Organisatorisk læring læring i organisationer. Læringsteori 6 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Erik Laursen
|
|
- Lone Nora Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Organisatorisk læring læring i organisationer Læringsteori 6 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Erik Laursen
2 Læring i organisationer - refleksionsspørgsmål Hvilken slags organisation danner rammen om det du vil undersøge? Er det en organisation i bevægelse? Og hvad skaber bevægelsen? Forsøger organisationen at bevæge sig selv? Og hvordan? Hvad betyder læring og viden i denne forbindelse? Hvilken viden er vigtig for organisationens funktioner? Hvordan organiserer organisationen dens selvlæring (undervisning)?
3 temaer Organisatorisk læring og andre beslægtede begreber Forandring, udvikling og læring Implicit og eksplicit viden Organisationsteoretiske retninger Bateson revisited Chris Argyris Engeström
4 Organisatorisk læring nogle begreber Organisatorisk forandring Organisatorisk udvikling Organisatorisk læring Arbejdsplads læring Den Lærende Organisation organisationen forandrer sig. Interne /eksterne årsager progression = forandring + retning internt initieret forandring. Gennem tilegnelse af viden organisationen som ramme om individuel, social læring organisationen øger, intentionelt, selvrefleksivt og planlagt, sit eget læringspotentiale (=lære-at-lære)
5 2 hovedperspektiver på Organisationer & Forandring Lewin : forandring er en forbigående, ustabil tilstand (=forstyrrelse af ligevægt) Overfor : Fra systemteorien og frem : alting forandres konstant medmindre det aktivt fastholdes (organisationer er maskiner til fastfrysning af tid )
6 3 former for organisatorisk læring Upåagtet, praksis-integreret læring Fokus på perfektionering af praksis Eksplicit, formaliseret undervisning Fokus på beherskelse af nye kundskaber Projekt-indrammet læring Fokus på forandring af organisation og praksis
7 Stabilitet optræder når (ifl Kanter) Ressourcerne = rigelige & tilgængelige Konkurrenterne = få & ikke-livstruende Teknologi & viden= velkendt & tilstrækkelig Målene & ambitionerne= realistiske & moderate Katastrofer & fejl= sjældne og/eller accepterede Et bæredygtigt, stabilt konsensus mellem eksisterende interessenter
8 DEN LÆRENDE ORGANISATION NOGLE NORMATIVE ANTAGELSER I (1) ORGANISATIONEN SKABER SELV VIGTIG VIDEN Gennem den måde den udfører sine daglige opgaver (2) ORGANISATIONEN LÆRER I STORT OMFANG AF SIG SELV Der er balance mellem organisationens egenproduktion og import af viden. (3) ORGANISATIONEN VÆRDSÆTTER & BELØNNER KVALITET, VIDEN, EKSPERTISE & INNOVATION Omvendt er det ok at lave fejl i en god sags tjeneste (4) DET ER MULIGT AT FINDE ET BALANCEPUNKT MELLEM LEDELSENS KRAV OM FLEKSIBLITET & OMSTILLINGSPARATHED, -OG MEDARBEJDERNES ØNSKER OM UDVIKLING AF RIGTIGE KOMPETENCER & STØRRE DYGTIGHED. På en måde så begge er tilfredse og organisationen samtidig opnår bedre resultater. (forudsætter et KONSENSUS omkring hvordan arbejdet bør udføres, samt om hvad der i denne forbndelse kan defineres som KVALITET.)
9 Læring i en arbejdsplads sammenhæng Situeret og opgave rettet Organiseret gennem social deltagelse En kontinuerlig reorganisering og restrukturering af kundskaber Kontinuerlig transformation mellem eksplicit og implicit kundskabsformer Interaktion mellem socialisering,uformel arbejdsintegreret undervisning og planlagt undervisning (intern og ekstern)
10 Læringszoner på arbejdspladser 2 kilder til NY VIDEN : a. Arbejdet (skabelse af viden) b. Undervisning : import, deling og cirkulation af viden. 5 zoner for læring A. Ekstern, eksplicit undervisning (formel/uformel) B. Intern, eksplicit undervisning (formel/uformel) C. Målrettet læring på arbejdet ( møder, adskilt fra processen) (refleksion-over-praksis) D. Læring i arbejdet (refleksion-i-praksis) E. Læring i tvær-organisatoriske netværk(support & erfaringsudveksling,erfa-grupper)
11 Læring hos individ & Organisation Ud fra 3 opfattelser af PROGRESSION : Kompetence Containeren som forøgelse af medarbejdernes samlede læring Kundskaber er en objektiv, hierarkisk organiseret Viden. Forudsætning : En Kanon eller et Pensum Survival of the wisest som organisationens/medarbejderens adaptive selvforandring. [] Kundskaber vurderes i fht omgivelsernes respons Forudsætning : Et mål (en hensigt), samt vurderingskriterier (bedre/værre, fremad/tilbage) Udvikle evnen til læring ( lære-at-lære ) som udvikling af nye muligheder for organisatorisk selvundervisning/selvlæring Kundskaber om, hvordan man lærer af erfaringer samt lærer indenfor forskellige rammer Forudsætning : Mulighed og interesse for Transfer fra kontekst til kontekst
12 Projekter i organisationer Et projekt er en bestemt måde at organisere udførelsen af en hensigt. En måde der refererer til en arbejdform der er Hensigts-rettet (resultat, nytte) Tids-begrænset (start og slut) Udgør en ramme, indenfor hvilken der markeres et brud I fht normaliteten, dvs tager særlige midler og organisationsformer I brug.
13 Læring Undervisning Viden - den didaktiske trekant Viden Organisering, selektion, Læring tilegnelse Kontrol, hierarkisering Elev Undervisning interaktion Lærer/social kontekst
14 DEN DIDAKTISKE TREKANT tilegnelse Indhold (fag, viden) udvælgelse Stærkt vs svagt struktureret Læring formidling (elev) Undervisning (lærer) Symmetrisk vs Asymmetrisk relation
15 Kundskabsfordeling & kundskabsfelt Med Lærer Asymmetrisk relation Hierarkisk kundskabsfordeling Uden Lærer Symmetrisk relation Flad kundskabsfordeling Veldefineret, Stærkt struktureret Kundskabsfelt Klassisk lærerrolle (eksplicit viden) Mesterlære (implicit viden) foreskrivende (1) Studiegruppe Arbejdssjak Teamorganisering. (3) I Blødt Defineret Svagt struktureret Kundskabsfelt Proces- og metode Vejleder Konsulent Coach responsiv (2) Innovationsgruppe Projektgruppe (v/komplekse arbejdsopgaver) Kollegial supervision (4)
16 Eksplicit & Implicit viden Polanyi, Nonaka & Takeuchi IMPLICIT VIDEN Vide- hvordan Krops- og Situationsbundet Kontekst-bundet Procedurel Kørevejledning Manual/drejebog EKSPLICIT VIDEN Vide-at Tale- og skriftbundet Kontekst-fri Deklarativ Kort Beskrivelse/forklaring
17 Kundskabernes 4 transformationer ifl Nonaka & Takeuchi Transformationstype Modaliteter FRA TIL Eksempler Socialisering IMPLICIT IMPLICIT Sidemandslæring, mesterlære Holdtræning i fodbold, generalprøve på en teaterforestilling Eksternalisering ÍMPLICIT EKSPLICIT Italesættelse, sætte-ord-på, klinisk vejledning, terapi, betroelser, Kombination EKSPLICIT EKSPLICIT Diskurser, dialog,møde mellem forskellige tolkninger og beskrivelser, skænderier, forhandlinger Internalisering EKSPLICIT IMPLICIT Instruktioner, brugsanvisninger,ordre, planlægning
18 organisationer organisationsteorier metaforer retninger forandring
19 Hvad er en Organisation? Et socialt interaktionssystem, der er konstrueret og/eller videreudviklet med det formål at realisere bestemte opgaver og mål System karakter : - Objektiverede interaktionsmønstre - Sammenkobling mellem resultater og input (feed back)
20 Organisationer i teorien : Metaforer & Begreber År Metafor Begreber 1920 Maskiner 1930 Grupper 1950 Beslutningsarenaer 1960 Politiske arenaer 1960 Organismer 1980 Kulturer 1990 Hjerner Diskurser/Collager Effektivitet,mål og strategi,belønningssystemer,styring og kontrol. Motivation, behov, kommunikation, interpersonelle relationer Information, beslutninger, kompleksitet Interesser, magt,konflikt, ressourcer System, omgivelser, adaption, feedback, læring, information Værdier, organisationskultur, identitet, formel-reel Kognition, organisatorisk læring, refleksion, metalæring/refleksion, viden Diskurs,fortælling,tolkning, kontekstualisering,identifikatio
21 Organisationsteoretiske retninger Modernisme ; generel systemteori : Generel systemteori (von Bertalanfty) System : elementer der er organiseret (relation,interaktion) i en helhed Åbne systemer : feed-back mulig Selv-refleksive & selvorganiserende systemer ((Luhmann) Det symbolsk-fortolkende perspektiv : K.Weick (1969) Iscenesættelsesteori Berger & Luckmann (1969) socialkonstruktistisk teori om den sociale konstruktion af virkeligheden Fokus på menings-tilskrivning og tolkning Post-modernisme : M.Fouceault : diskurser, magt og vidensarkæologi Dekonstruktion og fremskridts-kritik Give stemme til de tavse Kaokofoni af diskurser & fortællinger Observatørens/forskerens kritiske selvrefleksioner
22 Metaforer & Perspektiver - i nyere organisationsteori Perspektiv Metafor Billede af organisationen som Modernisme Organisme system, der udfører de adaptive funktioner der er nødvendige for overlevelse Symbolsk - fortolkende Kultur Et meningsmønster, skabt af social interaktion, og fælles værdier, normer og traditioner Postmoderne Collage En organisationsteori er en collage af fragmenter af viden og forståelser der er komponeret for at danne et nyt perspektiv med reference til fortiden
23 Organisationens elementer - Ressourser & Relation til omgivelserne Opgaver, input & konditioner Mål Kort/langt sigt, konkret/generelt, fælles/specielt, retorisk/operationaliserbart Teknologi & Viden Struktur : Kultur : antagelser, værdier, fortællinger, mening Social : formel/uformel
24 Gregory Bateson - revisited
25 Bateson :Læring 1 & 2 Lærings kategorier Omtolkning af forståelses rammen Fejlkorrektion Handlings - orienteret konsekvenser Læring 2 Læring 1 Selv Omverden relation Læring 3
26 Læring 1 - Fejlretning Læring I er forandringer i Læring 0, hvor en person på tidspunktet 2 giver en anden respons end den, den gav på tidspunkt 1,på det samme stimuli. Læring I forekommer bl.a. i forløb med: - betingning, som vi kender det fra læring via pavlovianske forsøg (mad + klokke =savl)= medindlæring - instrumental belønning/straf = fejlretning dvs - forandring i specifikt respons ved korrektion af fejl - afbrydelse af indlært handlingsmønster, som følge af fravær af forstærkning = aflæring
27 Læring 2- Kontekstlæring Batesons læringstyper Læring 2 er forandringer i læring 1 I Læring 2 flyttes fokus fra signalet til hvordan signalet kontekstualiseres. Læring 2 handler altså om ændringer i den kontekst individet har konstrueret over tid gennem Læring 0 og Læring I for specifikke måder at håndtere omgivelserne på Læring 2 = at lære at lære (rettere : lære-at-læse signaler)= deutero-læring= transfer. ( åh det er jo ligesom ) Kendt som double loop læring (Argyris & Schön)
28 Uløselige opgaver, eksperimentel psykose & dobbeltbinding Batesons læringsteori hunden bliver mentalt forstyrret, fordi : Den indlærte kontekst om, at der skal skelnes, ikke kan afvises Relationen mellem forsøgsleder og forsøgsdyr er alvorlig (i hvert fald for hunden) Det er umuligt for hunden at lære, at der er tale om en ny kontekst Hunden, ellipen og cirklen et laboratorieforsøg, hvor en hund gennem instrumentel belønning trænes til at kunne skelne mellem en ellipse og en cirkel. Når den har lært at foretage denne skelnen, gøres opgaven gradvis mere vanskelig ved at tilnærme de to figurers former til hinanden, indtil det sidst bliver umuligt for hunden at skelne mellem de to figurer. Samtidig bliver forsøgslederen ved at give hunden belønning, men nu er der ikke længere nogen sammenhæng mellem hundens valg og eventuel belønning. Efter nogen tid begynder hunden at udvise tegn på alvorlige mentale forstyrrelser.
29 CHRIS ARGYRIS Født 1923
30 Chris Argyris (1923- ) Indflydelse : Kurt Lewin - Aktionsforskning Dewey - Pragmatismen Systemisk læringsteori Bateson Temaer : handlings- & lærings-teori indlejring af det individuelle i det organisatoriske de to læresystemer double loop læring defensive rutiner
31 Argyris lærings-teori. 1 Menneskers tænkning (kognitive systemer) har to bestanddele : a.instrumentelle, situationelle færdigheder.(= periferi) let foranderlig b. værdier og grundopfattelser(=center) svært foranderlig Mennesker refererer til deres handlinger gennem to teorier : A. Skue-teorier (espoused thoriers) B. Anvendte teorier (theories-in-use)
32 Argyris handlings- og læringsteori.2 Styrende variable : Værdier & grundopfattelser Handlingsstrategier : Planer og fremgangsmåder mennesker anvender til at styre deres adfærd i relationer til mål og styrende variable Konsekvenser : - Handlingens konsekvenser. Intenderede og uintenderede
33 Argyris handlings- og læringsteori.3
34 Argyris handlings- og læringsteori.4 TO LÆRINGSTYPER : Single-loop læring [assimilation,læring 1] fejlretning., der ikke ændrer de styrende variable Double-loop læring [akkomodation,læring 2] Inkluderer ændring af de styrende variable som værdier, målsætninger, samt kognitive grundantagelser INDLEJRING Af individuel viden i den organisatoriske viden
35 Argyris handlings- og læringsteori.4
36 Læringssystemer Model I(Argyris) Styrende værdier Stræb efter de formulerede formål Undgå for alt at tabe Undertryk negative følelser Understreg påstået rationalitet i adfærden Primære handlingsstrategier Maksimal kontrol af omgivelser og opgave selvbeskyttelse Gængse operationaliseringer Udokumenterede tilskrivninger og vurderinger : du virker umotiveret Blokering af kortlægning(inquiry) : lad os nu fokusere på fremtiden ansigts-reddende operationer : fortielse af pinagtige fakta Almindelige konsekvenser Defensive rutiner og relationer Reduktion af valide informationer Begrænset offentlig testning af præmisser og ideer
37 Læringssystemer Model II(Argyris) Styrende værdier Nødvendigheden af valide informationer Frie og informationsbaserede valg engagement Primære strategier Delt kontrol Bred deltagelse i planlægning og implementering af handlinger Gængse operationaliseringer Informationsbaserede Vurderinger Blotlæggelse og legitimering af konflikter Opmuntring til at vurderingers grundlag testes Konsekvenser Reduktion af defensive rutiner Høj valgfrihed Øget sandsynlighed for double loop læring
38 Engeström, Virksomhedsteorien & Ekspansiv læring
39 Virksomheds-systemet Artefakt subjekt objekt Resultat Regler Fællesskab Arbejdsdeling
40 Nærmeste Udviklings Zone (NUZO) Gradbøjer kompetencer og dermed læreprocessen i : Udføre en aktivitet/løse en opgave sammen med en der er dygtigere end mig selv (mesterlære) Udføre en aktivitet sammen med en der er lige så inkompetent som mig Udføre en aktivitet alene Udføre en aktivitet sammen med en der er mere inkompetent end mig (mig som lærer)
41 Videreudvikling af Batesons læringstyper Læring I = korrektion af adfærd(metode) som reaktion på forstyrrelse (fejlretnings-læring) løsningen ligger i ændring af metoden. Konteksten ligger fast, og dikterer sættet af adfærds-alternativer, der overvejes. Læring II = korrektion af kontekstualiseringen ( hvad laver jeg her? )- sætter forstyrrelsen i relation til kontekstualiseringen. Ved at definere Problemet, samt inddrage nye metoder,enten : ved trial/error af allerede kendte (LIIa), eller Ved at udvikling af nye, gennem eksperimenter (LIIb)
42 Engeströms nye læringstyper Reproduktiv læring LIIa : Resultatet/objektet er givet, dvs handlingerne og deres forstyrrelse sættes I relation til et givent mål. Redskabet eller metoden findes gennem trial/error, blind søgning blandt allerede kendte fremgangsmåder. Produktiv læring LIIb : Resultatet/objektet er givet. Redskabet er helt nyt, udviklet gennem eksperimentering. Det udvikles gennem løsningen på en dobbeltbindings-situation
43 Fra Dobbeltbinding til Dilemma Batesons dobbeltbinding = et paradoks (LI vs LII) plus en stærk emotionel binding til det givne setup Engeströms dilemma er en modsætning, mellem ny viden,teknologi,værktøjer og givne måder at organisere arbejdets udførelse på (pr.kræfter vs pr.forhold) LIIb er eksperimenter, ikke kun med nye værktøjer/metoder men også med arbejdets organisering
44 Reproduktiv & Innovativ læring Bateson & Ellström,Engeström Aspekter Af situationen Nytte/objekt Metoder Resultater Læringstype Reproduktiv læring Termostat læring L0 Given Given Given Fejlretning Læring L1 Given Given Ikke given Innovativ læring Metode Udvikling L1a Given Ikke given Ikke given Nytte Udvikling L2 Ikke given Ikke given Ikke given Karakteri Rutiniseret, stika Automatisk Gentagelse Mønsterdan nelse Perfektionering af given fremgangs måde Nye svar på Gamle spørgsmål Lave & være Noget nyt Med et nyt formål
45 Engeströms læringstypologi Engeströms læringstypologi er baseret på to dimensioner : Anvendelse af eksisterende vs. udvikling af ny viden/metoder Kendte vs. nye opgaver, -metoder, resultater, aspekter af objektet Typologien indenholder fire typer : Overførbar anvendelse : kendt viden ny opgave Korrektiv anvendelse : kendt viden gammel opgave Eksperimentel udforskning : Ny viden gammel opgave Radikal Udforskning : Ny viden ny opgave = EKSPANSIV LÆRING
46 Reproduktiv og Udviklingsorienteret Læring Argyris, Ellström, Engeström Rammer for Reproduktiv læring Mål : - variationer i tænkning og handling - Fremme effektivitet (indenfor en ramme at forudsigbarhed) Rammer for Udviklings rettet læring Mål: -skabe variation i tænkning og handling -fremme refleksion & innovation Læringsform : -termostatlæring -fejlretningslæring Karakteristika : -Handlingstilpasning i forhold til definerede mål og midler -Konsensus omkring kvalitetsnormer og standarder -tryghed & sikkerhed -lav prioritering af læringsrelevante ressourcer (f.eks. tid, Erik uddannelse, Laursen Aalborg Universitet Læringsform : -metode- og mål udviklende læring Karakteristika : -Udvikling af metoder og mål -relativ stor individuel autonomi -tolerance omkring usikkerhed, uvished og konflikt -risikovillighed og lyst til at eksperimentere -høj prioritering af læringsrelevante ressourcer
Sociokulturelle teorier om Læring
Sociokulturelle teorier om Læring Læringsteori 5 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Indhold Socio-kulturelle læringsteorier Lave & Wenger Yrjö Engeström 1. Socio-kulturelle læringsteorier
Læs mereLæring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet
Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering
Læs mereBehavorisme,Konstruktivisme
Behavorisme,Konstruktivisme interaktion & individuel rekonstruktion af viden Læringsteori 2 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 indhold Behavorisme & Konstruktivisme Jean Piaget Gregory
Læs mereBehavorisme, Konstruktivisme mm.
Behavorisme, Konstruktivisme mm. Læringsteori 2 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2007 indhold Behavorisme & Konstruktivisme Jean Piaget Gregory Bateson BEHAVORISME & KONSTRUKTIVISME Læringsteoretiske
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereLæring i teori og praksis
Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød
Læs merejari@kea.dk Tlf: 2344 4682
jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereHvad er læring et svar på inden for organisationsstudier?
MKL Forårssemester 2012 VELKOMMEN! Hvad er læring et svar på inden for organisationsstudier? Aarhus Universitet, Campus København 2 Organisatorisk læring (OL) Et felt i fortsat vækst at dømme efter udgivelser
Læs mereFigur 2.1.2-1 LEDERSKABET ER. skabelse og styring af processer i organisationen og i dens eksterne relationer som sikrer dens eksistens gennem
LEDERSKABET ER skabelse og styring af processer i organisationen og i dens eksterne relationer som sikrer dens eksistens gennem produktivt arbejde, transformationer og vækst. Figur 2.1.2-1 LOYALITETENS
Læs mereOrganisatorisk læring
Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér
Læs mereLEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN
LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer
Læs mereModellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med
Læs mereGrundlov FOR. Vanløse Skole
Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller
Læs mereAPPROACHING INCLUSION
FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser
Læs mereNVR konference: Realkompetence University College Lillebælt
NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt Oversigt Baggrund: Ny viden er i høj kurs De svære begreber: viden, læring og transfer Transfer mellem uddannelse og arbejdsplads Sammenhæng
Læs mereFra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?
Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt? Læring som oversættelse Navigere i komplek- sitet Små greb i under- visningen Antagelser om kompleksitet og læring Faglig kompetenceudvikling
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereTeams 7 bevidsthedsniveauer
Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige
Læs mereFup eller fakta Kjeld Fredens
Fup eller fakta Kjeld Fredens Strategisk ledelse bygger på evnen til eksplicit at formulere strategier. Her værdsættes man for sin analytiske evner og strategiske intelligens. Implicit ledelse bygger på
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mere13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.
Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne
Læs mereGeorg Herbert Mead om Selvet. Erik Laursen
Georg Herbert Mead om Selvet Erik Laursen Indhold G.H.Meads indsats kort fortal 1. Meads nye socialpsykologi 2. Selvet skabes gennem interaktion med andre 3. Jeg og mig, selv & Mind 4. Selvets udvikling,
Læs mereNyt Lederskab - Slip kontrollen. Poula Helth. Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019
Slip kontrollen Poula Helth Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019 Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor DTU Diplom/DJØF Ledelsesforsker Forfatter Tilknyttet Aktionsuniversitetet
Læs mereKlassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk
Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereLæring i praksis gennem undervisning og forskning
Læring i praksis gennem undervisning og forskning Poula Helth Københavns Universitet 29. September 2015 Poula Helth: Ph.d. stud. i læring i praksis CVL/CBS Ekstern lektor CBS Underviser i personligt lederskab
Læs mereDialogen i affektiv læring når sanserne taler med
Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med Ph.d. Poula Helth 23. oktober 2018 Coaching Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor
Læs mereUndersøgelsen: viden i dialog
Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereTid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...
Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden
Læs mereALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e
ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN K a l u n d b o r g K o m m u n e 2 0 1 5 Undervisningen TEORI + COACHING I PRAKSIS REFLEKSION EGEN TILSTAND KONSTRUKTIV FEEDBACK Definitionen Coaching er en udforskende
Læs mereNarrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til
Læs mereTalentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling
Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereDet psykodynamiske læringsperspektiv
Det psykodynamiske læringsperspektiv Dagens program 09.00-09.45 Det psykodynamiske perspektiv (SL) 09.45-10.00 kaffe/the 10.00-10.45 Reflektion og virksomhedsteori, vores læsning, mindreøvelse(cw) 10.45-12.00
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereBEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING
En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange
Læs mereVELKOMMEN TIL ANSÆTTELSESMØDE. torsdag den 13. juni 13
VELKOMMEN TIL ANSÆTTELSESMØDE DEMOKRATI HVORDAN SIKRER VI DET IKKE SKER IGEN * HVEM SIKRER AT VI BLIVER OPDRAGET TIL DEMOKRATISKE BORGERE * HVAD ER SKOLENS OPGAVE? DE SEKS ORD Medansvarlighed Initiativ
Læs mereELEVMOTIVATION KROPPEN I LÆRINGSRUMMET
ELEVMOTIVATION OG KROPPEN I LÆRINGSRUMMET Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference 25. 27. oktober 2011 Der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset
Læs mereDiplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag
Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereDen interaktive rejse imod fremtiden
I forandringens kastevinde Den interaktive rejse imod fremtiden Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den Gitte Bennike og Anni Stavnskær Pedersen Lektorer i KOL ved Pædagogseminariet
Læs mereKan organisationer lære? De kan ikke lade være!
Kan organisationer lære? De kan ikke lade være! Hvad er organisatorisk læring (OL)? Organisatorisk læring er både et forskningsfelt og en betegnelse for aktiviteter, som praktikere (fx uddannelseskonsulenter)
Læs mereSocial kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015
Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social
Læs mereSkolens pædagogiske og didaktiske grundlag
BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereHelhedsorienteret forskning i økologi
Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,
Læs mereHjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!
Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereHvornår er biblioteket et læringsrum?
Bibliotek: Undervisning og/eller Læring Hvornår er biblioteket et læringsrum? Hans Elbeshausen Danmarks Biblioteksskole Videnssamfund 2. Moderne Knowledge-worker Risikosamfund økonomisk teori sociologisk
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereNedbryd de strukturer, der forhindrer vidensdeling
Nedbryd de strukturer, der forhindrer vidensdeling Mette Mønsted 23.11.2005 Hvis viden er magt og penge, hvorfor skulle jeg så dele den? Kun magt og penge, hvis viden bruges Hvis den kendes af andre Viden
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereVIDA som organisatorisk læring og innovation casestudie 1
9.-10. DECEMBER 2013 VIDA som organisatorisk læring og innovation casestudie 1 Ulrik Brandi (ulbr@dpu.dk) og Bente Jensen (bj@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereMenneskets innovative potentiale Muligheder for fornyelse og vækst
Menneskets innovative potentiale Muligheder for fornyelse og vækst er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings-
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING
22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,
Læs mereUDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN
UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J
Læs mereSamfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup
Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 2. forelæsning: a. Klassen som interaktionssystem b. Klasseledelse og kompleksitetsreduktion Klassen som interaktionssystem
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mereForskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug
Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereDemonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse
Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereHvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?
Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse
Læs mereIndhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende
Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende Forord Indledning Matematikkens didaktik et nyt fag Vores valg af matematikdidaktisk stof i denne bog Læringsdelen Undervisningsdelen
Læs mereMål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976
Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner
Læs mereEt syn på læring
Et syn på læring Det er måske således, at genuin læring altid har denne mørke side, dette at man ikke fuldt ud ved, hvad man gør. Måske er det læringens kreative aspekt, og måske er det det, der adskiller
Læs mereHvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?
Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereOrganisation C. 1. Fagets rolle
Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereDato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.
Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling
Læs mereLæring gennem uddannelse og læring på arbejdet - to supplerende praksisformer. Bente Elkjær Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet
Læring gennem uddannelse og læring på arbejdet - to supplerende praksisformer Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Læring i professioner: Skrig fra flere retninger! 2 1 Forholdet mellem
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereSelv-identitet som kontekst for Læring
Selv-identitet som kontekst for Læring Læringsteori 3 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 G.H.Mead & Anthony Giddens om Identitetsskabelse IDENTITETSDANNELSE & SELVET Først et par begreber
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereLegens betydning for læring
University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: 272618 1 Legens betydning for læring Opgave i Psykologi Indledning Emnet leg og læring har jeg valgt, fordi jeg i min praktik
Læs mereDen faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?
Den faglige vejleder Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig? Hvad kan du nu forvente? Konteksten. Vigtigheden af den, mulighederne i den. At vejlede. Hvad indebærer det? Vejlederens rolle i
Læs mereTlf:
jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 Seks forskelle mellem et team og en gruppe STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereTeori-praksis i pædagogikum
Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))
Læs mereLederens hjerne. Helhed og del.
Lederens hjerne. Helhed og del. Kjeld Fredens er adjungeret professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus Universitet. Redaktør
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereIND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL)
IND I FÆLLESSKABET (AU) CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL) INKLUSION: RETTEN OG PLIGTEN TIL DELTAGELSE Sikre alle elevers ret til deltagelse
Læs mereHvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler
Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereAgenda. Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. www.wisemind.dk
Agenda Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. 1 Hvem er du? 2 Mogens Sparre, 48 år. Maskinarbejder Maskinmester Elinstallatør Merkonom Diplomleder
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mere