Organisatorisk læring læring i organisationer. Læringsteori 6 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Erik Laursen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisatorisk læring læring i organisationer. Læringsteori 6 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Erik Laursen"

Transkript

1 Organisatorisk læring læring i organisationer Læringsteori 6 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Erik Laursen

2 Læring i organisationer - refleksionsspørgsmål Hvilken slags organisation danner rammen om det du vil undersøge? Er det en organisation i bevægelse? Og hvad skaber bevægelsen? Forsøger organisationen at bevæge sig selv? Og hvordan? Hvad betyder læring og viden i denne forbindelse? Hvilken viden er vigtig for organisationens funktioner? Hvordan organiserer organisationen dens selvlæring (undervisning)?

3 temaer Organisatorisk læring og andre beslægtede begreber Forandring, udvikling og læring Implicit og eksplicit viden Organisationsteoretiske retninger Bateson revisited Chris Argyris Engeström

4 Organisatorisk læring nogle begreber Organisatorisk forandring Organisatorisk udvikling Organisatorisk læring Arbejdsplads læring Den Lærende Organisation organisationen forandrer sig. Interne /eksterne årsager progression = forandring + retning internt initieret forandring. Gennem tilegnelse af viden organisationen som ramme om individuel, social læring organisationen øger, intentionelt, selvrefleksivt og planlagt, sit eget læringspotentiale (=lære-at-lære)

5 2 hovedperspektiver på Organisationer & Forandring Lewin : forandring er en forbigående, ustabil tilstand (=forstyrrelse af ligevægt) Overfor : Fra systemteorien og frem : alting forandres konstant medmindre det aktivt fastholdes (organisationer er maskiner til fastfrysning af tid )

6 3 former for organisatorisk læring Upåagtet, praksis-integreret læring Fokus på perfektionering af praksis Eksplicit, formaliseret undervisning Fokus på beherskelse af nye kundskaber Projekt-indrammet læring Fokus på forandring af organisation og praksis

7 Stabilitet optræder når (ifl Kanter) Ressourcerne = rigelige & tilgængelige Konkurrenterne = få & ikke-livstruende Teknologi & viden= velkendt & tilstrækkelig Målene & ambitionerne= realistiske & moderate Katastrofer & fejl= sjældne og/eller accepterede Et bæredygtigt, stabilt konsensus mellem eksisterende interessenter

8 DEN LÆRENDE ORGANISATION NOGLE NORMATIVE ANTAGELSER I (1) ORGANISATIONEN SKABER SELV VIGTIG VIDEN Gennem den måde den udfører sine daglige opgaver (2) ORGANISATIONEN LÆRER I STORT OMFANG AF SIG SELV Der er balance mellem organisationens egenproduktion og import af viden. (3) ORGANISATIONEN VÆRDSÆTTER & BELØNNER KVALITET, VIDEN, EKSPERTISE & INNOVATION Omvendt er det ok at lave fejl i en god sags tjeneste (4) DET ER MULIGT AT FINDE ET BALANCEPUNKT MELLEM LEDELSENS KRAV OM FLEKSIBLITET & OMSTILLINGSPARATHED, -OG MEDARBEJDERNES ØNSKER OM UDVIKLING AF RIGTIGE KOMPETENCER & STØRRE DYGTIGHED. På en måde så begge er tilfredse og organisationen samtidig opnår bedre resultater. (forudsætter et KONSENSUS omkring hvordan arbejdet bør udføres, samt om hvad der i denne forbndelse kan defineres som KVALITET.)

9 Læring i en arbejdsplads sammenhæng Situeret og opgave rettet Organiseret gennem social deltagelse En kontinuerlig reorganisering og restrukturering af kundskaber Kontinuerlig transformation mellem eksplicit og implicit kundskabsformer Interaktion mellem socialisering,uformel arbejdsintegreret undervisning og planlagt undervisning (intern og ekstern)

10 Læringszoner på arbejdspladser 2 kilder til NY VIDEN : a. Arbejdet (skabelse af viden) b. Undervisning : import, deling og cirkulation af viden. 5 zoner for læring A. Ekstern, eksplicit undervisning (formel/uformel) B. Intern, eksplicit undervisning (formel/uformel) C. Målrettet læring på arbejdet ( møder, adskilt fra processen) (refleksion-over-praksis) D. Læring i arbejdet (refleksion-i-praksis) E. Læring i tvær-organisatoriske netværk(support & erfaringsudveksling,erfa-grupper)

11 Læring hos individ & Organisation Ud fra 3 opfattelser af PROGRESSION : Kompetence Containeren som forøgelse af medarbejdernes samlede læring Kundskaber er en objektiv, hierarkisk organiseret Viden. Forudsætning : En Kanon eller et Pensum Survival of the wisest som organisationens/medarbejderens adaptive selvforandring. [] Kundskaber vurderes i fht omgivelsernes respons Forudsætning : Et mål (en hensigt), samt vurderingskriterier (bedre/værre, fremad/tilbage) Udvikle evnen til læring ( lære-at-lære ) som udvikling af nye muligheder for organisatorisk selvundervisning/selvlæring Kundskaber om, hvordan man lærer af erfaringer samt lærer indenfor forskellige rammer Forudsætning : Mulighed og interesse for Transfer fra kontekst til kontekst

12 Projekter i organisationer Et projekt er en bestemt måde at organisere udførelsen af en hensigt. En måde der refererer til en arbejdform der er Hensigts-rettet (resultat, nytte) Tids-begrænset (start og slut) Udgør en ramme, indenfor hvilken der markeres et brud I fht normaliteten, dvs tager særlige midler og organisationsformer I brug.

13 Læring Undervisning Viden - den didaktiske trekant Viden Organisering, selektion, Læring tilegnelse Kontrol, hierarkisering Elev Undervisning interaktion Lærer/social kontekst

14 DEN DIDAKTISKE TREKANT tilegnelse Indhold (fag, viden) udvælgelse Stærkt vs svagt struktureret Læring formidling (elev) Undervisning (lærer) Symmetrisk vs Asymmetrisk relation

15 Kundskabsfordeling & kundskabsfelt Med Lærer Asymmetrisk relation Hierarkisk kundskabsfordeling Uden Lærer Symmetrisk relation Flad kundskabsfordeling Veldefineret, Stærkt struktureret Kundskabsfelt Klassisk lærerrolle (eksplicit viden) Mesterlære (implicit viden) foreskrivende (1) Studiegruppe Arbejdssjak Teamorganisering. (3) I Blødt Defineret Svagt struktureret Kundskabsfelt Proces- og metode Vejleder Konsulent Coach responsiv (2) Innovationsgruppe Projektgruppe (v/komplekse arbejdsopgaver) Kollegial supervision (4)

16 Eksplicit & Implicit viden Polanyi, Nonaka & Takeuchi IMPLICIT VIDEN Vide- hvordan Krops- og Situationsbundet Kontekst-bundet Procedurel Kørevejledning Manual/drejebog EKSPLICIT VIDEN Vide-at Tale- og skriftbundet Kontekst-fri Deklarativ Kort Beskrivelse/forklaring

17 Kundskabernes 4 transformationer ifl Nonaka & Takeuchi Transformationstype Modaliteter FRA TIL Eksempler Socialisering IMPLICIT IMPLICIT Sidemandslæring, mesterlære Holdtræning i fodbold, generalprøve på en teaterforestilling Eksternalisering ÍMPLICIT EKSPLICIT Italesættelse, sætte-ord-på, klinisk vejledning, terapi, betroelser, Kombination EKSPLICIT EKSPLICIT Diskurser, dialog,møde mellem forskellige tolkninger og beskrivelser, skænderier, forhandlinger Internalisering EKSPLICIT IMPLICIT Instruktioner, brugsanvisninger,ordre, planlægning

18 organisationer organisationsteorier metaforer retninger forandring

19 Hvad er en Organisation? Et socialt interaktionssystem, der er konstrueret og/eller videreudviklet med det formål at realisere bestemte opgaver og mål System karakter : - Objektiverede interaktionsmønstre - Sammenkobling mellem resultater og input (feed back)

20 Organisationer i teorien : Metaforer & Begreber År Metafor Begreber 1920 Maskiner 1930 Grupper 1950 Beslutningsarenaer 1960 Politiske arenaer 1960 Organismer 1980 Kulturer 1990 Hjerner Diskurser/Collager Effektivitet,mål og strategi,belønningssystemer,styring og kontrol. Motivation, behov, kommunikation, interpersonelle relationer Information, beslutninger, kompleksitet Interesser, magt,konflikt, ressourcer System, omgivelser, adaption, feedback, læring, information Værdier, organisationskultur, identitet, formel-reel Kognition, organisatorisk læring, refleksion, metalæring/refleksion, viden Diskurs,fortælling,tolkning, kontekstualisering,identifikatio

21 Organisationsteoretiske retninger Modernisme ; generel systemteori : Generel systemteori (von Bertalanfty) System : elementer der er organiseret (relation,interaktion) i en helhed Åbne systemer : feed-back mulig Selv-refleksive & selvorganiserende systemer ((Luhmann) Det symbolsk-fortolkende perspektiv : K.Weick (1969) Iscenesættelsesteori Berger & Luckmann (1969) socialkonstruktistisk teori om den sociale konstruktion af virkeligheden Fokus på menings-tilskrivning og tolkning Post-modernisme : M.Fouceault : diskurser, magt og vidensarkæologi Dekonstruktion og fremskridts-kritik Give stemme til de tavse Kaokofoni af diskurser & fortællinger Observatørens/forskerens kritiske selvrefleksioner

22 Metaforer & Perspektiver - i nyere organisationsteori Perspektiv Metafor Billede af organisationen som Modernisme Organisme system, der udfører de adaptive funktioner der er nødvendige for overlevelse Symbolsk - fortolkende Kultur Et meningsmønster, skabt af social interaktion, og fælles værdier, normer og traditioner Postmoderne Collage En organisationsteori er en collage af fragmenter af viden og forståelser der er komponeret for at danne et nyt perspektiv med reference til fortiden

23 Organisationens elementer - Ressourser & Relation til omgivelserne Opgaver, input & konditioner Mål Kort/langt sigt, konkret/generelt, fælles/specielt, retorisk/operationaliserbart Teknologi & Viden Struktur : Kultur : antagelser, værdier, fortællinger, mening Social : formel/uformel

24 Gregory Bateson - revisited

25 Bateson :Læring 1 & 2 Lærings kategorier Omtolkning af forståelses rammen Fejlkorrektion Handlings - orienteret konsekvenser Læring 2 Læring 1 Selv Omverden relation Læring 3

26 Læring 1 - Fejlretning Læring I er forandringer i Læring 0, hvor en person på tidspunktet 2 giver en anden respons end den, den gav på tidspunkt 1,på det samme stimuli. Læring I forekommer bl.a. i forløb med: - betingning, som vi kender det fra læring via pavlovianske forsøg (mad + klokke =savl)= medindlæring - instrumental belønning/straf = fejlretning dvs - forandring i specifikt respons ved korrektion af fejl - afbrydelse af indlært handlingsmønster, som følge af fravær af forstærkning = aflæring

27 Læring 2- Kontekstlæring Batesons læringstyper Læring 2 er forandringer i læring 1 I Læring 2 flyttes fokus fra signalet til hvordan signalet kontekstualiseres. Læring 2 handler altså om ændringer i den kontekst individet har konstrueret over tid gennem Læring 0 og Læring I for specifikke måder at håndtere omgivelserne på Læring 2 = at lære at lære (rettere : lære-at-læse signaler)= deutero-læring= transfer. ( åh det er jo ligesom ) Kendt som double loop læring (Argyris & Schön)

28 Uløselige opgaver, eksperimentel psykose & dobbeltbinding Batesons læringsteori hunden bliver mentalt forstyrret, fordi : Den indlærte kontekst om, at der skal skelnes, ikke kan afvises Relationen mellem forsøgsleder og forsøgsdyr er alvorlig (i hvert fald for hunden) Det er umuligt for hunden at lære, at der er tale om en ny kontekst Hunden, ellipen og cirklen et laboratorieforsøg, hvor en hund gennem instrumentel belønning trænes til at kunne skelne mellem en ellipse og en cirkel. Når den har lært at foretage denne skelnen, gøres opgaven gradvis mere vanskelig ved at tilnærme de to figurers former til hinanden, indtil det sidst bliver umuligt for hunden at skelne mellem de to figurer. Samtidig bliver forsøgslederen ved at give hunden belønning, men nu er der ikke længere nogen sammenhæng mellem hundens valg og eventuel belønning. Efter nogen tid begynder hunden at udvise tegn på alvorlige mentale forstyrrelser.

29 CHRIS ARGYRIS Født 1923

30 Chris Argyris (1923- ) Indflydelse : Kurt Lewin - Aktionsforskning Dewey - Pragmatismen Systemisk læringsteori Bateson Temaer : handlings- & lærings-teori indlejring af det individuelle i det organisatoriske de to læresystemer double loop læring defensive rutiner

31 Argyris lærings-teori. 1 Menneskers tænkning (kognitive systemer) har to bestanddele : a.instrumentelle, situationelle færdigheder.(= periferi) let foranderlig b. værdier og grundopfattelser(=center) svært foranderlig Mennesker refererer til deres handlinger gennem to teorier : A. Skue-teorier (espoused thoriers) B. Anvendte teorier (theories-in-use)

32 Argyris handlings- og læringsteori.2 Styrende variable : Værdier & grundopfattelser Handlingsstrategier : Planer og fremgangsmåder mennesker anvender til at styre deres adfærd i relationer til mål og styrende variable Konsekvenser : - Handlingens konsekvenser. Intenderede og uintenderede

33 Argyris handlings- og læringsteori.3

34 Argyris handlings- og læringsteori.4 TO LÆRINGSTYPER : Single-loop læring [assimilation,læring 1] fejlretning., der ikke ændrer de styrende variable Double-loop læring [akkomodation,læring 2] Inkluderer ændring af de styrende variable som værdier, målsætninger, samt kognitive grundantagelser INDLEJRING Af individuel viden i den organisatoriske viden

35 Argyris handlings- og læringsteori.4

36 Læringssystemer Model I(Argyris) Styrende værdier Stræb efter de formulerede formål Undgå for alt at tabe Undertryk negative følelser Understreg påstået rationalitet i adfærden Primære handlingsstrategier Maksimal kontrol af omgivelser og opgave selvbeskyttelse Gængse operationaliseringer Udokumenterede tilskrivninger og vurderinger : du virker umotiveret Blokering af kortlægning(inquiry) : lad os nu fokusere på fremtiden ansigts-reddende operationer : fortielse af pinagtige fakta Almindelige konsekvenser Defensive rutiner og relationer Reduktion af valide informationer Begrænset offentlig testning af præmisser og ideer

37 Læringssystemer Model II(Argyris) Styrende værdier Nødvendigheden af valide informationer Frie og informationsbaserede valg engagement Primære strategier Delt kontrol Bred deltagelse i planlægning og implementering af handlinger Gængse operationaliseringer Informationsbaserede Vurderinger Blotlæggelse og legitimering af konflikter Opmuntring til at vurderingers grundlag testes Konsekvenser Reduktion af defensive rutiner Høj valgfrihed Øget sandsynlighed for double loop læring

38 Engeström, Virksomhedsteorien & Ekspansiv læring

39 Virksomheds-systemet Artefakt subjekt objekt Resultat Regler Fællesskab Arbejdsdeling

40 Nærmeste Udviklings Zone (NUZO) Gradbøjer kompetencer og dermed læreprocessen i : Udføre en aktivitet/løse en opgave sammen med en der er dygtigere end mig selv (mesterlære) Udføre en aktivitet sammen med en der er lige så inkompetent som mig Udføre en aktivitet alene Udføre en aktivitet sammen med en der er mere inkompetent end mig (mig som lærer)

41 Videreudvikling af Batesons læringstyper Læring I = korrektion af adfærd(metode) som reaktion på forstyrrelse (fejlretnings-læring) løsningen ligger i ændring af metoden. Konteksten ligger fast, og dikterer sættet af adfærds-alternativer, der overvejes. Læring II = korrektion af kontekstualiseringen ( hvad laver jeg her? )- sætter forstyrrelsen i relation til kontekstualiseringen. Ved at definere Problemet, samt inddrage nye metoder,enten : ved trial/error af allerede kendte (LIIa), eller Ved at udvikling af nye, gennem eksperimenter (LIIb)

42 Engeströms nye læringstyper Reproduktiv læring LIIa : Resultatet/objektet er givet, dvs handlingerne og deres forstyrrelse sættes I relation til et givent mål. Redskabet eller metoden findes gennem trial/error, blind søgning blandt allerede kendte fremgangsmåder. Produktiv læring LIIb : Resultatet/objektet er givet. Redskabet er helt nyt, udviklet gennem eksperimentering. Det udvikles gennem løsningen på en dobbeltbindings-situation

43 Fra Dobbeltbinding til Dilemma Batesons dobbeltbinding = et paradoks (LI vs LII) plus en stærk emotionel binding til det givne setup Engeströms dilemma er en modsætning, mellem ny viden,teknologi,værktøjer og givne måder at organisere arbejdets udførelse på (pr.kræfter vs pr.forhold) LIIb er eksperimenter, ikke kun med nye værktøjer/metoder men også med arbejdets organisering

44 Reproduktiv & Innovativ læring Bateson & Ellström,Engeström Aspekter Af situationen Nytte/objekt Metoder Resultater Læringstype Reproduktiv læring Termostat læring L0 Given Given Given Fejlretning Læring L1 Given Given Ikke given Innovativ læring Metode Udvikling L1a Given Ikke given Ikke given Nytte Udvikling L2 Ikke given Ikke given Ikke given Karakteri Rutiniseret, stika Automatisk Gentagelse Mønsterdan nelse Perfektionering af given fremgangs måde Nye svar på Gamle spørgsmål Lave & være Noget nyt Med et nyt formål

45 Engeströms læringstypologi Engeströms læringstypologi er baseret på to dimensioner : Anvendelse af eksisterende vs. udvikling af ny viden/metoder Kendte vs. nye opgaver, -metoder, resultater, aspekter af objektet Typologien indenholder fire typer : Overførbar anvendelse : kendt viden ny opgave Korrektiv anvendelse : kendt viden gammel opgave Eksperimentel udforskning : Ny viden gammel opgave Radikal Udforskning : Ny viden ny opgave = EKSPANSIV LÆRING

46 Reproduktiv og Udviklingsorienteret Læring Argyris, Ellström, Engeström Rammer for Reproduktiv læring Mål : - variationer i tænkning og handling - Fremme effektivitet (indenfor en ramme at forudsigbarhed) Rammer for Udviklings rettet læring Mål: -skabe variation i tænkning og handling -fremme refleksion & innovation Læringsform : -termostatlæring -fejlretningslæring Karakteristika : -Handlingstilpasning i forhold til definerede mål og midler -Konsensus omkring kvalitetsnormer og standarder -tryghed & sikkerhed -lav prioritering af læringsrelevante ressourcer (f.eks. tid, Erik uddannelse, Laursen Aalborg Universitet Læringsform : -metode- og mål udviklende læring Karakteristika : -Udvikling af metoder og mål -relativ stor individuel autonomi -tolerance omkring usikkerhed, uvished og konflikt -risikovillighed og lyst til at eksperimentere -høj prioritering af læringsrelevante ressourcer

Sociokulturelle teorier om Læring

Sociokulturelle teorier om Læring Sociokulturelle teorier om Læring Læringsteori 5 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Indhold Socio-kulturelle læringsteorier Lave & Wenger Yrjö Engeström 1. Socio-kulturelle læringsteorier

Læs mere

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering

Læs mere

Behavorisme,Konstruktivisme

Behavorisme,Konstruktivisme Behavorisme,Konstruktivisme interaktion & individuel rekonstruktion af viden Læringsteori 2 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 indhold Behavorisme & Konstruktivisme Jean Piaget Gregory

Læs mere

Behavorisme, Konstruktivisme mm.

Behavorisme, Konstruktivisme mm. Behavorisme, Konstruktivisme mm. Læringsteori 2 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2007 indhold Behavorisme & Konstruktivisme Jean Piaget Gregory Bateson BEHAVORISME & KONSTRUKTIVISME Læringsteoretiske

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Hvad er læring et svar på inden for organisationsstudier?

Hvad er læring et svar på inden for organisationsstudier? MKL Forårssemester 2012 VELKOMMEN! Hvad er læring et svar på inden for organisationsstudier? Aarhus Universitet, Campus København 2 Organisatorisk læring (OL) Et felt i fortsat vækst at dømme efter udgivelser

Læs mere

Figur 2.1.2-1 LEDERSKABET ER. skabelse og styring af processer i organisationen og i dens eksterne relationer som sikrer dens eksistens gennem

Figur 2.1.2-1 LEDERSKABET ER. skabelse og styring af processer i organisationen og i dens eksterne relationer som sikrer dens eksistens gennem LEDERSKABET ER skabelse og styring af processer i organisationen og i dens eksterne relationer som sikrer dens eksistens gennem produktivt arbejde, transformationer og vækst. Figur 2.1.2-1 LOYALITETENS

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

APPROACHING INCLUSION

APPROACHING INCLUSION FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser

Læs mere

NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt

NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt Oversigt Baggrund: Ny viden er i høj kurs De svære begreber: viden, læring og transfer Transfer mellem uddannelse og arbejdsplads Sammenhæng

Læs mere

Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?

Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt? Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt? Læring som oversættelse Navigere i komplek- sitet Små greb i under- visningen Antagelser om kompleksitet og læring Faglig kompetenceudvikling

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Teams 7 bevidsthedsniveauer

Teams 7 bevidsthedsniveauer Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige

Læs mere

Fup eller fakta Kjeld Fredens

Fup eller fakta Kjeld Fredens Fup eller fakta Kjeld Fredens Strategisk ledelse bygger på evnen til eksplicit at formulere strategier. Her værdsættes man for sin analytiske evner og strategiske intelligens. Implicit ledelse bygger på

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

Georg Herbert Mead om Selvet. Erik Laursen

Georg Herbert Mead om Selvet. Erik Laursen Georg Herbert Mead om Selvet Erik Laursen Indhold G.H.Meads indsats kort fortal 1. Meads nye socialpsykologi 2. Selvet skabes gennem interaktion med andre 3. Jeg og mig, selv & Mind 4. Selvets udvikling,

Læs mere

Nyt Lederskab - Slip kontrollen. Poula Helth. Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019

Nyt Lederskab -   Slip kontrollen. Poula Helth. Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019 Slip kontrollen Poula Helth Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019 Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor DTU Diplom/DJØF Ledelsesforsker Forfatter Tilknyttet Aktionsuniversitetet

Læs mere

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Læring i praksis gennem undervisning og forskning

Læring i praksis gennem undervisning og forskning Læring i praksis gennem undervisning og forskning Poula Helth Københavns Universitet 29. September 2015 Poula Helth: Ph.d. stud. i læring i praksis CVL/CBS Ekstern lektor CBS Underviser i personligt lederskab

Læs mere

Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med

Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med Ph.d. Poula Helth 23. oktober 2018 Coaching Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e

ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN K a l u n d b o r g K o m m u n e 2 0 1 5 Undervisningen TEORI + COACHING I PRAKSIS REFLEKSION EGEN TILSTAND KONSTRUKTIV FEEDBACK Definitionen Coaching er en udforskende

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

Det psykodynamiske læringsperspektiv

Det psykodynamiske læringsperspektiv Det psykodynamiske læringsperspektiv Dagens program 09.00-09.45 Det psykodynamiske perspektiv (SL) 09.45-10.00 kaffe/the 10.00-10.45 Reflektion og virksomhedsteori, vores læsning, mindreøvelse(cw) 10.45-12.00

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

VELKOMMEN TIL ANSÆTTELSESMØDE. torsdag den 13. juni 13

VELKOMMEN TIL ANSÆTTELSESMØDE. torsdag den 13. juni 13 VELKOMMEN TIL ANSÆTTELSESMØDE DEMOKRATI HVORDAN SIKRER VI DET IKKE SKER IGEN * HVEM SIKRER AT VI BLIVER OPDRAGET TIL DEMOKRATISKE BORGERE * HVAD ER SKOLENS OPGAVE? DE SEKS ORD Medansvarlighed Initiativ

Læs mere

ELEVMOTIVATION KROPPEN I LÆRINGSRUMMET

ELEVMOTIVATION KROPPEN I LÆRINGSRUMMET ELEVMOTIVATION OG KROPPEN I LÆRINGSRUMMET Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference 25. 27. oktober 2011 Der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Den interaktive rejse imod fremtiden

Den interaktive rejse imod fremtiden I forandringens kastevinde Den interaktive rejse imod fremtiden Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den Gitte Bennike og Anni Stavnskær Pedersen Lektorer i KOL ved Pædagogseminariet

Læs mere

Kan organisationer lære? De kan ikke lade være!

Kan organisationer lære? De kan ikke lade være! Kan organisationer lære? De kan ikke lade være! Hvad er organisatorisk læring (OL)? Organisatorisk læring er både et forskningsfelt og en betegnelse for aktiviteter, som praktikere (fx uddannelseskonsulenter)

Læs mere

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Hvornår er biblioteket et læringsrum?

Hvornår er biblioteket et læringsrum? Bibliotek: Undervisning og/eller Læring Hvornår er biblioteket et læringsrum? Hans Elbeshausen Danmarks Biblioteksskole Videnssamfund 2. Moderne Knowledge-worker Risikosamfund økonomisk teori sociologisk

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Nedbryd de strukturer, der forhindrer vidensdeling

Nedbryd de strukturer, der forhindrer vidensdeling Nedbryd de strukturer, der forhindrer vidensdeling Mette Mønsted 23.11.2005 Hvis viden er magt og penge, hvorfor skulle jeg så dele den? Kun magt og penge, hvis viden bruges Hvis den kendes af andre Viden

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

VIDA som organisatorisk læring og innovation casestudie 1

VIDA som organisatorisk læring og innovation casestudie 1 9.-10. DECEMBER 2013 VIDA som organisatorisk læring og innovation casestudie 1 Ulrik Brandi (ulbr@dpu.dk) og Bente Jensen (bj@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Menneskets innovative potentiale Muligheder for fornyelse og vækst

Menneskets innovative potentiale Muligheder for fornyelse og vækst Menneskets innovative potentiale Muligheder for fornyelse og vækst er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings-

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 2. forelæsning: a. Klassen som interaktionssystem b. Klasseledelse og kompleksitetsreduktion Klassen som interaktionssystem

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Hvordan måler vi vores indsats?

Hvordan måler vi vores indsats? Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

Indledning. Mål. Målgruppe

Indledning. Mål. Målgruppe 1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende

Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende Forord Indledning Matematikkens didaktik et nyt fag Vores valg af matematikdidaktisk stof i denne bog Læringsdelen Undervisningsdelen

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Et syn på læring

Et syn på læring Et syn på læring Det er måske således, at genuin læring altid har denne mørke side, dette at man ikke fuldt ud ved, hvad man gør. Måske er det læringens kreative aspekt, og måske er det det, der adskiller

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Læring gennem uddannelse og læring på arbejdet - to supplerende praksisformer. Bente Elkjær Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet

Læring gennem uddannelse og læring på arbejdet - to supplerende praksisformer. Bente Elkjær Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Læring gennem uddannelse og læring på arbejdet - to supplerende praksisformer Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Læring i professioner: Skrig fra flere retninger! 2 1 Forholdet mellem

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Selv-identitet som kontekst for Læring

Selv-identitet som kontekst for Læring Selv-identitet som kontekst for Læring Læringsteori 3 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 G.H.Mead & Anthony Giddens om Identitetsskabelse IDENTITETSDANNELSE & SELVET Først et par begreber

Læs mere

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter

Læs mere

Legens betydning for læring

Legens betydning for læring University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: 272618 1 Legens betydning for læring Opgave i Psykologi Indledning Emnet leg og læring har jeg valgt, fordi jeg i min praktik

Læs mere

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente? Den faglige vejleder Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig? Hvad kan du nu forvente? Konteksten. Vigtigheden af den, mulighederne i den. At vejlede. Hvad indebærer det? Vejlederens rolle i

Læs mere

Tlf:

Tlf: jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 Seks forskelle mellem et team og en gruppe STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Teori-praksis i pædagogikum

Teori-praksis i pædagogikum Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))

Læs mere

Lederens hjerne. Helhed og del.

Lederens hjerne. Helhed og del. Lederens hjerne. Helhed og del. Kjeld Fredens er adjungeret professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus Universitet. Redaktør

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

IND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL)

IND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL) IND I FÆLLESSKABET (AU) CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL) INKLUSION: RETTEN OG PLIGTEN TIL DELTAGELSE Sikre alle elevers ret til deltagelse

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Agenda. Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. www.wisemind.dk

Agenda. Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. www.wisemind.dk Agenda Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. 1 Hvem er du? 2 Mogens Sparre, 48 år. Maskinarbejder Maskinmester Elinstallatør Merkonom Diplomleder

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,

Læs mere