SEMINAR OM BYGNINGSKULTURARVEN I PLANSTRATEGIEN 7. APRIL 2011 GRAM SLOT, Haderslev

Transkript

1 Opsamling SEMINAR OM BYGNINGSKULTURARVEN I PLANSTRATEGIEN 7. APRIL 2011 GRAM SLOT, Haderslev Dette notat er en opsamling fra Bygningskultur 2015's seminar om kulturarven i planstrategien. Notatet samler de væsentligste pointer og temaer fra dagens oplæg, debat og workshops. Dagens emne Seminaret handlede om, hvordan kulturarven kan indgå som tema i de kommende kommuneplanstrategier. Med repræsentation fra 21 kommuner, enkelte museer og interesseorganisationer diskuterede deltagerne, hvilken form for potentiale kulturarven rummer for kommunernes udvikling samt hvordan man kan arbejde for at skabe opbakning til arbejdet blandt borgere og politikere. Der var fokus på dels de procesmæssige aspekter af arbejdet med planstrategierne, dels på den betydning, som et strategisk arbejde med bygningskulturarven kan have for erhvervsudvikling og turisme. Arbejdet med at synliggøre kulturarven som et potentiale for kommunernes udvikling er en vigtig aktuel opgave. Ikke mindst fordi vi i Danmark forrenter ganske lidt af den turismeværdi, der knytter sig til kulturarven, og fordi vi mange steder mangler overblik over, hvor værdierne befinder sig. Debatten tog udgangspunkt i inspirationsoplæg fra Haderslev Kommune og fra erhvervsmand og slotsejer Svend Brodersen, Gram Slot. Debatten resulterede i en række konkrete bud på, hvordan vi kan løfte opgaven, og hvad den kan bibringe kommunernes udvikling. Erfaringer fra Haderslev Kommune Kulturarven er en god platform for det politiske fællesskab At arbejde med langsigtede udviklingsstrategier på tværs af partifarver og på tværs af de kommune- og sognegrænser, som mange steder endnu er af betydning, kræver blik for det kit, der binder os sammen. Her kan den særligt egnsspecifikke byggeskik, det særligt kultiverede landskab eller de lokale kulturhistoriske fortællinger være gode redskaber. I dag består Haderslev Kommune af det, der før kommunalreformen udgjorde kommunerne Haderslev, Vojens og Gram samt fire mindre sogne. Efter sammenlægningen fik kommunen hjælp af fagfolk udefra til at udpege afgrænsede områder, der afspejlede kommunens særlige kulturhistoriske karakteristika. Kriterierne var, at stederne på én og samme tid kunne skabe samhørighed på tværs af interesser og samtidig rumme kvaliteter, der kunne bidrage til at skabe vækst og velfærd fremadrettet i kommunen. Projektet var en succesoplevelse for de kommunale politikere og embedsmænd. Alle parter kunne genkende sig selv i den kulturarvsstrategi, som var lagt, og den blev vedtaget enstemmigt. Parterne oplevede den fælles platform som en god trædesten for det politiske samarbejde i den nye kommune. Den folkelige opbakning opstår gennem formidling Kulturarven kan altså være et af de temaer, der kan binde kommunen sammen og få betydning for den politiske organisation. Det er imidlertid ambitiøst at tro, at alle borgere dermed også side 1

2 bliver begejstrede og oplever kulturarven som et stærkt tema i den lokale identitet. Dette kræver ofte en mere målrettet formidlingsindsats over tid. En sådan formidlingsindsats kan med fordel løses i et tæt samarbejde med eksempelvis de lokalhistoriske museer, som har gode kompetencer i forhold til moderne formidling af kulturarven, ligesom de lokale og regionale erhvervs- og turistråd kan bidrage til at føre visionerne tættere på borgernes hverdag. I Haderslev Kommune har man tidligere indgået en formidlings- og aktivitetsaftale med Gram Slot. Aftalen omfattede også tilgængelighed og åbenhed i forhold til skoler og en lang række foreninger og grupper, som i forbindelse med deres arbejde og interesse omkring kulturarvsbegrebet kunne besøge og bruge Gram Slot i forskellige sammenhænge. Herudover har kommunen i Aarøsund-området udarbejdet en visionsplan i samarbejde med brugere, interessenter og organisationer. Og endelig er der indgået en driftsaftale mellem Haderslev Kommune og den selvejende institution omkring Tørning Mølle. For kommunen har det været af stor værdi at skabe øget lokal opmærksomhed om kulturarven, da det især for de borgere, der dagligt befinder sig midt i kulturarven, kan være svært at få øje på dens særlige værdi. Derfor ønsker man i kommunen også at arbejde med en bevidst og målrettet synliggørelse af Haderslevs Kommunes kvaliteter, aktiviteter, tilbud og muligheder herunder også enkeltprojekter. Borgerne er en ressource Mange kommuner oplever stigende interesse for den måde vores byer og landskaber udvikler sig på. Flere og flere borgere engagerer sig aktivt i planmæssige spørgsmål. Ikke mindst når det handler om, hvad der har værdi, og hvad vi skal bevare for kommende generationer. Blandt andet derfor er det en god idé at arbejde for medejerskab og forankring af planstrategierne. I Haderslev Kommune har man med Planstrategi 2011 ønsket at arbejde med denne udvikling og involvere borgerne i planstrategiprocessen. Dette var baggrunden for Fremtidsværkstedet, der blev etableret i Haderslevs bymidte den 1. februar Med fremtidsværkstedet har borgerne mulighed for at komme ind fra gaden og give deres input til planstrategien. Fremtidsværkstedet har åbent i butikkernes åbningstider og vil frem til 19. maj 2011 danne rammen for politiske udvalgsmøder og for møder afholdt i kommunens centrale interesseorganisationer. Det har indtil videre affødt stor interesse fra de lokale borgere og skabt et øget overblik over og samarbejde med 80 centrale interesseorganisationer, for eksempel bevaringsforeninger og uddannelsesinstitutioner. Derudover har mødet med borgerne affødt fornyet diskussion om, hvad der har værdi i kommunen, og hvad der genererer de nære lokale fortællinger i kommunen. Erfaringer fra Gram Slot Kulturarven er et guldæg for erhvervsudvikling Netop de nære værdier og det menneskelige aftryk er en stor del af forklaringen på den succes, som slotsejer Svend Brodersen betonede i sit indlæg om, hvordan kulturarv har skabt merværdi i hans drift af Gram Slot. Værdien indfries nemlig først for alvor, når de lokale ildsjæle og iværksættere tager ejerskab til historien og kan sætte deres præg på den. For små fire år siden havde slottet stået tomt i 25 år, og i dag produceres der dagligt produkter med historien om Gram Slot trykt på bagsiden. Herregården afholder ca. 700 arrangementer om året og har ca. 20 ansatte. Muligheden for at afsætte fødevarer med det særlige Gram Slot-brand, hænger uløseligt sammen med evnen til og muligheden for - at invitere forbrugerne ind på slottet. Budskabet fra Gram Slot var, at den type forretninger ofte er drevet af en stor kærlighed og loyalitet til det enkelte sted, og at netop den menneskelige dimension er værd at have et særligt øje for. Med en lille støtte i opstartsfasen - i form af en formidlings- og aktivitetsaftale, hvor børn fra kommunens dagsinstitutioner kom på fast besøg på slottet - er kendskabet til slottet etableret lokalt. Aftalen skabte luft til, at forretningskonceptet kunne testes og udvikle sig i en bæredygtig retning. side 2

3 Dagens workshop Kulturarvsspillet Workshoppens formål Workshoppen havde til formål at belyse, hvorfor vi skal sætte fokus på kulturarven i planstrategien og på, hvilke mulige indsatser der kan iværksættes for at opnå opbakning til temaet blandt borgere og politikere. Gennem workshoppen fik deltagernes lejlighed til netværksdannelse og til at diskutere dagens oplæg med udgangspunkt i de områdetyper, der er særligt i fokus i deltagernes arbejde. Deltagerne på dagens workshops havde på forhånd tilmeldt sig et tema, som dannede rammen for diskussion i grupperne. Temaerne var: Industri og havn Landsbyer og herregårde Byer, bymidter og købstæder Nyere helhedsplanlagte bolig- og erhvervsområder. Kulturarvsspillet Workshoppen var tilrettelagt med elementer fra "Kulturarvsspillet" - et spil, som Svendborg Kommune har udviklet og gennemført i vinteren Formålet med Svendborg Kommunes proces var at få kvalificerede input til prioritering og igangsættelse af den mest konstruktive planlægning og udvikling af kommunens kulturmiljøer. Helle Juul Kristensen, der er projektkoordinator i Svendborg Kommune, berettede om, hvordan lokale interessenter var inviteret til at sætte mål for arbejdet med kulturarven. Spillereglerne på dagens workshop Hver gruppe udpegede indledningsvis en gamemaster. Det var gamemasterens opgave at fastholde fokus på workshoppens formål, sikre fremdrift i dialogen og notere de input, der blev genereret i en kortfattet overskriftsform. Første runde: Hvorfor? Første runde handlede om at diskutere formål - altså spørgsmålet om hvorfor, der arbejdes med kulturarv i de respektive typer af områder. Runden hentede inspiration fra dagens oplæg og fra deltagernes arbejdsmæssige erfaringer og overvejelser. Diskussionen tog udgangspunkt i spørgsmål som: Hvad er det, vi ønsker os af kulturarven i denne type område? Hvilke visioner knytter vi til det strategiske arbejde med kulturarven i denne type område? Kort sagt: Hvorfor dette projekt? Anden runde: Hvordan? Anden runde handlede om at diskutere indsatser - altså spørgsmålet om hvad vi kan gøre for at skabe opbakning og interesse blandt borgere og politikere. Ligesom i første runde, hentede snakken inspiration fra dagens oplæg og fra deltagernes arbejdsmæssige erfaringer og overvejelser. Diskussionen tog udgangspunkt i spørgsmål som: Hvilke konkrete aktiviteter kan vi igangsætte for at skabe opbakning blandt borgere og politikere? Hvad har vi erfaring med allerede, og hvad kunne nye indsatser være? side 3

4 Resultaterne fra workshopgrupperne kan ses nedenfor Industri og havn Industrisamfundet er en del af vores tænkning/'mindset' I dag er der et potentiale i den industri, vi har bevaret fordi vi ikke havde råd til nedrivning Mange mennesker ved ikke, at Danmark er et stort industriland Industribygninger har ofte særlige arkitektoniske og æstetiske værdier Industribygninger har en skala og rumlig struktur af stor oplevelsesværdi Det er ofte dyrere at fjerne bygningerne end at omdanne dem til nye formål Der skal sikres adgang til områderne for almindelige mennesker Man kan arbejde med midlertidige aktiviteter i områderne Gør brug af de lokale museers kompetencer ift..formidling af områderne Få skolerne derud; når børnene kommer følger forældrene med Samarbejd med de lokale turismeaktører, som kan bidrage til øget kulturturisme Sæt realistiske mål ift., om vi bevarer enkeltbygninger, bebyggede strukturer eller helheder Landsbyer og herregårde Det almindelige er truet, fordi vi ikke ser kvaliteterne, det gælder eksempelvis landsbyerne I mange landsbyer er der et særligt behov for at arbejde for den lokale sammenhængskraft og identitet Bevaring af bygningernes arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter betaler sig på sigt Idyl og synlig historie kan tiltrække nye erhverv og befolkning Bevaring er en måde at sikre arkitektonisk kvalitet i områder, hvor arkitektur ikke ellers prioriteres Gennem bevaring kan vi sikre mangfoldighed i byernes udtryk og balance i forhold til de mange nyere typehuse En velbevaret bygningskulturarv skaber øget turisme, stolthed og trivsel Bevaring er i sig selv en anerkendelse af det liv, der leves og er levet De danske herregårde kan være Danmarks samlede bud på verdenskulturarv Velbevarede bygninger betyder, at huspriserne stiger Borgerinddragelse fra begyndelsen af planprocessen Etabler lokalråd og lokale ambassadører for bygningskulturarven Diskuter spørgsmålet om, hvordan vi sikrer de bedste rammer for bevaring og udvikling i landdistrikterne Sørg for, at der er hjælp at hente i kommunen for de private ejere, der vil bevare Etabler bygningsforbedringsudvalg, der kan skabe økonomisk incitament for ejerne Informer ejerne om mulighederne og de gode grunde gennem kanaler, som ejerne bruger, eller på steder, hvor de kommer Lav en restaureringspris for landsbyens smukkeste huse Byer, bymidter og købstæder En synlig og velbevaret bygningskulturarv kan knytte kommunen sammen i en fælles historie Borgerne interesserer sig for historien, så her kan vi nemt inddrage dem Kulturarv er det hele: Skilte, jernbanespor, kajanlæg, vejforløb, vejnavne - alle kan være med til at bestemme værdien side 4

5 Kulturarven giver sjæl til et område Oplevelsesværdien er stor i en velbevaret, gammel by Der er et stort økonomisk potentiale ved at bevare det tiltrækker bosætning og erhvervsdrivende Loven siger, at vi skal arbejde for at sikre bygningskulturarven En diskussion om bygningskulturarv kan skabe god fælles forståelse for kvalitet, håndværk og materialer Kulturarven er truet, og det skal vi huske at fortælle vores borgere og politikere Kulturarven handler om mere end smukke bygninger, den handler om vores nationale, regionale og lokale identitet Ved at fokusere på kulturarven kan den enkelte borger blive ambassadør for sit hus og sin by En synlig og velbevaret bygningskulturarv bidrager til dannelse Vi er et af de mest historieløse samfund i verden, og det kan vi være med til at ændre Sårbarhedsanalyser kan forebygge forfaldet Vi kan samarbejde med museerne og ildsjælene om at gøre bevaring til en folkesag Tag på tur i lokale kulturmiljøer med politikerne og se både det smukke og det truede Gennem temaoplæg udefra kan man vise politikerne, at bevaring betaler sig Brug vore hjemmesider til at oplyse borgerne om vilkår for- og gode eksempler på vedligehold Gør det muligt for borgerne at giver deres besyv med Lav byvandringer og små busture rundt i kommunen Lav en præmieordning, og fremhæv de bedste eksempler på en hjemmeside Vi kan indtænke sikring af bygningskulturarven igennem byfornyelse Vi kan arbejde med en belysningsplan, der øger opmærksomheden En facade- og skiltepolitik kan sikre det unikke historiske udtryk Strategiske samarbejder med både private og andre offentlige institutioner kan skabe flere midler til formidlingen Prioriter og koncentrer indsatserne gennem lokalplanlægningen og rammeplanerne Nyere helhedsplanlagte bolig og erhvervsområder Vi skal sikre, at der er kulturmiljøer, der afspejler samfundsudviklingen til alle tider Vi skal sikre, at de vigtige spor ikke går tabt i forbindelse med energirenovering mv. For at kunne brande vores kommuner og fremhæve det, der gør dem unikke For at revitalisere områder som ofte er oversete i snakken om rumlige og arkitektoniske kvaliteter Udpegning af gode eksempler giver mulighed for at rydde ud i andre mindre gode eksempler Lad beboere fortælle deres egne historier udstillinger i øjenhøjde, identitetsskabende/afdækkende I brugen af SAVE-redskabet bør vi have særligt blik for helhederne og de bebyggede strukturer frem for nødvendigvis enkeltbygningerne Kald det stedets kvalitet/stedets præmisser i planformidlingsprocessen frem for kulturarv/kulturmiljø det kan borgerne bedre forstå Skab plads til nye funktioner i gamle områder side 5