VOLUME-VISCOSITY SWALLOW TEST: EN KLINISK METODE TIL DIAGNOSTICERING AF OROFARYNGEAL DYSFAGI
|
|
- Sidsel Pedersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VOLUME-VISCOSITY SWALLOW TEST: EN KLINISK METODE TIL DIAGNOSTICERING AF OROFARYNGEAL DYSFAGI
2 VOLUME-VISCOSITY SWALLOW TEST (V-VST): EN KLINISK METODE TIL DIAGNOSTICERING AF OROFARYNGEAL DYSFAGI INDLEDNING INDIKATIONER FOR V-VST FORMÅL MED V-VST KARAKTERISTIKA FOR V-VST NØDVENDIGT MATERIALE TIL AT FORETAGE V-VST ELLER TEGN, DER SKAL KONSTATERES UNDER V-VST PROCEDUREN TILBEREDNING AF VISKOSITETERNE PROCEDURE AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER REFERENCER
3 >VOLUME-VISCOSITY SWALLOW TEST (V-VST) ER EN KLINISK METODE TIL KONSTATERING AF OROFARYNGEAL DYSFAGI< > INLEDNING < INDLEDNING Orofaryngeal dysfagi er et hyppigt forekommende tilstand blandt visse patientgrupper. Dysfagi kan forekomme hos over 43% af de patienter, der har været ramt af en hjerneblødning, hos 80% af patienterne med Alzheimer, hos 35-80% af patienter med neurodegenerative sygdomme, hos 30 50% af akutte patienter indlagt på geriatriske afdelinger og hos 60% af beboerne på plejehjem (1). Graden af orofaryngeal dysfagi kan variere fra et moderat til svært synkebesvær og kan medføre komplikationer med alvorlige kliniske følger (2,3) : Hvis synkefunktionen ikke fungerer effektivt er der risiko for fejlernæring, underernæring og/eller dehydrering. Hvis synkefunktionen er nedsat er der risiko for kvælning med obstruktion af luftvejene eller oftere for trakeo-bronkial aspiration. Trakeo-bronkial aspiration forårsager pneumoni i 50% af tilfældene og med en associeret mortalitetsrate på op til 50%. (1) Symptomerne på dysfagi kan være uspecifikke, og derfor diagnosticeres dysfagi ikke altid. En tidlig diagnosticering af dette symptom kan bidrage til at undgå meget alvorlige komplikationer. Volume-viscosity Swallow test (V-VST) er en screenings metode til tidlig diagnosticering af patienter med risiko for at udvikle orofaryngeal dysfagi. Undersøgelsen vurderer de to karakteristiske træk ved synkefunktionen: (4,5) EFFEKTIVITET > Patientens evne til at indtage kalorier, næringsstoffer og vand, som er nødvendige for at få tilstrækkelig næring og væske. SIKKERHED > Patientens evne til at kunne spise og drikke uden fare for respirationskomplikationer. FUNKTIONEL OROFARYNGEAL DYSFAGI /NEDSAT FREMDRIFT AF BOLUS SVÆKKEDE SVÆLGREFLEKSER OROFARYNGEAL KOLONISERING MED GRAM OROPHARYNGEAL SLIMHINDETØR- HED LUFTVEJS- INFEKTION NEDSAT SIKKERHED A SYNKEFUNK- TIONEN ASPIRATION FUNKTIONEL OROFARYNGEAL DYSFAGI UNDERERNÆRING NEDSAT EFFEKTIVITET AF SYNKEFUNK- TIONEN DEHYDRERING UNDERERNÆRING Mistanke om nedsat EFFEKTIVITET PATIENT MED MULIG OROFARYNGEAL DYSFAGI Læge, sygeplejerske, ergoterapeut,talepædagog, social- og sundhedsassistent ASPIRATION OG/ELLER PNEUNOMI mistanke om nedsat SIKKERHED ASPIRATIONS- PNEUMONI MORTALITET TAB AF MUSKELMASSE NEDSAT IMMUNFORSVAR NEDSAT HELING SKRØBELIGHED, NEDSAT FUNKTIONSEVNE, HUDLÆSIONER, NEDSAT IMMUNFORSVAR, INFEKTIONER, MORBIDITET. FIGUR 1. Fysiopatologiske komplikationer i forbindelse med funktionel oropharyngeal dysfagi (2) RISIKO FOR: - BLODTAB - NEDSAT NYREFUNKTION - HJERTEKAR- SYGDOMME - NEDSAT BEVIDST- HEDSNIVEAU Vurdering af ernæringstilstanden: Mini Nutritional Assessment Antropometriske målinger VIDEOFLUOROSKOPI Tegn på SIKKERHED og EFFEKTIVITET FIGUR 2. Algoritme til diagnosticering af patienter med funktionel orofaryngeal dysfagi. Klinisk undersøgelse Fysisk undersøgelse uden bolus (V-VST)
4 > INDIKATIONER FOR V-VST < > FORMÅL MED V-VST < INDIKATIONER FOR V-VST FORMÅL MED V-VST V-VST er indikeret til: Enhver patient ved mistanke om orofaryngeal dysfagi. Patienter der har risiko for nedsat synkefunktion så som: Svækkede ældre, plejehjemsbeboere. Patienter med neurologiske eller neurodegenerative sygdomme. Patienter, der er blevet opereret i mundhule og/eller svælg samt patienter, der har fået strålebehandling i nakkeområdet. Fejl eller underernærede patienter hvor der ikke er en oplagt årsag. Diagnosticere dysfunktioner i effektiviteten af synkefunktionen i den orale og faryngeale fase: Manglende evne til at beholde bolus i munden. Manglende evne til at rense mundhulen for madrester. Manglende evne til at rense svælget for madrester. Manglende evne til at synke bolus på én gang. Konstatere dysfunktioner i sikkerheden af synkefunktionen i den faryngeale fase: Tegn på aspiration. Der anvendes et pulsioximeter fordi silent aspiration ikke er ledsaget af hoste, men kan give et saturationsfald (6). Vælge den mest effektive mængde og viskositet af bolus til indtag af væsker: Mængde > Lav (5ml) Middel (10ml) Høj (20ml) Viskositet > Lav (Umodificeret væske/vand) Middel (nektar) Høj (budding)
5 > KARAKTERISTIKA FOR V-VST < > NØDVENDIGT MATERIALE TIL AT UDFØRE V-VST < KARAKTERISTIKA FOR V-VST NØDVENDIGT MATERIALE TIL AT UDFØRE V-VST En enkel metode. En sikker metode. Ved at måle saturationen med et pulsoximeter konstateres silent aspiration. Der testes med 3 forskellige viskositeter (nektar, umodificeret væske og budding) og 3 stigende mængder (5 ml, 10 ml og 20 ml). Kræver minimalt materiale. Vand ved stuetemperatur (3x100 ml) RESOURCE ThickenUp eller RESOURCE ThickenUp Clear fortykkelsesmiddel med neutral smag 50 ml sprøjte 3 glas til tilberedning af de tre viskositeter Pulsioximeter, der måler iltmætningen i blodet Scoringsark Er en bedsidetest, der kan udføres på hospital, plejebolig eller i eget hjem. Kan gentages alle de gange det er nødvendigt under hensyntagen til patientens udvikling i tilstand. Giver mulighed for at identificere patienter, der har behov for at synkefunktionen bliver undersøgt yderligere.
6 > ELLER TEGN, DER SKAL KONSTATERES UNDER V-VST < > TILBEREDNING AF VISKOSITETERNE < ELLER SYMPTOMER, DER SKAL UNDERSØGES VED V-VST TILBEREDNING AF VISKOSITETERNE Under V-VST VURDERES og noteres det: 1) om patienten udviser problemer eller har nedsat sikkerhed i forhold til synkefunktionen; 2) om patienten har nedsat effektivitet af synkefunktionen. Det anbefales at tilberede de viskositeter, der skal benyttes ved undersøgelsen 5 minutter før de anvendes. TEGN PÅ NEDSAT SIKKERHED TEGN PÅ NEDSAT EFFEKTIVITET UMODIFICERET VÆSKE: Tilsæt vand ved stuetemperatur i et 100 ml glas. Tegn på at patienten formentlig lider af ASPIRATION Risiko for respirationskomplikation, PNEUMONI ASPIRATION Konstatering af et hvert tegn på nedsat sikkerhed bestemmer hvor vidt: VISKOSITETEN SKAL FORØGES inden undersøgelsen fortsættes UNDERSØGELSEN SKAL AFBRYDES HOSTE Hoste relateret til synkefunktionen angiver, at en del af bolus er passeret forbi stemmebåndene mod luftvejene, og at der således er opstået en aspiration. ÆNDRET STEMMEKVALITET Våd stemme eller svag stemme efter synk er tegn på, at der er opstået en penetration eller en aspiration. NEDSAT ILTMÆTNING I BLODET En nedsættelse af iltmætningen i blodet med 3% er tegn på aspiration. Tegn på at patienten ikke indtager tilstrækkelig energi, næringsstoffer og vand Risiko for UNDERERNÆRING OG DEHYDRERING Konstatering af et hvert tegn på nedsat effektivitet: Skal registreres men kræver ikke ændring af viskositeten under undersøgelsen, idet patientens helbred ikke bringes i fare. LÆBELUKNING Hvis læberne ikke lukkes helt om bolus, medfører det tab af noget af bolus. FØDERESTER I MUNDEN Hvis der er rester i munden efter synk kan det være tegn på nedsat tunge funktion og et tegn på, at synkefunktionen ikke er effektiv. UKOMPLET SYNKNING Hvis der er manglende evne til at synke bolus på én gang, kan det nedsætte effektiviteten af føde indtagelsen. RESTER I SVÆLGET Hvis der er tegn på rester i svælget efter synk er det tegn på nedsat faryngeal eliminering af bolus. NEKTAR: 4,5 g RESOURCE ThickenUp eller 1,2 g RESOURCE ThickenUp Clear hældes i glasset og der tilsættes 100 ml vand (ved stuetemperatur) og blandes til en homogen konsistens. Karakteristika ved nektar viskositet: kan drikkes med et sugerør. Når den fortykkede væske hældes, falder den i en fin stråle. BUDDING: 9 g RESOURCE ThickenUp eller 6.0 g RESOURCE ThickenUp Clear hældes i glasset og der tilsættes 100 ml vand (ved stuetemperatur) og blandes til en homogen konsistens. Karakteristika ved BUDDING viskositet: kan ikke drikkes med et sugerør. Når den fortykkede væske hældes, falder den som en masse.
7 > UNDERSØGELSE < > PRØVEPROCEDURE < UNDERSØGELSE FORBEREDELSE AF PATIENTEN Patienten skal have en bevidsthedsgrad, der gør, at han/hun kan deltage i undersøgelsen. Patienten anbringes i siddende stilling. Patienten skal sidde så ret som muligt, eventuelt ved hjælp af puder. Patientens iltmætningsniveau monitoreres ved hjælp af et pulsioximeter. Patienten bedes om at sige sit navn eller en kort sætning som reference for stemmens tone og klang. Patienten informeres om, hvad undersøgelsen består i. UNDERSØGELSESPROCEDURE V-VST beskytter patienten mest muligt mod eventuelle aspirationer, hvorfor det er vigtigt at følge instruktionerne nøje. Det generelle princip er, at risikoen for aspiration hos patienter med orofaryngeal dysfagi forøges i takt med, at væskens viskositet falder, og bolus mængden øges. (1,3) Hvis patienten har nedsat sikkerhed i forhold til at indtage væsken, skal der derfor ikke gives væske med lavere viskositet eller større mængde. V-VST vurderer sikkerheden og effektiviteten af synkefunktionen ved at undersøge, hvordan patienten synker bolus med stigende viskositet og mængde: LAV viskositet MIDDEL viskositet Umodificeret VÆSKE NEKTAR HØJ viskositet BUDDING LAV mængde MIDDEL mængde HØJ mængde 5ml 10ml 20ml 1. Serie Nektar Viskositet Mængde: 5ml, 10ml and 20ml 2. Serie Væske Viskositet Mængde: 5ml, 10ml and 20ml 3. Serie Budding Viskositet Mængde: 5ml, 10ml and 20ml Med henblik på at minimere risikoen for aspiration og ikke udsætte patientens helbred for fare, indledes undersøgelsen med en middel viskositet, NEKTAR VISKOSITET, og en lav mængde, 5 ml. Pulsoximeteret måler desuden iltmætningsniveauet under hele undersøgelsen for at konstatere silent aspiration.
8 > UNDERSØGELSE FLOW < UNDERSØGELSESFLOW START PÅ UNDERSØGELSE NEKTAR Middel viskositet UDEN SIKKER- HEDSPROBLE- MER MED VÆSKE Lav viskositet UDEN SIKKER- HEDSPROBLE- MER MED BUDDING Høj viskositet UDEN SIKKER- HEDSPROBLE- MER MED ENDT PRØVE
9 > PRØVE 1. SERIE < > PRØVE 1. SERIE < 1. SERIE NEKTAR Middel viskositet Undersøgelsen indledes med at der gives 5 ml NEKTAR VISKOSITET (skridt 1) via sprøjte, hvorefter patientens reaktioner observeres for tegn på: 1. NEDSAT SIKKERHED (hoste, ændring af stemmekvaliteten, nedsat iltmætning i blodet). 2. NEDSAT EFFEKTIVITET (læbelukning, rester i munden, synker flere gange, rester i svælget). Resultaterne noteres på scoringsarket. UDEN SIKKERHEDS med eller uden associerede EFFEKTIVITETS SIKKERHEDS med eller uden associerede EFFEKTIVITETS Såfremt der ved undersøgelsen med 5 ml nektar (skridt 2) IKKE KONSTATERES tegn på nedsat sikkerhed, gives 10 ml nektar (skridt 2). Såfremt der ved undersøgelsen med 10 ml nektar IKKE KONSTA- TERES tegn på nedsat sikkerhed, gives 20 ml nektar (skridt 3). Såfremt der ved undersøgelsen med 20 ml nektar IKKE KONS- TATERES tegn på nedsat sikkerhed, påbegyndes afprøvning af mængder med umodificeret væske (skridt 4). Såfremt der ved enhver mængde konstateres tegn på nedsat effektivitet, noteres dette på scoringsarket. Konstatering af nedsat effektivitet indebærer ikke at serien skal afbrydes, idet patientens helbred ikke bringes i fare. UDEN Såfremt der ved undersøgelsen med 5 ml væske Afbrydes serien med væske viskositet. Fortsættes undersøgelsen med BUDDING viskositet (skridt 7). Såfremt der ved undersøgelsen med 10 ml væske Afbrydes serien med væske viskositet. Fortsættes undersøgelsen med BUDDING viskositet (skridt 7). Såfremt der ved undersøgelsen med 20 ml væske Fortsættes undersøgelsen med BUDDING viskositet (skridt 7).
10 > PRØVE 2. SERIE < > PRØVE 2. SERIE < 2. SERIE VÆSKE lav viskositet Hvis 1. serie (nektar viskositet) gennemføres uden sikkerhedsproblemer, fortsættes med at give 5 ml umodificeret væ-ske (skridt 4) via sprøjte, hvorefter patientens reaktioner observeres. UDEN SIKKERHEDS med eller uden associerede EFFEKTIVITETS SIKKERHEDS med eller uden associerede EFFEKTIVITETS Såfremt der ved undersøgelsen med 5 ml umodificeret væske (skridt 4) IKKE KONSTATERES tegn på nedsat sikkerhed, gives 10 ml umodificeret væske (skridt 5). Såfremt der ved undersøgelsen med 10 ml umodificeret væske IKKE KONSTATERES tegn på nedsat sikkerhed, gives 20 ml umodificeret væske(skridt 6). Såfremt der ved undersøgelsen med 20 ml væske IKKE KONSTATERES tegn på nedsat sikkerhed, gives mængder med budding konsistens (skridt 7). Såfremt der ved enhver mængde konstateres tegn på nedsat effektivitet, noteres dette på scoringsarket og der fortsættes med serie 3. Konstatering af nedsat effektivitet indebærer ikke at serien skal afbrydes, idet patientens sundhed ikke bringes i fare. UDEN Såfremt der ved undersøgelsen med 5 ml væske Afbrydes serien med væske viskositet. Fortsættes undersøgelsen med BUDDING viskositet (skridt 7). Såfremt der ved undersøgelsen med 10 ml væske Afbrydes serien med væske viskositet. Fortsættes undersøgelsen med BUDDING viskositet (skridt 7). Såfremt der ved undersøgelsen med 20 ml væske Fortsættes undersøgelsen med BUDDING viskositet (skridt 7).
11 > PRØVE 3. SERIE < > PRØVE 3. SERIE < 3. SERIE BUDDING høj viskositet Serie indledes med at give af 5 ml BUDDING VISKOSITET via sprøjte, hvorefter patientens reaktioner observeres. UDEN SIKKERHEDS med eller uden associerede EFFEKTIVITETS SIKKERHEDS med eller uden associerede EFFEKTIVITETS Såfremt der ved undersøgelsen med 5 ml BUDDING (skridt 7) IKKE KONSTATERES tegn på nedsat sikkerhed, gives 10 ml BUDDING (skridt 8). Såfremt der ved undersøgelsen med 10 ml BUDDING IKKE KONSTATERES tegn på nedsat sikkerhed, gives 20 ml BUDDING (skridt 5). UDEN Såfremt der ved undersøgelsen med 5 ml BUDDING Afbrydes serien med BUDDING viskositet. Undersøgelsen afsluttes og der foretages en slutvurdering Såfremt der ved undersøgelsen med 10 ml BUDDING Såfremt der ved undersøgelsen med 20 ml BUDDING IKKE KONSTATERES tegn på nedsat sikkerhed, afbrydes den kliniske undersøgelse og der foretages en slutvurdering. Såfremt der ved en given mængde konstateres effektivitetsproblemer, noteres dette på scoringsarket og serien gøres færdig (skridt 9). ENDT PRØVE ENDT undersøgelse Afbrydes serien med BUDDING viskositet. Undersøgelsen afsluttes og der foretages en slutvurdering Såfremt der ved undersøgelsen med 20 ml BUDDING Noteres dette og der foretages en slutvurdering.
12 > VURDERING / FORTOLKNING AF RESULTATERNE OPNÅET VED V-VST < > PRØVE VURDERING < VURDERING / FORTOLKNING AF RESULTATERNE OPNÅET MED V-VST EKSEMPEL 1 NAVN: ALDER: DATO: PATIENT UDEN NEDSAT SIKKERHED OG UDEN NEDSAT EFFEKTIVITET Såfremt patienten IKKE UDVISER TEGN PÅ NEDSAT SIKKERHED ELLER TEGN PÅ NEDSAT EFFEKTIVITET AF SYNKEFUNKTIONEN, konkluderes det, at V-VST er negativ, og at patienten ifølge denne test ikke har orofaryngeal dysfagi. PATIENT MED NEDSAT EFFEKTIVITET MEN UDEN NEDSAT SIKKERHED Såfremt patienten IKKE UDVISER TEGN PÅ NEDSAT SIKKERHED, men UDVISER TEGN PÅ NEDSAT EFFEKTIVITET AF SYNKEFUNKTIONEN, konkluderes det at: VISKOSITET NEKTAR VÆSKE BUDDING NEDSAT SIKKERHED ELLER ELLER TEGN PÅ NEDSAT SIKKERHED HOSTE STEMME- FORANDRING NEDSAT ILTMÆTNING Ifølge V-VST har patienten orofaryngeal dysfagi. Patienten udviser ikke nedsat sikkerhed af synkefunktionen men udviser nedsat effektivitet, hvorfor patientens ernærings- og hydreringstilstand kan være i fare. LÆBELUKNING NEDSAT EFFEKTIVITET ELLER TEGN PÅ NEDSAT EFFEKTIVITET Den bedste og mest effektive viskositet og mængde til indtag af væsker er den laveste viskositet og den højeste mængde, som patienten er i stand til at synke uden at der et tegn på effektivitetsproblemer. (se eksempel 1, side 20) PATIENT MED NEDSAT SIKKERHED (med eller uden effektivitetsproblemer) Såfremt patienten UDVISER TEGN PÅ NEDSAT SIKKERHED, med eller uden effektivitetsproblemer, konkluderes det at: Ifølge V-VST har patienten orofaryngeal dysfagi. Patienten udviser nedsat sikkerhed af synkefunktionen, hvilket indikerer, at patienten udviser tegn på risiko for aspiration. Den sikreste viskositet og mængde til indtag af væsker er den viskositet, som patienten er i stand til at synke uden at udvise nedsat sikkerhed. Ved samme sikkerhedsniveau bør behandlingsformen bestå i at prioritere den størst mulige mængde med henblik på at bibeholde effektiviteten af synkefunktionen og den af patienten foretrukne viskositet. (se eksempel 2, side 21) RESTER I MUNDEN UKOMPLET SYNKNING RESTER I SVÆLGET SLUTVURDERING: Patient med orofaryngeal dysfagi og nedsat effektivitet af synkefunktionen. DIÆTETISK ANBEFALING: Væskerestriktion anbefales. Administration af væsker bør ske i store mængder (20 ml) fortykket til nektar viskositet med RESOURCE ThickenUp Clear Fortykningsmiddel. VISKOSITET Umodificeret VÆSKE NEKTAR BUDDING MÆNGDE LAV MIDDEL HØJ
13 > PRØVE VURDERING < >AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER< EKSEMPEL 2 NAVN: ALDER: DATO: VISKOSITET HOSTE STEMME- FORANDRING NEKTAR VÆSKE BUDDING NEDSAT SIKKERHED ELLER TEGN PÅ NEDSAT SIKKERHED AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Vi håber at V-VST kan hjælpe den sundhedsfaglige til en tidlig konstatering af orofaryngeal dysfagi samt til at vælge den sikreste og mest effektive mængde og viskositet af bolus til ernæring og hydrering af patienterne. V-VST gør det nemmere for den sundhedsfaglige at udvælge de patienter, der skal undersøges nærmere og om nødvendigt henvises til en videofluoroskopi. Hvis testen viser, at patienten kan synke sikkert og effektivt med budding konsistens bør det efterfølgende afprøves om det også er sikkert og effektivt med en mindre modificeret konsistens, f.eks. 4.8 g eller 3.6 g RESOURCE ThickenUp Clear pr. 100 ml. væske. NEDSAT ILTMÆTNING NEDSAT EFFEKTIVITET ELLER TEGN PÅ NEDSAT EFFEKTIVITET LÆBELUKNING RESTER I MUNDEN UKOMPLET SYNKNING RESTER I SVÆLGET SLUTVURDERING: Patient med orofaryngeal dysfagi og nedsat effektivitet af synkefunktionen. DIÆTETISK ANBEFALING: Væskerestriktion anbefales. Administration af væsker bør ske i store mængder (20 ml) fortykket til nektar viskositet med RESOURCE ThickenUp Clear Fortykningsmiddel. VISKOSITET Umodificeret VÆSKE MÆNGDE LAV NEKTAR MIDDEL BUDDING HØJ
14 > LITTERATUR-KILDEANGIVELSER < REFERENCER Collins MJ, Bakheit AM. Does pulse oximetry reliably detect aspiration in dysphagic stroke patients? Stroke Sep;28(9):
15
DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser
DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser Annette Kjærsgaard Ph.d. studerende, MSc, Ergoterapeut Forskningsinitiativerne for Rehabilitering og Aktivitetsstudier/Ergoterapi, Syddansk Universitet Tilknyttet
Læs mereDysfagi. - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder. Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12.
Dysfagi - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12. juni 2018 Agenda Hvad er dysfagi? Hvem har dysfagi? Konsekvenser af
Læs mereKonsistens på mad og drikke
Konsistens på mad og drikke Til dig der har brug for at få mad og drikke i en modificeret konsistens for at kunne tygge og/eller synke den Konsistens på mad Tygge- og synkevenlig kost Det er vigtigt, at
Læs mereDysfagi Forudsætninger for deltagelse i måltider.
Dysfagi Forudsætninger for deltagelse i måltider. Forudsætninger for deltagelse i måltider Gode rammer At borgeren kan tygge og synke maden At maden har den rette konsistens og sammensætning. Rette siddestilling
Læs mereDYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00. Dysfagi er på latin dys-phagia.
DYSFAGI Ph.d stud, MSc, Specialergoterapeut, F.O.T.T. Instruktør Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00 Definitioner Symptomer, årsager og konsekvenser Normal synkning Incidens og prævalens Screening,
Læs mereDysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre
Dysfagi Tygge- og synkebesvær Rehabiliteringssektionen Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre Bevægelse Trivsel Engagement Rummelighed Kompetence Sammenhæng Værdighed Hvad
Læs mereDet smager af torskerogn Temadag om dysfagi d. 19. november 2013. Ergoterapeut Dorthe Braüner Bjerge Aarhus Kommunes Neurocenter
Det smager af torskerogn Temadag om dysfagi d. 19. november 2013 Ergoterapeut Dorthe Braüner Bjerge Aarhus Kommunes Neurocenter Ergoterapeutens rolle Et tværfagligt samarbejde Fysioterapeut Ergoterapeut
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
BILAG 4 Detaljer vedrørende medtagede studier Ved beskrivelsen af konsistens af drikke og mad anvendes den betegnelse, som er anvendt i artiklen. Den engelske tekst fra artiklerne fremgår af fodnoterne.
Læs mereDysfagipakken. Udarbejdet af: - Sophie Lytoft Simonsen - Kristin Felicia Nilausen - Jytte Strange
Dysfagipakken Udarbejdet af: - - Kristin Felicia Nilausen - Jytte Strange Baggrund for arbejdet Prævalens 10-33% af medicinske patienter over 50 år har øvre dysfagi (Eisenstadt 2010) 20-50% med Morbus
Læs mereSPISEINFORMATION. Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af
SPISEINFORMATION Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af SIDDESTILLING Sidde på briks med terapeut eller packs bagved og højdeindstilleligt bord foran Sidde i kørestol, hvor den er kippet langt frem og fødderne
Læs mereSynkebesvær øger dødelighed
Synkebesvær øger dødelighed Ældres risiko for lungebetændelse stiger, hvis de ikke kan synke mad og drikke normalt, og det medfører flere dødsfald. Af Britta Lundqvist tema dysfagi Fire ud af 10, der indlægges
Læs mere20. november 2013. slide 1. Patientsikkerhed. Faren ved fejlsynkning. Temarapport om dysfagi fra Patientombuddet
slide 1 Faren ved fejlsynkning Patientsikkerhed Temarapport om dysfagi fra Patientombuddet 2013 slide 2 De næste 35 minutter Hvad gør patientombuddet Viden om dysfagi fra utilsigtede hændelser Sikkerhedstænkning.
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for synkebesvær Baggrund og formål En velfungerende synkefunktion er afgørende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget
Læs mereTygge- og synkebesvær. Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger
Tygge- og synkebesvær Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger Tygge og synkeprocessen Når man spiser, bruger man 28 muskler og 7 hjernenerver
Læs mereBaggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1
Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital
Læs mereDysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser
Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser HEIDI ADAMSEN, ERGOTERAPEUT OG UNDERVISER PÅ SOSU SILKEBORG Et kig i hverdagen: Ordet DYSFAGI stammer fra Græsk - DYS betyder vanskeligheder eller besvær -
Læs mereIDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter
Læs mereNeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml
NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere
Læs mereØvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereTALE- OG SYNKE- PROBLEMER
ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til
Læs mereBusiness Case nr. I 30X/01
Business Case nr. I 30X/01 Forslagets overskrift: Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi Forslagsstiller: Tværgående gruppe sudfordring (vision): Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi,
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs mereDYSFAGI set med kliniske øjne. Arrangeret af EFS-dysfagi
DYSFAGI set med kliniske øjne Arrangeret af EFS-dysfagi Efs.dysfagi@gmail.com Parallel session 1 kl. 13.30-14.30 Undersøgelse af øvre dysfagi - set ud fra egen klinisk kontekst Screening (opsporing) Nete
Læs mereSondeernæring til patienter med akut apopleksi
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
Læs mereIDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter
Læs mereIndikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:
Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger
Læs mereHvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.
Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs mereDysfagi? Er det blevet sværere at tygge og synke maden?
Dysfagi? Er det blevet sværere at tygge og synke maden? Hvad er dysfagi? Dysfagi er udfordringer i forhold til at spise, tygge og synke. Det kan både være problemer med at kunne tygge og synke maden og
Læs mereMAD OG DRIKKE MED MODIFICERET KONSISTENS TIL PERSONER MED DYSFAGI
MAD OG DRIKKE MED MODIFICERET TIL PERSONER MED DYSFAGI Af specialergoterapeut senhjerneskadede F.O.T.T. instruktør Annette Kjærsgaard, Hammel Neurocenter, klinisk diætist, cand.scient. i Human Ernæring
Læs mereSenfølger og mulig efterbehandling. Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet
Senfølger og mulig efterbehandling Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet 20. Sept 2019 De 7 Sanser Synssansen Høre Smagssansen Lugtesansen
Læs mereE-læringskursus om dysfagi
E-læringskursus om dysfagi Til sundhedspersonale i regioner og kommuner»det er igennem jeres e-læring, at jeg har lært mest om dysfagi«nyuddannet ergoterapeut E-læringskursus om dysfagi Til sundhedspersonale
Læs mereDenne publikation er særligt rettet imod ledelse og plejepersonale i kommuner og på sygehuse. Temarapport om dysfagi. - om faren ved fejlsynkning
Denne publikation er særligt rettet imod ledelse og plejepersonale i kommuner og på sygehuse. Temarapport om dysfagi - om faren ved fejlsynkning 2012 Titel: Temarapport om dysfagi Patientombuddet, 15.
Læs mereATTYLET 3 i 1 PLUS. Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens)
ATTYLET 3 i 1 PLUS Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens) ATTYLET 3 i 1 PLUS Toft Care har sammen med sin kliniske diætist udviklet opskriftshæftet ATTYLET 3 i 1 for at give dig inspiration til brugen
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereEnfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil*
med AA og DHA for optimal udvikling Reflux og gylp hos børn et hyppigt problem Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil* Indeholder praktiske råd Hvad er reflux? Reflux er det medicinske
Læs mereNeurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det
ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereDysfagi Dorte Melgaard
Dysfagi Dorte Melgaard Dagens program 13.00 13.10 Velkomst 13.10-14.10 Forskningresultater - dysfagi hos den ældre medicinske pa9ent 14.10-14.30 Pause 14.30-15.30 Screening og undersøgelse af dysfagi Fysisk
Læs mereFEES. Conflict of interest. Funktionel endoskopisk evaluering af synkefunktion. Min interesse i dysphagi. De næste 20 minutter. Næsens indre anatomi
Conflict of interest FEES Funktionel endoskopisk evaluering af synkefunktion Irene Wessel Overlæge, ph.d., klinisk lektor Rigshospitalets Hoved-hals kirurgisk og audiologisk klinik Ulønnet forskningssamarbejde
Læs mereBCA: Dysfagi. OPI-Platform
BCA: Dysfagi OPI-Platform Hvor er vi i processen fra case til OPI forløb? BCA en er et beslutningsgrundlagt for den offentlige part: BCA en indeholder en mere detaljeret beskrivelse af udfordringen, de
Læs mereErnæringsscreening- og monitorering af den neuropædiatriske patient
Ernæringsscreening- og monitorering af den neuropædiatriske patient Med særligt fokus på cerebral parese Rehabilitering begynder med Ernæring Søvn Respiration Smertefrihed Personlig hygiejne Omsorg At
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereKost og ernæring når man som barn har tygge- og synkevanskeligheder
KOMMUNEN INFORMERER Kost og ernæring når man som barn har tygge- og synkevanskeligheder En vejledning for borgere, pårørende og fagprofessionelle Hvad er synkevanskeligheder? Dysfagi er en samlet betegnelse
Læs mereTIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred
TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred Projektbeskrivelse for projekt Tidlig Indsats på Tværs i klynge midt I dette dokument skabes overblik og indblik i projekt Tidlig
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereIndstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 17. juni 2009 Styrkelse af kost- og ernæringsområdet 1. Resume Kost- og ernæring er en væsentlig del af borgernes liv og hverdag. For mange borgere er måltiderne
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer
Læs mereTemadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Læs mereDysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende
Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der
Læs mereTemadag Region Syddanmark 15. november 2017
Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag
Læs mereMadservice. Kost ved dysfagi. En guide til dig som har tygge- og synkebesvær
Madservice Kost ved dysfagi En guide til dig som har tygge- og synkebesvær Mad og gode måltids oplevelser Der er ikke noget så godt, som at sætte sig ved et veldækket bord og nyde mad som er velsmagende
Læs mereInformation om dysartri
Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereChristina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende
Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan
Læs mereInformation om dysartri
Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund I takt med at borgerne bliver sendt hurtigere hjem fra sygehuset endnu tidligere, oplever vi en stigende tendens til at de får anlagt en nasalsonde, da der endnu ikke er taget stilling til om
Læs mereYderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereDansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi
Patientoplysninger påsæt label Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Dato for undersøgelse og vurdering:_ Vurderet af navn/titel: Afficerede
Læs mereErnæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder
Ernæringsprojekt 2018 Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder Evidens! En stor del af Frederiksberg kommunens ca. 4150 ældre i hjemmepleje og på plejecentre spiser ikke optimalt. De er underernærede,
Læs mereNOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke
ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard 1a. Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer efter symptomdebut. Proces Mindst
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereØkonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013
Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker
Læs mereFJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI)
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereMultitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk
Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade
Læs mereGastroskopi. Undersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm.
Gastroskopi Undersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Gastroskopi Du bedes møde til undersøgelse af: a. spiserør, b. mavesæk c. tolvfingertarm Du bedes møde den... /... / 20... kl... Informeret
Læs mereAllergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen
Læs mereNy ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger vedrørende signaler
25 January 2018 EMA/PRAC/35611/2018 Pharmacovigilance Risk Assessment Committee (PRAC) Ny ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger vedrørende signaler Vedtaget på PRAC's møde 8.-11. januar
Læs mereOMSORGSTANDPLEJE I KØBENHAVNS K OMMUNE O M S O R G S T A N D P L E J E
OMSORGSTANDPLEJE Udgivet af Tandplejeinformation Solrød Strandvej 121 2680 Solrød Strand Telefon: 70 275 285 Email: info@tandplejeinformation.dk Fax: 70 275 295 SOC Shared Oral Care SOC SHARED ORAL CARE,
Læs mereAnafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling
Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes
Læs mereVejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen
Læs mereOverskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021
Overskrift: Akkrediteringsstandard: Godkendt: December 2018 Revideres: December 2021 Formål: At identificere borgere, der er i ernæringsmæssig risiko eller er i risiko for at blive det, for at forebygge
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ØVRE DYSFAGI OPSPORING, UDREDNING OG UDVALGTE INDSATSER
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ØVRE DYSFAGI OPSPORING, UDREDNING OG UDVALGTE INDSATSER 2015 Titel National klinisk retningslinje for øvre dysfagi - Opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen,
Læs mereEt liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik
Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.
Læs mereHvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse
Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department
Læs mereFag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.
Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereUNDERSØGELSE AF MUND OG SVÆLG side 1 af 7
UNDERSØGELSE AF MUND OG SVÆLG Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Verbal kommunikation Normal Dysartri Impressiv afasi Ekspressiv afasi Perseveration Sikker ja/nej-kommunikation Nonverbal
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereLær HemoCue WBC DIFF at kende
Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereSundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.
Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig
Læs mereFald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune
Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter
Læs mereErnæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:
Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.
Læs mereSamfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016
Samfundsanalyse 16. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om
Læs mereSPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN
PATIENTVINFORMATION SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN 1 Spinalstenose - rygmarvsforsnævring - er en tilstand, hvor pladsforholdene i rygmarvskanalen er blevet for snævre pga. slidgigt i ryggen. Smerterne kan
Læs mereDSKE - Temadag Sonderernæring den
DSKE - Temadag Sonderernæring den 01.04.2019 Overlæge, Dipl.-Ing. Rudolf Albert Scheller Ernæringsansvarlig overlæge Medicinske sygdomme Sønderborg Tønder, Sygehus Sønderjylland Trinvis diagnostik og behandling
Læs mereDen praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012.
Den praktiske side af sondemad i hjemmet Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Bliv tryg ved sondemad Denne brochure indeholder information om de mere
Læs mereJette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud
Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring proces og anbefalinger KL Konference om værktøjer til tidlig opsporing Torsdag Klik for den at 13. redigere
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer
Læs mereClear Thickener. Tips og idéer
Clear Thickener Tips og idéer Indhold Fortykkede drikke Hvad er Fresubin Clear Thickener?... 4 Anvendelse af Fresubin Clear Thickener...5 Praktiske råd... 6 Doseringsvejledning...7 Fortykkede fødevarer
Læs mereALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør
Læs mere