Indhold 1. INDLEDNING VISIONER OG MÅL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2012

2 Indhold 1. INDLEDNING VISIONER OG MÅL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I IKAST-BRANDE BYRÅDS VISION FOR ARBEJDSMARKEDSOMRÅDET BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I IKAST-BRANDE KOMMUNE FALDENDE BESKÆFTIGELSE STIGENDE LANGTIDSLEDIGHED FALD I ARBEJDSSTYRKEN STIGENDE KVALIFIKATIONSKRAV ARBEJDSKRAFTRESERVEN PERMANENT OFFENTLIG FORSØRGELSE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ARBEJDSKRAFTRESERVEN PERMANENT OFFENTLIG FORSØRGELSE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE SYGEDAGPENGEINDSATSEN VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS FOR LANGTIDSLEDIGE VIRKSOMHEDSINDSATSEN DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅDS PLAN FOR SÆRLIGE VIRKSOMHEDSRETTEDE INITIATIVER BUDGET FOR DEN AKTIVE BESKÆFTIGELSESINDSATS I BILAG 2. FAKTA OM ARBEJDSMARKEDET I IKAST-BRANDE KOMMUNE BILAG 3. JOBCENTRETS MÅLGRUPPER Side 2

3 1. Indledning Kommunen skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan jobcentret vil løse de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år, og planen sætter dermed retning for, hvor arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Kommune skal bevæge sig hen i løbet af 2012 og de følgende år. Beskæftigelsesplan 2012 er udarbejdet i tæt dialog med Arbejdsmarkedsudvalget, arbejdsmarkedets parter i skikkelse af Det Lokale Beskæftigelsesråd samt Beskæftigelsesregion Midtjylland. Planen er godkendt af Ikast-Brande Byråd. Beskæftigelsesplan 2012 indeholder en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer, som jobcentret ser med udgangspunkt i de af beskæftigelsesministeren udmeldte indsatsområder og mål for 2012 samt den aktuelle udvikling på det lokale og regionale arbejdsmarked. Planen indeholder desuden en beskrivelse af de mål og strategier for indsatsen, som jobcentret har formuleret med udgangspunkt i de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer. Det overordnede formål med beskæftigelsesindsatsen i 2012 er at støtte kommunens borgere i at få eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet samt sikre, at virksomhederne i og udenfor kommunen kan få den ønskede arbejdskraft. Forudsætningerne, for at jobcentrets indsats lykkes, er mange, men den vigtigste er et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde med andre centrale spillere på det lokale og regionale arbejdsmarked, herunder virksomhederne, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), a-kasserne, de praktiserende læger, speciallæger, andre aktører m.fl. Endvidere forudsætter det et tæt samarbejde på tværs af kommunens forskellige politikområder. For at understøtte jobcentrets medarbejdere i arbejdet med at indfri målene for beskæftigelsesindsatsen i 2012 vil der blive udarbejdet implementeringsplaner på afdelingsniveau. Implementeringsplanerne vil indeholde delmål, som skal sikre, at de overordnede mål for indsatsen i 2012 nås, samt en uddybning og konkretisering af de i beskæftigelsesplanen beskrevne strategier. Side 3

4 2. Visioner og mål for beskæftigelsesindsatsen i 2012 Jobcentrets mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen i 2012 er formuleret med udgangspunkt i beskæftigelsesministerens fire nationale indsatsområder samt de lokale og regionale udfordringer, som jobcentrets står overfor i 2012 og de kommende år. Desuden har Byrådets Vision 2016 været styrende i forbindelse med formuleringen af mål og strategier for jobcentrets beskæftigelsesindsats i Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen i 2012 Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et begrænset antal mål på indsatsområder, hvor der i det kommende år er behov for at løfte resultaterne af indsatsen. De udmeldte mål skal lægges til grund, når kommunen planlægger og tilrettelægger det kommende års beskæftigelsesindsats. En aktiv og tidlig beskæftigelsesindsats er en afgørende forudsætning for et velfungerende arbejdsmarked. Med dette udgangspunkt har beskæftigelsesministeren udmeldt 4 indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål for 2012 er opsummeret i tabel 2.1. Tabel 2.1. Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål for indsatsen i 2012 INDSATSOMRÅDE MÅL Ledige skal hurtigt tilbage i job - langtidsledigheden skal bekæmpes. Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse. Unge skal i uddannelse eller job. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Flere indvandrere og efterkommere skal i job. Jobcentrene skal sikre, at antallet at ikkevestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Ikast-Brande Byråds vision for Arbejdsmarkedsområdet Ikast-Brande Byråd har formuleret en samlet vision for Ikast-Brande Kommune. Visionen fastlægger de overordnede retningslinjer for indsatsen på en række politikområder i perioden , herunder Arbejdsmarkedsområdet. Side 4

5 Ikast-Brande Byråds vision på Arbejdsmarkedsområdet i perioden er opsummeret i tabel 2.2. Tabel 2.2. Ikast-Brande Byråds vision på Arbejdsmarkedsområdet i perioden Vision 1 IBK har en arbejdsmarkedspolitik, der understøtter virksomhedernes behov for personale med nye kvalifikationer. Vision 2 Borgere, der har svært ved at blive forankret på arbejdsmarkedet, mødes med værdighed og forventning om, at de offensivt søger forankring i et arbejde. Vision 3 IBK og de lokale virksomheder har en fælles, koordineret og målrettet indsats i forhold til opkvalificering af arbejdskraft, særligt den ufaglærte, til mindskelse af ungdomsarbejdsløshed og til fastholdelse af folk på arbejdsmarkedet. Sundhed og arbejdsmiljø er en naturlig del af arbejdsmarkedspolitikken i IBK. Målsætninger IBK går i dialog med alle aktører, der kan være med til at sikre rammerne for en virksomhedsrettet opkvalificering, som understøtter det dynamiske behov for kvalificeret arbejdskraft. IBK går i dialog med lokale virksomheder med henblik på, at virksomhederne udarbejder en fastholdelsespolitik. Målsætninger Der er kompetenceudviklingsprojekter til udsatte grupper. IBK vil medvirke til, at virksomheder har virksomheder i virksomheden for borgere på særlige jobvilkår. Dette sker gennem den nødvendige og relevante information fra IBK. Der skal sættes særligt fokus på gruppen af unge, der ikke er begyndt på nogen form for uddannelse. Der udarbejdes en sammenhængende strategi for indsatsen overfor alle unge, der ikke har en ungdomsuddannelse på tværs af relevante politikområder. Dette sker med henblik på, at 85 procent af en ungdomsårgang i 2016 har gennemført en ungdomsuddannelse. Unge ledige, der henvender sig til IBK, får en tidlig og målrettet indsats med uddannelse som det primære mål. Indsatsen skal fokusere på bedste og billigste opgaveløsning, og købmandskabet sættes højt. Målsætninger Gennem dialog med virksomhederne defineres en fælles forståelse for en social klausul, som er gensidigt forpligtende. Byrådet arbejder på at styrke samarbejdet mellem IBK og de lokale virksomheder. IBK går i dialog med arbejdsmarkedets parter for at sikre, at der er rigtige jobs til alle, samt elev- og lærlingepladser til alle, der søger en praktisk orienteret ungdomsuddannelse. Sundhed tænkes ind i jobcentrets forskellige tiltag og tilbud både i forhold til virksomheder og borgere. Vision 4 Den enkelte virksomhed mø- Målsætninger IBK arbejder for en koordineret indsats på tværs af alle poli- Side 5

6 der primært én kontaktperson i IBK, såvel som den enkelte borger primært har én kontaktperson. tikområder i forhold til kontakt med de enkelte virksomheder. IBK råder over en virksomhedsorienteret database med oplysninger om blandt andet virksomhedens kontaktperson, besøg og seneste kontakt til IBK. Foruden visionerne på Arbejdsmarkedsområdet har også visioner formuleret på andre politikområder betydning for beskæftigelsesindsatsen i 2012 og de følgende år, herunder visioner på eksempelvis børne- og ungeområdet. Disse visioner er også indtænkt i forbindelse med formuleringen af mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen i Side 6

7 3. Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Ikast-Brande Kommune Arbejdsmarkedet er fortsat mærket af finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur. På trods af flere tegn på at beskæftigelsessituationen overordnet set er i bedring, er udsigten til egentlig vækst i beskæftigelsen fortsat lang. Jobcenter Ikast-Brande står derfor også i 2012 og de kommende år overfor en række beskæftigelsespolitiske udfordringer. Nedenfor følger en beskrivelse af de vigtigste udfordringer Faldende beskæftigelse Beskæftigelsen i Ikast-Brande Kommune er som en direkte konsekvens af finanskrisen faldet med 6,6 procent i perioden august 2008 til august I dag er der samlet set ca færre beskæftigede i Ikast-Brande Kommune end i perioden før krisen, og udsigten til egentlig vækst i beskæftigelsen er fortsat lang. Branchesammensætningen har stor betydning for, hvor hårdt den enkelte kommune rammes af krisen. Da Ikast-Brande Kommune har relativt mange beskæftigede inden for brancher, der er hårdt ramt af den økonomiske krise, vil kommunen blive hårdere ramt af de negative konjunkturer end regionen som helhed Stigende langtidsledighed 1 Udviklingen i beskæftigelsen betyder, at beskæftigelsesindsatsen i Ikast-Brande Kommune står overfor store udfordringer i forhold til at imødegå konsekvenserne af krisen og understøtte et kommende opsving. Det handler blandt andet om at sikre, at den høje ledighed ikke fører til en permanent stigning i antallet af langtidsledige, for erfaringerne viser, at jo længere ledighedsperioden bliver for den enkelte, jo vanskeligere bliver det at vende tilbage til beskæftigelse. Siden 2008 er antallet af langtidsledige firedoblet i Ikast-Brande Kommune. Den kraftigste stigning har fundet sted i løbet af 2009, og i løbet af 2010 er stigningstakten aftaget gradvist. I december 2010 var der 586 langtidsledige i Ikast-Brande Kommune, hvoraf godt 78 procent var dagpengemodtagere. Langtidsledigheden i Ikast-Brande Kommune har i særlig grad ramt ufaglærte og faglærte mænd i alderen 30 til 49 år, som typisk har mistet deres job inden for den private sektor (industri og handel) Fald i arbejdsstyrken En af de helt store udfordringer i de kommende år er, at der fremover bliver markant flere ældre i befolkningen. Det betyder, at et stigende antal personer i de kommende år vil forlade arbejdsmarkedet på grund af alder, og der vil ikke være en tilsvarende tilgang af yngre aldersgrupper til at erstatte den arbejdskraft, der overgår til efterløn og pension. Den demografiske udvikling øger presset på arbejdsstyrken og dermed grundlaget for at sikre en positiv udvikling i erhverv og beskæftigelse i de kommende år i det midtjyske område. 1 Langtidsledige har været ledige i minimum 80 procent af tiden det seneste år. Side 7

8 En fremskrivning viser, at hvis antallet af borgere i Ikast-Brande Kommune udvikler sig som forventet, og hvis de forskellige aldersgruppers erhvervsdeltagelse fortsætter på det hidtidige niveau, så vil arbejdsstyrken falde med personer frem mod Stigende kvalifikationskrav Når lavkonjunkturen med faldende beskæftigelse og stigende ledighed inden for en forhåbentlig overskuelig fremtid klinger af, vil der komme fornyet pres på efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft. Presset på efterspørgslen forstærkes af, at antallet af borgere i den erhvervsaktive alder ikke vokser tilstrækkeligt, at et stort antal borgere i den erhvervsaktive alder står uden for arbejdsstyrken, samt at de ældre, der forlader arbejdsmarkedet, ikke erstattes af tilstrækkeligt mange unge med tilsvarende kvalifikationer og kompetencer. Samtidig betyder den strukturelle udvikling, at mange af de job, der forsvandt under lavkonjunkturen, ikke kommer igen men erstattes af job med langt større krav til arbejdskraftens kvalifikationer. Den største udfordring for arbejdsmarkedet på kort og længere sigt bliver derfor at sikre en udvidelse og opkvalificering af arbejdsstyrken, så arbejdsmarkedet kan få den arbejdskraft, der efterspørges. I Ikast-Brande Kommune forstærkes udfordringen af, at kun 82 procent af en ungdomsårgang givet det nuværende uddannelsesmønster forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er væsentligt mindre end gennemsnittet for sammenligningskommunerne samt for hele landet Arbejdskraftreserven 2 Beskæftigelsesministerens første mål sætter fokus på at begrænse antallet af ledige, som har mere end 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse og således er omfattet af arbejdskraftreserven. En begrænsning af arbejdskraftreserven understøtter, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for, og at langtidsledigheden reduceres. Ikast-Brande Kommune har det seneste år oplevet en stigning i arbejdskraftreserven på 5 procent, hvilket er mere end gennemsnittet for sammenligningskommunerne. Udviklingen i arbejdskraftreserven skal dog ses i lyset af, at reserven i Ikast-Brande Kommune udgør en mindre andel af det samlede antal ledighedsberørte end i de øvrige sammenligningskommuner. I december 2010 var der 960 personer i arbejdskraftreserven i Ikast-Brande kommune, hvilket svarer til 4,8 procent af arbejdsstyrken. Arbejdskraftreserven i Ikast-Brande Kommune udgør dermed en større andel af arbejdsstyrken, end tilfældet er i sammenligningskommunerne. Størstedelen af arbejdskraftreserven er dagpengemodtagere mellem år, som sidst har været beskæftiget i den private sektor indenfor industri og handel. 2 Arbejdskraftreserven omfatter dagpengemodtagere og jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse. Side 8

9 3.6. Permanent offentlig forsørgelse Beskæftigelsesministerens mål 2 sætter fokus på at øge arbejdskraftudbuddet og begrænse tilgangen af personer til permanente offentlige forsørgelsesydelser, det vil sige ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. I de senere år er antallet af personer, som modtager permanente forsørgelsesydelser, vokset betydeligt. Det gælder også i Ikast Brande Kommune. I 2010 er antallet af permanent forsørgede således steget med 3 procent, hvilket er en større stigning end gennemsnittet for sammenligningskommunerne. Stigningen skal dog ses i lyset af, at færre borgere i den erhvervsaktive alder modtager permanent forsørgelse i Ikast-Brande Kommune end gennemsnittet for sammenligningskommunerne. Ved udgangen af 2010 var der borgere, som modtog permanente forsørgelsesydelser, hvilket svarer til ca. 9 procent af befolkningen i den erhvervsaktive alder. 186 af de fik tilkendt forsørgelsesydelsen i Af disse fik knap 2/3 tilkendt førtidspension. Størstedelen af de nye permanent forsørgede var kvinder mellem år, som kom fra sygedagpenge Unge på offentlig forsørgelse Beskæftigelsesministerens mål 3 sætter fokus på indsatsen for at sikre, at alle unge gennemfører en uddannelse og opnår beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Krisen har ramt de unge under 30 år ekstra hårdt, og hvis ikke der gøres en ekstra indsats for de unge, vil der opstå en gruppe ledige, som har vanskeligt ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, og som derfor har en høj risiko for marginalisering. Selv når konjunkturerne vender, vil denne gruppe ledige se sig overhalet af nye unge, som er mere efterspurgte på arbejdsmarkedet, hvis ikke der gøres en særlig indsats. Ikast-Brande Kommune har det seneste år oplevet en stor stigning i antallet af unge offentligt forsørgede, og stigningen på 4,5 procent overstiger udviklingen i sammenligningskommunerne samlet set. Dette til trods har Ikast-Brande Kommune fortsat en lavere andel af unge ydelsesmodtagere i befolkningen. I december 2010 var der i alt 747 offentligt forsørgede unge i Ikast-Brande Kommune. Knap halvdelen af de offentligt forsørgede unge modtog kontanthjælp, mens knap 14 procent modtog permanent offentlig forsørgelse Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Beskæftigelsesministerens mål 4 sætter fokus på indsatsen for at nedbringe antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som modtager offentlig forsørgelse. Indvandrere og efterkommere har generelt en lavere erhvervsdeltagelse end borgere med dansk baggrund, og der er derfor et stort potentiale i at forbedre integrationen og få flere indvandrere og efterkommere ind på arbejdsmarkedet. Set i forhold til sammenligningskommunerne har Ikast-Brande Kommune det seneste år oplevet en gennemsnitlig vækst i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som modtager offentlig forsørgelse. Stigningen udgør 3,5 procent. Samtidig har Ikast-Brande Kommune en lidt Side 9

10 lavere andel af befolkningen med baggrund i ikke-vestlige lande, som modtager offentlige ydelser, end de fleste øvrige kommuner. Indvandrere og efterkommere er dog fortsat betydeligt overrepræsenteret i det offentlige forsørgelsessystem i Ikast-Brande Kommune. I december 2010 var der i alt 505 personer med ikke-vestlig oprindelse, som modtog offentlig forsørgelse i Ikast-Brande Kommune, hvilket svarer til 34 procent af alle ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Af de 505 personer modtog 42 procent en permanent forsørgelse i form i ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension. Side 10

11 4. Beskæftigelsesindsatsen i 2012 Det overordnede formål med beskæftigelsesindsatsen i 2012 er dels at støtte kommunens borgere i at få eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet og samtidig at sikre, at virksomhederne i og uden for kommunen kan få den ønskede arbejdskraft. Med dette udgangspunkt vil beskæftigelsesindsatsen i 2012 først og fremmest være målrettet de af beskæftigelsesministeren udmeldte indsatsområder samt sygedagpengeområdet. Virksomhedsindsatsen er et vigtigt fokusområde i den samlede beskæftigelsesindsats i 2012 og skal ses i tæt sammenhæng med den borgerrettede indsats. Der er ikke formuleret et selvstændigt resultatmål for virksomhedsindsatsen, men er meget vigtig i bestræbelserne på at nå målene på de borgerrettede indsatsområder. Overordnet anlægges der i jobcentret et stærkt virksomheds- og uddannelsesrettet fokus, målrettet at borgeren hurtigst muligt kommer i job eller uddannelse. Tilrettelæggelsen og prioriteringen af indsatsen tager afsæt i en screening af borgeren i den første personlige samtale. Jobcentret foretager her en vurdering af, om borgeren selv vil vende tilbage til/finde et job relativt hurtigt, eller om vedkommende har brug for en beskæftigelsesfremmende indsats fra jobcentrets side. Jobcentret vil i prioriteringen af indsatsen også have fokus på at sikre opfyldelse af minimumskrav og -rettigheder for alle målgrupper. Der vil i den forbindelse systematisk foretages udsøgninger af ledige og sygemeldte med henblik på at sikre at minimumskravene for afholdelse af lovpligtige samtaler samt afgivelse af tilbud om aktivering overholdes Arbejdskraftreserven Beskæftigelsesministeren sætter med sit første indsatsområde fokus på indsatsen for at hjælpe virksomhederne ved hurtigt at få de ledige tilbage i job. Målet er, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt. Beskæftigelsesregionens målsætning for den midtjyske region er, at arbejdskraftreserven ved udgangen af 2012 skal være nedbragt med 16,5 procent i forhold til december Vurderingen er, at det er realistisk at indfri denne målsætning i Ikast-Brande Kommune, og som følge heraf er der formuleret følgende målsætning: Mål 1: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse skal begrænses til 800 personer i december 2012 svarende til et fald på 16,7 procent fra december 2010 til december Side 11

12 Målet nås ved, at tilgangen til arbejdskraftreserven reduceres samtidig med antallet af personer, som allerede er i arbejdskraftreserven, nedbringes. Jobcentret vil reducere tilgangen til arbejdskraftreserven ved hjælp af en tidlig, differentieret og målrettet indsats. For at kunne yde en sådan vil jobcentret første gang, den ledige henvender sig i jobcentret, foretage en screening af den ledige med henblik på at vurdere, om vedkommende selv vil finde et job relativt hurtigt, eller om vedkommende har brug for en særlig indsats fra jobcentrets side. I forhold til borgere i den første gruppe, vil jobcentret have fokus på korteste vej til job og selvforsørgelse. Indsatsen vil være koncentreret om at følge op på den lediges jobsøgning og understøtte den ledige heri, bl.a. ved at præsentere den ledige for konkrete jobs. Hvor der vurderes at være behov for det, vil jobcentret understøtte den ledige i at omstille sig og se nye beskæftigelsesmuligheder, eksempelvis inden for andre brancher. Også i forhold til de ledige, som allerede er i arbejdskraftreserven, vil jobcentret søge at motivere og kvalificere de ledige til at rette deres fokus mod brancher med gode beskæftigelsesmuligheder. Et vigtigt element i den forbindelse er opkvalificering målrettet disse brancher. Det kan for eksempel ske i et løntilskudsjob eller i en virksomhedspraktik hos en privat eller offentlig arbejdsgiver og/eller ved et kortvarigt, målrettet kursus, hvor arbejdsgiver har tilkendegivet, at det er nødvendigt, for at den ledige kan få ansættelse i virksomheden. Det kan også i de tilfælde, hvor den ledige vurderes omfattet af bestemmelserne herfor - ske via bevilling af et ordinært uddannelsesforløb. Det er afgørende, at målet i en sådan jobplan er en branche med gode beskæftigelsesmuligheder, og at den ledige via den plan kommer hurtigst muligt i selvforsørgelse. Jobcentret har fået tilført ekstra ressourcer til den virksomhedsrettede indsats, og virksomhedskontakten er derfor styrket netop med henblik på etablering af flere praktik-, løntilskuds- og voksenlærlingepladser. Herudover forventer jobcentret også at indgå i samarbejde omkring jobrotation med interesserede virksomheder. I indsatsen for at begrænse arbejdskraftreserven vil der være et særligt fokus på dels de langtidsledige (mere end 12 måneders ledighed) og unge under 30 år, som i dag udgør knap en fjerdedel af den samlede arbejdskraftreserve i Ikast-Brande Kommune Permanent offentlig forsørgelse Med sit andet indsatsområde retter beskæftigelsesministeren fokus mod en styrket indsats for at begrænse tilgangen af personer til permanent offentlig forsørgelse. Målet er, at tilgangen til ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension skal begrænses mest muligt. Beskæftigelsesregion Midtjylland har fastsat et mål om, at tilgangen af personer til permanent offentlig forsørgelse skal reduceres med 15,7 procent i Det vurderes ikke realistisk at indfri denne målsætning fuldt ud i Ikast-Brande Kommune, idet der i kommunen allerede er en stram tilkendelsespraksis. Jobcentret har derfor formuleret følgende målsætning: Side 12

13 Mål 2: Tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger skal begrænses til 165 personer i december 2012 svarende til et fald på 11,3 procent fra december 2010 til december I indsatsen for at reducere tilgangen til permanente forsørgelsesordninger vil der være særligt fokus på to områder: Sygedagpengeområdet, idet en stor andel af alle nytilkendte til ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension kommer fra sygedagpenge. Kontanthjælpsområdet, idet en anden stor andel af nytilkendte til permanente forsørgelsesordninger kommer fra gruppen af langvarige kontanthjælpsmodtagere. I sygedagpengeindsatsen vil jobcentret blandt andet tilstræbe en tidlig indsats med henblik på tilbagevenden til nuværende arbejdsplads. De borgere, der har en arbejdsgiver, vil hvor det vurderes nødvendigt - få tilknyttet en fastholdelseskonsulent med henblik på fastholdelse på nuværende arbejdsplads. Hvor tilbagevenden til nuværende job ikke er muligt, vil jobcentret motivere til nyorientering og opkvalificering via tilbud om målrettede afklarings- og opkvalificeringsforløb samt revalidering. I efteråret 2011 iværksætter jobcentret et projekt målrettet alle sygemeldte borgere fra ikke-vestlige lande. Denne målgruppe udgjorde ved udgangen af 2010 godt 6 procent af alle sygedagpengemodtagere i Ikast-Brande Kommune. Målgruppen er karakteriseret ved, at sygefraværet ofte bliver af længere varighed, samt at lidelserne ofte udvikler sig til at blive kroniske. Samtidig er målgruppen ofte karakteriseret ved kulturelle og/eller sproglige barrierer i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Indsatsen vil ske gennem en socialmedicinsk helbredsmæssig udredning kombineret med en virksomhedspraktik med mentorfunktion. De borgere, der har en arbejdsgiver, vil straks få tilknyttet en fastholdelseskonsulent med henblik på fastholdelse på nuværende arbejdsplads. På kontanthjælpsområdet vil jobcentret benytte sig af en virksomhedsrettet indsats, hvor særligt de lokale virksomhedscentre vil være i centrum. Virksomhedscentrene er etableret på en række virksomheder som en integreret del af virksomhedens opgaveløsning, og til gruppen af kontanthjælpsmodtagere knyttes en mentor, som frikøbes af jobcentret. Jobcentrets jobkonsulenter står for en hyppig opfølgning på virksomheden. En stor andel af denne gruppe borgere har behov for en beskæftigelsesfremmende indsats forud for et virksomhedsrettet tilbud. Det kan være et særligt tilrettelagt forløb hos privat leverandør/aktør, daghøjskole, produktionsskole eller lignende, hvor tilbuddet udover afklaring i forhold til fremtidig beskæftigelse også har et personligt udviklende sigte i forhold til at opnå uddannelses- og arbejdsmarkedsparathed. Jobcentret deltager blandt andet også i Arbejdsmarkedsstyrelsens forsøg På rette vej i job for kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Forsøget omfatter en tidlig aktivitet i form af et intensivt samtaleforløb og aktivt tilbud på en virksomhed med mentor tilknyttet efter behov. Side 13

14 Jobcentret sikrer desuden, at der igangsættes de supplerende støttende indsatser, der er nødvendige for, at personen kan være i eller komme i et aktivt tilbud og i job/uddannelse. Det kan for eksempel være misbrugsbehandling, behandling ved egen læge, speciallæge eller lignende. Disse indsatser igangsættes uden at den beskæftigelsesrettede indsats udsættes eller forhindres. Den enkelte borger får i forsøget tilknyttet én fast kontaktperson i jobcentret. Jobcentret vil i 2012 søge at implementere den særlige indsats målrettet førtidspensionister, der ønsker at komme i job. Indsatsen vil således være en forlængelse af det forsøgsprojekt, Job til Førtidspensionister, som jobcentret har deltaget i 2010/ Unge på offentlig forsørgelse Beskæftigelsesministeren retter med sit tredje indsatsområde fokus mod en styrket indsats for at få unge på offentlig forsørgelse i job eller uddannelse. Målet er, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt. Beskæftigelsesregion Midtjylland har formuleret en målsætning om, at antallet af unge under 30 år, som modtager offentlig forsørgelse, skal reduceres med 12,2 procent fra december 2010 til december Jobcenter Ikast-Brande ønsker at være mere ambitiøse, idet indsatsen i forhold til de unge har højeste prioritet i Ikast-Brande Kommune. Jobcentret har derfor formuleret følgende målsætning: Mål 3: Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 635 personer i december 2012 svarende til et fald på 15 procent fra december 2010 til december Som beskrevet ovenfor har ungeområdet højeste prioritet i Ikast-Brande Kommune, og der er et bredt politisk og administrativt fokus på den samlede ungeindsats i kommunen. I forlængelse heraf har kommunen blandt andet valgt at deltage i to KL-projekter vedrørende unge. Det første projekt omhandler implementeringen af ungepakken, hvor formålet er at sikre en vellykket implementering ved hjælp af erfaringsudveksling på tværs af de deltagende kommuner. Det andet projekt har til formål at skabe en mere sammenhængende ungeindsats i kommunen ud fra den betragtning, at opgaven i forhold til de unge bedst løses på tværs af de eksisterende forvaltninger. Hos de mange interessenter på beskæftigelsesområdet er der også fokus på de unge. Det har resulteret i, at Det Lokale Beskæftigelsesråd har udvalgt ungeområdet som et særligt indsatsområde i perioden frem til Rådet har i den forbindelse nedsat en referencegruppe, som skal arbejde for et kompetenceløft blandt kommunens unge mellem 15 og 30 år. Gruppen skal desuden understøtte en helhedsorienteret ungeindsats på tværs af faggrænser og organisatoriske enheder. Referencegruppen består af repræsentanter for folkeskolerne, ungdomsuddannelserne, VUC, produktionsskolen, UU samt unge- og arbejdsmarkedsområdet (se afsnit 4.7). Ikast-Brande Kommune har besluttet at etablere sit eget Ungdommens Uddannelsesvejledning (herefter UU) pr UU har som aktør i ungeindsatsen en gennemgående og central rolle i forhold til unge og uddannelse. Det vurderes derfor, at den lokale forankring af UU vil kunne styrke ungeindsatsen i Ikast-Brande Kommune i kraft af en øget selvbestemmelse, et bedre lokalt kendskab Side 14

15 samt et tættere samarbejde på tværs af faggrænser, forvaltninger og andre organisatoriske enheder. Det nye UU Ikast-Brande er forankret under arbejdsmarkedsområdet, hvilket forventes at kunne medføre en øget synergi mellem uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. I jobcentret er der som en konsekvens af prioriteringen af ungeområdet afsat ekstra ressourcer til ungeindsatsen. De ekstra ressourcer er tilført Jobservice, som arbejder med de jobparate unge (match 1) med en klar prioritering om at få størst mulig effekt for flest muligt borgere så hurtigt som muligt. Jobcentret vil prioritere en differentieret indsats med udgangspunkt i den enkelte unges behov. Der vil derfor være fokus på en tidlig indsats, hvor der sker en screening af, hvem der forventes selv at komme i job eller uddannelse inden for en kort tidshorisont, og hvem der har brug for en ekstra indsats. Fokus i indsatsen er, at alle unge med en kompetencegivende uddannelse hurtigst muligt skal i job. Tilbudsviften består derfor primært af en virksomhedsrettet indsats i form af jobformidling, korte og målrettede virksomhedspraktikker og eventuelt job med løntilskud. Indsatsen for alle unge uden en kompetencegivende uddannelse har fokus på en intensiv vejledning og opfølgning i forhold til uddannelse og job. Det primære mål er ordinær uddannelse, herunder EGU. Der er derfor ved at blive etableret et tæt samarbejde mellem jobcentret, UU og Focus (eget tilbudssted, som udbyder ungeforløb), så der skabes et målrettet og sammenhængende forløb for den unge med henblik på opkvalificering af såvel de personlige som de faglige kompetencer. Focus s tilbud fokuserer på den unges videre vej mod enten uddannelse eller job ud fra et individuelt perspektiv. På forløbet får den unge et intensivt kursus målrettet arbejdsmarkedet, bl.a. med fokus på CV og jobsøgning. Hvor der vurderes at være behov herfor, screenes de unge med henblik på at afklare, om der er behov for forberedende voksenundervisning, og i så fald påbegyndes undervisningen umiddelbart herefter. I forløbet arbejder den unge også med sin individuelle jobplan, og der lægges en plan for, hvordan målene skal realiseres. Korte virksomhedspraktikker bruges aktivt i afklaringen af såvel jobmål som fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Jobcentret sætter også i forhold til gruppen af unge fokus på den virksomhedsrettede aktivering, i form af virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Et tæt samarbejde med det lokale og regionale erhvervsliv er derfor helt central. Hvor det vurderes nødvendigt og relevant, vil jobcentret bevilge tilknytning af en mentor. I forhold til de ikke arbejdsmarkedsparate unge vil de lokale virksomhedscentre blive et vigtigt omdrejningspunkt. Også i gruppen af unge er der en forholdsmæssigt stor andel, der har behov for en beskæftigelsesfremmende indsats forud for et virksomhedsrettet tilbud. Det kan være et særligt tilrettelagt forløb hos privat leverandør/aktør, daghøjskole, produktionsskole eller lignende, hvor tilbuddet udover afklaring i forhold til fremtidig beskæftigelse også har et personligt udviklende sigte i forhold til at opnå uddannelses- og arbejdsmarkedsparathed. Side 15

16 4.4. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Med sit fjerde indsatsområde lægger beskæftigelsesministeren op til en styrket indsats for at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. Målet er, at antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt. Beskæftigelsesregionen har for den midtjyske region som helhed formuleret en målsætning om, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal reduceres med 9,8 procent fra december 2010 til december Jobcenter Ikast-Brande vurderer ikke, at det er realistisk at indfri denne målsætning, dels fordi en forholdsvis stor andel af målgruppen allerede modtager en permanent offentlig forsørgelsesydelse, og dels fordi tilgangen til målgruppen er svær at påvirke. Det skyldes blandt andet, at kommunen ikke kan påvirke antallet af kvoteflygtninge og familiesammenføringer, og at de kvoteflygtninge, kommunen har modtaget gennem de sidste år, for en stor dels vedkommende har multiple problemstillinger, som forhindrer den enkelte i at gå i selvforsørgelse. Jobcentret har derfor formuleret følgende målsætning: Mål 4: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 490 personer i december 2012 svarende til et fald på 3,0 procent fra december 2010 til december Med henblik på at begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse vil der være fokus på en aktiv job- og uddannelsesrettet indsats. De indvandrere og efterkommere, som har særlige barrierer i form af eksempelvis sproglige vanskeligheder, vil desuden blive tilbudt en parallel indsats i form af danskuddannelse sammen med den beskæftigelsesrettede indsats. Indsatsen i forhold til indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vil være fokuseret omkring unge under 30 år (se afsnit 4.3) samt sygemeldte (se afsnit 4.2 og 4.5) Sygedagpengeindsatsen Jobcenter Ikast-Brande har udvalgt sygedagpengeindsatsen som et særligt fokusområde i Årsagen er, at sygedagpengeområdet både antals- og budgetmæssigt udgør et stort og vigtigt område. Sygedagpengeindsatsen er vigtig i forhold til at øge arbejdsstyrken i Ikast-Brande Kommune og dermed sikre virksomhederne den arbejdskraft, de har brug for. Jobcentret har valgt at formulere følgende målsætning: Mål 5: Antallet af sygedagpengesager med varighed over 52 uger skal begrænses til 40 i december 2012 svarende til et fald på 48,7 procent fra december 2010 til december Side 16

17 I sygedagpengeindsatsen vil jobcentret tilstræbe en generel tidlig indsats med henblik på tilbagevenden til nuværende arbejdsplads eller nyorientering og opkvalificering, hvor tilbagevenden til nuværende job ikke er muligt. Jobcentret vil have fokus på en effektiv visitation tidligt i sygeforløbet og en hurtig afklaring, ligesom jobcentret vil tilstræbe et tæt samspil med virksomhederne omkring arbejdsfastholdelse. Delvise rask-/sygemeldinger vil i den forbindelse være et centralt omdrejningspunkt. Jobcentret forsøger at spotte risikosager på et tidligt tidspunkt og iværksætter tiltag for de sygemeldte, som er fysisk eller psykisk nedslidte, og som ikke har tilstrækkeligt brede uddannelses- eller erhvervsmæssige kompetencer til at stå bredt til rådighed for arbejdsmarkedet. De forskellige tiltag kan være afklaringsforløb, coaching, fysisk træning m.m. Revalidering vil også blive brugt aktivt med henblik på at undgå, at de sygemeldte overgår til permanente forsørgelsesordninger. Med henblik på at nedbringe antallet af sager med varighed over 52 uger vil der fortsat være en særlig indsats i forhold til de langvarige sager. Jobcentret har organiseret sig således, at de langvarige sager ligger hos én medarbejder, som sikrer en hurtig afklaring af sagerne. Endvidere overvåges forlængelsespraksis gennem en ledelsesmæssig og juridisk gennemgang af alle forlængelsessager. Sidst men ikke mindst vil jobcentret samarbejde med eksterne partnere om særlige tiltag rettet mod specifikke grupper af sygemeldte. Som beskrevet i afsnit 4.2. vil jobcentret blandt andet iværksætte et projekt målrettet alle sygemeldte borgere fra ikke-vestlige lande. Jobcentret vil desuden indgå i metodeprojekter i forhold til borgere med psykiske lidelser Virksomhedsrettet indsats for langtidsledige Med aftalen "Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed" blev der i 2010 afsat en bevilling til jobcentrene til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter og til en tættere kontakt med langtidsledige og virksomheder. Bevillingen til Jobcenter Ikast-Brande udgør kr. i 2010, kr. i 2011, kr. i 2012 og kr. i Den ekstra virksomhedsrettede indsats for langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed ligger fint i tråd med jobcentrets øvrige beskæftigelsesindsats, idet jobcentret netop har fokus på den virksomhedsrettede opkvalificering i form af virksomhedspraktik og løntilskud, herunder oprettelse af virksomhedscentre. Mål for indsatsen For at kunne vurdere om den ekstra virksomhedsrettede indsats for langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed har den ønskede effekt, har jobcentret formuleret et overordnet mål for hele bevillingsperioden: Mål 6: Antallet af dagpenge-, kontant- og starthjælpsforløb med varighed over 12 måneder skal være begrænset til 420 forløb for jobklare borgere i december 2013 svarende til et fald på 16,2 procent fra december 2010 til december Side 17

18 Jobcentret har valgt først og fremmest at fokusere på de jobklare dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere. Baggrunden er en forventning om, at den ekstra virksomhedsrettede indsats primært vil have størst effekt for de jobklare borgere. De indsatsklare borgere vil dog fortsat også være omfattet af en virksomhedsrettet indsats, idet denne målgruppe på baggrund af en konkret vurdering fortsat vil blive visiteret til virksomhedscentre. For løbende at kunne følge op på indsatsen har jobcentret opstillet milepæle i forhold til målsætningen om at nedbringe antallet af forløb med varighed over 12 måneder: Antallet af dagpenge-, kontant- og starthjælpsforløb med varighed over 12 måneder skal være begrænset til: forløb for jobklare borgere i december 2011 svarende til et fald på 5 procent fra december 2010 til december forløb for jobklare borgere i december 2012 svarende til et fald på 10,2 procent fra december 2010 til december forløb for jobklare borgere i december 2013 svarende til et fald på 16,2 procent fra december 2010 til december Som det fremgår, forventer jobcentret at kunne høste samme effekt af den ekstra virksomhedsrettede indsats i alle tre indsatsår. Der vil selv sagt være en indkøringsfase, hvor indsatsen skal etableres og konsolideres, men forventningen er, at der i startgruppen er borgere, som hurtigt vil kunne opnå resultater af indsatsen, og jobcentret forventer derfor at kunne opnå den samme effekt i 2011 som i 2012 og Jobcentret har foruden det overordnede mål for bevillingsperioden formuleret to kvantitative mål for udvidelse af andelen af personer i virksomhedsrettede tilbud. Det første mål går på de ikke forsikrede ledige: Mål 7: Andelen af virksomhedsrettede aktiveringsforløb for jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere over 12 måneder skal i december 2013 udgøre 60 procent svarende til en stigning på 49,7 procentpoint fra december 2009 til december Side 18

19 Andelen af virksomhedsrettede aktiveringsforløb for jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere over 12 måneder skal være forøget til: procent i december 2012 svarende til en stigning på 39,7 procentpoint. 60 procent i december 2013 svarende til en stigning på 49,7 procentpoint. For de forsikrede ledige har jobcentret formuleret følgende målsætning: Mål 8: Andelen af private løntilskud for dagpengemodtagere over 12 måneder skal i december 2013 udgøre 30 procent svarende til en stigning på 21,4 procentpoint fra december 2009 til december Andelen af private løntilskud for dagpengemodtagere over 12 måneder skal være forøget til: procent i december 2012 svarende til en stigning på 16,4 procentpoint. 30 procent i december 2013 svarende til en stigning på 21,4 procentpoint. Med målet for de forsikrede ledige har jobcentret valgt at fokusere på privat løntilskud. Jobcentrets erfaring er, at privat løntilskud er det redskab, der har den største effekt, og jobcentret ønsker derfor at sætte målrettet ind i forhold til oprettelse af private løntilskudspladser. Tilrettelæggelse af indsatsen Jobcentret har anvendt midlerne til at opnormere på virksomhedsindsatsen, bl.a. ved ansættelse af en virksomhedskonsulent, som har fokus på den virksomhedsrettede indsats med henblik på en styrket indsats for langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed. Virksomhedskonsulenten indgår i et team med jobcentret to øvrige virksomhedskonsulenter, som har særligt fokus på at opsøge og udvikle samarbejdet med områdets virksomheder (se afsnit 4.8.) 4.7. Virksomhedsindsatsen Et vigtigt fokusområde for beskæftigelsesindsatsen i 2012 bliver at udvikle og styrke samarbejdet med de lokale virksomheder. Udviklingen af samarbejdet vil sigte på, at de lokale virksomheder får adgang til kvalificeret arbejdskraft, de ledige får afgang til jobåbninger og får optrænet kvalifikationer, sygemeldte fastholdes på arbejdspladsen, samt at der opnås gode effekter i beskæftigelsesindsatsen. Side 19

20 Samarbejdet med virksomhederne skal således understøtte, at både virksomhederne, de ledige/sygemeldte samt jobcentret får gevinst heraf. Jobcentret tilstræber en virksomhedsindsats, som understøtter virksomhedernes dynamiske behov, og indsatsen vil derfor være under konstant udvikling. Virksomhederne har forskellige forventninger til samarbejdet med jobcentret, og jobcentret vil derfor tilbyde forskellige samarbejdsmodeller, som modsvarer virksomhedernes forventninger og behov. Blandt andet tilbyder jobcentret en model, hvor virksomhederne har én primær kontaktperson i jobcentret, som sikrer en koordineret indsats på tværs af kommunens forskellige områder. Jobcentret vil fortsat arbejde med virksomhedscentermodellen. Målet for 2012 er at bruge og videreudvikle de eksisterende virksomhedscentre samt opnå en bedre geografisk spredning ved at oprette nye virksomhedscentre. Endelig vil jobcentret som noget nyt tilbyde partnerskabsaftaler, som er individuelt tilpassede samarbejdsaftaler mellem jobcentret og interesserede virksomheder. Jobcentret har på forhånd defineret otte indsatser, der kan samarbejdes om: gratis rekruttering af arbejdskraft via Jobcenter Ikast-Brande og deltagelse i partnerskabsnetværk fastholdelse af sygemeldte medarbejdere praktik- og løntilskudspladser til afklaring og opkvalificering af ledige drift af virksomhedscenter voksenlærlinge, jobrotation eller anden uddannelse/opkvalificering af medarbejdere deltagelse og rekruttering ved jobmesser deltagelse i virksomhedspanel med henblik på udarbejdelse af prognoser for fremtidige behov for arbejdskraft Det er så op til den enkelte virksomhed at beslutte, hvilke indsatser det konkrete samarbejde skal omfatte. I 2012 vil jobcentret som tidligere beskrevet have fokus på den virksomhedsrettede aktivering, idet erfaringerne viser, at den virksomhedsrettede aktivering har den bedste effekt. Jobcentret vil derfor styrke samarbejdet med virksomhederne omkring etablering af praktik- og løntilskudspladser, via en målrettet indsats mod en udvidelse af antallet af faste praktikpladser. Praktikpladserne skal være målrettet alle målgrupper i jobcentret. Målet er at få opbygget en praktikbank, som jobcentrets medarbejdere kan benytte til den virksomhedsrettede opkvalificering af ledige og sygemeldte borgere. I Det Lokale Beskæftigelsesråd er der også fokus på virksomhedsindsatsen, og rådet har nedsat en erhvervsreferencegruppe, som blandt andet har til formål at afdække og løbende følge op på virksomhedernes behov for arbejdskraft (se afsnit 4.8). Referencegruppen har i den forbindelse indgået aftale med Herning Kommune om i samarbejde med konsulentfirmaet MPloy at udvikle et prognoseværktøj, som har til formål at afdække kompetencebehovene på fremtidens arbejdsmarked. Prog- Side 20

21 noseværktøjet forventes at kunne bidrage med nyttig viden i forhold til fremtidige strategiske beslutninger på beskæftigelsesområdet Det Lokale Beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Staten afsætter årligt en bevilling til de lokale beskæftigelsesråd til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer. Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende indsatsområder for anvendelsen af den årlige bevilling til de lokale beskæftigelsesråd i 2012: "At de lokale beskæftigelsesråd understøtter indsatser over for de udsatte grupper på arbejdsmarkedet, hvor den hidtidige indsats ikke har været tilstrækkelig til at fastholde eller finde veje til beskæftigelse, herunder at de lokale beskæftigelsesråd understøtter en forstærket indsats over for de udsatte unge, som har svært ved at finde job og starte i uddannelse." De lokale beskæftigelsesråd skal inden for de overordnede rammer i beskæftigelsesplanen udarbejde en plan for, hvilke initiativer der påtænkes gennemført i det kommende år med henblik på at styrke den virksomhedsrettede indsats på det af beskæftigelsesministeren udmeldte indsatsområde. Formålet er at fastlægge en målrettet strategi for iværksættelse af initiativer, der kan bidrage til, at virksomhederne får den arbejdskraft, som de har brug for og samtidig understøtte udsatte grupper i at få/bevare en plads på arbejdsmarkedet. Det Lokale Beskæftigelsesråd i Ikast-Brande Kommune har vedtaget en strategi- og handleplan for perioden til Visionen er, at alle unge skal have forudsætningerne for at blive aktivt deltagende samfundsborgere, og visionen udgør pejlemærket for det langsigtede arbejde med at løse den overordnede beskæftigelsesudfordring nemlig at dække virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Rådets vision skal realiseres i to spor, hvortil der er knyttet målsætninger og initiativer. De to spor er erhverv og uddannelse, og for hvert af de to spor er der etableret en referencegruppe. Formålet med erhvervsreferencegruppen er at afdække og løbende følge op på virksomhedernes behov for arbejdskraft. Gruppen skal iværksætte og understøtte initiativer, der medvirker til at skabe overblik, effektivisere og forenkle kontakten til og dialogen med de lokale virksomheder. Gruppen skal desuden være med til at fremme forståelsen af et fælles ansvar i forhold til at sikre, at alle unge bliver aktivt deltagende samfundsborgere. Med udgangspunkt i dette formål, er der formuleret følgende hovedindsatsområder for referencegruppen i 2012: 1. Indsatsområde: Offentlige og private virksomheders behov på kort og lang sigt - analyse, vidensdeling og information 2. Indsatsområde: Flere elev- og praktikpladser til unge for at imødegå mangel på arbejdskraft i fremtiden Mål: Virksomhedskampagne vedrørende unge og praktikpladser Sammensætningen af uddannelsesreferencegruppen ændres således, at der både er repræsentanter fra uddannelsesnetværket, som hidtil har fungeret som uddannelsesreferencegruppe, og to LBR Side 21

22 repræsentanter fra hhv. DA og DH. Ungereferencegruppen skal understøtte uddannelsesnetværkets arbejde for et kompetenceløft blandt kommunens unge mellem 15 og 30 år. Gruppen skal desuden understøtte en helhedsorienteret ungeindsats på tværs af faggrænser og organisatoriske enheder. Målet er at sikre overblik samt at optimere den samlede ressourceudnyttelse med henblik på, at de unge oplever en mere sammenhængende indsats. Med udgangspunkt i dette formål er der formuleret følgende hovedindsatsområder for referencegruppen i 2012: 1. Indsatsområde: Et større antal unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse 2. Indsatsområde: Koordinering af indsatsen for de unge (sammenhæng) Side 22

23 5. Budget for den aktive beskæftigelsesindsats i 2012 Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget 2011 Budget 2012 mio. kr. * mio. kr. * Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Driftsudgifter ved aktivering Udgifter (konto , gruppering ) 34,3 39,6 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp Udgifter (konto samt ) 56,8 63,3 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Udgifter (konto ) 33,9 29,1 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Revalidering Udgifter (konto ) 30,4 41,2 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejobs) Udgifter (konto ) 103,2 107,9 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Sygedagpenge Udgifter (konto ) 94,2 94,8 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Mentorordning Udgifter (konto og 017) 3,3 4,7 Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) 7,2 8,3 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Dagpenge i aktive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) 15,9 15,1 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) 59,5 63,4 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Dagpenge ved ikke-rettidig aktivering, 100 pct. kommunalt bidrag ** Side 23

24 Udgifter (gruppering ) 5,6 11,6 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Uddannelsesydelse, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) 0,8 1,4 Antal helårspersoner 6 10 Enhedsomkostning Forsikrede ledige m.v. Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere Udgifter (konto , gruppering ) 9,0 9,9 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere Udgifter (konto , gruppering 106) 20,1 28,9 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge) Udgifter (konto , gruppering ) 1,5 1,4 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Jobrotation Udgifter (konto , gruppering ) 0 0 Antal helårspersoner 0 0 Enhedsomkostning 0 0 Medfinansiering 50 pct. af befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige ** Driftsudgifter (konto , gruppering 005) 0,5 0,7 Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede Driftsudgifter (konto , gruppering 006) 0,2 0,1 Personlig assistance til handicappede Udgifter (konto , gruppering ) 4,2 5,1 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Hovedkonto 6. Administration mv. Budget 2011 Budget 2012 mio. kr. * mio. kr. * Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Udgifter (konto ) 34,2 32,2 LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats * Opgørelsen skal omfatte udgifter og indtægter (dranst 1), men skal være før refusion (dranst 2). Fx hvis en kommune budgetterer at afholde udgifter for 2 mio. kr. og at have indtægter for 0,1 mio. kr. på en ordning, hvor der gives 50 pct. i refusion. Da oplyses ovenfor et budget på 1,9 mio. kr. ** For dagpenge og befordringsgodtgørelse er det således alene kommunens medfinansieringsbidrag, der skal fremgå, og ikke a-kassens/statens bruttoudgift. Side 24

25 Bilag 1. Samlet oversigt over målene i Beskæftigelsesplan 2012 Ufordring Mål Status december Ikast-Brande Kommune har det seneste år oplevet en stigning i arbejdskraftreserven på 5 procent, hvilket er mere end gennemsnittet for sammenligningskommunerne. 2 I de senere år er antallet af personer, som modtager permanente forsørgelsesydelser, steget i Ikast-Brande Kommune. I 2010 er antallet af permanent forsørgede steget med 3 procent, hvilket er en større stigning end gennemsnittet for sammenligningskommunerne. 3 Ikast-Brande Kommune har det seneste år oplevet en stor stigning i antallet af unge offentligt forsørgede, og stigningen på 4,5 procent overstiger udviklingen i sammenligningskommunerne samlet set. 4 Ikast-Brande Kommune har det seneste år oplevet en vækst i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som modtager offentlig forsørgelse, og indvandrere og efterkommere er fortsat betydeligt overrepræsenteret i det offentlige forsørgelsessystem i Ikast-Brande Kommune. 5 Sygedagpengeområdet udgør både antals- og budgetmæssigt et stort og vigtigt område. Desuden er sygedagpengeindsatsen vigtig i forhold til at øge arbejdsstyrken i Ikast-Brande Kommune og dermed sikre virksomhederne den arbejdskraft, de har brug for. 6* Med aftalen Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed er der afsat en bevilling til en ekstra virksom- Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse skal begrænses til 800 personer i december 2012 svarende til et fald på 16,7 procent fra december 2010 til december Tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger skal begrænses til 165 personer i december 2012 svarende til et fald på 11,3 procent fra december 2010 til december Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 635 personer i december 2012 svarende til et fald på 15 procent fra december 2010 til december Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 490 personer i december 2012 svarende til et fald på 3,0 procent fra december 2010 til december Antallet af sygedagpengesager med varighed over 52 uger skal begrænses til 40 i december 2012 svarende til et fald på 48,7 procent fra december 2010 til december Antallet af dagpenge-, kontant- og starthjælpsforløb med varighed over 12 måneder skal begrænses til Side 25

26 hedsrettet indsats for langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed. 7* Jobcentret vil have fokus på den virksomhedsrettede opkvalificering, idet jobcentret erfaring er, at den virksomhedsrettede opkvalificering har en god effekt. 8* Jobcentrets erfaring er, at privat løntilskud er det redskab, der har den største effekt, og jobcentret ønsker derfor at sætte målrettet ind i forhold til oprettelse af private løntilskudspladser. forløb for jobklare borgere i december 2013 svarende til et fald på 16,2 procent fra december 2010 til december Andelen af virksomhedsrettede aktiveringsforløb for jobklare kontantog starthjælpsmodtagere over 12 måneder skal i december 2013 udgøre 50 procent svarende til en stigning på 39,5 procentpoint fra december 2009 til december Andelen af private løntilskud for dagpengemodtagere over 12 måneder skal i december 2013 udgøre 25 procent svarende til en stigning på 15,1 procentpoint fra december 2009 til december ,3 % 14,6 % * Målene er formuleret i Beskæftigelsesplan 2011 på baggrund af den ekstra bevilling til jobcentrene i forbindelse med aftalen Stærkere ud af krisen Bekæmpelse af langtidsledighed. Kilde: Side 26

27 Bilag 2. Fakta om arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Kommune IKAST-BRANDE JOBCENTERKLYNGE* Faktiske tal Udvikling det seneste år Faktiske tal Udvikling det seneste år Befolkning ,6 % ,1% Arbejdsstyrken 2009 (16-66 år) ,0% ,5% Arbejdsløse (16-66 år) 323 9,9 % ,1% Arbejdspladser ,5 % ,3% Beskæftigede 2009 (16-66 år) ,2% ,1% Uden for arbejdsstyrken 2009 (16-66 år) ,4 % ,2 % Erhvervsfrekvens 2009 (16-66 år) 77,6-2,6 % - - Beskæftigelsesfrekvens (16-66 år) 76,4-2,8 % - - * Hjørring, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer, Syddjurs og Sønderborg. Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland: "Kommunebeskrivelse 2011 Ikast-Brande Kommune" og Side 27

28 Bilag 3. Jobcentrets målgrupper 2010 BERØRTE FULDTIDSPERSONER Antal Procent Antal Procent A-dagpenge Kontant- og starthjælp Introduktionsydelse ,94 11,24 0, ,82 13,52 0,18 Revalidering Forrevalidering Sygedagpenge ,69 0,03 32, ,08 0,06 14,80 Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension ,51 4,60 18, ,48 8,53 35,54 I alt Kilde: Side 28

29