EXECUTIVE SUMMARY 7 1. INTRODUKTION 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EXECUTIVE SUMMARY 7 1. INTRODUKTION 10"

Transkript

1

2 2

3 3

4 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE EXECUTIVE SUMMARY 7 1. INTRODUKTION BESKRIVELSE AF AKTIVITETER OG METODISK TILGANG OVERSIGT OVER DATAGRUNDLAG OG METODISK FREMGANGSMÅDE METODISK TILGANG I DESKSTUDIE METODISK FREMGANGSMÅDE FOR FELTSTUDIET PRÆSENTATION AF DESKSTUDIE NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE OG VIRKSOMHEDSEJERE NYDANSKE UNGE UNDER UDDANNELSE NYDANSKE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE EXPATS/MEDFØLGENDE ÆGTEFÆLLER PRÆSENTATION AF PRIMÆRE FINDINGS FRA FELTARBEJDET BETYDNINGEN AF NETVÆRK DANSK INDLEJRETHED SOM KRITISK FAKTOR PRÆCISERING AF PRIMÆR MÅLGRUPPE I HENHOLD TIL SVAGE / STÆRKE KARAKTERISTIKA SVAGE LAVT KOMPETENCENIVEAU UDEN INTEGRERET DANSK NETVÆRK STÆRKE - HØJT KOMPETENCENIVEAU MED INTEGRERET DANSK NETVÆRK HYBRID HØJT KOMPETENCENIVEAU UDEN INTEGRERET DANSK NETVÆRK GLOBAL BRIDGES ETNICITET SOM EN KONKURRENCEMÆSSIG FORDEL KOMMUNIKATION TERMINOLOGI BRUGEN AF ETNISK I KOMMUNIKATIONEN SPROGSKOLER OG JOBCENTRE SOM KOMMUNIKATIONSKANAL FRAGMENTERET INTERNETBASERERET INFORMATION DEN FREMTIDIGE VEJLEDNINGSYDELSE VEJLEDNINGSYDELSEN I FORHOLD TIL STÆRK, SVAG OG HYBRID SEGMENTERNE SVAGE LAVT KOMPETENCENIVEAU UDEN INTEGRERET DANSK NETVÆRK STÆRKE HØJT KOMPETENCENIVEAU MED INTEGRERET DANSK NETVÆRK HYBRID HØJT KOMPETENCENIVEAU UDEN INTEGRERET DANSK NETVÆRK VIDENFORMIDLING MED AKTIV BRUGERINVOLVERING ØGET FOKUS PÅ BRUGEN AF ROLLEMODELLER PEER2PEER-KONTAKT OG VIDENDELING/ERFARINGSUDVEKSLING MELLEM VEJLEDERE VIDEREUDVIKLING SKITSE AF BDI METODER I FORHOLD TIL DEN FREMTIDIGE UDVIKLING AF YDELSER BEHOV FOR VÆRKTØJER OG KOMPETENCEUDVIKLING FOR VEJLEDERE 45 5

6 REFERENCER 48 APPENDIKS 1: OVERSIGT OVER ARTIKLER I DESK-STUDIE 50 MÅLGRUPPE 1: NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE OG VIRKSOMHEDSEJERE 50 MÅLGRUPPE 2: NYDANSKE UNGE UNDER UDDANNELSE 52 MÅLGRUPPE 3: NYDANSKE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE 55 MÅLGRUPPE 4: EXPATS/MEDFØLGENDE ÆGTEFÆLLER 58 NODE SUMMARY REPORT 60 6

7 EXECUTIVE SUMMARY Formålet med nærværende undersøgelse er at tilvejebringe input til udviklingen af erhvervsfremmeinitiativer rettet mod nydanske iværksættere. På baggrund af et deskstudie samt feltarbejde er der foretaget kvalitative analyser af nydanske iværksætteres udfordringer i opstart, drift og udvikling af egen virksomhed. Respondenterne i de gennemførte interview betragter processen omkring registrering af egen virksomhed i Danmark som let og transparent. Der er således ikke noget i de analyserede data, der peger på selve processen omkring virksomhedsregistrering som en hæmmende faktor for iværksætteri blandt nydanskere. Ligeledes udtrykker respondenterne overraskelse over udbuddet af offentlige vejledningstilbud til iværksættere og virksomhedsejere. Ydermere udtrykkes der på tværs af målgrupper et ønske om at blive informeret om de offentlige tilbud til iværksættere så tidligt i processen som overhovedet muligt. De primære findings i undersøgelsen peger på et betydeligt uudnyttet potentiale - særligt omkring iværksættere med højt kompetenceniveau og et ikke-integreret netværk. Ligeledes synes anden etnicitet end dansk at repræsentere en konkurrencemæssig fordel i forbindelse med etablering af visse typer af virksomheder. Et centralt element i undersøgelsen er behovet for en nuancering af de prædefinerede målgrupper. Således synes det hensigtsmæssigt at differentiere nydanske iværksættere i forhold to dimensioner: kompetenceniveau og graden af integration af iværksætterens netværk ind i danske relationer. Dette har vist sig at have betydning for de udfordringer nydanske iværksættere står overfor i opstart, drift og udvikling af deres virksomhed og dermed også for form og indhold i vejledningsydelsen. 7

8 Dette har også vist sig at have betydning for valget af terminologi i kommunikationen af tilbud om vejledning til målgrupperne. Særligt bør man her være opmærksom på brugen af etnisk som benævnelse for hele den nuværende og potentielle målgruppe. Vedrørende internetbaseret kommunikation har der vist sig et behov for en større grad af samling af information og transparens. Dette være sig i forhold til gældende autoritet på et givent område og i forhold til hurtigt at kunne lokalisere relevant information. I dag fremstår den internetbaserede information for målgruppen som fragmenteret og svært tilgængelig. I valget af kommunikationskanaler vil det også være hensigtsmæssigt at indtænke nuanceringen af målgrupperne. I forhold til de svageste vil et øget samarbejde med jobcentrene omkring formidlingen kunne bidrage positivt til udbredelsen af viden om eksisterende tilbud, ligesom et øget samarbejde med etablerede communities - for eksempelvis expats - forventes at kunne bidrage positivt. Sprogskoler repræsenterer også en mulighed for at komme i kontakt med potentielle brugere af vejledningsydelserne tidligt i opstartsfasen. På vejlederniveau synes det hensigtsmæssigt, at man fremadrettet understøtter aktiviteter, der kan fremme samarbejdet på tværs af de lokale enheder. Dette har til formål at sikre at målgruppetilrettet materiale, der er udarbejdet lokalt, vedr. eksempelvis forretningsplan, deles. Derudover synes der at være et behov for sparring blandt vejledere på tværs af de lokale enheder omkring erfaringer med vejledning af nydanske iværksættere. Der synes overordnet et behov for kompetenceudvikling hos vejledere i forhold til håndtering af de nuancerede målgrupper. Der synes dels at være et behov for kompetenceudvikling og værktøjer til understøttelse 8

9 af netværksudvikling hos de stærkere iværksættere og virksomhedsejere, herunder expats og global bridges og værktøjer til håndtering af de svageste målgrupper i vejledningssituationen. Afslutningsvist synes det hensigtsmæssigt at inddrage målgrupperne aktivt i den videre udvikling af de fremtidige vejledningsydelser. Dels i forhold til at levere nyskabende input til indhold og form, men også som en ressource og et centralt element i fremtidens vejledningsydelser. Eksempelvis kan her nævnes peer-to-peer sparring iværksættere i mellem og brugen af rollemodeller. 9

10 1. INTRODUKTION Nærværende rapport indeholder en målgruppeundersøgelse for Etnisk Erhvervsfremme (EE), der er et nationalt initiativ, udviklet af et partnerskab bestående af Københavns, Århus, Odense, Ålborg, Vejle og Slagelse kommuner, regioner, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Økonomiministeriet repræsenteret ved Erhvervs- og Byggestyrelsen. Målgruppeundersøgelsen er gennemført i november - december Formålet med undersøgelsen er at generere input til udviklingen af ydelser rettet mod centrets primære målgrupper 1 : Nydanske iværksættere og virksomhedsejere Nydanske unge under uddannelse Nydanske kvindelige iværksættere Expats/medfølgende ægtefæller Således søges det belyst, hvilke udfordringer den primære målgruppe står overfor ved i opstart og udvikling af egen virksomhed, og hvorledes erhvervsfremmeinitiativer kan kommunikeres. Ny viden om den primære målgruppe sættes herefter i relation til behov for kompetenceudvikling af lokale enheder i forhold til de fremtidige erhvervsfremmeydelser. Der genereres dermed også ny viden om centrets sekundære målgrupper, der består af vejledere inden for det etablerede erhvervsfremmesystem, private rådgivere, jobcentermedarbejdere, aktører fra organisationer inden for integration og andre, der har behov for mere viden om nydanske iværksættere og 1 Udkast til strategi 2010 og 2011 Center for Etnisk Erhvervsfremme November

11 virksomhedsejere. Det er ligeledes et formål for analysen at præsentere nye perspektiver på iværksætteri blandt nydanskere på et makro- /policy-niveau. Rapporten indledes med en gennemgang af datagrundlag og metodisk fremgangsmåde. Dernæst følger en præsentation af et deskstudie baseret på peer-reviewed 2 forskningsbaserede undersøgelser. Dette efterfølges af en præsentation af de primære resultater fra feltarbejdet, hvorefter der præsenteres overvejelser og forslag til de fremtidige vejledningsydelser og behovet for kompetenceudvikling af lokale enheder og vejledere præciseres. 2 Peer-review er en publikationsprocedure, der traditionelt benyttes for at sikre videnskabelighed og kvalitet i forskningspublikationer i internationale tidsskrifter. 11

12 2. BESKRIVELSE AF AKTIVITETER OG METODISK TILGANG I det følgende redegøres for datagrundlag og overordnet metodisk fremgangsmåde. Her efter følger en gennemgang af den metodiske fremgangsmåde i deskstudiet og ligeledes det metodiske grundlag for feltarbejdet og analysen af interviewdata OVERSIGT OVER DATAGRUNDLAG OG METODISK FREMGANGSMÅDE Undersøgelsen er baseret på følgende aktiviteter: Aktivitet Gennemført/dato Deskstudie af forskningsbaserede undersøgelser (Pittaway 2004) Fokusgruppe 1 med lokale enheder samt 4 efterfølgende vejlederinterview ( ) Deltagelse i EE konference / workshop for vejledere samt 1 vejlederinterview interviews med udvalgte respondenter i de primære målgrupper Transskribering af interviewdata og tekstanalyse i NVivo (Bazeley 2007) Løbende triangulering af data, analyse og fortolkning (Jick 1979) Fokusgruppe 2 med lokale enheder Input fra Styregruppe på præliminære findings I det følgende beskrives den metodiske fremgangsmåde i forhold til deskstudiet, feltarbejdet og tekstanalysen. 12

13 Metodisk tilgang i deskstudie Deskstudiet har taget udgangspunkt i en afdækning af de fire målgrupper: nydanske iværksættere og virksomhedsejere, nydanske unge under uddannelse, nydanske kvinder og expats / medfølgende ægtefæller i forhold til nogle af de specifikke og generelle karakteristika, der måtte gøre sig gældende for grupperne. Søgningen er gennemført i EBSCO Host, som er en af de førende databaser for publikationer inden for videnskabelige tidsskrifter. Søgningen er gennemført som et systematisk litteratur-review (Pittaway, L., Robertson, M., Munir, K., Denyer, D., & Neely, A. 2004) med en søgestreng, der dækker det overordnede tema inden for den pågældende målgruppe. Herefter er der foretaget en nøjere gennemgang af de fremkomne resultater for at finde de mest relevante artikler i forhold til formålet for brugerundersøgelsen hos EE. Tabellen nedenfor illustrerer søge- og udvælgelsesprocessen for de fire målgrupper. Søgestreng Tabel 1: Oversigt over processen i desk research Virksomhedsejere, iværksættere og potentielle iværksættere med anden etnisk baggrund end dansk (ethnic* OR immigrant*) AND (entrepreneur*or "start-up*") Unge med anden etnisk baggrund end dansk (ethnic* OR immigrant*) AND (entrepreneur*or "start-up*") AND education Kvindelige potentielle iværksættere og iværksættere (ethnic* OR immigrant*) AND (entrepreneur*or "startup*") AND (female* OR gender OR women) Første søgning Artikler, der ikke har en direkte policy- eller vejledningsvinkel Eksempler på ekskluderede artikler Endelig antal artikler Kommentarer Artikler med fokus på uddannelseseffekt på iværksætteri i tredjeverdenslande og som ikke har relevans for uddannelse i den vestlige verden. Andre behandler ikke reelt iværksætteri men snarere beskæftigelsesgrad etc. Artikler møntet med fokus på kvinders iværksætteri i tredjeverdenslande eller andre ikke-vestlige lande og som ikke har relevans for iværksætteri i den vestlige verden, mens andre behandler kvinders iværksætteri i en tidligere historisk epoke etc Der forekommer ikke at være noget autoriseret engelsk udtryk for erhvervsservice (jf. og et forsøg med at indtaste supplerende søgekriterier (counselling, business development service etc.) gav ingen hits eller nogle irrelevante artikler. Expats/ medfølgende ægtefæller (entrepreneur*o R "start-up*") AND (expat* OR spouse) Artikler med fokus på expats i tredjeverdensland e og som ikke har relevans for expats i den vestlige verden. Søgningen har udeladt det etniske element og immigrantbegrebet, da etnicitet og immigrationen ikke er vigtig i forhold til denne målgruppe. 13

14 Metodisk fremgangsmåde for feltstudiet Den metodiske tilgang har været bygget op omkring 1) pointerne fra deskstudiet 2) to fokusgrupper med den sekundære målgruppe (vejlederne) og 3) de forudgående analyser, som er blevet gennemført i forhold til erhvervsfremme blandt nydanskere (blandt andet COWI s forundersøgelse). Disse tre kilder har bidraget til en forforståelse af etnisk erhvervsfremme og nogle af de temaer, som specielt har skullet belyses i undersøgelsen. Datagrundlaget for undersøgelsen er 16 kvalitative interview, der er gennemført i perioden 18. november 10. december Etnisk Erhvervsfremme har på baggrund af de fire, primære målgrupper (nydanske iværksættere og virksomhedsejere, nydanske unge under uddannelse, nydanske kvindelige iværksættere, expats/medfølgende ægtefæller) arrangeret interviewene, således at alle fire målgrupper har været dækket med 4 respondenter i hver gruppering. Ydermere har samplingen af respondenter også taget hensyn til, hvorvidt de har været brugere eller ikke-brugere af vejledningssystemet, i hvilken grad deres virksomhedsidé er hightech vs. lowtech, og i hvilken grad respondenternes forretningsidé er ført ud i livet. Interviewene er gennemført som face-to-face interview, oftest hos interviewpersonen privat, i dennes virksomhedslokaler eller i lokale udlånt af en offentlig instans. Interviewene er udført som semistrukturerede interview, hvor intervieweren har en forud tilrettelagt interviewguide, men samtidig har tilladt interviewpersonen at give input til temaer, som ikke umiddelbart har været dækket i guiden. Samtlige interview er blevet dokumenteret i form af feltnoter af intervieweren og i form af lydoptagelser på diktafon. Respondenterne er alle blevet lovet anonymitet, hvilket har været vigtigt for et betydeligt antal af dem, til dels pga. virksomhedsidéen, til 14

15 dels for at kunne være helt åbenhjertig. På baggrund af lydoptagelserne er interviewene herefter blevet transskriberet, så det har været muligt at analysere interviewene i tekstformat. Transskriptionen inkluderer referencer til latter og lignende, men udelader almindelige øh er og lignende for læsevenlighedens skyld. Det kan ydermere bemærkes, at der ofte kommer interessante udsagn frem, efter diktafonen er slukket. Disse udsagn er inkluderet via feltnoter. Selve analysen er blevet gennemført via NVivo, der er et udbredt tekstanalysesoftware inden for kvalitative forskningsprojekter(vlaar, P. W. L., Van Den Bosch, F. A. J., & Volberda, H. W. 2007). Kodningen af interviewdata i NVivo har taget udgangspunkt i de fire tematikker fra strategiplanen 3 : Kommunikation, videnformidling, kompetenceudvikling og samarbejde på tværs. Analysen er blevet bygget op således, at hver gang en del af interviewet har berørt et emne, som ligger inden for en eller flere af de fire tematikker, er det blevet kodet. Derudover er der under kodningen identificeret et behov for at tilføje yderligere pointer i form af nye emner, der på forskellig vis er blevet berørt i interviewene. Eksempelvis beskriver en del af de interviewede expats, at forskellige foreninger har været centrale informationskilder i overvejelserne om at etablere egen virksomhed. Dette element er derfor blevet kodet som et selvstændigt emne. På baggrund heraf er der blevet identificeret 23 emner (kaldet nodes i NVivo). En liste over nodes fremgår af appendiks 3. Disse emner er herefter blevet diskuteret blandt de involverede konsulenter hos Delendorff Advisory og løbende drøftet med medarbejdere hos EE for at sikre en fælles forståelse af, hvorledes interviewinputtene kan systematiseres og artikuleres i forhold til input til EEs hidtidige og fremtidige udvikling. Via denne tekstnære NVivo kodning kan der 3 Jf. Udkast til strategi 2010 og 2011 Center for Etnisk Erhvervsfremme November

16 skabes et solidt grundlag for den egentlige analyse og de på baggrund heraf fremsatte normative forslag. 16

17 3. PRÆSENTATION AF DESKSTUDIE Deskstudiet har vist, at der er et stort antal publikationer, som behandler iværksætteri blandt immigranter, og at mange af de højest estimerede tidsskrifter synes meget interesserede i at publicere artikler, der omhandler emnet. Imidlertid går undersøgelserne af etniske iværksættere oftest på mikroplanet (spørgsmål om motivation for at blive iværksætter, kulturelle forskelligheder mellem de enkelte grupper af immigranter etc.) og metaplanet (spørgsmål om indvandrernes familieforhold, sociale forholds betydning for tendensen til at blive iværksætter, betydningen af sociale netværk etc.). Derimod er makroniveauet forstået som policy og offentlige myndigheders muligheder for at influere på immigranters ønske om og mulighed for at få egen virksomhed mindre belyst. Pointerne på mikro- og metaplan er meget anvendelige i forhold til nærværende analyse, men en målsætning med analysen er også at tilføje nye perspektiver på makroplanet. Nedenfor beskrives nogle af de overordnede pointer fra deskstudiet og disses anvendelighed i forhold til analysen af EE. Redegørelsen er således ikke udtryk for en nøje gennemgang af alle relevante publikationer, men snarere en præsentation af de artikler, der har umiddelbar anvendelighed i forhold til analysen NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE OG VIRKSOMHEDSEJERE Der er foretaget en grundig analyse af etniske iværksættere i Australien (Collins, J. 2003), som blandt andet dokumenterer, at de etniske iværksættere er mindre uddannede end de indfødte australiere. 17

18 Desuden identificeres en række barrierer i forhold til videreuddannelse (training): Omkostninger til videreuddannelse Alternativomkostninger ved at sidde på skolebænk frem for at køre forretning Manglende viden om kurser og afstand til kurser Australien iværksatte i 1990 erne NEIS-initiativet (New Entreprise Incentive Scheme), som skulle bringe arbejdsløse over i iværksætteri. Der blev identificeret nogle udfordringer i forhold til indvandreres anvendelse af initiativet: Mangel på viden om initiativet Problemer med at konkurrere med etniske australiere omkring bistanden i programmet En modstand mod at deltage i klassebaseret undervisning med mange andre i samme situation Problemer med at rejse kapital til deres fremtidige virksomheder Vejledere og rådgivere inden for initiativet var kendetegnet ved en manglende indsigt i kulturen blandt indvandrerne Der opstilles et muligt løsningsforslag i artiklen: Indvandrerne er i høj grad villige til at videreuddanne sig via online-kurser. Mere end 50 % af de adspurgte etniske iværksættere siger i en survey, at de er villige til at investere i ny IT for at kunne tage kurser på nettet. En hollandsk undersøgelse (Kloosterman, R. C. 2003) illustrerer betydningen af mixed indlejrethed altså at de etniske indvandrere, der har et socialt netværk blandt både andre indvandrere og etniske hollændere, står væsentligt stærkere end indvandrere, der kun har et stærkt netværk blandt personer af deres egen etnicitet. Fairley og Meyer ( 1996) beskriver, hvordan de umiddelbare ulemper ved at tilhøre en minoritet kan blive vendt til en komparativ fordel, når 18

19 immigranter bliver iværksættere. Således vil etniske iværksættere have adgang til nichemarkeder, som iværksættere fra majoritetsbefolkningen ikke har adgang til. Dette vil både gøre sig gældende i forhold til de varer, som de etniske iværksættere udbyder, og i forhold til forskellige kundesegmenter NYDANSKE UNGE UNDER UDDANNELSE Collins ( 2003) beskriver udfordringerne ved at trænge igennem til etniske iværksættere. Etniske iværksættere synes at være vanskelige at komme i kontakt med via traditionelle tilgange til undervisning og traditionelle set-up for vejledning. Artiklen beskriver, at der bør tænkes i andre metoder og kanaler til at komme i kontakt med unge, etniske iværksættere. Et litteratur-review (van der Sluis, J., van Praag, M., & Vijverberg, W. 2008) af eksisterende studier af sammenhængen mellem uddannelse og iværksætteri påviser, at der ikke er sammenhæng mellem længden af uddannelse og tendensen til at blive iværksætter. Til gengæld viser undersøgelser, at graden af succes for iværksættere i høj grad afhænger af uddannelsesniveau: Jo længere uddannelse en iværksætter har, desto højere grad af succes i form af indtjening vil iværksætteren have. Sammenhængen imellem uddannelse og iværksætteri nuanceres i en artikel Hammerstedt ( 2001), der viser, at indvandrere med lavt uddannelsesniveau har tendens til i højere grad at ville være iværksættere end indvandrere med højere uddannelsesniveau. Endvidere viser undersøgelsen, at indvandrere fra lande med høj grad af iværksætteri har en højere grad af iværksætteri. Et norsk studie (Vinogradov, E. & Kolvereid, L. 2007) illustrerer, hvordan iværksætteri afhænger af human kapital (blandt andet målt som antal års skolegang). Studiet viser, at human kapital har 19

20 indflydelse på iværksætteri på en række punkter: For det første afhænger produktivitet i den nystartede virksomhed af stifterens humane kapital. For det andet er uddannelsesniveauet et væsentligt parameter for mulige kunder og medarbejdere, når seriøsiteten af virksomheden skal vurderes. For det tredje er evnen til at rejse tilstrækkelig finansiel kapital afhængig af iværksætterens humane kapital. For det fjerde er iværksætteren qua sin humane kapital bedre i stand til at vurdere vækstpotentiale i forskellige nicher og brancher end iværksættere uden det samme niveau af human kapital. Endelig, for det femte, er immigranter med betydelig human kapital oftest ikke presset ud i iværksætteri: De kan oftest finde et godt job med en fornuftig indtægt. Dette bevirker, at iværksætteri for dem i højere grad er et tilvalg af muligheder frem for et fravalg af arbejdsløshed NYDANSKE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE En analyse af kvindelige iværksættere af marokkansk og tyrkisk afstamning i Holland (Essers, C. & Benschop, Y. 2007) er bygget op som 20 selvstændige historier om indvandrerkvinderne (kaldet narrativer) og beskriver udfordringerne for kvinder ved at være iværksættere. En af kvinderne beskriver, at hendes adfærd i hendes hjemland ville være blevet beskrevet som en mands adfærd. Derved kan familiemønstre og samfundsnormer i nogen grad virke som barrierer for kvinders iværksætteri. En israelsk undersøgelse (Kushnirovich, N. 2009) understreger den store betydning af policy-initiativer i forhold til kvindelige iværksættere. Analysen illustrerer, at kvinders evne til at rejse kapital til nystartede virksomheder i høj grad afhænger af en intensiv indsats på vejledningsområdet fra offentlige myndigheder. Yetim (2008) beskriver på baggrund af en undersøgelse af iværksættere i Tyrkiet, hvordan kvindelige iværksætteres netværk generelt har en 20

21 anden struktur end mandlige iværksætteres. Kvindelige iværksættere har et mindre antal weak ties (sporadiske og ikke-frekvente relationer til andre personer) end mandlige iværksættere. Til gengæld har kvinder et større antal strong ties til andre personer: De har få men meget stærke relationer til personer i deres nære omgangskreds (ofte familie og venner). Disse integrerede netværk 4 har en række fordele såsom relativt stor sikkerhed i form af mulighed for at afsætte produkter og i form af hjælp, når et behov skulle opstå. Til gengæld indebærer de integrerede netværk også en række begrænsninger på mulighederne for vækst og for at kunne rekruttere kvalificeret arbejdskraft og rådgivning. Derfor konkluderer Yetim, at en væsentlig del af rådgivningen til kvindelige iværksættere skal fokusere på at gøre kvindernes netværk mere orienteret mod weak ties og derved sikre en højere grad af vækst og overlevelse på længere sigt EXPATS/MEDFØLGENDE ÆGTEFÆLLER Stone og Stubbs ( 2007) har gennemført et kvalitativt studie af entreprenante expats fra Nordeuropa i Spanien og Frankrig. De dokumenterer, at opstarten af virksomhed for expats i høj grad er opportunistisk og ikke i så høj grad velplanlagt. Sprogkundskaber er helt centrale for at kunne komme i kontakt med lokalbefolkningen og dermed markedsføre produkter, og uddannelsesniveauet blandt de undersøgte expats er afgørende for lysten til at starte egen virksomhed. Endelig understreger artiklen, at et springende punkt for expats er evnen til at knytte bånd til personer i det lokale område. Dette netværk bidrager både med viden om (lokal)samfundet, som expatsene driver forretning i, og med at sikre kunder til de etablerede virksomheders produkter og services. 4 Ved Integreret netværk forstås, i hvilken udstrækning iværksætteren har et stærk netværk, der rækker udover relationer til egen etnicitet og således også består af relationer til etniske danskere. 21

22 Allen og Alvarez ( 1998) beskriver en række strategier, som virksomheder, der udsender medarbejdere til udenlandske filialer og afdelinger, kan anvende for at sikre en god integration af expats/medfølgende ægtefæller. En af de største barrierer i forhold til en hensigtsmæssig integration af expats/medfølgende ægtefælle er, at incitamentet for eksempelvis at etablere en virksomhed er hæmmet af det midlertidige perspektiv i virksomheden. Langt de fleste udstationeringer er midlertidige, og derfor kan det være en hæmsko i forhold til lysten til reelt at satse på virksomhedsetablering (og i øvrigt også et ønske om at få permanent ansættelse i det land, som expat en kommer til). Derfor bør den virksomhed, der står for udsendelsen af medarbejderen sikre, at expat/medfølgende ægtefælle har en fornuftig planlægningshorisont for derved at kunne sikre gode vilkår for opstarten og driften af virksomheden. 22

23 4. PRÆSENTATION AF PRIMÆRE FINDINGS FRA FELTARBEJDET Vi finder det relevant indledningsvis at fremhæve, at der synes at være et stort, og i nogen grad uudnyttet, potentiale blandt nydanskere i forhold til iværksætteri. Dette potentiale findes dels i forhold til de ressourcer og kompetencer, som de enkelte nydanskere besidder, dels i forhold til mulighederne for at etablere nye netværk mellem nydanskere og danskere. I de gennemførte interviews kommer det tydeligt til udtryk, at respondenterne betragter processen omkring registrering af egen virksomhed i Danmark som let og transparent. Der er således ikke noget i de analyserede data, der peger på selve processen omkring virksomhedsregistrering som en hæmmende faktor for iværksætteri blandt nydanskere. Ligeledes udtrykker respondenterne overraskelse over udbuddet af offentlige vejledningstilbud til iværksættere og virksomhedsejere. Denne overraskelse skal formentlig vurderes i lyset af de almindeligvis mere begrænsede offentlige systemer, som de har kendskab til i deres hjemland. Ydermere udtrykkes der på tværs af målgrupper et ønske om at blive informeret om de offentlige tilbud til iværksættere så tidligt i processen som overhovedet muligt. Denne pointe hænger ydermere sammen med, at respondenterne ofte enten først lærte sent om de offentlige vejledningstilbud til nydanskere, ikke kendte til dem overhovedet eller havde opnået kendskab til tilbuddene via tilfældigheder. En sådan tidlig rådgivning vil ikke blot kunne støtte de gode idéer, men også identificere idéer, der evt. ikke bør føre til opstart af virksomhed. Selve processen omkring registreringen af 23

24 virksomheder og det potentielle omfang af rådgivningstilbud udgør således et positivt grundlag for iværksætteri blandt nydanskere i Danmark BETYDNINGEN AF NETVÆRK DANSK INDLEJRETHED SOM KRITISK FAKTOR Et gennemgående træk i de analyserede data peger på netværk som et centralt element i opstarten og udviklingen af egen virksomhed for nydanske iværksættere. Dette kan specificeres yderligere, da det især er netværk til danskere, der er af afgørende betydning. Men så var jeg måske heldig, at Lars solgte sine forretninger til H.P. Hansen Autoservice på det tidspunkt, så Bent fra Erhvervsrådet lavede en kontakt mellem mig og Lars Jensen, hvor jeg kørte hjem til ham, og vi fik snakket sammen og lært hinanden at kende en lille smule 5. I dette tilfælde var det et lokalt erhvervsråd, der faciliterede den kontakt, som var helt afgørende for, at Azar kunne: få adgang til den nødvendige finansiering få sin forretning legitimeret opnå en generel indsigt i den relevante branche og dens udfordringer Derudover har et dansk netværk også en indirekte indflydelse på nydanskerens evne til at mestre det danske sprog. Dette er et mønster, der ses på tværs af EEs definerede målgrupper. Således fremhæver en overvejende del af de interviewede respondenter, at netværk til danskere har en afgørende betydning for dem i både opstarten og udviklingen af deres virksomhed. Her refereres der både til de respondenter, som faktisk havde et dansk 5 Angivelse af navne, organisationer og geografiske lokationer er anonymiseret. 24

25 netværk og kunne drage nytte af det, og de respondenter, som manglede et dansk netværk. Ydermere er enkelte af respondenterne ikke bevidste om betydningen af denne mangel på et dansk netværk. Det må her understreges, at der ikke blot refereres til et netværk af vejledere eller andre iværksættere, men det også kan dreje sig om relevante indgange til markeder, kunder, lokale enheder, aktører i finansieringssektoren, med videre. En undersøgelse fra Holland (Kloosterman 2003) understreger ligeledes vigtigheden af det, som betegnes mixed indlejrethed : At iværksætteren har et stærk netværk omkring sin egen etnicitet, men også har et netværk, der består af stærke relationer til danskere. Der skelnes således imellem et netværk, der alene er forankret i relationer med egen oprindelige etnicitet og netværk, der er blandede med etnisk danske relationer. 25

26 Ovenstående illustration søger at vise, at netværk risikerer at samle sig omkring de samme relationer. Netværkslitteraturen viser, at de mennesker som aktør 1 kender, i udgangspunktet også vil kende hinanden (Granovetter, M. S. 1973), jf. Netværk A. Således vil mange aktører have den samme viden og adgang til de samme muligheder. Aktør 1 i Netværk B bygger derimod bro til en anden person, og det giver ikke blot adgang til denne anden person, men også dennes netværk, viden og muligheder. Forskningen viser, at en kombination af indlejrede og brobyggende netværk er mest hensigtsmæssig for en iværksætter. Aktør 1 i Netværk B har netop dette miks, da der er et indlejret netværk til 2, 3, 4, 5 og et brobyggende netværk til 6, og dennes relation til 7, 8, 9, 10. I lighed med tidligere undersøgelser (Stone, I. & Stubbs, C. 2007;Yetim, N. 2008) finder vi, at et stærkt netværk, alene begrænset til egen etnicitet, er hæmmende for vækst for nydanske iværksættere, mens et stærkt netværk omkring egen etnicitet er befordrende for vækst, såfremt det kombineres med stærke relationer til danske netværk. Det må understreges, at der eksplicit refereres til strong ties, og ikke blot weak ties. Stærke relationer skal her forstås relativt i forhold til svage, dvs. stærke relationer er relationer, et givent individ har en gentagende kontakt med, og ofte vil relationen også være socialt indlejret (Granovetter, M. S. 1973). 26

27 4.2. PRÆCISERING AF PRIMÆR MÅLGRUPPE I HENHOLD TIL SVAGE / STÆRKE KARAKTERISTIKA Interviews med brugere og ikke-brugere, samt fokusgrupper og interviews med lokale enheder har vist et behov for nuancering af målgrupperne. Således fremstår målgrupperne heterogene fra de lokale enheders perspektiv. I de tilfælde hvor de lokale enheder er blevet bedt om at forholde sig til mere generelle karakteristika hos den enkelte målgruppe, har det overvejende ført til eksempler på målgrupperepræsentanter kategoriseret som henholdsvis stærke og svage. Ligeledes har det ikke været muligt at komme nærmere de kvaliteter, der knyttes til henholdsvis stærk og svag. På baggrund af dette konkluderes det, at der er behov for en nuancering af de prædefinerede målgrupper jf. Udkast til strategiplan for Etnisk Erhvervsfremme , november Analysearbejdet i nærværende undersøgelse peger i retning af to centrale dimensioner, der er medbestemmende for, hvorvidt en respondent kan betragtes som henholdsvis stærk eller svag. Dimensionerne er komplementære, og bør således ikke stå alene: 1. Integreret netværk 2. Kompetenceniveau 27

28 Med integreret netværk forstås, i hvilken udstrækning iværksætteren har et stærkt netværk, der rækker udover relationer til egen etnicitet og således også består af relationer til etniske danskere. Kompetenceniveau relaterer sig både til uddannelsesniveau, sproglige færdigheder og indsigten i udfordringer i forhold til at starte virksomhed. En sådan indsigt kan f.eks. bunde i erhvervserfaring og/eller erfaringer med iværksætteri fra hjemlandet. I det følgende beskrives henholdsvis svage, stærke og hybrid segmenterne. De bagvedliggende data giver ikke noget klart billede af den fjerde kvadrant?. Det kan skyldes, at kombinationen af lav kompetence og høj grad af integreret netværk ikke er udpræget Svage lavt kompetenceniveau uden integreret dansk netværk Målgruppen har et ikke-integreret netværk, der overvejende består af relationer til egen etnicitet. Dermed opnås ikke vigtige input fra netværket omkring udviklingen i marked, kunder, administration, samarbejder mv. fra et dansk perspektiv. Ligeledes er der tale om en målgruppe med lavt kompetenceniveau, der ikke har en indbygget forståelse for virksomhedsopstart, udvikling og drift, og som kan have vanskeligt ved at tilegne sig denne viden på egen hånd. 28

29 Stærke - højt kompetenceniveau med integreret dansk netværk En gruppe med et højt kompetenceniveau fra eksempelvis videregående uddannelse og et stærkt integreret netværk. Det er en ressourcestærk gruppe, der i vid udstrækning tilegner sig viden på egen hånd og gør brug af det offentlige systems tilbud i det omfang, det findes relevant Hybrid højt kompetenceniveau uden integreret dansk netværk En gruppe, der typisk har en længerevarende uddannelse og er kommet til landet efter endt uddannelse og således ikke har et integreret netværk. Ofte har gruppen en forståelse for, hvad det vil sige at starte virksomhed i hjemlandet men ikke i en dansk kontekst. Gruppen har tendens til ikke at være bevidst om manglende viden, førend der opnås hands-on erfaringer fra opstart og drift af virksomhed i Danmark. En lang række forhold er medbestemmende for graden af integrationen af et dansk netværk. Først og fremmest drejer det sig om, hvor mange år vedkommende har boet i Danmark, men også hvorvidt vedkommende er dansk gift, og hvorvidt vedkommende har haft arbejde i Danmark i en relevant branche GLOBAL BRIDGES ETNICITET SOM EN KONKURRENCEMÆSSIG FORDEL Der er, udover nuanceringen af målgrupperne i forhold til integreret netværk og kompetenceniveau, også identificeret en særlig gruppe af etniske iværksættere, som gør brug deres etnicitet og deres netværk i 29

30 deres oprindelsesland som en konkurrencemæssig fordel. Denne pointe er en nuanceret udgave af resultaterne fra af Fairley og Meyer s studie (1996), der pegede på etnicitet som en potentiel komparativ fordel. Denne gruppe af etniske iværksættere betegnes i nærværende undersøgelse som global bridges, idet de danner bro til hjemlandet og faciliterer samarbejder på tværs af geografi og kulturelle forskelle. Det er typisk iværksættere med et højt kompetenceniveau, der ser muligheder i at aktivere deres relationer til familie i hjemlandet, tidligere kollegaer eller samarbejdspartnere. Følgende eksempler fra de gennemførte interview illustrerer den givne pointe: En russisk kvinde bruger sit generelle kendskab til Rusland og sit russiske sprog til at skabe relevante kontakter i Rusland, hvortil der eksporteres diverse maskiner, indkøbt forskellige steder i Europa. En indisk kvinde har intentioner om at bruge dét team af kommunikations medarbejdere, som hun tidligere har været en del af i Indien, til at outsource danske kommunikations opgaver til: I could outsource activities... It could be creation of websites, creation of adds, creation of brochures and the like, because I have a team there [in India] who could work for me and it works well doing this online and over and over chat perhaps some meetings here and there I can do the client servicing from here, take back orders and get it done from there. Disse eksempler illustrer muligheder, som iværksættere af dansk oprindelse ikke har samme adgang til. De nævnte netværk kan naturligvis ikke stå alene men afhænger også af en velfunderet forretningsidé. Vores undersøgelse har givet indikationer på vejlederadfærd, hvor vejlederen ikke nødvendigvis har været i stand til at rumme koncepter og muligheder, der ligger fjernt fra egen baggrund. 30

31 Et eksempel kunne være en tyrkisk mand, der vil starte en virksomhed, som skal yde konsulentbistand til danske virksomheder, der ønsker at eksportere til det tyrkiske marked. Vejlederen skønner, at der allerede er et rigt og delvist offentligt finansieret marked for den pågældende bistand til danske virksomheder, og tillægger ikke det unikke kendskab til det tyrkiske marked tilstrækkelig høj værdi. Derved forkastes muligvis en forretningsidé med et betydeligt potentiale. Værdien af det at være global bridge synes således i høj grad at kunne berige selve forretningsidéen KOMMUNIKATION Dette afsnit behandler brugen af terminologi i relation til etnisk i målretningen af kommunikation, dernæst brugen af sprogskoler som indgang til potentielle brugere, og afslutningsvist berøres form og indhold af internetbaseret information Terminologi brugen af etnisk i kommunikationen Der har i analysen vist sig et udtalt behov for at nuancere brugen af begrebet etnisk i kommunikationen med målgrupperne. Således synes kompetenceniveau og integration af netværk at have betydning for respondentens opfattelse af sig selv som etnisk. Etnisk er således ikke et begreb, man nødvendigvis bør benytte sig af. Følgende citater fra interviewene illustrerer forskelligheden i betydningen af etnisk og den fremmedgørelse overfor initiativer, man risikerer ved at benytte begrebet: Er jeg en etnisk pige, for jeg tænker etnisk er en anden farve og en anden kultur end den jeg har, for jeg er fra Europa. Jeg har en vestlig uddannelse. Jeg fungerer. Hvad er etnisk for noget for jer? 31

32 ..fordi jeg nu engang hedder Muhammed så skulle jeg nok have hjælp til noget regnskab og jeg skulle nok have hjælp til. Du ved niveauet var et andet But everybody is part of an Ethnia, right? So I don t know really.. På baggrund af nuanceringen af målgruppen kan der opstilles følgende retningslinjer for brugen af etnisk kommunikation: Jo højere kompetenceniveau og/eller integreret netværk, jo mindre følte respondenten at udtrykket etnisk passede til deres selvforståelse. Man bør således undlade at benytte etnisk i kommunikation (eller som minimum nedtone brugen) rettet mod grupper med højere kompetenceniveau og/eller integreret dansk netværk, idet de tolker budskabet som rettet mod andre grupper. Dvs. enten føler de sig blot ikke indbefattet af rådgivningstilbuddet, eller de føler sig fremmedgjort og måske ligefrem devalueret på baggrund af tilbuddet. Devalueringen rammer også forståelsen af det indholdsmæssige i tilbuddet. Det tilbud, der kommunikeres som rettet i mod etniske, forventes at have et lavere fagligt niveau hos de respondenter der ikke har en selvforståelse som etnisk. 32

Præsentation af Etnisk Erhvervsfremme

Præsentation af Etnisk Erhvervsfremme Oplæg på workshop d. 31. maj 2011 ved Integrationsprisforum i Vejle Præsentation af Etnisk Erhvervsfremme v/ centerleder Mette Boel Hvad er visionerne? Flere nydanske iværksættere og virksomheder overlever

Læs mere

Beskrivelse af initiativet Etnisk Erhvervsfremme samt opgave- og stillingsbeskrivelse

Beskrivelse af initiativet Etnisk Erhvervsfremme samt opgave- og stillingsbeskrivelse 1 Beskrivelse af initiativet Etnisk Erhvervsfremme samt opgave- og stillingsbeskrivelse Etnisk Erhvervsfremme: Baggrund for initiativet I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund - fremgår

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Velkommen til afslutningsseminar for projektet Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Præsentation Hvem er vi i dag og hvor er vi fra? Projektdeltager Forskellige organisationer Ansatte

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87 Indhold Indledning 7 Øvelse 1. Introduktion til NVivo 11 1.1 NVivos skærmbillede og funktioner 12 1.2 Sources 13 1.3 Nodes 15 1.4 Classifications 17 1.5 Queries 18 1.6 Models 19 1.7 Videre øvelser 19 Øvelse

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Formål Projektets formål er at tiltrække og fastholde internationalt kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland. I det perspektiv er formålet med

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres

Læs mere

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse Hjørring ErhvervsCenter Tilfredshedsundersøgelse Januar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 19. jan 1. feb 2010 Målgruppe: Virksomheder i Hjørring Kommune

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT VORES MOTIVATION: Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: "Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet". Og det

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Find vej til det tyrkiske marked

Find vej til det tyrkiske marked Find vej til det tyrkiske marked Praktiske råd og værktøjer krydret med oplevede erfaringer fra danske virksomheder på det tyrkiske marked 1 HD i Regnskab og økonomistyring fra CBS. Revisor Nordisk CFO

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Kortvarige praktikforløb på grundforløbet - kan det styrkes og kvalificeres?

Kortvarige praktikforløb på grundforløbet - kan det styrkes og kvalificeres? Side 1 af 6 Kortvarige praktikforløb på grundforløbet - kan det styrkes og kvalificeres? Af Ahmed El Hamss, Ulrik Tingstrup og Ole Foss Andersen På TEC bliver der eksperimenteret for tiden. Uddannelseslaboratoriet

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Forumteater med AOF Rejsescenen på fyraftensmøde den 13. november 2007 på Roskilde Sygehus. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

Frivillige på bibliotekerne

Frivillige på bibliotekerne Frivillige på bibliotekerne - 3. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 10. nov. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-10.00: Velkomst, opsamling på hjemmeopgave og arbejde i netværksgrupperne

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere April 2015 Hvad ved vi om højtuddannede i SMV erne? Tre ud af fire private virksomheder i Danmark har færre end 10 ansatte. Af disse har 1 ud

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

GUIDE TIL VIRKSOMHEDER, DER VIL FASTHOLDE HØJTUDDANNEDE, UDENLANDSKE MEDARBEJDERE

GUIDE TIL VIRKSOMHEDER, DER VIL FASTHOLDE HØJTUDDANNEDE, UDENLANDSKE MEDARBEJDERE GUIDE TIL VIRKSOMHEDER, DER VIL FASTHOLDE HØJTUDDANNEDE, UDENLANDSKE MEDARBEJDERE Danske virksomheder har brug for udenlandsk arbejdskraft. Men det er dyrt at rekruttere udenlandske medarbejdere og derfor

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere