DEN NY VERDEN 2006:3 Sydafrikansk demokratisering
|
|
- Ulrik Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DEN NY VERDEN 2006:3 Sydafrikansk demokratisering 1
2 Niels Jon Mortensen Hjerneflugten fra Sydafrikas sundhedssektor Myter og realiteter Introduktion En global mangel på sundhedspersonale betyder, at afrikanske læger og sygeplejersker relativt let kan emigrere til en række i-lande. Denne proces er blevet kaldt Afrikas medicinske hjerneflugt, brain drain. Debatten om hjerneflugt er intensiveret fra sidst i 1990erne og op til i dag efter at have levet et stille liv siden 1960erne og 70erne. Desværre har data på området været notorisk mangelfulde, så debatten har famlet i mørke. Det har dog ikke forhindret dannelsen af påstande og holdninger, der bygger på meget lidt håndfast viden og mest af alt minder om myter. Et hurtigt vue af litteraturen og debatten efterlader ikke tvivl om, hvilken holdning der dominerer: den medicinske hjerneflugt er en form for pervers udbytning der med Southern African Development Community s ord kan ses som plyndring af [ulande] og er meget lig det, de oplevede under koloniseringen da alle ressourcer, inklusive mineraler, blev plyndret af udviklede lande (SADC 2001). Sydafrika bliver ofte nævnt som et land, der spiller en central rolle i problematikken ved både at være bøddel og offer : bøddel fordi landet importerer et stort antal læger og sygeplejersker fra andre afrikanske lande, og offer fordi det eksporterer et ligeledes stort antal læger og sygeplejersker til en række i-lande (Chen & Boufford 2005; JLI 2004; Padarath et al. 2004). Den sydafrikanske sundhedsminister udtalte i 2002, at emigrationen af sundhedspersonale var den største enkelte trussel mod [Sydafrikas] overordnede sundhedsindsats (The Citizen 20. aug. 2002). Hun nævnte i samme forbindelse ikke immigration til Sydafrika (med god grund, se senere). Denne artikel diskuterer begrebet brain drain, forskellige bagvedliggende grundopfattelser og de deraf afledte løsningsmodeller. Derefter går den bag om myterne ved hjælp af nyligt publicerede data ved at beskrive Sydafrikas medicinske brain drain efterfulgt af en kort beskrivelse af situationen bredere i Afrika syd for Sahara. Artiklen afsluttes med en konkluderende diskussion. DEN NY VERDEN 2006:3 Hjerneflugten fra Sydafrikas sundhedssektor 79
3 DEN NY VERDEN 2006:3 Niels Jon Mortensen 80 Brain drain problemet eller en del af løsningen? Brain drain bliver ofte brugt synonymt med emigrationen af højt uddannede fra ulande til i-lande. Betegnelsen giver uvægerligt negative associationer, og en typisk konklusion er da også, at fænomenet er ødelæggende for ulande og skal stoppes. Men emigration af højt uddannede fra ulande til i-lande er associeret med forskellige betegnelser, der spiller på brain drain-metaforen og har divergerende grundopfattelser og konklusioner. Den klassiske opfattelse argumenterer for, at emigration af højt uddannede fører til en brain drain, der hæmmer økonomisk vækst i de hjerneeksporterende lande. Denne opfattelse støttes af teorier om det generelle uddannelsesniveaus betydning for et lands økonomiske vækst, der antager, at en stigning i uddannelsesniveau resulterer i højere økonomisk vækst. Den direkte konsekvens af højt uddannedes emigration er et fald i uddannelsesniveau, der hæmmer den økonomiske vækst og fører til fald i den generelle velfærd (Lowell & Findley 2002). Andre teorier peger på, at den mulighed for emigration, en uddannelse giver, i sig selv skaber et incitament til at uddanne sig, hvilket kan føre til en stigning af det generelle uddannelsesniveau i et hjerneeksporterende land. Stark (2005) argumenterer for, at emigration af højt uddannede ikke nødvendigvis har negative konsekvenser, men selv i de fattigste lande kan have en positiv effekt på det generelle uddannelsesniveau og kan resultere i et brain gain, der øger den økonomiske vækst og velfærd. Nogle af de højt uddannede, der emigrerer, vender tilbage til deres hjemlande. Det kaldes brain circulation og kan under de rette forhold have en positiv indflydelse på det eksporterende lands produktivitet, især hvis de hjemvendte medbringer ny viden og nye erfaringer (Dos Santos & Postel-Vinay 2003). Sriskandarajah (2005) argumenterer for, at eftersom emigration af højt uddannede ikke altid er skadeligt for eksporterende lande og endda kan være direkte gavnlig, ikke mindst i form af hjemsendte penge, de såkaldte remitter, fra emigranter og diasporanetværk, som kan fremme handel og investeringer, er det næppe frugtbart at tale om brain drain med de negative associationer, betegnelsen uvægerligt giver. I stedet foreslås brain strain som en betegnelse for situationer, hvor emigration af højt uddannede har negative konsekvenser for et lands udviklingsmuligheder. Sriskandarajah (2005) argumenterer videre for, at konteksten er vital: universelle løsninger så som et generelt forbud mod emigration af højt uddannede fra ulande til i-lande kan gøre mere skade end gavn. Det er nødvendigt at bygge eventuelle interventioner på en analyse af, om der vitterligt er tale om brain strain og i så fald af de nærmere konkrete omstændigheder. Det afgørende er ikke antallet af højt uddannede der emigrerer; det afgørende er, at der til enhver tid er en kritisk masse af højt uddannede i et givet land.
4 Kapur og McHale (2005) klassificerer mulige politiske indgreb til at sikre dette i fire kategorier: kontrol, kompensation, kapacitetsopbyggelse og kontakt. Kontrol relaterer til indgreb, der skal mindske eller forhindre emigration eller immigration af højt uddannede. Kapur og McHale advarer generelt imod sådanne indgreb, men nævner specifi kt emigration af sundhedspersonale som et område, hvor kontrolindgreb kan retfærdiggøres. En af grundende til, at de generelt fraråder kontrolindgreb, er dog, at sådanne indgreb er problematiske at implementere, og de har ingen specifikke forslag (ud over at importerende lande skal stoppe med at ansætte især afrikansk sundhedspersonale) til, hvordan det enkelte land effektivt kan stoppe emigration af netop sundhedspersonale. Kompensationsindgreb relaterer til de måder, hvorpå eksporterende lande kan kompenseres i form af pengeoverførelser fra enten importerende landes regeringer, importerende landes arbejdsgivere eller emigranterne selv. Kapacitetsopbygning referer til indgreb der skal afhjælpe den ubalan- cerede fordeling af højtudannede, der er både årsag til og en konsekvens af emigration. Importerende lande kan for det første sørge for at uddanne tilstrækkeligt mange læger, sygeplejersker osv. selv, så situationer med underskud af højtuddannede undgås. For det andet kan de investere i uddannelse i de lande de importerer fra. Eksporterende lande kan overinvestere i uddannelse inden for fag, hvor emigration er forudsigelig. Ved at sikre at emigranter bevarer den økonomiske og sociale kontakt til hjemlandet, øges sandsynligheden for, at de vender tilbage. Samtidig vil emigranter, der bevarer kontakt til hjemlandet, være mere tilbøjelige til at sende penge tilbage og investere i hjemlandet. Både eksporterende og importerende lande kan fjerne barrierer, der gør det besværligt og dyrt at rejse, overføre penge og investere. Skeldon (2005) advarer mod tendensen til at fokusere på emigration af sundhedspersonale som en hovedårsag til afrikanske landes sundhedskriser. Han argumenterer for, at sundhedskriser sjældent om nogensinde skyldes en massiv udvandring af læger og sygeplejersker. Den avancerede medicinske sundhedssektor, som læger og sygeplejersker repræsenterer, er ikke det, der først og fremmest forbedrer en befolknings generelle sundhedstilstand. Samtidig kommer læger og sygeplejersker, der emigrerer, meget sjældent fra de egne, der mangler dem mest. Oftest kommer de fra velstillede familier i byerne og har ingen intentioner om at praktisere i landdistrikter eller slumkvarterer. Når de emigrerer, er det derfor heller ikke på bekostning af de fattiges adgang til hjælp fra læge eller sygeplejerske. Skeldon foreslår derfor, at landene indfører et todelt uddannelsessystem: et der uddanner en pulje af sundhedspersonale efter internationale standarder, hvorfra et vist tab til emigration accepteres, og et andet der uddanner en større pulje af personale med mere basale sundhedskvalifi kationer, der kvalificerer dem til at arbejde med de sundhedsproblemer, der er mest udbredte i Afrikanske lande, men ikke kvalificerer dem til at arbejde i i-lande. Det DEN NY VERDEN 2006:3 Hjerneflugten fra Sydafrikas sundhedssektor 81
5 DEN NY VERDEN 2006:3 Niels Jon Mortensen 82 anslås at 75 procent af Afrikas sygdomsbyrde kan afhjælpes af personale uddannet i denne sidste pulje (USAID 2003). Debatten vendes på hovedet af te Velde og Grimm (2005), der forslår, at sundhedspersonale fra ulande skal anses som en eksportvare, der kan produceres langt billigere i afrikanske lande end i i-lande. Hvis i-lande finansierede uddannelsen af mere sundhedspersonale i afrikanske lande og ansatte nogle af dem på midlertidige kontrakter, ville det afhjælpe to problemer på én gang: den generelle mangel på sundhedspersonale i mange i-lande og den tilsvarende mangel på sundhedspersonale i de fleste afrikanske lande. Ud fra dette perspektiv er migration af sundhedspersonale fra Afrika til i-lande ikke et problem, der skal løses, men en del af løsningen på problemet. Sydafrikas medicinske brain drain Sydafrika mangler læger og sygeplejersker. Den offentlige sektor havde ubesatte stillinger for sundhedspersonale i Det svarede til 29 procent af alle sundhedspersonalestillinger. Sektoren manglede læger (30 procent) og sygeplejersker (32 procent) (Blecher & Harrison 2006). Lignende data for den private sundhedssektor findes ikke, men den har ligeledes svært ved at besætte stillinger om end i noget mindre grad. Regeringen regner med at øge sundhedspersonalet i den offentlige sektor med i den kommende femårsperiode. Det sker for at rette op på den generelle mangel, men også for at komme på højde med andre mellemindkomstlande: med 0,7 læge pr indbygger halter landet efter økonomisk ligestillede lande for hvem gennemsnittet er 1,37 (Blecher & Harrison 2006). De sydafrikanske medier er ikke tvivl om problemets årsag. Antallet af avisartikler, der direkte sætter manglen på sundhedspersonale i forbindelse med emigration, er anseligt. En relativ ny tendens er artikler, der rapporterer at sydafrikanske sygeplejersker i stigende grad vender hjem. Logikken i disse er, at når årsagen er emigration, må løsningen være immigration. Ifølge nyligt publicerede data, arbejdede sydafrikanske læger og sygeplejersker i udlandet omkring år Det svarede til 21 procent af samtlige sydafrikanske læger og 5 procent af samtlige sydafrikanske sygeplejersker (Clemens 2006). OECD (2004) opgiver lidt højere tal for 2001, mens World Bank (2006) rapporterer lidt lavere tal for læger. Med læger var Storbritannien klart den mest populære destination for læger efterfulgt af USA (1.950), Canada (1.545) og Australien (1.111). Med sygeplejersker var Storbritannien ligeledes den mest populære destination for sygeplejersker efterfulgt af Australien (955), USA (877) og Canada (275). Det er sandsynligt at antallet er stigende, især for sygeplejersker. Dog er tendensen for ansættelse af udenlandsk sundhedspersonale nedadgående i Storbritannien.
6 To tendenser er ikke med i ovennævnte tal: sydafrikanske sygeplejersker, der tager til de arabiske golfstater, og de såkaldte fl y by night-kontrakter, som to private hospitalskæder har med det offentlige sundhedssystem, NHS, i Storbritannien. Der eksisterer ikke præcise tal for hvor mange læger og sygeplejersker, der er involveret, men det skal tælles i hundrede snarer end tusinder. Begge tendenser involverer midlertidig migration med en tilbagevendingsprocent på 100. Immigration af læger og sygeplejersker til Sydafrika fra andre lande og især fra andre afrikanske lande forekommer, trods hårdnakkede påstande om det modsatte (se ovenfor), stort set ikke. Omkring år 2000 arbejdede læger og 239 sygeplejersker fra andre afrikanske lande i Sydafrika (Clemens 2006). Det svarer til 1,5 procent af alle afrikanske læger og 0,06 procent af alle afrikanske sygeplejersker. Den sydafrikanske regerings politik forhindrer ansættelse af udenlandsk sundhedspersonale, medmindre det sker igennem bilaterale aftaler. En sådan aftale er indgået med Cuba: ca. 450 cubanske læger arbejder i Sydafrika. Siden indførelsen af denne politik i 2001 har afrikansk sundhedspersonale, som allerede er i landet, haft svært ved at få deres opholdstilladelser forlænget, og den private sektor må ikke ansætte udenlandsk sundhedspersonale, der ikke har en permanent opholdstilladelse. Selv læger og sygeplejersker fra Europa og USA har svært ved at få tilladelse til at praktisere i landet. De sydafrikanske mediers billede af problemstillingen er besnærende, men data viser, at det ikke er holdbart. Selv om man rent teoretisk forstillede sig at alt sydafrikansk sundhedspersonale i udlandet vendte hjem (og det er meget usandsynligt), så ville de kun kunne dække manglen på læger i den offentlige sektor, men ikke manglen på sygeplejersker og slet ikke den planlagte forøgelse af sundhedspersonale på Manglen på sundhedspersonale i den offentlige sektor skyldes først og fremmest to ting: en generel underproduktion af sundhedspersonale, især læger, og en ekstrem skæv fordeling mellem den offentlige og den private sektor samt mellem land og by. Den private sundhedssektor dækker 16 procent af befolkningen (dvs. dem der har råd til en sundhedsforsikring), men næsten 56 procent af alle midler brugt på sundhedsydelser flyder gennem sektoren (Blecher & Harrison 2006). Omkring 60 procent af alle læger arbejder i den private sundhedssektor, der overvejende befi nder sig i byerne, især Johannesburg, Cape Town og Durban. Det gør det svært for den offentlige sektor at rekruttere sundhedspersonale, især til hospitaler og klinikker i yderområder. Kort sagt bliver langt størstedelen af ressourcer i sundhedssystemet brugt af den private sektor til at holde det rige mindretal i byerne raske, mens den fattige majoritet på over 80 procent af befolkningen kæmper om de knappe ressourcer i den offentlige sektor. DEN NY VERDEN 2006:3 Hjerneflugten fra Sydafrikas sundhedssektor 83
7 DEN NY VERDEN 2006:3 Niels Jon Mortensen 84 Den nye National Human Resource Plan for Health (DoH 2006) argu- menterer for, at det ikke er mangel på ressourcer, herunder personale, men fordelingen af ressourcer, der er hovedproblemet i sundhedssystemet. Det er uden tvivl korrekt. Desværre understreger det også, hvor svær en opgave regeringen står overfor. Den ulige fordeling af ressourcer i sundhedssektoren er en del af den generelle ulige fordeling af socioøkonomiske ressourcer. En mere lige fordeling af sundhedspersonale vil kræve en massiv flytning af enten personale fra den private til den offentlige sektor eller en massiv flytning af patienter fra den offentlige til den private sektor. Begge dele vil på kort sigt kræve regeringsindgreb over for den private sektor. Men den private sundhedssektor har hidtil været stort set ureguleret og har historisk set været i stand til at omgå de fleste regeringsindgreb. Regeringen har simpelthen ikke tidligere haft magt til effektivt at regulere den private sundhedssektor. Det er svært at se, hvorfor den skulle have det nu. Den nye plan reflekterer dette ved stort set ikke at indeholde indgreb over for det private sundhedssystem. Fokus er den offentlige sektor: mere uddannet sundhedspersonale på alle niveauer, bedre aflønning og arbejdsvilkår i den offentlige sektor og omplacering af uddannelsesinstitutioner fra by til land og til townships. Planen lægger ligeledes op til at styrke uddannelsen og anvendelsen af nye typer personale uddannet på mellemniveau for at dæmpe migration både ud af landet og til den private sektor i byerne. Der skal udbydes flere stipendier til personer fra yderområder og townships. Det må antages at gå i retning af det Skeldon (2005) kalder et todelt uddannelsessystem. Modstanden er dog stor blandt de etablerede personalegrupper, og implementeringen har været mangelfuld (Gilson & Erasmus, 2005). Planen bruger ikke meget plads på omtale af migration af sundhedspersonale. Sydafrika vil først og fremmest lægge vægt på at få flere aftaler mellem eksporterende og importerende lande for at mindske migration af sundhedspersonale. Det er et område, hvor der næsten ikke eksisterer internationalt samarbejde. Ligeledes har villigheden hos importerende lande til at lave bindende aftaler hidtil været ikkeeksisterende. Sydafrika vil også styrke de allerede eksisterende immigrationsbegrænsninger. Afrika et hurtigt vue En ofte gentaget myte siger, at der arbejder flere læger fra Malawi i Manchester end i Malawi. Det er næppe sandt, men heller ikke helt forkert. Næsten halvdelen af alle læger født i Malawi arbejder sandsynligvis i Storbritannien, og ca. 60 procent af alle læger født i Malawi arbejder i udlandet, mens det samme gælder for 17 procent af alle sygeplejersker. Emigration af sundhedspersonale er således relativt set et stort problem for Malawi. Men emigration er ikke det største problem; det største problem
8 består i det forsvindende lille antal læger og sygeplejersker fra Malawi: ca. 500 læger og ca sygeplejersker ud af en befolkning på godt 13 millioner (Clemens 2006; World Development Indicators). Malawi et godt billede på den generelle situation i Afrika: en stor del af et meget lille antal læger og sygeplejersker emigrerer; generelt flere læger end sygeplejersker. I alt arbejder 28 procent eller godt af alle afrikanskfødte læger og 11 procent eller godt af alle afrikanskfødte sygeplejersker uden for deres oprindelsesland. Dem kunne Afrika godt bruge: stort set alle landene ligger under WHOs minimumsanbefalinger for antallet af læger og sygeplejersker. Men Afrikas største problem er underproduktion, ikke emigration. På den måde ligner situationen i Afrika generelt situationen i Sydafrika. Men situationen er mere ekstrem, og landene er uden de relativt flere ressourcer, Sydafrika har til rådighed. Konklusion To myter om hjerneflugt fra Sydafrikas sundhedssektor kan umiddelbart tilbagevises: Sydafrika importere ikke sundhedspersonale fra andre afrikanske lande, og emigrationen af sydafrikanske læger og sygeplejersker er ikke hovedårsagen til Sydafrikas sundhedskrise. Der kan derudover drages tre overordnede konklusioner: 1. Migration af sundhedspersonale er sjældent skyld i landes sundhedskriser. Den megen fokus på problemet i sydafrikanske medier skyder åbenlyst over målet. Det har landets regering heldigvis indset. Den har tidligere været hurtig til at hoppe på medievognen og anklage emigration for at være hovedproblemet. Regeringens nuværende retorik og politik på området synes mere afdæmpet og velovervejet. Emigration er langt fra årsagen til Sydafrikas sundhedskrise. Ej heller i det øvrige Afrika kan emigration isoleres som hovedproblemet. 2. Emigration af sundhedspersonale er vanskeligt hvis ikke umulig at stoppe. Skulle et land nå frem til den konklusion, at det befi nder sig i en situation, hvor emigration af sundhedspersonale skader mere end den gavner, synes der at mangle effektive muligheder for indgreb. Det er umådelig vanskeligt for et land at stoppe emigration, især hvis landet lægger vægt på at være frit og demokratisk. Kapur og McHale (2005) foreslår øget multilateralt samarbejde og et ansættelsesstop for import af sundhedspersonale fra Afrika. To konklusioner kan i den forbindelse drages fra WTO forhandlingerne vedrørende handel: multilateralt samarbejde synes at være i en akut krise, og i-lande kan ikke forventes at gå på kompromis med deres vitale interesser (mangel på sundhedspersonale kan vælte regeringer). At sætte sin lid til, at i-lande vil stoppe med at ansætte afrikansk sundhedspersonale, er naivt. DEN NY VERDEN 2006:3 Hjerneflugten fra Sydafrikas sundhedssektor 85
9 DEN NY VERDEN 2006:3 Niels Jon Mortensen Et udgangspunkt, der tager emigration af sundhedspersonale som en del af løsningen snarere end problemet, har potentiale. Det handelsinspirerede forslag, som te Velde og Grimm (2005) præsenterer, har en indbygget noget for noget-tankegang, som nok tiltaler flere i-lande end den mere altruistiske tankegang, der ofte lægges op til. Og Sydafrika er allerede involveret i den form for midlertidig emigration, der forslås om end uden aktiv medvirken fra modtagerlandene i form af medfinansiering af kapacitetsopbyggelse. Og kapacitetsopbyggelse er nødvendig, hvis løsningen skal være holdbar såvel for Sydafrika som og især for resten af Afrika. Det ville være ønskeligt, hvis den sydafrikanske regering, som allerede har en mere afbalanceret om end mere defensiv holdning end tidligere, tog et skridt ekstra og adopterede en offensiv rolle i udviklingen af modeller for midlertidig migration som forslået af te Velde og Grimm. Den private sektor er allerede i gang. Litteratur Niels Jon Mortensen er ph.d.-studerende ved DIIS og Københavns Universitet Blecher, M & S. Harrison Health Care Financing. In South African Health Review 2006, ed. P. Ijumba & A. Padarath. Durban: Health System Trust Chen, L. C. & J. I. Boufford Fatal flows Doctors on the move. New England Journal of Medicine vol. 353, no. 17: Clemens, M. A Medical leave: a new database of health professional emigration from Africa. Global Center for Development, Working Paper Number 95, August Department of Health (DoH) National Human Resource Plan for Healt. Pretoria: Department of Health Dos Santos, M.D. & F. Postel-Vinay Migration as a source of growth: the perspective of a developing country. Journal of Population Economics vol. 6, no. 1: Gilson, L & E. Erasmus Supporting the retention of health resources for health: SADC policy context. Equinet Discussion Paper No. 26 JLI, Joint Learning Initiative Human resources for health: overcoming the crisis. Boston: Harvard University. Human_Resources_for_Health.pdf,
10 Kapur, D. & J. McHale Give us your best and brightest: the global hunt for talent and its impact on the developing world. Washington D.C.: Center for Global Development Lowell, B. L. & A. Findlay Migration of highly skilled persons from developing countries: impact and policy responses. Project report for the International Labor Office and the United Kingdom s Department for International Development OECD The international mobility of health professionals: an evaluation and analysis based on the case of South Africa. In Trends in international migration: SOPEMI Paris: International Organisation for Economic Co-operation and Development Padarath, A., Chamberlain, C., McCoy, D., Ntuli, A., Rowson, M. & Loewenson, R Health personnel in Southern Africa: confronting maldistribution and brain drain. EQUINET Discussion paper no. 3 SADC Statement by SADC health ministers on recruitment of health personnel by developed countries. Pretoria 9 June za/department/sadc/docs/pr/pr html, Skeldon, R Globalization, skilled migration and poverty alleviation: brain drains in context. Development Research Centre on Migration, Globalisation and Poverty Working Paper T15. Falmer: University of Sussex Sriskandarajah, D Migration and development. Paper prepared for the Policy Analysis and Research Programme of the Global Commission on International Migration Stark, O The new economics of the brain drain. World Economics vol. 6, is. 2 te Welde, D.W. og S. Grimm From brain drain to brain gain: how the WTO can make migration a win-win. Opinions. London: Overseas Development Institute USAID The health sector human resource crises in Africa: an issues paper. Washington: USAID Bureau for Africa World Bank Medical brain drain: physicians emigration rates Washington: World Bank DEN NY VERDEN 2006:3 Hjerneflugten fra Sydafrikas sundhedssektor 87
11 DEN NY VERDEN 2006:3 Niels Jon Mortensen 88
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i
Læs mereIndkomstforskelle og vækst
Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske
Læs mereTTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?
TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.
Læs mereFodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika
Læs mereThe DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1
The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde
Læs mereKonference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram
Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Velkommen Tema: Hvordan bliver de danske universiteter blandt verdens bedste både indenfor forskning og de højere uddannelser? Program for dagen:
Læs mereTEKSTIL TIINTELLIGENS
TEKSTIL TIINTELLIGENS MAGASINET OM INTELLIGENTE TEKSTILER HANNE TROELS JENSEN -KVINDER BAG TEKSTILER VIETNAM I FORANDRING BLIVER DET NOGENSIDEN DET SAMME AT PRODUCERE I ASIEN ET INTELLIGENT MILITÆR Prospekter
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereDEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt
DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereKritisk matematikundervisning
Kritisk matematikundervisning SEMAT, 11-12 marts 2015 Ole Skovsmose osk@learning.aau.dk Nogle centrale begreber (1) Globalisering/ghettoisering (2) Elevers forgrund (3) Matematik som handling (4) Refleksion
Læs mereEr Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion
Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt
Læs mereHvad kan vi lære af Kaiser Permanente?
Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente? Anne Frølich Overlæge, speciallæge intern medicin, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden, Ekstern lektor Københavns Universitet Forbedringspotentialer i det danske
Læs mereOm to hovedtilgange til forståelse af handicap
Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative
Læs mereHvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2
Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for
Læs mereInternationale ingeniørstuderende i hovedstaden
januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale
Læs mereMANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET
September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.
Læs mereTelemedicin europæisk industris økonomiske muligheder
Telemedicin europæisk industris økonomiske Af Chefkonsulent Christian Graversen, DI ITEK For Offentlige og private virksomheder der vil gøre en forskel! Hvor Innovatorium, Herning, den 28. november 2011
Læs merePLO Analyse Næsten 800 speciallæger i almen medicin arbejder uden for almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Næsten 800 speciallæger i almen medicin arbejder uden for almen praksis Hovedbudskaber Ud af 4.404 speciallæger i almen medicin er 770 beskæftiget uden for
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereSundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring
Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 284 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 27. februar 2009 Kontor: Sundhedspolitisk kontor J.nr.: 0900013 Sagsbeh.: lybh GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereUdvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand
Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,
Læs mereMANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi 2004 Danmarks samhandel med andre lande 700000 600000
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereSkjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013
Skjal 1: Tilráðingar 2013 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi 17. 22. august 2013 Rekommandation nr. 1/2013 Vestnordisk Råd har, den 20. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,
Læs mereNYT FRA INTERNATIONAL HANDEL OG INVESTERINGER
NYT FRA INTERNATIONAL HANDEL OG INVESTERINGER Per Vestergaard Pedersen, Nina Wedsted og Karina Sandager Mikkelsen Meget har allerede været skrevet og sagt om Brexit, men hvad betyder Storbritanniens udmeldelse
Læs mereEt liv med rettigheder?
Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:
Læs mereTendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer
Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends
Læs mereGlobal Danmark. Julie K. Carton 1. November 2012
Global Danmark Julie K. Carton jkc@globaltalentstrategy.com 1. November 2012 I de gode gamle dage Udlændinge! Kom hid få arbejde I Danmark og gift jer med vores ungmøer! Myte #1 Jobstjælerne Fakta: Antallet
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereProtektionismen pakkes ind som krisehjælp
Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen
Læs mereEr adgang til prædiktiv genetisk testning for Huntingtons Sygdom et problem? Prædiktive tests
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Er adgang til prædiktiv genetisk testning for Huntingtons Sygdom et problem? Er adgang til den
Læs mereOECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive
Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september
Læs mere2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET
Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne
Læs mereØkonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport
Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mereOECD: Under job er i høj risiko for at blive automatiseret
OECD: Under. job er i høj risiko for at blive automatiseret Gennem de senere år er det næsten blevet en sandhed, at der i løbet af de næste 1- år vil forsvinde 8. job fra det danske arbejdsmarked som følge
Læs mereEN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI
Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereKøbenhavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog
university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version
Læs mereKapitel 6 De finansielle markeder
Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen
Læs mereFTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud
01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid
Læs mereBeregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020
Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning
Læs mereFordeling af indkomster og formuer i Danmark
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret
Læs mereTransportøkonomisk Forening og Danske Speditører
Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri
Læs mereKeynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk
Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereØkonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepunkter og budskaber
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepunkter og budskaber Det talte ord gælder Anledning FIU samrådsspørgsmål
Læs mereAnalyse 8. november 2013
Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereEuropa taber terræn til
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab
2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)
Læs mereSvag vækst i dansk import i de senere år
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 38 OKTOBER 17 Svag vækst i dansk import i de senere år De senere års fremgang i dansk økonomi har i overraskede lav grad været ledsaget af øget import. Den
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereRELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV
23-11-2016 1 RELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV Inspirationsdag for gymnasielærere, 28. oktober 2016 Karen Lauterbach, ph.d., lektor Center for Afrikastudier 23-11-2016 2 Center for Afrikastudier
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER A
ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereNordisk Tænketank for Velfærdsteknologi
VELKON, 22. oktober 2014 Nordisk Tænketank for Project Manager Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter 23-10-2014 Nordic Centre for Welfare and Social Issues 1 Nordens Velfærdscenter...... Arbejder
Læs mereIndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring
Læs mereFysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?
Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereSURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL
Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø ACP-EU/101.294/B/13 05.03.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om menneskelige ressourcer på sundhedsområdet i AVS-lande Udvalget
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereAppetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag
Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereEksport skaber optimisme
Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereFå hindringer på de nære eksportmarkeder
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden
Læs mereUddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.
Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem
Læs mereCapital in the 21st Century
Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud
Læs mereREKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB
REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Ifølge en ny måling fra Parlamentets Eurobarometer mener en rekordhøj andel
Læs mereBehov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd
Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereManglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks
Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,
Læs mereArbejdskraftsundersøgelse 2019 Industri- og smedevirksomheder.
Arbejdskraftsundersøgelse 2019 Industri- og smedevirksomheder. Den nuværende rekrutteringssituation Dette notat beskriver hovedresultaterne af TEKNIQ Arbejdsgivernes arbejdskraftsundersøgelse blandt industri-
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereKort præsentation. Kvalifikationer. Publikationer
Mette Foged Postdoc Økonomisk Institut Postaddresse: Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, 26 26.2.26 E-mail: mette.foged@econ.ku.dk Telefon: +45 35 32 35 82 Hjemmeside: econ.ku.dk/foged/default.htm
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mereSamfundsfag A. Studentereksamen CENTER - PERIFERI. 1. del: kl Torsdag den 18. august 2011 kl
Samfundsfag A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 1. del: kl. 9.00-10.00 CENTER - PERIFERI frs112-samn/a-18082011 Torsdag den 18. august 2011 kl. 9.00-15.00 Fællesdel og
Læs merePRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)
(DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene
Læs mereDigitalt salg skaber flere arbejdspladser
Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereGlobalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen
Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat
Læs mereKloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske
August 2007 Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske Arbejdskraft. 3 ud af 4 direktører fra det midtjyske erhvervsliv har inden for det sidste halve år oplevet problemer med at skaffe
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereHelle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen
RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER
Læs mereANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark
ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige
Læs mereDELEØKONOMI BLANDT VIRKSOMHEDER KAN ØGE VELSTANDEN MED 1,7 MIA. KR.
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 69 Offentligt September 2016 DELEØKONOMI BLANDT VIRKSOMHEDER KAN ØGE VELSTANDEN MED 1,7 MIA. KR. Deleøkonomi er ikke kun for forbrugere, men
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereIværksætterlyst i Danmark
Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe
Læs mere