Bæredygtigt Landbrug afviser at ændre retorikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtigt Landbrug afviser at ændre retorikken"

Transkript

1 Nr udgave 20. årgang 28. februar 2014 Læs i dette nummer af Grovvarenyt: World Nutrition Forum...2 Åbent hus i Skejby...2 Økologisk fyrtårn i København...2 Fiskeopdræt skal skabe milliardvækst og nye arbejdspladser...3 DSM: Betydelige fremskridt trods prispres på vitamin E...3 Omkring 300 medlemmer deltog onsdag i Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling på Bygholm Landbrugsskole uden for Horsens. Foto: Helge Lynggaard. Bæredygtigt Landbrug afviser at ændre retorikken Der bliver ikke ændret i retorikken hos Bæredygtigt Landbrug. Det står klart efter foreningens generalforsamling onsdag på Bygholm Landbrugsskole, hvor et medlem foreslog, at forenignen skulle være mere kompromissøgende for at opnå resultater. - Vi har nok i landbruget, der render til forhandlinger og forsøger at lave kompromisser, sagde Peter Kjær Knudsen og blev bakket op af foreningens formand Flemming Fuglede Jørgensen, der slog fast: -Fakta står ikke til forhandling hos os. Læs mere side Lantmännen: Havrebaseret æggepulver modvirker akut diarré...3 Forskning skal sikre eksport af kløver og lucernefrø...4 På vej mod mere fytase i byg...4 Mennesker og grise er ens..4 Yara-åbning af terminal: Mikronæringsstoffer i vækst...5 Danske landmænd vil skrue op for mælkeproduktionen...7 Certificeret soja til Arla-køer og hos Lantmännen Arla vil fra i år købe soja-certifikater til at dække et hundrede procent af den soja, der anvendes i kvægfoder af Arlas mælkeproducenter. Samtidig fortsætter Lantmännen med at øge andelen af certificeret soja. Læs mere side 6 Videncentret og Bæredygtigt Landbrug i samarbejde Hvor meget kunne de danske planteavlere producere, hvis vilkårene var de samme som i vores nabolande? Det spørgsmål skal Videncentret for Landbrug afprøve i en række store markforsøg. Det sker i samarbejde med blandt andre Bæredygtigt Landbrug. Læs mere side 5 Planteforædling: En lejlighedsvis klat penge er ikke nok...8 Efterlyser mere forskning i økologisk forædling...9 Ambitiøse mål for CID...10 Martin Merrild: Sats ikke hele butikken på økologi...11 Juraen er blevet nødvendig.12

2 N r u d g a v e s i d e 2 World Nutrition Forum: Fokus på bæredygtighed Fodereksperter fra hele kloden vil få bud på udfordringer og udvikling i ernæring af husdyr, når de mødes til World Nutrition Forum i München oktober i år Bæredygtighed bliver det overordnede tema for World Nutrition Forum 2014 i München oktober i år. På konferencen, der samler fodereksperter fra alle egne af kloden, bliver der sat fokus på den generelle udvikling de næste 40 år samt på udfordringer og udvikling i ernæring af husdyr og på mykotoksiner. Professor Jørgen Randers, den norske Business School, der har hovedsæde i Oslo, vil give sit bud på udviklingen i Verden i de næste 40 år. Professoren er medforfatter af The Limits to Growth. Øvrige hovedtalere på åbningsdagen, 16. oktober, bliver Marty D. Matlock fra University of Arkansas Institut for Biologi og Jordbrugsteknik, som vil fortælle om væsentlige tendenser for foderstoffer fremover samt Didier Jans, generalsekretær for Fefana, som vil tale om regulering og harmonisering på verdensplan. Der bliver desuden forskellige sessioner for deltagerne - om ernæring af fjerkræ, svin, drøvtyggere og akvakultur. Et panel af eksperter vil 17. oktober koncentrere sig om mykotoksiner med fokus på væsentlige forskningsresultater og brug af nye teknologier. I år er det 6. gang, at World Nutrition Forum bliver gennemført. Konferencen holdes hvert andet år og vender nu tilbage til Europa efter en vellykket Asien udgave, som det hedder i en pressemeddelelse fra Biomin, der er sponsor for arrangementet. World Nutrition Forum blev første gang arrangeret i 2004 i Salzburg. Mere om World Nutrition Forum 2014 ses på: Økologisk fyrtårn i København på søndag Stephen Jones kommer til København nu på søndag, hvor han vil fortælle om sit arbejde med at involvere økologiske bagere og landmænd i udviklingen af hvede med god bagekvalitet. Stephen Jones er et fyrtårn inden for økologisk planteforædling, så gå ikke glip at dette arrangement, lyder det fra Anders Borgen, Agrologica i Hou ved Mariager. Mødet med Stephen Jones holdes nu på søndag den 2. marts kl i Suhrs Madakademiet, Pustervig 8, København. Det er lige ved Kultorvet, tæt på Nørreport. Læs mere om mødet her. NJF - Nordiske Jordbrugs Forskere holder NJF seminar 474, Nordic heritage varieties of cereals, July 2014 Åland, Finland. Læs om seminaret. Klik her. Åbent hus i Skejby: Sådan bruges promillepengene Alle interesserede er velkomne til åbent hus på Videncentret for Landbrug mandag den 17. marts kl Her er der blandt andet mulighed for at høre, hvordan Videncentret hvert år bruger cirka 110 mio. kr. fra promilleog produktionsafgiftsfonde. Program: : Velkomst v/ adm. direktør Jan Mousing Kaffe og rundstykker : Sådan bruger Videncentret fondsmidler projekt- og afgiftsfonde. v/ direktør Ivar Ravn, Planteproduktion : Ny viden giver resultater. Ålegræs og muslinger giver bedre vandmiljø end gødningskvoter v/ landskonsulent Flemming Gertz Designergylle fremtidens gødskning? v/ specialkonsulent Annette Vestergaard Planteværn mere udbytte og mindre resistens v/ landskonsulent Jens Erik Jensen : Om Landbrug & Fødevarer og samarbejdet med Videncentret v/ Martin Merrild, formand for L&F : Debat : Frokost : Rundvisning i Agro Food Park, afslutning. Indbydelsen med program, video fra åbent hus i fjor samt mulighed for tilmelding kan hentes ved at klikke her. Korrektion af trykfejl: 12 procent skal være 16 procent Stiig Markager havde regnet ud, at kun 12 procent af det biotilgængelige kvælstof i de indre danske farvande kommer fra dansk område. Det fremgik af chefkonsulent Carl Åge Pedersens referat af sidste uges debatmødet på Vestermølle i Grovvarenyt nr. 8 side 10 i artiklen: Måske kun behov for at reducere kvælstoftilførslen i de mest sårbare indre fjorde. I stedet for 12 procent skulle der stå 16 procent. Professor Stiig Markager, Aarhus Universitet, pointerer, at de 16 procent er et gennemsnit for hele området. Når man er tæt på de danske kyster er effekten af danske bidrag større end gennemsnittet for hele området, tilføjer professoren. Danish Crown eneejer af polsk slagteriselskab Efter ti års partnerskab med den finsk - svenske slagterikoncern HK-Scan får Danish Crown nu den fulde kontrol over Sokolow, som er Polens førende producent af forædlede kødprodukter. Danish Crown betaler 180 millioner euro (ca. 1,3 mia. kr.) for 50 pct. af aktierne, meddeler Danish Crown fredag morgen. Sokolow har sin store styrke i produktion af pølser, pålæg og andre forædlede kødprodukter, men er også Polens største på slagtning af kreaturer og tredjestørst, når det gælder slagtning af svin, oplyser Danish Crown. Uafhængigt ugebrev med nyheder og viden om grovvarer - branchen og virksomheder - og om handel, korn, foderstoffer, gødning, planteværn, såsæd, frø, energi mm. Redaktion: Helge Lynggaard, ansvarshavende tlf , mobil Gunner Buck tlf , mobil Bemærk venligst følgende om brug af Grovvarenyt: Modtagere kan udskrive og arkivere Grovvarenyt til eget brug. Kopiering / videresendelse af Grovvarenyt er kun tilladt inden for abonnementet - eller efter skriftlig aftale med udgiverne. Abonnementet dækker alene medarbejdere i den abonnerende forretning, afdeling eller fabrik. Grovvarenyt bliver udgivet af Grovvarenyt I/S, der ejes af Helge Lynggaard og Gunner Buck. Adresse: Pressebureauet Århus Grønnegade 80 B, 8000 Århus C. Web: grovvarenyt.dk

3 N r u d g a v e s i d e 3 Fødevareministeriet og Miljøministeriet: Fiskeopdræt skal skabe milliardvækst og nye arbejdspladser Fødevareministeriet og Miljøministeriet præsenterede mandag et forslag til en ny akvakulturstrategi, som skal forøge eksporten i den danske akvakultursektor med mere end seks mia. kroner og skabe grobund for 400 nye arbejdspladser frem mod Samtidig skal dambrugene være grønnere, og produktionen af økofisk skal tidobles. Mål i 2020: 300 flere arbejdspladser i foder- og teknologisektoren I 2020 er det regeringens mål, at: * der er skabt 300 arbejdspladser i foder- og teknologisektoren og 100 arbejdspladser i primærsektoren, Sidste år blev der i Danmark produceret fisk og skaldyr til en værdi af godt én milliard kroner, hvoraf over 90 procent blev eksporteret. Det er målet, at det skal stige med 50 procent inden Samtidig blev der eksporteret foder, ingredienser og teknologi til akvakultur for over tre mia. kroner. Den eksport skal tredobles inden Strategien sætter derudover et mål for at tidoble produktionen af økologiske fisk, så økofisk i 2020 udgør 10 procent af produktionen. - Der er et stort uforløst potentiale i den danske akvakultursektor, så derfor kommer vi nu med den her strategi, så vi kan få flere fisk på disken, og gerne med det røde Ø-mærke, flere eksportkroner i kassen og flere arbejdspladser i yderområderne af Danmark, siger fødevareminister Dan Jørgensen. Strategien går blandt andet ud på at mindske bureaukratiet, lette placeringen af nye havbrug og blive endnu bedre til at udvikle ny teknologi, der både kan sælges til udlandet og gøre de danske akvakulturproducenter mere effektive. * produktionen af fisk og skaldyr i dansk akvakultur er forøget med 50 procent, * 10 procent af produktionen af fisk og skaldyr skal være økologisk, * kvælstofbelastningen pr. produceret enhed er reduceret med 25 procent, * dansk eksport af fisk og skaldyr fra akvakultursektoren er forøget med 50 procent, * dansk eksport af foder, foderingredienser og teknologi til akvakultursektoren er tredoblet. Udkast til Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark findes på Høring Portalen, og den kan nås ved et klik på et link her. Førende på globalt plan I dag foregår halvdelen af produktionen i moderne akvakulturanlæg, hvilket betyder, at dansk fiskeopdræt i dag er blandt de mest effektive og miljøvenlige i verden. På globalt plan indtager Danmark en førerposition inden for teknologi til fiskeopdræt i recirkuleringsanlæg samt foder og foderingredienser. - I Danmark har vi bevist, at vi både kan producere flere fisk og samtidig skære af regningen til miljøet. - Det er en succes, som vi skal have bredt endnu mere ud både i Danmark og på eksportmarkederne. - Vi kan levere varen til den voksende middelklasse, der efterspørger flere fisk, uden det kommer til at gå ud over miljøet. - Og i Danmark skal vi have lagt gamle miljøforurenende dambrug om til nye moderne anlæg, som giver mulighed for at producere endnu flere fisk, men på en måde, så vi samtidig reducerer kvælstofbelastningen på miljøet, siger miljøminister Kirsten Brosbøl. I løbet af de seneste 10 år er der sket en kraftig reduktion i miljøbelastningen. Opgjort pr. ton fisk er udledningen af kvælstof fra ferskvandsdambrug faldet med 30 procent. Strategien sætter et mål for, at vi skal endnu længere ned. I 2020 skal udledningen af kvælstof fra akvakultursektoren være mindsket med 25 procent pr. ton fisk. DSM: Betydelige fremskridt i 2013 trods prispres på vitamin E Royal DSM i Holland har for hele 2013 præsteret et 18 pct. højere Ebitda end året før. For 4. kvartal 2013 har selskabet endda realiseret et 30 pct. højere Ebitda end i 4. kvartal Disse fremskridt er præsteret på trods af negativ udvikling på valutakurser samt modvind på markeder for produkter til ernæring - bl.a. prispres på især vitamin E efter svag efterspørgsel på foder, oplyser DSM om regnskabet for Mere om DSMs resultater, inkl. links til pressemeddelelse, årsrapport og præsentationer findes her. Lantmännen: Havrebaseret æggepulver modvirker akut diarré Salovum er et levnedsmiddel til medicinske formål. Det er et spraytørret æggepulver B221, der er produceret af æg fra høns, som er blevet fodret med et foder, der indeholder SPC - specialbehandlet havre. I et nyligt publiseret videnskabeligt studie viser svenske og pakistanske læger, at Salovum hurtigt lindrer akut diarré hos børn. Diarrésygdomme hos børn er et stort problem i mange lande, blandt andet i Pakistan. Hvert år dør over to mio. børn af diarré i hele verden, oplyser Lantmännen i en pressemeddelelse.

4 N r u d g a v e s i d e 4 Forskning skal sikre eksport af kløver og lucernefrø I et nyt projekt på Aarhus Universitet stiler forskere i tæt samspil med flere virksomheder efter at øge udbyttet for hvidkløver, forøge produktionen af rødkløver og sætte skub i produktionen af lucerne. Danmark er verdens største eksportør af græsfrø foran USA, og den eksportsucces skal nu følges op af en ny for græsmarksbælgplanter som hvidkløver, rødkløver og lucerne. Det er ambitionerne for et nyt forskningsprojekt ved Aarhus Universitet. Projektet, der skal løbe frem til udgangen af 2017, har modtaget knap 2,2 mio. kr. fra Fødevareministeriets Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram. Forskere ved Aarhus Universitet skal sammen med frøfirmaerne DLF-Trifolium og DSV Frø Danmark (tidligere Hunsballe) demonstrere de positive dyrkningsforsøg, som gennem en årrække er udført på forsøgsmarkerne, i praktisk frøavl og i sidste ende som et salgsklar produkt. Hvidkløver er der i forvejen gode erfaringer med i Danmark, En humlebi bestøver rødkløver. Foto: Ulla Andersen, AU. hvor avlerne dækker 80 procent af EU s samlede produktion. Men projektet har som mål at øge udbytterne, så andelen af dansk frø på europæisk plan styrkes. - Projektets mål er at øge frøudbyttet i hvidkløver med 100 kg pr. hektar inden for en 10-årig periode og derved øge dansk produktion og mindske importen til EU fra New Zealand, forklarer seniorforsker Birte Boelt, der står i spidsen for projektet. Dyrkning af hvidkløver kan forbedres i forhold til bestøvning, frøudvikling og høst, og i projektet vil forskere undersøge under hvilke forhold honningbier indsamler mest nektar og pollen. Intensiteten af biernes bestøvning undersøges, og fordelingen mellem honning- og humlebier måles. Registreringerne holdes op mod de høstede frøudbytter. Rødkløver har forskerne også udfordringer med i forhold til frøavlerne, som oplever faldende udbytter. Mens frøavlsforsøg på forskningscentret AU Flakkebjerg har opnået 803 kg frø pr. hektar i gennemsnit over de seneste 10 år, så er der i praksis høstet 250 kg hos frøavlere. - For rødkløver forventes 25 procent af EU s produktion placeret i Danmark svarende til et dyrkningsareal på 2750 hektar mod 400 hektar, som har været det gennemsnitlige produktionsareal de seneste 10 år, siger Birthe Boelt. Lucerne er den tredje bælgplante, som forskningsprojektet koncentrerer sig om. Læs hele nyheden om projektet ved et klik på blå tekst. Tekst: Uddrag af nyhed fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. Skrevet af Søren Tobberup Hansen. Resultat af forskning: På vej mod mere fytase i byg Forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt mulighederne for at øge tilgængeligheden af fosfat og andre mineraler fra korn ved hjælp af en type gensplejsning, der hedder cisgenese, og fundet, at det kan lade sig gøre. I perioden 2007 til 2010 har forskerne i laboratoriet og væksthuset gensplejset og opformeret bygplanter, der indeholder dobbeltdosis af genet for fytase. Her fandt de, at den ekstra kopi af fytase-genet forøger fytase-aktiviteten i bygkernerne to til tre gange. I 2011 blev de cisgene planter undersøgt på kryds og tværs for at sikre, at det nye gen ikke påvirker andre genetiske funktioner i bygplanten. Da den cisgene byg ikke indeholder antibiotikaresistensgener, er det muligt at få tilladelse til at dyrke den i marken. Derfor bliver den cisgenetiske byg plantet ud i marken fra 2012 frem til Resultaterne tegner godt. - Analyserne fra de første års høst viser, at bygkerner fra planter dyrket i marken også har en øget fytaseaktivitet, og at der tilsyneladende ingen bivirkning eller andre effekter er, siger seniorforsker Inger Holme fra Aarhus Universitet Når markforsøgene er overstået, vil det næste naturlige skridt være at lave forsøg med grise, kyllinger eller rotter og overføre teknikken til andre kornsorter. Nyheden om cisgenese og øget indhold af fytase rummer link til artiklen Fosfor i hvede kan nu udnyttes bedre. Se hele nyheden. Tekst: Uddrag af nyhed fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. Skrevet af Janne Hansen. Mennesker og grise er ens - når kostens indvirkning på stofskifteprocesser undersøges, viser et studie udført af forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Den viden er nyttig, fordi ernæringsstudier med dyremodeller dermed kan overføres til mennesker. I mange år har grisen været anvendt som modeldyr for mennesker i forskningssammenhænge til at undersøge kostens indvirkning på stofskifteprocesser. Men det har ikke været afklaret, om resultaterne opnået ved grisestudierne faktisk kan anvendes og overføres til mennesker. Det har forskere ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital nu dokumenteret er tilfældet. De opsigtsvækkende resultater er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift The American Journal of Clinical Nutrition. Resultaterne har stor betydning, fordi det er en stor fordel at anvende grise i ernæringsstudier, fordi det er muligt at opsamle blod- og vævsprøver fra steder, som det ikke er muligt at fremskaffe med forsøgspersoner. - Vores resultater kan for eksempel hjælpe forskere fremadrettet med at forklare, hvorfor nogle fødevarer forårsager udviklingen af forskellige sygdomme såsom type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme, forklarer Knud Erik Bach Knudsen, professor ved Institut for Husdyrvidenskab. Studiet har været en del af BioFunCarb-forskningsprojektet. Læs hele nyhecden, der rummer links til mulighed for at købe adgang til den nævnte artikel samt om BioFunCarb projektet - klik på link her. Tekst: Uddrag af nyhed fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. Skrevet af Søren Tobberup Hansen.

5 Nr udgave side 5 Mikronæringsstoffer i vækst Tekst og foto: Hanne Gregersen freelance journalist Med indvielse af nye kvadratmeter er Randersterminalen i stand til at oplagre betydelige mængder gødning fra Yaras fabrikker derfor to tilfredse mænd: Terminalchef Jørgen Berg (tv) og Senior Vice President i Yara Terje Knutsen. Senior Vice President i Yara, Terje Knutsen spår, at danske landmænds brug af mikronæringsstoffer vil vokse i de kommende år. Det fortalte han onsdag i forbindelse med indvielsen af Yaras nye havneterminal i Randers. Faktisk skønner han, at mikronæringsstoffer er det område, hvor væksten bliver størst. Danskerne har nemlig slet ikke i samme grad som norske og finske landmænd målrettet taget stofferne i anvendelse. Flere planteavlsforsøg herhjemme viser da også ofte mangel på magnesium, zink og bor afhængig af afgrøde. - Og manglen på mikronæringsstoffer betyder, at muligheden for optimal vækst er reduceret, pointerer Terje Knutsen. Med Yaras nyeste apps, får landmanden to værktøjer, så han dels siddende på sin traktor - let kan analysere, hvilke mangelsygdomme afgrøden er plaget af. Dels kan få afklaret, hvilke næringsstoffer blandet med et eller flere plantebeskyttelsesmidler, der kan hjælpe planten på vej og gøre kål på skadevoldere. De to apps er henholdsvis CheckIT og TankmixIT. Terje Knutsen omtalte såvel virksomhedens nye hjemmeside som digitale tilbud til kunderne, da han onsdag talte ved indvielse af den nye, store telthal ved terminalen i Randers. Omkring 80 kunder, samarbejdspartnere og repræsentanter for Randers Kommune deltog i festivitassen, hvor gæsterne først fik en rundvisning på anlægget, dernæst lyttede til Terje Knutsens vækststrategi for gødningskoncernen. Videncentret og Bæredygtigt Landbrug samarbejder om intensiv dyrkning Spirende forår sætter gang i nye storforsøg med intensiv dyrkning Hvor meget kunne de danske planteavlere producere, hvis vilkårene var de samme som i vores nabolande? Det spørgsmål skal Videncentret for Landbrug komme nærmere svaret på gennem en ny serie, store markforsøg med intensiv plantedyrkning. Forsøgene laves seks steder rundt i landet, både som klassiske parcelforsøg og som storparceller, hvor hver parcel er 12 meter bred og ca. 100 meter lang. Forsøgsserien er døbt Ny Udbyttefremgang. Hvor højt kan vi nå? - Hovedmålet for arbejdet er naturligvis, at vi skal have udbytterne markant op, så vi kan få en bedre indtjening i erhvervet. Vi vil gennem forsøgene undersøge, hvor højt vi kan nå, hvis vi virkelig giver den gas og har vilkår at producere under, der matcher kollegernes i nabolandene, fortæller Ivar Ravn, direktør i Videncentret, Planteproduktion. - Jeg glæder mig voldsomt til at følge forsøgene, som over de kommende år kan give os sikkert datagrundlæg om, hvor stort potentialet i produktionen er, under de optimale forhold. Det kan vi selv få stor nytte af i erhvervet, men det skal i lige så høj grad bruges til at levere kvalificerede input til de lovgivere, der sætter rammerne for produktionsvilkårene i Danmark. Jeg har store forhåbninger til, at vi kan levere data med solid gennemslagskraft. Der laves forsøg i vårbyg, vinterraps og vinterhvede med danske og udenlandske sorter og med flere forskellige behandlinger. Baseret på resultaterne fra sæson ét skal forsøgene justeres efterfølgende. - I hveden afprøver vi gødskning fra norm og op til 110 kg N ekstra pr. ha ligesom vi kører med særdeles intensive niveauer på mikronæringsstoffer og svampebekæmpelse, siger Ivar Ravn. Arbejdet i Ny udbyttefremgang foregår i samarbejde med DLBR-virksomhederne, Bæredygtigt Landbrug og en række af planteavlerens samarbejdsvirksomheder. En hjemmeside om forsøgene er snart online, og interesserede landmænd og andre opfordres til at besøge forsøgsmarkerne henover sommeren.

6 Nr udgave side 6 Arla vil købe RTRS-certifikater til at dække al soja i kvægfoder Fra i år vil Arla købe certifikater fra Round Table on Responsible Soy (RTRS) til at dække 100 procent af den soja, der anvendes i kvægfoder af Arlas mælkeproducenter i Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien og Luxembourg. Dermed er Arla med til at støtte ansvarlig sojaproduktion i Sydamerika, oplyser Arla i en pressemeddelelse. - Vi er en ansvarlig virksomhed, og bæredygtighed har høj prioritet gennem hele vores værdikæde. Købet af disse certifikater er det naturlige næste skridt for Arla efter bestyrelsens beslutning i 2012 om at støtte ansvarlig sojaproduktion, siger Henrik Damholt Jørgensen, direktør for Arlas Member Services. Dermed støtter Arla aktivt udviklingen af en mere ansvarlig sojaproduktion i samarbejde med producenter, forarbejdningsvirksomheder, ngo er og andre vigtige aktører i sojaforsyningskæden, der er omfattet af RTRS. Udover køb af RTRS certifikater fortsætter Arla samarbejdet gennem Landbrug & Fødevarer med at drive de seks bæredygtighedskriterier for indkøb af soja, som den samlede fødevareindustri og foderstofbranchen er enige om. Et standpunkt i den globale sojaproduktion Sojadyrkningsindustrien kritiseres for skovrydning, lemfældig brug af kemikalier til afgrøderne og ringe arbejdsforhold. Disse problemstillinger imødekommes i RTRS-standarderne ved at: forbyde yderligere skovrydning i sårbare områder i forbindelse med sojadyrkning kræve mål og en implementeringsplan for at reducere brugen af potentielt skadelige kemikalier sikre arbejdernes rettigheder, herunder foreningsfrihed, ikke-diskriminerende adfærd og tilstrækkelig uddannelse og sikkerhedsudstyr. Sojaen, der anvendes til foder til Arlas andelshaveres køer, stammer primært fra Argentina og Brasilien. I årene fra 2000 og 2010 er km2 nye skovarealer blevet afsat til sojaproduktion i disse to lande. Det anslås, at cirka halvdelen af dette areal er blevet ryddet, et areal svarende til det dobbelte af Schweiz. Arlas miljøbevidsthed og bæredygtige tilgang berører alle aspekter af værdikæden, herunder foderet til de cirka 1,5 millioner køer. Afhængigt af sammensætningen og næringsindholdet af den samlede foderration kan sojaindholdet i foderet kan variere fra 0-10 procent. Arlas mål om at støtte ansvarlig sojadyrkning er vidtrækkende, så alle sojabaserede ingredienser i Arlas produkter skal stamme fra certificerede producenter inden Samtidig støtter Arla forskning inden for alternative proteinkilder til malkekøer. Fakta I 2013 oversteg arealet til sojadyrkning 1 million km2, svarende til det samlede areal af Tyskland, Sverige og Storbritannien. Sojadyrkningsarealet forventes at øges med 40 procent inden I 2013 var kun 2-3 procent af den samlede sojaproduktion certificeret ansvarlig. I Sverige er ca. 70 procent af sojaindholdet i foder til malkekøer certificeret (RTRS & ProTerra), i Danmark 7 procent (RTRS) og i Tyskland og Storbritannien intet (RTRS). Arlas leverandører anvender cirka tons soja i foder til kvæg, hvilket udgør cirka 0,18 procent af den globale produktion. Cirka 70 procent af verdens soja anvendes til foder. Lantmännen fortsætter med at øge andelen af certificeret soja Lantmännen øger andelen af RTRS - certificeret soja fra 37 procent i 2012 til 50 procent i Det er vigtig milepæl, vi har opnået i Det har været en lang rejse fra starten i 2007 og frem til i dag, hvor vi har nået 50 procent. Strategien er baseret på at støtte det førende internationale initiativ til udvikling af en mere ansvarlig soja produktion. Det gode samarbejde med vores sojaleverandører Denofa og Cefetra har været en af forudsætningerne for at nå de mål, vi har gjort i år. At tage det næste skridt kræver et vedvarende og uddybet samarbejde i værdikæden med leverandører og kunder, siger Claes Johansson, bæredygtighedsmanager hos Lantmännen i en pressemeddelelse. - De første vigtige skridt til en bæredygtig sojaproduktin er taget, men der er stadig en masse arbejde. Den globale efterspørgsel efter certificeret soja er stadig svag, og det betyder i den nuværende situation en hindring for udviklingen af en mere ansvarlig dyrket soja, fortsætter han. Lantmännen spiller derfor selv som en mindre spiller på det globale marked en vigtig og konkret rolle ved at styrke efterspørgslen efter RTRS certificeret soja. Det hollandske selskab Cefetra er en af Lantmännens leverandører, og selskabet understreger betydningen af efterspørgslen på markedet. - Grundlaget for Cefetras succes med RTRS certificeringsprogram er et samarbejde med landmænd i Sydamerika og støttet af foderproducenter i Europa. Lantmännens langsigtede tilsagn om at bede om certificeret soja har skabt et værdifuldt incitament til sojadyrkende landmænd til at investere i ansvarlig sojaproduktion og samarbejde om certificering, siger Roel Baakman ansvarlig for Sustainability & Ernæring ved Cefetra.

7 Nr udgave side 7 Prisen har nu været opadgående over en længere periode, og det ser ud til at fortsætte, sagde Peder Philipp på kvægkongressen. Fotos: Helge Lynggaard. Danske landmænd vil skrue op for mælkeproduktionen Mælkekvoterne, der i 30 år har været afgørende for, hvor meget mælk, danske landmænd må producere, forsvinder i i Det vil få danske mælkeproducenter til at skrue op for produktionen, og Landbrug & Fødevarer har en vision om, at mælkeproduktionen vil stige med 20 procent frem mod år 2020 til glæde for dansk økonomi og danske arbejdspladser. En optimisme og tro på fremtiden har erstattet bekymringer om høj gæld og nedadgående mælkepriser hos de danske kvægbrugere. For til trods for at halvdelen af de danske kvægproducenter stadigvæk kæmper med en dårlig økonomi, så er mælkeprisen nu stigende, og et stop for mælkekvoterne i 2015 pynter på de økonomiske fremtidsudsigter for de mere end danske mælke- og kvægproducenter, der mandag og tirsdag var samlet til kvægkongres i Herning. -Vi går nu ind i en ny epoke uden mælkekvoter, hvor vi har en unik mulighed for at få mere vækst i vores erhverv. Derfor har vi udformet en ny strategi, hvor visionen er, at vi producerer 20 procent mere mælk og 20 procent mere oksekød i Det vil øge eksportindtægterne med fire mia. kr og sikre arbejdspladser i yderområderne, sagde Gitte Grønbæk, direktør for Videncentret for Landbrug, da hun sammen med formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg, Peder Philipp åbnede kongressen med årets beretning. Vi har et mål om en ydelsesstigning til kg mælk pr. ko i 2018, fortalte direktør Gitte Grønbæk på kvægkongressen. Efterspørgslen vil vokse hurtigere end udbuddet - Vokser mælkeproduktionen med 20 procent frem til 2020, vil det betyde en dansk mejerieksport på mere end 20 mia. kr i En stigning på 25 procent i forhold til i dag. Den ekstra danske mælk vil kunne afsættes på et verdensmarked, hvor efterspørgslen i de kommende år vil vokse hurtigere end udbuddet. Allerede nu betyder den stigende efterspørgsel på mælk, at den pris, som mejerierne betaler landmændene for mælken, er rekordhøj. -Prisen har nu været opadgående over en længere periode, og det ser ud til at fortsætte. Samtidig tror vi på, at oksekødsprisen stiger igen. Og så viser regnskabstallene, at det går fremad med økonomien ude på bedrifterne. Det er en positiv, men dog ikke tilfredsstillende fremgang. Alligevel tror vi på vækst i fremtiden, men vi skal selvfølgelig først tjene penge, før vi kan vækste, og så skal rammevilkårene selvfølgelig geares til det, sagde Peder Philipp. Han henviste blandt andet til de høje foderpriser, der i kombination med en halvering af handyrpræmien i 2012 betyder, at det er svært for de danske landmænd, der producerer slagtekalve at få økonomi i produktionen. Derfor bliver et stigende antal spædkalve nu eksporteret ud af landet til hovedsageligt Holland, hvilket rammer både dansk økonomi og danske arbejdspladser.

8 Nr udgave side 8 Martin Merrild om offentlige midler til planteforædling: En lejlighedsvis klat penge er ikke nok Danske landmænd er afhængige af, at der er danske forædlere, som har kompetencen og styrken til at levere sorter til de afgrøder, der dyrkes for at bevare landbrugets konkurrenceevne, beskæftigelse og eksportværdi Af Aage Krogsdam freelance journalist - Jeg håber på, at vores fødevareminister Dan Jørgensen, kan få placeret planteforædling som et centralt indsatsområde på den forskningspolitiske dagsorden, så det ikke kun kommer til at handle om rumforskning eller lignende. Det fastslog formanden for Landbrug og Fødevarer, Martin Merrild ved NaturErhvervsstyrelsens temadag om fremtidens plantesorter tirsdag i denne uge. Martin Merrild mindede fødevareministeren om det nordiske PPP offentligt-privatesamarbejde om udvikling af mere resistente sorter af byg og græs. - Det er et rigtig godt projekt, som er sat i gang. Men da planteforædling netop er langsigtet, får vi kun noget ud af det, hvis du som minister sørger for at finde midler til finansiering af den danske, offentlige del af næste fase. Det er et godt eksempel på, at man ikke lejlighedsvis kan give en klat penge. Det kræver langsigtet planlægning og finansiering, sagde Martin Merrild. - Det er helt afgørende, at vi får styrket planteforædlingsforskningen og giver de danske planteforædlere redskaber til at levere de sorter, vi som landmænd får brug for i fremtiden. Jeg ville jo helst af med de danske reguleringer og politiske tiltag. Og jeg må understrege, at vi som danske landmænd er afhængige af, at der er danske forædlere, som har kompetencen og styrken til at levere sorter til de afgrøder, vi skal dyrke, for at bevare vores konkurrenceevne, beskæftigelse og eksportværdi, fastslog Martin Merrild. Planteforædling på langt sigt I erhvervet har vi taget initiativ til etablering af Crop Innovation Denmark som et offentligt-privat partnerskab mellem de danske forædlingsvirksomheder, Københavns og Århus Universitet og Landbrug & Fødevarer. Det ser vi som et vigtigt skridt i forhold til at begynde at skabe synergier. Det er også en vej til at kanalisere flere midler fra erhvervet ind i planteforædlingen. Men vi har jo så også den klare forventning, at der vil ske en tilsvarende opprioritering fra det offentlige, sagde Martin Merrild videre. - Vi har brug for en kraftig oprustning i forhold til basal forskning og prebreeding som fødekanal til det egentlige forædlingsarbejde i Sejet, Nordic Seed, DLF-Trifolium og Vandel. Noget er så basalt, at det kræver grundforskning, hvor universiteterne må trække læsset. Det helt afgørende er imidlertid, at der tages udgangspunkt i de behov, vi har som landmænd. Sorter med højt udbytte Det vi først og fremmest har brug for, er sorter, som sikrer et højt udbytte. Én vej til at sikre bedre udbytter og dermed en forbedret konkurrenceevne er det paradigmeskifte, der er lagt op til med en mere målrettet regulering. - I den forbindelse kan jeg ikke lade være at nævne adgangen til at bruge mere kvælstof, hvor det ikke er miljømæssigt problematisk, som en vigtig vej til at øge produktiviteten, konkurrenceevnen og proteinproduktionen, selvom om emnet ikke er på dagsordenen i dag. Martin Merrild sagde videre, at i den udredning Fødevareministeriet har fået lavet: Bedre afgrøder til fremtidens jordbrug står alle de rigtige ting. Der er dermed et rigtig godt grundlag for at styrke planteforædlingsforskningen og give danske planteforædlere redskaber til at videreudvikle afgrøderne, så de imødekommer de udfordringer, landmændene står overfor. Det handler om resistens overfor sygdomme og skadedyr. Det handler om forbedret næringsstofoptagelse og indlejring i afgrøderne. Det handler om tilpasning til fremtidige klimaforhold. Det handler om fordøjelighed og konkurrenceevne overfor ukrudt. Og så handler det jo også om at udvikle nye effektive forædlingsmetoder, herunder genomisk selektion. - Det er jo emner, der har betydning for alle landmænd. Vi har også en på globalt plan betydelig økologisk produktion, hvor vi også skal have fokus på at sikre de fremtidige behov.

9 Nr udgave side 9 Fødevareminister Dan Jørgensen om planteforædling: Kan sikre at vækst og miljøhensyn går hånd i hånd Af Aage Krogsdam freelance journalist Planteforædling kan være nøglen til at sikre fremtidens bæredygtige landbrug. Planteforædling kan sikre, at vækst og miljøhensyn kan gå hånd i hånd, sagde fødevareminister Dan Jørgensen ved temadagen om fremtidens plantesorter i Eigtved Pakhus tirsdag i denne uge. - I løbet af dagen skal vi ud fra fire forskellige målsætninger se på, hvordan planteforædling kan bidrage til at skabe vækst og understøtte vigtige miljøhensyn, fortsatte ministeren. - Første målsætning går på nedsættelse af sprøjtemiddelforbruget. Dernæst skal vi udvikle og forædle robuste sorter, så landmændene kan reducere deres forbrug af sprøjtemidler. Jeg kan forstå, at potentialet er, at vi kan halvere forbruget af sprøjtemidler gennem forskning og forædling. - Og da der bruges cirka en milliard kroner på sprøjtemidler i Danmark om året, er der ikke blot udsigt til understøttelse af miljøhensyn, men også til mærkbare besparelser for landmændene. - Anden målsætning handler om planteforædling målrettet økologi. For at fastholde og udbygge vores styrkeposition inden for økologi skal økologiske landmænd have adgang til gode, robuste sorter, der er særlig velegnede i økologisk produktion. Jeg tror på, at udvikling af sorter målrettet økologi, kan være med til, at vi når regeringens mål om fordobling af det økologiske areal i Som en tredje målsætning skal vi øge udnyttelsen af kvælstof og fosfor i planteproduktionen. Ministerløfte om brug af mere kvælstof Ministeren sagde videre, at for ham giver det god mening at give lov til at bruge mere kvælstof på de robuste jorde og passe mere på, hvor der er større fare for udvaskning. - De kendte virkemidler som efterafgrøder og vådområder er selvfølgelig i spil. Men vi skal Asbjørn Børsting, tv., på vej til at hilse på fødevareminister Dan Jørgensen. Foto: Aage Krogsdam. også udvikle nye sorter, som udnytter kvælstoffet bedre til glæde for både væksten og miljøet. Som den fjerde målsætning nævnte Dan Jørgensen bioøkonomi, som skal være et bæredygtigt forretningsområde. Bedre udnyttelse af landbrugets biomasse kan skabe gevinster for miljøet, sikre nye arbejdspladser og medvirke til den grønne omstilling. - I Danmark har vi den nødvendige viden. Vi har teknologien. Og vi har kompetencerne. Planteforædling kan bidrage til, at vi også har planterne, dvs. biomassen. Vi kan udvikle afgrøder og plantesorter, der er bedre tilpasset til at indgå i en fremtidig bioøkonomi, sagde Dan Jørgensen og understregede: - Min indgangsbøn til dagens konference vil i hvert fald være, at planteforædling skal være med til at sikre en bæredygtig vækst og grøn omstilling i dansk landbrug. Formanden for økologisk landsforening Per Kølster: Efterlyser mere forskning i økologi Af Aage Krogsdam - Set i et større perspektiv vil det være langt mere relevant at ændre ambitionsniveauet og prioritere den offentlige indsats til planteforædlingen som et rammeprogram, der i sig selv er økologisk, sagde formanden for Økologisk Landsforening Per Kølster i sit indlæg på temadagen om fremtidens plantesorter. Problemstillingen har været kendt men delvist ignoreret i 30 år, og skal vi forvente reelt at opnå sorter, som kan vokse bedre ved lavere næringsstofniveauer og -intensiteter, med bedre konkurrenceevne, robusthed, kvalitet og sundhed, så er det en meget stor opgave, fortsatte formanden. - Og de krav økologien stiller til moderne plantematerialer kan ikke opfyldes med nogen forventelig succes med mindre kursen lægges om, og der udstikkes et nyt 30-årigt perspektiv. Og i det omfang pesticider og kunstgødning fortsat er i brug, er der ingen modsætning mellem de økologiske mål og anvendelsen af kemien. Det modsatte er imidlertid tilfældet. Derfor er det først gennem denne massive kursændring, at der er grund til at tro, at det overordnede mål kan nås, nemlig at reducere brugen af kemi i jordbruget til gavn for mennesker, natur og fremtiden, sagde Per Kølster.

10 Nr udgave side 10 Ambitiøse mål for CID Tager erhvervet, universiteterne og Fødevareministeriet og andre relevante ministerier hver deres del af ansvaret for forskningsindsatsen, når vi langt, mener formanden for Crop Innovation Denmark (CID), Asbjørn Børsting Af Aage Krogsdam freelance journalist Foreningen Crop Innovation Denmark (CID) repræsenterer forædlingsforskning på tværs af græsser, korn og kartofler til såvel konventionelt som økologisk jordbrug. - CID blev etableret af fire årsager, oplyste formanden, tidligere koncernchef i DLG Asbjørn Børsting i sit indlæg på temadagen i Eigtved Pakhus tirsdag i denne uge. For det første på grund af et efterspørgselsdrevet behov til forædlingen til fortsat at levere endnu mere konkurrencedygtige sorter. For det andet for at løfte dansk planteforædlingsforskning gennem en stærk alliance. For det tredje for kollektivt at høste potentialet i udvikling og udnyttelse af nye teknologiske muligheder - og herved styrke konkurrenceevne i dansk planteforædling. Og endeligt et ønske om at omsætte de videnskabelige og forretningsmæssige styrkepositioner, vi har i Danmark til at skabe yderligere vækst i fødevareerhvervet fra planteforædling over planteproduktionen og videre igennem de efterfølgende led i værdikæden, fortsatte formanden. Siden dannelsen af CID i juni sidste år har foreningen udarbejdet en langsigt strategi byggende på fem hovedmål, ni indsatsområder, to forskningsflagskibe og ni task forces. Bred dagsorden Indsatsområderne er nøje udvalgt og understøtter alle mere udvikling af mere produktive og konkurrencedygtige sorter. - Med de indsatsområder, der ligger i CID strategien mener jeg, at vi på baggrund af en meget grundig vurdering fra førende forskningsmiljøer og indspil fra virksomhederne, har en / Organisation / afsender Crop Innovation Denmark meget bred og velafbalanceret dagsorden. En dagsorden, som vil sikre forsknings- og innovationsgrundlaget for udvikling af nye stærke og konkurrencedygtige sorter i fremtiden. Forskningsindsatsen, der skal til at løfte dette, skal have hele kæden med - fra grundforskning og strategisk forskning til teknologiudvikling og innovationsaktiviteter, som sikrer reel udnyttelse af den viden og teknologi, der opbygges. - Der er således her behov for at både erhvervet, universiteterne og Fødevareministeriet og andre relevante ministerier hver tager deres del af ansvaret for forskningsindsatsen, sagde CID Innovation Denmark Crop Innovation Denmark er et formelt offentligt-privat partnerskab etableret i CIDs primære formål er at prioritere og koordinere forsknings-, innovations- og uddannelsesinitiativer på planteforædlingsområdet. Partnerkredsen består af Københavns- og Aarhus Universiteter og DLF-Trifolium A/S, Nordic Seed A/S, Sejet Planteforædling I/S, Vandel Potatoes I/S samt Landbrug & Fødevarer. Foreningen samler kræfterne i dansk planteforædling og presser på, så Danmark kan komme med i front, når det gælder planteforædlingsforskning. LKF Vandel CID skal sikre forskningsinitiativer på planteforædlingsområdet gennem samarbejde mellem disse partnere. Asbjørn Børsting, og sluttede: - I den indsats er vi nødt til at tænke i produktivitetsstigninger - det er præmissen for at der også er råd til at sætte ind overfor de andre indsatsområder. Udbytte hænger selvfølgelig sammen med mange andre egenskaber, resistens, evne til at udnytte næringsstoffer osv. som derfor også er vigtige egenskaber. Men vi er nødt til at have hele paletten med.

11 Nr udgave side 11 Martin Merrild, tv, og Asbjørn Børsting, th., var enige om at det er kunstigt at sammenligne økologisk og konventionel produktion, når det gælder planteforædling. Det mente Per Kølster i midten ikke. Foto: Aage Krogsdam. Sats ikke hele butikken på økologi Det fastslog formanden for Landbrug og Fødevarer Martin Merrild på temadagen om fremtidens plantesorter Af Aage Krogsdam freelance journalist Økologien kan redde verden fra at sulte på den lange bane. Det mente Per Kølster fra Økologisk Landsforening og en spørger fra salen under debatten på temadagen om fremtidens plantesorter. Hertil svarede formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, at han ville han fraråde, at man satsede hele butikken på økologi. - Økologi er en lille niche, og vi må ikke glemme, at i 2050 vil verdens befolkning nærme sig ni milliarder, som skal brødfødes. Derfor skal fødevareproduktionen inden 2050 fordobles samtidig med at arealet, hvor der kan dyrkes fødevarer, år for år bliver mindre og mindre. - Derfor er det et dårligt udgangspunkt at tro, at økologien kan løse efterspørgslen efter fødevarer, når man starter med en produktion, som kun udgør 60 procent pr. enhed af konventionel produktion og totalt i dag tre-fire procent globalt set, sagde formanden videre. Han mente også, at økologien er en nicheproduktion, som kun velstående familier har råd til at betale. Mængden af biomasse til energi kan tredobles Direktør for Biorefining Alliance Anne Grete Holmsgaard sagde i sit indlæg på temadagen om fremtidens plantesorter. at vi skal anvende vores arealer mere intelligent, så vi får mere ud af dem. Gør vi det, kan vi høste omkring otte millioner tons biomasse yderligere ved en uændret fødevareproduktion og samtidig få et bedre miljø. Denne biomasse skal især erstatte olieforbruget i transportsektoren men også sikre balancekraft i energisystemet og på sigt materialer, der produceres af olie og naturgas. Om potentialet for biomasse til energi sagde direktøren, at vi kan mere end treboble vores nuværende biomasseproduktion til energi og materialer. Anne Grete Holmsgaard brugte Maabjerg Biorafinaderi som model for, hvordan en produktion kan se ud i fremtiden. Der arbejdes p.t. på at udvide det eksisterende biogasanlæg med en halmbaseret bioethanolproduktion. Planen er, at det integrerede anlæg skal kunne aftage biproduktet vinasse, og udnytte restproduktet lignin i et eksisterende kraftvarmeværk i Holstebro. Det udvidede bioraffinaderi skal kunne producere 80 millioner liter bioethanol svarende til cirka fire procent af landets årlige benzinforbrug Ønsker en bredere palet af kornsorter Per Kølster efterlyste mere forskning på en bredere palet af kornsorter ikke mindst bælgplanter og grøntsager, og han kritiserede, at der hovedsageligt blev brugt penge på forædling i kendte danske kornsorter. Marin Merrild og Asbjørn Børsting mente, at det er en kunstig debat at sammenligne økologi og konventionel produktion, når man taler om forskning i planteforædling. Fordi det i forædlingen langt hen ad vejen er de samme egenskaber, der skal styrkes i planterne, nemlig robusthed overfor sprøjtemidler, stress, bedre næringsoptagelse, højere udbytter m.v. og kvalitet. Og forskningen og de faciliteter, der opbygges, vil gavne nye sorter til både konventionel og økologisk jordbrug. Korn og kartofler Både Martin Merrild og Asbjørn Børsting fastslog endvidere, at førsteprioriteten i forædlingen er kornsorter og til dels kartofler, hvor der var penge at tjene for producenterne. Det er spild af penge, at bruge kræfter på afgrøder, hvor der ikke er et kommercielt incitament, og derfor skal der satses på de få kornafgrøder, som giver landmanden og eksporterhvervet gode indtægter. og 50 millioner kubikmeter biogas samt el og fjernvarme til ca husstande. Derudover vil man levere gødning og næringsstoffer tilbage til landbruget. Anlægget vil årligt modtage cirka tons halm. Foruden halm skal bioraffinaderiet modtage ca ton husdyrgødning, biomasseaffald og spildevandsslam samt ton affald.

12 Nr udgave side 12 Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Bjarne Nigaard forklarer ved hjælp af to landmænd, hvordan gødningsreglerne tolkes forskelligt i Tyskland og Danmark. Foto: Bæredygtigt Landbrug. Juraen er blevet nødvendig Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Bjarne Nigaard forklarede på årets generalforsamling om de tre retssager, som foreningen har anlagt Hvorfor finder I jer i det? Chefjurist Bjarne Nigaard kigger ud på den forsamlede gruppe medlemmer af Bæredygtigt Landbrug, der er til generalforsamling på Bygholm Landbrugsskole uden for Horsens. Foran ham står to landmænd. De måler noget fiktivt med deres hænder, den ene har hånden omkring 15 centimeter højere oppe end den anden. De to landmænd viser, hvor højt de vil regne med, at en hvedeafgrøde vil blive, hvis de gøder efter henholdsvis danske og tyske gødningsnormer. Og det er tydeligt, at den tyske norm vil betyde en højere afgrøde, hvis man spørger de to landmænd. Og resten af forsamlingen, der grinede, da den ene blev pålagt at gøre det ud for en dansk landmand, når den anden nu fik lov at lege tysker. Og chefjuristen forstår ikke, at danske landmænd finder sig i forskelsbehandlingen. Men det er netop derfor, arbejdet med sagen om gødningsnormer, er nødvendigt, forklarede han forsamlingen. - Vi stiller retten et banalt spørgsmål: Kan det virkelig være rigtigt, at det de andre kan gøre i de andre EU-lande kan være så vidt forskelligt fra det, vi må, ud fra nøjagtig den samme regel. Randzoner og vandplaner Gødningsnormerne er ikke det eneste, der har vist sig at være så grelt, at en retssag mod staten har været nødvendig. De forhadte randzoner, som Bæredygtigt Landbrug har tordnet imod siden før de blev vedtaget i Folketinget, har også resulteret i en retssag, som chefjuristen også omtalte. Lever randzonerne og den medfølgende statslige støtteordning op til det almindelige princip om, at alle skal behandles lige? Nej!, lød det fra Bjarne Nigaard, der samtidig understregede foreningens hovedpåstand: - Hvis de vil have jorden, må de betale for den, og vil de ikke det, er den jeres. Også vandplanerne er genstand for en retssag, der endnu ikke er afgjort. Rækken af problemer med vandplanerne er lang, for det danske fundament for vandplaner er simpelthen ikke i orden, lod chefjuristen forstå, og roderiet har nu resulteret i, at EU har trukket Danmark for EU-domstolen. Chefjuristen sluttede af med at påpege, at Bæredygtigt Landbrug ikke alene vil pege på fejl og mangler i den danske lovgivning. Der er ingen brug for nogen, der står i et hjørne og råber, at det hele er forkert. Derfor brugte han også tid på at omtale den ny regulering, som foreningen arbejder med. - Det handler om at måle, ikke modelberegne, teoretisere og sætte sig bag et skrivebord og regne. Hvorfor skal vi opfinde problemer? Vi skal sætte ind der, hvor der er et problem, og det vil vi gerne være med til. For en sikkerheds skyld holder vi det juridiske spor åbent, for det kunne jo være, at der blev brug for, at vi fik ret. Bjarne Nigaard orienterede om de retssager, som Bæredygtigt Landbrug fører for medlemmerne. Foto: Bæredygtigt Landbrug

13 Nr udgave side 13 Vi er kommet tættere på sandheden Bæredygtigt Landbrugs formand mener, at miljøtoget, der har kørt i mere end 20 år er blevet standset Af Helge Lynggaard Vi er kommet tættere på sandhenden, havde formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen valgt at bruge som overskrift på bestyrelsens beretning ved generalforsamlingen onsdag eftermiddag på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens. - Vi har fået standset det miljøtog, som har kørt i mere end 20 år. Den almindelige borger er nu ved at få øjnene op for, at alt grøn retorik ikke nødvendigis er korrekt eller godt. Politikerne er nu ved at være mere realistiske i tonen efter at de har kunnet skaffe sig nogle nemme stemmer ved deres yndlingsemne miljø. Den økonomiske sandhed og den økologiske sandhed presser sig på. Fakta, der bliver skrevet igen og igen er ved at gøre sin virkning. Vi er kommet tættere på sandheden, indledte Flemming Fuglede Jørgensen sin lange beretning. Den kom i høj grad til at handle om, hvem det er, der har indvirkning på landmændenes hverdag. Han gennemgik i den forbindelse en lang række organisationer, som han vurderer har stor indflydelse på, hvordan politikerne reagerer - ikke mindst overfor landbruget. Men heller ikke navngivne forskere, ministerier og styrelser undgik formandens kommentarer undervejs. Det samme gjaldt Videncentret for Landbrug. - Vi tror, at Videncentret for Landbrug kun arbejder for os, men de arbejder for dem, der er parate til at betale, herunder universiteterne, styrelserne og ministerier, og ofte samarbejder de med forskere, som Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede Jørgensen på talerstolen på generalforsamlingen på Bygholm Landbrugsskole i onsdags. Foto: Helge Lynggaard. direkte er landbruget fjendtligt stemt, sagde Flemming Fuglede Jørgensen. Blandt de foreninger, der måtte stå for skud var Økologisk Landsforening. - Gang på gang kommer vores såkaldte kolleger i Økologisk Landsforening med negativ anprisning, det vil sige, at økologerne nedgør konventionelle produkter for at fremhæve deres egne. Det er ikke rimeligt, spcielt ikke når økologi uretmæssigt bliver fremhævet på fejlagtigt grundlag, sagde Flemming Fuglede Jørgensen Bæredygtigt Landbrug ændrer ikke på retorikken Hvis I har en stærk trang til at være medlem af den lokale landboforening, så sig samtidig, at I ikke vil være med i Landbrug & Fødevarer, opfordrede formanden for Bæredygtigt Landbrug Af Helge Lynggaard Vær parat til at indgå kompromisser, så I ikke bliver sat uden for indflydelse. Det synes jeg er ved at ske, for der mangler nogle resultater, sagde et af Bæredygtigt Landbrugs medlemmer under debatten på generalforsamlingen onsdag. - Desuden er det klart, at Dan Jørgensen ikke ønsker at møde os, når I bruger en stor overskrift, hvor I kalder ham tøsedreng. Det dur ikke. I må finde en anden vej eller ryge en fredspibe, fortsatte det kritiske medlem. Men der bliver ikke ændret på retorikken. Det står helt klart efter afslutningen af debatten. Forslagsstilleren kom til at stå meget alene med sine synspunkter, og flere medlemmer opfordrede til at fortsætte den kørte linje. Meld dig i en landboforening - Vi har nok i landbruget der render til forhandlinger og forsøger at lave kompromiser. Hvis det er det, du vil, skal du melde dig ind i en landboforening. Jeg vil opfordre til, at vi fortsætter hårdt mod hårdt og kæmpe de retssager der skal til. I gør det godt, sagde Peter Kjær Knudsen. Han blev suppleret af formanden Flemming Fuglede Jørgensen: - Vi vil gerne tale med landbrugsministeren, men hvis han har den holdning, at vi bare vil forurene vandløbene, så fører det jo ingen steder hen. Vi er nødt til at holde os til den rene sandhed, og fakta står ikke til forhandling hos os. Medlemsskab af L&F Karin Dinesen opfordrede medlemmerne til at overveje, om de fortsat ville være medlem af Landbrug & Fødevarer. - I kan sagtens bruges landboforeningens konsulenter, selv om I ikke er medlemmer. I betaler bare deres timebetaling, det gør jeg selv, sagde Karin Dinesen. Vi er nødt til at markere vores utilfrdshed og melde os ud, supplerede Flemming Fuglede Jørgensen. - Hvis man har en stærk, stærk trang til at være medlem af den lokale landboforening, kan man jo bare sige, at man gerne vil være medlem af foreningen men ikke ønsker at være medlem af Landbrug & Fødevarer, for de har forhandlet os bag ud af dansen. - Så må de lokale landboforeninger melde over til Landbrug & Fødevarer, at deres medlemmer ikke vil være med mere. - Så skal I se, så hjælper det, lovede Flemming Fuglede Jørgensen.

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7.

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7. PRESSEMEDDELELSE Danish Agro a.m.b.a. Køgevej 55 4653 Karise www.danishagro.dk Galten, 7. september 2012 Vestjyllands Andel Vesterkær 16 6950 Ringkøbing www.vja.dk Danish Agro og Vestjyllands Andel køber

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: CFI /LBO/LASJUU/MORBLO/KABINI Sagsnr.: 13-835-000032 Dato: 7. marts 2014 Sammenfatning fra 2. møde i bioøkonomipanelet,

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

Velkomst v/ formand for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold

Velkomst v/ formand for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug indbyder til: Program: kl. 8.30 Vækstkonference i fødevareerhvervet Torsdag d. 23. februar 2012 Dronningesalen, DEN SORTE DIAMANT, Det Kongelige Bibliotek Søren

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Velkommen til Videncentret for Landbrug

Velkommen til Videncentret for Landbrug Velkommen til Videncentret for Landbrug Præsentation v/viceadm. direktør Ejnar Schultz Introduktion til nyansatte i DLBR december 2010 Danmark i forreste række Forskning og uddannelse Teknologi og fødevarer

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050?

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Landboforeningen Odder-Skanderborg

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

nyheder og information fra danish agro Januar 2013 læs om Status for året 2012 Udkørsel af vårsæd Bestil varer døgnet rundt!

nyheder og information fra danish agro Januar 2013 læs om Status for året 2012 Udkørsel af vårsæd Bestil varer døgnet rundt! nyheder og information fra danish agro Januar 2013 læs om Status for året 2012 Udkørsel af vårsæd Bestil varer døgnet rundt! Status for året 2012 Et succesfuldt år 2012 for Danish Agro-koncernen Her ved

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

En kort præsentation 2014. VISION Vi vil sikre den højest mulige værdi for vores landmænds mælk og skabe muligheder for deres vækst.

En kort præsentation 2014. VISION Vi vil sikre den højest mulige værdi for vores landmænds mælk og skabe muligheder for deres vækst. VISION Vi vil sikre den højest mulige værdi for vores landmænds mælk og skabe muligheder for deres vækst. MISSION Vi skaber fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Afsætning for landbruget i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser dramatisk

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

Hvilken værdi: Skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland

Hvilken værdi: Skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland Future Food Innovation Hvilken værdi: Skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland Formål At styrke den innovationsbaserede vækst i fødevarebranchen, hvor viden, virksomheder og brugere bringes sammen

Læs mere

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 17. januar 2014 Uge 3

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 17. januar 2014 Uge 3 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 17. januar 2014 Uge 3 Ind i mellem hader vi at få ret For nogle mennesker er det at få ret en drivende kraft. Jeg skal være den første til at erkende, at vores vidtberømte

Læs mere

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014 Program Besøg af fødevareminister Dan Jørgensen i Aarhus d. 10. februar 2014 Side 1 af 5 deltager i besøget fra kl. 9. Oplægsholdere er skraveret med gråt. Overordnet tema: Udviklingen af Danmark som et

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Fødevarer. Din organisation og talerør

Fødevarer. Din organisation og talerør DI Fødevarer Din organisation og talerør » FEM gode grunde til at melde sig ind i DI fødevarer Ekspertise når du har brug for hjælp, sparring eller vejledning Indflydelse på rammerne for at drive fødevarevirksomhed

Læs mere

Velkommen. Møde for bioenergivirksomheder, den 18. juni 2013. Allan Pedersen, Sektordirektør

Velkommen. Møde for bioenergivirksomheder, den 18. juni 2013. Allan Pedersen, Sektordirektør Velkommen Møde for bioenergivirksomheder, den 18. juni 2013 Allan Pedersen, Sektordirektør Dagens program 09:00 Ankomst og registrering af deltagere 09:30 Introduktion til DLMF og den nye bioenergigruppe

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark?

21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark? 21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark? Europas produktion af PCB 80erne Produktionen tredoblede Europa har stabil markedssandel på 15-17% Kort nedgang 1990-1992 90 erne Produktionen

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere