INTERVIEW MED EN PERSON, DER HØRER STEMMER. Sandra Escher Professor Marius Romme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTERVIEW MED EN PERSON, DER HØRER STEMMER. Sandra Escher Professor Marius Romme"

Transkript

1 INTERVIEW MED EN PERSON, DER HØRER STEMMER Sandra Escher Professor Marius Romme Anvendes sammen med Making Sense of Voices En vejledning til psykiatrisk personale, som arbejder med personer, der hører stemmer (Mind Publications 2000) A.D.M.A.C. Escher Prof.Dr. M.A.J. Romme

2 Interview med en person, der hører stemmer Den interviewedes navn:... Adresse: Telefonnummer:... Baggrundsinformation: Fødselsdato og alder:... Køn: M/K Ægteskabelig status:... Antal børn:... Boligforhold:... Stilling:... Nationalitet/etnisk oprindelse:... Information om interviewet Interviewerens navn:... Dato for første interview:... Dato for opfølgning: Journalnummer:... Copyright: Maj 1998: A.D.M.A.C. Escher og Prof.Dr. M.A.J. Romme University of Limburg, PO Box 616, 6200 MD Maastricht, Holland

3 1. SELVE OPLEVELSERNES KARAKTER Dette spørgeskema er beregnet til mennesker, der hører stemmer. Formålet er at hjælpe dig til at opnå større indsigt i dine oplevelser med at høre stemmer. Formålet er også at gøre det lettere for dig og mig at tale om dine oplevelser og om, hvordan du forholder dig til stemmerne. På den måde kan vi i fællesskab finde ud af, hvordan du bedst forholder dig til stemmerne. 1. Jeg vil bede dig fortælle mig om dine oplevelser med at høre stemmer. Hvor mange stemmer hører du? Hører du også lyde? Har du synsoplevelser? 1.2 Kan andre mennesker også høre de lyde/stemmer, som du hører? Kan du forklare hvorfor? 1.3 Hvor kommer lydene/stemmerne fra (hvor befinder de sig)? I hovedet, i ørerne (venstre/højre/begge) eller et andet sted i kroppen? 1.4 Kommer de stemmer, du hører, fra dig selv eller fra en anden person? (Vi prøver at finde ud af, hvordan du opfatter stemmerne, når du oplever dem.) Kommer stemmerne fra dit indre (ego-synton/jeg), eller kommer stemmerne fra en anden eller noget andet uden for dig selv (ego-dyston/ikke-jeg). Kan du forklare hvorfor? 1.5 Kan du tale med stemmerne eller kommunikere med dem på nogen måde? Kan du give et eksempel? Intervieweren konkluderer: Har oplevelsen af at høre stemmer de samme eller tilsvarende karakteristika som hørehallucination (som denne defineres inden for psykiatrien)? 1. Den interviewede hører stemmer, som andre ikke kan høre Ja/nej 2. Den interviewede hører stemmer gennem ørerne Ja/nej 3. Den interviewede hører stemmer inde i sit hoved Ja/nej 4. Den interviewede kan føre en samtale Ja/nej eller på anden måde kommunikere med stemmerne 5. Stemmerne opleves som jeg (1) eller ikke-jeg (2) 1 / 2

4 2. STEMMERNES KARAKTERISTIKA 2.1 Hører du én eller flere stemmer? Hvor mange? Har det altid været sådan? Har antallet af stemmer nogensinde ændret sig? Har det altid været de samme stemmer, du har hørt? 2.2 Kan du sige noget om, hvem stemmerne tilhører, og/eller hvad du kalder dem? Hvad fortæller de dig, i hvilket tonefald, og hvor ofte hører du dem? Nr. Navn Alder Køn Indhold/tonefald Hyppighed Minder stemmernes måde at tale på eller deres tonefald om nogen, du kender eller tidligere har kendt? Hvis ja, hvem? 3 ANAMNESTISKE OPLYSNINGER OM AT HØRE STEMMER 3.1 Lad os vende tilbage til det tidspunkt, hvor du begyndte at høre stemmer. Hvor gammel var du, da du første gang hørte stemmer? Kan du huske, hvor gammel du var, da du begyndte at høre hver enkelt af stemmerne (se 2.2)? I hvilke senere perioder af dit liv har du hørt stemmer? 3.2 Kan du for hver enkelt af stemmerne beskrive omstændighederne, da du hørte dem første gang? 3.3 Vi har lavet en liste over forskellige omstændigheder og situationer, som man kan komme ud for i løbet af livet. Hvilke af disse har du oplevet? Hvor gammel var du, da du oplevede dem? Var det, da du begyndte at høre stemmer, eller forandrede det på nogen måde stemmerne?

5 Omstændigheder Ja/nej Alder Stemmer Stressende forandringer Bo alene for første gang Flyttet til ny bolig, skole, by eller landsby Påbegyndt studier eller videreuddannelse Dumpet til en eksamen Været arbejdsledig/afskediget/nødt til at lukke en forretning Ændringer i ansættelsesforhold/status/job Pensionering/manglende eller nedsat arbejdsevne Børn, der er flyttet hjemmefra Gæld/økonomiske problemer Sygdom og død Alvorlig fysisk tilskadekomst eller sygdom Indlagt på sygehus eller fået narkose Familiemedlem eller nær ven afgået ved døden Et elsket kæledyrs død Alvorlig sygdom hos en af dine nærmeste Indlagt på psykiatrisk sygehus Oplevelse med selvmord eller selvmordsforsøg Kærlighed og seksualitet Skilsmisse eller afbrydelse af kærlighedsforhold Menstruation/graviditet/abort Blevet forelsket og afvist Alvorlige spændinger i hjemmet eller i et kærlighedsforhold Erfaringer med socialt mindre acceptable former for seksualitet som f.eks. homoseksualitet eller ekshibitionisme Uventede ændringer i et forhold i form af egen eller partners utroskab Religion, åndeligt liv, mystiske eller kosmiske oplevelser Deltaget i seance, satanistisk ritual eller spiritistisk begivenhed Problemer inden for et religiøst samfund eller en sekt Andet 3.4 Har en eller flere af disse omstændigheder nogen sammenhæng med, at du begyndte at høre stemmer, eller med, at stemmerne forandrede sig (f.eks. fra at være venlige til at være negative)? Kan du fortælle mere om det?

6 4. HVAD FÅR STEMMERNE TIL AT KOMME 4.1 Har du lagt mærke til, om stemmerne har en tendens til at dukke op, når du deltager i bestemte aktiviteter, eller om de kommer i forbindelse med bestemte situationer? Kan du i så fald beskrive hvilke? (F.eks. når du handler, ser TV, laver mad, er alene eller lignende.) 4.2 Er stemmerne til stede eller væk på bestemte tidspunkter (f.eks. om dagen, om natten, i weekenden eller på bestemte tidspunkter af døgnet)? Har du nogen idé om hvorfor? 4.3 Har du lagt mærke til, om stemmerne kommer fra bestemte genstande, som fjernsyn, radio eller computer. Hvilke genstande kommer stemmerne i så fald fra? 4.4 Hvordan oplever du det, når stemmerne begynder? 4.5 Har du nogensinde lagt mærke til, om stemmerne er til stede, når du befinder dig i en bestemt sindstilstand eller har bestemte følelser? Lad os se på denne liste. Dukker stemmerne op i forbindelse med følelser som: [ ]usikkerhed [ ] jalousi [ ]frygt [ ] sorg [ ]tvivl [ ] udmattelse [ ]forelskelse [ ] depressivitet eller [ ]vrede eller aggressivitet tristhed [ ]dine egne seksuelle følelser [ ] glæde [ ]andres seksuelle følelser [ ] ensomhed Kan du beskrive, hvordan stemmerne reagerer? (Trøster de dig og hjælper dig, eller er de skræmmende og hjælper dig ikke?) Har stemmerne indflydelse på dine følelser, så de f.eks. gør dig mere eller mindre ked af det eller mere eller mindre glad?

7 5 HVAD SIGER STEMMERNE? 5.1 Hører du positive (venlige) stemmer? Hvad siger de? Kan du give et eksempel på, hvilke ord de helt nøjagtigt bruger. 5.2 Hører du negative (uvenlige) stemmer? Hvad siger de? Kan du give et eksempel på, hvilke ord de helt nøjagtigt bruger. 5.3 Taler stemmerne om bestemte emner eller personer? Kan du beskrive dem? Hvad siger stemmerne? Angår disse emner også dig? 6 HVAD TROR DU, FORÅRSAGER STEMMERNE? Du har sandsynligvis gerne villet finde en forklaring på, hvorfor du hører stemmer. Du har måske allerede fundet frem til din egen forklaring på eller fortolkning af, hvad stemmerne betyder, ligesom både fagfolk og alle andre forsøger at finde en forklaring. Det kan imidlertid være, at vi har en anden opfattelse af, hvad der har forårsaget stemmerne. Det kan skyldes, at vi ikke selv har oplevet at høre stemmer, og at vi er uddannet til at betragte stemmernes betydning ud fra en sundhedsfaglig og teoretisk baggrund. Her drejer det sig om, hvad du tror, der forårsager stemmerne, og hvem du mener, stemmerne tilhører. 6.1 Stemmerne tilhører en levende person, som er: 1. en del af din hverdag ja/nej 2. dine forældre eller andre i familien ja/nej 3. en, du ikke kender ja/nej Stemmerne tilhører en afdød person, som: 4. du kendte godt ja/nej 5. du ikke kendte ja/nej Stemmerne er: 6. symptomer på en sygdom ja/nej 7. en eller flere dele af din egen personlighed (fra underbevidstheden) ja/nej Stemmerne er: 8. en god rådgiver ja/nej 9. et genfærd eller nogen som har levet tidligere (reinkarnation) ja/nej 10. guder, genfærd eller engle ja/nej 11. en god gud ja/nej

8 12. en ond ånd eller djævlen ja/nej 13. væsener (en ånd eller kraft, som er usynligt til stede. Du kan mærke eller høre den) ja/nej 14. usædvanlige oplevelser (telepati, medium) ja/nej 15. en følge af andres smerte eller af noget andet i dine omgivelser ja/nej Interviewerens uddybning 6.2 Har hver af stemmerne forskellige forklaringer på, hvorfor de er der? Hvis ikke, kan du så sige hvorfor? 7 HVORDAN PÅVIRKER STEMMERNE DIG I DIN HVERDAG? Jeg vil gerne høre lidt om, hvilken indflydelse stemmerne har på dig. 7.1 Hvordan forsøger stemmerne at påvirke dig? Kan du give et eksempel? 1. De foreslår en løsning på et problem De rådgiver og hjælper dig De beskriver, hvad du tænker De kommenterer det, du gør/tænker,... eller kommenterer de personer, du er... sammen med De overtager din tankevirksomhed, så... du ikke kan skelne dine egne tanker... fra stemmernes De bander ad dig eller er meget kritiske... overfor det, du foretager dig De forbyder dig at gøre de ting,... du har lyst til De forstærker de følelser, du har De forstærker de tanker, du er... optaget af De afbryder aktiviteter, du godt... kan lide De blander sig, når du taler... med nogen De beordrer dig til at gøre ting...

9 Hvordan påvirker stemmerne dig og/eller andre? Hvordan gør de det (ved deres tilstedeværelse eller gennem den måde, de siger tingene på)? 7.2 Har du det godt med nogle af stemmerne? Hvorfor? Har det altid været sådan? 7.3 Hvordan oplever du stemmerne: nu i begyndelsen hovedsagelig positive stemmer ja/nej ja/nej hovedsagelig negative stemmer ja/nej ja/nej neutralt ja/nej ja/nej både negativt og positivt ja/nej ja/nej 8. FORHOLDET TIL STEMMERNE Jeg vil gerne vide noget om, hvilket forhold du har til stemmerne 8.1 Kan du påvirke stemmerne på nogen måde? ja/nej Kan du give et eksempel? 8.2 Får stemmerne dig til at føle dig afmægtig? Hvis ja, hvordan gør de det? (Ved deres tilstedeværelse eller med det, de siger?) 8.3 Har du kontrol over stemmerne? Har det altid været sådan? Kan du beskrive det? 8.4 Kan du tale med stemmerne? Taler du sommetider med dem? Taler du højt, eller tænker du kun ordene (eller begge dele)? Hvordan reagerer stemmerne? Har de altid reageret på den måde? Hvis ikke, Hvorfor? Kan du give et eksempel? 8.5 Giver du nogensinde stemmerne navne? Hvis ja, gør du det højt eller i tankerne? Kan du kalde på stemmerne og få dem til at komme? 8.6 Kan du sige nej til ordrer fra stemmerne? Hvis du kan, hvilke ordrer kan du sige nej til, og hvilke kan du ikke sige nej til? Hvad sker der, hvis du nægter at gøre, hvad stemmerne beordrer dig til?

10 8.7 Kan du lukke af for stemmerne og derefter lukke op for dem igen? 8.8 Når du hører stemmer, koncentrerer du dig så mest om, hvad stemmerne siger, eller om, hvad du gør? Er der i den sammenhæng forskel på forskellige stemmer eller forskellige episoder? MESTRINGSSTRATEGIER Vi har allerede talt om dit forhold til stemmerne, og nu vil jeg gerne høre lidt om, hvad du helt konkret gør, når du hører stemmer. [Hvis svaret er ja, spørges om hvor mange gange, og hvilken virkning det har.] Hvad gør du, når du hører stemmer? 9. KOGNITIVE STRATEGIER Nr. Strategi 1 Sender stemmerne væk 2 Ignorerer stemmerne 3 Koncentrerer dig om at lytte 4 Har selektivt lyttemønster 5 Tvinger dine tanker i en anden retning 6 Laver en aftale med stemmerne 7 Begrænser du sommetider stemmerne 10. ADFÆRDSSTRATEGIER Nr. Strategi 8 Begynder at gøre noget 9 Flygter fra stemmerne 10 Ringer til nogen 11 Besøger nogen 12 Afleder dig selv 13 Fører dagbog over stemmerne 14 Bestemt adfærd eller bestemte ritualer Ja/nej Hvis ja, beskriv Ja/nej Hvis ja, beskriv 11 FYSIOLOGISKE STRATEGIER Nr. Strategi 15 Afslapningsøvelser som f.eks. yoga 16 Medicin 17 Alkohol og stoffer 18 Mad Ja/nej Hvis ja, beskriv

11 12 KONKLUSION VEDR. MESTRINGSSTRATEGIER 12.1 Hvilken metode bruger du oftest? Hvor ofte bruger du den? Bruger du den systematisk? Hvis ikke, hvorfor ikke? 12.2 Hvad er resultatet (får du mere eller mindre styrke)? 12.3 Hvad gør du, hvis du ved, at stemmerne dukker op i bestemte situationer? (Forsøger du at finde alternativer, forsøger du at undgå dem, eller forsøger du at undgå, at de påvirker dig?) 12.4 Har du nogensinde gjort noget, som så ud til at hjælpe? 13. SPØRGSMÅL OM DIN BARNDOM Barndommen opleves meget forskellig fra person til person. Nogle mennesker kan lide at tænke tilbage på deres barndom, mens andre foretrækker at glemme den så hurtigt som muligt. Hvordan husker du din barndom? Var din barndom vanskelig eller god? Kan du fortælle lidt om den? Følte du dig tryg i skolen, på gaden og hjemme? Hvis ikke, kan du så forklare hvorfor? Er du nogensinde blevet mishandlet som barn? Hvordan? Blev du som barn nogensinde udsat for specielle afstraffelsesmetoder? Blev du f.eks. låst inde på et toilet eller bundet? Er du som barn eller teenager nogensinde blevet råbt efter eller nedgjort? Har du haft en følelse af at være uønsket, eller følte du, at du aldrig var i stand til at gøre noget som helst rigtigt? Har du nogensinde set en i din familie blive mishandlet?

12 13.7. Er du nogensinde blevet seksuelt misbrugt af et familiemedlem? Er du nogensinde blevet tvunget til sex mod din vilje (hvor du hverken kunne gøre modstand eller flygte)? 14. ANAMNESE 14.1 Har du nogensinde fået behandling? Har du nogensinde fået behandling pga. stemmerne? Hvilken slags behandler gik du i så fald til? År Indlæggelse/ ambulant Behandlertype Varighed Behandlingsindikation 14.2 Hvilken behandler talte du med om stemmerne? 14.3 Hvad gjorde behandleren i forhold til stemmerne? 15. SOCIALT NETVÆRK Kontakt med andre mennesker er en vigtig del af livet. Først vil jeg bede dig fortælle mig om en person, som du har et personligt forhold til, og om andre, som også er vigtige for dig. Rækkefølgen er ikke vigtig, og du behøver ikke at oplyse personernes fulde navn. Det er tilstrækkeligt at bruge initialer, benævnelser som "min søn" eller lignende. SVAR OM SOCIALT NETVÆRK Nr. Navn Kender til stemmerne ja/nej Taler om stemmerne ja/nej

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

BLIV EN GLADERE KÆRESTE

BLIV EN GLADERE KÆRESTE BLIV EN GLADERE KÆRESTE Af Carl-Mar Møller Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 77@Carl-Mar Møller www.parterapeutskolen.dk Sexolog og Parterapeut Skolen Udgivet som e-bog i 2012

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Borderline et liv med færre torne

Borderline et liv med færre torne Borderline et liv med færre torne Til mennesker med en borderline personlighedsstruktur og deres pårørende Landsforeningen SIND arbejder for sundhedsfremme gennem trivsel, forebyggelse, helbredelse og

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Børn og unge, der udsættes for seksuelt overgreb

Børn og unge, der udsættes for seksuelt overgreb Børn og unge, der udsættes for seksuelt overgreb Af Kirsten Laila Moesgaard, cand.psych., specialist og supervisor i børnepsykologi og psykoterapi, Børneafdelingen, Universitetshospitalet Roskilde Amts

Læs mere

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Når man bor i en anden familie

Når man bor i en anden familie Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Center for Familiepleje Udgivet med støtte fra Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i

Læs mere

Beskyttende og belastende forhold for alvorlige selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt ældre mænd

Beskyttende og belastende forhold for alvorlige selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt ældre mænd Lilian Zøllner, Grethe Dyekjær, Paul Dyekjær, Agnieszka Konieczna Beskyttende og belastende forhold for alvorlige selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt ældre mænd 2 Beskyttende og belastende forhold

Læs mere

Hvorfor går 'hun ikke bare?

Hvorfor går 'hun ikke bare? udsat m/k Hvorfor går 'hun ikke bare? Vold mod kvinder er aldrig tilfældig. Et voldeligt forhold kan stå på i årevis, mens volden langsomt tiltager. Man kan dø af den. Ca. 25 kvinder dør hvert år på grund

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Når to bliver til én OMSORG FOR ÆLDRE EFTERLADTE UNDERVISNINGSMATERIALE OG INSPIRATION TIL AT UDARBEJDE EN HANDLEPLAN FOR ÆLDRE I SORG.

Når to bliver til én OMSORG FOR ÆLDRE EFTERLADTE UNDERVISNINGSMATERIALE OG INSPIRATION TIL AT UDARBEJDE EN HANDLEPLAN FOR ÆLDRE I SORG. Når to bliver til én OMSORG FOR ÆLDRE EFTERLADTE UNDERVISNINGSMATERIALE OG INSPIRATION TIL AT UDARBEJDE EN HANDLEPLAN FOR ÆLDRE I SORG. 2 PROJEKTETS STYREGRUPPE ANNALISA LINDUM, psykoterapeut, sygeplejerske,

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG

ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG UNGES BUD PÅ AT MODVIRKE OG FOREBYGGE SOCIAL KONTROL OG ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER 1 INDLEDNING 1. HVAD ER SOCIAL KONTROL OG ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Dette idékatalog har

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Når børn er pårørende. www.barn-i-fokus.dk

Når børn er pårørende. www.barn-i-fokus.dk www.barn-i-fokus.dk www.barn-i-fokus.dk Hvad med børnene..? 2 Med en bevilling fra Sygekassernes Helsefond har Socialt Udviklingscenter SUS sat fokus på børn som pårørende. Dette arbejde har vist, at mange

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død?

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? 1 Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? Helle Nordestgaard Matthiesen Klinisk sygeplejespecialist, Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling

Læs mere

Brug og misbrug af rusmidler. Psykiatribrugere og behandlere fortæller

Brug og misbrug af rusmidler. Psykiatribrugere og behandlere fortæller Brug og misbrug af rusmidler Psykiatribrugere og behandlere fortæller BRUG OG MISBRUG AF RUSMIDLER - Psykiatribrugere og behandlere fortæller Redaktører: Lise Jul, Erik Scriver, og Susanne Thornhal, ANTV,

Læs mere

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Kolofon Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Chefkonsulent Rikke Gut Evalueringskonsulent

Læs mere