Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. Patologisk anatomi og cytologi
|
|
- Grethe Elisabeth Søgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital og Patologisk Institut, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro Målbeskrivelse 2012 Godkendt 11. juni 2014 af DRRLV 1
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Uddannelsens opbygning Uddannelsens ansættelsessteder herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Kompetencer, lærings og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Obligatoriske kurser og forskningstræning Uddannelsesvejledning Evaluering af den lægelige videreuddannelse Evaluer.dk Inspektorrapporter Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg Nyttige kontakter
3 1. Indledning Specialet patologisk anatomi og cytologi er beskrevet i målbeskrivelsen Her er også speciallægeuddannelsen beskrevet. Speciallægeuddannelsens introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb understøttes ved anvendelse af porteføljen, se også Specielle regionale forhold I Videreuddannelsesregion Nord er der 6 patologiafdelinger. De har alle andel i hoveduddannelsesforløbene, som alle omfatter ansættelser på 2 afdelinger. Patologiafdelingerne på Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital varetager patoanatomisk diagnostik på regionsniveau eller højt specialiseret niveau afhængig af de rekvirerende kliniske afdelingers specialiseringsgrad. Patologiafdelingerne på Sygehus Vendsyssel og Regionshospitalerne Holstebro, Randers og Viborg varetager patoanatomisk diagnostik på hovedfunktionsniveau. I Videreuddannelsesregion Nord er iht. bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet etableret et tilbud om individuel karrierevejledning i forbindelse med den lægelige videreuddannelse. 3
4 2. Uddannelsens opbygning Hoveduddannelsen varer mdr. Indholdet er beskrevet i målbeskrivelsen Uddannelsesprogrammet her angiver, hvordan dette uddannelsesforløb konkret udmøntes på de to patologiafdelinger på hhv. Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Holstebro. 1. ansættelse 2. ansættelse 3. ansættelse Patologisk Institut Aarhus Universitetshospital Patologisk Institut Regionshospitalet Holstebro Patologisk Institut Aarhus Universitetshospital 24 mdr. 12 mdr. 12 mdr. 2.1 Uddannelsens ansættelsessteder herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne 1. og 3. ansættelse: Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital Ansættelsesstedet generelt Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital betjener de kliniske afdelinger på alle enheder under Aarhus Universitetshospital samt praktiserende læger og speciallæger i den østlige del af Region Midtjylland. Organisation af specialet i afdelingen og faglige arbejdsfunktioner Afdelingen er beliggende på to matrikler, en på Aarhus Universitetshospital NBG (Nørrebrogade) og en på Aarhus Universitetshospital THG (Tage Hansens gade). Ansættelsen i Aarhus vil være fordelt på de to matrikler. Afdelingen er organiseret i 3 lægefaglige teams, som igen er underopdelt i 9 subspecialer (søjler). Alle 3 teams har en teamleder. Teamlederen er ansvarlig for teamets daglige lægebemanding, herunder afholdelse af ferie. Hoveduddannelseslægen tilknyttes de forskellige subspecialer i hvert team, så alle kompetencer opnås. Uddannelsen er i høj grad præget af mesterlæreprincippet, således at graden af supervision i starten af hoveduddannelsen er høj og senere i hoveduddannelsen aftagende i takt med opnået erfaring og kompetencetilegnelse. Uddannelseslægen deltager i obduktionsvirksomhed, makroskopisk undersøgelse/udskæring, molekylærpatologisk diagnostik og mikroskopisk undersøgelse/diagnosekodning/svarafgivelse. Uddannelseslægen deltager i multidisciplinære konferencer i forbindelse med de enkelte subspecialeophold, optimalt med fremlæggelse af egne cases. Uddannelseslægen deltager derudover i andre aktiviteter, der sikrer opnåelse af de øvrige kompetencer fx undervisning og ledelse/administration. Undervisning Formaliseret undervisning Afdelingen har undervisningsforpligtigelse overfor medicinstuderende på Aarhus Universitet. To gange ugentligt på NBG og en gang ugentligt på THG bortset fra juli august måned demonstrerer de uddannelsessøgende læger på skift mikroskopiske præparater for de andre læger i afdelingen ved formaliserede morgenmøder. 4
5 En gang pr. måned i semestermånederne er der formaliseret undervisning, hvor de uddannelsessøgende skiftes til at undervise. En gang pr. måned i semestermånederne er der Journal Club, som er obligatorisk for alle uddannelsessøgende læger og Ph.D. studerende. Kurser og kongresser Uddannelseslægen deltager i alle obligatoriske kurser under speciallægeuddannelsen og er hertil sikret frihed med løn samt transport og opholdsudgifter dækket. Forskning Der er gode muligheder for at deltage i forskellige forskningsprojekter. Uddannelseslægen skal som et minimum udarbejde et forskningstræningsprojekt (se 3.3). Uddannelseslæger, der har opnået en akademisk grad, kan søge om dispensation for forskningstræningsprojektet. 2. ansættelse: Patologisk Institut, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro Ansættelsesstedet generelt Patologisk Institut, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro er en del af Hospitalsenheden Vest og servicerer Hospitalsenheden Vest og de praktiserende læger og speciallæger i den vestlige del af Region Midtjylland. Organisation af specialet i afdelingen og faglige arbejdsfunktioner Patologisk Institut i Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro har en blød søjleopdeling med en speciallæge, der primært er ansvarlig for søjlens præparater. Fordelingen er aktuelt Øre næse hals, lunge, thyreoidea, ortopædi, nongynækologisk cytologi Gtrointestinalkanal, mamma Prostata, blære, nyre, melanocytære hudtumorer, cervixcytologi Nonmelanocytære hudpræparater Gynækologi Uddannelsen er i høj grad præget af mesterlæreprincippet med supervision af alle opgaver. Der tilstræbes stigende selvstændighed i udførelsen af opgaver. Uddannelseslægen roterer mellem søjlerne efter forud aftalt skema. Uddannelseslægen deltager i alle funktioner i det daglige arbejde inkl. vejledning, introduktion og (obduktions)supervision af introduktionsreservelæger. Uddannelseslægen skal under uddannelsesforløbet fokusere på kompetencer, som ikke er opnået under uddannelsens første 2 år, men skal også deltage i den mere rutineprægede produktion for at vedligeholde det allerede indlærte og for at opnå en øget rutine i det diagnostiske arbejde. Uddannelseslægen deltager herudover i opgaver til udvikling af øvrige kompetencer. Undervisning Formaliseret undervisning Der afholdes formaliseret undervisning i forbindelse med de ugentlige lægemøder og månedlige personalemøder undtagen i sommerferieperioden. Undervisningen består i systematisk præsentation af præparater gennemgået af afdelingens speciallæger eller den uddannelsessøgende læge. 5
6 Alternativt består undervisningen af litteraturgennemgang eller teoretisk gennemgang af relevant område. Kurser og kongresser Uddannelseslægen deltager i alle obligatoriske kurser under speciallægeuddannelsen og er hertil sikret frihed med løn samt transport og opholdsudgifter dækket. Der kan efter vurdering gives frihed og støtte til andre kurser og konferencer, f.eks. Dansk Patologiselskabs årsmøde. Forskning Der er gives frihed til at arbejde med forskningsprojekter. Uddannelseslægen skal som et minimum udarbejde et forskningstræningsprojekt se 3.3. Uddannelseslæger, der har opnået en akademisk grad, kan søge om dispensation for forskningstræningsprojektet. 6
7 3. Kompetencer, lærings og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse I dette uddannelsesprogram findes en anvisning på, i hvilke delansættelser og hvornår de enkelte kompetencemål senest forventes godkendt. Kompetencemål Konkretisering af mål Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetoder 1 Indhenter nødvendige informationer prædiagnostisk og integrerer samlet viden i den diagnostiske proces 2.1 Kan håndtere frysesnitsprocedure og afgive svar 2.2 Kan udskære og beskrive operationspræparater, inkl. at udtage væv til biobank Integrere tidligere erhvervet patofysiologisk og patogenetisk viden i det diagnostiske arbejde Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for patoanatomisk diagnostik og anvende dem i det diagnostiske arbejde Udtage snit fra ikkekomplicerede og udvalgte komplicerede operationspræparater/biopsier til Frysesnitsundersøgelse Mikroskopere frysesnit og afgive frysesnitsvar Udskære og udforme makro Superviseret dagligt ar 24 Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse år 3. år 4. år Måned Måned Måned
8 3.1 Kan redegøre for, anvende og vurdere diagnostiske metoder og laboratorieteknik 3.2 Kan redegøre for øvrige metoder, der kan bidrage til diagnosticering skopisk beskrivelse på ikkekomplicerede og udvalgte komplicerede operationspræparater iht. gældende rekommandationer. Udtage væv til tumor/biobank Kan håndtere sentinel node Viden om cytologiske teknikker Viden om principper for og anvendelse af immunhistoog cytokemiske undersøgelser, inkl. immunfluorescens Vurdere egnethed og repræsentativitet af histologisk og cytologisk materiale Kan anvende immunhistokemiske paneler bejde
9 4 Kan selvstændigt: ud fra alle prøvetyper i de forskellige organsystemer diagnosticere: de hyppigst forekommende sygdomme i de forskellige sygdomskategorier Viden om principper og indikationer for anvendelse af flowcytometri, elektronmikroskopi, cytogenetiske og molekylærbiologiske undersøgelser Skal kunne foretage patoanatomisk diagnostik på: biopsier, curretage,skrab, spånresektater, resektater, ektomier, cytologisk materiale samt koagelmateriale Inflammatoriske sygdomme og reaktive forandringer, kongenitte lidelser, vækstforstyrrelser, ikkeneoplastiske og neoplastiske forandringer 24 I uddannelsen skal indgå diagnosticering på så bredt et udvalg af organsystemer som muligt. Sammensætningen af organtyper vil være afhængig af hvilke subspecialer, der indgår i hoveduddannelsesforløbet, og hvilke organtyper der således er tilgængelige. Den uddannelsessøgende 9
10 skal have stiftet kendskab til samtlige organtyper, der findes repræsenteret på de afdelinger, der indgår i uddannelsesforløbet. Link til kompetenceliste Hud Mamma Blod og knoglemarv Lymfatiske organer Knogler, led og bløddele 10
11 Hjerte og kar Hoved og hals Nedre luftveje Serøse hinder Fordøjelseskanalen Lever og galdeveje Galdeblære
12 Pancreas Endokrine organer Nyrer og urinveje Mandlige genitalier Kvindelige genitalier og graviditetsprodukter Centrale og perifere nervesystem 12
13 5 Kan udfærdige entydige svar 6 Kan anvende retningslinjer for diagnosticering, kodning og databaseregistrering 7.1 Kan redegøre for principper for eksvisceration 7.2 Kan udføre kompliceret obduktion og udforme obduktionsrapport 7.3 Kan supervisere udførelse af obduktion 8.1 Kan entydigt kommunikere indenfor og udenfor egen afdeling Udfærdige patologibesvarelser som opfylder gældende retningslinjer, og som for klinikerne er entydige I det daglige arbejde at anvende nationale og internationale retningslinjer for udredning og diagnostik klassifikation og stadieinddeling SNOMED kodning Databaseregistrering Redegøre for udførelse af Eksvisceration Udføre en kompliceret voksenobduktion inkl. diagnosticering og afgivelse af svar Vejlede og supervisere yngre kollegers arbejde med obduktion Kommunikere med kolleger, klinikere og øvrige samarbejdspartnere, mundtligt og skriftligt, mhp. at opnå den optimale patientbehandling 8.2 Kan afholde konferencer Fremlægge egne og andres præparater ved konferencer Undervisning af andre
14 8.3 Kan fungere som vejleder Fungere som daglig klinisk vejleder for uddannelsessøgende på lavere niveau 9 Kan samarbejde indenfor og udenfor afdelingen 10.1 Kan redegøre for sundheds væsenets organisation og ressourcer Fungere som hovedvejleder for uddannelsessøgende på lavere niveau Etablere og udvikle samarbejdsrelationer til gavn for det diagnostiske arbejde Vejlede klinikere med henblik på prøvetagning og opfølgning Kan give konstruktiv feedback Kende til afdelingens organisation og tage medansvar for anvendelse af ressourcer i organisationen Kende til patologiens relation til sundhedsvæsenets organisation, ressourcer og prioriteringer
15 10.2 Kan udføre administrative opgaver 11.1 Kan redegøre for sundheds fremmende og forebyggende arbejde 11.2 Kan anvende viden om laboratoriemæssige risici 12 Kan tage aktivt del i kontinuerlig læring, undervisning og vejledning samt udvikling og forskning Tage del i kvalitetsudvikling og patientsikkerhedsarbejde Udføre en konkret ledelsesmæssig/administrativ opgave Redegøre for patologens rolle ved forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Have viden om arbejdsskader og erhvervsbetingede lidelser Have viden om principperne for screeningsundersøgelser Sikre at der i laboratoriet arbejdes i henhold til afdelingens sikkerheds og hygiejneinstruks Opsøge og kritisk vurdere forskningsresultater inden for eget speciale Formulere en problemstilling for et forskningsprojekt med udgangspunkt i en aktuel praksis inden for eget speciale og påvise tilstedeværende og manglende viden Undervisning af andre Undervisning af andre og/eller og/eller
16 Fortolke litteraturens resultater kritisk og anvende resultaterne til en kritisk vurdering af etableret praksis Undervisning af andre og/eller 42 Formidle resultatet af etvidenskabeligt projekt skriftligt og mundtligt Deltage i uddannelsen af kolleger og andet personale Undervisning af andre og/eller og/eller Kan redegøre for lovgivning vedr. patologers arbejde 13.2 Kan anvende medicinsk viden og færdigheder 13.3 Udviser samvittighedsfuldhed 13.4 Kan arbejde efter givne rekommandationer Redegøre for love og andre forordninger, der gælder for patologers arbejde med obduktioner og øvrig diagnostik Anvende medicinsk viden, færdigheder og professionelle holdninger i lægefaglig sammenhæng Udvise omhu og samvittighedsfuldhed i det daglige arbejde, herunder være bevidst om sine egne begrænsninger Følge rekommandationer inden for diagnostik inkl. rapportering til eksisterende databaser Undervisning af andre 360 grades feedback 360 grades feedback 360 grades feedback 360 grades feedback
17 3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted I målbeskrivelsen og er de anbefalede lærings og kompetencevurderingsmetoder beskrevet. Nedenfor følger en uddybning af, hvordan de anbefalede metoder udmøntes lokalt på det enkelte ansættelsessted. Se også 4 Uddannelsesvejledning. 1. og 3. ansættelse: Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital Læringsmetoder Den praktiske uddannelse på patologiafdelingen bygger i høj grad på mesterlæreprincippet. En procedure ses først udført af en mere erfaren læge, derefter udfører uddannelseslægen proceduren under observation af en mere erfaren læge, og til sidst kan uddannelseslægen udføre proceduren selvstændigt. I speciallægeuddannelsen er der en række obligatoriske emne og organrelaterede kurser. Afdelingen tilstræber i så høj grad som muligt, at den søjlerotation, uddannelseslægen skal følge har en tæt tidsmæssig sammenhæng mellem den praktiske uddannelse omkring det enkelte organ og det teoretiske kursus omhandlende samme. I forbindelse med kurserne er der obligatoriske forberedelsesopgaver, og uddannelseslægen har 1 rutinefri dag pr. kursus til forberedelse. Se 3.3. Undervisning af andre Uddannelseslægen deltager løbende i sidemandsoplæring af yngre kolleger omkring obduktion, makroskopisk undersøgelse/udskæring, IT løsninger mm. Uddannelseslægen deltager løbende i demonstrering af mikroskopi præparater for alle læger på matriklen ( 1 gang ugentligt på THG og 2 gange ugentligt på NBG). Uddannelseslægen deltager løbende i Journal Club (se 2.2). Uddannelseslægen deltager løbende i den månedlige formaliserede undervisning for alle læger. Uddannelseslægen har mulighed for at deltage i MDT konferencer. Uddannelseslægen har mulighed for at undervise medicin og tandlægestuderende. Kompetencevurderingsmetoder Kompetenceopnåelsen attesteres i uddannelseslægens Logbog (bagest i Målbeskrivelse 2012) og Kompetenceliste Attestation af søjle /organrelaterede kompetencer attesteres af søjlevejleder i samråd med organområdets øvrige speciallæger. Attestationen skal ske ud for hver rubrik i Kompetencelisten, således at delmål løbende dokumenteres. Attestation af obduktionsrelaterede kompetencer attesteres i logbogen af afdelingens obduktionsansvarlige overlæge i samråd med de øvrige obduktionssupervisorer. Attestation af forskningstræningsprojektets godkendelse attesteres af forskningsvejleder i logbogen samt dokumentet Attestation af gennemført forskningstræning ningstraeningsmodul.aspx. 17
18 Attestation af generelle kompetencer vedr. medicinsk ekspert og alle øvrige kompetencer attesteres i logbogen af en af de 2 hovedvejledere (se 4) i samråd med afdelingens øvrige speciallæger. Makroskopisk undersøgelse/udskæring samt håndtering af frysesnitsprocedure observeres løbende med passende mellemrum af teamvejleder eller superviserende speciallæge i samråd med og efter aftale med uddannelseslægen. I starten af uddannelsesforløbet/teamforløbet observeres tæt, mens observationen aftager i takt med stigende selvstændighed. Den makroskopiske procedure ved obduktioner og hjerneobduktioner observeres løbende af supervisor eller den obduktionsansvarlige/hjerneobduktionsansvarlige overlæge i samråd med og efter aftale med uddannelseslægen. I forbindelse med samtaler med teamvejleder og hovedvejleder samles op på opnåede kompetencer. Makroskopiske og mikroskopiske beskrivelser inkl. kodning gennemgås løbende af den enkelte superviserende speciallæge og bedømmes i henhold til beskreven lokal (E dok) og national (fx guidelines i regi af de forskellige DMCG er) standard. Auditeringen sker i den grad, det er nødvendigt i henhold til kompetenceopnåelsen, dvs. i starten af uddannelsesforløbet/teamforløbet tæt og aftager i takt med stigende selvstændighed. I forbindelse med samtaler med teamvejleder og hovedvejleder samles op på opnåede kompetencer. Som led i supervision med speciallæge over dobbelt eller flerhovedmikroskop drøftes konkrete præparater systematisk i henhold til beskreven lokal (E dok) og national (fx guidelines i regi af de forskellige DMCG er) standard. I starten af uddannelsesforløbet/teamforløbet er den strukturerede samtale omfattende, men i takt med stigende selvstændighed og kompetenceopnåelse bliver den mindre omfattende. I forbindelse med samtaler med teamvejleder og hovedvejleder samles op på opnåede kompetencer. Der foretages en 2 gange i hoveduddannelsen, dvs. i løbet af 1. og 4. år.. Uddannelseslægen udvælger i alt 12 personer, som uddannelseslægen har en aktuel samarbejdsrelation med, fra følgende personalegrupper: 1)speciallæger, 2) yngre læge kolleger, 3) andre (bioanalytikere, sekretærer, kapelpersonale), idet der skal vælges 4 fra hver gruppe. En af afdelingens 2 facilitatorer giver feedback til den uddannelsessøgende på basis af den genererede rapport, og sammen udfærdiger de en kort handleplan med tidsrammer for opsamling. Uddannelseslægen har ansvar for at informere hovedvejleder, evt. teamvejleder om emner, der som led i den udarbejdede handleplan skal tænkes ind i uddannelsesforløbet. Efter hvert obligatorisk kursus i speciallægeuddannelsen sikrer delkursusleder, at kurset kan godkendes. Denne attesterer på uddannelseslægens kursusbevis, at kurset er godkendt jf. gældende retningslinjer. Godkendelse af den samlede kursusrække attesteres af hovedkursusleder. 18
19 2. ansættelse: Patologisk Institut, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro Læringsmetoder Den praktiske uddannelse på patologiafdelingen bygger i høj grad på mesterlæreprincippet. En procedure ses først udført af en mere erfaren læge, derefter udfører uddannelseslægen proceduren under observation af en mere erfaren læge, og til sidst kan uddannelseslægen udføre proceduren selvstændigt. I speciallægeuddannelsen er der en række obligatoriske emne og organrelaterede kurser. Afdelingen tilstræber i så høj grad som muligt, at den søjlerotation, uddannelseslægen skal følge, har en så tæt tidsmæssig sammenhæng mellem den praktiske uddannelse omkring det enkelte organ og det teoretiske kursus omhandlende samme. I forbindelse med kurserne er der obligatoriske forberedelsesopgaver, og uddannelseslægen har 1 rutinefri dag pr. kursus til forberedelse. Se afsnit 3.3. Undervisning af andre Uddannelseslægen deltager i sidemandsoplæring, når yngre kollega findes, omkring obduktion, makroskopisk undersøgelse/udskæring, IT løsninger mm. Uddannelseslægen deltager løbende i undervisning for alle læger i forbindelse med konferencer. Uddannelseslægen har mulighed for at deltage i/afholde anden undervisning omkring konkrete emner for andre personalegrupper, kolleger fra andre specialer inkl. afholdelse af multidisciplinære konferencer mm. Kompetencevurderingsmetoder Kompetenceopnåelsen attesteres i uddannelseslægens Logbog (bagest i Målbeskrivelse 2012) og Kompetenceliste Attestation af søjle /organrelaterede kompetencer attesteres af den speciallæge, der er ansvarlig på søjlen eller af uddannelsesansvarlig overlæge. Attestationen skal ske ud for hver rubrik i Kompetencelisten, således at delmål løbende dokumenteres. Attestation af obduktionsrelaterede kompetencer attesteres i logbogen af uddannelsesansvarlige overlæge i samråd med de øvrige obduktionssupervisorer. Attestation af generelle kompetencer vedr. medicinsk ekspert og alle øvrige kompetencer attesteres i logbogen af hovedvejleder i samråd med afdelingens øvrige speciallæger. Makroskopisk undersøgelse/udskæring samt håndtering af frysesnitsprocedure observeres løbende med passende mellemrum af søjlevejleder eller superviserende speciallæge i samråd med og efter aftale med uddannelseslægen. I starten af uddannelsesforløbet/søjleforløbet observeres tæt, mens observationen aftager i takt med stigende selvstændighed. Den makroskopiske procedure ved obduktioner observeres løbende af supervisor eller den uddannelsesansvarlige overlæge i samråd med og efter aftale med uddannelseslægen. I forbindelse med samtaler med søjlevejleder og hovedvejleder samles op på opnåede kompetencer. 19
20 Makroskopiske og mikroskopiske beskrivelser inkl. kodning gennemgås løbende af den enkelte superviserende speciallæge og bedømmes i henhold til beskreven lokal (e Dok) og national (fx guidelines i regi af de forskellige DMCG er) standard. Auditeringen sker i den grad, det er nødvendigt i henhold til kompetenceopnåelsen, dvs. i starten af uddannelsesforløbet/søjleforløbet tæt og aftager i takt med stigende selvstændighed. I forbindelse med samtaler med uddannelsesansvarlige overlæge samles op på opnåede kompetencer. Som led i supervision med speciallæge over dobbeltmikroskop eller PC skærm koblet på mikroskop drøftes konkrete præparater systematisk i henhold til beskreven lokal (e Dok) og national (fx guidelines i regi af de forskellige DMCG er) standard. I starten af uddannelsesforløbet/søjleforløbet er den strukturerede samtale omfattende, men i takt med stigende selvstændighed og kompetenceopnåelse bliver den mindre omfattende. I forbindelse med samtaler med uddannelsesansvarlig overlæge samles op på opnåede kompetencer. Der planlægges en efter hospitalets lokale retningslinjer. Den uddannelsesansvarlige overlæge giver feedback til den uddannelsessøgende på basis af den genererede rapport, og sammen udfærdiger de en kort handleplan med tidsrammer for opsamling. Uddannelseslægen har ansvar for at informere søjlevejleder og/eller hovedvejleder om emner, der som led i den udarbejdede handleplan skal tænkes ind i uddannelsesforløbet. Efter hvert obligatorisk kursus i speciallægeuddannelsen sikrer delkursusleder, at kurset kan godkendes. Denne attesterer på uddannelseslægens kursusbevis, at kurset er godkendt jf. gældende retningslinjer. Godkendelse af den samlede kursusrække attesteres af hovedkursusleder. 3.3 Obligatoriske kurser og forskningstræning Disse er nationale og overordnet beskrevet i målbeskrivelsen. De er placeret i de første 3 år af hoveduddannelsen. De organiseres via Dansk Patologi Selskab De enkelte kurser og kursusplan for hvert år er detaljeret beskrevet på For yderligere information henvises til det regionale videreuddannelsessekretariats hjemmeside og Sundhedsstyrelsens hjemmeside. De generelle kurser er overordnet beskrevet i målbeskrivelsen. SOL 1 og 3 udmøntes og planlægges regionalt, se nord.dk, og SOL 2 udmøntes og planlægges af Sundhedsstyrelsen, se SOL 1 skal gennemføres i første del af hoveduddannelsen og SOL 2 og 3 i sidste del af hoveduddannelsen. 20
21 Uddannelseslægen skal selv holde sig orienteret om tilmeldingsprocedurer og tilmeldingsfrister mm. Forskningstræning Forskningstræningen i Videreuddannelsesregion Nord er beskrevet på Aftalen om forskningstræningsprojektet (bestående af Projektaftale og Projektbeskrivelse) skal være godkendt af den postgraduate kliniske lektor senest 18 mdr. inde i hoveduddannelsen og være afsluttet med en skriftlig rapport og mundtlig præsentation godkendt af forskningsvejlederen senest 6 mdr. inden speciallægeanerkendelse. Hoveduddannelseslæger, der har opnået en akademisk grad, kan søge om dispensation for forskningstræningsprojektet. 21
22 4. Uddannelsesvejledning 1. og 3. ansættelse: Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital Organisering af den lægelige videreuddannelse samt supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Afdelingen har 1 uddannelsesansvarlig overlæge og 1 uddannelseskoordinerende yngre læge. Alle uddannelseslæger tildeles en hovedvejleder, som enten er en speciallæge eller en uddannelseslæge på højere niveau. Da Patologisk Institut er delt på 2 matrikler, har man i praksis altid en hovedvejleder på matriklen, dvs. man har mindst 2 i sit uddannelsesforløb. Alle afdelingens speciallæger fungerer som daglige kliniske vejledere. Afdelingens uddannelseslæger fungerer også som daglige kliniske vejledere på udvalgte områder og efter kompetence og erfaring. Attestation af opnåede kompetencer sker i henhold til den generelle uddannelsesplan af enten hovedvejleder, funktionsansvarlig (fx obduktionsansvarlig) overlæge eller relevant søjleoverlæge. Afdelingen har en uddannelsesfokuseret arbejdstilrettelæggelse. Rammer for uddannelsesvejledning og udarbejdelse af uddannelsesplan Indenfor de første 14 dage afholdes introduktionssamtale mellem den uddannelsessøgende yngre læge og hovedvejleder, hvor der ud fra afdelingens generelle uddannelsesplan laves en individuel uddannelsesplan for de kommende 3 mdr. Der afholdes samtaler mellem uddannelseslægen og hovedvejleder hver 3. måned, hvor forløbet evalueres, en ny plan lægges, og hvor der hver gang skriftligt tages stilling til, om forløbet forventes godkendt til forventet tid. Større justeringer/evalueringer skal dokumenteres skriftligt, mens mindre justeringer kan aftales mundtligt jvf. Sundhedsstyrelsens Vejledning om kompetencevurdering i den lægelige videreuddannelse Uddannelseslægen har ansvar for, at disse vejledersamtaler afholdes, og at relevante samtaleark med uddannelsesplan udfyldes. Disse kontrasigneres af den uddannelsesansvarlige overlæge, som opbevarer en kopi af disse. 2. ansættelse: Patologisk Institut, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro Organisering af den lægelige videreuddannelse samt supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Afdelingen har 1 uddannelsesansvarlig overlæge. Alle uddannelseslæger tildeles en hovedvejleder, sædvanligvis en speciallæge, men en hoveduddannelseslæge kan evt. varetage hovedvejledning af introduktionslæger. Instituttets øvrige speciallæger fungerer som daglige kliniske vejledere. Attestation af opnåede kompetencer sker af enten hovedvejleder, uddannelsesansvarlig overlæge eller den overlæge, der er ansvarlig på den givne søjle. Instituttet planlægger arbejdstilrettelæggelsen med fokus på erhvervelse af de relevante kompetencer og samtidig vedligeholdelse af allerede opnåede kompetencer. Herudover deltager uddannelseslægen i den daglige rutine efter kompetence. Arbejdet vil desuden tage hensyn til erhvervelse af de forskellige speciallægekompetencer ud over medicinsk ekspert. Rammer for uddannelsesvejledning og udarbejdelse af uddannelsesplan 22
23 Uddannelseslægen har i vid udstrækning ansvar for egen læring, og der udarbejdes i samarbejde med hovedvejlederen eller uddannelsesansvarlig overlæge en skriftlig uddannelsesplan for det 3. år af uddannelsen. Planen vil tage hensyn til allerede opnåede kompetencer og justeres løbende ved samtaler mellem uddannelseslægen og relevant speciallæge. Større justeringer/evalueringer skal dokumenteres skriftligt, mens mindre justeringer kan aftales mundtligt jvf. Sundhedsstyrelsens Vejledning om kompetencevurdering i den lægelige videreuddannelse Uddannelseslægen informerer selv de relevante overlæger om uddannelsesplanen og hvilke områder, der skal sættes fokus på. Den primære plan skal foreligge senest 4 uger efter ansættelsen. Kopi af uddannelsesplanerne opbevares af uddannelsesansvarlige overlæge. 23
24 5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af om de regionale råd for lægers videreuddannelse 1, at de regionale råd for lægers videreuddannelse skal sikre høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse (kap. 1, 2). Til løsning af denne opgave har Rådet flere redskaber, nemlig brugertilfredshed via yngre lægers evaluering af afdelingerne på evaluer.dk og inspektorrapporter for alle afdelinger. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord 2 (DRRLV) vil løbende følge disse evalueringer, ligesom det forventes, at de diskuteres i de regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg 3, hvor specialets postgraduate kliniske lektor (PKL) er formand Evaluer.dk Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse offentliggør yngre lægers evalueringer af uddannelsesstederne elektronisk via system på evaluer.dk. Den enkelte uddannelsessøgende læge skal ved afslutning af hvert delforløb evaluere sit ophold, både hvad angår uddannelsesprogram, herunder uddannelsesplan samt uddannelsesstedet og dets læringsrammer. Evalueringen foregår via evaluer.dk, hvortil den yngre læge modtager log in via mail fra Videreuddannelsessekretariatet. Alle de uddannelsessøgende lægers evalueringer af uddannelsesstederne kan følges via hjemmesiden Den enkelte læges evaluering er anonym og dermed ikke offentligt tilgængelig. Derimod offentliggøres et gennemsnit for alle evalueringer på den uddannelsesgivende afdeling. Uddannelsesansvarlige overlæger har adgang til at se enkeltevalueringer og prosatekst om uddannelsesstedet. For afdelingen er denne prosatekst oftest den mest givende og udviklende del af evalueringerne, mens pointevalueringerne mere tjener til sammenligning på tværs af afdelinger, specialer og hospitaler. Afdelingerne vil løbende anvende disse evalueringer i arbejdet på at forbedre den lægelige videreuddannelse. 5.2 Inspektorrapporter Sundhedsstyrelsen 5 står for inspektorordningen og udsender inspektorer til alle uddannelsesgivende afdelinger ca. hvert 4. år, samt udsender rapporter fra inspektorernes besøg. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af om de regionale råd for lægers videreuddannelse (kap. 2, 7), at DRRLV løbende skal vurdere den enkelte afdelings egnethed som uddannelsessted på baggrund af inspektorrapporterne. Ordningen er et væsentligt element i kvalitetsopfølgningen af den lægelige videreuddannelse på de enkelte hospitaler og afdelinger. Inspek nord.dk/det+regionale+r%c3%a5d 3 nord.dk/pkl/uddannelsesudvalg 4 nord.dk/pkl/funktionsbeskrivelse
25 torrapporterne fremlægges løbende på møder i DRRLV, som via den Postgraduate Kliniske Lektor i de enkelte specialer følger op på inspektorrapporternes konklusioner og anbefalinger i samarbejde med ledelserne på afdelingerne og de uddannelsesansvarlige læger. 5.3 Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg 6 Uddannelsesudvalgene for de enkelte specialer har til formål at drøfte spørgsmål om specialets videreuddannelse på samtlige uddannelsessteder i Videreuddannelsesregionen, herunder at bidrage til sikring af en ensartet høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse på alle uddannelsessteder for specialet. Uddannelsesudvalgene bør derfor løbende drøfte de enkelte afdelingers evalueringer og inspektorrapporter og følge op på disse via PKL i specialet, som også informerer DRRLV. 6 nord.dk/pkl/uddannelsesudvalg 25
26 6. Nyttige kontakter Uddannelsesansvarlige overlæger i Videreuddannelsesregion Nord Der henvises til hjemmesiden for det enkelte ansættelsessted Postgraduat klinisk lektor for patologisk anatomi og cytologi Oversigt findes på hjemmesiden for Center for Medicinsk Uddannelse Dansk Patologi Selskab Sundhedsstyrelsen Den lægelige videreuddannelse Regionale sekretariater for lægelig videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord: nord.dk Videreuddannelsesregion Syd: syd.dk Videreuddannelsesregion Øst: Andre Lægeforeningens karriererådgivning (Karrierecoaching) 26
Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. Patologisk anatomi og cytologi
Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital og Patologisk Institut, Regionshospitalet Viborg Målbeskrivelse 2012 Godkendt
Læs mereLogbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert
Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk
Læs mereUddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal
Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital
UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Benedicte Parm Ulhøi, uddannelsesansvarlig overlæge Januar 2008
Læs mereFunktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital
Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest. Steen Jensen, uddannelsesansvarlig overlæge November
Læs mereMålbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi
Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi Sundhedsstyrelsen Dansk Patologiselskab (DPAS) Marts 2012 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og
Læs mereUddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2014
Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2014 Godkendt den 01. oktober 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3
Læs mereSpecialtandlægeuddannelsen
Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital og Patologisk Institut Sygehus Vendsyssel - Hjørring Astrid
Læs mereRøntgen afdelingen, Næstved Sygehus
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital og Patologisk Institut, Århus Sygehus Århus Universitetshospital
Læs mereUddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Klinisk farmakologi. Klinisk Farmakologisk Afdeling / Aarhus Universitetshospital målbeskrivelsen
Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Klinisk farmakologi Klinisk Farmakologisk Afdeling / Aarhus Universitetshospital 2015 målbeskrivelsen Godkendt den 03.02.2017 af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereVejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer
Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Århus Sygehus Århus Universitetshospital og Patologisk Institut, Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital
Læs mereVejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Juni 2012 Dorte Guldbrand Dorte.g.nielsen@stab.rm.dk 1-30-72-93-12 Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregion Nord Indledning Denne
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Skejby Besøgsdato
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000253 Afdelingsnavn Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital,
Læs mereForskningstræning Intern Medicin Geriatri
Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk-anatomisk Institut. Regionshospitalet Skive
UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk-anatomisk Institut Regionshospitalet Skive Jens Chr. Møller, uddannelsesansvarlig overlæge, januar 2008 1. Indledning
Læs mereUddannelsesprogram. Introduktionsstillingen i Patologisk anatomi og cytologi. Sygehus Sønderjylland
Uddannelsesprogram Introduktionsstillingen i Patologisk anatomi og cytologi Sygehus Sønderjylland På basis af målbeskrivelsen fra marts 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Uddannelsens opbygning...3
Læs mereDASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Forskningstræning Version og udgave:1.1 Dato: 07.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Målgruppe et er en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen jf. Vejledning for
Læs mereMålbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi
Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi Sundhedsstyrelsen Dansk Patologiselskab (DPAS) Marts 2012 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og
Læs mereUddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Herning
Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk klinik, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Herning Målbeskrivelse 2014 Godkendt den 29. oktober 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Benedicte
Læs mereSundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen
VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut Århus Sygehus-Århus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers Benedicte Parm Ulhøi, uddannelsesansvarlig
Læs mereTemaopdelt handlingsplan
NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation
Læs mereUddannelsesprogram. Introduktionsstillingen i Patologisk anatomi og cytologi. Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Uddannelsesprogram Introduktionsstillingen i Patologisk anatomi og cytologi Sydvestjysk Sygehus Esbjerg På basis af målbeskrivelsen fra marts 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens
Læs mereNotat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord
Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for
Læs mereDato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09
Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk
Læs mereKompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af
Læs mereDiagnostik af kræft, betændelse og degeneration er centralt i patologens arbejde.
Introduktion Patologisk anatomi og cytologi er et lægeligt laboratoriespeciale, der diagnosticerer sygdomme og sygdomsforstadier. Der anvendes en kombination af makroskopisk og lysmikroskopisk undersøgelse,
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut Sygehus Vendsyssel
UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut Sygehus Vendsyssel Lisbet Hjorth, uddannelsesansvarlig overlæge, Januar 2008 1. Indledning Patologisk anatomi
Læs mereDET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com
Læs mereStillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelsesansvarlig overlæge
Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelsesansvarlig overlæge Stillingsbetegnelse Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Hospitalsenheden Vest Uddannelsesansvarlig overlæge(
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi, Århus Universitet, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Ingrid Bayer Kristensen, uddannelsesansvarlig lektor,, Århus
Læs mereOnkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH)
Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Klinisk Onkologi Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Godkendt den 1. marts i DRRLV Klinisk
Læs mereIntroduktionsuddannelse i Samfundsmedicin Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital 2013 Målbeskrivelsen
Uddannelsesprogram Introduktionsuddannelse i Samfundsmedicin Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital 2013 Målbeskrivelsen Godkendt den 31.08.2018 af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse
Læs mereDu skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.
SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding
Læs mereFUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg
FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes
Læs mereIntroduktionsuddannelse i klinisk onkologi Kræftafdelingen/Aalborg Universitetshospital Årstal 2013 (målbeskrivelsen)
Uddannelsesprogram Introduktionsuddannelse i klinisk onkologi Kræftafdelingen/Aalborg Universitetshospital Årstal 2013 (målbeskrivelsen) Godkendt den 14.12.2018 af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse
Læs mereUddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland
Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut Århus Sygehus- Århus Universitetshospital Og Patologisk Institut Regionshospitalet Skive Benedicte Parm
Læs mereDEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER
Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925
Læs mereUddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018
Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018 Uddybende beskrivelse af formålet med KBU samt de øvrige punkter kan søges her: https://www.sst.dk/da/uddannelse/kbu/bekendtgoerelser-og-vejledninger
Læs mereInspektorrapport Temaer
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000906 Afdelingsnavn Klinisk Biokemisk Afdeling Viborg Hospitalsnavn Hospitalsenhed Midt Besøgsdato
Læs mereUddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest
Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern medicin Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 07.01.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereForskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd
Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Formål: Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og
Læs mereDET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD VIDEREUDDANNELSESSEKRETARIATET
Uddannelsesudvalg i klinisk mikrobiologi Dato Sagsbehandler E-mail Sagsnummer 21. september 2016 Rasmus Elgaard Petersen Rasmus.petersen@stab.rm.dk 1-30-72-8-15 Uddannelsesudvalgsmøde i Klinisk Mikrobiologi
Læs mereUddannelsesprogram. for Introduktionsstilling i. Karkirurgi. Hjerte- lunge -karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Karkirurgi Hjerte- lunge -karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 13. maj 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1.
Læs mereKlinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord
Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Stillingsbeskrivelse: Navn Generelt Professorat i Videreuddannelsesregion Nord ved Center for Medicinsk Uddannelse
Læs mereKBU Kompetencevurderingsskemaer
KBU Kompetencevurderingsskemaer Kort brugsvejledning: Kompetencevurderingsskemaerne på de følgende sider relaterer sig til de 16 kompetencer som skal opnås i KBU uddannelsen jf. målbeskrivelsen fra 2016.
Læs mereUddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Karkirurgi Karkirurgisk afdeling Sygehus Lillebælt, Kolding
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Karkirurgi Karkirurgisk afdeling Sygehus Lillebælt, Kolding INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens opbygning... 4 2.1 Præsentation af uddannelsens
Læs mereHoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital 2013 Målbeskrivelsen
Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital 2013 Målbeskrivelsen Godkendt den 31.08.2018 af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse
Læs mereKlinisk fysiologi og nuklearmedicin
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi
Læs mereDET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat
Læs mereFaglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Læs mereLægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord
Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen
Læs mereUdkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb
Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark december 2012 Indholdsfortegnelse: Indledning...
Læs mereHåndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb
Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord!"#$%&$ $'() () * 18. august 2006 2-15-7-06 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Baggrund og afgrænsning
Læs mereBehov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Odense Universitets Hospital Neurologisk
Læs mereKompetencevurderingsmetoder i specialet patologisk anatomi og cytologi
Kompetencevurderingsmetoder i specialet patologisk anatomi og cytologi Marts 2015 Kompetencevurderingsmetoder i Patologi Indholdsfortegnelse 1. Baggrund side 3 2. Generelt om kompetencevurdering side 3
Læs mereUKYL workshop. Hvordan bidrager UKYL erne til udvikling af vejledere? Årsmøde Aarhus Universitetshospital. Region Midtjylland
UKYL workshop Hvordan bidrager UKYL erne til udvikling af vejledere? Årsmøde 2016 Program Velkomst Hvilke opgaver hører til hovedvejlederfunktionen? UKYL'ens rolle i afdelingens uddannelsesvejledning Mål:
Læs mereUddannelsesprogram. Videreuddannelsesregion Syd. Introduktionsuddannelsen i retsmedicin. Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet
Uddannelsesprogram Videreuddannelsesregion Syd Introduktionsuddannelsen i retsmedicin Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet August, 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning side 3 2.1 Uddannelsens
Læs mereUddannelsesprogram. Introduktionsuddannelse i Akutmedicin Akutafdeling /Regionshospitalet Horsens Målbeskrivelsen 2018
Uddannelsesprogram Introduktionsuddannelse i Akutmedicin Akutafdeling /Regionshospitalet Horsens Målbeskrivelsen 2018 Godkendt den 04.05.2018 af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indledning
Læs mereDette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.
Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling
Læs mereEvaluer.dk. Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen. Sekretariatschef Lise Møller. Videreuddannelsesregion ØST
Evaluer.dk Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen Sekretariatschef Lise Møller Systemer for evaluering af den lægelige videreuddannelse Inspektorordningen Indført i 1997 som en frivillig ordning
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i.. Afdeling / hospital / praksis Årstal (Målbeskrivelsen)
Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i.. Afdeling / hospital / praksis Årstal (Målbeskrivelsen) Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indledning (dette afsnit
Læs mereUddannelsesprogram for. introduktionsstilling i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved. Patologisk Institut Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Patologisk Anatomi og Cytologi ved Patologisk Institut Sygehus Sønderjylland, Sønderborg 2008 1. Indledning Patologisk Anatomi og Cytologi er et diagnostisk
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato
Læs mereVIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Lægefaglig indstilling til det obligatoriske forskningstræningsmodul i Region Nord.
Lægefaglig indstilling til det obligatoriske forskningstræningsmodul i Region Nord. Specialets navn: Gynækologi og obstetrik Postgraduat klinisk lektor: Inge Marie Møller-Skuldbøl Ansættelsessted: HEH,
Læs mereDET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15
Læs mereUddannelsesprogram for. introduktionsstilling i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved. Klinik for Patologisk Anatomi Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg
Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Patologisk Anatomi og Cytologi ved Klinik for Patologisk Anatomi Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg 2008 1 1. Indledning Patologisk Anatomi og Cytologi er et diagnostisk
Læs mereIntroduktionsuddannelse i klinisk immunologi Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital 2016
Uddannelsesprogram Introduktionsuddannelse i klinisk immunologi Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital 2016 Godkendt den 02.03.2018 af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indledning
Læs mereRøntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med
Læs mereAnbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Anbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb Version og udgave:2.1 Dato: 15.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Jf. Bekendtgørelse nr. 1257 af 25/10/2007 er
Læs mereStillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelseskoordinerende Yngre Læge
Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelseskoordinerende Yngre Læge Stillingsbetegnelse Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Hospitalsenheden Vest Uddannelseskoordinerende
Læs mereP U F. PUFDen Pædagogisk Udviklende Funktion. Virksomhedsgrundlag for. i Region Øst. Medicinsk ekspert. Samarbejder. Kommunikator.
Virksomhedsgrundlag for Den Pædagogisk Udviklende Funktion i Region Øst Medicinsk ekspert Samarbejder Kommunikator Akademiker Sundhedsfremmer Leder/administrator Professionel P U F 1 2 3 4 5 6 7 Fra vision
Læs mereDen obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel
Læs mereUddannelsesprogram. for introduktionsuddannelse i. patologisk anatomi og cytologi
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse i patologisk anatomi og cytologi Patologiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital På basis af Målbeskrivelsen fra marts 2012 1 Indhold Marts 2016 1. Indledning...
Læs mereBasiskursus for tutorer. Sys Melchiors, praktiserende læge, AMU Helle Ibsen, Praktiserende læge, PUF-lektor Region Syd
Basiskursus for tutorer Sys Melchiors, praktiserende læge, AMU Helle Ibsen, Praktiserende læge, PUF-lektor Region Syd Program dag 1 Introduktion. Egne erfaringer og forventninger. Praktiske forhold omkring
Læs mereVIDEREUDDANNELSE VIDEREU. . Sagsbehandler. Sagsnr. Oktober 2015 Karen Norberg
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREU IDEREUDDANNELSESREGION DDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Karen Norberg
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Patologiafdelingen Herlev-Gentofte Hospital. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000340 Afdelingsnavn Patologiafdelingen Herlev-Gentofte Hospital Hospitalsnavn Herlev-Gentofte Hospital
Læs mereDEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER
DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 5. november 2006 2-15-7-06
Læs mereSPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING
1 SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING En spørgeskemaundersøgelse blandt hoveduddannelsessøgende vedrørende opnåede kompetencer og uddannelsesmiljø 2 Forfattere og publikation
Læs mere1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...
Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...
Læs mereHolstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008
Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i retsmedicin/patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i retsmedicin/patologisk anatomi og cytologi, Århus Universitet, Århus Sygehus/Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Ingrid Bayer Kristensen, uddannelsesansvarlig
Læs mereUddannelsesprogram. Introduktionsstilling Intern Medicin. Infektionsmedicinsk afdeling/aalborg Universitetshospital. 2013 målbeskrivelsen
Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern Medicin Infektionsmedicinsk afdeling/aalborg Universitetshospital 2013 målbeskrivelsen Godkendt den 04.03.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3
Læs mereEvaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav.
Evaluering af uddannelsesforløbene Den Kliniske Basisuddannelse og Almen Medicin Hospitalsenheden Vest Evaluering af den Lægelige videreuddannelse ved Hospitalsenheden Vest skal følge Sundhedsstyrelsens
Læs mereIntroduktionsuddannelse i Neurokirurgi Neurokirurgisk afdeling NK Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2017
Uddannelsesprogram Introduktionsuddannelse i Neurokirurgi Neurokirurgisk afdeling NK Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2017 Godkendt den 23.06.2017 af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse
Læs mereUrologi. Faglig profil Urologi
Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling
Læs mereIntroduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation
Læs mereReferat. til møde i Arbejdsmedicin, uddannelsesudvalg 11. januar 2018 kl. 11:30 i Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Alle 15, mødelokale 17
HR 7. februar 2018 /THOCHT Referat til møde i Arbejdsmedicin, uddannelsesudvalg 11. januar 2018 kl. 11:30 i Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Alle 15, mødelokale 17 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1
Læs merePersonlig uddannelsesplan
Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk
Læs mereDato Sagsbehandler og telefon Sagsnr. 20/11-17 Kasper Clausen Referat
Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Videreuddannelsessekretariatet Dato Sagsbehandler E-mail og telefon Sagsnr. 20/11-17 Kasper Clausen kascla@rm.dk 21440397 1-30-72-141-15
Læs mere