Innovation, netværksledelse og Leadership Pipeline. Velkommen. Bettina Høeg Karsten Juul-Olsen
|
|
- Ejnar Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Innovation, netværksledelse og Leadership Pipeline Velkommen Bettina Høeg Karsten Juul-Olsen B
2 Kompetenceudviklingsforløb foråret marts Innovation April Netværksledelse Maj Leadership Pipeline Eksamen d eller 14. juni
3 Dagsorden for 1.-2./3 Dagens formål og mål Præsentation Drøftelse af formål og forventninger (herunder resultater fra forventnings spørgeskemaet Litteratur og bibliografi Intro til innovationsdefinitioner og begreber Hvor forandringsparat er organisationen? Og hvad kan det måles på? Innovationsbarometret for MSO!
4 Dagsorden for 1.-2./3 Hvad nu hvis? Digmann, Bendix, Jensen og Jensen At kommunikere om innovation Øvelser og spil Velfærdsinnovation Christian Bason Det udvidede Innovationsbarometer for MSO Hvor hopper kæden ofte af? John Kotter Særligt fokus for MSO? Lost in translation og kaskademodellen Casedrøftelser ledelsesmæssig støtte til teamledere
5 Dagsorden fortsat (dag 2) Præsentation Ulrik Lange Tanker fra i går Forandringskommunikation Helle Petersen Forandringskapaciten i MSO? Teori U downloading og presencing Innovationspotentialer i MSO Innovationsredskaber Teori U på bunden af U et og vejen op Udfyldelse af logbog og To do - til næste gang
6 Forventninger Highlights I Innnovation i hverdagen praksisnært Kulturforandringer åbne vinduer og vende negative spiraler netværksledelse på strategisk niveau Netværksledelse og klyngeledelse Om at forandre mig selv så jeg kan forandre andre. "forstyrret" på en konstruktiv måde. Om at få og (af)give beslutningskompetence
7 Forventninger Highlights II Den nye lederrolle i direktionen råderum og rammer Om at indtage et metaperspektiv Implementeringsprocesser Om at være den nysgerrige leder At udvikle en innovativ kultur Værktøjer til distanceledelse og hvordan støtter vi førstelinjelederne Om at udvikle metoder til samarbejde i ledelsen
8 Forventninger Highlights III Kan strategisk ledelse stå alene? Og hvad betyder det egentlig? Er det et mantra? ledelse i og af netværk på et strategisk, taktisk og operationelt niveau Om ledelsesopgaver på de forskellige ledelsesniveauer - Leadership pipeline Ledelse som skaber merværdi At lede mellem udvikling og daglig sikker drift Udvikling af viceområdechefer og teamledere Forskningsresultater hvad virker?
9 Udfordringer i det daglige at få mere kreativitet og gode ideer fra medarbejderne der findes stadig mange barrierer medarbejdere er utrygge, stressede og sygemelder sig. Forankringen af forandringer i organisationen Brandslukning - vedvarende underminering af lokale initiativer At få konkret fokus og handling Døden i for megen mødevirksomhed
10 Udfordringer i det daglige at stå i krydspres ift politiske/chefteam beslutninger Prioritering... Sikre følgeskab - både ledere og medarbejdere at holde fokus på udvikling, samtidig med at vi forandrer At sikre at borgere og medarbejdere oplever "lederkvalitet"
11 Udbytte Involvering Gode eksempler fra andre kommuner, private, udland, INSPIRATION, udvikling af ideer sammen berigende oplæg- og arbejdstøj At teorierne kobles til (gode) praksiseksempler At alle er engagerede og positive. tovejskommunikation og ikke kun envejs. Litteraturen læses Inspiration til at kunne tænke "anderledes
12 Udbytte blanding af teori, analyse og redskaber At vi sidder i mindre grupper og snakker nogle cases igennem vilje til at lytte Materiale i god tid til læsning Udfordring af virkelighed og hverdagens praksis Livlig dialog baseret på praksis suppleret med teoretiske oplæg. gerne provokationer!! Evt. løse opgaver i netværk? Gerne "anderledes" undervisning
13 Anvendelse af kompetencer fokus på forandring i storskala forbedre kommunikationen også den farlige at kunne se tingene fra nye vinkler. udvikle fælles fodlag i direktionen Stille tilpas usædvanlige spørgsmål. Tænke ud af boksen. det fælles afsæt fælles referencer i teori og redskaber At have lært hinanden bedre at kende
14 Anvendelse af kompetencer til at initiere innovative processer optimere min egen indsats som områdechef Stille tydelige forventninger i ledelsesniveauerne I arbejdet med ny udviklingsstrategi Være medskaber til en bevidst innovativ kultur at udøve en bevidst kommunikation og refleksion at få et endnu bedre billede af netværksmuligheder.
15 Forandring En generel definition af forandring, som synes anvendelig såvel ud fra et organisatorisk som et psykologisk perspektiv, finder vi hos Lippit; organizational change ( ) any planned or unplanned alteration of the status quo which effects the structure, technology, and human ressources of the total organization.
16 Forandring Change is a (..) process of social construction in which new realities are created, (..) sustained, and modified in the process of communication. Producing intentional change, then, is a matter of deliberately bringing into existence, through communication, a new reality or set of social structures (Cheney, pp. 320, 2004).
17 Udvikling udvikling, begreb, der inden for visse videnskabsgrene slet og ret betyder forandring eller ændring, mens det i andre betegner en ændring (undertiden positiv) mod et nærmere defineret mål; kan også betegne teknisk nykonstruktion og i kemien dannelse af stof ved kemisk reaktion. (Store danske encyklopædi)
18 Innovation Google søgning: about 154,500,000 for innovation (I går ) [definition] OECD s Oslo-manual definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), en ny eller væsentlig forbedret proces, en væsentlig ny organisatorisk metode eller en væsentlig ny markedsføringsmetode.
19 Innovation Innovationer er resultatet af bevidste planer og aktiviteter rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering. Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være kombinationer af eller nye anvendelsesmuligheder for eksisterende viden og teknologier. Innovation = merværdi
20 Innovation? Aktiviteter, som på grundlag af ny viden, udvikler nye muligheder, der ved udnyttelsen genererer en merværdi. Findes der et bedre alternativ til vores nuværende praksis? (Evaluering af socialfondsprogrammet i Danmark )
21 Værdi-Linier Hvor innovativ og innovationsparat er din organisation? Fra 1-10 (begrund din position) Hvor innovativ og innovationsparat er du selv? Fra 1-10 (begrund din position)
22
23 Om innovation i MSO dokumenter Vi bruger faglighed, innovation og teknologi til at få mere tid sammen med borgerne den rette blanding af lyst til innovation og jordforbindelse af kreativitet og beslutningsdygtighed tidlig inddragelse af relevante aktører med henblik på innovation Udfyld tjekliste om Innovationskultur
24 Videoeksempler The Fosbury flop
25 Principper for offentlig innovation fra best practice til next practice kap. 1 af Annemette Digmann, Henrik W. Bendix, Jens Peter Jensen, Kirsten Egholm Jensen
26 Hvad nu hvis? En frisættende tankeleg kimen til innovation gør os parat til at kunne gøre noget, som vi ikke allerede har prøvet før gør os i stand til at løse opgaver vi ikke kender løsningen på giver os frihed til at se lidt længere ud giver os muligheden for at handle åbner for nytænkning og muligheden for at overskride den vanlige måde at agere på
27 Hvad er innovation? De fleste definitioner arbejder med at innovation er ideer omsat til en bedre praksis Innovation er altså ikke et teoretisk begreb, men i sin kerne en praksis best practice Men udfordringerne ændrer sig hele tiden derfor bør vi tænke next practice
28 Next pratice frem for best practice Evaluering søger ofte efter best practice for at udbrede det Enhver best practice bør mødes med et kritisk blik er det udviklet af kompetente praktikere eller ligger der politiske og økonomiske synspunkter til grund Fortidens succeser kan ikke blive fremtidens Best practice kommer hurtigt ud af trit som kvalitetsstandard Eksponeringen af best practice fjerner fokus for de fejl, der uvægerligt begås Innovation skal rette sig fremad og være situationsbestemt
29 Definitioner af innovation - 1 Innovation er kendt eller ny viden kombineret på en ny måde eller bragt i anvendelse i en ny sammenhæng Ikke kun ny forskningsbaseret viden eller teknologisk kunne Det handler om ny praksis for det givne sted Innovation er stærkt afhængig af konteksten: synlig retning, ledelseskraft, de rette aktører skal være inddraget, tempo på processen
30 Definitioner af innovation - 2 Innovation er ideer omsat til bedre praksis - innovation skaber altid merværdi En bedre praksis end den tidligere Merværdi er ikke kun kroner og ører, det kan også være fx tilfredshed, arbejdsglæde, faglighed
31 Definitioner af innovation - 3 Innovation har en driftig, dristig og eksperimenterende tilgang Tager udgangspunkt i hvad nu hvis? Bevæger sig hele tiden mod next pratice Kræver mod og dristighed fordi der skal overskrides grænser Det eksperimenterende kræver at man kan holde ud, at man ikke nødvendigvis finder next pratice første gang
32 Definitioner af innovation - 4 Innovation er en måde at forholde sig til opgaverne på - en innovationskultur At arbejde med best pratice er en fortløbende proces uden endelig slutning, altså en kultur, der bl.a. er præget af at det er ok at fejle fordi fejl bærer vigtig læring og viden med sig
33 Definitioner af innovation - 5 Innovationens resultat kan ikke kendes på forhånd Man skal kunne holde til ikke at kende resultaterne Man kan ikke forlods stille præcise parametre for hvordan effekten skal måles effekt skal måles på anden vis
34 Definitioner af innovation - tillæg Innovation er ikke kun en kreativ idegenerering men i lige så høj grad en systematisk omsætning og implementering af ideerne i praksis Innovation er først innovation, når der skabt merværdi
35 Innovationsprocessen Innovation er en bevægelse fra et kendt udgangspunkt frem mod en ikke på forhånd fuldstændig kendt effekt, men i en klart defineret retning mod en bedre løsning eller et bedre produkt end det, der var udgangspunktet
36 4 faser Genererende fase Hvad nu hvis? Der skal skabes forstyrrelse Inkubationsfase Ideer skal afprøves og forædles Prototyper og prøvehandlinger Analyse- og vurderingsfase Implementering Omsætte til praksis Spredning af praksis Evalueringsfase Viden skal samles og bringes videre i nye processer
37 Udfordringer Globalisering øget konkurrence, multikultur, ændrede markedsføringsstrategier, Teknologisk udvikling nye opgaveløsninger, nye opgaver Øget købekraft Nye produktformer Krav om bæredygtighed Større virksomheder offentlige og private Ændring i demografien flere ældre, færre yngre Krav om offentlige besparelser og mere komplekse ydelser SVARET ER INNOVATION
38 Fra TED.COM Hans Rosling The rise of Asia professor of international health at Sweden's Karolinska Institute TED stands for Technology, Entertainment, Design, and TEDTalks cover these topics as well as science, business, development and the arts.
39 Innovationsdrivere Forskningsdreven innovation Teknologidreven innovation Prisdreven innovation Brugerdreven innovation Medarbejderdreven innovation Velfærdsdreven innovation
40 Brugerdreven innovation Det er brugeren produktet er rettet imod DK har en demokratisk tradition, som kan underbygge den brugerdrevne innovation og dermed ophæve producentens autoritet Den undrende tilgang hvad nu hvis? kan kun komme fra en bruger, en medarbejder, en leder eller en borger
41 Medarbejderdreven innovation Medarbejdere er en særlig gruppe brugere, der stiller mange hvad nu hvis spørgsmål og som er helt centrale i implementeringsfasen Bygger på stor praktisk indsigt En sidegevinst er større arbejdsglæde Kræver tæt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse altså mellem det praktiske og det strategiske niveau
42 Velfærdsdreven innovation Den offentlige sektor har store og ubrugte potentialer for at igangsætte og drive innovation på tværs af sektorer Den offentlige sektor er en stor indkøber Indkøbsaftalerne er en barriere
43 HUSK Der er kun tale om innovation når praksis ændres Der er kun tale om innovation når der skabes merværdi Innovation er en kultur en måde at gå til opgaven på Vi skal søge next pratice ikke kun best practice
44 Motivation i en besparelsesstid
45
46 Pas på tørre aber og selvopfyldende profetier
47 Velfærdsinnovation -fra ide til værdi (Christian Bason kompendium) Hvad driver innovationen? Forsknings- og udviklingsdrevet innovation Teknologidrevet innovation Prisdreven innovation Medarbejderdreven innovation Brugercentreret innovation Push eller pull?
48 Medarbejderdreven Innovation Produktudvikling og medarbejderinddragelse giver organisationer som: Er mere produktive Har en hurtigere beskæftigelsesvækst Har bedre fastholdelse af medarbejdere Har lavere sygefravær
49 Brugercentreret Innovation Sociale teknikker til afdækning af de ikkeerkendte bruger behov! En outcome eller effektorienteret analyse af hvad brugerne skal have ud et produkt eller tjenesteydelse Interaktions værdi service design brugernes egen innovation lead users (ex. Kite surfers)
50 De fire innovationsrum Produkt (Madleverencer) Proces (BPR) Positions (repositionering af MBA fx CBS) Og Paradigme innovation (TAST SELV)
51 Værdiskabelse Resultater Service Produktivitet Demokrati Lederens udfordringer at skabe værdi på ovennævnte bundlinier!
52
53 Udvikling af Innovationsbarometret for MSO Innovationstjek på følgende områder: Ledelse/strategi Organisation Teknologi Ydelser og services Kvalifikationer og kompetencer
54 Redskaber for Innovation: Indsatsteori / Logisk projektramme ( Logical Framework analysis) Formål Aktivitet (Tegn) Forventede resultater Succeskriterier Milepæle Ansvarlige Evalueringsaktiviteter
55
56 Ændring af organisationer: Hvorfor det mislykkes John P. Kotter, kapitel 1
57 Hyppige fejl: Man tillader for stor selvtilfredshed Man formår ikke at skabe en tilstrækkelige stor, styrende koalition Undervurdering af visionernes magt Visionen kommunikeres utilstrækkeligt Forhindringer får lov til at blokere for den nye vision Man forsømmer at skabe kortsigtede gevinster Sejren fejres, før slaget er vundet Man forsømmer at forankre forandringerne i virksomhedskulturen
58 Fejl nr. 1: Man acceptere for stor selvtilfredshed Begynder på forandringer uden at alle føler nødvendigheden Med stor succes i fortiden, fravær af synlige kriser og utilstrækkelig feedback fra eksterne grupper = de ansatte føler de gør det godt nok allerede Uden oplevelsen af nødvendigheden, så vil de ansatte ikke gøre den ekstra indsats som forandringer kræver
59
60
61 Fejl nr. 2: Man formår ikke at skabe en tilstrækkelig stærk, styrende koalition I de mest succesfulde ændringer er der altid en magtfuld koalition bag Enkeltpersoner kan aldrig overvinde de traditioner, og den inerti der er i organisationer Uden samarbejde fra en stærk ledelse får man aldrig nok indflydelse til ændringer
62 Fejl nr. 3: Undervurdering af visionens magt En fornuftig vision er noget af det vigtigste for en succesfuld ændring Den styrer, samordner og inspirerer til handling hos organisationens medlemmer Planer og programmer kan prøve at spille rollen som vision sjældent med held Hvis man ikke kan beskrive visionen klart på 5 minutter, så er det et problem
63 Mennesker vil godt når. Udviklingen/forandringen opleves meningsfuld (ex. ingen ønsker at forringe kvaliteten) Når man gives lov til at undre sig Når man gives mulighed for at handle Når man får feedback (lykkes jeg)? Når man bliver lyttet til og taget alvorligt (ideer, bekymringer ) Når man kan overskue forløbet Når man har en vis følelse af kontrol
64 Omstillingens faser Udadtil Afvisning Engagement Indadtil Utryghed Afsøgning Tid
65 Fejl nr. 4: Visionen kommunikeres utilstrækkeligt (10 eller 100 eller måske endda gange for svagt) For at være villig til ændringen, skal medarbejderne fanges af visionen. Faldgrupper er: Kun holdes få møder, eller udsendes få memoer De fleste af lederne deltager ikke i kommunikationen Nogle af de synlige personer i organisationen virker ikke til at støtte op om ændringen
66 Fejl nr. 5: Forhindringer får lov til at blokere for den nye vision Medarbejderne kan føle sig magtesløse pga. forhindringer på deres vej Fx organisationsstrukturen, snævre stillingskategorier, løn- eller præstationsvurderingssystemer Eksempel med arbejdsleder som fremsætter modsatrettede krav, som ikke fremmede ændringerne
67
68
69 Mening, og effektiv indsats Angst Høj A3 A4 Udfordring Lav A1 A2 Kedsomhed 0 0 Lav Kompetence Høj Flow: Den naturlige balance mellem udfordringer og færdigheder (Knoop 1997 efter Csikszentmihalyi, 1991)
70 Fejl nr. 6: Man forsømmer at skabe kortsigtede gevinster Indsatsen risikerer at mister fremdrift hvis der ikke er kortsigtede mål man kan opfylde og glædes over Uden korte mål giver folk op, eller bliver direkte modstandere af ændringerne Ledelsen skal søge aktivt efter delmål organisationen kan opfylde, og derved belønne eller anerkende medarbejdernes indsats
71 Fejl nr. 7: Sejren fejres, før slaget er vundet Indtil forandringen er dybt forankret i kulturen, hvilket kan tage mellem tre til ti år, er nye metoder skrøbelige og kan løbe ud i sandet For tidlig sejrsfest gør, at der bliver slappet af mht. forandringerne, og de gamle traditioner kan tage over igen. Så går processen i stå, eller tidligere gevinster går tabt
72 Fejl nr. 8: man forsømmer at forankre forandringerne i virksomhedskulturen Man skal vise medarbejderne hvordan forandringerne har forbedret præstationerne Det er den nye strategi som har ansvaret, ikke lederne som indførte den Overvej hvordan den næste generation af ledere vil videreføre forandringerne
73 Konsekvenser: Nye strategier bliver ikke ordentligt implementeret Overtagelser giver ikke den forventede synergi Reengineering tager for lang tid og koster for meget Nedskæringer får ikke omkostninger under kontrol Kvalitetsprogrammer giver ikke de forventede resultater
74 Med Kotter ombord Hvilke af Kotters 8 fokusområder håndteres rigtig godt i MSO? Hvor er der plads til forbedringer? 4 grupper a 8 deltagere
75 Forandring Modstand mod forandring: 1) Hvis formålet med forandringen ikke står klart 2) Hvis der er tvivl om ledelsens engagement i forandringen 3) Hvis forandringens omkostninger ikke lægges frem 4) Hvis forandringen udgør en umiddelbar trussel for målgruppens beskæftigelse eller væsentlige arbejdsforhold 5) Hvis forandringen virker risikofyldt Andersen og Bendix (1996)
76
77 Sprogkoder og diskurser Basil Bernstein Sprogkoder: Den restringerede kode (den begrænsede kode), som er kendetegnet ved et lavt abstraktionsniveau Den elaborerede sprogkode (den nuancerede kode), som er kendetegnet ved et veludviklet og bredt sprog
78 Diskursteori Diskurs: En bestemt måde at tale på eller forstå verden eller et udsnit heraf på. Vores måde at tale på spiller en aktiv rolle i forhold til at skabe og forandre vores omverden, vores identiteter og sociale relationer. Hvordan italesætter vi verden? Hvordan italesætter vi en forandringsproces, et problem mm.?
79 Sproget er som en lygte. Det vi lyser på, bliver vores virkelighed Sproget står ikke uden for verden og beskriver den, men bruges først og fremmest til at frembringe den. Mit sprogs grænse er min verdens grænse. (Wittgenstein, )
80 Diskursordener Summen af de diskurstyper, som bruges indenfor en social institution eller et socialt domæne (Philipsen og Jørgensen) Forskellige diskurser indenfor samme område som forsøger at indholdsudfylde det på hver deres måde Forandring skabes når diskurser begynder at trække på andre diskurser og indføjer elementer her af og diskurserne derved udvikles
81 Kritisk diskursteori Diskurser er formet af magtrelationer og ideologier og virker konstituerende for videns- og tro systemer, sociale identiteter og sociale relationer Magtudøvelsen i det moderne samfund er blevet mere og mere sløret udøves i stigende grad gennem: The ideological work of language (Norman Fairclough) Diskursive praksisser bidrager til at reproducere ulige magtforhold f.eks. mellem sociale klasser, mænd og kvinder, etniske minoriteter og majoriteten Hvem har magten til at sætte dagsordenen inden for et område og hvilke typer af svar åbner kommunikationen for? Kritisk diskursteori: Ærinde at bidrage til social forandring gennem mere lige magtforhold i kommunikationsprocesserne
82 Konkurrerende diskurser Kan I komme med eksempler på almengyldige sandheder i jeres organisation? (tænk, par, del) Kan I komme med eksempler på konkurrerende diskurser inden for jeres organisation? (forskellige diskurser blandt medarbejdere, ledelsen, politikere, brugere. Forskel på frontstage og backstage diskurser)
83 Diskurspsykologi og kommunikation Kort sagt: Sprog skaber virkelighed Derfor er sproget et af de mest effektive organisatoriske udviklingsværktøjer Interessant at afdække hvordan folk strategisk bruger diskurserne til at fremstille sig selv og verden på særligt fordelagtige måder Kommunikation udøves via sprog og sproglige handlinger, derfor er en reflekteret brugen af sproget vigtigt, når vi arbejder med forandring og udvikling Så et godt spørgsmål er: Hvad skaber min brug af sproget? Og skaber min brug af sproget det ønskede?
84 Øvelse sprog og forandring Gå sammen to-og-to. Interview hinanden på skift ud fra følgende spørgsmål: Fortæl kort om en forandringsproces Hvilket sprog brugte/bruger I i forbindelse med forandringsprocessen? Hvordan taler I om forandringen? Hvad understøttede dette sprog? Hvilke muligheder gav/giver det? Hvad kunne der med fordel også have været/være mulighed for? Hvilket sprog kunne skabe det? Kan I komme med eksempler på at I bevidst trak/trækker på forskellige diskurser med henblik på at opnå bedre forståelse?
85 Cases fra MSO Uddrag af ca 40 konkrete forandrings cases fra DOL deltagere fra MSO 3 case områder : Ny team kultur Rehabiliterende (aktiverende) omsorg Indragelse frivillige Tag udgangspunkt i case beskrivelsen hvordan kan ledelsen støtte teamlederne i deres forandrings og innovationsprojekter?
86 Forandringskommunikation Helle Petersen HBj.
87 Helle Petersen : Forandringskommunikation, kap. 2
88 Forandringskategorier Værdibaseret (kultur) Teknisk (struktur) Proaktiv (udviklin g) Identitet Værdigrundlag Etiske spilleregler Indførelse af ny teknologi Reaktiv (krise) Behov for ændring i måde at tænke og arbejde på efter krise Organisationsændrin ger Ændringer i arbejdsgange
89 Forandringskapacitet Hvordan er forandringskapaciteten hos medarbejderne? Hvordan er deres helbred? Er der ro eller krise på hjemmefronten? Især vigtigt ved: strukturelle organisationsforandringer og organisationskulturelle forandringer
90
91 Stresshæmmere - ledelse Klare kommunikationslinier. Klare rolle og ansvarsfordelinger. Klare forventninger Klare normer for kvalitet - hvornår er det godt nok. Ledelsen respekterer de ansattes integritet og privatliv. God tradition for åben konflikthåndtering. Ledelsen beskytter sine medarbejdere mod urimeligheder eks. verbale overfald.
92 Stresshæmmere org. Klare snitflader og forventninger mellem afdelinger. Klarhed om hvordan der tages beslutninger - hvordan beslutter vi, hvorledes uddeleger vi og hvem tager ansvar for udførelsen og hvem følger op. Der etableres en egentlig Stress politik i virksomheden. Øget viden om stress blandt medarbejdere. Giv mulighed for at medarbejdere kan trække vejret eller skabe sig en rolig stund. Gode sociale relationer og sociale arrangementer i forbindelse med arbejdspladsen.
93 Stresshæmmere kultur og holdninger Nul tolerance over for chikane og mobning. Politik mod diskrimination og mobning. Overensstemmelse mellem officielle og uformelle værdier i organisationen. Acceptere og opfordre til konstruktiv kritik. Ingen repressalier overfor kritikere. Accept af uenighed. Anerkendende kultur. Lærende kultur i forhold til fejl. Synlige og gennemskuelige belønningssystemer.
94 Stresshæmmere - ydelser Langsigtede og gode planlægningshorisonter. Tydelige deadlines. Kompensation for pressede arbejdsforhold (afspadsering). Anerkendelse af ekstra ydelser i peak hours. Klarhed over kerneydelse og hvornår der er tale om ekstra service.
95 Forandringskapaciteten i MSO Stress-glasset og forholdet mellem arbejdsliv og privatliv Drøft hvorledes situationen er i MSO i forhold til de 4 områder: Ledelse Organisation Kultur og holdninger Ydelser
96 Top-down / Bottom-up Klart ledelses-perspektiv. Lavt medarbejder-engagement Målrettet(!) Tids- og ressource-krævende. Højt medarbejder-engagement Usikkert resultat
97 Kendetegn for den socialpsykologiske model Forandringsbudskabet indeholder kun begrænset vidensformidling Forandringsmodellen bruger positive rollemodeller Forandringsargumenterne er personlige og opfordringen kommer tilsyneladende fra rollemodellen snarere end fra den reelle afsender.
98 Social indlæringsstrategi Demonstrere ønsket adfærd (rollemodeller) Præsentere adfærdens relevans for arbejdsforhold Indgyde tro på at adfærdsændring fjerner risiko Motivere i forhold til samfundets accept Opmuntre (anerkende og rose?) Vejlede i hvordan man kan gennemføre ny adfærd Vejlede ved tilbagefald.
99 Om forandring og påvirkning Hoved Kognitiv Hjerte Affektiv Ben Konativ
100 Be the change you want to see in the world
101 Hvad gør/tænker jeg? Hvilke antagelser og forestillinger ligger bag?
102 70% af forandringsindsatser i organisationer Mislykkes, ifølge Charmer, fordi de er overfladiske får fat om de ydre processer og strukturer, men ikke i de værdier og grundlæggende antagelser, som er forankret i kulturen og de mennesker, som skal bære forandringerne igennem. (i Fortællinger fra U et, s. 31).
103 TÆNKNING 1. ordens refleksion: Perfektionsteorien 2. ordens refleksion: Hvad sker der omkring mig og i mig DOWNLOADING 3. ordens refleksion: Tilbagetrækning for at lytte og få brikkerne til at falde på plads 1. iagttag iagttag iagttag Stigende bevidsthed om helheden 3. handle umiddelbart: prototyping 2. tilbagetrækning og refleksion lad den indre forståelse og viden spire frem HANDLING Handlinger der i stigende grad tjener helheden
104 downloading mønstre fra fortiden Ydersiden suspendere Det som andre mig selv bundet har skabt via i egne erfaringer ÅBNE teori og praksis SIND - ledelsesteori KONTAKT DIT / DIN Indersiden performing opnå resultater gennem praksis og infrastruktur inkorporere Åbne sig for den anden via AI og systemteorien omdirigere ÅBNE HJERTE lade det udspille sig Transformation: Sprogets mentale konstruktioner bliver en grænse, hvor vi skal udtrykke os uden ord give slip ÅBNE VILJE tage imod HVAD ER MIT SELV? HVAD ER MIN OPGAVE? SAM-sanse være SAMMEN om øjeblikket hvor skabelsen sker SAM-skabe
105 downloading mønstre fra fortiden KONTAKT DIT / DIN performing opnå resultater gennem praksis og infrastruktur suspendere SE hvad det er vi ser ÅBNE SIND inkorporere SKABE PROTOTYPER samskabe strategiske mikrokosmer omdirigere SANSE fra helhedens synspunkt ÅBNE HJERTE lade det udspille sig UDKRYSTALLISERE visioner og intentioner give slip ÅBNE VILJE tage imod PRESENCING at forbinde sig med kilden HVAD ER MIT SELV? HVAD ER MIN OPGAVE? SAM-sanse være SAMMEN om øjeblikket hvor skabelsen sker SAM-skabe
106 Barrierer for organisatorisk læring og udvikling modstand downloading mønstre fra fortiden KONTAKT DIT / DIN performing opnå resultater gennem praksis og infrastruktur Den dømmende stemme suspendere SE hvad det er vi ser ÅBNE SIND inkorporere SKABE PROTOTYPER samskabe det nye ved at linke hoved, hjerte og hånd strategiske mikrokosmer Den kyniske stemme omdirigere SANSE fra helhedens synspunkt ÅBNE HJERTE lade det udspille sig UDKRYSTALLISERE visioner og intentioner Frygtens stemme give slip ÅBNE VILJE tage imod PRESENCING at forbinde sig med kilden HVAD ER MIT SELV? HVAD ER MIN OPGAVE? SAM-sanse være SAMMEN om øjeblikket hvor skabelsen sker SAM-skabe
107 Barrierer for organisatorisk læring og forandring TÆNKE IKKE ERKENDE, HVAD VI SER IGEN OG IGEN OG IGEN/downloading SE IKKE AT SE, HVAD VI SER/GØR..DOWNLOADING IKKE SIGE, HVAD VI MENER/TÆNKER AT REPRODUCERE../downloade SIGE GØRE IKKE AT GØRE, HVAD VI SIGER MASSER SNAK INGEN HANDLING/downloading
108 Jeg tilstande. DOWNLOADING DOWNLOADING. Ser verden ud fra mig selv i min selvkonstruktion ligger også mine værdier opfattelser af rigtigt og forkert min kulturarv det handler om mig og mine behov stærkt bundet op på erfaringer oftest ureflekterede. DEBAT FAKTUEL FORBINDELSE Åbent sind lytter forsøger at forstå anerkender uden nødvendigvis at forstå din opmærksomhed er på omverdenen og du tager den ad notam du acceptere forskelligheden uden nødvendigvis at forstå den DIALOG PERSONLIG FORBINDELSE... Åbent hjerte du både lytter til og ser dine medmennesker du begynder at forstå det, andre forstår du kan være i god dialog og samtale med andre du spørger for at forstå - genklangen..... PRESENCING FORBINDELSE til KILDEN Åben vilje en total uforbeholden åbenhed generativ lytning - opstår ofte ud fra en pludselig hændelse følges ofte af en rar fornemmelse oplevelse af at tiden gik i stå opleves ofte sammen med store følelser synergi -..
109 Opmærksomheds- og samtalestrukturer Opmærksom- Kommunikations- Lytteniveauer hedsfelt: niveau: for ledere ift. kommunens udvikling: Jeg-i-mig. Downloading Taler pænt. Jeg-i-det ÅBNE Diskussion SIND Tager bladet fra munden Taler pænt ud fra det, der gerne vil høre Høflige rutiner tomme fraser jeg siger ikke, hvad jeg tænker Den anden = projektion Sig selv: Den nye politik er devaluerende for vores fag Taler ud fra det jeg tænker Jeg er det jeg tænker Udveksling af forskellige synspunkter Den anden = modpart Dele: Hvad er det den egentlig skal gøre godt for?. Jeg-i-dig Dialog ÅBNE HJERTE Stiller refleksive spørgsmål Taler ud fra at se mig selv som en del af helheden Fra at fortælle/forsvare til at spørge nysgerrigt/interesseret Den anden = du Helhed: Hvad er vores opgave? Så hvad er der brug for? Kunne det opkvalificere professionen?.... Jeg-i-nu Presencing Skabende flow ÅBNE VILJE Taler ud fra det, der er på vej/det vi sammen ønsker Stilhed, kollektiv bevidsthed, et større udfoldende hele Den anden: åbning til eksistentiel mening Fremtid: Hvordan vil politikken se ud om 10 år?
110 DEN BLINDE PLET Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra de operer eller de kilder, hvorfra deres handlinger stammer. Deres dybere motivation som vil være tilstede i måden at agere på. Det er i stedet for kvaliteten i den opmærksomhed, vi bruger, når vi forholder os til en situation og er med til at skabe verden.
Forandring Udvikling og Innovation I MSB - Århus Kommune 21. august 2012. Velkommen. Karsten Juul-Olsen karsten@cubion.dk
Forandring Udvikling og Innovation I MSB - Århus Kommune 21. august 2012 Velkommen Karsten Juul-Olsen karsten@cubion.dk Dagsorden for 21/8 Dagens formål og mål Præsentation Drøftelse af formål og forventninger
Læs mereInnovationsledere i Assens Kommune. seminar I. Velkommen
Innovationsledere i Assens Kommune seminar I Velkommen Dagsorden Dagens formål og mål Præsentation Drøftelse af formål og forventninger (herunder resultater fra forventnings spørgeskemaet) Litteratur og
Læs mereVelkommen til lektion 2.b af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation
Velkommen til lektion 2.b af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation MSB Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen Dagsorden for idag Velkomst og sang Dagens program og logbøger Dobbeltcirkel om pointer
Læs mereAssens Kommune Innovationsledere seminar dag 4. Velkommen. Diskursteori, kommunikation og Innovation
Assens Kommune Innovationsledere seminar dag 4 Velkommen Diskursteori, kommunikation og Innovation Dagsorden for 4. seminardag Dagens formål og mål Forandringskommunikation, diskurser og paradigmer Velfærdsinnovation
Læs mereDOL FUI MSB. Lektion 2a. 10. september 2012
DOL FUI MSB Lektion 2a 10. september 2012 Dagsorden Velkomst og sang Dagens program og logbog Gennemgang af Kotter, drøftelser og øvelse Kaffepause Forandringsteori introduktion og gruppearbejde Opsamling
Læs mereRejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller
Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra
Læs mereDOL Session I. 4. September Karsten Juul-Olsen Velkommen
Forandring, Udvikling og Innovation MSB Aarhus Kommune DOL Session I 4. September 2012 Karsten Juul-Olsen karsten@cubion.dk Velkommen DOL i MSB 5 * 8 lektioner 500 siders pensum Eksamen = 5 ECTS point
Læs mereVelkommen til lektion 2 af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation
Velkommen til lektion 2 af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen Dagsorden for i dag Velkomst og sang Dagens program og logbøger Oplæg om John
Læs mereTEORI U som ramme for innovativ organisationsudvikling
TEORI U som ramme for innovativ organisationsudvikling Kan Teori U anvendes i vandselskaberne? Hvad er meningen? DANVA lederforum, 5. december 2012 Váslav Havel om tidens udfordringer: Jeg mener, der er
Læs mereTeori U en ramme for innovativ organisationsudvikling
Teori U en ramme for innovativ organisationsudvikling Drop vanetænkning - Og giv plads til nyskabende handlinger Foreningsfællesskabet LIGEVÆRD, 11.nov. 2011 PROGRAM Oplæg om at løse nutidens problemer
Læs mereInnovationsledere i Assens Kommune IL4, dag 1 Velkommen
Innovationsledere i Assens Kommune IL4, dag 1 Velkommen Thomas, thomas@cubion.dk Dorte, dorte@cubion.dk Cubion A/S Marken er mejet Tekst: Mads Hansen, 1868 Melodi: Folkemelodi Marken er mejet, og høet
Læs mereDiskursteori, kommunikation, og udvikling
Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab
Læs mereTeori U - Uddannelsen
Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!
Læs mereNÅR FORANDRINGENS VINDE BLÆSER IND OVER LAND BYGGER DU SÅ LÆHEGN ELLER VINDMØLLER.. VELKOMMEN TIL. Organisationsudvikling i et HR perspektiv dag 7.
NÅR FORANDRINGENS VINDE BLÆSER IND OVER LAND BYGGER DU SÅ LÆHEGN ELLER VINDMØLLER.. VELKOMMEN TIL Organisationsudvikling i et HR perspektiv dag 7. Fra sidst Litteratur til i dag Vigtigt? Spørgsmål? Refleksioner?
Læs mereMED MENINGEN SOM DRIVKRAFT
MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT TEORI U: Skabende nærvær nærvær i samskabende strategiske processer OPPMERKSOMT NÆRVÆR I ARBEIDSLIV OG LEDELSE OSLO 8.- 9. november 2013 IKKE GENTAGE FORTIDENS MØNSTRE OG VANER
Læs mereForandringsledelse. Erhvervskonference
Forandringsledelse. Erhvervskonference Lindø Industripark den 21. august 2014 Agenda Præsentation af ego Kort præsentation af Training Gallery ApS Management/leadership Forandringsprocessens mål og indhold
Læs mereTeori U-oplæg hos FUI, foråret 2012
Teori U-oplæg hos FUI, foråret 2012 v/ Thomas Gerstrøm, thomas@cubion.dk, mob. 23663900 Partner og Chefkonsulent for Akademiet for læring og innovation HD-O, læreruddannet og markedsøkonom, cert. systemisk
Læs mereFremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø
Fremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø Dr. C. Otto Scharmer Seniorlektor ved MIT Stifter af Presencing Institute www.ottoscharmer.com Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og Studieleder
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være
Læs merePROCESFACILITATOR VELKOMMEN TIL PROCESUDDANNELSEN I DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER, MODUL 3, EFTERÅRET 2012 KIRSTEN M. DANIELSEN KARIN DAM NORDLUND
PROCESFACILITATOR VELKOMMEN TIL PROCESUDDANNELSEN I DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER, MODUL 3, EFTERÅRET 2012 KIRSTEN M. DANIELSEN KARIN DAM NORDLUND Opsamling på modul 2 Fælles opsamling på modul 1 Folkebiblioteket
Læs mereEksekvering få planerne ført ud i livet
Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst
Læs mereAssens Kommune Innovationsledere seminar dag 4. Velkommen. Strategisk ledelse af forandringer, kommunikation og Innovation
Assens Kommune Innovationsledere seminar dag 4 Velkommen Strategisk ledelse af forandringer, kommunikation og Innovation Dagsorden for 4. seminardag Velkomst og sang Dagens formål og mål Logbøger og praktiske
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereGOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer
GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er
Læs mereVi kan alle skabe forandring
Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2
Læs mereHvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!
Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereInnovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent
Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereJob- og personprofil for områdechefer
Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereLedelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør
Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereLederens værktøjskasse - MBK A/S
Vil du have praktiske ledelsesværktøjer til den daglige kommunikation? Vil du have redskaber til at takle de udfordringer, du møder som leder? Vil du have mere styr på din egen ledelse og få mere gennemslagskraft?
Læs mereTina Bue og Pia Brøgger Teori U - Uddannelsen
Tina Bue og Pia Brøgger Teori U - Uddannelsen En uddannelse, der frisætter mennesker. Skaber energi og giver dig et grundlæggende kendskab til teorien. Uddannelsen er rettet mod praksis - hverdagen er
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereTeori U - Uddannelsen
Økonomi- og Organisationsudvikling, Organisation Teori U - Uddannelsen En uddannelse, der frisætter mennesker og skaber energi, giver dig grundlæggende kendskab til teorien, muligheder for anvendelse i
Læs mereNærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009
Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereLedelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Vejledning til selvevaluering
Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Vejledning til selvevaluering Senest revideret 8. februar 2013 Selvevaluering Nærmeste leder Medarbejdere Lederkolleger Selvevaluering Udviklingsplan Selvevalueringen
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereudvikling af menneskelige ressourcer
Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at
Læs mereBootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer.
Bootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer. v/ Paul Natorp og David Storkholm, KaosPiloterne 2011 Hvad er innovation? Innovation er processen, der frembringer nye idéer og gør dem værdiskabende for samfundet.
Læs mereInnovationskompetence
Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle
Læs mereVEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013
VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereLedelsesgrundlag SAMSKABELSE
Ledelsesgrundlag SAMSKABELSE - er et samskabende team - understøtter organisationen i at samskabe med borgere og virksomheder - understøtter tværgående politikker og samarbejder - understøtter politisk
Læs mereProfessionel faglighed
Professionel faglighed Samarbejde Kommunikation Fleksibilitet håndtering af ændringer Relations kompetence Markedsføring PR Indledning og baggrund I Børne- og Familiecentret er det vores opgave og målsætning
Læs mereMentor eller certificeret coaching
Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereDerfor taler vi om robusthed
Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereOPALL d. 19 juni 2013
OPALL d. 19 juni 2013 Hvordan kan du arbejde med innovation? Oplæg v. Stinne Fraas og Hanne Skov Kreativitet Latin creare: at skabe, og det græske krainein der betyder at opfylde og indfri. Evnen til at
Læs mereAnne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING
COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching
Læs mereFORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereOm organisationsændringer og reaktioner herpå
Om organisationsændringer og reaktioner herpå mine erfaringer og gode råd v. Steen Vidø, Mercuri Urval A/S Agenda Om forandringer og reaktioner herpå Jeres konkrete situation vilkår og muligheder At skabe
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag
Læs mereCOACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...
Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former
Læs mereFører kommunal ledelse til velfærd?
Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale
Læs mereU teori Af Pia Torreck, UPTION
U teori Af Pia Torreck, UPTION Et filosofisk bud på ny lederadfærd Det indre øjeblik, hvor store ledelsesbedrifter bliver født Find din mission dit større formål En mental erkendelsesrejse at se med friske
Læs mere4D-profilen - teamudviklingsværktøj
SIDE 1 4D-profilen - teamudviklingsværktøj 4D-profilen er et teamudviklingsværktøj til optimering af samarbejdet i et team eller en projektgruppe. I udviklingsværktøjet bliver teamets tilstand vurderet
Læs mereDet Nordfynske Ledelsesgrundlag
Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereKreativiteten findes i nuet
Kreativiteten findes i nuet Af Marianne Nygaard, Cand.mag. i kommunikation og psykologi Kreativitet kan læres, og kreativitet gror og blomstrer i de rette omgivelser og under den rette ledelse. Hvad er
Læs mereArbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016
Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer Idrætscenter Vendsyssel 9. marts 2016 fredag den 11. marts 2016 www.dahltjerrild.dk 1 Dahl & Tjerrild arbejder inden for områderne: Psykisk arbejdsmiljø
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereCase i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor
Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.
Læs mereDet gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen
Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads
Læs mereFører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker
Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Grundlag Elektronisk spørgeskema Mere end 80 spørgsmål 310 kommunale
Læs merePakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017
Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen
Læs mereRELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE
RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereYngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel
Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Anders Thise Holm Cand.mag. i arbejdslivsstudier og psykologi Partner og konsulent i TeamKompagniet Foredragsholder i ledfrivillige.dk Aktiv frivillig HR-leder
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs merePERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30
PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,
Læs merePERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT
ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereInnovation afhænger af vaner
Innovation afhænger af vaner - Bryd vanen og nå dine mål! 21. 22. september 2005 Det er ikke den stærkeste eller mest intelligente der overlever, men den der er mest forandringsvillig Charles Darwin Program
Læs mereNyere ledelses og strategiteori kan vi bruge de stadigt fremkommende teorier til noget?
Nyere ledelses og strategiteori kan vi bruge de stadigt fremkommende teorier til noget? PUS Nyere ledelses og strategiteori kan vi bruge de stadigt fremkommende teorier til noget? Omkostninger Værdi
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereRundt om kerneopgaven - set fra et borgerperspektiv. Herning Kommune MED-konference 11. maj 2017
Rundt om kerneopgaven - set fra et borgerperspektiv Herning Kommune MED-konference 11. maj 2017 Kerneopgaven Borgerperspektiv = Organisationsperspektiv Kommunerne storleverandør af velfærdsydelser Den
Læs mereLedelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte
Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...
Læs mere