DEN NY VERDEN 2006:3 Sydafrikansk demokratisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2006:3 Sydafrikansk demokratisering"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2006:3 Sydafrikansk demokratisering 1

2 Niels Jon Mortensen Hjerneflugten fra Sydafrikas sundhedssektor Myter og realiteter Introduktion En global mangel på sundhedspersonale betyder, at afrikanske læger og sygeplejersker relativt let kan emigrere til en række i-lande. Denne proces er blevet kaldt Afrikas medicinske hjerneflugt, brain drain. Debatten om hjerneflugt er intensiveret fra sidst i 1990erne og op til i dag efter at have levet et stille liv siden 1960erne og 70erne. Desværre har data på området været notorisk mangelfulde, så debatten har famlet i mørke. Det har dog ikke forhindret dannelsen af påstande og holdninger, der bygger på meget lidt håndfast viden og mest af alt minder om myter. Et hurtigt vue af litteraturen og debatten efterlader ikke tvivl om, hvilken holdning der dominerer: den medicinske hjerneflugt er en form for pervers udbytning der med Southern African Development Community s ord kan ses som plyndring af [ulande] og er meget lig det, de oplevede under koloniseringen da alle ressourcer, inklusive mineraler, blev plyndret af udviklede lande (SADC 2001). Sydafrika bliver ofte nævnt som et land, der spiller en central rolle i problematikken ved både at være bøddel og offer : bøddel fordi landet importerer et stort antal læger og sygeplejersker fra andre afrikanske lande, og offer fordi det eksporterer et ligeledes stort antal læger og sygeplejersker til en række i-lande (Chen & Boufford 2005; JLI 2004; Padarath et al. 2004). Den sydafrikanske sundhedsminister udtalte i 2002, at emigrationen af sundhedspersonale var den største enkelte trussel mod [Sydafrikas] overordnede sundhedsindsats (The Citizen 20. aug. 2002). Hun nævnte i samme forbindelse ikke immigration til Sydafrika (med god grund, se senere). Denne artikel diskuterer begrebet brain drain, forskellige bagvedliggende grundopfattelser og de deraf afledte løsningsmodeller. Derefter går den bag om myterne ved hjælp af nyligt publicerede data ved at beskrive Sydafrikas medicinske brain drain efterfulgt af en kort beskrivelse af situationen bredere i Afrika syd for Sahara. Artiklen afsluttes med en konkluderende diskussion. DEN NY VERDEN 2006:3 Hjerneflugten fra Sydafrikas sundhedssektor 79

3 DEN NY VERDEN 2006:3 Niels Jon Mortensen 80 Brain drain problemet eller en del af løsningen? Brain drain bliver ofte brugt synonymt med emigrationen af højt uddannede fra ulande til i-lande. Betegnelsen giver uvægerligt negative associationer, og en typisk konklusion er da også, at fænomenet er ødelæggende for ulande og skal stoppes. Men emigration af højt uddannede fra ulande til i-lande er associeret med forskellige betegnelser, der spiller på brain drain-metaforen og har divergerende grundopfattelser og konklusioner. Den klassiske opfattelse argumenterer for, at emigration af højt uddannede fører til en brain drain, der hæmmer økonomisk vækst i de hjerneeksporterende lande. Denne opfattelse støttes af teorier om det generelle uddannelsesniveaus betydning for et lands økonomiske vækst, der antager, at en stigning i uddannelsesniveau resulterer i højere økonomisk vækst. Den direkte konsekvens af højt uddannedes emigration er et fald i uddannelsesniveau, der hæmmer den økonomiske vækst og fører til fald i den generelle velfærd (Lowell & Findley 2002). Andre teorier peger på, at den mulighed for emigration, en uddannelse giver, i sig selv skaber et incitament til at uddanne sig, hvilket kan føre til en stigning af det generelle uddannelsesniveau i et hjerneeksporterende land. Stark (2005) argumenterer for, at emigration af højt uddannede ikke nødvendigvis har negative konsekvenser, men selv i de fattigste lande kan have en positiv effekt på det generelle uddannelsesniveau og kan resultere i et brain gain, der øger den økonomiske vækst og velfærd. Nogle af de højt uddannede, der emigrerer, vender tilbage til deres hjemlande. Det kaldes brain circulation og kan under de rette forhold have en positiv indflydelse på det eksporterende lands produktivitet, især hvis de hjemvendte medbringer ny viden og nye erfaringer (Dos Santos & Postel-Vinay 2003). Sriskandarajah (2005) argumenterer for, at eftersom emigration af højt uddannede ikke altid er skadeligt for eksporterende lande og endda kan være direkte gavnlig, ikke mindst i form af hjemsendte penge, de såkaldte remitter, fra emigranter og diasporanetværk, som kan fremme handel og investeringer, er det næppe frugtbart at tale om brain drain med de negative associationer, betegnelsen uvægerligt giver. I stedet foreslås brain strain som en betegnelse for situationer, hvor emigration af højt uddannede har negative konsekvenser for et lands udviklingsmuligheder. Sriskandarajah (2005) argumenterer videre for, at konteksten er vital: universelle løsninger så som et generelt forbud mod emigration af højt uddannede fra ulande til i-lande kan gøre mere skade end gavn. Det er nødvendigt at bygge eventuelle interventioner på en analyse af, om der vitterligt er tale om brain strain og i så fald af de nærmere konkrete omstændigheder. Det afgørende er ikke antallet af højt uddannede der emigrerer; det afgørende er, at der til enhver tid er en kritisk masse af højt uddannede i et givet land.

4 Kapur og McHale (2005) klassificerer mulige politiske indgreb til at sikre dette i fire kategorier: kontrol, kompensation, kapacitetsopbyggelse og kontakt. Kontrol relaterer til indgreb, der skal mindske eller forhindre emigration eller immigration af højt uddannede. Kapur og McHale advarer generelt imod sådanne indgreb, men nævner specifi kt emigration af sundhedspersonale som et område, hvor kontrolindgreb kan retfærdiggøres. En af grundende til, at de generelt fraråder kontrolindgreb, er dog, at sådanne indgreb er problematiske at implementere, og de har ingen specifikke forslag (ud over at importerende lande skal stoppe med at ansætte især afrikansk sundhedspersonale) til, hvordan det enkelte land effektivt kan stoppe emigration af netop sundhedspersonale. Kompensationsindgreb relaterer til de måder, hvorpå eksporterende lande kan kompenseres i form af pengeoverførelser fra enten importerende landes regeringer, importerende landes arbejdsgivere eller emigranterne selv. Kapacitetsopbygning referer til indgreb der skal afhjælpe den ubalan- cerede fordeling af højtudannede, der er både årsag til og en konsekvens af emigration. Importerende lande kan for det første sørge for at uddanne tilstrækkeligt mange læger, sygeplejersker osv. selv, så situationer med underskud af højtuddannede undgås. For det andet kan de investere i uddannelse i de lande de importerer fra. Eksporterende lande kan overinvestere i uddannelse inden for fag, hvor emigration er forudsigelig. Ved at sikre at emigranter bevarer den økonomiske og sociale kontakt til hjemlandet, øges sandsynligheden for, at de vender tilbage. Samtidig vil emigranter, der bevarer kontakt til hjemlandet, være mere tilbøjelige til at sende penge tilbage og investere i hjemlandet. Både eksporterende og importerende lande kan fjerne barrierer, der gør det besværligt og dyrt at rejse, overføre penge og investere. Skeldon (2005) advarer mod tendensen til at fokusere på emigration af sundhedspersonale som en hovedårsag til afrikanske landes sundhedskriser. Han argumenterer for, at sundhedskriser sjældent om nogensinde skyldes en massiv udvandring af læger og sygeplejersker. Den avancerede medicinske sundhedssektor, som læger og sygeplejersker repræsenterer, er ikke det, der først og fremmest forbedrer en befolknings generelle sundhedstilstand. Samtidig kommer læger og sygeplejersker, der emigrerer, meget sjældent fra de egne, der mangler dem mest. Oftest kommer de fra velstillede familier i byerne og har ingen intentioner om at praktisere i landdistrikter eller slumkvarterer. Når de emigrerer, er det derfor heller ikke på bekostning af de fattiges adgang til hjælp fra læge eller sygeplejerske. Skeldon foreslår derfor, at landene indfører et todelt uddannelsessystem: et der uddanner en pulje af sundhedspersonale efter internationale standarder, hvorfra et vist tab til emigration accepteres, og et andet der uddanner en større pulje af personale med mere basale sundhedskvalifi kationer, der kvalificerer dem til at arbejde med de sundhedsproblemer, der er mest udbredte i Afrikanske lande, men ikke kvalificerer dem til at arbejde i i-lande. Det DEN NY VERDEN 2006:3 Hjerneflugten fra Sydafrikas sundhedssektor 81

5 DEN NY VERDEN 2006:3 Niels Jon Mortensen 82 anslås at 75 procent af Afrikas sygdomsbyrde kan afhjælpes af personale uddannet i denne sidste pulje (USAID 2003). Debatten vendes på hovedet af te Velde og Grimm (2005), der forslår, at sundhedspersonale fra ulande skal anses som en eksportvare, der kan produceres langt billigere i afrikanske lande end i i-lande. Hvis i-lande finansierede uddannelsen af mere sundhedspersonale i afrikanske lande og ansatte nogle af dem på midlertidige kontrakter, ville det afhjælpe to problemer på én gang: den generelle mangel på sundhedspersonale i mange i-lande og den tilsvarende mangel på sundhedspersonale i de fleste afrikanske lande. Ud fra dette perspektiv er migration af sundhedspersonale fra Afrika til i-lande ikke et problem, der skal løses, men en del af løsningen på problemet. Sydafrikas medicinske brain drain Sydafrika mangler læger og sygeplejersker. Den offentlige sektor havde ubesatte stillinger for sundhedspersonale i Det svarede til 29 procent af alle sundhedspersonalestillinger. Sektoren manglede læger (30 procent) og sygeplejersker (32 procent) (Blecher & Harrison 2006). Lignende data for den private sundhedssektor findes ikke, men den har ligeledes svært ved at besætte stillinger om end i noget mindre grad. Regeringen regner med at øge sundhedspersonalet i den offentlige sektor med i den kommende femårsperiode. Det sker for at rette op på den generelle mangel, men også for at komme på højde med andre mellemindkomstlande: med 0,7 læge pr indbygger halter landet efter økonomisk ligestillede lande for hvem gennemsnittet er 1,37 (Blecher & Harrison 2006). De sydafrikanske medier er ikke tvivl om problemets årsag. Antallet af avisartikler, der direkte sætter manglen på sundhedspersonale i forbindelse med emigration, er anseligt. En relativ ny tendens er artikler, der rapporterer at sydafrikanske sygeplejersker i stigende grad vender hjem. Logikken i disse er, at når årsagen er emigration, må løsningen være immigration. Ifølge nyligt publicerede data, arbejdede sydafrikanske læger og sygeplejersker i udlandet omkring år Det svarede til 21 procent af samtlige sydafrikanske læger og 5 procent af samtlige sydafrikanske sygeplejersker (Clemens 2006). OECD (2004) opgiver lidt højere tal for 2001, mens World Bank (2006) rapporterer lidt lavere tal for læger. Med læger var Storbritannien klart den mest populære destination for læger efterfulgt af USA (1.950), Canada (1.545) og Australien (1.111). Med sygeplejersker var Storbritannien ligeledes den mest populære destination for sygeplejersker efterfulgt af Australien (955), USA (877) og Canada (275). Det er sandsynligt at antallet er stigende, især for sygeplejersker. Dog er tendensen for ansættelse af udenlandsk sundhedspersonale nedadgående i Storbritannien.

6 To tendenser er ikke med i ovennævnte tal: sydafrikanske sygeplejersker, der tager til de arabiske golfstater, og de såkaldte fl y by night-kontrakter, som to private hospitalskæder har med det offentlige sundhedssystem, NHS, i Storbritannien. Der eksisterer ikke præcise tal for hvor mange læger og sygeplejersker, der er involveret, men det skal tælles i hundrede snarer end tusinder. Begge tendenser involverer midlertidig migration med en tilbagevendingsprocent på 100. Immigration af læger og sygeplejersker til Sydafrika fra andre lande og især fra andre afrikanske lande forekommer, trods hårdnakkede påstande om det modsatte (se ovenfor), stort set ikke. Omkring år 2000 arbejdede læger og 239 sygeplejersker fra andre afrikanske lande i Sydafrika (Clemens 2006). Det svarer til 1,5 procent af alle afrikanske læger og 0,06 procent af alle afrikanske sygeplejersker. Den sydafrikanske regerings politik forhindrer ansættelse af udenlandsk sundhedspersonale, medmindre det sker igennem bilaterale aftaler. En sådan aftale er indgået med Cuba: ca. 450 cubanske læger arbejder i Sydafrika. Siden indførelsen af denne politik i 2001 har afrikansk sundhedspersonale, som allerede er i landet, haft svært ved at få deres opholdstilladelser forlænget, og den private sektor må ikke ansætte udenlandsk sundhedspersonale, der ikke har en permanent opholdstilladelse. Selv læger og sygeplejersker fra Europa og USA har svært ved at få tilladelse til at praktisere i landet. De sydafrikanske mediers billede af problemstillingen er besnærende, men data viser, at det ikke er holdbart. Selv om man rent teoretisk forstillede sig at alt sydafrikansk sundhedspersonale i udlandet vendte hjem (og det er meget usandsynligt), så ville de kun kunne dække manglen på læger i den offentlige sektor, men ikke manglen på sygeplejersker og slet ikke den planlagte forøgelse af sundhedspersonale på Manglen på sundhedspersonale i den offentlige sektor skyldes først og fremmest to ting: en generel underproduktion af sundhedspersonale, især læger, og en ekstrem skæv fordeling mellem den offentlige og den private sektor samt mellem land og by. Den private sundhedssektor dækker 16 procent af befolkningen (dvs. dem der har råd til en sundhedsforsikring), men næsten 56 procent af alle midler brugt på sundhedsydelser flyder gennem sektoren (Blecher & Harrison 2006). Omkring 60 procent af alle læger arbejder i den private sundhedssektor, der overvejende befi nder sig i byerne, især Johannesburg, Cape Town og Durban. Det gør det svært for den offentlige sektor at rekruttere sundhedspersonale, især til hospitaler og klinikker i yderområder. Kort sagt bliver langt størstedelen af ressourcer i sundhedssystemet brugt af den private sektor til at holde det rige mindretal i byerne raske, mens den fattige majoritet på over 80 procent af befolkningen kæmper om de knappe ressourcer i den offentlige sektor. DEN NY VERDEN 2006:3 Hjerneflugten fra Sydafrikas sundhedssektor 83

7 DEN NY VERDEN 2006:3 Niels Jon Mortensen 84 Den nye National Human Resource Plan for Health (DoH 2006) argu- menterer for, at det ikke er mangel på ressourcer, herunder personale, men fordelingen af ressourcer, der er hovedproblemet i sundhedssystemet. Det er uden tvivl korrekt. Desværre understreger det også, hvor svær en opgave regeringen står overfor. Den ulige fordeling af ressourcer i sundhedssektoren er en del af den generelle ulige fordeling af socioøkonomiske ressourcer. En mere lige fordeling af sundhedspersonale vil kræve en massiv flytning af enten personale fra den private til den offentlige sektor eller en massiv flytning af patienter fra den offentlige til den private sektor. Begge dele vil på kort sigt kræve regeringsindgreb over for den private sektor. Men den private sundhedssektor har hidtil været stort set ureguleret og har historisk set været i stand til at omgå de fleste regeringsindgreb. Regeringen har simpelthen ikke tidligere haft magt til effektivt at regulere den private sundhedssektor. Det er svært at se, hvorfor den skulle have det nu. Den nye plan reflekterer dette ved stort set ikke at indeholde indgreb over for det private sundhedssystem. Fokus er den offentlige sektor: mere uddannet sundhedspersonale på alle niveauer, bedre aflønning og arbejdsvilkår i den offentlige sektor og omplacering af uddannelsesinstitutioner fra by til land og til townships. Planen lægger ligeledes op til at styrke uddannelsen og anvendelsen af nye typer personale uddannet på mellemniveau for at dæmpe migration både ud af landet og til den private sektor i byerne. Der skal udbydes flere stipendier til personer fra yderområder og townships. Det må antages at gå i retning af det Skeldon (2005) kalder et todelt uddannelsessystem. Modstanden er dog stor blandt de etablerede personalegrupper, og implementeringen har været mangelfuld (Gilson & Erasmus, 2005). Planen bruger ikke meget plads på omtale af migration af sundhedspersonale. Sydafrika vil først og fremmest lægge vægt på at få flere aftaler mellem eksporterende og importerende lande for at mindske migration af sundhedspersonale. Det er et område, hvor der næsten ikke eksisterer internationalt samarbejde. Ligeledes har villigheden hos importerende lande til at lave bindende aftaler hidtil været ikkeeksisterende. Sydafrika vil også styrke de allerede eksisterende immigrationsbegrænsninger. Afrika et hurtigt vue En ofte gentaget myte siger, at der arbejder flere læger fra Malawi i Manchester end i Malawi. Det er næppe sandt, men heller ikke helt forkert. Næsten halvdelen af alle læger født i Malawi arbejder sandsynligvis i Storbritannien, og ca. 60 procent af alle læger født i Malawi arbejder i udlandet, mens det samme gælder for 17 procent af alle sygeplejersker. Emigration af sundhedspersonale er således relativt set et stort problem for Malawi. Men emigration er ikke det største problem; det største problem

8 består i det forsvindende lille antal læger og sygeplejersker fra Malawi: ca. 500 læger og ca sygeplejersker ud af en befolkning på godt 13 millioner (Clemens 2006; World Development Indicators). Malawi et godt billede på den generelle situation i Afrika: en stor del af et meget lille antal læger og sygeplejersker emigrerer; generelt flere læger end sygeplejersker. I alt arbejder 28 procent eller godt af alle afrikanskfødte læger og 11 procent eller godt af alle afrikanskfødte sygeplejersker uden for deres oprindelsesland. Dem kunne Afrika godt bruge: stort set alle landene ligger under WHOs minimumsanbefalinger for antallet af læger og sygeplejersker. Men Afrikas største problem er underproduktion, ikke emigration. På den måde ligner situationen i Afrika generelt situationen i Sydafrika. Men situationen er mere ekstrem, og landene er uden de relativt flere ressourcer, Sydafrika har til rådighed. Konklusion To myter om hjerneflugt fra Sydafrikas sundhedssektor kan umiddelbart tilbagevises: Sydafrika importere ikke sundhedspersonale fra andre afrikanske lande, og emigrationen af sydafrikanske læger og sygeplejersker er ikke hovedårsagen til Sydafrikas sundhedskrise. Der kan derudover drages tre overordnede konklusioner: 1. Migration af sundhedspersonale er sjældent skyld i landes sundhedskriser. Den megen fokus på problemet i sydafrikanske medier skyder åbenlyst over målet. Det har landets regering heldigvis indset. Den har tidligere været hurtig til at hoppe på medievognen og anklage emigration for at være hovedproblemet. Regeringens nuværende retorik og politik på området synes mere afdæmpet og velovervejet. Emigration er langt fra årsagen til Sydafrikas sundhedskrise. Ej heller i det øvrige Afrika kan emigration isoleres som hovedproblemet. 2. Emigration af sundhedspersonale er vanskeligt hvis ikke umulig at stoppe. Skulle et land nå frem til den konklusion, at det befi nder sig i en situation, hvor emigration af sundhedspersonale skader mere end den gavner, synes der at mangle effektive muligheder for indgreb. Det er umådelig vanskeligt for et land at stoppe emigration, især hvis landet lægger vægt på at være frit og demokratisk. Kapur og McHale (2005) foreslår øget multilateralt samarbejde og et ansættelsesstop for import af sundhedspersonale fra Afrika. To konklusioner kan i den forbindelse drages fra WTO forhandlingerne vedrørende handel: multilateralt samarbejde synes at være i en akut krise, og i-lande kan ikke forventes at gå på kompromis med deres vitale interesser (mangel på sundhedspersonale kan vælte regeringer). At sætte sin lid til, at i-lande vil stoppe med at ansætte afrikansk sundhedspersonale, er naivt. DEN NY VERDEN 2006:3 Hjerneflugten fra Sydafrikas sundhedssektor 85

9 DEN NY VERDEN 2006:3 Niels Jon Mortensen Et udgangspunkt, der tager emigration af sundhedspersonale som en del af løsningen snarere end problemet, har potentiale. Det handelsinspirerede forslag, som te Velde og Grimm (2005) præsenterer, har en indbygget noget for noget-tankegang, som nok tiltaler flere i-lande end den mere altruistiske tankegang, der ofte lægges op til. Og Sydafrika er allerede involveret i den form for midlertidig emigration, der forslås om end uden aktiv medvirken fra modtagerlandene i form af medfinansiering af kapacitetsopbyggelse. Og kapacitetsopbyggelse er nødvendig, hvis løsningen skal være holdbar såvel for Sydafrika som og især for resten af Afrika. Det ville være ønskeligt, hvis den sydafrikanske regering, som allerede har en mere afbalanceret om end mere defensiv holdning end tidligere, tog et skridt ekstra og adopterede en offensiv rolle i udviklingen af modeller for midlertidig migration som forslået af te Velde og Grimm. Den private sektor er allerede i gang. Litteratur Niels Jon Mortensen er ph.d.-studerende ved DIIS og Københavns Universitet Blecher, M & S. Harrison Health Care Financing. In South African Health Review 2006, ed. P. Ijumba & A. Padarath. Durban: Health System Trust Chen, L. C. & J. I. Boufford Fatal flows Doctors on the move. New England Journal of Medicine vol. 353, no. 17: Clemens, M. A Medical leave: a new database of health professional emigration from Africa. Global Center for Development, Working Paper Number 95, August Department of Health (DoH) National Human Resource Plan for Healt. Pretoria: Department of Health Dos Santos, M.D. & F. Postel-Vinay Migration as a source of growth: the perspective of a developing country. Journal of Population Economics vol. 6, no. 1: Gilson, L & E. Erasmus Supporting the retention of health resources for health: SADC policy context. Equinet Discussion Paper No. 26 JLI, Joint Learning Initiative Human resources for health: overcoming the crisis. Boston: Harvard University. Human_Resources_for_Health.pdf,

10 Kapur, D. & J. McHale Give us your best and brightest: the global hunt for talent and its impact on the developing world. Washington D.C.: Center for Global Development Lowell, B. L. & A. Findlay Migration of highly skilled persons from developing countries: impact and policy responses. Project report for the International Labor Office and the United Kingdom s Department for International Development OECD The international mobility of health professionals: an evaluation and analysis based on the case of South Africa. In Trends in international migration: SOPEMI Paris: International Organisation for Economic Co-operation and Development Padarath, A., Chamberlain, C., McCoy, D., Ntuli, A., Rowson, M. & Loewenson, R Health personnel in Southern Africa: confronting maldistribution and brain drain. EQUINET Discussion paper no. 3 SADC Statement by SADC health ministers on recruitment of health personnel by developed countries. Pretoria 9 June za/department/sadc/docs/pr/pr html, Skeldon, R Globalization, skilled migration and poverty alleviation: brain drains in context. Development Research Centre on Migration, Globalisation and Poverty Working Paper T15. Falmer: University of Sussex Sriskandarajah, D Migration and development. Paper prepared for the Policy Analysis and Research Programme of the Global Commission on International Migration Stark, O The new economics of the brain drain. World Economics vol. 6, is. 2 te Welde, D.W. og S. Grimm From brain drain to brain gain: how the WTO can make migration a win-win. Opinions. London: Overseas Development Institute USAID The health sector human resource crises in Africa: an issues paper. Washington: USAID Bureau for Africa World Bank Medical brain drain: physicians emigration rates Washington: World Bank DEN NY VERDEN 2006:3 Hjerneflugten fra Sydafrikas sundhedssektor 87

11 DEN NY VERDEN 2006:3 Niels Jon Mortensen 88

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

International Migration Outlook 2012. International Migration Outlook 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

International Migration Outlook 2012. International Migration Outlook 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk International Migration Outlook 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/migr_outlook-2012-en International Migration Outlook 2012 Sammendrag på dansk Opbremsningen i migrationen til OECD-landene

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2009. International Migration Outlook: SOPEMI 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

International Migration Outlook: SOPEMI 2009. International Migration Outlook: SOPEMI 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk International Migration Outlook: SOPEMI 2009 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2009 Sammendrag på dansk Migration til OECD-lande er steget voldsomt i løbet af de sidste to årtier

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2010

International Migration Outlook: SOPEMI 2010 International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Sammendrag på dansk International migration står til trods for en lavere efterspørgsel efter

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Kulturstyrelsens Årsmøde 2014 Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition Summary in Danish Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave Sammendrag på dansk Resumé Sundhedssektorerne i OECD-landene vokser i både størrelse

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, 1992, Vejledning om Kvalitetsnormer og friarealforbedring i byfornyelse. 1992, genoptryk 1995.

Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, 1992, Vejledning om Kvalitetsnormer og friarealforbedring i byfornyelse. 1992, genoptryk 1995. Litteraturliste Boligministeriet, 1995, Byøkologi, bygninger og boliger. Handlingsplan. Maj 1995. Boligministeriet, 1991, Huslejebegrebet. 1991. Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, 1994, Privat

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

Pengetræet: Adsense Hvordan jeg tjener over 20.000 kr. om måneden med AdSense

Pengetræet: Adsense Hvordan jeg tjener over 20.000 kr. om måneden med AdSense Pengetræet: Adsense Hvordan jeg tjener over 20.000 kr. om måneden med AdSense Bemærk venligst, at meget af denne publikation er baseret på personlige erfaringer og anekdotiske bevismateriale. Selv om forfatteren

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012 www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey Agenda Fakta og tal Udfordringer Tal med vores eksperter Mere information jagten på den rette medarbejder Slide 2 Fakta og tal

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Ulighedens topmøde Tanker fra Cevea

Ulighedens topmøde Tanker fra Cevea Ulighedens topmøde Tanker fra Cevea Cevea analyser 24. Marts 2015 Du bliver, hvad du spiser & Du bliver, det samfund, du er en del af SMS afstemning Spørgsmål 1: Bor vi i dag i ét Danmark: lever vi nogenlunde

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/eag-2012-en Education at a Glance 2012 Sammendrag på dansk Education at a Glance 2012: OECD Indicators

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

ELPASO BERN WEISS CHAMBERS. IKKE-omgåelse, manglende oplysning & arbejdsvilkårene aftale

ELPASO BERN WEISS CHAMBERS. IKKE-omgåelse, manglende oplysning & arbejdsvilkårene aftale ELPASO BERN WEISS CHAMBERS SKUESPIL BERN WEISS PÅ SAGEN, BARRISTER BERN WEISS, REF SAG FILEN / 998.23, Februar 26th, 2013. IKKE-omgåelse, manglende oplysning & arbejdsvilkårene aftale MENS undertegnede

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Introduktion til sundhedsøkonomi

Introduktion til sundhedsøkonomi Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere