UDVIKLING AF ANTISTOFFER EFTER VACCINATION MOD OG PODNING MED PRRSV

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLING AF ANTISTOFFER EFTER VACCINATION MOD OG PODNING MED PRRSV"

Transkript

1 Støttet af: UDVIKLING AF ANTISTOFFER EFTER VACCINATION MOD OG PODNING MED PRRSV MEDDELELSE NR Der var den samme udvikling af antistoffer mod PRRSV efter vaccination og podning med PRRSV uafhængigt af om grisene havde fået en eller to PRRSV-vacciner. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN MIA QVIST PAWLOWSKI HENRIK THONING SVEND HAUGEGAARD SIF HOLMGAARD CARLSEN, DTU-VET KLARA TØLBØLL LAURITSEN, DTU-VET CHARLOTTE KRISTIANE HJULSAGER, DTU-VET LARS ERIK LARSEN, DTU-VET UDGIVET: 6. APRIL 2016 Dyregruppe: Fagområde: Søer, smågrise, slagtesvin Veterinær 1

2 Sammendrag SEGES Videncenter for Svineproduktion har undersøgt, om det er muligt at opnå den samme udvikling i antistoffer i grise, der var dobbelt-vaccineret med MLV-vaccine mod både PRRSV Type 1 og Type 2 samtidig, sammenlignet med grise, der kun havde fået den ene af vaccinerne. Ud fra forsøget kan vi konkludere, at det er muligt at vaccinere med begge PRRS vacciner på samme tid og opnå antistofsvar for begge typer PRRSV. Husk dog altid at give forskellige vacciner i hver sin side af nakken. Blodprøver fra grisene viste, at de havde dannet antistoffer og blev positive i ELISA-testen for PRRSV Type dage og PRRSV Type dage efter vaccination. I IPT-testen testede grisene positive 6-14 dage efter vaccination. Den østeuropæiske PRRSV Type 1 subtype 2 (PRRSV Type Øst), som 1/3 af grisene blev podet med, gav ligeledes anledning til antistofudvikling, der kunne måles i både ELISA-EU og ELISA-US samt IPT testene. Disse tests kan dog ikke skelne eksotiske PRRSV subtyper fra de almindelige cirkulerende PRRSV subtyper i Danmark. Forsøget blev gennemført på Lindholm. Der indgik 66 grise fra en Blå SPF+Ap6+Ap12 besætning. Grisene blev ved ankomst fordelt i 4 grupper (VAC-T1, VAC-T2, VAC-T1T2 og NON-VAC): VAC-T1 blev vaccineret med Porcilis PRRS VET VAC-T2 blev vaccineret med Ingelvac PRRS VET VAC-T1T2 fik begge vacciner samtidig i hver sin side af nakken NON-VAC blev ikke vaccineret. Grisene blev gennem hele forsøget observeret dagligt. De fik taget temperatur den første uge efter vaccination og blodprøver på dag -1, 1, 2, 5, 6, 14, 21, 35, 42, 49 og 62 efter vaccination. NON-VAC fik kun taget blodprøver på dag -1 og 62 efter vaccination. 62 dage efter vaccination blev alle grise blandet og inddelt i 3 nye grupper, som var separat opstaldet i 6 forsøgsstalde. I hver forsøgsstald blev grisene dag 63 podet via næsen med PRRSV, som enten var PRRSV Type 1 (subtype 1), PRRSV Type Øst (Type 1 subtype 2, findes ikke i Danmark) eller PRRSV Type 2. Der blev taget temperatur den første uge efter og blodprøver fra alle grise på dag 1, 2, 3, 4, 5, 9 og 13 efter podning. Dag 13/14 efter podning blev alle grise aflivet og obduceret. Blodprøver fra alle vaccinerede grise viste, at de havde dannet antistoffer og blev positive i ELISA PRRSV Type 1 testen dage efter vaccination og i PRRSV Type 2 testen dage efter 2

3 vaccination. I IPT-testen var % af grisene blevet positive 14 dage efter vaccination. Efter podning med 3 forskellige PRRSV sås den samme udvikling i antistoffer uafhængigt af, om grisen havde fået én eller to vacciner. Blodprøver fra ikke-vaccinerede grise viste, at de havde dannet antistoffer og blev positive 5-9 dage efter podning i både ELISA-testen og IPT-testen. Baggrund Porcin Reproduktions og Respirations Syndrom (PRRS) skyldes en virus (PRRSV). Der findes to typer af PRRSV, Type 1 (EU eller DK) og Type 2 (US eller VAC). Type 1 PRRSV er derudover inddelt i flere subtyper. I Danmark er ca. 30 % af alle sobesætninger og ca. 36 % af alle slagtesvinebesætninger positive for antistoffer mod PRRSV og dermed deklareret PRRSV-positive i SPF-SuS [1]. PRRS giver ind i mellem store problemer i besætningerne. I en undersøgelse lavet af VSP var den totale pattegrisedødelighed 0,8 % højere i PRRSV-positive besætninger sammenlignet med PRRSVnegative besætninger [2]. Desuden er prisen for en PRRSV-negativ smågris ca. 20 kr. højere end for en PRRSV-positiv gris (spf.dk, noteringen). Ved hjælp af en blodprøve fra grise kan man udføre serologiske tests og påvise, om grisen har dannet antistoffer mod et givent smitstof. Antistoffer mod PRRSV kan påvises i IPT-testen 7-10 dage efter podning og op til 6-10 måneder efter podning. For ELISA-testen går der 8-14 dage før antistoffer kan påvises og de kan påvises i op til 2 år [3]. Da testene er udviklet for en del år siden, mangles der viden om, hvordan PRRS-vaccinerede grise reagerer i de serologiske tests efter vaccination og efterfølgende podning med PRRSV. Desuden vides det ikke, om de serologiske tests kan påvise de mere sygdomsgivende PRRSV-stammer fra eksempelvis Østeuropa. I udlandet bruges testen for antistoffer mod PRRSV i mindre grad. I stedet benyttes en test, hvor man påviser, om grisen har PRRSV i blodet. I Danmark kan påvisning af PRRSV i besætning få uhensigtsmæssig betydning for slagtningen af grisene, og derfor fravælges undersøgelsen for PRRSV ofte. I besætninger med både PRRSV Type 1 og Type 2, er det mere og mere udbredt at benytte samtidig vaccination af polte med modificeret levende vacciner (MLV vacciner) mod både PRRSV Type 1 og Type 2. Derfor var formålet med dette forsøg at undersøge udviklingen af antistoffer i grise, der var vaccineret mod både Type 1 og Type 2 PRRSV samtidigt, sammenlignet med grise, der kun havde fået én vaccine. Derudover var formålet at følge udviklingen i antistoffer efter podning med PRRSV i de serologiske tests, og sætte resultaterne i relation til, hvordan grisen var vaccineret mod PRRSV. 3

4 Desuden blev det undersøgt, hvor længe grisene var viræmiske efter vaccination samt hvor godt beskyttet de efterfølgende var mod smitte [4]. Materiale og metode Forsøget blev gennemført på Lindholm, en ø beliggende i Stege bugt. Øen bruges kun af DTU- Veterinærinstituttet til bl.a. forskning i eksotiske sygdomme som eksempelvis mund- og klovsyge og svinepest. Der blev indkøbt 66 grise på cirka 10 kg fra en Blå SPF-besætning, som var deklareret positiv for Mycoplasma hyopneumoniae samt Actinobacillus peluropneumoniae serotype 6 og 12. Før forsøgsstart blev grisene inddelt i 4 hold og opstaldet i 4 separate forsøgsstalde. De fik isat et øremærke, blev vejet og fik taget en blodprøve. Hver stald bestod af 2 stier med fast gulv og halmstrøelse. Stien blev hver dag muget ud. Grisene fik foder en gang dagligt i langtrug. Grisene blev observeret dagligt gennem hele forsøget, og det blev noteret, hvis en gris var nedstemt, havde vejrtrækningsproblemer eller nedsat appetit. En uge efter ankomst blev grisene i 3 af forsøgsstaldene vaccineret med MLV PRRSV-vacciner. Grisene blev enten vaccineret med Porcilis PRRS VET (MSD Animal Health, Denmark) mod PRRSV Type 1 (VAC-T1), Ingelvac PRRS VET (Boehringer Ingelheim Animal Health, Denmark) mod PRRSV Type 2 (VAC-T2) eller begge vacciner samtidig (VAC-T1T2) (tabel 1). Porcilis PRRS VET blev indgivet som 2 ml i venstre side af nakken og Ingelvac PRRS VET som 2 ml i højre side af nakken. Grisene i den sidste gruppe blev ikke vaccineret (NON-VAC). Grisene fik målt temperatur dagen før vaccination (dag -1), på vaccinationsdagen (dag 0) og på dag 2, 5 og 6 efter vaccination. Der blev taget blodprøver af alle vaccinerede grise på dag -1, 1, 2, 5, 6, 14, 21, 35, 42, 49 og 62 efter vaccination. Ikke-vaccinerede grise fik taget blodprøver på dag -1 og 62 efter, at de andre grise var vaccineret. 4

5 Tabel 1. Antal grise i forsøget samt planer for PRRSV-vaccination og podning i forsøget. Gruppe Antal grise PRRSV-vaccination PRRSV podning VAC-T1 18 Porcilis PRRS VET 6 grise Type 1 6 grise Type 2 6 grise Type Øst VAC-T2 18 Ingelvac PRRS VET 6 grise Type 1 6 grise Type 2 6 grise Type Øst VAC-T1T2 18 Porcilis PRRS VET + Ingelvac PRRS VET 6 grise Type 1 6 grise Type 2 6 grise Type Øst NON-VAC 12 Ingen vaccine 4 grise Type 1 4 grise Type 2 4 grise Type Øst 62 dage efter vaccination blev alle grise blandet og inddelt i 3 nye grupper, som blev separat opstaldet i 6 forsøgsstalde. I hver forsøgsstald blev grisene dag 63 podet via næsen med én type PRRSV, som enten var: PRRSV Type 1 (PRRSV Type 1 subtype 1) PRRSV Type 2 PRRSV Type Øst (PRRSV Type 1 subtype 2) PRRSV Type 1 og Type 2 er stammer, der cirkulerer i Danmark. PRRSV Type Øst er en østeuropæisk PRRSV, som i et tidligere forsøg har vist at give mere alvorlig sygdom end de PRRSV, vi har i Danmark. Grisene fik taget temperatur på dag 1, 2, 3, 4, 5 og 6 efter podning, og blodprøver blev udtaget fra alle grise på dag 1, 2, 3, 4, 5, 9 og 13 efter podning. Grisene blev vejet, aflivet og obduceret af en dyrlæge fra Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup - halvdelen af grisene blev obduceret dag 13 efter podning og den anden halvdel dag 14 efter podning. 5

6 Analyse af blodprøver Blodprøver udtaget på dag 0 og dag 62 efter vaccination samt på aflivningsdagen blev testet for antistoffer mod A. pleuropneumoniae serotype 2, 6 og 12 samt M. hyopneumoniae. Derudover blev grisene testet serologisk for følgende virus: Porcint circovirus type 2 (PCV2), Svineinfluenza (H1N1, H3N2, H1N2 og nyh1n1) og PRRSV. Alle andre blodprøver blev undersøgt for antistoffer mod PRRSV dels ved to blokerings ELISAs, der skelner imellem PRRSV Type 1 og Type 2 (ELISA-EU og ELISA-US), samt ved to immunoperoxidasetests IPT-EU og IPT-US. IPT-EU undersøgelsen blev udført på prøver fra grise vaccineret med Porcilis PRRS VET, og IPT-US undersøgelsen blev udført på prøver fra grise vaccineret med Ingelvac PRRS VET. På dag 62 efter vaccination og efter podning blev alle prøver undersøgt i både IPT-EU og IPT-US. Anvendte analyser er beskrevet af Sørensen et al [5]. Statistisk analyse Udvikling i temperatur efter vaccination blev analyseret i en lineær regression (PROC MIXED). Som forklarende variabel indgik vaccine og antal dage siden vaccination samt vekselvirkningsleddet. Andelen af grise, der var positive i henholdsvis IPT-EU, IPT-US, ELISA-EU og ELISA-US efter vaccination, blev sammenlignet i 4 separate logistiske regressioner (PROC GLIMMIX). Som forklarende variabel indgik vaccine og antal dage siden vaccination samt vekselvirkningsleddet. Forskellen i tilvækst blev analyseret i en lineær regression (PROC MIXED). Som forklarende variabel indgik vaccine, podning og startvægt. I alle analyser, på nær tilvækst, blev der taget højde for flere målinger over tid på den samme gris. Analyserne blev lavet i SAS og et signifikansniveau på 0,05 blev anvendt. Resultater og diskussion En gris fra gruppen VAC-T1T2 udgik, da den ikke udviklede antistoffer efter vaccination. Vi valgte at tage grisen ud, da det ikke kan afgøres om dette skyldes, at grisen ikke var vaccineret eller om grisen ikke reagerede på vaccinen. 6

7 Klinisk undersøgelse Efter vaccination Ingen af grisene viste tegn på luftvejslidelser efter vaccination. Fire grise fik diarré og blev aflivet (3 VAC-T1 grise 14, 23 og 23 dage efter vaccination, 1 VAC-T1T2 gris 37 dage efter vaccination). Analysen af temperatur efter vaccination viste, at både vaccine (p<0.0001), dage siden vaccination (p<0.0001) samt vekselvirkningsleddet vaccination*dage siden vaccination (p<0.0001) havde betydning for grisens temperatur. NON-VAC grisene havde den laveste gennemsnitstemperatur efter vaccination og frem til dag 6, og de enkelte dage var det forskelligt, om det var VAC-T1, VAC-T2 eller VAC-T1T2, der lå statistisk sikkert højere (figur 1). Men da gennemsnitstemperaturen hos alle dyr var under 39,5 dagen efter vaccination og resten af ugen efter vaccination var der ikke tale om feber. Figur 1. Grisenes gennemsnitlige temperatur efter vaccination fordelt efter vaccinationsstrategi. Efter podning med PRRSV Hos grise podet med hhv. PRRSV Type 1 og PRRSV Type 2 blev der ikke observeret symptomer svarende til dem, der blev observeret ved podning med PRRSV Type Øst. Syv af de grise, der var podet med PRRSV Type Øst, blev syge 5 dage efter podning. En dobbeltvaccineret gris var meget nedstemt og ville ikke æde, 2 VAC-T1 grise, 3 VAC-T2 grise og 1 VAC-T1T2 grise var lettere nedstemte. Ingen af de ikke-vaccinerede grise blev syge. At de vaccinerede grise, som blev podet med den i Danmark ellers ukendte PRRSV Type Øst, blev syge kan måske tilskrives en kraftig immunreaktion i de allerede PRRSV-vaccinerede dyr. Den endelige årsag mangler dog at blive afdækket. Ingen af de ikke vaccinerede grise, podet med PRRSV Type Øst, blev syge. I dette forsøg var PRRSV Type Øst således ikke så sygdomsfremkaldende for danske ikke-vaccinerede grise. 7

8 Podet med PRRSV Type 1 Podet med PRRSV Type 2 8

9 Podet med PRRSV Type Øst Figur 2. Grisenes gennemsnitlige temperatur efter podning med PRRSV. Efter podning lå temperaturen generelt lavere for NON-VAC grisene sammenlignet med de vaccinerede grise (figur 2). En forklaring på sidstnævnte kunne være, at deres immunforsvar ikke reagerede så kraftigt/hurtigt som immunforsvaret hos grise, der allerede havde antistoffer. Grise podet med PRRSV Type 1 havde lavest temperatur efter podning og gennemsnittet nåede aldrig over 40 o C (figur 2). Grise podet med PRRSV Type 2 havde en forhøjet temperatur 3 dage efter podning, hvorefter temperaturen faldt. Grise podet med PRRS Type Øst havde en forhøjet temperatur helt hen til aflivning (figur 2). Der var ingen forskel på tilvæksten fra start til afslutning af forsøget, uanset hvilken vaccine (p=0.43) eller podning (p=0.81), grisene havde fået. Serologisk analyse af blodprøver Ved ankomst til DTU-Veterinærinstituttet var grisene antistof-negative for A. peluropneumoniae serotype 2, 6 og 12, M. hyopneumoniae og PRRSV. 11 grise havde antistoffer mod PCV2 (4 VAC-T1 grise, 5 VAC-T2 grise, 1 VAC-T1T2 gris og 1 NON-VAC). Seks grise var svagt positive for Influenza (H1N1 og H1N2) ved ankomst. Dagen før podning, dvs. 68 dage efter ankomst, var alle grise negative for A. peluropneumoniae serotype 2 og 6, M. hyopneumoniae samt PCV2. Fire grise var svagt positive for A. peluropneumoniae serotype 12. Ved afslutning af forsøget var alle grise negative for A. peluropneumoniae serotype 2 og 6, M. hyopneumoniae, PCV2 og Influenza, mens 2 grise var svagt positive for A. peluropneumoniae serotype 12. 9

10 Efter vaccination mod PRRSV ELISA-test ELISA testen til påvisning af antistoffer mod PRRSV er en såkaldt blokerings-elisa, hvor resultatet angives i OD %. Lave OD %-værdier er udtryk for et højt niveau af antistoffer i den undersøgte prøve. Grænsen for, hvornår en gris er positiv, går ved en OD % på 44 (tærskelværdi), så prøver med OD % mindre end eller lig med 44 er positive. PRRSV ELISA-testen findes i to forskellige udgaver: en der påviser antistoffer mod PRRSV Type 1 og en der påviser antistoffer mod PRRSV Type 2. Der er krydsreaktion imellem de to ELISAs, hvilket vil sige, at såfremt en prøve er positiv for Type 2 er det sandsynligt, at den også delvist reagerer i Type 1-testen. Resultater fundet i ELISA-test efter vaccination kan ses i figur 3. Figur 3. Gennemsnitlig OD % i PRRSV ELISA-test for henholdsvis PRRSV Type 1 (ELISA-EU a) og PRRSV Type 2 (ELISA-US b) efter vaccination. Tærskelværdien angiver den værdi, som OD % skal være lig eller lavere end for, at testen er positiv. 10

11 I figur 3 ses det, at VAC-T1 og VAC-T1T2 grisene bliver positive i ELISA EU-testen et sted mellem 21 og 35 dage efter vaccination og VAC-T2 grisene bliver positive omkring dag 49. At VAC-T2 grisene bliver positive i ELISA-EU skyldes krydsreaktion i de to tests som følge af, at grisene også har dannet antistoffer imod antigener, som er fælles for de to PRRSV typer. For ELISA-US testen ses det, at VAC-T2 og VAC-T1T2 grisene allerede bliver positive omkring dag 14 efter vaccination (dag 6 efter vaccination var de første VAC-T2 grise positive). Desuden ses det, at VAC-T1 grisene først er positive dag (krydsreaktion). Den statistiske analyse af andelen af PRRSV antistof-positive grise viste, at VAC-T1 grisene hurtigere blev positive i ELISA-EU end VAC-T1T2 (p=0.012) og at VAC-T2 grisene hurtigere blev positive i ELISA-US end VAC-T1T2 (p=0.007). Enkeltvaccinerede grise var altså hurtigere til at danne antistoffer end dobbeltvaccinerede grise, hvis man udelukkende ser på de to ELISA-test enkeltvis. Forskellen i andelen af positive grise var dog meget lille, og da gennemsnittet af mængden af antistoffer ser ens ud (figur 3), har dette sandsynligvis mindre betydning. Ratio For at afgøre, om en gris er antistof-positiv for PRRSV Type 1 eller Type 2 udregnes en ratio mellem OD % fra ELISA-EU og OD % fra ELISA-US. Er ratioen (OD % ELISA-EU/OD % ELISA-US) mindre end 1,3 indikerer det smitte med PRRSV Type 1, hvorimod en ratio større end 1,9 indikerer smitte med PRRSV Type 2. Ved ratioværdier i området 1,3-1,9 kan man ikke med sikkerhed sige, om grisen er positiv for den ene eller anden type. Der kan være usikkerhed om den enkelte gris, og derfor skelner man mellem, om hovedparten af grisene har en ratio mindre end 1,3 eller større end 1,9, og ser ikke så meget på resultaterne for den enkelte gris. Fordelingen af grisenes ratio fra ELISA kan ses i tabel 2. Tabel 2. Antallet af grise med ratio på henholdsvis <1,3, 1,3-1,9 og >1,9 fordelt efter vaccinegruppe. Dage efter vaccination VAC-T1 Ratio <1, ,3-1, >1, VAC-T2 Ratio <1, ,3-1, >1, VAC-T1T2 Ratio <1, ,3-1, >1,

12 VAC-T1 grise havde primært ratioer under 1,3 og VAC-T2 grise havde primært ratioer over 1,9. Der var dog en del resultater der blev klassificeret i mellemgruppen (1,3-1,9) på dag 14, 21 og 35 for VAC- T1 og dag 14 og 21 for VAC-T2. Dag 62 efter vaccination var alle ratioer for VAC-T1 mellem 0,5-0,9 og for VAC-T2 mellem 3,4-8. For VAC-T1T2 var billedet noget mere broget. Dag 14 efter vaccination ser det ud til, at grisene har en PRRSV type 2 infektion. Dag er der ratios til både Type 1 og Type 2 samt i det mere udefinerbare mellem-område, således at resultatet lignede en blandingsinfektion hvilket det teknisk set også er i de dobbeltvaccinerede dyr (tabel 2). IPT-test Resultatet af IPT-testen for antistoffer mod PRRSV viste, at % af VAC-T1 og VAC-T1T2 grise var blevet positive i IPT-EU på dag 14, mens % af VAC-T2 og VAC-T1T2 var positive i IPT-US på dag 14 (figur 4). 12

13 Figur 4. Antallet af PRRSV-antistofpositive grise målt i IPT-testen efter vaccination. Et resultat i IPT med en titer på 59 eller derover blev regnet som positivt. I a vises resultatet for IPT-EU og i b vises resultatet for IPT-US. Bemærk, at VAC-T2 kun blev testet i IPT-EU på aflivningsdagen og det samme gør sig gældende for VAC-T1 i IPT-US. I IPT ses der også krydsreaktion mellem de to typer af PRRSV. 50 % af grisene i VAC-T1 var positive i IPT-US dag 62 og 78 % af grisene i VAC-T2 var positive i IPT-EU på dag 62. Den statistiske analyse viste, at VAC-T2 grisene var hurtigere til at blive positive i IPT-US sammenlignet med VAC-T1T2 (p=0.0003). Dette sås især på dag 21 efter vaccination, hvor flere VAC-T2 grise er positive i IPT-US end VAC-T1T2 grise (figur 4b). For VAC-T1 og VAC-T1T2 var der ingen statistisk forskel (p=0.07). Efter podning med PRRSV ELISA-test Efter podning med PRRSV blev NON-VAC grisene testet positive i ELISA-EU og ELISA-US mellem dag 5-9. NON-VAC grise podet med PRRSV Type Øst var positive i ELISA-EU. Dette indikerer, at ELISA-EU kan påvise antistoffer mod andre subtyper af PRRSV Type 1 end den, der normalt cirkulerer i Danmark. Infektion med PRRSV Type Øst kan således fanges med ELISA-EU, men denne subtype kan ikke skelnes fra de i Danmark normalt forekommende PRRSV Type 1 subtyper. NON- VAC grisene podet med PRRSV Type Øst var også positive i ELISA-US som tegn på krydsreaktion. Der skete ikke meget med middelværdierne i ELISA-resultaterne for PRRSV-vaccinerede grise, disse værdier forblev positive på det samme niveau efter podning. (figur 5). Podet med PRRSV Type 1 13

14 Podet med PRRSV Type 2 Podet med PRRSV Type Øst Figur 5. Gennemsnit af OD % opnået ved ELISA for grise podet med henholdsvis PRRSV Type 1, PRRSV Type 2 og PRRSV Type Øst, fordelt på de enkelte dage efter podning. Ratio VAC-T2 grisene, som blev podet med PRRSV Type 1, forblev høje i ratio (OD % ELISA-EU/OD % ELISA-US). Det vil sige, at selvom grisene har en aktiv infektion med en PRRSV Type 1, så responderer immunsystemet som om det er en PRRSV Type 2 infektion, hvis de i forvejen er vaccineret mod en PRRSV Type 2. Det samme mønster gjorde sig gældende for VAC-T1 grise, som efter podning med PRRSV Type 2 havde en ratio, der tydede på en PRRSV Type 1 infektion (tabel 3). 14

15 Dette kan forklares ved, at produktionen af krydsreagerende antistoffer favoriseres i PRRSvaccinerede dyr ved infektion med den modsatte PRRSV type. Tabel 3. Fordelingen af grise på aflivningsdagen alt efter opnåede resultat i ELISA. Hver farvet gris repræsenterer en gris i forsøget og angiver om denne gris var negativ (GRØN), havde ratio<1.3 (GUL), havde ratio>1.9 (BLÅ) eller ratio mellem (RØD). Podet med PRRSV Type 1 NON-VAC VAC-T1 VAC-T2 VAC-T1T2 Podet med PRRSV Type 2 NON-VAC VAC-T1 VAC-T2 VAC-T1T2 Podet med PRRSV Type Øst NON-VAC VAC-T1 VAC-T2 VAC-T1T2 Grøn=Negativ, dvs ingen ratio. Gul=Ratio <1.3, Blå=Ratio >1.9, Rød= Ratio mellem IPT-test IPT- EU udført på prøver fra grise podet med PRRSV Type 1 viste, at VAC-T1 og VAC-T1T2 alle var positive efter podning, ligesom de var før podning. Færre grise var positive før podning i VAC-T2 gruppen, og de havde lave IPT-EU-værdier (0-250) indtil dag 13/14, hvorefter alle blev positive og 4 af grisene havde værdier på NON-VAC blev positive i IPT-EU mellem dag 5-9 efter podning (figur 6a). Billedet var næsten det samme for grise podet med PRRSV Type 2 i IPT-US testen, dog blev flere VAC-T1 grise positive allerede dag 4-5 (figur 6b), og alle i denne gruppe var IPT-US positive på dag 5. VAC-T2 grise podet med PRRSV Type Øst svingede meget i IPT-US, men havde dag 13/14 høje IPT-værdier ( ), og alle var positive (figur 6c). Ellers var IPT-mønsteret det samme ved podning med PRRSV Type Øst. IPT-EU testen kunne godt påvise infektion med PRRSV Type Øst i NON-VAC og VAC-T2 (figur 6c), testen, men denne subtype kunne ikke skelnes fra den PRRSV Type 1, der normalt findes i Danmark. 15

16 Derfor vil man højst sandsynligt ikke kunne bruge antistoftesten til at opdage, hvis der er kommet en ny subtype af PRRSV til Danmark. Dette vil kun være muligt ved sekventering af PRRSV. Podet med PRRSV Type 1 Podet med PRRSV Type 2 16

17 Podet med PRRSV Type Øst Figur 6. Prævalens af positive grise pr. dag i IPT. For grise podet med PRRSV Type 1 og PRRSV Type Øst er resultaterne fra IPT-EU vist og for grise podet med PRRSV type 2 er resultatet fra IPT-US vist. Obduktion De fleste grise havde forstørrede lymfeknuder ved lungerne på nær 8 af de 17 VAC-T2 grise (5 podet med PRRSV Type 1, 2 podet med PRRSV Type 2 og 1 podet med PRRSV Type Øst) og 2 ud af de 15 VAC-T1 grise (podet med PRRSV Type 1). Kun 3 grise havde interstitiel lungebetændelse, som er den type lungebetændelse, der blandt andet ses efter smitte med PRRSV. Alle de 3 grise med lungebetændelse var NON-VAC grise podet med PRRSV Type 2. Det var overraskende, at den østeuropæiske PRRSV Type Øst ikke gjorde grisene mere syge, men samtidig passer det godt sammen med danske erfaringer fra praksis, som peger på, at PRRSV Type 2 giver langt flere problemer end PRRSV Type 1. En gris havde katarrhalsk bronchopenumoni (NON-VAC podet med PRRSV type 1) og 4 grise havde kronisk hjertesækbetændelse (1 VAC-T2 podet med PRRSV Type Øst og 3 VAC-T1T2 podet med PRRSV Type 1). PRRSV er ikke kendt for at forårsage hjertesækbetændelse og derfor anses dette for et tilfældigt fund. Ingen grise havde tegn på mavesår ved obduktion. Konklusion I dette forsøg fandt vi den samme udvikling i antistoffer i grise, der var dobbeltvaccinerede med MLVvaccine mod både PRRSV Type 1 og Type 2 samtidig, sammenlignet med grise, der kun havde fået den ene af vaccinerne. Det ser dermed ud til, at man sagtens kan anvende to PRRS MLV-vacciner samtidig og opnå et godt antistofsvar mod begge typer alligevel. Husk altid at give forskellige vacciner i hver sin side af nakken. Blodprøver fra de dobbeltvaccinerede grise viste, at de havde dannet 17

18 antistoffer og blev positive i ELISA-testen for Type dage efter vaccination og Type 2 omkring14 dage efter vaccination. I IPT-testene var % af de dobbeltvaccinerede grise blevet positive 14 dage efter vaccination. Efter podning med 3 forskellige PRRSV sås ligeledes den samme udvikling i antistoffer uafhængigt af, om grisen havde fået én eller to vacciner. Blodprøver fra ikke-vaccinerede grise viste, at de havde dannet antistoffer og blev positive 5-9 dage efter podning i både ELISA-testen og IPT-testen. Den østeuropæiske PRRSV Type 1 subtype 2 (PRRSV Type Øst), som 1/3 af grisene blev podet med, gav ligeledes anledning til antistofudvikling, der kunne måles i både ELISA-EU og ELISA US samt IPT. Disse tests kan dog ikke skelne eksotiske PRRSV subtyper fra de almindelige cirkulerende PRRSV subtyper i Danmark. 18

19 Referencer [1] Kristensen, C.S., Jensen, P.M., Christiansen, M.G. Udbredelse af PRRS-negative besætninger i Danmark i Notat 1425, Videncenter for Svineproduktion [2] Kristensen, C.S., Christiansen, M.G., Vinter, J. Koster PRRS noget i Danmark. Meddelelse 957, Videncenter for Svineproduktion [3] Bøtner, A., Nielsen, J., Bille-Hansen, V., Isolation of porcine reproductive and respiratory syndrome (PRRS) virus in a Danish swine herd and experimental infection of pregnant gilts with the virus. Vet. Microbiol., 40, [4] Kristensen, C.S., Pawlowski. M.Q., Thoning, H., Carlsen, S.H., Kvistgaard, L., Larsen, L.E. Effekt af enkelt versus dobbelt PRRSV vaccination. Meddelelse nr. 1068, Videncenter for Svineproduktion [5] Sørensen, K.J., Strandbygaard, B., Bøtner, A., Madsen, E.S., Nielsen, J., Have, P., Blocking ELISA s for the distinction between antibodies against European and American strains of porcine reproductive and respiratory syndrome virus. Vet. Microbiol., 60, Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //CSK// Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 19

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

EFFEKT AF ENKELT VERSUS DOBBELT PRRSV VACCINATION

EFFEKT AF ENKELT VERSUS DOBBELT PRRSV VACCINATION Støttet af: EFFEKT AF ENKELT VERSUS DOBBELT PRRSV VACCINATION MEDDELELSE NR. 1068 Efter PRRSV vaccination havde enkelte grise virus i blodet frem til dag 62. Beskyttelse mod PRRSV afhang af, hvor identisk

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 03, 2017 Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Hoelstad, Bonnie Edahl; Sonne Kristensen, Charlotte; Qvist Pawlowski, Mia; Hjulsager, Charlotte Kristiane;

Læs mere

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk FÅ STYR PÅ PRRS Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus Hansen

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye

Læs mere

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Dag efter Klassisk svinepest infektion 3 4 Feber 4 Let nedstemt; Tøvende gang; Æder langsomt 5 Smager ved fordring/nedsat ædelyst. Lind afføring 6. Nedstemt!

Læs mere

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus

Læs mere

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager

Læs mere

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt

Læs mere

OBJEKTIV SUNDHEDSOVERVÅGNING: LUFTVEJSSYGDOMME

OBJEKTIV SUNDHEDSOVERVÅGNING: LUFTVEJSSYGDOMME OBJEKTIV SUNDHEDSOVERVÅGNING: LUFTVEJSSYGDOMME ERFARING NR. 1718 Luftvejsagens smitte varierer meget inden for den enkelte besætning. Det er derfor vigtigt med et indgående kendskab til både det kliniske

Læs mere

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Sanering for Mycoplasma hyopneumoniae og PRRS i en sobesætning uden medicin og uden driftstop. En Case Report. Fagdyrlæge svin Hovedopgave

Sanering for Mycoplasma hyopneumoniae og PRRS i en sobesætning uden medicin og uden driftstop. En Case Report. Fagdyrlæge svin Hovedopgave Sanering for Mycoplasma hyopneumoniae og PRRS i en sobesætning uden medicin og uden driftstop En Case Report Fagdyrlæge svin Hovedopgave Dyrlæge Claus B. Larsen Indledning Mycoplasma hyopneumoniae (MH)

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

TEST AF TO VACCINER MOD ONDARTET LUNGESYGE

TEST AF TO VACCINER MOD ONDARTET LUNGESYGE TEST AF TO VACCINER MOD ONDARTET LUNGESYGE MEDDELELSE NR. 1040 Der blev ikke påvist effekt på foderudnyttelsen af at vaccinere mod ondartet lungesyge ved indsættelse i slagtesvinestalden i en besætning.

Læs mere

OBSERVATIONER FRA LABORATORIET - HVAD ER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR HOS VÆKSTGRISE

OBSERVATIONER FRA LABORATORIET - HVAD ER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR HOS VÆKSTGRISE OBSERVATIONER FRA LABORATORIET - HVAD ER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR HOS VÆKSTGRISE Svend Haugegaard, lab. Kjellerup, VSP, SEGES 27.4. 2016 DET, JEG VIL SIGE ER: Danske grise har rigtigt meget mavesår 2...

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Date 24. februar 2014 Sundhedsøkonomi - Hjertesækbetændelse Gitte Blach Nielsen Dyrlæge, PhD-stud. Foreløbige resultater MSD Luftvejspakker 2012 November 2011 Februar

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

SEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS

SEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 Charlotte Sonne Kristensen,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Erika Busch Master i dyrevelfærd Winie Larsen Sekretær FÅ STYR PÅ PRRS Lotte Skade 16. November 2016 Kjellerup Claus

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Anders Mikkelsen. Dyrlæge 1997 Medejer Danvet 2002

Anders Mikkelsen. Dyrlæge 1997 Medejer Danvet 2002 Anders Mikkelsen Dyrlæge 1997 Medejer Danvet 2002 Motivation - økonomi Typisk vaccinationsstrategi i en besætning Søer Coli/tarmbrand Rødsyge/PPV 17 kr. x 2,35 kuld/år = 40 kr 15 kr. x 2,35 kuld/år = 35

Læs mere

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn Dagsorden Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Erfaringer fra praksis Udredning af mavesårsproblem Tiltag i besætningen Kristian Krogh Svinedyrlæge LVK Cases Mavesår Jeg oplevede væsentlig stigning i

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK ERFARING NR. 1609 Undersøgelsen viste at 7 kg grise med forandringer på navlestedet havde større risiko for at have

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN

SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN ERFARING NR. 1720 Der er ikke en klar sammenhæng mellem forekomst af diarré hos slagtesvin og fund af bakterier ved sokkeprøver

Læs mere

PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim

PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim Da PCV2 kom til Danmark Fra år 2000 spredtes sygdommen

Læs mere

Evaluering for sygdomsfrihed

Evaluering for sygdomsfrihed 1 Evaluering for sygdomsfrihed Fagdyrlægeogave Kjetil Johansen FD-2006 Formål med opgaven: At forstå nogle af de epidemiologiske begreber og værktøjer der bruges til at evaluere diagnostiske tests. At

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

ALT-IND ALT-UD DRIFT PÅ SEKTIONS- OG EJENDOMSNIVEAU

ALT-IND ALT-UD DRIFT PÅ SEKTIONS- OG EJENDOMSNIVEAU LANDBRUG OG FØDEVARER, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION ALT-IND ALT-UD DRIFT PÅ SEKTIONS- OG EJENDOMSNIVEAU Sammenligning af alt-ind alt-ud drift på sektionsniveau med alt-ind alt-ud drift på ejendomsniveau

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech

BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech BRSV FOREKOMST Globalt Alle aldre, mest alvorligt kalve < 9 mdr Hyppige reinfektioner

Læs mere

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder

Læs mere

Håndtering af virussygdomme i farestalden

Håndtering af virussygdomme i farestalden Håndtering af virussygdomme i farestalden Gitte Drejer Danvet K/S Virushåndtering Styr på bakterielle sygdomme Virussygdomme er sværere at styre Immunitetsstyring er altafgørende for produktionssikkerheden!!

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

BETYDNING AF PRRS FOR ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNING AF PRRS FOR ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNING AF PRRS FOR ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 982 Der blev ikke fundet væsentlige forskelle i antibiotikaforbrug, udgifter til dyrlæge og medicin samt slagteribemærkninger, når PRRS-positive

Læs mere

Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg

Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg Rapport over forsøg finansieret af Fjerkræafgiftsfonden i projektåret 2007/2008 Forfattere: Lis Olesen,

Læs mere

Salmonella er der flere problemer nu?

Salmonella er der flere problemer nu? Introduktion Baggrund Salmonella er der flere problemer nu? Veterinært Orienteringsmøde 2013 Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Stigende antal indsendelser fra sygdomstilfælde med

Læs mere

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PH Rathkjen Sr. Global Teknisk Chef for PRRS, Boehringer Ingelheim De 5 trin til PRRS kontrol 1. Enighed om målet (kontrol eller elimination) 2.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Diarré hos klimagrise og slagtesvin Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage. Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden

Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage. Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden Dagens program Motivation Diagnosen Cost / benefit Handling eller ej med nogle cases som eksempler! Dagens program

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Preben Mortensen Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Det vil jeg tale om Svineinfluenza & svineinfluenza Hvordan ser influenza

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER

FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 1047 I 37 slagtesvinebesætninger blev der ikke fundet sammenhæng mellem dødelighed og forekomst af maveforandringer.

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Charlotte Glenting. Fagdyrlægeopgave. November 2008

Charlotte Glenting. Fagdyrlægeopgave. November 2008 Charlotte Glenting Fagdyrlægeopgave November 2008 Sanering for M. hyopneumoniae og PRRS uden brug af faringsstop, partiel depopulation og antibiotika Indledning Denne opgave tager udgangspunkt i en 500

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

The effects of vaccination with simultaneous use of Porcilis PRRS Vet and Porcilis M. Hyo Vet in pigs

The effects of vaccination with simultaneous use of Porcilis PRRS Vet and Porcilis M. Hyo Vet in pigs The effects of vaccination with simultaneous use of Porcilis PRRS Vet and Porcilis M. Hyo Vet in pigs Hovedopgave Svinefagdyrlægekurset 2003-2006 Dyrlæge Kaj Vestergaard 31. januar 2007 Forord Denne kliniske

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

Vaccination med. haugegaard, J. 1 ASTRUP, P. 1 haugegaard, S. 2 LARSEN, C.B. 3 hjulsager, C.K. 4 OG LARSEN, L.E. 4. oe-vet, Bøgevang 12, 4871 horbelev

Vaccination med. haugegaard, J. 1 ASTRUP, P. 1 haugegaard, S. 2 LARSEN, C.B. 3 hjulsager, C.K. 4 OG LARSEN, L.E. 4. oe-vet, Bøgevang 12, 4871 horbelev Resume I to besætninger med forekomst af Porcint Circovirus type 2 (PCV2) og lette kliniske symptomer på Porcin Circovirus Disease (PCVD) blev vaccination med Porcilis PCV gennemført ved injektion af 2

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere