RETORIKKEN ER NYTTIG Aristoteles (s. 23)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RETORIKKEN ER NYTTIG Aristoteles (s. 23)"

Transkript

1 SPECIALE JURA - BEVISRET RETORIKKEN ER NYTTIG Aristoteles (s. 23) VEJLEDER: METTE LYSTER KNUDSEN christine danielsen

2 Retorikken er nyttig SPECIALE JURA - BEVISRET INDHOLD INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 PROBLEMFORMULERING...3 EMNEBEGRUNDELSE...3 SYSTEMATIK...4 AFGRÆNSNING...5 RETORIKKENS GRUNDBEGREBER OG SYNSPUNKTER... 7 RETORIKKEN DEFINERET...7 Retorik og ret... 8 DET RETORISKE PENTAGRAM...9 OVERBEVISNING OG BEVISER (PERSUASIO)...10 Appelformer: Logos, ethos og pathos...10 FORARBEJDNINGSFASERNE...13 HERMENEUTIK...17 BEVISRET & AKTUEL BEVISTEORI...18 Bevisret & retorik...20 Juridisk hermeneutik...21 ZAHLES BEVISMØNSTRE...22 BEVISMØNSTRE & APPELFORMER...24 DET STOKASTISKE BEVISMØNSTER & LOGOS...24 Enthymémet...25 Eksemplet...27 DET KOMMUNIKATIVE BEVISMØNSTER & ETHOS...29 Vidnets troværdighed...31 Juristens troværdighed...34 DET NORMATIVE BEVISMØNSTER & PATHOS...36 Bevisførelse vs. sagsomstændigheder...37 Blod i retssalen...38 KOMBINATIONER AF BEVISMØNSTRE/APPELFORMER...39 Det stokastiske og det kommunikative mønster...40 Det kommunikative og det normative mønster...40 Det normative og det stokastiske mønster...41 NJA ACTIO...45 KONKLUSION...47 LITTERATUR...49 SUMMARY

3 INDLEDNING Dette første kapitel indeholder ud over problemformulering, begrundelse for valg af emne, skitsering af opgavens systematik samt afgrænsning af opgaven. PROBLEMFORMULERING I artiklen Troværdighed: Et mønster for bevisvurdering skriver professor, dr. jur. Henrik Zahle indledningsvist Emnet for det følgende er troværdighed som et mønster for bevisvurdering 1. I Zahles fodnote til dette lyder et tak, fordi han er blevet gjort opmærksom på ethos som retorisk instrument. I en af samme artikels afsluttende sætninger skriver Zahle Med troværdighed appelleres til en af den klassiske retoriks argumentationstyper, ethos, det vil sige partens etik eller karakter. Fodnoten til denne sidstnævnte sætning lyder Ethos er på linje med logos og pathos de tekniske instrumenter retorikken gør brug af 2. Jeg ønsker med denne opgave at supplere Zahles introduktion af retorikkens tekniske instrumenter i en juridisk kontekst, og i forlængelse af dette undersøge om de to sætninger og fodnoterne kan sættes i en større sammenhæng. Herunder vil jeg undersøge og belyse forholdet om noget mellem de juridiske bevismønstre 3 og den klassiske retoriks tre appelformer. EMNEBEGRUNDELSE For nogle år siden tog jeg den etårige suppleringsuddannelse praktisk formidling på Institut for filosofi, pædagogik og retorik. Uanset titlen blev der på uddannelsen fokuseret meget på teoriundervisning, og udgangspunktet i alle fag, timer og opgaver var den klassiske retorik. De færdigheder uddannelsen gav mig, har jeg efterfølgende haft stor glæde og nytte af, uanset at jeg indrømmet hurtigt lagde teorien som sådan bag mig. Men gensynsglæden var stor, da jeg i Henrik Zahles artikel Troværdighed: Et mønster for bevisvurdering så ovennævnte henvisninger til nogle af de instrumenter, den klassiske retorik gør brug af. De to fodnoter, og den erindring de vakte, fik mig til at finde bevisret som fag endnu mere interessant, og pludselig kunne jeg også se en rød tråd og et interessefællesskab, der forbandt mine to ellers meget forskellige studier; jura og retorik. I dag bruges retorik desværre - oftest som et skældsord. Desværre, fordi den klassiske retorik i virkeligheden handler om de situationer, hvor der kommunikeres mellem mennesker. Dette inkluderer for den sags skyld også den kommunikation, der finder sted i en retssal. En domsforhandling er jo også en kommunikationsproces, der oven i købet har et dialektisk forløb. Kommunikation og retorik er dermed i virkeligheden emner som alle advokater og dommere beskæftiger sig med, men på det praktiske (og ubevidste) plan. Også derfor er spændingsfeltet mellem jura og retorik interessant. 1 Zahle. Troværdighed: Et mønster for bevisvurdering, s Zahle. Troværdighed: Et mønster for bevisvurdering, s Ud over troværdighed som bevismønster, også kaldet det kommunikative mønster, kan nævnes det stokastiske mønster og det normative mønster. Zahle. Virkelighedserkendelse og bevisforsømmelse, s

4 SYSTEMATIK Dette afsnit indeholder en beskrivelse af opgavens systematik. Som et led i beskrivelsen introducerer jeg den nyere litteratur og teori om retorik, der inddrages i senere kapitler. Jeg indleder opgaven med et kapitel (s. 7ff), hvor retorikken defineres. Herefter følger en kort teoretisk gennemgang af den klassiske retoriks grundbegreber, herunder de tre appelformer, der nævnes i problemformuleringen. Appelformerne er centrale for, men står ikke alene i, den klassiske retorik. De er en del af fundamentet, som jeg vil beskrive i sin helhed. Nærværende gennemgang af retorikken bygger primært på den klassiske retorik især Aristoteles logos-retorik, men også Quintilian inddrages. Af vor tids litteratur og retorikere vil jeg inddrage Tanke og Tale samt Retorik af Jørgen Fafner, Retorik af Jan Lindhardt og Retorik, der flytter stemmer 4 af Christian Koch, Charlotte Jørgensen og Lone Rørbech. Jørgen Fafner er tidligere professor i retorik ved Københavns Universitet, og har skrevet flere lærebøger til faget. Jan Lindhardt, der er uddannet teolog, beskæftiger sig med retorik ud fra den betragtning, at veltalenhed er et så alment træk ved den menneskelige tilværelse, at man ikke kommer uden om at interessere sig for det på linie med psykologi, pædagogik, filosofi etc. 5 Retorik der flytter stemmer er en nyere dansk analyse af en række retoriske virkemidler i DR-udsendelsesrækken Bytinget. Analysen i Retorik der flytter stemmer handler imidlertid ikke om tv, men om de retoriske påvirkninger og deres (publikums)effekt i debatter der foregår ansigt-til-ansigt i virkelige talesituationer 6. Selve formen i Bytinget er to debattører, der taler for at vinde tilslutning hos tilhørerne ikke for at overbevise hinanden. Bytinget er først og fremmest en politisk debat, men debatforløbet ligner en retssag der belyses af anklager og forsvarer gennem vidneafhøringer og munder ud i en dom. Det er politisk debat i juridiske iklædning. Retssalsmetaforen giver sig til kende i programmets termer og bestanddele: advokater, vidner, dommere; advokatens indledende indlæg svarer til, at anklager og forsvarer begynder med at nedlægge deres påstande for retten; vidneafhøringerne svarer til bevisførelsen; advokaternes slutindlæg til proceduren; slutafstemningen til dommen. 7 Byting-analysens udgangspunkt er, at retorik kan flytte stemmer i en politisk debat 8. De tre forfattere ønskede at undersøge, hvordan man kan overbevise et repræsentativt udsnit af danske borgere 9. Der er på mange måder langt fra en lødig offentlig tv-debat til en retssal, men jeg mener dels, at bogen illustrerer, hvordan retorik kan bruges som værktøjsfag, dels, at de beskrevne virkemidlers effekt er relevante og gyldige i andre sammenhænge, herunder i den juridiske tale. Når det er sagt, vil jeg også nævne, at alle de citerede danske retorikere kommenterer danskernes forhold til talekunst. Fafner siger nådesløst I dagens Danmark udtrykker man sig gerne på en af to måder: ubehjælpsomt eller skruet.., den ærlige sjæl har ikke behov for veltalenhed 10. Lindhardt mener, at danskere er mere puritanske end de fleste andre. Han konkretiserer, at vi betragter for stor veltalenhed som utroværdig, og at vi har strengere krav til saglighed end andre sprogområder 11. Med direkte reference til Lindhardt undersøger Koch m.fl. virkningen af sproglig kosmetik, og konkluderer Vi kan afkræfte myten om at sproglig udsmykning forfører. Det pyntede sprog i sig selv har ingen effekt. Kun hvor indholdet berettiger til en markant formulering, tror vi at det sproglige udtryk kan få virkning. Indhold og udtryk skal følges ad eller rettere: 4 I alle citater fra Retorik der flytter stemmer gengives forfatternes kursivering og tegnsætning. 5 Lindhardt. Retorik, s Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s Fafner. Retorik, s Lindhardt. Retorik, s

5 udtrykket skal følge indholdet, for det er indholdet det kommer an på 12. Derudover kommenterer de tre forfattere danskernes beskedne kropssprog 13, og hvordan det overdrevne kropssprog virker negativt ind 14. Forfatterne skriver ligefrem at et almindelig dansk publikum synes at forholde sig afvisende over for påvirkningsforsøg der spiller på overfladisk underholdning 15. Samtlige forfattere udtrykker altså en dansk (kulturel) modvilje mod veltalenhed og ordets magt, dermed retorik forstået som talekunst. Men som det også fremgår af det følgende, er retorik andet og mere end det, og ikke mindst derfor har jeg en formodning om, at retorikkens værktøjer kan være nyttige for juristen, blandt andet i forbindelse med den juridiske bevisførelse. Bevisret er da også denne opgaves fokus og udgangspunkt, og derfor defineres og beskrives faget i kapitlet s. 18ff, hvor jeg også opridser grundtrækkene i Henrik Zahles tre bevismønstre. Herefter følger (s. 24) en mere omfattende gennemgang af hver af Zahles tre bevismønstre. Jeg holder hver af de tre bevismønstre op imod retorikkens appelformer; beskriver indbyrdes paralleller og redegør for, hvilke elementer retorikken tager op, men som bevismønstrene (endnu) ikke beskæftiger sig med. Det kan næppe siges ofte nok, at retorikkens allervigtigste udgangspunkt er, at form og indhold er uadskillelige. Det betyder i praksis, at hverken en tale, en sagsfremstilling eller et enkelt argument kan skilles fra selve fremførelsen. Derfor har jeg valgt at lave et selvstændigt kapitel (s. 16) med nogle bemærkninger om talens fremførsel (i retorikken kaldet actio, mere om dette s. 16) umiddelbart inden konklusionen (s. 47). AFGRÆNSNING Afsættet for mit valg af emne er som nævnt Henrik Zahles bevismønstre. Set med en jurists øjne må det nok kaldes lidt af en sproglig tilsnigelse at tale om Zahles bevismønstre. Han har jo hverken ejendomsret eller andre (immaterielle) rettigheder til de tre bevismønstre. Jeg bruger nu alligevel den betegnelse. Også som en cadeaux, fordi Henrik Zahle er en af de danske jurister, der i nyere tid har beskæftiget sig med bevisretten, og så meget desto mere fordi han er en af de få, der har delagtiggjort andre i sine overvejelser omkring bevismønstre. Jeg vil i vidt omfang illustrere de tre bevismønstre med domsafgørelser. Det gør jeg, fordi jeg er enig med Henrik Zahle, når han siger, at bevismønstrenes tilstedeværelse i praksis dokumenterer deres eksistens 16. Dommene bruges udelukkende deskriptivt og illustrativt for bevismønstrene, forstået som de overvejelser dommeren har gjort sig, og hvilke af parternes beviser og anbringender, han har lagt vægt på i sin antagelse om faktum. Jeg tager altså de fremlagte beviser og domspræmisserne for pålydende, og henviser kun til dét, der rent faktisk blev fremlagt og resultatet deraf. Jeg opstiller altså ikke hypoteser om, hvordan en sags udfald ville eller kunne have været, hvis en eller begge parter havde fremført andre og/eller flere beviser. Det skal også pointeres, at dommene kun bruges illustrativt for bevismønstrene og den indenretlige kommunikation. Hverken de før-processuelle aktiviteter eller de processuelle regler for parternes fremlæggelse af beviser vil blive berørt. 12 Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s. 28. Forfatterne tilføjer i øvrigt, at det moderate kropssprog kompletteres af andre fine, beherskede udtryksmidler som humor og ironi. 14 Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s Zahle. Virkelighedserkendelse og bevisforsømmelse, s Argumentet findes også i samme forfatters artikel Findes der kun én bevisret? Bl.a. på s

6 Sidst, men ikke mindst, skal det i denne sammenhæng nævnes, at jeg antager, at domspræmisserne reelt gengiver dommerens overvejelser og afvejninger, og jeg vil således heller ikke opstille hypoteser eller teorier om, hvilke uudtalte motiver og bevismønstre en dom muligvis også ville kunne illustrere. Det skal i samme åndedrag nævnes, at retsetiske overvejelser angående dommerens neutralitet eller manglen på samme heller ikke vil blive berørt. I den retoriske teori er definitionen af det såkaldte persuasio-begreb hyppig genstand for diskussion. Diskussionen ligger i sig selv uden for denne opgaves formål. Noget helt andet er så, at formålet med den juridiske tale per definition er persuasiv i såvel den brede (aristoteliske) som den snævre betydning (om persuasio-begrebet, s. 10). Også derfor er den akademiske diskussion om persuasio-begrebets afgrænsning ikke relevant for denne opgave og i denne sammenhæng. Emnet vil derfor ikke blive behandlet yderligere. Det citat, jeg bruger i opgavens titel, stammer fra Aristoteles 17 og hans Retorik, der er fagets første lærebog overhovedet. Påstanden Retorikken er nyttig fortsætter ved at hjælpe sandheden til dens ret 18. Kun den første del af citatet er brugt i titlen, fordi denne opgave ikke handler om sandheden, men om jura og retorik. Jeg beskæftiger mig hverken med den filosofiske sand/falsk problematik eller den juridisk/filosofiske diskussion om den materielle sandhed. Emnet og hovedtemaet her er derimod retorikken som værktøj og dens mulig nytte i den bevisretlige sammenhæng. 17 Aristoteles ( f.kr.). I 367 optaget på Platons Akademi i Athen. Platon betragtede sin elev som den personificerede fornuft. Kongelig pædagog og grundlægger af den berømte skole Lykeion (lat. lyceum) også i Athen. En senere politisk udrensning tvang Aristoteles i landflygtighed, hvor han døde, muligvis for egen hånd. Fafner. Tanke og tale, s Aristoteles. Retorik, s

7 RETORIKKENS GRUNDBEGREBER OG SYNSPUNKTER Dette kapitel indeholder først definition af retorik. Definitionen afsluttes med et rids af retorikkens udspring i blandt andet den juridiske tale, hvilket også er med til at begrunde dens relevans for juraen i dag. Herefter følger en gennemgang af de grundbegreber der arbejdes med i retorikken. RETORIKKEN DEFINERET I Politikens Nudansk Ordbog 19 defineres retorik som (læren om) talekunst, veltalenhed (ofte om formel veltalenhed). Samme sted defineres en retoriker som person, der studerer retorik; taler. Retorikere såvel moderne som de allertidligste foreslår næsten selvsagt en anden, mere positiv og nuanceret definition af begrebet retorik. Jan Lindhardt kalder således retorik for læren om, hvordan man former sit sprog på en sådan måde, at man vinder tilhørerne for sig og for den sag, som man ønsker at fremme 20, mens forfatterne til Retorik der flytter stemmer kort og godt definerer retorik som ord der opfylder en hensigt 21. Helt centralt bliver hermed hensigtsbegrebet, der har en stærk og direkte tilknytning til den klassiske retoriks persuasio (jf. det engelske persuasion, overbevisning. Mere om begrebet s. 10). I den forstand er den gode retoriker ham, der formår at overbevise, hvor det at overbevise skal forstås positivt: Aristoteles sagde, at retorik handler om at være i stand til at finde og pege på de overbevisende elementer i enhver sag 22. Således blev hans fokus det at overbevise, set i modsætning til det at overtale ved hjælp af tomme ord og argumenter o.lign. altså retorik i den negative betydning. I lyset af Aristoteles forståelse af retorikken kan man godt forstå, at han hævdede, at der ikke er tale om en speciel videnskab, men om en slags værktøj, et fag i hvilket det centrale er bevisførelsen (pistis) 23, altså selve overbevisningen, der foregår gennem en påvisning af at det, sagen drejer sig om, forholder sig sådan eller ikke forholder sig sådan og er eller ikke er foregået på den og den måde 24. Netop fordi der er tale om et værktøj, kan retorikkens genstand i princippet være hvad som helst, så længe der er ting, som mennesker drøfter og overvejer deres stilling til, fordi de kan være anderledes. Det uforanderlige drøfter ingen. 25. Dertil kommer, at flere af den klassiske retoriks fædre supplerede definitionen af retorik med en etisk fordring. Det var også på den baggrund, at Platon 26 i sin tid startede opgøret mellem sand viden og udvendig veltalenhed. Det gjorde han bl.a. med sine dialoger, hvor han rettede heftige angreb mod sofisterne, og deres (mis)brug af talens kunst. Senere formulerede Quintilian 27 sondringen mellem de slette retorikere, der tænker ilde, men taler dygtigt, og de gode, der taler godt fordi de tænker godt, dvs. moralsk 28. Den dag i dag eksisterer der en vis skepsis over for formel eller for stor veltalenhed, jf. også det danske forbehold, der er omtalt på s Politikens Forlag. 14. udgave, 1. oplag. København Lindhardt. Retorik, s Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s Aristoteles. Retorik, s. 14 og Aristoteles. Retorik, s Aristoteles. Retorik, s Aristoteles. Retorik, s Platon ( f.kr.). Platon stillede følgende krav til den gode taler: Han skulle have forstand på emne. Han skulle formå at disponere sin tale. Han skulle beherske begrebsdefinition. Han skulle have forståelse for sjælens natur. Og han skulle stræbe efter det gode. Yderligere om Platon, hans dialoger og hans syn på retorikken Fafner. Tanke og Tale, s Quintilian (ca e.kr.). Om Quintilian: Fafner. Tanke og tale, s Fafner. Tanke og tale, s

8 Retorikken som redskabsfag kan tilbyde dels en systematik, dels en række veje og midler, de såkaldte retoriske virkemidler. Værktøjerne kan på den ene side bruges af taleren, der ønsker at opnå tilslutning til sit synspunkt, og på den anden side af tilhøreren i den kritiske beslutningsproces. Jeg vil beskrive både systematikken og virkemidlerne nærmere i det følgende. Men først den klassiske retoriks kategorisering af tre talegenrer: Netop med henblik på opnåelse af størst mulig hensigtsmæssighed var opdelingens udgangspunkt de tre talegenrers forskellige forudsætninger og formål: Fest- eller lejlighedstalen Festtalen høres ofte, når flere er samlet i familie og venners lag i den ene eller den anden anledning. Talens formål er at rose eller dadle nogle menneskelige værdier og kvaliteter. Fest- og lejlighedstalens tilhører kan (i modsætning til de to andre genrers tilhører) forholde sig neutral. Han behøver ikke at tage stilling, men kan forholde sig som passiv tilskuer, og kan i bedste fald simpelthen bare lade sig fornøje. Den politiske/rådgivende tale Den politiske/rådgivende tale vedrører eventuelle fremtidige handlinger. Talen er en opfordring til eller advarsel mod en ændring, primært ud fra en vurdering af nytte vs. skade. Den politiske tales tilhører fungerer aktivt som afgørende instans. Han forelægges et tvivlsspørgsmål til afgørelse. I dette har den politiske tale et fællestræk med den tredje og sidste talegenre: den juridiske tale. Retstalen/Den juridiske tale Den juridiske tale, eller retstalen som den også kaldes, tager sig af allerede foreliggende, det vil sige fortidige, handlinger. Den forudsætter dermed per definition en indtruffen begivenhed, eller i hvert tilfælde påstand om en sådan. Talens formål er en afgørelse af spørgsmål om retfærdig, forstået som skyld vs. uskyld eller ret vs. uret. RETORIK OG RET Uanset at vor tids retssager og juridiske problemstillinger utvivlsomt er mere komplicerede og komplekse end for 2000 år siden, er den juridiske tales forudsætninger og formål uændrede. Og også formen er den samme; en dialektisk proces, hvor to parter hver især prøver at overbevise en 3. part dommeren - om tilslutning til netop deres påstand. En svensk jurist beskriver forholdet mellem retorik og jura således: Rätten har en iøjenfaldende retorisk karakter. Jurister søger gennem de sproglige former og værktøjer en innebörd som desuden er praktisk i den meninge at letandet efter, og formuleringen af, kundskaben indebærer anvendelse det vil sige at man løser forelagte problemer. De retoriske momenter udgøres af de förfaringssät på hvilke et eller flere tænkbare løsningsforslag vinder accept, eller med andre ord anses for gyldige. Et andet retorisk aspekt er at selve kundskabsindholdet ikke kan adskilles fra den ydre form; det indebærer at kundskaben om retten erhålls gennem at retlige sætninger formuleres. Og for at denne kundskab skal kunne medføre praktisk handling må den viderebefordres/formidles på en til anledningen passende måde, nemlig gennem ressonnæment som kan retfærdiggøre en løsning Andersson (Topisk retorik inom juridiken). Retorik & Rätt, s

9 DET RETORISKE PENTAGRAM Talerens største opgave er et opnå hensigtsmæssighed, det vil sige, at han formår at tilpasse talen den givne, specifikke situation. Det er nemlig retorikkens grundsynspunkt, at enhver tale er fuldstændig afhængig af den konkrete situation. Så den gode tale ikke er resultatet af en række absolutter, men er en funktion af en række omstændigheder. Aristoteles omtalte i sin tid kort og godt tre: 1. den der taler, 2. dem han taler til og 3. det han taler om. De tre faktorer udgjorde tilsammen talesituationen. I den moderne retorik er modellen udvidet, og man taler nu om hele fem faktorer, der tilsammen udgør talesituationen og hjørnerne i det retoriske pentagram, der er retorikkens svar på en kommunikationsmodel. Uanset om man taler om de oprindelige tre eller de nu fem faktorer er hovedbetragtningen den, at en ændring af bare én af faktorerne vil medføre en ændring i de øvrige, eller i hvert tilfælde bør en ændring af en faktor føre til, at taleren overvejer om der også skal ske en justering af en eller flere af de øvrige faktorer, for at opnå den ønskede hensigt. Man kan f.eks. ikke tankeløst holde den samme tale for to forskellige grupper af tilhørere. Taler/afsender (og hans karakter, jf. ethos s. 12) Taleren skal overveje, hvilken rolle og hvilken troværdighed han har i situationen. Det vil ofte indebære, at han skal forholde sig til faktorer som alder, køn, titel, status, erfaring, nationalitet og disse faktorers eventuelle relevans og betydning for tilhørerne. Tilhører(e)/modtager(e) (og deres sindsstemning jf. pathos s. 0) Hvem er tilhørerne? Taleren bør overveje deres alder, kulturelle og sproglige baggrund m.m. Som jurist (eller en hvilken som helst anden uddannelsesmæssig baggrund) er det relevant at overveje, om man taler til fagfæller eller lægmænd. Derudover skal man overveje, om tilhørerne kan forventes at være venligt eller uvenligt stemt over for taleren og/eller hans budskab. Emnet der tales om (jf. logos s. 10) Er det et kontroversielt emne? Et følelsesladet emne? Et emne tilhørerne i forvejen kender til? Et emne tilhørerne/beslutningstagerne har en forudfattet mening om? Tales der for status quo eller en ændring af samme? I forhold til det sidste gælder den persuasive lov om inerti. Den lyder, at den der argumenterer for en ændring, har den persuasive lov om inerti imod sig, men den der argumenterer for at bevare status quo, har den med sig. Loven går (altså) ud på, at beslutningstagere kræver flere og bedre grunde for at tilslutte sig en forandring end til at holde sig til det eksisterende. 30 Taleren skal altså overveje om hans emne/påstand allerede per definition kræver tungtvejende argumenter. Talesituationens omstændigheder Her tænkes på den konkrete situations faktiske omstændigheder; står taleren på en ølkasse i forbindelse med en ulovlig demonstration, til en familiefest eller i Højesteret. Men der tænkes også på talesituationen i et lidt større (historisk) perspektiv. Hvad er gået forud, og hvad betyder det for denne konkrete talesituation?? 30 Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s

10 Sproget (jf. elocutio s. 15) Sproget skal tilpasses situationen, der f.eks. kan kræve formelle tiltaleformer, en vis sprogmæssig stil eller mangel på samme. Den antikke retorik talte om tre forskellige stilhøjder. Den lave, der er meget faktuel og nøgtern, den høje der er rigt smykket med sprogblomster og den midt imellem, der kommer nærmest dagligdagens talesprog. OVERBEVISNING OG BEVISER (PERSUASIO) Aristoteles sagde, at retorikkens opgave er at finde og pege på de overbevisende momenter i enhver sag. 31, hvilket jo i og for sig beskriver den moderne opfattelse af det at overbevise nogen; hvis man forstår at finde og bruge sine argumenter godt, har man alt andet lige de bedste forudsætninger for at overbevise den anden part om sit synspunkt. Taleren kan og bør ifølge Aristoteles og senere retorikere med ham underbygge argumentationen og sin bevisførelse(s troværdighed) af tre veje, svarende til de tre såkaldte appelformer, der udgør kernen i al bevisførelse: 1. gennem sin argumentation (logos) 2. ved sin personlige karakter (ethos) og 3. ved at påvirke tilhørerne følelsesmæssigt (pathos) APPELFORMER: LOGOS, ETHOS OG PATHOS Aristoteles var udpræget logos-retoriker, men anerkendte alle tre appelformers eksistens. En anden af de gamle store retorikere, Cicero formulerede de tre appelformers sameksistens således: Enhver form for tale må således for at virke overbevisende bygge på tre ting: at man kan godtgøre, at det man påstår er sandt, at man kan vinde sine tilhøreres velvilje, og at man kan sætte deres følelser i netop den bevægelse, som sagen udkræver. 32, - man skal overbevise ved at belære (docere), behage (delectare) og vække følelser (movere). De tre appelformer hænger altså nøje sammen, og de betragtes som ligeværdige. Pointen er, at taleren skal forstå og formå at vægte dem forskelligt, passende og hensigtsmæssigt afhængigt af den konkrete situation. I det følgende beskriver jeg hver af de tre appelformer nærmere, og giver eksempler på, hvilke retoriske virkemidler, man kan benytte i sin argumentation. Ad. 1 - Logos Logos er et intellektuelt bevismiddel, der per definition appellerer til tilhørerens rationelle stillingtagen og hans forstand, i modsætning til hans følelser. 31 Aristoteles. Retorik, s. 14 og Aristoteles. Retorik, s

11 Når afsender søger tilslutning ved hjælp af logos-appel, holder han sig til sagen og koncentrerer sig om en saglig bevisførelse. Det vil sige, at han så vidt muligt holder sig til sagens kendsgerninger og bestræber sig på at være objektiv. Argumentationen skal være logisk rationel. Det vil sige, at præmisserne ikke må være indbyrdes modstridige og konklusionen skal følge af præmisserne. Traditionelt taler man om to intellektuelle overbevisningsmidler: enthymemet og eksemplet. Enthymemet Enthymemet er retorikkens svar på logikkens deduktive slutning (syllogismen), hvor man slutter fra det abstrakte og generelle til det konkrete. Der er dog den modifikation, at enthymemet har mindst én stiltiende præmis, der bygger på underforståelser, formodninger eller sandsynligheder. Enthymemet er altså karakteriseret og ejendommeligt ved, at mindst én af præmisserne er en almindelig accepteret selvfølgelighed eller en generel påstand, som uden videre tages for gode varer, og som derfor ikke ekspliciteres. Mindst én af præmisserne eller endda konklusionen er altså underforstået, og det har ført til, at enthymemet af nogle kaldes en retorisk eller endda ufuldstændig syllogisme. Ikke desto mindre er enthymemet en argumentationsform vi alle, primært af praktiske hensyn, bruger hyppigt i hverdagen. Som logos-retoriker beskæftigede Aristoteles sig meget med enthymemet, og han skrev dets præmisser kan være nødvendige, men er oftest blot mulige eller sandsynlige 33. Det indebærer i sig selv, at der er andre mulige og sandsynlige alternativer. Netop derfor er det vigtigt og nyttigt at være opmærksom på enthymemet, hvor som helst man støder på det. Et konkret og aktuelt eksempel fra skrivende stund kan være, hvis man siger Et videobånd dokumenterer Bin Ladens skyld i terrorangrebet d. 11. september. Formen er i banal forstand enthymemisk, fordi der findes en implicit oversætning Et (i øvrigt ikke offentliggjort) videobånd er tilstrækkeligt bevismateriale. Det afgørende er ikke afkortningen som sådan. Det er nemlig underordnet, om en af præmisserne er implicit eller eksplicit, hvis bare slutningen er logisk rationel. Set fra en et retorisk synspunkt er det interessante, at afkortningen forudsætter en indforståethed hos og ikke mindst tilslutning fra tilhørerne. Eksemplet Den anden intellektuelle slutningsform er eksemplet. Det svarer til den induktive slutningsform, hvor man slutter fra enkelttilfælde til regel. Eksemplet er en appel til tilhørerens intellekt (logos). Samtidig kan eksemplet dog være en stærk følelsesappel (pathos), fordi det er et virkemiddel, der i særlig grad kan være med til at skabe nærvær og indre billeder for tilhøreren (pathos). Dertil kommer, at det selvoplevede konkrete eksempels værdi afhænger af tilhørerens tro på vidnets troværdighed, så også troværdig (ethos) vil have stor betydning. Med den stærke appel til både fornuft og følelse kan eksemplet være et virkelig effektivt retorisk virkemiddel. Det forudsætter naturligvis, at det valgte eksempel er relevant og vægtigt i sammenhængen. Samtidig afhænger eksemplets magt i høj grad også af, at afsenderen formår at profilere eksemplet. Det vil sige, at han skal sørge for, at der hverken hersker tvivl om, hvad eksemplet skal vise, eller hvad det har med sagen at gøre. Han skal altså fremhæve pointen og/eller trække trådene op fra det enkelte tilfælde til det centrale spørgsmål Aristoteles. Retorik, s Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s

12 Ad. 2 - Ethos I modsætning til det moderne udtryk image, der især forbindes med ydre kvaliteter og fremtoning, handler ethos om personens karakter og integritet, altså indre kvaliteter. I den klassiske retoriks teori beskrives det, hvordan talerens ethos sikres ved tre omstændigheder: velvilje over for tilhørerne, sund dømmekraft og gode menneskelige egenskaber (tidl. dyd ). Det betyder, at ethos-appellen ikke alene er bundet til den enkelte og konkrete situation, men dens forudsætninger kan eksistere før, i og efter situationen. En høj ethos kan let slides op. Det sker f.eks., hvis man konstant bruger denne appelform uden følgeskab af logos, eller hvis man selv slår meget på sin egen høje ethos 35. Man kan også forestille sig en situation, hvor en person mister en ellers høj ethos på grund af utroværdig argumentation, eller anden adfærd der har negativ indflydelse på hans ethos. Og er en persons ethos først antastet, er det meget svært, for ikke at sige umuligt, både at opnå tilslutning og at vende billedet: Én gang tyv, altid tyv! Den klassiske retorik behandlede især talerens troværdighed, men når man taler om ethos som en appel til tilhørerens følelser i kraft af personlighedstræk eller karaktertegning, må begrebet udvides til at omfatte også alle andre afsenderen bruger og/eller henviser til i sin argumentation. Det kan være tilfælde, hvor afsenderen henviser til litteratur, bruger citater, vidneudsagn e.lign. Den oprindelige afsender har da sin egen ethos, som på godt og på ondt får betydning for argumentations troværdighed. Ad. 3 - Pathos Nu om dage har en såkaldt patetisk fremstilling af en sag en mildest talt negativ klang, men i sin oprindelige betydning og brug havde ordet pathos en positiv klang. Det betegnede dels momentant opståede stærke følelser, dels det forhold, at taleren kan appellere til tilhørernes følelser for at påvirke deres meninger. Pathos er dermed den af de tre appelformer, der er mest bundet til den enkelte kommunikationssituation. Når en afsender søger tilslutning ved hjælp af pathos, inddrager han modtager og baserer argumentationen på hans følelser og stemninger i situationen. Afsender appellerer f.eks. til ophidselse, vrede, glæde, medlidenhed og munterhed. Mens man med ethos appellerer til mere stabile følelser, appellerer man under pathos til spontane følelser og stemninger. Resultatet af pathos kan i visse situationer ligefrem høres eller ses i form af bifalds- eller mishagstilkendegivelser. Fordi pathos er afhængig af og opstår i den konkrete situation, er det den af de tre appelformer, der er vanskeligst senere at gengive. F.eks. vil en situation, der oprindeligt har fungeret godt med en stærk pathosappel, ofte opleves som hul eller patetisk - ved en gengivelse i skriftlig form. Man skal naturligvis ikke overdrive sin følelsesappel. Allerede de tidlige retorikere erkendte, at intet tørrer hurtigere end tårer, og ingen græder længe over andres ulykke. Ikke desto mindre greb de, også i datidens retssale, hyppigt til særdeles teatralske virkemidler som blodige sværd og sårede kroppe (brugen af lignende midler i vor dage omtales senere, s. 38). Sammenfatning Den klassiske retorik beskriver hvordan virkningsfuld argumentation sker ad tre veje: Taleren skal vinde tilhørernes velvilje (gennem ethos), han skal argumentere overbevisende for sandheden (gennem logos) og bevæge tilhørernes følelser (gennem pathos). 35 Praktisk argumentation, s

13 I vore dage fremstilles det i mange sammenhænge som noget positivt, når der argumenteres logisk, mens de to emotionelle appelformer anses for underlødige. For retorikken er i sig selv denne sondring mellem fornuftsmæssig og følelsesmæssig erkendelse helt misvisende. I langt de fleste tilfælde vil og kan man ganske vist forvente, at logos dominerer over de andre, men ethos og også et vist mål af pathos må være til stede, hvis argumentationen skal lykkes. For det nytter ikke noget, at argumentationen er nok så overbevisende set fra et logos-synspunkt, hvis den der argumenterer virker utroværdig. Omvendt vil man være parat til at tro en afsender på hans ord, hvis man fra tidligere lejligheder ved, at han argumenterer sagligt og omhyggeligt. Således kan ethos opbygges ved hjælp af logos. FORARBEJDNINGSFASERNE 36 Den klassiske retoriks lære om de fem forarbejdningsfaser, de såkaldte rhetorices partes, er kort sagt en beskrivelse af de faser taleren ideelt set - gennemgår: 1. Først finder han ud af, hvad han vil sige (inventio) 2. Så ordner han sine idéer i en fornuftig og virkningsfuld følge (dispositio) 3. Han giver de ordnede tanker en passende sproglig form (elocutio) 4. Han øver sig i talen (memoria) 5. Og fremfører den (actio) Forarbejdningsfaserne udgjorde skelettet i så godt som alle de tidlige retoriske lærebøger. Lærebøgerne ikke alene beskrev hver af faserne, men konkretiserede også en lang række værktøjer og virkemidler taleren med fordel kunne tage i brug - eller udelade - i hver af faserne. Gennem tiden har de fem fasers vægt været prioriteret forskelligt. I romantikken var det således den sproglige udformning, altså elocutio, man satte i højsædet. Og dette i en sådan grad, at man satte form over indholdet. Reminiscensen af det ses den dag i dag, hvor den moderne og negative definition af retorik er en overvurdering af formen altså den sproglige udformning og fremførelsen frem for indholdet. Men den gode retoriker hverken over- eller undervurderer nogen af de fem forarbejdningsfaser; han anerkender og gør brug af de muligheder faserne hver især giver for at tjene talens persuasive mål. Inventio I inventio-fasen gælder det om at se sagen fra så mange vinkler som muligt. Man skal ikke alene tænke på de argumenter, der ville kunne støtte ens egen sag, men også se på sagen fra modpartens side, også for at kunne gendrive hans argumentation. Den klassiske retoriks beskrivelse af inventiofasen er derfor ret og slet en systematisk anvisning på, hvordan man til enhver tid kan finde brugbare argumenter i en given sag. Man sagde, at der fandtes visse grundformer af argumenter, de såkaldte almene pladser (loci comunes), hvor man kunne søge anvendelige argumenter. Når det gjaldt personer kunne man f.eks. undersøge, om der på nogen måde kunne argumenteres ud fra vedkommendes nationalitet, køn, alder, uddannelse, fysik, indkomst, arbejde eller karakter. Når det gjaldt sager, kunne man afdække spørgsmålene hvorfor? hvor? hvornår? hvordan? med hvilke midler? Man kunne også søge 36 Fafner. Retorik, s. 15ff. 13

14 argumenter i et begrebs eller en handlings definition, eller via sammenligning med andre begreber/sager. Især Aristoteles beskæftigede sig med at samle alle tænkelige og gyldige bevisgrunde (topoi) i en såkaldt topik, der i praksis fungerede som en slags emnekatalog, der hjalp taleren med at stable de nødvendige argumenter på benene, når han f.eks. skulle forsvare en sag i retten. I sin retorik opstiller Aristoteles således en lang række topoi; én henviser til at argumentere ud fra autoritet, en anden anbefaler taleren at spille på ordenes flertydighed osv. osv. Quintilian foreslog en anden tilgang, den såkaldte statuslære Status rationales, der var delt op i tre faser: 1. Status Coniecturae; spørgsmålet om handlingen er sket eller ej, altså om nogen har udført en handling eller ej, om en begivenhed er indtruffet eller ej, 2. Status Finitionis; var handlingen lovlig eller ej. Man bestrider altså ikke handlingen som sådan, men argumenterer for, om den skal defineres som lovstridig eller ej og 3. Status Qualitatis, hvor man anfører forskellige omstændigheder der har betydning for, hvordan en handling bør bedømmes. Quintilian definerede derudover status legales, der kun gjaldt retstaler: Man kan hævde - at lovens bogstav ikke udtrykker lovgivers intention - at lovene er indbyrdes modstridige - at der findes en anden lov, der kan finde anvendelse - at loven er flertydig eller - at denne domstol ikke har kompetence i pågældende sag. Topoi-katalogerne var naturligvis ikke bindende, men indeholdt bare en række bud på, hvad der overhovedet kunne være værd at overveje. Det blev også altid tilføjet, at hver og en sag på en eller anden måde er forskellig fra de øvrige. Det vil sige, at der i hvert og et tilfælde findes særlige omstændigheder. Og netop de særlige omstændigheder kan ofte føre til de bedste argumenter. Inventio-fasen er altså en slags systematiseret brainstorming, eller en ukritisk og kreativ kommen på argumenter. De argumenter, man på den måde kommer på, har som det primære formål at belyse den pågældende sag fra flest mulige vinkler. Men allerede de tidligere retorikere erkendte, at ingen bliver en god retoriker, endsige advokat, ved bare at opremse en masse lister med mulige argumenter. Man skal også være i stand til udvælge de mest overbevisende argumenter, og give hvert af dem den bedste placering i talens disposition. Og præcis dét er indholdet i den næste forarbejdningsfase dispositio. Dispositio Den anden forarbejdningsfase, dispositio, er læren om den hensigtsbestemte udvælgelse og systematisering af det stof, som inventio-fasen har skaffet til veje. Pointen er, at man ikke nødvendigvis står sig ved at fremlægge alle de argumenter eller alt det stof som topoi-katalogerne har ført til. Eet klogt udvalgt argument kan virke kraftigere end mange mere eller mindre tilfældige argumenter 37. De gamle retorikere anbefalede under alle omstændigheder, at stærke argumenter fremføres separat, så de ikke drukner i de øvrige. Mens man på den anden side anbefales at præsentere svagere argumenter samlet, så de tilsammen får en styrke, der er stærkere end summen af hvert enkelt. 37 Retorik der flytter stemmers analyse viser med usvigelig sikkerhed samme resultat. Om dette kap. 17: Elefantbøssen og haglgeværet og 18: Kraft og præcision. 14

15 Ser man på selve dispositionen, har den klassiske tale form som en fisk: hoved, krop og hale. Talens indre rækkefølge bygger på et simpelt dispositionsskema: Man begynder med en indledning (exordium), og slutter med en slutning. Og de lader de to stykker indramme selve talens corpus. Hver af talens dele har sin funktion. Med exordiet skal taleren vinde tilhørerens velvilje og give dem lyst til at høre talen. Med en særdeles spiselig metafor siger man, at exordiet - ligesom en forret - skal vække appetit uden at stille den. Talens krop, corpus, består af to hovedstykker: sagsfremlæggelse (narratio) og argumentation (argumentatio). Argumentationen deles op i positiv bevisførelse (probatio) og gendrivelse af modpartens synspunkter (refutatio). Afslutningen (peroratio) skal sætte trumf på hele talen og efterlade det bedst mulige indtryk. Hele talen skal have en klar leddeling og indre sammenhæng, og man kan med fordel præcisere sin disposition undervejs i tale. Man skal således ikke alene fremlægge dispositionen i talens indledning, men også gentage den i afslutningen, denne gang som sammenfatning. Man skal kort sagt sige, hvad man vil sige, sige det og sige, hvad man har sagt! Ligesom talens øvrige dele er også fremlæggelsen af dispositionen et persuasivt middel. Dels ved at hjælpe modtageren til at forstå talens og argumentationens gang, dels ved den garanti det stiller for, at taleren har fuld kontrol med helheden. De klassiske retorikere lagde især vægt på talens indledning (exordium), fordi det er vigtigt fra starten at vinde tilhørerens velvilje, og få ham til at være positivt indstillet over for taleren og hans synspunkter. Til det hører også vigtigheden af, at tilhøreren fornemmer, at taleren er en god mand, altså har en høj ethos. Elocutio Den tredje af de fem forarbejdningsfaser handler om talens sproglige klædedragt. Den klassiske retorik opstillede fire krav til den gode sproglige stil: 1. Sproget skal være korrekt (puritas) 2. Udtrykket skal være klart og forståeligt (perspicuritas) 3. Ordvalget skal være passende til emne og lejlighed (aptum) 4. Stilen skal være smykket (ornatus); der skal være gjort noget ud af de sproglig stilmidler, herunder de retoriske troper og figurer. Læren om troper og stilfigurer er altså vigtig i elocutio-fasen. De fleste af os bruger hele tiden sproglige figurer, i vidt omfang uden at være bevidst om det. Retorikken arbejder med den bevidste brug af det virkemiddel troper og stilfigurer er. Troper er det kunstfulde og virkningsfulde skift af et ord med et andet, der f.eks. sker i metaforen, mens det i figuren er hele sætninger eller afsnit, der er udsat for den sproglige bearbejdning. Virkemidlerne skal være planlagte og gennemtænkte, konstant med målet - det at overbevise - for øje. På et mere jordnært plan handler elocutio simpelthen også om at variere sproget, så det ikke hverken bliver kedeligt, monotont eller farveløst. De fire krav til den gode sproglige stil skal naturligvis ses i lyset af de gamle grækeres store kærlighed til sproglig kunstfærdighed, smukke ord og taleblomster. Det skal også påpeges, at kravene indbyrdes kan modarbejde hinanden, f.eks. kan meget stor sproglig kreativitet (ornatus) nemt gå ud over forståelsen (perspicuritas). Den vægt, man giver hver af de fire krav, må afhænge af den konkrete talesituation. Hvad der f.eks. er et passende ordvalg og mål af stilfigurer til én situation, kan sagtens være en overflod af floskler i en anden. 15

16 Det skal her igen fremhæves, at flere danske retorikere hævder, at vi som danskere har et kulturel betinget mistillid til sproget(s magt). Vi er simpelthen bange for at blive manipuleret med, og ifølge bl.a. Jan Lindhardt er kravet om saglighed særlig højt her i Danmark. Grænsen for, hvad man kan sige uden at miste sin troværdighed, er lavere end i andre lande. Vi er kritiske og skeptiske, og vores aversion mod det oppustede udtryk er grundfæstet 38. (Fænomenet er også beskrevet og kommenteret på s. 4.) Ikke desto mindre er også vi flittige brugere af stilfigurer 39. Undersøgelsen i Retorik der flytter stemmer konkluderer : Retoriske figurer i sig selv har ikke nogen betydning; man kan overbevise akkurat lige så godt uden sproglig pynt som med. Eller med andre ord: Det er ikke pynten det kommer an på. Dermed er dog ikke sagt at retoriske figurer ikke kan have betydning. At et rammende eller markant udtryk kan have effekt, ser vi jo f.eks. i reklamer. Men udtrykket skal være brugt rigtigt Resultatet overrasker os ikke. Det kan kun bekræfte det fundament som moderne retorikvidenskab hviler på, nemlig at udtryk og indhold skal høre samme. Retorik er ikke ydre effekter, de virker ikke 40. Rent sprogligt vil et neutralt ordvalg appellere til fornuften, altså logos, mens pathos-appel kan opnås ved værdiladet ordvalg og når man taler i billeder. Man kan også opnå en stærk pathosappel, hvis man bruger underdrivelser (litoter) og/eller meget neutrale ord, frem for følelsesladede udtryk. Memoria Den fjerde af de fem forarbejdningsfaser fokuserer på, hvordan man husker sit stof. Memoria er dermed en funktion af dispositio. I memoria-fasen er det vigtigt at huske, at taleren ikke er bedre end sine tilhørerne. Hvis taleren selv har svært ved at huske talen og dens struktur, vil tilhørerne nok også have svært ved at følge og måske endda se logikken. Derfor foreslår dispositio, at taleren bruger logiske strukturer, som f.eks. kronologi, der burde være let at huske også for taleren. At memoria er vigtig som selvstændig fase i forberedelsen bygger på en forudsætning om, at uanset talerens gode forberedelser og måske endda fuldt manuskript, må talen ikke blive en ren oplæsning. En oplæsning vil nemlig ofte være monoton, kede tilhøreren, og sjældent stemme ham venligt over for taleren og dennes synspunkter/påstande. Actio Antikkens talere, herunder jurister, arbejdede under forhold vi i dag har svært ved at forestille os: Indimellem udendørs i sol, blæst og regn. Nogle gange foregik flere retssager samme sted, på samme tid og i en uhørt larm. Derfor var talerens første og største udfordring simpelthen at blive hørt. Det medførte, at de klassiske retorikere lagde stor vægt på talerens stemmebrug, der var alfa og omega for hans evne til at råbe dommeren op. Men man lagde også vægt på stemmens nuancering, gestik og mimik. Kropssproget har betydning for talens actio, og dét samt andre visuelle hjælpemidler (fotos, tegninger, osv.) kan forstærke og 38 Jan Lindhardt. Retorik, s. 14ff. 39 Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer nævner især kontrast, tretrinsraket, anafor, gentagelse, retorisk spørgsmål og metafor, s Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s

17 udnytte effekten af det talte ord. Kropssproget m.m. må ikke dominere: Allerede i retorikkens spæde begyndelse blev det i teorien - understreget, at man som taler skal holde sig fra smagløse effekter, der kun ville være en skuespiller værdig. Men det nonverbale udtryk og det talte ord skal være overensstemmende. Også i forbindelse med actio-læren fandt de tidligere retorikere anledning til at understrege, at talens form og indhold er uadskillelige, og her overrasker det næppe, at logos-appel giver sig udtryk i en behersket og afdæmpet optræden, mens store armbevægelser, tårer og andre teatralske virkemidler i højere grad appellerer til tilhørerens følelser. HERMENEUTIK En klient, der havde bestilt en forsvarstale hos logografen Lysias 41 beklagede sig over, at talen ved første gennemlæsning virkede beundringsværdig nok, men ved følgende gennemlæsninger flad og ligegyldig. Lysias svar på klagen var Ganske rigtigt, men du skal jo også kun holde talen én gang for dommerne. Det er kort sagt talens hermeneutik 42. Det hermeneutiske grundsyn er nemlig meget forenklet sagt, at man altid skal forstå og fortolke en tale i lyset af den konkrete situation talen er skrevet i og til. Samtidig understreges det, at fortolkeren selv er begrænset af sin egen forståelses- og begrebsverden. Oprindeligt var hermeneutik møntet på tolkning af tekster, men i dag omfatter hermeneutikken langt mere end det. For meningsfuldt at kunne forstå en given situation det være sig en hændelse, en forteelse eller et faktum må den jo også tolkes og sættes ind i en sammenhæng. Et ofte anvendt begreb er den hermeneutiske cirkel, i hvilken delene ikke kan forstås uden forståelse for helheden, og helheden ikke kan forstås uden delene. Den hermeneutiske cirkel anvendes for at belyse forholdet mellem eksempelvis et udsagn og den forståelseshelhed som tolkningen sættes ind i. Essensen i ovenstående er, at man gennem refleksion om tankerammerne kan øge forståelsen af de forhold man undersøger, dele og helhed, og på den måde undgå alt for hurtige og kategoriske konklusioner Lysias (f. ca. 458 f.kr.). Taler og logograf, berømt for sin simple stil, der er nærmest fri for pathos, og sin særlige evne til at leve sig ind i klientens sted. Fafner. Tanke og tale, s Fafner. Tanke og tale, s Håkon Andersson (Topisk retorik inom juridiken). Retorik & Rätt, s

18 BEVISRET & AKTUEL BEVISTEORI I dette kapitel laver jeg en overordnet introduktion af faget bevisret, herunder Henrik Zahles bevismønstre. Bevismønstrene beskrives mere indgående i det næste kapitel (s. 22). I det indledende kapitel i bogen Bevisret Oversigt definerer Henrik Zahle, at det bevisretlige beskæftiger sig med, hvordan retten vurderer fremførte beviser, med henblik på at nå et resultat, en antagelse om faktum. 44 Bevisretten tager således direkte sigte på situationen, når bevisførelsen er tilendebragt, og retten skal danne sig en opfattelse af sagens faktiske sammenhæng. Hvordan vurderer man en række beviser, til dels måske modstridende beviser, når der skal tages stilling til, om et faktum foreligger eller ej, og dermed om en regel skal anvendes eller ej? Dette spørgsmål besvares i bevisretten. 45 Bevisretten handler altså om, hvilke fakta der lægges til grund for en juridisk beslutning, og den vedrører traditionelt to hovedproblemstillinger: 1. Bevisbyrde (herunder bevisaktivitet/bevisførelse, hvem skal bære risikoen for usikkerhed om faktum og beviskrav) og 2. Bevisbedømmelsen Bevisretlige spørgsmål finder kun sjældent noget klart svar i lovgivning eller anden regulering. Tværtimod beskrives det juridiske udgangspunkt som fraværet af legale rammer for bedømmelsen af den bevisførelse, der har fundet sted 46. Det er med andre ord op til retten hvilken vægt om nogen den vil tillægge det enkelte bevis. Princippet om den fri bevisvurdering findes i Retsplejelovens 344 stk. 1 (civile sager) og 896 (kriminelle sager). Bestemmelserne lyder: 344 stk. 1 På grundlag af det, der er passeret under forhandlingerne og bevisførelsen, afgør retten, hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til grund for sagens bedømmelse 896 Ved afgørelsen af, om noget er bevist eller ikke, tages alene hensyn til de beviser, som er fremført under domsforhandlingen. Bedømmelsen af bevisernes vægt er ikke bundet ved lovregler. Det følger af bestemmelserne at 1) der ikke findes nogen lovregler om bevisbedømmelsen, 2) at bevisbedømmelsen baseres på det, der passerer under domsforhandlingen og 3) at de forskellige beviser har (kan tillægges!) større eller mindre vægt. Der findes dog procesretlig regulering, primært angående tilvejebringelse af beviser i sagen, der har betydning for bevisførelsen. Derudover har en række af grundprincipperne for den danske strafferetspleje også afsmittende virkning på bevisretten: Bevisumiddelbarhed, mundtlighedsprincippet, partsautonomi, rettens adgang til at stille supplerende spørgsmål og Retsplejelovens 218 om formulering af dommen. Ud over relevansen for bevisretten er de nævnte bestemmelser og principper også relevante og nævnt i denne sammenhæng, fordi de hver for sig og på hver sin måde illustrerer retssagens dialektiske for ikke at sige retoriske aspekter. 44 Zahle. Bevisret, s Zahle. Bevisret, s Det fremhæves ofte som klar modsætning til den tidligere bevisret, under den legale bevisteori. 18

19 Bevisumiddelbarhed Princippet om bevisumiddelbarhed angår selve bevismåden 47, og indebærer dels at bevisførelsen skal ske umiddelbart for den dømmende ret, dels at den skal finde sted under domsforhandlingen. Begrundelsen for bevisumiddelbarhedsprincippet består navnlig i den opfattelse, at der herved skabes et bedre og mere kvalificeret grundlag for selve bevisbedømmelsen og dermed for opfyldelsen af den materielle sandheds princip Når beviserne fremføres til rettens umiddelbare iagttagelse, i stedet for skriftligt eller mundtligt at blive skildret på anden eller tredje hånd for retten, afkortes beviskæden, hvorved mængden af fejlkilder og usikkerhedsmomenter reduceres tilsvarende. I stedet for at høre eller læse en andens gengivelse af en vidneforklaring vil dommeren ved at høre og se vidnet selv i almindelighed kunne danne sig et mere sikkert og fyldigt indtryk af forklaringens indhold og af vidnets troværdighed. Hertil bidrager det også, at dommeren har mulighed for på stedet at stille vidnet uddybende og supplerende spørgsmål. Man skal dog ikke overvurdere bevisumiddelbarhedens betydning for rettens bedømmelse af vidners troværdighed; undertiden kan der måske blive tale om mistolkninger, netop på grund af den personlige fremtræden. Et vidnes nervøsitet over det uvante og højtidelige sceneri m.v. kan måske blive opfattet som tegn på usikkerhed eller upålidelighed i forklaringen. Eller en stærk overbevisning fra vidnets side kan måske bidrage til at tilsløre en vis indholdsmæssig usikkerhed i forklaringen eller dens grundlag. Sådanne negative virkninger af bevisumiddelbarheden er dog formentlig sjældne. I almindelighed vil det umiddelbare bevis give et mindst lige så godt grundlag for bevisbedømmelsen som en formidlet gengivelse; og ofte må bevisumiddelbarheden (i overensstemmelse med den traditionelle argumentation) antages at kvalificere grundlaget for bevisførelsen 48. Mundtlighedsprincippet Mundtlighedsprincippet, der gælder alle dele af domsforhandlingen, er udmøntet i RPL 148. En af fordelene ved men angiveligt ikke hovedargumentet for - mundtlighedsprincippet er ifølge Gammeltoft-Hansen, at det bidrager til at skabe en bedre kontakt mellem sagens parter og retten. Endvidere giver det processen en mere levende og personlig karakter; ikke mindst i forbindelse med proceduren tilføjer den mundtlige form en ekstra dimension i parternes mulighed for at udtrykke deres synspunkter. Endeligt kan hensynet til lægdommernes deltagelse i pådømmelsen gøre det ønskeligt, at processtoffet i det væsentlige præsenteres mundtligt 49. Han udgår altså fra en formodning om, at det mundtlige er lettere forståeligt end det skriftlige. I en diskussion netop om mundtlighedsprincippet siger Lars Heuman Retoriken kan ha många avigsidor. En alltför skickligt driven argumentation kan övertyga och styre människor även om den inte fyller vetenskaplige krav på logik, saklighet og objektivitet. Såtillvida kan en välutvecklad talekonst i våra rättssalar utgöra en fara som i sin förlängning kanske kan leda till oriktiga domar. 50 Heumans synspunkt er altså, at man lettere kan forføre med mundtlig argumentation, og han argumenterer derfor for indførelse af et skriftlighedsprincip i domsforhandlingen. I dansk ret har man imidlertid foretrukket mundtligheden, bl.a. af de grunde Gammeltoft-Hansen nævner, herunder mundtligheden som en faktor, der øger levendegørelsen. Dette sidstnævnte hensyn bekræftes også af Retsplejelovens 148 stk. 2, der foreskriver, at det ved den mundtlige forhandling skal benyttes frit foredrag, og at direkte oplæsning fra manuskript ikke er tilladt. Samtidig har man dog gennemført enkelte undtagelser/fravigelser i mundtlighedsprincippet, først og fremmest for at modvirke 47 Ikke at forveksle med begrebet direkte bevis, der angår karakteren af selve bevismidlet. Jf. nedst. 48 Gammeltoft-Hansen. Strafferetspleje I, s Gammeltoft-Hansen. Strafferetspleje I, s Heuman (Muntlighet, skriftlighed och saklighet). Retorik & Rätt, s

20 mundtlighedsprincippets mulige negative konsekvenser; at dele af parternes indlæg overhøres, misforstås eller glemmes. I forlængelse at det sidst nævnte, kan man også hævde, at mundtligheden indebærer den fare, at det sagte ikke glemmes. Talen er nemlig i en vis forstand mere bindende eller varig end skriften. Er der først faret en skruptudse ud af munden på én, kan man ikke gøre det usagt. Det skrevne kan man altid viske ud. 51 Dommens begrundelse I Retsplejelovens 218 stilles krav om at domme skal begrundes. Bestemmelsen giver imidlertid hverken nogen garanti for, at der tages udførligt og eksplicit stilling til alle sagens beviser, eller at alle dommens præmisser ekspliciteres. Spørgsmålet om dommenes formulering og fortolkning vil blive taget op igen senere i opgaven. BEVISRET & RETORIK Sådan som Zahle beskriver bevisretten (jf. s. 18) svarer det til retorikkens kerneområde, når det beskrives som et fag i hvilket det centrale er bevisførelsen (pistis) 52, altså selve overbevisningen der foregår gennem en påvisning af at det, sagen drejer sig om, forholder sig sådan eller ikke forholder sig sådan og er eller ikke er foregået på den og den måde 53. Retorikkens genstand beskrevet som sådanne ting, som mennesker drøfter og overvejer deres stilling til, fordi de kan være anderledes. Det uforanderlige drøfter ingen. 54 svarer således også til det forhold, at der overhovedet er en retstvist. Det skal ses i modsætning til den situation, hvor der er enighed mellem parterne og/eller den materielle sandhed er fuldt belyst. Begge nævnte situationer vil betyde, at bevisrettens teorier inklusiv bevisbyrdeproblematikken ophæves eller er overflødig. Den juridiske bevisret beskæftiger sig primært med hvem der har bevisbyrden 55 og i meget mindre grad for ikke at sige slet ikke med, hvordan pågældende part skal/kan føre sit bevis, altså formidlingen af beviset 56. Det er retorikkens gebet, men hverken retorik eller (anden) argumentationsteori indgår i jurastudiet. Man lægger mærke til, at retorikken beskæftiger sig med fremførelsen 57 af beviser, svarende til advokatens opgave, mens bevisretten fokuserer på vurderingen af de fremlagte beviser, altså hvilken om nogen vægt hvert af de fremlagte beviser skal have, altså dommerens opgave. De forskellige synsvinkler er imidlertid ikke andet end to sider af samme sag. Forskellige typer bevismidler De to fags forskelligheder kommer dog også til udtryk i den måde, der sondres mellem forskellige typer bevismidler. I Aristoteles teori skelnes der mellem faglige og ikke-faglige bevismidler på følgende måde: 51 Koch m.fl. Retorik der flytter stemmer, s Aristoteles. Retorik, s Aristoteles. Retorik, s Aristoteles. Retorik, s Såvel den objektive som den subjektive. 56 Fagene Juridisk Formidling og Forhandlingsteknik beskæftiger sig med formidling hhv. forhandling ml. jurister og ikkejurister, dog i udenretlige fora. 57 Jeg tænker her på fremførelsen i bred forstand, altså ikke actio som sådan. 20

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

RETORIK. Jørgen Fafner. Jørgen Fafner RETORIK KLASSISK OG MODERNE

RETORIK. Jørgen Fafner. Jørgen Fafner RETORIK KLASSISK OG MODERNE 46304_om_retorik_r2 29/12/04 12:33 Page 1 Foto: Scanpix Jørgen Fafner, f. 1925, professor i retorik ved Københavns Universitet 1970-95. Fafner har arbejdet med både teori og praktisk analyse, fx i Strofer

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Far: For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem

Læs mere

Eftermiddagen i dag Feedback og kommunikation pause undervejs. AKON AS - Tlf.:

Eftermiddagen i dag Feedback og kommunikation pause undervejs. AKON AS - Tlf.: Eftermiddagen i dag 14.15-16.00 Feedback og kommunikation pause undervejs Har I tænkt over at ord er magt? Hvordan får jeg det bedste ud af AM møder? Hvordan lykkes jeg med at kommunikere, så mit budskab

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

2 Fra idé Ud med sproget

2 Fra idé Ud med sproget 2 Fra idé Ud m Helle Borup med sproget Grundbog i retorik for gymnasiet og hf Frydenlund Ud med sproget Grundbog i retorik for gymnasiet og hf Forfatteren og Frydenlund, 2007 2. udgave, 1. oplag, 2011

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag?

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? ATU, den 1. og 3. september, 2015 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU, CBS og ITU Jonas Gabrielsen, ph.d. Lektor i retorisk

Læs mere

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

ARGUMENTER OG ARGUMENTATION

ARGUMENTER OG ARGUMENTATION ARGUMENTER OG ARGUMENTATION Når vi kommunikerer, udveksler vi meddelelser, men også meninger med hinanden. Meningsudveksling på ord foregår ved hjælp af påstande, argumenter og vurderinger. Men hvad vil

Læs mere

Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer

Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer Formål med workshoppen: At sætte fokus på, hvordan man skaber motivation og gejst hos kollegaer At belyse den menneskelige side af

Læs mere

RETORIK OG ARGUMENTATION

RETORIK OG ARGUMENTATION RETORIK OG ARGUMENTATION Akademiet for talentfulde unge 2014 præsen TATION PROGRAM 16.00-16.15: Introduktion 16.15-17.00: Oplæg 1: Overbevisende kommunikation v/sofie 17.00-17.45: Aftensmad 17.45-18.30:

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag?

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? ATU, den 1. og 3. september, 2015 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU, CBS og ITU Jonas Gabrielsen, ph.d. Lektor i retorisk

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2011-2012 Institution GYMNASIET HTX SKJERN Uddannelse HTX Fag og niveau RETORIK C, - VALGFAG,

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og

Læs mere

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J Akademisk skrivning - En kedelig genre J Den akademiske genre Akademisk retorik er en genre. Lidt som f.eks. Opinion, lyrik, prosa, etc. Det betyder at der er nogle genrekrav, som du skal overholde. Du

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Bedømmelseskriterier for Den Gyldne Mikrofon

Bedømmelseskriterier for Den Gyldne Mikrofon Bedømmelseskriterier for Den Gyldne Mikrofon Taleren og talen vurderes ud fra 8 kriterier: 1. Fremførelse 2. Struktur 3. Sprog 4. Argumentation: Fornuft (Logos) 5. Argumentation: Troværdighed (Ethos) 6.

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

Funktionsterminologi

Funktionsterminologi Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.

Læs mere

Aristoteles og de athenske akademier

Aristoteles og de athenske akademier lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Retorikkens grundbegreber I

Retorikkens grundbegreber I Retorikkens grundbegreber I Dagens program: - - - Tradi4onel retorik kontra digital retorik Det retoriske entymem (+ paradeigma) Appelformerne 06/02/14 1 Hvorfor beskæ3ige sig med digital retorik? Hvordan

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere