Retorik og diskurs. Elisabeth Halskov Jensen nr. 1/2003. den glade skaberkraft og den sure dekonstruktion?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retorik og diskurs. Elisabeth Halskov Jensen Ehj.kom@cbs.dk. nr. 1/2003. den glade skaberkraft og den sure dekonstruktion?"

Transkript

1 Det Erhvervssproglige Fakultet Handelshøjskolen i København Dalgas Have Frederiksberg nr. 1/2003 Elisabeth Halskov Jensen Retorik og diskurs den glade skaberkraft og den sure dekonstruktion?

2 Dette Working Paper kommer til at handle om, hvordan man egentlig kan finde på at arbejde med kritisk diskursanalyse og retorik på én gang, når nu diskursanalysen på den ene side hævder, at vi skal afsløre verdensanskuelser og magtforhold bag sprogbrug, og retorikken på den anden side er mere optaget af at fortælle os, hvordan vi skal styre og målrette vores sprogbrug i skabelsen af tekster. Hvis den kritiske diskursanalyse således repræsenterer ideer om, at mennesker og menneskelige relationer styres af normer, myter og kultur, og at det, vi skal stræbe efter, er at afsløre og dekonstruere dem for at imødegå faren for den totale kontrol, så er vel netop den klassiske retorik repræsentant for det modsatte, nemlig at vi skal operere inden for de afstukne grænser, som normerne og kulturen sætter, for bedst muligt at tale vores sag? Jeg vil her forsøge at vise, at denne fremstilling er for firkantet, og at den pointe, at sproget både skaber og skabes af mennesker og samfund i en dialektisk vekslen, er en hovedpointe i nutidige tilgange inden for både retorik og diskursanalyse. Ligeledes vil jeg argumentere for, at vi i vores private og professionelle virke både har brug for at 'pille tekster fra hinanden' og at vide, hvordan vi former dem på den mest hensigtsmæssige måde. Selv om jeg opererer med begreberne 'klassisk retorik' og 'kritisk diskursanalyse', er der ikke tale om, at jeg her hverken kan eller vil give nogen udtømmende, endsige grundig, gennemgang af nogen af områderne, ligesom jeg heller ikke vil forsøge at tage patent på, hvad hverken klassisk retorik eller kritisk diskursanalyse går ud på. Min artikel er blevet til på baggrund af mine egne beskedne erfaringer med begge områder, herunder mit empiriske arbejde med diskursanalyse af spanske avisartikler, hvor jeg anvender kritisk diskursanalyse a la Fairclough (1992, 1995). 1. Afdækning versus styring af social interaktion diskursanalysen som øjenåbner Kritisk diskursanalyse vil, i hvert fald hvis den er af strukturalistisk tilsnit (se fx Gustafsson i Jensen og Olesen 2003 i trykken), afsløre eller afdække strukturer i samfundet ud fra den antagelse, at sproget repræsenterer en underliggende verdensopfattelse. Hvis jeg fx omtaler min marokkanske nabos søn som 'andengenerations-indvandrer', er det fordi jeg har den opfattelse, at 'indvandrer' er et begreb, der har med hudfarve og/eller religion at gøre, og ikke fx med hvor man er født. Eller hvis jeg beskriver samfundsudviklingen som et 'førerløst tog', er det fordi jeg mener, eller gerne vil udtrykke, at

3 samfundets styring er brudt sammen, og at fx den politiske repræsentation i det moderne samfund er udspillet. I mange versioner hører kritisk diskursanalyse sammen med socialkonstruktivismen. Diskursanalysens formål er i denne forståelse ikke at finde ud af, hvad der er sandt eller falsk, men at udforske de måder, hvorpå diskurser konstruerer verdener, som forekommer taleren virkelige og som begrænser rækkevidden af mulig handling. Det er diskursanalysen som en sætten spørgsmålstegn ved alle de selvfølgeligheder, vi udtrykker, når vi taler, der er diskursanalysens fokuspunkt, og forskerens opgave ligger bl.a. i at afdække, hvordan bestemte måder at konstruere verdener på, bliver henholdsvis legitime eller umulige, jf. Foucault: These pre-existing forms of continuity, all these syntheses that are accepted without question, must remain in suspense. They must not be rejected definitively, of course, but the tranquillity with which they are accepted must be disturbed; we must show that they do not come about of themselves, but are always the result of a construction of the rules which must be known, and the justifications of which must be scrutinized: we must define in what conditions and in view of which analyses certain of them are legitimate; and we must indicate which of them can never be accepted in any circumstances. (Foucault 1972:25-26). Kritisk diskursanalyse kommer desuden ofte til at handle meget om, hvordan forskellige ideologier kæmper om at definere og fremstille virkeligheden. Hvordan man fx i den angiveligt dominerende globaliseringsdiskurs ikke kan 'spole udviklingen tilbage', fordi globalisering er noget der sker automatisk, uafvendeligt og uigenkaldeligt. Hvis man har framet globaliseringen som en proces, der foregår autonomt, er det indlysende, at det ikke nytter noget at bekæmpe det. Forskningspolitisk orienterer den kritiske diskursanalyse sig således mod 'afdækning' eller 'kortlægning' af sproglig adfærd' og ikke fx mod 'styring af sproglig adfærd'. Dvs. inden for diskursanalysen er man typisk ikke interesseret i at fortælle folk, hvordan de bør tale korrekt eller effektfuldt, men mere i at registrere og kortlægge (og evt. forklare) den diskursive adfærd eller praksis. Under dette ligger der en afvisning af en 'skolemesteragtig pegen fingre af' folk med ukorrekt eller usædvanlig sproglig adfærd og en antagelse af, at det at fortælle folk, hvordan de bør tale eller skrive, er udøvelse af kontrol og magt: Since ancient times, language guardians have been rallying to 'preserve good language' and 'rescue it from destruction by vulgar speech'. They have invoked such lofty ideals as 'logic' and 'purity',

4 but their real motive has been to legitimise the language variety of powerful people as the only 'correct' or 'proper usage'. In this way, other people could be disempowered by excluding them from public discourse or else forcing them to participate with feelings of anxiety or humiliation (Beaugrande 1997:43). Denne skeptiske holdning til normer som udtryk for kontrol kunne umiddelbart støde mod retorikkens projekt om at udbrede 'kunsten at overbevise i skrift og tale', som jo nødvendigvis må indeholde en række anvisninger for, hvad eksempelvis en god tale er. For kan man overhovedet anvise uden at være normativ? 2. Retorikkens projekt retorikken som menneskets mulighed Retorik er fra klassisk tid blevet defineret som (studiet af) 'kunsten at overbevise' eller 'kunsten at tale smukt'. Dvs. i de flestes bevidsthed er retorik både en 'færdighed' eller 'kunst', som kan læres, og dermed i sagens natur også et sæt normer, som dikterer, hvad 'god talekunst' er. Men som kunstart eller videnskab udviklet i antikken handlede retorik grundlæggende om 'at i enhver sag finde de foreliggende muligheder for overtalelse' (Dahl og Olesen i Jensen og Olesen: 2003 i trykken). Og her ligger to vigtige pointer. For det første er det implicit, at man ikke en gang for alle udstikker generelle regler for, hvad god talekunst er, men altid vurderer det konkret i forhold til, hvem afsender og modtager er, og hvordan situationen (tid, sted etc.) i øvrigt forholder sig. Dette fører os videre til den anden pointe, der kan udledes, nemlig at arbejdet med at finde de overbevisende momenter i en sag, kan anskues som et selvudviklingsprojekt, et projekt hvor man i sin søgen efter strategier og argumenter, der kan overbevise, finder ud af, hvem man er, hvad man står for, og hvordan man bedst forvalter netop det retoriske talent, man selv har. For i arbejdet med at finde 'overbevisende momenter' i en sag, ligger der ifølge Aristoteles, at man skal arbejde med at finde det nyttige, gavnlige og rigtige i sagen (Lindhardt 1987:31), hvilket i praksis er umuligt uden en kritisk stillingtagen til selve sagen. Set i dette perspektiv minder retorikken en del om psykologien. Når man fx arbejder med at finde de momenter, der kan styrke ens etos, er man nødt til først at karakterisere sit eget etos, og dermed i et vist omfang sin egen identitet. Vi har dog ikke her at gøre med et tilbageskuende selvforståelsesprojekt, som man finder i psykoanalysen, der vil forklare, hvorfor man er blevet, den man er. Det handler for mig at se mere om en

5 fremadrettet, reflekterende forståelse af de muligheder, man rummer i relation til opgaven, som jo er at få modtager til at tro på det, man siger. Og her ligger en helt tredje pointe, som jeg vil hævde, forener diskursanalysen med retorikken, nemlig troen på at menneskets rolle er at være aktiv deltager i det sociale liv at mennesket er subjekt i opbygningen af den verden, vi lever i. Jeg refererer her til det, som Jan Lindhardt har beskrevet i kapitlet 'En ny mulighed for retorik' (Lindhardt 1987:19-25), hvor han netop præsenterer retorikken som menneskets mulighed for at være med til at forme verden: Konklusionen må derfor blive, at sprogets rolle må bestemmes på dialektisk vis: mennesket både skaber sproget og formes selv af det. Men det er netop, hvad den retoriske tradition altid har hævdet, og vi har derfor fået en chance for at genopdage retorikken (Lindhardt 1987:25). Det er således ikke retorikkens vigtigste opgave at udstikke statiske normer for 'den gode tale', men derimod at opstille principper for, hvordan man kan arbejde med hensigtsmæssig kommunikation som en dynamisk størrelse, der er afhængig af den historiske og sociale situation, den specifikke kommunikative handling indgår i. Og arbejdet med sagen hænger for en anden af retorikkens fædre, romeren Cicero, uløseligt sammen med arbejdet med sproget det retoriske er med fra begyndelsen; man former sin erkendelse med henblik på, hvordan og til hvad den skal bruges (Lindhardt 1987:32). I dette ligger der implicit en erkendelse af, at viden ikke er objektiv, men formes socialt. Retorikken er således enig med diskursanalysen i, at vi hverken kan skille sprog fra sag eller mennesket fra hans eller hendes virkelighed! 3. Diskursanalyse tur-retur er det diskurserne eller subjektet, der styrer? Men helt så let går det ikke. Mange diskursanalytiske tilgange, herunder den kritiske diskursanalyse, tilslutter sig som sagt det socialkonstruktivistiske syn på sprog, samfund og mennesker. Og hvis vi fastholder fokuset på menneskets muligheder for at forme verden, hvor er så forbindelsen fra Aristoteles og Cicero til en socialkonstruktivisme, som tildeler sprog og diskurs, og ikke subjektet, en afgørende rolle i samfundsudviklingen? Et centralt præmis i socialkonstruktivismen er netop, at "diskursiv handlen er en form for social handlen, som er med til at konstruere den sociale verden

6 (herunder viden, identiteter og sociale relationer)" (Phillips og Jørgensen 1999:13-14). I den socialkonstruktivistiske optik er selvet således netop ikke autonomt og isoleret, men gennemført socialt. For fx diskurspsykologerne er det at tale ensbetydende med at konstruere en identitet, og folk kan have flere, fleksible identiteter. Disse identiteter forstås som produkter af forskellige diskurser (Phillips og Jørgensen 1999:115). På samme måde siger Foucault om subjektet: Det er diskurs, ikke subjekterne, der lægger stemme til den, som producerer sandhed. Subjekter kan producere specifikke tekster, men de opererer inden for grænserne af den diskursformation, eller det sandheds-regime, der gælder for en bestemt periode og kultur (Hall 2001: 79, min oversættelse). Det er således et grundlæggende præmis i kritisk diskursanalyse, at vi er underlagt en historisk og kulturel ramme, der begrænser vores valgfrihed, når vi taler. Dette præmis kan virke lidt afskrækkende på den, der gerne vil tro på, at han selv kan udvirke noget. Lidt groft sagt kan det forekomme temmelig meningsløst at forsøge at øve sig i at tale godt og argumentere overbevisende, hvis vi bare er et 'medium' for en samfundsskabt diskurs, der 'strømmer' igennem os? Et typisk retorik udsagn som at "man skal forsøge at forvalte det retoriske talent, man nu engang har, så godt som muligt" ville også støde mod den anti-essentialistiske antagelse af, at folk ikke har interne 'essenser' et sæt ægte og stabile eller autentiske karakteristika 1, men derimod trækker på forskellige diskurser alt efter situationen. Hvis jeg ikke har nogen stabil identitet, hvordan og hvorfor skal jeg så arbejde med mit etos? 4. Er kritisk diskursanalyse overhovedet konstruktiv? Helt så pessimistisk ser de fleste kritiske diskursanalytiske tilgange dog heller ikke på subjektets muligheder for modstand mod dominerende tankegange og verdensopfattelser. Det er trods alt mennesker, der producerer diskurs, og mennesker der et eller andet sted udvirker samfundsforandringer. Og derfor er fx både kritisk diskursanalyse (bl.a. Fairclough) og diskurspsykologerne (fx Potter og Wetherell) enige i Barthes' (1982) slagord om, at folk både er 'sprogets herrer og slaver' (Phillips og Jørgensen 1999:27). Diskurspsykologerne undersøger bl.a., hvordan folk trækker strategisk på forskellige diskurser med det formål at fremstille sig selv fordelagtigt. Denne 1 Hvilket vel i realiteten er det samme som at sige, at identitet ikke findes (I hvert fald som andet end 'identitet her og nu' og så er der jo ikke så meget af ordets betydning tilbage).

7 pointe vil de fleste kunne nikke genkendende til. Hvem kender fx ikke den gode fornemmelse af at sige, at man altid køber frilandsgris eller af at fordømme danskernes manglende tolerance over for fremmede? Samtidig har vi ingen problemer med i en anden sammenhæng at udtale, at vi gerne vil spare på husholdningsbudgettet og at andengenerationsindvandrere nu også er temmelig irriterende i køen ved busstoppestederne. Kritisk diskursanalyse har på den anden side (i hvert fald i Faircloughs version) et udpræget fokus på netop forandring, og hvis man tror på forandring, må man også tro på menneskers magt over sig selv og sproget. Kritisk diskursanalyse handler som nævnt meget om, hvordan forskellige ideologier kæmper om at definere og fremstille virkeligheden. Men når man i den kritiske diskursanalyse bruger betegnelsen 'diskursiv kamp', så ligger der også implicit, at diskursen ikke er en monolitisk størrelse, der bare uhindret strømmer igennem os, men at der er mulighed for, at flere diskurser kan opstå i social interaktion. Og når man som sagt samtidig fokuserer meget på forandringsprocesser (Fairclough 1992), kan man ikke undgå også at betone de (ny)skabende kræfter, mennesker har, og den magt, vi har, til selv at påvirke, den måde vi vil fremstille vores verden på. Så en moddiskurs til fx globaliseringsdiskursen vil naturligvis være anti-globaliseringsdiskursen, der forsøger at dekonstruere det billede af udviklingen, som angiveligt er det fremherskende. Kritikere ville nok hæfte sig ved, at den kritiske diskursanalyse ukritisk ( ) overtager sociologiske karakteristikker af samfundstendenser og 'lægger dem ned over' teksterne, og at den på den anden side ikke bidrager med noget nyt i forhold til sociologien. Det er en alvorlig kritik, fordi den kritiske diskursanalyses målsætning bl.a. er at bidrage selvstændigt til samfundsbeskrivelse (se fx Fairclough 2001 i Wodak og Meyer om denne målsætning). 5. Kritisk diskursanalyse som sociologiens mulighed Kritisk diskursanalyses force ligger ikke i at gå ind og beskrive strategier i kommunikative produkter og vurdere deres effekt rent kognitivt (a la 'bliver budskabet forstået og accepteret?'). Diskursanalyse beskriver derimod diskursive strategier og diskursive mønstre med henblik på at strengthen social analysis, essentially ensuring attention to concrete instances of practice and the textual forms and processes of interpretation associated with them. Such attention to the detail of

8 particular cases can help social analysts avoid the schematism and one-sidedness which limit Foucault's work, be it in relation to the effects of power and possibilities of resistance, the constitution of social subjects, or the social and cultural values associated with particular genres such as counselling. It can also help to relate general statements about social and cultural change to the precise mechanisms and modalities of the effect of change in practice (Fairclough 1992: 61 2 ). Formålet med diskursanalysen er således i følge Fairclough at styrke analysen af det sociale fx som afbalancering af ensidige analyser af magt og muligheder for modstand. Her mener Fairclough, at analyser af konkret tekstuel praksis kan dokumentere dels fx, at magt både kan have produktive og destruktive effekter (det produktive efter Foucault), dels at subjekter både er begrænsede, men også har ressourcer og strategier til rådighed, der sætter os i stand til at skabe nye diskurser. Endvidere læser jeg ud af citatet, at Fairclough også mener, at diskursanalysen kan nuancere sociologiens syn på skabelsen af sociale identiteter og subjekter, og at konkrete diskursanalyser kan sætte generelle, sociologiske udsagn om samfundstendenser ind i en sammenhæng, så man bedre forstår, hvilke præcise mekanismer, der træder i kraft i praksis i forbindelse med en given social eller kulturel forandring. Det kan alt sammen lyde temmelig besnærende på et abstrakt niveau, men spørgsmålet er, hvordan det udmøntes i en konkret analyse. Det giver Fairclough selv mange eksempler på. Han har bl.a. analyseret New Labours diskursive strategier, som de kommer til udtryk hos premierminister Tony Blair, og her bl.a. fundet ud af, at forandring hos Blair konstrueres som en autoritativ størrelse, fordi det sprogligt udtrykkes som lister over kendte forekomster og truismer (fx 'the modern world is swept by change'), og at forandring præsenteres som noget, der sker på samme måde over hele verden ('Wherever we look in the contemporary world'). Endvidere præsenteres forandring som en proces, der ikke har nogen aktører (forandringen er selv agent), og som der må reageres på på bestemte måder ('we must compete more effectively') og i den sidste type ytringer er der altid aktører på, enten i form at et 'vi', der omfatter hele den britiske nation, eller i form af referencer til regeringen selv osv (Fairclough i Wodak og Meyer 2001:132-33). På denne måde konkluderer Fairclough, at 'new economy' præsenteres som et simpelt faktum, der ikke er noget alternativ til. I en anden, mere retorisk inspireret, analyse kigger Fairclough på Tony Blairs kommunikative stil i taler og interviews, og her finder han bl.a. ud af, at Blairs popularitet kan tilskrives det forhold, at man hos Blair finder en høj grad af 2 Citatet er fundet i Hansen, Novak, Salskov-Iversen og Werthers gennemgang af den kritiske diskursanalyse i working paperet Diskurs og sociale forandringsprocesser (1996).

9 sammenblanding af den personlige og den politiske sfære (hans 'normal person'-stil), som bl.a. kommer til udtryk ved, at Blair i interviews åbent kan reflektere over og kommentere den situation, han er i (som man ville gøre i en personlig, venskabelig samtale: 'even though I know I've got a lot to do in convincing the country on this' etc.; Fairclough 2000:100) Det kommer også til udtryk ved, at Blair fx griner af vittigheder under interviewene, og at han bruger almindelig samtalesprog ind i mellem politikersproget, fx 'I mean', 'you know' osv.(faircloug 2000:101). I denne analyse er det tydeligere end i den, jeg refererede til ovenfor, at kritisk diskursanalyse har noget at tilføje sociologien. Her kommer Fairclough nemlig ind på et fænomen, der på engelsk kaldes 'conversationalization' (tendensen til at politikere taler mere og mere til borgerne/vælgerne som om, man sad nede på pubben og talte med en ven eller bekendt) som i sig selv er udelukkende diskursivt, men som har indflydelse på vores kultur og i sidste ende måske også på samfundsstrukturerne. Man kunne måske forestille sig, at denne måde at tale på i sidste ende får vælgerne og borgerne til at miste autoritetstroen, og at vi holder op med at tro på det repræsentative demokrati: Hvis politikerne alligevel ikke er anderledes (dvs. bedre, mere moralske eller klogere) end alle andre, hvorfor så overlade det til dem at udforme landets love? 6. Et spansk eksempel Diskursanalysen skal altså, for at have eksistensberettigelse, ikke bare dokumentere sociologiens påstande, men også selv aktivt fremanalysere nye tendenser, eller i det mindste kunne nuancere sociologiens teorier. I en undersøgelse, jeg selv er ved at foretage af de spanske mediers dækning af kogalskabskrisen, er jeg således interesseret i at finde ud af, om denne krise gav anledning til, at spanierne begyndte at se sig selv som et risikosamfund (i følge sociologerne Ulrich Beck og Anthony Giddens teorier om risikosamfundet 3 ), eller om den spanske case giver anledning til en nuancering af risiko-teorierne 4. En af hovedpointerne i teorierne om risikosamfundet er, at risici bliver stadig mere italesat, samtidig med at det, der karakteriseres som risici, bliver stadig sværere at beregne. Risikosamfundet kan således i følge Giddens, inddeles i to faser: I den første fase ses risiko som 'en grundlæggende udregningsmekanisme, en måde at fremme sikkerhed og orden i risikoberegningernes præcision, at bringe fremtiden under kontrol, hvor de forskellige komponenter er 'givne', og derfor kan regnes ud eller måles (Giddens 1994:58-9, min oversættelse). Det er denne definition på risiko, der ligger til grund for udviklingen af 3 Beck 1992, 1997, 1998, 1999 og 2001; Giddens 1994, 1996, 1998 og Desuden kritikken af begge i Deans kapitel om moderne refleksivitet i Lupton 1999 og Luptons egen præsentation i samme udgivelse. 4 Undersøgelsen er ikke tilendebragt endnu, så det jeg her gengiver, er foreløbige iagttagelser og må tages med et vist forbehold.

10 velfærdsstaten. (Giddens 1998: 27-8). Den anden fase er der, hvor vi ikke præcist kan udregne risici, men hvor vi udvikler risiko-scenarier med varierende grader af plausibilitet. Et eksempel er global opvarmning, som er underkastet eksperternes strid om, hvorvidt det er ved at ske eller ej, og hvor alvorlige dets eventuelle konsekvenser er (Lupton 1999:74, min oversættelse). Denne sidste fase af risikosamfundet er kogalskabskrisen et meget godt eksempel på: Der var flere scenarier fremme, hvor man talte om en epidemi med dødelige konsekvenser for mennesker, mens diskussionen bølgede frem og tilbage i medierne om, helt hvor alvorligt man nu skulle tage risikoen, for man kendte i mange af de berørte lande ikke til tilfælde, hvor mennesker rent faktisk var døde af den kogalskabs-beslægtede sygdom Creutzfeldt-Jacobs Disease. Samtidig var krisen et eksempel på, hvordan man i de europæiske lande stadig holdt fast i forsøgene på at 'bringe fremtiden under kontrol', selv om man ikke havde håndfaste videnskabelige beviser og i stedet måtte bruge 'forsigtighedsprincippet'. Endelig kan alene mængden af avisartikler, herunder avisledere, der blev skrevet i 2000 og 2001 om dette emne dokumentere italesættelsen af risikoen: Det underbygges naturligvis af, at man ved at kigge på indholdet af avisartiklerne også kan se, at rigtig mange af dem handlede om, hvor alvorlig denne kvægsygdom var for mennesker. Andre pointer i teorierne om risikosamfundet og sen-moderniteten er, at vi er blevet mere risikovillige (i takt med individualiseringen af kulturen, hvor vi hver især 'eksperimenterer med forskellige identiteter'; Beck og Beck Germersheim 2001), og både som samfund og som individer påtager vi os stadigt større ansvar for vores eget liv (i takt med den stadigt mere udbredte 'moderne refleksivitet', hvor vi hele tiden kigger på os selv, og hvor vi tror på, at vi selv sidder inde med nøglen til løsningen på alt; Giddens 1996). Men disse teorier kan ikke umiddelbart bringes i anvendelse på den spanske medie-case 5, for der blev i mit tekstkorpus af avisledere ikke talt, hverken om at det var en risiko, vi måtte tage med, hvis vi ville insistere på at spise oksekød, eller om at borgerne selv var ansvarlige for at vælge oksekød fra. Derimod gik mediediskursen generelt på, at det var regeringens ansvar at sikre forbrugerne 'sundt kød', og i det hele taget blev meget af spaltepladsen optaget af at kritisere regeringens håndtering af sagen. De diskurser, der her blev trukket på, var først og fremmest moralske diskurser, som appellerede til 'troværdighed', 'sandhed' og 'gennemsigtighed', og promoveringsdiskurser, der appellerede til 'professionalitet', 'kompetence' og 'effektivitet'. Der var også enkelte indslag af andre diskurser, bl.a. af en 'bæredygtig udviklings- 5 Dette udelukker dog ikke, at tendenserne kan spores i andre genrer eller for den sags skyld i avisledere i andre lande. Faktisk var den spanske sundheds og forbrugerminister Villalobos ude i et sådant ærinde, da hun anklagede borgerne for kun at gå efter billigt kød og ikke bekymre sig om slagteriernes sundhedstilstand. Men hendes diskurs fik en meget hård modtagelse i de spanske medier, og i dag er hun fyret.

11 diskurs', hvor man talte om, at man burde skære landbrugsstøtten ned og få landmændene til at lægge produktionen om fra intensivt til ekstensivt landbrug, og en populistisk hetz-diskurs, hvor man koncentrerede sig om at skyde skylden på briterne. Alene disse overordnede betragtninger om interdiskursiviteten i de spanske avisledere illustrerer meget godt, at empiriske tekstanalyser altid vil gå videre end til bare at være ekko af sociologiske teorier. Man vil naturligvis kunne fremanalysere meget mere, hvis man går dybere ned, men bare på dette niveau kan jeg i hvert fald konkludere, at den individualisering og refleksivitet Giddens og Beck taler om, ikke ser ud til at gøre sig gældende i forbindelse med den pågældende medie-case, men at det derimod mere handlede om, at BSE-krisen gav anledning til at beklikke regeringens troværdighed og professionalisme, hvilket man så igen kan tage som udtryk for en underliggende mistillid til og mishag med det spanske centralstyre og en manglende offentlig spansk selvtillid i forbindelse med håndtering af kriser i det hele taget i øvrigt en tendens, der ser ud til at have gentaget sig med Prestige-krisen (hvor en olietanker lækkede og masser af olie fossede ud i Atlanterhavet) i efteråret. Man kan også analysere diskurserne som udtryk for en underliggende tilslutning til neo-liberalismen på den ene side (promoverings-diskurserne, som i øvrigt også understøttes af udslag af (andre) markeds-diskurser, der handler om EURO og inflation) og til gammelkendte man kunne måske sige retoriske dyder som troværdighed og sandfærdighed på den anden side. At man overhovedet beskæftiger sig med det sidste, kan jeg dog kun se som et udslag af, at man ikke har tillid til regeringen og centraladministrationen. Og at de spanske avisledere ekkoer en markedsøkonomisk diskurs, er jo ikke ligefrem nogen sensation. Set fra en dansk baggrund er det langt mere interessant, at fokus var på håndteringen af krisen og kritikken af regeringen og ikke på fx landbrugets, videnskabens, industriens eller forbrugernes rolle i krisen. 7. Sociologien og diskursanalysen som ingrediens i den gode kommunikation? Set med retoriske briller kan det nok alligevel være svært at se, hvad man skal bruge eksempelvis den viden til, at man kan fremlæse en promoveringsdiskurs eller en individualiseringsdiskurs i en given kommunikativ begivenhed. Men hvis endemålet er 'den gode demokratiske dialog', så har vi også brug for at holde det sprog op, som vi selv og andre bruger, og reflektere over, hvilke konsekvenser det har for os selv og for samfundet. Og her kan man ikke komme udenom, at sociologien er en god inspirationskilde, når det

12 gælder 'opdagelsen' eller 'kortlægningen' af samfundstendenser som fx markedsgørelse, individualisering eller andre tendenser i senmoderniteten. Det er, for at sige det firkantet, meget rart at vide hvad man egentlig siger, når man taler. For at bruge et godt gammelt eksempel: Hvis jeg siger 'Han var neger, men velsoigneret', så siger jeg også samtidig, at det er negre normalt ikke. Nu er der måske ikke så mange, der kunne finde på at sige den slags (mere), men det er da ikke usædvanligt, at jeg selv i min veluddannede, politisk korrekte og tolerante omgangskreds hører udsagn som 'det er en gruppe indvandrere, men flere af dem er meget velfungerende' eller 'han er fra Marokko, men han er næsten som en dansker'. Udsagn, der som disse går direkte på konstruktioner af nationale eller racemæssige identiteter, er vi (eller nogle af os) efterhånden blevet opmærksomme på at være på vagt overfor. Anderledes forholder det sig måske med de allestedsnærværende formuleringer af målsætninger, missioner eller visioner, som vi som medarbejdere skal leve op til på arbejdspladsen. Fx lyder Handelshøjskolens nuværende målsætning bl.a.: "Hos medarbejderne prioriterer Handelshøjskolen systematisk kvaliteter såsom fleksibilitet, innovationsevne og evnen til at opsamle, systematisere og anvende erfaringer i organisationen. Disse kvaliteter sikres gennem en fortsat kompetenceudvikling, ved evalueringer og en organisationskultur som fremmer risikovillighed og lysten til at eksperimentere". Det er jo ikke uinteressant at finde ud af, at ledelsen på Handelshøjskolen eksplicit går efter risikovillighed blandt medarbejderne. Udover at være et skoleeksempel på en diskurs, der er taget ud af Ulrich Becks risikosamfund (individualiseringsdelen), så signalerer det også, at frem for fx at prioritere en faglighed, der er bygget op over en (livs)lang karriere, så værdsætter man medarbejdere, som ikke har problemer med at kaste sig ud i nye projekter uden helt at vide, hvor det ender. For hvis ikke der i ordet 'risiko' ligger, at det kan gå galt, er det i hvert fald en helt ny betydning, vi her møder. Det er hele den opmærksomhed, de kritiske diskursanalytikere (Fairclough, Van Dijk osv.) gerne vil have åbnet vores øjne for, og ikke bare det: De ønsker at denne bevidsthed fører til en ændring i samfundsudviklingen i retningen af et samfund med mere lige muligheder: Målet er, at folk bliver mere bevidste om de rammer, som begrænser deres sprogbrug, og om de muligheder, der er for at gøre modstand (Fairclough 1992:239, min oversættelse).

13 8. Sprogbevidstheden og den moderne retorik Nu kunne vi jo vende os mod retorikken og spørge, om man her opererer med begrebet 'kritisk sprogbevidsthed'. I de senere år er der fx kommet en række bøger, der handler om troværdig kommunikation (Fx Lund og Petersen 1999, Petersen 2000). I disse tilgange er det centrale argument, at kommunikation skal være sammenhængende. Inden for virksomheds- eller organisationskommunikation fx bør de enkelte kommunikationsprodukter have afsæt i samme værdier. Kohærensen eller sammenhængen mellem en virksomheds kommunikationsprodukter sikres gennem en bevidstgørelse omkring og en harmonisering af en virksomheds identitet, image og ethos. Iflg. Lund & Petersen har de tre begreber følgende betydninger: a) Image er afsenders ønske om at blive opfattet på en bestemt måde, b) identitet er afsenders personlighed og kultur og c) ethos er modmodtagers opfattelse af afsender. Kun altså hvis de tre aksiomer er afstemt, kan vi opfatte retoren (hvad enten det er virksomheden, organisationen eller personen) som troværdig: Mogens Lykketoft ville fx derfor ikke stå sig godt ved i en valgtale at vælge at bruge udtryk som 'vi går i krig mod ondskaben', fordi det ville være i modstrid mod socialdemokratiets mere diplomatiske tilgang til konflikten mellem Vesten og Islam, mens George Bush sikkert ikke ville vinde stemmer ved at begynde at køre på cykel til arbejde. Dette fokus på 'ethos'-begrebet giver retorikken en sprogkritisk tilgang. I en retorisk optik vil derfor enhver kommunikation som er opportunistisk, tom, falsk eller selvmodsigende være en dårlig kommunikation. Ikke fordi den ikke kan virke her og nu (det kan den nemlig godt), men fordi den ikke holder i det lange løb. Men i denne retoriske helheds-tilgang retter kritikken sig stadig ikke mod samfundet, men mod den enkelte (person eller virksomhed). Det er de psykologiske (og muligvis kulturelle faktorer), der spiller en rolle (hvad fortæller kommunikationen om afsender?) og ikke de sociologiske (hvad fortæller kommunikationen om samfundet?). I den organisationskommunikations-teoretiske tilgang kan man sige, at retorikken stiller sin diagnose (fx manglende sammenhæng mellem de signaler man udsender) og foreskriver medicinen (fx analyse af eller vedtagelse af organisationens værdier og efterfølgende implementering af en overordnet kommunikationspolitik). Det er efter min mening således oplagt, at retorikkens styrke ligger i formidlingen, mens den retorisk analyse måske nemt bliver lidt tandløs, hvor diskursanalysens force omvendt ligger i analysen, men ikke i anvisninger på strategisk kommunikation. Jeg tror ikke, vi kan undvære nogen af dem. Analysedelen vil altid på et eller andet plan repræsentere vores lyst (eller pligt) til at pille kommunikation fra hinanden, og denne 'dekonstruktion' giver os de byggesten, som vi kan anvende, når vi selv producerer tekster. Hvis jeg

14 fx bliver mere opmærksom på, at når min arbejdsgiver beder mig om at være risikovillig, så beder han mig måske også om at sætte min faglighed på spil, så vil jeg måske undlade at bruge den betegnelse om mig selv i min nye jobansøgning eller det kan også være jeg vil møde ham med en 'moddiskurs'! Det kunne også være, jeg blev opmærksom på, at 'risikovillig' og 'eksperimenterende' faktisk meget godt beskrev en måde, jeg gerne ville opfattes på proaktiv og altid villig til at opdage noget nyt Bibliografi Beck, U. og Beck-Germersheim, E. (2001). Individualization. London: Sage. Beaugrande, Robert de (1997). Kapitel 2 i Van Dijk (red.), Discourse as Structure and Process. Discourse Studies: A Multidisciplinary Introduction. Bd. 1. London: Sage. Dahl, K. og Olesen, J. A. (2003). Retorik når tekster vil noget, i Jensen og Olesen (red.), Tekstens Univers en introduktion til tekstvidenskab. Århus: Klim (i trykken). Fairclough, N. (1992). Discourse and Social Change. Cambridge: Polity Press. Fairclough, N. (1995). Media Discourse. London: Edward Arnold. Fairclough, N. (2000). New Labour, New Language? London: Routledge. Fairclough, N. (2001). Critical Discourse Analysis as a Method in Social Scientific Research i Wodak og Meyer (red.), Methods of Critical Discourse Analysis. London: Sage. Foucault, M. (1972). The archeology of knowledge, oversættelse af L'archéologie du savoir (1969). New York: Tavistock Publications Limited. Giddens, A (1994). Kapitel 2 i Beck, U., Giddens, A. og Lash, S., Reflexive Modernization. Cambridge: Polity Press. Giddens, A. 1996: Modernitet og selvidentitet, oversat fra engelsk efter Modernity and Selv-identity, Self and Society in the Late Modern Age (1991). København: Hans Reitzels Forlag. Giddens, A. (1998). Kapitel 2 i Franklin, J. (red.), The Politics of Risk Society. Cambridge: Polity Press. Gustafsson, J ( 2003). Semiotik tegnenes leg i tekstens mønstre, i Jensen og Olesen (red.), Tekstens Univers en introduktion til tekstvidenskab. Århus: Klim (i trykken). Hall, S. (2001). Foucault: Power, Knowledge and Discourse, i Wetherell, Taylor og Yates (red.), Discourse Theory and Practice a reader. London: Sage. Hansen, H. K., Novak, L., Salskov-Iversen, D., og Werther, C.

15 (1996). Diskurs og sociale forandringsprocesser, working paper, Department of Intercultural Communication and management, Copenhagen Business School. Lindhardt, Jan: Retorik, Munksgaard, København 1993 (1987). Lund, A. K. og Petersen, H. (1999). Det sku' vær' så godt. København: Samfundslitteratur. Lupton, D. (1999). Risk key ideas. Routledge: London. Petersen, H. (2000). Forandringskommunikation. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Phillips, M. og Jørgensen, L. (1999). Diskursanalyse som teori og metode. Frederiksberg. Samfundslitteratur, Roskilde Universitetsforlag.

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det civile samfund, hvordan styrker vi det?

Det civile samfund, hvordan styrker vi det? Det civile samfund, hvordan styrker vi det? / Elsebeth Gerner Nielsen Tre perspektiver: Det civile samfund og demokratiets krise Det civile samfund og den menneskelige/sociale krise Det civile samfund

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Beretning Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 11/12 Institution Handelsskkolen Silkeobrg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Engelsk niveau

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Oversigt 1) Mit udgangspunkt 2) Anti-håndbog i mediefiasko 3) Tendenser i kriseforskningen 4) Krisekommunikation

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg David Munis Zepernick, c.s.p. seniorkonsulent i Kraft & Partners, PR- og kommunikationsopgaver for bl.a. It-firmaerne CSC Nordic, Edlund og Netop Business Solutions Presse- og kommunikationsrådgiver for

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Strategisk ledelse i det offentlige

Strategisk ledelse i det offentlige BKF Region Hovedstaden Strategisk ledelse i det offentlige Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, og leder af Master of Public Management (MPM)

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Min drømme chef Ledelse af ledere Af Pia Torreck, UPTION

Min drømme chef Ledelse af ledere Af Pia Torreck, UPTION Min drømme chef Ledelse af ledere Af Pia Torreck, UPTION Alt for mange mål eller mangel på mål Detail styring og kontrol Konstant skiftende fokus Diffuse tiltag eller ingen strategisk højde Mangel på opbakning

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Frihed- men er det frihed fra eller frihed til?

Frihed- men er det frihed fra eller frihed til? Synopsis til eksamen i Klassisk og nyere sociologisk teori Sociologisk institut, Januar 2013 Frihed- men er det frihed fra eller frihed til? -En diskussion om frihedens mange ansigter- Antal tegn uden

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere