Det sproglige stofområde i dansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det sproglige stofområde i dansk"

Transkript

1 Af Maja Bødtcher-Hansen, Skt. Annæ Gymnasium oplægsholder om det sproglige stofområde på det fagdidaktiske kursus i dansk & Susan Mose, fagkonsulent i dansk på stx og hf. i dansk er indlysende anvendeligt og rummer alle taksonomiske niveauer. Eleverne bør både møde fokuserede, sproglige forløb og arbejde med området i sammenhæng med medier og litteratur. Når det er muligt, kan stofområdets receptive arbejde med fordel suppleres af produktive aktiviteter, så det værktøjsmæssige og det kreative integreres. Ét fagligt mål er i særlig grad i spil i relation til det sproglige stofområde: Eleverne skal kunne analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster. Analysen og vurderingen skal finde sted med anvendelse af et danskfagligt begrebsapparat og i beskrivelsen af det sproglige stofområde er det angivet, hvilke former for analytiske redskaber, eleverne skal kunne anvende: Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik Argumentationsanalyse Retorisk analyse Kommunikationsanalyse. Det er vigtigt at understrege, at disse 4 pinde udgør et minimum, der skitserer, hvad man til centralt stillede prøver kan forudsætte, at eleverne ved noget om. Samtidig er det helt oplagt, at den enkelte lærer på det enkelte hold hvis det skønnes frugtbart så at sige kan udvide værktøjskassen med andre analytiske redskaber. Alt kan være relevant, så længe fokus er på at sætte eleverne i stand til at indfri det ovenfor citerede faglige mål. Det er selvsagt muligt at træne de 4 pinde med udgangspunkt i mange forskellige teksttyper, og læreplanen er derfor også bred i beskrivelsen af teksttyperne i det sproglige stofområde. Alligevel vil det være naturligt, at ikke-fiktive tekster spiller en dominerende rolle i arbejdet med det sproglige stofområde. Det giver god mening, at argumentationsanalyse, retorisk analyse og kommunikationsanalyse oftest foretages på ikke fiktive tekster. Tilsvarene er det oplagt, at fiktionstekster supplerer de ikke-fiktive tekster i forbindelse med stilistisk analyse. Undervisningsvejledningerne for de justerede dansklæreplaner skitserer, hvordan arbejdet med det sproglige stofområde kan gribes an. Denne artikel bringer en forkortet version af vejledningernes beskrivelser af arbejdet med de sproglige analyseredskaber og giver desuden et bud på, hvordan det i nogen grad instrumentelle arbejde med analysemodeller og indlæring af danskfaglige begreber kan understøttes og suppleres af kreative øvelser og opgaver, der samtidig indfrier nogle af kravene i kategorien, der i læreplanen hedder Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed, således at fagets receptive og produktive aktiviteter integreres. Endelig gives der bud på, hvordan hvert af de 4 sproglige kernestofområder 1

2 kan anvendes i et eksamensspørgsmål til mundtlig eksamen. Her er det vigtigt at understrege, at detaljeringsgraden i eksamensspørgsmålenes anvisninger kan variere. Eksemplerne er ikke tænkt som autoritative på dette felt. SPROGIAGTTAGELSE, HERUNDER GRAMMATIK OG STILISTIK Eleverne skal ifølge læreplanens faglige mål kunne beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber. Videre skal eleverne kunne dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund (læreplanen, 2.1). Dette indebærer, at eleverne skal blive bevidste om, at sproget i teksten opererer med et udbygget system af signaler, der mere eller mindre vellykket markerer relationen mellem tekstens dele, både semantisk og logisk. I og med at grammatikken har en rolle at spille i forbindelse med læserens udbytte af tekster, må det tilstræbes, at eleverne efterhånden forstår værdien af et grammatisk beredskab. Eleverne skal trænes i at forstå og skelne mellem sprogets grundlæggende niveauer i tekster, herunder eksempelvis at kunne dokumentere indblik i: sætningsbygning sætningens led sætningsleddenes indre relationer ordklasser grammatiske funktioner. Undervisningen i stilistik kan fokusere på brugen af stilistiske virkemidler i alle danskfagets teksttyper (eksempelvis på karakteristiske skrivemåder i både ældre og nyere skønlitterære tekster og i faglige tekster), og det vil her være naturligt at koble til kreative og procesorienterede øvelser med elevernes egen tekstproduktion. Den enkelte dansklærer vurderer selv, hvilken stilistisk terminologi eleverne skal præsenteres for, og hvor omfattende terminologien skal være. Man kan eksempelvis have som mål, at eleverne skal kunne skelne mellem personlig stil, høj stil og lav stil, identificere de centrale troper (f.eks. metafor, sammenligning, personificering), et antal figurer (f.eks. rim, rytme, gentagelser, modsætninger, dramatiske effekter) samt karakterisere det særlige stilistiske præg, som ordklasseanvendelse og syntaks i en tekst skaber. Stilistisk analyse på litterære tekster kan både optræde som sproglige og som litterære spørgsmål til eksamen. Der er tale om et sproglige spørgsmål, hvis den stilistiske analyse spiller en central rolle i det tekstarbejde, som eksaminanden forventes at udføre. Hvis anvisningerne derimod inviterer til en analyse og fortolkning af en litterær tekst, hvori stilistiske iagttagelser indgår, er der tale om et litterært spørgsmål. Eksempel på arbejde med stilistisk analyse Den stilistiske analyse kan knyttes til et forløb om taler. Forløbet kan enten være med et historisk overblik, hvor taler fra oldtiden til i dag inddrages, fx i et samarbejde med historiefaget, eller det kan knytte sig til en aktuel valgkamp eller debat. Et niveau i arbejdet kan netop være den stilistiske analyse, hvor troper og figurer i en transskriberet tale udpeges (gerne konkret visuelt med forskellige farver). Det stilistiske bliver dermed en tæt sproglig analyse, der sættes i forhold til en samlet vurdering af kommunikationen enten i sammenhæng med en diskursanalyse eller i et arbejde med kommunikationsmodeller. 2

3 Stilistikken optræder indlysende nok i mange af vores litterære forløb. Arbejdet med poesi og prosa trækker på de samme begreber og niveauer. I de litterære forløb kan man styrke den stilistiske analyse ved at fremhæve den enkelte trope eller figur og lade den være åbnende for den samlede analyse. Hvis man i et forløb om 80'er-lyrik eller Heretica introducerer med at definere og diskutere metaforen som trope, kan den stilistiske analyse understreges. Sproghandlinger, facework og høflighedsprincipperne kan inddrages i flere typer tekster. Den klassiske model er at koble det til arbejdet med drama, f.eks. kanonforfatterne Holberg og Ibsen. Sproghandlingerne giver eleverne et konkret værktøj til at åbne sproget (særligt replikker) med. Det metodiske kan gentages flere gange i de 2-3 år og dermed understreges som en sprogteori. Eksempler på kreative øvelser med stilistik I forløbet om taler er det oplagt at kombinere det analyserende arbejde med en producerende opgave, hvor eleverne får lov til at bruge troper og figurer selv. Dermed kan forløbet sættes sammen med forløbet om mundtlighed, og eleverne kan selv træde frem og bruge sproget. Opgaven skal være begrænset og meget konkret: Skriv en tale på 3 minutter ud fra oplægget. I talen skal du lægge særlig vægt på indledning og afslutning. Du skal bevidst bruge mindst 5 stilfigurer undervejs. Oplægget kan være en essayopgave fra 'de gamle stilehæfter' eller knytte sig mere tæt til det pågældende forløb (f.eks. et politisk valg, hvor de vælger et konkret område). I forløbet med metaforanalyse kan eleverne selv konstruere både poetiske metaforer og hverdagsmetaforer. Opgaven kan løses i grupper af fire, hvor man arbejder i par: Konstruer en hverdagsmetafor og en poetisk metafor i par. Byt med det andet par og lav en kort analyse af metaforerne, hvor I beskriver de to grundelementer i metaforen, og den nye betydning der opstår. I den type små opgaver kommer man væk fra de klassiske skoleeksempler, elevernes forståelse (eller mangel på samme) åbenbares og endelig sikres der et fokus på selve den stilistiske figur. I arbejdet med lyrik er det efterhånden meget udbredt at se på 'semantiske skemaer'. Det er ikke et krav, men et fornuftigt redskab der ofte giver god mening for eleverne. I stedet for at introducere til metoden med en analyse af digte, kan man få eleverne til at konstruere lyriske tekster: Vælg to hovedskemaer (fx 'skov' og skolegang' og opstil dem på tavlen med plads til en række ord nedenfor. Lad eleverne fylde ord fra skemaet på, så ord fra hvert skema står overfor hinanden (fx 'blad' 'Lectio' og 'grene' 'kridt'). Få nu eleverne til at konstruere et digt, hvor de to ord skal indgå i hver verselinje. De må gentage, bøje og bytte om på rækkefølgen, men de to ord skal indgå. Øvelsens rammer skaber nogle fine tekster, og alle forstår funktionen af de semantiske skemaer - at man læser på tværs af digtets forløb. Eksempel på eksamensspørgsmål Stilistik Ulla Dahlerup: Tale ved Dansk Folkepartis årsmøde (21/9 2003) Uddrag (ulæst) Der ønskes en redegørelse for talens hovedbudskaber samt en karakteristik af argumentationen 3

4 Endvidere ønskes en analyse af de stilistiske virkemidler set i forhold til budskaber og argumentation Giv en perspektivering til andre taler. Stilistik B. S. Ingemann: Der staar et Slot i Vesterled (Fra Syv Aftensange, 1838) - Ulæst Karen Marie Edelfeldt: nr. 7 (Fra tysh, 1989) Ulæst Kasper Lezuik Hansen: fra Kort og godt om kognitive metaforer (2006) - Læst Der ønskes en redegørelse for den kognitive semantiks metaforbegreb Derefter ønskes en analyse af det metaforiske sprog i de to digte Endelig ønskes en sammenlignende fortolkning. Sproghandlinger L. Holberg: af Erasmus Montanus (2. akt, scene) - (ulæst) John E. Andersen: af Sproghandlinger på dansk (læst) Der ønskes en kort redegørelse for teorien om sproghandlinger Endvidere ønskes en analyse af uddraget af Erasmus Montanus med særlig fokus på sproghandlinger og facework Endelig ønskes en perspektivering til brugen af sproghandlinger i andre typer tekster. ARGUMENTATIONSANALYSE Den enkelte dansklærer vurderer selv, hvilken argumentationsanalytisk terminologi eleverne skal præsenteres for, og hvor omfattende terminologien skal være. Der kan eksempelvis fokuseres på forskelle mellem den strengt logiske argumentation, som kendetegner den videnskabelige og filosofiske bevisførelse, og den form for argumentation og de overbevis- 4

5 ningstricks, der i mere dagligdags sammenhænge og f.eks. i læserbreve og reklamer bruges til at begrunde synspunkter med og holdnings- og adfærdspåvirke. Eleverne kan således trænes i at skelne mellem generaliserende, definerende, konstaterende, vurderende og eksemplificerende udsagn. Det er vigtigt, at arbejdet med argumentationsanalyse tager højde for, at elever og kursister til skriftlig eksamen skal kunne give en karakteristik af argumentationsformen i en tekst. Eksempel på arbejde med argumentationsanalyse Arbejdet med argumentation kan med fordel optræde i alle forløb, hvor der indgår argumenterende tekster i bred forstand. I ovennævnte forløb om taler spiller argumentationsanalyse fint sammen med den stilistiske analyse. Eleverne kan, både i fælles eksempelanalyse, i gruppeopgaver og gerne i en individuel skriftlig aflevering arbejde med at udlede centrale udsagn og karakterisere argumentationen. Man kan med fordel arbejde med et skema, hvor de centrale udsagn anføres øverst og en overskuelig liste med de argumentationsformer, man har introduceret for klassen optræder. Eleverne kan så indsætte eksempler og nederst lave en samlet karakteristik. Pointerne fra den stilistiske analyse belyser derefter, hvordan den sproglige udformning eventuelt støtter talens udsagn. Argumentation kan også være et fokuspunkt i arbejde med dokumentaren i mediedelen af danskfaget. De enkelte sekvenser af den kritisk analyserende dokumentar kan med fordel netop kategoriseres som forskellige typer argumentation. Hvis den journalistiske påstand eller det bagvedliggende mål tydeliggøres, vil ekspertudsagn, emotionelle og logiske argumenter kunne aflæses og diskuteres. Argumentationsanalysen kan således også bruges i arbejdet med overhovedet at få struktur på dokumentarens indholdsside. Man kan med fordel også arbejde med argumentation i korte forløb eller enkelte moduler i forbindelse med introduktionen til kronik på stx og den argumenterende artikel på hf. Det er væsentligt, at eleverne får fornemmelsen af, at det er de samme begreber og metodiske greb, de skal anvende i de skriftlige eksamensopgaver, som dem vi bruger i undervisningen. Eksempel på kreative øvelser i argumentation Det er oplagt af få eleverne til selv at producere en vellykket argumentation i en tale. Emnet skal være sat på spidsen og det er væsentligt, at eleverne får konkrete krav til argumentationen i deres egen tale: De skal gendrive, bruge ekspertudsagn osv. Tilhørerne (resten af gruppen/klassen) kan så melde tilbage med en konkret kritik af argumentationen. Hvis forløbet falder midt i en valgkamp, kan talerne være en respons på helt aktuelle politiske udsagn. Man kan lave øvelser med argumentationen i stileoplæggets tekster og i elevernes egne skriftlige opgaver. I det første arbejde med kronikken eller den argumenterende artikel kan man med fordel gennemgå tekstoplæggets centrale påstande og argumentation sammen som fælles forarbejde i klassen. Den efterfølgende diskussion, som er påkrævet i disse opgavetyper, kan derefter lægges ud som øvelse i grupper på fire elever, der parvis kan sidde på hver side af bordet i debatten. Som afslutning på øvelsen skal grupperne strukturere deres argumentation punktvis. Noterne fra både det fælles arbejde og gruppeøvelsen bruges som baggrund for individuel opgaveskrivning. Eksempel på eksamensspørgsmål 5

6 Argumentation Uddrag af Dronning Margrethes nytårstale 1984/1985 (ulæst) Uddrag af Dronning Margrethes nytårstale 2006/2007 (ulæst) Der ønskes en redegørelse for kommunikationssituationen, talernes opbygning og hovedbudskaber Undersøg derefter, hvordan budskaberne fremstilles. Du skal have særligt fokus på argumentation, appelformer og retoriske virkemidler Perspektiver til andre argumenterende tekster. Argumentation Helle Thorning Smith, Lamies Nassri og Clement Kjersgaard: Tørklæder Debatten 25/ (ulæst) 7.04 min. Der ønskes en redegørelse for kommunikationssituationen og de to debattørers hovedsynspunkter Derefter ønskes en sammenlignende argumentationsanalyse Giv en perspektivering til argumenterende tekster. Debatten: RETORISK ANALYSE Retorisk analyse er ligesom argumentationsanalyse et redskab, som eleverne kan få glæde af både i mødet med andres tekster og i arbejdet med egne. Den enkelte dansklærer vurderer selv, hvilken retorisk terminologi eleverne skal præsenteres for, og hvor omfattende terminologien skal være. Oversigten over forarbejdningsfaserne i en talers arbejde med sin tale er velegnet som en introduktion til retorikken og/eller i forbindelse med elevernes egne mundtlige oplæg. Grundappelformerne etos, logos og patos er et andet oplagt fokus - med stor overføringsværdi til arbejdet med tekster både i det litterære og det mediemæssige stofområde. 6

7 Undervisningen kan fokusere på, at forskellige kommunikationssituationer kalder på bestemte appelformer. Herved styrkes elevernes bevidsthed om hensigten med fremstillingen, og i hvilket omfang den informerer, påvirker eller underholder. Eksempel på arbejde med retorisk analyse Forløbet med taler kan også fremhæves i sammenhæng med den retoriske analyse. De klassiske talers opbygning er en oplagt åbning af analysen. Appelformerne træder tydeligt frem i talen, hvor effekterne ofte har fået en ekstra tand. I elevernes eget arbejde med taler kan forarbejdet og disponeringsfasen tydeliggøre de retoriske valg, der ligger bag en endelig tale. Hvis talen skrives ned med overvejelser og bliver til en skriftlig aflevering, kan man stille krav om tydeliggørelse af de enkelte afsnit og stille krav om eksplicit anvendelse af alle tre appelformer. Forarbejdets faser kan enkelt inddrages i andre faglige sammenhænge, når først de er introduceret i et sprogligt forløb. Man kan lægge dem ind som strukturerende elementer i arbejdet med elevoplæg foran klassen eller i de utallige præsentationer, de skal lave i tværfaglige forløb. Den varierede brug af samme begrebsapparat støtter elevernes sikkerhed og mulighed for at overføre til andre områder, end netop det læreren gennemgik. Eksempler på kreative retoriske øvelser Appelformerne er oplagte at eksperimentere med sammen. Man kan sammen eller på forhånd konstruere nogle rabiate holdninger og derefter dele eleverne op i grupper på 6 elever. De skal parvis fremføre holdninger og argumenter med vægt på en enkelt appelform. Øvelsen kan sluttes med en diskussion af, hvilken fremførelse, der fungerede bedst. Man kan også udvide med en fremførelse, hvor alle appelformerne anvendes. I en essayopgave kan man stille benspænd op for eleverne. Indledningen til deres essay, hvor de åbner og motiverer, skal indeholde alle appelformerne. De kan markere i stilens margen, hvor hvilken form er anvendt. Retoriske øvelser kan endvidere bestå i omskrivningsøvelser, hvor tekster domineret af én appelform omskrives med vægten lagt på en anden appelform. I forlængelse af opskrivningen kan eleverne drøfte, hvad det betyder for målgruppen, at appelformerne ændres. Eksempel på eksamensspørgsmål Retorisk analyse Anders Fogh Rasmussen Nytårstale 2001/2002. Uddrag (ulæst) Anders Fogh Rasmussen Festforelæsning ved Forsvarsakademiets årsdag (1/ ) Uddrag (ulæst) Der ønskes en analyse af talernes forskellige kommunikationssituationer og en kort redegørelse for de centrale synspunkter Derefter ønskes en analyse af talernes opbygning samt de retoriske og stilistiske virkemidler 7

8 Perspektiver til andre taler. KOMMUNIKATIONSANALYSE Den enkelte dansklærer vurderer selv, hvilken kommunikationsanalytisk terminologi eleverne skal præsenteres for, og hvor omfattende terminologien skal være. Eleverne skal vide, at kommunikationsanalysen beskæftiger sig med indkodning af betydning i meddelelser og afkodning af meddelelsers betydning. Forskellige kommunikationsmodeller og deres mangler og fortrin kan inddrages som udgangspunkt for eller perspektivering af analysen af konkrete offentlige eller private ytringer og ytringsformer. Man kan introducere eleverne for modeller, der fokuserer væsentligst på afsenderen og er lineære (i en bestemt kontekst afsender en (aktiv) afsender via en kontakt eller kanal et budskab i en bestemt kode til en (passiv) modtager) og/eller for modeller, der har fokus på modtagersiden og typisk omfatter et element af modtagerens aktive, gentagne afkodninger/genafkodninger og tolkninger/omtolkninger. Eksempel på arbejde med kommunikationsanalyse I arbejdet med kommunikationsanalyse kan vi brede vores analyseobjekter langt ud over de ofte færdige og helstøbte tekster, vi normalt sidder med. Eleverne kan her få fingrene ned i det sprog, der møder dem hele tiden: Chat, reklamer, sms'er, blog, hvisken i en kedelig time eller formularer på kontoret. Indsamling og analyse af sprogeksempler med brug af en udbygget kommunikationsmodel kan nærmest blive et detektivisk arbejde. Forløbets fokus kan fastholdes ved en ensartet analysemodel, der fastholder, at man går i dybden med særlige områder af kommunikation (mediet, afsenderen etc). Mediedelen og sprogområdet i dansk vil ofte krydse på dette felt. Arbejdet med branding, reklamer indebærer en analyse af netop kommunikationen. Man kan således bruge de samme analytiske træk i begge stofområder, men i det sproglige vil objektet for analysen ofte være en skriftlig kommunikation og fokus for den videre analyse vil være de øvrige sproglige områder: retorik, stilistik og argumentation. Eksempel på elevøvelse med kommunikationsanalyse Eleverne er ofte dygtige til at mime sproglige genrer. De kan både med stemmelægning og mimik gengive kommunikationssituationer som radioreklamer, trailere, beskeder fra mor og desværre også deres lærere. De har til gengæld ofte svært ved at analysere og karakterisere kommunikationen, men en kombination af deres kreativitet og det mere begrebsmæssige arbejde fungerer godt: Eleverne skriver parvist en typisk kommunikation fra en situation ned (fx en Lectio-note fra biologilæreren eller en teaser til Paradise). Der skal ikke angives hvilken, men de skal mime sproget så præcist som muligt. De bytter derefter med en anden gruppe og analyserer hinandens tekster ud fra kommunikationsmodellen. Analysen skal begrundes nøje i sproget: Hvilke sproglige træk indikerer, at det er netop det medie? Hvordan aflæser man afsender og modtager? Øvelsen lægger op til en nærmere analyse af kommunikationssituationen Eksempel på eksamensspørgsmål 8

9 Kommunikationsanalyse Mensch (reklamebureau): Vi vidste du ville springe overskriften over (ulæst) Ung Rejs: Skumfest (Reklamefilm fra youtube. 1:48) (ulæst) Der ønskes en kort redegørelse for Roman Jakobsons kommunikationsmodel Derefter ønskes en sammenlignende analyse af kommunikationen i de to reklamer med udgangspunkt i kommunikationsmodellen. Inddrag i analysen de mest fremtrædende sproglige virkemidler i de to reklamer Endelig ønskes en vurdering af de to reklamer i forhold til målgrupperne. Mensch: Ung Rejs: 9

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Dansk C

Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Dansk C Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Dansk C Uddannelsesstyrelsen Afdelingen for almene uddannelser Kontoret for gymnasiale uddannelser 2011 Dansk C Hf Vejledning / Råd og vink Kontoret for gymnasiale

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Dansk C

Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Dansk C Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Dansk C Uddannelsesstyrelsen Afdelingen for almene uddannelser Kontoret for gymnasiale uddannelser 2011 Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen 2010 Dansk

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Danske litteratur

Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Danske litteratur Vidar Skolen en eksamensfri friskole der tager dit barns indlæring alvorligt Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Danske litteratur Dansk og Litteratur Formål og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Dansk C Christina

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som modersmål A 1. Fagets rolle Grønlandsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur.

Læs mere

1.1. Danskfagets formål og indhold

1.1. Danskfagets formål og indhold 1.1. Danskfagets formål og indhold Præsentation Denne opgave har til formål at skabe større bevidsthed om, hvorfor man skal have dansk i gymnasiet, og større viden om, hvad man arbejder med i faget dansk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2016 HF & VUC Nordsjælland, Hillerød afd. HF enkeltfag

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Dansk C Ingeborg

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

STUDIEPLAN Dansk. Rudolf Steiner-Skolen i Århus: 2HF, Timetal for dansk i 2HF: 108 timer EMNE OG OMFANG

STUDIEPLAN Dansk. Rudolf Steiner-Skolen i Århus: 2HF, Timetal for dansk i 2HF: 108 timer EMNE OG OMFANG STUDIEPLAN Dansk Rudolf Steiner-Skolen i Århus: 2HF, 2019-20 Timetal for dansk i 2HF: 108 timer EMNE OG OMFANG Navn: Journalistik Omfang: STEINER HF-PENSUM Formål: I forløbet arbejder vi med journalistik

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Studieplan (HFE-hold)

Studieplan (HFE-hold) Studieplan (HFEhold) Hold og skoleår: rdaat1731708 Underviser: RHB Periode Forløb Fag Progesssion Skriftligt (Uger) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter Arbejdsformer Kompetencer arbejde Uge 33 Uge

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Hh1312-Virksomhedsøkonomi

Hh1312-Virksomhedsøkonomi Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 - juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter

Læs mere

Fag Dansk. Indhold Aktiviteter/Metode Mål Evaluering

Fag Dansk. Indhold Aktiviteter/Metode Mål Evaluering Tema: Den gode historie Uge 33-36 Læsning af historiske materialer af og om Esrum i forbindelse med skolens 30. års jubilæum dansk.gyldendal.dk forløbet Fortællende journalistik og forløbet Nyhedsformidling

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viborg HF og VUC HF Dansk A Tania Lund Nyby vdh6da152015/16

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Fag: Dansk C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) Hold: dansk C-niveau koncentreret Termin: Juni 2013 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Læserbrev om lærerkritikken af Birgit Karmark Tjalve: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ece1833482/hvem-lytter-tillaererne---de-uddannede-laerere/

Læserbrev om lærerkritikken af Birgit Karmark Tjalve: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ece1833482/hvem-lytter-tillaererne---de-uddannede-laerere/ Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14/15 Herning

Læs mere

LÆRINGSMÅL CASE: DANSK SUPERMARKED OPGAVEN BESTÅR AF TRE DELE: INDIVIDUEL TID:

LÆRINGSMÅL CASE: DANSK SUPERMARKED OPGAVEN BESTÅR AF TRE DELE: INDIVIDUEL TID: INDIVIDUEL TID: 1030-1230 LÆRINGSMÅL Eleven kan vurdere teksters afsender og målgruppe, skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning og afgøre, hvordan en tekst skal læses Eleven har viden om

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Nedenstående bedømmelseskriterier i grundfaget dansk er gældende for følgende uddannelsesforløb: Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Dansk niveau

Læs mere

Dansk. Tema: Den gode historie Uge Skoleåret 2018/19 Årsplan 8. klasse. Indhold Aktiviteter/Metode Mål Evaluering

Dansk. Tema: Den gode historie Uge Skoleåret 2018/19 Årsplan 8. klasse. Indhold Aktiviteter/Metode Mål Evaluering Tema: Den gode historie Uge 33-36 Læsning af historiske materialer af og om Esrum i forbindelse med skolens 30. års jubilæum dansk.gyldendal.dk forløbet Fortællende journalistik og forløbet Nyhedsformidling

Læs mere

Sammendrag af censorberetning for dansk som andetsprog, skriftlig fremstilling D, Maj termin 2013

Sammendrag af censorberetning for dansk som andetsprog, skriftlig fremstilling D, Maj termin 2013 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Sammendrag af censorberetning for dansk som andetsprog,

Læs mere

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Justeret opgaveformat og lærerens hæfte Faglige mål, som omhandler det skriftlige arbejde anvende et bredt og varieret ordforråd om tekniske, teknologiske,

Læs mere

Grønlandsk modersmål A

Grønlandsk modersmål A Grønlandsk modersmål A - 2018 1. Fagets rolle Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur. Grønlandskfaget beskæftiger sig med viden og kundskab om og undersøgelse af grønlandsksprogede tekster i en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016 Institution Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium, Esbjerg Dansk A Jane Larsen Hold 2.D

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Dansk som andetsprog Læreplan og karakterstatistik. Sune Weile, fagkonsulent dansk stx/hf

Dansk som andetsprog Læreplan og karakterstatistik. Sune Weile, fagkonsulent dansk stx/hf Dansk som andetsprog Læreplan og karakterstatistik Sune Weile, fagkonsulent dansk stx/hf Program 11.30-12.00 Ankomst og frokost 12.00-12.30 Velkomst og introduktion til faget Dansk som andetsprog A v.

Læs mere

Workshop om skriftlighed

Workshop om skriftlighed Workshop om skriftlighed Hvordan arbejder vi i danskfaget progressivt og integreret med skriftlighed i litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver? I workshoppen får du konkrete bud på det skriftlige

Læs mere

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Net: MulernesLegatskole Bruger: mulegaest24 Kode: mul FIP Retorik

Net: MulernesLegatskole Bruger: mulegaest24 Kode: mul FIP Retorik Net: MulernesLegatskole Bruger: mulegaest24 Kode: mul12345 FIP Retorik Program 9.30-10.00: Kaffe 10.00-10.15: Velkomst og præsentation 10.15-11.00: Gennemgang af den nye vejledning v. Sune Weile 11.00-12.00:

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Introforløb læsestrategier og grammatisk korrekthed. Analyse af filmiske virkemidler med fokus på nyhedsformidling

Introforløb læsestrategier og grammatisk korrekthed. Analyse af filmiske virkemidler med fokus på nyhedsformidling Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Dansk C Søren Graae

Læs mere

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Dansk C Mads Krogh Lemminger

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Dansk C Jan Hyldig Hfu

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2011-2012 Institution GYMNASIET HTX SKJERN Uddannelse HTX Fag og niveau RETORIK C, - VALGFAG,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Hold Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard 3.D

Læs mere

Studieplan (HFE-hold)

Studieplan (HFE-hold) Studieplan (HFE-hold) Hold og skoleår: rdaa1711-2017 januar - december 2016 Underviser: Gitte Lilja (RGL) Periode Forløb Fag Progesssion Skriftligt (Uger) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter Arbejdsformer

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i dansk http://sophiestroem.wordpress.com

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 3.B

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fagplan. Dansk E-niveau. UDDANNELSE: GF 2 maler, el, smed, industritekniker og automekaniker

Fagplan. Dansk E-niveau. UDDANNELSE: GF 2 maler, el, smed, industritekniker og automekaniker Fagplan Dansk E-niveau UDDANNELSE: GF 2 maler, el, smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Dorte Jensen FORMÅL: Danskfaget i erhvervsuddannelserne bidrager gennem tværfagligt samspil med erhvervsuddannelsens

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af dansk A på hhx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af dansk a på hhx indeholder i tabelform

Læs mere

Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster)

Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster) Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster) Indledning 1.0 2.0 Brug indledningsmodellerne, se bilag 1 Præsentation af teksten Redegørelse for tekstens fokus og emne Analyse af argumentationen

Læs mere

Fagplan. Dansk C-niveau. UDDANNELSE: GF 2 maler, el, smed, industritekniker og automekaniker

Fagplan. Dansk C-niveau. UDDANNELSE: GF 2 maler, el, smed, industritekniker og automekaniker Fagplan Dansk C-niveau UDDANNELSE: GF 2 maler, el, smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Dorte Jensen FORMÅL: Danskfaget i erhvervsuddannelserne bidrager gennem tværfagligt samspil med erhvervsuddannelsens

Læs mere

AP - og dansk! Maja Bødtcher-Hansen. August 2012. onsdag den 20. februar 13

AP - og dansk! Maja Bødtcher-Hansen. August 2012. onsdag den 20. februar 13 AP - og dansk! Maja Bødtcher-Hansen August 2012 På programmet... Tingenes tilstand Transfer mellem fagene Sproglig analyse af sagprosa Lyrik-Grammatik Udtale og samtale i dansk satire AP og stileretning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2013 / 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Teknisk Gymnasium, Esbjerg HTX Dansk A Lærer(e)

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Censorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan

Censorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan Maj 2019 Line Flintholm, fagkonsulent line.flintholm@stukuvm.dk 33 92 53 83 Indholdsfortegnelse... 1 Det skriftlige opgavesæt HF B... 1 Bedømmelsen af opgaven... 1 Hvad prøves der i?...2 Prøver i opgavens

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

1. Danskforløb om argumenterende tekster

1. Danskforløb om argumenterende tekster 1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

At dække en begivenhed grammatik og stilistik - gennem digte og artikler (JBE/MNI)

At dække en begivenhed grammatik og stilistik - gennem digte og artikler (JBE/MNI) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: December 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 27

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 27 4.2 Prøveformer Den skriftlige prøve Den skriftlige prøve i dansk er individuel og har en varighed af 5 timer. Opgaverne stilles med udgangspunkt i et hæfte med tekst- og billedmateriale med et antal tilhørende

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016 Institution Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium, Esbjerg Dansk A Jane Larsen Hold 2.E

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer GIF... 2 GIF- kursisterne... 2 Opgavesættet... 2 Delprøve 1... 2 Delprøve 2... 3 Bedømmelsen... 3 Bilag 1: Karakterer... 5 Bilag 2: Eksempler...

Læs mere

Information fra Lærerens hæfte om skriftlig eksamen i spansk:

Information fra Lærerens hæfte om skriftlig eksamen i spansk: Nyttig information om Delprøve 1 og 2: http://www.tornbjerg-gym.dk/letbanen/skriv-i-fagene/humaniora/spansk/ Information fra Lærerens hæfte om skriftlig eksamen i spansk: Delprøve 1 Prøveform Delprøve

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.E

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen

Læs mere

Dansk-historieforløb. Sune Weile Fagkonsulent i dansk STX/Hf

Dansk-historieforløb. Sune Weile Fagkonsulent i dansk STX/Hf Dansk-historieforløb Sune Weile Fagkonsulent i dansk STX/Hf Historieopgaven i kontekst Historieopgaven er for langt de fleste elever første gang, de skal skrive en længere sammenhængende fremstilling.

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016 Institution Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium, Esbjerg Dansk A Jane Larsen Hold 2.G

Læs mere

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2017 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Dansk C Ingeborg

Læs mere

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af dansk A på htx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af dansk a på htx indeholder i tabelform

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, skoleåret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Skoleår: efterår 2013 - grundforløb Institution: Teknisk Gymnasium Skive Fag og niveau: Dansk A Lærer(e): JPA Hold: 1.c Titel 1: Introduktion til danskfaget Periode: uge 33 Titel

Læs mere

Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz

Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz FIP i AP på hhx, marts 2017 Side 1 Dagens program Den politiske proces og det videre forløb Grundforløbet

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Stamoplysninger og undervisningsbeskrivelse. Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb

Stamoplysninger og undervisningsbeskrivelse. Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb Stamoplysninger og undervisningsbeskrivelse Termin August 2015 januar 2016 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse HF Enkeltfag Fag og niveau Dansk C Lærer (e) Johanna Bergitta Klein Thomassen (JBT)

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere