AMID Working Paper Series 11/2002. Uddannelsesvalg og den sociale arvs betydning med særlig fokus på efterkommere 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AMID Working Paper Series 11/2002. Uddannelsesvalg og den sociale arvs betydning med særlig fokus på efterkommere 1"

Transkript

1 AMID Working Paper Series 11/2002 Uddannelsesvalg og den sociale arvs betydning med særlig fokus på efterkommere 1 Helena Skyt Nielsen, Ph.D. Handelshøjskolen i Århus Dette notat behandler uddannelsesvalg og den sociale arvs betydning med særligt fokus på efterkommere. Der anlægges hovedsagligt en økonomisk synsvinkel, omend gennemarbejdet eller publiceret økonomisk litteratur om emnet er meget sparsom. I første afsnit diskuteres og defineres nogle begreber, som er vigtige for analysen. I andet afsnit dannes rammen for notatet ved resumé af de væsentligste danske og internationale undersøgelser på dette område, hvorefter afsnit tre gennemgår de fire efter min vurdering vigtigste danske bidrag en efter en. I afsnit fire gennemgås policyanbefalinger fra undersøgelserne i det foregående afsnit. Afsnit fem giver et bud på hvilke områder, der mangler at blive ordentligt undersøgt. 1. Forståelsen af nogle væsentlige begreber I dette afsnit diskuteres forståelsen af nogle centrale begreber i notatet. Først defineres indvandrere og efterkommere, derefter diskuteres assimilation, integration og social arv set udfra et økonomisk synspunkt. 1.1 Indvandrere og efterkommere Danmarks Statistiks definition af (førstegenerations) indvandrere indbefatter personer, som er født uden for Danmark af forældre, som er født uden for Danmark. Hvis information om en af forældrene mangler (dvs. hvis den pågældende forælder ikke er i Danmark eller er død), men den anden opfylder kriteriet, er individet også defineret som indvandrer. Hvis der ikke findes information om nogen af forældrene, er individet 1 Dette arbejdspapir er et notat udarbejdet for Akademiet for Migrationsstudier i Danmark i forbindelse med en kortlægning af integrationsforskningen i Danmark siden 1980, udført i opdrag af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Projektet vil blive sammenfattet i en endelig rapport, der forventes udgivet af Ministeriet i løbet af efteråret

2 2 AMID Working Paper Series også defineret som indvandrer (hvis født uden for Danmark). En indvandrer har sædvanligvis ikke dansk statsborgerskab, men indvandrere, som har boet i Danmark i mange år, kan godt have opnået dansk statsborgerskab. Efterkommere (andengenerationsindvandrere) er personer, som er født i Danmark af forældre, som er indvandrere. 1.2 Assimilation Assimilation stammer fra latin og betyder gøren lig med, mens integration betyder forening til et hele. Blandt forskellige samfundsfaglige discipliner er der ophedet debat om definition, anvendelighed og relevans af disse begreber. I økonomisk forskning er økonomisk assimilation et begreb, der umiddelbart kan operationaliseres og med en vis rimelighed kan studeres. Hvis begrebet integration søges belyst, sættes der oftest implicit lighedstegn mellem integration og økonomisk assimilation (se f.eks. Rockwool, 2000), omend begrebet integration hovedsagligt studeres inden for andre fagdisclipiner. Forskere inden for den økonomiske disciplin beskæftiger sig naturligvis kun med assimilation i økonomisk forstand, hvilket betyder at blive lig med hvad angår økonomiske variable, såsom beskæftigelsesgrad, indkomst, uddannelse og eventuelt stillingsgrad eller jobtype. Når der tales om økonomisk assimilation, stilles der således ingen krav overhovedet til lighed hvad angår levemåde, tænkemåde, holdninger, normer, kultur og påklædning. Når økonomer taler om indvandrernes assimilationsproces, menes der derfor den proces hvor indvandrerne gradvist opnår samme beskæftigelsesgrad, indkomst, selvforsørgelsesgrad, uddannelse, stillingsgrad eller jobtype som etniske danskere (med derudover samme personlige og socioøkonomiske karakteristika). 1.3 Integration Hvor sociologer typisk definerer integration som forbundet med at læse danske aviser, at have dansk netværk, at deltage i politiske og demokratiske beslutninger (se f.eks. Møller og Togeby, 1999), bliver dette begreb kun sjældent anvendt eller i hvert fald sjældent operationaliseret i den økonomiske forskning. Assimilation i økonomisk forstand er en naturlig del af integrationsprocessen. Det faktum, at indvandrere ikke i lige så høj grad som etniske danskere er i beskæftigelse og ikke opnår samme løn, hvis de er i beskæftigelse, er et udtryk for, at integrationen ikke er fuldendt. Man kan endda mene, at økonomisk assimilation er en forudsætning for integration, idet indvandrerne ikke bliver en ligeværdig og accepteret del af det danske samfund, før de i omtrent lige så høj grad som etniske danskere får mulighed for eller bliver i stand til at forsørge sig selv. Forskning inden for den økonomiske disciplin beskæftiger sig hovedsaglig med assimilation og ikke med integration. Dette er således også gældende i den litteratur, der ligger til grund for herværende notat. Titlen på artiklen af Rosholm, Husted og

3 Uddannelsesvalg og den sociale arvs betydning 3 Nielsen (2002) er integration over generationer, men indholdet drejer sig om, hvordan forældrenes humankapital overføres til efterkommerne, og hvorvidt efterkommerne opnår samme uddannelsesniveau som etniske danskere og hvorfor. Således beskæftiger vi os med, hvorvidt efterkommerne kommer til at ligne forældrene eller de indfødte, og således hvorvidt de integreres igennem assimilation. Samme forståelse af begrebet anvendes hos Hummelgaard et al. (2002) og Nielsen et al. (2001). I Undervisningsministeriet (2001:55) er ligheden mellem de to begreber underforstået. I modsætning til den økonomiske tankegang, der er skitseret ovenfor, definerer Schmidt og Jakobsen (2000:223) assimilation som ensidig tilpasning til flertallets leve og tænkemåde, mens integration defineres som en proces, hvor majoritet og minoritet gensidigt påvirker hinanden uden at blive et. Det bør dog nævnes, at diskussionen og relevansen af assimilation versus integration er lidt forskellig for indvandrere og efterkommere, idet sidstnævnte er både født og opvokset blandt indfødte. Mens det for indvandrere er relevant at tale om assimilation/integration af individet, er det for efterkommere relevant at undersøge assimilation/integration over generationer. 1.4 Social arv I dette notat antages begrebet social arv (hovedsaglig anvendt inden for sociologi) at afspejle det samme som intergenerationel mobilitet, intergenerationel spillover og intergenerationel overførsel af humankapital (anvendt inden for økonomi). Alle de nævnte begreber dækker over, i hvilken grad en generation af børn arver forældregenerationens sociale position defineret ved f.eks. uddannelse, beskæftigelse eller indkomst. 2. Væsentlige danske og internationale undersøgelser 2 Teorier for intergenerationel mobilitet forklarer uddannelse og indkomst for børnegenerationen som et resultat af forældregenerationens egen uddannelse, indkomst og investeringer. Faktisk betragtes familien som en produktionsenhed, hvor input er forældres humankapital, penge og tid, mens output er børnenes humankapital (Becker and Tomes, 1986). I traditionelle analyser af intergenerationel mobilitet analyseres følgende process: kg = δ kg 1 + εg, 0< δ < 1 hvor k g angiver humankapital for generation g. Parameteren δ afgrænses til at ligge mellem 0 og 1, således at forældre maksimalt kan overføre den humankapital, som de selv har, og det resulterer i en regression towards the mean. En regression på baggrund af denne ligning, hvor højre og venstresidevariablen er ens, udgør den traditionelle analyse af intergenerationel mobilitet. Som udgangspunkt forventes, at 2 Udvælgelsen af undersøgelser til notatet er prioriteret efter følgende kriterier: i) nyt frem for gammelt ii) kvantitativt frem for kvalitativt og iii) økonomisk frem for sociologisk. Det første kriterium er retfærdiggjort pga. aldersfordelingen af efterkommere fra tredjelande, hvilket udelukker f.eks. Hummelgaard et al. (1998). De to sidste kriterier skyldes min egen komparative fordel for vurdering af økonomisk litteratur, der anvender kvantitativ analyse. F.eks. er følgende undersøgelser ikke behandlet: Røgilds (1995), Moldenhawer (2001), Mørck (1998), Ejrnæs og Tireli (1992).

4 4 AMID Working Paper Series den intergenerationelle mobilitet er større for generationer af indvandrere end for generationer af indfødte, fordi indvandrere assimileres over tid, se Borjas (1992, 1995). Dette bekræftes dog ikke umiddelbart af empiriske undersøgelser på området. 3 I en traditionel analyse af intergenerationel mobilitet finder Borjas (1993) lav intergenerationel mobilitet blandt indvandrere i USA. Undersøgelsen er baseret på surveys foretaget med tiårs intervaller, hvor generationerne dog ikke kan forbindes direkte ved familiær forbindelse. Indvandreres indkomst påvirker ikke bare indkomsten hos efterkommere, men også hos deres børn (tredjegenerationsindvandrere). Österberg (2000) analyserer individbaserede registerdata for Sverige, som kan forbinde konkrete forældre og børn. Hun udvider den traditionelle intergenerationelle analyse med quantile regressions for at identificere forskelle over lønfordelingen. Hun finder, at børn af indvandrere udviser mindre intergenerationel mobilitet end indfødte i den lave ende af lønfordelingen, mens de udviser mere mobilitet i den øvre ende af fordelingen. Dette betyder, at de lavtlønnede indvandrere har relativt svært ved at bevæge sig op i lønfordelingen, mens de højtlønnede har relativt nemt ved at bevæge sig nedad i lønfordelingen. Over generationer er det derfor mere alvorligt for indvandrere end for indfødte at være i en lavtlønsposition. For at forklare hvorfor forskelle i uddannelse og indkomst mellem indvandrere og indfødte består igennem generationer, definerer Borjas (1992) begrebet etnisk kapital. Akkumulationen af humankapital hos børnegenerationen af indvandrere kan påvirkes af en ekstern effekt i form af den gennemsnitlige humankapital for den etniske gruppe. Hvis en etnisk gruppe som sådan har lave kvalifikationer, kan dette betyde, at forskelle i kvalifikationer består igennem mange generationer. Effekten af etnisk kapital kan afspejle forhold hos individerne selv, nemlig uddannelse eller evner, sprog, kultur og normer, præferencer, netværk, alder ved indvandring eller opholdstid. Alternativt kan etnisk kapital også afspejle, at potentielle arbejdgivere diskriminerer en bestemt etnisk gruppe. En tredje kanal for overførsel af humankapital mellem generationer er nærmiljøet i opvækstfasen. I forbindelse med indvandrere har dette en speciel fortolkning, idet et nærmiljø med mange eller få indvandrere kan påvirke overførsel af humankapital mellem generationer af indvandrere, se Borjas (1995). Hvis denne effekt er positiv, kaldes den også netværkseffekt og kan afspejle øget sammenhold og identitetsfølelse i etniske grupper, som er vokset op sammen, eller forbedrede jobmuligheder. Hvis effekten er negativ, kaldes den også ghettoeffekt, og den kan afspejle f.eks. langsommere tilegnelse af sprog og etablering af netværk med indfødte eller fastholdelse af normer, der modvirker intergenerationel mobilitet. Se diskussion af Hummelgaard og Husted (2001), som giver et overblik over den forskningsbaserede viden af relevans for Danmark. En oplagt ghettoeffekt opstår, hvis indvandrere vokser op i et nærmiljø, hvor skolerne er kendetegnet ved dominans af tosprogede elever. En 3 Ved estimation af en ordered probitmodel finder Riphahn (2001), at efterkommere i tiltagende grad dissimileres, idet uddannelsesniveauet for efterkommere afviger mere fra de indfødtes hos yngre kohorter end hos ældre kohorter. Denne tendens bekræftes både i tyske registerdata (GSOEP) og survey data (Mikrozensus), og den kan forklares af ændringen i etnisk oprindelse over tid.

5 Uddannelsesvalg og den sociale arvs betydning 5 konsekvens heraf kan være langsom tilegnelse af det danske sprog og måske et lavere fagligt niveau. Der er flere forskellige metodiske problemer i analysen af intergenerationel mobilitet, hvis effekten af nærmiljø og etnisk kapital skal adskilles fra den direkte effekt af forældrevariable. Helt basalt er det problematisk at afgrænse det nærmiljø, som påvirker individet i opvæksten. Desuden kan effekten af nærmiljø være ikkelineær, således at koncentrationen af indvandrere kun har betydning, hvis den overstiger en vis grænse. Problemer af mere teknisk karakter inkluderer identifikation og selektion. Identifikationsproblemet behandles hos Solon (1999), som anfører, at målefejl og udeladte forældrevariable fanges i etnisk kapital og effekt af nærmiljø. Ginther, Haveman and Wolfe (2000) konkluderer, at effekten af nærmiljø forsvinder, hvis tilstrækkeligt mange individuelle og forældrevariable inkluderes. De konkluderer dog også, at der kan findes en robust effekt af nærmiljøfaktorer, som er tæt relateret til udfaldsvariablen. Dette kan måske forklare, at Borjas (1992, 1995) finder, at alle tre intergenerationelle transmissionskanaler er vigtige, forklarende faktorer bag indkomst og uddannelse for andengenerationsindvandrere i USA. Selektionsproblemet behandles hos Edin, Frederiksson and Åslund (2000), som antager, at bosætning af svenske indvandrere påvirkes af præferencer og den forventede arbejdsmarkedssituation. Ved hjælp af svenske registerdata (LINDA) finder de tegn på, at bosætning er endogen for arbejdsmarkedssucces målt ved ledighed og indkomst. Det rapporteres, at etnisk koncentration øger arbejdsmarkedssucces (specielt i bunden af skilldistribution), og at manglende korrektion for endogenitet medfører en negativ bias på denne effekt. 3. De fire vigtigste danske undersøgelser Rosholm, Husted & Nielsen (2002) I denne artikel har vi undersøgt, hvorvidt den mislykkede integration af indvandrere fra mindre udviklede lande kan opvejes af integration over generationer, i.e. intergenerationel mobilitet. Fokus er rettet mod valg af uddannelse, og der fokuseres på efterkommere fra udviklingslande (LDCs). Baggrunden for denne undersøgelse er forskningsmæssig, og det teoretiske udgangspunkt er et test af tre verserende hypoteser for kanaler til transmission af humankapital mellem generationer, nemlig direkte fra forældre, fra den etniske gruppe eller via nærmiljø. Datagrundlaget er en registerbaseret totalstikprøve af andengenerationsindvandrere i Danmark i alderen år og en stikprøve på 10% af danske unge i alderen 1830 år for Da danske efterkommere stadig er meget unge, korrigeres stikprøven af danskere, således at aldersfordelingen svarer til den for andengenerationsindvandrere. Uddannelse inddeles i seks hovedkategorier, hvilket danner basis for den afhængige variabel i en ordnet probitmodel. Det undersøges hvilke karakteristika, der er 4 Se fodnote 2.

6 6 AMID Working Paper Series forbundet med højere igangværende og/eller færdiggjort uddannelse. 5 De seks niveauer er 1) grundskole, 2) gymnasial uddannelse, 3) erhvervsfaglig uddannelse, 4) kort videregående uddannelse, 5) mellemlang videregående uddannelse, og 6) lang videregående uddannelse. Det er bemærkelsesværdigt, at kvinder fra udviklingslande i højere grad end deres mandlige ligemænd har færdiggjort en uddannelse. Over halvdelen af kvinderne har færdiggjort mere end blot grundskolen, mens tallet for mændene er under 40%. Til sammenligning er tallet for etnisk danske mænd og kvinder ca. 70% (højst for kvinderne), når deres aldersfordeling korrigeres. I den empiriske analyse lægges der vægt på de forklarende variable, som beskriver de tre mulige kanaler for overførsel af humankapital mellem generationer, hvilket omfatter oplysninger vedrørende forældrene, etnisk gruppe (kun indvandrere) og nærmiljø i opvækstfasen. Desuden anvendes selvfølgelig oplysninger om individet selv. Udvalgte resultater er gengivet i Tabel 1. Undersøgelsen viser, at selve den sociale arv (i.e. graden af overførsel af humankapital mellem generationer) er omtrent den samme for danskere og andengenerationsindvandrere. Derfor overføres de dårlige kvalifikationer hos efterkommernes forældre til den næste generation, hvorfor efterkommerne klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end etniske danskere. Efterkommerne får således i mindre grad end etniske danskere en kompetencegivende uddannelse, og hvis de opnår en uddannelse, vil den typisk være kortere end den, som de etniske danskere opnår. 5 Der estimeres to ordnede probitmodeller: en for igangværende eller færdiggjort uddannelse og en anden for færdiggjort uddannelse.

7 Uddannelsesvalg og den sociale arvs betydning 7 Tabel 1. Effekten på sandsynligheden for at fuldføre/gå igang med uddannelser, 1830årige. Mænd Kvinder Efterkommere Danskere Efterkommere Danskere Forældrevariable Faglig uddannelse: antal år i Danmark uddannelse (antal år) bruttoindkomst arbejdsmarkedserfaring (år) 1,3 2,0 Ændring i sandsynligheden for at tage de respektive uddannelser (procent) 1,4 0,1 0,6 0,8* 0,8 0,3 0,9 1,1 0,2 0,4 Kort videregående uddannelse: antal år i Danmark uddannelse (antal år) bruttoindkomst arbejdsmarkedserfaring (år) 2,0 3,2 5,6 0,4 2,5 1,4* 1,5 0,5 1,5 3,8 0,6 1,4 Mellemlang videregående udd.: antal år i Danmark uddannelse (antal år) bruttoindkomst arbejdsmarkedserfaring (år) 2,5 4,0 7,0 0,5 3,1 1,7* 1,9 0,6 1,9 5,5 0,8 2,0 Lang videregående udd.: antal år i Danmark uddannelse (antal år) bruttoindkomst arbejdsmarkedserfaring (år) Etnisk kapital (uddannelse) 3,7 5,9 10,9 0,8 4,8 2,6* 2,9 0,9 2,9 10,0 1,5 3,5 Faglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. Civilstand 2,8 4,5 5,6 8,3 1,8 3,2 4,0 6,1 Faglig uddannelse gift med dansker gift med indvandrer Kort videregående uddannelse gift med dansker gift med indvandrer Mellemlang videregående udd. gift med dansker gift med indvandrer Lang videregående udd. gift med dansker gift med indvandrer Nationalitet 29,8 42,0 48,7 63,4 2,9 10,4 12,7 18,9 26,7 41,9 50,6 70,0 5,3 25,7 41,5 Pakistaner faglig uddannelse kort videregående uddannelse mellemlang videregående udd. lang videregående uddannelse 15,7 26,3 33,0 50,9 9,7* 17,8* 22,9* 35,9* Noter: angiver, at den pågældende forældrevariabel ikke har en statistisk sikker (signifikant) indflydelse på sandsynligheden for at foretage den pågældende uddannelse. Alle medtagne effekter er signifikante på 5% niveau, med undtagelse af de med * mærkede effekter, som er signifikante på 10% niveau. I tabellen er alene medtaget de variable, der har en signifikant betydning for mindst én af grupperne, og hvis variablen ikke er en indikatorvariabel, angiver tallene effekten af en 10% ændring i den pågældende variabel. Kilde: Rosholm, Husted og Nielsen (2002).

8 8 AMID Working Paper Series Både forældres uddannelse, erfaring og (for kvindernes vedkommende) opholdstid og indkomst har en signifikant effekt på børnenes uddannelsesniveau. Desuden kan bemærkes, at ikke kun den direkte effekt af forældres uddannelse på børns uddannelse er positiv, men også det gennemsnitlige uddannelsesniveau hos den etniske gruppe. Der synes således at være en ganske betydelig etnisk eksternalitet, når der ses på niveauet af uddannelse. Det lavere uddannelsesniveau hos efterkommere kan både henføres til manglende påbegyndelse og øget frafald fra uddannelser. Derfor er en oplagt mulighed at styrke vejledning i skolesystemet i forhold til valg af uddannelse. Det optimale ville være vejledning af både den unge og dennes forældre fra en kyndig person med tværkulturel indsigt, eftersom konklusionerne vedrørende den sociale arv understreger, at også forældrenes velvilje er essentiel for succes i uddannelsesystemet (se i øvrigt Schmidt og Jakobsen, 2000). Udover social arv er civilstatus også afgørende for at få en uddannelse. Både for danskere og efterkommere af begge køn mindsker giftermål sandsynligheden for at opnå en uddannelse betydeligt. Sandsynligheden mindskes yderligere for efterkommerne, hvis de er gift med en anden indvandrer. For efterkommere af begge køn bevirker denne effekt, at sandsynligheden for at færdiggøre en videregående uddannelse mindskes med over 40%, hvis man er gift. I den udstrækning efterkommerne gifter sig med en person, som bliver familiesammenført fra oprindelseslandet, ville en oplagt policykonklusion være at være meget opmærksom på, at den familiesammenførte person bliver integreret på det danske arbejdsmarked. 3.2 Hummelgaard, Husted, Nielsen, Rosholm & Smith (2002) I tillæg til uddannelsesvalget (se Rosholm, Husted og Nielsen, 2002) undersøger Hummelgaard et al. (2002) overgangen fra skolesystem til arbejdsliv og sammenligner denne med overgangen for etniske danskere. Baggrunden for denne undersøgelse er forskningsmæssig. Datagrundlaget er en registerbaseret totalstikprøve af andengenerationsindvandrere i Danmark i alderen 1835 år og en stikprøve på 10% af danske unge i alderen 1835 år. Begge datasæt angår perioden Vi undersøger uddannelsesvalg, ventetid fra uddannelsessystemet er forladt indtil det første ordinære job og varighed af den første bekæftigelsestilstand. Hver model estimeres ved brug af den mest simple og oplagte statistiske metode. I alle modeller inkluderes tre sæt variable relateret til de tre kanaler for intergenerationelle overførsler. Desuden inkluderes individuelle karakteristika såsom alder og civilstatus, og indikatorer for oprindelsesregion, og analysen opdeles på køn. Efterkommerne klarer sig betydelig dårligere på arbejdsmarkedet end danske unge. Efterkommerne må vente længere tid på at få et arbejde efter afsluttet uddannelse end danske unge. Ventetiden på det første job er over 3 måneder for ca. 10% (20%) af de mandlige (kvindelige) efterkommere, og de tilsvarende tal for etnisk danske unge er ca. 1%, hvis de havde tilsvarende karakteristika. Uddannelse har stor betydning for, hvor hurtigt de får fodfæste på arbejdsmarkedet, men uddannelse har dog mindre

9 Uddannelsesvalg og den sociale arvs betydning 9 betydning for efterkommernes jobchancer end for danske unge. Især for kvinderne er denne tendens klar. Det peger som andre undersøgelser på, at veluddannede efterkommere i et eller andet omfang bliver diskrimineret på arbejdsmarkedet. Men også forhold på hjemmefronten kan spille væsentligt ind. Varigheden af den første beskæftigelsesperiode er ca. 10 måneder for etniske danskere og 8 måneder for efterkommere, og uddannelse har for alle betydning for chancen for at fastholde jobbet. Ser man på forskelle mellem nationaliteter, er der tendens til, at pakistanere tager en længere uddannelse end tyrkere, men at tyrkere venter kortere tid på det første job og fastholder det i længere tid sammenlignet med pakistanere. Ligeledes er arbejdsløsheden større for pakistanere end for tyrkere. De nævnte tendenser ses både for mænd og kvinder. Som nævnt under gennemgangen af Rosholm, Husted og Nielsen (2002) er der en betydelig social arv i uddannelsesvalget både for efterkommere og etniske danskere. Der er en klar tendens i retning af, at den sociale arv får meget mindre betydning, når de unge først er kommet ind på arbejdsmarkedet. Den største betydning af den sociale arv på indtræden på arbejdsmarkedet synes at ske indirekte via betydningen af social arv for uddannelsesvalget. Dette gælder både danske unge og unge efterkommere. Med hensyn til ventetiden for at få det første job er betydning af egne forældres placering på arbejdsmarkedet lille, og mindre for efterkommerne end for danske unge. Igen er etnisk kapital, dvs. den etniske gruppes gennemsnitlige uddannelses og arbejdsmarkedsmæssige placering af en vis betydning. Alt i alt synes unge indvandrerkvinder at være bedst til at bryde den sociale arv. Ligesom giftermål mindsker sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse, har ægteskab også en signifikant negativ effekt på sandsynligheden for at komme i beskæftigelse. Dette gælder både mandlige og kvindelige efterkommere, men findes ikke tilsvarende for unge danskere. Analyserne kan ikke afdække den præcise årsagssammenhæng mellem ægteskab og de unges uddannelse og beskæftigelsesforhold. Den negative sammenhæng kan dels skyldes, at ægteskab i sig selv skader uddannelse og arbejdsmarkedskarriere, og dels at manglende uddannelse og beskæftigelse tilskynder de unge til at gifte sig tidligt. 3.3 Undervisningsministeriets undersøgelse Formålet med undersøgelsen er at beskrive indvandreres og efterkommeres vej igennem det danske uddannelsessystem. Undersøgelsen baseres på Danmarks Statistiks integrerede elevstatistik (INTE) register og Undervisningsministeriets statistikmodul. Undersøgelsen er udelukkende af beskrivende karakter, og emnet social arv behandles ikke. Undersøgelsen refereres alligevel her, idet den er meget ny og beskriver efterkommeres uddannelse i detaljer. Blandt indvandrere i Danmark har 57% ikke medbragt nogen erhvervskompetencegivende uddannelse. Disse fordeler sig ligeligt i grupperne: ingen grundskole, højst grundskole og mere end grundskole. Selvom indvandrere fra Asien

10 10 AMID Working Paper Series og Afrika i mindre grad end andre medbringer uddannelse fra hjemlandet, udgør de med en kompetencegivende uddannelse næsten personer. Indvandrere og efterkommere vælger ofte erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, og de mest populære fag er servicefag (specielt frisør, tandklinikassistent, beklædningshåndværker og optometrist) og jern og metalfag (specielt automekaniker). Blandt etniske danske unge er der sket et fald i andelen på erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, mens der er sket en stigning for både indvandrere og efterkommere. Hvor der blandt 1619årige etniske danskere er sket en stigning i andelen, der vælger almengymnasiale uddannelser, er der sket et fald blandt efterkommere, som dog modsvares af en firdobling i andelen, der vælger erhvervsgymnasiale uddannelser. Polske indvandrere og efterkommere synes at have en stærk tradition for at uddanne sig, idet andelen af de 1619årige, som er igang med en ungdomsuddannelse er den samme som for etniske danskere i samme aldersgruppe. Ligeledes er polakkerne stærkt repræsenteret på de videregående uddannelser, hvor der blandt de 2024årige er mere end dobbelt så høj en andel sammenlignet med etniske danskere på både korte og lange videregående uddannelser. Blandt de tre største indvandrer og efterkommergrupper (tyrkere, pakistanere, eksjugoslaver) er det helt klart pakistanerne, som uddanner sig mest både mht. ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Blandt pakistanske efterkommere er ca. samme andel af de 1619årige og de 2024årige i gang med henholdsvis en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Indvandrere og efterkommere er overrepræsenterede inden for sundhedsfagene, både når det drejer sig om korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. På de korte og mellemlange videregående uddannelser er de også overrepræsenterede inden for teknik. Når det drejer sig om overgange fra et uddannelsesniveau til det næste, er forskellene beskedne, men fuldførelsesprocenter er dog noget lavere. For både etniske danskere, efterkommere og indvandrere går 9095% videre fra grundskole til ungdomsuddannelse, og for alle tre grupper går ca. 90% videre i uddannelsessystemet efter afsluttet ungdomsuddannelse, men grundet et større frafald er der dog færre indvandrere og efterkommere, der fuldfører et givet niveau af uddannelse. Regeringens første målsætning er, at i løbet af en tiårig periode skal 95% af en årgang afslutte en ungdomsuddannelse. Blandt indfødte er der allerede nu 95%, som påbegynder en ungdomsuddannelse, men kun godt 80% af en årgang der afslutter. For efterkommere er der 90% som påbegynder, mens der (skønsmæssigt) kun er ca. 2/3 af en årgang, der afslutter. Regeringens anden målsætning er, at 50% af en ungdomsårgang skal afslutte en videregående uddannelse. Blandt de indfødte afsluttede ca. 40% af 1998årgangen en videregående uddannelse og tallet er (skønsmæssigt) ca. 10% lavere for efterkommere.

11 Uddannelsesvalg og den sociale arvs betydning Socialforskningsinstituttet (Schmidt & Jakobsen, 2000) For at få kendskab til hvordan nydanskere lever, og om deres livssituation adskiller sig fra andre danskeres, iværksatte Socialforskningsinstituttet i 1987 en landsdækkende interviewundersøgelse af unge nydanskere fra Eksjugoslavien, Tyrkiet og Pakistan. Denne undersøgelse blev foretaget i 1989 og gentaget i Undersøgelsen omfatter nydanskere generelt, hvilket er defineret som unge, der var mellem 18 og 25 år i 1989 og som havde opholdt sig i Danmark i mindst 10 år. Som påpeget af forfatterne selv og af Hummelgaard et al. (1998), og som udførligt vist af Riphahn (2001), er denne distinktion vigtig for resultaterne, idet efterkommere ligner indfødte mere end unge indvandrere gør. Hovedsagelig kapitel 3 og 7 i bogen behandles her, idet resten af bogen anses for irrelevant for herværende notat. Undersøgelsen baseres på landsdækkende interviewundersøgelser omfattende ca børn af tyrkiske, pakistanske og eksjugoslaviske gæstearbejdere. Det er således ikke registerbaserede data som i de andre undersøgelser. Der er ca. en tredjedel bortfald, og dette synes systematisk, idet de unge mennesker i undersøgelsen klarer sig bedre end registerdata viser. Dog genfindes tendenserne i store træk fra Undervisningsministeriet (2001) vedrørende uddannelsesvalg, uddannelseslængde og forskelle mellem de tre etniske grupper. Forfatternes hovedkonklusionen er (p. 26), at nydanskerne gennemgående klarer sig godt. Det er dog en sandhed med modifikationer. Til trods for systematisk bortfald (negativ bias), viser tabellerne, at 70% af tyrkiske mænd og 60% af tyrkiske kvinder som 3035årige ikke er i gang med eller har fuldført en kompetencegivende uddannelse (p. 68), og at beskæftigelsesfrekvensen er under 50% for tyrkiske og pakistanske kvinder (p. 83). Schmidt og Jakobsen (2000) finder en vis betydning af social arv for opnået uddannelse, idet forældrenes uddannelsesbaggrund og deres holdning til uddannelse er afgørende for, om børnene får en erhvervsrettet uddannelse. De ser, at andelen af nydanskere med erhvervsrettet uddannelse er mindre i familier, hvor mindst en forælder ikke har færdiggjort grundskolen. Henholdsvis 13 og 16% af pakistanske og tyrkiske kvinder angiver, at deres forældre ikke ville have, at de tog en erhvervsrettet uddannelse (p. 75). For tyrkiske kvinder angiver en lignende andel forældrenes modstand som årsag til, at de ikke har færdiggjort grundskolen (p. 47). Der er en betydelig del af tyrkiske og pakistanske piger, som angiver ikke at have uddannet sig p.g.a. giftermål eller graviditet. I undersøgelsens kapitel 7 ses, at 91% af tyrkerne gifter sig med en familiesammenført landsmand, og over 75% er blevet gift før en alder på 22 år. Blandt pakistanere er færre blevet gift med en familiesammenført landsmand, mens flere er blevet tidligt gift. Dog mener 50% af tyrkerne, og henholdsvis 34 og 22% af de pakistanske mænd og kvinder, at deres børn bestemt skal have lov til at gifte sig med en dansker, hvilket kan indikere en integration over generationer. Dette er en højere andel end Rockwool (2000) fandt blandt de samme

12 12 AMID Working Paper Series etniske grupper, hvilket kan skyldes, at Schmidt og Jakobsens personer er yngre i gennemsnit og indvandringsalderen er lavere i gennemsnit. 4. Policyanbefalinger Undervisningsministeriet anfører i kap. 10, at (ikke bare en anbefaling, men) en forudsætning for at nå regeringens målsætning er, at efterkommere tilnærmer sig niveauet for etniske danskere hvad angår de to målvariable: i) andel af en ungdomsårgang, der færdiggør en ungdomsuddannelse og ii) andel, der færdiggør en videregående uddannelse. Dette er nødvendigt, fordi efterkommere udgør en stigende andel af ungdomsårgangene og ikke er en ligegyldig restgruppe. De to første hovedundersøgelser, der refereres i dette notat, anbefaler samstemmende at fokusere på, at efterkommere opnår en kompetencegivende uddannelse, fordi dette er afgørende for indtræden på arbejdsmarkedet. Desuden er det vigtigt, at de får en løn, der afspejler deres opnåede uddannelse eller rettere et job svarende til deres uddannelse for at øge incitamentet til at uddanne sig. I praksis betyder dette, at hovedbarriererne for at opnå uddannelse skal fjernes. Forældres mangel på succes på det danske arbejdsmarked er en af hovedbarriererne. En anden barriere for at få uddannelse og at bruge den bagefter er giftermål med en indvandrer. I den udstrækning at efterkommere gifter sig med en person, som bliver familiesammenført fra oprindelseslandet, ville en oplagt policykonklusion være at være meget opmærksom på, at den familiesammenførte mand bliver integreret på det danske arbejdsmarked. Schmidt og Jakobsen (2000) baserer deres policykonklusioner på nydanskernes egne ideer i kvalitative interview (kap. 10). Alle nydanskernes forslag til integrationstiltag er på nuværende tidspunkt gennemført bortset fra et forslag om en støtteperson eller vejleder med flerkulturel kompetence i overgangen fra skole til erhverv. Denne person skal dels hjælpe den unge i dennes valg, men i mindst lige så høj grad understøtte og forklare valget for forældrene. Dette forslag sætter endnu en gang fokus på, at det kan være problematisk for nydanskere at løsrive sig fra deres sociale baggrund og (for nogle) traditionelle familiemønster. Dette skyldes ikke kun social arv i gængs forstand men også det faktum, at nydanskere ikke i lige så høj grad som danskere er opdraget til at bestemme selv men i stedet til at lytte til forældrenes råd. Dette råd er næsten identisk med Ejrnæs og Tireli (1992:7376), som anfører, at hovedproblemet for de tyrkiske unge er forældrenes ringe viden om det danske uddannelsessystem. Der hersker en altellerintetholdning, der indikerer, at kun en akademisk uddannelse værdsættes, og at forældrenes forventninger er urealistisk (høje eller lave). Dette kunne afhjælpes med oplysning og engagement. 5. Hovedproblemer hvor mangler der viden? Der er ikke så mange efterkommere fra den tredje verden endnu, og den danske litteratur er baseret på data frem til 1998 eller 1999, hvor der stort set kun var tyrkere

13 Uddannelsesvalg og den sociale arvs betydning 13 og pakistanere under 25 år så grundlaget for at sige noget om den voksne generation af efterkommere er lidt spinkelt. Om nogle få år, når datagrundlaget bliver lidt bedre, skal der laves velunderbyggede, videnskabelige undersøgelser af de voksne efterkommere på arbejdsmarkedet. Får de mulighed for at bruge deres uddannelse på arbejdsmarkedet? Hvad er effekten af diskrimination på beskæftigelse og løn? For Danmark er der ikke lavet traditionelle analyser af intergenerationel mobilitet, som feks Borjas (1995) og Österberg (2000). Sådanne undersøgelser besværliggøres af de mangelfulde oplysninger om forældres uddannelse fra hjemlandet, idet disse oplysninger ikke er blevet indsamlet systematisk, men kun er opgjort ved en surveyundersøgelse fra Det er således ikke muligt at have samme højre og venstresidevariabel i en analyse af uddannelsesmobilitet over generationer, men kun i en analyse af indkomstmobilitet over generationer. Sidstnævnte analyse ville dog være interessant for at sammenligne med udenlandske resultater. Der er store etiske problemer forbundet med restriktiv lovgivning vedrørende giftermål, familiesammenføring, tvangsægteskaber og fertilitet blandt indvandrere. Ikke desto mindre synes det svært at komme uden om disse emner, når det drejer sig om, hvad der hindrer assimilations og integrationsprocessen. Man kunne derfor vælge at undersøge disse ømtålelige emner nærmere blandt efterkommere i et økonomisk perspektiv. Hvad betyder det for efterkommeres arbejdsmarkedskarriere, at de indgår ægteskab med familiesammenførte personer fra deres etniske oprindelsesland? Hvordan integreres disse familiesammenførte ægtefæller? Hvad betyder de familiesammenførte ægtefællers integration for andengenerationsindvandrernes arbejdsmarkedskarriere? Hvordan er fertiliteten blandt efterkommere, og hvordan påvirker dette arbejdsmarkedskarrieren? Resultaterne af disse undersøgelser kunne give et fingerpeg om, hvorvidt der er behov for en særlig integrationsindsats for nogle grupper af efterkommere.

14 14 AMID Working Paper Series Litteratur Becker, G. S. and N. Tomes (1986), Human capital and the rise and fall of families, Journal of Labor Economics, vol. 4, pp. S139. Borjas, G. J. (1992), Ethnic Capital and Intergenerational Mobility, Quarterly Journal of Economics, vol. 107(1), pp Borjas, G. J. (1993), The Intergenerational Mobility of Immigrants, Journal of Labor Economics, vol. 11(1), pp Borjas, G. J. (1995), Ethnicity, Neighborhoods, and Human Capital Externalities, American Economic Review, vol. 85, pp Edin, P. A., P. Frederiksson, and O. Åslund (2000), Ethnic Enclaves and the Economic Success of Immigrants Evidence from a Natural Experiment, CEPR DP #2729. Ejrnæs, M. og Ü. Tireli (1992), Æblet falder langt fra stammen. Fremad. Ginther, D., R. Haveman, and B. Wolfe (2000), Neighborhood Attributes as Determinants of Children s Outcomes: How Robust are the Relationships?, Journal of Human Resources, vol. 35(4) pp Hummelgaard, H., B., K. Graversen, L. Husted og J. B. Nielsen (1998), Uddannelse og Arbejdsløshed bland unge indvandrere, AKF rapport, AKF forlaget, København. Hummelgaard, H. og L. Husted (2001), Social og etnisk bestemt bosætning: Årsager og konsekvenser. Rapport, AKF forlaget. Hummelgaard, H., L. Husted, H. S. Nielsen, M. Rosholm og N. Smith (2002), Uddannelse og arbejde for andengenerationsindvandrere. Rapport. AKF&CIM. Moldenhawer, B. (2001), En Bedre Fremtid, Hans Reitzels Forlag. Mørck, Y. (1998) Bindestregsdanskere, Forlaget Sociologi. Nielsen, H. S., M. Rosholm, N. Smith and L. Husted (2001), Intergenerational Transmission and the Schooltowork Transition for 2 nd Generation Immigrants. IZA WP #296 and CLS WP Ripahn, R. (2001), Dissimilation? The Educational Attainment of Second Generation Immigrants, CEPR DP #2903. Rockwool (2000), Integration omkring Årtusindskiftet, Rockwool Fondens Forskningsenhed, Århus Universitetsforlag. Rosholm, M., L. Husted og H. S. Nielsen (2002), Integration over generationer? Anden generations indvandrernes uddannelse. Udkommer i Nationaløkonomisk Tidsskrift. Røgilds, F. (1995), Stemmer i et Grænseland, Forlaget Politisk Revy. Schmidt, G og V. Jakobsen (2000), 20 år i Danmark. Børn af Gæsterbejderne, Socialforskningsinstituttet. Solon, G. (1999), Intergenerational mobility in the labour market, in Ashenfelter, O. and D. Card (eds.), Handbook of Labor Economics, Vol 3, Elsevier. Møller, B. og L. Togeby (1999), Oplevet diskrimination. En undersøgelse blandt etniske minoriteter. København: Nævnet for etnisk ligestilling. Undervisningsministeriet (2001), Indvandrere og Efterkommere i Uddannelsessystemet. Undervisningsministeriet. Österberg, T. (2000), Intergenerational Income Mobility among Individuals with Different Ethnic Origin. Ch. IV in Economic Perspectives on Immigrants and Intergenerational Transmissions. Ekonomiska Studier 102, Göteborgs Universitet, Sverige.

15 Uddannelsesvalg og den sociale arvs betydning 15 Uddannelsesvalg og den sociale arvs betydning med særlig fokus på efterkommere. Helena Skyt Nielsen ISSN Published by: AMID Aalborg University Fibigerstraede 2 DK9220 Aalborg OE Denmark Phone Fax Web: AMID Akademiet for Migrationsstudier i Danmark The Academy for Migration Studies in Denmark Director: Professor dr. phil. Ulf Hedetoft The Academy for Migration Studies in Denmark, AMID, is a consortium consisting of researchers at research centers representing three institutions of higher education and two research institutes. AMID is supported by the Danish Research Councils of the Humanities and the Social Sciences. The Consortium consists of the following members: Aalborg UniversityDepartment of Sociology, Social Studies and Organization, Department of Economics, Politics and Administration, as well as SPIRIT (School for Postgraduate Interdisciplinary Research on Interculturalism and Transnationality) and Institute for History, International and Social Studies. Aalborg University is the host institution. The Aarhus School of BusinessCIM (Centre for Research in Social Integration and Marginalization). Aarhus UniversityDepartment of Political Science. The Danish National Institute of Social Research (Socialforskningsinstituttet, SFI). The Institute of Local Government Studies (Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, AKF).

Education and Ethnic Minorities in Denmark

Education and Ethnic Minorities in Denmark Ph.D. Dissertation Education and Ethnic Minorities in Denmark by Bjørg Colding Aalborg University AMID, Academy for Migration Studies in Denmark AKF, Institute of Local Government Studies Denmark Chapter

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere

Læs mere

AMID Working Paper Series 10/2002

AMID Working Paper Series 10/2002 AMID Working Paper Series 10/2002 Uddannelse og danskkundskaber. Om uddannelse og danskkundskabers betydning for etniske minoriteters integration i det danske samfund 1 Vibeke Jakobsen Socialforskningsinstituttet

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grøndahl & Tallat Shakoor Kapitel 1 Dansk på nye måder Kapitel 2 Indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Analyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva

Analyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva Analyse 9. juni 2016 Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva I september 2015 indførte regeringen integrationsydelsen,

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Oktober 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, oktober 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Analyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1

Analyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1 Analyse 26. december 2016 Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år Af Kristian Thor Jakobsen 1 I notatet ser vi på, hvorledes den sociale mobilitet i Danmark har

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration?

Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Anna Piil Damm, Aarhus Universitet, Institut for Økonomi SBi Konference om indvandrernes bosætning årsager og konsekvenser Kbh., 4. juni

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Hvordan får vi flere flygtningekvinder i job?

Hvordan får vi flere flygtningekvinder i job? Hvordan får vi flere flygtningekvinder i job? Oplæg til Integrationstræf -16 Frederik Thuesen Forskningsleder, SFI Anika Liversage Seniorforsker, SFI Procent Yes we (they) can. 90 Beskæftigelsesfrekvens

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Center for Child Language e-prints Working papers in LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Institute of Language and Communication University of Southern

Læs mere

Befolkningsforhold. Kap 3. Befolkningsforhold. Hvorfor er det interessant? offentlige ydelser, skat, efterspørgsel efter bestemte varer og ydelser

Befolkningsforhold. Kap 3. Befolkningsforhold. Hvorfor er det interessant? offentlige ydelser, skat, efterspørgsel efter bestemte varer og ydelser Befolkningsforhold Kap 3 Befolkningsforhold Historisk betydning: militær civil Hvorfor er det interessant? Aldersfordelingen: offentlige ydelser, skat, efterspørgsel efter bestemte varer og ydelser 9/12/2001

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere