UNDERSØGELSE AF EFFEKTEN AF ØGET BRUGERINDFLYDELSE PÅ OVERFØRSTERGÅRDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERSØGELSE AF EFFEKTEN AF ØGET BRUGERINDFLYDELSE PÅ OVERFØRSTERGÅRDEN"

Transkript

1 UNDERSØGELSE AF EFFEKTEN AF ØGET BRUGERINDFLYDELSE PÅ OVERFØRSTERGÅRDEN

2 Signe Groth Andersson og Sofie Stage Undersøgelse af effekten af øget brugerindflydelse på Overførstergården Platform for brugerindflydelse, Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Undersøgelsen er gennemført som led i projekt Platform for brugerindflydelse. Projektet har til formål at udvikle og videreudvikle metoder, der skal sikre en højere grad af indflydelse for brugere af sociale tilbud. Platform for brugerindflydelse er støttet af Helsefonden og Det Obelske Familiefond og gennemføres af Socialt Udviklingscenter SUS.

3 3 Indhold INDHOLD... 3 FORMÅL MED UNDERSØGELSEN... 4 OVERFØRSTERGÅRDEN SOM CASE... 4 EFFEKTUNDERSØGELSE I TRE DELE INDKREDSNING AF INDIKATORER FOR EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE PÅ BRUGERNIVEAU, MEDARBEJDERNIVEAU OG LEDELSESNIVEAU KVANTITATIV FØR- OG EFTERMÅLING AF NIVEAUET AF BRUGERINDFLYDELSE KVALITATIV UNDERSØGELSE AF FORANDRINGER PÅ DE SYV OMRÅDER... 7 FORANDRINGSANALYSE: HVILKE FORANDRINGER HAR OVERFØRSTERGÅRDENS ARBEJDE MED BRUGERINDFLYDELSE MEDFØRT?... 7 RESULTATERNE FRA BINDEKS- MÅLINGERNE... 8 RESULTATERNE FRA DE KVALITATIVE INTERVIEWS... 9 Sociale relationer og netværk... 9 Åbenhed og gennemsigtighed i organisationen Ansvar og ejerskab Arbejdsmiljø Anerkendelse af brugernes ressourcer HVAD SIGER ALT DETTE NOGET OM? REFERENCER... 12

4 4 Indledning Som led i projekt Platform for brugerindflydelse har Socialt Udviklingscenter SUS undersøgt effekten af øget brugerindflydelse på Overførstergården, et herberg for hjemløse. I 2013 arbejdede Overførstergården i samarbejde med de hjemløses landsorganisation SAND og SUS med at øge brugerindflydelsen på stedet. Det gav os en unik mulighed for at undersøge relevante forandringsområder før og efter indsatsen, og på den måde undersøge effekten af arbejdet. Organisationer arbejder ofte ud fra, at brugerindflydelse per definition er godt. Forestillingen er, at brugerindflydelse spiller en aktiv rolle i forhold til brugernes livskvalitet (Holm et al., 1994). Vi har antagelser om, hvad brugerindflydelse betyder for brugere, medarbejdere og organisationer, men vi har ikke undersøgt dem. Vi ved derfor reelt ikke, hvad effekten af øget brugerindflydelse er. Svaret på, hvad effekten af øget brugerindflydelse er, findes ikke umiddelbart i forskningen. Her har fokus primært været på, hvordan man skaber brugerindflydelse, og på antagelser om effekten af brugerindflydelse (se fx Bjerge 2005; Laurberg og Burmølle 2007; Holm & Perlt, 2003; Holm et al., 2000). Undersøgelsen på Overførstergården er et skridt på vejen til at generere viden om effekten af det arbejde, der gøres for at øge brugerindflydelsen for socialt udsatte mennesker, der er brugere af velfærdssystemet. Formål med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen var at undersøge effekten af brugerindflydelse på tre niveauer: 1. Brugerniveau 2. Medarbejderniveau 3. Ledelsesniveau. Formålet var desuden at udarbejde og teste et redskab, der kan bruges til at måle effekten af brugerindflydelse i en række sammenhænge. Endelig skulle effektundersøgelsen generere brugbar viden om betydningen af øget brugerindflydelse i forhold til at kvalificere projekter med fokus på brugerindflydelse i fremtiden. Overførstergården som case Overførstergården er et midlertidigt botilbud for mænd og kvinder mellem 18 og 67 år, der er hjemløse, har alkoholproblemer og/eller psykosociale vanskeligheder. Overførstergården har plads til 19 beboere, og gennemsnitstiden for et ophold er 3-6 måneder. Medarbejderne tæller 12 fastansatte, 7 vikarer og 3 praktikanter (Overførstergården, 2012). Beboerne på Overførstergården valgte fire områder, på hvilke de ønskede at sætte fokus på brugerindflydelse: Regler, Aktiviteter, Den støtte, der gives til beboerne, og Hvordan vi taler med hinanden.

5 5 På disse områder blev der gennemført en måling med det elektroniske spørgeskema Bindeks 1, og på baggrund af resultaterne arbejdede Overførstergården i en periode på 10 måneder med at øge brugerindflydelsen på to af områderne; Regler og Aktiviteter. Effektundersøgelse i tre dele Undersøgelsen blev designet med den ambition at producere viden om den sandsynlige effekt af brugerindflydelse (Krogstrup 2011). Undersøgelsen blev gennemført i 2013, den bestod af tre dele: 1. Indkredsning af områder, hvor det kan være relevant at lede efter en effekt af øget brugerindflydelse (forandringsområder) samt indikatorer for denne effekt. (Litteratursøgning og interviews). 2. Kvantitativ dataindsamling en før- og eftermåling af niveauet af brugerindflydelse. (Elektronisk spørgeskemaundersøgelse med Bindeks). 3. Kvalitativ dataindsamling en før- og eftermåling af temperaturen på de syv indkredsede områder, hvor der forventes at være en effekt. (Interviews med beboere, medarbejdere og ledelse på Overførstergården). Før- og eftermålingerne gav mulighed for at vurdere, om graden af brugerindflydelse var øget i perioden, og mulighed for at se, om der var udsving på de syv forandringsområder i samme periode. Ændringer på de syv områder, fx beboernes sociale relationer og beboernes oplevelse af ansvar og ejerskab, i perioden kunne så ses i forhold til ændring i graden af brugerindflydelse i samme periode. Undersøgelsesforløbet er skitseret i figur 1 nedenfor. Herefter beskrives de tre dele nærmere. Figur 1: Undersøgelsesforløbet 2013 Januar Februar Marts- oktober November KvanVtaVve data Kvanjtajv Bindeks- undersøgelse Overførstergården arbejder med at øge brugerindflydelsen Kvanjtajv Bindeks- underøgelse KvalitaVve data Indkredse områder og indi- katorer for effekt Kvalitajve interviews med beboere, personale og ledelse Overførstergården arbejder med at øge brugerindflydelsen Kvalitajve interviews med beboere, personale og ledelse 1 Bindeks er et elektronisk spørgeskema 1, som gør det muligt at måle brugerindflydelsen på bestemte områder samt at se, hvor der blandt beboerne er størst ønske om øget indflydelse.

6 6 1. Indkredsning af indikatorer for effekten af brugerindflydelse på brugerniveau, medarbejderniveau og ledelsesniveau Et vigtigt led i undersøgelsen var at identificere de områder, som øget brugerindflydelse kan forventes at have en effekt på, samt at udvikle indikatorer for effekten af brugerindflydelse. Forandringsområder og indikatorer, som kunne danne grundlag for den kvalitative del af før- og eftermålingen. For at indkredse forandringsområder og udarbejde indikatorer for effekten af brugerindflydelse afdækkede vi først den aktuelle viden om effekten af brugerindflydelse 2. Det blev gjort via en litteratursøgning og ved interviews med videnspersoner på området samt interviews med brugere, medarbejdere og ledelse på Overførstergården. Desuden gennemførte vi interviews med projektgruppen på Overførstergården om deres målsætninger og forventninger i forbindelse med arbejdet med at øge brugerindflydelsen på stedet deres forandringsteori. Ud fra afdækningen identificerede vi syv områder, på hvilke øget brugerindflydelse kan forventes at føre til forandring. Vi har i undersøgelsen kaldt disse områder de syv forandringsområder 3 : 1. Bevidsthed om egne behov Brugerne bliver mere bevidste om og bedre til at udtrykke egne behov. 2. Ansvar og ejerskab Brugerne oplever større ansvar for hinanden, medarbejdere og ledelse, og de får mere ejerskab for bo- eller dagtilbuddet. 3. Initiativ og spontanitet Brugerne bliver mere initiativrige, og brugere og medarbejdere bliver mere spontane. 4. Arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø for medarbejdere og ledelse bliver bedre. 5. Sociale relationer og netværk Brugernes sociale relationer og netværk styrkes også til medarbejdere og ledelse. 6. Åbenhed og gennemsigtighed i organisationen Der kommer større åbenhed og gennemsigtighed på bo- eller dagtilbuddet på tværs af brugere, medarbejdere og ledelse. 7. Anerkendelse af brugernes ressourcer Medarbejdere og ledelse anerkender og trækker mere på brugernes ressourcer. 2 Se notat: Afdækning af viden om effekten af brugerindflydelse, Platform for brugerindflydelse, For en oversigt over de syv forandringsområder og de antagelser og kilder, de bygger på, se notatet: Afdækning af viden om effekten af brugerindflydelse, Platform for brugerindflydelse,

7 7 2. Kvantitativ før- og eftermåling af niveauet af brugerindflydelse De kvantitative før- og eftermålinger blev gennemført som spørgeskemaundersøgelser med bruger- indflydelsesindekset Bindeks. Det er et prædefineret elektronisk spørgeskema, der måler niveauet af brugerindflydelse på en række udvalgte områder 4. En Bindeks- måling giver kvantitativ information om, hvor meget brugerindflydelse henholdsvis beboere, medarbejdere og ledelse oplever, der er på en række på forhånd definerede områder. Overførstegården valgte at måle niveauet af brugerindflydelse på områderne Regler, Aktiviteter, Den støtte, der gives, og Hvordan vi taler med hinanden. Overførstergården gennemførte en Bindeks- måling på disse områder ved projektstart (januar 2013) og efter et lille år (november 2013). Det gav mulighed for at bruge første måling som baseline i forhold til den anden måling et år efter. 3. Kvalitativ undersøgelse af forandringer på de syv områder Forandringerne på de syv på forhånd definerede områder, dvs. effekten af den formodede øgede brugerindflydelse i perioden, indkredsede vi i en række kvalitative fokusgruppeinterviews med henholdsvis brugere, medarbejdere og ledelse på Overførstergården. Vi interviewede alle tre grupper i to omgange (februar og november 2013). Efter hver af de to interviewrunder gennemgik vi optagelser og referater. Først for at beskrive en baseline på de syv forandringsområder før Overførstergården satte gang i arbejdet med at øge brugerindflydelsen. I anden runde for at spore, om der var sket forandringer på de syv områder i løbet af projektperioden. Til sammen gav de to interviewrunder viden om, hvilke forandringer der var sket på de syv områder i den periode, Overførstergården arbejdede med at øge brugerindflydelsen på stedet det vil sige den sandsynlige effekt af den formodede øgede brugerindflydelse. Forandringsanalyse: Hvilke forandringer har Overførstergårdens arbejde med brugerindflydelse medført? De to før- og eftermålinger (den kvantitative Bindeks- måling og den kvalitative interviewundersøgelse) gav et overblik over forandringer i forhold til niveauet af brugerindflydelse samt på de syv forandringsområder. I dette afsnit giver vi først et kort rids af de forandringer, der var at spore i henholdsvis den kvantitative del og den kvalitative del af undersøgelsen. Efterfølgende er der en gennemgang af de mest fremtrædende forandringer på de syv forandringsområder, som kan formodes at have en sammenhæng med det arbejde, Overførstergården har gjort i perioden for at øge brugerindflydelsen. 4 Bindeks er udviklet af Socialt Udviklingscenter SUS i tidligere sammenhæng og i tæt samarbejde med brugere af boformer for hjemløse. Bindeks bruges blandt andet af SAND, de hjemløses landsorganisation, til udvikling af boformer for hjemløse (SAND 2012). Bindeks er frit tilgængeligt på

8 8 Resultaterne fra Bindeks-målingerne Overførstergården valgte at måle niveauet af brugerindflydelse på fire områder: Regler, Aktiviteter, Den støtte, der gives, og Hvordan vi taler med hinanden. I perioden for undersøgelsen (10 måneder) blev der arbejdet med områderne Regler og Aktiviteter, men med en forventning om, at arbejdet også kunne påvirke de andre områder. Bindeks- målingen blev derfor udført på alle fire områder igen i anden omgang. Bindeks- målingerne viste kun en lille forandring i niveauet af brugerindflydelse i løbet af perioden. Hertil skal siges, at det er en forholdsvis kort periode, der måles på, og at opstartsfasen af en sådan udviklingsproces kan være træg. Både medarbejderne og ledelsen på Overførstergården oplevede da også, at det først var i sidste del af undersøgelsesperioden, at udviklingsinitiativerne rigtigt begyndte at tage form og virke. Bindeks- resultaterne viste: Der er sket en lille samlet udvikling i niveauet af brugerindflydelse i løbet af perioden. Der er størst udvikling i ledelsens og personalets oplevelse af niveauet af brugerindflydelse. Beboerne oplever kun på to ud af fire områder, at brugerindflydelsen er øget i løbet af perioden (på områderne Aktiviteter og Den støtte, som gives). Beboernes ønske om brugerindflydelse er steget på de fire områder. Samlet set kan der spores en lille stigning ikke markant i niveauet af brugerindflydelse i det lille år, der er gået mellem måling 1 og 2. På alle fire områder oplever beboerne, i mindre grad end personalegruppen og ledelsen, at brugerindflydelsen er øget i løbet af perioden. Beboerne oplever, at de har fået lidt mere indflydelse på fælles aktiviteter og den støtte, de modtager. Mod forventning viste undersøgelsen også, at beboerne oplever, at niveauet af brugerindflydelse er faldet for så vidt angår indflydelse på de regler, der er på stedet, samt hvordan man taler med hinanden.. Hertil skal siges, at beboerudskiftningen I perioden mellem de to målinger kan have spillet en rolle i forhold til resultatet. Adspurgt om, hvor meget indflydelse beboerne bør have på de forskellige områder, er ledelsen generelt, sammenlignet med både beboerne selv og personalet, mest åbne i forhold til, hvor meget indflydelse beboerne skal have. Dette kan ses i relation til, at det er ledelsen på Overførstergården, der har taget initiativet og drevet processen for øget brugerindflydelse. Resultaterne viser desuden, at beboernes ønske om indflydelse er steget på alle fire områder i løbet af perioden. En forklaring på dette kan være, at det øgede fokus på brugerindflydelse har givet rum for refleksion over og mere bevidsthed om brugerindflydelse. Større bevidsthed om, hvad der er muligt og dermed et endnu større ønske om mere indflydelse. Dette kan også være medvirkende til, at der i perioden ikke er en markant stigning i beboernes oplevelse af niveauet af brugerindflydelse. Større bevidsthed om, hvad det er muligt at have indflydelse på, kan give anledning til en kritisk forholden sig til niveauet af brugerindflydelse generelt. I virkeligheden et positivt tegn.

9 9 Resultaterne fra de kvalitative interviews På baggrund af analyserne af de kvalitative før- og efterinterviews kunne vi tegne et billede af en række tendenser til forandringer på de områder, vi havde indkredset før undersøgelsen (jf. De syv forandringsområder side 6). Nedenfor skitseres de tendenser, der var mest fremtrædende. Umiddelbart ser det ud til, at der er sket en positiv forandring på forandringsområderne Ansvar og ejerskab, Sociale relationer og netværk, Åbenhed og gennemsigtighed i organisationen og Anerkendelse af brugernes ressourcer i løbet af perioden. Det ser samtidig ud, som om der er en uventet bieffekt på området Arbejdsmiljø. Nogle af medarbejderne oplever mindre grad af indflydelse i forhold til beboerne og kan derfor føle sig lidt sat af. Overordnet fremgår det af interviewene, at: Relationen mellem beboere og medarbejdere er blevet styrket. Beboerne har større forståelse for arbejdsgange og regler. Beboerne tager ansvar for hinanden. Beboerne udviser større ejerskab for Overførstergården. Øget brugerindflydelse kan sætte medarbejderne i en klemme. Medarbejderne og ledelsen har lyst til at inddrage beboerne og deres ressourcer. Nedenfor gennemgås forandringerne nærmere. Sociale relationer og netværk Relationen mellem beboere og medarbejdere er blevet styrket. Både medarbejdere og beboere oplever, at relationen mellem beboere og medarbejdere er blevet mere ligeværdig. Der er mulighed for, at medarbejdere og beboere kan være sammen om flere aktiviteter. Det er stadig oftest medarbejderne, der tager initiativet til aktiviteter, men beboerne er mere bevidste om deres egen rolle i forhold til at bakke op om aktiviteterne. Beboerne er i højere grad opmærksomme på, at de også har et ansvar i forhold til at skabe en god relation til medarbejderne. Det er ikke kun medarbejderne, der skal sørge for god stemning og en god relation. Beboerne oplever, at medarbejderne er blevet mere lydhøre og mere tilgængelige. Medarbejderne er blevet mere nuancerede i deres reaktioner på eksempelvis, hvorfor beboerne ikke tager mere initiativ, eller på kritik og problematiseringer fra beboernes side. Medarbejderne har større forståelse for beboerne, deres reaktioner og ønsker. Beboerne beskrives som samarbejdspartnere af medarbejderne.

10 10 Åbenhed og gennemsigtighed i organisationen Beboerne har større forståelse for arbejdsgange og regler. Beboerne har større bevidsthed om arbejdsgange fx i forhold til, hvorfor ledelse og medarbejdere opfordrer til, at alle forslag går gennem beboerrådet. Beboerne oplever, at der er kortere fra tanke til handling: Får en beboer en god idé eller har et forslag til en ændring, tager det kortere tid end før at få det gennemført. Det motiverer. Beboerne oplever stadig i nogen grad træghed i beslutningsprocesser, ved at ledelsen skal godkende det, der koster penge. Dette til trods for, at ledelsen fortæller, at der hver måned er 4000 kr. til rådighed, som beboerne frit kan anvende til forskellige aktiviteter. Beboerne har selv været med til at udforme reglerne og finder dem generelt meningsfulde. Ansvar og ejerskab Beboerne tager ansvar for hinanden. Lange eftermiddage, som beboerne tidligere beskrev som et tidspunkt, hvor man gik hinanden lidt på nerverne, opleves som mere harmoniske. Beboerne udtrykker større respekt for hinandens behov og grænser, og de er bevidste om den indflydelse, de har på stemningen på stedet. De er mere bevidste om deres egen rolle i forhold til at skabe god stemning på Overførstergården, indbyrdes og i relationen til medarbejdere og ledelse. Beboerne udviser større ejerskab for Overførstergården. Beboerne udtrykker i højere grad, at de oplever et ansvar for at passe på stedet og for at behandle hinanden og medarbejderne ordentligt. Beboerne oplever, at det at få ansvar for forskellige opgaver styrker selvtilliden samt tilliden mellem beboere og medarbejdere. Medarbejderne oplever, at beboerne godt kan lide at tage ansvar for fx at vise nye rundt. Men at ikke alle tager ansvar for deres gøremål, som er betegnelsen for de pligter, beboerne har i hverdagen, fx i forhold til at deltage i rengøring, madlavning mv. Ledelsen oplever, at beboerne er gode til at træde til og hjælpe, når der er akut behov for det. Arbejdsmiljø Øget brugerindflydelse kan sætte medarbejderne i en klemme. Generelt beskrives arbejdsmiljøet på Overførstergården som godt, bortset fra at nogle medarbejdere oplever kontrol fra ledelsen, som kan være stressende. Der er i den henseende ikke de store forandringer at spore ved interviewene før og efter. Derimod er det interessant at, i takt med, at indflydelsen og ansvaret hos beboerne er øget, oplever nogle af medarbejderne, at de er sat lidt af. De synes ikke, at indflydelse og ansvar fra ledelsen til medarbej- derne er fulgt med i samme grad, og det oplever nogle som et tegn på mistillid fra ledelsens side. Her er det altså en uventet negativ bieffekt af den øgede brugerindflydelse at spore. Denne forandring giver et vigtigt

11 11 tip om, at det er vigtigt at medtænke og involvere alle aktører i organisationen, når man arbejder med at øge brugernes indflydelse, da dette også kan have stor indflydelse på fx medarbejdernes hverdag. Anerkendelse af brugernes ressourcer Medarbejderne og ledelsen har lyst til at inddrage beboerne og deres ressourcer. Beboerne oplever, at det at få ansvar for forskellige opgaver styrker selvtilliden samt tilliden mellem beboere og medarbejdere. Nogle medarbejdere omtaler beboerne som samarbejdspartnere, og det omtales generelt som meningsfuldt og værdifuldt at involvere beboerne. Ledelsen oplever, at beboerne er gode til at træde til og tage ansvar, når der er akut behov for det, men ikke altid for gode til at tage ansvar for sig selv. Hvad siger alt dette noget om? Som det fremgår ovenfor, har der vist sig nogle mærkbare forandringer på en række områder over perioden for undersøgelsen. For at kunne koble det til niveauet af brugerindflydelse og rent faktisk sige noget om effekten af øget brugerindflydelse, skal disse forandringer ses i forhold til resultaterne fra Bindeks- målingerne. Bindeks- målingerne viser, at der kun ses en lille stigning i niveauet af brugerindflydelse i perioden. Derfor kan forandringerne på de nævnte områder ikke siges at have en tydelig sammenhæng med en helt konkret oplevelse af øget brugerindflydelse. Der vil være bedre mulighed for at sige noget om denne sammenhæng ved at lade undersøgelsen strække sig over en længere periode, så der er mulighed for at arbejde i længere tid med at øge brugerindflydelsen. Eller ved at lave løbende målinger, så det er muligt at følge udviklingen over længere tid, så udsving på grund af udskiftningen af beboere bliver mindre fremtrædende. Derimod kan resultaterne sige noget om, at det at sætte fokus på brugerindflydelse og arbejde på at øge niveauet af brugerindflydelse påvirker flere steder i organisationen også før de helt konkrete resultater af øget brugerindflydelse er klare og tydelige. Overførstergården har efter undersøgelsen arbejdet videre med at øge brugerindflydelsen på flere af de udvalgte områder og det kan forventes, at der nu er større forandringer både i forhold til niveauet af brugerindflydelse og på de syv forandringsområder.

12 12 Referencer Bjerge, Bagga, 2005, Empowerment og brugerinddragelse i praksis, Aarhus: Center for Rusmiddelforskning. Dahler- Larsen, P., 2003, Opskrift på virkningsevaluering, I: Dahler- Larsen, Per og Krogstrup, Hanne Kathrine, 2003, Nye veje i evaluering, Viborg: Academica, Kapitel 4. Holm, Per et al., 1994: Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik. Århus: Systime. Holm, Per et al., 2000: KUBI KvalitetsUdvikling gennem BrugerIndflydelse. København: Socialt Udviklingscenter SUS. Holm, Per & Perlt, Birger, 2003, Når forandring er målet om KUBI: KvalitetsUdvikling gennem BrugerIndflydelse. I: Bengtsson, Steen et al., 2003, Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse. AKF Forlaget. Krogstrup, Hanne Kathrine, 2011, Kampen om evidens, København: Hans Reitzel Forlag. Laurberg, Ask Sveistrup og Burmølle, Stine Hvid, 2007, Brugerindflydelse på 110 boformer for hjemløse i Danmark, København: Fonden Projekt UDENFOR og SAND. Overførstergården, 2012, tilgået d SAND, 2012, Hvad skal vi have at spise, og hvem skal bestemme det?, Sandsiger (nyhedsbrev), nr. 06 juni 2012, SAND de hjemløses landsorganisation. tilgået d Weiss, C. H., 1998, Evaluation, 2. udgave, Upper Saddle River: Prentice Hall inc.

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne BRUGER INDFLYDELSE DK Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne Spørgeskema til at måle forandringer på syv områder, når sociale tilbud arbejder med Om spørgeskemaet Mange bo- og dagtilbud arbejder

Læs mere

NOTAT OM PILOTTEST AF

NOTAT OM PILOTTEST AF BRUGER INDFLYDELSE DK NOTAT OM PILOTTEST AF SPØRGESKEMA TIL AT MÅLE FORANDRINGER PÅ SYV OMRÅDER, NÅR SOCIALE TILBUD ARBEJDER MED BRUGERINDFLYDELSE Mål forandringerne på syv områder Mange bo- og dagtilbud

Læs mere

GUIDE TIL MERE BRUGERINDFLYDELSE

GUIDE TIL MERE BRUGERINDFLYDELSE GUIDE TIL MERE BRUGERINDFLYDELSE Guide til mere brugerindflydelse Platform for brugerindflydelse, Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Tekst: Sussi Maack og Maria Trangbæk Ahrensburg Foto: Danahøj, Nordhøj

Læs mere

PLATFORM FOR BRUGERINDFLYDELSE MOD MERE VIDEN

PLATFORM FOR BRUGERINDFLYDELSE MOD MERE VIDEN PLATFORM FOR BRUGERINDFLYDELSE MOD MERE VIDEN Platform for brugerindflydelse - mod mere viden Slutrapport, juni 2015 Karen Thougård Pedersen og Tina Hjulmann Meldgaard Socialt Udviklingscenter SUS, 2015

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Vejledning. Boformer for hjemløse

Vejledning. Boformer for hjemløse Vejledning Boformer for hjemløse Indhold 2 Hvad er BINDEKS?... 3 Hvordan ser BINDEKS ud?... 3 Hvad kan BINDEKS?... 3 Før I måler... 4 Måling... 5 Udvikling... 5 Måling igen... 5 Fastholdelse... 6 Handleplan...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Oktober 2009. STOP mobning

Oktober 2009. STOP mobning Oktober 2009 STOP mobning Formidling og fastholdelse af gode resultater i forlængelse af projekter om forebyggelse og håndtering af mobning på danske arbejdspladser Afsluttende notat: Status og projekterfaringer

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune

Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune Oplægget Horsens Kommunes tilgang til resultat- og effektmåling Projektstart og forløb Modellen i praksis Medarbejderperspektivet Læring,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Smartphones til borge. Evaluering af Remind forsøget i Skanderborg Kommune

Smartphones til borge. Evaluering af Remind forsøget i Skanderborg Kommune Smartphonestilborge remedadhd EvalueringafRemindforsøgeti SkanderborgKommune SMARTPHONESTILBORGEREMEDADHD EvalueringafRemindforsøgetiSkanderborgKommune KonsulentChristianeBundegaardPetersen Christiane.petersen@stab.rm.dk

Læs mere

Et praksis perspektiv på evidens

Et praksis perspektiv på evidens Et praksis perspektiv på evidens - Hvordan kan borgerens og omsorgsmedarbejderens hverdag se ud, når evidens er på dagsordenen? Klaus Bjerre Kyllingsbæk, forstander Helhedstilbuddet Bank Mikkelsensvej

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen Projekttitel: Projekt Ældre Milliard. Projektleder: Ruth Siersbæk. Projektgruppe: Puljepigerne. Læsevejledning: SMTTE modellen er oprindeligt udviklet i Norge,

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger?

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Pjecen kan fås hos: Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade 13 1364 København K Tlf.: 33 93 44 50 www.sus.dk Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Rundt om

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Plejecenter Egebo årsberetning 2007

Plejecenter Egebo årsberetning 2007 Plejecenter Egebo årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

TILSYN JONSTRUPVANG 2013

TILSYN JONSTRUPVANG 2013 Den Sociale Virksomhed TILSYN JONSTRUPVANG 2013 Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 27. juni

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Kommunikativ omsorgsetik

Kommunikativ omsorgsetik Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Referat af SANDs generalforsamling 2013

Referat af SANDs generalforsamling 2013 Referat af SANDs generalforsamling 2013 Odense. D. 26.3.13. Dagsorden iht. vedtægterne 1. Valg af dirigent og referent 2. Valg af stemmetællere 3. Bestyrelsens beretning 4. Aflæggelse af regnskab og fremlæggelse

Læs mere

Virksomhedsplan Solbakken

Virksomhedsplan Solbakken Virksomhedsplan Solbakken Indhold Indledning 2 Om Voksenhandicap. 3 En god by for alle 3 Den aktive borger 3 Medborgerskab 3 Social kapital 3 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv. 3 Borgeren bliver

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Evalueringsnotat. August 2011

Evalueringsnotat. August 2011 Evalueringsnotat August 2011 Socialt Udviklingscenter SUS: www.sus.dk ADHD-Foreningen: www.adhd.dk Evaluering af projektet Unge med ADHD - fastholdelse i job Baggrund Socialt Udviklingscenter SUS har i

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche Referat af møde i Udsatterådet Tidspunkt: 5. februar 2015 kl. 13:00 16:00 Sted: Blå Kors, Jægergårdsgade 2a, 8000 Aarhus C Deltagere: Kjeld Holm (formand), Aarhus Stift Michael Alber (næstformand), Kofoeds

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Evaluering af MindSpring København

Evaluering af MindSpring København EVALUERINGSNOTAT Emne: Evaluering af MindSpring København Afdeling: Center for Udsatte Flygtninge Udarbejdet af: Mads Ted Drud-Jensen Udgivelsesdato: 29.01.2015 Evaluering af MindSpring København Indhold

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen

BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen Problembaggrund Togpersonalets arbejdsmiljø påvirkes i stigende grad af passagernes opførsel Konsekvens: Sygemeldinger Længerevarende fravær Utryg arbejdsplads Målsætningen

Læs mere

Socialtilsyn. Ib Poulsen Socialt Lederforum

Socialtilsyn. Ib Poulsen Socialt Lederforum Socialtilsyn Ib Poulsen Socialt Lederforum 1 Folketingets partier ønsker med aftalen, at der skal ske grundlæggende ændringer af godkendelsen af og tilsynet med de sociale tilbud mv. Partierne er enige

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Opholdsstedets navn Damkjærgård Dato 24.11.2011 Journalnummer 16.03.26-K09-68-07 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Læs mere

Facilitering i krydsfeltet mellem evaluering og læring - når visuelle stilladser støtter organisatorisk læring

Facilitering i krydsfeltet mellem evaluering og læring - når visuelle stilladser støtter organisatorisk læring Facilitering i krydsfeltet mellem evaluering og læring - når visuelle stilladser støtter organisatorisk læring Evaluering Læring Visuelle stilladser DES Læringsseminar den 12. september 2014 Læringsseminaret

Læs mere