Sofisternes syn på erkendelse og etik. Med Protagoras som dominerende sofist

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sofisternes syn på erkendelse og etik. Med Protagoras som dominerende sofist"

Transkript

1 Sofisternes syn på erkendelse og etik Med Protagoras som dominerende sofist 1

2 Prolog Jeg vil i denne opgave belyse sofisternes erkendelse og etik. Jeg vil tage udgangspunkt i Protagoras og Gorgias, erkendelse og etiske opfattelse, men også komme omkring andre sofister. Jeg vil give en filosofihistorisk introduktion til sofismen og der ved komme ind på sofisternes erkendelse og etik. Jeg vil belyse ved kritik og diskussion, sofisternes teorier, med Platon som fortaler. Til sidst vil jeg komme med en opsummering på sofisternes erkendelsesteori og etik og ud fra dette give en konklusion. 1 Sofisternes opståen set i relation til deres samtid Åndshistoriens begivenheder, i det 500 århundrede f. Kr., udvikler sig meget hurtigt. Athen bliver fra ca. 450 f.kr. den græske verdens kulturelle centrum, og filosofien tager en ny retning efter naturfilosofferne. I Athen rettes interessen mere koncentreret om mennesket, og mennesket plads i samfundet. Demokratiet udvikles og tager form, hvilket medfører øget efterspørgsel for undervisning i de demokratiske regler - undervisning der gør den enkelte i stand til at deltage i de demokratiske processer. Sofisterne er et produkt af den nye retning, der påvirker moralens standarder og religionen, og denne sekulariseringen er grunden, til sofisterne kom til Athen. Sofismen Skal man forsøge at fremstille sofismen, kan man sige at der ikke findes nogen fælles kerne af ideer i gruppen af sofisterne. Dog er det muligt at påvise følgende er typisk baggrund og ideer hos sofisterne. Sofisterne er 1 Der findes ikke meget kildemateriale om sofisterne, det meste er gået tabt, sandsynligvis fordi Platon betragtede dem, som fjender og derfor blev de udelukket fra den doxografiske tradition, til med er meget af det kildemateriale der er bevaret, skrevet af Platon. Man mener dog, at han så Protagoras, som en værdig modstander, og derfor menes kildematerialet at være oprigtigt, i hvert fald når det handler om Protagoras, men med kildematerialet, der omhandler de andre sofister, er det mere tvivlsomt. 2

3 hverken videnskabsmænd eller filosoffer, de kommer fra hele Grækenland og er en gruppe omrejsende lærde, som tjener penge på, at undervise unge hvis forældre har penge til at betale for undervisningen, frem for unge der er født til høje titler, men måske ikke så velhavende. Sofisterne er velbetalte undervisere af de nyriges unge, samfundets kommende magtelite. Sofisternes vigtigste disciplin er retorik. Den retorik lærer de deres elever, så disse elever kan få evnen til at begå sig i det athenske demokrati og retssystem. Der bliver lagt vægt på argumenter ud fra sandsynlighed snarere end sandhed, hvilket Friis Johansen pointerer i følgende citat. Det er vel først og fremmest sofisterne de vise der står for tidens rationalisme og humanisme, en stærk tillid til menneskets autonomi, dets mulighed for at forstå og omforme den kulturverden, det selv har skabt. Et menneskes værdi og succes beror for en Sofist på viden og dannelse, ikke på fødsel eller privilegier.( K.F. Johansen 2007, s 131) Sofisternes filosofiske arbejdsområder, er primært spørgsmålet om erkendelsens objektive gyldighed eller mangel på samme, forholdet mellem sprog og virkelighed, sandhedsbegrebet, moralske normers objektive gyldighed og deres afhængighed af kultur og psykologi. Sofisternes undervisning i praktiske og formelle færdigheder hænger nøje sammen med deres videnskabelige og filosofiske teorier. 2 Sofisterne og retorikken Retorikken er som nævnt sofisternes vigtigste disciplin, og der var tre slags taler man traditionelt underviste i: 1) retstalen, som handler om hvad der er sket, 2) den politiske tale, der handler om hvad der bør ske og 3) Lejlighedstalen, der kun skal appellerer til følelserne. Sofisterne udviklede nogle specielle teknikker og regler for god argumentation, men det rejser også en kæde af erkendelsesteoretiske og 2 Friis Johansen 2007, s 132 3

4 moralske problemer. 3 Man skal gøre sig overvejelser om forholdet mellem sandhed, sandsynlighed og hensigtsmæssighed, både i retssalen og over for beslutningstageren. I retstalen kommer det til at afhænge mere af sandsynlighed end om sandhed, da man kun sjældent i sådanne situationer kan fremlægge entydige bevismaterialer en pointe ligeledes fremhævet af Friis Johansen. For ikke alene når vi aldrig til den rene objektive sandhed, men det er en menneskelig institution, domstolen, der fastsætter sandheden gennem retsafgørelse. Altså skaber mennesket ikke bare ret, også sandhed. ( K.F. Johansen 2007, s 133) I den politiske tale bliver der argumenteret med sandsynlighed og hensigtsmæssighed, som Friis Johansen siger: Også her er det mennesket, der kan do things with words. (K.F. Johansen 2007, s 133) Disse ord eller taler, giver problemer for både sandheden, loven og endegyldigt for retfærdigheden. Filosofisk set er sofisterne kendt for, at tage udgangspunkt i de menneskelige evner humanisme og rationalisme. En tro på at mennesket selv kan danne og udvikle sine intellektuelle evner, og at man tilsvarende kan afvise religiøs overtro, og guddommelige forklaringer om hvordan mennesket og verden hænger sammen. Sofisterne og erkeendelsesteorien Erkendelsesteoretisk er sofisterne påvirket af naturfilosoffen Parmenides lærersætninger. For Parmenides er tanken og væren det samme, og ikke væren er bare nogle tomme navne som de dødelige har fundet på. 4 Friis Johansen giver et eksempel på et sofistisk slagord : man kan ikke tænke det, der ikke er (K. F. Johansen 2007, s 133). I dette slagord ligger en drejning af erkendelsesbegrebet. Erkendelsen subjektiveres og relativeres og er ikke kun et teoretisk begreb, men også 3 Friis Johansen 2007, s Friis Johansen 2007: s 133 4

5 erkendelse der bruges i praksis. 5 Som Friis Johansen så fint skriver: Den, der lader sin erkendelse gå videre, er pædagog, demagog, psykagog han er opdrager og politisk leder, og han leder sjæle (K. F. Johansen 2007, s 134). Man kan altså ikke skille erkendelsen fra formidlingen af erkendelse, og det er sandsynligvis under sofistisk indflydelse, at ordet paideia (opdragelse) antager betydningen af karakterdannelse. Toneangivende sofister På trods af at der er fællestræk mellem de forskellige sider af sofistikken, har hver enkelt sofist sine egen interesser, som de dyrker. Jeg vil derfor i det følgende præsentere en række forskellige sofister og deres erkendelsesteori og etik. Protagoras Sofismens godfather er Protagoras ( f.kr.). Han er så kendt, at han i 444 f. Kr. hjalp athenerne med at lave love i deres koloni i Syditalien. Protagoras spænder meget bredt i erkendelses- og moralfilosofiske spørgsmål, hvilket gør ham til den ypperste form for pædagog. Den platoniske Protagoras fremfører flere relativistiske synspunkter, som fx at noget gavner mennesker, og ikke for dyr og noget gavner dyr og ikke planter osv. Disse synspunkter bliver til de såkaldte dobbeltargumenter. Hverken de relativistiske eller skeptiske synspunkter er nye i den filosofiske tradition. Protagoras kommer med nye tiltag i hans erkendelsesteori. 6 Protagoras mest kendte tese er hans homo mensura tese, som ligger til grund for hans erkendelsesteoretiske hovedværk Sandheden. Denne tese hedder: Mennesket er alle tings målestok, for de værende tings væren, for de ikke værende tings ikke væren (K.F. Johansen 2007, s 136). 5 Friis Johansen 2007: s Friis Johansen 2007: s 135 5

6 Ifølge Platon, som er fortolker i dialogen Theaitetos, udtrykker tesen en relativistisk og subjektivistisk generel erkendelsesteori: det vil sige, tingene er for mig, som de perciperes af mig, for dig, som de perciperes af dig - hvilket netop er Protagoras perceptionsteori. Fx kan vandet forekomme varmt for mig, og forekomme koldt for dig. Der bliver ikke sagt noget om vandet er koldt eller varmt, men kun noget om hvordan den enkelte individ opfatter situationen, og der fokuseres på individet og individets perception og ikke på vandet. Det fremgår af Platons fortolkning, at dette forekomme for, gælder for alle personer og for enhver type udsagn, det vil sige udsagn om sanseoplevelser, fysik, moral, jura osv. Protagoras har med andre ord betragtet perceptuelle domme, som basale i forhold til meninger eller vurderinger. Af dette kan følge to ting: 1) Når man ikke kan tage fejl om, at noget forekommer én, at være på en bestemt måde, så taler og tænker mennesker altid sandt. 2) Det er meningsløst at modsige andre, for de taler jo kun om deres egen subjektive oplevelse af verden. Skal man søge at forstå meningen med tesen er ordene mennesket og ting de mest interessante ord at se lidt nærmere på. Hvad er mennesket, ifølge Protagoras? Det er det individuelle menneske, ikke som menneskeheden som helhed. Det er det enkelte individ der afgør sandheden og ikke mennesker som art. Hvad er ting, ifølge Protagoras? Som det fremgår, har vi ikke direkte adgang til verden, som den er i sig selv, altså de fysiske objekter. Alt hvad vi erkender, er verden, som den fremtræder for os. Fx hvis min venstre fod er kold og min højre fod er varm, fx efter den ene har haft sok på og den anden ikke, så vil det samme lunkne fodbad føles varmt for min venstre for og koldt for min højre fod. Er fodbadet så koldt eller varmt? Denne tankegang kan videreudvikles i to forskellige retninger: 1) Protagoras kan have en metafysisk pointe og udvise en ekstrem form for subjektivisme, hvor der ikke findes nogen ydre, objektiv virkelighed. Verden er helt igennem subjektiv og relativ. Denne retning er sidenhen i 6

7 filosofien udviklet til både fænomenalisme, ideen om at der kun findes subjektive bevidsthedstilstande og til sidst solipisme, ideen om at der kun findes mig og mine subjektive bevidsthedstilstande. 2) Protagoras kan også være moderat, og lade sig nøje med en erkendelsesteoretisk pointe og blive en form for skeptiker, hvor han går ud fra at der er en verden uden for vores univers, der er uafhængig af vores perception. Vi kan intet vide nærmere om denne verden, og erkendelsen er alene afhængig af det enkelte subjekts sanser. Protagoras skal dog opfattes som skeptiker, idet han forholder sig agnostisk over for fænomener, der ikke kan sanses, fx at vandet er koldt for nogen og varmt for andre, til det vil Protagoras sige, at selvom det giver mening at tale om, at der findes vand, det objektive eksisterende, som man begge oplever, så er der ingen objektiv sandhed for, hvorvidt vandet er koldt eller varmt. Protagoras mener ikke at vi nogensinde vil nå anden form for sandhed end den subjektive sandhed og derfor prøver han ikke at finde en teori om hvordan den sande virkelighed ser ud. Alle domme er ifølge Protagoras sande fordi, de handler om hvad der forekommer et subjekt at være tilfældet. Alle domme er sande, både for det ene menneske, som for alle i samfundet, men ikke alle er lige hensigtsmæssige, hvilket gør ham til pragmatist. 7 Man kan ikke meningsfuldt modsige andre menneskers påstande, for det handler jo om, hvad der er sandt for det enkelte individ og der kan de ikke tage fejl. Man kan prøve at påvirke deres holdning så den bliver mere hensigtsmæssig. I forbindelse med det hensigtsmæssige, kommer sofismens opdeling i nomos og physis, modsætningen mellem natur på den ene side og vedtægter og normer på den anden. Protagoras mener at moralske og juridiske normer er menneskeskabte, og kan ændres hvis de ikke er hensigtsmæssige - altså at de er nomos - men at mennesker danner samfund og konventioner er naturgivet - det er en del af menneskets givne natur, det 7 pragmatikeren mener, at sandheden er det der er nyttigt for mennesket, og ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med den objektive virkelighed. 7

8 er physis. Protagoras afleder nomos af physis, hvor mange af de andre sofister anser de to begreber for at være hinandens modsætninger. Mennesket har en naturgiven evne, arete, som dækker over dyd, duelighed og dygtighed, denne medfødte evne skal udvikles igennem uddannelse og opdragelse til, at opnå en hensigtsmæssig adfærd, arete. Protagoras betragter denne egenskab, som et middel og ikke et mål. Protagoras mener, at borgerne skal uddannes til, at deltage i samfundet og demokratiet. Ifølge Protagoras er borgernes handle måde altid sand, når de handler efter egen overbevisning, men det er hans etik der afgør, om der er hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt. Man skal være dydig og deltage i demokratiet, regler og normer må ikke overtrædes, så længe de gælder. Som Friis Johansen skriver: Hans syn på arete som almen og som lærbar viser en reflekteret stillingtagen til forholdet mellem sagkundskab og medbestemmelse i et demokrati (K.F. Johansen 2007, s 140). Gorgias En mere radikal sofist er Gorgias. Gorgias lader til at være ekspert i retorik, og det ser ud, som om han især har interesseret sig for argumentationsteknikken. Gorgias er en dygtig taler, men er helt uden moralske skrupler og gør alt til sort eller hvidt, hvilket passer fint til det over ordnede syn på sofisterne, som Friis Johansen nævner. Gorgias hævder, i modsætning til Protagoras, at intet er sandt, og han hævder også at alt er illusorisk, vi kan med ord skabe illusioner i stedet for kendsgerninger, og kan aldrig bruge ord til at beskrive en objektiv virkelighed. Friis Johansen skriver om Gorgias: ukendelig er den væren, der ikke opnår at synes, svagt er det tilsyneladende, der ikke opnår væren. ( K.F. Johansen 2007, s 144) Gorgias er kendt for sine tre radikale teser: 1) intet eksisterer, 2) hvis noget eksisterer, kan det ikke erkendes, 3) hvis det kan erkendes, kan det ikke meddeles. Den første tese går ud over Protagoras skepticisme, for den påstår at verden ikke eksisterer. Tesen forsvares ved hjælp af en række reductio ad absurdum argumenter, der giver en konklusion på det værende hverken kan 8

9 være evigt eller skabt eller begge dele, og det hverken kan være et eller mange. Disse argumenter slår de Eleatiske lærersætninger med deres eget våben. 8 Gorgias skelner desuden mellem virkelighed, erkendelse og meddelelse af erkendelse, måske som en af de første. Og man kan give Gorgias den ære at han kommer med en skarp kritik af Eleaterne. Antiphon Antiphon er en anden toneangivende sofist, kan stilles overfor Gorgias, idet han mener at nomos og physis er absolutte modsætninger. For Antiphon er moral og loven blot menneskeskabt (nomos) og de er derfor ikke bindende, som naturens love (physis) der nok må ses som love for egoistisk overlevelse. Det kan for det meste betale sig at følge samfundets love, men er de i konflikt med naturens, er det klogest af følge naturens love. Det enkelte individ skal handle i egen interesse. Det er svært at se hvordan et samfund med sådanne handlemåder og indstillinger fungerer, og vil undgå at degenerere til et anarki, på trods af at Antiphon i et kort fragment tager afstand fra anarki. 9 Thrasymachos Thrasymachos er en sofist, der også er meget radikal i sine udtalelser. Hans tese er magt er ret. Loven og moralen er altså menneskeskabt (nomos), og uden objektiv gyldighed, den er skabt af de stærke, som et middel til at styre de svage. For Thrasymachos er retfærdighed ensbetydende med det, der er i den stærkes interesse. Den stærke vil altid kunne trumfe en moral og lovgivning igennem, der er i hans egen interesse, og der findes ingen ret over den stærkes ret, som kan bruges til kritik af den stærke. 8 Friis Johansen 2007: s Friis Johansen 2007: s 150 9

10 Platons Kritik af sofisterne I dette afsnit, vil jeg fremsætte en kritik af de sofister jeg nævner i tidligere afsnit, jeg vil tage udgangspunkt i Platons kritik af dem. Protagoras Sofisterne bidrager betydeligt til hvad vi kalder humanistisk videnskab, men Platon taler alligevel nedsættende om dem. Platon kritiserer Protagoras, men man mener at Platon opfattede Protagoras, som en værdig modstander. Dog kritiserer han Protagoras for, at være selvgendrivende. Man spørger sig selv, om hvad han vil med sin tese Homo Mensura hvor han tilkendegiver, at mennesket er alle tings målestok, hvis dette er tilfældet vil det i sig selv være en relativ og subjektiv sandhed, og kan vi bruge det til noget? Desuden fremfører Platon, at Protagoras har svært ved at fastholde sin moderate skepticisme, idet den bliver selvmodsigende, fordi skepticismen forholder sig skeptisk over for alle ideer og dogmer, og derfor ikke kan være moderat, for så må man handle med objektiviteten, hvilken er den, Protagoras som sofist ikke anerkender. Dette kan belyses ved Protagoras tese om perception, hvor Protagoras mener at alle sanseindtryk er subjektive, både synet, smagen og følelsernes opfattelse er individuelle. Herunder er hans beskrivelse af vinden, som Friis Johansen giver eksempel på værd at fremhæve. Det at vinden er der, er en objektiv sandhed, men at dens beskaffenhed er individuel for det enkelte menneske. Han hælder samtidig mod, at vinden er et fænomen, som mennesket må acceptere, og ikke kan ændre noget ved, hvilket gør, at hans tese er selvmodsigende, idet han ikke kan tale om, at der findes fænomener, som mennesket ikke kan røre, og at han samtidig siger at alt er menneskeskabt. Et andet eksempel på denne tankegang kan være af visuel karakter, så som vurderingen af farven Hvid. Protagoras mener at farven er hvid set med den enkeltes øjne er en subjektiv oplevelse og at det man ser, er subjektivt og ikke objektiv. Smagssansen er også individuel opfattelse, fx kan to personer være uenige om hvorvidt en mango frugt smager godt, idet den ene 10

11 person mener at bitterstoffet, som er karakteristisk for en mango frugt er ubehageligt og den anden mener det er forfriskende. Disse udsagn repræsenterer subjektets opfattelse. Men mango frugtens aromastoffer er de samme - altså objektive. Alligevel vil Protagoras fremføre, at der kun findes en sandhed nemlig individets oplevelse, til trods for at den sunde fornuft vil påpege, at der er tale om både en subjektiv og en objektiv sansning, idet to forskellige udsagn om den samme oplevelse ikke giver mening hvis ikke, der er tale om to forskellige størrelser. Ved at se på Protagoras, og hvordan han i offentligt rum argumentere for sine teser, viser netop de forhold, at han stoler på brugen at et objektivt entydigt sprog (dette er Aristoteles kritik). At han også acceptere kontraindikationspricippet (hvis p er sand, kan ikke - p også være sand), viser en vaklen i forhold til sofisternes tankegang. Gorgias Platons Kritik af Gorgias, er at Gorgias retoriske interesse udelukker, en seriøs fordybning i filosofien. Da Gorgias mener at man kan gøre alt op i ord, og ikke tager hensyn til kendsgerningerne. Dette præsenterer blandt andet Holberg i komedien Erasmus Montanus, med sætningen: mor lille kan ikke flyve, en sten kan ikke flyve, ergo er mor lille en sten. Dette er et typisk eksempel på, hvordan man med retorik kan gøre alting illusorisk. Antiphon Platons kritik af Antiphon er, at hans teser er for ensidige. Hvilket betyder at hans samfundsnorm ikke ville kunne fungere i praksis. Når alle enkel individer har ret, er der tale om et anarki og ikke et demokrati. Antiphon kommer i sine taler med en masse teser, men ingen konkrete løsninger. Thrasymachos Platons gør i Staten Thrasymachos til en ret vulgær type. Et meget brugt ordsprog der præsentere hans tese er: 11

12 1. Chefen har altid ret. 2. Skulle Chefen undtagelsesvis ikke have ret. Træder 1 straks i kraft. Chefen har altid ret Platon mener, at Thrasymachos er for rabiat i sit udgangspunkt for statens funktion. Da det er Platons egen fremstilling af Thrasymachos, kan man sætte spørgsmålstegn ved hans objektivitet. Beskrivelsen af ovennævnte sofister og den kritik Platon giver, præsenterer sofisterne og deres moral begreber, samt måden hvorpå de vurderer datidens demokrati og samfund. De har en overordnet erkendelsesteori og etik, hvor udgangspunktet er at mennesket, er det vigtigste. De fire sofister jeg har valgt at beskrive, har alle deres egen fortolkning af disse begreber, der er mere eller mindre rabiate. Diskussion/konklusion Platon hvis beskrivelse jeg har taget udgangspunkt i, er hvad vi med nutiden øjne vil kalde dualist/humanist, da han mener at mennesket ikke alene, er skaber af universet og verdenssamfundet, men at der er noget andet og mere som mennesket ikke har indflydelse på. Desuden mener han, at vi har en sjæl, der er forbundet til vores legeme. I modsætning til sofisterne, der kan betragtes som materialister/skeptisister, idet sofisterne mener, at mennesket er alvidende og alt skabende. Platon udviser mest sympati overfor Protagoras, sandsynligvis fordi Platon finder Protagoras dyds begreber, sympatiske og et samfund bygget på disse begreber, er et samfund der vil fungerer i praksis. Desuden kan Platon diskutere med Protagoras, fordi Protagoras argumentere for sine teser, i modsætning til de andre sofister jeg har nævnt. De udelukker argumentationen ved at holde på deres teser og kun på dem, og deres hoved tese er at en hver er sin egen lykkes smed. Der mener Protagoras trods alt, at mennesket skal overholde, de love og regler samfundet og demokratiet har stillet op. 12

13 Hvad angår Gorgias og Thrasymachos, præsenterer han dem meget rabiate, ved blandt andet at undlade at gøre opmærksom på, at Thrasymachos ikke beskriver samfundet, som det bør være, men som han rent faktisk ser det, og at Gorgias præsenterer samfundseliten, som griske tyranner. Dette gør Platon sandsynligvis for at advare mod, sofisternes retorik og undervisning, som Platon mener, vil skabe en ny magtelite. Denne magtelite vil sætte sig selv først i alle henseender og lade den øvrige befolkning(de mindrebemidlede) i stikken. Platon mener, at et sådan samfund med det værdiggrundlag vil ende i anarki og kaos. Epilog Ved at have belyst så forskellige sofister som Protagoras, Gorgias og Thrasymachos erkendelses teorier og etiske moralbegreber, med udgangs punkt i Platons tekster og holdt disse teorier op mod den kritik Platon har givet, samt vurderet sofisternes teser ud fra mine egne vurderinger. Mener jeg at sofisternes syn på erkendelse og etik er belyst, ved at Platons kritik er, draget ind i denne beskrivelse. 13

14 Litteratur Johansen, Karsten Friis 2007: Den europæiske filosofis historie, Antikken. Viborg af Nyt nordisk forlag Arnold Busck. Jones, W.T. 1980: A history of western philosophy, the classical mind I. Thomson learing. 14

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Erkendelsens betydning for skolen og samfundet

Erkendelsens betydning for skolen og samfundet Erkendelsens betydning for skolen og samfundet - brudstykker til en forståelse Speciale ved kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Af Niels Jakob Pasgaard Vejleder: Thomas Aastrup Rømer Skriftligt speciale,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Under havet mødes alle øer.

Under havet mødes alle øer. Under havet mødes alle øer. En rejse i forståelse af og håndtering af konflikter mellem mennesker. af SSP konsulent i Furesø Kommune, Charlie Lywood. Antagelser om menneskernes adfærd. Vi er alle forbundet

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish 1. Situationen er potentielt behagelig. 2. Situationen er kompleks. 3. En opgave som skal udføres. 4. Nogen prøver at imponere P. 5. Nogen prøver at overbevise

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Er virkeligheden opdaget eller opfundet?

Er virkeligheden opdaget eller opfundet? Er virkeligheden opdaget eller opfundet? Af Carsten Hjorth Pedersen, pædagogisk konsulent i Kristent Pædagogisk Institut. Mange pædagogiske strømninger påvirker undervisningen i grundskolen. Lærebøgerne

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Side 1 af 9 Rem tene, verba sequentur! Behersk emnet, så kommer ordene af sig selv! Indledning: Argumentation kan defineres som ræsonnementer,

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Første Tradition: Vort fælles velfærd bør komme først; personlig helbredelse afhænger af sammenholdet i AA.

Første Tradition: Vort fælles velfærd bør komme først; personlig helbredelse afhænger af sammenholdet i AA. Tjekliste omkring Traditionerne fra AA Grapevine (oversættelse ukendt) Disse spørgsmål blev udgivet første gang i AA Grapevine i forbindelse med en serie om de Tolv Traditioner, som startede i november

Læs mere

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37, 1964 Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Niels Egebak Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37. Denne

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Modstand mod læring et grundvilkår når voksne lærer - hvornår er der natmad

Modstand mod læring et grundvilkår når voksne lærer - hvornår er der natmad Modstand mod læring et grundvilkår når voksne lærer - hvornår er der natmad Indledning Artiklen handler om et af de mere oversete fænomener i forbindelse med læring hos voksne nemlig modstand mod læring.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Kendsgerningerne taler for sig selv

Kendsgerningerne taler for sig selv Kendsgerningerne taler for sig selv Af cand.scient. Kristian Bánkuti Østergaard Creationisten og evolutionisten kan betragte den samme abe, men mens creationisten ser det som et argument for skabelse,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

At spotte og udvikle talenter. Ole Fogh Kirkeby

At spotte og udvikle talenter. Ole Fogh Kirkeby At spotte og udvikle talenter Ordet talent Via latin talentum fra græsk talanton, balance, vægt, pengesum af stor værdi Fra PIE *tel-, *tol- at løfte, at udholde, at tåle, at tolerere. tilbøjelighed, disposition,

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Praktisk Filosofi og Coaching

Praktisk Filosofi og Coaching Praktisk Filosofi og Coaching Ved Kristian Moltke Martiny Del 1 Introduktion: Kristian Moltke Martiny Filosofisk Forskning Cand. Mag i Filosofi. Videnskabelig assistent gennem Brain, Mind and Medicines,

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Elevernes debatoplæg blev fremført med fin fornemmelse for drama og retoriske virkemidler. Det var tydeligt at eleverne havde fået god inspiration

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Marts 2010 Simone Nøhr Bille Vordingborg Gymnasium 3.s 1

Marts 2010 Simone Nøhr Bille Vordingborg Gymnasium 3.s 1 FAG: Religion C og Historie A OVEREMNE: Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger 1851-1914 EMNE: Nietzsche Gud er død PROBLEMFORMULERING: Hvad gjorde sit udspil til, at Nietzsche fremsagde

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Skattereglernes ABC. Væddeløbsstalde:

Skattereglernes ABC. Væddeløbsstalde: Skattereglernes ABC I april 2011 lykkedes det at få Skatteministeriet til at erkende, at skattereglerne for væddeløbsstalde og stutterier var for stramt administreret af SKAT. Det resulterede i et ministerielt

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere