Det sproglige stofområde i dansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det sproglige stofområde i dansk"

Transkript

1 Af Maja Bødtcher-Hansen, Skt. Annæ Gymnasium oplægsholder om det sproglige stofområde på det fagdidaktiske kursus i dansk & Susan Mose, fagkonsulent i dansk på stx og hf. i dansk er indlysende anvendeligt og rummer alle taksonomiske niveauer. Eleverne bør både møde fokuserede, sproglige forløb og arbejde med området i sammenhæng med medier og litteratur. Når det er muligt, kan stofområdets receptive arbejde med fordel suppleres af produktive aktiviteter, så det værktøjsmæssige og det kreative integreres. Ét fagligt mål er i særlig grad i spil i relation til det sproglige stofområde: Eleverne skal kunne analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster. Analysen og vurderingen skal finde sted med anvendelse af et danskfagligt begrebsapparat og i beskrivelsen af det sproglige stofområde er det angivet, hvilke former for analytiske redskaber, eleverne skal kunne anvende: Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik Argumentationsanalyse Retorisk analyse Kommunikationsanalyse. Det er vigtigt at understrege, at disse 4 pinde udgør et minimum, der skitserer, hvad man til centralt stillede prøver kan forudsætte, at eleverne ved noget om. Samtidig er det helt oplagt, at den enkelte lærer på det enkelte hold hvis det skønnes frugtbart så at sige kan udvide værktøjskassen med andre analytiske redskaber. Alt kan være relevant, så længe fokus er på at sætte eleverne i stand til at indfri det ovenfor citerede faglige mål. Det er selvsagt muligt at træne de 4 pinde med udgangspunkt i mange forskellige teksttyper, og læreplanen er derfor også bred i beskrivelsen af teksttyperne i det sproglige stofområde. Alligevel vil det være naturligt, at ikke-fiktive tekster spiller en dominerende rolle i arbejdet med det sproglige stofområde. Det giver god mening, at argumentationsanalyse, retorisk analyse og kommunikationsanalyse oftest foretages på ikke fiktive tekster. Tilsvarene er det oplagt, at fiktionstekster supplerer de ikke-fiktive tekster i forbindelse med stilistisk analyse. Undervisningsvejledningerne for de justerede dansklæreplaner skitserer, hvordan arbejdet med det sproglige stofområde kan gribes an. Denne artikel bringer en forkortet version af vejledningernes beskrivelser af arbejdet med de sproglige analyseredskaber og giver desuden et bud på, hvordan det i nogen grad instrumentelle arbejde med analysemodeller og indlæring af danskfaglige begreber kan understøttes og suppleres af kreative øvelser og opgaver, der samtidig indfrier nogle af kravene i kategorien, der i læreplanen hedder Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed, således at fagets receptive og produktive aktiviteter integreres. Endelig gives der bud på, hvordan hvert af de 4 sproglige kernestofområder 1

2 kan anvendes i et eksamensspørgsmål til mundtlig eksamen. Her er det vigtigt at understrege, at detaljeringsgraden i eksamensspørgsmålenes anvisninger kan variere. Eksemplerne er ikke tænkt som autoritative på dette felt. SPROGIAGTTAGELSE, HERUNDER GRAMMATIK OG STILISTIK Eleverne skal ifølge læreplanens faglige mål kunne beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber. Videre skal eleverne kunne dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund (læreplanen, 2.1). Dette indebærer, at eleverne skal blive bevidste om, at sproget i teksten opererer med et udbygget system af signaler, der mere eller mindre vellykket markerer relationen mellem tekstens dele, både semantisk og logisk. I og med at grammatikken har en rolle at spille i forbindelse med læserens udbytte af tekster, må det tilstræbes, at eleverne efterhånden forstår værdien af et grammatisk beredskab. Eleverne skal trænes i at forstå og skelne mellem sprogets grundlæggende niveauer i tekster, herunder eksempelvis at kunne dokumentere indblik i: sætningsbygning sætningens led sætningsleddenes indre relationer ordklasser grammatiske funktioner. Undervisningen i stilistik kan fokusere på brugen af stilistiske virkemidler i alle danskfagets teksttyper (eksempelvis på karakteristiske skrivemåder i både ældre og nyere skønlitterære tekster og i faglige tekster), og det vil her være naturligt at koble til kreative og procesorienterede øvelser med elevernes egen tekstproduktion. Den enkelte dansklærer vurderer selv, hvilken stilistisk terminologi eleverne skal præsenteres for, og hvor omfattende terminologien skal være. Man kan eksempelvis have som mål, at eleverne skal kunne skelne mellem personlig stil, høj stil og lav stil, identificere de centrale troper (f.eks. metafor, sammenligning, personificering), et antal figurer (f.eks. rim, rytme, gentagelser, modsætninger, dramatiske effekter) samt karakterisere det særlige stilistiske præg, som ordklasseanvendelse og syntaks i en tekst skaber. Stilistisk analyse på litterære tekster kan både optræde som sproglige og som litterære spørgsmål til eksamen. Der er tale om et sproglige spørgsmål, hvis den stilistiske analyse spiller en central rolle i det tekstarbejde, som eksaminanden forventes at udføre. Hvis anvisningerne derimod inviterer til en analyse og fortolkning af en litterær tekst, hvori stilistiske iagttagelser indgår, er der tale om et litterært spørgsmål. Eksempel på arbejde med stilistisk analyse Den stilistiske analyse kan knyttes til et forløb om taler. Forløbet kan enten være med et historisk overblik, hvor taler fra oldtiden til i dag inddrages, fx i et samarbejde med historiefaget, eller det kan knytte sig til en aktuel valgkamp eller debat. Et niveau i arbejdet kan netop være den stilistiske analyse, hvor troper og figurer i en transskriberet tale udpeges (gerne konkret visuelt med forskellige farver). Det stilistiske bliver dermed en tæt sproglig analyse, der sættes i forhold til en samlet vurdering af kommunikationen enten i sammenhæng med en diskursanalyse eller i et arbejde med kommunikationsmodeller. 2

3 Stilistikken optræder indlysende nok i mange af vores litterære forløb. Arbejdet med poesi og prosa trækker på de samme begreber og niveauer. I de litterære forløb kan man styrke den stilistiske analyse ved at fremhæve den enkelte trope eller figur og lade den være åbnende for den samlede analyse. Hvis man i et forløb om 80'er-lyrik eller Heretica introducerer med at definere og diskutere metaforen som trope, kan den stilistiske analyse understreges. Sproghandlinger, facework og høflighedsprincipperne kan inddrages i flere typer tekster. Den klassiske model er at koble det til arbejdet med drama, f.eks. kanonforfatterne Holberg og Ibsen. Sproghandlingerne giver eleverne et konkret værktøj til at åbne sproget (særligt replikker) med. Det metodiske kan gentages flere gange i de 2-3 år og dermed understreges som en sprogteori. Eksempler på kreative øvelser med stilistik I forløbet om taler er det oplagt at kombinere det analyserende arbejde med en producerende opgave, hvor eleverne får lov til at bruge troper og figurer selv. Dermed kan forløbet sættes sammen med forløbet om mundtlighed, og eleverne kan selv træde frem og bruge sproget. Opgaven skal være begrænset og meget konkret: Skriv en tale på 3 minutter ud fra oplægget. I talen skal du lægge særlig vægt på indledning og afslutning. Du skal bevidst bruge mindst 5 stilfigurer undervejs. Oplægget kan være en essayopgave fra 'de gamle stilehæfter' eller knytte sig mere tæt til det pågældende forløb (f.eks. et politisk valg, hvor de vælger et konkret område). I forløbet med metaforanalyse kan eleverne selv konstruere både poetiske metaforer og hverdagsmetaforer. Opgaven kan løses i grupper af fire, hvor man arbejder i par: Konstruer en hverdagsmetafor og en poetisk metafor i par. Byt med det andet par og lav en kort analyse af metaforerne, hvor I beskriver de to grundelementer i metaforen, og den nye betydning der opstår. I den type små opgaver kommer man væk fra de klassiske skoleeksempler, elevernes forståelse (eller mangel på samme) åbenbares og endelig sikres der et fokus på selve den stilistiske figur. I arbejdet med lyrik er det efterhånden meget udbredt at se på 'semantiske skemaer'. Det er ikke et krav, men et fornuftigt redskab der ofte giver god mening for eleverne. I stedet for at introducere til metoden med en analyse af digte, kan man få eleverne til at konstruere lyriske tekster: Vælg to hovedskemaer (fx 'skov' og skolegang' og opstil dem på tavlen med plads til en række ord nedenfor. Lad eleverne fylde ord fra skemaet på, så ord fra hvert skema står overfor hinanden (fx 'blad' 'Lectio' og 'grene' 'kridt'). Få nu eleverne til at konstruere et digt, hvor de to ord skal indgå i hver verselinje. De må gentage, bøje og bytte om på rækkefølgen, men de to ord skal indgå. Øvelsens rammer skaber nogle fine tekster, og alle forstår funktionen af de semantiske skemaer - at man læser på tværs af digtets forløb. Eksempel på eksamensspørgsmål Stilistik Ulla Dahlerup: Tale ved Dansk Folkepartis årsmøde (21/9 2003) Uddrag (ulæst) Der ønskes en redegørelse for talens hovedbudskaber samt en karakteristik af argumentationen 3

4 Endvidere ønskes en analyse af de stilistiske virkemidler set i forhold til budskaber og argumentation Giv en perspektivering til andre taler. Stilistik B. S. Ingemann: Der staar et Slot i Vesterled (Fra Syv Aftensange, 1838) - Ulæst Karen Marie Edelfeldt: nr. 7 (Fra tysh, 1989) Ulæst Kasper Lezuik Hansen: fra Kort og godt om kognitive metaforer (2006) - Læst Der ønskes en redegørelse for den kognitive semantiks metaforbegreb Derefter ønskes en analyse af det metaforiske sprog i de to digte Endelig ønskes en sammenlignende fortolkning. Sproghandlinger L. Holberg: af Erasmus Montanus (2. akt, scene) - (ulæst) John E. Andersen: af Sproghandlinger på dansk (læst) Der ønskes en kort redegørelse for teorien om sproghandlinger Endvidere ønskes en analyse af uddraget af Erasmus Montanus med særlig fokus på sproghandlinger og facework Endelig ønskes en perspektivering til brugen af sproghandlinger i andre typer tekster. ARGUMENTATIONSANALYSE Den enkelte dansklærer vurderer selv, hvilken argumentationsanalytisk terminologi eleverne skal præsenteres for, og hvor omfattende terminologien skal være. Der kan eksempelvis fokuseres på forskelle mellem den strengt logiske argumentation, som kendetegner den videnskabelige og filosofiske bevisførelse, og den form for argumentation og de overbevis- 4

5 ningstricks, der i mere dagligdags sammenhænge og f.eks. i læserbreve og reklamer bruges til at begrunde synspunkter med og holdnings- og adfærdspåvirke. Eleverne kan således trænes i at skelne mellem generaliserende, definerende, konstaterende, vurderende og eksemplificerende udsagn. Det er vigtigt, at arbejdet med argumentationsanalyse tager højde for, at elever og kursister til skriftlig eksamen skal kunne give en karakteristik af argumentationsformen i en tekst. Eksempel på arbejde med argumentationsanalyse Arbejdet med argumentation kan med fordel optræde i alle forløb, hvor der indgår argumenterende tekster i bred forstand. I ovennævnte forløb om taler spiller argumentationsanalyse fint sammen med den stilistiske analyse. Eleverne kan, både i fælles eksempelanalyse, i gruppeopgaver og gerne i en individuel skriftlig aflevering arbejde med at udlede centrale udsagn og karakterisere argumentationen. Man kan med fordel arbejde med et skema, hvor de centrale udsagn anføres øverst og en overskuelig liste med de argumentationsformer, man har introduceret for klassen optræder. Eleverne kan så indsætte eksempler og nederst lave en samlet karakteristik. Pointerne fra den stilistiske analyse belyser derefter, hvordan den sproglige udformning eventuelt støtter talens udsagn. Argumentation kan også være et fokuspunkt i arbejde med dokumentaren i mediedelen af danskfaget. De enkelte sekvenser af den kritisk analyserende dokumentar kan med fordel netop kategoriseres som forskellige typer argumentation. Hvis den journalistiske påstand eller det bagvedliggende mål tydeliggøres, vil ekspertudsagn, emotionelle og logiske argumenter kunne aflæses og diskuteres. Argumentationsanalysen kan således også bruges i arbejdet med overhovedet at få struktur på dokumentarens indholdsside. Man kan med fordel også arbejde med argumentation i korte forløb eller enkelte moduler i forbindelse med introduktionen til kronik på stx og den argumenterende artikel på hf. Det er væsentligt, at eleverne får fornemmelsen af, at det er de samme begreber og metodiske greb, de skal anvende i de skriftlige eksamensopgaver, som dem vi bruger i undervisningen. Eksempel på kreative øvelser i argumentation Det er oplagt af få eleverne til selv at producere en vellykket argumentation i en tale. Emnet skal være sat på spidsen og det er væsentligt, at eleverne får konkrete krav til argumentationen i deres egen tale: De skal gendrive, bruge ekspertudsagn osv. Tilhørerne (resten af gruppen/klassen) kan så melde tilbage med en konkret kritik af argumentationen. Hvis forløbet falder midt i en valgkamp, kan talerne være en respons på helt aktuelle politiske udsagn. Man kan lave øvelser med argumentationen i stileoplæggets tekster og i elevernes egne skriftlige opgaver. I det første arbejde med kronikken eller den argumenterende artikel kan man med fordel gennemgå tekstoplæggets centrale påstande og argumentation sammen som fælles forarbejde i klassen. Den efterfølgende diskussion, som er påkrævet i disse opgavetyper, kan derefter lægges ud som øvelse i grupper på fire elever, der parvis kan sidde på hver side af bordet i debatten. Som afslutning på øvelsen skal grupperne strukturere deres argumentation punktvis. Noterne fra både det fælles arbejde og gruppeøvelsen bruges som baggrund for individuel opgaveskrivning. Eksempel på eksamensspørgsmål 5

6 Argumentation Uddrag af Dronning Margrethes nytårstale 1984/1985 (ulæst) Uddrag af Dronning Margrethes nytårstale 2006/2007 (ulæst) Der ønskes en redegørelse for kommunikationssituationen, talernes opbygning og hovedbudskaber Undersøg derefter, hvordan budskaberne fremstilles. Du skal have særligt fokus på argumentation, appelformer og retoriske virkemidler Perspektiver til andre argumenterende tekster. Argumentation Helle Thorning Smith, Lamies Nassri og Clement Kjersgaard: Tørklæder Debatten 25/ (ulæst) 7.04 min. Der ønskes en redegørelse for kommunikationssituationen og de to debattørers hovedsynspunkter Derefter ønskes en sammenlignende argumentationsanalyse Giv en perspektivering til argumenterende tekster. Debatten: RETORISK ANALYSE Retorisk analyse er ligesom argumentationsanalyse et redskab, som eleverne kan få glæde af både i mødet med andres tekster og i arbejdet med egne. Den enkelte dansklærer vurderer selv, hvilken retorisk terminologi eleverne skal præsenteres for, og hvor omfattende terminologien skal være. Oversigten over forarbejdningsfaserne i en talers arbejde med sin tale er velegnet som en introduktion til retorikken og/eller i forbindelse med elevernes egne mundtlige oplæg. Grundappelformerne etos, logos og patos er et andet oplagt fokus - med stor overføringsværdi til arbejdet med tekster både i det litterære og det mediemæssige stofområde. 6

7 Undervisningen kan fokusere på, at forskellige kommunikationssituationer kalder på bestemte appelformer. Herved styrkes elevernes bevidsthed om hensigten med fremstillingen, og i hvilket omfang den informerer, påvirker eller underholder. Eksempel på arbejde med retorisk analyse Forløbet med taler kan også fremhæves i sammenhæng med den retoriske analyse. De klassiske talers opbygning er en oplagt åbning af analysen. Appelformerne træder tydeligt frem i talen, hvor effekterne ofte har fået en ekstra tand. I elevernes eget arbejde med taler kan forarbejdet og disponeringsfasen tydeliggøre de retoriske valg, der ligger bag en endelig tale. Hvis talen skrives ned med overvejelser og bliver til en skriftlig aflevering, kan man stille krav om tydeliggørelse af de enkelte afsnit og stille krav om eksplicit anvendelse af alle tre appelformer. Forarbejdets faser kan enkelt inddrages i andre faglige sammenhænge, når først de er introduceret i et sprogligt forløb. Man kan lægge dem ind som strukturerende elementer i arbejdet med elevoplæg foran klassen eller i de utallige præsentationer, de skal lave i tværfaglige forløb. Den varierede brug af samme begrebsapparat støtter elevernes sikkerhed og mulighed for at overføre til andre områder, end netop det læreren gennemgik. Eksempler på kreative retoriske øvelser Appelformerne er oplagte at eksperimentere med sammen. Man kan sammen eller på forhånd konstruere nogle rabiate holdninger og derefter dele eleverne op i grupper på 6 elever. De skal parvis fremføre holdninger og argumenter med vægt på en enkelt appelform. Øvelsen kan sluttes med en diskussion af, hvilken fremførelse, der fungerede bedst. Man kan også udvide med en fremførelse, hvor alle appelformerne anvendes. I en essayopgave kan man stille benspænd op for eleverne. Indledningen til deres essay, hvor de åbner og motiverer, skal indeholde alle appelformerne. De kan markere i stilens margen, hvor hvilken form er anvendt. Retoriske øvelser kan endvidere bestå i omskrivningsøvelser, hvor tekster domineret af én appelform omskrives med vægten lagt på en anden appelform. I forlængelse af opskrivningen kan eleverne drøfte, hvad det betyder for målgruppen, at appelformerne ændres. Eksempel på eksamensspørgsmål Retorisk analyse Anders Fogh Rasmussen Nytårstale 2001/2002. Uddrag (ulæst) Anders Fogh Rasmussen Festforelæsning ved Forsvarsakademiets årsdag (1/ ) Uddrag (ulæst) Der ønskes en analyse af talernes forskellige kommunikationssituationer og en kort redegørelse for de centrale synspunkter Derefter ønskes en analyse af talernes opbygning samt de retoriske og stilistiske virkemidler 7

8 Perspektiver til andre taler. KOMMUNIKATIONSANALYSE Den enkelte dansklærer vurderer selv, hvilken kommunikationsanalytisk terminologi eleverne skal præsenteres for, og hvor omfattende terminologien skal være. Eleverne skal vide, at kommunikationsanalysen beskæftiger sig med indkodning af betydning i meddelelser og afkodning af meddelelsers betydning. Forskellige kommunikationsmodeller og deres mangler og fortrin kan inddrages som udgangspunkt for eller perspektivering af analysen af konkrete offentlige eller private ytringer og ytringsformer. Man kan introducere eleverne for modeller, der fokuserer væsentligst på afsenderen og er lineære (i en bestemt kontekst afsender en (aktiv) afsender via en kontakt eller kanal et budskab i en bestemt kode til en (passiv) modtager) og/eller for modeller, der har fokus på modtagersiden og typisk omfatter et element af modtagerens aktive, gentagne afkodninger/genafkodninger og tolkninger/omtolkninger. Eksempel på arbejde med kommunikationsanalyse I arbejdet med kommunikationsanalyse kan vi brede vores analyseobjekter langt ud over de ofte færdige og helstøbte tekster, vi normalt sidder med. Eleverne kan her få fingrene ned i det sprog, der møder dem hele tiden: Chat, reklamer, sms'er, blog, hvisken i en kedelig time eller formularer på kontoret. Indsamling og analyse af sprogeksempler med brug af en udbygget kommunikationsmodel kan nærmest blive et detektivisk arbejde. Forløbets fokus kan fastholdes ved en ensartet analysemodel, der fastholder, at man går i dybden med særlige områder af kommunikation (mediet, afsenderen etc). Mediedelen og sprogområdet i dansk vil ofte krydse på dette felt. Arbejdet med branding, reklamer indebærer en analyse af netop kommunikationen. Man kan således bruge de samme analytiske træk i begge stofområder, men i det sproglige vil objektet for analysen ofte være en skriftlig kommunikation og fokus for den videre analyse vil være de øvrige sproglige områder: retorik, stilistik og argumentation. Eksempel på elevøvelse med kommunikationsanalyse Eleverne er ofte dygtige til at mime sproglige genrer. De kan både med stemmelægning og mimik gengive kommunikationssituationer som radioreklamer, trailere, beskeder fra mor og desværre også deres lærere. De har til gengæld ofte svært ved at analysere og karakterisere kommunikationen, men en kombination af deres kreativitet og det mere begrebsmæssige arbejde fungerer godt: Eleverne skriver parvist en typisk kommunikation fra en situation ned (fx en Lectio-note fra biologilæreren eller en teaser til Paradise). Der skal ikke angives hvilken, men de skal mime sproget så præcist som muligt. De bytter derefter med en anden gruppe og analyserer hinandens tekster ud fra kommunikationsmodellen. Analysen skal begrundes nøje i sproget: Hvilke sproglige træk indikerer, at det er netop det medie? Hvordan aflæser man afsender og modtager? Øvelsen lægger op til en nærmere analyse af kommunikationssituationen Eksempel på eksamensspørgsmål 8

9 Kommunikationsanalyse Mensch (reklamebureau): Vi vidste du ville springe overskriften over (ulæst) Ung Rejs: Skumfest (Reklamefilm fra youtube. 1:48) (ulæst) Der ønskes en kort redegørelse for Roman Jakobsons kommunikationsmodel Derefter ønskes en sammenlignende analyse af kommunikationen i de to reklamer med udgangspunkt i kommunikationsmodellen. Inddrag i analysen de mest fremtrædende sproglige virkemidler i de to reklamer Endelig ønskes en vurdering af de to reklamer i forhold til målgrupperne. Mensch: Ung Rejs: 9

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Dansk C

Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Dansk C Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Dansk C Uddannelsesstyrelsen Afdelingen for almene uddannelser Kontoret for gymnasiale uddannelser 2011 Dansk C Hf Vejledning / Råd og vink Kontoret for gymnasiale

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Dansk C Christina

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

1.1. Danskfagets formål og indhold

1.1. Danskfagets formål og indhold 1.1. Danskfagets formål og indhold Præsentation Denne opgave har til formål at skabe større bevidsthed om, hvorfor man skal have dansk i gymnasiet, og større viden om, hvad man arbejder med i faget dansk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2016 HF & VUC Nordsjælland, Hillerød afd. HF enkeltfag

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Dansk C Ingeborg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Fag: Dansk C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) Hold: dansk C-niveau koncentreret Termin: Juni 2013 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viborg HF og VUC HF Dansk A Tania Lund Nyby vdh6da152015/16

Læs mere

Hh1312-Virksomhedsøkonomi

Hh1312-Virksomhedsøkonomi Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 - juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Læserbrev om lærerkritikken af Birgit Karmark Tjalve: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ece1833482/hvem-lytter-tillaererne---de-uddannede-laerere/

Læserbrev om lærerkritikken af Birgit Karmark Tjalve: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ece1833482/hvem-lytter-tillaererne---de-uddannede-laerere/ Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14/15 Herning

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Dansk C Mads Krogh Lemminger

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016 Institution Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium, Esbjerg Dansk A Jane Larsen Hold 2.D

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 27

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 27 4.2 Prøveformer Den skriftlige prøve Den skriftlige prøve i dansk er individuel og har en varighed af 5 timer. Opgaverne stilles med udgangspunkt i et hæfte med tekst- og billedmateriale med et antal tilhørende

Læs mere

Dansk som andetsprog Læreplan og karakterstatistik. Sune Weile, fagkonsulent dansk stx/hf

Dansk som andetsprog Læreplan og karakterstatistik. Sune Weile, fagkonsulent dansk stx/hf Dansk som andetsprog Læreplan og karakterstatistik Sune Weile, fagkonsulent dansk stx/hf Program 11.30-12.00 Ankomst og frokost 12.00-12.30 Velkomst og introduktion til faget Dansk som andetsprog A v.

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

At dække en begivenhed grammatik og stilistik - gennem digte og artikler (JBE/MNI)

At dække en begivenhed grammatik og stilistik - gennem digte og artikler (JBE/MNI) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: December 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Stamoplysninger og undervisningsbeskrivelse. Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb

Stamoplysninger og undervisningsbeskrivelse. Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb Stamoplysninger og undervisningsbeskrivelse Termin August 2015 januar 2016 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse HF Enkeltfag Fag og niveau Dansk C Lærer (e) Johanna Bergitta Klein Thomassen (JBT)

Læs mere

AP - og dansk! Maja Bødtcher-Hansen. August 2012. onsdag den 20. februar 13

AP - og dansk! Maja Bødtcher-Hansen. August 2012. onsdag den 20. februar 13 AP - og dansk! Maja Bødtcher-Hansen August 2012 På programmet... Tingenes tilstand Transfer mellem fagene Sproglig analyse af sagprosa Lyrik-Grammatik Udtale og samtale i dansk satire AP og stileretning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2011-2012 Institution GYMNASIET HTX SKJERN Uddannelse HTX Fag og niveau RETORIK C, - VALGFAG,

Læs mere

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Dansk C Jan Hyldig Hfu

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer GIF... 2 GIF- kursisterne... 2 Opgavesættet... 2 Delprøve 1... 2 Delprøve 2... 3 Bedømmelsen... 3 Bilag 1: Karakterer... 5 Bilag 2: Eksempler...

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016 Institution Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium, Esbjerg Dansk A Jane Larsen Hold 2.G

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Hold Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard 3.D

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster)

Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster) Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster) Indledning 1.0 2.0 Brug indledningsmodellerne, se bilag 1 Præsentation af teksten Redegørelse for tekstens fokus og emne Analyse af argumentationen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 3.B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.E

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2013 / 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Teknisk Gymnasium, Esbjerg HTX Dansk A Lærer(e)

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Skrivekrav, elevgrupper og arbejdsprocesser v/mimi Sørensen Eksempler på skriveskabeloner og elevbesvarelser af stx-opgaver før og efter

Skrivekrav, elevgrupper og arbejdsprocesser v/mimi Sørensen Eksempler på skriveskabeloner og elevbesvarelser af stx-opgaver før og efter Sprogdag Høje-Taastrup Gymnasium 7. februar 2013 Skrivekrav, elevgrupper og arbejdsprocesser v/mimi Sørensen Eksempler på skriveskabeloner og elevbesvarelser af stx-opgaver før og efter stilladsering v/

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Maj 2009 Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Kære censorer Dette brev henvender sig til censorer, der skal censurere opgaver fra hf efter den nye ordning. Brevet indeholder

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Disposition til essay

Disposition til essay Disposition til essay Du skal være indstillet på et stort forarbejde, hvis du vælger essayet. Du SKAL også inddrage danskfaglig viden og danskfaglige begreber. Tekstlæsning Læs teksten igennem to-tre gange

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Herning HF og VUC HF Dansk A Tania Lund Nyby Hold 1.V

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2017 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Dansk A Charlotte Schubert

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Dansk C Jonas Andersen-Silvestri

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: dack14j 1401 Dansk C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: dack14j 1401 Dansk C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: dack14j 1401 Dansk C, HFE Fag: Dansk C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) Hold: dansk C-niveau koncentreret Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2016 VUC Fredericia

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Historie-/danskopgaven i 2g

Historie-/danskopgaven i 2g 2011 Historie-/danskopgaven i 2g Nærum Gymnasium 2 Historie-/danskopgaven i 2.g en vejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. De formelle krav og rammer... 3 3. Opgavens emne... 3 3. Om det danskfaglige

Læs mere

Årsplan - 10. kl Dansk 2015-2016

Årsplan - 10. kl Dansk 2015-2016 Årsplan - 10. kl Dansk 2015-2016 Kim Rafn Uge Tema Litteratur Formål Lære hinanden at kende. Noveller: Solstrålen Mundtlige mål: Kunne arbejde med læste tekster gennem analysemetoder Dansk fagdag Indhold:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Skoleår: efterår 2013 - grundforløb Institution: Teknisk Gymnasium Skive Fag og niveau: Dansk A Lærer(e): JPA Hold: 1.c Titel 1: Introduktion til danskfaget Periode: uge 33 Titel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2018 Erhvervsgymnasiet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang

Læs mere

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J Akademisk skrivning - En kedelig genre J Den akademiske genre Akademisk retorik er en genre. Lidt som f.eks. Opinion, lyrik, prosa, etc. Det betyder at der er nogle genrekrav, som du skal overholde. Du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F14 Vejen Business College HHX Dansk A Kasper Thomsen Danskhh1113-F14

Læs mere

Dansk som andetsprog, basis

Dansk som andetsprog, basis avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk som andetsprog Basis, G-FED Dansk som andetsprog, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Dansk som andetsprog er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Faget beskæftiger

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: December 2016 VUC

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) STX Dansk A Peter Balmer Hold 1.i

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere