Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade København K. 21.

Transkript

1 Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade København K 21. oktober 2014 Kære Henrik Sass Larsen Vi skriver til dig, fordi vi er bekymrede for dankortets langsigtede overlevelse som følge af den forordning om interbankgebyrer, som netop nu er ved at blive behandlet i EU s Ministerråd, og hvor forhandlingerne er fremskredne. Dansk Erhverv, Nets og bankerne indgik i sommeren 2013 et sæt langsigtede aftaler om dankortets fremtid. Aftalerne opnåede gyldighed som følge af den efterfølgende ændringsbekendtgørelse, der tillader bankerne at opnå fuld omkostningsdækning i Det er Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Nets opfattelse, at aftalen om dankortet og de eksisterende regler for dankortet bliver kraftigt udfordret af EU- Kommissionens forordning, og at dankortet vanskeligt vil kunne overleve som et effektivt og billigt betalingskort, med mindre der opnås en undtagelse. Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Nets anerkender og påskønner dit og ministeriets arbejde for at holde dankortet fri for utilsigtede sidevirkninger af Kommissionens forslag, der har til hovedformål at begrænse omkostningerne ved at bruge og modtage internationale betalingskort. I den forbindelse har vi særligt noteret den store indsats for at få indarbejdet øget fleksibilitet i artikel 3, således at dankortets afregningsstruktur kan fastholdes, jf. det seneste udkast til rådskonklusioner fra det italienske formandskab for Ministerrådet. Imidlertid er den øgede fleksibilitet i artikel 3 langt fra fyldestgørende ift. at sikre dankortets overlevelse. Af denne årsag opfordrer Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Nets til, at der fra dansk side fortsat arbejdes for en fuld undtagelse af omkostningseffektive nationale debetkortsystemer (fx Dankort) fra forordningen. Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Nets har aktivt deltaget i analysearbejdet i regi af Nationalbankens Betalingsråd og har forsøgt at tale dankortets sag over for alle parter, der har en interesse i et fortsat billigt og effektivt betalingsmiddel i Danmark. Vi bakker helhjertet op om regeringens non-paper og håber, det lykkes at opnå en fuld undtagelse af dankortet fra forordningen. Såfremt det ikke lykkes at opnå en fuld undtagelse for dankortet, vurderer Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Nets, at det er nødvendigt at opnå øget fleksibilitet og delvise undtagelser for at overkomme de i bilaget nævnte udfordringer for dankortets fremtid. 1

2 Helt specifikt er der behov for at kunne fastholde den nuværende afregningsform, hvormed bankerne kan få dækket deres omkostninger i overensstemmelse med gældende dansk lov. Der er desuden behov for en ændring af eller delvis undtagelse for de totalharmoniserende forretningsbestemmelser i artikel 6, 7, 8 og 11, som bryder med de grundlæggende principper og regler for dankortet, og som er en forudsætning for dankortets fortsatte eksistens som et udbredt og omkostningseffektivt betalingskort. Det vil være et meget uheldigt udfald, hvis dankortet der specifikt fremhæves i EU-Kommissionens forarbejder som et billigt og forbilledligt kortsystem skal lide skibbrud som følge af forordningen. Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Nets stiller sig til rådighed for ministeren og ministeriet med henblik på at sikre et forhandlingsresultat, der kan sikre dankortets langsigtede overlevelse. Med venlig hilsen Anja Philip Jens Klarskov Bo Nilsson Formand, Forbrugerrådet Tænk Adm. direktør, Dansk Erhverv Group CEO, Nets Holding A/S 2

3 Bilag: Uddybende betragtninger Nedenfor har Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Nets foretaget en nærmere gennemgang af de fire væsentligste forhold, som udfordrer dankortet i det aktuelle forslag til forordning. Samtidig kommenteres på de igangværende forhandlinger ud fra det seneste udkast til rådskonklusioner fra det italienske formandskab for Ministerrådet, som Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Nets har set (dateret 15. oktober), samt resultatet af Europa-Parlamentets afstemning på Plenarforsamlingen den 3. april. 1. Definitionen af og beregningen af interbankgebyrer EU-Kommissionen skriver i sin konsekvensanalyse, at der ikke er et interbankgebyr på dankortet. Det er korrekt, at bankerne ikke modtager en procentvis betaling per transaktion, og at pengestrømmen til bankerne ikke er udtryk for et egentligt gebyr, men en metode, hvorpå bankerne opnår omkostningsdækning som beskrevet i bekendtgørelsen om dankortet. Hvis man a priori kan opnå EU- Kommissionens accept af, at der ikke eksisterer et interbankgebyr i dankortsystemet, så er der naturligvis ikke noget problem for dankortet i relation til interbankgebyrer. Efter forordningens artikler (2-5) er det dog klart, at omkostningsdækningen er ved at blive defineret som et interbankgebyr, og at særlige regler derfor finder anvendelse for, hvordan bankerne kan få dækket deres omkostninger. EU-Kommissionen har foreslået, at interbankgebyret for debetkort maksimalt må udgøre 0,2 pct. af købsbeløbet. Det vil betyde, at bankerne samlet set ikke vil kunne opnå fuld omkostningsdækning, som er grundlaget for bankernes forpligtigelse til fortsat af udstede Dankort. Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Nets deler EU-Kommissær Joaquín Almunias 1 opfattelse af, at man ikke meningsfuldt kan omtale bankernes omkostningsdækning som et interbankgebyr. Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Nets forholder sig dog til forordningens ordlyd, hvilket indebærer en risiko for dankortsystemet, idet der er tale om en forordning med direkte retsvirkning i Danmark. Derfor ser Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Nets meget gerne, at der på medlemsstatsniveau tillades en grad af fleksibilitet, så man kan fastholde alternative afregningsformer i den udstrækning, de samlet set holder sig inden for den af EU-Kommissionen foreslåede grænse. Hermed bliver der ikke sået tvivl om Dankort-aftalen. Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Nets har bemærket sig Europa-Parlamentets afstemning den 3. april 2014, hvor Europa-Parlamentet i sin vejledende afstemning vedtog et ændringsforslag (nr. 32), der siger, at medlemsstaterne kan gennem national lovgivning fastholde eller indføre lavere lofter eller foranstaltninger med tilsvarende formål eller virkning. På samme vis har Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Nets bemærket, at der i det seneste udkast til rådskonklusioner fra det italienske formandskab for Ministerrådet (dateret 15. oktober) er præsenteret en tilsvarende form for fleksibilitet, idet det anføres, at der kan anvendes et vægtet gennemsnit for indenlandske debetkort som Dankort: 1 Udtalelse på pressekonference i Bruxelles i forbindelse med præsentationen af forslaget til forordning, 24. juli

4 not offer or request a weighted average interchange fee of more than the equivalent of 0,2 pct. of the annual average transaction value of all domestic debit card transactions. Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Nets vurderer, at den overordnede udfordring for dankortet i relation til interbankgebyrer vil blive løst, såfremt den endelige forordning indeholder denne fleksibilitet. 2. Bekostelige krav om teknisk interoperabilitet og fri adgang til 3. parter Nets ejer rettighederne til Dankort som varemærke og definerer sammen med bankerne schemereglerne for dankortet. Nets agerer også i rollen som indløser af Dankort, mens bankerne udsteder Dankort. Denne rollefordeling er en grundforudsætning for dankortets udbredelse, der har medført, at dankortet er det mest udbredte betalingskort i EU målt i antal transaktioner per indbygger, og at forretningernes samlede omkostninger forbundet med at modtage betalinger i fysisk handel befinder sig på et lavt niveau til gunst for forbrugerne. Dette fundament udfordres imidlertid af forordningen om interbankgebyrer, fordi alle aktører skal have mulighed for at indløse dankorttransaktioner. Det følger af forordningens artikel 6. Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Nets deler den opfattelse, at få 3. parter har en reel økonomisk interesse i at indløse dankort. Derimod vil 3. parters interesse i at agere i rollen som indløser af dankort være motiveret af en lettere adgang til at opnå indløsningsaftaler med de enkelte forretninger med henblik på at skabe større omsætning på dyrere internationale betalingskort. Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Nets vurderer på den baggrund, at 3. parters fri adgang til at agere dankortindløser, udgør en trussel mod enhedstænkningen bag dankortet. EU-Kommissionens forslag til forordning om interbankgebyrer stiller desuden en række krav, som vil virke unødigt fordyrende for Dankort. Det gælder kravet om juridisk adskillelse af scheme og processing, og det gælder også kravet om teknisk interoperabilitet. Det følger af forordningens artikel 7. Kravet om teknisk interoperabilitet er endnu ikke kendt eller defineret i forordningen, men det er hævet over enhver tvivl, at dankortsystemet ikke er teknisk designet til at agere i et marked med flere processorer. Hvis dankortsystemet skal kunne møde disse kommende krav om teknisk interoperabilitet, vil det kunne indebære en fundamental udskiftning af den eksisterende dankortplatform. Detailhandlen vil skulle afholde en stor og stigende andel af denne investeringsomkostning, som kan fremprovokeres af en 3. part, der tilskyndet af forskellige motiver måtte ønske at indtræde i dankortsystemet. Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Nets vurderer, at det kan vise sig at blive så omkostningstungt, at hele det omkostningseffektive eksistensgrundlag for dankortet forsvinder. For at fremtidssikre dankortet som et omkostningseffektivt betalingskort er det således nødvendigt, at dankortet bliver undtaget for bestemmelserne i artikel 6 og artikel 7. Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Nets har bemærket sig Europa-Parlaments afstemning den 3. april 2014, hvor Europa-Parlamentet i sin vejledende afstemning vedtog et ændringsforslag (nr. 22), 4

5 der siger, at artikel 6 og 7 finder ikke anvendelse på nationale debetkortordninger, som opererer med et gennemsnitligt interbankgebyr eller en nettokompensationsmodel, som bevisligt ligger under grænseværdien i artikel 3 og 4. Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Nets vurderer, at den overordnede udfordring for dankortet i relation til selve organiseringen omkring dankortet vil blive løst, såfremt den endelige forordning indeholder en sådan undtagelse, der undtager omkostningseffektive nationale debetkort for bestemmelserne i artikel 6 og artikel 7. Det seneste udkast til rådskonklusioner fra det italienske formandskab for Ministerrådet (dateret 15. oktober) synes dog ikke at indeholde de nødvendige delundtagelser for dankortet eller andre former for fleksibilitet, som kan løse denne grundlæggende udfordring for dankortet. 3. Dankortets omkostningseffektivitet forudsætter, at Dankort kan anvendes som tiltænkt Mere end fire ud af fem dankort er i dag udstedt som Visa/Dankort, og de fleste banker udsteder ikke længere rene dankort. Tanken bag co-brandingen er et grundlæggende ønske om at tilpasse dankortet til internationaliseringen, hvormed det er nemt for forbrugerne at foretage køb på internettet og bruge betalingskort i udlandet. Visa/Dankort anvendes i dag som dankort i den fysiske handel i Danmark og som Visa-kort ved brug i udlandet. Kortholderne har, når de får udstedt et Visa/Dankort, netop accepteret denne skelnen, og det har aldrig været hensigten, at co-brandingen skulle indebære andet end denne praktiske foranstaltning. Denne brug af hhv. Dankort og Visa er rodfæstet i de indbyrdes aftaler om dankortet, og er en forudsætning for dankortets udbredelse og samlede omkostningseffektivitet. Denne grundlæggende præmis udfordres imidlertid af EU-Kommissionens forordningsforslag, der giver dankortholderen frit valg med hensyn til at bruge Visa/Dankort som enten Dankort eller Visa-kort i den fysiske handel i Danmark. Det følger af forordningens artikel 8. Kravene i artikel 8 vil betyde, at indløsere, udstedere eller internationale schemes vil kunne benytte denne regelændring til at tilskynde kortholderne til at bruge Visa/Dankort som Visa-kort gennem forskellige former for bonusprogrammer og rabatter eller alene ved gennem store markedsføringsbudgetter at italesætte fordelene ved anvendelse af Visa/Dankort som et internationalt betalingskort. Det kan dankort-schemet kun vanskeligt gøre, eftersom dankort er et omkostningseffektivt betalingskort uden direkte scheme-betaling, og eftersom aftalepartnerne omkring dankort ønsker, at dankortet skal fortsætte med at være et omkostningseffektivt betalingskort. Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Nets har derfor heller ikke forståelse for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens argument om, at forretningerne blot kan yde rabat ved brug af Dankort. Det vil elimere omkostningsbesparelsen ved at tage imod dankort og dermed incitamentet til at prioritere den billigste betalingsform. Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Nets har bemærket sig Europa-Parlaments afstemning den 3. april 2014, hvor Europa-Parlamentet i sin vejledende afstemning vedtog et ændringsforslag (nr. 45), der siger, at betalingsmodtagere bevarer muligheden for på det udstyr, der anvendes på salgsstedet, at installere automatiske mekanismer, som foretager et prioriteret valg af et bestemt varemærke eller 5

6 en bestemt applikation. Det løser dog ikke udfordringen for dankortet, idet det samtidig præciseres, at betalingsmodtageren ikke må hindre betaleren i at ændre et automatisk prioriteret valg, som betalingsmodtageren har foretaget på sit udstyr. En ændring af et automatisk prioriteret valg vil desuden indebære en omstændelig og tidsrøvende proces, som mindsker selve effektiviteten ved kortbetaling i forhold til kontantbetaling. Af det seneste udkast til rådskonklusioner fra det italienske formandskab for Ministerrådet (dateret 15. oktober) fremgår det, at artikel 8.5 (..the brand applied to the payment transaction at issue shall be determined by the payer at the point of sale ) foreslås slettet, hvilket umiddelbart kunne udlægges som en forståelse for, at den, der bærer omkostningen, også skal kunne vælge den billigste betalingsform. Omvendt er det blevet tilføjet i artikel 8.6, at..the payer s selection shall prevail over any automatic priority selection. Den nuværende udformning af artikel 8 synes således ikke at levere den nødvendige beskyttelse af dankortet som et udbredt og omkostningseffektivt betalingsmiddel. 4. Dankortets omkostningseffektivitet forudsætter skala Der foretages i dag omtrent 1 mia. årlige dankorttransaktioner i den fysiske handel. Forretningernes samlede omkostninger per betalt krone forbundet med at modtage internationale debetkort blev i 2011 vurderet af Nationalbanken til at udgøre 248 pct. af forretningernes samlede omkostninger forbundet med at modtage Dankort. Siden da er detailhandlen begyndt at dække en højere andel af de samlede omkostninger i dankortsystemet. Samlet set er Dankort dog fortsat væsentligt billigere. Det er en forudsætning for de lave gennemsnitlige transaktionspriser i dankortsystemet, at Visa/Dankort fortsat bliver modtaget af forretningerne som dankort i den fysiske handel i overensstemmelse med grundlaget for co-brandingen med Visa og de indbyrdes aftaler om Dankort. Denne grundlæggende præmis udfordres imidlertid af artikel 11 i EU-Kommissionens forslag til forordning. Et fald i antallet af dankorttransaktioner, fx som følge af flere Visa- eller Mastercard-transaktioner (hvis bankerne måtte ønske at udstede Mastercard/Dankort) vil betyde, at den gennemsnitlige dankorttransaktion bliver dyrere, eftersom hovedparten af omkostningerne i dankortsystemet er faste omkostninger. Et fald i antallet af dankorttransaktioner vil således kunne bryde mange års kontinuerligt fald i de gennemsnitlige omkostninger per dankorttransaktion. Det kan medføre, at dankortsystemet samlet set bliver for dyrt for forretningerne målt på den gennemsnitlige transaktionspris. På kort sigt vil forretningernes mulighed for at modtage Visa/Dankort som Visa-kort formentlig betyde, at forretninger med lavværditransaktioner vil have incitament til alene at søge om indløsning af internationale betalingskort. Det vil medføre, at den tilbageværende andel af dankorttransaktioner med stigende gennemsnitsomkostning vil skulle fordeles på færre dankortabonnementer, hvilket igen vil gøre dankortet endnu dyrere for de tilbageværende forretninger i dankort-abonnementsordningen. På denne måde er der en betydelig risiko for, at EU-forordningens opgør med de grundlæggende indbyrdes aftaler og forståelser om dankortet vil igangsætte en sneboldeffekt, der vil bringe dankortets dage som et omkostningseffektivt betalingskort til ophør. 6