Retorik som teori og videnskab. - forskellige forståelser af retorik i nyere tid og i dag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retorik som teori og videnskab. - forskellige forståelser af retorik i nyere tid og i dag"

Transkript

1 Retorik som teori og videnskab - forskellige forståelser af retorik i nyere tid og i dag Af Camilla Ladegaard Andersen, Forår 2004 Denne artikel har til formål, at diskutere retorik som teori og videnskab i nyere tid. Efter retorikkens genopståen i det 20. århundrede har retorikken dannet grund for forskellige opfattelser af den menneskelige erkendelse og forholdet mellem tanke og sprog. Hertil kommer, at der også i dag er uenighed om hvilken identitet og status retorikken har og bør have som teori og som videnskab. Denne artikel vil bl.a. tage udgangspunkt i Jørgen Fafners 1 og Christian Kocks 2 tanker om retorik og erkendelse i nutidens akademiske verden. Disse forskellige forståelser fremdrages, for at skabe et overblik over den moderne retorikforskning, samt for at skabe et perspektiv til den såkaldte nyretorik, der udover Fafner bl.a. omfatter Perelman, Toulmin og Grassi. Artiklen skal dermed danne grundlag for en diskussion af retorikkens berettigelse som moderne kommunikationsteori, ligesom den vil forsøge at give et bud på områder for fremtidens retorik. Som oplæg til det første nummer af tidsskriftet for skandinavisk retorikforskning, Rhetorica Scandinavica, opfordrer Kell Jarner Rasmussen til en tværfaglig forskningsdebat om retorikken. Herunder hvad retorikken egentlig er, samt om retorikkens erkendelsesteoretiske udgangspunkt eventuelt kan tjene som grundlag for alle humanvidenskabers selvforståelse (Rasmussen 1997). Bolden er derved givet op til en tværfaglig debat om retorikken som fag, og om hvad videnskab og erkendelse dybest set er. Denne opfordring tages blandt mange andre op af Fafner og Kock i senere numre af tidsskriftet. Og som vi vil se, har de forskellige tilgange til retorikken som udspringer af en grundlæggende uenighed om, hvordan retorikken som videnskab skal forstås. Netop disse forskellige forståelser finder jeg det væsentligt at kigge nærmere på i det følgende, i et forsøg på at indkredse retorikkens betydning som kommunikationsteori. Kort fortalt betragter Fafner retorikken som en grundvidenskab, der rummer erkendelse og derfor skal ophøjes som en sådan. Retorikken har sin egen filosofi, en retorikkens filosofi. Koch på den anden side mener ikke, at en sådan status er hverken gavnlig eller tilstrækkelig for retorikken som fag. Erkendelsesteoretiske overvejelser er ikke retorik men filosofi. Retorikken kan ikke overleve ved udelukkende at være identisk med én bestemt teori om f.eks. erkendelse eller sprog. Retorikken skal derfor ikke defineres ved sine teorier men ved sit område, dvs. de forskellige steder hvor retorikken kan gå ind og finde praktisk anvendelse. Koch mener dermed, at retorikken er en empirisk og normativ videnskab, hvori man forsker i konkrete menneskelige ytringer set i forhold til deres totale situationskontekst (Koch 1997: 14). Hvor Fafner udbygger retorikkens teoretiske fundament gennem filosofiske og erkendelsesteoretiske problemstillinger, ønsker Kock en mere praktisk tilgang der beskæftiger sig med retorikkens område og funktion, mere end med dens erkendelsesteoretiske og filosofiske grundlag. Jeg mener ikke, at Kock og Fafners synspunkter nødvendigvis bør ses som to uforenelige størrelser. Det er min opfattelse at man udmærket kan forbinde Fafners erkendelsesteoretiske retorik med Kocks områdedefinerende retorik. At der rent faktisk er brug for begge, og at disse tilgange blot , dr.phil. og professor i retorik 2 Født 1946, Professor ved institut for retorik, Københavns Universitet 1

2 afspejler retorikkens mangfoldige muligheder, dels som en teoretisk/analytisk dels som en konstruktiv kommunikationsteori. I det følgende vil jeg gå lidt mere i dybden med Kocks og Fafners synspunkter. Retorikkens identitet Kock forholder sig i artiklen Retorikkens identitet som videnskab og uddannelse til forskellige anvendelser af begrebet retorik i nutidens akademiske verden. Flere nyretorikere blandt andre Perelman står ifølge Kock for det retorisk videnskab i dag bør være: Nemlig at se på den konkrete ytrings helhed, herunder dens indhold, dens inventio og dens funktion, forstået som det den gør i relation til sin modtager (Kock 1997: 11). At anskue retorikken som en empirisk og normativ videnskab om produktion og reception af ytringer set i deres helhed, er en måde hvorpå retorikkens område kan defineres. At retorikken beskæftiger sig med produktion og reception indebærer, at den må se på hvordan ytringer fungerer. Men det stopper ikke her, for retorikken ser ikke alene på hvordan ytringer frembringes og fungerer, men også på hvordan de frembringes bedst muligt. Her kommer det normative aspekt ind i billedet, da retorikken også ser på hvor godt ytringerne fungerer, og om de udfører det der var hensigten. Retorikken beskæftiger sig dermed med kriterierne for en ytrings kvalitet. Som en konsekvens heraf, kan retorikken træde til som en regulær kommunikationsteori med konkrete arbejdsprincipper og strategier til hvordan man kan eller bør frembringe gode ytringer (Kock 1997: 14). Dog må helhedsperspektivet hele tiden holdes for øje. Det står centralt i den retoriske tradition at se helhedsperspektivet i arbejdet med den gode tekst at se teksten som en konkret og meningsfuld handling, og det der gør dette muligt er tekstens situationskontekst, hos sofisten Gorgias udtrykt som kairós. Hos Aristoteles finder vi også en lære om netop det at tage udgangspunkt i det givne øjebliks situation: Det konkrete stof og den konkrete situation bestemmer talens hele, som igen bestemmer dens dele. Kun ved at forstå tekstens kairós kan retorikeren producere en ytring hvis dele er et hele én samlet og relevant handling i situationen (Kock 1997: 15). Den gode retoriker bevæger sig altså mellem del og helhed nøjagtig som i den hermeneutiske cirkel. Det giver derfor mening i den forbindelse at tale om en retorisk cirkel, hvor en god tekst produceres ved at holde blikket på forholdet mellem helhed og dele frem for at spække den med stilistiske figurer og følge én fast fremgangsmåde. Alle dele skal være motiveret af helet, men helet ændres også når der arbejdes med delene. Fremstillingen er en vej til erkendelse, og fremstillingen bærer dermed erkendelsen og omvendt (Kock 1997: 15). Retorikkens forbindelse til den hermeneutiske cirkel og til del-helheds bevægelsens påvirkning af vores forståelseshorisont er slående. En moderne omskrivning af kairós er Lloyd Bitzers begreb fra 1968 den retoriske situation : Retorikken begynder med den situation hvori noget skal ytres herfra sætter den alt under normativ diskussion. Retorikken har dermed en grundlæggende ambition om, at kunne sige noget om hvordan alt (Aptum) i en ytring bør være, og heri ligger det centrale element som definerer retorikken til forskel fra andre kommunikationsvidenskaber (Kock 1997: 15). Nok findes der mange kvalificerede tilgange til retoriske emner, f.eks. de sprogligt-lingvistiske hvor eksempelvis kandidater fra danskstudierne udgår med færdigheder i sproglig rådgivning og klart sprog. Men det ligger i retorikken, at nyttig kommunikationsrådgivning ikke kan være rent sproglig, og at de samme sproglige træk ikke er på deres plads i enhver situation (Aptum). Den første bekymring i situationen må gælde inventio snarere end verba (Kock 1997: 17). Ud fra ovenstående betragtninger er retorikken, ifølge Kock, det bedste bud på en almen, praktisk orienteret kommunikationsvidenskab idet der ud fra de omtalte principper om situationskontekst og 2

3 hensynet til ytringers hele flyder næsten alt hvad der i forskellige miljøer og tider har været de mest værdifulde retoriske bidrag til en videnskab om kommunikation (Kock 1997: 16). En stor del af de interesser og emner retorikken bør tage op, er imidlertid allerede i vidt omfang taget op af forskere, der blot kalder det noget andet. Der forskes således i mange for retorikken centrale emner, dog uden at disse betegnes som retorik, f.eks. speech communication, composition, sprog, medier og argumentation. Retorikken er igennem disse forskellige betegnelser spaltet op i flere partielle retorikker som, uanset hvor fremragende og videnskabeligt et arbejde de leverer, kun ser på visse former for kommunikation eller visse aspekter af kommunikationen (Kock 1997: 16). Denne holdning ser vi også hos Fafner, der beskriver hvordan forskellige faggrupper f.eks. jurister, filosoffer, semiotikere, litteraturfolk m.fl. har udvist forskellig interesse for forskellige dele af retorikken (Fafner 1997: 7). Men er der nogen fællesnævner for disse forskellige tilgange til retorikken som gør det muligt at definere eller finde den ægte retorik, når videnskaber der kalder sig noget andet, måske i virkeligheden er retorik, eller når videnskaber kalder sig retorik, selvom de måske slet ikke er det? Retorik og erkendelse Ifølge Fafner findes der fem grundlæggende principper som alle peger på fagets essens, og som enhver der foretager en fornuftig refleksion over faget må vedkende sig. Hvis bare et af disse principper brydes eller udelades falder imidlertid forestillingen om et ægte retorikbegreb. De fem grundprincipper drejer sig om følgende: Menneskesyn, sprogsyn, troværdighed, færdighed og mundtlighed. Og hermed bevæger vi os væk fra Kocks områdedefinerende retoriksyn til en mere retorikfilosofisk tilgang til emnet. Hvor de to første hører til på det erkendende plan og de to sidste på det handlende plan, binder det tredje princip, troværdigheden, så at sige det erkendende plan sammen med det handlende. Troværdigheden er dels noget ethvert menneske besidder, dels noget man kan erhverve sig. Troværdigheden er således både en indbygget forudsætning i sproget og noget der skabes gennem sproget. Retorikken anlægger et helhedssyn på mennesket der siger, at det erkender som en helhed af fornuft, følelse og vilje. Som en naturlig følge af menneskesynet følger retorikkens sprogsyn. Her er fænomenerne givet i og med sproget, idet vi taler om dem. 3 Færdighed handler ikke blot om at vide, men også om at kunne, og dette leder naturligt videre til det femte princip, mundtlighed (Fafner 1997: 8-10). Som ovenstående vil give indtryk af, forbinder Fafner erkendelse med handling, tanke med tale. Disse er uadskillelige og indebærer, at retorikken følger os overalt, forstået på den måde, at retorikken som aktivitet kendetegner mennesket som talende væsen. Erkendelsen er ikke bare intellektuel, men også æstetisk og knyttet til det praktiske handlingsliv. Eller sagt på en anden måde; erkendelsen kan både rette sig mod fornuften og mod følelsen (Fafner 1999: 32). Vi bruger ikke alene sproget til at erkende med, men søger også at påvirke vores medmennesker igennem det med det formål at forme deres meninger i overensstemmelse med vores egne og at få dem til at handle på en måde som vi finder ønskelig. Hvis ikke vi ligefrem vil overbevise dem, så ønsker vi i det mindste, at de skal tro os når vi taler, ellers er al tale meningsløs (Fafner 1977: 8-9). I forbindelse med erkendelse er det nyttigt at skelne mellem flere former for erkendelse. Aristoteles taler om, at erkendelsen bevæger sig i trin. Der er den basale erkendelse, áisthesis, som er den sanselige erkendelse af eksisterende genstande eller forestillingen om sådanne genstande. I Dette står eksempelvis i modsætning til Wittgenstein (Østrigsk filosof ), der hævder at fænomenerne er givet på forhånd, sproget er bare et redskab vi bruger. 3

4 tallet omdannedes áisthesis til den nye filosofiske disciplin æstetik, nemlig læren om erkendelse gennem sanserne. Erkendelsens højeste trin er nóesis, som beskæftiger sig med den intellektuelle tankevirksomhed, hvor den logisk-matematiske tænkning optræder som forbillede (Fafner 1999: 34). Såvel de æstetiske som de nóetiske erkendelsesgenstande stræber imidlertid ud over deres blotte filosofiske eksistens. De vil formidles, og netop her vil en tredje erkendeform komme til gavn - den retoriske. I forlængelse af en retorisk erkendelse er det ikke muligt at komme udenom den hermeneutiske dimension. Hermeneutik og retorik forudsætter hinanden, idet hele den menneskelige tilværelse er opfyldt af de to aktiviteter: at forstå og at formidle vores forståelse, og det er netop det forhold der gør forholdet mellem hermeneutik og retorik betydningsfuldt. Udlægning og forståelse er nemlig ikke specifikke færdigheder der kan tillæres, men hører med til det at være menneske. At udvikle disse færdigheder er derfor ikke noget man gør eller lærer professionelt, men hører snarere med til de muligheder enhver har i kraft af at være menneske. At kunne tale og forstå er dermed naturlige menneskelige evner der i højere grad afhænger af en naturlig begavelse end af bevidst brug af særlige kunstregler (Gadamer 1976: ). Fafner vælger at referere til denne retoriske erkendeform som pistis. Pistis er i modsætning til áisthesis og nóesis den handlende eller aktive erkendelse, og ordet dækker over begreber som tillid, tiltro og troværdighed (Ethos). Pistis er noget man har, men det er også noget der kan erhverves og styrkes. Pistis er samtidig en indbygget forudsætning i talen, idet vi som regel tiltror vore medmennesker, at de har en principiel vilje til at tale sandt. Pistis danner rammerne for, at áisthesis og nóesis, som filosofiske erkendeformer, omdannes til praktisk erkendelse, og det er indenfor disse rammer af pistis at al argumentation foregår. I den forbindelse har det undertiden været svært at anerkende, at der ikke kun findes en pistis der udspringer af fornuften, men at der i lige så høj grad gives en pistis der udspringer af følelse og fantasi (Fafner 1999: 36) Herom taler også Grassi, som vi vil komme ind på senere, når han siger, at der både findes en rationel og en emotionel erkendelse. I dag befinder vi os imidlertid i en krise mellem disse to erkendeformer. Eftersom vores tid er scientistisk, teknologisk, opfattes kun den nóetiske erkendelse som rigtig videnskab. Men den nóetiske erkendelse kan ikke, om end den er nok så nødvendig, gøre det alene (Fafner 1999: 35). Dette at værdsætte kendsgerninger højere end meninger, viden højere end tro er et kartesiansk træk som ofte ses genspejlet i vor egen tid (Fafner 1982: 233). Nyretorikken Spørgsmålet om adskillelsen af rationel og emotionel erkendelse bringer os over i nyretorikken. I det 20. århundrede oplevede retorikken en opblomstring som akademisk disciplin med den såkaldte nyretorik i centrum. Perelman og Olbrechts-Tytecas La nouvelle rhétorique fra 1958 blev et vendepunkt, idet de i retorikken genopdagede en pragmatisk argumentationspraksis som modstykke til logikken og grundlag for en moderne moralfilosofi. I det 20. århundrede udvikledes retorikken således til en moderne pragmatisk argumentationspraksis, vigtig for moralfilosofien og samfundsanalysen. Nyretorikken kan bl.a. ses som en reaktion mod den filosofiske rationalismes stærke tro på, at det rationelle sprog er altformående. Et synspunkt der i særdeleshed er påvirket af Descartes, og hans mål om at nå frem til den aldeles sikre viden, hvorfor alt, om hvilket der hersker den mindste tvivl, må forkastes. Veltalenhed og poesi er nærmere åndens gaver end noget der kan tilegnes gennem studier, og derfor må den sandsynlighed de ligger for dagen i streng videnskabelig forstand anses for falsk (Descartes 1637: 13-14). Effektiv overbevisning skabes kun gennem empiriske og logiske fakta. Dette står i skarp modstrid med retorikken som også retter overbevisningen mod det der kun 4

5 er sandsynligt ved at tale til fantasi og følelse (Fafner 1982: 233). I middelalderen havde dualismen ydermere skærpet adskillelsen mellem indhold og form og tanke og tale, og på den måde reduceret retorikken til et redskabsfag og mennesket til en talende maskine (Fafner 1997: 10). Nyretorikken går ind og betoner res-verba enheden igen: Dette at tanken og talen hører sammen. Nyretorikken mener ikke, at tilværelsen lader sig udtømme gennem det rationelle sprog. Tale er ikke kun logiske udsagn og empirisk sikrede konstateringer, men derimod formodninger og meninger som vi hele tiden må argumentere for. Derfor gives det, at hvor der er argumentation, er der nødvendigvis også retorik. Derudover foreligger der det grundvilkår for al mennesketale (Modsat f.eks. maskinsprog), at vi altid vil forme vores tale med den bestemte hensigt at blive forstået indenfor rammerne af en given situation. Hvor en sådan hensigt findes, findes også retorikken (Fafner 1977: 12). Eftersom Descartes som menneske var underlagt dette grundvilkår, var han paradoksalt nok i sin argumentation mod retorikken henvist til at gøre brug af den ud fra det faktum, at vi som mennesker er tvunget til at benytte sproget og til at tilføre det netop den form, der tjener vores formål bedst. Retorikken hører altså sammen med det at være menneske (Fafner 1982: 233). Nyretorikken har været med til at lægge grund til bl.a. teoretisk og praktisk argumentation, filosofisk og æstetisk sprogteori, samt kritisk, stilistisk analyse af talen/teksten i dens retoriske situation. Nyretorikken har således dannet baggrund for flere forskerpersonligheder som alle vender sig mod Descartes. Nogle af de vigtigste er Perelman, Toulmin og Grassi. Disse har haft forskellige tilgange til nyretorikken men mødes i den italienske filosof Giambattista Vicos ( ), anerkendelse af den topiske imaginære problemtænkning som en åndsform der er ligestillet med, eller endda forudsætning for den rationelle. Denne tænkning står i modsætning til Descartes som begrunder ud fra aksiomer først sanser man noget. I den topiske erkendelse, har man et billede inde i hovedet, som dog ikke er klart defineret endnu man leder i bevidstheden.(fafner, 1982: 459) Giambattista Vico mente, at erkendelsen har to former, nemlig den intuitive erkendelse og den logiske erkendelse. Den ene form producerer billeder hvor den anden producerer begreber (Fafner 1999: 34). Nyretorikken kan på baggrund af disse forskellige tilgange være vanskelig at give en entydig definition. I stedet for at tilslutte sig én bestemt tilgang, forsøger nyretorikken at kombinere de forskellige tilgange indenfor faget og drage fordel af deres forskelligheder. Nyretorikken giver dermed den klassiske retorik nyt terræn. Den beskæftiger sig således ikke alene med retningslinier for den gode tale indeholdt i den klassiske retoriks tanker om form og indhold, men også med hvordan vi forstår kommunikation og hvordan kommunikationen påvirker vores liv. Som en konsekvens heraf er det ikke længere nok udelukkende at fokusere på talerens kommunikation, men retorikken må udvides til også at se på hvordan informationen kommunikeres samt de sociale aspekter af kommunikationen. Samtidig interesserer nyretorikken sig for at forstå tekstens samtid på det tidspunkt den blev forfattet og hvilken effekt denne havde på samfundet. En tilgang som ligger helt i tråd med den hermeneutiske tradition (Petraglia 1993: ). 4 Chaim Perelmans ( ) hovedanliggende er at gå imod den traditionelle (aristoteliske) reduktion af enhver bevisførelse til formel logik, og tendensen til at seeing nothing in reason 4 Afsnittet er baseret på viden hentet på: Teksten på dette website tager udgangspunkt i Brown, Stuart C. and Theresa Enos, eds. Defining the New Rhetorics. Newbury Park: Sage Publications, Perelman, Ch. and L. Olbrechts-Tyteca. The New Rhetoric. Notre Dame: The University of Notre Dame Press, Petraglia, Joseph. "Defining the New Rhetorics". Rhetoric Society Quarterly 23 (1993):

6 except the faculty to calculate (Perelman 1969: 510). Perelman efterlyser således a technique of argumentation that would apply to all kinds of audiences (Perelman 1969: 26). Hermed ønsker han at udforme en argumentationsteori og -analyse svarende til den klassiske inventio. Perelmans nyretorik går ind for en oprejsning af en retorisk argumentationsform gennem eksperimentelle undersøgelser af argumenters mest gunstige følger (Fafner 1977: 99). Perelman taler i den forbindelse bl.a. om adherence som er den retoriske henvendelses iboende ønske om tilslutning som selvfølgelig varierer efter tekstart og talesituation. 5 Stephen Toulmins (Født 1922) udgangspunkt består i, at vores ræsonnering i dagliglivet i stedet for at tage udgangspunkt i den matematiske logik hellere bør tage udgangspunkt i retsvidenskaben (jurisprudensen). Begrundelsen er, at når vi argumenterer i dagligdagen (indenfor politiske, æstetiske, religiøse og etiske områder) bruger vi situationsafhængige, og dermed retoriske, argumenter (Aptum). Dermed optræder vi på en måde der minder mere om dommerens eller advokatens end om logikerens og matematikerens. Den formelle logik kan dermed betragtes som en slags generaliseret retsvidenskab, jurisprudens (Fafner, 1982: 458). Den kartesianske rationalisme og den matematiske logik sætter snævre grænser for fornuften og erkendelsen. På denne baggrund udsender Toulmin i 1958 The uses of argument, hvori han opsætter en helt ny argumentationslære der beskæftiger sig med argumentets forskellige dele, såsom dets påstand og dets belæg og de forskellige faktorer der tilfører argumentet dets overbevisende kraft. Ernesto Grassi ( ) taler om det rationelle sprogs afmagt i forhold til fantasi- og følelseserkendelsen. Han vender sig dermed mod det kartesianske udgangspunkt, at da mennesket er et tænkende individ, giver det mennesket magt til at forstå og indhente viden som gør det i stand til at komme frem til deduktive løsninger ud fra aksiomer. Men man kan ikke se bort fra, at mennesket er et følsomt individ og at følelserne spiller ind i beslutninger og forståelser. Mennesket oplever verdenen gennem dets sanser og organiserer sit liv efter det. Og viden er ofte nemmest at forstå når man selv sanser det. Retorik ligger således til grund for de rationelle tanker, da sproget danner grundlag for dem. Retorikken er altså ikke den rationelle viden underlegen de er indbyrdes afhængige af hinanden, og logos og pathos kan derfor ikke skilles ad. Grassi opregner tre former for retorik: The external rhetorical speech er den hvor talen er baseret udelukkende på følelser på bekostning af indsigt. I the purely rational speech kan talen aldrig blive succesfuld, da den udelukkende er baseret på logik. Endelig er der the true rhetorical speech hvor talen er baseret både på logik, mening og følelser, og denne er ifølge Grassi den sande og dermed den man må stræbe efter (Grassi,Rhetoric and philosofy). En af nyretorikkens mest presserende opgaver er, at forsone filosofisk argumentation og retorisk argumentation(fafner 1997: 19). Retorik som moderne kommunikationsvidenskab At interessen for retorik i dag har fået nyt liv kan ses som en konsekvens af udviklingen inden for humanistisk videnskabsteori generelt. I løbet af dette århundrede er man gået fra at betegne sproget som andet og mere end blot en afbildning af virkeligheden. Sproget er i stigende grad blevet betragtet som en genstand i sig selv, og bl.a. Austin og Searle taler om sproget som en handling. Socialkonstruktionisterne er gået en mere radikal vej og taler ligefrem om virkeligheden som noget sprogligt konstrueret (Koch 1997: 11) Den egentlige betydning af retorik er overbevisende kommunikation. I denne sammenhæng skal kommunikation ikke blot skal forstås som formulering men også som handling. En teksts retorik er 5 Se også Perelman 1979: for en dybere forklaring af adherence 6

7 alle de strategiske valg af både form og indhold som gør at teksten opfylder afsenders såvel som modtagers formål med at kommunikere. For at skabe ægte, og dermed overbevisende kommunikation, må afsenderen derfor indtænke modtagerens erfaringer, interesser, forståelser og præferencer i sin argumentation. Retorik tager hensyn til den faktiske brugs- og kommunikationssituation, og ligger dermed langt fra det begreb om information der udelukkende fokuserer på indholdet. 6 Retorik handler altså i høj grad om hvordan man overbeviser og formidler i praksis: Vis velvilje overfor tilhørerne, tænk i modtagerperspektiver, anskueliggør emnet, fokuser på få, men stærke argumenter, vacciner mod modargumenter Disse er blot nogle af de kommunikationsredskaber til effektiv formidling og overbevisning som retorikken kan byde på. Kommunikationsredskaber som er indsamlet gennem 2500 års studier. Men den væsentligste retoriske færdighed ligger i evnen til at kunne finde og udnytte de overbevisende momenter i en konkret kommunikationssituation, og ud fra disse vælge de passende greb. Dette kræver sproglig kompetence, viden om emnet, situationsfornemmelse og psykologisk indsigt. En væsentlig del af den retoriske praksis består derfor i stofindsamling, situationsanalyse (herunder modtageranalyse) og kommunikationsplanlægning. 7 Men hvor er retorikken på vej hen her i starten af årtusindet, og hvordan kan den finde anvendelse som moderne kommunikationsvidenskab og i vor tids informationssamfund? Det moderne, mediehjulpne menneske er ved at få et anspændt forhold til information. Der er for meget af den (Kock 2002: 10). Dette udsagn hænger selvsagt sammen med det faktum, at internettet gennem de seneste år har vist sit fantastiske potentiale i det moderne samfunds kommunikations- og informationssystemer. Internettet er et utrolig komplekst medie, fordi det samler og understøtter en stor mængde af forskellige typer af kommunikation og tjenester, og fordi det rummer ufattelige mængder af information. Men disse muligheder stiller samtidig større krav til, at den information der publiceres giver mening, som det f.eks. udtrykkes i følgende citat: Having all the technology in the world doesn t do you any good unless you do some work to give it meaning (Stewart 2001, 116). Dette gør det både til en udfordring og en nødvendighed for den enkelte orator at fremlægge et perspektiv, som de pågældende modtagere vil acceptere som deres eget. Her er der meget at hente i retorikken, fordi netop relevans og formidling er centrale begreber indenfor retorikken som kan være med til at tilføre information mening. Retorikkens brug i forhold til information drejer sig netop om, hvordan man finder information, samt hvordan man derefter disponerer, præsenterer og formidler den. 8 Eller sagt på en anden måde: Retorikken kan som et modstykke til de mange æstetiske og kommunikative redskaber, hjælpe med til at udfinde den relevante information til de rigtige personer på det rette tidspunkt (Hasle 2001). Og netop dette har stor betydning for at kommunikationen lykkes og rammer den målgruppe den var tiltænkt. Det være sig dels i IPK-sammenhænge dels i medierede kommunikationssituationer. Ifølge Professor ved Aalborg Universitet, Per Hasle, har den klassiske retorik, hvis man tager det skridt at se den som en kommunikationsteori, indbygget mange kommunikationsteoretiske begreber som i visse henseender endda har været forud for det 20. århundredes teorier. Retorikkens betragtninger om oratio, "talen, kan i høj grad generaliseres til at være betragtninger om sagsfremstilling. Desuden har retorikken fra sin tidligste begyndelse ikke blot søgt at være analytisk, men også konstruktiv. Dens begrebsapparatur har ikke alene beskrevet oratio, men også Grundlæggende humanistisk datalogi, 3. semester, Hum. Inf., den 8. oktober

8 beskæftiget sig med, hvordan man frembringer en vellykket oratio - altså effektiv kommunikation (Per Hasle, Tiltrædelsesforelæsning den 13. februar 2004) 8

9 Litteratur Descartes, René (1637): Discours de la Methode, dansk: Om metoden, 1967 Fafner, Jørgen (1977): Retorik, klassisk og moderne, Akademisk Forlag 1977 Fafner, Jørgen (1982): Tanke og tale, den retoriske tradition i Vesteuropa, C.A. Reitzels Forlag Fafner, Jørgen (1999): Retorik og erkendelse, i Rhetorica Scandinavica, nr. 10, 1999 Fafner, Jørgen (1997): Retorikkens brændpunkt, i Rhetorica Scandinavica, nr. 2, 1997 Gadamer, Hans-Georg (1976): Retorik og hermeneutik, i Rhetorica Scandinavica, nr. 10, 1999 Grassi, Ernesto (1976): Retorik og filosofi, i Rhetorica Scandinavica, nr. 5, 1998 Hasle, Per: Brug af retorik i analyse, design og konstruktion af IKT (specielt websites), Aalborg Universitet, Arbejdspapir 30. september Hasle, Per: Indhold bag skærmen, Kronik i Jyllands Posten, 18. august 2001 Kjeldsen, Jens Elmelund (1997): Retorisk dannelse, i Rhetorica Scandinavica, nr. 2, 1997 Kock, Christian (1997): Retorikkens identitet som videnskab og uddannelse, i Rhetorica Scandinavica, nr. 1, 1997 Perelman, Chaim & Olbrechts-Tytecas, L. (1958): La nouvelle Rhétorique: Traité de l Argumentation, engelsk: The new rhetoric, 1969 Petraglia, Joseph (1993): Defining the New Rhetorics, Rhetoric Society Quarterly 23 Rasmussen, Kell Jarner (1997): Udfordring til forskning, i Rhetorica Scandinavica nr. 1, 1997 Stewart, Colin: Web Page Design, in: Stewart, Colin m. fl.: Media and meaning, British Film Institute 2001 Toulmin, Stephen (1958): The Uses of Argument, Cambridge University Press,

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Side 1 af 9 Rem tene, verba sequentur! Behersk emnet, så kommer ordene af sig selv! Indledning: Argumentation kan defineres som ræsonnementer,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner

2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner 2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner + lorem ipsum dolor sit amet Dit sind Din bevidsthed Din eksistens + Studieleder, Carsten Laursen Velkommen til den dobbelte

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Underviser: Anne Katrine Lund, cand.mag. og ph.d. i retorik Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! med hjem Det får du ud af at deltage:

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren Gode præsentationer er gjort af Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense 2010 Min dagsorden (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

3. Appelformerne de tre veje til overbevisning

3. Appelformerne de tre veje til overbevisning 3. Appelformerne de tre veje til overbevisning I dette kapitel skal vi se på appelformerne logos, ethos og pathos. Appelformerne er de tre veje til overbevisning. Hvor logos appellerer til forstanden,

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Filosofiske Anmeldelser, nr 2, årg. 2, 2014

Filosofiske Anmeldelser, nr 2, årg. 2, 2014 Filosoffen på arbejde. Dimensioner i anvendt filosofi Ulla Thøgersen (red.) Filosoffen på arbejde. Dimensioner i anvendt filosofi Forlaget Mindspace 272 sider Kr. 298,- (E-bog kr. 208,-) v/ Christian Bundgaard

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere