser Endnu et skifte i
Læs mereICES rådgivning for fiskebestande i 2015.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereKapacitetsreduktion 1.16 Udgåede fartøjer og tildelte midler ved kapacitetstilpasning... 27
243 7DEHORYHUVLJW 'HQGDQVNHILVNHUIOnGH Regional og størrelsesmæssig fordeling af fiskerflåden 1.1 Fartøjer, tonnage, maskineffekt, forsikringsværdi, alder og besætning fordelt på distrikter... 19 1.2 Fartøjer,
Læs mereGenudlægninger af blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 2001
Genudlægninger af blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 21 af Per Sand Kristensen Nina Holm Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund Slot 292 Charlottenlund.
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.12.2008 KOM(2008) 870 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
Læs mereNOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen
Læs mereBILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B 1 ØKONOMISKE FORHOLD I DET DEMERSALE FISKERI...3 Beskrivelse af indtjeningsforhold i det demersale fiskeri udarbejdet
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 273 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs mereGenudlægninger af blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 2000
Genudlægninger af blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 2 af Per Sand Kristensen Nina Holm Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdelingen for Havfiskeri, Charlottenlund Slot, 292 Charlottenlund.
Læs mereKapitel 1 side 2 528.480
Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste
Læs merePalle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund i december 2006
Delrapport, Turen med det chartrede fartøj L151 Pernille Kim, 4.-15. december 2006 Nordsøen 11 dage. Projektet: Fiskeriudsigt for tobis i Nordsøen DFU/HFI 2188 Palle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund
Læs merePandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep
Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence
Læs mereICES rådgivning for af 36
ICES rådgivning for 2015 1af 36 Torsk Forvaltningsplanen skelner mellem Øst og Vestgrønland. Rådgivning opdelt i inden og udenskærs bestand. 500 400 West Greenland offshore East Greenland offshore tch
Læs mereVejledning til landings-pligten for Østersøen
Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af 6. december 2011 om fiskeriets bifangster
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af 6. december 2011 om fiskeriets bifangster I medfør af 10 a, 23, stk. l, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, som bl.a. ændret
Læs mereVejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter
Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte
Læs mereSorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet
Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til
Læs mereBestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua
Undervisning Fiskeribetjente, 5/6-212, Hirtshals Bestandsvurdering d Oskar Hvordan bliver en torskekvote til? Marie Storr-Paulsen DTU Aqua Moniteringssektion ICES ICES er det internationale ti havforskningsråd
Læs mereVejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat
Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset
Læs mereTiårs tabeller / decennium statistics 193
Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks
Læs mereKøbenhavns Universitet. Konsekvenser af omsættelighed på hesterejelicenser Frost, Hans Staby; Andersen, Peder. Publication date: 2018
university of copenhagen Københavns Universitet Konsekvenser af omsættelighed på hesterejelicenser Frost, Hans Staby; Andersen, Peder Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereTAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation
2018 TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation TAC OG KVOTER 2018 KATTEGAT, SKAGERRAK, NORDSØEN, DE VESTLIGE FARVANDE SAMT
Læs mereSand ell survey December/November 2009
Technical University of Denmark Danish Institute for Fisheries Research Survey Cruise leader Date of depart Date of arrival NS Sandeel-survey Dirk C. Tijssen 12/11-2009 05/12-2009 Sand ell survey December/November
Læs mereVejledning til landingspligten for fiskeri efter små pelagiske arter og industriarter i Nordsøen
Vejledning til landingspligten for fiskeri efter små pelagiske arter og industriarter i Nordsøen Version 3.0 af XX. 2019 Indledning: Siden den 1. januar 2015 har alle fangster af industriarter og pelagiske
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 8. februar 27 Sagsnr.: 1874/266163 Folketingets
Læs mereKommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne
Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Erling P. Larsen Chefkonsulent, seniorrådgiver DTU Aqua Discard forbud og sammenhæng med den fælles fiskeripolitik dato, område,
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereVejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat
Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 1.0 af 18. december 2015 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5 English version further down Kim Finne med 11 kg laks Laksen blev fanget i denne uge øst for Bornholm ud for Nexø. Et andet eksempel er her to laks taget
Læs mereUlovligt udsmid i Østersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv
Ulovligt udsmid i stersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv Overblik stersøen er en af verdens største brakvandsområder og er forbundet med Nordsøen via resund, Storebælt og Lillebælt. Blandingen
Læs mereTyklæbet multe. i Danmark. (Chelon labrosus) Biologi og fangster
Tyklæbet multe (Chelon labrosus) i Danmark. Biologi og fangster Notat 2. maj 28 DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri Stig Pedersen / Gorm Rasmussen 1 Indledning. Den tyklæbede multe (Chelon labrosus)er
Læs mereRelativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015
Læs mereHjertemuslinger ( Cerastoderma edule ) på fiskebankerne omkring Grådyb i Vadehavet, 2000
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017 Hjertemuslinger ( Cerastoderma edule ) på fiskebankerne omkring Grådyb i Vadehavet, 2000 Kristensen, Per Sand Publication date: 2000 Document Version Også
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereDet danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Hansen, Frank Ivan Publication date: 1998 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link
Læs mereTiårs tabeller / decennium statistics 165
Tiårs tabeller / decennium statistics 165 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks
Læs mereVejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter
Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster i fiskeri efter industriarter og
Læs mereBeskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013.
Fiskeriet i de 10 største havne målt ud fra værdi 2013:01 3. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 9. september
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereRasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.
Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereTabeloversigt. 1. Den danske fiskerflåde. 2. Fiskeriet og fiskeressourcerne
211 Tabeloversigt 1. Den danske fiskerflåde Regional og størrelsesmæssig fordeling af fiskerflåden 1.1 Fartøjer, tonnage, maskineffekt, forsikringsværdi, alder og besætning fordelt på distrikter... 19
Læs mereTabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 2 % til 171 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 14 % til 30,32 kr./kg.
Fiskeriets bruttoindtjening 2013:12 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 12. Februar 2014 I 2013 var bruttoindtjeningen
Læs mereInstitut for Akvatiske Ressourcer
Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for
Læs mereKrabberådgivning for 2013 og 2014 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik
Krabberådgivning for 213 og 21 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Indikatorer for bestandsstatus Måling af krabber Undersøgelsesskibet Sanna 1 Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til
Læs mereBlåmuslinger (Mytilus edulis L.) i det nordlige Bælthav i 1996 (fiskerizone 30, 31 og 34). Forekomster og fiskeri
Blåmuslinger (Mytilus edulis L.) i det nordlige Bælthav i 1996 (fiskerizone 3, 31 og 34). Forekomster og fiskeri af Per Sand Kristensen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereEksport i mill total
Sælskind % Andre fisk 3% Kammusling 1% Andet 2% Miner 1% Torsk 7% Rejer 54% Krabber 2% Hellefisk 21% Eksport i 29-1.923 mill total (28: 2.48 mill. total) Rådgivning for fiskebestande 212 ICES NAFO Torsk
Læs mereTrolling Master Bornholm 2015
Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af
Læs mereTrolling Master Bornholm 2014
Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereFiskeriets bruttoindtjening 2018:12
Fiskeriets bruttoindtjening 2018:12 25. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeristyrelsen som kilde 04. februar 2019 I 2018 var bruttoindtjeningen
Læs mereFisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder
Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder Temadag: Havet omkring Danmark - tilstand og overvågning Eskild Kirkegaard Tak til Morten Vinther, Martin Hartvig, Anna Rindorf, Per Dolmer, Brian
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 8 % til 176 mio. kr. Gennemsnitsprisen steg med 46 % til 35,28 kr./kg.
Fiskeriets bruttoindtjening 2012:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 28. Februar 2013 I 2012 var bruttoindtjeningen
Læs merePressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse
Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,
Læs mereFORHOLD MELLEM VÆGTEN AF LEVENDE OG FORARBEJDEDE DYBHAVSREJER (Pandalus borealis)
FORHOLD MELLEM VÆGTEN AF LEVENDE OG FORARBEJDEDE DYBHAVSREJER (Pandalus borealis) Udført i samarbejde mellem: DIFTA Dansk Institut for FiskeriTeknologi og Akvakultur GFLK Grønlands Fiskeri Licens Kontrol
Læs mereDanske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter
Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Peder Andersen (med bidrag fra Max Nielsen) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk? Præsentationen 1. Hvad har vi lært?
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 26 % til 139 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget
Fiskeriets bruttoindtjening 2009:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 5. Februar 2010 I 2009 var bruttoindtjeningen
Læs mereFiskeriets bruttoindtjening 2017:12
Fiskeriets bruttoindtjening 2017:12 24. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen som kilde 24. April 2018 I 2017
Læs mereKursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet
Kursus i økosystembaseret forvaltning December 2012 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer
Læs mereVejledning til landings-forpligtelsen for Østersøen
Vejledning til landings-forpligtelsen for Østersøen Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.
Læs mereForsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018
Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018 AnnDorte Burmeister og Camilla Wentzel Teknisk rapport nr. 107, 2019 Titel: Forfatter(e): Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber
Læs mereTrolling Master Bornholm 2014
Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120
Læs merePROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.
PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,
Læs mereKrabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik
Krabberådgivning for 211 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Bestands status indikatorer Måling af krabber Undersøgelsesskibet Adolf Jensen Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til 3 år)
Læs mereForsøg med 140 mm kvadratmaske panel. Af Maria Fenger Pedersen og Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser
Forsøg med 140 mm kvadratmaske panel Af Maria Fenger Pedersen og Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser 2006 Forord Det overordnede formål med at gennemføre dette trawlselektionsforsøg med et 140 mm
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.7.2017 C(2017) 4859 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 13.7.2017 om berigtigelse af visse sprogudgaver af delegeret forordning (EU) 2016/2250 om
Læs mereSALG AF ANTIBIOTIKA I 2016 TIL ALLE HUSDYR I 30 EUROPÆISKE LANDE
Støttet af: SALG AF ANTIBIOTIKA I 216 TIL ALLE HUSDYR I 3 EUROPÆISKE LANDE NOTAT NR. 1829 stod for 3,8 % af husdyrproduktionen i 3 europæiske lande, og hertil brugte vi 1,3 % af den solgte mængde antibiotika
Læs mereFiskebestanden i Frederiksborg Slotssø
Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5
Læs mereMarts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer
Kursus i økosystembaseret forvaltning Marts 2013 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tk Tekniske ik Universitet it t OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer
Læs mereStørrelsessortering af rejer med sorteringsrist
Størrelsessortering af rejer med sorteringsrist Project udført af: Nordic Atlantic Co-operation Bryggjubakki 12, P.O. Box 9, FO-1 Tórshavn Faroe Islands Tel. +8 3 - Fax: +8 3459 nora@nora.fo M.V. Osprey
Læs mereKort & Matrikelstyrelsen 2. maj årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN
Kort & Matrikelstyrelsen 2. maj 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 98-100 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction No
Læs mereØjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen
Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:
Læs mereIndustrilandinger i værdi mio. kr. Konsumlandinger i værdi mio. kr. inkl. blåmuslinger. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
Fiskeriets bruttoindtjening 2013:10 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 13. december 2013 I årets første
Læs mereHelle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut. Kunster Aka Høgh
Helle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut Kunster Aka Høgh Rådgivning for fiskebestande 211 ICES NAFO Torsk Hellefisk Østgrønland, Island, Færøerne Rødfisk Lodde Norsk farvand Fiskeriaftale
Læs mereI forhold til i fjor var bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet reduceret med 20 % og udgjorde 24 mio. kr.. Tilførslerne blev forøget med 17 %.
Fiskeriets bruttoindtjening 2009:04 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 2. juni 2009 I perioden januar
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 5 % til 162 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 6 % til 28,51 kr./kg.
Fiskeriets bruttoindtjening 2014:12 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 11. Marts 2015 I 2014 var bruttoindtjeningen
Læs mere1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereTALEPUNKT. Indledning
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 119 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Internationalt Fiskerikontor Sagsnr..: 7384/453118 Den 2. december
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.
Læs mereK T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-
54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste
Læs mereBestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for
Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for 13-1 Forvaltningsmæssigt er vestkysten inddelt i områder: Upernavik, Disko Bugt - Uummannaq, Sisimiut, Maniitsoq - Kangaamiut, Nuuk - Paamiut
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for
Læs mere1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.
Læs mere