Ordliste til Undervisningsforløb CO2:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ordliste til Undervisningsforløb CO2:"

Transkript

1 Ordliste til Undervisningsforløb CO2: (Bilag ) Absorbering af energi Adiabatisk ekspansion Ændring af bølgelængde Atomer Biomasse Blødgøring af vand Bundfald CO2 balance i naturen De 3 tilstandsformer Drivhuseffekt Elektromagnetisk stråling Energi Energiform E-stoffer Faseændring Forandring af energiform Forbrænding Fossil brændstof Fotosyntese Gastryk/damptryk Global opvarmning Gnidningsmodstand Kalkvand Katalysator Kemisk formel Kemisk reaktion Kuldioxid Kulsyre Ligevægt Lys og varme Massefylde Metan Molekyle bevægelser Molekyle model Molekyler Naturgas Opdrift Opløsning i væsker Organisk kemi Overfladespænding Overtryksventil Princip for luftpudevogn Reaktionsligning Reflekton af lys og varme Reversibel proces Sikkerhedsventil Smelte/størkn snekrystaller Sublimering Temperatur og tryk Termodynamik Trykbeholdere og sikkerhed Tyngdekraft Tåge Væskedynamik Varmestråling Viskositet

2 Forklaringer af ord og begreber til undervisningsforløbet CO2: Absorbering af energi: Oplagring af energi. F.eks. når en solen skinner på vandet, bliver vandet varm fordi det optager energi fra solens stråler. Adiabatisk ekspansion: Når en sammenpresset gas pludselig får lov at udvidde sig meget, opstår kulde. Det sker når man laver kulsyresne. Ændring af bølgelængde: Når et stof opvarmes optager det energi. Denne energi optages ofte i form af elektromagnetiske bølger med en bestemt bølgelængde. Den optagne energi afleveres ofte igen som elektromagnetisk stråling med en anden bølgelængde. F.eks. UV-lys fra solen, som har en kort bølgelængde opvarmer jorden om dagen. Om natten afleverer jorden denne energi som varmeenergi med en lang bølgelængde. Atomer: I naturen er alt opbygget af atomer, på samme måde som ord er opbygget af bogstaver. Lige som forskellige ord skrives med forskellige bogstaver, så er forskellige stoffer opbygget af forskellige slags atomer. CO2 er opbygget af 1 C atom og 2 O atomer. C står for kulstof og O står for Oxygen. Biomasse: Mens fossil brændsel er den brændsel som findes i jorden, og som naturen har dannet for mange år siden, er biomasse den brændsel som naturen helt aktuel har dannet indenfor de sidste få år. Blødgøring af vand: Det er især når vand indeholder meget kalk, at man taler om hårdt vand. Blødgøring af vand sker hovedsagelig ved at fjerne kalken fra vandet. Bundfald: Nogle kemiske reaktioner giver et fast stof. Hvis dette nye reaktionsprodukt lægger sig på bunden ligesom når kalkvand og CO2 reagerer med hinanden, så taler man om at der er dannet et bundfald. CO2 balance i naturen: Hvis naturen skal blive ved at være i balance, skal der være ligevægt mellem den CO2 som fremstilles og den CO2 som igen fjernes ved fotosyntesen. For igen at skabe balance i naturen, laves der i øjeblikket forsøg med at pumpe CO2 ned i undergrunden, hvor den så skal blive.

3 De 3 tilstandsformer: Et stof kan findes enten som fast stof, væske eller som gas. Et stof skal ændre temperatur for at ændre tilstandsform. Når is smelter, går vand fra at være på fast form og til at være en væske. Når vand koger, går vand fra at være på væskeform og til at blive en gas. Forandringen mellem to tilstandsformer, kaldes også en faseændring. Drivhuseffekt: Under drivhuseffekt forstår man den varme som kommer fra solen og ikke igen forsvinder ud i verdensrummet. Der findes en naturlig drivhuseffekt som har eksisteret i tusinder af år. Det som bekymrer mennesker i dag, er den menneskeskabte drivhuseffekt, som giver en yderligere temperaturstigning på 2-4 grader, end den som den naturlige drivhuseffekt giver. Elektromagnetisk stråling: Al slags lys, både synlig og usynlig lys er elektromagnetisk stråling. Den radioaktive gammastråling og varmestråling er også elektromagnetisk stråling, bare med forskellig bølgelængde/frekvens. Denne stråling bevæger sig med lysets hastighed, km i sekundet. Man kan også forstille sig denne stråling som små vægtløse energipakker som også kaldes fotoner. Energi: Når noget er istand til at udføre et stykke arbejde, så siger vi at det indeholder energi. Energiform: Energi kan være oplagret på mange forskellige måder. Energiformen er den måde hvorpå energien er oplagret. I kul og olie er energien oplagret som kemisk energi. I atomkraftværker udnytter man atomkernens energi. I et vandkraftværk benyttes vandets energi når det falder ned. En vindmølle udnytter vindens energi. E-stoffer: Alle tilsætningsstoffer i levnedsmiddelindustrien har man givet et E-nummer. Kuldioxid har fået nummer E-290. Faseændring: Når et stof ændrer sin tilstandsform mellem gas, væske eller fast form, så er det en faseændring. Forandring af energiform: Energi kan ikke bare forsvinde og blive til ingenting, der sker altid det at det ændrer form. Sættes der f.eks. ild til noget, så ændres den kemiske energi i stoffet til varmeenergi. Forbrænding: For at udnytte den kemiske energi i et stof, skal der bruges oxygen fra atmosfæren. Denne proces hvor der frisættes kemisk energi ved hjælp af Oxygen kaldes for en forbrænding. I f.eks. en forbrændingsmotor i en bil udnyttes den energi som findes i benzin. Når temperaturen er høj nok op, så reagerer Benin og oxygen med hinanden. Benzinen laves

4 sammen med oxygen om til vand og kuldioxid ( H2O og CO2). En forbrænding er det modsatte af fotosyntese. Fossil brændstof: Brændsel lige som olie, kul og gas som er blevet dannet for mange år siden, kaldes for fossil brændstof. Fotosyntese: Det er den proces som planterne udfører, når kuldioxid og vand ved hjælp af solens energi igen laves om til sukker/stivelse og oxygen. Det er det modsatte af en forbrænding. Gastryk/damptryk: Trykket fra en sammenpresset gas afhænger af gassens temperatur. Jo højere temperatur jo højere tryk. Når der advares mod at lade en kulsyrecylinder ligge i solen, er det for at undgå en unødvendig høj tryk inde i cylinderen. Global opvarmning: Efterhånden som vi mennesker med CO2, metan gas og andre drivhusgasser har forbedret atmosfærens evne til at holde på den energi jorden hele tiden får fra solen, så vil jordens gennemsnitstemperatur stige og jorden vil opvarmes mere og mere. Gnidningsmodstand: Det er på grund af gnidningsmodstand at alle ting som er sat i bevægelse på et eller andet tidspunkt stopper med, at bevæge sig. Et cykelhjul som drejer frit i luften, holder f.eks. af sig selv op med at dreje rundt, på grund af den gnidningsmodstand som er i hjulets ophæng. Kalkvand: Den kalkvand som der skal bruges til at eftervise CO2, laves med en læsket kalk som opløses i vand og bagefter filtreres. Den kalkvand vi skal benytte har formlen: Ca(OH)2 Katalysator: Med en katalysator får man sat gang i en eller flere processer, som så forløber hurtigere end ellers ville have gjort. Kemisk formel: Alle stoffer er opbygget af forskellige byggematerialer som kaldes grundstoffer. De forskellige grundstoffer og deres forkortelser findes i noget man kalder et periodisk system. F.eks. har oxygen forkortelsen O kulstof har forkortelsen C. Kuldioxid består af 1 C og 2 O, og den kemiske formel er CO2. Kemisk reaktion: En kemisk reaktion er når 2 stoffer reagerer med hinanden og der dannes nye stoffer. Kuldioxid: CO2 er den kemiske formel for stoffet kuldioxid. Kuldioxid er ved stuetemperatur en gas som består af molekyler. En CO2 molekyle er opbygget af 1 C atom og 2 O atomer.

5 Kulsyre: Når CO2-gas og vand reagerer med hinanden får vi en svag syre som har den kemiske formel H2CO3 og som kaldes kulsyre. Ligevægt: Et andet ord for balance. Benyttes ofte om en tilstand hvor der ikke mere sker nogen forandring hverken kemisk eller fysisk. Lys og varme: Lys og varme er elektromagnetisk stråling. Se Elektromagnetisk stråling. Massefylde: Hvis man vil sammenligne forskellige stoffers relative vægt, dvs. deres vægt i forhold til størrelse, så undersøges hvor meget 1 cm3 af stoffet vejer. Massefylde er vægten målt i gram for 1cm3 af stoffet, eller den vægt i kilogram som 1 dm3 har, eller den vægt i tons som 1 m3 som et stof har. F.eks. vand vejer ca. 1 gram/cm3, og skal vi have rosinerne til at flyde, så skal rosiner + CO2 bobler have en gennemsnitlig massefylde mindre end 1 gram/cm3. Metan: Metan er den gas med den kemiske formel CH4. Der findes mange forskellige navne for CH4. Naturgas, sumpgas, grubegas og mange andre. Molekylebevægelser: Gasser og væsker er normalt opbygget af molekyler, som hele tiden er i bevægelse. Først ved det absolutte nulpunkt ved -273,15 C holder molekylerne helt op med at bevæge sig. Det er molekylebevægelser fra CO2 molekyler, som gør at der opstår tryk i en fyldt CO2- cylinder. Jo højere temperaturen er jo kraftigere bliver molekylebevægelserne, og jo højere bliver ligeledes trykket i en beholder. Molekylemodel: Når 1 kulstofatom og 2 iltatomer går sammen og danner CO2, så har vi et molekyle. Forskellige molekyler kan vises med små plastikkugler forbundet med plastikstænger. Når forskellig farvede plastikkugler sammensættes efter et bestemt mønster og forestiller forskellige molekyler som f.eks. CO2, H2O eller O2, så kaldes disse for molekylemodeller. Molekyler: Molekyler opstår når atomer forbinder sig til små samlede enheder som f.eks. CO2. Et molekyle kan på mange måder sammenlignes med ord. Et ord er sammensat af bogstaver, på samme måde som et molekyle er sammensat af atomer. Det er sammensætningen af atomerne som bestemmer hvilket stof vi har. Naturgas: Naturgas er det samme som Metan CH4. Se også Metan.

6 Opdrift: Opdrift er den kraft som får noget til at flyde. Er Tyngdekraften større end opdriften vil det som er i en væske synke ned til bunden. Når en isbjerg svømmer i vandet, er det fordi is har en mindre massefylde end vand. Alle legemer i en væske er påvirket af en opdrift. Det med den mindste massefylde vil flyde ovenpå, da tyndekraften virker stærkest på det med den største massefylde. Opløsning i væsker: Når salt opløses i vand, får vi en saltvandsopløsning. Lige som der er grænser for hvor meget salt der kan opløses i vand, kan der kun opløses ca 2 gram CO2 i 1 liter vand. En mættet opløsning er når der er opløst den maximale mængde i en væske. Mætningspunktet afhænger af temperaturen. F.eks. tåge dannes når en varm luft fyldt med vanddamp afkøles, og vandmolekylerne går sammen til små vanddråber. Den afkølede luft er blevet overmættet med hensyn til vandmolekyler. Organisk kemi: Kulstof indgår som byggesten i al organisk liv på jorden. Organisk kemi er med få undtagelser al den kemi hvor kulstof indgår. Når fossil brændstof hører til under den organiske kemi, er det fordi den er opbygget af kulstof. Overfladespænding: Når der nogle gange kan fyldes så meget vand i et glas, at overfladen af vandet står højere end glasset selv, så er det på grund af overfladespænding. Overtryksventil: En overtryksventil er lavet så den åbner ved et bestemt tryk. Mange overtryksventiler er lavet for at forhindre uønskede eksplotioner og ulykker, og kaldes så i reglen for sikkerhedsventiler. En CO2-cylinder kan tåle et tryk på 200 bar, og har en sikkerhedsventil som åber lang tid før trykket kommer op på 200 bar. Når sikkerhedsventilen i en CO2- cylinder åber, strømmer gasse langsom og kontrolleret ud af et lille hul i ventilen. Kølersystemet på en bil har normalt en overtryksventil indbygget i låget på den beholder hvor kølervæsken påfyldes. Når bilen kører og bliver varm stiger trykket i kølesystemet, og overtryksventilen sørger for at der ikke opstår overtryk. Princip for luftpudevogn: En luftpudevogn bevæger sig nærmest gnidninsfrit i forhold til undergrunden, fordi den hele tiden holdes svævende ved hjælp af udstrømmende luft fra luftdyser under vognen. Reaktionsligning: En reaktionsligning er når to stoffers reaktion med hinanden vises således, at man både kan se hvad der var før og efter reaktionen. En reaktionsligning vises for det meste med kemiske symboler. Reflektion af lys og varme: Når noget rammes af lys og varme, og det ikke absorberes men tilbagekastes igen, så taler man om en reflektion. Når lys rammer en vandoverflade, vil noget af lyset reflekteres mens en anden del vil gå ned gennem vandet.

7 Reversibel proces: Når et kemisk reaktionsprodukt igen har mulighed for at gå tilbage i sin oprindelige tilstand, er det en reversibel proces. CO2 kan både reagere med vand og danne kulsyre, og kulsyren kan igen gå tilbage og blive til CO2-gas og vand. Sikkerhedsventil: Se overtryksventil. Smelte/størkne: Når et fast stof går på flydende form eller omvendt, er der henholdsvis tale om at smelte eller om at størkne. Snekrystaller: I et snekrystall har molekylerne ordnet sig i et helt bestemt mønster. Der findes mange forskellige slags krystaller, men fælles for alle krystaller er at det er et fast stof. Sublimering: Når et stof går direkte fra fast form og over i gasform, uden først at blive en væske, så smelter stoffet ikke men sublimerer stoffet. Temperatur og tryk: Der er gennerel altid en sammenhæng mellem tryk og temperatur. Jo højere temperatur jo højere bliver også trykket. Termodynamik: er læren om hvordan temperaturer, tryk og lignende har indflydelse på forskellige legemer, væsker, gasser, osv. Trykbeholdere og sikkerhed: Håndtering af enhver form for trykbeholdere skal altid ske med omtanke. Selvom en CO2-cylinder til sodavandsmaskiner hører til blandt de mest sikre trykbeholdere, er der stadig mulighed for ulykker og skader. Især brugen af sneproduceren giver mulighed for ulykker. Sodavandspatronen tømmes under omstændigheder så hurtig, at der opstår fare for forfrysninger. Brugsanvisningen skal følges. Tyngdekraft: Ethvert legeme tiltrækker andre legemer. Når man springer ud og falder ned, er det fordi jorden trækker i alt som har en masse (vægt). Den kraft jorden trækker med kaldes for jordens tyngdekraft. Tyngdekraften på jorden er ca. 10 Newton/kg. Da månen er mindre trækker den også med en mindre tyngdekraft. Væskedynamik: er læren om hvordan væsker, har indflydelse på forskellige legemer, gasser, osv.

8 Varmestråling: Varme betegnes ofte som varmebølger eller som varmestråling, afhængig af hvilken slags varme det er. Varmen fra en brændeovn betegnes ofte som varmestråling, idet den føles mere intensiv, end varmen fra en radiator. Fra en brændeovn udsendes meget mere varme med kortere elektromagnetisk bølgelængde end fra en radiator. Den stråling som jorden absorberer fra solen, udsendes igen som varme med forskellig bølgelængde. Viskositet: Er et udtryk for hvor tykflydende en væske er.

Hårdt og blødt vand. (Bilag til præsentation af sodavandsmaskine)

Hårdt og blødt vand. (Bilag til præsentation af sodavandsmaskine) Hårdt og blødt vand (Bilag til præsentation af sodavandsmaskine) Hårdt vand kommer fra dybe brønde, altså grundvand, fra søer og floder. Der er i vand ikke kun vandmolekyler, men en række mineraler, især

Læs mere

Opgave til kurset Vi er alle sproglærere 2009. Målet er at give elever i 4-6 klasse en forståelse af hvad CO2 er.

Opgave til kurset Vi er alle sproglærere 2009. Målet er at give elever i 4-6 klasse en forståelse af hvad CO2 er. Opgave til kurset Vi er alle sproglærere 2009 Emne: CO 2 O C O Målet er at give elever i 4-6 klasse en forståelse af hvad CO2 er. Der skal skabes forforståelse for svære faglige begreber omkring den meget

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

CO 2. Baggrund for opgaven: Aktuel emne p.g.a. af at CO2 forårsager Global opvarmning.

CO 2. Baggrund for opgaven: Aktuel emne p.g.a. af at CO2 forårsager Global opvarmning. CO 2 O C O Baggrund for opgaven: Aktuel emne p.g.a. af at CO2 forårsager Global opvarmning. Målgruppe: 3-6 klasse Fag: Natur og Teknik, Biologi og Geografi. Overordnet Mål: Almen kendskab til emnet CO2.

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Polære og ikke polære væsker

Polære og ikke polære væsker Viborg Private Realskole 10. årgang Polære og ikke polære væsker Side -1- En model af et vandmolekyle SIDE 2 1021 At forstå et vandmolekyles opbygning Blyant/kuglepen Molekylesæt Teori Vi ser på en tegning

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

De tre tilstandsformer

De tre tilstandsformer digital Tema De tre tilstandsformer Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg,

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Tre betingelser skal være opfyldt, før en brand kan opstå. Betingelserne sættes sammen i en brandtrekant. Afgør hvilke ting,

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information

Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information Indhold FÆLLES MÅL... 2 DEN DAGLIGE UNDERVISNING... 2 BOGENS OPBYGNING... 3 LEKTIER... 3 EVALUERING... 3 EMNER OG MÅL I FYSIK/KEMI I 7. KLASSE:... 4 OPSTARTSUGE

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009 Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion Torsdag, den 18.11.2009 1 SEJLER meteorologi definition Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00 Opgave Alle nødvendige data til besvarelse af spørgsmålene i eksamensopgaven er samlet i Tabel 1. Tabel 1: Termodynamiske

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen. Fysik og kemi. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve

FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er tilladt. Der må skrives med blyant.

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Årsplan for Fysik-Kemi i 8. klasse Årsplanen er opbygget ud fra forskellige forløb om centrale emner. Tre af forløbene er tværfaglige med biologi og geografi, så de leder frem mod den mundtlige fællesfaglige

Læs mere

Oversigt med forklaring over forskellige begreber

Oversigt med forklaring over forskellige begreber Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Hvorfor er jorden så varm?

Hvorfor er jorden så varm? KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvorfor er jorden så varm? - om energibalance og drivhuseffekt skrevet af Philipp von Hessberg & Prof. Ole John Nielsen, (v. 2.0, 3. 3. 2010) Hvorfor er jorden i snit 15 C varm,

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Undervisningsplan fysik kemi 7.klasse

Læs mere

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitlet præsenterer eleverne for CO 2 set fra flere vinkler: Som en vigtig kemisk forbindelse både i naturen og industrien og som en livsnødvendig, men også problematisk

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen. 7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Klodens temperatur og drivhuseffekten. Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk2 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Lise har set denne tegning i sin fysikbog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere