RETORIKKEN ER NYTTIG Aristoteles (s. 23)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RETORIKKEN ER NYTTIG Aristoteles (s. 23)"

Transkript

1 SPECIALE JURA - BEVISRET RETORIKKEN ER NYTTIG Aristoteles (s. 23) VEJLEDER: METTE LYSTER KNUDSEN christine danielsen

2 Retorikken er nyttig SPECIALE JURA - BEVISRET INDHOLD INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 PROBLEMFORMULERING...3 EMNEBEGRUNDELSE...3 SYSTEMATIK...4 AFGRÆNSNING...5 RETORIKKENS GRUNDBEGREBER OG SYNSPUNKTER... 7 RETORIKKEN DEFINERET...7 Retorik og ret... 8 DET RETORISKE PENTAGRAM...9 OVERBEVISNING OG BEVISER (PERSUASIO)...10 Appelformer: Logos, ethos og pathos...10 FORARBEJDNINGSFASERNE...13 HERMENEUTIK...17 BEVISRET & AKTUEL BEVISTEORI...18 Bevisret & retorik...20 Juridisk hermeneutik...21 ZAHLES BEVISMØNSTRE...22 BEVISMØNSTRE & APPELFORMER...24 DET STOKASTISKE BEVISMØNSTER & LOGOS...24 Enthymémet...25 Eksemplet...27 DET KOMMUNIKATIVE BEVISMØNSTER & ETHOS...29 Vidnets troværdighed...31 Juristens troværdighed...34 DET NORMATIVE BEVISMØNSTER & PATHOS...36 Bevisførelse vs. sagsomstændigheder...37 Blod i retssalen...38 KOMBINATIONER AF BEVISMØNSTRE/APPELFORMER...39 Det stokastiske og det kommunikative mønster...40 Det kommunikative og det normative mønster...40 Det normative og det stokastiske mønster...41 NJA ACTIO...45 KONKLUSION...47 LITTERATUR...49 SUMMARY

3 INDLEDNING Dette første kapitel indeholder ud over problemformulering, begrundelse for valg af emne, skitsering af opgavens systematik samt afgrænsning af opgaven. PROBLEMFORMULERING I artiklen Troværdighed: Et mønster for bevisvurdering skriver professor, dr. jur. Henrik Zahle indledningsvist Emnet for det følgende er troværdighed som et mønster for bevisvurdering 1. I Zahles fodnote til dette lyder et tak, fordi han er blevet gjort opmærksom på ethos som retorisk instrument. I en af samme artikels afsluttende sætninger skriver Zahle Med troværdighed appelleres til en af den klassiske retoriks argumentationstyper, ethos, det vil sige partens etik eller karakter. Fodnoten til denne sidstnævnte sætning lyder Ethos er på linje med logos og pathos de tekniske instrumenter retorikken gør brug af 2. Jeg ønsker med denne opgave at supplere Zahles introduktion af retorikkens tekniske instrumenter i en juridisk kontekst, og i forlængelse af dette undersøge om de to sætninger og fodnoterne kan sættes i en større sammenhæng. Herunder vil jeg undersøge og belyse forholdet om noget mellem de juridiske bevismønstre 3 og den klassiske retoriks tre appelformer. EMNEBEGRUNDELSE For nogle år siden tog jeg den etårige suppleringsuddannelse praktisk formidling på Institut for filosofi, pædagogik og retorik. Uanset titlen blev der på uddannelsen fokuseret meget på teoriundervisning, og udgangspunktet i alle fag, timer og opgaver var den klassiske retorik. De færdigheder uddannelsen gav mig, har jeg efterfølgende haft stor glæde og nytte af, uanset at jeg indrømmet hurtigt lagde teorien som sådan bag mig. Men gensynsglæden var stor, da jeg i Henrik Zahles artikel Troværdighed: Et mønster for bevisvurdering så ovennævnte henvisninger til nogle af de instrumenter, den klassiske retorik gør brug af. De to fodnoter, og den erindring de vakte, fik mig til at finde bevisret som fag endnu mere interessant, og pludselig kunne jeg også se en rød tråd og et interessefællesskab, der forbandt mine to ellers meget forskellige studier; jura og retorik. I dag bruges retorik desværre - oftest som et skældsord. Desværre, fordi den klassiske retorik i virkeligheden handler om de situationer, hvor der kommunikeres mellem mennesker. Dette inkluderer for den sags skyld også den kommunikation, der finder sted i en retssal. En domsforhandling er jo også en kommunikationsproces, der oven i købet har et dialektisk forløb. Kommunikation og retorik er dermed i virkeligheden emner som alle advokater og dommere beskæftiger sig med, men på det praktiske (og ubevidste) plan. Også derfor er spændingsfeltet mellem jura og retorik interessant. 1 Zahle. Troværdighed: Et mønster for bevisvurdering, s Zahle. Troværdighed: Et mønster for bevisvurdering, s Ud over troværdighed som bevismønster, også kaldet det kommunikative mønster, kan nævnes det stokastiske mønster og det normative mønster. Zahle. Virkelighedserkendelse og bevisforsømmelse, s

4 SYSTEMATIK Dette afsnit indeholder en beskrivelse af opgavens systematik. Som et led i beskrivelsen introducerer jeg den nyere litteratur og teori om retorik, der inddrages i senere kapitler. Jeg indleder opgaven med et kapitel (s. 7ff), hvor retorikken defineres. Herefter følger en kort teoretisk gennemgang af den klassiske retoriks grundbegreber, herunder de tre appelformer, der nævnes i problemformuleringen. Appelformerne er centrale for, men står ikke alene i, den klassiske retorik. De er en del af fundamentet, som jeg vil beskrive i sin helhed. Nærværende gennemgang af retorikken bygger primært på den klassiske retorik især Aristoteles logos-retorik, men også Quintilian inddrages. Af vor tids litteratur og retorikere vil jeg inddrage Tanke og Tale samt Retorik af Jørgen Fafner, Retorik af Jan Lindhardt og Retorik, der flytter stemmer 4 af Christian Koch, Charlotte Jørgensen og Lone Rørbech. Jørgen Fafner er tidligere professor i retorik ved Københavns Universitet, og har skrevet flere lærebøger til faget. Jan Lindhardt, der er uddannet teolog, beskæftiger sig med retorik ud fra den betragtning, at veltalenhed er et så alment træk ved den menneskelige tilværelse, at man ikke kommer uden om at interessere sig for det på linie med psykologi, pædagogik, filosofi etc. 5 Retorik der flytter stemmer er en nyere dansk analyse af en række retoriske virkemidler i DR-udsendelsesrækken Bytinget. Analysen i Retorik der flytter stemmer handler imidlertid ikke om tv, men om de retoriske påvirkninger og deres (publikums)effekt i debatter der foregår ansigt-til-ansigt i virkelige talesituationer 6. Selve formen i Bytinget er to debattører, der taler for at vinde tilslutning hos tilhørerne ikke for at overbevise hinanden. Bytinget er først og fremmest en politisk debat, men debatforløbet ligner en retssag der belyses af anklager og forsvarer gennem vidneafhøringer og munder ud i en dom. Det er politisk debat i juridiske iklædning. Retssalsmetaforen giver sig til kende i programmets termer og bestanddele: advokater, vidner, dommere; advokatens indledende indlæg svarer til, at anklager og forsvarer begynder med at nedlægge deres påstande for retten; vidneafhøringerne svarer til bevisførelsen; advokaternes slutindlæg til proceduren; slutafstemningen til dommen. 7 Byting-analysens udgangspunkt er, at retorik kan flytte stemmer i en politisk debat 8. De tre forfattere ønskede at undersøge, hvordan man kan overbevise et repræsentativt udsnit af danske borgere 9. Der er på mange måder langt fra en lødig offentlig tv-debat til en retssal, men jeg mener dels, at bogen illustrerer, hvordan retorik kan bruges som værktøjsfag, dels, at de beskrevne virkemidlers effekt er relevante og gyldige i andre sammenhænge, herunder i den juridiske tale. Når det er sagt, vil jeg også nævne, at alle de citerede danske retorikere kommenterer danskernes forhold til talekunst. Fafner siger nådesløst I dagens Danmark udtrykker man sig gerne på en af to måder: ubehjælpsomt eller skruet.., den ærlige sjæl har ikke behov for veltalenhed 10. Lindhardt mener, at danskere er mere puritanske end de fleste andre. Han konkretiserer, at vi betragter for stor veltalenhed som utroværdig, og at vi har strengere krav til saglighed end andre sprogområder 11. Med direkte reference til Lindhardt undersøger Koch m.fl. virkningen af sproglig kosmetik, og konkluderer Vi kan afkræfte myten om at sproglig udsmykning forfører. Det pyntede sprog i sig selv har ingen effekt. Kun hvor indholdet berettiger til en markant formulering, tror vi at det sproglige udtryk kan få virkning. Indhold og udtryk skal følges ad eller rettere: 4 I alle citater fra Retorik der flytter stemmer gengives forfatternes kursivering og tegnsætning. 5 Lindhardt. Retorik, s Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s Fafner. Retorik, s Lindhardt. Retorik, s

5 udtrykket skal følge indholdet, for det er indholdet det kommer an på 12. Derudover kommenterer de tre forfattere danskernes beskedne kropssprog 13, og hvordan det overdrevne kropssprog virker negativt ind 14. Forfatterne skriver ligefrem at et almindelig dansk publikum synes at forholde sig afvisende over for påvirkningsforsøg der spiller på overfladisk underholdning 15. Samtlige forfattere udtrykker altså en dansk (kulturel) modvilje mod veltalenhed og ordets magt, dermed retorik forstået som talekunst. Men som det også fremgår af det følgende, er retorik andet og mere end det, og ikke mindst derfor har jeg en formodning om, at retorikkens værktøjer kan være nyttige for juristen, blandt andet i forbindelse med den juridiske bevisførelse. Bevisret er da også denne opgaves fokus og udgangspunkt, og derfor defineres og beskrives faget i kapitlet s. 18ff, hvor jeg også opridser grundtrækkene i Henrik Zahles tre bevismønstre. Herefter følger (s. 24) en mere omfattende gennemgang af hver af Zahles tre bevismønstre. Jeg holder hver af de tre bevismønstre op imod retorikkens appelformer; beskriver indbyrdes paralleller og redegør for, hvilke elementer retorikken tager op, men som bevismønstrene (endnu) ikke beskæftiger sig med. Det kan næppe siges ofte nok, at retorikkens allervigtigste udgangspunkt er, at form og indhold er uadskillelige. Det betyder i praksis, at hverken en tale, en sagsfremstilling eller et enkelt argument kan skilles fra selve fremførelsen. Derfor har jeg valgt at lave et selvstændigt kapitel (s. 16) med nogle bemærkninger om talens fremførsel (i retorikken kaldet actio, mere om dette s. 16) umiddelbart inden konklusionen (s. 47). AFGRÆNSNING Afsættet for mit valg af emne er som nævnt Henrik Zahles bevismønstre. Set med en jurists øjne må det nok kaldes lidt af en sproglig tilsnigelse at tale om Zahles bevismønstre. Han har jo hverken ejendomsret eller andre (immaterielle) rettigheder til de tre bevismønstre. Jeg bruger nu alligevel den betegnelse. Også som en cadeaux, fordi Henrik Zahle er en af de danske jurister, der i nyere tid har beskæftiget sig med bevisretten, og så meget desto mere fordi han er en af de få, der har delagtiggjort andre i sine overvejelser omkring bevismønstre. Jeg vil i vidt omfang illustrere de tre bevismønstre med domsafgørelser. Det gør jeg, fordi jeg er enig med Henrik Zahle, når han siger, at bevismønstrenes tilstedeværelse i praksis dokumenterer deres eksistens 16. Dommene bruges udelukkende deskriptivt og illustrativt for bevismønstrene, forstået som de overvejelser dommeren har gjort sig, og hvilke af parternes beviser og anbringender, han har lagt vægt på i sin antagelse om faktum. Jeg tager altså de fremlagte beviser og domspræmisserne for pålydende, og henviser kun til dét, der rent faktisk blev fremlagt og resultatet deraf. Jeg opstiller altså ikke hypoteser om, hvordan en sags udfald ville eller kunne have været, hvis en eller begge parter havde fremført andre og/eller flere beviser. Det skal også pointeres, at dommene kun bruges illustrativt for bevismønstrene og den indenretlige kommunikation. Hverken de før-processuelle aktiviteter eller de processuelle regler for parternes fremlæggelse af beviser vil blive berørt. 12 Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s. 28. Forfatterne tilføjer i øvrigt, at det moderate kropssprog kompletteres af andre fine, beherskede udtryksmidler som humor og ironi. 14 Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s Zahle. Virkelighedserkendelse og bevisforsømmelse, s Argumentet findes også i samme forfatters artikel Findes der kun én bevisret? Bl.a. på s

6 Sidst, men ikke mindst, skal det i denne sammenhæng nævnes, at jeg antager, at domspræmisserne reelt gengiver dommerens overvejelser og afvejninger, og jeg vil således heller ikke opstille hypoteser eller teorier om, hvilke uudtalte motiver og bevismønstre en dom muligvis også ville kunne illustrere. Det skal i samme åndedrag nævnes, at retsetiske overvejelser angående dommerens neutralitet eller manglen på samme heller ikke vil blive berørt. I den retoriske teori er definitionen af det såkaldte persuasio-begreb hyppig genstand for diskussion. Diskussionen ligger i sig selv uden for denne opgaves formål. Noget helt andet er så, at formålet med den juridiske tale per definition er persuasiv i såvel den brede (aristoteliske) som den snævre betydning (om persuasio-begrebet, s. 10). Også derfor er den akademiske diskussion om persuasio-begrebets afgrænsning ikke relevant for denne opgave og i denne sammenhæng. Emnet vil derfor ikke blive behandlet yderligere. Det citat, jeg bruger i opgavens titel, stammer fra Aristoteles 17 og hans Retorik, der er fagets første lærebog overhovedet. Påstanden Retorikken er nyttig fortsætter ved at hjælpe sandheden til dens ret 18. Kun den første del af citatet er brugt i titlen, fordi denne opgave ikke handler om sandheden, men om jura og retorik. Jeg beskæftiger mig hverken med den filosofiske sand/falsk problematik eller den juridisk/filosofiske diskussion om den materielle sandhed. Emnet og hovedtemaet her er derimod retorikken som værktøj og dens mulig nytte i den bevisretlige sammenhæng. 17 Aristoteles ( f.kr.). I 367 optaget på Platons Akademi i Athen. Platon betragtede sin elev som den personificerede fornuft. Kongelig pædagog og grundlægger af den berømte skole Lykeion (lat. lyceum) også i Athen. En senere politisk udrensning tvang Aristoteles i landflygtighed, hvor han døde, muligvis for egen hånd. Fafner. Tanke og tale, s Aristoteles. Retorik, s

7 RETORIKKENS GRUNDBEGREBER OG SYNSPUNKTER Dette kapitel indeholder først definition af retorik. Definitionen afsluttes med et rids af retorikkens udspring i blandt andet den juridiske tale, hvilket også er med til at begrunde dens relevans for juraen i dag. Herefter følger en gennemgang af de grundbegreber der arbejdes med i retorikken. RETORIKKEN DEFINERET I Politikens Nudansk Ordbog 19 defineres retorik som (læren om) talekunst, veltalenhed (ofte om formel veltalenhed). Samme sted defineres en retoriker som person, der studerer retorik; taler. Retorikere såvel moderne som de allertidligste foreslår næsten selvsagt en anden, mere positiv og nuanceret definition af begrebet retorik. Jan Lindhardt kalder således retorik for læren om, hvordan man former sit sprog på en sådan måde, at man vinder tilhørerne for sig og for den sag, som man ønsker at fremme 20, mens forfatterne til Retorik der flytter stemmer kort og godt definerer retorik som ord der opfylder en hensigt 21. Helt centralt bliver hermed hensigtsbegrebet, der har en stærk og direkte tilknytning til den klassiske retoriks persuasio (jf. det engelske persuasion, overbevisning. Mere om begrebet s. 10). I den forstand er den gode retoriker ham, der formår at overbevise, hvor det at overbevise skal forstås positivt: Aristoteles sagde, at retorik handler om at være i stand til at finde og pege på de overbevisende elementer i enhver sag 22. Således blev hans fokus det at overbevise, set i modsætning til det at overtale ved hjælp af tomme ord og argumenter o.lign. altså retorik i den negative betydning. I lyset af Aristoteles forståelse af retorikken kan man godt forstå, at han hævdede, at der ikke er tale om en speciel videnskab, men om en slags værktøj, et fag i hvilket det centrale er bevisførelsen (pistis) 23, altså selve overbevisningen, der foregår gennem en påvisning af at det, sagen drejer sig om, forholder sig sådan eller ikke forholder sig sådan og er eller ikke er foregået på den og den måde 24. Netop fordi der er tale om et værktøj, kan retorikkens genstand i princippet være hvad som helst, så længe der er ting, som mennesker drøfter og overvejer deres stilling til, fordi de kan være anderledes. Det uforanderlige drøfter ingen. 25. Dertil kommer, at flere af den klassiske retoriks fædre supplerede definitionen af retorik med en etisk fordring. Det var også på den baggrund, at Platon 26 i sin tid startede opgøret mellem sand viden og udvendig veltalenhed. Det gjorde han bl.a. med sine dialoger, hvor han rettede heftige angreb mod sofisterne, og deres (mis)brug af talens kunst. Senere formulerede Quintilian 27 sondringen mellem de slette retorikere, der tænker ilde, men taler dygtigt, og de gode, der taler godt fordi de tænker godt, dvs. moralsk 28. Den dag i dag eksisterer der en vis skepsis over for formel eller for stor veltalenhed, jf. også det danske forbehold, der er omtalt på s Politikens Forlag. 14. udgave, 1. oplag. København Lindhardt. Retorik, s Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s Aristoteles. Retorik, s. 14 og Aristoteles. Retorik, s Aristoteles. Retorik, s Aristoteles. Retorik, s Platon ( f.kr.). Platon stillede følgende krav til den gode taler: Han skulle have forstand på emne. Han skulle formå at disponere sin tale. Han skulle beherske begrebsdefinition. Han skulle have forståelse for sjælens natur. Og han skulle stræbe efter det gode. Yderligere om Platon, hans dialoger og hans syn på retorikken Fafner. Tanke og Tale, s Quintilian (ca e.kr.). Om Quintilian: Fafner. Tanke og tale, s Fafner. Tanke og tale, s

8 Retorikken som redskabsfag kan tilbyde dels en systematik, dels en række veje og midler, de såkaldte retoriske virkemidler. Værktøjerne kan på den ene side bruges af taleren, der ønsker at opnå tilslutning til sit synspunkt, og på den anden side af tilhøreren i den kritiske beslutningsproces. Jeg vil beskrive både systematikken og virkemidlerne nærmere i det følgende. Men først den klassiske retoriks kategorisering af tre talegenrer: Netop med henblik på opnåelse af størst mulig hensigtsmæssighed var opdelingens udgangspunkt de tre talegenrers forskellige forudsætninger og formål: Fest- eller lejlighedstalen Festtalen høres ofte, når flere er samlet i familie og venners lag i den ene eller den anden anledning. Talens formål er at rose eller dadle nogle menneskelige værdier og kvaliteter. Fest- og lejlighedstalens tilhører kan (i modsætning til de to andre genrers tilhører) forholde sig neutral. Han behøver ikke at tage stilling, men kan forholde sig som passiv tilskuer, og kan i bedste fald simpelthen bare lade sig fornøje. Den politiske/rådgivende tale Den politiske/rådgivende tale vedrører eventuelle fremtidige handlinger. Talen er en opfordring til eller advarsel mod en ændring, primært ud fra en vurdering af nytte vs. skade. Den politiske tales tilhører fungerer aktivt som afgørende instans. Han forelægges et tvivlsspørgsmål til afgørelse. I dette har den politiske tale et fællestræk med den tredje og sidste talegenre: den juridiske tale. Retstalen/Den juridiske tale Den juridiske tale, eller retstalen som den også kaldes, tager sig af allerede foreliggende, det vil sige fortidige, handlinger. Den forudsætter dermed per definition en indtruffen begivenhed, eller i hvert tilfælde påstand om en sådan. Talens formål er en afgørelse af spørgsmål om retfærdig, forstået som skyld vs. uskyld eller ret vs. uret. RETORIK OG RET Uanset at vor tids retssager og juridiske problemstillinger utvivlsomt er mere komplicerede og komplekse end for 2000 år siden, er den juridiske tales forudsætninger og formål uændrede. Og også formen er den samme; en dialektisk proces, hvor to parter hver især prøver at overbevise en 3. part dommeren - om tilslutning til netop deres påstand. En svensk jurist beskriver forholdet mellem retorik og jura således: Rätten har en iøjenfaldende retorisk karakter. Jurister søger gennem de sproglige former og værktøjer en innebörd som desuden er praktisk i den meninge at letandet efter, og formuleringen af, kundskaben indebærer anvendelse det vil sige at man løser forelagte problemer. De retoriske momenter udgøres af de förfaringssät på hvilke et eller flere tænkbare løsningsforslag vinder accept, eller med andre ord anses for gyldige. Et andet retorisk aspekt er at selve kundskabsindholdet ikke kan adskilles fra den ydre form; det indebærer at kundskaben om retten erhålls gennem at retlige sætninger formuleres. Og for at denne kundskab skal kunne medføre praktisk handling må den viderebefordres/formidles på en til anledningen passende måde, nemlig gennem ressonnæment som kan retfærdiggøre en løsning Andersson (Topisk retorik inom juridiken). Retorik & Rätt, s

9 DET RETORISKE PENTAGRAM Talerens største opgave er et opnå hensigtsmæssighed, det vil sige, at han formår at tilpasse talen den givne, specifikke situation. Det er nemlig retorikkens grundsynspunkt, at enhver tale er fuldstændig afhængig af den konkrete situation. Så den gode tale ikke er resultatet af en række absolutter, men er en funktion af en række omstændigheder. Aristoteles omtalte i sin tid kort og godt tre: 1. den der taler, 2. dem han taler til og 3. det han taler om. De tre faktorer udgjorde tilsammen talesituationen. I den moderne retorik er modellen udvidet, og man taler nu om hele fem faktorer, der tilsammen udgør talesituationen og hjørnerne i det retoriske pentagram, der er retorikkens svar på en kommunikationsmodel. Uanset om man taler om de oprindelige tre eller de nu fem faktorer er hovedbetragtningen den, at en ændring af bare én af faktorerne vil medføre en ændring i de øvrige, eller i hvert tilfælde bør en ændring af en faktor føre til, at taleren overvejer om der også skal ske en justering af en eller flere af de øvrige faktorer, for at opnå den ønskede hensigt. Man kan f.eks. ikke tankeløst holde den samme tale for to forskellige grupper af tilhørere. Taler/afsender (og hans karakter, jf. ethos s. 12) Taleren skal overveje, hvilken rolle og hvilken troværdighed han har i situationen. Det vil ofte indebære, at han skal forholde sig til faktorer som alder, køn, titel, status, erfaring, nationalitet og disse faktorers eventuelle relevans og betydning for tilhørerne. Tilhører(e)/modtager(e) (og deres sindsstemning jf. pathos s. 0) Hvem er tilhørerne? Taleren bør overveje deres alder, kulturelle og sproglige baggrund m.m. Som jurist (eller en hvilken som helst anden uddannelsesmæssig baggrund) er det relevant at overveje, om man taler til fagfæller eller lægmænd. Derudover skal man overveje, om tilhørerne kan forventes at være venligt eller uvenligt stemt over for taleren og/eller hans budskab. Emnet der tales om (jf. logos s. 10) Er det et kontroversielt emne? Et følelsesladet emne? Et emne tilhørerne i forvejen kender til? Et emne tilhørerne/beslutningstagerne har en forudfattet mening om? Tales der for status quo eller en ændring af samme? I forhold til det sidste gælder den persuasive lov om inerti. Den lyder, at den der argumenterer for en ændring, har den persuasive lov om inerti imod sig, men den der argumenterer for at bevare status quo, har den med sig. Loven går (altså) ud på, at beslutningstagere kræver flere og bedre grunde for at tilslutte sig en forandring end til at holde sig til det eksisterende. 30 Taleren skal altså overveje om hans emne/påstand allerede per definition kræver tungtvejende argumenter. Talesituationens omstændigheder Her tænkes på den konkrete situations faktiske omstændigheder; står taleren på en ølkasse i forbindelse med en ulovlig demonstration, til en familiefest eller i Højesteret. Men der tænkes også på talesituationen i et lidt større (historisk) perspektiv. Hvad er gået forud, og hvad betyder det for denne konkrete talesituation?? 30 Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s

10 Sproget (jf. elocutio s. 15) Sproget skal tilpasses situationen, der f.eks. kan kræve formelle tiltaleformer, en vis sprogmæssig stil eller mangel på samme. Den antikke retorik talte om tre forskellige stilhøjder. Den lave, der er meget faktuel og nøgtern, den høje der er rigt smykket med sprogblomster og den midt imellem, der kommer nærmest dagligdagens talesprog. OVERBEVISNING OG BEVISER (PERSUASIO) Aristoteles sagde, at retorikkens opgave er at finde og pege på de overbevisende momenter i enhver sag. 31, hvilket jo i og for sig beskriver den moderne opfattelse af det at overbevise nogen; hvis man forstår at finde og bruge sine argumenter godt, har man alt andet lige de bedste forudsætninger for at overbevise den anden part om sit synspunkt. Taleren kan og bør ifølge Aristoteles og senere retorikere med ham underbygge argumentationen og sin bevisførelse(s troværdighed) af tre veje, svarende til de tre såkaldte appelformer, der udgør kernen i al bevisførelse: 1. gennem sin argumentation (logos) 2. ved sin personlige karakter (ethos) og 3. ved at påvirke tilhørerne følelsesmæssigt (pathos) APPELFORMER: LOGOS, ETHOS OG PATHOS Aristoteles var udpræget logos-retoriker, men anerkendte alle tre appelformers eksistens. En anden af de gamle store retorikere, Cicero formulerede de tre appelformers sameksistens således: Enhver form for tale må således for at virke overbevisende bygge på tre ting: at man kan godtgøre, at det man påstår er sandt, at man kan vinde sine tilhøreres velvilje, og at man kan sætte deres følelser i netop den bevægelse, som sagen udkræver. 32, - man skal overbevise ved at belære (docere), behage (delectare) og vække følelser (movere). De tre appelformer hænger altså nøje sammen, og de betragtes som ligeværdige. Pointen er, at taleren skal forstå og formå at vægte dem forskelligt, passende og hensigtsmæssigt afhængigt af den konkrete situation. I det følgende beskriver jeg hver af de tre appelformer nærmere, og giver eksempler på, hvilke retoriske virkemidler, man kan benytte i sin argumentation. Ad. 1 - Logos Logos er et intellektuelt bevismiddel, der per definition appellerer til tilhørerens rationelle stillingtagen og hans forstand, i modsætning til hans følelser. 31 Aristoteles. Retorik, s. 14 og Aristoteles. Retorik, s

11 Når afsender søger tilslutning ved hjælp af logos-appel, holder han sig til sagen og koncentrerer sig om en saglig bevisførelse. Det vil sige, at han så vidt muligt holder sig til sagens kendsgerninger og bestræber sig på at være objektiv. Argumentationen skal være logisk rationel. Det vil sige, at præmisserne ikke må være indbyrdes modstridige og konklusionen skal følge af præmisserne. Traditionelt taler man om to intellektuelle overbevisningsmidler: enthymemet og eksemplet. Enthymemet Enthymemet er retorikkens svar på logikkens deduktive slutning (syllogismen), hvor man slutter fra det abstrakte og generelle til det konkrete. Der er dog den modifikation, at enthymemet har mindst én stiltiende præmis, der bygger på underforståelser, formodninger eller sandsynligheder. Enthymemet er altså karakteriseret og ejendommeligt ved, at mindst én af præmisserne er en almindelig accepteret selvfølgelighed eller en generel påstand, som uden videre tages for gode varer, og som derfor ikke ekspliciteres. Mindst én af præmisserne eller endda konklusionen er altså underforstået, og det har ført til, at enthymemet af nogle kaldes en retorisk eller endda ufuldstændig syllogisme. Ikke desto mindre er enthymemet en argumentationsform vi alle, primært af praktiske hensyn, bruger hyppigt i hverdagen. Som logos-retoriker beskæftigede Aristoteles sig meget med enthymemet, og han skrev dets præmisser kan være nødvendige, men er oftest blot mulige eller sandsynlige 33. Det indebærer i sig selv, at der er andre mulige og sandsynlige alternativer. Netop derfor er det vigtigt og nyttigt at være opmærksom på enthymemet, hvor som helst man støder på det. Et konkret og aktuelt eksempel fra skrivende stund kan være, hvis man siger Et videobånd dokumenterer Bin Ladens skyld i terrorangrebet d. 11. september. Formen er i banal forstand enthymemisk, fordi der findes en implicit oversætning Et (i øvrigt ikke offentliggjort) videobånd er tilstrækkeligt bevismateriale. Det afgørende er ikke afkortningen som sådan. Det er nemlig underordnet, om en af præmisserne er implicit eller eksplicit, hvis bare slutningen er logisk rationel. Set fra en et retorisk synspunkt er det interessante, at afkortningen forudsætter en indforståethed hos og ikke mindst tilslutning fra tilhørerne. Eksemplet Den anden intellektuelle slutningsform er eksemplet. Det svarer til den induktive slutningsform, hvor man slutter fra enkelttilfælde til regel. Eksemplet er en appel til tilhørerens intellekt (logos). Samtidig kan eksemplet dog være en stærk følelsesappel (pathos), fordi det er et virkemiddel, der i særlig grad kan være med til at skabe nærvær og indre billeder for tilhøreren (pathos). Dertil kommer, at det selvoplevede konkrete eksempels værdi afhænger af tilhørerens tro på vidnets troværdighed, så også troværdig (ethos) vil have stor betydning. Med den stærke appel til både fornuft og følelse kan eksemplet være et virkelig effektivt retorisk virkemiddel. Det forudsætter naturligvis, at det valgte eksempel er relevant og vægtigt i sammenhængen. Samtidig afhænger eksemplets magt i høj grad også af, at afsenderen formår at profilere eksemplet. Det vil sige, at han skal sørge for, at der hverken hersker tvivl om, hvad eksemplet skal vise, eller hvad det har med sagen at gøre. Han skal altså fremhæve pointen og/eller trække trådene op fra det enkelte tilfælde til det centrale spørgsmål Aristoteles. Retorik, s Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s

12 Ad. 2 - Ethos I modsætning til det moderne udtryk image, der især forbindes med ydre kvaliteter og fremtoning, handler ethos om personens karakter og integritet, altså indre kvaliteter. I den klassiske retoriks teori beskrives det, hvordan talerens ethos sikres ved tre omstændigheder: velvilje over for tilhørerne, sund dømmekraft og gode menneskelige egenskaber (tidl. dyd ). Det betyder, at ethos-appellen ikke alene er bundet til den enkelte og konkrete situation, men dens forudsætninger kan eksistere før, i og efter situationen. En høj ethos kan let slides op. Det sker f.eks., hvis man konstant bruger denne appelform uden følgeskab af logos, eller hvis man selv slår meget på sin egen høje ethos 35. Man kan også forestille sig en situation, hvor en person mister en ellers høj ethos på grund af utroværdig argumentation, eller anden adfærd der har negativ indflydelse på hans ethos. Og er en persons ethos først antastet, er det meget svært, for ikke at sige umuligt, både at opnå tilslutning og at vende billedet: Én gang tyv, altid tyv! Den klassiske retorik behandlede især talerens troværdighed, men når man taler om ethos som en appel til tilhørerens følelser i kraft af personlighedstræk eller karaktertegning, må begrebet udvides til at omfatte også alle andre afsenderen bruger og/eller henviser til i sin argumentation. Det kan være tilfælde, hvor afsenderen henviser til litteratur, bruger citater, vidneudsagn e.lign. Den oprindelige afsender har da sin egen ethos, som på godt og på ondt får betydning for argumentations troværdighed. Ad. 3 - Pathos Nu om dage har en såkaldt patetisk fremstilling af en sag en mildest talt negativ klang, men i sin oprindelige betydning og brug havde ordet pathos en positiv klang. Det betegnede dels momentant opståede stærke følelser, dels det forhold, at taleren kan appellere til tilhørernes følelser for at påvirke deres meninger. Pathos er dermed den af de tre appelformer, der er mest bundet til den enkelte kommunikationssituation. Når en afsender søger tilslutning ved hjælp af pathos, inddrager han modtager og baserer argumentationen på hans følelser og stemninger i situationen. Afsender appellerer f.eks. til ophidselse, vrede, glæde, medlidenhed og munterhed. Mens man med ethos appellerer til mere stabile følelser, appellerer man under pathos til spontane følelser og stemninger. Resultatet af pathos kan i visse situationer ligefrem høres eller ses i form af bifalds- eller mishagstilkendegivelser. Fordi pathos er afhængig af og opstår i den konkrete situation, er det den af de tre appelformer, der er vanskeligst senere at gengive. F.eks. vil en situation, der oprindeligt har fungeret godt med en stærk pathosappel, ofte opleves som hul eller patetisk - ved en gengivelse i skriftlig form. Man skal naturligvis ikke overdrive sin følelsesappel. Allerede de tidlige retorikere erkendte, at intet tørrer hurtigere end tårer, og ingen græder længe over andres ulykke. Ikke desto mindre greb de, også i datidens retssale, hyppigt til særdeles teatralske virkemidler som blodige sværd og sårede kroppe (brugen af lignende midler i vor dage omtales senere, s. 38). Sammenfatning Den klassiske retorik beskriver hvordan virkningsfuld argumentation sker ad tre veje: Taleren skal vinde tilhørernes velvilje (gennem ethos), han skal argumentere overbevisende for sandheden (gennem logos) og bevæge tilhørernes følelser (gennem pathos). 35 Praktisk argumentation, s

13 I vore dage fremstilles det i mange sammenhænge som noget positivt, når der argumenteres logisk, mens de to emotionelle appelformer anses for underlødige. For retorikken er i sig selv denne sondring mellem fornuftsmæssig og følelsesmæssig erkendelse helt misvisende. I langt de fleste tilfælde vil og kan man ganske vist forvente, at logos dominerer over de andre, men ethos og også et vist mål af pathos må være til stede, hvis argumentationen skal lykkes. For det nytter ikke noget, at argumentationen er nok så overbevisende set fra et logos-synspunkt, hvis den der argumenterer virker utroværdig. Omvendt vil man være parat til at tro en afsender på hans ord, hvis man fra tidligere lejligheder ved, at han argumenterer sagligt og omhyggeligt. Således kan ethos opbygges ved hjælp af logos. FORARBEJDNINGSFASERNE 36 Den klassiske retoriks lære om de fem forarbejdningsfaser, de såkaldte rhetorices partes, er kort sagt en beskrivelse af de faser taleren ideelt set - gennemgår: 1. Først finder han ud af, hvad han vil sige (inventio) 2. Så ordner han sine idéer i en fornuftig og virkningsfuld følge (dispositio) 3. Han giver de ordnede tanker en passende sproglig form (elocutio) 4. Han øver sig i talen (memoria) 5. Og fremfører den (actio) Forarbejdningsfaserne udgjorde skelettet i så godt som alle de tidlige retoriske lærebøger. Lærebøgerne ikke alene beskrev hver af faserne, men konkretiserede også en lang række værktøjer og virkemidler taleren med fordel kunne tage i brug - eller udelade - i hver af faserne. Gennem tiden har de fem fasers vægt været prioriteret forskelligt. I romantikken var det således den sproglige udformning, altså elocutio, man satte i højsædet. Og dette i en sådan grad, at man satte form over indholdet. Reminiscensen af det ses den dag i dag, hvor den moderne og negative definition af retorik er en overvurdering af formen altså den sproglige udformning og fremførelsen frem for indholdet. Men den gode retoriker hverken over- eller undervurderer nogen af de fem forarbejdningsfaser; han anerkender og gør brug af de muligheder faserne hver især giver for at tjene talens persuasive mål. Inventio I inventio-fasen gælder det om at se sagen fra så mange vinkler som muligt. Man skal ikke alene tænke på de argumenter, der ville kunne støtte ens egen sag, men også se på sagen fra modpartens side, også for at kunne gendrive hans argumentation. Den klassiske retoriks beskrivelse af inventiofasen er derfor ret og slet en systematisk anvisning på, hvordan man til enhver tid kan finde brugbare argumenter i en given sag. Man sagde, at der fandtes visse grundformer af argumenter, de såkaldte almene pladser (loci comunes), hvor man kunne søge anvendelige argumenter. Når det gjaldt personer kunne man f.eks. undersøge, om der på nogen måde kunne argumenteres ud fra vedkommendes nationalitet, køn, alder, uddannelse, fysik, indkomst, arbejde eller karakter. Når det gjaldt sager, kunne man afdække spørgsmålene hvorfor? hvor? hvornår? hvordan? med hvilke midler? Man kunne også søge 36 Fafner. Retorik, s. 15ff. 13

14 argumenter i et begrebs eller en handlings definition, eller via sammenligning med andre begreber/sager. Især Aristoteles beskæftigede sig med at samle alle tænkelige og gyldige bevisgrunde (topoi) i en såkaldt topik, der i praksis fungerede som en slags emnekatalog, der hjalp taleren med at stable de nødvendige argumenter på benene, når han f.eks. skulle forsvare en sag i retten. I sin retorik opstiller Aristoteles således en lang række topoi; én henviser til at argumentere ud fra autoritet, en anden anbefaler taleren at spille på ordenes flertydighed osv. osv. Quintilian foreslog en anden tilgang, den såkaldte statuslære Status rationales, der var delt op i tre faser: 1. Status Coniecturae; spørgsmålet om handlingen er sket eller ej, altså om nogen har udført en handling eller ej, om en begivenhed er indtruffet eller ej, 2. Status Finitionis; var handlingen lovlig eller ej. Man bestrider altså ikke handlingen som sådan, men argumenterer for, om den skal defineres som lovstridig eller ej og 3. Status Qualitatis, hvor man anfører forskellige omstændigheder der har betydning for, hvordan en handling bør bedømmes. Quintilian definerede derudover status legales, der kun gjaldt retstaler: Man kan hævde - at lovens bogstav ikke udtrykker lovgivers intention - at lovene er indbyrdes modstridige - at der findes en anden lov, der kan finde anvendelse - at loven er flertydig eller - at denne domstol ikke har kompetence i pågældende sag. Topoi-katalogerne var naturligvis ikke bindende, men indeholdt bare en række bud på, hvad der overhovedet kunne være værd at overveje. Det blev også altid tilføjet, at hver og en sag på en eller anden måde er forskellig fra de øvrige. Det vil sige, at der i hvert og et tilfælde findes særlige omstændigheder. Og netop de særlige omstændigheder kan ofte føre til de bedste argumenter. Inventio-fasen er altså en slags systematiseret brainstorming, eller en ukritisk og kreativ kommen på argumenter. De argumenter, man på den måde kommer på, har som det primære formål at belyse den pågældende sag fra flest mulige vinkler. Men allerede de tidligere retorikere erkendte, at ingen bliver en god retoriker, endsige advokat, ved bare at opremse en masse lister med mulige argumenter. Man skal også være i stand til udvælge de mest overbevisende argumenter, og give hvert af dem den bedste placering i talens disposition. Og præcis dét er indholdet i den næste forarbejdningsfase dispositio. Dispositio Den anden forarbejdningsfase, dispositio, er læren om den hensigtsbestemte udvælgelse og systematisering af det stof, som inventio-fasen har skaffet til veje. Pointen er, at man ikke nødvendigvis står sig ved at fremlægge alle de argumenter eller alt det stof som topoi-katalogerne har ført til. Eet klogt udvalgt argument kan virke kraftigere end mange mere eller mindre tilfældige argumenter 37. De gamle retorikere anbefalede under alle omstændigheder, at stærke argumenter fremføres separat, så de ikke drukner i de øvrige. Mens man på den anden side anbefales at præsentere svagere argumenter samlet, så de tilsammen får en styrke, der er stærkere end summen af hvert enkelt. 37 Retorik der flytter stemmers analyse viser med usvigelig sikkerhed samme resultat. Om dette kap. 17: Elefantbøssen og haglgeværet og 18: Kraft og præcision. 14

15 Ser man på selve dispositionen, har den klassiske tale form som en fisk: hoved, krop og hale. Talens indre rækkefølge bygger på et simpelt dispositionsskema: Man begynder med en indledning (exordium), og slutter med en slutning. Og de lader de to stykker indramme selve talens corpus. Hver af talens dele har sin funktion. Med exordiet skal taleren vinde tilhørerens velvilje og give dem lyst til at høre talen. Med en særdeles spiselig metafor siger man, at exordiet - ligesom en forret - skal vække appetit uden at stille den. Talens krop, corpus, består af to hovedstykker: sagsfremlæggelse (narratio) og argumentation (argumentatio). Argumentationen deles op i positiv bevisførelse (probatio) og gendrivelse af modpartens synspunkter (refutatio). Afslutningen (peroratio) skal sætte trumf på hele talen og efterlade det bedst mulige indtryk. Hele talen skal have en klar leddeling og indre sammenhæng, og man kan med fordel præcisere sin disposition undervejs i tale. Man skal således ikke alene fremlægge dispositionen i talens indledning, men også gentage den i afslutningen, denne gang som sammenfatning. Man skal kort sagt sige, hvad man vil sige, sige det og sige, hvad man har sagt! Ligesom talens øvrige dele er også fremlæggelsen af dispositionen et persuasivt middel. Dels ved at hjælpe modtageren til at forstå talens og argumentationens gang, dels ved den garanti det stiller for, at taleren har fuld kontrol med helheden. De klassiske retorikere lagde især vægt på talens indledning (exordium), fordi det er vigtigt fra starten at vinde tilhørerens velvilje, og få ham til at være positivt indstillet over for taleren og hans synspunkter. Til det hører også vigtigheden af, at tilhøreren fornemmer, at taleren er en god mand, altså har en høj ethos. Elocutio Den tredje af de fem forarbejdningsfaser handler om talens sproglige klædedragt. Den klassiske retorik opstillede fire krav til den gode sproglige stil: 1. Sproget skal være korrekt (puritas) 2. Udtrykket skal være klart og forståeligt (perspicuritas) 3. Ordvalget skal være passende til emne og lejlighed (aptum) 4. Stilen skal være smykket (ornatus); der skal være gjort noget ud af de sproglig stilmidler, herunder de retoriske troper og figurer. Læren om troper og stilfigurer er altså vigtig i elocutio-fasen. De fleste af os bruger hele tiden sproglige figurer, i vidt omfang uden at være bevidst om det. Retorikken arbejder med den bevidste brug af det virkemiddel troper og stilfigurer er. Troper er det kunstfulde og virkningsfulde skift af et ord med et andet, der f.eks. sker i metaforen, mens det i figuren er hele sætninger eller afsnit, der er udsat for den sproglige bearbejdning. Virkemidlerne skal være planlagte og gennemtænkte, konstant med målet - det at overbevise - for øje. På et mere jordnært plan handler elocutio simpelthen også om at variere sproget, så det ikke hverken bliver kedeligt, monotont eller farveløst. De fire krav til den gode sproglige stil skal naturligvis ses i lyset af de gamle grækeres store kærlighed til sproglig kunstfærdighed, smukke ord og taleblomster. Det skal også påpeges, at kravene indbyrdes kan modarbejde hinanden, f.eks. kan meget stor sproglig kreativitet (ornatus) nemt gå ud over forståelsen (perspicuritas). Den vægt, man giver hver af de fire krav, må afhænge af den konkrete talesituation. Hvad der f.eks. er et passende ordvalg og mål af stilfigurer til én situation, kan sagtens være en overflod af floskler i en anden. 15

16 Det skal her igen fremhæves, at flere danske retorikere hævder, at vi som danskere har et kulturel betinget mistillid til sproget(s magt). Vi er simpelthen bange for at blive manipuleret med, og ifølge bl.a. Jan Lindhardt er kravet om saglighed særlig højt her i Danmark. Grænsen for, hvad man kan sige uden at miste sin troværdighed, er lavere end i andre lande. Vi er kritiske og skeptiske, og vores aversion mod det oppustede udtryk er grundfæstet 38. (Fænomenet er også beskrevet og kommenteret på s. 4.) Ikke desto mindre er også vi flittige brugere af stilfigurer 39. Undersøgelsen i Retorik der flytter stemmer konkluderer : Retoriske figurer i sig selv har ikke nogen betydning; man kan overbevise akkurat lige så godt uden sproglig pynt som med. Eller med andre ord: Det er ikke pynten det kommer an på. Dermed er dog ikke sagt at retoriske figurer ikke kan have betydning. At et rammende eller markant udtryk kan have effekt, ser vi jo f.eks. i reklamer. Men udtrykket skal være brugt rigtigt Resultatet overrasker os ikke. Det kan kun bekræfte det fundament som moderne retorikvidenskab hviler på, nemlig at udtryk og indhold skal høre samme. Retorik er ikke ydre effekter, de virker ikke 40. Rent sprogligt vil et neutralt ordvalg appellere til fornuften, altså logos, mens pathos-appel kan opnås ved værdiladet ordvalg og når man taler i billeder. Man kan også opnå en stærk pathosappel, hvis man bruger underdrivelser (litoter) og/eller meget neutrale ord, frem for følelsesladede udtryk. Memoria Den fjerde af de fem forarbejdningsfaser fokuserer på, hvordan man husker sit stof. Memoria er dermed en funktion af dispositio. I memoria-fasen er det vigtigt at huske, at taleren ikke er bedre end sine tilhørerne. Hvis taleren selv har svært ved at huske talen og dens struktur, vil tilhørerne nok også have svært ved at følge og måske endda se logikken. Derfor foreslår dispositio, at taleren bruger logiske strukturer, som f.eks. kronologi, der burde være let at huske også for taleren. At memoria er vigtig som selvstændig fase i forberedelsen bygger på en forudsætning om, at uanset talerens gode forberedelser og måske endda fuldt manuskript, må talen ikke blive en ren oplæsning. En oplæsning vil nemlig ofte være monoton, kede tilhøreren, og sjældent stemme ham venligt over for taleren og dennes synspunkter/påstande. Actio Antikkens talere, herunder jurister, arbejdede under forhold vi i dag har svært ved at forestille os: Indimellem udendørs i sol, blæst og regn. Nogle gange foregik flere retssager samme sted, på samme tid og i en uhørt larm. Derfor var talerens første og største udfordring simpelthen at blive hørt. Det medførte, at de klassiske retorikere lagde stor vægt på talerens stemmebrug, der var alfa og omega for hans evne til at råbe dommeren op. Men man lagde også vægt på stemmens nuancering, gestik og mimik. Kropssproget har betydning for talens actio, og dét samt andre visuelle hjælpemidler (fotos, tegninger, osv.) kan forstærke og 38 Jan Lindhardt. Retorik, s. 14ff. 39 Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer nævner især kontrast, tretrinsraket, anafor, gentagelse, retorisk spørgsmål og metafor, s Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s

17 udnytte effekten af det talte ord. Kropssproget m.m. må ikke dominere: Allerede i retorikkens spæde begyndelse blev det i teorien - understreget, at man som taler skal holde sig fra smagløse effekter, der kun ville være en skuespiller værdig. Men det nonverbale udtryk og det talte ord skal være overensstemmende. Også i forbindelse med actio-læren fandt de tidligere retorikere anledning til at understrege, at talens form og indhold er uadskillelige, og her overrasker det næppe, at logos-appel giver sig udtryk i en behersket og afdæmpet optræden, mens store armbevægelser, tårer og andre teatralske virkemidler i højere grad appellerer til tilhørerens følelser. HERMENEUTIK En klient, der havde bestilt en forsvarstale hos logografen Lysias 41 beklagede sig over, at talen ved første gennemlæsning virkede beundringsværdig nok, men ved følgende gennemlæsninger flad og ligegyldig. Lysias svar på klagen var Ganske rigtigt, men du skal jo også kun holde talen én gang for dommerne. Det er kort sagt talens hermeneutik 42. Det hermeneutiske grundsyn er nemlig meget forenklet sagt, at man altid skal forstå og fortolke en tale i lyset af den konkrete situation talen er skrevet i og til. Samtidig understreges det, at fortolkeren selv er begrænset af sin egen forståelses- og begrebsverden. Oprindeligt var hermeneutik møntet på tolkning af tekster, men i dag omfatter hermeneutikken langt mere end det. For meningsfuldt at kunne forstå en given situation det være sig en hændelse, en forteelse eller et faktum må den jo også tolkes og sættes ind i en sammenhæng. Et ofte anvendt begreb er den hermeneutiske cirkel, i hvilken delene ikke kan forstås uden forståelse for helheden, og helheden ikke kan forstås uden delene. Den hermeneutiske cirkel anvendes for at belyse forholdet mellem eksempelvis et udsagn og den forståelseshelhed som tolkningen sættes ind i. Essensen i ovenstående er, at man gennem refleksion om tankerammerne kan øge forståelsen af de forhold man undersøger, dele og helhed, og på den måde undgå alt for hurtige og kategoriske konklusioner Lysias (f. ca. 458 f.kr.). Taler og logograf, berømt for sin simple stil, der er nærmest fri for pathos, og sin særlige evne til at leve sig ind i klientens sted. Fafner. Tanke og tale, s Fafner. Tanke og tale, s Håkon Andersson (Topisk retorik inom juridiken). Retorik & Rätt, s

18 BEVISRET & AKTUEL BEVISTEORI I dette kapitel laver jeg en overordnet introduktion af faget bevisret, herunder Henrik Zahles bevismønstre. Bevismønstrene beskrives mere indgående i det næste kapitel (s. 22). I det indledende kapitel i bogen Bevisret Oversigt definerer Henrik Zahle, at det bevisretlige beskæftiger sig med, hvordan retten vurderer fremførte beviser, med henblik på at nå et resultat, en antagelse om faktum. 44 Bevisretten tager således direkte sigte på situationen, når bevisførelsen er tilendebragt, og retten skal danne sig en opfattelse af sagens faktiske sammenhæng. Hvordan vurderer man en række beviser, til dels måske modstridende beviser, når der skal tages stilling til, om et faktum foreligger eller ej, og dermed om en regel skal anvendes eller ej? Dette spørgsmål besvares i bevisretten. 45 Bevisretten handler altså om, hvilke fakta der lægges til grund for en juridisk beslutning, og den vedrører traditionelt to hovedproblemstillinger: 1. Bevisbyrde (herunder bevisaktivitet/bevisførelse, hvem skal bære risikoen for usikkerhed om faktum og beviskrav) og 2. Bevisbedømmelsen Bevisretlige spørgsmål finder kun sjældent noget klart svar i lovgivning eller anden regulering. Tværtimod beskrives det juridiske udgangspunkt som fraværet af legale rammer for bedømmelsen af den bevisførelse, der har fundet sted 46. Det er med andre ord op til retten hvilken vægt om nogen den vil tillægge det enkelte bevis. Princippet om den fri bevisvurdering findes i Retsplejelovens 344 stk. 1 (civile sager) og 896 (kriminelle sager). Bestemmelserne lyder: 344 stk. 1 På grundlag af det, der er passeret under forhandlingerne og bevisførelsen, afgør retten, hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til grund for sagens bedømmelse 896 Ved afgørelsen af, om noget er bevist eller ikke, tages alene hensyn til de beviser, som er fremført under domsforhandlingen. Bedømmelsen af bevisernes vægt er ikke bundet ved lovregler. Det følger af bestemmelserne at 1) der ikke findes nogen lovregler om bevisbedømmelsen, 2) at bevisbedømmelsen baseres på det, der passerer under domsforhandlingen og 3) at de forskellige beviser har (kan tillægges!) større eller mindre vægt. Der findes dog procesretlig regulering, primært angående tilvejebringelse af beviser i sagen, der har betydning for bevisførelsen. Derudover har en række af grundprincipperne for den danske strafferetspleje også afsmittende virkning på bevisretten: Bevisumiddelbarhed, mundtlighedsprincippet, partsautonomi, rettens adgang til at stille supplerende spørgsmål og Retsplejelovens 218 om formulering af dommen. Ud over relevansen for bevisretten er de nævnte bestemmelser og principper også relevante og nævnt i denne sammenhæng, fordi de hver for sig og på hver sin måde illustrerer retssagens dialektiske for ikke at sige retoriske aspekter. 44 Zahle. Bevisret, s Zahle. Bevisret, s Det fremhæves ofte som klar modsætning til den tidligere bevisret, under den legale bevisteori. 18

19 Bevisumiddelbarhed Princippet om bevisumiddelbarhed angår selve bevismåden 47, og indebærer dels at bevisførelsen skal ske umiddelbart for den dømmende ret, dels at den skal finde sted under domsforhandlingen. Begrundelsen for bevisumiddelbarhedsprincippet består navnlig i den opfattelse, at der herved skabes et bedre og mere kvalificeret grundlag for selve bevisbedømmelsen og dermed for opfyldelsen af den materielle sandheds princip Når beviserne fremføres til rettens umiddelbare iagttagelse, i stedet for skriftligt eller mundtligt at blive skildret på anden eller tredje hånd for retten, afkortes beviskæden, hvorved mængden af fejlkilder og usikkerhedsmomenter reduceres tilsvarende. I stedet for at høre eller læse en andens gengivelse af en vidneforklaring vil dommeren ved at høre og se vidnet selv i almindelighed kunne danne sig et mere sikkert og fyldigt indtryk af forklaringens indhold og af vidnets troværdighed. Hertil bidrager det også, at dommeren har mulighed for på stedet at stille vidnet uddybende og supplerende spørgsmål. Man skal dog ikke overvurdere bevisumiddelbarhedens betydning for rettens bedømmelse af vidners troværdighed; undertiden kan der måske blive tale om mistolkninger, netop på grund af den personlige fremtræden. Et vidnes nervøsitet over det uvante og højtidelige sceneri m.v. kan måske blive opfattet som tegn på usikkerhed eller upålidelighed i forklaringen. Eller en stærk overbevisning fra vidnets side kan måske bidrage til at tilsløre en vis indholdsmæssig usikkerhed i forklaringen eller dens grundlag. Sådanne negative virkninger af bevisumiddelbarheden er dog formentlig sjældne. I almindelighed vil det umiddelbare bevis give et mindst lige så godt grundlag for bevisbedømmelsen som en formidlet gengivelse; og ofte må bevisumiddelbarheden (i overensstemmelse med den traditionelle argumentation) antages at kvalificere grundlaget for bevisførelsen 48. Mundtlighedsprincippet Mundtlighedsprincippet, der gælder alle dele af domsforhandlingen, er udmøntet i RPL 148. En af fordelene ved men angiveligt ikke hovedargumentet for - mundtlighedsprincippet er ifølge Gammeltoft-Hansen, at det bidrager til at skabe en bedre kontakt mellem sagens parter og retten. Endvidere giver det processen en mere levende og personlig karakter; ikke mindst i forbindelse med proceduren tilføjer den mundtlige form en ekstra dimension i parternes mulighed for at udtrykke deres synspunkter. Endeligt kan hensynet til lægdommernes deltagelse i pådømmelsen gøre det ønskeligt, at processtoffet i det væsentlige præsenteres mundtligt 49. Han udgår altså fra en formodning om, at det mundtlige er lettere forståeligt end det skriftlige. I en diskussion netop om mundtlighedsprincippet siger Lars Heuman Retoriken kan ha många avigsidor. En alltför skickligt driven argumentation kan övertyga och styre människor även om den inte fyller vetenskaplige krav på logik, saklighet og objektivitet. Såtillvida kan en välutvecklad talekonst i våra rättssalar utgöra en fara som i sin förlängning kanske kan leda till oriktiga domar. 50 Heumans synspunkt er altså, at man lettere kan forføre med mundtlig argumentation, og han argumenterer derfor for indførelse af et skriftlighedsprincip i domsforhandlingen. I dansk ret har man imidlertid foretrukket mundtligheden, bl.a. af de grunde Gammeltoft-Hansen nævner, herunder mundtligheden som en faktor, der øger levendegørelsen. Dette sidstnævnte hensyn bekræftes også af Retsplejelovens 148 stk. 2, der foreskriver, at det ved den mundtlige forhandling skal benyttes frit foredrag, og at direkte oplæsning fra manuskript ikke er tilladt. Samtidig har man dog gennemført enkelte undtagelser/fravigelser i mundtlighedsprincippet, først og fremmest for at modvirke 47 Ikke at forveksle med begrebet direkte bevis, der angår karakteren af selve bevismidlet. Jf. nedst. 48 Gammeltoft-Hansen. Strafferetspleje I, s Gammeltoft-Hansen. Strafferetspleje I, s Heuman (Muntlighet, skriftlighed och saklighet). Retorik & Rätt, s

20 mundtlighedsprincippets mulige negative konsekvenser; at dele af parternes indlæg overhøres, misforstås eller glemmes. I forlængelse at det sidst nævnte, kan man også hævde, at mundtligheden indebærer den fare, at det sagte ikke glemmes. Talen er nemlig i en vis forstand mere bindende eller varig end skriften. Er der først faret en skruptudse ud af munden på én, kan man ikke gøre det usagt. Det skrevne kan man altid viske ud. 51 Dommens begrundelse I Retsplejelovens 218 stilles krav om at domme skal begrundes. Bestemmelsen giver imidlertid hverken nogen garanti for, at der tages udførligt og eksplicit stilling til alle sagens beviser, eller at alle dommens præmisser ekspliciteres. Spørgsmålet om dommenes formulering og fortolkning vil blive taget op igen senere i opgaven. BEVISRET & RETORIK Sådan som Zahle beskriver bevisretten (jf. s. 18) svarer det til retorikkens kerneområde, når det beskrives som et fag i hvilket det centrale er bevisførelsen (pistis) 52, altså selve overbevisningen der foregår gennem en påvisning af at det, sagen drejer sig om, forholder sig sådan eller ikke forholder sig sådan og er eller ikke er foregået på den og den måde 53. Retorikkens genstand beskrevet som sådanne ting, som mennesker drøfter og overvejer deres stilling til, fordi de kan være anderledes. Det uforanderlige drøfter ingen. 54 svarer således også til det forhold, at der overhovedet er en retstvist. Det skal ses i modsætning til den situation, hvor der er enighed mellem parterne og/eller den materielle sandhed er fuldt belyst. Begge nævnte situationer vil betyde, at bevisrettens teorier inklusiv bevisbyrdeproblematikken ophæves eller er overflødig. Den juridiske bevisret beskæftiger sig primært med hvem der har bevisbyrden 55 og i meget mindre grad for ikke at sige slet ikke med, hvordan pågældende part skal/kan føre sit bevis, altså formidlingen af beviset 56. Det er retorikkens gebet, men hverken retorik eller (anden) argumentationsteori indgår i jurastudiet. Man lægger mærke til, at retorikken beskæftiger sig med fremførelsen 57 af beviser, svarende til advokatens opgave, mens bevisretten fokuserer på vurderingen af de fremlagte beviser, altså hvilken om nogen vægt hvert af de fremlagte beviser skal have, altså dommerens opgave. De forskellige synsvinkler er imidlertid ikke andet end to sider af samme sag. Forskellige typer bevismidler De to fags forskelligheder kommer dog også til udtryk i den måde, der sondres mellem forskellige typer bevismidler. I Aristoteles teori skelnes der mellem faglige og ikke-faglige bevismidler på følgende måde: 51 Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s Aristoteles. Retorik, s Aristoteles. Retorik, s Aristoteles. Retorik, s Såvel den objektive som den subjektive. 56 Fagene Juridisk Formidling og Forhandlingsteknik beskæftiger sig med formidling hhv. forhandling ml. jurister og ikkejurister, dog i udenretlige fora. 57 Jeg tænker her på fremførelsen i bred forstand, altså ikke actio som sådan. 20

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Bedømmelseskriterier for Den Gyldne Mikrofon

Bedømmelseskriterier for Den Gyldne Mikrofon Bedømmelseskriterier for Den Gyldne Mikrofon Taleren og talen vurderes ud fra 8 kriterier: 1. Fremførelse 2. Struktur 3. Sprog 4. Argumentation: Fornuft (Logos) 5. Argumentation: Troværdighed (Ethos) 6.

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Retorik. V/ Henriette Lungholt ITU, forår 2012

Retorik. V/ Henriette Lungholt ITU, forår 2012 Retorik V/ Henriette Lungholt ITU, forår 2012 Hvad er retorik? n Læren om hensigtsmæssig tale, veltalenhed, talekunst n (Stammer fra det græske ord, rhetorike/rhetor: taler) n Retorik er læren om overbevisende

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Retorik. V/ Henriette Lungholt ITU, forår 2013

Retorik. V/ Henriette Lungholt ITU, forår 2013 Retorik V/ Henriette Lungholt ITU, forår 2013 Vi starter med en lille øvelse I wish Skriv tre 1ng ned, du ønsker at få ud af i dag om emnet retorik Gå ud på gulvet, find en person, udveksl jeres ønsker

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Sådan lyder du overbevisende

Sådan lyder du overbevisende Sådan lyder du overbevisende Få konkrete retoriske værktøjer, så du kan lyde mere overbevisende. Værktøjerne kan både bruges hjemme ved diskussionen ved middagsbordet eller sammen med venner eller kolleger

Læs mere

3. Appelformerne de tre veje til overbevisning

3. Appelformerne de tre veje til overbevisning 3. Appelformerne de tre veje til overbevisning I dette kapitel skal vi se på appelformerne logos, ethos og pathos. Appelformerne er de tre veje til overbevisning. Hvor logos appellerer til forstanden,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Innovationsprojekt om professionel kommunikation

Innovationsprojekt om professionel kommunikation Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Retorik C Rikke Randorff

Læs mere

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg David Munis Zepernick, c.s.p. seniorkonsulent i Kraft & Partners, PR- og kommunikationsopgaver for bl.a. It-firmaerne CSC Nordic, Edlund og Netop Business Solutions Presse- og kommunikationsrådgiver for

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

SILKEBORG GYMNASIUM RETORIK DANSK-HISTORIE OPGAVE

SILKEBORG GYMNASIUM RETORIK DANSK-HISTORIE OPGAVE SILKEBORG GYMNASIUM RETORIK DANSK-HISTORIE OPGAVE Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Maj - Hvorfor?... 3 Talens indhold....3 Analyse af 1. Maj-Talen 2008... 3 Sammenligning med Anders Foghs Nytårstale

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Side 1 af 9 Rem tene, verba sequentur! Behersk emnet, så kommer ordene af sig selv! Indledning: Argumentation kan defineres som ræsonnementer,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Retorik og præsentationsteknik. V/ Henriette Lungholt ITU, efterår 2013

Retorik og præsentationsteknik. V/ Henriette Lungholt ITU, efterår 2013 Retorik og præsentationsteknik V/ Henriette Lungholt ITU, efterår 2013 Vi starter med en lille øvelse I wish Skriv tre 1ng ned, du ønsker at få ud af i dag om emnet retorik Gå ud på gulvet, find en person,

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren Gode præsentationer er gjort af Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense 2010 Min dagsorden (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Nemt, enkelt og overskueligt med 4 principper 2 Indhold INDHOLD... 3 VELKOMMEN... 5 DE 4 PRINCIPPER... 9 FORMÅL... 13 MOTIVATION... 17 SITUATION...

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 Indhold Forord 9 Introduktion 12 Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 1. Hvad er dit motiv? 29 Værdier og holdninger 31

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

APPELFORMERNE... 8 TOPIK OG FORSKYDNINGER... 8

APPELFORMERNE... 8 TOPIK OG FORSKYDNINGER... 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PROBLEMFELT... 3 PROBLEMFORMULERING... 3 AFGRÆNSNING... 3 TEORILANDSKAB... 4 INDLEDNING... 4 HERMENEUTIK OG RETORIK... 4 INSTIUTIONEL KONVERSATIONSANALYSE... 5 DISPOSITIO... 5 DEN RETORISKE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Fag: Dansk C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) Hold: dansk C-niveau koncentreret Termin: Juni 2013 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Helle Borup. Eksaminationsgrundlag i retorik. Kære selvstuderende i retorik, valgfag c-niveau

Helle Borup. Eksaminationsgrundlag i retorik. Kære selvstuderende i retorik, valgfag c-niveau Eksaminationsgrundlag i retorik Kære selvstuderende i retorik, valgfag c-niveau Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. For at gå til eksamen skal du aflevere

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere