magisterbladet xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx Forskning & Formidling side Timelærere har fået nok side og 25

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "magisterbladet xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx Forskning & Formidling side 35-43 Timelærere har fået nok side 10-11 og 25"

Transkript

1 nr. 1 nr jannuar 6. juni magisterbladet Timelærere har fået nok side og 25 Ligeløn: sympatisk eller umoderne side Debat om MP Pension side Valg af formand og hovedbestyrelse for DM side Forskning & Formidling side xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx side DM x Offentlig med vokseværk side 6-7 og 12-19

2 Saml din økonomi ét sted Det andet pjat kan ikke betale sig Der er kun fordele ved at blive LSBprivat kunde LSBprivat er nemlig skræddersyet til moderne danskere, der vil have gode renter, eksibilitet og overblik i hverdagen, uden tåbelige gebyrer og skjulte omkostninger. Det er samlet set den bedste løsning. Få gratis: LSBprivat Løn til den daglige økonomi LSBprivat Opsparing med favorabel rente Visa/Dankort og MasterCard Oprettelse af kassekredit på kr. Årligt økonomieftersyn Gebyrfrie Visa/Dankort-transaktioner fra alle vores automater Gebyrfrie overførsler i Internetbank mellem interne og eksterne konti i Danmark Book et møde på tlf eller på

3 indhold magisterbladet 10/08 : Faste rubrikker 4 Leder Gammel traver luftes igen igen 8 Boglisten 20 Boglisten 24 Boglisten 5 AC-klub modarbejder lønspredning 5 Sammenbrud i lønforhandlinger hos TDC 9 Ny portal om stress 9 Endnu en protest mod jobklausuler 10 Timelærere har fået nok 12 Karriere med forhindringer 14 Det perfekte miks af strategi og praksis 16 Når valget står imellem specialtoiletter og temadag 18 Lægemiddelstyrelsens gamle sure mand 21 Danmarks største faglitterære pris 25 Åbent brev til rektor Jens Oddershede 29 Spil bridge med DM Pensionist 34 Orlovsmodeller, jobrotation og fast track-efteruddannelse 44 Valgbekendtgørelse 2008 om valg af formand og hovedbestyrelse for DM 48 Kan det betale sig at overgå til nyt lønsystem? 30 Debat 49 Jobsektionen Ledige stillinger 6 DM Offentlig med vokseværk For ikke mange år siden var DM Offentlig sektoren med de utraditionelt ansatte. I dag er den en af DM s største sektorer. 68 Meddelelser Forskning & Formidling side Ligeløn: sympatisk eller umoderne På CASA får alle det samme i løn, uanset hvad de laver. Er det utopi i en tid, hvor efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft er stigende? 26 En nøgle til et godt arbejdsliv Gør op med dig selv, hvad der giver mening for dig i arbejdslivet. Det er en af vejene ud af stress og mangel på arbejdsglæde. Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: magisterbladet@dm.dk Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: tryk 5 eller bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) mt@dm.dk Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Benedikte Ballund bb@dm.dk Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk Direkte telefon: Annoncer: DG Media a s Studiestræde København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf Forside: Henrik Petit Oplag: eksemplarer ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 Kontrolleret af Produktionsplan: Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 20. juni 9. juni 10. juni 10. juni 15. aug. 4. aug. 5. aug. 5. aug. Thomas Bøttcher tb@dm.dk Sidse Rølle Jakobsen, sekretær srj@dm.dk Kontrolleret oplag: i perioden Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 29. aug. 18. aug. 19. aug. 19. aug. magisterbladet 10/08 3

4 leder! af Ingrid Stage Gammel traver luftes igen igen Den 21. maj lykkedes det endnu en gang for Charlotte Rønhof at komme på forsiden af Politiken med en advarsel mod at vælge studium af lyst i særdeleshed at læse et humanistisk fag. For et sådant lystbetonet valg vil, ifølge forskningschefen i DI, uvægerligt føre til gråd og tænders gnidsel senere i livet, når arbejdsløsheden med usvigelig sikkerhed viser sit grimme fjæs. Det er måske ikke så mærkeligt, at Dansk Industri endnu en gang forsøger at sælge den dagsorden, som har udgjort mediestrategien gennem de sidste 30 år. Men det er meget besynderligt, at Politiken så beredvilligt endnu en gang stiller spaltemillimeter til rådighed for kampagnen mod humaniora uden at foretage selvstændig research. For den kommer på et tidspunkt, hvor ledigheden aldrig har været lavere og fortsat falder måned for måned, også for humanister. Ud af knap medlemmer med en humanistisk uddannelse i Magistrenes A-kasse var der i april under 500 fuldtidsledige. Det er 500 for mange, men viser dog, at sandsynligheden for, at man kommer i job og får lov til at arbejde med det, man af hjertet har valgt, er endog meget stor. Samtidig viser den store humaniorarapport, der kom for knap 3 måneder siden, at de humanistiske kandidater, der blev færdige i årene med den allerstørste arbejdsløshed, har fundet arbejde i alle typer af job og funktioner, heraf halvdelen på det private arbejdsmarked. Det er derfor svært at se, at der så netop nu, hvor situationen er anderledes gunstig, skulle være belæg for at advare mod at læse et humanistisk fag. Endnu mere overraskende er det, at Politiken i sin opsætning så også køber Dansk Industris påstand om, at der er en iboende modsætning mellem at vælge med hjerte eller at vælge med hjerne. Det er naturligvis helt nødvendigt at bruge både hjerne og hjerte, når man vælger fag. Og det er da en noget nedvurderende holdning over for de kommende naturvidenskabsstuderende, som vi ganske rigtigt har meget stor brug for, at påstå, at de ikke vælger fag af lyst. Ligesom det er nedladende over for humaniorastuderende at påstå, at hjernen blev slået fra, den dag de valgte fag. Det kan ganske simpelt ikke lade sig gøre at gennemføre et krævende universitetsstudium, hvis ikke det er lysten, der driver værket, samtidig med at hjernen i øvrigt arbejder på højtryk. Og det ganske uanset, hvilket fag der er tale om. Men det er meget besynderligt, at Politiken så beredvilligt endnu en gang stiller spaltemillimeter til rådighed for kampagnen mod humaniora uden at foretage selvstændig research. Hvis Danmark skal klare sig i den tiltagende globale konkurrence, har vi hårdt brug for alle gode hoveder og alle typer af højtuddannede, der gennem deres studier får udviklet kreativitet, innovativ tænkning og evne til at arbejde projektorienteret og tværvidenskabeligt. Derfor skal opfordringen fra mig til de kommende studerende være: lad evne og hjerte drive jeres valg! Men vær opmærksom på de mange muligheder for at kombinere på tværs af hovedområderne og for at gennemføre en del af studiet i kontakt med en offentlig eller privat virksomhed. Det er nemlig den slags hjerner, der bliver efterspørgsel på. DM Nimbusparken Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon Fax dm@dm.dk Kontortid: Man.-fre. kl dog tors MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej København Ø Telefon mp@mppension.dk Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N Telefon Fax ma@ma-kasse.dk Åbningstid: Man.-tirs. og tors.- fre. kl , ons. kl Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløshedskasse Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man., tirs. og tors. kl Odense Aalborg Slotsgade 21 B, 4. sal 5000 Odense C Tlf Fax Åbningstid: Man. Kl og tors. Kl Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man. kl og tors. Kl Formand: Ingrid Stage Telefon magisterbladet 10/08

5 AC-klub modarbejder lønspredning Uden en klub ville ledelsen i langt højere grad have mulighed for at køre stedet på deres præmisser. Det er det, de skal. De er arbejdsgivere og skal forvalte deres interesser. Vi ville stå som enkeltpersoner over for en stærk ledelse. Vurderingen kommer fra Asger Svane-Knudsen, som er arkivar og tillidsrepræsentant på Rigsarkivet i København og fællestillidsrepræsentant for de godt 100 AC ere, der er ansat i Statens Arkiver. Medarbejderne er organiseret i en faglig klub. side 2 I klubben vedtager medlemmerne deres fælles holdninger til de emner, der vedrører deres arbejdsliv. Fællesskabet er vigtigt, for det er bl.a. med til at minimere lønspredning, vurderer tillidsrepræsentant Asger Svane- Knudsen. Vi ser i dag en kraftig tendens til, at det, der styrer folks løn, er deres værdi på arbejdsmarkedet. Vi forsøger at glatte ud, og ledelsen forsøger i højere grad at lade side 3 side 6 Tema: tillidsrepræsentantrollen Efteruddannelse side 7 side 7 det være markedskræfterne, der afgør løndannelsen. Hvis vi ikke var med til at glatte ud, ville man se en endnu større spredning i lønnen, der ville afspejle folks markedsværdier, vurderer han. Læs mere om Statens Arkivers AC-klub i Forskning og Formidling på siderne Her kan du læse en række DM eres erfaringer med tillidsrepræsentantjobbet. Du kan fx læse om Dansk Sprognævn, som har valgt tillidsrepræsentant og oprettet en klub for sprognævnets DM ere. Og om samarbejdsudvalget på Moesgård Museum, der nu har fået rystet rygter om hemmelighedskræmmeri i udvalget af sig. flb fra sammenbrud i lønforhandlinger hos TDC De årlige lønforhandlinger hos TDC, der har akademikere ansat, er brudt sammen og er nu på vej i faglig voldgift. Forhandlingerne, der gælder minimumsgarantien for, hvad lønudviklingen gennemsnitlig skal være i år, er på vej i faglig voldgift, efter at forhandlinger og mæglingsforsøg er mislykket. På den ene side har AC-Tele og AC-organisationerne krævet en minimumsgaranti på over fem procent. På den anden side mener TDC sig berettiget til at tilbyde en stigning på under fire procent. Næste skridt er nu den faglige voldgift. Da forhandlingerne brød sammen, gik vi i mægling, men uden resultat. Sideløbende med forberedelsen til en voldgiftssag kører vi parallelt et forløb en teknisk udredning hvor de tal, der blandt andet ligger til grund for forhandlingerne, bliver analyseret, siger tillidsrepræsentant for de akademikere på TDC Jan Bardino. Det er faglig konsulent Helle Wahlberg, der deltager i forhandlingerne på DM s vegne. Fra de mange besøg hos TDC fortæller hun om de forskellige forventninger. Fra begge sider er der forskellige forventninger til, hvad lønudviklingen bliver på det øvrige akademikerarbejdsmarked i den nærmeste fremtid. Vi kan fremvise tal, der påviser, at lønudviklingen i en række private, akademiske virksomheder vil være på over fem procent det kommende år. TDC bruger tal fra Dansk Industri, hvor forventningerne er en langt mindre stigning, siger Helle Wahlberg. AC-overenskomsten hos TDC er den største på det private arbejdsmarked i Danmark. foto: scanpix magisterbladet 10/08 5

6 DM Offentlig med vokseværk For 23 år siden blev DM Offentlig oprettet for at samle op på de utraditionelt ansatte. I dag befolker medlemmer sektoren, som er den tredjestørste i DM. af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk foto: Søren Hytting Hvordan er kønsfordelingen? er kvinder er mænd Hvor gamle er de? Under 30 år: år: år: år: Over 60: har været et godt år for DM s sektor for offentligt administrativt ansatte magistre. Det overenskomstresultat, som medlemmerne stemte hjem i april, blev af DM s formand, Ingrid Stage, betegnet som det bedste i mands minde, hvad lønnen angår. Samtidig er sektoren den hurtigst voksende i foreningen og topper indtil videre i år med en rekordvækst på 15 procent den største stigning i sektorens 23-årige historie. Derfor måtte sektorformand Peter Grods Hansen da også tørt konstatere, at det egentlig var DM selv, som skulle fejres, da han i slutningen af maj bevæbnet med en kæmpe buket blomster mødte op på Jobcenter København for at byde medlem nummer 5.000, Rikke Tietze Pedersen, velkommen. Da sektoren blev oprettet i starten af 80 erne, var det for at give de utraditionelt ansatte en platform i DM. I dag udgør de utraditionelt ansatte magistre den tredjestørste sektor i foreningen og det ser ikke ud til, at den positive udvikling stopper her, sagde Peter Grods Hansen blandt andet, da han overrakte buketten. I lighed med medlem nummer er formanden for DM Offentlig i øvrigt selv uddannet kulturgeograf. Primært en forsikring Rikke Tietze Pedersen har arbejdet som jobvejleder i Københavns nordvestkvarter i mindre end et år. I en specialenhed under Københavns Jobcenter arbejder hun og 13 kolleger med spørgsmål vedrørende integration og aktivering. Hvilken uddannelse har de? Cand.mag Cand.scient Cand.phil. 255 Cand.comm. 186 Mag.art. 141 Ph.d. 123 Bachelorer 106 Hvor arbejder de? Staten: Regionerne: 506 Kommunerne: Øvrige - herunder Grønland og en række selvejende inst.: 720 Den 34-årige kulturgeograf kommer fra et job i Ghana, hvor hun har arbejdet på et Danida-støttet vandprojekt, drevet af Ghana Venskabsgrupperne i Danmark. Ligesom flertallet af sine kolleger i Jobcentret er hun startet uden at have et forudgående kendskab til området. Rikke Tietze Pedersen håber, hun kun får Hvor arbejder der flest? 1 Københavns Kommune 2 Københavns Universitets administration 3 Århus Kommune 4 Udenrigsministeriet 5 Aarhus Universitets administration 6 Region Midtjylland 7 Region Syddanmark 8 Miljøstyrelsen 9 Arbejdstilsynet 10 By- og Landskabsstyrelsen 11 Forsvarets Efterretningstjeneste 12 Aalborg Universitets administration 13 Miljøcenter Roskilde 14 Forsknings- og Innovationsstyrelsen 15 DSB 16 Odense Kommune 17 CBS s administration (Handelshøjskolen i København) 18 Aalborg Kommune 19 Det danske Filminstitut 20 Danmarks Statistik 6 magisterbladet 10/08

7 brug for sin fagforening i forbindelse med kompetenceudvikling og faglig opdatering, Vi er heldigvis en talstærk akademikergruppe og har god repræsentation i form af vores tillidsrepræsentant her på arbejdspladsen. Et fagforeningsmedlemskab ser jeg primært som en sikring, hvis jeg en dag skulle blive ledig og har brug for rådgivning, eller hvis der fx skulle opstå tvivlsspørgsmål vedrørende mine løn- og ansættelsesforhold, siger Rikke Tietze Pedersen. Et fælles vilkår Cand.scient.er, cand.mag.er, ph.d.er, HR-ansatte, kommunikationsfolk, miljømedarbejdere. DM Offentlig er et mini-dm, befolket med en bred vifte af fag og folk. Så hvorfor overhovedet samle dem i en sektor for offentligt ansatte? I modsætning til bl.a. universitetsområdet findes der ingen fast stillingsstruktur for medlemmerne af DM Offentlig. Mange starter i fx en projektansættelse, som så udvikler sig til en fast stilling hen ad vejen. Der ligger ikke et givent karriere- og dermed lønforløb forude, hvis man starter som konsulent i en kommunal forvaltning eller i en statslig styrelse. Det vilkår er fælles for alle i sektoren, så vores vigtigste kamp er at få styr på løn- og karriereudviklingen for DM s medlemmer i staten, regionerne og kommunerne, siger Peter Grods Hansen. Rådighedstillægget, som med den seneste overenskomst blev udbredt til også at Medlemsudviklingen i DM Offentlig Egentlig er det os selv, vi fejrer, mente DM Offentligs formand, Peter Grods Hansen, men det var medlem nr , den 34-årige Rikke Tietze Pedersen, der fik overrakt en smuk buket. Rikke Tietze Pedersen er kulturgeograf og arbejder som jobkonsulent i Københavns nordvestkvarter. være en ret for mange kommunalt ansatte, har været en utroligt vigtig aftale at kunne sætte flueben ved. Skal formanden se frem, er der andre store fagpolitiske udfordringer i vente: Reformen på universitetsområdet kommer til at påvirke de af vores medlemmer, som sidder i administrative stillinger på universiteterne. Og hvem ved, hvor længe regionerne får lov at eksistere? I det hele taget bliver strukturelle forandringer en jævnligt tilbagevendende begivenhed fremover og noget, såvel DM som de offentligt ansatte kommer til at skulle forholde sig til. Også det psykiske arbejdsmiljø vil fortsat være en stor opgave. DM skal have fokus på, hvad de konstant stigende krav og med den seneste overenskomstaftale måske også stigende arbejdstid gør ved folk, vurderer Peter Grods Hansen Fire portrætter oktober april april april april april april april april april juli april april april april 2008 DM Offentlig er et mini-dm, befolket med en bred vifte af både folk og fag. Gennem fire medlemsportrætter illustrerer Magisterbladet en lille bid af mangfoldigheden blandt de offentligt administrativt ansatte DM-medlemmer. Portrætterne kan læses på siderne magisterbladet 10/08 7

8 boglisten ARBEJDSMARKED Fra engagement til styring arbejdsmiljøarbejdets historie fortalt af dem, der var med Anders Kabel, Hans Jørgen Limborg, Niels Møller, Niels Porse Sørensen og Dorthe Kragh Bogen beskriver og analyserer for første gang nogensinde arbejdsmiljøarbejdets udvikling fra omkring 1970 til 2005 som et væsentligt element i den samfundsmæssige udviklingshistorie. I bogen drages paralleller mellem udviklingen i arbejdet med arbejdsmiljø og samfundets syn på arbejdsliv, på ledelses- og samarbejdsformer i virksomhederne og prioriteringen af de forskellige arbejdsmarkedsforhold. Bogen koster 50 kr. og kan købes i Arbejdsmiljøbutikken FILOSOFI Til en diskursanalytisk grundmodel Ole Strøm Bogen opstiller en postmoderne teori om verden som konstrueret af adskilte betydningssystemer, hvor der trækkes en skillelinje mellem semiotiske systemer med spatiale tegn, som skaber handling, og symbolske tegnsystemer. Bogen kan rubriceres under filosofi, men henter sine eksempler fra semiotik, diskursanalyse og litteraturteori. Books on Demand, 2008, 584 sider, 350 kr. Dannelsens vej II fra oplysningstid til romantikken Bent Nabe-Nielsen Dannelsens veje II kortlægger dannelsestænkningen fra 17- og 1800-tallet og trækker spor helt frem til i dag. Bogen henvender sig til alle, der har interesse i livsfilosofiske og etiske spørgsmål. Også de, som professionelt er optaget af dannelsestænkning, vil kunne finde den relevant og inspirerende. På vor rejse ad dannelsens veje er vi nu nået til 1700-tallet, hvor oplysningstænkerne med fornuftens hjælp søger at frigøre sig fra irrationelle kræfter og religiøst funderet overtro og med grænseløs optimisme går fremtiden i møde. Forlaget Klim, 2008, 385 sider, 299 kr. Anerkendelse er et begreb, der i disse år fylder stadig mere i den offentlige politiske debat, i dagliglivet og i de samfundsvidenskabelige og humanistiske discipliner. Baggrunden for begrebet er imidlertid af betydelig ældre dato, men det er først i de senere år, at begrebet for alvor er slået igennem. Anerkendelse knytter sig i særlig grad til identitet, kultur og politik og ikke mindst til diskussionen om, hvordan et retfærdigt HISTORIE samfund kan udformes og realiseres. Anerkendelsespolitik præsenterer på dansk en række oversættelser af nogle af de meste centrale anerkendelsestæn- Nationalmuseets kere. Bogen indeholder centrale tekster af Charles Taylor, Nancy Fraser, Axel Honneth og Zygmunt Bauman, der kaster Arbejdsmark lys over vigtige aspekter af den såkaldte teoretiske anerkendelsesvending. I bogen forholder flere af forfatterne sig desuden eksplicit og kritisk til hinandens forståelser af anerkendelse. U. Larsen Carsten Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, lektor i sociologi ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde & Organisation, og Bente Aalborg Universitet, Gammeltoft og Rasmus Willig, adjunkt i sociologi ved Institut for Samfund & Globalisering, Roskilde Universitetscenter. Begge har i en årrække skrevet om klassisk og nyere Nationalmuseets sociologisk samfundsteori. Arbejdsmark er i 2007 væsentligt Bogen henvender sig til studerende og forskere inden for det samfundsvidenskabelige område og til alle med interesse for samfundsteori, der ønsker at stifte bekendtskab med et af de mest omdiskuterede og centrale begreber i samtidens samfundsteori. udvidet som et led i fejringen af 200-året for Nationalmuseets grundlæggelse, der daterer sig tilbage til oprettelsen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T S F O R L A G af den Kongelige Commision til Oldsagers Opbevaring den 22. maj Nationalmuseets Arbejdsmark er udkommet siden Nationalmuseet, 2007, 400 sider, 278 kr. KUNSTHISTORIE Kunst og materialitet Ni foredrag fra et seminar på Afdeling for Kunsthistorie, Institut for Æstetiske Fag Hans Jørgen Frederiksen og Maria Fabricius Hansen (red.) Hvad er forholdet mellem materiale eller stof og billeder? Hvad består billeder af, og hvad betyder deres materialitet for deres tilblivelse og væren? I bogen Kunst og materialitet analyserer en række kunsthistorikere forholdet mellem kunst, illusion og materialitet i billeder og skulptur fra middelalder til nutid. Bogen udspringer af et seminar på Afdeling for Kunsthistorie, Aarhus Universitet, Michael Hviid Jacobsen & Rasmus Willig (red.) ANERKENDELSESPOLITIK Aarhus Universitet, 2007, 176 sider, bogen kan rekvireres gratis, så længe lager haves, ved fremsendelse af frankeret svarkuvert (porto kr. 26,-) i A4-format. Skriv til: Afdeling for Kunsthistorie, att. Betina Borg Johansen, Aarhus Universitet, Bygn. 1580, Langelandsgade 139, 8000 Århus C. POLITIK ANERKENDELSESPOLITIK Michael Hviid Jacobsen & Rasmus Willig (red.) Anerkendelsespolitik Michael Hviid Jacobsen og Rasmus Willig (red.) Anerkendelse er et begreb, der i disse år fylder stadig mere i den offentlige politiske debat, i dagliglivet og i de samfundsvidenskabelige og humanistiske discipliner. Baggrunden for begrebet er imidlertid af betydelig ældre dato, men det er først i de senere år, at begrebet for alvor er slået igennem. Anerkendelse knytter sig til identitet, kultur og politik og ikke mindst til diskussionen om, hvordan et retfærdigt samfund kan skabes. Syddansk Universitetsforlag, 2008, 186 sider, 198 kr. PSYKOLOGI Naturlig selvsikkerhed Barbara Berckhan Med sund selvsikkerhed kan man opnå gennemslagskraft i enhver situation. Bogen fortæller om de fem bedste strategier til at opnå dette. Borgen, 2008, 187 sider, 199,95 kr. SAMFUND Det sociale arbejdes daglige praksis Perspektiver på brugerinddragelse og retssikkerhed Bagga Bjerge og Bodil Selmer (red.) Hvordan omsættes den sociale lovgivnings krav om brugerinddragelse, retssikkerhed og helhedsorienterende indsatser i praksis i forhold til udsatte grupper som misbrugere, sindslidende og torturofre? Det undersøges i Det sociale arbejdes daglige praksis, hvis bidrag bygger på etnografiske feltarbejder i det sociale arbejdes frontlinje på væresteder, i bo- og behandlingstilbud. Aarhus Universitetsforlag, 2007, 134 sider, 178 kr. flere bøger på side 20 >> 8 magisterbladet 10/08

9 endnu en protest mod jobklausuler De selvstændige liberale erhvervsdrivende vil have jobklausulerne forbudt nu. Liberale Erhvervs Råd har i fredags rettet henvendelse til beskæftigelsesministeren for på vegne af over selvstændige liberale erhvervsdrivende at kræve at få stoppet brugen af (hemmelige) jobklausuler. Formanden for Liberale Erhvervs Råd, advokat Kim Jybæk, skriver til ministeren, at det er meget vigtigt, at der er en fair, lige, loyal og retfærdig konkurrence, når det som virksomhed gælder om at kunne rekruttere, ansætte og fastholde medarbejdere. Hemmelige jobklausuler anvendes åbenbart i et meget større omfang end først antaget, og dette er en alvorlig trussel mod den frie konkurrence om arbejdskraften. belt, at det i et moderne demokratisk samfund som det danske fortsat er muligt at indgå hemmelige aftaler, der begrænser lønmodtagernes mobilitet. Rådet ønsker således, at det bliver forbudt at indgå aftaler om jobklausuler, og såfremt dette ikke er politisk realisabelt, skal der gennemføres en lov, der som minimum omfatter alle nuværende og kommende aftaler om jobklausuler. Og så skal en overtrædelse af loven kunne straffes. mt DO IT IN ENGLISH, BUT DO IT RIGHT! Amerikansk ph.d. med alsidig samfundsvidenskabelig baggrund tilbyder oversættelse fra dansk til engelsk og redigering/finpudsning af engelske tekster. Også omskrivning af alle slags manuskripter. Bøger, ph.d. afhandlinger, artikler, universitetsspecialer, rapporter, projektbeskrivelser, webtekster, ansøgninger, TORs, summaries, mm. Hurtig service, højeste kvalitet, rimelige priser. Steven Sampson Sampson@Get2net.dk Tlf.: magisterbladet 10/08 9

10 timelærere har fået nok Dagpengestramningerne er blot den seneste dråbe i timelærernes i forvejen overfyldte bæger. På Aarhus Universitet har de nu stiftet en ny forening, der skal sætte fokus på deres usle vilkår. af Benedikte Ballund bb@dm.dk foto: Jesper Voldgaard Opgaver, der blev rettet, uden at hun fik en krone for det. Fem timers betaling for 3-4 fulde arbejdsdage. Usikkerhed om næste semesters ansættelse og lange ferieperioder uden løn. Chresteria Neutzsky-Wulff er i løbet af sin karriere som undervisningsassistent på både Aarhus og Københavns Universitet løbet ind i flere af de problemer, som mange andre timelærere døjer med. Alligevel er hun blevet hængende, nu på 7. år. Når jeg træder ind i et undervisningsrum, er der et brændpunkt mellem stoffet, de studerende og underviseren, og det brændpunkt er fantastisk. Det er sådan, mange timelærere har det. Selvom mange ved siden af forsker eller skriver artikler, er det undervisningen, der får en til at gå smilende hjem, siger hun. Trods den store glæde ved at undervise studerende i blandt andet oldgræsk og oversættelsesteori har Chresteria Neutzsky-Wulff dog ikke længere tænkt sig at sidde stille, mens hendes arbejdsvilkår bliver ved med at være langt ringere end de fastansattes. Derfor har hun nu sammen med en række kolleger taget initiativ til at stifte Timelærerforeningen ved Aarhus Universitet. Foreningen, der skal dække alle fakulteter inklusive Handelshøjskolen, vil arbejde for bedre forhold for universitetets undervisningsassistenter og eksterne lektorer. Det handler kort sagt om at komme af med usikkerhed og ubetalt overarbejde og opnå basale goder som overenskomstdækning, ret til løn under sygdom og barsel og pension. Sidstnævnte punkt indgår i øvrigt også i den klage over Danmarks manglende overholdelse af de internationale standarder for akademisk frihed, som DM har sendt til UNESCO. Hvis man er lærling, kan man nok godt holde ud, at nogle arbejdsopgaver ikke hører til de mest spændende, og at lønnen er lav, fordi man ved, hvad der venter forude. Men her taler vi altså om mennesker, som for nogles vedkommende er timelærere på 20. år, siger Chresteria Neutzsky-Wulff. Det er samtidig mennesker, der hele tiden må leve med, at de på den ene side hører til og på den anden side alligevel ikke gør. Jeg har oplevet, at jeg ikke blev inviteret med til orienteringsmøde om den nye karakterskala. Ikke af ond vilje, men fordi de simpelthen glemte at invitere os, fortæller hun. Kæmpe kompetencetab Ifølge Chresteria Neutzsky-Wulff er mange af timelærerne ved at køre trætte. Stramningerne i de supplerende dagpenge sætter dem under pres, samtidig med at et timeloft forbyder universiteterne at lade dem nå op på fuld tid. Og flere af deltagerne på de indledende møder i foreningen gav udtryk for, at de har valgt dagpengene fra, fordi de ikke kan få kravet om fire ansøgninger om ugen til at hænge sammen med at passe deres arbejde. Men det giver en stram økonomi, som ikke bliver mindre snærende, når de lange undervisningsfrie perioder kommer. Man er i klemme mellem reglerne og universitetet, der regner med, at man går på dagpenge i sommerferien og ikke er død af sult 1. september. Jeg tror, at mange kommer til at flygte fra universiteterne, fordi de ikke kan holde det ud længere, og det vil være et kæmpe kompetencetab. Mange af timelærerne er enormt dygtige undervisere og har lagt virkelig meget energi i at udvikle gode forløb og arbejde med didaktikken. Efter 6-7 års hård selvoplæring er jeg også selv blevet meget bedre. Universiteterne burde være interesserede i, at vi kommer tilbage hvert semester, understreger hun. Derfor mener hun også, at timelærernes kamp ikke kun handler om deres egne vilkår. Og hun har med undren konstateret, at en institutsekretær for eksempel fik besked på, at hun ikke måtte bruge arbejdstid på at videresende en mail om foreningens stiftelse til det pågældende instituts timelærere. Vi er ikke en trussel, men et stort plus for Aarhus Universitet. Vores kamp for ordentlige forhold hænger sammen med universiteternes kamp for undervisningskvalitet. Politikerne snakker hele tiden om videnssamfundet, men det buzzword betyder jo ingenting, hvis universiteterne ikke kan holde på undervisere, der sørger for, at der faktisk bliver bragt viden videre. Godt initiativ Den nye timelærerforening er ikke ment som en konkurrent til DM eller de øvrige fagforeninger. Tværtimod vil foreningen gerne arbejde sammen med DM og de eksisterende deltids-vip-klubber. Der er masser af sympati hos DM. Problemet har været, at der ikke rigtig er kommet resultater ud af det. Som græsrodstimelærerforening kan vi være med til at holde gang i debatten, skaffe fakta om vores vilkår og informere politikere og befolkning, og næste gang DM og de andre fagforeninger sætter sig til forhandlingsbordet på vores vegne, kan det måske være, at der sker noget, håber Chresteria Neutzsky-Wulff. Hun peger også på, at fagforeningen kan hjælpe med til at sikre, at de eksisterende regler bliver overholdt. For eksempel 10 magisterbladet 10/08

11 Vil du vide mere: Den nye forening holdt stiftende generalforsamling den 7. maj. Den er åben for timelærere samt alle, der sympatiserer med sagen. Mere information fås hos Chresteria Neutzsky-Wulff på har flere timelærere ved at dele erfaringer opdaget, at det ikke er tilladt for universiteterne kun at lade dem være undervisningsassistenter på et forløb, hvis de er blevet ansat som eksterne lektorer på et andet. Det er bare sket alligevel. Hos DM s formand, Ingrid Stage, er der da også opbakning til den nye forening. Det er et godt initiativ, som jeg gerne vil støtte og samarbejde med og så vil DM naturligvis altid støtte medlemmerne i, at reglerne bliver overholdt. Bliver de ikke det, og er det et medlem, der bliver ramt, kræver det bare en henvendelse til den lokale tillidsrepræsentant eller til sekretariatet, siger hun. Hun understreger også, at DM står for Jeg tror, at mange timelærere kommer til at flygte fra universiteterne, og det vil være et kæmpe kompetencetab, siger Chresteria Neutzsky-Wulff, på syvende år universitetslærer på deltid. at genoptage forhandlingerne om ansættelse på overenskomst for timelærere, og at hun altid gerne ser forslag og beretninger fra deres virkelighed. Urealistisk kæphest Selvom begge parter gerne vil samarbejde, mener Chresteria Neutzsky-Wulff dog også, at DM må bløde op på sin holdning til den forskningsbaserede undervisning. Jeg ville da hjertens gerne selv forske ved siden af min undervisning, og ideelt set burde al undervisning da være forskningsbaseret. Det ville bare kræve så mange ekstra midler til universiteterne, at jeg mener, at det er helt urealistisk lige nu. Derfor savner jeg, at diskussionen om den kæphest får lidt flere nuancer. Vi underviser måske ikke alle med udgangspunkt i egen forskning, selvom mange sidder med så krævende forløb, at de faktisk sidder og forsker for at kunne lave undervisningsmaterialer, men vores undervisning er under alle omstændigheder baseret på andres forskning, siger hun. Ingrid Stage mener dog, at DM nok er mindre rigid på det punkt, end timelærerne måske opfatter det. Under alle omstændigheder er det en kompleks problemstilling, som kræver grundige diskussioner, hvis ikke en opblødning skal blive misbrugt af arbejdsgiverne i retning af en total adskillelse af forskning og undervisning. På flere udenlandske universiteter, især private profitorienterede universiteter de såkaldte garage universities ser vi stærke tendenser til samlebåndsundervisning, dvs. nogle forsker, andre udvikler, en tredje gruppe underviser på kurser, andre har udviklet, og en fjerde gruppe retter opgaver. Det lyder effektivt og økonomisk rationelt, men giver dårlige uddannelser og frem for alt et elendigt arbejdsmiljø for alle, siger Ingrid Stage. Læs også Kommentaren på side 25. magisterbladet 10/08 11

12 karriere med forhindringer Et jobtilbud og en lang række tidsbegrænsede ansættelser blev den besværlige start på en karriere i Udenrigsministeriet for Darriann Riber. I april blev hun udnævnt til chefrådgiver for udviklingsforskningen. af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk foto: Henrik Petit To ting var afgørende for, at Darriann Riber brød mange generationers landbrugstradition i familien og søgte ind på universitetet: Statsbibliotekets gule bogtårn ved Nordre Ringgade i Århus og en turistchef fra Horsens, der bragte suset fra den store verden ind i barndomshjemmet uden for Vejle. Min mor havde bondegårdsferie i mange år, hvor englændere, nordmænd, svenskere og tyskere kom på ferie. En gang imellem fik vi derfor besøg af turistchefen fra Horsens. Hun var for mig en fræk verdenskvinde, der kunne alting. Sådan ville jeg også være, når jeg blev stor. Når jeg som barn kørte forbi Statsbibilioteket på vej til at besøge mine bedsteforældre, og jeg fik at vide, at tårnet var fuldt af bøger, syntes jeg, det lød spændende. Derfor blev jeg også helt skuffet, da jeg mange år senere skulle læse etnografi og socialantropologi på instituttet ved Moesgård Museum og ikke inde i tårnet, fortæller Darriann Riber. Hun begyndte først på et lægestudium, som hun afbrød, inden der var gået et år. Jeg har ikke haft en målrettet plan med mine studier, ud over at det internationale perspektiv har været min ledetråd. Som ung i Vejle lavede jeg frivilligt arbejde for Amnesty International, og som så mange andre unge havde jeg nok en forestilling om, at jeg skulle til Afrika og redde de fattige børn, siger Darriann Riber. Men da hun blev cand.mag. i 1990, var det rigtig svært overhovedet at få et job. Et springbræt På det tidspunkt var der ikke mange job til nyuddannede humanister med et fag, få kendte. Først efter en længere arbejdsløshedsperiode fik jeg mulighed for at komme i jobtilbud, som det hed dengang, i Udenrigsministeriet, fortæller Darriann Riber. Efter udløbet af jobtilbuddet og barsel blev hun tilbudt en juniorrådgiverstilling og arbejdede for FN s program for narkotikabekæmpelse i Wien. Efter to år ringede Udenrigsministeriet og tilbød mig et halvt års vikariat. Så pakkede jeg mit habengut og rejste hjem igen. Jeg håbede, det ville Jeg har ikke haft en målrettet plan med mine studier, ud over at det internationale perspektiv har været min ledetråd. blive mit springbræt ind på det danske arbejdsmarked. Jeg havde i hvert fald ikke forestillet mig, at Udenrigsministeriet skulle ende med at blive så stor en del af mit arbejdsliv, siger hun. Og starten på Asiatisk Plads var da heller ikke helt uproblematisk. Vikaransættelsen blev afløst af flere korte ansættelser, helt ned til tre måneder ad gangen. Det var superstressende og hårdt og rigtigt dårligt betalt, forklarer Darriann Riber. En åremålsansættelse i 1998 blev omsider afløst af en fast stilling som konsulent i bistandsfaglig tjeneste i Det var årene, før bistanden blev decentraliseret til ambassaderne og før det øgede donorsamarbejde, og bistandskonsulenterne havde stor indflydelse på, hvordan bistanden blev tilrettelagt. Det var os, man ringede til, fx med køns- og ligestillingsspørgsmål, som var mit område. Det var en sjov og interessant periode, husker Darriann Riber. Siden har hun været to år i Nicaragua som ambassadrice, og i perioden blev hun udlånt til Kunststyrelsens internationale arbejde, hvor hendes første opgave var at koordinere kulturprogrammet for genbegravelsen af kejserinde Dagmar i Skt. Petersborg. Kulturverdenen har jeg oplevet som noget mere uorganiseret end Udenrigsministeriet, hvor det praktiske generelt fungerer, og hvor man bruger projektredskaber som mål- og resultatstyring samt strategier, indikatorer osv. Men kulturen får meget opmærksomhed i medierne, selvom områdets økonomiske volumen er langt mindre end bistandsområdets. Det kunne bistandsområdet lære noget af, siger Darriann Riber. I april vendte hun tilbage til Asiatisk Plads og blev udnævnt til chefrådgiver for udviklingsforskningen. En opgave, hun er meget begejstret for at have fået. Jeg har fået ansvaret for de strategiske og politiske aspekter af udviklingsforskningen. Midlerne skal bruges til forskning om udviklingsspørgsmål og til at fastholde og udbygge udviklingslandenes egen forskningskapacitet. Udviklingsforskningen skal bruges til at løse udviklingslandenes problemer, fx inden for områder som klima, miljø, sundhed, god regeringsførelse og landbrug. Man kan sige, at jeg med denne opgave igen kommer lidt tættere på mit udgangspunkt, nemlig at arbejde for at forbedre levevilkårene for verdens fattige, konstaterer en glad chefrådgiver. 12 magisterbladet 10/08

13 Darriann Riber. 47 år. Chefrådgiver i Udenrigsministeriet. Cand.mag. i etnografi/socialantropologi og medier og kommunikation. Gift, mor til en datter på 15 år, stedmor til tre voksne børn og stedbedstemor til to piger. Bor i det indre København. magisterbladet 10/08 13

14 det perfekte miks af strategi og praksis Det var ønsket om at bruge hele paletten af sin personlighed, der fik Oliver Harringer til at vælge den bioteknologiske forskning fra og blive arbejdsmiljøkonsulent. Jobbet byder på både politik, strategi, rådgivning og arbejdspladsbesøg. af Pernille Siegumfeldt foto: Anne Mette Welling Universitetet havde bud efter Oliver Harringer lige fra det øjeblik han satte sit sidste specialepunktum og afsluttede sine studier i kemi i Også dengang var der nemlig kraftig efterspørgsel på forskere inden for bio- og genteknologien. Oliver Harringer blev tilbudt både en forskningsassistentstilling og en ph.d. på Aarhus Universitet. Men det var uden at ryste for meget på hånden, at han vendte forskerverdenen ryggen og i første omgang sagde ja tak først til et job som konsulent i Århus Kommunes Bedriftssundhedstjeneste og umiddelbart efter til et tilsvarende job i Sorø. Dels var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg var konkurrenceminded nok til at begå mig i forskermiljøet, og dels er jeg et socialt menneske, der godt kan lide at spille på flere forskellige kompetencer. Noget af det, jeg stadig synes bedst om, er at komme ud og besøge arbejdspladser og tale med mennesker. Det er det, der rykker, og der, hvor jeg virkelig oplever, at vores indsats gør en forskel, siger Oliver Harringer. Siden 1. januar 2007 har arbejdspladsen heddet Region Nordjylland, og kontoret haft adresse i Aalborg. Fra første dag i regionens liv har miljøarbejdet været helt centralt placeret. Sammen med 12 kolleger deler Oliver Harringer kontor med resten af HR-afdelingen og er placeret klos op ad direktionsgangen. Strategi som udviklingsfelt Den linje, som Region Nordjylland lige fra starten har lagt på miljøområdet, tiltaler mig meget. Fx kigger man på miljøvenligheden frem for prisen ved indkøb af kemikalier til regionens institutioner, og man har i det hele taget draget spørgsmålet om bæredygtighed ind i alle beslutninger. Samtidig har man skabt en samarbejdsstruktur, som gør, at arbejdsmiljøkonsulenterne er i løbende kontakt med fx sikkerhedslederne på regionernes sygehuse. På den måde er vi konstant opdaterede og kan undgå, at der bliver brugt ressourcer på ubrugelige pjecer og andre papirtigre, forklarer Oliver Harringer. Det er vekselvirkningen imellem at lave strategisk arbejde og dyrke mit faglige felt helt hard-core, som jeg rigtig godt kan lide i det her job. Arbejdsmiljøkonsulenten nåede at arbejde tre år som konsulent i Bedriftssundhedstjenesten i Sorø, før familien vendte hjem til Jylland og et hus i det vestlige Århus. I første omgang blev han ansat som BST-konsulent i Hadsund, hvor arbejdet var koncentreret om at løse problemer med bl.a. støv, kemikalier og sprøjtemaling i både private og kommunale virksomheder. For seks år siden kom han til det daværende Nordjyllands Amt. Og siden har hans arbejde taget en mere strategisk drejning. En ordentlig konsulent skal kende pulsen på en arbejdsplads for at vide nøjagtigt hvor skoen trykker. Derfor er virksomhedsbesøg fortsat en vigtig del af min hverdag. Men samtidig er det overordnede strategiske arbejde et udviklingsfelt, jeg bevæger mig mere og mere i retning af. Det er enormt spændende at rådgive og implementere beslutninger på tværs af en organisation med ansatte, forklarer Oliver Harringer. Kemien i centrum Hans arbejde involverer p.t. opbygningen af en kemikaliedatabase, en systematisering af risiko- og miljøvurderinger i samarbejde med arbejdsmiljøkonsulenter i landets øvrige regioner, koordinering af arbejdsmiljøarbejdet på regionens sygehuse og en elektronisk arbejdspladsvurdering, en såkaldt APV, til brug for regionens arbejdsmiljøgrupper. Jeg sidder i et ikke-monofagligt miljø og synes, det er et privilegium, at der både er en psykolog, en sygeplejerske og andre fagfolk, jeg kan spørge til råds i hverdagen. Det er vekselvirkningen imellem at lave strategisk arbejde og dyrke mit faglige felt helt hard-core, som jeg rigtig godt kan lide i det her job, siger arbejdsmiljøkonsulenten. Men kemien er fortsat Oliver Harringers udgangspunkt. Allergi og eksem er et voksende problem, og jeg har desværre mødt et utal af eksempler på, hvor galt det kan gå, når en arbejdsplads ikke vælger de rigtige produkter, eller de ansatte anvender deres beskyttelse forkert, fx et åndedrætsværn med et forkert filter i. Så grundlæggende er jeg især optaget af at gøre min indflydelse gældende, fx når det gælder regionens indkøb af kemikalier og rengøringsmidler, understreger Oliver Harringer. 14 magisterbladet 10/08

15 Oliver Harringer. 43 år. Cand.scient. med hovedfag i kemi. Arbejdsmiljøkonsulent i Region Nordjylland. Gift og far til tre drenge på 14, 11 og syv år. Bor i Århus. magisterbladet 10/08 15

16 når valget står imellem specialtoiletter og temadag Det er de små skridts dans at passe udviklingsopgaver ind i driften af en nyfusioneret kommunal organisation. Men Louise Kolbjørn foretrækker til enhver tid at have sin daglige gang blandt institutionspersonale og borgere frem for på en direktionsgang. af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk foto: Henrik Petit At finde sine ben som den første og hidtil eneste akademiker på en kommunal arbejdsplads tager tid. Og det bliver ikke nemmere af, at organisationen kun har halvandet år på bagen og spreder sig over ti adresser i den vidtstrakte nye Kalundborg Kommune. Louise Kolbjørn har fået sig nogle overraskelser, siden hun blev ansat som udviklingskonsulent i Socialt Vækstcenter i Kalundborg både af de gode og de mere udfordrende af slagsen. Jeg kom nok med lidt urealistiske forventninger til, hvor meget jeg skulle sætte i gang, og hvor hurtigt det skulle foregå. Så opdagede jeg, at alene det at samle 75 travle medarbejdere på en arbejdsplads som vores er en kæmpe logistisk udfordring, der kun kan lade sig gøre højst to gange om året, siger Louise Kolbjørn. Det har også taget lidt tid at forstå og acceptere at man må prioritere at bruge kroner på specialtoiletter frem for at brænde dem af på en fælles temadag for medarbejderne om værdier. Vilkåret i en kommunal organisation som vores er, at den daglige drift for tiden går forud for fx arbejdet med at udbrede viften af dagtilbud til handicappede i kommunen. Mindre utilnærmelig I januar 2007 fusionerede Kalundborg med fire små omegnskommuner, og i dag bruger ikke færre end 220 borgere fra det geografisk stærkt spredte område Socialt Vækstcenter, et dagtilbud til både fysisk og psykisk handicappede borgere i kommunen. Ud over et værksted og en butik driver Socialt Vækstcenters brugere også en café i byen. Louise Kolbjørn, der er cand.mag. i pædagogik og psykologi, blev i forbindelse med kommunalreformen ansat til primært at stå for fusionsprocessen på Socialt Vækstcenter, men også til at udvikle centrets borgerrettede tilbud og medvirke til, at flere af centrets brugere kommer i arbejde. Hendes joberfaring som blandt andet arbejdsmarkedskonsulent har været en fordel. Hun har desuden været med til at etablere et idrætshus for psykisk syge på Nørrebro i København, før hun for tre år siden købte et landsted i nærheden af Kalundborg og flyttede tæt på sin nuværende arbejdsplads. Det tog mig 10 år at blive færdig med mine studier. Jeg havde job i forskellige institutioner og var tilknyttet et forskningsinstitut, mens jeg skrev speciale. Jeg har også undervejs sejlet en dobbelt katamaran til De Kanariske Øer og boet i Tyskland en periode. Jeg har aldrig orienteret mig imod at skulle lave en ph.d., og mine mange praktiske erfaringer gør mig nok en anelse mindre utilnærmelig for dem af mine kolleger, der ikke har arbejdet sammen med en akademiker før, vurderer Louise Kolbjørn. Hende bag computerskærmen Men selvom hun langtfra opfatter sig selv som en selvhøjtidelig teori-nørd, oplever hun indimellem at skulle udøve stor balancekunst som udviklingskonsulent i feltet mellem Socialt Vækstcenters ledelse og de menige medarbejdere. Jeg har nogle rigtig gode arbejdsbetingelser. Udviklingsområdet bliver langsomt opprioriteret overalt i kommunen. Jeg er selvkørende, kan komme og gå, som jeg Jeg kom nok med lidt urealistiske forventninger til, hvor meget jeg skulle sætte i gang, og hvor hurtigt det skulle foregå. vil, og har fået lov at tage på en del kurser. Omvendt har jeg nogle meget klare forventninger om at blive draget ind i alle drøftelser, forud for at ledelsen træffer beslutninger, og jeg har skullet vænne mig til, at det ikke sker per automatik. Nogle gange er det svært at vide, hvornår man skal buse frem, og hvornår man skal holde sig i ro, erkender Louise Kolbjørn. Et projekt, der endte med at ryge tilbage i skrivebordsskuffen for en tid, var fx ønsket om at skabe en anerkendende organisation efter appreciative inquirymetoden. Det var tiden ganske enkelt ikke moden til kun et år efter reformens gennemførelse. Lige nu bruger udviklingskonsulenten en del tid på at forsøge at etablere en mere systematisk vidensudveksling imellem de ti adresser, der tilsammen udgør Socialt Vækstcenter. Det faglige miljø skal styrkes, og vi skal blive meget bedre til at lære af hinandens erfaringer. Det vil i sidste ende også resultere i en bredere vifte af tilbud til borgerne, siger Louise Kolbjørn, der om få uger skal på barselsorlov. 16 magisterbladet 10/08

17 Louise Kolbjørn. 35 år. Cand.mag. i psykologi og pædagogik. Udviklingskonsulent i Socialt Vækstcenter Kalundborg. Gift, mor til Thit på to år, endnu et barn på vej. Bor på et landsted mellem Kalundborg og Holbæk. magisterbladet 10/08 17

18 lægemiddelstyrelsens gamle sure mand Flere virksomheder er lukket eller flyttet ud af landet, efter at han har været ansat. Ikke desto mindre er han en feteret herre i branchen. Peer Lyng Frandsen huserer på fjerde år i Lægemiddelstyrelsens laboratorium. af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk foto: Henrik Petit Peer Lyng Frandsen, ekspert i veterinære vacciner, har specialiseret sig særligt i svin og fjerkræ. Alligevel får de humane lægemidler i dag mindst lige så stor opmærksomhed, når han går på arbejde i de lokaler, som indtil 1991 husede sojakagefabrikken på Islands Brygge midt i København, og som Lægemiddelstyrelsen flyttede ind i i Siden 2004 har den nu 52-årige kemiker og biokemiker været ansat som videnskabelig medarbejder i styrelsen, hvor han sammen med kolleger på laboratoriet bistår med den fysiske kontrol af både gamle og nye lægemidler på det danske marked. Kontrollen er en risikobaseret stikprøvekontrol, hvor dokumentation og kvalitet af det enkelte præparat bliver vurderet i forhold til markedsføringstilladelsen. Laboratoriet kontrollerer cirka 350 præparater om året, og kun yderst sjældent bliver et produkt tilbagekaldt fra handlen. Det er ikke muligt at udpege enkelte virksomheder hverken store eller små og sige, at de er mere skurkagtige end andre. Billedet er langt mere broget på et marked med omkring registrerede lægemidler. En patient med en kronisk lidelse, som skal spise piller hver dag, er jo principielt i større fare under indtagelse af sin medicin end en cancer-patient, der forhåbentlig kun er i behandling i en periode. Medicin til børn er også mere følsomt og kræver en skærpet opmærksomhed, forklarer Peer Lyng Frandsen, der også bruger en hel del arbejdstid på at samarbejde med andre medicinlaboratorier i resten af Europa, som er omfattet af samme EUlovgivning. Eftertrykkeligt uddannet Oprindeligt havde Peer, der blev født i den sydvestjyske landsby Randbøldal, ingen akademiske ambitioner. Til trods for at hans matematiklærer protesterede voldsomt, forlod han i første omgang skolen efter realeksamen for at uddanne sig til laborant. Det var mit lille teenage-oprør. Der var ingen, der skulle fortælle mig, hvad der var bedst for mig. Måske troede jeg også lidt dengang, at jeg kunne svømme, før jeg kunne gå, og jeg var da også i lang tid rigtig glad for min tilværelse som laborant, understreger Peer Lyng Frandsen. Han fik job i medicinalvirksomheden Dumex, men allerede efter to år i firmaets farmakologiske afdeling besluttede han sig for at studere videre. Og det gjorde han så eftertrykkeligt. Jeg har både hovedfag i kemi og i biokemi, så jeg er ret grundigt uddannet. Omdrejningspunktet for mit speciale var en række forsøg, som skulle isolere den komponent, som var årsag til en fotokemisk bivirkning ved et gigtmiddel. Måske var det netop, fordi jeg havde fået en pause fra skolen, at jeg virkelig havde lyst til at give den gas på universitetet. Jeg mødte også nogle mennesker i det akademiske miljø, som inspirerede mig dybt, siger Peer Lyng Frandsen. Karriereafsættet var Statens Veterinære Serumlaboratorium (nu Veterinærinstituttet), hvor han arbejdede med at udvikle vacciner til husdyr. Det arbejde fortsatte han efterfølgende i privat regi, indtil virksomheden flyttede sin udviklingsafdeling til udlandet. Det er ikke den eneste lukning af en medicinalvirksomhed, som Peer Lyng Frandsen har på sin samvittighed, konstaterer han tørt. Også det amerikanske bioteknologiske medicinalfirma ved navn Maxygen har lukket og slukket i Danmark, og virksomheden Thorion Diagnostics, et spin-off fra DTU s mikroelektronikcenter, måtte også dreje Vores viden er guld værd, så vi kan være meget feterede i branchen, og nogle af styrelsens medarbejdere bliver konstant forsøgt headhuntet til private medicinalvirksomheder. nøglen om. Det var egentlig heldigt, at Lægemiddelstyrelsen overhovedet ville ansætte mig for fire år siden, siger han med et skævt smil. For han ved godt, at både han og kollegerne er en stærkt eftertragtet arbejdskraft. Vores viden er guld værd, så vi kan være meget feterede i branchen, og nogle af styrelsens medarbejdere bliver konstant forsøgt headhuntet til private medicinalvirksomheder. Det er heller ikke altid lige let at rekruttere folk. Heldigvis har styrelsen mange kvaliteter, som gør den til en interessant og udviklende arbejdsplads, så det er muligt at tiltrække kvalificerede medarbejdere, også fordi vi har et stærkt fagligt miljø og et meget stort laboratorium. Vi plejer at bryste os af at være et dynamisk team, bestående af lige dele unge dygtige kvinder og gamle sure mænd som mig, siger Peer Lyng Frandsen. 18 magisterbladet 10/08

19 Peer Lyng Frandsen. 52 år. Cand.scient. i kemi og biokemi. Gift og far til to døtre på 15 og 11 år. Bor i Holte nord for København. magisterbladet 10/08 19

20 boglisten fortsat fra side 8 ARBEJDSMARKED Tillidsrepræsentanter i et forandret sundhedsfelt Annegrethe Ahrenkiel, Tage Bild, Betina Dybbroe, Anne-Mette Hjalager, Morten Lassen og Finn M. Sommer Rapporten fremlægger hovedresultater af en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse af, hvilke udfordringer de mange og store forandringer i sundhedssektoren stiller til Dansk Sygeplejeråds tillidsrepræsentanter og Dansk Sygeplejeråd. Ud over denne publikation er undersøgelsens resultater fremlagt i følgende to publikationer: Tage Bild, Anne- Mette Hjalager og Morten Lassen: Tillidsrepræsentanter i DSR mellem nuets styrke og morgendagens trusler og Annegrethe Ahrenkiel, Betina Dybbroe og Finn M. Sommer: Tillidsrepræsentanter i DSR udfordringer og svar. Dansk Sygeplejeråd, Aalborg Universitet og Roskilde Universitetscenter, Fås gratis ved henvendelse til Dansk Sygeplejeråd. FILOSOFI Hans Blumenberg Ulrik Houlind Rasmussen Den tyske filosof Hans Blumenberg ( ) er ikke nogen lettilgængelig tænker. Hans værker er præget af en (selv efter tyske forhold) næsten ubegribelig lærdhed og spænder vidt i både omfang og tematisk bredde. Man har i de senere år kunnet konstatere en voksende interesse for Blumenberg herhjemme. Ikke desto mindre må forfatterskabet siges endnu at være relativt ukendt i en dansk sammenhæng. Det er ønsket med denne introduktion at give den uindviede læser mulighed for at stifte bekendtskab med et forfatterskab, der hører til blandt et af den tyske efterkrigstids mest fascinerende. Forlaget ANIS, 2007, 192 sider, 218 kr. HISTORIE De drog til Racine Den danske indvandring til Racine County, Wisconsin, USA. Et detailstudie af pull-effekten, som den udfoldede sig i 1800-tallet Pia Viscor Bogen De drog til Racine er en gennemgang af forløbet af den danske indvandring til Racine County, lige fra den første dansker omkring 1840 bosatte sig der og indtil år Gennem bogen følges indvandringen årti for årti, og der redegøres for betydningen af de allerførste danske emigranters rolle for den efterfølgende indvandring. Books on Demand GmbH, 2007, 72 sider, 79 kr. Jeg tager til Amerika En rejsedagbog og en samling udvandrerbreve fra Racine, Wisconsin, USA Pia Viscor I 1894 udvandrede den kun 17-årige Jens Christian Andersen til Racine. Inden afrejsen fra den lille midtsjællandske landsby Skee lovede han at føre rejsedagbog samt at være flittig til at skrive hjem om alt det nye, han mødte. Gennem bogen Jeg tager til Amerika, hvor Jens Christians rejsedagbog og breve er gengivet i deres fulde længde, føres læseren fra Skee på Midtsjælland til Racine i Mid West. Med humor, akkuratesse og mange nuancer fortælles om togrejsen fra Norfolk til Racine og om livet der i , så det næsten føles, som om man selv var med. Books on Demand GmbH, 2007, 116 sider, 119 kr. RELIGION Profane prædikener Svend Bjerg Troen gør alt nyt. Denne mulighed skal en prædiken gribe. Prædikenen skal forny verden eller rettere vores forhold til verden. Den skal lære os at lytte, undres, tvivle, føle og se, at bede, velsigne, lovsynge og tro. Prædikenen skal give os smagsprøver på Guds rige, så vi sanser evangeliet med krop og sind. Denne respektindgydende opgave tager jeg fat på i de følgende profane prædikener (fra bogens forord). Forlaget Anis, 2008, 256 sider, 248 kr. SPROG Sæt ord på! Thomas Hestbæk Andersen Hvor dynamisk er dit sprog? Hvor personligt er dit sprog? Og hvad vil du med det? Sæt ord på! er en bog om at skrive tekster. Den handler om de teksttyper, som virksomheder benytter til at sprede sine budskaber, og giver værdifulde anvisninger og inspiration til, hvordan de kan forfattes med størst effekt. Syddansk Universitetsforlag, 2007, 272 sider, 299 kr. VIDENSKABSTEORI Intelligent Design. An intellectual Challenge? Maziar H. Etemadi og Peter Øhrstøm Begrebet intelligent design dækker i denne sammenhæng over den opfattelse, at livets opståen og videre tilblivelseshistorie ikke udelukkende lader sig tilfredsstillende forklare ved en ikke-orkestreret proces, sådan som de traditionelle teorier om livets opståen og udvikling ellers lader os vide. Fortalerne for førstnævnte opfattelse er desuden af den mening, at teologiske forklaringer (dvs. henvisninger til formål og hensigt) ikke uden videre bør udelukkes fra den videnskabelige begrebsverden og grundlæggende videnskabelig forskning. Titlen er engelsksproget. Aalborg Universitetsforlag, 2007, 116 sider, 219 kr. flere bøger på side 24 >> 20 magisterbladet 10/08

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM DM Fagforening for højtuddannede Velkommen til DM Velkommen til DM Fagforening for højtuddannede DM yder både kollektiv interessevaretagelse og råd og vejledning til det enkelte medlem med hensyn til

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere DM Fagforening for højtuddannede Kickstart din karriere Tillykke med kandidatgraden Står du klar til at kaste dig ud i jagten på drømmejobbet? Eller overvejer du at prøve dine idéer af som selvstændig

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering.

Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Aktivering Temadag SUS 10.november 2005 Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Sammivik har mange holdninger til og erfaringer med aktivering. Alle i

Læs mere

Iværksætterundersøgelse, studerende, 2014. Sammenfatningsrapport

Iværksætterundersøgelse, studerende, 2014. Sammenfatningsrapport Iværksætterundersøgelse, studerende, 24 Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: (N=447)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 3 Kvinde 344 Svar i alt 447 4 Er du: 35 3 25 2 5 344 5 3 Mand Kvinde Hvor gammel er

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED SEPTEMBER 2016 JOBMOTOR NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED Løsarbejdere, projektansatte med flere arbejdsgivere og freelancere er ikke længere et særsyn

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Hver anden virksomhed skriger på dygtige it-folk: Tvunget til at hente itspecialister

Hver anden virksomhed skriger på dygtige it-folk: Tvunget til at hente itspecialister Hver anden virksomhed skriger på dygtige it-folk: Tvunget til at hente itspecialister i Italien Af Morten Olsen Tirsdag den 27. juni 2017 Nye tal viser, at det er sværere end nogensinde for danske virksomheder

Læs mere

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til

Læs mere

Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed

Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Gør en forskel for fællesskabet

Gør en forskel for fællesskabet Gør en forskel for fællesskabet for tillidsrepræsentanter i fagforeninger med OK-mærket. Hvorfor er OK-indsatsen vigtig? OK-indsatsen gør fællesskabet stærkere ikke bare på den enkelte arbejdsplads, men

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele. dm.dk

Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele. dm.dk Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele dm.dk 2 DM Nimbusparken 16 2000 Frederiksberg DM Aarhus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Aarhus C Telefon 38 15 66 00 Fax 38 15 66 66 E-mail dm@dm.dk På

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far

Læs mere

Forord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening

Forord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening STYR PÅ LØNNEN Forord Gymnasielærere på hf, hhx, htx og stx skal have en væsentlig del af lønnen som lokale tillæg, hvis sektoren skal have et attraktivt lønniveau, som kan tiltrække og fastholde de dygtigste

Læs mere

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Barsel i balance om mænd, kvinder, arbejdsliv og barsel

Barsel i balance om mænd, kvinder, arbejdsliv og barsel Barsel i balance om mænd, kvinder, arbejdsliv og barsel Denne folder er først og fremmest skrevet til jer, der overvejer at få et barn, er gravide eller er på barselsorlov. Formålet med pjecen er dels

Læs mere

Ph.d.-undersøgelse. Sammenfatningsrapport

Ph.d.-undersøgelse. Sammenfatningsrapport Ph.d.-undersøgelse Sammenfatningsrapport Er du Svarprocent: 1% (N=332)Spørgsmålstype: Vælg en Ph.d.-studerende 154 Færdig ph.d./licentiat 161 Tidligere ph.d.-studerende, der har afbrudt uddannelsen 17

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

You ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør

You ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør You ve Got The POWER Bliv energi-ingeniør Hele verden er ved at revolutionere den måde, vi producerer og bruger energi på. Min ambition er, at Danmark er med forrest i feltet, når det gælder kampen mod

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Det begyndte med Oldemor i Vestervig Det begyndte med Oldemor i Vestervig Bodil Hilligsøe er den fjerde kvinde i familien, der er engageret i Røde Kors, og siden 2003 har hun været formand for afdelingen i Hurup, som hvert år skaffer organisationen

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

familieliv Coach dig selv til et

familieliv Coach dig selv til et Coach dig selv til et fantastisk familieliv At have børn fylder dit liv med mening og kærlighed men det kan være sin sag at bevare overskuddet og lykkefølelsen midt i en hektisk hverdag med job, alt for

Læs mere

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT Fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere HK Stat er en del af HK. Vi er fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

Hjemmesiden har modtaget følgende julehilsner: SlægtsID 6.7.2. Hans Eigil Jensen skriver:

Hjemmesiden har modtaget følgende julehilsner: SlægtsID 6.7.2. Hans Eigil Jensen skriver: Hjemmesiden har modtaget følgende julehilsner: SlægtsID 6.7.2. Hans Eigil Jensen skriver: Tak for jeres arbejde med at ajourføre slægtsregnskabet. Jeg kan fortælle, at vores mor 6.7. Else Kirstine (Stinne)

Læs mere

Så er det igen blevet tid til generalforsamling. Det er tid til at stoppe op og se tilbage.

Så er det igen blevet tid til generalforsamling. Det er tid til at stoppe op og se tilbage. Formand Dorit Dühring har ordet på bestyreslen vegne. Så er det igen blevet tid til generalforsamling. Det er tid til at stoppe op og se tilbage. Hvad fik vi i hus og hvor er der stadig faglige udfordringer

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

DMs netværk for højtuddannede. DM Fagforening for højtuddannede

DMs netværk for højtuddannede. DM Fagforening for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede er din genvej til fagligt fællesskab, inspiration og nye muligheder. Du kan bruge netværkene til at inspirere dig

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Skønt ligeløn oftest opfattes som et kvindekamp-sag, så går vejen til mere ligestilling i nogle tilfælde gennem en mand.

Skønt ligeløn oftest opfattes som et kvindekamp-sag, så går vejen til mere ligestilling i nogle tilfælde gennem en mand. SKÆVT Det kræver en mand at få ligeløn Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Fredag den 9. marts 2018 Den mandlige tillidsrepræsentant er bedre end den kvindelige til at forhandle lokalaftaler om ligeløn med

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Regler og rettigheder

Regler og rettigheder Juni 2018 Regler og rettigheder når du arbejder i Danmark Her kan du læse om nogle af de vigtigste regler og rettigheder, som du skal kende, når du arbejder i Danmark. Du kan få mere at vide på hjemmesiden

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997

Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997 Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997 Marts 2009 Hovedbestyrelsens beretning 2008/2009 1. Møder i Funktionærforeningen Vi har i Funktionærforeningens

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Svag stigning i sygefraværet i januar måned

Svag stigning i sygefraværet i januar måned Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge I dette nummer: Se kollegers læringsstils-materialer Rådmand mødte 40 års-jubilarer Småbørnsforældre: Derfor vælger vi Dagplejen Dans er også

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere?

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? TV2 Odense Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? Dorte Christensen Receptionist, TV2 - Der er mange spændende kurser. Fx går jeg på TRgrunduddannelsen,

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere