Læring eller indlæring. - konstruktion af et nyt læringsbegreb i forsvaret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læring eller indlæring. - konstruktion af et nyt læringsbegreb i forsvaret"

Transkript

1 Læring eller indlæring - konstruktion af et nyt læringsbegreb i forsvaret af Orlogskaptajn Vilhelm Holsting, Lektor Peter Sjøstedt og Major Dorthe Sørensen Working Paper Fakultet for Militærpsykologi, Ledelse og Pædagogik Forsvarsakademiet Ryvangs Allé København Ø

2 Læring eller indlæring? - konstruktion af et nyt læringsbegreb i forsvaret af Orlogskaptajn Vilhelm Holsting, Lektor Peter Sjøstedt og Major Dorthe Sørensen Om forfatterne: Vilhelm Holsting Orlogskaptajn, sektionschef ved Forsvarsakademiet, Institut for pædagogik. Master of Adult Learning & Human Resource Development fra Danmarks pædagogiske universitet. Fokusområder er arbejdspladsbaseret læring, kompetenceudvikling og ledelse. Peter Sjøstedt Lektor, udviklingskonsulent ved Forsvarsakademiet, Institut for Pædagogik. Cand. Mag. i voksenpædagogik og historie fra Roskilde Universitetscenter. Fokusområder er simulation og læring, konsulentvirke og beslutningstagning. Dorthe Sørensen Major (Flyvevåbnet), udviklingskonsulent ved Forsvarsakademiet, Institut for Pædagogik. Master of Adult Learning & Human Resource Development fra Danmarks Pædagogiske universitet. Master of Military Art and Science fra Air Command and Staff College, USA. Fokusområder er motivation og læring, personlige kvalifikationer og ledelse. Institut for Pædagogik Fakultet for Militærpsykologi, Ledelse og Pædagogik Forsvarsakademiet Postboks København Ø

3 København november 2007 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Postboks København Ø Tlf.: Fax: Ansvarshavende redaktør: Generalmajor Carsten Svensson Tryk: Forsvarets Trykkeri, Korsør Grafisk Design: Bysted ISBN: Oplag: 1500

4 Forord Dette working paper om læring i forsvaret har været længe undervejs, og har igennem det år, vi har skrevet på det, været et omdrejningspunkt i vores inter ne kompetenceudvik ling med henblik på forståelse af læring i forsvaret. Genren working paper er ganske retvisende. Det vi udsender, er ikke et reglement eller en erstatning af forsvarets pædagogiske publikationer. I stedet er det en status over, hvad vi mener der er den pædagogiske situation i samfundet og i forsvaret lige nu. Vi har i skiveprocessen været i dialog med vores bagland ved forsvarets myndigheder, skoler og operative enheder. Det har ikke været en formel sagsbehandling af teksten, men vi har løbende bedt om og fået input. Noget er taget med i teksten, men ikke alt, hvorfor ansvaret for det skrevne alene er vores. På baggrund af den gennemførte dialog er det blevet klart for os, at de fleste pædagogiske ressourcepersoner i forsvaret kan blive enige om et konstruktivistisk læringssyn under en eller anden form. Endvidere erkender alle også behov for i højere grad at lade uddannelsernes metoder afspejlede dette læringssyn. Men på den anden side er der også et ud bredt forbehold, når det kommer til anvendelse af en ikke nærmere defineret konstruktivi stisk metode ved f. eks. uddannelse af personel på laveste niveau eller inden for betjening af våben eller våbenplatforme. Vi anerkender tilstedeværelsen af dette forbehold, men vi må også med det samme sige, at der ikke er nogle af vores referencer, hverken teoretiske eller vores egne undersøgel ser, der peger på at konstruktivistisk inspirerede metoder skulle være begrænsede til sær lige domæner. Når vi trækker denne problemstilling frem, er det fordi, vi tror, der netop her er behov for vi dere udforskning og udviklingsarbejde. Forhåbentlig vil vi allerede til næste år have flere gennemførte undersøgelser og pædagogiske forsøg der viser, hvor barriererne er for konstruktivistiske metoder, og hvordan de eventuelt overkommes. Forfatterne Svanemøllens Kaserne

5 Indhold 1. Indledning... 7 Observation... 7 Problemstilling... 9 Perspektiv... 9 Opbygning af rapporten Læringsforståelse i voksenpædagogikken Et bredt læringsbegreb Et smalt læringsbegreb Sammenfatning og vurdering Definition af begrebet læring i praksis Læring Begrebet læring i forsvarets litteratur Ledelse og uddannelse (FKOPUB PS , FKO 1998) Undervisning i praksis (FKOPUB PS , FKO 2000) Pædagogiske principper for forsvaret (FKOPUB PS , FKO 2003) Fjernundervisning i praksis (FKOPUB PS , netudgave) FOKUS Sammenfatning og vurdering Undersøgelse af det pædagogiske område i Det pædagogiske grundlag Kompetenceudvikling Fjernundervisning Ny uddannelsesteknologi Modulopbygning Just in time Arbejdsgruppe vedrø rende justering af forsvarets personel- og uddan nelsesstruktur AGPU handleplanen Sammenfatning og vurdering Samfundsmæssige udviklingstendenser Nutidens unge Fra kvalifikationer til kompetencer Fra udlært til livslang læring Fra klasseværelser til læringsmiljøer Fra fast uddannelsesstruktur til modulopbygning og meritering Fra lærerstyring til deltagerorienteret læring Sammenfatning og vurdering Feltstudie af Job Oriented Training (JOT) i Holland Metodens indhold Anvendelse af simulation

6 Metodens rækkevidde Hvordan kommer konstruktivistiske opfattelser til udtryk? Implementering, udvikling af uddannelsesmetoder, organisationsudvik ling Deltagerorienteret metode ved Våbenkursus (VBK) Forsøgets indhold Resultater Analyse Konklusion Perspektiver Sammenfatning og vurdering Læringsbegrebet Hvilken form for konstruktivisme anbefaler vi? Bilag Bilag 1 Læringsteorier i voksenlæring Bilag 2 Læringsformer Bilag 3 Et dobbelt blik på læring Referencer Slutnoter

7 1. Indledning Dette working paper skal bidrage til den pædagogiske debat i forsvaret. Tekstens for mål er at støtte udviklingen af en voksenpædagogik i forsvaret, baseret på en konstruktivi stisk opfattelse af læring, hvilket er i overensstemmelse med konklusionerne i rapporten fra Arbejdsgruppe vedrørende justering af forsvarets personel- og ud dannelsesstruktur (AGPU), Forsvarsministeriet 2007) og Te magruppe pædagogik (TGPÆD), Forsvarsaka demiet 2006). I de følgende kapitler vil vi beskrive og diskutere nøglebegrebet læring, da det i stigende grad overtager betydnings dannelsen inden for pædagogikken, og fortrænger det hidtidigt centrale begreb indlæring. Indledningsvis kunne man måske forvente, at betydningsforskellen ikke er så stor, for be greberne ligner hinanden meget. Dette er imidlertid langt fra tilfældet, hvil ket denne rapport søger at udrede ud fra forskellige perspektiver. Den be tydningsdannelse der føres med af nye begreber, har ofte en langt mere gennemgribende betydning for mennesker, end det umiddelbart kan virke til. Det gør sig ikke mindst gældende indenfor pædagogik kens verden. Konkret skal denne publikation anvendes som inspiration til en konference for pædagogisk udvik ling, som Institut for Pædagogik afholder i november 2007 for forsvarets skoler og uddannelsesenhe der. Endvidere er det hensigten, at anvende teksten på Institut for pædagogik kurser: Efter uddannelse for officerer, Pædagogisk og Human Ressource efteruddannelse for mellemledere og Kursus for lærere ved Forsvarsakademiet og Officerssko lerne. Som det sidste håber vi på at også læsere uden for forsvaret vil have lyst til at læse dette working paper og på denne måde få indsigt i den pædagogiske udvikling i forsvaret. Observation Forsvaret har traditionelt inden for pædagogikken anvendt begrebet indlæring. Således er dette begreb fremherskende i de mest udbredte af forsvarets pædagogiske publikationer Ledelse og uddannelse (Forsvarskommandoen 1998) og Undervisning i praksis (Forsvarskommandoen 2000). I dag ser vi dog en stigende brug af begrebet læring. Begrebet finder vi i dag anvendt i den nyeste af forsvarets pædagogiske publikationer, De pædagogiske principper for forsvaret (Forsvarskommandoen 2003), og det manife ste rer sig også flere steder ved den pædagogiske virksomhed i forsvaret. Det anvendes i den dag lige tale og i rådgivningen. Anvendelsen af begrebet læring skal ses i lyset af, at det i sti gende grad er blevet toneangivende i den pædagogiske debat i hele samfundet, hvor man forsøger at finde mere konkurrencedygtige pædagogiske metoder. I forlængelse heraf er det selvfølgelig på sin plads at forholde sig kritisk til det. Hvad tilfører begrebet læring af nyt i forhold til det traditionelle begreb indlæring? Bliver vores metoder bedre af, at vi ændrer terminologi, er det blot et spørgsmål om begreber, eller findes der en mere effektiv pædagogisk metode i forlængelse af begrebet læring? Svarene herpå kan være vidt forskellige. 7

8 Som regel kan man identificere tre standpunkter i forhold til pæ dago gisk udvikling. Der er det standpunkt, at intet forandrer sig, selvom tidens trends og moder skifter. Mennesket er grundlæggende det samme uanset hvad. Der er et andet stand punkt, hvor man hævder, at samfundets udvikling grundlæggende ændrer menne skers livsperspektiver, handlingsmønstre og identitet, og derfor også det pædagogiske grund lag. Og endelig kan man identificere en eller måske flere mellempositioner, hvor man i et pragmatisk perspektiv antager, at pædagogikken skal udvikle sig i små skridt i takt med samfundets trinvise udvikling. Denne rapport tager udgangspunkt i en antagelse om, at pædagogik og samfundsforhold relaterer tæt til hinanden. Når samfundet gradvist forandrer sig, fra at være stabilt, traditionsbaseret og lokalt fokuseret, til at blive fragmenteret, refleksivt og globalt orienteret, så skal den anvendte pædagogik følge med, både hvad angår læringens indhold og proces. Den næste antagelse, som rapporten bygger på, er, at samfundet faktisk forandrer sig imod en sådan stigende grad af kompleksitet, og at kompleksiteten allerede indvirker på forsvaret på flere måder. Dels har forsvarets opgaver ændret karakter fra territorialforsvar til globale værdiorienterede opgaver, og dels møder unge mennesker op i forsvaret med en dannelse, der baserer sig på en samfundsskabt individualitet, selvstændighed og re fleksivitet. Til det nye læringsbegreb knytter der sig en antagelse om, at viden konstrue res af subjektet (den eller de lærende selv), og at viden er et flygtigt fænomen i konstant transformation. Til forskel herfra knytter begrebet indlæring an til en traditionel antagelse om, at den rette og objektive vi den kan overføres fra den vidende til den uvidende stort set uafhængigt af tid og sted. Ud fra denne kategorisering af de to begreber er der efterhånden konsensus om, at begrebet læring i stigende grad bliver centralt for den pædagogik, der skal danne grundlag for at mestre et komplekst sen- eller post-moderne samfund. Det er på denne baggrund, at man skal forstå den stigende anvendelse af begrebet overalt i samfundet. Den tredje antagelse er, at ændrede opgaver for forsvaret nødvendiggør en ændring af den pædagogiske tilgang til læring, således at den anvendte pædagogik i uddannelserne understøtter de opgaver som forsvaret skal løse både i Danmark og uden for Danmarks grænser. På baggrund af den stigende anvendelse af begrebet læring i praksis er der således be hov for defini tion af indholdet, herunder hvordan begrebet adskiller sig fra det hidtil an vendte begreb indlæ ring. Men der er ikke blot tale om udskiftning af et begreb med et an det. Der er tale om to grundlæggende forskellige udgangspunkter for pædagogisk virk somhed. Derfor er der også behov for at undersøge hvilke metoder, der knytter sig til de to begreber, indholdet i ændrin gen rummer for eksempel erkendelsen af vigtigheden af de individuelle forudsætninger for læring der tages udgangspunkt i de lærendes livshistorie og livssituation i stedet for i firmaets, skolens eller samfundets behov. Dette er bl.a. inte ressant i forhold til værnepligtige, idet en del af de værnepligtige ikke har valgt værne pligts uddannelsen frivilligt. 8

9 Nøgleord er blandt andet deltagerorienteret tilrettelæggelse af undervisningen, deltagerforudsætninger og undervisningsdiffe rentie ring. Det svenske forsvar er allerede i gang med den skitserede udvikling. I publikationen Pedagogiske Grunder (Försvarsmakten 2006) vises, hvorledes Försvarsmakten baserer uddannelse på læringsbegrebet. Det norske forsvar har tidligere i år udgivet publikationen Forsvarets Pedagogiske Grunn syn Med fokus på læring (Forsvarets skolesenter 2006). Her redegøres for en række principper, der fremover skal un derstøtte en konstruktivistisk pædagogisk praksis og i det hollandske forsvar ser vi metoder, der illustrerer læring frem for indlæring. (Stehouwer 2005). På Forsvarsakademiet er der i forbindelse med Institut for Ledelse og Organisations ar bejde med kompetenceudvikling og Forsvarets Kompetenceudviklings- og bedømmelses system (FOKUS) foretaget en behandling og definering af be grebet læring (Buhl, Holsting, Madsen og Brobæk 2004), der har med virket til at igangsætte en lignende udvikling i det danske for svar. Problemstilling Grundlæggende er forsvarets uddannelser bygget op omkring pædagogikker, som understøtter deduktive og essentialistiske metoder 1, der er sammenfaldende med antagelsen om at læring er analog med videnoverførelse. Metoderne ses tydeligst anvendt på ud dan nelser på det manuelle ni veau, men de er også at finde på uddannelser, som udbydes af bl.a. Forsvarsakademiet og forsvarets øvrige lederuddannelser. Anvendelse af deduktive metoder ud springer fra en tid, hvor omverdenen var præget af stor stabilitet, og hvor der ikke blev stillet krav til mennesker om, med kort varsel, at kunne tilpasse sig omskiftelige vilkår. Tilsvarende er de fra en tid, hvor viden og know-how ikke ændrede sig så hurtigt. Samfundet var mere traditionspræget og autoritetstro modsat dagens danske samfund, som er langt mere refleksivt og demokratisk orienteret end blot for nogle få årtier siden. I dag kræver militære operationer, at soldaten, også på de laveste niveauer, skal arbejde selv stændigt og tage beslutninger ud fra ikke allerede kendte omstændigheder. Dette pe ger hen imod, at det bør undersøges, om forsvaret kan drage yderligere nytte af udviklin gen på det voksenpædagogiske område, som peger mod at anvende induktive 2 metoder som baserer sig på konstruktivistiske pædagogiske forståelser, således at der skabes sammenhæng mellem anvendt pædagogik og soldatens virke. Perspektiv Denne rapport udforsker hvordan forsvaret kan udvikle en pædagogisk praksis i overensstem melse med konstruktivisti ske voksenpædagogiske teorier. Dette gøres bl.a. ved at anlægge såvel et teoretisk, som et empirisk og et pragmatisk per spektiv. 9

10 Gennem det teoretiske perspektiv, søges der en kortlægning af det konstruktivistiske læringsbe greb. Hvad betyder det, og hvilke pædagogiske konsekvenser skal vi drage af det? Og det belyser hvilke antagelser om læring der udspringer herfra. Gennem det empiriske perspektiv søges der konkrete eksempler på, hvordan læringssituationer kan etableres på baggrund af konstruktivistiske læringsprincipper og til sidst gennem det pragmatiske perspektiv, danner vi et billede af, hvor forsvaret står i dag i forhold til konstruktivistisk pædagogik, og hvilke praktiske udfordringer forsvaret står over for i bestræbelserne på at udvikle den militære pædagogik i en sådan retning. Opbygning af rapporten De samfundsmæssige pædagogiske udviklingstendenser og de teoretiske hoved strøm ninger inden for det voksenpædagogiske felt afdækkes. Dernæst redegøres for nu væ rende anvendte pædagogiske betragtninger i forsvaret, hvor der lægges særlig vægt på at fremdrage forsvarets nuværende teoretiske forståelse af læring. Der re degøres li geledes for resultatet af Temagruppe Pædagogiks arbejde, og relevante afsnit fra Ar bejdsgruppe Personel og Uddannelses rapport inddrages i redegørelsen. Herefter vises to eksempler fra praksis, der konkretiserer konstruktivistisk inspirerede me toder. Til sidst gives en vurdering af nuværende pædagogiske betragtninger i forsvaret, og der anlægges en perspektivering på læringsbegrebets principielle og praktiske udfordringer. 10

11 2. Læringsforståelse i voksenpædagogikken I dette afsnit redegøres der for læringsforståelse ud fra et udvalg af toneangivende aktu elle læringsteorier, og der udledes en anvendelsesorienteret forståelse heraf, som kan bruges til såvel analyse af eksisterende læringssituationer, som til planlægning af nye. Et bredt læringsbegreb I tidens løb er der blevet udviklet adskillelige teorier om læring, hvoraf kun en lille del helt eller del vist har været rettet mod voksnes læring i formelle regi. Stort set alle voksenpædagogiske teorier er blevet udviklet med uddannelse - og ikke arbejdspladsen for øje. Efterhånden som der i nyere tid er kommet fokus på kompetenceudvikling i ikke-formelle og uformelle sammenhænge, er der imidlertid vokset nye variationer af de klassiske læ ringsteorier frem. En videnskabsteo retisk kategorisering af læringsteorier er vanskelig, hvilket Merriam og Caffarella også fremfører: Idet der ikke er konsensus om, hvor mange læringsteorier der er, eller konsensus om hvordan de skal grupperes, har vi organiseret dette kapitel i forhold til retninger, som repræsenterer meget forskel lige antagelser om læring, og som tilbyder nyttig indsigt i uddannelse af voksne der er valgt fem ba sis retninger Behaviorisme, humanistisk teori, kognitiv teori, social læringsteori og konstruktivistiske teorier. (Merriam & Caffarella 1999, s.250) (Oversat af forfatterne). I hver af disse positioner kan der yderligere identificeres varierende antagelser om læ ring 3. Merriam og Caffarella har med individuelle lærendes position som perspektiv kategoriseret fem pædagogiske grundretninger (se bilag 1). Når forskere og uddannelsesansvarlige samfundsinstitutioner forholder sig til læringsproblematikker, der knytter sig til samfundets stigende kompleksitet, tages der ofte udgangspunkt i en skelnen mellem tre grundlæggende læringsformer (se uddybende beskrivelse i bilag 2): Formel læring, som typiske finder sted i uddannelsesinstitutioner. Ikke-formel læring, som typisk finder sted på eller omkring arbejdspladsen. Uformel læring finder sted i alle situationer i form af utilsigtet medlæring. Grundantagelsen er, at læring udformer sig forskelligt i forskellige samfundskontekster. I det traditionelle (formelle) uddannelsessystem eksisterer læringsrummet i et rent udviklingsrationale (Abrahamson 2002). Læ ring er i cen trum for deltagernes aktiviteter. I arbejdslivet (det ikke-formelle læringsmiljø), som man i stigende grad er begyndt at interessere sig for som læringsmiljø, er det opga veløsningen, der er i centrum. Dette bevirker desværre ofte, at læring kun tillægges se kundær betydning eller måske helt nedprioriteres. Det kan f.eks. være oplevelsen af, at der er for lidt tid til at lære, at man oplever, det er for farligt at prøve noget nyt, eller at man blindt vedholder at gøre det, man plejer. Lærin gen er her underlagt et produktionsra tionale (ibid.) og eventuelt også et sikkerhedsratio nale i risiko betonede arbejdsmiljøer (La degaard & Holsting 2004). 11

12 Endelig taler man om uformelle læringsmiljøer i to betydninger. I den ene betydning er uformel læring knyttet til det civile liv, som et menneske deltager i. Det kan f.eks. være familieliv, fritidshobbyer, deltagelse i frivilligt hjælpearbejde osv. Her har læringen stor betydning, men er ofte en implicit del af det sociale samvær eller ønsket om at opnå en fæl les drøm eller mål. Læringen er her en del af den menneskelige væren, hvorfor man kan tale om, at den er en eksistensbetingelse og en helt naturlig livsbestand del. Dette per spektiv har været med til, at vi i dag i mange sammenhænge betoner nød vendigheden af at udvikle hele mennesker frem for fagspecialister. Det er ikke tilstrække ligt, at en god chauffør kan køre en vogn, hun skal også være god til at kommunikere med passagererne og håndtere konflikter. I den anden betydning refererer man til uformel læring som al den læring, der også finder sted som tilfældig læring eller medlæring ved siden af henholdsvis formel og ikke-formel læring. I undervisningssituationen og på arbejdspladsen er den uformelle kultur og sociale normativitet en helt afgørende og dimensionerende forudsætning for læring. Således er der i praksis tale om, at de tre læringsformer griber ind over hinanden, og alle spiller ind enten direkte eller indirekte på en hvilken som helst læringssituation. Den analytiske skelnen er imidlertid vigtig i forbindelse med forståelsen af begrebets mange tydighed. Det klare rationale er, at læring ikke kan reduceres til undervisning. Den læring der udvik ler mennesker til at leve og begå sig, er i sig selv en kombination af mange komplekse processer. Den valgte kategorisering får desuden øget betydning i et stadigt mere komplekst senmoderne samfund. En væsentlig pointe i livslang og livsbred læring er anerkendelse og værdsættelse af forskellige læringsformer. Formel, ikke-formel og uformel læring er kom plementære kilder til livsbred læring. Mangfoldighed i læringsaktiviteter i samfunds- og ar bejdsliv og familie- og fritidsliv betragtes som kilder til generering af nødvendige samfundskompetencer og udtrykkes i begrebet livsbred læring, hvilket blandt andre fremhæ ves af Den Europæiske union i Memorandum 2000, Reali sering af et europæisk område for livslang læring (EU 2001). For at kunne anerkende de tre forskellige læringsformer er det nødvendigt at definere dem. Ud fra en pædagogisk vurdering er de tre læringsformer unikke. De deler problemer inden for rum, tid, materialer og deltagere, men de adskiller sig med hensyn til metoder og organisering. De tilføjer hver især vigtige dimensioner til læring. Formel uddannelse er bedst til at udvikle viden i form af tænkning. Uformel læring er bedst til at udvikle holdnin ger i form af følelser/ værdier, og ikke-formel læring er bedst til at omsætte tanker og følel ser til ønsket adfærd. Således møder ikke-formel læring bedst de faktiske behov for øje blikkelig overlevelse i samfundet eller på en konkret arbejdsplads, hvorimod formelle og uformelle meto der er bedre gearede til at hånd tere følte behov, abstrakte mål og ønsker om udvikling i større målestok (Coletta1994). 12

13 Når vi kombinerer de fem teoretiske læringspositioner med de tre læringsformer (for mel, uformel og ikke-formel læring), konstrueres en matrix, hvori mange læringsteorier, der har såvel skolen som arbejdspladsen som fokus, kan indplaceres. Skema 1 Læringsformer Formel læring Ikke-formel læ ring Uformel læ ring Nøgleteorier inden for voksenpædagogik (Se uddybende beskrivelse i bi lag 1) Humanisme Optimalt læringsområde: Viden Social læring Optimalt læringsområde: Færdigheder Optimalt læringsområde: Holdninger Kognitiv teori Behaviorisme Konstruktivisme Matrixen rummer to anvendelsesperspektiver. For det første kan den bruges til at tolke og kategorisere eksisterende læringsteorier. For det andet kan den bruges som analyse ramme for eksisterende læringsteorier, der i overvejende grad er med skole og uddan nelse for øje, med henblik på at genfortolke deres betydning i såvel ikke-formelle som uformelle læringssammenhænge for så vidt angår målsætning, facilitering, læringsproces ser, m.v. Med andre ord: Hvordan kan vi overføre læringsbegreber fra pædagogiske teo rier, der har klasseværelset som centrum til alle andre livs- og arbejdssituationer, hvor læ ring også foregår. Matrixen er imidlertid ikke tilstrækkeligt nuanceret til at håndtere de læ ringsteo rier, man betegner som post-moderne. Disse nyere teorier tager ud gangs punkt i et klassisk konstruktivistisk grundsyn, men de flytter læringsperspektivet fra indi videt som en relativt isoleret konstruktør af me ning eller indeholdende et antal naturligt betingende egenskaber til en social diskurs som det meningsdannende subjekt. Disse teo rier kan i stor udstrækning betegnes som social-konstruktivistiske og tilfører et vigtigt perspektiv på læring, idet de i særlig høj grad identi ficerer læringspotentialer og barrierer i lærings miljøet. Således er fokus på relationer, den konkrete kontekst og historik, frem for på det lærende indi vids iboende evner til at lære el ler mestre en bestemt adfærd. De socialkonstruktivistiske teorier gør op med antagelsen om, at mennesker lærer uafhængigt af den sammenhæng de indgår i og det er et relativt nyt perspektiv i den pædagogiske praksis. Et smalt læringsbegreb Den minimale forståelse af det klassiske konstruktivistiske begreb er: At et fænomen, som normalt betragtes som naturligt og uafhængigt af det eksisterende, i virkelighe den er menneskeskabt og bærer aftryk af sin menne skelige oprindelse (Collin 2003, s.248). Dette perspektiv knytter sig til en antagelse om, at viden er et komplekst fænomen, der li- 13

14 gesom oplevelse af omverden konstrueres af mennesker. Heri gøres der i læringsbegre bet op med en universel og essentiel verdensforståelse, der i udgangspunktet bygger på et kulturelt forankret naturvidenskabeligt grundsyn i den vestlige verden, hvor idealet er viden, der er hævet over enhver tvivl (herunder subjektets meningskonstruktion). Et kon struktivistisk grundsyn på viden er, at viden altid konstrueres som subjektets fortolkning af omverden, og derfor altid vil være subjektiv og aldrig vil være hævet over det tolkende subjekt. I mere eller mindre grad relaterer de traditionelle pædagogiske traditioner sig til den objektive virkelighedsforståelse (Behaviorisme, kognitivisme og social læringsteori). Det skelsættende spørgsmål inden for det konstruktivistiske felt er imidlertid, hvordan konstruktion af viden finder sted, og hvordan den manifesterer sig. Med andre ord: Hvad er læring? Det er i den forbindelse afgørende at skelne mellem den kognitive konstruktion, der foregår som biologiske og psykiske processer i det enkelte menneske som en relativ isoleret mental proces, og som kun i begrænset omfang (kan) påvirkes direkte af lærings miljøet, eller om mennesker som hovedregel konstruerer viden som en samfundsmæssig og kulturel erkendelsesproces, der determinerer det enkelte individs indre mentale proces ser. Det sidste er et socialkonstruktivistisk perspektiv af overordentlig stor betydning: Der er nemlig enorm forskel på at sige, at noget er fuldstændigt socialt kon strueret, dvs. at det udelukkende findes i kraft af bestemte sociale faktorer, og så blot at hævde at noget er påvirket af sociale faktorer, dvs. at man bliver nødt til at tage højde for noget socialt hvis man vil forstå hvad en genstand er. (Lægaard m. fl. 2003, s.60). I den ene ende af det konstruktivistiske felt findes således de teorier, som betoner, at læring er et fænomen, der bunder i en persons individuelle konstruktion af verden. Denne proces på virkes måske nok af det sociale miljø, men betinges ikke alene af det (Merriam & Caffa rella 1999). Her kan man f.eks. relatere en række betydningsfulde læringsteorier, som den kognitive teori om Kumulativ læring (Nissen), Assimilativ og Akkomodativ læring (J. Piaget), Transformational learning (J. Mezirow), der fokuserer på de individuelle sider af konstruktionsbegrebet (jf. Merriam & Caffarella 1999), Refleksion-i-praksis (D. Schön), Refleksion & Handling (Kolb 1984, Dewey 1996). I den anden ende befinder de teorier sig, som mere radikalt betoner, at læring overvejende eller fuldt ud be tinges af en social di skurs 4 (Lægaard 2003). Her kan man f.eks. relatere en teori som situated learning (Lave & Wenger) (jf. Merriam & Caffarella 1999), der med begreber om f.eks. legitim perifer deltagelse fokuserer på de sociale sider af kon struktionsbegrebet. Desuden bør samfundsforskere, der tildeler læringsbegrebet nye sen- og postmoderne betydninger, også placeres her. Det er f.eks. Quortrup med teorien om det læ rende samfund samt såvel Giddens, Bourdieu, Beck og Baumann med deres teorier om det refleksive moderne samfund. Det giver følgende modsatrettede eller supplerende kon struktivistiske perspekti ver på læring: 14

15 Skema 2 Individfokuserede læringsteorier ( Mental-konstruktivisme ) Konstruktivistiske teorier Sociale diskursfokuserede læringsteo rier (Socialkonstruktivisme) Meaning is made by the individual and is dependent on the individual s previous and current knowledge structure. (Merriam & Caffarella 1999, s.261) Læring er en individuel kognitivt baseret aktivitet, som sker i situationer, hvor ople velser i f. t.. perso nens omverden skaber indre konflikter, der konstru erer ny individ baseret viden. I praksis påvirkes denne læ ring gennem den sociale diskurs. Pædagogiske teorier: Transformational learning (Mezirow 1991) Experimental learning (Dewey 1996) Reflection-in-action (Schön 2001) Vores måde at forstå verden på skabes og opret holdes i sociale processer. Vi den ska bes i social interaktion, hvor man både op byger fælles sandhe der, og kæmper om hvad der er sandt eller falsk. (Jørgensen & Philips 1999, s.14) Læring er en social proces, der handler om social diskurs, hvilket vil sige, at den ikke de termineres af forhold uden for fællesskabet eller er givet i forvejen, samt at aktørens indre mentale kon struktioner de termineres af den ydre so ciale verden. Pædagogiske teorier: Situeret læring (Brown & Duguid, 1991) Legitim perifer deltagelse (Lave & Wenger 1991) Læring som kulturelle processer (Cook & Ya now 1993) Pædagogiske teorier: Adult learning in the social context (Jarvis 1987) Critical reflection at work (Woerkom 2003) Læring på arbejdspladsen (Jørgensen & Warring 2001) De to teoretiske yderpunkter strider mod hinanden i deres forståelse af, hvordan læring igangsættes, forløber og fastholdes. Socialkonstruktivisterne er ikke uenige i, at der fore går læring i det enkelte individ i form af psykiske processer, men de tillægger det ikke læringsmæssig betydning, idet indholdet af denne læring altid bestemmes af relationerne i den sociale kontekst (Illeris, 2006). Striden mellem de kategoriske yderpositioner fortsætter, alt imens kan man vælge at anlægge et pragmatisk syn på læring. Her inkluderes begge perspektiver, idet de ikke opfat tes som gensidigt udelukkende (Elkjær, 2005). De pragmatiske læringsteoriers læringsmål er rettet såvel imod individuelle som kollektive erfaringer, og læringsprocesserne handler om kritisk og refleksiv tænkning igangsat på baggrund af en såkaldt forstyrrelse ( Trigger, Brookfield eller Disjuncture, Jarvis). Inden for denne midtersøgende position er der forskere, der forsøger at indfange den samlede helhed, som hvert af de to konstruktivistiske læringsperspektiver repræsente rer. Jarvis søger gennem et filo sofisk eksistentielt per spektiv at sammenfatte flere konkur rerende læringsperspektiver for eksempel i The Theory and 15

16 Practice of Learning (Jarvis 2006a). Jarvis placerer begrebet læring inden for den menneskelige erfaring, og anskuer mennesket som, til en vis grad, summen af dets hidti dige erfaringer. Han mener, at individet bringer sin samlede bi ografi (den samlede livshi storie) ind i enhver ny situation i form af sine erfaringer. Når en ny situation ikke kan håndteres på baggrund af eksisterende erfaringer (trigger events), og når der opstår uoverensstemmelse (disjuncture), som ikke er for stor, så må personen spørge sig selv om, hvad det er, der sker i situationen, og hvad det betyder. Jarvis teori om læreproces ser bygger således på følgende antagelse: Læring begynder med et fundamentalt brud mellem den individuelle biografi og den socialt konstruerede erfaring og videre Bruddet sker når der mangler forbindelse mellem menneskers ydre verdens opfattelse og deres in dividuelle biografiske interesse eller viden (Jarvis, 1992, s.4 og 83. Forfatternes oversættelse) Når sådanne uoverensstemmelser opstår, må personen træffe bevidste valg for respons på situationen dvs. handling eller ikke-handling, hvilket påvirker læringsmuligheden i situationen. Valgfriheden er dog altid både forbundet med og konstitueret i den sociale kontekst samt i personens erfaringer, interesser, behov eller ønske om at indgå i forandring og læring. Dette forårsager, at handlinger ikke nødvendigvis altid indeholder lige stort læringspotentiale eller frihed, hvis da overhovedet noget. Jarvis store bidrag til læringsbegrebet er at vise, at selv etablerede læringsmiljøer ikke nødvendigvis fremmer læring for delta gerne. Jarvis påpeger, at vilkårene i læringsmiljøet skal være orienteret mod reflekteret færdighedslæring (reflective skill learning) eller eksperimenterende læring (experimental learning) for at føre til reflekteret læring, eller med andre ord personlig kompetenceudvik ling. Modsætningsvis vil læringen antage andre og mindre værdifulde former enten som decideret ikkelæring (forudindtagning, afvisning eller manglende interesse) eller ureflekte ret læring (tilfældig læring, udenadslære eller bevidstløs eksercits). Woerkom har gennemført omfattende empiriske undersøgelser af læring ud fra et kritisk pædagogisk perspektiv på en række større arbejdspladser. Hun når frem til en række praktisk funderede nøglefaktorer for såvel individuel, social som organisatorisk læ ring, som ifølge hende danner bro mellem indivi duel og organisatorisk læring i uformelle og ikke-formelle læringsmiljøer (Woerkom 2003). Skema 3 Omhandler Læring knytter sig til At lære gen nem kritisk re fleksion At menings udveksle kri tisk Personlig refleksion i f. t. opgaveløsnin gen, samt kri tisk selvrefleksion i f. t. værdier. Kritisk konsensussøgende dialog om fælles værdier som følge af refleksion. At man reflekterer over værdien af de opgaver, man løser, ved at stil ler sig selv spørgsmålet hvorfor. At man giver udtryk for sin me ning, stiller udfor skende spørgs mål og fremkommer med kon struktive løs ningsforslag. 16

17 At bede og/ give feed back At udfordre gruppe tankegang At lære af fejl At eksperimentere At bevidst gøre egne fremtidsper spektiver Åbenhed overfor samt ind blik i andres refleksioner. Kritisk problematiserende dialog om fælles værdier m.h.p. at skabe nye per spektiver. Blik for at fejl er en kilde til læring, som repræsenterer forskellen mellem hen sigt og konkret præstation. Handlinger der medfører tilpasning til omskiftelige for hold i omgivelserne Personlige fremtidsoriente rede per spektiver for delta gelse i arbejdet. At man evner at give konstruktiv feedback og selv være åben over for den. At man udforsker fælles antagelser, holdninger og fordomme ved at fremkomme med alterna tive per spektiver. At man italesætter begåede fejl, identificerer de positive mulighe der ved de begåede fejl, og håndterer dem konstruktivt i or ganisationen. At man i opgaveløsningen afprøver nye ideer, justerer undervejs og fraviger utilstrækkelige procedurer. At man afklarer egne motiver og målretter sin personlige udvikling og karriereønsker. Det er endvidere værd at nævne et af de danske bidrag til læringsdebatten. Helm Jørgen sen og Warring har gennem deres forskning i læring på arbejdspladsen udviklet en model for læring, der danner syntese mellem forskellige teori-tilgange, som de benævner et dob belt blik på arbejdspladslæring. Det dobbelte blik er netop repræsenteret ved indi vidpositi onen, som de benævner den enkeltes læringsbane, og den livsbiografi, der knytter sig hertil, samt kontekstpositionen, som de benævner læringsmiljøet. Læringsmiljøet for mes såvel af diskursen (det socio-kulturelle miljø) og den konkrete organisering (teknisk orga nisatoriske miljø) (se bilag 3). Sammenfatning og vurdering Dette kapitel har givet et bud på, hvordan et kort over det voksenpædagogiske felt ser ud. Det er langt fra et færdigt endsige et stillestående kort. Det udvides hele tiden med nye perspektiver, og nye variationer af allerede eksisterende perspektiver. Her skal der stilles skarpt på to udviklingstendenser, som forsvarets uddannelses- og udviklingsansvarlige bør forholde sig til. For det første bør der gøres op med en industrialder-skabt idé om, at læring hører ungdommen og klasseværelset til. Læring foregår i alle livets sammenhænge, og man kan ikke afgrænse sig til kun at tage læring alvorligt i skole- og kursussituationer. Læring skal fremmes, anerkendes og knyttes sammen i alle sammenhænge. Hertil er det formålstjen ligt at definere tre grundlæggende læringsformer. Den ene er formel læring som typisk fin der sted i uddannelsesinstitutioner, hvor det især er individets vidensområde, der styrkes. Den anden læringsform er ikke-formel læring, som typisk finder sted på eller omkring ar bejdspladsen, hvor det især er individets færdigheder, der styrkes. Den tredje læringsform er uformel læring, der finder sted i alle situationer, hvor det især er individets holdninger der bearbejdes. 17

18 De tre læringsformer komplementerer hinanden i et moderne samfund hvor mangfoldighed i læringsaktiviteter er en nødvendighed. Læring kan og skal foregå fleksi belt på tværs af uddannelse, arbejde og privatliv. For det andet viser redegørelsen, at voksenpædagogik og læring har forskellige erkendelsesteoretiske indfaldsvinkler. Når man stiller sig spørgsmålene: Hvad er læring?, og hvad kendetegner en læringsproces?, gives der forskellige svar, som til dels er tidstypiske og derved repræsenterer et udviklingsforløb for pædagogikken. Redegørelsen viser, at den praktiske pædagogik ikke kan læne sig op ad én autoritativ lære. Der er udbredt konsen sus om det konstruktivistiske erkendelsesmæssige opgør med det objektivistiske og ydrebetingede læringsideal. Læring afhænger af det erkendende subjekt. Her er redegjort for to grundperspektiver på læring i den konstruktivistiske position, mental -konstruktivisme og social-konstruktivisme. Mental -konstruktivisme beskriver, at læring er en individuel kognitiv-baseret aktivitet, som sker i situationer, hvor oplevelser i f. t. personens omverden skaber indre konflikter, der konstruerer ny individbaseret viden. Social-konstruktivisme beskriver, at læring er en social proces, der handler om social diskurs, hvilket vil sige, at læ ringen konstrueres i en given kontekst relateret til den givne kontekst. Begge perspektiver bidrager med noget væsentligt til læringsbegrebet. Læring har såvel en individuel som en social dimension. Det er af afgørende betydning for læring i alle sammenhænge, at de to perspektiver bliver medtaget i de didaktiske overvejelser og tilrettelæggelse af uddannelser og kompetenceudvikling. Woerkoms operationalisering af læringsbegrebet (skema 3) giver et empirisk veldokumenteret bud på konkrete delele menter i en læringsorienteret deltagerorienteret pædagogisk praksis. 18

19 3. Definition af begrebet læring i praksis Dette kapitel viderefører det foregående kapitels udredning af begrebet læring. Hvor det i det foregående var en meget bred afsøgning af begrebet som det optræder i litteraturen, så stiller vi her skarpt på forsvarets læringsforståelse i forhold til det konstruktivistiske læringsperspektiv og søger en tilnærmelse til en egentlig definition af begrebet læring. Læring Dette er et forsøg på at afklare en forsvarsspecifik be tydning af begrebet læring og dertilhørende teorier og metoder. De præsenterede læringsper spektiver og anførte teorier/ teoretikere er fremhævet i pædagogiske lærebøger med såvel uddannelsesteknologisk, psykologisk, sociologisk som antropologisk tilsnit. Kendetegnende for begrebet læring er, at der ikke eksisterer nogen entydig betegnelse for det. Ganske som med alle andre nøglebegreber kan der anlægges forskellige og ofte kon kurrerende perspektiver på det. I forsvaret har det i mange år været praksis, at uddannelsesinstitutionerne har metodefrihed i pædagogikken inden for rammerne af de pædagogiske principper. Man har tilstræbt, at metoden altid skal afhænge af situationen. Det virker ganske fornuftigt, men med til denne til gang hører dog, jf. et konstruktivistisk perspektiv, at situationen aldrig fremtræder for den observerende, sådan som den er. Situationen tolkes på baggrund af den enkeltes person lige erfaringer og eller den konkrete sociale diskurs. Dvs. at situationen kan tolkes både mangelfuldt eller fyldestgørende, snævert eller bredt alt efter hvor mange perspektiver den/de observerende er i stand til at anlægge. I det lys er det helt afgørende, at ud dannelsesansvarlige og lærerkræfter besidder et tilstrækkeligt kvalitativt teoretisk grund lag. Det er godt, men ikke nok, at besidde en god portion sund fornuft. Spørgsmålet er, hvordan forsvaret skal forholde sig til begrebet læring i et perspektiv, hvor uddannelsesansvarlige skal have de bedste muligheder for at agere hensigtsmæssigt situationsbestemt. For at indlede en besvarelse af dette spørgsmål, er det vigtigt først at konstatere, at læring er et begreb, der beskriver noget usynligt. Det manifesterer sig ikke entydigt for os. For at kunne iagttage hvad læring er og derefter agere i overensstemmelse hermed, er man nødt til at definere begrebet. Her gives fire forskellige definitioner, der er udsprunget af den pædagogiske verden, og som giver forskellige horisonter for betydningen af læring: 1. Læring er ændring af adfærd. Dette er den måske snævreste definition af begrebet man kan forestille sig. Så længe man kan konstatere, at der er sket en (ønsket) adfærdsændring, kan man stille sig til freds. Denne definition udspringer af såvel behavioristisk som social læringsteori. Førstnævnte teori fokuserer alene på individets rolle i forhold til adfærden, hvorimod sidstnævnte også inddrager den sociale konteksts betydning for indlæringsprocessen. Synet på læring er, at den er objektiv, lineær-kausal, bestemt udefra, adfærdsændrin gen er styret udefra, og relationen mellem lærer og lærende er baseret på instruktion og styring. 19

20 2. Læring er en proces, hvor et individ tilegner sig viden, færdigheder og holdninger. Denne definition anerkender, at læring er andet end adfærd. Læring kan i sig selv væ ret noget i form af viden eller kognitivt potentiale til at handle på en bestemt måde. Definitionen udspringer først og fremmest af kognitiv teori, idet forståelse af læring er, at den så at sige containes af det lærende individ. Synet på læring er fortsat, at den er objektiv, liniær-kausal og bestemt udefra. Relationen mellem lærer og elev er imidlertid forandret, idet læreren skal tilføre netop det til læringssituationen, der udvikler den en kelte lærendes kognitive færdigheder (mentale potentiale) til selvstændigt at håndtere lignende situationer. I daglig tale benævnes metoden ofte tankpasser-pædagogik. I praksis er det måske stadigvæk den mest udbredte antagelse om læring. Den kende tegner også forsvarets uddannelsespraksis, hvor alle uddannelser planlægges og til rettelægges på baggrund af uddannelsesbeskrivelser, der definerer læringsmål for indlæringsområderne viden, færdigheder og holdninger. Taksonomierne for videns- og færdighedsindlæring bygger her på Blooms taksonomitrin, der er kognitivt funderet. 3. Læring er mere eller mindre varig adfærdsændring som et resultat af erfaring, kundskaber og øvelse ved eget valg af aktiviteter, arbejde og opgaver læring er ud tryk for en opfattelse, der bl.a. understreger motivationens betydning og personens medansvar for læreprocessen uanset opfattelse er læring imidlertid af universel be tydning for personlighedsudviklingen, fordi den spiller hovedrolle i menneskers aktive tilpasning til tilværelsen læring er en proces, der aldrig hører op, men fortsætter så længe man lever. (Psykologisk-pædagogisk ordbog, s. 250, Gyldendal, 2001, 13. ud gave) Denne definition er i modsætning til de andre lang. Det hænger sammen med et ønske om at indfange mange perspektiver på én gang at favne den mangfoldighed, som læringsbegrebet indeholder. Styrken er, at begrebet bliver langt mere dynamisk. Svaghe den er, at begrebet kan tillægges så mange forskellige betydninger, at det udvandes. Definitionen er en form for opsummering af henholdsvis humanistiske og individkon struktivistiske teorier. Den handler om, at det enkelte individ selv skal gøres ansvarlig for og selv konstruere sin læring. Læringssynet er cirkulært dynamisk, selvstyrende, subjektiv fortolkende. Relationen mellem lærer og lærende er faciliterende eller coa chende. Definitionen repræsenterer vel nok den mest udbredte forståelse af læring i det danske uddannelsesmiljø, og den er således også hentet fra Gyldendals Psykolo gisk Pædagogiske Ordbog. Definitionen dækker også over et opgør med traditionel forstå else af læring som indlæring, sådan som det forstås i defi nition 1 og 2. Man læg ger imidlertid mærke til, at definitionen ikke anlægger noget so cialkonstruktivistisk per spektiv. 4. Læring [på arbejdspladsen] sker gennem dannelse af erfaring. Det sker i et samspil mellem oplevelser, refleksion og handling. Det sker i et samspil med andre mennesker og er betinget af de fastsatte rammer. Læring er ikke nødvendigvis en planlagt, forud set eller ønsket proces. (H.H. Larsen m.fl. 2002) Denne definition åbner perspektivet for, at læring såvel er en individuel og en social kon- 20

Indholdsfortegnelse. Forord 366 Læring eller indlæring? 367 Vilhelm Holsting, Peter Sjøstedt og Dorthe Sørensen Stabiliseringsoperationer

Indholdsfortegnelse. Forord 366 Læring eller indlæring? 367 Vilhelm Holsting, Peter Sjøstedt og Dorthe Sørensen Stabiliseringsoperationer Indholdsfortegnelse Forord 366 Læring eller indlæring? 367 Vilhelm Holsting, Peter Sjøstedt og Dorthe Sørensen Stabiliseringsoperationer 426 Elever ved OFU 2006/2007 Geospatiale Informationssystemer (GIS)

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME AUGUST 2015 Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Kontakt: Dekanat, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk 1. udgave august 2015 INDHOLD

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering

Læs mere

MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk

MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk 1 MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk En kontekstuel ungdomsforståelse 2 Ungdomslivet er vejen til individualisering Uddannelse

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik

Principper for en sundhedspædagogik Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Et syn på læring

Et syn på læring Et syn på læring Det er måske således, at genuin læring altid har denne mørke side, dette at man ikke fuldt ud ved, hvad man gør. Måske er det læringens kreative aspekt, og måske er det det, der adskiller

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb 1 og 2 (1973) Problemorientering og deltagerstyring

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Pædagogisk og didaktisk grundlag for undervisning og læring

Pædagogisk og didaktisk grundlag for undervisning og læring Pædagogisk og didaktisk grundlag for undervisning og læring 2014 Pædagogisk og didaktisk grundlag for Teknisk Skole Silkeborg Bemærk: Oplæg til drøftelse Indledning Målet for vores uddannelser på TSS er

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig?

Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Er Kodeks for God Offentlig Topledelse ikke blot ni fine (ufarlige og symbolske) idealer om god ledelse i den offentlige sektor? Og kan den

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende

Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende Forord Indledning Matematikkens didaktik et nyt fag Vores valg af matematikdidaktisk stof i denne bog Læringsdelen Undervisningsdelen

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere