Teknik- og servicesektoren. Fremtidens arbejdspladser for teknisk servicepersonale

Transkript

1 Teknik- og servicesektoren F O A F A G O G A R B E J D E Fremtidens arbejdspladser for teknisk servicepersonale

2 2 FOA fag og arbejde

3 Fremtidens arbejdspladser for teknisk servicepersonale Kommunalreformen får mange konsekvenser for det tekniske servicepersonale. Det eneste, der er sikkert er, at der vil ske forandringer. Nye og større kommuner med forskellige traditioner vil organisere opgaverne anderledes. Kommunerne vil fortsat være presset økonomisk blandt andet på grund af skattestoppet. Som tillidsrepræsentanter, sektorbestyrelsesmedlemmer og engagerede medlemmer på arbejdspladserne skal vi derfor overveje, hvordan vi kan være med til at forme vores nye arbejdspladser. Hvad skal vi arbejde hen imod? Hvad skal vi for enhver pris undgå? Hvad skal vi gøre for overhovedet at få indflydelse? Pjecen giver ikke svar på alle spørgsmål. Den er heller ikke et forsøg på at lave en facitliste. Den centrale sektorbestyrelse og de fem faglige udvalg ønsker med pjecen at klæde de tillidsvalgte på til at påvirke udviklingen, så ikke kun politikere og embedsmænd bestemmer fremtiden. Ved at opridse forskellige scenarier forsøger vi at give nogle bud på, hvordan fremtiden kan komme til at se ud. Arbejdet er næsten det halve liv, så vi kan lige så godt forsøge at gøre arbejdspladsen til et rart sted at være. Du er velkommen til at maile til sektoren med kommentarer og bemærkninger til pjecen på God læselyst. FOA fag og arbejde 3

4 1. Servicecenter Et af scenarierne er den model, som nogle kommuner allerede bruger i dag. De har oprettet et eller flere korps, der enten dækker bestemte typer institutioner eller et geografisk område og det kan godt give en rationaliseringsgevinst. Men det er også en oplagt model til det, vi kender som kontraktstyring. Korpset får en sum penge for at løse nogle kontraktmæssigt fastsatte opgaver. Kontraktstyring kan være en fordel, da det klart og tydeligt bør fremgå af kontrakten, hvad der skal laves. Det betyder samtidigt, at vi lettere får et overblik over personalebehovet. Men kontraktstyring kan også være første skridt til at udlicitere opgaven. Når den først er beskrevet præcist, er det nemt at lave udbudsmateriale og let for en lokal håndværker eller et stort firma med ambitioner om at blive større at byde på opgaven. Med servicecentre vil den typiske arbejdsplads fuldstændig ændre karakter. Hvor medarbejderne i dag typisk er tilknyttet én institution og har daglig kontakt med andre personalegrupper, brugere og pårørende, vil den personlige kontakt i større omfang blive med kollegerne på centret. Der vil være færre ledere, men til gengæld vil lederen have større kompetence. Meget ekspertise og relevant viden om den enkelte institution vil gå tabt, og det bliver sandsynligvis vanskeligere at rekruttere samme kvalificerede arbejdskraft som i dag. Omvendt vil der kunne laves meget attraktive lærepladser, og flere vil kunne gennemføre uddannelsen som ejendomsservicetekniker. I et servicecenter vil der være behov for rimeligt ensartede kvalifikationer blandt de ansatte, da modellen jo lægger op til stor fleksibilitet. Dermed kan det måske blive vanskeligere at placere ekstraordinært ansatte i samme omfang som i dag. Hvis kommunen overvejer en centermodel, bør vi kræve, at det bliver en kombination af det, vi kender i dag og de tanker, der er beskrevet ovenfor. Det vil sige, at der som minimum går en fast medarbejder på de større institutioner, og at korpset så deltager i løsningen af større opgaver, afløserfunktion m.v. Det kan medføre mulighed for uddannelse og efteruddannelse, og at aftaler for tillidsrepræsentanterne levner tid til at besøge medlemmerne. 4 FOA fag og arbejde

5 2. Som i dag I nogle kommuner vil der måske ikke ske de store ændringer i første omgang. Men erfaringerne viser, at kommunerne hurtigt lurer hinanden fiduserne af. Fordelen ved den nuværende organisering er: stor sammenhæng mellem den enkelte institutions behov og de kvalifikationer, vi skal besidde medarbejderne opnår et stort personkendskab der er en social dimension i arbejdet via kontakt til unge/gamle/brugere man bliver specialist og får et indgående kendskab til alle interessenter, anlæg, bygninger m.v. til gengæld er den ansatte sårbar over for perioder med stort arbejdspres, og det kan være svært for den enkelte at sige nej, da man er loyal overfor sin arbejdsplads. Arbejdets indhold kan hurtigt blive rutinepræget, og mulighederne for nye opgaver er begrænset af den enkeltes kvalifikationer og antallet af personaler. FOA fag og arbejde 5

6 3. Kombination Hvis en kombinationsmodel aftales, er en række faktorer allerede beskrevet ovenfor. Ved en kombination af fast tilknyttet personale på den enkelte institution og et korps af afløsere og specialister vil mange opgaver kunne løses bedre og mere effektivt. Med den rigtige organisering og sammensætning af kompetencer bør der kunne opnås fordele for alle parter. Kommunen/forvaltningen ville kunne løse større opgaver end i dag, der vil altid være afløsere ved fravær og større variation i arbejdet. Der vil dog være en risiko for at modellen vil medføre et A- og et B-hold. Derfor er det vigtigt, at fremme et godt kollegialt forhold til alles bedste. Løbende uddannelse og muligheder for jobrotation vil blive bedre. Kombinationsstillinger Kombinationsstillinger er et ansættelsesforhold, hvor det på forhånd er aftalt, hvor meget teknisk servicearbejde der skal udføres og hvor meget andet arbejde. Det andet arbejde kan typisk være rengøring, men det kan også være kontorfunktioner, arbejde som pædagogmedhjælper eller lignende. Hidtil har vi afvist at indgå aftaler om kombinationsstillinger især af frygt for, at for stor en del af jobindholdet bliver som rengøringsassistent. Både løn- og statusmæssigt vil det dermed blive vanskeligere at rekruttere og fastholde medarbejdere. Det må bero på en konkret lokal vurdering, om der i større omfang skal kunne indgås aftaler om kombinationsstillinger, og hvilke andre opgaver man vil acceptere at løse. Arbejdsgiverne presser på for, at vi skal deltage mere i rengøring, end vi gør i dag. Hvis alternativet er, at rengøringsassistenter overtager vore arbejdsopgaver, må fordele og ulemper jo vurderes i det konkrete tilfælde. I vores overenskomst står, at»rengøringsarbejde i mindre omfang kan indgå«( 1, stk. 2, bemærkning). Allerede i dag er der stor forskel på, hvor meget af den enkeltes arbejdstid der anvendes til rengøringsfunktioner. I mindre kommuner og på mindre institutioner kan en relativ stor del af arbejdstiden gå til rengøring, og for vore badeassistenter er rengøringsopgaver en naturlig del af dagligdagen. Fordelen ved kombinationsstillinger frem for f.eks. to deltidsansættelser er, at man for hele ansættelsesforholdet får løn efter den overenskomst, som dækker hovedparten af arbejdet. Det er naturligvis kun en fordel, hvis det er den overenskomst med den højeste grundløn, der fylder mest. 6 FOA fag og arbejde

7 4. Er der barrierer? Vanetænkning og kulturbarrierer må ikke betyde, at vi mister de mest attraktive jobs og det mest interessante jobindhold. Der er røre omkring alle de jobfunktioner, som tekniske servicemedarbejdere og -ledere løser. Det er ikke blot i forhold til organiseringen af arbejdet, men også i forhold til hvem der skal løse opgaverne. Vi har allerede oplevet, at bibliotekarer overtager kørslen af bogbusser, at HK ere, skoleledere, halinspektører, rengøringsassistenter og serviceassistenter gerne overtager nogle af de funktioner, vi normalt løser. Enkelte kommuner har ansat en ny type ledere på skoleområdet, der bl.a. har overtaget ledelsen af det tekniske område og rengøringen, er ansvarlig for byggeprojekter, budgetter m.v. Arbejdsgiverne så helst én overenskomst, der dækkede alle jobfunktioner. Fra håndværkeroverenskomsten over specialarbejdere og tekniske servicemedarbejdere til rengøring. Det ville sikre en superfleksibel medarbejder, men ikke nødvendigvis et super job. Det afgørende er, at vi kæmper for gode jobs med et fornuftigt, interessant og varieret indhold til en rimelig betaling og med gode udviklingsmuligheder. Det fordrer, at vi ikke lægger hindringer i vejen for udvikling af bedre jobs, og at vi ikke stiller os på bagbenene, når der kræves efter- og videreuddannelse. Det må kort sagt ikke være en bestemt ansat, med de kompetencer vedkommende besidder, der er afgørende for, om flere og mere ansvarsfulde opgaver kan indgå i jobbet. FOA fag og arbejde 7

8 5. Jobudvidelse Jobudvidelse handler ikke om at skrabe flere opgaver til sig uden ekstra ressourcer og mere personale. Der er allerede alt for mange, der løber alt for stærkt og er alt for ansvarsfulde. Emnet jobudvidelse hænger nøje sammen med foregående afsnit. Vi skal finde en balance imellem det pres, der er fra andre personalegrupper på at overtage nogle af vore funktioner og vore ønske om at bevare et attraktivt jobindhold og arbejdsgivernes krav om mere fleksibilitet. Hvis vi ikke selv kommer med forslag til en bedre måde at organisere arbejdet på, kan vi være sikre på, at andre gør det. F.eks. ISS, den lokale håndværksmester, Post Danmark og repræsentanter fra andre fagforbund. Hvorfor er det normalt en lærer, der er ansvarlig for it-udstyr, softwareopdateringer og netværksadministration på skolen? Hvem har kontakten til håndværkere og ansvaret for budgetterne? Hvem leder rengøringspersonalet og tilser hygiejnestandarden? Er der helt styr på varme-, vand- og elforbrug? Kunne affaldet håndteres på en mindre miljøbelastende måde? Hvem har tilsyn med kommunens institutioner efter lukketid, og hvad koster det? Hvem kører kommunens børn til udflytterbørnehaven og til kolonien og de ældre på udflugter? Grænsen for, hvad der naturligt hører ind under jobbene eller kunne gøre det, er svær at beskrive og bør afhænge af den konkrete arbejdsplads og arbejdets organisering. Samtidig skal vi jo heller ikke bare skrabe andres opgaver til os uden skelen til de øvrige kolleger på arbejdspladsen. 8 FOA fag og arbejde

9 6. Kampen mod udlicitering Regeringen vil udlicitere langt flere opgaver end hidtil. Den har med fynd og klem forsøgt at fremme mere privat og mindre offentligt. Indtil videre kun med begrænset held og hovedsagligt inden for ældreplejen omkring Fritvalgs-ordninger. Men den har ikke givet op og lægger heller ikke skjul på, at kommunalreformen og større kommuner for dem bl.a. handler om at få flere opgaver ud til private. Kommunaldirektørerne forventer, at de tekniske opgaver i langt højere grad end hidtil vil blive udliciteret. Her skal vi kende vores besøgelsestid. Hvis I hører om overvejelser i den retning i forvaltningen eller på rådhuset, vil vi gerne høre om det i den centrale sektor. Udlicitering på vores område vil være katastrofal. Både for medlemmerne og for kvaliteten af arbejdet. Den ekspertise, vi har omkring de enkelte institutioner, bygninger og installationer, vil sandsynligvis forsvinde. De meget kvalificerede medarbejdere, der kendetegner området, og som kommunerne i dag kan rekruttere, vil forsvinde. Begge forhold vil betyde ringere service overfor brugere og borgere, betyde at den sociale kontakt forsvinder, dårligere styring af miljøpåvirkende forhold og dyrere drift. Måske ikke på helt kort sigt vi kender mange eksempler på virksomheder, der dumper priserne for at komme ind på et marked men med garanti på længere sigt. Det sociale ansvar, kommunerne påtager sig ved at oprette fleksjobs og jobs med løntilskud på vore arbejdspladser, vil forsvinde ved en udlicitering. Det bedste værn mod udlicitering er at dokumentere, at den måde arbejdet er organiseret på i dag, er den økonomisk mest fordelagtige og så at have de politiske argumenter i orden. FOA fag og arbejde 9

10 7. Fra tusindkunstner til faglært Sidste år lavede sektoren et debatoplæg med titlen Fra tusindkunstner til faglært. Det var en opfordring til at fokusere mere på uddannelse, og at vi bør arbejde på at gøre arbejdet til et faglært område. Det bør indgå i alle sammenhænge, når organiseringen af dette område drøftes i MED og SU og også inddrages på mere uformel plan. Voksenuddannelsesforløb og praktikpladser bør tænkes ind i alle kommuner. Det bør være en målsætning, at alle der ønsker det, gennemgår det obligatoriske kompetenceafklaringsforløb på op til 14 dage for at finde ud af, på hvor kort tid man kan opnå sit svendebrev. I vores overenskomst står der bl.a.:»den løbende kompetenceudvikling består af faglig efter- og videreuddannelse (f.eks. kompetencegivende uddannelser som er arbejdsmæssigt relevant, herunder uddannelsen som ejendomsservicetekniker og vagtuddannelsen) Der skal udarbejdes en udviklingsplan for den enkelte medarbejder. Udviklingsplanen udarbejdes i dialog mellem medarbejderen og ledelsen. Udviklingsplanen indeholder målsætninger for medarbejderens udvikling på kortere og længere sigt Der følges op på udviklingsplanen årligt «Hermed bør det være oplagt, at der laves langt flere uddannelsesaftaler end hidtil. På kan du finde»rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse«og»aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg«. 10 FOA fag og arbejde

11 FOA fag og arbejde 11

12 Fremtidens arbejdspladser for teknisk servicepersonale Kommunalreformen får konsekvenser for de ansatte indenfor teknisk servicemedarbejder og -leder-overenskomsten og på langt sigt kommer vi helt sikkert til at se forandringer i arbejdets organisering. Det er vigtigt, at vi som faglig organisation og aktive tillidsvalgte er med til at præge udviklingen af vores kommende arbejdspladser. Pjecen giver ikke nogle entydige svar på fremtidens udfordringer, men gennem præsentation af forskellige udviklingsveje, lægger den op til en debat om hvilken vej, vi ønsker vores arbejdspladser skal udvikle sig. God læselyst! Redaktion: Teknik- og servicesektoren Grafik: GraFOA Maja Honoré Tryk: FOAs trykkeri Oplag: eksemplarer Redaktionen er afsluttet juni 2006 Staunings Plads København V Tlf.: