10: : Et økonomisk perspektiv på uddannelsespolitik. 10: : Schweiz attraktive erhvervsuddannelser af høj kvalitet

Transkript

1 WIFI: OCC-Guest

2 Program : Velkomst 10: : Et økonomisk perspektiv på uddannelsespolitik 10: : Schweiz attraktive erhvervsuddannelser af høj kvalitet : Pause 11: : Etablering af campus og samarbejde om uddannelse : Frokost med efterfølgende kaffe/the

3 : Sessioner 1) Schweiz modellen 2) Beskæftigelsespolitik er jobrettet uddannelsespolitik 3) Lokale løsninger : Pause : Veje til lokal vækst og udvikling : Hvad skal der til for at de unge vælger erhvervsuddannelserne? 16.00: Afslutning og tak for i dag

4 Et økonomisk perspektiv på uddannelsespolitik Ved Jan Rose Skaksen, forskningschef ved Rockwoolfondens Forskningsenhed, tidligere medlem af Det Økonomiske Råds formandskab og tidligere medlem af Produktivitetskommissionen

5 Uddannelse, vækst og geografisk balance

6 Uddannelse er afgørende for velstand og vækst

7 Vækst i uddannelse og vækst i produktivitet Kilde: Produktivitetskommissionen

8 Udgifter til uddannelse (uden SU), procent af BNP, 2010 Kilde: Produktivitetskommissionen

9 Uddanner vi rigtigt?

10 Arbejdsløshed blandt akademikere Kilde: Produktivitetskommissionen

11 Arbejdsløshed og overuddannelse, 2011 Kilde: Produktivitetskommissionen

12 Dimittender, lange videregående uddannelser Kilde: Produktivitetskommissionen

13 Erhvervsindkomst og studievalg, lange videregående uddannelser Kilde: Produktivitetskommissionen

14 Andel unge, der har valgt uddannelse på baggrund af arbejdsmarkedssituation Kilde: Produktivitetskommissionen og DEA

15 Hvad med ungdomsuddannelser?

16 Andel årige med ungdomsuddannelse Kilde: Produktivitetskommissionen

17 Er der geografisk ubalance?

18 Andel årige med ungdomsuddannelse Kilde: KORA

19 Andel årige med ungdomsuddannelse, men bopæl som 15 årig Kilde: KORA

20 Andelen af unge med gymnasiel uddannelse, der påbegynder videregående uddannelse opgjort på opvækstkommune, 2006 Kilde: Kraks Fond

21 Andelen af unge med gymnasiel uddannelse, der påbegynder videregående uddannelse opgjort på opvækstkommune, 2011 Kilde: Kraks Fond

22 Hvor meget betyder geografisk afstand for børns videregående uddannelse? Stort set ikke noget! Forældrebaggrund betyder meget.

23 Unge med ungdomsuddannelse fordelt efter familiens sociale klasse Kilde: AE-Rådet

24 Sandsynlighed for at starte på videregående uddannelse for unge med gymnasiel uddannelse, Kilde: Kraks Fond

25 Konklusion Der er ikke geografisk ulighed i at uddanne unge Men De veluddannede bevæger sig i højere grad til de store byer Problem for områder udenfor de store byer: Hvordan fastholdes dygtige unge? Hvordan tiltrækkes dygtige unge efter endt uddannelse?

26 Afstand til universiteter, 2011 Kilde: Kraks Fond

27 Afstand til erhvervsakademier eller professionshøjskoler, 2011 Kilde: Kraks Fond

28 Hvordan gør vi det bedre? Er dimensionering det rette svar på uddannelsers manglende arbejdsmarkedsrelevans? Taxameterstyringen kunne ændres, så alle uddannelser får tilskyndelse til øget arbejdsmarkedsrelevans Uddannelser og forskning i verdensklasse kræver centralisering, men det bidrager til geografisk skævt Danmark For de lange videregående uddannelser er centralisering formodentlig uundgåelig For erhvervsakademier og professionsuddannelserne er lokal forankring måske en reel valgmulighed

29 Hvordan gør vi det bedre? Skal kommuner udenfor de store byområder fokusere mere på at sikre de unge en erhvervsuddannelse Gymnasiet er i højere grad end erhvervsuddannelser en billet østpå Der er brug for flere med erhvervsuddannelser Er der tilstrækkelig lokal sammenhæng mellem uddannelsesaktivitet og erhvervsaktivitet? Tilgængelighed af den rette uddannede arbejdskraft kan fastholde og udbygge erhvervsstruktur

30 Schweiz attraktive erhvervsuddannelser af høj kvalitet Ved Bruno Schüepp, tidligere skoleleder, VSG Eschlikon, Schweiz

31 Switzerland preparing students for high quality VET KL s konference om lokal uddannelsespolitik Odense, May 19th 2015 Bruno Schüepp, VSG Eschlikon

32 Topics Swiss education system Facts and figures Swiss compulsory education Vocational education and training Examples for indirect ways to professions Important sentences about school and learning

33 Swiss educatio n system

34 Facts and figures Prevalence of mixed education pathways Exit Professional Academic Entry 64 % 4 % Professional 9 % 23 % Academic Backes-Gellner U. & Tuor S.N. (2010), p. 44

35 Swiss compulsory education system 2 years of Kindergarten (children from 4 to 6) 6 years of primary school (4 years of English, 2 years of French) First selection, 2 levels (basic level and advanced level) 3 levels (b, m, a) in maths, English and French 3 years of secondary school (7 th to 9 th year) Support in the students choice of career Apprenticeship, different high - schools

36 Responsabilities Parents very important The students themselves Support by the school, above all in German and class lessons (the class teacher is responsible) Support by a careers advisor Support by a social worker, if the school has got one Support by the school: every Wednesday afternoon learning support for students with problems or students who want more food

37 Preparing for Vocational Education and Training First class of secondary school Who am I? How do I learn? How do I plan my work? My strong points / My weak points? My hobbies and interests? High school or apprenticeship? Texts about work Exposition of hobbies Important: All these activities are organized by the class teacher, he/she is responsible for the choice of career at school.

38 Preparing for Vocational Education and Training Second class of secondary school First contact with jobs and professions Visit of workplaces Visit of work fairs The careers advisor comes to school and presents his work Former students come to school and present their work Once a month the career advisor comes to school and talks to students who need help Work experience week with evaluation Regular talks with parents and students about the

39 Preparing for Vocational Education and Training Second class of secondary school Motivation letter and curriculum vitae (model) Job interview training Planning of the choice of career process «Stellwerk» (computer based check in maths, German, English, biology) The results are compared to a website called «Jobskills» Planning of workshop trainings for the third year (with parents and students) Second work experience week for students of the basic level; at the same time: preparing students who

40 Preparing for Vocational Education and Training Stellwerk ( signal box ) March: Preparations for the test ( April: Test April/May: Evaluation ( June: Meetings with parents and students, planning of the work shop lessons (9th school year) August: Start work shop (3 lessons a week)

41

42 Results compared to «Jobskills»

43 Good example

44 Reflection: good example

45 Landscape for learning

46 Teachers help

47 Individual workplace

48 Preparing for Vocational Education and Training Third year of secondary school The choice of career becomes more individual Motivation letters are corrected by the class teacher Phone call training Job interview training with people coming from «outside» (human resources manager) Individual workshop training (3 lessons a week) Individual preparations of entry exams to professional high - schools Regular coaching talks (class teacher and student, parents if needed) Individual work experience week (also during school)

49 Important sentences about school and learning We don t teach subjects, we teach students. Children are not barrels to be filled up, but fires to be lighted. Even the longest trip starts by the first step. (Chinese proverb)

50 Pause Vi starter igen kl

51 Etablering af campus og samarbejde om uddannelse Campus Albertslund v/ Mette Seneca Kløve, afdelingschef i By, Miljø, Kultur og Beskæftigelse Kenneth Kjær Jensen, Udviklings- og Kommunikationskonsulent Pernille Remming, Projektchef Campus Albertslund Campus Grindsted v/ Lisbeth Østergaard, læringschef Boye Skov Lauritsen, leder af UU-Billund Jesper Dahlmann, direktør på Erhvervsgymnasiet Grindsted og formand for Campus Grindsted

52

53

54 Frokost i sal Jylland (første lokale på venstre hånd når I kommer ud af dette lokale) Vi ses til sessionerne kl Session 1: Lokale 24 Session 2: Dette lokale (Sjælland) Session 3: Lokale

55 Pause Vi starter igen kl

56 Veje til lokal vækst og udvikling Paneldebat v/ Erik Lauritzen, borgmester i Sønderborg Kommune Jørn Pedersen, borgmester i Kolding Kommune Stephanie Lose, udvalgsformand i Region Syd Lars Bregnehøj, direktør fra Syddansk Erhvervsskole Søren Fischer, adm. direktør for Randers Tandhjulfabrik A/S Jesper Toft Mathiasen, produktionschef for Claus Sørensen A/S

57 Hvad skal der til for, at de unge vælger erhvervsuddannelserne? Ved Lars Goldschmidt, direktør for Rise and Shine

58 Lars Goldschmidt Flere unge til EUD 19. Maj 15 Flere unge til erhvervsuddannelserne Lars Goldschmidt Goldschmidt Rise and Shine

59 Lars Goldschmidt Flere unge til EUD 19. Maj 15 Disposition Min baggrund Hvorfor er det vigtigt? Uddannelsesparat? Hvem kan påvirke de unges valg? Hvad kan de forskellige aktører gøre? 59

60 Lars Goldschmidt Flere unge til EUD 19. Maj 15 Mit observationspunkt Blandet offentlig privat baggrund Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen Mærsk Olie og Gas AS, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Foreningen af Rådgivende Ingeniører Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School Diverse bestyrelser Folketingskandidat S Konkurrencekraft, kompetencebehov Ordentlighed og værdiskabelse

61 Lars Goldschmidt Flere unge til EUD 19. Maj 15 Værdien opstår i mødet med kunden Vi lever af at skabe oplevet værdi for andre mennesker over hele verden i samarbejde med mennesker, der er forskellige fra os selv, i konkurrence med dygtige mennesker fra hele verden, på basis af viden fra hele verden I vidensamfundet skaber viden værdi når den møder kunden i en for kunden anvendelig fremtrædelsesform Arbejdspladser forudsætter konkurrencekraft KK = S * Rb * Rs / O Snedighed Rammebetingelser Råstyrke Omkostninger Sammenhængende dele af værdikæden 61

62 Lars Goldschmidt Flere unge til EUD 19. Maj 15 Efterspørgsel efter arbejdskraft Dygtige meget dygtige medarbejdere på alle pladser Medarbejdere der kan og vil skabe værdi for andre Begejstrede medarbejdere, der gør det, der skal til, i en turbulent virkelighed Medarbejdere, der kan forstå og arbejde fornyende i krydsfeltet mellem den sociale og fysiske virkelighed Medarbejdere der kan oversætte fra abstrakt ide til konkret service eller produkt translationskompetence Alle fag og uddannelser - men nogle mere end andre Markant underskud af teknisk, naturfagligt, og sundhedsfagligt kvalificerede på alle uddannelsesniveauer 62

63 Lars Goldschmidt Flere unge til EUD 19. Maj 15 Stigende efterspørgsel efter dygtige faglærte Ingen efterspørgsel efter svagt kvalificerede ufaglærte Vigende efterspørgsel efter dygtige ufaglærte Vigende efterspørgsel efter svage faglærte Stigende efterspørgsel efter højt kvalificerede faglærte Stigende efterspørgsel efter teoretiskfunderede praktikkere Ingen efterspørgsel efter svagt funderede teoretikere Stigende efterspørgsel efter stærke teoretikere med et anvendelsesperspektiv 63

64 Lars Goldschmidt Flere unge til EUD 19. Maj 15 Konsekvens: Alle så dygtige som de kan Mere uddannelse er kun et gode, hvis man bliver god Translationskompetence faglærte er vigtige Evnen til at gå op i og begejstres for det man gør er af meget stor værdi Fokus og intensitet afgørende for at skabe det betydende nye De unge vælger ikke forkert De unges valg vil give arbejdsmarkedsudfordringer 64

65 Lars Goldschmidt Flere unge til EUD 19. Maj 15 Uddannelsesparat? Det kræver en kombination af faglige og sociale forudsætninger, at være klar til at kaste sig over en uddannelse. De faglige er evnen til at kunne tilegne sig de centrale fagligheder i den uddannelse, man ønsker, og et niveau i fagene der sikrer, at man ikke får for mange nederlag fra starten De sociale forudsætninger er en mere blandet vifte. Fra det elementære at kunne møde forberedt, udsovet, mæt, ubevæbnet og ædru til de mere komplekse at kunne fokusere, arbejde under modstand og begejstre og begejstres i den sammenhæng man indtræder i selvom studiet bliver et lidt andet end det man drømte om. 65

66 Lars Goldschmidt Flere unge til EUD 19. Maj 15 Fagligt parat Mestring af hovedfagene i den uddannelse man vælger på et tilstrækkeligt niveau til, at starten kan indeholde både sejre og nederlag Forståelse af fagenes ide på et sådant niveau, at det opleves, at større arbejdsindsats giver bedre resultater Fra pludrematematik til matematisk metode 66

67 Lars Goldschmidt Flere unge til EUD 19. Maj 15 Personligt parat Mod på at lade sig begejstre for mangt og meget Selvtillid Egenomsorg, søvn, mad, koble ind og ud Arbejdsdisciplin Fokus 67

68 Lars Goldschmidt Flere unge til EUD 19. Maj 15 Socialt parat Interesse for den fremmede anden Interesse for at skabe værdi for den anden Respekt for den anden Erfaringer med at bidrage til et arbejdsfællesskab Egenomsorg i et konkurrencepræget miljø 68

69 Lars Goldschmidt Flere unge til EUD 19. Maj 15 Valgparat Viden om mulige livsperspektiver Viden om egne potentialer Viden om uddannelsesmuligheder Evne til multipel begejstring Egenbestemthed Evne til at komme igen efter nederlag 69

70 Lars Goldschmidt Flere unge til EUD 19. Maj 15 Mange interessenter med mange påvirkningsveje Forældrene Erhvervsskolerne Grundskolen Erhvervsgymnasierne De almene gymnasier Erhvervslivet Forvaltningerne UU-erne De unge Lærlingene Alle kan og skal gøre mere, hvis der skal flere unge til EUD 70

71 Lars Goldschmidt Flere unge til EUD 19. Maj 15 Vejledning Vejledning virker i et begrænset omfang og betyder langt mest for de svageste Møde med vidende begejstrede mennesker er ofte afgørende Konfronterende vejledning nødvendig Mor og venner betyder meget De stærke kan selv finde viden og vælge Der er mange gode valg ikke et rigtigt valg 71

72 Lars Goldschmidt Flere unge til EUD 19. Maj 15 Valgforberedelse Møde med det begejstrede menneske Reelt møde med de mulige valg Arbejdsformer der understøtter uddannelsesparathed 72

73 Lars Goldschmidt Flere unge til EUD 19. Maj 15 Handlinger Adgang til effektive omvalg Campus miljøer mellem EUD og STX Erhvervsfaglige kompetencer til STX studenter Møde med kompetente og engagerede håndværkere i grundskole og dagtilbud. Virksomhederne aktive deltagere i åben skole Sikre mangfoldighed blandt skolernes professionelle Øget håndværksfaglig ambition i grundskolen og fjern makværk Skrid ind overfor internetfravær Fokus på kvalitet i al opgaveløsning Normativ vejledning som en vej til erfaringsbaserede valg Grib ind overfor STX automatpiloten i alle miljøer 73

74 Tak for i dag Vi ses næste år d. 3. maj