Klimakommune rapport 2015
|
|
- Malene Nørgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klimakommune rapport 2015
2 Indhold Klimakommunerapport Kommunale bygninger Transport Gadebelysning Samlet resultat for Handlingsplan 2015 og frem
3 Klimakommunerapport 2015 Aalborg Kommune underskrev i juni 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN). Med aftalen har Aalborg Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere -udledningen fra kommunens aktiviteter med 2 % fra år til år frem til I 2015 er kommunens -udledning beregnet for kommunens bygninger, den kommunale kørsel og for gadebelysningen. Driften af kommunens bygninger giver anledning til det største energiforbrug og -udledning med 60 %, kørsel i kommunens biler og embedskørsel i egne biler tegner sig for 22 % og energiforbrug til gadebelysningen udgør 18 % af den samlede -udledning. Fordelingen af -udledningen fremgår af figur 1. Samlet set udgør kommunens -udledning (som virksomhed) omkring , hvilket svarer til 2,5 % af kommunens samlede -udledning inkl. private husholdninger, industri, landbrug mv. Figur 1 Fordeling af -udledningen % Klimakommunerapporten er baseret på et stort datagrundlag, der fremgår af separate bilag, som ikke er en del af denne rapport, men som kan rekvireres ved henvendelse til kommunen. 22 % 60 % Bygninger Transport Gadebelysning Klimakommunerapporten viser for 2015 en reduktion i -udledningen fra kommunens aktiviteter på 5,2 % i forhold til
4 Kommunale bygninger -udledningen fra energiforbruget i de kommunale bygninger, er beregnet ud fra det energiforbrug, der løbende registreres i Aalborg Kommunes energistyringssystem Energy-Key. Aalborg Kommune råder over 250 bygninger og et opvarmet bygningsareal på ca. 0,8 mio. m 2. Fra omkring 83 % af bygningsmassen indberettes forbrug i Energy-Key og det er kun -udledningen fra energiforbruget i den del af bygningsmassen, der er medtaget i denne rapport. De manglende 17 % skyldes manglende indberetninger af energiforbrug, særligt fra mindre bygninger, som f.eks. børnehaver, hvor indberetning af energiforbrug skal aflæses manuelt. De fleste energimålere på skoler, administrationsbygninger mv. er fjernaflæste dvs. at energiforbruget her indberettes automatisk, men i enkelte tilfælde er der sket fejl, der har gjort at energiforbruget ikke er blevet indberettet i Energy-Key og derfor ikke medregnet i denne rapport. Selvom det vurderes, at de 83 % af bygningsmassen repræsenterer mere end 95 % af den samlede bygningsrelaterede -udledningen, arbejdes der løbende på at få alle kommunale bygninger med i Energy-Key. Det sker ved øget brug af fjernaflæste målere og ved at få indført energiledelse i kommunens institutioner. Figur 2 Kommunale bygningers areal 7 % 12 % 10 % 9 % 62 % Børnehaver, daginsitutioner m.m. Skoler Administrationsbygninger m.m. Kulturinstitutioner Ældre- og handicapinstitutioner Det er Aalborg Kommunes 58 skoler, der står for næsten halvdelen af den samlede -udledning fra kommunens bygniner. Skolerne udgør også over halvdelen af den samlede bygningsmasse, som det fremgår af figur 2. Skolerne står dog for den mindste relative -udledning pr. m 2, som det fremgår af tabel 1. 4
5 Tabel 1 Relativ -udledning pr. m 2 Område Areal (m 2 )* -udledning (kg /m 2 ) Skoler Børnehaver, daginstitutioner m.m Ældre- og handicapinstitutioner Kulturinstitutioner Administrationsbygninger m.m I alt * Kun bygninger hvor der er registreret energiforbrug i 2014 og Emissionsfaktor En emissionsfaktor er den faktor, der skal bruges ved omregning fra energiforbrug (kwh) til -udledning (kg ) og er afhængig af brændselstype og graden af vedvarende energi i energisystemet. Beregningsforudsætninger for kommunale bygninger Af det samlede fjernvarmeforbrug i Aalborg Kommune udgør forbruget i det centrale fjernvarmeområde 89 %, mens varmeforbruget i de decentrale områder udgør 11 %. I det centrale fjernvarmeområde udgør overskudsvarme fra industrien (Aalborg Portland) og varme fra affaldsbaseret kraftvarme (Reno-Nord) ca. 40 %, mens den resterende varme bliver leveret fra Nordjyllandsværket, et af verdens mest energieffektive kulkraftværker, der i de kommende år gradvist omstilles til vedvarende energikilder. I det centrale kraftvarmeområde er emissionsfaktoren 0,085 kg / kwh (2015). Aalborg Kommune har et antal decentrale kraftvarmeværker, der ikke er tilsluttet det øvrige net. For disse værker er emissionsfaktoren 0,296 kg / kwh(2015). Derudover er 5 værker -neutrale, idet de anvender biobrændsler (Hals, Ulsted, Vårst/Fjellerad, Ellidshøj/Ferslev og Sønderholm varmeværk). Hertil kommer en række mindre private varmeværker, hvor emmissionsfaktoren varierer afhængig af brændselstype. Ved beregning af -udledningen som følge af elforbrug, er seneste standardværdi på 0,202 kg /kwh(2015). På grund af mere vedvarende energi, er det lavere end emisionsfaktoren på 0,460 kg /kwh, der bruges i beregningerne (jf. DN s vejledning). Det svarer til basisåret (2009) og bruges i beregningerne, for at gøre resultatet af energispareindsatsen, sammenlignelig fra år til år og uafhængig af den øgede andel af vedvarende energi i elsystemet. Tilsvarende er varmeforbruget graddagekorrideret, for at kunne sammenligne varmeforbruget fra år til år, så forskellen på varme og kolde år elimineres. I 2015 har der været gennemført en lang række energibesparende projekter i kommunens skoler og institutioner. Eksempler på projekter fremgår af tabel 2. Graddagekorrigeret varmeforbrug Ved at graddagekorrigere varmeforbruget, gøres forbruget teoretisk uafhængigt af hvor kold året har været, så man kan sammenligne forbruget fra år til år. 5
6 Tabel 2 Projekteksempler Projekt Investeringer mio. kr. Tilbagebetalingstid år -reduktion pr. år Gigantium 0, ,5 Skovdalen 0, Ulsted Skole 0, Skipper Klement Plejehjem 1, Aalborg Kongres & Kultur Center 0, Af tabel 2 fremgår nogle eksempler på gennemførte projekter i 2014 og den foretagne investering, simple tilbagebetalingstid (uden rentetilskrivning og med fastlåst energipris) og -reduktionen. I projekterne er der gennemført følgende energiprojekter: Gigantium: Udskiftning af 26 stk. 40 infoskærme, fra plasma til LED. Skovdalen atletikstadion: Udskiftning af ventilation i omklædningsrum, til nyt med spare ventilatorer og varmegenvinding. Ulsted skole: Udskiftning af radiatorventiler til termostatventiler med forindstilling, Efterisolering af lofter, udskiftning af cirkulationspumper til spare pumper og rørisolering. Skipper Klement plejehjem: Udskiftning af belysning i gange, fælles arealer, kontorer og boliger til LED. Aalborg Kongres & Kultur Center: Lufttæppe ved Elefantporten hvor der sker tilkørsel af messeog sceneudstyr, porten står ofte åben i længere perioder. Udskiftning af ventilatorer i Europahallen til spare ventilatorer, samtidigt ændres regulering således ventilatorerne behovsstyres via CTS. 6
7 -udledningen fra energiforbruget i de kommunale bygninger i 2015 og -udledningen i forhold til 2014, fremgår af tabel 3 og udviklingen pr. område er illustreret grafisk i figur 4. Tabel 3 Kommunale bygninger -udledning pr. område i 2014 og 2015 Område Udvikling ift Udvikling ift % Børnehaver m.m ,3 Skoler ,3 Administrationsbygninger m.m ,9 Ældre- og handicapinstitutioner ,9 Kulturinstitutioner m.m ,3 I alt * ,4 (- reduktion/ + stigning) *Værdien adskiller sig fra Klimakommunerapport 2014 ( ), fordi der i 2014 er færre bygninger med indberetningsfejl i Energy Key, og derfor færre taget ud af regnskabet i Derfor er der sket en bygningsmæssig justering for 2015, for at kunne sammenligne de to års udledninger. Af figur 4 fremgår det, at det i 2015 er skoler, administrationsbygninger og ældre-handicap institutioner, der har medvirket til den største reduktion i -udledningen. Figur 4 Udvikling i -udledning i forhold til Børnehaver, daginisitutioner m.m. Skoler Administrationsbygninger m.m. Kulturinstitutioner Ældre- og handicapinstitutioner % reduktion 7
8 Transport En kommune har mange borgerrelaterede serviceydelser, som kræver kørsel i personbiler og busser og mange driftsopgaver som kræver kørsel i vare- og lastbiler. Aalborg Kommune råder over ca. 800 køretøjer til persontransport og arbejdskørsel. Det største enkeltområde er hjemmeplejen, der råder over ca. 100 mindre biler. Ellers er den kommunale bilflåde meget blandet og består af små og store biler. Energiforbruget og CO2-udledningen fra transporten er opgjort på baggrund af, hvor meget brændstof kommune har købt fra dens leverandører af benzin og diesel. Der er tale om en samlet opgørelse, der derfor ikke er opdelt på de enkelte forvaltninger eller institutioner i Aalborg. Ud over kørsel i kommunens egne biler, er der mange opgaver, der løses ved kørsel i egne biler. Det gælder bl.a. ved miljøtilsyn, byggesager, div. møder mv. Data for den kommunale kørsel fremgår af tabel 4. CO2-udledningen ved kørsel i kommunens biler er beregnet ved hjælp af de anbefalede generelle emissionsfaktorer for brændstof (2,4 kg CO2 pr. l benzin og 2,6 kg CO2 pr. l diesel) og ved kørsel i egen bil, baseret på det antal kørte kilometer, der er blevet indberettet i forbindelse med udbetaling af befordringsgodtgørelse. Der blev i 2014 udbetalt kørselsgodtgørelse svarende til ca. 22 mio kr. Som det fremgår af tabel 4 er CO2-udledningen fra kommunens kørsel reduceret med 1,2 %, som primært skyldes mindre kørsel i kommunens biler. Tabel 4 Kommunal transport CO2-udledning pr. område i 2013 og 2014 Område 2014 ton CO2 Kørsel i kommunens biler Kørsel i ansattes egne biler I alt (- reduktion/ + stigning) ton CO Udvikling ift ton CO2 Udvikling ift % 20-0, , ,2
9 Gadebelysning Aalborg Kommune råder i dag over ca stk. gadebelysningsarmaturer, og det samlede energiforbrug var før den begyndende udfasning af kviksølvarmaturer på ca. 15 mio. kwh. Det energiforbrug, der er medtaget i denne rapport, dækker de stk. gadebelysningsarmaturer, og det samlede energiforbrug er pr opgjort til 11,5 mio. kwh. I 2015 har Aalborg Kommune lavet renoveringer og moderniseringer af stk. armaturer. Dette har medført en besparelse i energiforbruget på 0,6 mio kwh årligt. Kviksølvarmaturer, der endnu ikke er udfaset, er pr opgjort til stk. Udfasningen af kviksølvarmaturer fortsætter jf. belysningsplanen, og denne forventes afsluttet ved udgangen sommeren Energiforbruget til gadelys afhænger af brændetiden, som i gennemsnit udgør ca timer om året, men som kan varierer flere hundrede timer afhængigt af vejr og snedække, fordi gadelyset er styret af dagslysmængden. Tallene er derfor blevet korrigeret herfor. Tabel 5 Gadebelysning -udledning pr. område i 2012 og 2013 Område Udvikling ift Udvikling ift % Gadebelysning ,7 % I alt ,7 % (- reduktion / + stigning) Ved udskiftning af kviksølvslamper med LED lamper opnås energibesparelser på op til 60 %. 9
10 Samlet resultat for 2015 Tabel 6 Samlet resultat -udledning pr. område i 2014 og 2015 Område Udvikling ift Udvikling ift % Kommunale bygninger ,4 Transport ,2 Gadebelysning ,7 I alt ,2 (- reduktion / + stigning) Konklusion Som det fremgår af tabel 6 er kommunens samlede -udledning fra energiforbruget i kommunens bygninger, kommunens transport og gadelyset reduceret med 5,2 % i 2015 i forhold til Det væsentligste fald ses i gadebelysningen og i driften af de kommunale bygninger. Resultatet for 2015 neutraliserer på den måde stigningen fra 2013 til 2014 på 2,1 %, og ser man på gennemsnittet af de opnåede -reduktionerne i perioden fra 2009 til 2015, overholdes kravet om 2 % reduktion fra år til år med god margin. Dette fremgår af figur 5. Figur 5 Udvikling i -udledning i perioden % reduktion 2015 Mål om 2 % reduktion 2009: -2,02 % 2010: -5,3 % 2011: -2,6 % 2012: -2,2 % 2013: -4,1 % 2014: 2,1 % 2015: -5,2 % 10
11 Handlingsplan 2016 og frem Kommunens Klimastrategi og Bæredygtighedsstrategi udstikker en række initiativer, der skal sættes i gang de kommende år for at nå de langsigtede mål om at være uafhængig af fossile brændsler i Det samlede energiforbrug i kommunen (som virksomhed), skal senest i 2050 reduceres med 45 %, og frem til 2020 skal energiforbruget minimeres med minimum 2 % om året. Der er fokus på Grøn IT og energieffektivitet ved indkøb af IT-udstyr og drift af server rum, der stilles krav om lavenergikrav (LE 2020) når kommunen bygger nyt og renoverer, planlægning af energirenovering af alle kommunale bygninger inden 2030 er i gang. Der gennemføres løbende energiprojekter i kommunens bygninger. Indsatsen for at indføre energiledelse i alle kommunens bygninger fortsætter med børnehaver og vuggestuer, samt Ældre- Handicap institutioner. På transportområdet lægger strategierne blandt andet op til, at der skal indkøbes køretøjer med lavt energiforbrug og at brug af køretøjer med alternative drivmidler skal fremmes. Kommunens forvaltninger har anskaffet sig el- og brintbiler og der arbejdes løbende på udrulning af infrastruktur for opladning af el-biler bl.a. i regi af det Nordjyske partnerskab for e-mobilitet. Embedskørsel i egen bil skal begrænses i det omfang kommunen kan tilbyde køretøjer med lavere -udledning, og muligheden for at bruge cykler og el-cykler arbejdsmæssigt, skal forbedres. Derudover skal kommunale flyrejser begrænses, blandt andet ved at undersøge de tekniske og økonomiske aspekter ved anvendelse af videokonferencer nærmere. Konkrete initiativer, der gennemføres i 2016 ESCO samarbejde på 2 af kommunens skoler fortsætter (Ferslev og Vester Hassing skole). Energiforbrug bliver en del af kommunens ledelsessystem, for synliggørelse og for at skabe øget incitament til energibesparelser. Energiledelse i kommunens skoler udvides til børn- og unge institutioner samt ældre- handicap institutioner. Der arbejdes løbende på at effektivisere kommunens energistyringssystem (Energy-Key), herunder på udvikling af visualisering af energiforbrug til energiledelse og undervisningsformål. Fortsat udskiftning af kviksølvlyskilder i gadebelysningen til mere energieffektive lyskilder, herunder LED. Der er fokus på grøn indkøbspolitik med øget fokus på valg af de bedste produkter baseret på beregninger af totalomkostninger (TCO), hvor energiforbruget ofte spiller en stor rolle. Det underøges om der skal indføres flådestyring af kommunens bilflåde, hvorved brændstofforbruget kan reduceres. Der etableres el-ladestandere og indkøbes elbiler til den kommunale flåde. Der gennemføres energiprojekter i 2 landsbyer med fokus på energibespareler og fælles VE-løsninger. Projektet evalueres i 2016 med henblik på udrulning til øvrige områder udenfor kollektiv varmeforsyning. Der arbejdes på fælles indkøb af El til kommunens bygninger med fokus på grøn og billig el Energiscreening af større byggesager tilbydes private bygherrer i forbindelse med byggesagsbehandlingen. I september gennemføres Bæredygtighedsfestival 2016, for byens borgere med fokus på energibesparelser mv. Tilbud om virksomhedsbesøg og undervisningsmateriale vedr. klima og energi, til kommunens skoler udvikles løbende. Bæredygtighedsmanualen, der fastlægger energikrav og andre bæredygtighedskrav for det kommunale byggeri (renovering, til- og ombygning og nybyggeri) i Aalborg Kommune, er taget i anvendelse. Byggeriet af børnehaven i Karolinelund, opført efter bæredygtighedsstandarden DGNB (platin), påbegyndes. Handlingsplan (Sustainable Energi Action Plan) for EU s Borgmesterpagt, er indsendt som dokumentation for at fastsatte klimamål (40 % -reduktion i 2020 ift. 1990). EU Intereg-projekt om Samskabende Grøn Omstilling er igang i samarbejde med danske og svenske parter om energibesparelser og vedvarende energi. 11
12 Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Tlf mijoe.energi@aalborg.dk 2015
Klimakommune rapport g 2017
Klimakommune rapport 2016 0g 2017 Indhold Klimakommunerapport 2016 og 2017.............. Kommunale bygninger........................ Transport................................ Gadebelysning.............................
Læs mereKlimakommune rapport 2014
Klimakommune rapport 2014 Indhold Klimakommunerapport 2014.................... Kommunale bygninger........................ Transport................................ Gadebelysning.............................
Læs mereKlimakommune rapport 2013
Klimakommune rapport 2013 Indhold Klimakommunerapport 2013.................... Kommunale bygninger........................ Transport................................ Gadebelysning.............................
Læs mereKlimakommunerapport 2011
Klimakommunerapport Aalborg Kommune underskrev i juni 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN). Med aftalen har Aalborg Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereKlimakommunerapport. Ældre Handicap forvaltningen tester el-biler til brug i hjemmeplejen.
Klimakommunerapport Ældre Handicap forvaltningen tester el-biler til brug i hjemmeplejen. Aalborg Kommune underskrev i juni 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN). Med aftalen
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereKlimakommunerapporten 2016
Klimakommunerapporten 2016 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereregnskab for Aalborg Kommune 2010
Klimakommunerapport 2010 CO₂ regnskab for Aalborg Kommune 2010 Aalborg Kommune underskrev i juni 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Aalborg Kommune som virksomhed
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereKlimakommunerapporten 2015
Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereKlimakommunerapporten 2014
Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereCO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013
CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret
Læs mereGrønt Regnskab for Slagelse Kommune
Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2017 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2017... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2016... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereCO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017
CO 2 -regnskab 2016 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2016 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017 PLANENERGI NORDJYLLAND Jyllandsgade 1
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereCO 2 regnskab
CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål
Læs mereCO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune
CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereDet er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereCO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune
CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune 2007 2009 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er en CO 2 reduktion på
Læs mereROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING
ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2010 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er en revideret udgave af den allerede fremsendte CO2 opgørelse for 2010. Det skyldes at Frederikssund Kommune ikke har
Læs mereKlimakommune Allerød 2012
Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereKlima kommune indberetning 2010
Klima kommune indberetning 2010 Hermed fremsendes status rapport for forbrugsåret 2010 Målsætning er, en reduktion af CO² udledningen på 3 % pr. år, Frederikshavn Kommune som virksomhed. Der tages udgangspunkt
Læs mereKlimakommune statusrapport for 2018
Klimakommune statusrapport for 2018 Mariagerfjord kommunes opgørelse af CO2-udledning fra 20122017 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen. Titel Klimakommune statusrapport 2018 - Mariagerfjord
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010
CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2
Læs mereKlimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2015
Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 20102015 Dragør Havn Indholdsfortegnelse 1 Klimahandlingsplan 20102015 24 Indledning 2 Aktiviteter 2010 2012 2 Målsætning for reduktion 2 Fokus på vedvarende energi
Læs mereCO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009
CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009 Indhold 1 Indledning 3 2 Samlet CO2-regnskab 2009 4 3 Kortlægning af CO2-udledningen og beregningsforudsætninger 7 4 Oversigt over CO2-reducerende
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur
CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereCO2-regnskab 2016 For virksomheden Odder Kommune
CO2-regnskab 2016 For virksomheden Odder Kommune Sagid: 2017-4026 Dokid: 2017-25173 Ver.: 1.0 Udgivet: juni, 2016 Udarbejdet af: Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 www.odder.dk
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2011. 1 Indhold Forside... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling... 4 Beregninger... 5 Resultater...
Læs mereIndhold. CO 2 -opgørelse 2011 for Roskilde Kommune som virksomhed
Indhold Indledning... 3 Resultat af CO 2-opgørelse 2011... 4 Datagrundlag og opgørelsesmetode... 7 Afgrænsning og datagrundlag... 7 Emissionsfaktorer... 8 Graddage... 8 Specifikation af CO 2-udledningen
Læs mereCO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed
CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.
Læs mereCO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015
CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereGrønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereCO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune
CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2012 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2012. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereGrønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7
Læs mereKlimakommune statusrapport for
Klimakommune statusrapport for 2016-2017 Mariagerfjord kommunes opgørelse af -udledning fra 2012-2016 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen. Titel Klimakommune statusrapport 2016-17 - Mariagerfjord
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereCO2-regnskab 2017 For virksomheden Odder Kommune
CO2-regnskab 2017 For virksomheden Odder Kommune Sagid: 2018-1723 Dokid: 2018-13315 Ver.: 1.0 Udgivet: juni, 2018 Udarbejdet af: Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 www.odder.dk
Læs mereCO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01
Læs mereCO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2013 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO 2 -udledning i 2013 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2013 viser
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereCO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser
Læs mereCO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune
CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet
Læs mereTeknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune
Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereMiljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018
Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018 1 INDHOLD Baggrund 3 Data, Behandling og Beregninger 4 Elforbrug Data 4 Transport Data 4 Fjernvarme Data 4 Behandling 5 Beregninger 6 Resultater 7 Resultater elforbrug
Læs mereGrønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereKørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017
CO2-regnskab 2017 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017 27-03-2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 CO 2-udledning pr. borger for 2017... 6 CO 2-udledning
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2016 Forord Indhold Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereKlimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem
Læs mere