Det sproglige stofområde i dansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det sproglige stofområde i dansk"

Transkript

1 Af Maja Bødtcher-Hansen, Skt. Annæ Gymnasium oplægsholder om det sproglige stofområde på det fagdidaktiske kursus i dansk & Susan Mose, fagkonsulent i dansk på stx og hf. i dansk er indlysende anvendeligt og rummer alle taksonomiske niveauer. Eleverne bør både møde fokuserede, sproglige forløb og arbejde med området i sammenhæng med medier og litteratur. Når det er muligt, kan stofområdets receptive arbejde med fordel suppleres af produktive aktiviteter, så det værktøjsmæssige og det kreative integreres. Ét fagligt mål er i særlig grad i spil i relation til det sproglige stofområde: Eleverne skal kunne analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster. Analysen og vurderingen skal finde sted med anvendelse af et danskfagligt begrebsapparat og i beskrivelsen af det sproglige stofområde er det angivet, hvilke former for analytiske redskaber, eleverne skal kunne anvende: Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik Argumentationsanalyse Retorisk analyse Kommunikationsanalyse. Det er vigtigt at understrege, at disse 4 pinde udgør et minimum, der skitserer, hvad man til centralt stillede prøver kan forudsætte, at eleverne ved noget om. Samtidig er det helt oplagt, at den enkelte lærer på det enkelte hold hvis det skønnes frugtbart så at sige kan udvide værktøjskassen med andre analytiske redskaber. Alt kan være relevant, så længe fokus er på at sætte eleverne i stand til at indfri det ovenfor citerede faglige mål. Det er selvsagt muligt at træne de 4 pinde med udgangspunkt i mange forskellige teksttyper, og læreplanen er derfor også bred i beskrivelsen af teksttyperne i det sproglige stofområde. Alligevel vil det være naturligt, at ikke-fiktive tekster spiller en dominerende rolle i arbejdet med det sproglige stofområde. Det giver god mening, at argumentationsanalyse, retorisk analyse og kommunikationsanalyse oftest foretages på ikke fiktive tekster. Tilsvarene er det oplagt, at fiktionstekster supplerer de ikke-fiktive tekster i forbindelse med stilistisk analyse. Undervisningsvejledningerne for de justerede dansklæreplaner skitserer, hvordan arbejdet med det sproglige stofområde kan gribes an. Denne artikel bringer en forkortet version af vejledningernes beskrivelser af arbejdet med de sproglige analyseredskaber og giver desuden et bud på, hvordan det i nogen grad instrumentelle arbejde med analysemodeller og indlæring af danskfaglige begreber kan understøttes og suppleres af kreative øvelser og opgaver, der samtidig indfrier nogle af kravene i kategorien, der i læreplanen hedder Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed, således at fagets receptive og produktive aktiviteter integreres. Endelig gives der bud på, hvordan hvert af de 4 sproglige kernestofområder 1

2 kan anvendes i et eksamensspørgsmål til mundtlig eksamen. Her er det vigtigt at understrege, at detaljeringsgraden i eksamensspørgsmålenes anvisninger kan variere. Eksemplerne er ikke tænkt som autoritative på dette felt. SPROGIAGTTAGELSE, HERUNDER GRAMMATIK OG STILISTIK Eleverne skal ifølge læreplanens faglige mål kunne beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber. Videre skal eleverne kunne dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund (læreplanen, 2.1). Dette indebærer, at eleverne skal blive bevidste om, at sproget i teksten opererer med et udbygget system af signaler, der mere eller mindre vellykket markerer relationen mellem tekstens dele, både semantisk og logisk. I og med at grammatikken har en rolle at spille i forbindelse med læserens udbytte af tekster, må det tilstræbes, at eleverne efterhånden forstår værdien af et grammatisk beredskab. Eleverne skal trænes i at forstå og skelne mellem sprogets grundlæggende niveauer i tekster, herunder eksempelvis at kunne dokumentere indblik i: sætningsbygning sætningens led sætningsleddenes indre relationer ordklasser grammatiske funktioner. Undervisningen i stilistik kan fokusere på brugen af stilistiske virkemidler i alle danskfagets teksttyper (eksempelvis på karakteristiske skrivemåder i både ældre og nyere skønlitterære tekster og i faglige tekster), og det vil her være naturligt at koble til kreative og procesorienterede øvelser med elevernes egen tekstproduktion. Den enkelte dansklærer vurderer selv, hvilken stilistisk terminologi eleverne skal præsenteres for, og hvor omfattende terminologien skal være. Man kan eksempelvis have som mål, at eleverne skal kunne skelne mellem personlig stil, høj stil og lav stil, identificere de centrale troper (f.eks. metafor, sammenligning, personificering), et antal figurer (f.eks. rim, rytme, gentagelser, modsætninger, dramatiske effekter) samt karakterisere det særlige stilistiske præg, som ordklasseanvendelse og syntaks i en tekst skaber. Stilistisk analyse på litterære tekster kan både optræde som sproglige og som litterære spørgsmål til eksamen. Der er tale om et sproglige spørgsmål, hvis den stilistiske analyse spiller en central rolle i det tekstarbejde, som eksaminanden forventes at udføre. Hvis anvisningerne derimod inviterer til en analyse og fortolkning af en litterær tekst, hvori stilistiske iagttagelser indgår, er der tale om et litterært spørgsmål. Eksempel på arbejde med stilistisk analyse Den stilistiske analyse kan knyttes til et forløb om taler. Forløbet kan enten være med et historisk overblik, hvor taler fra oldtiden til i dag inddrages, fx i et samarbejde med historiefaget, eller det kan knytte sig til en aktuel valgkamp eller debat. Et niveau i arbejdet kan netop være den stilistiske analyse, hvor troper og figurer i en transskriberet tale udpeges (gerne konkret visuelt med forskellige farver). Det stilistiske bliver dermed en tæt sproglig analyse, der sættes i forhold til en samlet vurdering af kommunikationen enten i sammenhæng med en diskursanalyse eller i et arbejde med kommunikationsmodeller. 2

3 Stilistikken optræder indlysende nok i mange af vores litterære forløb. Arbejdet med poesi og prosa trækker på de samme begreber og niveauer. I de litterære forløb kan man styrke den stilistiske analyse ved at fremhæve den enkelte trope eller figur og lade den være åbnende for den samlede analyse. Hvis man i et forløb om 80'er-lyrik eller Heretica introducerer med at definere og diskutere metaforen som trope, kan den stilistiske analyse understreges. Sproghandlinger, facework og høflighedsprincipperne kan inddrages i flere typer tekster. Den klassiske model er at koble det til arbejdet med drama, f.eks. kanonforfatterne Holberg og Ibsen. Sproghandlingerne giver eleverne et konkret værktøj til at åbne sproget (særligt replikker) med. Det metodiske kan gentages flere gange i de 2-3 år og dermed understreges som en sprogteori. Eksempler på kreative øvelser med stilistik I forløbet om taler er det oplagt at kombinere det analyserende arbejde med en producerende opgave, hvor eleverne får lov til at bruge troper og figurer selv. Dermed kan forløbet sættes sammen med forløbet om mundtlighed, og eleverne kan selv træde frem og bruge sproget. Opgaven skal være begrænset og meget konkret: Skriv en tale på 3 minutter ud fra oplægget. I talen skal du lægge særlig vægt på indledning og afslutning. Du skal bevidst bruge mindst 5 stilfigurer undervejs. Oplægget kan være en essayopgave fra 'de gamle stilehæfter' eller knytte sig mere tæt til det pågældende forløb (f.eks. et politisk valg, hvor de vælger et konkret område). I forløbet med metaforanalyse kan eleverne selv konstruere både poetiske metaforer og hverdagsmetaforer. Opgaven kan løses i grupper af fire, hvor man arbejder i par: Konstruer en hverdagsmetafor og en poetisk metafor i par. Byt med det andet par og lav en kort analyse af metaforerne, hvor I beskriver de to grundelementer i metaforen, og den nye betydning der opstår. I den type små opgaver kommer man væk fra de klassiske skoleeksempler, elevernes forståelse (eller mangel på samme) åbenbares og endelig sikres der et fokus på selve den stilistiske figur. I arbejdet med lyrik er det efterhånden meget udbredt at se på 'semantiske skemaer'. Det er ikke et krav, men et fornuftigt redskab der ofte giver god mening for eleverne. I stedet for at introducere til metoden med en analyse af digte, kan man få eleverne til at konstruere lyriske tekster: Vælg to hovedskemaer (fx 'skov' og skolegang' og opstil dem på tavlen med plads til en række ord nedenfor. Lad eleverne fylde ord fra skemaet på, så ord fra hvert skema står overfor hinanden (fx 'blad' 'Lectio' og 'grene' 'kridt'). Få nu eleverne til at konstruere et digt, hvor de to ord skal indgå i hver verselinje. De må gentage, bøje og bytte om på rækkefølgen, men de to ord skal indgå. Øvelsens rammer skaber nogle fine tekster, og alle forstår funktionen af de semantiske skemaer - at man læser på tværs af digtets forløb. Eksempel på eksamensspørgsmål Stilistik Ulla Dahlerup: Tale ved Dansk Folkepartis årsmøde (21/9 2003) Uddrag (ulæst) Der ønskes en redegørelse for talens hovedbudskaber samt en karakteristik af argumentationen 3

4 Endvidere ønskes en analyse af de stilistiske virkemidler set i forhold til budskaber og argumentation Giv en perspektivering til andre taler. Stilistik B. S. Ingemann: Der staar et Slot i Vesterled (Fra Syv Aftensange, 1838) - Ulæst Karen Marie Edelfeldt: nr. 7 (Fra tysh, 1989) Ulæst Kasper Lezuik Hansen: fra Kort og godt om kognitive metaforer (2006) - Læst Der ønskes en redegørelse for den kognitive semantiks metaforbegreb Derefter ønskes en analyse af det metaforiske sprog i de to digte Endelig ønskes en sammenlignende fortolkning. Sproghandlinger L. Holberg: af Erasmus Montanus (2. akt, scene) - (ulæst) John E. Andersen: af Sproghandlinger på dansk (læst) Der ønskes en kort redegørelse for teorien om sproghandlinger Endvidere ønskes en analyse af uddraget af Erasmus Montanus med særlig fokus på sproghandlinger og facework Endelig ønskes en perspektivering til brugen af sproghandlinger i andre typer tekster. ARGUMENTATIONSANALYSE Den enkelte dansklærer vurderer selv, hvilken argumentationsanalytisk terminologi eleverne skal præsenteres for, og hvor omfattende terminologien skal være. Der kan eksempelvis fokuseres på forskelle mellem den strengt logiske argumentation, som kendetegner den videnskabelige og filosofiske bevisførelse, og den form for argumentation og de overbevis- 4

5 ningstricks, der i mere dagligdags sammenhænge og f.eks. i læserbreve og reklamer bruges til at begrunde synspunkter med og holdnings- og adfærdspåvirke. Eleverne kan således trænes i at skelne mellem generaliserende, definerende, konstaterende, vurderende og eksemplificerende udsagn. Det er vigtigt, at arbejdet med argumentationsanalyse tager højde for, at elever og kursister til skriftlig eksamen skal kunne give en karakteristik af argumentationsformen i en tekst. Eksempel på arbejde med argumentationsanalyse Arbejdet med argumentation kan med fordel optræde i alle forløb, hvor der indgår argumenterende tekster i bred forstand. I ovennævnte forløb om taler spiller argumentationsanalyse fint sammen med den stilistiske analyse. Eleverne kan, både i fælles eksempelanalyse, i gruppeopgaver og gerne i en individuel skriftlig aflevering arbejde med at udlede centrale udsagn og karakterisere argumentationen. Man kan med fordel arbejde med et skema, hvor de centrale udsagn anføres øverst og en overskuelig liste med de argumentationsformer, man har introduceret for klassen optræder. Eleverne kan så indsætte eksempler og nederst lave en samlet karakteristik. Pointerne fra den stilistiske analyse belyser derefter, hvordan den sproglige udformning eventuelt støtter talens udsagn. Argumentation kan også være et fokuspunkt i arbejde med dokumentaren i mediedelen af danskfaget. De enkelte sekvenser af den kritisk analyserende dokumentar kan med fordel netop kategoriseres som forskellige typer argumentation. Hvis den journalistiske påstand eller det bagvedliggende mål tydeliggøres, vil ekspertudsagn, emotionelle og logiske argumenter kunne aflæses og diskuteres. Argumentationsanalysen kan således også bruges i arbejdet med overhovedet at få struktur på dokumentarens indholdsside. Man kan med fordel også arbejde med argumentation i korte forløb eller enkelte moduler i forbindelse med introduktionen til kronik på stx og den argumenterende artikel på hf. Det er væsentligt, at eleverne får fornemmelsen af, at det er de samme begreber og metodiske greb, de skal anvende i de skriftlige eksamensopgaver, som dem vi bruger i undervisningen. Eksempel på kreative øvelser i argumentation Det er oplagt af få eleverne til selv at producere en vellykket argumentation i en tale. Emnet skal være sat på spidsen og det er væsentligt, at eleverne får konkrete krav til argumentationen i deres egen tale: De skal gendrive, bruge ekspertudsagn osv. Tilhørerne (resten af gruppen/klassen) kan så melde tilbage med en konkret kritik af argumentationen. Hvis forløbet falder midt i en valgkamp, kan talerne være en respons på helt aktuelle politiske udsagn. Man kan lave øvelser med argumentationen i stileoplæggets tekster og i elevernes egne skriftlige opgaver. I det første arbejde med kronikken eller den argumenterende artikel kan man med fordel gennemgå tekstoplæggets centrale påstande og argumentation sammen som fælles forarbejde i klassen. Den efterfølgende diskussion, som er påkrævet i disse opgavetyper, kan derefter lægges ud som øvelse i grupper på fire elever, der parvis kan sidde på hver side af bordet i debatten. Som afslutning på øvelsen skal grupperne strukturere deres argumentation punktvis. Noterne fra både det fælles arbejde og gruppeøvelsen bruges som baggrund for individuel opgaveskrivning. Eksempel på eksamensspørgsmål 5

6 Argumentation Uddrag af Dronning Margrethes nytårstale 1984/1985 (ulæst) Uddrag af Dronning Margrethes nytårstale 2006/2007 (ulæst) Der ønskes en redegørelse for kommunikationssituationen, talernes opbygning og hovedbudskaber Undersøg derefter, hvordan budskaberne fremstilles. Du skal have særligt fokus på argumentation, appelformer og retoriske virkemidler Perspektiver til andre argumenterende tekster. Argumentation Helle Thorning Smith, Lamies Nassri og Clement Kjersgaard: Tørklæder Debatten 25/ (ulæst) 7.04 min. Der ønskes en redegørelse for kommunikationssituationen og de to debattørers hovedsynspunkter Derefter ønskes en sammenlignende argumentationsanalyse Giv en perspektivering til argumenterende tekster. Debatten: RETORISK ANALYSE Retorisk analyse er ligesom argumentationsanalyse et redskab, som eleverne kan få glæde af både i mødet med andres tekster og i arbejdet med egne. Den enkelte dansklærer vurderer selv, hvilken retorisk terminologi eleverne skal præsenteres for, og hvor omfattende terminologien skal være. Oversigten over forarbejdningsfaserne i en talers arbejde med sin tale er velegnet som en introduktion til retorikken og/eller i forbindelse med elevernes egne mundtlige oplæg. Grundappelformerne etos, logos og patos er et andet oplagt fokus - med stor overføringsværdi til arbejdet med tekster både i det litterære og det mediemæssige stofområde. 6

7 Undervisningen kan fokusere på, at forskellige kommunikationssituationer kalder på bestemte appelformer. Herved styrkes elevernes bevidsthed om hensigten med fremstillingen, og i hvilket omfang den informerer, påvirker eller underholder. Eksempel på arbejde med retorisk analyse Forløbet med taler kan også fremhæves i sammenhæng med den retoriske analyse. De klassiske talers opbygning er en oplagt åbning af analysen. Appelformerne træder tydeligt frem i talen, hvor effekterne ofte har fået en ekstra tand. I elevernes eget arbejde med taler kan forarbejdet og disponeringsfasen tydeliggøre de retoriske valg, der ligger bag en endelig tale. Hvis talen skrives ned med overvejelser og bliver til en skriftlig aflevering, kan man stille krav om tydeliggørelse af de enkelte afsnit og stille krav om eksplicit anvendelse af alle tre appelformer. Forarbejdets faser kan enkelt inddrages i andre faglige sammenhænge, når først de er introduceret i et sprogligt forløb. Man kan lægge dem ind som strukturerende elementer i arbejdet med elevoplæg foran klassen eller i de utallige præsentationer, de skal lave i tværfaglige forløb. Den varierede brug af samme begrebsapparat støtter elevernes sikkerhed og mulighed for at overføre til andre områder, end netop det læreren gennemgik. Eksempler på kreative retoriske øvelser Appelformerne er oplagte at eksperimentere med sammen. Man kan sammen eller på forhånd konstruere nogle rabiate holdninger og derefter dele eleverne op i grupper på 6 elever. De skal parvis fremføre holdninger og argumenter med vægt på en enkelt appelform. Øvelsen kan sluttes med en diskussion af, hvilken fremførelse, der fungerede bedst. Man kan også udvide med en fremførelse, hvor alle appelformerne anvendes. I en essayopgave kan man stille benspænd op for eleverne. Indledningen til deres essay, hvor de åbner og motiverer, skal indeholde alle appelformerne. De kan markere i stilens margen, hvor hvilken form er anvendt. Retoriske øvelser kan endvidere bestå i omskrivningsøvelser, hvor tekster domineret af én appelform omskrives med vægten lagt på en anden appelform. I forlængelse af opskrivningen kan eleverne drøfte, hvad det betyder for målgruppen, at appelformerne ændres. Eksempel på eksamensspørgsmål Retorisk analyse Anders Fogh Rasmussen Nytårstale 2001/2002. Uddrag (ulæst) Anders Fogh Rasmussen Festforelæsning ved Forsvarsakademiets årsdag (1/ ) Uddrag (ulæst) Der ønskes en analyse af talernes forskellige kommunikationssituationer og en kort redegørelse for de centrale synspunkter Derefter ønskes en analyse af talernes opbygning samt de retoriske og stilistiske virkemidler 7

8 Perspektiver til andre taler. KOMMUNIKATIONSANALYSE Den enkelte dansklærer vurderer selv, hvilken kommunikationsanalytisk terminologi eleverne skal præsenteres for, og hvor omfattende terminologien skal være. Eleverne skal vide, at kommunikationsanalysen beskæftiger sig med indkodning af betydning i meddelelser og afkodning af meddelelsers betydning. Forskellige kommunikationsmodeller og deres mangler og fortrin kan inddrages som udgangspunkt for eller perspektivering af analysen af konkrete offentlige eller private ytringer og ytringsformer. Man kan introducere eleverne for modeller, der fokuserer væsentligst på afsenderen og er lineære (i en bestemt kontekst afsender en (aktiv) afsender via en kontakt eller kanal et budskab i en bestemt kode til en (passiv) modtager) og/eller for modeller, der har fokus på modtagersiden og typisk omfatter et element af modtagerens aktive, gentagne afkodninger/genafkodninger og tolkninger/omtolkninger. Eksempel på arbejde med kommunikationsanalyse I arbejdet med kommunikationsanalyse kan vi brede vores analyseobjekter langt ud over de ofte færdige og helstøbte tekster, vi normalt sidder med. Eleverne kan her få fingrene ned i det sprog, der møder dem hele tiden: Chat, reklamer, sms'er, blog, hvisken i en kedelig time eller formularer på kontoret. Indsamling og analyse af sprogeksempler med brug af en udbygget kommunikationsmodel kan nærmest blive et detektivisk arbejde. Forløbets fokus kan fastholdes ved en ensartet analysemodel, der fastholder, at man går i dybden med særlige områder af kommunikation (mediet, afsenderen etc). Mediedelen og sprogområdet i dansk vil ofte krydse på dette felt. Arbejdet med branding, reklamer indebærer en analyse af netop kommunikationen. Man kan således bruge de samme analytiske træk i begge stofområder, men i det sproglige vil objektet for analysen ofte være en skriftlig kommunikation og fokus for den videre analyse vil være de øvrige sproglige områder: retorik, stilistik og argumentation. Eksempel på elevøvelse med kommunikationsanalyse Eleverne er ofte dygtige til at mime sproglige genrer. De kan både med stemmelægning og mimik gengive kommunikationssituationer som radioreklamer, trailere, beskeder fra mor og desværre også deres lærere. De har til gengæld ofte svært ved at analysere og karakterisere kommunikationen, men en kombination af deres kreativitet og det mere begrebsmæssige arbejde fungerer godt: Eleverne skriver parvist en typisk kommunikation fra en situation ned (fx en Lectio-note fra biologilæreren eller en teaser til Paradise). Der skal ikke angives hvilken, men de skal mime sproget så præcist som muligt. De bytter derefter med en anden gruppe og analyserer hinandens tekster ud fra kommunikationsmodellen. Analysen skal begrundes nøje i sproget: Hvilke sproglige træk indikerer, at det er netop det medie? Hvordan aflæser man afsender og modtager? Øvelsen lægger op til en nærmere analyse af kommunikationssituationen Eksempel på eksamensspørgsmål 8

9 Kommunikationsanalyse Mensch (reklamebureau): Vi vidste du ville springe overskriften over (ulæst) Ung Rejs: Skumfest (Reklamefilm fra youtube. 1:48) (ulæst) Der ønskes en kort redegørelse for Roman Jakobsons kommunikationsmodel Derefter ønskes en sammenlignende analyse af kommunikationen i de to reklamer med udgangspunkt i kommunikationsmodellen. Inddrag i analysen de mest fremtrædende sproglige virkemidler i de to reklamer Endelig ønskes en vurdering af de to reklamer i forhold til målgrupperne. Mensch: Ung Rejs: 9

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Fag: Dansk C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) Hold: dansk C-niveau koncentreret Termin: Juni 2013 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Disposition til essay

Disposition til essay Disposition til essay Du skal være indstillet på et stort forarbejde, hvis du vælger essayet. Du SKAL også inddrage danskfaglig viden og danskfaglige begreber. Tekstlæsning Læs teksten igennem to-tre gange

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.E

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Dansk A på hhx, htx og stx. Fagevalueringer 2008

Dansk A på hhx, htx og stx. Fagevalueringer 2008 Dansk A på hhx, htx og stx Fagevalueringer 2008 Dansk A på hhx, htx og stx Fagevalueringer 2008 Dansk A på hhx, htx og stx 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.B

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F14 Vejen Business College HHX Dansk A Kasper Thomsen Danskhh1113-F14

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Dansk A

Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Dansk A Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Dansk A Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen 2010 Dansk A Dansk A Hf Vejledning /

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Innovationsprojekt om professionel kommunikation

Innovationsprojekt om professionel kommunikation Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Retorik C Rikke Randorff

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

RÅD OG VINK - OM STUDIERETNINGSPROJEKTER MED DANSK (STX)

RÅD OG VINK - OM STUDIERETNINGSPROJEKTER MED DANSK (STX) RÅD OG VINK - OM STUDIERETNINGSPROJEKTER MED DANSK (STX) FORORD... 2 EMNE- OG TEKSTVALG... 2 FAGKOMBINATIONER... 3 Dansk- engelsk...3 Dansk- samfundsfag...4 Dansk- naturvidenskabelige fag (inkl. matematik)...5

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution VUC Vest Esbjerg Afd. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Retorik C Valgfag Lea

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

KNÆK KODEN. Danglish

KNÆK KODEN. Danglish KNÆK KODEN Danglish Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 9. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 13. april 17. april Lodtrækning om område i klasserne Valg af opgaveformulering Kursus i synopsis

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Vejle Hf Dansk a-niveau Lærer(e) Henrik B. Thomsen (forløb 1-9) Hold

Læs mere

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Læreroplæg Skrivning Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Dansk 10 timer Se tv-programmet

Læs mere

Mundtlighedsforløb: Omfang: 4-6 moduler á 90 minutter.

Mundtlighedsforløb: Omfang: 4-6 moduler á 90 minutter. Mundtlighedsforløb: Omfang: 4-6 moduler á 90 minutter. Forløb: Kursisterne skal som del af deres introduktionskursus til 2-årigt HF introduceres til mundtlig formidling. Forløbet i uge 36 og 37 har fokus

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Helle Borup. Eksaminationsgrundlag i retorik. Kære selvstuderende i retorik, valgfag c-niveau

Helle Borup. Eksaminationsgrundlag i retorik. Kære selvstuderende i retorik, valgfag c-niveau Eksaminationsgrundlag i retorik Kære selvstuderende i retorik, valgfag c-niveau Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. For at gå til eksamen skal du aflevere

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Synopseprøven -sådan kan du gøre tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Prøveform B Dansk prøveform B også kendt som synopseprøven Tekstopgivelserne skal indeholde: Fiktion

Læs mere

Skriftligt arbejde Problemstillinger og pædagogiske redskaber. Ena Ørum Mogensen

Skriftligt arbejde Problemstillinger og pædagogiske redskaber. Ena Ørum Mogensen Skriftligt arbejde Problemstillinger og pædagogiske redskaber Ena Ørum Mogensen Elever med Aspergerssyndrom har ofte dårlig skrivemotorik svært ved at udtrykke sig skriftligt tendens til at forlade et

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Læseplan for dansk, sprog I, 1. - 7. klasse (overbygningen), inklusive udvidet kursus i 6. & 7. klasse

Læseplan for dansk, sprog I, 1. - 7. klasse (overbygningen), inklusive udvidet kursus i 6. & 7. klasse Europaskolerne Ref: 2008-D-371-da-4 Orig.: DA Læseplan for dansk, sprog I, 1. - 7. klasse (overbygningen), inklusive udvidet kursus i 6. & 7. klasse GODKENDT AF EUROPASKOLERNES ØVERSTE RÅD DEN 15. OG 16.

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE Af Anne Bang, Svendborg Gymnasium ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL KAPITEL 1 SIDE 19: CICEROS PENTAGRAM Skriv en kort tekst til skolens hjemmeside om religion

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Jan Horn Petersen. Tekst - analyse. Genrer, begreber og eksempler. Frydenlund

Jan Horn Petersen. Tekst - analyse. Genrer, begreber og eksempler. Frydenlund Jan Horn Petersen Tekst - analyse Genrer, begreber og eksempler Frydenlund Tekstanalyse genrer, begreber og eksempler Jan Horn Petersen Tekstanalyse genrer, begreber og eksempler Frydenlund Tekstanalyse

Læs mere

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren Gode præsentationer er gjort af Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense 2010 Min dagsorden (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten Faktion: kapitel om reklameanalyse Det skal bare sælge om at analysere reklamer Verden er fuld af reklamer. Der er reklamer i blade og aviser, på internettet og i fjernsynet. Når vi venter på en bus, er

Læs mere

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 B Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015... s. 2 STX-bekendtgørelsens læreplaner

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Uger 32-33 Fag: Dansk Hold:25 Lærer:RB Undervisnings-mål 9/10 klasse Gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Grundlaget for undervisningen er en sproglig bevidsthed samt de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, sociale og

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Årsplanen er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for danskfaget herunder trinmål http://www.faellesmaal.uvm.dk/ og fagets

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) 3. semester og 4. semester Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere