Sofisternes syn på erkendelse og etik. Med Protagoras som dominerende sofist

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sofisternes syn på erkendelse og etik. Med Protagoras som dominerende sofist"

Transkript

1 Sofisternes syn på erkendelse og etik Med Protagoras som dominerende sofist 1

2 Prolog Jeg vil i denne opgave belyse sofisternes erkendelse og etik. Jeg vil tage udgangspunkt i Protagoras og Gorgias, erkendelse og etiske opfattelse, men også komme omkring andre sofister. Jeg vil give en filosofihistorisk introduktion til sofismen og der ved komme ind på sofisternes erkendelse og etik. Jeg vil belyse ved kritik og diskussion, sofisternes teorier, med Platon som fortaler. Til sidst vil jeg komme med en opsummering på sofisternes erkendelsesteori og etik og ud fra dette give en konklusion. 1 Sofisternes opståen set i relation til deres samtid Åndshistoriens begivenheder, i det 500 århundrede f. Kr., udvikler sig meget hurtigt. Athen bliver fra ca. 450 f.kr. den græske verdens kulturelle centrum, og filosofien tager en ny retning efter naturfilosofferne. I Athen rettes interessen mere koncentreret om mennesket, og mennesket plads i samfundet. Demokratiet udvikles og tager form, hvilket medfører øget efterspørgsel for undervisning i de demokratiske regler - undervisning der gør den enkelte i stand til at deltage i de demokratiske processer. Sofisterne er et produkt af den nye retning, der påvirker moralens standarder og religionen, og denne sekulariseringen er grunden, til sofisterne kom til Athen. Sofismen Skal man forsøge at fremstille sofismen, kan man sige at der ikke findes nogen fælles kerne af ideer i gruppen af sofisterne. Dog er det muligt at påvise følgende er typisk baggrund og ideer hos sofisterne. Sofisterne er 1 Der findes ikke meget kildemateriale om sofisterne, det meste er gået tabt, sandsynligvis fordi Platon betragtede dem, som fjender og derfor blev de udelukket fra den doxografiske tradition, til med er meget af det kildemateriale der er bevaret, skrevet af Platon. Man mener dog, at han så Protagoras, som en værdig modstander, og derfor menes kildematerialet at være oprigtigt, i hvert fald når det handler om Protagoras, men med kildematerialet, der omhandler de andre sofister, er det mere tvivlsomt. 2

3 hverken videnskabsmænd eller filosoffer, de kommer fra hele Grækenland og er en gruppe omrejsende lærde, som tjener penge på, at undervise unge hvis forældre har penge til at betale for undervisningen, frem for unge der er født til høje titler, men måske ikke så velhavende. Sofisterne er velbetalte undervisere af de nyriges unge, samfundets kommende magtelite. Sofisternes vigtigste disciplin er retorik. Den retorik lærer de deres elever, så disse elever kan få evnen til at begå sig i det athenske demokrati og retssystem. Der bliver lagt vægt på argumenter ud fra sandsynlighed snarere end sandhed, hvilket Friis Johansen pointerer i følgende citat. Det er vel først og fremmest sofisterne de vise der står for tidens rationalisme og humanisme, en stærk tillid til menneskets autonomi, dets mulighed for at forstå og omforme den kulturverden, det selv har skabt. Et menneskes værdi og succes beror for en Sofist på viden og dannelse, ikke på fødsel eller privilegier.( K.F. Johansen 2007, s 131) Sofisternes filosofiske arbejdsområder, er primært spørgsmålet om erkendelsens objektive gyldighed eller mangel på samme, forholdet mellem sprog og virkelighed, sandhedsbegrebet, moralske normers objektive gyldighed og deres afhængighed af kultur og psykologi. Sofisternes undervisning i praktiske og formelle færdigheder hænger nøje sammen med deres videnskabelige og filosofiske teorier. 2 Sofisterne og retorikken Retorikken er som nævnt sofisternes vigtigste disciplin, og der var tre slags taler man traditionelt underviste i: 1) retstalen, som handler om hvad der er sket, 2) den politiske tale, der handler om hvad der bør ske og 3) Lejlighedstalen, der kun skal appellerer til følelserne. Sofisterne udviklede nogle specielle teknikker og regler for god argumentation, men det rejser også en kæde af erkendelsesteoretiske og 2 Friis Johansen 2007, s 132 3

4 moralske problemer. 3 Man skal gøre sig overvejelser om forholdet mellem sandhed, sandsynlighed og hensigtsmæssighed, både i retssalen og over for beslutningstageren. I retstalen kommer det til at afhænge mere af sandsynlighed end om sandhed, da man kun sjældent i sådanne situationer kan fremlægge entydige bevismaterialer en pointe ligeledes fremhævet af Friis Johansen. For ikke alene når vi aldrig til den rene objektive sandhed, men det er en menneskelig institution, domstolen, der fastsætter sandheden gennem retsafgørelse. Altså skaber mennesket ikke bare ret, også sandhed. ( K.F. Johansen 2007, s 133) I den politiske tale bliver der argumenteret med sandsynlighed og hensigtsmæssighed, som Friis Johansen siger: Også her er det mennesket, der kan do things with words. (K.F. Johansen 2007, s 133) Disse ord eller taler, giver problemer for både sandheden, loven og endegyldigt for retfærdigheden. Filosofisk set er sofisterne kendt for, at tage udgangspunkt i de menneskelige evner humanisme og rationalisme. En tro på at mennesket selv kan danne og udvikle sine intellektuelle evner, og at man tilsvarende kan afvise religiøs overtro, og guddommelige forklaringer om hvordan mennesket og verden hænger sammen. Sofisterne og erkeendelsesteorien Erkendelsesteoretisk er sofisterne påvirket af naturfilosoffen Parmenides lærersætninger. For Parmenides er tanken og væren det samme, og ikke væren er bare nogle tomme navne som de dødelige har fundet på. 4 Friis Johansen giver et eksempel på et sofistisk slagord : man kan ikke tænke det, der ikke er (K. F. Johansen 2007, s 133). I dette slagord ligger en drejning af erkendelsesbegrebet. Erkendelsen subjektiveres og relativeres og er ikke kun et teoretisk begreb, men også 3 Friis Johansen 2007, s Friis Johansen 2007: s 133 4

5 erkendelse der bruges i praksis. 5 Som Friis Johansen så fint skriver: Den, der lader sin erkendelse gå videre, er pædagog, demagog, psykagog han er opdrager og politisk leder, og han leder sjæle (K. F. Johansen 2007, s 134). Man kan altså ikke skille erkendelsen fra formidlingen af erkendelse, og det er sandsynligvis under sofistisk indflydelse, at ordet paideia (opdragelse) antager betydningen af karakterdannelse. Toneangivende sofister På trods af at der er fællestræk mellem de forskellige sider af sofistikken, har hver enkelt sofist sine egen interesser, som de dyrker. Jeg vil derfor i det følgende præsentere en række forskellige sofister og deres erkendelsesteori og etik. Protagoras Sofismens godfather er Protagoras ( f.kr.). Han er så kendt, at han i 444 f. Kr. hjalp athenerne med at lave love i deres koloni i Syditalien. Protagoras spænder meget bredt i erkendelses- og moralfilosofiske spørgsmål, hvilket gør ham til den ypperste form for pædagog. Den platoniske Protagoras fremfører flere relativistiske synspunkter, som fx at noget gavner mennesker, og ikke for dyr og noget gavner dyr og ikke planter osv. Disse synspunkter bliver til de såkaldte dobbeltargumenter. Hverken de relativistiske eller skeptiske synspunkter er nye i den filosofiske tradition. Protagoras kommer med nye tiltag i hans erkendelsesteori. 6 Protagoras mest kendte tese er hans homo mensura tese, som ligger til grund for hans erkendelsesteoretiske hovedværk Sandheden. Denne tese hedder: Mennesket er alle tings målestok, for de værende tings væren, for de ikke værende tings ikke væren (K.F. Johansen 2007, s 136). 5 Friis Johansen 2007: s Friis Johansen 2007: s 135 5

6 Ifølge Platon, som er fortolker i dialogen Theaitetos, udtrykker tesen en relativistisk og subjektivistisk generel erkendelsesteori: det vil sige, tingene er for mig, som de perciperes af mig, for dig, som de perciperes af dig - hvilket netop er Protagoras perceptionsteori. Fx kan vandet forekomme varmt for mig, og forekomme koldt for dig. Der bliver ikke sagt noget om vandet er koldt eller varmt, men kun noget om hvordan den enkelte individ opfatter situationen, og der fokuseres på individet og individets perception og ikke på vandet. Det fremgår af Platons fortolkning, at dette forekomme for, gælder for alle personer og for enhver type udsagn, det vil sige udsagn om sanseoplevelser, fysik, moral, jura osv. Protagoras har med andre ord betragtet perceptuelle domme, som basale i forhold til meninger eller vurderinger. Af dette kan følge to ting: 1) Når man ikke kan tage fejl om, at noget forekommer én, at være på en bestemt måde, så taler og tænker mennesker altid sandt. 2) Det er meningsløst at modsige andre, for de taler jo kun om deres egen subjektive oplevelse af verden. Skal man søge at forstå meningen med tesen er ordene mennesket og ting de mest interessante ord at se lidt nærmere på. Hvad er mennesket, ifølge Protagoras? Det er det individuelle menneske, ikke som menneskeheden som helhed. Det er det enkelte individ der afgør sandheden og ikke mennesker som art. Hvad er ting, ifølge Protagoras? Som det fremgår, har vi ikke direkte adgang til verden, som den er i sig selv, altså de fysiske objekter. Alt hvad vi erkender, er verden, som den fremtræder for os. Fx hvis min venstre fod er kold og min højre fod er varm, fx efter den ene har haft sok på og den anden ikke, så vil det samme lunkne fodbad føles varmt for min venstre for og koldt for min højre fod. Er fodbadet så koldt eller varmt? Denne tankegang kan videreudvikles i to forskellige retninger: 1) Protagoras kan have en metafysisk pointe og udvise en ekstrem form for subjektivisme, hvor der ikke findes nogen ydre, objektiv virkelighed. Verden er helt igennem subjektiv og relativ. Denne retning er sidenhen i 6

7 filosofien udviklet til både fænomenalisme, ideen om at der kun findes subjektive bevidsthedstilstande og til sidst solipisme, ideen om at der kun findes mig og mine subjektive bevidsthedstilstande. 2) Protagoras kan også være moderat, og lade sig nøje med en erkendelsesteoretisk pointe og blive en form for skeptiker, hvor han går ud fra at der er en verden uden for vores univers, der er uafhængig af vores perception. Vi kan intet vide nærmere om denne verden, og erkendelsen er alene afhængig af det enkelte subjekts sanser. Protagoras skal dog opfattes som skeptiker, idet han forholder sig agnostisk over for fænomener, der ikke kan sanses, fx at vandet er koldt for nogen og varmt for andre, til det vil Protagoras sige, at selvom det giver mening at tale om, at der findes vand, det objektive eksisterende, som man begge oplever, så er der ingen objektiv sandhed for, hvorvidt vandet er koldt eller varmt. Protagoras mener ikke at vi nogensinde vil nå anden form for sandhed end den subjektive sandhed og derfor prøver han ikke at finde en teori om hvordan den sande virkelighed ser ud. Alle domme er ifølge Protagoras sande fordi, de handler om hvad der forekommer et subjekt at være tilfældet. Alle domme er sande, både for det ene menneske, som for alle i samfundet, men ikke alle er lige hensigtsmæssige, hvilket gør ham til pragmatist. 7 Man kan ikke meningsfuldt modsige andre menneskers påstande, for det handler jo om, hvad der er sandt for det enkelte individ og der kan de ikke tage fejl. Man kan prøve at påvirke deres holdning så den bliver mere hensigtsmæssig. I forbindelse med det hensigtsmæssige, kommer sofismens opdeling i nomos og physis, modsætningen mellem natur på den ene side og vedtægter og normer på den anden. Protagoras mener at moralske og juridiske normer er menneskeskabte, og kan ændres hvis de ikke er hensigtsmæssige - altså at de er nomos - men at mennesker danner samfund og konventioner er naturgivet - det er en del af menneskets givne natur, det 7 pragmatikeren mener, at sandheden er det der er nyttigt for mennesket, og ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med den objektive virkelighed. 7

8 er physis. Protagoras afleder nomos af physis, hvor mange af de andre sofister anser de to begreber for at være hinandens modsætninger. Mennesket har en naturgiven evne, arete, som dækker over dyd, duelighed og dygtighed, denne medfødte evne skal udvikles igennem uddannelse og opdragelse til, at opnå en hensigtsmæssig adfærd, arete. Protagoras betragter denne egenskab, som et middel og ikke et mål. Protagoras mener, at borgerne skal uddannes til, at deltage i samfundet og demokratiet. Ifølge Protagoras er borgernes handle måde altid sand, når de handler efter egen overbevisning, men det er hans etik der afgør, om der er hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt. Man skal være dydig og deltage i demokratiet, regler og normer må ikke overtrædes, så længe de gælder. Som Friis Johansen skriver: Hans syn på arete som almen og som lærbar viser en reflekteret stillingtagen til forholdet mellem sagkundskab og medbestemmelse i et demokrati (K.F. Johansen 2007, s 140). Gorgias En mere radikal sofist er Gorgias. Gorgias lader til at være ekspert i retorik, og det ser ud, som om han især har interesseret sig for argumentationsteknikken. Gorgias er en dygtig taler, men er helt uden moralske skrupler og gør alt til sort eller hvidt, hvilket passer fint til det over ordnede syn på sofisterne, som Friis Johansen nævner. Gorgias hævder, i modsætning til Protagoras, at intet er sandt, og han hævder også at alt er illusorisk, vi kan med ord skabe illusioner i stedet for kendsgerninger, og kan aldrig bruge ord til at beskrive en objektiv virkelighed. Friis Johansen skriver om Gorgias: ukendelig er den væren, der ikke opnår at synes, svagt er det tilsyneladende, der ikke opnår væren. ( K.F. Johansen 2007, s 144) Gorgias er kendt for sine tre radikale teser: 1) intet eksisterer, 2) hvis noget eksisterer, kan det ikke erkendes, 3) hvis det kan erkendes, kan det ikke meddeles. Den første tese går ud over Protagoras skepticisme, for den påstår at verden ikke eksisterer. Tesen forsvares ved hjælp af en række reductio ad absurdum argumenter, der giver en konklusion på det værende hverken kan 8

9 være evigt eller skabt eller begge dele, og det hverken kan være et eller mange. Disse argumenter slår de Eleatiske lærersætninger med deres eget våben. 8 Gorgias skelner desuden mellem virkelighed, erkendelse og meddelelse af erkendelse, måske som en af de første. Og man kan give Gorgias den ære at han kommer med en skarp kritik af Eleaterne. Antiphon Antiphon er en anden toneangivende sofist, kan stilles overfor Gorgias, idet han mener at nomos og physis er absolutte modsætninger. For Antiphon er moral og loven blot menneskeskabt (nomos) og de er derfor ikke bindende, som naturens love (physis) der nok må ses som love for egoistisk overlevelse. Det kan for det meste betale sig at følge samfundets love, men er de i konflikt med naturens, er det klogest af følge naturens love. Det enkelte individ skal handle i egen interesse. Det er svært at se hvordan et samfund med sådanne handlemåder og indstillinger fungerer, og vil undgå at degenerere til et anarki, på trods af at Antiphon i et kort fragment tager afstand fra anarki. 9 Thrasymachos Thrasymachos er en sofist, der også er meget radikal i sine udtalelser. Hans tese er magt er ret. Loven og moralen er altså menneskeskabt (nomos), og uden objektiv gyldighed, den er skabt af de stærke, som et middel til at styre de svage. For Thrasymachos er retfærdighed ensbetydende med det, der er i den stærkes interesse. Den stærke vil altid kunne trumfe en moral og lovgivning igennem, der er i hans egen interesse, og der findes ingen ret over den stærkes ret, som kan bruges til kritik af den stærke. 8 Friis Johansen 2007: s Friis Johansen 2007: s 150 9

10 Platons Kritik af sofisterne I dette afsnit, vil jeg fremsætte en kritik af de sofister jeg nævner i tidligere afsnit, jeg vil tage udgangspunkt i Platons kritik af dem. Protagoras Sofisterne bidrager betydeligt til hvad vi kalder humanistisk videnskab, men Platon taler alligevel nedsættende om dem. Platon kritiserer Protagoras, men man mener at Platon opfattede Protagoras, som en værdig modstander. Dog kritiserer han Protagoras for, at være selvgendrivende. Man spørger sig selv, om hvad han vil med sin tese Homo Mensura hvor han tilkendegiver, at mennesket er alle tings målestok, hvis dette er tilfældet vil det i sig selv være en relativ og subjektiv sandhed, og kan vi bruge det til noget? Desuden fremfører Platon, at Protagoras har svært ved at fastholde sin moderate skepticisme, idet den bliver selvmodsigende, fordi skepticismen forholder sig skeptisk over for alle ideer og dogmer, og derfor ikke kan være moderat, for så må man handle med objektiviteten, hvilken er den, Protagoras som sofist ikke anerkender. Dette kan belyses ved Protagoras tese om perception, hvor Protagoras mener at alle sanseindtryk er subjektive, både synet, smagen og følelsernes opfattelse er individuelle. Herunder er hans beskrivelse af vinden, som Friis Johansen giver eksempel på værd at fremhæve. Det at vinden er der, er en objektiv sandhed, men at dens beskaffenhed er individuel for det enkelte menneske. Han hælder samtidig mod, at vinden er et fænomen, som mennesket må acceptere, og ikke kan ændre noget ved, hvilket gør, at hans tese er selvmodsigende, idet han ikke kan tale om, at der findes fænomener, som mennesket ikke kan røre, og at han samtidig siger at alt er menneskeskabt. Et andet eksempel på denne tankegang kan være af visuel karakter, så som vurderingen af farven Hvid. Protagoras mener at farven er hvid set med den enkeltes øjne er en subjektiv oplevelse og at det man ser, er subjektivt og ikke objektiv. Smagssansen er også individuel opfattelse, fx kan to personer være uenige om hvorvidt en mango frugt smager godt, idet den ene 10

11 person mener at bitterstoffet, som er karakteristisk for en mango frugt er ubehageligt og den anden mener det er forfriskende. Disse udsagn repræsenterer subjektets opfattelse. Men mango frugtens aromastoffer er de samme - altså objektive. Alligevel vil Protagoras fremføre, at der kun findes en sandhed nemlig individets oplevelse, til trods for at den sunde fornuft vil påpege, at der er tale om både en subjektiv og en objektiv sansning, idet to forskellige udsagn om den samme oplevelse ikke giver mening hvis ikke, der er tale om to forskellige størrelser. Ved at se på Protagoras, og hvordan han i offentligt rum argumentere for sine teser, viser netop de forhold, at han stoler på brugen at et objektivt entydigt sprog (dette er Aristoteles kritik). At han også acceptere kontraindikationspricippet (hvis p er sand, kan ikke - p også være sand), viser en vaklen i forhold til sofisternes tankegang. Gorgias Platons Kritik af Gorgias, er at Gorgias retoriske interesse udelukker, en seriøs fordybning i filosofien. Da Gorgias mener at man kan gøre alt op i ord, og ikke tager hensyn til kendsgerningerne. Dette præsenterer blandt andet Holberg i komedien Erasmus Montanus, med sætningen: mor lille kan ikke flyve, en sten kan ikke flyve, ergo er mor lille en sten. Dette er et typisk eksempel på, hvordan man med retorik kan gøre alting illusorisk. Antiphon Platons kritik af Antiphon er, at hans teser er for ensidige. Hvilket betyder at hans samfundsnorm ikke ville kunne fungere i praksis. Når alle enkel individer har ret, er der tale om et anarki og ikke et demokrati. Antiphon kommer i sine taler med en masse teser, men ingen konkrete løsninger. Thrasymachos Platons gør i Staten Thrasymachos til en ret vulgær type. Et meget brugt ordsprog der præsentere hans tese er: 11

12 1. Chefen har altid ret. 2. Skulle Chefen undtagelsesvis ikke have ret. Træder 1 straks i kraft. Chefen har altid ret Platon mener, at Thrasymachos er for rabiat i sit udgangspunkt for statens funktion. Da det er Platons egen fremstilling af Thrasymachos, kan man sætte spørgsmålstegn ved hans objektivitet. Beskrivelsen af ovennævnte sofister og den kritik Platon giver, præsenterer sofisterne og deres moral begreber, samt måden hvorpå de vurderer datidens demokrati og samfund. De har en overordnet erkendelsesteori og etik, hvor udgangspunktet er at mennesket, er det vigtigste. De fire sofister jeg har valgt at beskrive, har alle deres egen fortolkning af disse begreber, der er mere eller mindre rabiate. Diskussion/konklusion Platon hvis beskrivelse jeg har taget udgangspunkt i, er hvad vi med nutiden øjne vil kalde dualist/humanist, da han mener at mennesket ikke alene, er skaber af universet og verdenssamfundet, men at der er noget andet og mere som mennesket ikke har indflydelse på. Desuden mener han, at vi har en sjæl, der er forbundet til vores legeme. I modsætning til sofisterne, der kan betragtes som materialister/skeptisister, idet sofisterne mener, at mennesket er alvidende og alt skabende. Platon udviser mest sympati overfor Protagoras, sandsynligvis fordi Platon finder Protagoras dyds begreber, sympatiske og et samfund bygget på disse begreber, er et samfund der vil fungerer i praksis. Desuden kan Platon diskutere med Protagoras, fordi Protagoras argumentere for sine teser, i modsætning til de andre sofister jeg har nævnt. De udelukker argumentationen ved at holde på deres teser og kun på dem, og deres hoved tese er at en hver er sin egen lykkes smed. Der mener Protagoras trods alt, at mennesket skal overholde, de love og regler samfundet og demokratiet har stillet op. 12

13 Hvad angår Gorgias og Thrasymachos, præsenterer han dem meget rabiate, ved blandt andet at undlade at gøre opmærksom på, at Thrasymachos ikke beskriver samfundet, som det bør være, men som han rent faktisk ser det, og at Gorgias præsenterer samfundseliten, som griske tyranner. Dette gør Platon sandsynligvis for at advare mod, sofisternes retorik og undervisning, som Platon mener, vil skabe en ny magtelite. Denne magtelite vil sætte sig selv først i alle henseender og lade den øvrige befolkning(de mindrebemidlede) i stikken. Platon mener, at et sådan samfund med det værdiggrundlag vil ende i anarki og kaos. Epilog Ved at have belyst så forskellige sofister som Protagoras, Gorgias og Thrasymachos erkendelses teorier og etiske moralbegreber, med udgangs punkt i Platons tekster og holdt disse teorier op mod den kritik Platon har givet, samt vurderet sofisternes teser ud fra mine egne vurderinger. Mener jeg at sofisternes syn på erkendelse og etik er belyst, ved at Platons kritik er, draget ind i denne beskrivelse. 13

14 Litteratur Johansen, Karsten Friis 2007: Den europæiske filosofis historie, Antikken. Viborg af Nyt nordisk forlag Arnold Busck. Jones, W.T. 1980: A history of western philosophy, the classical mind I. Thomson learing. 14

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Kristina Schou Madsen Filosofihistorie A Der ønskes en redegørelse for de antikke skeptikers argumenter mod metafysikken.

Kristina Schou Madsen Filosofihistorie A Der ønskes en redegørelse for de antikke skeptikers argumenter mod metafysikken. Der ønskes en redegørelse for de antikke skeptikers argumenter mod metafysikken. Nærværende opgave omhandler en redegørelse for de antikke skeptikers argumenter mod metafysikken. Rapporten giver indledningsvis

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Aristoteles om uendelighed

Aristoteles om uendelighed Aristoteles om uendelighed Af Charlotte Stefansen En af de stridigheder man møder inden for matematik vedrører, om man kan tillade brugen af uendeligheder. Groft sagt kan man dele opfattelser af matematik

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Arne Mørch: Samarbejde mellem oldtidskundskab og religion

Arne Mørch: Samarbejde mellem oldtidskundskab og religion Arne Mørch: Samarbejde mellem oldtidskundskab og religion Oldtidskundskab: I læreplanen for oldtidskundskab står der blandt andet, at eleverne skal kunne: analysere og fortolke oversatte græske og romerske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Modificering af Platons ontologi?

Modificering af Platons ontologi? Modificering af Platons ontologi? Gruppe 14, HumBach, 46.2, 2. semester 2014 Andrea Parker Anne Katinka Sverker Brøndum Astrid Elena Hinsch Charlotte Juul Olsson Vejleder: Lise Oxenbøll Huggler Titelblad

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Et filosofisk perspektiv. Modsætningen mellem foranderlig og uforanderlig / det foranderlige og det uforanderlige

Et filosofisk perspektiv. Modsætningen mellem foranderlig og uforanderlig / det foranderlige og det uforanderlige Et filosofisk perspektiv I denne artikel skal vi se nærmere på, hvorledes denne læringsteori adskiller sig fra andre læringsteorier, men i stedet for at tage afsæt i de traditionelle læringsteorier inddrages

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikke-voldsprincipperne er

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi

Læs mere

Om at erkende verden den moderne filosofi

Om at erkende verden den moderne filosofi af samme art som fysiske processer. Et væsentligt eksempel herpå var f.eks. den engelske læge William Harveys (1578-1657) nye teorier om hjertet og blodets cirkulation fra 1628. tidligere anatomer havde

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

NIETZSCHE 1844 1900 tabet af etisk orientering personlige relationer affortryllelse normopløsende anerkendelse om

NIETZSCHE 1844 1900 tabet af etisk orientering personlige relationer affortryllelse normopløsende anerkendelse om NIETZSCHE 1844 1900 I dette forårs studiekreds, og sandsynligvis igen til efteråret, vil det filosofiske fokus ligge på den socialfilosofiske tidsdiagnose, som forhindrer mennesket i at realisere sig i

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

ARGUMENTER OG ARGUMENTATION

ARGUMENTER OG ARGUMENTATION ARGUMENTER OG ARGUMENTATION Når vi kommunikerer, udveksler vi meddelelser, men også meninger med hinanden. Meningsudveksling på ord foregår ved hjælp af påstande, argumenter og vurderinger. Men hvad vil

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Claus Peer Bækby 15FI0C11E15

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Aristoteles og de athenske akademier

Aristoteles og de athenske akademier lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Analyse af dine maskuline arketyper

Analyse af dine maskuline arketyper Analyse af dine maskuline arketyper Vælg de udsagn, der bedst beskriver dig for hvert punkt. Du må vælge lige så mange udsagn, som du oplever passer på dig. 1. Hvis jeg bliver spurgt, må jeg indrømme,

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed

Læs mere

Borgens Store Filosoffer

Borgens Store Filosoffer Borgens Store Filosoffer af Lars Andreassen, Egå Ungdoms-Højskole. Der er mange måder, hvorpå vores politikere minder om de store gamle filosoffer. Det er ganske vidst ikke altid det indtryk, man får,

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed I de syditalienske byer Kroton og Elea opstod omkring 500 f.v.t. to filosofiske retninger, som fik stor betydning for senere tænkning og forskning. Den ene

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Vinter 2014 (eksamen

Læs mere

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...?

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Introduktion PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Hvilken person vil jeg gerne blive til...? tema E2008 viden tro udvikling Hvor meget benytter

Læs mere

Protreptik. Protreptikken

Protreptik. Protreptikken Protreptik Protreptikken Klassiske græsk koncept for leder-uddannelser baseret på filosofisk grundlagsviden og dialogisk kapacitet gennem dialektik. Dyrket på executive academies 400 f.k. Grundlag for

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Erkendelsesteoretisk skema

Erkendelsesteoretisk skema Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2013 Juli 2014 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Margaret

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med? Historie i SRP Hvordan får man fagligheden med? Det skal I kunne I bekendtgørelsen for SRP står: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/ juni 2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Marianne

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg Imod ikke-terapeutisk genetisk vil være en krænkelse af menneskets værdighed, vil have negative konsekvenser for et menneske at vide, at det er blevet til som konsekvens af genetiske valg og fravalg (ret

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Argumentation & demokrati

Argumentation & demokrati Argumentation & demokrati Forlaget Nicolaos Poul Nicolaj Christensen Argumentation & demokrati i praksis for 7. til 10. klassetrin Lærerens bog Tværfagligt med dansk, historie & samfundsfag Forlaget Nicolaos

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...

Læs mere

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

1. ebogsudgave 2016 Filversion 1.01 ISBN ISBN (trykt bog)

1. ebogsudgave 2016 Filversion 1.01 ISBN ISBN (trykt bog) Eiler Jensen: HVAD ER MENINGEN? Livsfilosofi og etik i udskolingen Haase Forlag A/S og Eiler Jensen 2015 Forlagsredaktion: Mette Viking Omslag og grafisk tilrettelægning: Kit Hansen, med forsidefigur nederst

Læs mere

Argumentation & demokrati

Argumentation & demokrati Argumentation & demokrati Forlaget Nicolaos Poul Nicolaj Christensen Argumentation & demokrati i praksis for 7. til 10. klassetrin Elevens bog Tværfagligt med dansk, historie & samfundsfag Forlaget Nicolaos

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere