Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Retorik C. Undervisningsministeriet Gymnasieafdelingen 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Retorik C. Undervisningsministeriet Gymnasieafdelingen 2010"

Transkript

1 Vejledning / Råd og vink Valgfags-bekendtgørelsen Retorik C Undervisningsministeriet Gymnasieafdelingen 2010

2 Retorik C Valgfagsbekendtgørelsen Vejledning / Råd og vink Gymnasieafdelingen 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. 1. Identitet og formål Identitet Formål Faglige mål og fagligt indhold Produktion af mundtlige og skriftlige ytringer Den autentiske kommunikationssituation Hele ytringer og dele af ytringer Retorisk hensigtsmæssighed Genre Sproglig kvalitetsbevidsthed Reception af mundtlige og skriftlige ytringer Analyse og vurdering Konstruktiv kritik på mundtlige og skriftlige ytringer Retorisk teori og metode Kommunikationssituationens konstituenter Funktion, genre og hensigtsmæssighed Retorisk argumentation Retorikkens appelformer Retorikkens forarbejdningsfaser Principper for rationel planlægning og arbejdsproces og for konstruktiv kritik Ytringen i samfundslivet Supplerende stof Tilrettelæggelse Didaktiske principper Arbejdsformer Elevernes mundtlige og skriftlige ytringer Brug af optagelse Stemmetræning Mundtlig konstruktiv kritik Skriftlig konstruktiv kritik Skriftlig procesrapport Portfoliomappe It...14 Vejledning / Råd og vink valgfagsbekendtgørelsen Retorik C 2

3 3.4 Samspil med andre fag Typer af undervisningsmidler Progression Evaluering Løbende evaluering Prøveformer Den teoretiske delprøve Den praktiske prøve Bedømmelseskriterier Vejledende karakterbeskrivelser...20 Vejledning / Råd og vink valgfagsbekendtgørelsen Retorik C 3

4 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Retorikkens emne er produktion og reception af hensigtsbestemte ytringer set i forhold til deres kommunikationssituation. Retorik er et kulturfag, som bygger videre på en historisk vestlig tradition for undervisning i tekstproduktion, i nyeste tid videreført med studiet af offentlig argumentation og formidling. Retorikfaget er karakteristisk ved sin sammenføjning af teori og praksis. Det er normativt, idet dets teori i vid udstrækning handler om god praksis, dvs. opstiller kriterier for, hvordan man kan vurdere kvaliteten og effekten af argumenterende og formidlende ytringer, og for, hvilke arbejdsmetoder man kan bruge for at producere hensigtsmæssige ytringer. Fagets hovedaktiviteter er tilegnelse af retorisk teori og tankegang, arbejde med retorisk praksis og studium af autentiske mundtlige og skriftlige ytringer. (Læreplanen 1.1). Det centrale emne for retorikfaget på gymnasialt niveau er ytringen: den afsluttede, verbale handling, der er drevet af én overordnet hensigt i en konkret kommunikationssituation. I retorikfaget fokuseres på mundtlige og skriftlige argumenterende og formidlende autentiske ytringer. Studiet af spontan tale eller af fiktive tekster indgår således kun perifert i faget. I det faglige arbejde spiller teori og praksis hele tiden sammen. Eleverne lærer at bruge retorisk teori, når de selv producerer ytringer, og de lærer at bruge egne erfaringer med at producere ytringer, når de med udgangspunkt i retorisk teori analyserer og vurderer andres ytringer. Retorik kan læses som valgfag i stx, hf, hhx og htx og kan indgå som tredje studieretningsfag i alle de 3- årige gymnasiale uddannelser. Faget praktiseres substantielt set ens i de fire uddannelser, men det vil være naturligt, at der i undervisningen tages højde for, om faget læses på en praksis- og anvendelsesorienteret, en teknisk, en merkantil eller en teoretisk baseret gymnasial uddannelse, således at faget tones forskelligt i forhold hertil. Toningen kan ske med hensyn til de genrer, der arbejdes med, og den kan også ske med hensyn til de retoriske aspekter, man vælger at fokusere på. 1.2 Formål Retorik er et dannelsesfag. Gennem viden og bevidsthed om sprogets funktioner og situationsbestemthed erhverver eleverne kompetence i retorisk praksis; derved styrkes deres muligheder for at medvirke kvalificeret og aktivt i et demokratisk samfund og for at bidrage til udvikling og forandringer såvel nationalt som internationalt. Retorik er et studieforberedende fag. Ved at arbejde med retorikfagets metoder opnår eleverne bevidsthed om den akademiske arbejdsproces og erfaring med forskellige arbejdsformer på såvel det særfaglige som det tværfaglige niveau; derved styrkes deres muligheder for at arbejde selvstændigt, for at samarbejde, for at opsøge viden og dermed for at gennemføre en videregående uddannelse. (Læreplanen 1.2). Det er målet dels at ruste eleverne til at kunne og turde tage ordet offentligt, mundtligt såvel som skriftligt, dels at ruste dem til at kunne arbejde systematisk med empiri, analyse og metode. Retorikkens arbejdsform er akademisk, og retorikfaget synliggør således for eleverne, hvilke genre-konventioner fx fysikrapporten, historieforedraget eller større skriftlige opgaver er forpligtet på. Faget synliggør også, at der er forskel på at ytre sig i den enkelte akademiske genre og at ytre sig om specialiseret viden til lægmand. Vejledning / Råd og vink valgfagsbekendtgørelsen Retorik C 4

5 På kort sigt er den retoriske arbejdsform en konkret hjælp ved udarbejdelsen af ytringer. På længere sigt kan den være medvirkende til, at den enkelte bliver bevidst om sig selv som kommunikerende væsen og som aktiv borger med mulighed for at indgå i den aktuelle samfundsdebat. Samtidig med at eleverne får erfaringer med at ytre sig i forskellige kommunikationssituationer, vil de få forståelse for retorikkens betydning i deres nuværende og kommende skole-, arbejds- og privatliv. Det er derfor vigtigt at medtænke, hvordan man i undervisningen kan inddrage elevernes individuelle retoriske oplevelser, så de lærer at bruge retorikkens begreber om disse oplevelser. Ved at insistere på, at eleverne bruger retorikkens begreber til at tale om kommunikation med, opnår man, at eleverne får en øget bevidsthed om egen og andres kommunikation, som kan komme dem til gode, når de skal ytre sig mundtligt og skriftligt i demokratiet og i en videregående uddannelse. 2. Faglige mål og fagligt indhold Under dette punkt i læreplanen fastlægges de faglige krav, dels som faglige mål, dels som fagligt indhold. Arbejdet med de faglige mål i faget vil i det følgende blive beskrevet inden for følgende tre stofområder: produktion af mundtlige og skriftlige ytringer, reception af mundtlige og skriftlige ytringer samt retorisk teori og metode. 2.1 Produktion af mundtlige og skriftlige ytringer Ifølge læreplanen skal arbejdet med produktion af mundtlige og skriftlige ytringer bidrage til at eleverne kan: argumentere for et standpunkt på en måde, der er egnet til at overbevise formidle faglig viden på en måde, der er egnet til at interessere og oplyse (Læreplanen 2.1) Den autentiske kommunikationssituation De argumenterende og formidlende ytringer, som eleverne producerer, produceres altid med henblik på konkrete, autentiske kommunikationssituationer. Det er vigtigt, at elevernes ytringer overbeviser eller interesserer og oplyser nogle reelle modtagere. Så underviseren må så vidt muligt finde reelle kommunikationssituationer, hvor eleverne har brug for retorikken. De kan f.eks. holde oplæg i fællestimer, skrive til skolebladet, holde indlæg på debatdage, som de selv er med til at arrangere, eller de kan ganske enkelt forsøge at argumentere for et standpunkt over for deres retorikhold. Men det vil ikke altid være sådan, at eleverne kan komme til at fremføre eller publicere deres ytringer i de kommunikationssituationer, som ytringerne er udarbejdet med henblik på. Ytringerne beskrives derfor som værende egnede til at overbevise eller interessere og oplyse. Ytringerne evalueres altid i forhold til, om de vil være egnede til at overbevise hhv. interessere og oplyse i de enkelte kommunikationssituationer. Af læreplanen fremgår det, at de ytringer, som eleverne producerer, skal være udformet retorisk hensigtsmæssigt og sprogligt kvalitetsbevidst i forhold til den anvendte genre og den sammenhæng, ytringen indgår i. Der stilles således krav om, at eleverne arbejder med at producere ytringer, der har en Vejledning / Råd og vink valgfagsbekendtgørelsen Retorik C 5

6 funktion i en klart defineret, konkret og autentisk kommunikationssituation. Dette betyder, at det overordnede formål med at producere en ytring ikke kan reduceres til blot at lære retorik i betydningen sprogfærdighed. Kravet om autenticitet er helt centralt, og eleverne formidler følgelig i realistiske kommunikationssituationer hvor de kan bevare deres etos og ikke tvinges ud i at spille skuespil Hele ytringer og dele af ytringer I praksis vil eleverne ikke kun arbejde med produktion af hele ytringer. Under arbejdet med at tilegne sig de retoriske begreber vil det være formålstjenligt, at eleverne i perioder arbejder med dele af ytringer som fx begyndelsen af et mundtligt oplæg, problemformulerings-afsnittet i en formidlende artikel eller argumentationen i et debatindlæg. Også i arbejdet med dele af ytringer gælder kravet om autenticitet Retorisk hensigtsmæssighed Der stilles krav om, at eleverne skal kunne ytre sig retorisk hensigtsmæssigt. Dette betyder, at de skal kunne producere en ytring, som er resultatet af retoriske overvejelser over, hvad det vil være passende at ytre i situationen, hvordan det vil være passende at ytre sig, og hvilken genre der med fordel kan benyttes. Det er afgørende, at eleverne lærer at producere ytringer med det mål at opnå hensigtsmæssighed, og at de lærer, at hensigtsmæssighed er en variabel størrelse. I arbejdet med hensigtsmæssighed vil det være naturligt at tage udgangspunkt i elevernes egne erfaringer. Eleverne har en vis intuitiv fornemmelse for, hvad hensigtsmæssighed er. I arbejdet med produktion af ytringer omsættes denne fornemmelse til metodisk praksis med henblik på den praktiske delprøve. Centralt i arbejdet med produktion af ytringer er det således, at eleverne arbejder med at transformere en ytring fra en genre til en anden, fra et medie til en andet, fra en type modtager til en anden ol. Der kan desuden fokuseres på forskellige ytringers begyndelser. I det mundtlige således at der øves begyndelser, der fænger og hjælper tilhørerne til at følge fx talen eller oplægget. I det skriftlige vil fokus på begyndelser typisk være på de forskellige typer af begyndelser, fx retoriske spørgsmål eller in medias res, ligesom der kan arbejdes med udarbejdelse af rubrik og manchet. Det vil således være formålstjenligt, at man i arbejdet med produktion af hensigtsmæssige ytringer til at begynde med koncentrerer sig om hensigtsmæssighed i dele af ytringer og først senere i forløbet stiller krav om en mere altomfattende hensigtsmæssighed i ytringen som helhed Genre Der stilles endvidere krav om, at eleverne skal producere ytringer med et nærmere bestemt tilhørsforhold til en genre og dermed med bevidsthed om de konventioner, som den enkelte genre er forpligtet på. Eleverne opbygger en forståelse af, at forskellige genrer giver forskellige muligheder, når man vil ytre sig om et emne, og de lærer, hvilke muligheder for valg af genre, de har inden for de formidlende (referentielle) og de argumenterende (persuasive) genrer. I arbejdet med genrer vil det være hensigtsmæssigt at lade produktion og reception af ytringer spille sammen. Vejledning / Råd og vink valgfagsbekendtgørelsen Retorik C 6

7 2.1.5 Sproglig kvalitetsbevidsthed Endelig stilles der krav om, at eleverne er sprogligt kvalitetsbevidste. Dette betyder, at de skal kunne honorere de sproglige krav, man kan stille til forskellige slags ytringer. For det første skal de være bevidste om, at forskellige genrer stiller forskellige krav til sproget. For det andet skal de kunne skelne mellem skrift- og talesprogets typiske træk. For det tredje skal eleverne arbejde med sproget så de kan imødekomme krav om aptum, puritas, perspicuitas og ornatus. I arbejdet med sproglig kvalitetsbevidsthed vil det være hensigtsmæssigt at arbejde med fokus på sprog af god kvalitet. Når eleverne har produceret ytringer, ofres således størst opmærksomhed over for de dele af ytringen, som fungerer godt rent sprogligt. 2.2 Reception af mundtlige og skriftlige ytringer Ifølge læreplanen skal arbejdet med reception af mundtlige og skriftlige ytringer bidrage til, at eleverne kan: analysere og vurdere kvaliteten og effekten af autentiske ytringer give konstruktive ændringsforslag til autentiske ytringer (Læreplanen 2.1) Analyse og vurdering I arbejdet med analyse og vurdering af kvaliteten og effekten af autentiske ytringer skal eleverne lære dels at foretage en retorisk analyse af en ytring med udgangspunkt i retorisk teori, hvilket vil sige de i kernestoffet beskrevne grundlæggende retoriske begreber: kommunikationssituationens konstituenter, funktion, genre, hensigtsmæssighed, argumentation, appelformer og forarbejdnings-faser. Dels skal de lære at foretage en normativ vurdering af en ytring med udgangspunkt i retorisk teori og i analysen. At arbejde med analyse og vurdering er ikke nyt for eleverne. Det nye er at analyse og vurdering sker ved systematisk brug af retorikkens begrebsapparat. For at gøre dette tydeligt for eleverne vil det være hensigtsmæssigt at arbejde med receptionen i flere tempi, begyndende med kommunikationssituationens konstituenter, funktion, genre og hensigtsmæssighed. Senere kan man fortsætte med systematisk at analysere og vurdere forskellige ytringer med hensyn til henholdsvis appelformer, inventio, dispositio, elocutio og memoria/actio. Under arbejdet med actio vil det være naturligt at inddrage lyd- og billedoptagelser af mundtlige ytringer. Mod slutningen af forløbet kan man stille krav om mere omfattende analyser og vurderinger. I retorik skal eleverne lære at foretage en normativ vurdering af en ytring, hvilket vil sige, at de skal lære med retorikkens begreber at argumentere for, i hvor høj grad ytringen har opfyldt hensigten i den konkrete kommunikationssituation, som den er blevet formidlet i. Med udgangspunkt i deres analyse tager eleverne stilling til, hvorvidt de retoriske valg, som afsender har truffet, er hensigtsmæssige og/eller uhensigtsmæssige i forhold til afsenders formodede hensigt og situationens krav i øvrigt. Der er tale om en nuanceret vurdering og ikke om at stemple en ytring som god eller dårlig. Vejledning / Råd og vink valgfagsbekendtgørelsen Retorik C 7

8 Arbejdet med retorisk analyse og vurdering foregår mundtligt, og det vil være naturligt at grupper af elever fremlægger analyser og vurderinger af autentiske ytringer for retorikholdet som forberedelse til den teoretiske delprøve. Arbejdet med retorisk analyse og vurdering er således ikke skriftligt. Det vil være naturligt at arbejde med analyse og vurdering af forskellige genrer af mundtlige og skriftlige ytringer om det samme tema, for at eleverne lærer, hvordan genrerne spiller sammen i eksempelvis en offentlig debat. Det vil også være naturligt at arbejde med analyse og vurdering af mundtlige og skriftlige ytringer fra forskellige historiske perioder, forskellige kulturer og forskellige fagtraditioner. Hovedvægten ligger dog på ytringer fra elevernes samtid, fordi eleverne her har bedst mulighed for at forstå den kontekst, ytringerne indgår i Konstruktiv kritik på mundtlige og skriftlige ytringer Da forskellige former for konstruktiv kritik hjælper på forskellige stadier i processen for forskellige personer, vil det være naturligt, at eleverne lærer at give forskellige former for konstruktiv kritik. I arbejdet med konstruktiv kritik skal eleverne lære at reagere mundtligt og skriftligt på andres ytringer på en måde, der fører til konkret forbedring og kompetenceudvikling hos den, som modtager kritikken. Arbejdet med, at eleverne giver konstruktiv kritik til hinandens ytringer, er træning i retorisk analyse og vurdering, og det er endvidere med til at understrege for eleverne, at de kan lære af hinanden, og at holdkammeraternes ytringer også bliver en del af copia. Eleverne arbejder både med at give mundtlig og skriftlig konstruktiv kritik til hinandens mundtlige og skriftlige ytringer. Målet med, at eleverne giver hinanden mundtlig kritik, er, at de lærer at coache hinanden, dvs. at klarlægge afsenders hensigt og at sætte afsenders proces i fokus. Målet med, at eleverne skriver kritikker til hinanden, er, at de lærer at give en præcis konstruktiv kritik. I den skriftlige kritik får kritikgiveren rollen som en redaktør af en ytring, og det stiller krav om overblik og målrettethed. 2.3 Retorisk teori og metode Ifølge læreplanen skal arbejdet med retorisk teori og metode bidrage til, at eleverne kan: bruge grundlæggende retoriske begreber om produktion og reception af autentiske ytringer forstå de funktioner og den magt, som ytringer kan have forstå retorikkens rolle i relation til demokrati, retssamfund og informationssamfund (Læreplanen 2.1). Her drejer det sig om, at eleverne skal få en retorisk metabevidsthed. Eleverne skal ikke blot blive i stand til at producere, analysere og vurdere ytringer; de skal også med grundlæggende retoriske begreber kunne tale om, hvad de gør, når de producerer, analyserer og vurderer. I arbejdet med retorisk teori og metode skal eleverne lære at gøre rede for og bruge de grundlæggende retoriske begreber, som sammen med de autentiske ytringer udgør kernestoffet. Vejledning / Råd og vink valgfagsbekendtgørelsen Retorik C 8

9 2.3.1 Kommunikationssituationens konstituenter Det er vigtigt, at eleverne opnår bevidsthed om kommunikationssituationens konstituenter og disses betydning i produktion og reception af ytringer. Der stilles krav om, at eleverne som et minimum skal kunne bruge begreberne afsender, modtager og kontekst. Men man kan med fordel inddrage andre konstituenter i undervisningen og vise eleverne, hvordan forskellige beskrivelser af kommunikationssituationen er udtryk for forskellige opfattelser af kommunikation. Fx kan man inddrage Bitzers konstituenter exigence, audience og constraints eller Burkes act, scene, agent, agency og purpose Funktion, genre og hensigtsmæssighed Eleverne skal opnå viden om de forskellige funktioner, ytringer kan have, og de skal forstå betydningen af, at en ytring har en funktion. Der stilles ikke krav om, at eleverne skal lære bestemte måder at inddele funktioner på. Det vil være nærliggende at arbejde med Ciceros tre funktioner docere, movere og delectare eller med Roman Jakobsons seks funktioner emotiv, referentiel, poetisk, phatisk, metasproglig og konativ, men andre funktionsbetegnelser kan også introduceres. Det afgørende er at der kommer fokus på selve den synsmåde, at ytringer dels kan have forskellige funktioner, dels i indhold og form må være indrettet efter deres funktion. Eleverne skal kunne bruge de funktionsbetegnelser, man vælger at arbejde med ved produktion og reception af ytringer. Det er vigtigt at understrege over for eleverne, at en ytring altid fremstilles i en genre, og at genren har betydning for produktion og reception af ytringer. Der stilles ikke krav om, at eleverne skal lære en bestemt genreteori. Det afgørende er, at de får forståelse af genren som forventninger hos modtageren, og at de forstår, at hensigtsmæssig kommunikation er betinget af, at afsenderen er bevidst om modtagers forudfattede forventninger til genren. Eleverne skal kunne bruge de genrebetegnelser, man vælger at arbejde med, og de skal kunne gøre rede for de konstituerende træk ved genrerne. Det er vigtigt, at eleverne bliver opmærksomme på, at det er noget helt fundamentalt i retorik, at ytringer produceres, analyseres og vurderes under hensyntagen til deres hensigtsmæssighed. Hensigtsmæssigheden er målet med produktionen af ytringer, og den er målestokken ved analysen og vurderingen af ytringer. Eleverne skal kunne definere begrebet hensigtsmæssighed, og de skal kunne bruge det ved produktion og reception af ytringer Retorisk argumentation Undervisningen bidrager til, at eleverne opnår viden om, at retorisk argumentation er noget fundamentalt andet end logisk bevisførelse. Til belysning af dette har Stephen Toulmins argumentmodel vist sig velegnet, fordi den tydeligt understreger, at retorisk argumentation handler om temaer, hvor der ofte kan siges noget både for og imod enhver given konklusion. Men man kan også arbejde med retorisk argumentation på andre måder. Det afgørende er, at eleverne bliver i stand til at argumentere for en påstand vel vidende, at de argumenterer for at vinde tilslutning til et standpunkt hos argumentationens modtagere og ikke for at bevise en sandhed. Det er centralt, at de forstår den retoriske argumentations betydning ved produktion og reception af ytringer, og at de kan gøre rede for den argumentationsteori, de har lært. Vejledning / Råd og vink valgfagsbekendtgørelsen Retorik C 9

10 2.3.4 Retorikkens appelformer Det er vigtigt, at eleverne har et grundigt kendskab til appelformerne, og at de forstår logos, etos og patos som fremtrædelsesformer for retorikkens mål, persuasio. Eleverne arbejder således med begreberne intellektuel og emotionel persuasio og med retorikkens menneskesyn. Det er afgørende, at eleverne lærer i egne produktioner at appellere hensigtsmæssigt til hhv. logos, etos og patos. Det er også afgørende at eleverne kan gennemskue, hvilke appelformer, der dominerer i andres ytringer, og om disse dominanser er hensigtsmæssige. Endelig skal eleverne kunne gøre rede for appelformerne Retorikkens forarbejdningsfaser Det er vigtigt, at undervisningen opbygger en viden hos eleverne om de fem forarbejdningsfaser, og at eleverne kan gøre rede for dem. Forarbejdningsfaserne er en systematisering af de praktiske erfaringer, som enhver, der vil kommunikere offentligt, må gøre. I forbindelse med produktion at ytringer lærer eleverne under inventio, hvordan man ved hjælp af topik eller kreative inventioformer kan finde stof om og fokus for sin ytring. Under dispositio får eleverne erfaring med, hvordan man med en viden om standarddispositioner, begyndelsestyper og slutningstyper kan finde en passende rækkefølge til sin ytring. Under elocutio får eleverne viden om, hvordan man finder en passende sproglig form til sin ytring, herunder puritas, perspiciutas, ornatus og aptum.. I forbindelse med reception af ytringer indgår forarbejdningsfaserne som en del af det retoriske begrebsapparat, som eleverne skal analysere og vurdere ytringer med Principper for rationel planlægning og arbejdsproces og for konstruktiv kritik Eleverne skal kunne planlægge en ytring rationelt, altså gøre sig retoriske overvejelser om ytringens udformning med hensyn til kommunikationssituationens konstituenter, funktion, genre, hensigtsmæssighed, argumentation, appelformer og forarbejdningsfaser. De skal kunne gøre rede for principper for rationel arbejdsproces, herunder kunne forklare hensigtsmæssigheden af de arbejdsprincipper og metoder, som de anvender for at producere ytringer. Og de skal kunne redegøre for begrebet konstruktiv kritik, for forskellige former for konstruktiv kritik og for de krav, man kan stille til den, der giver konstruktiv kritik. Arbejdet med planlægning, arbejdsproces og konstruktiv kritik fører til, at eleverne bliver bevidste om, hvordan det at kunne give sin forståelse et dækkende udtryk i sproget kræver retoriske færdigheder, og at de retoriske færdigheder i sig selv virker forståelsesfremmende Ytringen i samfundslivet Eleverne skal forstå betydningen af det at kunne udtrykke sig dækkende i sproget. Som borgere i et demokrati, har de brug for retorikken, når de vil udtrykke deres forståelse af verden, deres faglige viden og deres holdninger. Det er vigtigt, at eleverne bliver bevidste om, at autentiske ytringer oftest er forsøg på påvirkning. Denne bevidsthed skal dels føre til en forståelse for ytringens vigtige rolle i samfundslivet, dels skal den føre til, at eleverne kan tage kritisk stilling til ytringers effektivitet og redelighed. Eleverne får således forståelse for, hvordan det, at de har teoretisk viden om produktion og reception af ytringer, kvalificerer dem til at medvirke i samfundslivet. De får også en forståelse af, hvordan det at have ordet i Vejledning / Råd og vink valgfagsbekendtgørelsen Retorik C 10

11 sin magt, kan give magt, og at ytringer kan være demagogiske eller forsøg på manipulation. Endelig bliver de opmærksomme på, at man sagtens kan anerkende en afsenders forsøg på at påvirke, uden at man selv lader sig påvirke. I arbejdet med produktion og reception af ytringer vil det således være naturligt at diskutere den autentiske ytrings betydning i samfundslivet. 2.4 Supplerende stof Det supplerende stof skal perspektivere og uddybe kernestoffet, og det kan det med fordel i samspil med andre fag: fx kan retorik og engelsk spille sammen om patos i politiske lejlighedstaler, eller retorik kan spille sammen med matematik, fx om forskellen på at argumentere for et synspunkt og bevise en matematisk sætning. Men forløbet behøver ikke foregå i samspil med andre fag. Perspektiveringen af kernestoffet kan fx også handle om den politiske tale før og efter tv-mediet eller om dansk og arabisk retorik i forbindelse med Irakkrigen I undervisningen vil der opstå forskellige ønsker om at komme i dybden med forskelligt stof, således at ydre begivenheder kan få betydning for, hvilket supplerende stof der læses. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Det er et vigtigt didaktisk princip, at undervisningen skal foregå som et kontinuerligt samspil mellem imitatio, ars, usus og natura. Med læreplanens ord studerer eleverne autentiske eksempler på mundtlige og skriftlige ytringer (imitatio), de studerer retorisk teori (ars), og de kommunikerer selv i forskellige situationer (usus) og får konstruktiv kritik i et kontinuerligt samspil. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger ved at være differentieret, både med hensyn til typer af praktiske øvelser og med hensyn til mål med de enkelte praktiske øvelser (natura). I retorik er der rig lejlighed til at arbejde med individuelle mål for den enkelte elev. Eleverne modtager som en del af undervisningen konstruktiv kritik, og de får løbende lejlighed til at overveje og formulere, hvad de vil blive bedre til fra den ene øvelse til den næste. I arbejdet med actio anbefales det at arbejde med oplæsning af ytringer. Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt dels at arbejde med at gøre eleverne bevidste om deres stemmes udtrykselementer: tempo, artikulation, resonans osv., dels at arbejde med reception af ytringer i en vekselvirkning mellem analyse og oplæsning. Vejledning / Råd og vink valgfagsbekendtgørelsen Retorik C 11

12 At imitatio, ars, usus og natura skal spille sammen kontinuerligt, får betydning for tilrettelæggelsen af undervisningen. Det betyder, at eleverne i begyndelsen af det ét-årige forløb bliver nødt til at producere, analysere og vurdere ytringer uden at have et systematisk kendskab til retorikfaget. Eleverne kan selvfølgelig sagtens producere, analysere og vurdere ytringer, da de allerede har mange erfaringer med retorik med sig fra deres private liv og fra skolen. Så det bliver en vigtig del af lærerens rolle at skabe forbindelsen mellem elevernes erfaringer og retorikkens teori og metode. Denne forbindelse skabes ad to veje, dels ved, at læreren løbende og så ofte som muligt introducerer og definerer retorikkens omfattende system af begreber, dels ved, at eleverne arbejder i dybden med teoriens delelementer ét efter ét - ikke i en bestemt rækkefølge, men på en måde så de forstår, hvilket retorisk delelement, der trænes i de enkelte øvelser. Et andet vigtigt didaktisk princip er, at man i arbejdet med konstruktiv kritik fokuserer på de kvaliteter og muligheder for forbedring, der ligger i elevernes foreløbige og færdige ytringer. Kritik må være opbyggelig og ikke bestå i systematisk fejlfinding. Da den konstruktive kritik har en central plads i retorikfaget, og da måden, man arbejder med konstruktiv kritik på, har stor betydning for arbejdsklimaet på et retorikhold, må man bruge tid på at lære eleverne at give konstruktiv kritik på en hensigtsmæssig måde. At man arbejder med konstruktiv kritik til både foreløbige og færdige ytringer er med til at understrege over for eleverne, at man giver og modtager konstruktiv kritik for at hjælpe hinanden til at blive bedre til at ytre sig hensigtsmæssigt, ikke udelukkende for at evaluere hinanden. 3.2 Arbejdsformer I læreplanen står, at undervisningen skal tilrettelægges, så der veksles mellem forskellige arbejdsformer. Hermed menes, at undervisningen skal veksle mellem læreroplæg, elevoplæg, gruppearbejde osv. I forbindelse med arbejdsformerne i retorik beskrives en række arbejdsformer nærmere Elevernes mundtlige og skriftlige ytringer Centralt i undervisningen står elevernes egne mundtlige og skriftlige ytringer. Det er ikke nødvendigt at eleverne afleverer deres mundtlige og skriftlige ytringer til læreren for at få dem rettet. Elevernes ytringer er en meget vigtig del af undervisningsmaterialet, og man analyserer og vurderer dem på samme måde, som man analyserer og vurderer en politisk tale eller et debatindlæg i fx Politiken. Elevernes forberedelse til undervisning kan således være at læse nogle holdkammeraters manuskripter, og forberede konstruktiv kritik til disse. Lærerens forberedelse til undervisningen er ligeledes at læse manuskripterne og forberede konstruktiv kritik til afsenderne af de fem manuskripter. Det er som regel sådan, at læreren giver konstruktiv kritik til den enkelte elev i plenum. Da eleverne ved eksamens praktiske del skal vise, at de kan planlægge en ytring til en kommunikationssituation, er det vigtigt, at man løbende træner deres færdigheder i at skitsere en bearbejdning af en ytring. Når en elev har fremlagt en ytring i undervisningen, kan man således bede eleven selv eller en anden elev om at planlægge ytringen med henblik på en ny kommunikationssituation med andre modtagere, nye fysiske rammer e.l. Vejledning / Råd og vink valgfagsbekendtgørelsen Retorik C 12

13 3.2.2 Brug af optagelse Ved arbejdet med mundtlige ytringer vil det være naturligt at inddrage dvd- eller båndoptagelse af ytringerne. Det anbefales, at hver elev mindst en gang får optaget sin fremlæggelse af en mundtligt ytring på dvd Stemmetræning Som optakt til arbejdet med actio vil det være naturligt, at eleverne kollektivt varmer deres stemmer op. Men eleverne modtager ikke individuel stemmetræning, og har en elev stemmeproblemer, må der henvises til talepædagog Mundtlig konstruktiv kritik Der kan bl.a. gives mundtlig konstruktiv kritik: i plenum, hvor én elev ad gangen fremlægger eller fremfører sit arbejde, og læreren giver konstruktiv kritik, mens de andre elever hører på i workshop, hvor ikke kun læreren giver mundtlig konstruktiv kritik, men også holdkammeraterne udtaler sig som individuel vejledning, hvor læreren giver eleverne individuel konstruktiv kritik Skriftlig konstruktiv kritik Den skriftlige konstruktive kritik gives fra elev til elev. Eleverne kan lære at bruge redigeringsprogrammer i Word og i det hele taget at bruge computeren, når de læser og giver skriftlig konstruktiv kritik til manuskripter til mundtlige ytringer og til skriftlige ytringer Skriftlig procesrapport Eleverne skal skrive en procesrapport, hvori de demonstrerer, at de kan bruge retorikkens begreber om deres egen produktion af en mundtlig eller skriftlig ytring. Procesrapporten skal indeholde en beskrivelse af kommunikationssituation, planlægning, arbejdsproces og modtagernes reception af ytringen. Procesrapporten kan med fordel handle om en ytring, som eleven har kommunikeret i forbindelse med en anden situation end undervisningen i retorik. Den kan også handle om en ytring, som eleven har formidlet i retorikundervisningen. Den enkelte skole har mulighed for at tildele elevtid til udarbejdelse af procesrapporten Portfoliomappe Arbejdet med portfoliomappen indebærer, at man i den daglige undervisning lægger vægt på elevernes faglige udvikling. Eleven får med andre ord ind imellem mulighed for at kigge sin portfoliomappe igennem med henblik på at forstå og formulere sit faglige potentiale. Efter ét års undervisning kan portfoliomappen indeholde materialer af typen: manuskripter til mundtlige ytringer skriftlige ytringer dele af mundtlige og skriftlig ytringer Vejledning / Råd og vink valgfagsbekendtgørelsen Retorik C 13

14 omskrivninger af dele af andres ytringer skriftlige besvarelser af opgaver, som har været stillet i forbindelse med den teoretiske læsning heurestikker til systematisk informationssøgning, konstruktiv kritik mm. udkast til ytringer stikordsmanuskripter videooptagelse af fremlæggelsen af en mundtlig ytring udprint af powerpoint-præsentation skriftlige kritikker en procesrapport Portfoliomappen skal indeholde mindst tre ytringer, som er egnede til brug ved den praktiske delprøve. Disse ytringer er hele og afrundede, og de er egnede til at overbevise eller interessere og oplyse i en autentisk kommunikationssituation. Mindst én af ytringerne er skriftlig, og mindst én af ytringerne er mundtlig. Mindst én af ytringerne er argumenterende. Mindst én af ytringerne er formidlende. Da ytringerne indgår i eksamensgrundlaget, er det en forudsætning for at komme til eksamen, at disse forefindes. 3.3 It Da eleverne læser hinandens ytringer, og da de giver og modtager konstruktiv kritik, er det nødvendigt, at eleverne bruger computer. Da den autentiske ytring er helt central i undervisningen, vil eleverne også få behov for computeren, når de søger og lagrer eksempelmateriale. Arbejder eleverne fx med at skulle ytre sig i en konkret debat, så er det en stor fordel at de kan følge debattens udvikling på avisernes hjemmesider eller i chatrooms. 3.4 Samspil med andre fag For retorikken er de hensigtsbestemte ytringer selve målet for interessen. Retorikfaget får derfor for alvor substans i samspillet med andre fag. En udviklet retorisk bevidsthed vil generelt kunne give eleven en større faglig forståelse af andre fag og øge elevens kompetencer, når det gælder at udnytte og vurdere argumentation, såvel logisk som retorisk. Dermed vil retorisk bevidsthed styrke elevens studiekompetence generelt og opøve den enkelte elevs sproglige udtryksevne, også i forskellige eksamenssammenhænge. Retorik kan eksempelvis indgå i almen studieforberedelse ved at sætte fokus på den akademiske arbejdsproces, som eleverne får brug for at kunne håndtere i tværfaglige samarbejder i studieretningsforløbene. Elevens kompetence i at formidle faglig viden vil fx kunne styrkes af at blive trænet på konkret naturvidenskabeligt stof og forståelsen af retorikkens rolle i demokratiet, kan uddybes ved samspil med historie og samfundsfag. Omvendt vil en retorisk bevidsthed få betydning for den faglige forståelse af andre fag, for idet man arbejder systematisk med hensigtsmæssigheden af selve kommunikationen af et stof, opstår der nye grader af forståelse af dette stof. Når retorik indgår som tredje studieretningsfag, vil faget blive tonet af det særlige faglige samhørighedsforhold, der opstår med de to fag, det danner studieretning med. Fx vil det være meget Vejledning / Råd og vink valgfagsbekendtgørelsen Retorik C 14

15 relevant, at eleverne i retorik får mulighed for at formidle indholdet af deres studieretningsprojekter til holdkammeraterne. Det er også relevant at andre fag inddrager retorikkens faglige metode, argumentation og formidling, såvel mundtligt som skriftligt. Muligheden for samspil med fællesfagene dansk og historie vil være oplagt, også i de tilfælde hvor retorik indgår som valgfag. Danskfaget vil kunne levere ikke-fiktive og i et vist omfang fiktive ytringer egnet til at eksemplificere retorisk tankegang, og historiefaget vil oplagt kunne bidrage med kildemateriale. Begge fag vil kunne indgå i samspil med retorik i forbindelse med elevernes skriftlige produktion. I de tilfælde hvor retorik indgår sammen med studieretningsfag, vil man i en naturvidenskabelig eller en samfundsfaglig studieretning kunne tone samspillet efter disse studieretninger. Elevens kompetence i at formidle faglig viden vil kunne styrkes af at blive trænet på konkret naturvidenskabeligt stof. Forståelsen af retorikkens rolle i demokrati, retssamfund og informationssamfund kan uddybes ved samspil med historie og samfundsfag, fx i forbindelse med studier af politiske og juridiske kilder. Retorikfaget vil kunne præcisere, hvad der menes, når man i den offentlige debat fx taler om en bestemt politisk retorik eller om magtens sprog. I forbindelse med fremmedsprogene vil et samspil med faget retorik være relevant til fx studier af, hvorledes retoriske valg er grundlæggende forskellige i forskellige kulturer og på forskellige sprog. Dette vil kunne demonstreres i studiet af ytringer fra beslægtede europæiske kulturer, men også i ytringer fra mere fremmedartede kulturers sproglige udtryk. 3.5 Typer af undervisningsmidler Der arbejdes med: elevernes egne ytringer teoretiske tekster om retorisk teori og metode autentiske ytringer som kan udsættes for analyse og vurdering Det er vigtigt, at eleverne stifter bekendtskab med mange forskellige typer autentiske ytringer med argumenterende og formidlende funktion. Autentiske ytringer kan fx være mundtlige debatindlæg eller oplæg til diskussion, politiske taler, juridiske taler, apologier, foredrag, skriftlige debatindlæg, læserbreve, kommentarer, formidlende artikler, leksikonartikler, blogs, features og kronikker. Man kan i begrænset omfang arbejde med lejlighedstalen. Autentiske ytringer er altså ikke fiktive eller skønlitterære. Fx lever mundtlige ytringer, som er en del af en roman eller et drama, ikke op til kravet om autenticitet. 3.6 Progression Der er mange måder at undervise i retorik på. Retorikkens system hænger sammen, så tager man fat i en ende, så følger resten uundgåeligt med. Når der her anbefales en progression, skal det opfattes som Vejledning / Råd og vink valgfagsbekendtgørelsen Retorik C 15

16 én mulig vej ind i retorikken. En vej, som består af tre faser: introduktion til retorik, praktisk og teoretisk erfaring med retorik, selvstændigt arbejde med retorik. Fase 1 Som introduktion til retorikken arbejder eleverne med at producere mundtlige ytringer, og de øver sig i at fremlægge dem for hinanden og i at modtage konstruktiv kritik fra underviser og fra hinanden. Eleverne arbejder endvidere med oplæsning. Herved erfarer eleverne i praksis, hvad retorik handler om, og hvilke metoder man anvender i faget. Eleverne læser ikke om retorik; de producerer retorik og taler om det, de har produceret, og samtalen om elevernes produktion giver dem indtryk af, at et omfattende retorisk begrebsapparat står til deres rådighed, og at andre har talt om produktion med dette begrebsapparat før. Der er flere grunde til at begynde med det mundtlige. Det mundtlige kan skabe et fællesskab på et hold af elever, som ikke nødvendigvis kender hinanden på forhånd. Det mundtlige kan også gøre det dialogiske i kommunikation synligt. Det mundtlige kan åbne sanserne, især høresansen, for kommunikationens virkemidler. Og endelig kan det mundtlige sætte fokus på actio og således vise eleverne, at en ytring for alvor står sin prøve i den kropslige fremførelse af budskabet. Det er vigtigt at eleverne blive opmærksomme på dette så tidligt som muligt. Dels fordi det gennemsyrer hele det étårige forløb, dels fordi eleverne har brug for at modnes i forhold til actio det tager lang tid at lære at få form og indhold til at gå op i en højere enhed. Fase 2 Eleverne tilegner sig systematisk den retoriske teoris enkelte elementer, og der arbejdes i en vekselvirkning mellem teori og praksis, mundtligt og skriftligt, produktion og reception. Det vil være naturligt at arbejde med forarbejdningsfaserne som noget af det første, så eleverne får retorikkens systematik ind under huden. I dem er indbygget en tidsforståelse, som dikterer en progression gående fra inventio til actio. Forarbejdningsfaserne udgør en tydelig systematik for eleverne, og arbejdet med retorisk argumentation, appelformer, principper for rationel planlægning, arbejdsproces og konstruktiv kritik ordner sig under denne systematik. Arbejdet med forarbejdningsfaserne skal ikke nødvendigvis gå fra inventio til actio, men det må være tydeligt for eleverne, hvornår der arbejdes med hvad. Kommunikationssituation, genre, funktion og hensigtsmæssighed er alle begreber der oftest følger efter forarbejdningsfaserne. Herved får eleverne en viden om, hvilke overordnede hensyn der er vigtige, når de vil kommunikere hensigtsmæssigt. I fase 2 forlanger man ikke et stort teoretisk overblik hos eleverne. Fase 3 Vejledning / Råd og vink valgfagsbekendtgørelsen Retorik C 16

17 Mod slutningen af det et-årige forløb udvikler eleverne overblik over retorikkens begreber, og det gøres ved, at de arbejder mere selvstændigt med at planlægge og producere en større mundtlig og skriftlig ytring, fremlægges og evalueres i retorikundervisningen, hvor eleverne nu kan give konstruktiv kritik med teoretisk overblik. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering I retorik bliver eleverne evalueret, når de fremlægger ytringer og giver og modtager konstruktiv kritik. Når eleverne på den måde beskæftiger sig med styrker og svagheder i hinandens ytringer, arbejder de med vurderingskriterier for den hensigtsmæssige ytring. Læreren, den enkelte elev og holdkammeraterne har således rig lejlighed til løbende at vurdere den enkeltes standpunkt og faglige udvikling. Det er ikke hensigtsmæssigt, at eleverne får karakter for hver ytring, de producerer. Det er vigtigt, at eleverne forstår, at deres produkter er undervisningens genstand og som sådan er noget alle lærer af, også dem, der lytter eller læser og giver konstruktiv kritik. Elevernes ytringer er ikke kun individuelle enkeltpræstationer, som evalueres af underviseren. Den enkeltes faglige udvikling sættes i fokus som afslutning på, at en elev har fremlagt og fået konstruktiv kritik. Da kan læreren i samråd med eleven beslutte, hvilket retorisk aspekt eleven i særlig grad skal træne, næste gang vedkommende skal fremlægge en ytring. Den enkeltes faglige udvikling sættes også i fokus ved mindre individuelle samtaler forud for karaktergivning, hvor eleven selv har udvalgt de produkter fra sin portfoliomappe, som eleven gerne vil have til at indgå i standpunktsbedømmelsen. Læreren gør løbende eleverne opmærksomme på, hvilke forskellige ytringer deres portfoliomapper skal indeholde på givne tidspunkter i undervisningsforløbet. Elevernes portfoliomapper skal foreligge senest 5 hverdage inden undervisningens ophør, så underviseren kan lade den enkelte elevs mappe indgå i årskarakteren. 4.2 Prøveformer Der afholdes en individuel, mundtlig prøve med forberedelsestid. Eksamensgrundlaget for prøven udgøres af det stof, der er beskrevet i den udarbejdede undervisningsbeskrivelse i faget. Ved udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen benyttes den af ministeriet udmeldte skabelon. Tidsrammen er 30 minutter pr. eksaminand, og der gives 60 minutters forberedelsestid. Undervisningsbeskrivelse og eksamensspørgsmål med tilhørende prøvemateriale fremsendes til censor senest en uge før første eksamensdag. Prøvematerialet vælges af eksaminator og godkendes af censor forud for prøvens afholdelse. Der skal udarbejdes et antal eksamensspørgsmål, der svarer til antallet af eksaminander plus tre, således at den sidste eksaminand har mulighed for at vælge mellem fire spørgsmål. Samtlige eksamensspørgsmål, som skal stilles ved en eksamen, skal være tilgængelige for den første eksaminand på den første eksamensdag. Prøven består af en teoretisk og en praktisk delprøve. Vejledning / Råd og vink valgfagsbekendtgørelsen Retorik C 17

18 4.2.1 Den teoretiske delprøve Den teoretiske delprøve er en prøve i retorisk analyse og vurdering. Eksaminanden får ved lodtrækning en ukendt mundtlig eller skriftlig autentisk ytring af et omfang på højst 3 normalsider (en normalside er 1300 bogstaver) og med en realkommentar om ytringens kommunikationssituation. Realkommentaren indeholder kortfattede oplysninger om afsender, modtager, baggrunden for talens emne, den historiske situation samt evt. forklaringer på vanskelige ord eller passager, som kræver særligt forhåndskendskab. Eksaminanden skal svare på højst tre afgrænsede, specifikke spørgsmål til ytringen. Spørgsmålene til ytringen drejer sig om det, der er mest oplagt for genren. Stilles der spørgsmål til actio i mundtlige ytringer, skal ytringen ledsages af lyd- eller billedoptagelse. De ukendte ytringer skal være parallelle til ytringer, som eleverne har beskæftiget sig med i undervisningen. Eksamensspørgsmålene skal stilles, så de afspejler, hvordan stoffet er blevet vægtet i undervisningen. Til eksamen stiller man derfor spørgsmål i genrer, der er parallelle til de forskellige genrer, som er blevet gennemgået i undervisningen, og de genrer, man i undervisningen har lagt stor vægt på, skal således også vægtes til eksamen. Ytringer til analyse og vurdering ved den teoretiske delprøve kan fx være: indlæg fra debatter i Folketinget indlæg fra debatter på tv juridiske taler politiske taler debatindlæg i dagbladenes blogs faglig formidling på hjemmesider kronikker debatindlæg og kommentarer i dagblade featureartikler formidlende artikler brugsanvisninger leksikonartikler klummer fra bagsiden af Urban fx reklamer Det gennemgåede stof vil i nogle tilfælde ikke være omfangsrigt nok til, at det vil være muligt at finde tilstrækkeligt mange forskellige ukendte autentiske ytringer til alle eksaminander. Det kan derfor være nødvendigt, at enkelte ytringer genbruges én gang. I de tilfælde skal man variere de afgrænsede, specifikke spørgsmål Den praktiske prøve Vejledning / Råd og vink valgfagsbekendtgørelsen Retorik C 18

19 Den praktiske delprøve er en prøve i at planlægge en ytring til en kommunikationssituation. Eksaminator formulerer skriftligt en konkret, mindre opgave af realistisk retorisk art med udgangspunkt i materialet fra elevens egen portfoliomappe. Prøvematerialet til den praktiske del af prøven omfatter således en kopi af den konkrete ytring fra eksaminandens portfoliomappe, som eksaminanden skal eksamineres i. Prøvematerialet kan således ikke være en videooptagelse af en mundtlig ytring, som eleven har fremført. Umiddelbart efter offentliggørelse af eksamensplanen, skal eksaminanden, i overværelse af en uvildig person fra skolen, trække en ytring blandt de eksamensegnede ytringer (se pkt. 3.2), som eksaminanden selvstændigt har produceret og samlet i sin portfoliomappe. Eksaminanden må ikke oplyses om, hvilken ytring, der er trukket. Ytringen vil være grundlaget for den praktiske delprøve og eksaminanden kender den først, når det egentlige eksamensspørgsmål trækkes ved den mundtlige prøve. En kopi af den udtrukne ytring skal sammen med det øvrige eksamensmateriale sendes til censor senest fem hverdage inden prøven. Eksaminanden får som opgave at skitsere en bearbejdning af den udtrukne ytring. Opgaven vil kunne gå ud på at revidere ytringen med henblik på en anden modtagergruppe, dominans af en anden appelform, nogle andre fysiske rammer for fremførelsen, en anden genre, et andet medie, transformation fra mundtlig til skriftlig e.l. Skal eksaminanden revidere ytringen med henblik på et andet medie, skal eksaminanden have oplysninger om dette andet medie, fx om modtagerne og udbredelsen. Meningen med den praktiske delprøve er, at eksaminanden skal demonstrere en klar bevidsthed om retorisk hensigtsmæssighed, og at eksaminanden skal motivere de retoriske valg, der træffes. Eksaminanden skal ikke udforme en færdig retorisk ytring, men redegøre for de retoriske overvejelser, man kan gøre sig i forhold til ytringen og med konkrete eksempler forklare, hvordan eksaminanden vil gribe arbejdsprocessen an, så den kan føre frem til en færdig hensigtsmæssig retorisk ytring. Fx skal eksaminanden kunne forklare, hvordan arbejdet i forskellige forarbejdningsfaser ville kunne foregå. Eksaminanden skal konkret formulere en hensigtsmæssig begyndelse, kunne redegøre for relevante principper for rationel skriveproces og brug af forskellige former for konstruktiv kritik, ligesom eksaminanden skal kunne eksemplificere, hvordan en ytring kan struktureres, så fokus fastholdes, og så modtagernes interesse vækkes og fastholdes. Den ytring fra portfoliomappen, som skal revideres, indgår ikke i bedømmelsen af den praktiske prøve. Er eksaminanden selvstuderende gælder følgende angående portfoliomappen: Selvstuderende opgiver en portfoliomappe bestående af mindst 5 produkter, herunder: mindst et udkast/manuskript til mundtlig ytring mindst et udkast/manuskript til skriftlig ytring en procesrapport. Blandt de mundtlige og skriftlige ytringer skal der tillige være: mindst en argumenterende ytring mindst en formidlende ytring. Vejledning / Råd og vink valgfagsbekendtgørelsen Retorik C 19

20 Fælles for den teoretiske og den praktiske delprøve er, at eksaminanden skal kunne formulere sig og indgå i en dialog med eksaminator og censor i et klart og hensigtsmæssigt sprog. Dette betyder at det fx vil være naturligt, at eksaminanden indledningsvis præsenterer sin disposition for fremlæggelsen, at eksaminanden følger dispositionen, at eksaminanden holder sig til fokus, og at eksaminanden formulerer sig klart og med tydelig stemmeføring. Under dialogen vil det være naturligt, at eksaminanden tager sig betænkningstid før vedkommende svarer på et spørgsmål, eller at eksaminanden søger den rette form til sit svar ved at bearbejde sit svar undervejs. 4.3 Bedømmelseskriterier I vurderingen af den teoretiske delprøve lægges der vægt på, at eksaminanden dels kan foretage en retorisk analyse af en ytring, dels kan foretage en normativ vurdering af en ytring med udgangspunkt i retorisk viden og i analysen. Der lægges endvidere vægt på, at eksaminanden kan kommentere ytringen i relation til retorikkens rolle i demokratiet. Eksaminanden skal kunne forholde sig til den konkrete ytrings effekt og til ytringers funktioner i samfundslivet. Dernæst skal eksaminanden kunne bruge retorikkens begrebsapparat hensigtsmæssigt. Eksaminanden skal demonstrere overblik over begreberne og skal i oplæg og dialog bruge dem præcist og uden forsøg på omformuleringer. I vurderingen af den praktiske delprøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan redegøre for og motivere en bearbejdning af en retorisk hensigtsmæssig ytring til den kommunikationssituation, som eksaminator har formuleret. Eksaminanden skal kunne forklare, hvilke retoriske aspekter, der skal tages hensyn til ved bearbejdelsen af ytringen fra portfoliemappen. Eksaminanden skal endvidere kunne redegøre for og begrunde en hensigtsmæssig udformning af ytringen, kunne forklare, hvilken betydning de retoriske overvejelser fra planlægningen vil få for selve udformningen af ytringen, og kunne give konkrete forslag til udformningen af en begyndelse af ytringen. Eksaminanden skal demonstrere overblik over begreberne og i oplæg og dialog kunne bruge dem præcist. I vurderingen af den praktiske prøve indgår ikke en vurdering af den oprindelig konkrete ytring fra eksaminandens portfoliomappe. I vurderingen af såvel den teoretiske som den praktiske delprøve indgår eksaminandens egen evne til at formulere sig og indgå i en dialog med eksaminator og censor i et klart og hensigtsmæssigt sprog. Ved eksamen i retorik stilles der således krav om, at eksaminanderne behersker den genre, som man kunne kalde: fremlæggelse og dialog ved mundtlig eksamen. Eleverne har i det ét-årige forløb netop beskæftiget sig med at planlægge form og indhold af en ytring med henblik på en konkret kommunikationssituation, og til eksamen skal de demonstrere, at de magter dette. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af den teoretiske og den praktiske delprøver. De to delpræstationer vægtes ligeligt. 4.4 Vejledende karakterbeskrivelser Det overordnede princip for brugen af 7-trinsskalaen er, at de enkelte karakterer er udtryk for den givne præstations grad af målopfyldelse. Der er tale om en absolut vurdering i den forstand, at karakteren er udtryk for, i hvilken grad præstationen opfylder de i læreplanen opstillede faglige mål, som er relevante i forhold til den stillede opgave. Nedenstående beskrivelser af karaktererne 12, 7 og 02 dækker ikke alle typer besvarelser, der falder i disse kategorier. Der vil findes besvarelser inden for de Vejledning / Råd og vink valgfagsbekendtgørelsen Retorik C 20

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2011-2012 Institution GYMNASIET HTX SKJERN Uddannelse HTX Fag og niveau RETORIK C, - VALGFAG,

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Retorik C Mette Maria

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Læserbrev om lærerkritikken af Birgit Karmark Tjalve: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ece1833482/hvem-lytter-tillaererne---de-uddannede-laerere/

Læserbrev om lærerkritikken af Birgit Karmark Tjalve: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ece1833482/hvem-lytter-tillaererne---de-uddannede-laerere/ Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14/15 Herning

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Innovationsprojekt om professionel kommunikation

Innovationsprojekt om professionel kommunikation Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Retorik C Rikke Randorff

Læs mere

2 Fra idé Ud med sproget

2 Fra idé Ud med sproget 2 Fra idé Ud m Helle Borup med sproget Grundbog i retorik for gymnasiet og hf Frydenlund Ud med sproget Grundbog i retorik for gymnasiet og hf Forfatteren og Frydenlund, 2007 2. udgave, 1. oplag, 2011

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Retorik C - Valgfag Undervisningsvejledning September 2007

Retorik C - Valgfag Undervisningsvejledning September 2007 Retorik C - Valgfag Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 27

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 27 4.2 Prøveformer Den skriftlige prøve Den skriftlige prøve i dansk er individuel og har en varighed af 5 timer. Opgaverne stilles med udgangspunkt i et hæfte med tekst- og billedmateriale med et antal tilhørende

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 Plan foråret 2013 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 24. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 29. april, kl. 13.50-14.35, auditoriet:

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 Plan foråret 2015 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 23. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 27. april, kl. 10.45-11.30, auditoriet:

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven kan dokumentere

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Helle Borup. Kære selvstuderende i: Retorik, valgfag c-niveau. Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Helle Borup. Kære selvstuderende i: Retorik, valgfag c-niveau. Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Retorik, valgfag c-niveau Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. For at gå til eksamen skal du aflevere en porteføljemappe med mindst

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

1.1. Danskfagets formål og indhold

1.1. Danskfagets formål og indhold 1.1. Danskfagets formål og indhold Præsentation Denne opgave har til formål at skabe større bevidsthed om, hvorfor man skal have dansk i gymnasiet, og større viden om, hvad man arbejder med i faget dansk

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Dansk C Mads Krogh Lemminger

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Dansk C

Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Dansk C Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Dansk C Uddannelsesstyrelsen Afdelingen for almene uddannelser Kontoret for gymnasiale uddannelser 2011 Dansk C Hf Vejledning / Råd og vink Kontoret for gymnasiale

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere