DEN NY VERDEN 2006:3 Sydafrikansk demokratisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2006:3 Sydafrikansk demokratisering"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2006:3 Sydafrikansk demokratisering 1

2 Niels Jon Mortensen Hjerneflugten fra Sydafrikas sundhedssektor Myter og realiteter Introduktion En global mangel på sundhedspersonale betyder, at afrikanske læger og sygeplejersker relativt let kan emigrere til en række i-lande. Denne proces er blevet kaldt Afrikas medicinske hjerneflugt, brain drain. Debatten om hjerneflugt er intensiveret fra sidst i 1990erne og op til i dag efter at have levet et stille liv siden 1960erne og 70erne. Desværre har data på området været notorisk mangelfulde, så debatten har famlet i mørke. Det har dog ikke forhindret dannelsen af påstande og holdninger, der bygger på meget lidt håndfast viden og mest af alt minder om myter. Et hurtigt vue af litteraturen og debatten efterlader ikke tvivl om, hvilken holdning der dominerer: den medicinske hjerneflugt er en form for pervers udbytning der med Southern African Development Community s ord kan ses som plyndring af [ulande] og er meget lig det, de oplevede under koloniseringen da alle ressourcer, inklusive mineraler, blev plyndret af udviklede lande (SADC 2001). Sydafrika bliver ofte nævnt som et land, der spiller en central rolle i problematikken ved både at være bøddel og offer : bøddel fordi landet importerer et stort antal læger og sygeplejersker fra andre afrikanske lande, og offer fordi det eksporterer et ligeledes stort antal læger og sygeplejersker til en række i-lande (Chen & Boufford 2005; JLI 2004; Padarath et al. 2004). Den sydafrikanske sundhedsminister udtalte i 2002, at emigrationen af sundhedspersonale var den største enkelte trussel mod [Sydafrikas] overordnede sundhedsindsats (The Citizen 20. aug. 2002). Hun nævnte i samme forbindelse ikke immigration til Sydafrika (med god grund, se senere). Denne artikel diskuterer begrebet brain drain, forskellige bagvedliggende grundopfattelser og de deraf afledte løsningsmodeller. Derefter går den bag om myterne ved hjælp af nyligt publicerede data ved at beskrive Sydafrikas medicinske brain drain efterfulgt af en kort beskrivelse af situationen bredere i Afrika syd for Sahara. Artiklen afsluttes med en konkluderende diskussion. DEN NY VERDEN 2006:3 Hjerneflugten fra Sydafrikas sundhedssektor 79

3 DEN NY VERDEN 2006:3 Niels Jon Mortensen 80 Brain drain problemet eller en del af løsningen? Brain drain bliver ofte brugt synonymt med emigrationen af højt uddannede fra ulande til i-lande. Betegnelsen giver uvægerligt negative associationer, og en typisk konklusion er da også, at fænomenet er ødelæggende for ulande og skal stoppes. Men emigration af højt uddannede fra ulande til i-lande er associeret med forskellige betegnelser, der spiller på brain drain-metaforen og har divergerende grundopfattelser og konklusioner. Den klassiske opfattelse argumenterer for, at emigration af højt uddannede fører til en brain drain, der hæmmer økonomisk vækst i de hjerneeksporterende lande. Denne opfattelse støttes af teorier om det generelle uddannelsesniveaus betydning for et lands økonomiske vækst, der antager, at en stigning i uddannelsesniveau resulterer i højere økonomisk vækst. Den direkte konsekvens af højt uddannedes emigration er et fald i uddannelsesniveau, der hæmmer den økonomiske vækst og fører til fald i den generelle velfærd (Lowell & Findley 2002). Andre teorier peger på, at den mulighed for emigration, en uddannelse giver, i sig selv skaber et incitament til at uddanne sig, hvilket kan føre til en stigning af det generelle uddannelsesniveau i et hjerneeksporterende land. Stark (2005) argumenterer for, at emigration af højt uddannede ikke nødvendigvis har negative konsekvenser, men selv i de fattigste lande kan have en positiv effekt på det generelle uddannelsesniveau og kan resultere i et brain gain, der øger den økonomiske vækst og velfærd. Nogle af de højt uddannede, der emigrerer, vender tilbage til deres hjemlande. Det kaldes brain circulation og kan under de rette forhold have en positiv indflydelse på det eksporterende lands produktivitet, især hvis de hjemvendte medbringer ny viden og nye erfaringer (Dos Santos & Postel-Vinay 2003). Sriskandarajah (2005) argumenterer for, at eftersom emigration af højt uddannede ikke altid er skadeligt for eksporterende lande og endda kan være direkte gavnlig, ikke mindst i form af hjemsendte penge, de såkaldte remitter, fra emigranter og diasporanetværk, som kan fremme handel og investeringer, er det næppe frugtbart at tale om brain drain med de negative associationer, betegnelsen uvægerligt giver. I stedet foreslås brain strain som en betegnelse for situationer, hvor emigration af højt uddannede har negative konsekvenser for et lands udviklingsmuligheder. Sriskandarajah (2005) argumenterer videre for, at konteksten er vital: universelle løsninger så som et generelt forbud mod emigration af højt uddannede fra ulande til i-lande kan gøre mere skade end gavn. Det er nødvendigt at bygge eventuelle interventioner på en analyse af, om der vitterligt er tale om brain strain og i så fald af de nærmere konkrete omstændigheder. Det afgørende er ikke antallet af højt uddannede der emigrerer; det afgørende er, at der til enhver tid er en kritisk masse af højt uddannede i et givet land.

4 Kapur og McHale (2005) klassificerer mulige politiske indgreb til at sikre dette i fire kategorier: kontrol, kompensation, kapacitetsopbyggelse og kontakt. Kontrol relaterer til indgreb, der skal mindske eller forhindre emigration eller immigration af højt uddannede. Kapur og McHale advarer generelt imod sådanne indgreb, men nævner specifi kt emigration af sundhedspersonale som et område, hvor kontrolindgreb kan retfærdiggøres. En af grundende til, at de generelt fraråder kontrolindgreb, er dog, at sådanne indgreb er problematiske at implementere, og de har ingen specifikke forslag (ud over at importerende lande skal stoppe med at ansætte især afrikansk sundhedspersonale) til, hvordan det enkelte land effektivt kan stoppe emigration af netop sundhedspersonale. Kompensationsindgreb relaterer til de måder, hvorpå eksporterende lande kan kompenseres i form af pengeoverførelser fra enten importerende landes regeringer, importerende landes arbejdsgivere eller emigranterne selv. Kapacitetsopbygning referer til indgreb der skal afhjælpe den ubalan- cerede fordeling af højtudannede, der er både årsag til og en konsekvens af emigration. Importerende lande kan for det første sørge for at uddanne tilstrækkeligt mange læger, sygeplejersker osv. selv, så situationer med underskud af højtuddannede undgås. For det andet kan de investere i uddannelse i de lande de importerer fra. Eksporterende lande kan overinvestere i uddannelse inden for fag, hvor emigration er forudsigelig. Ved at sikre at emigranter bevarer den økonomiske og sociale kontakt til hjemlandet, øges sandsynligheden for, at de vender tilbage. Samtidig vil emigranter, der bevarer kontakt til hjemlandet, være mere tilbøjelige til at sende penge tilbage og investere i hjemlandet. Både eksporterende og importerende lande kan fjerne barrierer, der gør det besværligt og dyrt at rejse, overføre penge og investere. Skeldon (2005) advarer mod tendensen til at fokusere på emigration af sundhedspersonale som en hovedårsag til afrikanske landes sundhedskriser. Han argumenterer for, at sundhedskriser sjældent om nogensinde skyldes en massiv udvandring af læger og sygeplejersker. Den avancerede medicinske sundhedssektor, som læger og sygeplejersker repræsenterer, er ikke det, der først og fremmest forbedrer en befolknings generelle sundhedstilstand. Samtidig kommer læger og sygeplejersker, der emigrerer, meget sjældent fra de egne, der mangler dem mest. Oftest kommer de fra velstillede familier i byerne og har ingen intentioner om at praktisere i landdistrikter eller slumkvarterer. Når de emigrerer, er det derfor heller ikke på bekostning af de fattiges adgang til hjælp fra læge eller sygeplejerske. Skeldon foreslår derfor, at landene indfører et todelt uddannelsessystem: et der uddanner en pulje af sundhedspersonale efter internationale standarder, hvorfra et vist tab til emigration accepteres, og et andet der uddanner en større pulje af personale med mere basale sundhedskvalifi kationer, der kvalificerer dem til at arbejde med de sundhedsproblemer, der er mest udbredte i Afrikanske lande, men ikke kvalificerer dem til at arbejde i i-lande. Det DEN NY VERDEN 2006:3 Hjerneflugten fra Sydafrikas sundhedssektor 81

5 DEN NY VERDEN 2006:3 Niels Jon Mortensen 82 anslås at 75 procent af Afrikas sygdomsbyrde kan afhjælpes af personale uddannet i denne sidste pulje (USAID 2003). Debatten vendes på hovedet af te Velde og Grimm (2005), der forslår, at sundhedspersonale fra ulande skal anses som en eksportvare, der kan produceres langt billigere i afrikanske lande end i i-lande. Hvis i-lande finansierede uddannelsen af mere sundhedspersonale i afrikanske lande og ansatte nogle af dem på midlertidige kontrakter, ville det afhjælpe to problemer på én gang: den generelle mangel på sundhedspersonale i mange i-lande og den tilsvarende mangel på sundhedspersonale i de fleste afrikanske lande. Ud fra dette perspektiv er migration af sundhedspersonale fra Afrika til i-lande ikke et problem, der skal løses, men en del af løsningen på problemet. Sydafrikas medicinske brain drain Sydafrika mangler læger og sygeplejersker. Den offentlige sektor havde ubesatte stillinger for sundhedspersonale i Det svarede til 29 procent af alle sundhedspersonalestillinger. Sektoren manglede læger (30 procent) og sygeplejersker (32 procent) (Blecher & Harrison 2006). Lignende data for den private sundhedssektor findes ikke, men den har ligeledes svært ved at besætte stillinger om end i noget mindre grad. Regeringen regner med at øge sundhedspersonalet i den offentlige sektor med i den kommende femårsperiode. Det sker for at rette op på den generelle mangel, men også for at komme på højde med andre mellemindkomstlande: med 0,7 læge pr indbygger halter landet efter økonomisk ligestillede lande for hvem gennemsnittet er 1,37 (Blecher & Harrison 2006). De sydafrikanske medier er ikke tvivl om problemets årsag. Antallet af avisartikler, der direkte sætter manglen på sundhedspersonale i forbindelse med emigration, er anseligt. En relativ ny tendens er artikler, der rapporterer at sydafrikanske sygeplejersker i stigende grad vender hjem. Logikken i disse er, at når årsagen er emigration, må løsningen være immigration. Ifølge nyligt publicerede data, arbejdede sydafrikanske læger og sygeplejersker i udlandet omkring år Det svarede til 21 procent af samtlige sydafrikanske læger og 5 procent af samtlige sydafrikanske sygeplejersker (Clemens 2006). OECD (2004) opgiver lidt højere tal for 2001, mens World Bank (2006) rapporterer lidt lavere tal for læger. Med læger var Storbritannien klart den mest populære destination for læger efterfulgt af USA (1.950), Canada (1.545) og Australien (1.111). Med sygeplejersker var Storbritannien ligeledes den mest populære destination for sygeplejersker efterfulgt af Australien (955), USA (877) og Canada (275). Det er sandsynligt at antallet er stigende, især for sygeplejersker. Dog er tendensen for ansættelse af udenlandsk sundhedspersonale nedadgående i Storbritannien.

6 To tendenser er ikke med i ovennævnte tal: sydafrikanske sygeplejersker, der tager til de arabiske golfstater, og de såkaldte fl y by night-kontrakter, som to private hospitalskæder har med det offentlige sundhedssystem, NHS, i Storbritannien. Der eksisterer ikke præcise tal for hvor mange læger og sygeplejersker, der er involveret, men det skal tælles i hundrede snarer end tusinder. Begge tendenser involverer midlertidig migration med en tilbagevendingsprocent på 100. Immigration af læger og sygeplejersker til Sydafrika fra andre lande og især fra andre afrikanske lande forekommer, trods hårdnakkede påstande om det modsatte (se ovenfor), stort set ikke. Omkring år 2000 arbejdede læger og 239 sygeplejersker fra andre afrikanske lande i Sydafrika (Clemens 2006). Det svarer til 1,5 procent af alle afrikanske læger og 0,06 procent af alle afrikanske sygeplejersker. Den sydafrikanske regerings politik forhindrer ansættelse af udenlandsk sundhedspersonale, medmindre det sker igennem bilaterale aftaler. En sådan aftale er indgået med Cuba: ca. 450 cubanske læger arbejder i Sydafrika. Siden indførelsen af denne politik i 2001 har afrikansk sundhedspersonale, som allerede er i landet, haft svært ved at få deres opholdstilladelser forlænget, og den private sektor må ikke ansætte udenlandsk sundhedspersonale, der ikke har en permanent opholdstilladelse. Selv læger og sygeplejersker fra Europa og USA har svært ved at få tilladelse til at praktisere i landet. De sydafrikanske mediers billede af problemstillingen er besnærende, men data viser, at det ikke er holdbart. Selv om man rent teoretisk forstillede sig at alt sydafrikansk sundhedspersonale i udlandet vendte hjem (og det er meget usandsynligt), så ville de kun kunne dække manglen på læger i den offentlige sektor, men ikke manglen på sygeplejersker og slet ikke den planlagte forøgelse af sundhedspersonale på Manglen på sundhedspersonale i den offentlige sektor skyldes først og fremmest to ting: en generel underproduktion af sundhedspersonale, især læger, og en ekstrem skæv fordeling mellem den offentlige og den private sektor samt mellem land og by. Den private sundhedssektor dækker 16 procent af befolkningen (dvs. dem der har råd til en sundhedsforsikring), men næsten 56 procent af alle midler brugt på sundhedsydelser flyder gennem sektoren (Blecher & Harrison 2006). Omkring 60 procent af alle læger arbejder i den private sundhedssektor, der overvejende befi nder sig i byerne, især Johannesburg, Cape Town og Durban. Det gør det svært for den offentlige sektor at rekruttere sundhedspersonale, især til hospitaler og klinikker i yderområder. Kort sagt bliver langt størstedelen af ressourcer i sundhedssystemet brugt af den private sektor til at holde det rige mindretal i byerne raske, mens den fattige majoritet på over 80 procent af befolkningen kæmper om de knappe ressourcer i den offentlige sektor. DEN NY VERDEN 2006:3 Hjerneflugten fra Sydafrikas sundhedssektor 83

7 DEN NY VERDEN 2006:3 Niels Jon Mortensen 84 Den nye National Human Resource Plan for Health (DoH 2006) argu- menterer for, at det ikke er mangel på ressourcer, herunder personale, men fordelingen af ressourcer, der er hovedproblemet i sundhedssystemet. Det er uden tvivl korrekt. Desværre understreger det også, hvor svær en opgave regeringen står overfor. Den ulige fordeling af ressourcer i sundhedssektoren er en del af den generelle ulige fordeling af socioøkonomiske ressourcer. En mere lige fordeling af sundhedspersonale vil kræve en massiv flytning af enten personale fra den private til den offentlige sektor eller en massiv flytning af patienter fra den offentlige til den private sektor. Begge dele vil på kort sigt kræve regeringsindgreb over for den private sektor. Men den private sundhedssektor har hidtil været stort set ureguleret og har historisk set været i stand til at omgå de fleste regeringsindgreb. Regeringen har simpelthen ikke tidligere haft magt til effektivt at regulere den private sundhedssektor. Det er svært at se, hvorfor den skulle have det nu. Den nye plan reflekterer dette ved stort set ikke at indeholde indgreb over for det private sundhedssystem. Fokus er den offentlige sektor: mere uddannet sundhedspersonale på alle niveauer, bedre aflønning og arbejdsvilkår i den offentlige sektor og omplacering af uddannelsesinstitutioner fra by til land og til townships. Planen lægger ligeledes op til at styrke uddannelsen og anvendelsen af nye typer personale uddannet på mellemniveau for at dæmpe migration både ud af landet og til den private sektor i byerne. Der skal udbydes flere stipendier til personer fra yderområder og townships. Det må antages at gå i retning af det Skeldon (2005) kalder et todelt uddannelsessystem. Modstanden er dog stor blandt de etablerede personalegrupper, og implementeringen har været mangelfuld (Gilson & Erasmus, 2005). Planen bruger ikke meget plads på omtale af migration af sundhedspersonale. Sydafrika vil først og fremmest lægge vægt på at få flere aftaler mellem eksporterende og importerende lande for at mindske migration af sundhedspersonale. Det er et område, hvor der næsten ikke eksisterer internationalt samarbejde. Ligeledes har villigheden hos importerende lande til at lave bindende aftaler hidtil været ikkeeksisterende. Sydafrika vil også styrke de allerede eksisterende immigrationsbegrænsninger. Afrika et hurtigt vue En ofte gentaget myte siger, at der arbejder flere læger fra Malawi i Manchester end i Malawi. Det er næppe sandt, men heller ikke helt forkert. Næsten halvdelen af alle læger født i Malawi arbejder sandsynligvis i Storbritannien, og ca. 60 procent af alle læger født i Malawi arbejder i udlandet, mens det samme gælder for 17 procent af alle sygeplejersker. Emigration af sundhedspersonale er således relativt set et stort problem for Malawi. Men emigration er ikke det største problem; det største problem

8 består i det forsvindende lille antal læger og sygeplejersker fra Malawi: ca. 500 læger og ca sygeplejersker ud af en befolkning på godt 13 millioner (Clemens 2006; World Development Indicators). Malawi et godt billede på den generelle situation i Afrika: en stor del af et meget lille antal læger og sygeplejersker emigrerer; generelt flere læger end sygeplejersker. I alt arbejder 28 procent eller godt af alle afrikanskfødte læger og 11 procent eller godt af alle afrikanskfødte sygeplejersker uden for deres oprindelsesland. Dem kunne Afrika godt bruge: stort set alle landene ligger under WHOs minimumsanbefalinger for antallet af læger og sygeplejersker. Men Afrikas største problem er underproduktion, ikke emigration. På den måde ligner situationen i Afrika generelt situationen i Sydafrika. Men situationen er mere ekstrem, og landene er uden de relativt flere ressourcer, Sydafrika har til rådighed. Konklusion To myter om hjerneflugt fra Sydafrikas sundhedssektor kan umiddelbart tilbagevises: Sydafrika importere ikke sundhedspersonale fra andre afrikanske lande, og emigrationen af sydafrikanske læger og sygeplejersker er ikke hovedårsagen til Sydafrikas sundhedskrise. Der kan derudover drages tre overordnede konklusioner: 1. Migration af sundhedspersonale er sjældent skyld i landes sundhedskriser. Den megen fokus på problemet i sydafrikanske medier skyder åbenlyst over målet. Det har landets regering heldigvis indset. Den har tidligere været hurtig til at hoppe på medievognen og anklage emigration for at være hovedproblemet. Regeringens nuværende retorik og politik på området synes mere afdæmpet og velovervejet. Emigration er langt fra årsagen til Sydafrikas sundhedskrise. Ej heller i det øvrige Afrika kan emigration isoleres som hovedproblemet. 2. Emigration af sundhedspersonale er vanskeligt hvis ikke umulig at stoppe. Skulle et land nå frem til den konklusion, at det befi nder sig i en situation, hvor emigration af sundhedspersonale skader mere end den gavner, synes der at mangle effektive muligheder for indgreb. Det er umådelig vanskeligt for et land at stoppe emigration, især hvis landet lægger vægt på at være frit og demokratisk. Kapur og McHale (2005) foreslår øget multilateralt samarbejde og et ansættelsesstop for import af sundhedspersonale fra Afrika. To konklusioner kan i den forbindelse drages fra WTO forhandlingerne vedrørende handel: multilateralt samarbejde synes at være i en akut krise, og i-lande kan ikke forventes at gå på kompromis med deres vitale interesser (mangel på sundhedspersonale kan vælte regeringer). At sætte sin lid til, at i-lande vil stoppe med at ansætte afrikansk sundhedspersonale, er naivt. DEN NY VERDEN 2006:3 Hjerneflugten fra Sydafrikas sundhedssektor 85

9 DEN NY VERDEN 2006:3 Niels Jon Mortensen Et udgangspunkt, der tager emigration af sundhedspersonale som en del af løsningen snarere end problemet, har potentiale. Det handelsinspirerede forslag, som te Velde og Grimm (2005) præsenterer, har en indbygget noget for noget-tankegang, som nok tiltaler flere i-lande end den mere altruistiske tankegang, der ofte lægges op til. Og Sydafrika er allerede involveret i den form for midlertidig emigration, der forslås om end uden aktiv medvirken fra modtagerlandene i form af medfinansiering af kapacitetsopbyggelse. Og kapacitetsopbyggelse er nødvendig, hvis løsningen skal være holdbar såvel for Sydafrika som og især for resten af Afrika. Det ville være ønskeligt, hvis den sydafrikanske regering, som allerede har en mere afbalanceret om end mere defensiv holdning end tidligere, tog et skridt ekstra og adopterede en offensiv rolle i udviklingen af modeller for midlertidig migration som forslået af te Velde og Grimm. Den private sektor er allerede i gang. Litteratur Niels Jon Mortensen er ph.d.-studerende ved DIIS og Københavns Universitet Blecher, M & S. Harrison Health Care Financing. In South African Health Review 2006, ed. P. Ijumba & A. Padarath. Durban: Health System Trust Chen, L. C. & J. I. Boufford Fatal flows Doctors on the move. New England Journal of Medicine vol. 353, no. 17: Clemens, M. A Medical leave: a new database of health professional emigration from Africa. Global Center for Development, Working Paper Number 95, August Department of Health (DoH) National Human Resource Plan for Healt. Pretoria: Department of Health Dos Santos, M.D. & F. Postel-Vinay Migration as a source of growth: the perspective of a developing country. Journal of Population Economics vol. 6, no. 1: Gilson, L & E. Erasmus Supporting the retention of health resources for health: SADC policy context. Equinet Discussion Paper No. 26 JLI, Joint Learning Initiative Human resources for health: overcoming the crisis. Boston: Harvard University. Human_Resources_for_Health.pdf,

10 Kapur, D. & J. McHale Give us your best and brightest: the global hunt for talent and its impact on the developing world. Washington D.C.: Center for Global Development Lowell, B. L. & A. Findlay Migration of highly skilled persons from developing countries: impact and policy responses. Project report for the International Labor Office and the United Kingdom s Department for International Development OECD The international mobility of health professionals: an evaluation and analysis based on the case of South Africa. In Trends in international migration: SOPEMI Paris: International Organisation for Economic Co-operation and Development Padarath, A., Chamberlain, C., McCoy, D., Ntuli, A., Rowson, M. & Loewenson, R Health personnel in Southern Africa: confronting maldistribution and brain drain. EQUINET Discussion paper no. 3 SADC Statement by SADC health ministers on recruitment of health personnel by developed countries. Pretoria 9 June za/department/sadc/docs/pr/pr html, Skeldon, R Globalization, skilled migration and poverty alleviation: brain drains in context. Development Research Centre on Migration, Globalisation and Poverty Working Paper T15. Falmer: University of Sussex Sriskandarajah, D Migration and development. Paper prepared for the Policy Analysis and Research Programme of the Global Commission on International Migration Stark, O The new economics of the brain drain. World Economics vol. 6, is. 2 te Welde, D.W. og S. Grimm From brain drain to brain gain: how the WTO can make migration a win-win. Opinions. London: Overseas Development Institute USAID The health sector human resource crises in Africa: an issues paper. Washington: USAID Bureau for Africa World Bank Medical brain drain: physicians emigration rates Washington: World Bank DEN NY VERDEN 2006:3 Hjerneflugten fra Sydafrikas sundhedssektor 87

11 DEN NY VERDEN 2006:3 Niels Jon Mortensen 88

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Velkommen Tema: Hvordan bliver de danske universiteter blandt verdens bedste både indenfor forskning og de højere uddannelser? Program for dagen:

Læs mere

TEKSTIL TIINTELLIGENS

TEKSTIL TIINTELLIGENS TEKSTIL TIINTELLIGENS MAGASINET OM INTELLIGENTE TEKSTILER HANNE TROELS JENSEN -KVINDER BAG TEKSTILER VIETNAM I FORANDRING BLIVER DET NOGENSIDEN DET SAMME AT PRODUCERE I ASIEN ET INTELLIGENT MILITÆR Prospekter

Læs mere

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente?

Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente? Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente? Anne Frølich Overlæge, speciallæge intern medicin, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden, Ekstern lektor Københavns Universitet Forbedringspotentialer i det danske

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder Telemedicin europæisk industris økonomiske Af Chefkonsulent Christian Graversen, DI ITEK For Offentlige og private virksomheder der vil gøre en forskel! Hvor Innovatorium, Herning, den 28. november 2011

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 284 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 27. februar 2009 Kontor: Sundhedspolitisk kontor J.nr.: 0900013 Sagsbeh.: lybh GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Kritisk matematikundervisning

Kritisk matematikundervisning Kritisk matematikundervisning SEMAT, 11-12 marts 2015 Ole Skovsmose osk@learning.aau.dk Nogle centrale begreber (1) Globalisering/ghettoisering (2) Elevers forgrund (3) Matematik som handling (4) Refleksion

Læs mere

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø ACP-EU/101.294/B/13 05.03.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om menneskelige ressourcer på sundhedsområdet i AVS-lande Udvalget

Læs mere

Global Danmark. Julie K. Carton 1. November 2012

Global Danmark. Julie K. Carton 1. November 2012 Global Danmark Julie K. Carton jkc@globaltalentstrategy.com 1. November 2012 I de gode gamle dage Udlændinge! Kom hid få arbejde I Danmark og gift jer med vores ungmøer! Myte #1 Jobstjælerne Fakta: Antallet

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020 Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013 Skjal 1: Tilráðingar 2013 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi 17. 22. august 2013 Rekommandation nr. 1/2013 Vestnordisk Råd har, den 20. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Markedsfokus på Sydafrika

Markedsfokus på Sydafrika Økonomiske tendenser August 2007 Vækst i dansk og europæisk eksport DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere

Kort præsentation. Kvalifikationer. Publikationer

Kort præsentation. Kvalifikationer. Publikationer Mette Foged Postdoc Økonomisk Institut Postaddresse: Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, 26 26.2.26 E-mail: mette.foged@econ.ku.dk Telefon: +45 35 32 35 82 Hjemmeside: econ.ku.dk/foged/default.htm

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) (DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

RELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV

RELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV 23-11-2016 1 RELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV Inspirationsdag for gymnasielærere, 28. oktober 2016 Karen Lauterbach, ph.d., lektor Center for Afrikastudier 23-11-2016 2 Center for Afrikastudier

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Kultur & Sundhed Anita Jensen, Ph.d. studerende School of Health Sciences University of Nottingham

Kultur & Sundhed Anita Jensen, Ph.d. studerende School of Health Sciences University of Nottingham Sundheds- og Ældreudvalget, Kulturudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 444, KUU Alm.del Bilag 111 Offentligt Kultur & Sundhed Anita Jensen, Ph.d. studerende School of Health Sciences University of Nottingham,

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Er adgang til prædiktiv genetisk testning for Huntingtons Sygdom et problem? Prædiktive tests

Er adgang til prædiktiv genetisk testning for Huntingtons Sygdom et problem? Prædiktive tests Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Er adgang til prædiktiv genetisk testning for Huntingtons Sygdom et problem? Er adgang til den

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

Samfundsfag A. Studentereksamen CENTER - PERIFERI. 1. del: kl Torsdag den 18. august 2011 kl

Samfundsfag A. Studentereksamen CENTER - PERIFERI. 1. del: kl Torsdag den 18. august 2011 kl Samfundsfag A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 1. del: kl. 9.00-10.00 CENTER - PERIFERI frs112-samn/a-18082011 Torsdag den 18. august 2011 kl. 9.00-15.00 Fællesdel og

Læs mere

Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v.

Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v. i:\maj-2001\udv-a-05-01.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÈ 29. juni 2001 BLANDEDE EKSPORTKREDITTER: EN SUCCES Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011

Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Program: Reformer i hjemmeplejen i Europa v/ Tine Rostgaard, seniorforsker, SFI Nye tendenser i USA, v/ Andrew E. Scharlach,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Det store globale ressource-billede

Det store globale ressource-billede Det store globale ressource-billede Titel. 10. September 2015 Jarl Krausing CONCITO Fjernvarmeindustriens årsmøde 2015 Jarl Krausing CONCITO Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk www.concito.dk CONCITO

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 158 Offentligt 23. februar 2009 Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten a) Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere