Propaganda som retorisk begreb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Propaganda som retorisk begreb"

Transkript

1 Propaganda som retorisk begreb En undersøgelse af den retoriske kritiks problemer i studiet af propaganda Af Nis Leerskov Mathiesen Vejleder: Lisa Storm Villadsen. Afleveret: 15. februar 2006 Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Afdeling for Retorik 1

2 Forord De voldsomme begivenheder i de første måneder af 2006 har været en uventet påmindelse om nødvendigheden af at studere propaganda. Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed vakte en eksplosiv vrede tv-billederne overraskede de fleste danskere og jeg var fuldstændigt uforberedt på trods af at have fulgt trofast med i avisernes dækning af international sikkerhedspolitik. Synet af vrede unge mænd der brændte Dannebrog og ambassader, fyldte mig med undren og ikke mindst frygt: Da jeg studerede i London, oplevede jeg stemningen efter selvmordsbomberne i sommeren Risikerede jeg nu at opleve København i samme tilstand? Var vreden i Mellemøsten det endelige bevis på et sammenstød mellem civilisationer? Og var mine egne muligheder for at opleve den muslimske verden nu blevet gjort endnu mindre? Det var uforståeligt hvordan 12 tegninger kunne føre til en voldelig krise, og det uforståelige fører til angsten for det ukendte. Fra mit studerekammer kunne jeg følge med i hvordan beskyldningerne om propaganda begyndte at svirre i danske læserbreve og på demonstranternes plakater. Selvom sproget og emnerne i dette speciale til tider bevæger sig milevidt væk fra menneskene i gaderne i Damaskus, Beirut og København, så kan studiet af begrebet propaganda være med til at sætte den bekymring og angst vi føler over ustyrlige internationale hændelser i perspektiv. Og efter min mening er angsten selv en større trussel mod demokratiets grundsætninger end den spøgelsesagtige propaganda. Tak til Kristian Wederkinck Olesen for entusiastisk opmuntring, moralsk støtte og konstruktiv kritik. Christian Larsen for skarpe iagttagelser og phronesis. Lisa Storm Villadsen for vejledning og et stærkt øre at læne sig op af. Laura Larvig Andersen for korrektur og kaffe. Tak for hjælpen, alle fejl, udeladelser og mangler er udelukkende mit ansvar. Normalsider: 85 ( tegn). Forsidebillede: Shiamuslimer demonstrerer i Baghdad, 26. december (c) Teru Kuwayama, Corbis. 2

3 Abstract: Propaganda as a rhetorical concept The concept propaganda is being used extensively in contemporary media, politics and popular culture. This has led to a recent revival of the academic study of the phenomenon. The properties of propaganda are being debated extensively. The rhetorical tradition in its modern incarnation however, has not really stood out in this debate, despite its preoccupation with ethical communication in general. This striking lack of interest and insight in the term propaganda on behalf of rhetorical criticism is being investigated from a thesis that holds that rhetoric has epistemological features, that in turn obscures vital features of propaganda. First a sketch of the common notion of propaganda is outlined and then nuanced to form a foundation for three critiques, focusing on the rhetorical epistemology concerning propaganda. First it is shown that the rhetorical orientation towards the individual is not sufficiently nuanced when discussing propaganda. The classical conception of intention and perception in the humanities has neglected the influence that social environs impart upon the individual s intention and perception. This questions the notion of propaganda as mysteriously manipulative. There has been an extensive rhetorical interest in ideology but the findings here have not been applied to propaganda. The next critique questions the rhetorical assumptions about social entities such as the organisation and the mass. In rhetorical texts these are often treated as a synecdoche of the individual and thus fails to account for unique rhetorical features. This deficit is in contrast to the extensive rhetorical work on the conception of a public sphere. The last critique concerns itself with ideas of power in rhetoric. It holds that the Platonic criticism of rhetoric as an unethical technique has imparted the rhetorical tradition with a suspicion of power, both in the form of actual power and the will to power. This is especially seen in the idea of agonism as a feature of propaganda and highlights an estrangement towards the basic competition as a driving feature of rhetorical action. The critique ends with a suggestion for the abandonment of an essential conceptualisation of propaganda and an enlargement of rhetorical criticism in the form of a rhetorical sociology. This sociology will be able to deal with background features of communication and its level of description is illustrated by the call for a differentiation between demagogy and propaganda: Demagogy bearing resemblance to most traditional rhetorical propaganda analysis, propaganda concerning itself with the extra-individual features shown in the critiques. 3

4 Indholdsfortegnelse FORORD 2 ABSTRACT: PROPAGANDA AS A RHETORICAL CONCEPT 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 4 INDLEDNING 6 TESE 8 FORLØB 8 METODE 9 DEL I: STUDIET AF PROPAGANDA 12 EN AD HOC-DEFINITION 12 PROPAGANDABEGREBETS HISTORIE 15 RETORISK LITTERATUR OM PROPAGANDA 20 DELKONKLUSION 21 GRUNDLÆGGENDE ANTAGELSER OM PROPAGANDABEGREBET 23 PROPAGANDA SOM BETEGNELSE 24 PROPAGANDA SOM FUNKTION 25 PROPAGANDAENS OMFANG 28 PROPAGANDA SOM ETISK FÆNOMEN 30 PROPAGANDA OG SANDHED 32 DELKONKLUSION 35 DEL II: KRITIK 37 AFSENDER OG MODTAGER I PROPAGANDAEN 37 AFSENDER OG INTENTION 38 MODTAGER OG PERCEPTION 43 IDEOLOGI 44 DELKONKLUSION 47 PROPAGANDA SOM SOCIALT FÆNOMEN 48 ORGANISATION 50 MASSE 52 DEN OFFENTLIGE MENING 54 DELKONKLUSION 57 4

5 MAGT OG SPROG 58 RETORIK OG MAGT 61 AGONISME 64 AGONISME OG IDEOLOGI 65 AGONISME OG DEMOKRATI 66 DELKONKLUSION 69 KONKURRENCE, KONTROL OG KRITIK 71 SYNTESE: RETORISK KRITIK AF PROPAGANDA 73 BESKRIVELSESNIVEAU 74 KRITISK UDGANGSPUNKT 76 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING 78 PROPAGANDAENS EKSISTENS 79 PROPAGANDA SOM DEMOKRATISK FÆNOMEN 81 RETORISK SOCIOLOGI 84 BESKRIVELSESNIVEAUER: DEMAGOGI OG PROPAGANDA 85 BIBLIOGRAFI 89 5

6 Indledning Begrebet propaganda bliver brugt hver eneste dag i alverdens aviser og er en fast del af ordforrådet når beskyldninger fyger i den hjemlige og internationale politiske debat. Når det bliver afsløret at USA s regering hemmeligt har købt indflydelse i mellemøstlige medier og hos gejstlige i Irak, lyder beskyldningen fra borgerrettighedsgrupper og lederskribenter propaganda. Når en dansk avis publicerer tegninger af profeten Muhammed, bliver den beskyldt for anti-muslimsk propaganda af krænkede muslimer over hele verden. Og når gaderne i Damaskus koger over i demonstrationer og vold vendt mod den danske stats repræsentationer, så lyder forklaringen i den danske offentlighed: Det skyldes propaganda. På den måde bliver vidt forskellige hændelser såsom skjult mediemanipulation, krænkende satire og massemødets psykotiske ødelæggelsestrang alle ført tilbage til dette ord. Begrebet propaganda synes at dække over en giftig form for kommunikation der truer selve demokratiet. Bekymringen og frygten strækker sig fra befolkninger og journalister ind på universiteterne, hvor der bliver forsket i fænomenet og de konsekvenser det har for hjemlig og international politik. Men når forskningen vender sin kritiske lup mod disse forskelligartede fænomener, så bliver begrebet propaganda pludselig flygtigt. På trods af at vi alle kan bruge det med så stor selvfølgelighed i aviser, politiske taler og hverdagssprog, så er der mange diskussioner i akademiske kredse om hvordan det virkeligt skal forstås, og der findes ikke en enkelt afgørende teori. Retorikken er opsigtsvækkende tavs i denne akademiske diskussion. Retorikken, som studiet af hvordan mennesker bruger sproget som overbevisende kraft, beskæftiger sig allerede med hvordan man kan kommunikere på en etisk forsvarlig facon. Derfor falder det naturligt at tro på at den også kan kaste lys på netop propaganda og afsløre om der lurer en usynlig, ondskabsfuld manipulation i samfundet eller om propaganda er et tomt begreb, der kan bruges efter behov som betegnelse af grupper der er uenige 6

7 med hinanden. Men den retoriske tradition har ikke givet begrebet propaganda megen opmærksomhed. Retoriske studier af propaganda er spredte og selvom de rummer interessante indsigter, så bliver man sjældent klogere på propagandaens væsen. Og det er et problem der bør tages alvorligt af retorikere. Retorikken som videnskab i det moderne demokrati har allerede hænderne fulde af suspekt kommunikation den skal tage stilling til: Reklamer, kampagneretorik og politisk spin er blot nogle af de nutidige begreber retorikken forholder sig til, og den retoriske videnskab har da også et veludviklet fagsprog til at beskrive mistænkelig kommunikation, i form af begreber som redelighed og fejlslutninger. Men den mangler ord og forståelse for propaganda, det mest centrale af de ord der udtrykker det moderne samfunds frygt for fordækt manipulation og vredens massemobilisering. De spredte retoriske forsøg på at behandle propaganda står ikke mål med den intense interesse begrebet propaganda og de fænomener der knytter sig til det har i det hjemlige og internationale samfund i dag. Det er denne mangel på interesse og forklaringskraft i den retoriske tradition og videnskab der er motivationen og drivkraften bag dette speciale. Begrebet propaganda er gådefuldt, og jeg vil ikke kaste mig ud i at søge den endelige teori der kan slutte al diskussion. Snarere sigter specialet mod at forklare denne retorikkens utilstrækkelighed og i sidste ende opfordre retoriske kritikere til at indlemme propaganda i fagsproget og gøre en alvorlig indsats for at forstå dette begreb der bliver brugt så flittigt i vores samtid. Dette speciale har altså til formål at nuancere studiet af propaganda ud fra en retorisk forståelse. Dette sker gennem en række illustrationer af begrebet propagandas karakteristika, virkelige eller konstruerede, og en kritik af de eksisterende retoriske behandlinger af begrebet propaganda, hvori jeg udpeger eksplicitte og implicitte teoretiske problematikker. Specialet har til formål at åbne propaganda som felt for retorisk behandling og udstikke nye perspektiver for studiet. Det har ikke til formål at præsentere en egentlig, ny og altomfattende propagandateori, snarere at fremhæve oversete områder og kritisere vedtagne konventioner for at bibringe en ny forståelse. På den måde er det en dekonstruktion snarere end en konstruktion. 7

8 Tese Ordet propaganda er så almindeligt og udbredt at teorien også må tage det alvorligt at beskæftige sig med fænomenet propaganda, for eksempel for at slå fast om det i virkeligheden er et tomt begreb uden praktisk betydning. For at kunne beskæftige sig med fænomenet er det nødvendigt med en teoretisering. Den retoriske tradition synes at være et yderst velegnet teoretisk udgangspunkt. Dens fokus på effektivitet og etik, samt bevidstheden om sproget som en konstituerende faktor for ånds- og samfundslivet, er lovende i forhold til at kunne behandle et fænomen der betegnes som social manipulation og krigerisk hjernevask. Men historisk set har retorikken ikke beskæftiget sig meget med studiet af propaganda, og de studier der findes, har ikke kastet så meget lys over fænomenet som andre tekster skrevet af sociologer, psykologer eller filosoffer. Derfor er det specialets tese at retoriske tekster om propaganda ikke har været i stand til at beskrive fænomenet propaganda tilfredsstillende på et epistemologisk niveau, idet disse retoriske teksters, såvel som den bredere retoriske tradition, har grundlæggende antagelser der ikke åbner for en fuld forståelse af propaganda. Tesens formulering bygger på en antagelse om at propaganda som fænomen er reelt eksisterende og adskilleligt fra andre fænomener, såsom spin eller reklame. Her skal denne antagelse kun formuleres som: propaganda er et reelt, om end uhåndgribeligt, fænomen der er forbundet til persuasio i sociale, samfundsmæssige sammenhænge. Forløb Specialets fremgangsmåde er deduktivt, idet det går ud fra en tese om at retorikkens forhold til propaganda er problematisk. Den første del af specialet vil beskæftige sig med propagandabegrebet for at få overblik over hvordan det kan studeres som koncept. Den sidste del af specialet beskæftiger sig med retorikkens forhold til propagandabegrebet og de problemer der ligger deri. Den første del starter med at skitsere den uhåndgribelige, men almindelige opfattelse af propaganda. I forlængelse heraf bliver propagandastudiernes tradition kort fortalt for at give et indblik i det eksisterende teoretiske baggrund. En række grundlæggende spørgsmål om 8

9 betegnelsen propagandas omfang, etik og forhold til sandhedsbegreber bliver gennemgået for at opstille nye, åbne og grundlæggende antagelser om fænomenet. Efter behandlingen af propagandabegrebets natur, vil specialets hoveddel bestå af tre kritikker af de retoriske tekster der forholder sig til propaganda. En række retoriske, kommunikationsteoretiske og socialvidenskabelige teorier bliver inddraget og sat i kontrast til hinanden for at påvise hvordan grundlæggende antagelser i de retoriske tekster er problematiske. Specialet kulminerer med en syntese af de tre overordnede kritikker og en perspektivering med forslag til hvordan begrebet propaganda kan behandles inden for retorikken, i en såkaldt retorisk sociologi. Metode At behandle emnet propaganda fra et retorisk synspunkt er fra starten en opgave der er fyldt med indbyggede faldgruber. For det første definerer retorikken, forstået ikke alene som en teknologi for sprogligt samkvem, men også en filosofi for formidling, 1 sig ofte som det positive stof mod propagandaens mørke anti-stof. Det er en erkendelse af at de to begreber trækker på samme fænomener, men at retorikken forstår sig selv som den legitime og primære teoribygning. 2 En behandling af emnet må være idiosynkratisk og selv udstikke sin rute gennem et potentielt uendeligt landskab, da næsten alle retoriske teorier er relevante for studiet af propaganda, men de der eksplicit nævner ordet ofte har bestemte ærinder og interesseområder, som efter min mening indsnævrer dem. Emner som etik, ideologi, og magtopfattelser vil blive inddraget fordi de kan belyse propaganda, men der er nødvendigvis mange relevante spørgsmål som må forblive urørte af hensyn til specialets omfang. Derudover finder der en mangeartet og levende debat om retorikken som studie sted. Det er muligt at identificere en retorisk kerne, i form af de klassiske begreber, men udlægningerne af denne kerne er mangeartede og derfor vil retorikken blive brugt som samlebetegnelse for til tider meget forskellige tanker om både teknologi og 1 Lindhardt (1999), pp Fafner (1977), p Fafner (1985). 9

10 filosofi. Et spørgsmål der følger af dette i behandlingen af propaganda, er hvilken kritisk stillingtagen man skal vælge. I perspektiveringen vil jeg gennemgå to retninger, materialismen og idealismen. Jeg vil dog ikke erklære mig for et ståsted, kun konstatere at jeg tror på en normativ retorik, der skal tage stilling til hvordan studieobjektet har betydning for omgivelserne, forstået som mennesker i sociale kontekster, og hvordan man som retoriker kan tage kritisk stilling dertil. 3 Derfor vil den deduktive tilgang heller ikke have én teori som udgangspunkt, men snarere tesen om at visse retoriske antagelser, for eksempel retorikkens forhold til magt, er utilstrækkelige. 4 Mit udgangspunkt er at se propaganda som et filosofisk fænomen og undgå at opstille lister over fejlslutninger og propagandaanalysemodeller, men samtidigt vil jeg forsøge at sætte de begreber jeg bruger i spil ved hjælp af eksempler, for at illustrere forskellige antagelser. 5 Da dette speciale ikke behandler fænomenet propaganda, men snarere teoretiseringer af begrebet propaganda, er det teori om teorier. Derfor benytter jeg mig i høj grad af begrebet epistemologi. Med epistemologi forstår jeg læren om tilegnelse og produktion af viden, vidensteori, erkendelsesteori, videnskabsfilosofi eller slet og ret forståelse. 6 Begrebet epistemologi dækker både over hvordan vi opnår viden samt hvordan vi samtidigt kan forstå denne selv samme tilegnelse. Derfor henviser begreberne retorikkens epistemologi og propagandaens epistemologi til hvordan man igennem de to fænomener forstår det observerede, samtidigt med at det også henviser til de grundlæggende antagelser i henholdsvis propaganda og retorik der former selv samme forståelse. Retorikkens epistemologi indeholder på denne måde både en antagelse om at det er muligt at overbevise et andet menneske, samtidigt med at den er et fagsprog til at udpege hvordan denne overbevisning finder sted. Som repræsentanter for den retoriske kritik af propaganda vil jeg hovedsageligt trække på Jørgen Fafners artikel Retorikk og Propaganda samt Jowett og O Donnells bog 3 Cloud (1994). 4 Selvom de to ting kan være svære at skille ad. 5 Cunningham (2002). 6 Lübcke (1983), p. 116, Cunningham (2002), p

11 Propaganda and Persuasion og dernæst en række andre retoriske artikler såsom Roberts-Millers Democracy, Demagoguery, and Critical Rhetoric og Kimbles Whither Propaganda. 7 7 Fafner (1985), Jowett (1999), Roberts-Miller (2005) og Kimble (2005). 11

12 DEL I: Studiet af propaganda Når man fremsætter tesen om at retorikken ikke er i stand til at håndtere begrebet propaganda på en ordentlig facon, så implicerer det at retorikken er defekt eller mangelfuld. Men det er ikke hele billedet, for begrebet propaganda volder også problemer for teoretikere i alle andre fag. 8 Det antyder at det som vi forsøger at beskrive i sig selv langt fra er entydigt, og det kan skyldes at vi ikke kan observere fænomenet propaganda i sig selv. Der har rigtignok eksisteret selverklærede propagandister og propagandaministerier, men propaganda har ikke et gennemgående træk der skiller det ud til alle tider og i alle situationer. Det er selvsagt et problem når man har til formål at kritisere den retoriske videnskabs behandling af fænomenet propaganda, idet man så at sige må bygge på sand i form af et uhåndgribeligt fænomen. Rent teoretisk er dette et problem der er udbredt i de humanistiske studier, og som udgangspunkt bliver vi derfor nødt til at have et fikspunkt, en grov skitse af propaganda, en ad hoc-propagandadefinition. Denne ad hoc-definition repræsenterer propaganda som et fænomen, men er ikke en videnskabelig undersøgelse af det. En gennemgang af begrebets historie og hvordan det er blevet studeret, vil dernæst tjene til at udstikke teorifeltet hvori specialets kritik skal foregå. Denne gennemgang er altså ikke en gennemgang af fænomenet propaganda, snarere af de teoretiske overvejelser om det. En Ad hoc-definition We talk like children: who, being questioned what such a thing is which they know not, readily give this satisfactory answer, that it is something. - Locke 9 Det eneste propagandateoretikere for alvor er enige om, er at der hersker generel uenighed om hvad propaganda er og hvordan det skal beskrives. 10 Men på trods af 8 Cunningham (2002), p Burke (1969), p Smith III (1989), p. 5, O Shaughnessy (2004), pp , Jowett (1999), pp

13 dette så har de fleste sprogbrugere en klar opfattelse (notion) af hvad propaganda er, og omtaler fænomener ved at knytte betegnelsen propaganda til dem. 11 Stanley Cunningham skriver om denne notion : Such a notion would include many or most of the following features: selfserving reports; lies, distortions, fabrications, and exaggerations; disinformation; selective disclosures and censorship; spin, slanted, or loaded words; mass persuasion, manipulation, and brainwashing; public relations [PR]; advertising, campaign rhetoric, and probably more than a little education; religious discourse; and rumors and gossip. 12 Andre kendetegn er opfattelsen af at afsenderen har ondskabsfulde intentioner, at modtageren ofte er masserne, men at de fleste individer synes at de selv er mere eller mindre umodtagelige over for propaganda. 13 Propaganda synes ofte at optræde i forbindelse med krig og med statsmagter som afsendere. 14 Ad hoc-opfattelsen skal i det følgende forstås som en samlebetegnelse, et udtryk for den uhåndgribelige opfattelse af kommunikation vi har og som kan ses i daglig tale. For eksempel når en læserbrevsskribent skriver: Dagen før Finansloven faldt på plads, var der et indslag i TV 2 Nyhederne, som fremstod som ren propaganda. Ikke én kritisk kommentar i indslaget. 15 Ad hoc-opfattelsen af propaganda er ikke en fast størrelse, men har igennem historien dannet den baggrund hvorpå teoretikere har forsøgt at finde en teori, og alene i kraft af at den er så udbredt, er det nødvendigt at tage den alvorligt. Et eksempel på ad hoc-definitionen omsat i teori kan findes hos Fafner. Selvom hans artikel er populærvidenskabelig, så opsummerer den eksemplarisk den retoriske teoretiske behandling af emnet og kan ses som en afspejling af ad hoc-definitionen. Et forhold der kun understreges af at Fafner senere har skrevet opslaget Propaganda i 11 Cunningham (2002), p Ibid., p. 13. Se også Jowett (1999), p Cunningham (2002). 14 O Shaughnessy (2004), p Dagbladet Information 26. november

14 Den Store Danske Encyklopædi. 16 En opstilling af Fafners definition af forskellene mellem retorik og propaganda afspejler ad hoc-definitionen og ses i tabel 1. Retorik Propaganda Kommunikationsform Samtale Tiltale, enetale Modalitet Overbevise Overtale og forføre Afsender Situation God tro God eller ond tro Åbenhed Viser sin intention Skjuler sin intention Forhold til sagen Saglig Usaglig Forhold til (Bevidst undgåelse af Bevidst brug af fejlslutninger fejlslutninger) fejlslutninger Forhold til (Har et afgrænset Vil ud til så mange som modtageren publikum) muligt Midler (Etiske midler) At overtale med alle midler Sag Formål (telos) 17 Debat Ændre modtagerens holdning til at stemme helt overens med afsenders Modtager Beskaffenhed Individ eller gruppe Større eller mindre grupper Situation Modtageren er under Modtager er under pres pres fra sagen selv fra afsenderen Tabel 1: Forskellene mellem retorik og propaganda hos Fafner (1977) Det er ikke formålet med dette speciale at give en udtømmende undersøgelse af den historiske baggrund, men en kort skitse af begrebets historie er på sin plads for at forstå hvor studiet kan starte i dag. Ud over ad hoc-definitionens ustabile grundlag er studiet af propaganda nemlig også kompliceret af at begrebet i høj grad afhænger af 16 Den Store Danske Encyklopædi (1999), bd. 15, p Aristoteles (1996), p

15 sin samtid. Thymian Bussemer slår fast at en forståelse for propaganda må hvile på periodens opfattelser af demokrati, ideologier og menneskebilleder, men at dette studie af historiske forhold må føre til et universelt begreb: Ziel eines solchen Unterfanges muss es sein, von dem vorherrschenden statischtautologischen Propagandabegriff, der das als Propaganda begreift, was als solche bezeichnet wird, zu einem dynamischen Verständnis zu kommen, dass verschiedene Formen persuasiver Kommunikation in unterschiedlichen Gesellschaftstypen und die daraus resultierenden unterschiedlichen Konzeptualisierungen von Propaganda adäquat beschreiben kann. 18 Propagandabegrebets historie Ordet propaganda har rod i verbet propago, propagare, der kan betyde podning og plantning. 19 I 1622 oprettede Pave Gregor XV en Congregatio de propaganda fide, Kongregationen for Troens Udbredelse eller "Propagandakongregationen i en tid der var præget af den engelske og de nordeuropæiske reformationer i og 1600-tallet, opdagelsen af den nye verden i Amerika i 1492 og 30 års krigens ( ) religiøse kampe. 20 Kongregationens opgave var at sprede den katolske tro, men i lige så høj grad at ensrette den verdensomspændende kirkes doktriner og optimere organisationen. Termen opstod her og var i høj grad en neutral betegnelse med en religiøs betydning. I løbet af 1800-tallet udvides betydningen til også at omfatte ikke-religiøs agitation, og begrebet blev efterhånden tillagt en negativ klang. Ordet propaganda var dog forholdsvis sjældent brugt. 21 Det var ikke førend Første Verdenskrig ( ) at propaganda for alvor blev en del af daglig tale og fik stærkere konnotationer. Det skyldtes blandt andet at krigen blev ført på et hidtil uset højt niveau hvad angik teknologi og mobilisering af de 18 Bussemer (2005), p Cunningham (2002), p Fellows (1955), p. 182 og Den Katolske Kirke (2005). 21 Ibid., p

16 involverede magters enorme befolkninger, samt at massemedier, såsom aviser og film, fik en helt ny betydning. Krigen var også langt voldsommere end nogensinde før. Jernbanen muliggjorde massehære, der bevæbnede med maskinkanoner, flyvemaskiner og giftgas gjorde kamp langt mere destruktiv. Interessen for propaganda som symbolsk handling blev derfor også så meget stærkere i jagten på et svar på hvordan en atmosfære af nationalisme og fremskridtstro havde ledt til katastrofen. 22 Skræk-historien (atrocity story) der fortalte om fjendens bestialitet og ugerninger, gerne begået mod børn, kvinder og civile, var udbredt. Selvom den ikke var et nyt fænomen, blev den i overvældende grad sat i forbindelse med propaganda-begrebet, ikke mindst på grund af det engelske parlamentsmedlem Arthur Ponsonbys afgørende bog Falsehood in Wartime der udkom i 1928 og afslørede en hel række avishistorier som fordrejede eller rent opspind. 23 Oplevelsen i Første Verdenskrig gav anledning til fremvæksten af egentlige propagandastudier i USA, og interessen steg yderligere i 1930erne, da fascistisk, kommunistisk og nazistiske ideologiers bevidste brug af prædikatet propaganda blev almindeligt. Studierne kulminerende i mellemkrigstidens Institute for Propaganda Analysis (IPA), der var ophav til en tjekliste med syv propaganda tegn i form af fejlslutninger, retoriske figurer og strategier. 24 Disse blev meget udbredte i skoler, men blev også kritiseret for at være for forsimplende. 25 IPA anså propaganda som forførelse der var til fare for demokratiet modgiften var god uddannelse. En af IPA s samtidige og store skikkelser var Harold Lasswell. Han var toneangivende og tidstypisk i sin tilgang til propaganda, der er defineret som en teknik: Propaganda in the broadest sense is the technique of influencing human action by the manipulation of representations Jowett (1999), p Ponsonby (1980), p Jowett (1999), pp Sproule (2001), p Jackall (1995), p

17 Lasswells holdning var at propaganda som værktøj var neutralt, ikke mere moralsk eller immoralsk end et pumpehåndtag. 27 Derfor blev det afgørende i propagandaanalyse at finde ud af intentionen hos afsenderen. Lasswell var opmærksom på at propagandaen havde nogle medfødte problemer i forhold til demokratiet, da den pacificerede offentligheden ved hjælp af budskaber fremstillet af specialister, men han konstaterede også at det moderne samfund var afhængigt af den for at koordinere atomiserede samfundskomponenter i krisetider. 28 På den måde var han enig med en anden af mellemkrigstidens store propagandateoretikere, Edward Bernays, der er bindeleddet mellem propaganda og tidens studier i Public Relations. PR-manden Bernays slog fast at: The conscious and intelligent manipulation of the organized habits and opinions of the masses is an important element in democratic society. 29 Han lagde i endnu højere grad end Lasswell vægt på at propaganda er en form for social kontrol og at den faktisk arbejder i demokratiets tjeneste. Som man kan se, stod Bernays holdninger i skarp kontrast til den samtidige Ponsonby, for hvem propagandaens falskheder var demokratiets antitese. Mellemkrigstidens diskussion om propaganda var bred og der var mange holdninger for og imod. Inspirationen kunne findes i tidens totalitære regimer og deprimerede demokratier. Mange af de socialvidenskabelige undersøgelser var kraftigt påvirket af behaviorismen og så mennesket som let at manipulere med de rigtige signaler. 30 En interessant undtagelse er Kenneth Burkes analyse af Hitlers talekunst der i højere grad minder om en marxistisk ideologikritik og sigter mod symbolske konstruktioner og mytiske forestillinger. 31 Efter Anden Verdenskrig blev propagandadiskussionen fornyet på baggrund af demagogien i det tredje rige, den begyndende kamp på ord i den kolde krig og de nye 27 Cull (2003), p Jackall (1995), p Bernays (2005), p Black (2001). 31 Burke (1939), p. 9. Burke bruger dog ikke propagandabegrebet her. 17

18 massemedier i form af radio og tv. Den Anden Verdenskrig stod for mange som et eksempel på at et moderne, bureaukratisk samfund kunne eksistere side om side med en irrationel og quasi-religiøs demagogi. Samtidigt var der også en opfattelse af at de Allieredes propaganda havde været mere logisk og i højere grad bygget på sandhed end i Det medførte en fornyet interesse for enten at forlige sproget med etikken eller forstå sprogets magtfulde mekanik. Den brede strøm af teoretiske værker udgik fortsat fra socialvidenskaberne og specielt den social-psykologiske tilgang blev tydelig, men også sprogfilosofien markerede sig. Den stilistiske analyse som IPA stod for, forsvandt næsten da det positivistiske, psykologiske fokus på effekt i de Nordamerikanske kommunikationsvidenskaber blomstrede i 1940erne og i 50erne. 33 Spørgsmålet var nu ikke så meget propagandaens mulige skadevirkninger, men hvordan overtalelse virkede kognitivt. En anden bevægelse med rod i den fornyede interesse for sproget var nyretorikken, mest iøjnefaldende anført af Chaïm Perelman, der udgav sin klassiker La Nouvelle Rhétorique i I et forsøg på at fremstille en formel juridisk teori, der ville leve op til hverdagsbrug, vendte han sig mod retorikkens gamle begreb om debat, controversia, og genopvakte den europæiske retorik fra sin dvale. 35 Også Stephen Toulmin forsøgte at forlige formel sprogfilosofi og etik i sin bog The Uses of Argument, der dog havde større gennemslagskraft i USA end Europa. 36 Kendetegnende for både Perelman og Toulmin er at propaganda som begreb var så godt som fraværende i deres bøger. 37 Den franske sociolog Jacques Ellul gav i 1962 et afgørende nyt bud på propaganda i sin bog Propaganda. The Formation of Men s Attitudes. 38 Her introducerede han et bredere, sociologisk begreb, idet han skelnede mellem politisk propaganda (der er den populære opfattelse af propaganda som meningsforandrende) og sociologisk 32 Fellows (1955), p Cunningham (2002), p I en amerikansk udgave fra 1969: Perelman (1969). 35 Conley (1990), p Toulmin (2003). 37 Undtagelsen er afsnittet Education and propaganda i Perelman (1969). 38 I en amerikansk udgave: Ellul (1965). 18

19 propaganda. Den såkaldte sociologiske propaganda er et forsøg på at beskrive hvordan det moderne samfund har indbygget propaganda i selve sin struktur for at passe individet ind i samfundet, og kan ses som en forløber for senere teorier om diskurs. 39 Basically it is the penetration of an ideology by means of its sociological context. [...] The existing economic, political, and sociological factors progressively allow an ideology to penetrate individuals or masses. 40 Fra 1950erne og frem gled propagandastudierne langsomt i baggrunden, men i 1980erne skete der igen en opblomstring i Nordamerika. En række bøger genoplivede de teoretiske overvejelser omkring fænomenet og koblede det ofte med en politisk dagsorden, som hos den berømte amerikanske lingvist og aktivist Noam Chomsky, der med sin normative og kritiske propagandamodel vil vise hvordan medierne automatisk bestyrker magtelitens ideologi. 41 Der er opstået en stor personkult omkring Chomsky, og hans værker bliver i dag flittigt brugt i forskellige mod-kulturer, såsom antiglobaliseringbevægelsen. I 1980erne fremkom også nogle få filosofiske værker der foreslog at begrebet propaganda var uden indhold da definitionen var alt for bred. De affødte dog ikke en større diskussion, og behandlingerne af propaganda foregår stadig hovedsagligt i socialvidenskabelig litteratur, herunder psykologi. 42 Geografisk set er der en tendens til at det meste litteratur stammer fra de angelsaksiske lande, med vigtige kommentarer fra Europa. 43 Danmark har ikke en speciel tradition for propagandastudier, men det er muligt at finde sporadiske eksempler, som for eksempel Fafners retoriske artikel Ibid. Jørgensen (1999b), p Ellul (1965), p Chomsky (1989), (1988) og (2003). 42 Cunningham (2002), p Bussemer (2005). 44 Fredsted (1979). 19

20 Retorisk litteratur om propaganda Som nævnt i indledningen er det oplagt at vende sig mod retorikken for at søge en holdbar definition af propaganda. Retorikken, forstået ikke blot som teknik, men som videnskab, synes at kunne tilbyde de bagvedliggende overvejelser der er brug for til at bygge en solid propagandadefinition på, som det blandt andet kommer til udtryk hos Jørgen Fafner: Retorik er ikke veltalenhed, men en gennemtænkning af det, der må gå forud for veltalenheden, de principper, vi må følge, hvis vore meninger skal trænge igennem. 45 Derfor er det også overraskende hvor sjældent man finder ordet propaganda i retoriske teoritekster. En grundig litteratursøgning viser kun få artikler og færre bøger udgivet af retorikere. Kenneth Burke er den første retoriske kritiker der behandler begrebet propaganda, men i hans mest kendte tekst, en kritik af Hitlers Mein Kampf, nævner han ikke begrebet propaganda, selvom han tager etisk afstand fra Hitlers talerkunst. 46 Burkes tilgang til retorik er enestående og til tider kryptisk, og ingen af hans protegeer har i udpræget grad beskæftiget sig med propaganda, selvom Burkes tanker ofte svæver om fænomener der kunne forklare begrebet. Garth S. Jowett og Victoria O Donnells Propaganda and Persuasion fra 1986 (3. udgave, 1999) er et retorisk syn på propaganda, og de to opstiller en ti-punkts plan til analyse af propaganda, og de fastholder at propaganda er en neutral betegnelse. 47 Den canadiske filosof Stanley Cunningham har leveret et bidrag der også er relevant for retorikken. Hans tilgang er ide-filosofisk, og hans erklærede mål er at lave en propagandafilosofi på linje med sprogfilosofi, retsfilosofi etc. 48 Hans grundige analyse ender med et 45 Fafner (1997), p Burke (1997), pp Jowett (1999). Et andet interessant retorisk indslag er Michael J. Sproules Propaganda and Democracy: The American Experience of Media and Mass Persuasion der dog ikke var tilgængeligt for forfatteren i sin fulde form. 48 Cunningham (2002), p

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Formidlingsetik uredeligt eller umoralsk?

Formidlingsetik uredeligt eller umoralsk? Formidlingsetik uredeligt eller umoralsk? Vejleder: Jan Foght Mikkelsen Cecilie Kofoed, 42246, K1 Katrine Birksø, 40443, K1 Jimmi Choi Brink Jensen, 42327, K2 Loke Lamhauge Barrett, 42197, K1 Abstract

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Indhenter i FE. Jobbet. Ansøgeren

Indhenter i FE. Jobbet. Ansøgeren Indhenter i FE FE har gennem tiden fået en del forespørgsler om jobbet som indhenter, især når vi har annonceret efter nye indhentere i dagspressen og her på hjemmesiden. Her kan du læse nærmere om arbejdet

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Skriveværksted Skriv klare akademiske tekster

Skriveværksted Skriv klare akademiske tekster Skriveværksted Skriv klare akademiske tekster ATU, oktober og november, 2014 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU & CBS 1 Bevidst uklar tekst Ubevidst uklar tekst Bevidst klar

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

RADIKALISERING PÅ NETTET

RADIKALISERING PÅ NETTET Rapporter på diis.dk: Online-radikalisering: et uafklaret begreb Online-radikalisering: en rundrejse i forskningslitteraturen RADIKALISERING PÅ NETTET -hvordan anvendes de sociale medier af ekstremistiske

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere