EXECUTIVE SUMMARY 7 1. INTRODUKTION 10

Transkript

1

2 2

3 3

4 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE EXECUTIVE SUMMARY 7 1. INTRODUKTION BESKRIVELSE AF AKTIVITETER OG METODISK TILGANG OVERSIGT OVER DATAGRUNDLAG OG METODISK FREMGANGSMÅDE METODISK TILGANG I DESKSTUDIE METODISK FREMGANGSMÅDE FOR FELTSTUDIET PRÆSENTATION AF DESKSTUDIE NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE OG VIRKSOMHEDSEJERE NYDANSKE UNGE UNDER UDDANNELSE NYDANSKE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE EXPATS/MEDFØLGENDE ÆGTEFÆLLER PRÆSENTATION AF PRIMÆRE FINDINGS FRA FELTARBEJDET BETYDNINGEN AF NETVÆRK DANSK INDLEJRETHED SOM KRITISK FAKTOR PRÆCISERING AF PRIMÆR MÅLGRUPPE I HENHOLD TIL SVAGE / STÆRKE KARAKTERISTIKA SVAGE LAVT KOMPETENCENIVEAU UDEN INTEGRERET DANSK NETVÆRK STÆRKE - HØJT KOMPETENCENIVEAU MED INTEGRERET DANSK NETVÆRK HYBRID HØJT KOMPETENCENIVEAU UDEN INTEGRERET DANSK NETVÆRK GLOBAL BRIDGES ETNICITET SOM EN KONKURRENCEMÆSSIG FORDEL KOMMUNIKATION TERMINOLOGI BRUGEN AF ETNISK I KOMMUNIKATIONEN SPROGSKOLER OG JOBCENTRE SOM KOMMUNIKATIONSKANAL FRAGMENTERET INTERNETBASERERET INFORMATION DEN FREMTIDIGE VEJLEDNINGSYDELSE VEJLEDNINGSYDELSEN I FORHOLD TIL STÆRK, SVAG OG HYBRID SEGMENTERNE SVAGE LAVT KOMPETENCENIVEAU UDEN INTEGRERET DANSK NETVÆRK STÆRKE HØJT KOMPETENCENIVEAU MED INTEGRERET DANSK NETVÆRK HYBRID HØJT KOMPETENCENIVEAU UDEN INTEGRERET DANSK NETVÆRK VIDENFORMIDLING MED AKTIV BRUGERINVOLVERING ØGET FOKUS PÅ BRUGEN AF ROLLEMODELLER PEER2PEER-KONTAKT OG VIDENDELING/ERFARINGSUDVEKSLING MELLEM VEJLEDERE VIDEREUDVIKLING SKITSE AF BDI METODER I FORHOLD TIL DEN FREMTIDIGE UDVIKLING AF YDELSER BEHOV FOR VÆRKTØJER OG KOMPETENCEUDVIKLING FOR VEJLEDERE 45 5

6 REFERENCER 48 APPENDIKS 1: OVERSIGT OVER ARTIKLER I DESK-STUDIE 50 MÅLGRUPPE 1: NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE OG VIRKSOMHEDSEJERE 50 MÅLGRUPPE 2: NYDANSKE UNGE UNDER UDDANNELSE 52 MÅLGRUPPE 3: NYDANSKE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE 55 MÅLGRUPPE 4: EXPATS/MEDFØLGENDE ÆGTEFÆLLER 58 NODE SUMMARY REPORT 60 6

7 EXECUTIVE SUMMARY Formålet med nærværende undersøgelse er at tilvejebringe input til udviklingen af erhvervsfremmeinitiativer rettet mod nydanske iværksættere. På baggrund af et deskstudie samt feltarbejde er der foretaget kvalitative analyser af nydanske iværksætteres udfordringer i opstart, drift og udvikling af egen virksomhed. Respondenterne i de gennemførte interview betragter processen omkring registrering af egen virksomhed i Danmark som let og transparent. Der er således ikke noget i de analyserede data, der peger på selve processen omkring virksomhedsregistrering som en hæmmende faktor for iværksætteri blandt nydanskere. Ligeledes udtrykker respondenterne overraskelse over udbuddet af offentlige vejledningstilbud til iværksættere og virksomhedsejere. Ydermere udtrykkes der på tværs af målgrupper et ønske om at blive informeret om de offentlige tilbud til iværksættere så tidligt i processen som overhovedet muligt. De primære findings i undersøgelsen peger på et betydeligt uudnyttet potentiale - særligt omkring iværksættere med højt kompetenceniveau og et ikke-integreret netværk. Ligeledes synes anden etnicitet end dansk at repræsentere en konkurrencemæssig fordel i forbindelse med etablering af visse typer af virksomheder. Et centralt element i undersøgelsen er behovet for en nuancering af de prædefinerede målgrupper. Således synes det hensigtsmæssigt at differentiere nydanske iværksættere i forhold to dimensioner: kompetenceniveau og graden af integration af iværksætterens netværk ind i danske relationer. Dette har vist sig at have betydning for de udfordringer nydanske iværksættere står overfor i opstart, drift og udvikling af deres virksomhed og dermed også for form og indhold i vejledningsydelsen. 7

8 Dette har også vist sig at have betydning for valget af terminologi i kommunikationen af tilbud om vejledning til målgrupperne. Særligt bør man her være opmærksom på brugen af etnisk som benævnelse for hele den nuværende og potentielle målgruppe. Vedrørende internetbaseret kommunikation har der vist sig et behov for en større grad af samling af information og transparens. Dette være sig i forhold til gældende autoritet på et givent område og i forhold til hurtigt at kunne lokalisere relevant information. I dag fremstår den internetbaserede information for målgruppen som fragmenteret og svært tilgængelig. I valget af kommunikationskanaler vil det også være hensigtsmæssigt at indtænke nuanceringen af målgrupperne. I forhold til de svageste vil et øget samarbejde med jobcentrene omkring formidlingen kunne bidrage positivt til udbredelsen af viden om eksisterende tilbud, ligesom et øget samarbejde med etablerede communities - for eksempelvis expats - forventes at kunne bidrage positivt. Sprogskoler repræsenterer også en mulighed for at komme i kontakt med potentielle brugere af vejledningsydelserne tidligt i opstartsfasen. På vejlederniveau synes det hensigtsmæssigt, at man fremadrettet understøtter aktiviteter, der kan fremme samarbejdet på tværs af de lokale enheder. Dette har til formål at sikre at målgruppetilrettet materiale, der er udarbejdet lokalt, vedr. eksempelvis forretningsplan, deles. Derudover synes der at være et behov for sparring blandt vejledere på tværs af de lokale enheder omkring erfaringer med vejledning af nydanske iværksættere. Der synes overordnet et behov for kompetenceudvikling hos vejledere i forhold til håndtering af de nuancerede målgrupper. Der synes dels at være et behov for kompetenceudvikling og værktøjer til understøttelse 8

9 af netværksudvikling hos de stærkere iværksættere og virksomhedsejere, herunder expats og global bridges og værktøjer til håndtering af de svageste målgrupper i vejledningssituationen. Afslutningsvist synes det hensigtsmæssigt at inddrage målgrupperne aktivt i den videre udvikling af de fremtidige vejledningsydelser. Dels i forhold til at levere nyskabende input til indhold og form, men også som en ressource og et centralt element i fremtidens vejledningsydelser. Eksempelvis kan her nævnes peer-to-peer sparring iværksættere i mellem og brugen af rollemodeller. 9

10 1. INTRODUKTION Nærværende rapport indeholder en målgruppeundersøgelse for Etnisk Erhvervsfremme (EE), der er et nationalt initiativ, udviklet af et partnerskab bestående af Københavns, Århus, Odense, Ålborg, Vejle og Slagelse kommuner, regioner, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Økonomiministeriet repræsenteret ved Erhvervs- og Byggestyrelsen. Målgruppeundersøgelsen er gennemført i november - december Formålet med undersøgelsen er at generere input til udviklingen af ydelser rettet mod centrets primære målgrupper 1 : Nydanske iværksættere og virksomhedsejere Nydanske unge under uddannelse Nydanske kvindelige iværksættere Expats/medfølgende ægtefæller Således søges det belyst, hvilke udfordringer den primære målgruppe står overfor ved i opstart og udvikling af egen virksomhed, og hvorledes erhvervsfremmeinitiativer kan kommunikeres. Ny viden om den primære målgruppe sættes herefter i relation til behov for kompetenceudvikling af lokale enheder i forhold til de fremtidige erhvervsfremmeydelser. Der genereres dermed også ny viden om centrets sekundære målgrupper, der består af vejledere inden for det etablerede erhvervsfremmesystem, private rådgivere, jobcentermedarbejdere, aktører fra organisationer inden for integration og andre, der har behov for mere viden om nydanske iværksættere og 1 Udkast til strategi 2010 og 2011 Center for Etnisk Erhvervsfremme November

11 virksomhedsejere. Det er ligeledes et formål for analysen at præsentere nye perspektiver på iværksætteri blandt nydanskere på et makro- /policy-niveau. Rapporten indledes med en gennemgang af datagrundlag og metodisk fremgangsmåde. Dernæst følger en præsentation af et deskstudie baseret på peer-reviewed 2 forskningsbaserede undersøgelser. Dette efterfølges af en præsentation af de primære resultater fra feltarbejdet, hvorefter der præsenteres overvejelser og forslag til de fremtidige vejledningsydelser og behovet for kompetenceudvikling af lokale enheder og vejledere præciseres. 2 Peer-review er en publikationsprocedure, der traditionelt benyttes for at sikre videnskabelighed og kvalitet i forskningspublikationer i internationale tidsskrifter. 11

12 2. BESKRIVELSE AF AKTIVITETER OG METODISK TILGANG I det følgende redegøres for datagrundlag og overordnet metodisk fremgangsmåde. Her efter følger en gennemgang af den metodiske fremgangsmåde i deskstudiet og ligeledes det metodiske grundlag for feltarbejdet og analysen af interviewdata OVERSIGT OVER DATAGRUNDLAG OG METODISK FREMGANGSMÅDE Undersøgelsen er baseret på følgende aktiviteter: Aktivitet Gennemført/dato Deskstudie af forskningsbaserede undersøgelser (Pittaway 2004) Fokusgruppe 1 med lokale enheder samt 4 efterfølgende vejlederinterview ( ) Deltagelse i EE konference / workshop for vejledere samt 1 vejlederinterview interviews med udvalgte respondenter i de primære målgrupper Transskribering af interviewdata og tekstanalyse i NVivo (Bazeley 2007) Løbende triangulering af data, analyse og fortolkning (Jick 1979) Fokusgruppe 2 med lokale enheder Input fra Styregruppe på præliminære findings I det følgende beskrives den metodiske fremgangsmåde i forhold til deskstudiet, feltarbejdet og tekstanalysen. 12

13 Metodisk tilgang i deskstudie Deskstudiet har taget udgangspunkt i en afdækning af de fire målgrupper: nydanske iværksættere og virksomhedsejere, nydanske unge under uddannelse, nydanske kvinder og expats / medfølgende ægtefæller i forhold til nogle af de specifikke og generelle karakteristika, der måtte gøre sig gældende for grupperne. Søgningen er gennemført i EBSCO Host, som er en af de førende databaser for publikationer inden for videnskabelige tidsskrifter. Søgningen er gennemført som et systematisk litteratur-review (Pittaway, L., Robertson, M., Munir, K., Denyer, D., & Neely, A. 2004) med en søgestreng, der dækker det overordnede tema inden for den pågældende målgruppe. Herefter er der foretaget en nøjere gennemgang af de fremkomne resultater for at finde de mest relevante artikler i forhold til formålet for brugerundersøgelsen hos EE. Tabellen nedenfor illustrerer søge- og udvælgelsesprocessen for de fire målgrupper. Søgestreng Tabel 1: Oversigt over processen i desk research Virksomhedsejere, iværksættere og potentielle iværksættere med anden etnisk baggrund end dansk (ethnic* OR immigrant*) AND (entrepreneur*or "start-up*") Unge med anden etnisk baggrund end dansk (ethnic* OR immigrant*) AND (entrepreneur*or "start-up*") AND education Kvindelige potentielle iværksættere og iværksættere (ethnic* OR immigrant*) AND (entrepreneur*or "startup*") AND (female* OR gender OR women) Første søgning Artikler, der ikke har en direkte policy- eller vejledningsvinkel Eksempler på ekskluderede artikler Endelig antal artikler Kommentarer Artikler med fokus på uddannelseseffekt på iværksætteri i tredjeverdenslande og som ikke har relevans for uddannelse i den vestlige verden. Andre behandler ikke reelt iværksætteri men snarere beskæftigelsesgrad etc. Artikler møntet med fokus på kvinders iværksætteri i tredjeverdenslande eller andre ikke-vestlige lande og som ikke har relevans for iværksætteri i den vestlige verden, mens andre behandler kvinders iværksætteri i en tidligere historisk epoke etc Der forekommer ikke at være noget autoriseret engelsk udtryk for erhvervsservice (jf. og et forsøg med at indtaste supplerende søgekriterier (counselling, business development service etc.) gav ingen hits eller nogle irrelevante artikler. Expats/ medfølgende ægtefæller (entrepreneur*o R "start-up*") AND (expat* OR spouse) Artikler med fokus på expats i tredjeverdensland e og som ikke har relevans for expats i den vestlige verden. Søgningen har udeladt det etniske element og immigrantbegrebet, da etnicitet og immigrationen ikke er vigtig i forhold til denne målgruppe. 13

14 Metodisk fremgangsmåde for feltstudiet Den metodiske tilgang har været bygget op omkring 1) pointerne fra deskstudiet 2) to fokusgrupper med den sekundære målgruppe (vejlederne) og 3) de forudgående analyser, som er blevet gennemført i forhold til erhvervsfremme blandt nydanskere (blandt andet COWI s forundersøgelse). Disse tre kilder har bidraget til en forforståelse af etnisk erhvervsfremme og nogle af de temaer, som specielt har skullet belyses i undersøgelsen. Datagrundlaget for undersøgelsen er 16 kvalitative interview, der er gennemført i perioden 18. november 10. december Etnisk Erhvervsfremme har på baggrund af de fire, primære målgrupper (nydanske iværksættere og virksomhedsejere, nydanske unge under uddannelse, nydanske kvindelige iværksættere, expats/medfølgende ægtefæller) arrangeret interviewene, således at alle fire målgrupper har været dækket med 4 respondenter i hver gruppering. Ydermere har samplingen af respondenter også taget hensyn til, hvorvidt de har været brugere eller ikke-brugere af vejledningssystemet, i hvilken grad deres virksomhedsidé er hightech vs. lowtech, og i hvilken grad respondenternes forretningsidé er ført ud i livet. Interviewene er gennemført som face-to-face interview, oftest hos interviewpersonen privat, i dennes virksomhedslokaler eller i lokale udlånt af en offentlig instans. Interviewene er udført som semistrukturerede interview, hvor intervieweren har en forud tilrettelagt interviewguide, men samtidig har tilladt interviewpersonen at give input til temaer, som ikke umiddelbart har været dækket i guiden. Samtlige interview er blevet dokumenteret i form af feltnoter af intervieweren og i form af lydoptagelser på diktafon. Respondenterne er alle blevet lovet anonymitet, hvilket har været vigtigt for et betydeligt antal af dem, til dels pga. virksomhedsidéen, til 14

15 dels for at kunne være helt åbenhjertig. På baggrund af lydoptagelserne er interviewene herefter blevet transskriberet, så det har været muligt at analysere interviewene i tekstformat. Transskriptionen inkluderer referencer til latter og lignende, men udelader almindelige øh er og lignende for læsevenlighedens skyld. Det kan ydermere bemærkes, at der ofte kommer interessante udsagn frem, efter diktafonen er slukket. Disse udsagn er inkluderet via feltnoter. Selve analysen er blevet gennemført via NVivo, der er et udbredt tekstanalysesoftware inden for kvalitative forskningsprojekter(vlaar, P. W. L., Van Den Bosch, F. A. J., & Volberda, H. W. 2007). Kodningen af interviewdata i NVivo har taget udgangspunkt i de fire tematikker fra strategiplanen 3 : Kommunikation, videnformidling, kompetenceudvikling og samarbejde på tværs. Analysen er blevet bygget op således, at hver gang en del af interviewet har berørt et emne, som ligger inden for en eller flere af de fire tematikker, er det blevet kodet. Derudover er der under kodningen identificeret et behov for at tilføje yderligere pointer i form af nye emner, der på forskellig vis er blevet berørt i interviewene. Eksempelvis beskriver en del af de interviewede expats, at forskellige foreninger har været centrale informationskilder i overvejelserne om at etablere egen virksomhed. Dette element er derfor blevet kodet som et selvstændigt emne. På baggrund heraf er der blevet identificeret 23 emner (kaldet nodes i NVivo). En liste over nodes fremgår af appendiks 3. Disse emner er herefter blevet diskuteret blandt de involverede konsulenter hos Delendorff Advisory og løbende drøftet med medarbejdere hos EE for at sikre en fælles forståelse af, hvorledes interviewinputtene kan systematiseres og artikuleres i forhold til input til EEs hidtidige og fremtidige udvikling. Via denne tekstnære NVivo kodning kan der 3 Jf. Udkast til strategi 2010 og 2011 Center for Etnisk Erhvervsfremme November

16 skabes et solidt grundlag for den egentlige analyse og de på baggrund heraf fremsatte normative forslag. 16

17 3. PRÆSENTATION AF DESKSTUDIE Deskstudiet har vist, at der er et stort antal publikationer, som behandler iværksætteri blandt immigranter, og at mange af de højest estimerede tidsskrifter synes meget interesserede i at publicere artikler, der omhandler emnet. Imidlertid går undersøgelserne af etniske iværksættere oftest på mikroplanet (spørgsmål om motivation for at blive iværksætter, kulturelle forskelligheder mellem de enkelte grupper af immigranter etc.) og metaplanet (spørgsmål om indvandrernes familieforhold, sociale forholds betydning for tendensen til at blive iværksætter, betydningen af sociale netværk etc.). Derimod er makroniveauet forstået som policy og offentlige myndigheders muligheder for at influere på immigranters ønske om og mulighed for at få egen virksomhed mindre belyst. Pointerne på mikro- og metaplan er meget anvendelige i forhold til nærværende analyse, men en målsætning med analysen er også at tilføje nye perspektiver på makroplanet. Nedenfor beskrives nogle af de overordnede pointer fra deskstudiet og disses anvendelighed i forhold til analysen af EE. Redegørelsen er således ikke udtryk for en nøje gennemgang af alle relevante publikationer, men snarere en præsentation af de artikler, der har umiddelbar anvendelighed i forhold til analysen NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE OG VIRKSOMHEDSEJERE Der er foretaget en grundig analyse af etniske iværksættere i Australien (Collins, J. 2003), som blandt andet dokumenterer, at de etniske iværksættere er mindre uddannede end de indfødte australiere. 17

18 Desuden identificeres en række barrierer i forhold til videreuddannelse (training): Omkostninger til videreuddannelse Alternativomkostninger ved at sidde på skolebænk frem for at køre forretning Manglende viden om kurser og afstand til kurser Australien iværksatte i 1990 erne NEIS-initiativet (New Entreprise Incentive Scheme), som skulle bringe arbejdsløse over i iværksætteri. Der blev identificeret nogle udfordringer i forhold til indvandreres anvendelse af initiativet: Mangel på viden om initiativet Problemer med at konkurrere med etniske australiere omkring bistanden i programmet En modstand mod at deltage i klassebaseret undervisning med mange andre i samme situation Problemer med at rejse kapital til deres fremtidige virksomheder Vejledere og rådgivere inden for initiativet var kendetegnet ved en manglende indsigt i kulturen blandt indvandrerne Der opstilles et muligt løsningsforslag i artiklen: Indvandrerne er i høj grad villige til at videreuddanne sig via online-kurser. Mere end 50 % af de adspurgte etniske iværksættere siger i en survey, at de er villige til at investere i ny IT for at kunne tage kurser på nettet. En hollandsk undersøgelse (Kloosterman, R. C. 2003) illustrerer betydningen af mixed indlejrethed altså at de etniske indvandrere, der har et socialt netværk blandt både andre indvandrere og etniske hollændere, står væsentligt stærkere end indvandrere, der kun har et stærkt netværk blandt personer af deres egen etnicitet. Fairley og Meyer ( 1996) beskriver, hvordan de umiddelbare ulemper ved at tilhøre en minoritet kan blive vendt til en komparativ fordel, når 18

19 immigranter bliver iværksættere. Således vil etniske iværksættere have adgang til nichemarkeder, som iværksættere fra majoritetsbefolkningen ikke har adgang til. Dette vil både gøre sig gældende i forhold til de varer, som de etniske iværksættere udbyder, og i forhold til forskellige kundesegmenter NYDANSKE UNGE UNDER UDDANNELSE Collins ( 2003) beskriver udfordringerne ved at trænge igennem til etniske iværksættere. Etniske iværksættere synes at være vanskelige at komme i kontakt med via traditionelle tilgange til undervisning og traditionelle set-up for vejledning. Artiklen beskriver, at der bør tænkes i andre metoder og kanaler til at komme i kontakt med unge, etniske iværksættere. Et litteratur-review (van der Sluis, J., van Praag, M., & Vijverberg, W. 2008) af eksisterende studier af sammenhængen mellem uddannelse og iværksætteri påviser, at der ikke er sammenhæng mellem længden af uddannelse og tendensen til at blive iværksætter. Til gengæld viser undersøgelser, at graden af succes for iværksættere i høj grad afhænger af uddannelsesniveau: Jo længere uddannelse en iværksætter har, desto højere grad af succes i form af indtjening vil iværksætteren have. Sammenhængen imellem uddannelse og iværksætteri nuanceres i en artikel Hammerstedt ( 2001), der viser, at indvandrere med lavt uddannelsesniveau har tendens til i højere grad at ville være iværksættere end indvandrere med højere uddannelsesniveau. Endvidere viser undersøgelsen, at indvandrere fra lande med høj grad af iværksætteri har en højere grad af iværksætteri. Et norsk studie (Vinogradov, E. & Kolvereid, L. 2007) illustrerer, hvordan iværksætteri afhænger af human kapital (blandt andet målt som antal års skolegang). Studiet viser, at human kapital har 19

20 indflydelse på iværksætteri på en række punkter: For det første afhænger produktivitet i den nystartede virksomhed af stifterens humane kapital. For det andet er uddannelsesniveauet et væsentligt parameter for mulige kunder og medarbejdere, når seriøsiteten af virksomheden skal vurderes. For det tredje er evnen til at rejse tilstrækkelig finansiel kapital afhængig af iværksætterens humane kapital. For det fjerde er iværksætteren qua sin humane kapital bedre i stand til at vurdere vækstpotentiale i forskellige nicher og brancher end iværksættere uden det samme niveau af human kapital. Endelig, for det femte, er immigranter med betydelig human kapital oftest ikke presset ud i iværksætteri: De kan oftest finde et godt job med en fornuftig indtægt. Dette bevirker, at iværksætteri for dem i højere grad er et tilvalg af muligheder frem for et fravalg af arbejdsløshed NYDANSKE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE En analyse af kvindelige iværksættere af marokkansk og tyrkisk afstamning i Holland (Essers, C. & Benschop, Y. 2007) er bygget op som 20 selvstændige historier om indvandrerkvinderne (kaldet narrativer) og beskriver udfordringerne for kvinder ved at være iværksættere. En af kvinderne beskriver, at hendes adfærd i hendes hjemland ville være blevet beskrevet som en mands adfærd. Derved kan familiemønstre og samfundsnormer i nogen grad virke som barrierer for kvinders iværksætteri. En israelsk undersøgelse (Kushnirovich, N. 2009) understreger den store betydning af policy-initiativer i forhold til kvindelige iværksættere. Analysen illustrerer, at kvinders evne til at rejse kapital til nystartede virksomheder i høj grad afhænger af en intensiv indsats på vejledningsområdet fra offentlige myndigheder. Yetim (2008) beskriver på baggrund af en undersøgelse af iværksættere i Tyrkiet, hvordan kvindelige iværksætteres netværk generelt har en 20

21 anden struktur end mandlige iværksætteres. Kvindelige iværksættere har et mindre antal weak ties (sporadiske og ikke-frekvente relationer til andre personer) end mandlige iværksættere. Til gengæld har kvinder et større antal strong ties til andre personer: De har få men meget stærke relationer til personer i deres nære omgangskreds (ofte familie og venner). Disse integrerede netværk 4 har en række fordele såsom relativt stor sikkerhed i form af mulighed for at afsætte produkter og i form af hjælp, når et behov skulle opstå. Til gengæld indebærer de integrerede netværk også en række begrænsninger på mulighederne for vækst og for at kunne rekruttere kvalificeret arbejdskraft og rådgivning. Derfor konkluderer Yetim, at en væsentlig del af rådgivningen til kvindelige iværksættere skal fokusere på at gøre kvindernes netværk mere orienteret mod weak ties og derved sikre en højere grad af vækst og overlevelse på længere sigt EXPATS/MEDFØLGENDE ÆGTEFÆLLER Stone og Stubbs ( 2007) har gennemført et kvalitativt studie af entreprenante expats fra Nordeuropa i Spanien og Frankrig. De dokumenterer, at opstarten af virksomhed for expats i høj grad er opportunistisk og ikke i så høj grad velplanlagt. Sprogkundskaber er helt centrale for at kunne komme i kontakt med lokalbefolkningen og dermed markedsføre produkter, og uddannelsesniveauet blandt de undersøgte expats er afgørende for lysten til at starte egen virksomhed. Endelig understreger artiklen, at et springende punkt for expats er evnen til at knytte bånd til personer i det lokale område. Dette netværk bidrager både med viden om (lokal)samfundet, som expatsene driver forretning i, og med at sikre kunder til de etablerede virksomheders produkter og services. 4 Ved Integreret netværk forstås, i hvilken udstrækning iværksætteren har et stærk netværk, der rækker udover relationer til egen etnicitet og således også består af relationer til etniske danskere. 21

22 Allen og Alvarez ( 1998) beskriver en række strategier, som virksomheder, der udsender medarbejdere til udenlandske filialer og afdelinger, kan anvende for at sikre en god integration af expats/medfølgende ægtefæller. En af de største barrierer i forhold til en hensigtsmæssig integration af expats/medfølgende ægtefælle er, at incitamentet for eksempelvis at etablere en virksomhed er hæmmet af det midlertidige perspektiv i virksomheden. Langt de fleste udstationeringer er midlertidige, og derfor kan det være en hæmsko i forhold til lysten til reelt at satse på virksomhedsetablering (og i øvrigt også et ønske om at få permanent ansættelse i det land, som expat en kommer til). Derfor bør den virksomhed, der står for udsendelsen af medarbejderen sikre, at expat/medfølgende ægtefælle har en fornuftig planlægningshorisont for derved at kunne sikre gode vilkår for opstarten og driften af virksomheden. 22

23 4. PRÆSENTATION AF PRIMÆRE FINDINGS FRA FELTARBEJDET Vi finder det relevant indledningsvis at fremhæve, at der synes at være et stort, og i nogen grad uudnyttet, potentiale blandt nydanskere i forhold til iværksætteri. Dette potentiale findes dels i forhold til de ressourcer og kompetencer, som de enkelte nydanskere besidder, dels i forhold til mulighederne for at etablere nye netværk mellem nydanskere og danskere. I de gennemførte interviews kommer det tydeligt til udtryk, at respondenterne betragter processen omkring registrering af egen virksomhed i Danmark som let og transparent. Der er således ikke noget i de analyserede data, der peger på selve processen omkring virksomhedsregistrering som en hæmmende faktor for iværksætteri blandt nydanskere. Ligeledes udtrykker respondenterne overraskelse over udbuddet af offentlige vejledningstilbud til iværksættere og virksomhedsejere. Denne overraskelse skal formentlig vurderes i lyset af de almindeligvis mere begrænsede offentlige systemer, som de har kendskab til i deres hjemland. Ydermere udtrykkes der på tværs af målgrupper et ønske om at blive informeret om de offentlige tilbud til iværksættere så tidligt i processen som overhovedet muligt. Denne pointe hænger ydermere sammen med, at respondenterne ofte enten først lærte sent om de offentlige vejledningstilbud til nydanskere, ikke kendte til dem overhovedet eller havde opnået kendskab til tilbuddene via tilfældigheder. En sådan tidlig rådgivning vil ikke blot kunne støtte de gode idéer, men også identificere idéer, der evt. ikke bør føre til opstart af virksomhed. Selve processen omkring registreringen af 23

24 virksomheder og det potentielle omfang af rådgivningstilbud udgør således et positivt grundlag for iværksætteri blandt nydanskere i Danmark BETYDNINGEN AF NETVÆRK DANSK INDLEJRETHED SOM KRITISK FAKTOR Et gennemgående træk i de analyserede data peger på netværk som et centralt element i opstarten og udviklingen af egen virksomhed for nydanske iværksættere. Dette kan specificeres yderligere, da det især er netværk til danskere, der er af afgørende betydning. Men så var jeg måske heldig, at Lars solgte sine forretninger til H.P. Hansen Autoservice på det tidspunkt, så Bent fra Erhvervsrådet lavede en kontakt mellem mig og Lars Jensen, hvor jeg kørte hjem til ham, og vi fik snakket sammen og lært hinanden at kende en lille smule 5. I dette tilfælde var det et lokalt erhvervsråd, der faciliterede den kontakt, som var helt afgørende for, at Azar kunne: få adgang til den nødvendige finansiering få sin forretning legitimeret opnå en generel indsigt i den relevante branche og dens udfordringer Derudover har et dansk netværk også en indirekte indflydelse på nydanskerens evne til at mestre det danske sprog. Dette er et mønster, der ses på tværs af EEs definerede målgrupper. Således fremhæver en overvejende del af de interviewede respondenter, at netværk til danskere har en afgørende betydning for dem i både opstarten og udviklingen af deres virksomhed. Her refereres der både til de respondenter, som faktisk havde et dansk 5 Angivelse af navne, organisationer og geografiske lokationer er anonymiseret. 24

25 netværk og kunne drage nytte af det, og de respondenter, som manglede et dansk netværk. Ydermere er enkelte af respondenterne ikke bevidste om betydningen af denne mangel på et dansk netværk. Det må her understreges, at der ikke blot refereres til et netværk af vejledere eller andre iværksættere, men det også kan dreje sig om relevante indgange til markeder, kunder, lokale enheder, aktører i finansieringssektoren, med videre. En undersøgelse fra Holland (Kloosterman 2003) understreger ligeledes vigtigheden af det, som betegnes mixed indlejrethed : At iværksætteren har et stærk netværk omkring sin egen etnicitet, men også har et netværk, der består af stærke relationer til danskere. Der skelnes således imellem et netværk, der alene er forankret i relationer med egen oprindelige etnicitet og netværk, der er blandede med etnisk danske relationer. 25

26 Ovenstående illustration søger at vise, at netværk risikerer at samle sig omkring de samme relationer. Netværkslitteraturen viser, at de mennesker som aktør 1 kender, i udgangspunktet også vil kende hinanden (Granovetter, M. S. 1973), jf. Netværk A. Således vil mange aktører have den samme viden og adgang til de samme muligheder. Aktør 1 i Netværk B bygger derimod bro til en anden person, og det giver ikke blot adgang til denne anden person, men også dennes netværk, viden og muligheder. Forskningen viser, at en kombination af indlejrede og brobyggende netværk er mest hensigtsmæssig for en iværksætter. Aktør 1 i Netværk B har netop dette miks, da der er et indlejret netværk til 2, 3, 4, 5 og et brobyggende netværk til 6, og dennes relation til 7, 8, 9, 10. I lighed med tidligere undersøgelser (Stone, I. & Stubbs, C. 2007;Yetim, N. 2008) finder vi, at et stærkt netværk, alene begrænset til egen etnicitet, er hæmmende for vækst for nydanske iværksættere, mens et stærkt netværk omkring egen etnicitet er befordrende for vækst, såfremt det kombineres med stærke relationer til danske netværk. Det må understreges, at der eksplicit refereres til strong ties, og ikke blot weak ties. Stærke relationer skal her forstås relativt i forhold til svage, dvs. stærke relationer er relationer, et givent individ har en gentagende kontakt med, og ofte vil relationen også være socialt indlejret (Granovetter, M. S. 1973). 26

27 4.2. PRÆCISERING AF PRIMÆR MÅLGRUPPE I HENHOLD TIL SVAGE / STÆRKE KARAKTERISTIKA Interviews med brugere og ikke-brugere, samt fokusgrupper og interviews med lokale enheder har vist et behov for nuancering af målgrupperne. Således fremstår målgrupperne heterogene fra de lokale enheders perspektiv. I de tilfælde hvor de lokale enheder er blevet bedt om at forholde sig til mere generelle karakteristika hos den enkelte målgruppe, har det overvejende ført til eksempler på målgrupperepræsentanter kategoriseret som henholdsvis stærke og svage. Ligeledes har det ikke været muligt at komme nærmere de kvaliteter, der knyttes til henholdsvis stærk og svag. På baggrund af dette konkluderes det, at der er behov for en nuancering af de prædefinerede målgrupper jf. Udkast til strategiplan for Etnisk Erhvervsfremme , november Analysearbejdet i nærværende undersøgelse peger i retning af to centrale dimensioner, der er medbestemmende for, hvorvidt en respondent kan betragtes som henholdsvis stærk eller svag. Dimensionerne er komplementære, og bør således ikke stå alene: 1. Integreret netværk 2. Kompetenceniveau 27

28 Med integreret netværk forstås, i hvilken udstrækning iværksætteren har et stærkt netværk, der rækker udover relationer til egen etnicitet og således også består af relationer til etniske danskere. Kompetenceniveau relaterer sig både til uddannelsesniveau, sproglige færdigheder og indsigten i udfordringer i forhold til at starte virksomhed. En sådan indsigt kan f.eks. bunde i erhvervserfaring og/eller erfaringer med iværksætteri fra hjemlandet. I det følgende beskrives henholdsvis svage, stærke og hybrid segmenterne. De bagvedliggende data giver ikke noget klart billede af den fjerde kvadrant?. Det kan skyldes, at kombinationen af lav kompetence og høj grad af integreret netværk ikke er udpræget Svage lavt kompetenceniveau uden integreret dansk netværk Målgruppen har et ikke-integreret netværk, der overvejende består af relationer til egen etnicitet. Dermed opnås ikke vigtige input fra netværket omkring udviklingen i marked, kunder, administration, samarbejder mv. fra et dansk perspektiv. Ligeledes er der tale om en målgruppe med lavt kompetenceniveau, der ikke har en indbygget forståelse for virksomhedsopstart, udvikling og drift, og som kan have vanskeligt ved at tilegne sig denne viden på egen hånd. 28

29 Stærke - højt kompetenceniveau med integreret dansk netværk En gruppe med et højt kompetenceniveau fra eksempelvis videregående uddannelse og et stærkt integreret netværk. Det er en ressourcestærk gruppe, der i vid udstrækning tilegner sig viden på egen hånd og gør brug af det offentlige systems tilbud i det omfang, det findes relevant Hybrid højt kompetenceniveau uden integreret dansk netværk En gruppe, der typisk har en længerevarende uddannelse og er kommet til landet efter endt uddannelse og således ikke har et integreret netværk. Ofte har gruppen en forståelse for, hvad det vil sige at starte virksomhed i hjemlandet men ikke i en dansk kontekst. Gruppen har tendens til ikke at være bevidst om manglende viden, førend der opnås hands-on erfaringer fra opstart og drift af virksomhed i Danmark. En lang række forhold er medbestemmende for graden af integrationen af et dansk netværk. Først og fremmest drejer det sig om, hvor mange år vedkommende har boet i Danmark, men også hvorvidt vedkommende er dansk gift, og hvorvidt vedkommende har haft arbejde i Danmark i en relevant branche GLOBAL BRIDGES ETNICITET SOM EN KONKURRENCEMÆSSIG FORDEL Der er, udover nuanceringen af målgrupperne i forhold til integreret netværk og kompetenceniveau, også identificeret en særlig gruppe af etniske iværksættere, som gør brug deres etnicitet og deres netværk i 29

30 deres oprindelsesland som en konkurrencemæssig fordel. Denne pointe er en nuanceret udgave af resultaterne fra af Fairley og Meyer s studie (1996), der pegede på etnicitet som en potentiel komparativ fordel. Denne gruppe af etniske iværksættere betegnes i nærværende undersøgelse som global bridges, idet de danner bro til hjemlandet og faciliterer samarbejder på tværs af geografi og kulturelle forskelle. Det er typisk iværksættere med et højt kompetenceniveau, der ser muligheder i at aktivere deres relationer til familie i hjemlandet, tidligere kollegaer eller samarbejdspartnere. Følgende eksempler fra de gennemførte interview illustrerer den givne pointe: En russisk kvinde bruger sit generelle kendskab til Rusland og sit russiske sprog til at skabe relevante kontakter i Rusland, hvortil der eksporteres diverse maskiner, indkøbt forskellige steder i Europa. En indisk kvinde har intentioner om at bruge dét team af kommunikations medarbejdere, som hun tidligere har været en del af i Indien, til at outsource danske kommunikations opgaver til: I could outsource activities... It could be creation of websites, creation of adds, creation of brochures and the like, because I have a team there [in India] who could work for me and it works well doing this online and over and over chat perhaps some meetings here and there I can do the client servicing from here, take back orders and get it done from there. Disse eksempler illustrer muligheder, som iværksættere af dansk oprindelse ikke har samme adgang til. De nævnte netværk kan naturligvis ikke stå alene men afhænger også af en velfunderet forretningsidé. Vores undersøgelse har givet indikationer på vejlederadfærd, hvor vejlederen ikke nødvendigvis har været i stand til at rumme koncepter og muligheder, der ligger fjernt fra egen baggrund. 30

31 Et eksempel kunne være en tyrkisk mand, der vil starte en virksomhed, som skal yde konsulentbistand til danske virksomheder, der ønsker at eksportere til det tyrkiske marked. Vejlederen skønner, at der allerede er et rigt og delvist offentligt finansieret marked for den pågældende bistand til danske virksomheder, og tillægger ikke det unikke kendskab til det tyrkiske marked tilstrækkelig høj værdi. Derved forkastes muligvis en forretningsidé med et betydeligt potentiale. Værdien af det at være global bridge synes således i høj grad at kunne berige selve forretningsidéen KOMMUNIKATION Dette afsnit behandler brugen af terminologi i relation til etnisk i målretningen af kommunikation, dernæst brugen af sprogskoler som indgang til potentielle brugere, og afslutningsvist berøres form og indhold af internetbaseret information Terminologi brugen af etnisk i kommunikationen Der har i analysen vist sig et udtalt behov for at nuancere brugen af begrebet etnisk i kommunikationen med målgrupperne. Således synes kompetenceniveau og integration af netværk at have betydning for respondentens opfattelse af sig selv som etnisk. Etnisk er således ikke et begreb, man nødvendigvis bør benytte sig af. Følgende citater fra interviewene illustrerer forskelligheden i betydningen af etnisk og den fremmedgørelse overfor initiativer, man risikerer ved at benytte begrebet: Er jeg en etnisk pige, for jeg tænker etnisk er en anden farve og en anden kultur end den jeg har, for jeg er fra Europa. Jeg har en vestlig uddannelse. Jeg fungerer. Hvad er etnisk for noget for jer? 31

32 ..fordi jeg nu engang hedder Muhammed så skulle jeg nok have hjælp til noget regnskab og jeg skulle nok have hjælp til. Du ved niveauet var et andet But everybody is part of an Ethnia, right? So I don t know really.. På baggrund af nuanceringen af målgruppen kan der opstilles følgende retningslinjer for brugen af etnisk kommunikation: Jo højere kompetenceniveau og/eller integreret netværk, jo mindre følte respondenten at udtrykket etnisk passede til deres selvforståelse. Man bør således undlade at benytte etnisk i kommunikation (eller som minimum nedtone brugen) rettet mod grupper med højere kompetenceniveau og/eller integreret dansk netværk, idet de tolker budskabet som rettet mod andre grupper. Dvs. enten føler de sig blot ikke indbefattet af rådgivningstilbuddet, eller de føler sig fremmedgjort og måske ligefrem devalueret på baggrund af tilbuddet. Devalueringen rammer også forståelsen af det indholdsmæssige i tilbuddet. Det tilbud, der kommunikeres som rettet i mod etniske, forventes at have et lavere fagligt niveau hos de respondenter der ikke har en selvforståelse som etnisk. 32