Retorik som teori og videnskab. - forskellige forståelser af retorik i nyere tid og i dag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retorik som teori og videnskab. - forskellige forståelser af retorik i nyere tid og i dag"

Transkript

1 Retorik som teori og videnskab - forskellige forståelser af retorik i nyere tid og i dag Af Camilla Ladegaard Andersen, Forår 2004 Denne artikel har til formål, at diskutere retorik som teori og videnskab i nyere tid. Efter retorikkens genopståen i det 20. århundrede har retorikken dannet grund for forskellige opfattelser af den menneskelige erkendelse og forholdet mellem tanke og sprog. Hertil kommer, at der også i dag er uenighed om hvilken identitet og status retorikken har og bør have som teori og som videnskab. Denne artikel vil bl.a. tage udgangspunkt i Jørgen Fafners 1 og Christian Kocks 2 tanker om retorik og erkendelse i nutidens akademiske verden. Disse forskellige forståelser fremdrages, for at skabe et overblik over den moderne retorikforskning, samt for at skabe et perspektiv til den såkaldte nyretorik, der udover Fafner bl.a. omfatter Perelman, Toulmin og Grassi. Artiklen skal dermed danne grundlag for en diskussion af retorikkens berettigelse som moderne kommunikationsteori, ligesom den vil forsøge at give et bud på områder for fremtidens retorik. Som oplæg til det første nummer af tidsskriftet for skandinavisk retorikforskning, Rhetorica Scandinavica, opfordrer Kell Jarner Rasmussen til en tværfaglig forskningsdebat om retorikken. Herunder hvad retorikken egentlig er, samt om retorikkens erkendelsesteoretiske udgangspunkt eventuelt kan tjene som grundlag for alle humanvidenskabers selvforståelse (Rasmussen 1997). Bolden er derved givet op til en tværfaglig debat om retorikken som fag, og om hvad videnskab og erkendelse dybest set er. Denne opfordring tages blandt mange andre op af Fafner og Kock i senere numre af tidsskriftet. Og som vi vil se, har de forskellige tilgange til retorikken som udspringer af en grundlæggende uenighed om, hvordan retorikken som videnskab skal forstås. Netop disse forskellige forståelser finder jeg det væsentligt at kigge nærmere på i det følgende, i et forsøg på at indkredse retorikkens betydning som kommunikationsteori. Kort fortalt betragter Fafner retorikken som en grundvidenskab, der rummer erkendelse og derfor skal ophøjes som en sådan. Retorikken har sin egen filosofi, en retorikkens filosofi. Koch på den anden side mener ikke, at en sådan status er hverken gavnlig eller tilstrækkelig for retorikken som fag. Erkendelsesteoretiske overvejelser er ikke retorik men filosofi. Retorikken kan ikke overleve ved udelukkende at være identisk med én bestemt teori om f.eks. erkendelse eller sprog. Retorikken skal derfor ikke defineres ved sine teorier men ved sit område, dvs. de forskellige steder hvor retorikken kan gå ind og finde praktisk anvendelse. Koch mener dermed, at retorikken er en empirisk og normativ videnskab, hvori man forsker i konkrete menneskelige ytringer set i forhold til deres totale situationskontekst (Koch 1997: 14). Hvor Fafner udbygger retorikkens teoretiske fundament gennem filosofiske og erkendelsesteoretiske problemstillinger, ønsker Kock en mere praktisk tilgang der beskæftiger sig med retorikkens område og funktion, mere end med dens erkendelsesteoretiske og filosofiske grundlag. Jeg mener ikke, at Kock og Fafners synspunkter nødvendigvis bør ses som to uforenelige størrelser. Det er min opfattelse at man udmærket kan forbinde Fafners erkendelsesteoretiske retorik med Kocks områdedefinerende retorik. At der rent faktisk er brug for begge, og at disse tilgange blot , dr.phil. og professor i retorik 2 Født 1946, Professor ved institut for retorik, Københavns Universitet 1

2 afspejler retorikkens mangfoldige muligheder, dels som en teoretisk/analytisk dels som en konstruktiv kommunikationsteori. I det følgende vil jeg gå lidt mere i dybden med Kocks og Fafners synspunkter. Retorikkens identitet Kock forholder sig i artiklen Retorikkens identitet som videnskab og uddannelse til forskellige anvendelser af begrebet retorik i nutidens akademiske verden. Flere nyretorikere blandt andre Perelman står ifølge Kock for det retorisk videnskab i dag bør være: Nemlig at se på den konkrete ytrings helhed, herunder dens indhold, dens inventio og dens funktion, forstået som det den gør i relation til sin modtager (Kock 1997: 11). At anskue retorikken som en empirisk og normativ videnskab om produktion og reception af ytringer set i deres helhed, er en måde hvorpå retorikkens område kan defineres. At retorikken beskæftiger sig med produktion og reception indebærer, at den må se på hvordan ytringer fungerer. Men det stopper ikke her, for retorikken ser ikke alene på hvordan ytringer frembringes og fungerer, men også på hvordan de frembringes bedst muligt. Her kommer det normative aspekt ind i billedet, da retorikken også ser på hvor godt ytringerne fungerer, og om de udfører det der var hensigten. Retorikken beskæftiger sig dermed med kriterierne for en ytrings kvalitet. Som en konsekvens heraf, kan retorikken træde til som en regulær kommunikationsteori med konkrete arbejdsprincipper og strategier til hvordan man kan eller bør frembringe gode ytringer (Kock 1997: 14). Dog må helhedsperspektivet hele tiden holdes for øje. Det står centralt i den retoriske tradition at se helhedsperspektivet i arbejdet med den gode tekst at se teksten som en konkret og meningsfuld handling, og det der gør dette muligt er tekstens situationskontekst, hos sofisten Gorgias udtrykt som kairós. Hos Aristoteles finder vi også en lære om netop det at tage udgangspunkt i det givne øjebliks situation: Det konkrete stof og den konkrete situation bestemmer talens hele, som igen bestemmer dens dele. Kun ved at forstå tekstens kairós kan retorikeren producere en ytring hvis dele er et hele én samlet og relevant handling i situationen (Kock 1997: 15). Den gode retoriker bevæger sig altså mellem del og helhed nøjagtig som i den hermeneutiske cirkel. Det giver derfor mening i den forbindelse at tale om en retorisk cirkel, hvor en god tekst produceres ved at holde blikket på forholdet mellem helhed og dele frem for at spække den med stilistiske figurer og følge én fast fremgangsmåde. Alle dele skal være motiveret af helet, men helet ændres også når der arbejdes med delene. Fremstillingen er en vej til erkendelse, og fremstillingen bærer dermed erkendelsen og omvendt (Kock 1997: 15). Retorikkens forbindelse til den hermeneutiske cirkel og til del-helheds bevægelsens påvirkning af vores forståelseshorisont er slående. En moderne omskrivning af kairós er Lloyd Bitzers begreb fra 1968 den retoriske situation : Retorikken begynder med den situation hvori noget skal ytres herfra sætter den alt under normativ diskussion. Retorikken har dermed en grundlæggende ambition om, at kunne sige noget om hvordan alt (Aptum) i en ytring bør være, og heri ligger det centrale element som definerer retorikken til forskel fra andre kommunikationsvidenskaber (Kock 1997: 15). Nok findes der mange kvalificerede tilgange til retoriske emner, f.eks. de sprogligt-lingvistiske hvor eksempelvis kandidater fra danskstudierne udgår med færdigheder i sproglig rådgivning og klart sprog. Men det ligger i retorikken, at nyttig kommunikationsrådgivning ikke kan være rent sproglig, og at de samme sproglige træk ikke er på deres plads i enhver situation (Aptum). Den første bekymring i situationen må gælde inventio snarere end verba (Kock 1997: 17). Ud fra ovenstående betragtninger er retorikken, ifølge Kock, det bedste bud på en almen, praktisk orienteret kommunikationsvidenskab idet der ud fra de omtalte principper om situationskontekst og 2

3 hensynet til ytringers hele flyder næsten alt hvad der i forskellige miljøer og tider har været de mest værdifulde retoriske bidrag til en videnskab om kommunikation (Kock 1997: 16). En stor del af de interesser og emner retorikken bør tage op, er imidlertid allerede i vidt omfang taget op af forskere, der blot kalder det noget andet. Der forskes således i mange for retorikken centrale emner, dog uden at disse betegnes som retorik, f.eks. speech communication, composition, sprog, medier og argumentation. Retorikken er igennem disse forskellige betegnelser spaltet op i flere partielle retorikker som, uanset hvor fremragende og videnskabeligt et arbejde de leverer, kun ser på visse former for kommunikation eller visse aspekter af kommunikationen (Kock 1997: 16). Denne holdning ser vi også hos Fafner, der beskriver hvordan forskellige faggrupper f.eks. jurister, filosoffer, semiotikere, litteraturfolk m.fl. har udvist forskellig interesse for forskellige dele af retorikken (Fafner 1997: 7). Men er der nogen fællesnævner for disse forskellige tilgange til retorikken som gør det muligt at definere eller finde den ægte retorik, når videnskaber der kalder sig noget andet, måske i virkeligheden er retorik, eller når videnskaber kalder sig retorik, selvom de måske slet ikke er det? Retorik og erkendelse Ifølge Fafner findes der fem grundlæggende principper som alle peger på fagets essens, og som enhver der foretager en fornuftig refleksion over faget må vedkende sig. Hvis bare et af disse principper brydes eller udelades falder imidlertid forestillingen om et ægte retorikbegreb. De fem grundprincipper drejer sig om følgende: Menneskesyn, sprogsyn, troværdighed, færdighed og mundtlighed. Og hermed bevæger vi os væk fra Kocks områdedefinerende retoriksyn til en mere retorikfilosofisk tilgang til emnet. Hvor de to første hører til på det erkendende plan og de to sidste på det handlende plan, binder det tredje princip, troværdigheden, så at sige det erkendende plan sammen med det handlende. Troværdigheden er dels noget ethvert menneske besidder, dels noget man kan erhverve sig. Troværdigheden er således både en indbygget forudsætning i sproget og noget der skabes gennem sproget. Retorikken anlægger et helhedssyn på mennesket der siger, at det erkender som en helhed af fornuft, følelse og vilje. Som en naturlig følge af menneskesynet følger retorikkens sprogsyn. Her er fænomenerne givet i og med sproget, idet vi taler om dem. 3 Færdighed handler ikke blot om at vide, men også om at kunne, og dette leder naturligt videre til det femte princip, mundtlighed (Fafner 1997: 8-10). Som ovenstående vil give indtryk af, forbinder Fafner erkendelse med handling, tanke med tale. Disse er uadskillelige og indebærer, at retorikken følger os overalt, forstået på den måde, at retorikken som aktivitet kendetegner mennesket som talende væsen. Erkendelsen er ikke bare intellektuel, men også æstetisk og knyttet til det praktiske handlingsliv. Eller sagt på en anden måde; erkendelsen kan både rette sig mod fornuften og mod følelsen (Fafner 1999: 32). Vi bruger ikke alene sproget til at erkende med, men søger også at påvirke vores medmennesker igennem det med det formål at forme deres meninger i overensstemmelse med vores egne og at få dem til at handle på en måde som vi finder ønskelig. Hvis ikke vi ligefrem vil overbevise dem, så ønsker vi i det mindste, at de skal tro os når vi taler, ellers er al tale meningsløs (Fafner 1977: 8-9). I forbindelse med erkendelse er det nyttigt at skelne mellem flere former for erkendelse. Aristoteles taler om, at erkendelsen bevæger sig i trin. Der er den basale erkendelse, áisthesis, som er den sanselige erkendelse af eksisterende genstande eller forestillingen om sådanne genstande. I Dette står eksempelvis i modsætning til Wittgenstein (Østrigsk filosof ), der hævder at fænomenerne er givet på forhånd, sproget er bare et redskab vi bruger. 3

4 tallet omdannedes áisthesis til den nye filosofiske disciplin æstetik, nemlig læren om erkendelse gennem sanserne. Erkendelsens højeste trin er nóesis, som beskæftiger sig med den intellektuelle tankevirksomhed, hvor den logisk-matematiske tænkning optræder som forbillede (Fafner 1999: 34). Såvel de æstetiske som de nóetiske erkendelsesgenstande stræber imidlertid ud over deres blotte filosofiske eksistens. De vil formidles, og netop her vil en tredje erkendeform komme til gavn - den retoriske. I forlængelse af en retorisk erkendelse er det ikke muligt at komme udenom den hermeneutiske dimension. Hermeneutik og retorik forudsætter hinanden, idet hele den menneskelige tilværelse er opfyldt af de to aktiviteter: at forstå og at formidle vores forståelse, og det er netop det forhold der gør forholdet mellem hermeneutik og retorik betydningsfuldt. Udlægning og forståelse er nemlig ikke specifikke færdigheder der kan tillæres, men hører med til det at være menneske. At udvikle disse færdigheder er derfor ikke noget man gør eller lærer professionelt, men hører snarere med til de muligheder enhver har i kraft af at være menneske. At kunne tale og forstå er dermed naturlige menneskelige evner der i højere grad afhænger af en naturlig begavelse end af bevidst brug af særlige kunstregler (Gadamer 1976: ). Fafner vælger at referere til denne retoriske erkendeform som pistis. Pistis er i modsætning til áisthesis og nóesis den handlende eller aktive erkendelse, og ordet dækker over begreber som tillid, tiltro og troværdighed (Ethos). Pistis er noget man har, men det er også noget der kan erhverves og styrkes. Pistis er samtidig en indbygget forudsætning i talen, idet vi som regel tiltror vore medmennesker, at de har en principiel vilje til at tale sandt. Pistis danner rammerne for, at áisthesis og nóesis, som filosofiske erkendeformer, omdannes til praktisk erkendelse, og det er indenfor disse rammer af pistis at al argumentation foregår. I den forbindelse har det undertiden været svært at anerkende, at der ikke kun findes en pistis der udspringer af fornuften, men at der i lige så høj grad gives en pistis der udspringer af følelse og fantasi (Fafner 1999: 36) Herom taler også Grassi, som vi vil komme ind på senere, når han siger, at der både findes en rationel og en emotionel erkendelse. I dag befinder vi os imidlertid i en krise mellem disse to erkendeformer. Eftersom vores tid er scientistisk, teknologisk, opfattes kun den nóetiske erkendelse som rigtig videnskab. Men den nóetiske erkendelse kan ikke, om end den er nok så nødvendig, gøre det alene (Fafner 1999: 35). Dette at værdsætte kendsgerninger højere end meninger, viden højere end tro er et kartesiansk træk som ofte ses genspejlet i vor egen tid (Fafner 1982: 233). Nyretorikken Spørgsmålet om adskillelsen af rationel og emotionel erkendelse bringer os over i nyretorikken. I det 20. århundrede oplevede retorikken en opblomstring som akademisk disciplin med den såkaldte nyretorik i centrum. Perelman og Olbrechts-Tytecas La nouvelle rhétorique fra 1958 blev et vendepunkt, idet de i retorikken genopdagede en pragmatisk argumentationspraksis som modstykke til logikken og grundlag for en moderne moralfilosofi. I det 20. århundrede udvikledes retorikken således til en moderne pragmatisk argumentationspraksis, vigtig for moralfilosofien og samfundsanalysen. Nyretorikken kan bl.a. ses som en reaktion mod den filosofiske rationalismes stærke tro på, at det rationelle sprog er altformående. Et synspunkt der i særdeleshed er påvirket af Descartes, og hans mål om at nå frem til den aldeles sikre viden, hvorfor alt, om hvilket der hersker den mindste tvivl, må forkastes. Veltalenhed og poesi er nærmere åndens gaver end noget der kan tilegnes gennem studier, og derfor må den sandsynlighed de ligger for dagen i streng videnskabelig forstand anses for falsk (Descartes 1637: 13-14). Effektiv overbevisning skabes kun gennem empiriske og logiske fakta. Dette står i skarp modstrid med retorikken som også retter overbevisningen mod det der kun 4

5 er sandsynligt ved at tale til fantasi og følelse (Fafner 1982: 233). I middelalderen havde dualismen ydermere skærpet adskillelsen mellem indhold og form og tanke og tale, og på den måde reduceret retorikken til et redskabsfag og mennesket til en talende maskine (Fafner 1997: 10). Nyretorikken går ind og betoner res-verba enheden igen: Dette at tanken og talen hører sammen. Nyretorikken mener ikke, at tilværelsen lader sig udtømme gennem det rationelle sprog. Tale er ikke kun logiske udsagn og empirisk sikrede konstateringer, men derimod formodninger og meninger som vi hele tiden må argumentere for. Derfor gives det, at hvor der er argumentation, er der nødvendigvis også retorik. Derudover foreligger der det grundvilkår for al mennesketale (Modsat f.eks. maskinsprog), at vi altid vil forme vores tale med den bestemte hensigt at blive forstået indenfor rammerne af en given situation. Hvor en sådan hensigt findes, findes også retorikken (Fafner 1977: 12). Eftersom Descartes som menneske var underlagt dette grundvilkår, var han paradoksalt nok i sin argumentation mod retorikken henvist til at gøre brug af den ud fra det faktum, at vi som mennesker er tvunget til at benytte sproget og til at tilføre det netop den form, der tjener vores formål bedst. Retorikken hører altså sammen med det at være menneske (Fafner 1982: 233). Nyretorikken har været med til at lægge grund til bl.a. teoretisk og praktisk argumentation, filosofisk og æstetisk sprogteori, samt kritisk, stilistisk analyse af talen/teksten i dens retoriske situation. Nyretorikken har således dannet baggrund for flere forskerpersonligheder som alle vender sig mod Descartes. Nogle af de vigtigste er Perelman, Toulmin og Grassi. Disse har haft forskellige tilgange til nyretorikken men mødes i den italienske filosof Giambattista Vicos ( ), anerkendelse af den topiske imaginære problemtænkning som en åndsform der er ligestillet med, eller endda forudsætning for den rationelle. Denne tænkning står i modsætning til Descartes som begrunder ud fra aksiomer først sanser man noget. I den topiske erkendelse, har man et billede inde i hovedet, som dog ikke er klart defineret endnu man leder i bevidstheden.(fafner, 1982: 459) Giambattista Vico mente, at erkendelsen har to former, nemlig den intuitive erkendelse og den logiske erkendelse. Den ene form producerer billeder hvor den anden producerer begreber (Fafner 1999: 34). Nyretorikken kan på baggrund af disse forskellige tilgange være vanskelig at give en entydig definition. I stedet for at tilslutte sig én bestemt tilgang, forsøger nyretorikken at kombinere de forskellige tilgange indenfor faget og drage fordel af deres forskelligheder. Nyretorikken giver dermed den klassiske retorik nyt terræn. Den beskæftiger sig således ikke alene med retningslinier for den gode tale indeholdt i den klassiske retoriks tanker om form og indhold, men også med hvordan vi forstår kommunikation og hvordan kommunikationen påvirker vores liv. Som en konsekvens heraf er det ikke længere nok udelukkende at fokusere på talerens kommunikation, men retorikken må udvides til også at se på hvordan informationen kommunikeres samt de sociale aspekter af kommunikationen. Samtidig interesserer nyretorikken sig for at forstå tekstens samtid på det tidspunkt den blev forfattet og hvilken effekt denne havde på samfundet. En tilgang som ligger helt i tråd med den hermeneutiske tradition (Petraglia 1993: ). 4 Chaim Perelmans ( ) hovedanliggende er at gå imod den traditionelle (aristoteliske) reduktion af enhver bevisførelse til formel logik, og tendensen til at seeing nothing in reason 4 Afsnittet er baseret på viden hentet på: Teksten på dette website tager udgangspunkt i Brown, Stuart C. and Theresa Enos, eds. Defining the New Rhetorics. Newbury Park: Sage Publications, Perelman, Ch. and L. Olbrechts-Tyteca. The New Rhetoric. Notre Dame: The University of Notre Dame Press, Petraglia, Joseph. "Defining the New Rhetorics". Rhetoric Society Quarterly 23 (1993):

6 except the faculty to calculate (Perelman 1969: 510). Perelman efterlyser således a technique of argumentation that would apply to all kinds of audiences (Perelman 1969: 26). Hermed ønsker han at udforme en argumentationsteori og -analyse svarende til den klassiske inventio. Perelmans nyretorik går ind for en oprejsning af en retorisk argumentationsform gennem eksperimentelle undersøgelser af argumenters mest gunstige følger (Fafner 1977: 99). Perelman taler i den forbindelse bl.a. om adherence som er den retoriske henvendelses iboende ønske om tilslutning som selvfølgelig varierer efter tekstart og talesituation. 5 Stephen Toulmins (Født 1922) udgangspunkt består i, at vores ræsonnering i dagliglivet i stedet for at tage udgangspunkt i den matematiske logik hellere bør tage udgangspunkt i retsvidenskaben (jurisprudensen). Begrundelsen er, at når vi argumenterer i dagligdagen (indenfor politiske, æstetiske, religiøse og etiske områder) bruger vi situationsafhængige, og dermed retoriske, argumenter (Aptum). Dermed optræder vi på en måde der minder mere om dommerens eller advokatens end om logikerens og matematikerens. Den formelle logik kan dermed betragtes som en slags generaliseret retsvidenskab, jurisprudens (Fafner, 1982: 458). Den kartesianske rationalisme og den matematiske logik sætter snævre grænser for fornuften og erkendelsen. På denne baggrund udsender Toulmin i 1958 The uses of argument, hvori han opsætter en helt ny argumentationslære der beskæftiger sig med argumentets forskellige dele, såsom dets påstand og dets belæg og de forskellige faktorer der tilfører argumentet dets overbevisende kraft. Ernesto Grassi ( ) taler om det rationelle sprogs afmagt i forhold til fantasi- og følelseserkendelsen. Han vender sig dermed mod det kartesianske udgangspunkt, at da mennesket er et tænkende individ, giver det mennesket magt til at forstå og indhente viden som gør det i stand til at komme frem til deduktive løsninger ud fra aksiomer. Men man kan ikke se bort fra, at mennesket er et følsomt individ og at følelserne spiller ind i beslutninger og forståelser. Mennesket oplever verdenen gennem dets sanser og organiserer sit liv efter det. Og viden er ofte nemmest at forstå når man selv sanser det. Retorik ligger således til grund for de rationelle tanker, da sproget danner grundlag for dem. Retorikken er altså ikke den rationelle viden underlegen de er indbyrdes afhængige af hinanden, og logos og pathos kan derfor ikke skilles ad. Grassi opregner tre former for retorik: The external rhetorical speech er den hvor talen er baseret udelukkende på følelser på bekostning af indsigt. I the purely rational speech kan talen aldrig blive succesfuld, da den udelukkende er baseret på logik. Endelig er der the true rhetorical speech hvor talen er baseret både på logik, mening og følelser, og denne er ifølge Grassi den sande og dermed den man må stræbe efter (Grassi,Rhetoric and philosofy). En af nyretorikkens mest presserende opgaver er, at forsone filosofisk argumentation og retorisk argumentation(fafner 1997: 19). Retorik som moderne kommunikationsvidenskab At interessen for retorik i dag har fået nyt liv kan ses som en konsekvens af udviklingen inden for humanistisk videnskabsteori generelt. I løbet af dette århundrede er man gået fra at betegne sproget som andet og mere end blot en afbildning af virkeligheden. Sproget er i stigende grad blevet betragtet som en genstand i sig selv, og bl.a. Austin og Searle taler om sproget som en handling. Socialkonstruktionisterne er gået en mere radikal vej og taler ligefrem om virkeligheden som noget sprogligt konstrueret (Koch 1997: 11) Den egentlige betydning af retorik er overbevisende kommunikation. I denne sammenhæng skal kommunikation ikke blot skal forstås som formulering men også som handling. En teksts retorik er 5 Se også Perelman 1979: for en dybere forklaring af adherence 6

7 alle de strategiske valg af både form og indhold som gør at teksten opfylder afsenders såvel som modtagers formål med at kommunikere. For at skabe ægte, og dermed overbevisende kommunikation, må afsenderen derfor indtænke modtagerens erfaringer, interesser, forståelser og præferencer i sin argumentation. Retorik tager hensyn til den faktiske brugs- og kommunikationssituation, og ligger dermed langt fra det begreb om information der udelukkende fokuserer på indholdet. 6 Retorik handler altså i høj grad om hvordan man overbeviser og formidler i praksis: Vis velvilje overfor tilhørerne, tænk i modtagerperspektiver, anskueliggør emnet, fokuser på få, men stærke argumenter, vacciner mod modargumenter Disse er blot nogle af de kommunikationsredskaber til effektiv formidling og overbevisning som retorikken kan byde på. Kommunikationsredskaber som er indsamlet gennem 2500 års studier. Men den væsentligste retoriske færdighed ligger i evnen til at kunne finde og udnytte de overbevisende momenter i en konkret kommunikationssituation, og ud fra disse vælge de passende greb. Dette kræver sproglig kompetence, viden om emnet, situationsfornemmelse og psykologisk indsigt. En væsentlig del af den retoriske praksis består derfor i stofindsamling, situationsanalyse (herunder modtageranalyse) og kommunikationsplanlægning. 7 Men hvor er retorikken på vej hen her i starten af årtusindet, og hvordan kan den finde anvendelse som moderne kommunikationsvidenskab og i vor tids informationssamfund? Det moderne, mediehjulpne menneske er ved at få et anspændt forhold til information. Der er for meget af den (Kock 2002: 10). Dette udsagn hænger selvsagt sammen med det faktum, at internettet gennem de seneste år har vist sit fantastiske potentiale i det moderne samfunds kommunikations- og informationssystemer. Internettet er et utrolig komplekst medie, fordi det samler og understøtter en stor mængde af forskellige typer af kommunikation og tjenester, og fordi det rummer ufattelige mængder af information. Men disse muligheder stiller samtidig større krav til, at den information der publiceres giver mening, som det f.eks. udtrykkes i følgende citat: Having all the technology in the world doesn t do you any good unless you do some work to give it meaning (Stewart 2001, 116). Dette gør det både til en udfordring og en nødvendighed for den enkelte orator at fremlægge et perspektiv, som de pågældende modtagere vil acceptere som deres eget. Her er der meget at hente i retorikken, fordi netop relevans og formidling er centrale begreber indenfor retorikken som kan være med til at tilføre information mening. Retorikkens brug i forhold til information drejer sig netop om, hvordan man finder information, samt hvordan man derefter disponerer, præsenterer og formidler den. 8 Eller sagt på en anden måde: Retorikken kan som et modstykke til de mange æstetiske og kommunikative redskaber, hjælpe med til at udfinde den relevante information til de rigtige personer på det rette tidspunkt (Hasle 2001). Og netop dette har stor betydning for at kommunikationen lykkes og rammer den målgruppe den var tiltænkt. Det være sig dels i IPK-sammenhænge dels i medierede kommunikationssituationer. Ifølge Professor ved Aalborg Universitet, Per Hasle, har den klassiske retorik, hvis man tager det skridt at se den som en kommunikationsteori, indbygget mange kommunikationsteoretiske begreber som i visse henseender endda har været forud for det 20. århundredes teorier. Retorikkens betragtninger om oratio, "talen, kan i høj grad generaliseres til at være betragtninger om sagsfremstilling. Desuden har retorikken fra sin tidligste begyndelse ikke blot søgt at være analytisk, men også konstruktiv. Dens begrebsapparatur har ikke alene beskrevet oratio, men også Grundlæggende humanistisk datalogi, 3. semester, Hum. Inf., den 8. oktober

8 beskæftiget sig med, hvordan man frembringer en vellykket oratio - altså effektiv kommunikation (Per Hasle, Tiltrædelsesforelæsning den 13. februar 2004) 8

9 Litteratur Descartes, René (1637): Discours de la Methode, dansk: Om metoden, 1967 Fafner, Jørgen (1977): Retorik, klassisk og moderne, Akademisk Forlag 1977 Fafner, Jørgen (1982): Tanke og tale, den retoriske tradition i Vesteuropa, C.A. Reitzels Forlag Fafner, Jørgen (1999): Retorik og erkendelse, i Rhetorica Scandinavica, nr. 10, 1999 Fafner, Jørgen (1997): Retorikkens brændpunkt, i Rhetorica Scandinavica, nr. 2, 1997 Gadamer, Hans-Georg (1976): Retorik og hermeneutik, i Rhetorica Scandinavica, nr. 10, 1999 Grassi, Ernesto (1976): Retorik og filosofi, i Rhetorica Scandinavica, nr. 5, 1998 Hasle, Per: Brug af retorik i analyse, design og konstruktion af IKT (specielt websites), Aalborg Universitet, Arbejdspapir 30. september Hasle, Per: Indhold bag skærmen, Kronik i Jyllands Posten, 18. august 2001 Kjeldsen, Jens Elmelund (1997): Retorisk dannelse, i Rhetorica Scandinavica, nr. 2, 1997 Kock, Christian (1997): Retorikkens identitet som videnskab og uddannelse, i Rhetorica Scandinavica, nr. 1, 1997 Perelman, Chaim & Olbrechts-Tytecas, L. (1958): La nouvelle Rhétorique: Traité de l Argumentation, engelsk: The new rhetoric, 1969 Petraglia, Joseph (1993): Defining the New Rhetorics, Rhetoric Society Quarterly 23 Rasmussen, Kell Jarner (1997): Udfordring til forskning, i Rhetorica Scandinavica nr. 1, 1997 Stewart, Colin: Web Page Design, in: Stewart, Colin m. fl.: Media and meaning, British Film Institute 2001 Toulmin, Stephen (1958): The Uses of Argument, Cambridge University Press,

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

RETORIK. Jørgen Fafner. Jørgen Fafner RETORIK KLASSISK OG MODERNE

RETORIK. Jørgen Fafner. Jørgen Fafner RETORIK KLASSISK OG MODERNE 46304_om_retorik_r2 29/12/04 12:33 Page 1 Foto: Scanpix Jørgen Fafner, f. 1925, professor i retorik ved Københavns Universitet 1970-95. Fafner har arbejdet med både teori og praktisk analyse, fx i Strofer

Læs mere

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster.

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster. Genredidaktik Forskningsspørgsmål Hvilken forståelse af genre udtrykker læremidlernes videndesign ønske om, at eleverne skal tilegne sig? Hvordan kan vi på baggrund af det socialsemiotiske genrebegreb

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Eftermiddagen i dag Feedback og kommunikation pause undervejs. AKON AS - Tlf.:

Eftermiddagen i dag Feedback og kommunikation pause undervejs. AKON AS - Tlf.: Eftermiddagen i dag 14.15-16.00 Feedback og kommunikation pause undervejs Har I tænkt over at ord er magt? Hvordan får jeg det bedste ud af AM møder? Hvordan lykkes jeg med at kommunikere, så mit budskab

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/ juni 2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Marianne

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag?

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? ATU, den 1. og 3. september, 2015 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU, CBS og ITU Jonas Gabrielsen, ph.d. Lektor i retorisk

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi

Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi Bilag B Problem Virkning Årsag Løsning Bilag C TOULMINS MODEL FOR ARGUMENTATION BELÆG PÅSTAND Han har ikke læst lektier Peter dumper til eksamen HJEMMEL ARGUMENT En

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget.

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget. Rettelsesblad til Studieordning for Tilvalgsuddannelsen i webkommunikation 2015 Gælder kun for studerende indskrevet pr. 1. september 2015 og kun for undervisning i foråret 2016 26. It-pædagogik udgår

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Vinter 2014 (eksamen

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Situationsanalyse, argumentation og vinkling

Situationsanalyse, argumentation og vinkling Syddansk Universitet / Aarhus Universitet Master i Offentlig Ledelse (MOL) Efterårssemestret 2016 Ledelseskommunikation i praksis Læseplan Fagansvarlig: Heidi Jønch-Clausen, ph.d., adjunkt, Center for

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Bordrollespil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Bordrollespil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Bordrollespil April 2016 Fælles mål FORMÅL FOR BORDROLLESPIL SOM VALGFAG Stk. 1 Eleverne skal i faget bordrollespil lære spillets grundlæggende

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere