UNDERSØGELSE AF EFFEKTEN AF ØGET BRUGERINDFLYDELSE PÅ OVERFØRSTERGÅRDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERSØGELSE AF EFFEKTEN AF ØGET BRUGERINDFLYDELSE PÅ OVERFØRSTERGÅRDEN"

Transkript

1 UNDERSØGELSE AF EFFEKTEN AF ØGET BRUGERINDFLYDELSE PÅ OVERFØRSTERGÅRDEN

2 Signe Groth Andersson og Sofie Stage Undersøgelse af effekten af øget brugerindflydelse på Overførstergården Platform for brugerindflydelse, Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Undersøgelsen er gennemført som led i projekt Platform for brugerindflydelse. Projektet har til formål at udvikle og videreudvikle metoder, der skal sikre en højere grad af indflydelse for brugere af sociale tilbud. Platform for brugerindflydelse er støttet af Helsefonden og Det Obelske Familiefond og gennemføres af Socialt Udviklingscenter SUS.

3 3 Indhold INDHOLD... 3 FORMÅL MED UNDERSØGELSEN... 4 OVERFØRSTERGÅRDEN SOM CASE... 4 EFFEKTUNDERSØGELSE I TRE DELE INDKREDSNING AF INDIKATORER FOR EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE PÅ BRUGERNIVEAU, MEDARBEJDERNIVEAU OG LEDELSESNIVEAU KVANTITATIV FØR- OG EFTERMÅLING AF NIVEAUET AF BRUGERINDFLYDELSE KVALITATIV UNDERSØGELSE AF FORANDRINGER PÅ DE SYV OMRÅDER... 7 FORANDRINGSANALYSE: HVILKE FORANDRINGER HAR OVERFØRSTERGÅRDENS ARBEJDE MED BRUGERINDFLYDELSE MEDFØRT?... 7 RESULTATERNE FRA BINDEKS- MÅLINGERNE... 8 RESULTATERNE FRA DE KVALITATIVE INTERVIEWS... 9 Sociale relationer og netværk... 9 Åbenhed og gennemsigtighed i organisationen Ansvar og ejerskab Arbejdsmiljø Anerkendelse af brugernes ressourcer HVAD SIGER ALT DETTE NOGET OM? REFERENCER... 12

4 4 Indledning Som led i projekt Platform for brugerindflydelse har Socialt Udviklingscenter SUS undersøgt effekten af øget brugerindflydelse på Overførstergården, et herberg for hjemløse. I 2013 arbejdede Overførstergården i samarbejde med de hjemløses landsorganisation SAND og SUS med at øge brugerindflydelsen på stedet. Det gav os en unik mulighed for at undersøge relevante forandringsområder før og efter indsatsen, og på den måde undersøge effekten af arbejdet. Organisationer arbejder ofte ud fra, at brugerindflydelse per definition er godt. Forestillingen er, at brugerindflydelse spiller en aktiv rolle i forhold til brugernes livskvalitet (Holm et al., 1994). Vi har antagelser om, hvad brugerindflydelse betyder for brugere, medarbejdere og organisationer, men vi har ikke undersøgt dem. Vi ved derfor reelt ikke, hvad effekten af øget brugerindflydelse er. Svaret på, hvad effekten af øget brugerindflydelse er, findes ikke umiddelbart i forskningen. Her har fokus primært været på, hvordan man skaber brugerindflydelse, og på antagelser om effekten af brugerindflydelse (se fx Bjerge 2005; Laurberg og Burmølle 2007; Holm & Perlt, 2003; Holm et al., 2000). Undersøgelsen på Overførstergården er et skridt på vejen til at generere viden om effekten af det arbejde, der gøres for at øge brugerindflydelsen for socialt udsatte mennesker, der er brugere af velfærdssystemet. Formål med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen var at undersøge effekten af brugerindflydelse på tre niveauer: 1. Brugerniveau 2. Medarbejderniveau 3. Ledelsesniveau. Formålet var desuden at udarbejde og teste et redskab, der kan bruges til at måle effekten af brugerindflydelse i en række sammenhænge. Endelig skulle effektundersøgelsen generere brugbar viden om betydningen af øget brugerindflydelse i forhold til at kvalificere projekter med fokus på brugerindflydelse i fremtiden. Overførstergården som case Overførstergården er et midlertidigt botilbud for mænd og kvinder mellem 18 og 67 år, der er hjemløse, har alkoholproblemer og/eller psykosociale vanskeligheder. Overførstergården har plads til 19 beboere, og gennemsnitstiden for et ophold er 3-6 måneder. Medarbejderne tæller 12 fastansatte, 7 vikarer og 3 praktikanter (Overførstergården, 2012). Beboerne på Overførstergården valgte fire områder, på hvilke de ønskede at sætte fokus på brugerindflydelse: Regler, Aktiviteter, Den støtte, der gives til beboerne, og Hvordan vi taler med hinanden.

5 5 På disse områder blev der gennemført en måling med det elektroniske spørgeskema Bindeks 1, og på baggrund af resultaterne arbejdede Overførstergården i en periode på 10 måneder med at øge brugerindflydelsen på to af områderne; Regler og Aktiviteter. Effektundersøgelse i tre dele Undersøgelsen blev designet med den ambition at producere viden om den sandsynlige effekt af brugerindflydelse (Krogstrup 2011). Undersøgelsen blev gennemført i 2013, den bestod af tre dele: 1. Indkredsning af områder, hvor det kan være relevant at lede efter en effekt af øget brugerindflydelse (forandringsområder) samt indikatorer for denne effekt. (Litteratursøgning og interviews). 2. Kvantitativ dataindsamling en før- og eftermåling af niveauet af brugerindflydelse. (Elektronisk spørgeskemaundersøgelse med Bindeks). 3. Kvalitativ dataindsamling en før- og eftermåling af temperaturen på de syv indkredsede områder, hvor der forventes at være en effekt. (Interviews med beboere, medarbejdere og ledelse på Overførstergården). Før- og eftermålingerne gav mulighed for at vurdere, om graden af brugerindflydelse var øget i perioden, og mulighed for at se, om der var udsving på de syv forandringsområder i samme periode. Ændringer på de syv områder, fx beboernes sociale relationer og beboernes oplevelse af ansvar og ejerskab, i perioden kunne så ses i forhold til ændring i graden af brugerindflydelse i samme periode. Undersøgelsesforløbet er skitseret i figur 1 nedenfor. Herefter beskrives de tre dele nærmere. Figur 1: Undersøgelsesforløbet 2013 Januar Februar Marts- oktober November KvanVtaVve data Kvanjtajv Bindeks- undersøgelse Overførstergården arbejder med at øge brugerindflydelsen Kvanjtajv Bindeks- underøgelse KvalitaVve data Indkredse områder og indi- katorer for effekt Kvalitajve interviews med beboere, personale og ledelse Overførstergården arbejder med at øge brugerindflydelsen Kvalitajve interviews med beboere, personale og ledelse 1 Bindeks er et elektronisk spørgeskema 1, som gør det muligt at måle brugerindflydelsen på bestemte områder samt at se, hvor der blandt beboerne er størst ønske om øget indflydelse.

6 6 1. Indkredsning af indikatorer for effekten af brugerindflydelse på brugerniveau, medarbejderniveau og ledelsesniveau Et vigtigt led i undersøgelsen var at identificere de områder, som øget brugerindflydelse kan forventes at have en effekt på, samt at udvikle indikatorer for effekten af brugerindflydelse. Forandringsområder og indikatorer, som kunne danne grundlag for den kvalitative del af før- og eftermålingen. For at indkredse forandringsområder og udarbejde indikatorer for effekten af brugerindflydelse afdækkede vi først den aktuelle viden om effekten af brugerindflydelse 2. Det blev gjort via en litteratursøgning og ved interviews med videnspersoner på området samt interviews med brugere, medarbejdere og ledelse på Overførstergården. Desuden gennemførte vi interviews med projektgruppen på Overførstergården om deres målsætninger og forventninger i forbindelse med arbejdet med at øge brugerindflydelsen på stedet deres forandringsteori. Ud fra afdækningen identificerede vi syv områder, på hvilke øget brugerindflydelse kan forventes at føre til forandring. Vi har i undersøgelsen kaldt disse områder de syv forandringsområder 3 : 1. Bevidsthed om egne behov Brugerne bliver mere bevidste om og bedre til at udtrykke egne behov. 2. Ansvar og ejerskab Brugerne oplever større ansvar for hinanden, medarbejdere og ledelse, og de får mere ejerskab for bo- eller dagtilbuddet. 3. Initiativ og spontanitet Brugerne bliver mere initiativrige, og brugere og medarbejdere bliver mere spontane. 4. Arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø for medarbejdere og ledelse bliver bedre. 5. Sociale relationer og netværk Brugernes sociale relationer og netværk styrkes også til medarbejdere og ledelse. 6. Åbenhed og gennemsigtighed i organisationen Der kommer større åbenhed og gennemsigtighed på bo- eller dagtilbuddet på tværs af brugere, medarbejdere og ledelse. 7. Anerkendelse af brugernes ressourcer Medarbejdere og ledelse anerkender og trækker mere på brugernes ressourcer. 2 Se notat: Afdækning af viden om effekten af brugerindflydelse, Platform for brugerindflydelse, For en oversigt over de syv forandringsområder og de antagelser og kilder, de bygger på, se notatet: Afdækning af viden om effekten af brugerindflydelse, Platform for brugerindflydelse,

7 7 2. Kvantitativ før- og eftermåling af niveauet af brugerindflydelse De kvantitative før- og eftermålinger blev gennemført som spørgeskemaundersøgelser med bruger- indflydelsesindekset Bindeks. Det er et prædefineret elektronisk spørgeskema, der måler niveauet af brugerindflydelse på en række udvalgte områder 4. En Bindeks- måling giver kvantitativ information om, hvor meget brugerindflydelse henholdsvis beboere, medarbejdere og ledelse oplever, der er på en række på forhånd definerede områder. Overførstegården valgte at måle niveauet af brugerindflydelse på områderne Regler, Aktiviteter, Den støtte, der gives, og Hvordan vi taler med hinanden. Overførstergården gennemførte en Bindeks- måling på disse områder ved projektstart (januar 2013) og efter et lille år (november 2013). Det gav mulighed for at bruge første måling som baseline i forhold til den anden måling et år efter. 3. Kvalitativ undersøgelse af forandringer på de syv områder Forandringerne på de syv på forhånd definerede områder, dvs. effekten af den formodede øgede brugerindflydelse i perioden, indkredsede vi i en række kvalitative fokusgruppeinterviews med henholdsvis brugere, medarbejdere og ledelse på Overførstergården. Vi interviewede alle tre grupper i to omgange (februar og november 2013). Efter hver af de to interviewrunder gennemgik vi optagelser og referater. Først for at beskrive en baseline på de syv forandringsområder før Overførstergården satte gang i arbejdet med at øge brugerindflydelsen. I anden runde for at spore, om der var sket forandringer på de syv områder i løbet af projektperioden. Til sammen gav de to interviewrunder viden om, hvilke forandringer der var sket på de syv områder i den periode, Overførstergården arbejdede med at øge brugerindflydelsen på stedet det vil sige den sandsynlige effekt af den formodede øgede brugerindflydelse. Forandringsanalyse: Hvilke forandringer har Overførstergårdens arbejde med brugerindflydelse medført? De to før- og eftermålinger (den kvantitative Bindeks- måling og den kvalitative interviewundersøgelse) gav et overblik over forandringer i forhold til niveauet af brugerindflydelse samt på de syv forandringsområder. I dette afsnit giver vi først et kort rids af de forandringer, der var at spore i henholdsvis den kvantitative del og den kvalitative del af undersøgelsen. Efterfølgende er der en gennemgang af de mest fremtrædende forandringer på de syv forandringsområder, som kan formodes at have en sammenhæng med det arbejde, Overførstergården har gjort i perioden for at øge brugerindflydelsen. 4 Bindeks er udviklet af Socialt Udviklingscenter SUS i tidligere sammenhæng og i tæt samarbejde med brugere af boformer for hjemløse. Bindeks bruges blandt andet af SAND, de hjemløses landsorganisation, til udvikling af boformer for hjemløse (SAND 2012). Bindeks er frit tilgængeligt på

8 8 Resultaterne fra Bindeks-målingerne Overførstergården valgte at måle niveauet af brugerindflydelse på fire områder: Regler, Aktiviteter, Den støtte, der gives, og Hvordan vi taler med hinanden. I perioden for undersøgelsen (10 måneder) blev der arbejdet med områderne Regler og Aktiviteter, men med en forventning om, at arbejdet også kunne påvirke de andre områder. Bindeks- målingen blev derfor udført på alle fire områder igen i anden omgang. Bindeks- målingerne viste kun en lille forandring i niveauet af brugerindflydelse i løbet af perioden. Hertil skal siges, at det er en forholdsvis kort periode, der måles på, og at opstartsfasen af en sådan udviklingsproces kan være træg. Både medarbejderne og ledelsen på Overførstergården oplevede da også, at det først var i sidste del af undersøgelsesperioden, at udviklingsinitiativerne rigtigt begyndte at tage form og virke. Bindeks- resultaterne viste: Der er sket en lille samlet udvikling i niveauet af brugerindflydelse i løbet af perioden. Der er størst udvikling i ledelsens og personalets oplevelse af niveauet af brugerindflydelse. Beboerne oplever kun på to ud af fire områder, at brugerindflydelsen er øget i løbet af perioden (på områderne Aktiviteter og Den støtte, som gives). Beboernes ønske om brugerindflydelse er steget på de fire områder. Samlet set kan der spores en lille stigning ikke markant i niveauet af brugerindflydelse i det lille år, der er gået mellem måling 1 og 2. På alle fire områder oplever beboerne, i mindre grad end personalegruppen og ledelsen, at brugerindflydelsen er øget i løbet af perioden. Beboerne oplever, at de har fået lidt mere indflydelse på fælles aktiviteter og den støtte, de modtager. Mod forventning viste undersøgelsen også, at beboerne oplever, at niveauet af brugerindflydelse er faldet for så vidt angår indflydelse på de regler, der er på stedet, samt hvordan man taler med hinanden.. Hertil skal siges, at beboerudskiftningen I perioden mellem de to målinger kan have spillet en rolle i forhold til resultatet. Adspurgt om, hvor meget indflydelse beboerne bør have på de forskellige områder, er ledelsen generelt, sammenlignet med både beboerne selv og personalet, mest åbne i forhold til, hvor meget indflydelse beboerne skal have. Dette kan ses i relation til, at det er ledelsen på Overførstergården, der har taget initiativet og drevet processen for øget brugerindflydelse. Resultaterne viser desuden, at beboernes ønske om indflydelse er steget på alle fire områder i løbet af perioden. En forklaring på dette kan være, at det øgede fokus på brugerindflydelse har givet rum for refleksion over og mere bevidsthed om brugerindflydelse. Større bevidsthed om, hvad der er muligt og dermed et endnu større ønske om mere indflydelse. Dette kan også være medvirkende til, at der i perioden ikke er en markant stigning i beboernes oplevelse af niveauet af brugerindflydelse. Større bevidsthed om, hvad det er muligt at have indflydelse på, kan give anledning til en kritisk forholden sig til niveauet af brugerindflydelse generelt. I virkeligheden et positivt tegn.

9 9 Resultaterne fra de kvalitative interviews På baggrund af analyserne af de kvalitative før- og efterinterviews kunne vi tegne et billede af en række tendenser til forandringer på de områder, vi havde indkredset før undersøgelsen (jf. De syv forandringsområder side 6). Nedenfor skitseres de tendenser, der var mest fremtrædende. Umiddelbart ser det ud til, at der er sket en positiv forandring på forandringsområderne Ansvar og ejerskab, Sociale relationer og netværk, Åbenhed og gennemsigtighed i organisationen og Anerkendelse af brugernes ressourcer i løbet af perioden. Det ser samtidig ud, som om der er en uventet bieffekt på området Arbejdsmiljø. Nogle af medarbejderne oplever mindre grad af indflydelse i forhold til beboerne og kan derfor føle sig lidt sat af. Overordnet fremgår det af interviewene, at: Relationen mellem beboere og medarbejdere er blevet styrket. Beboerne har større forståelse for arbejdsgange og regler. Beboerne tager ansvar for hinanden. Beboerne udviser større ejerskab for Overførstergården. Øget brugerindflydelse kan sætte medarbejderne i en klemme. Medarbejderne og ledelsen har lyst til at inddrage beboerne og deres ressourcer. Nedenfor gennemgås forandringerne nærmere. Sociale relationer og netværk Relationen mellem beboere og medarbejdere er blevet styrket. Både medarbejdere og beboere oplever, at relationen mellem beboere og medarbejdere er blevet mere ligeværdig. Der er mulighed for, at medarbejdere og beboere kan være sammen om flere aktiviteter. Det er stadig oftest medarbejderne, der tager initiativet til aktiviteter, men beboerne er mere bevidste om deres egen rolle i forhold til at bakke op om aktiviteterne. Beboerne er i højere grad opmærksomme på, at de også har et ansvar i forhold til at skabe en god relation til medarbejderne. Det er ikke kun medarbejderne, der skal sørge for god stemning og en god relation. Beboerne oplever, at medarbejderne er blevet mere lydhøre og mere tilgængelige. Medarbejderne er blevet mere nuancerede i deres reaktioner på eksempelvis, hvorfor beboerne ikke tager mere initiativ, eller på kritik og problematiseringer fra beboernes side. Medarbejderne har større forståelse for beboerne, deres reaktioner og ønsker. Beboerne beskrives som samarbejdspartnere af medarbejderne.

10 10 Åbenhed og gennemsigtighed i organisationen Beboerne har større forståelse for arbejdsgange og regler. Beboerne har større bevidsthed om arbejdsgange fx i forhold til, hvorfor ledelse og medarbejdere opfordrer til, at alle forslag går gennem beboerrådet. Beboerne oplever, at der er kortere fra tanke til handling: Får en beboer en god idé eller har et forslag til en ændring, tager det kortere tid end før at få det gennemført. Det motiverer. Beboerne oplever stadig i nogen grad træghed i beslutningsprocesser, ved at ledelsen skal godkende det, der koster penge. Dette til trods for, at ledelsen fortæller, at der hver måned er 4000 kr. til rådighed, som beboerne frit kan anvende til forskellige aktiviteter. Beboerne har selv været med til at udforme reglerne og finder dem generelt meningsfulde. Ansvar og ejerskab Beboerne tager ansvar for hinanden. Lange eftermiddage, som beboerne tidligere beskrev som et tidspunkt, hvor man gik hinanden lidt på nerverne, opleves som mere harmoniske. Beboerne udtrykker større respekt for hinandens behov og grænser, og de er bevidste om den indflydelse, de har på stemningen på stedet. De er mere bevidste om deres egen rolle i forhold til at skabe god stemning på Overførstergården, indbyrdes og i relationen til medarbejdere og ledelse. Beboerne udviser større ejerskab for Overførstergården. Beboerne udtrykker i højere grad, at de oplever et ansvar for at passe på stedet og for at behandle hinanden og medarbejderne ordentligt. Beboerne oplever, at det at få ansvar for forskellige opgaver styrker selvtilliden samt tilliden mellem beboere og medarbejdere. Medarbejderne oplever, at beboerne godt kan lide at tage ansvar for fx at vise nye rundt. Men at ikke alle tager ansvar for deres gøremål, som er betegnelsen for de pligter, beboerne har i hverdagen, fx i forhold til at deltage i rengøring, madlavning mv. Ledelsen oplever, at beboerne er gode til at træde til og hjælpe, når der er akut behov for det. Arbejdsmiljø Øget brugerindflydelse kan sætte medarbejderne i en klemme. Generelt beskrives arbejdsmiljøet på Overførstergården som godt, bortset fra at nogle medarbejdere oplever kontrol fra ledelsen, som kan være stressende. Der er i den henseende ikke de store forandringer at spore ved interviewene før og efter. Derimod er det interessant at, i takt med, at indflydelsen og ansvaret hos beboerne er øget, oplever nogle af medarbejderne, at de er sat lidt af. De synes ikke, at indflydelse og ansvar fra ledelsen til medarbej- derne er fulgt med i samme grad, og det oplever nogle som et tegn på mistillid fra ledelsens side. Her er det altså en uventet negativ bieffekt af den øgede brugerindflydelse at spore. Denne forandring giver et vigtigt

11 11 tip om, at det er vigtigt at medtænke og involvere alle aktører i organisationen, når man arbejder med at øge brugernes indflydelse, da dette også kan have stor indflydelse på fx medarbejdernes hverdag. Anerkendelse af brugernes ressourcer Medarbejderne og ledelsen har lyst til at inddrage beboerne og deres ressourcer. Beboerne oplever, at det at få ansvar for forskellige opgaver styrker selvtilliden samt tilliden mellem beboere og medarbejdere. Nogle medarbejdere omtaler beboerne som samarbejdspartnere, og det omtales generelt som meningsfuldt og værdifuldt at involvere beboerne. Ledelsen oplever, at beboerne er gode til at træde til og tage ansvar, når der er akut behov for det, men ikke altid for gode til at tage ansvar for sig selv. Hvad siger alt dette noget om? Som det fremgår ovenfor, har der vist sig nogle mærkbare forandringer på en række områder over perioden for undersøgelsen. For at kunne koble det til niveauet af brugerindflydelse og rent faktisk sige noget om effekten af øget brugerindflydelse, skal disse forandringer ses i forhold til resultaterne fra Bindeks- målingerne. Bindeks- målingerne viser, at der kun ses en lille stigning i niveauet af brugerindflydelse i perioden. Derfor kan forandringerne på de nævnte områder ikke siges at have en tydelig sammenhæng med en helt konkret oplevelse af øget brugerindflydelse. Der vil være bedre mulighed for at sige noget om denne sammenhæng ved at lade undersøgelsen strække sig over en længere periode, så der er mulighed for at arbejde i længere tid med at øge brugerindflydelsen. Eller ved at lave løbende målinger, så det er muligt at følge udviklingen over længere tid, så udsving på grund af udskiftningen af beboere bliver mindre fremtrædende. Derimod kan resultaterne sige noget om, at det at sætte fokus på brugerindflydelse og arbejde på at øge niveauet af brugerindflydelse påvirker flere steder i organisationen også før de helt konkrete resultater af øget brugerindflydelse er klare og tydelige. Overførstergården har efter undersøgelsen arbejdet videre med at øge brugerindflydelsen på flere af de udvalgte områder og det kan forventes, at der nu er større forandringer både i forhold til niveauet af brugerindflydelse og på de syv forandringsområder.

12 12 Referencer Bjerge, Bagga, 2005, Empowerment og brugerinddragelse i praksis, Aarhus: Center for Rusmiddelforskning. Dahler- Larsen, P., 2003, Opskrift på virkningsevaluering, I: Dahler- Larsen, Per og Krogstrup, Hanne Kathrine, 2003, Nye veje i evaluering, Viborg: Academica, Kapitel 4. Holm, Per et al., 1994: Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik. Århus: Systime. Holm, Per et al., 2000: KUBI KvalitetsUdvikling gennem BrugerIndflydelse. København: Socialt Udviklingscenter SUS. Holm, Per & Perlt, Birger, 2003, Når forandring er målet om KUBI: KvalitetsUdvikling gennem BrugerIndflydelse. I: Bengtsson, Steen et al., 2003, Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse. AKF Forlaget. Krogstrup, Hanne Kathrine, 2011, Kampen om evidens, København: Hans Reitzel Forlag. Laurberg, Ask Sveistrup og Burmølle, Stine Hvid, 2007, Brugerindflydelse på 110 boformer for hjemløse i Danmark, København: Fonden Projekt UDENFOR og SAND. Overførstergården, 2012, tilgået d SAND, 2012, Hvad skal vi have at spise, og hvem skal bestemme det?, Sandsiger (nyhedsbrev), nr. 06 juni 2012, SAND de hjemløses landsorganisation. tilgået d Weiss, C. H., 1998, Evaluation, 2. udgave, Upper Saddle River: Prentice Hall inc.

AFDÆKNING AF VIDEN OM EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE - 4 tendenser og 7 forandringsområder

AFDÆKNING AF VIDEN OM EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE - 4 tendenser og 7 forandringsområder AFDÆKNING AF VIDEN OM EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE - 4 tendenser og 7 forandringsområder Signe Groth Andersson og Sofie Stage Afdækning af viden om effekten af brugerindflydelse. Platform for brugerindflydelse,

Læs mere

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne BRUGER INDFLYDELSE DK Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne Spørgeskema til at måle forandringer på syv områder, når sociale tilbud arbejder med Om spørgeskemaet Mange bo- og dagtilbud arbejder

Læs mere

NOTAT OM PILOTTEST AF

NOTAT OM PILOTTEST AF BRUGER INDFLYDELSE DK NOTAT OM PILOTTEST AF SPØRGESKEMA TIL AT MÅLE FORANDRINGER PÅ SYV OMRÅDER, NÅR SOCIALE TILBUD ARBEJDER MED BRUGERINDFLYDELSE Mål forandringerne på syv områder Mange bo- og dagtilbud

Læs mere

BRUGER INDFLYDELSE DK. Mål Forandringerne. Spørgeskema til personale på botilbud

BRUGER INDFLYDELSE DK. Mål Forandringerne. Spørgeskema til personale på botilbud Mål Forandringerne Spørgeskema til personale på 1. BEVIDSTHED OM BEHOV 1.1 Beboerne synes ofte, der er ting, der kunne være anderledes her på stedet 1.2 Beboerne henvender sig til personale eller ledelse,

Læs mere

GUIDE TIL MERE BRUGERINDFLYDELSE

GUIDE TIL MERE BRUGERINDFLYDELSE GUIDE TIL MERE BRUGERINDFLYDELSE Guide til mere brugerindflydelse Platform for brugerindflydelse, Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Tekst: Sussi Maack og Maria Trangbæk Ahrensburg Foto: Danahøj, Nordhøj

Læs mere

PLATFORM FOR BRUGERINDFLYDELSE MOD MERE VIDEN

PLATFORM FOR BRUGERINDFLYDELSE MOD MERE VIDEN PLATFORM FOR BRUGERINDFLYDELSE MOD MERE VIDEN Platform for brugerindflydelse - mod mere viden Slutrapport, juni 2015 Karen Thougård Pedersen og Tina Hjulmann Meldgaard Socialt Udviklingscenter SUS, 2015

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

STRATEGI Røde Kors Herberg for Kvinder

STRATEGI Røde Kors Herberg for Kvinder STRATEGI 2017-19 Mission tilbyder hjemløse kvinder midlertidigt ophold, hvor de får mulighed for at få en oplevelse af et trygt hjem i fællesskab med andre kvinder i samme situation. Vi hjælper beboerne

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion 1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2017

Brugertilfredshed i SOF 2017 Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

Louisegårdens bevægelsespolitik

Louisegårdens bevægelsespolitik Louisegårdens bevægelsespolitik Med denne politik ønsker vi at øge fokus på vores bevægelsestilbud i Louisegården og styrke indsatsen ved at gøre fysiske aktiviteter til en prioteret og integreret del

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune Gartneriet Oringe og værkstedet på Færgegårdsvej, Hyldevang-Skovhjælpere, Præstø værkstedet, Butikken i Vordingborg

Læs mere

Vejledning. Boformer for hjemløse

Vejledning. Boformer for hjemløse Vejledning Boformer for hjemløse Indhold 2 Hvad er BINDEKS?... 3 Hvordan ser BINDEKS ud?... 3 Hvad kan BINDEKS?... 3 Før I måler... 4 Måling... 5 Udvikling... 5 Måling igen... 5 Fastholdelse... 6 Handleplan...

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering?

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? 13.09.2014 Af Maria Rye Dahl, Chefkonsulent i DAMVAD Sessionens program 1) Værktøjet og dets brugbarhed 2) Gruppesummen med udg.pkt.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015 Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at

Læs mere

Møde kontaktforum Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter

Møde kontaktforum Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter Møde kontaktforum 20-9-2012 Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter Præsentation af centret Et 108 botilbud med 27 pladser Givet tilsagn om ved pladsledighed, at være villig til at modtage borgere

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune

Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune Oplægget Horsens Kommunes tilgang til resultat- og effektmåling Projektstart og forløb Modellen i praksis Medarbejderperspektivet Læring,

Læs mere

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Else Christensen Furesø kommune 26.11.2009 Oplæg ud fra to rapporter: 7 års børneliv. SFI 2004. Hvor børnene er 7 år gamle. Opvækst med særlig risiko. SFI

Læs mere

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

INDLEDNING. Hvis du vil læse mere om vores arbejde og fokusområder, kan du læse centerstrategien. Den er på vores hjemmeside:

INDLEDNING. Hvis du vil læse mere om vores arbejde og fokusområder, kan du læse centerstrategien. Den er på vores hjemmeside: OM CSP INDLEDNING Center for Socialpædagogik og Psykiatri (CSP) er et centerfællesskab under Københavns Kommunes Socialforvaltning (SOF). Centret rummer Københavns Kommunes specialiserede tilbud til børn

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram

Læs mere

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde: Beboere på Socialpsykiatrisk boform Solsiden i. Målgruppe: Alle medarbejdere på Solsiden, der deltager i

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Evaluering og dokumentation

Evaluering og dokumentation Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Merværdi gennem udvikling Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Hvis dokumentationsindsatsen

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere

Udvalgte resultater Der er stor kundetilfredshed med Region Sjællands tilbud og den kvalitet, der er i opgaveløsningen

Udvalgte resultater Der er stor kundetilfredshed med Region Sjællands tilbud og den kvalitet, der er i opgaveløsningen Dato: 29. august 2016 Brevid: 3042347 Evaluering af strategi for det regionale socialområdet 2013-2016 Regionsrådet godkendte i 2012 strategi for det regionale socialområde 2013-2016. Strategien satte

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

Hjemmeopgave. Oplæg ved Elvi Weinreich. Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar Ledelse & Organisation/KLEO

Hjemmeopgave. Oplæg ved Elvi Weinreich. Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar Ledelse & Organisation/KLEO Hjemmeopgave Oplæg ved Elvi Weinreich Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar 2016 Hjemmeopgaven Udarbejdelse af handling / programteori og effektevaluering (realitetstestning) af indsats

Læs mere

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. 84 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Thomsen Mads Sinding Jørgensen 05-09-2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget

Læs mere

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER HOVEDKONKLUSIONER Om sygefraværspolitikker Følgende konklusioner bygger på undersøgelsens kvalitative data fra dobbeltinterviews med 12 centrale personalechefer og 12 næstformænd i hovedmed: Alle 10 kommuner

Læs mere

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ESBJERG KOMMUNE ÅRHUS MAJ 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk

Læs mere

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område Middelfart, mandag den 30. november 2009 Kvalitetsmodellen på det sociale område Kvalitetsmodellen Formål: - Kvalitetsudvikling - Faglig udvikling og læring - Systematisk dokumentation synlighed og gennemsigtighed

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Akkreditering i SOF 2015

Akkreditering i SOF 2015 Akkreditering i SOF 2015 Akkreditering i SOF - formål Vi arbejder med akkreditering i SOF, fordi vi har en ambition om at være en organisation, hvor vi sammen udvikler tilbud af høj kvalitet. Kvalitetsmodellen

Læs mere