Elsker, elsker ikke., - institutionsmedarbejderen mellem kærlighed og magt
|
|
- Frode Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elsker, elsker ikke., - institutionsmedarbejderen mellem kærlighed og magt Af Inge Schoug Larsen Hvordan skaber man muligheder for modmagt, når magten tager karakter af forførelse? Når magten siger: Jamen, jeg stiller bare muligheder til rådighed. Jeg skal jo bare facilitere, at I kan give noget til arbejdspladsen. Jeg vil gerne hjælpe Jer til, at I kan udvikle Jer fagligt og personligt. 1 Ordets magt Sådan spørger Niels Åkerstrøm Andersen i artiklen Medarbejderen i kærlighedens tegn. Spørgsmålet er interessant fordi det stiller skarpt på et forhold, som mange medarbejdere på institutionsområdet og i den offentlige sektor generelt dagligt oplever, men ofte har svært ved at handle over for. I spørgsmålet ligger også forklaringen på hvorfor modmagten udebliver, nemlig at der er tale om en magtform, der klæder sig ud som kærlighed. Det er en magt, der taler et kærligt sprog og anvender nogle umiddelbart kærlige handleformer. Et langt stykke hen af vejen er de sikkert også ment kærlige. For det er ikke kun medarbejderne, der forføres af den aktuelle ledelssesstil. Det gør arbejdsgiverne også. De er ofte så integreret i strukturen og tænkningen i organisationen, at de har svært ved at se (selv-)kritisk på den ledelse, de udøver. Når Karlebo Kommune f.eks. kalder deres udvikling af organisationen for Let Love Rule, så afspejler det en selvforståelse, der langt fra reflekterer det modsætningsfyldte i på en gang at skulle lede og elske. At det selv samme projekt i folkemunde kom til at hedde La hovederne rul, fortæller med den sorteste ironi, at der ikke alene er tale om kærlige handlinger i ledelsen af den offentlige sektor. Ord som forandringsparathed, omstilling, engagement, udvikling, livslang læring, værdibaseret ledelse er ord, der bruges flittigt for tiden. Ord, der alle signalerer noget positivt. Honnør-ord, kalder Niels Åkerstrøm Andersen dem. Man kan stort set ikke andet end at stille sig op og ærbødigt gøre honnør over for dem. For de lover kun medgang og ære. Hvem vil ikke gerne lære hele livet, udfolde alle sine kompetencer og få justeret sine værdier, så de klangfuldt og harmonisk indgår i samspillet med kollegaerne? Problemet er at sådanne honnør ord ikke indeholder nogen modbegreber. Og dermed ingen mulighed for kritik. Hvordan erklærer man sig imod forandring og omstilling? Hvordan siger man nej tak til læring og kompetenceudvikling? Ordene har ligesom deres eget liv, de smyger sig blidt rundt om os og fører os med, og selvom vi mærker en stigende uro, tvivl og træthed ved den konstante bevægelse mod noget nyt, er det svært at pege præcist på, hvor det gik galt hvor kravene blev for store eller for mange. Når vi taler om værdiledelse, så lyder det tit så varmt og omfavnende og vi skal passe på hinanden, osv. Men i realiteternes verden, der er det kun til en vis grænse, og hvis du ikke lever op til de normer, der er, så er det ud af klappen. Og det kan folk blive ganske forbavsede over, at det er det, det handler om. ( ) Altså, der ligger et eller andet bedrag i de her bløde værdier. Og i virkeligheden så er de benhårde. Men det er politisk korrekt. Sådan udtrykker en mellemleder sin oplevelse af ledelsesretorikken i dag. 2 Når magten på denne måde iklæder sig kærlighedens dragt, får den også kærlighedens spilleregler. 1 Åkerstrøm Andersen, N,, Bovbjerg,
2 En af dem er, at man er parat til at medtænke partneren i alle livssituationer. At man kan se verden, som den anden ser den. Lade sit perspektiv farve af den andens perspektiv. For institutionsmedarbejderen betyder det, at man skal leve op til kommunens værdier og målsætninger. Også selv om de går på tværs af - eller er i direkte modsætning til - andre værdier og behov. Som f.eks. når kommunen vælger at satse stærkt på udviklingen af Den rummelige daginstitution og samtidig undlader at reagere på nødråb fra institutionerne om mange børn med store sociale og følelsesmæssige problemer. Her gælder det for medarbejderne om at kunne skelne skidt fra kanel og se, hvor partneren vil hen og følge med. I kærlighedens regime, som Niels Åkerstrøm Andersen kalder denne særlige magtform, er man først en god medarbejder, når man bidrager til organisationens målopfyldelse: Man må hele tiden vise sin kærlighed, ellers dør den. Det gør man ved at tage initiativer, og initiativernes væsentligste mål er at blive ved med at producere begejstring for forandringsprocesserne. 3 Forandringens forbandelse Og forandringsprocesser er der mange af. Det er nok et af de mest karakteristiske træk ved offentlig ledelse som den udøves i dag det evige forandringspres, der lægges på medarbejderen. I rapporten Fokus på arbejdsmiljø og ledelse i Karlebo Kommune udtrykker en pædagog sin oplevelse af dette således: "Det, som jeg oplever( ) er, at nu siger de, at vi skal gøre sådan og sådan, og der bliver kastet en bold i luften, og nogle gange bliver den grebet og andre gange ikke. Som oftest falder den på gulvet. De har nogle enorme visioner om, hvordan tingene skal være, og så kommer de og siger: Nu skal I gøre sådan og vælter en masse ting ned over på os. Vi får aldrig lov til at gøre nogle ting færdige og få et resultat at se, før de kommer med nye tiltag, og det frustrerer mig. Det er i princippet godt nok med nye ideer, men lad os lige blive færdige, før der kommer en ny." 4 Ofte ser den enorme trang til forandring at hænge sammen med en meget ambitiøs topledelse. Fænomenet har fået sit eget navn: Change-aholics hedder de, disse ledere som i handlekraften og omstillingsparathedens navn driver medarbejderne ud i en tilstand, hvor målsætninger, ansvarsfordeling og tidshorisont flyder sammen i en mudderpøl af stress og forvirring. 5. Det er amerikaneren Eric Abrahamson, der har opfundet ordet, og han definerer det som en situation hvor så mange bølger af forandringer er skyllet gennem organisationen, at næsten ingen ved, hvilke ændringer de er i gang med at implementere og hvorfor. 6 Pædagogikken får åndenød For at følge med de stadige forandringer, så må man befinde sig i en konstant forandringsproces. Være på vej et andet sted hen end der, hvor man er lige nu. For mange pædagoger og institutionsledere er dette meget frustrerende. God pædagogik handler i høj grad om at kunne dvæle ved øjeblikket at fordybe sig i det, man er i gang med. I en hverdag præget af mange og stadig vekslende krav oplever mange pædagoger og ledere at de mister grebet om faget. At de langsomt dekvalificeres af de stadige skift og omstillinger. Som en 3 Åkerstrøm Andersen, 2002, p Larsen, Inge Schoug: Nordskilde, H. 6 Abrahamson, E
3 pædagog beskriver det i Karlebo undersøgelsen: Og når jeg endelig kan sætte mig ned sammen med ungerne, ved jeg ikke, hvad jeg skal lave, for det hele kører rundt " At være en forandringsparat medarbejder kan betyde, at man må kaste sin faglighed overbord. Pædagogiske erfaringer, metoder og teorier mister gyldighedsværdi fordi noget nyt og andet presser sig på oven fra i organisationen. Præstationskrav øges og nye tankesæt holder sine indtog. Derved bliver aflæring lige så vigtig som læring i den moderne organisation. 7 Man skal vær indstillet på at aflære, såvel som at lære. Ellers er man ikke rigtig parat. Når de eftertragtede kompetencer er åbenhed, forandringsvillighed og samarbejde, så bliver personlighedstræk som forsigtighed, eftertænksomhed og flid nærmest betragtet som inkompetence eller modstand. Derved sættes traditionelle pædagogiske dyder og værdier ud af spil. For mange pædagoger og ledere opleves det som at miste sit grundlag. Og det har sin pris. Antallet af medarbejdere, der går psykisk eller fysisk ned, er stigende både i det private erhvervsliv og i det offentlige. Det pædagogiske område er ikke undtaget. En kærlighedspagt Den medarbejder der ikke er under udvikling, er under afvikling er der et citat fra managementlitteraturen, der siger. Og det bliver jo såre rigtigt. Det er den enkeltes eget ansvar at kunne følge med. Organisationen lægger tilrette, men som medarbejder må man selv gribe mulighederne for udvikling og udfoldelse. Og gør man ikke det, er man i fuld gang med at ekskludere sig selv. Man er kun interessant for organisationen i den udstrækning, man følger med og giver et tilpas med- og modspil. For meget af det ene eller det andet straffes med eksklusion. Den bedste begrundelse for fyring i dag, er mangel på engagement. I teorien om Den Lærende Organisation taler man om en pagt mellem medarbejder og arbejdsgiver: Essensen af denne pagt er, at organisationen forpligter sig på den fulde udvikling af hver enkelt ansat, og en modsvarende forpligtethed over for organisationen fra den ansattes side. 8 Belønningen er selvudvikling og selvrealisering. Arbejdet skal opleves personligt interessant og tilfredsstillende og give medarbejderen lyst til at engagere sig. 9 Det organisationen får til gengæld, er medarbejderen med hud og hår. Med indre og ydre. For det er ikke længere nok at levere sin arbejdskraft. I dag skal medarbejderen også yde med det indre man skal have fælles værdier og fælles tankesæt. Der tales sågar om fælles viljer. Vi skal ville det samme, medarbejder og arbejdsgiver, ellers er det ikke et rigtigt lykkeligt kærlighedsforhold. Det gnidningsløse arbejdsforhold Arbejdsforholdet hviler således på en antagelse om, at der i moderne organisationer er mindre grad af interessemodsætninger mellem arbejdsgiver og arbejdstager. At vi reelt har fælles interesser og behov. I 70 erne introducerede Erica Jong fænomenet, Det gnidningsløse knald, som udtryk for at manden og kvinden var blevet så lig hinanden, at erotikken var blevet ufarlig, konfliktfri og gnidningsløs. På samme måde kan man sige, at arbejdsforholdet i dag så vidt muligt skal forløbe gnidningsfrit. Det gør det vældig svært at tale om rettigheder og arbejdsbetingelser. Hvordan skal 7 Åkerstrøm Andersen, N. 2002, p Senge. P.W Bovbjerg,
4 man forhandle arbejdstid og arbejdsvilkår, når tanken er, at vi i bund og grund vil det samme? Ellers er der tale om et brud på kærlighedsforholdet og det straffes. Ved sanktioner, ved kulde eller ved ikke at blive inddraget i relevante sammenhænge. I mange kommuner hviler der en stor usikkerhed i gruppen af institutionsledere, fordi man fra forvaltningens side selekterer blandt lederne. De mest forandringsvillige og engagerede ledere inddrages i særligt spændende forløb og får mere indflydelse end de mindre fremsynede. En leder udtrykker det således: "Der bliver lagt op til konkurrence blandt institutionerne. Det er med at hytte sit eget skind og promovere sig selv, - sørge for at sælge sin vare." 10 Også løn fortolkes som symbol på kærlighed. Tillæg, f.eks. i form af resultatløn, kan gives som tegn på, at organisationen holder af medarbejderen. Den særlige indsats honoreres med en særlig godtgørelse. I nogle kommuner kan en sådan godtgørelse være helt op til kr. Den form for kærlighedsytringer gør det endnu vanskeligere at distancere sig og holde hovedet koldt. På den måde sker der også en individualisering af arbejdsforholdet. På sigt gør det det vanskeligt at forhandle arbejdsvilkår og sætte fælles problemer på dagsordenen. En del kommuner vægrer sig da også ved at involvere de faglige organisationer eller andre parter, der ved deres mellemkomst afslører at forholdet mellem medarbejder og arbejdsgiver ikke er så gnidningsfrit endda. At der er rettigheder at varetage og interesser, der går i forskellig retning. Inddragelse og dialog For at undgå konflikterne bliver den helt centrale ledelsesoperation inddragelse. Medarbejderen skal inddrages og have ansvar. Det forudsætter dialog mellem ledelse og medarbejder og for at få det, må ledelsen træde ned fra sin trinhøjere status i organisationen, og i stedet blive første blandt ligemænd 11. Ledelse og medarbejdere skal stå på horisontal linje og have et fælles ansvar for organisationens drift og udvikling. Dette ser man bl.a. i bestræbelserne på organisere sig med så få ledelseslag som muligt. Ofte lykkes det ganske dårligt at etablere denne horisontale dialog. Mange pædagoger og institutionsledere oplever det kunstigt og fejlagtigt, når der skal samtales på lige linje. Når man nærmer sig sagens kerne, børnene og pædagogikken, slår det tydeligt igennem at magtens sprog ikke er identisk med medarbejderens sprog. Man forstår faktisk ikke hinanden. Der bruges de samme ord, men ofte med helt forskelligt betydningsindhold. "De (forvaltningsledelsen) kan det der med, hvordan udvikling skal ske, men de glemmer at kigge på det som mennesker. Hvad er det for nogle menneskelige ting, der sker - en anelse psykologi ville være rigtig godt, så de fik en fornemmelse af, hvad det handler om." 12 Det betyder også at kløften mellem de pædagogiske medarbejdere og ledelsen langsomt uddybes. Mange steder er der nået en grænse for hvor meget forandring og udvikling, man kan rumme på institutionerne. En træthed breder sig i systemet. Det bliver en vigtig opgave for forvaltningerne at tage hånd om denne træthed. En væsentlig årsag til trætheden er, at der trods de mange honnør ord 10 Schoug Larsen; I Åkerstrøm Andersen, N. & Born, A Schoug Larsen, I
5 og glade budskaber, er mangel på reel indflydelse. Der gives ansvar, men ikke indflydelse på de beslutninger, der virkelig betyder noget for arbejdstilfredsstillelsen og arbejdsglæden. Det handler bl.a. om retten til at fuldføre sit arbejde. At gøre ting færdige og se resultater af sin indsats. At kunne argumentere fagligt imod en ledelsesmæssig beslutning og blive hørt. At institutionerne får lov at fungere i et system baseret på pædagogiske værdier frem for økonomiske og driftsmæssige. Og det er vel det kærligheden i bund og grund handler om: At blive værdsat for at være den man er, og ikke for den, man kunne blive. Inge Schoug Larsen er cand. Psych., uddannet fra Københavns Universitet i Har specialiseret sig organisationspsykologi og pædagogisk psykologi. Er ansat som ledelsesansvarlig konsulent i BUPL Frederiksborg Amt. Litteratur Abrahamson, Eric: Change Without Pain: How Managers Can Overcome Initiative Overload, Organizational Chaos an Employmee Burnout. Harvard Business School Press Andersen, Niels Åkerstrøm & Born, Asmund: Kærlighed og omstilling. Medarbejderens perfektionering i den offentlige sektor. Seminaroplæg. Andersen, Niels Åkerstrøm: Medarbejderen i kærlighedens tegn. I: IP.R. Frederiksen m.fl. (red): Magt, passion og kommunikation, Dafolo Forlag, 2002 Bovbjerg, Kirsten Marie: En ny arbejdsetik under følsomhedens regime. Kritisk Debat 15/ Larsen, Inge Schoug: Fokus på arbejdsmiljø og ledelse i Karlebo Kommune. BUPL Frederiksborg 2003 Nordskilde, Henrik: Når ledelse bliver en forbandelse. Center For Ledelse. Netartikel Senge. P.W.: Den femte disciplin. Den lærende organisations teori og praksis. KLIM, 1999 Tynnel, J.: Det er min egen skyld - nyliberale styringsrationaler inden for Human Ressources Management, i: Tidsskrift for Arbejdsliv, 4. årgang, nr. 2,
Informationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereHVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN
HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs merePædagogfaglig ledelse
Pædagogfaglig ledelse Om ledelse af pædagogiske institutioner Daniela Cecchin & Mikael Wennerberg Johansen red. Indhold INDHOLD Forord Lasse Bjerg Jørgensen Indledning Daniela Cecchin og Mikael Wennerberg
Læs mereGuide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det
Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler
Læs merePositiv psykologi og ledelse
Positiv psykologi og ledelse Lige nu er vi især optaget af Happy high performance En kultur hvor performance og engagement går hånd i Udvikling af styrkebaseret tilgange hånd, til på at en sikre for virksomheden
Læs merePositiv psykologi og ledelse
Positiv psykologi og ledelse Lige nu er vi især optaget af Happy high performance En kultur hvor performance og engagement går hånd i Handlingsorienteret trivselsprojekt hånd, hos på Københavns en for
Læs mereSelvværd en styringsteknik?
Selvværd en styringsteknik? Kirsten Marie Bovbjerg DPU Centrale spørgsmål Stress og intervention, nye ledelsesformer og grænseløst arbejde i offentlige organisationer Hvilke forestillinger om det nye arbejdsliv
Læs mereHelle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen
RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG. PERSONALE Det hele menneske. LEDELSE Styring i dialog ORGANISATION. UDVIKLING Fremme i skoene. Samlet og forskellige
VÆRDIGRUNDLAG LEDELSE Styring i dialog PERSONALE Det hele menneske UDVIKLING Fremme i skoene ORGANISATION Samlet og forskellige MENING - STOLTHED - HANDLEKRAFT VÆRDIERNE ER SYMBOLISERET I ET FIRKLØVER
Læs mereEksekvering få planerne ført ud i livet
Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst
Læs merePersonligheden i arbejdslivet etablering af en ny arbejdsetik. Kirsten Marie Bovbjerg, adjunkt, DPU
Personligheden i arbejdslivet etablering af en ny arbejdsetik Kirsten Marie Bovbjerg, adjunkt, DPU I de senere år er der fremkommet en ny arbejdsetik, som jeg mener har betydning for forholdet mellem arbejdsliv
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereVi kan alle skabe forandring
Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2
Læs mereHvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?
Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste
Læs mereBUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7
God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereUndersøgelse om ros og anerkendelse
Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til
Læs mereKort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet
Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereInterview med butikschef i Companys Original
Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereHvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø?
Oplæg om psykisk arbejdsmiljø på STS SCKK 15. marts 2004 Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø? Beskrivelse af konflikten august 2000. Forløbet indtil. er " Leder af ny " Fyringer på
Læs mereHøring af medborgerskabspolitik
Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereEN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer
EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte
Læs mereKarriereudvikling resultat af undersøgelse
Karriereudvikling resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder
Læs mereUndersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer
Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereUndersøgelse om mål og feedback
Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse
Læs mereKonflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.
Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere
Læs mereTo eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde..
To eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde.. Vækstmodellen -Vejen til den gode samtale Hvad går godt? Muligheder? Udfordringer? Aftaler Vækstmodellen (2009): Marianne
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering
Læs merePakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017
Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen
Læs mereT R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V
T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereFORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs merePERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet
Læs mereGudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens
Læs mereMedarbejderne: Det er god ledelse
Medarbejderne: Det er god ledelse 4 min. 6,464 8/29/2019 Hvad mener medarbejderne er god ledelse? Det finder du svar på i en ny publikation fra Væksthus for Ledelse, hvor medarbejderne laver et signalement
Læs mereOvergange i børns institutionsliv
Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner
Læs mereTema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning
Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare
Læs mereParadigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.
Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed
Læs mereSLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:
SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse
Læs merestatus Lever du livet eller lever livet dig?
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereHvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?
5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus
Læs mereFagforeningen. - hvad skal vi med den?
Fagforeningen - hvad skal vi med den? www.bupl.dk/fyn Hvorfor skal du være medlem? Hvis du får problemer på din arbejdsplads, så er det helt afgørende for dig, at du har fagforeningen til at hjælpe dig.
Læs mereVærdsættende Samtale et fælles projekt
Cand.mag. læring og forandringsprocesser Aalborg Universitet - Institut for uddannelse, læring og filosofi 10. semester - juni 2008 Værdsættende Samtale et fælles projekt Artikel Udarbejdet af Tine Bilgram
Læs mereBeredskabsstyrelsens Personalepolitik
Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen
Læs mereMangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012
Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012 Så hvad kan man som forælder gøre i forhold til ekspertudsagn? Lyt til eksperterne
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs mereCL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI
CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange
Læs mereFortællingerne er der allerede
Fortællingerne er der allerede Af Jens Peter Madsen, professionel historiefortæller og lektor ved Fyns Pædagogseminarium, CVU Lillebælt. Formand for Odense Fortællekreds www.odensefortaellekreds.dk, fortæller
Læs mereBilag B Redegørelse for vores performance
Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereVejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Læs mereMotivation og forskellighed
Bøger om ledelse af frivillige sælges Motivation og forskellighed V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret
Læs mereKollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives
Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereTon ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.
Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller
Læs mereStrategi for aktivt medborgerskab og frivillighed
FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien
Læs mereUndersøgelse af Lederkompetencer
Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401
Læs mereOg vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.
Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mereSKØN SKOLE, sammen skaber vi gode Rammer for Læring + Trivsel Side 1
SKØN SKOLE, sammen skaber vi gode Rammer for Læring + Trivsel Side 1 Vær med i Danmarks første og største initiativ for at få skønnere skoler! Alle forældre vil deres børns bedste. Men hvorfor accepterer
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mere2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse
2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker
Læs mereJeg valgte ikke det gjorde min krop.
Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereTalentdommermøde 2014
Afslutning 2013-2014 Velkomst (Carsten) Adfærdshjulet (Kay Dam) Case-kommunikation (Kay Dam) Dommer psykologi (Kay Dam) Før vi skilles Afslutning Velkomst (Carsten) Adfærdshjulet fik vi det brugt? Hvad
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereRETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED. Fokus i livet v/ Tanja Staal Wegner
RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED Et grundlæggende princip for dig er, at alle fortjener en chance. Du trives bedst i rummelige miljøer og grupper, hvor etik
Læs mereFører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker
Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Grundlag Elektronisk spørgeskema Mere end 80 spørgsmål 310 kommunale
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand
SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 195.000 medlemmer
Læs mereHigh Performance Talent
High Performance Talent Akademiet for Talen9ulde Unge 20$21.Januar2015 MikaelTrolle Mikael Trolle Cand. scient. i Idræt & Biologi Sportsdirektør og herrelandstræner, Dansk Volleyball Forbund Partner og
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereVelkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole
Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi
Læs mereMin arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse
Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs mereFørste kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100%
Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Velkommen til miniforløbet Sådan skaber du dit gennembrud nu! Det er så dejligt at se så mange fantastiske kvinder tage
Læs mereForskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Hvad er udfordringen? 11-03-2014
Kommunikation der forandrer Implementering af kliniske retningslinjer Kommunikationsforsker og rådgiver Helle Petersen post@hellepetersen.dk Min baggrund Ph.d. og erhvervsforsker i forandringskommunikation,
Læs mereMasterforelæsning marts 2013
Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereNutidens unge fremtidens sygeplejesker
Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen
Læs mere