Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr.

Transkript

1 Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i retorik og formidling. Masteruddannelsen i retorik og formidling (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 11. juli 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 4. juli 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Titel Dansk: Engelsk: Master i retorik og formidling Master of Rhetoric and Communication Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8816 AUDD 8816 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for retorik. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3 3. Akkrediteringen er gældende til og med den 31. juli 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav Adgang til MARC er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som reguleret forløb. Ansøgeren skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Alle erhverv, som involverer mundtlig og/eller skriftlig kommunikation betragtes som relevante. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Århus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

3 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

4 Masteruddannelsen i retorik og formidling Aarhus Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Juridiske opmærksomhedspunkter... 8 Grundoplysninger... 8 Masteruddannelsens kompetenceprofil... 9 Masteruddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 14 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til UI Særlige forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for retorik Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for retorik Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i retorik og formidling består af: Kernefaglig ekspert Professor Anders Sigrell, Institutionen för kommunikation och medier, Lunds Universitet. Anders Sigrell er uddannelsesansvarlig for alle retorikkurser på Lunds Universitet, både på bachelor- og kandidatniveau og har opbygget og tilrettelagt universitetets nuværende retorikuddannelse. Han er forfatter til en række bøger og artikler om retorik, bl.a. retorik i politisk kommunikation og retorik i pædagogisk sammenhæng samt medlem af redaktionen for tidsskriftet Rhetorica Scandinavica og svensk hovedredaktør af samme tidsskrift i Aftagerrepræsentant Kommunikationsrådgiver og partner Jakob Rasborg, Resonans Kommunikation. Jakob Rasborg er uddannet cand.scient.soc. i kommunikation fra Roskilde Universitet. Jakob Rasborg har ca. 15 års erfaring inden for kommunikationsbranchen, bl.a. som ejer af kommunikationsvirksomheden Communi Care, underdirektør i Nordisk Kommunikation, kommunikationschef i Dankort A/S, kommunikationsrådgiver i Ericsson og kommunikationsansvarlig i Statens Information. Studerende Søren Nørrelund-Madsen, læser tysk og pædagogik på RUC samt masterstuderende i fremmedsprogspædagogik på KU. Søren Nørrelund-Madsen er folkeskolelærer og har tidligere deltaget i akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 27. februar 2012 indhentet supplerende oplysninger om: Aftagerpanelets møder og workshop om efteruddannelse på AU Pjece om masteruddannelsen i retorik og formidling Evalueringsskema Eksempel på evalueringsrapport Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 10.februar 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 9.maj 2012 Høringssvar modtaget 24. maj

9 Sagsbehandling afsluttet 1. juni 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni 2012 Bemærkninger 6

10 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Masteruddannelsen i retorik og formidling på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1), da dialogen med aftagerpanel og andre aftagere ikke benyttes til at sikre og udvikle uddannelsens kvalitet og relevans. - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), da forskningsmiljøet bag uddannelsen ikke på alle centrale områder som inddrages i masteruddannelsen i retorik og formidling har en høj kvalitet. Forskningsbaseringen af fagelementerne vurderes dog sikret gennem inddragelse af eksterne forskere. - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), da kompetenceprofilen ikke beskriver videnskabelig viden og færdigheder på et niveau der svarer til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det vurderes, at problemerne ikke er forbundne. Problemerne begrænser sig til at dialogen med aftagerpanel og aftagere ikke har kunnet benyttes til at sikre og udvikle uddannelsens kvalitet og relevans, at forskningsmiljøet bag uddannelsen ikke har forskning af høj kvalitet inden for alle centrale områder samt at uddannelsens kompetencebeskrivelse ikke formelt lever op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en masteruddannelse. Det har været udslagsgivende for indstillingen til positiv akkreditering, at forskningsbaseringen af uddannelsens fagelementer vurderes sikret gennem inddragelse af eksterne undervisere med forskning inden for retorik og formidling, at uddannelsen inddrager de studerendes egne erfaringer og dermed får en vis indsigt i udviklingen på det relevante arbejdsmarked samt at uddannelsen er forankret blandt og tilrettelægges af forskere med relevante forskningsområder. Dermed vurderes uddannelsen også i praksis, at sikre at de studerende i undervisningen når det niveau, der er beskrevet i modulerne. Derved sikres det ligeledes, at de studerende når et niveau svarende til kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en masteruddannelse. Samlet set vurderes det derfor, at uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at uddannelsen indstilles til positiv akkreditering. 7

11 Juridiske opmærksomhedspunkter Grundoplysninger Udbudssted Århus Sprog Dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne 12 14,5 11,25 Indskrevne Fuldførte Det bemærkes, at antallet af optagne studerende er udtryk for antallet af heltidsårsværk (60 ECTS-point). 8

12 Masteruddannelsens kompetenceprofil En Master i retorik og formidling giver den studerende følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden om: den mundtlige og skriftlige fremstillings arter og former den moderne retoriks arter og former, herunder arbejdsfaser, stil, genre og argumentation moderne retoriske teorier og metoder, herunder komplekse retoriske strategier i praksis (fx i offentlighed, erhvervsliv eller institutioner) hovedtræk af retorikkens historie Færdigheder i: at udforme mundtlige og skriftlige henvendelser i forskellige genrer og stilarter at kommunikere og argumentere hensigtsmæssigt og overbevisende gennem mundtlige og skriftlige henvendelser i forskellige genrer og situationer at analysere, vurdere og forbedre forskellige henvendelsesformer og retoriske objekter og situationer, såvel i offentlige udtryksformer som i den studerendes egen argumentation i forhold til en given sag Kompetencer i: at deltage sagligt og reflekteret i den offentlige debat at udvikle hensigtsmæssige, redelige og relevante retoriske strategier og fremstillingsformer i forskellige miljøer og situationer gennem samarbejde og udveksling med andre fagområder at anvende sin forståelse for den grundlæggende sammenhæng mellem viden og retorik i forskelligartede udtryksformer og situationer. (Studieordningen, Samlet dokumentationsrapport, s. 32) 9

13 Masteruddannelsens struktur (Dokumentationsrapport, s. 17) 10

14 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere I dokumentationsrapporten har universitetet beskrevet aftagerdialogen i form af følgegruppe, aftagerpanel og aftagerundersøgelser. Universitetet har karakteriseret aftagerkontakten som værende af mere overordnet karakter: Det primære udbytte af aftagerkontakten har især været omkring masteruddannelsen i forbindelse med udvikling af en ny kandidatuddannelse i retorik ved Aarhus Universitet og identifikation af behovet for korte skræddersyede kurser til fx ledere, advokater og andre specifikke faggrupper. Disse kurser er udviklet og udbudt i regi af AU Outreach. Idet masteruddannelsen ikke retter sig mod en bestemt branche, har detailkendskabet til masteruddannelsen blandt arbejdsgivere vist sig at være begrænset, hvorfor uddannelsesmiljøet har haft et mere konkret udbytte af dialogen med dimittender (Dokumentationsrapport, s. 5) I forbindelse med udviklingen af uddannelsen i blev der nedsat et en følgegruppe bestående af repræsentanter for bl.a. Dansk Handel og Service, Præsteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Industri, Kommunernes Landsforening, Dansk Magisterforening, DJØF og Ældresagen. Desuden indgik der fagpersoner fra Handelshøjskolen i Århus, Københavns Universitet og Helsinki School of Economics (Dokumentationsrapporten, s. 3 ). Følgegruppen har efterfølgende været inddraget gennem skriftlige høringer og fokusgruppeinterviews i forbindelse med ændringer i løbet af uddannelsens første leveår. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at følgegruppen ikke længere benyttes. Uddannelsen er endvidere dækket af et aftagerpanel på fakultetsniveau, der har dækket samtlige uddannelser på det tidligere humanistiske fakultet (nu en del af hovedområdet ARTS). Aftagerpanelet har på en Workshop d. 4. februar 2009 diskuteret fakultetets uddannelser på efteruddannelsesområdet, herunder masteruddannelser. Det fremgår af referatet fra mødet, at aftagerpanelet blev præsenteret for det generelle udbud af efteruddannelse fra Aarhus Universitet, herunder masteruddannelser og kurser i regi af AU Outreach. Der kom forslag om muligheder for samvirke mellem forskning og praksis (erhvervsliv), mens masteruddannelser ikke blev specifikt berørt (Supplerende oplysninger af februar 2012). Institut for Æstetik og Kommunikation (Indtil 2012 Institut for de Æstetiske Fag) har desuden et uddannelsesnetværk, der blev oprettet I Det fremgår af bilag 2, at uddannelsesnetværket består af flere aftagergrupper, der dækker de enkelte fagområder på instituttet, herunder retorik. I dokumentationsrapporten beskrives det dog, at uddannelsesnetværket ikke har drøftet masteruddannelsen i retorik og formidling (Dokumentationsrapport, s.5). På besøget gav undervisere og ledelse udtryk for, at der er planer om at nedsætte et specifikt aftagerpanel for uddannelserne i retorik, når kandidatuddannelsen i retorik er blevet oprettet. Kandidatuddannelsen har første optag i september I dokumentationsrapporten anfører universitetet ligeledes, at der er gennemført to aftagerundersøgelser i tilknytning til Masteruddannelsen i retorik og formidling (MARC): [D]en ene i efteråret 2006, hvor aftagerne til MARC s dimittender blev kontaktet (se bilag 1), og den anden i foråret 2011 i forbindelse med ansøg- 11

15 ning om akkreditering af en ny kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet i retorik og formidling. (Dokumentationsrapport, s. 4) Aftagerundersøgelsen i 2006 blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse rettet mod aftagere, der har haft medarbejdere, som har gennemført uddannelsen. Ingen af undersøgelsens 14 respondenter har afgivet kritiske svar i undersøgelsen. Respondenternes forslag til uddannelsen og dens videreudvikling begrænser sig til en øget markedsføring (bilag 1) Aftagerundersøgelsen i 2011 er gennemført som dels spørgeskemaundersøgelse og dels som fokusgruppeinterview. I dokumentationsrapporten har universitetet opstillet en skematisk oversigt over de involverede aftagere: (Dokumentationsrapport, s. 5) Akkrediteringspanelet bemærker, at aftagerundersøgelsen i 2011 primært er rettet mod behovet for en ny kandidatuddannelse i retorik, men at behovet blandt aftagerne naturligt vil overlappe delvist med behovet for en masteruddannelse i retorik og formidling. På besøget blev der ikke givet eksempler på anvendelse fra aftagerundersøgelserne. I høringssvaret har Aarhus Universitet svaret følgende til akkrediteringspanelets kritiske vurdering af dialogen med aftagerpanel og andre aftagere: Dog er der særligt et forhold som gør, at denne kritik kun i nogen grad er relevant for nærværende uddannelse. Masteruddannelserne har qua sin status som betalingsuddannelse et indbygget måleparameter for uddannelsens kvalitet. Hvis kvaliteten og relevansen af masteruddannelser, som i høj grad betales af arbejdsgivere, er vigende, vil dette umiddelbart kunne aflæses i ansøgertallet, dog med opmærksomhed på om udsving i ansøgertal kunne skyldes konjunkturudsving. Ansøgertallet har været stort set stabilt over en årrække. I forbindelse med etablering af nye aftagerpaneler i løbet af 2012, vil masteruddannelsen i retorik og formidling sammen med kandidatuddannelsen i retorik få mulighed for at trække på det samlede aftagerpanels kompetencer, samt få mulighed for at holde mere fagspecifikke møder/workshops om problemstillinger og udviklingsmuligheder med mindre grupper af fagligt relevante aftagere. (Høringssvar af 24. maj 2012) Akkrediteringspanelet bemærker til dette, at indikatorer som optaget på uddannelsen ikke giver systematiske tilbagemeldinger, der kan benyttes til at sikre og udvikle uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker derfor også, at det er positivt, at universitetet har konkrete planer om at nedsætte og inddrage et uddannelsesnært aftagerpanel for masteruddannelsen i retorik og formidling. Akkrediteringspanelet fastholder derfor vurderingen af, at der er etableret en løbende dialog med et aftagerpanel på fakultetsniveau samt med andre aftagere gennem aftagerundersøgelser, men at dialogen efter

16 kun i begrænset omfang har berørt masteruddannelsen i retorik og formidling og således ikke benyttes til at sikre og udvikle masteruddannelsens kvalitet og relevans. Dialog med dimittender I dokumentationsrapporten har universitetet beskrevet den dimittendundersøgelse, der blev gennemført på uddannelsen i 2007: Der indhentes tilbagemeldinger fra dimittender via undersøgelser. Hidtil er dimittendundersøgelser gennemført af fakultetet på enkelte masteruddannelser efter behov, og der gennemføres pt. et pilotprojekt på Aarhus Universitet med henblik på at integrere masteruddannelserne i AU s løbende beskæftigelsesundersøgelser. Ift. MARC er der gennemført en dimittendundersøgelse i 2007 efter to gennemløb af masteruddannelsen (se bilag 3). I alt 127 studerende havde da været tilmeldt hele masteruddannelsen eller enkeltmoduler med mulighed for at bestå alle moduler i løbet af de to første gennemløb. Af dem var det muligt at kontakte106 personer med henblik på at besvare et spørgeskema. 77 personer besvarede undersøgelsen. Undersøgelsen viste stor tilfredshed med masteruddannelsen i retorik og formidling. 70 respondenter (91 %) angiver, at de har kunnet anvende metoder og teorier fra masteruddannelsen i deres daglige arbejde. 39 respondenter (51 %) angiver, at uddannelsen har medvirket til et nyt job eller nyt jobindhold. Sammenholdt med besvarelsen på, hvorfor den studerende valgte Master i Retorik og formidling, er dette et højt tal, idet kun i alt 35 % her angiver, at retorik og formidling er en vigtig del af det nuværende job, eller at den studerende ønsker at kvalificere sig til en stilling, hvor retorik og formidling er vigtige elementer. Andre 35 % har angivet en generel interesse som årsag. (Dokumentationsrapport, s. 6). På besøget fortalte underviserne, at dimittendundersøgelsen havde medført en studieordningsrevision. Der har ikke været gennemført dimittendundersøgelser siden Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at der ikke på nuværende tidspunkt er konkrete planer om at gennemføre en ny dimittendundersøgelse. På besøget fortalte uddannelsesledelsen, at der er planer om at masteruddannelser på sigt skal indgå i Aarhus Universitets årlige dimittendundersøgelser. I dokumentationsrapporten fremgår det endvidere, at der er gennemført en studieordningsrevision i 2010, der medførte et øget fokus på uddannelsens akademiske kompetencer på baggrund af dialog med uddannelsens studerende og dimittender (Dokumentationsrapport, s. 7). På besøget forklarede faglederen, at revisionen primært baserede sig på evalueringer og dialog med uddannelsens studerende. I dokumentationsrapporten beskrives universitetets alumnenetværk desuden, men det fremgår at dimittender fra masteruddannelsen i retorik og formidling endnu ikke har meldt sig ind (Dokumentationsrapport, s. 7). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har etableret en løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen anvendes til at sikre og udvikle uddannelsens kvalitet og relevans. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, da den løbende dialog med fakultetets aftagerpanel og andre aftagere har haft en generel karakter og ikke anvendes til at sikre og udvikle masteruddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen gennem dimittendundersøgelsen har etableret en løbende dialog med henblik på at sikre og udvikle uddannelsens kvalitets og relevans. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 4-7 Bilag 1: Aftagerundersøgelse 2006 Bilag 2: Uddannelsesnetværk Bilag 3: Dimittendundersøgelse 2007 Bilag 4: Program for alumnedag Supplerende oplysninger af d. 27. februar 2012 Høringssvar af 24. maj

17 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Masteruddannelsens fag er primært dækket af forskningsmiljøer på Arts ved Aarhus Universitet. Uddannelsen er centralt forankret i forskningsmiljøet på Center for Retorik: - lektor, ph.d. Marie Lund Klujeff, - lektor, dr.phil. Carsten Madsen, - undervisningsadjunkt, cand.mag. Sofie Horskær Madsen - ph.d-stud. Esben Bjerggaard Nielsen. Universitetet har beskrevet det centrale forskningsmiljø: Forskerne på Center for Retorik har udviklet en del af den retoriske faglighed i samarbejde med forskere fra Litteraturhistorie, Kunsthistorie, Dramaturgi, Musik og Æstetik og Kultur. Disse sammenhænge har haft betydning for det videnskabelige arbejde med og undervisningen i bl.a. retorisk stil, visuel retorik, retorisk fremførelse (actio/pronuntia) samt de retorisk-æstetiske sammenhænge mellem politik og kultur. Især har samarbejdet med MSO professor, dr.phil. Henrik Kaare Nielsen (æstetik og kultur) bidraget afgørende til forskningsmiljøet med undervisning og formidling af forskning i samtidskulturelle problemstillinger med fokus på tendenser til æstetisering af den politiske offentlighed samt på nye medier i et offentlighedsteoretisk perspektiv. (Dokumentationsrapporten, s. 10) Ligeledes har universitetet beskrevet miljøets forskningsområders sammenhæng med uddannelsens fagelementer: Aktuelt pågår der på Center for Retorik flere forskningsaktiviteter, der er relevante for uddannelsen. Ud over at forske bredt i retorik arbejder Marie Lund Klujeff i øjeblikket på et større værk om stil i forhold til retorisk kritik. Hendes forskning er desuden særligt rettet mod den retoriske konstruktion af identitet, konstitutiv retorik, dialog og citizenship. Carsten Madsen sidder i redaktionen på og bidrager til et stort amerikansk værk med titlen Glossing is Glorious om kommentaren i historisk og aktuelt perspektiv. Han samarbejder desuden med forskere på Digitalt Design under Institut for Medievidenskab, AU om retorikken i den debatform, der betegnes talkaoke og forsker desuden i Betydningen af sofistisk retorik i debat og demokrati. Centrets ph.d-stipendiat Esben Bjerggaard Nielsen arbejder på et projekt om A Rhetoric of Secular Apocalypse: The Case of the Climate Change Debate. Samtlige disse forskningselementer har direkte relevans for samtlige af uddannelsens fagelementer. (Dokumentationsrapport, s. 10) Desuden inddrages en række andre VIP er som gæsteundervisere: Nordisk sprog og litteratur, Arts - adjunkt, dr.phil. Simon Borchmann - adjunkt, ph.d. Stefan Iversen Center for undervisningsudvikling og digitale medier - ph.d. studerende Tine Wirenfeldt Jensen 14

18 Æstetiske fag, Arts - Lektor Martin Guldberg Jensen (musikvidenskab) - Lektor André Wang Hansen (kunsthistorie) - Professor MSO Henrik Kaare Nielsen (æstetik og kultur) Erhvervskommunikation, Business and Social Sciences - Professor Finn Frandsen - Lektor Winni Johansen Forskere fra Københavns Universitet og Aalborg Universitet anvendes endvidere som gæsteforelæsere. (Dokumentationsrapport, s. 8) I nedenstående skema, er der opstillet en oversigt over uddannelsens fire moduler, de tilknyttede undervisere og forskningsområderne. (Dokumentationsrapport, s. 8-9) 15

19 Akkrediteringspanelet vurderer, at der gennem inddragelsen af interne og eksterne gæsteundervisere er sammenhæng mellem de forskningsområder, der er knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Akkrediteringspanelet bemærker, at forskningen inden for retorik bedrives hovedsageligt på Center for retorik, mens forskningsmiljøerne på de andre institutter i højere grad forsker inden for grænseområder af retorikken og det lingvistiske eller æstetiske fagområde. På besøget uddybede uddannelsesledelsen og underviserne at masteruddannelsen gennem sit fokus på både retorik og formidling tager udgangspunkt i en bred definition af retorik, der kombineres med kommunikative og formidlingsmæssige aspekter. Akkrediteringspanelet bemærker videre kritisk, at en af de centrale undervisere ikke er ansat i en stilling med forskningspligt, og at de praktiske elementer i undervisningen som denne underviseren varetager også bør være forskningsbaserede, da retorisk teori og praksis er sammenfaldende. På besøget fortalte ledelse og undervisere, at der er fokus på at underviseren har forskningskompetencer gennem publikationer og deltagelse i konferencer. Ledelsen fortalte ligeledes, at da forskningsmiljøet fra september 2012 også udbyder en kandidatuddannelsen i retorik er der planer om at forskningsmiljøet på Center for Retorik kan udvides med et adjunktur og en ph.d.-stipendiat. Udvidelsen afhænger dog af optaget på kandidatuddannelsen. Forskningens samvirke med praksis Universitetet har beskrevet forskningen samvirke med praksis: Simon Borchmann kontaktes med jævne mellemrum af virksomheder og organisationer med henblik på konsulentarbejde på konkrete projekter. Det kan f.eks. være anvendelsen af sprog- og sprogforståelsesekspertise i udformning af profilværktøjer. På grund af prioriteringer er det ikke alle disse projekter der imødekommes. Med den praksisorienterede kandidatuddannelsen i retorik vil sådanne projekter kunne opprioriteres og kontakterne opdyrkes. Simon Borchmann er for tiden tilknyttet et konsortium under COWI som konsulent i tekstforståelse. Projektnavn: Fremme af evalueringskultur i folkeskolen. Her anvendes forskningsbaseret viden om sprogforståelse til modificering og nuancering af it-baserede tests i tekstforståelse. Forskerne i sprogbrugsanalyse på Nordisk Institut kontaktes endvidere ofte af journalister med henblik på vurdering af tekster. Det kan f.eks. være klarheden af en lov eller bekendtgørelse, hvor vurderingen beror på forskningsbaseret viden om sprog- og sprogforståelse. Forskerne i retorik på Center for Retorik kontaktes ligeledes ofte af journalister med henblik på ekspertvurderinger af især den offentlige politiske debat. I forbindelse med etablering af kandidatuddannelse i retorik på AU, der udbydes første gang i E12, er centerledelsen på retorik i færd med at etablere et netværk af kommunikationsmedarbejdere i erhvervslivet, der skal danne grundlag for et samarbejde på flere niveauer i forhold til kandidatuddannelsen (bl.a. styrke mulighederne for at skrive et erhvervsspeciale). Dette netværk tænkes endvidere at kunne befordre en udvikling af sammenhængen mellem forskning og praksis, idet en række konkrete cases fra erhvervslivet på denne baggrund søges indarbejdet i undervisning og forskning. (Dokumentationsrapport, s. 11) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsens tilrettelæggelse finder sted i studienævnet for Institut for Æstetik og Kommunikation på Arts. Lektor Lars Kiel Bertelsen er den fælles studieleder for samtlige uddannelser på Institut for Æstetik og Kommunikation. I studienævnet sidder der fagledere for de enkelte fag, herunder retorik. Faglederen for retorik er lektor Carsten Madsen og lektor Marie Klujeff er stedfortræder. Alle tre er VIP er. I dokumentationsrapporten er der vedlagt links til CV er for de tre VIP er. Heraf fremgår det, at Carsten Madsen og Marie Klujeff har relevante forskningsområder for uddannelsen. 16

20 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen VIP/DVIP-ratio Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på masteruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. (Dokumentationsrapport, s. 12) Ratioen for masteruddannelsen i retorik og formidling er over ratioen på det humanistiske hovedområde på landsplan. Det bemærkes endvidere, jf. ovenstående skema, at samtlige DVIP også er forskere, der har ansættelse uden for Aarhus Universitet. Antal studerende pr. VIP (Dokumentationsrapport, s. 12) Antal årselever er en opgørelse over hvor mange fulde masteruddannelser, de indskrevne studerende har betalt for (dvs. 4 studerende, der hver tager 15 ECTS-point eller 2 studerende, der hver tager 30 ECTS-point er begge lig med 1 årselev) På besøget gav de studerende udtryk for, at der var mulighed for at komme i kontakt med uddannelsens undervisere. Dog bemærkede de studerende, at deres e-læringsplatform First Class har lidt under en række tekniske problemer. Uddannelsesledelsen gav udtryk for at de var bevidste om problemet, og at Aarhus Universitet er ved at udvikle en samlet e-læringsplatform til at understøtte de studerende på blandt andet masteruddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på masteruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har opgjort forskningsmiljøets publikationer: Universitetet har desuden vedlagt en liste over andre publikationer i bilag 5. (Dokumentationsrapport, s. 13) 17

21 (Bilag 5) Universitetet har i høringssvaret kommenteret akkrediteringspanelets kritiske vurdering af forskningsmiljøets kvalitet på følgende vis: Universitetet mener, at den forståelse af retorikkens fagområde som akkrediteringsrapporten lægger op til er for snæver, idet kompetencer inden for æstetik og lingvistik lige såvel kan udlægges som en kvalificering af kerneområder inden for retorik som udtryk for en anden fagkompetence. Fagdefinitionen lader heller ikke til at have taget hensyn til uddannelsens dobbelthed som master i retorik og formidling. Universitetet mener desuden ikke, at et forskningsmiljø med to fastansatte lektorer, hvoraf en er dr.phil. og begge er publiceringsaktive forskere, suppleret af en undervisningsadjunkt og en ph.d.-stipendiat, ikke skulle være af tilstrækkelig høj kvalitet, i særdeleshed ikke når samme miljø er omgivet af og støttes af et større fagmiljø der dækker formidling, æstetik, offentlighedsteori og kultur (æstetiske fag) samt sprogområdet (nordisk). (Høringssvar af d. 24. maj 2012) Universitetet bemærker desuden, at kriterium 2 ved en tidligere vurdering i forbindelse med en ansøgning om en ny kandidatuddannelse i retorik er blevet vurderet tilfredsstillende opfyldt. (Høringssvar af d. 24. maj 2012). Akkrediteringspanelet anerkender i forlængelse af universitetets høringssvar, at forskning og kompetencer inden for æstetik og lingvistik kan være relevante for masteruddannelsen i retorik og formidling. Akkrediteringspanelet lægger dog til grund for kritikken af forskningsmiljøets kvalitet, at det centrale miljø på Center for Retorik har et begrænset omfang, og at en række af de inddragede forskere fra eksempelvis de æstetiske fag ikke har retoriske og formidlingsmæssige aspekter som kerneområder i deres forskning. Akkrediteringspanelet vurderer derfor fortsat, at forskningsmiljøet på Aarhus Universitet ikke på alle de centrale områder som inddrages i masteruddannelsen i retorik og formidling har en høj kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at uddannelsen gennem involvering af eksterne undervisere med relevante forskningsområder og ved at samtlige moduler er tilrettelagt og centralt forankret i Center for Retorik sikrer sammenhængen mellem forskning og uddannelsens fagelementer. Akkrediteringspanelet bemærker endvidere positivt, at der er planer om en styrkelse af det centrale forskningsmiljø på Center for Retorik i forbindelse med udbuddet af en ny kandidatuddannelse i retorik i

22 Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, da forskningsmiljøet bag uddannelsen ikke på alle centrale områder som inddrages i masteruddannelsen i retorik og formidling har en høj kvalitet. Der er sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsområder, uddannelsen tilrettelægges i udstrakt grad af VIP er og de studerende har mulighed for at opnå tæt kontakt til VIP er. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 5: Publikationer Høringssvar af 24. maj

23 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Universitetet har i dokumentationsrapporten redegjort for sammenhængen mellem uddannelsens titel og dens profil: Universitetet har desuden redegjort nærmere for uddannelsens definition af retorik og kommunikation. Som det fremgår af uddannelsens titel, Master i retorik og formidling/master of Rhetoric and Communication (MARC), har uddannelsen fokus på såvel retorik som formidling (eng.: communication ). Dobbeltheden i titlen angiver, at der arbejdes med kommunikative situationer, hvor målet er, at budskabet når frem til sit publikum i en så hensigtsmæssig og overbevisende form som muligt. Det hensigtsmæssige forstås her som den snævert formidlende kommunikation af en eksisterende viden tilpasset det givne publikum. Retorik forstås bredere som den kommunikation, der i den kommunikative situation skaber betingelserne for, hvad der forstås, og hvad der virker overbevisende. Retorik forstås endvidere som et kritisk fag, der leverer redskaber til at analysere en argumentation, til at skelne mellem gode og dårlige argumenter og til at vise, hvordan viden og virkeligheder konstitueres. ( Dokumentationsrapport, s. 14) Akkrediteringspanelet vurderer, at masteruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har skematisk redegjort for sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en masteruddannelse. Skemaet er gengivet nedenfor: 20

24 (Dokumentationsrapport, s. 15) Aarhus Universitet har i høringssvaret anført følgende i forhold til akkrediteringspanelets vurdering af at uddannelsens kompetenceprofil ikke lever op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse i forhold til de studerendes videnskabelige viden og færdigheder: Universitetet fortolker generelt ikke kvalifikationsrammen som en matrice for uddannelsernes kompetenceprofil, der skal følges slavisk, men ser snarere kvalifikationsrammen som netop en ramme, der skal operationaliseres i konkrete faglige sammenhænge. På trods af forskelligheder i ordvalg mener universitetet, at kompetenceprofilen i høj grad lever op til typebeskrivelsen for masterniveauet i kvalifikationsrammen, særligt da disse niveauer vurderes beskrevet i studieordningens beskrivelser af moduler, og at de studerende dermed opnår de relevante niveauer, selvom disse ikke er eksplicit beskrevet i uddannelsens overordnede kompetenceprofil. (Høringssvar af 24. maj 2012) Akkrediteringspanelet bemærker til høringssvaret, at uddannelsens kompetenceprofil skal leve op til kvalifikationsrammen, også uden inddragelsen af modulbeskrivelserne i studieordningen. Akkrediteringspanelet anerkender, at kompetenceprofilen ikke behøver at være en ordret gengivelse af kvalifikationsrammen, men bemærker at der bør være ækvivalente beskrivelser af de studerendes niveau i viden, færdigheder og kompetencer inden for uddannelsens konkrete faglige sammenhæng 21

25 Akkrediteringspanelet lægger således til grund for den fortsatte kritiske vurdering, at det er væsentligt for masteruddannelser, at de studerende opnår videnskabelige færdigheder, da det bl.a. er dette der adskiller masteruddannelser fra diplomuddannelser. Det fremgår ikke af kompetenceprofilen, at de studerende gennem uddannelsen når følgende niveaukrav i kvalifikationsrammen: - Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag kunne reflektere over fagområdernes viden samt identificere videnskabelige problemstillinger - Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber - [P]å et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller Akkrediteringspanelet bemærker fortsat, at det i studieordningens beskrivelse af moduler fremgår at de studerende opnår disse, jf. kriterium 4. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, da uddannelsens kompetenceprofil ikke lever op til kvalifikationsrammens niveau for videnskabelig viden og færdigheder. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Høringssvar af 24. maj

26 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet har redegjort for hvilke adgangskrav, der stilles til ansøgere med hensyn til uddannelsens baggrund: MARC henvender sig til en bred gruppe af professioner, hvor formidling er en nødvendighed, men ikke nødvendigvis det primære indhold, fx sygeplejersker, folkeskolelærere, jurister, økonomer, præster, mellemledere, undervisere. Den henvender sig også til informations- og kommunikationsmedarbejdere, der har behov for at styrke deres teoretiske og strategiske fundament. Adgang til MARC er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som reguleret forløb. Ansøgeren skal derudover have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Der dispenseres ikke fra dette krav. (Dokumentationsrapport, s. 16). På besøget redegjorde uddannelsesledelsen for at der regelmæssigt bliver afvist ansøgere, der ikke lever op til uddannelsesniveauet i adgangskravet. Universitetet har i den sammenhæng redegjort for at definitionen for relevant erfaring er bred: Relevanskriteriet er omfattende, da uddannelsen henvender sig til et bredt spektrum af arbejdsfunktioner, der har med retorik og kommunikation at gøre. De studerende søger således ind på baggrund af arbejdsfunktioner som præst, journalist, jurist, presserådgiver, strategisk rådgiver, konsulent, marketing projektleder, gymnasielærer, div. medarbejdere fra forskellige kommunale enheder m.m. (Dokumentationsrapport, s. 16) Universitetet har ligeledes redegjort for, hvordan det faglige niveau er tilrettelagt efter det brede adgangsgrundlag: Den relativt store variation i optagelsesgrundlaget fordrer imidlertid også en særlig opmærksomhed på de studerendes faglige progression og faglige integration på uddannelsen. Dette tages der højde for gennem en indføring i studieteknik, feedback samt i uddannelsens tilrettelæggelse, idet der især gennem faglige elementer fra den klassiske retorik sikres en grundig indføring i de vigtigste retoriske grundbegreber, forskellige teoridannelser og kulturelle kontekster ud fra et aktualiserende perspektiv, der sætter studerende med en bred og differentieret faglig baggrund i stand til at opbygge en ny faglighed på et fælles grundlag. I uddannelsens tilrettelæggelse bringes de studerendes faglighed og erfaringer fra arbejdsfunktioner direkte i anvendelse i undervisningen, idet de får lejlighed til at diskutere og eksplicitere de retoriske problemstillinger, der ligger implicit i deres fag og funktioner. En sådan aktivering af de studerendes faglighed og erfaringer fremmes endvidere gennem uddannelsens arbejdsformer i undervisning og vejledning, der med vægt på konkrete cases, projekter og en integreret brug af feedback sikrer en høj grad af inddragelse af de studerendes forskelligartede kompetencer i uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 16). På besøget gav de studerende udtryk for, at de oplever, at det faglige niveau er passende og gav eksempler på at deres eksamensopgaver rettes direkte mod deres professionelle virke. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Uddannelsen er bygget op af 4 moduler på hver 15 ECTS-point. Undervisningen finder sted som 4 weekendseminarer pr. modul/semester: 23

27 Modul 1: Fra tanke til tale Modul 2: Retorisk strategi Modul 3: Retorisk kritik Modul 4: Masterprojekt I studieordningen er der sat nogle bindinger op i forhold til at sikre progressionen i uddannelsen. Studerende kan således ikke tage modul 3, før de har taget modul 1 og 2. Ligeledes kræver adgang til modul 4 at modul 1, 2 og 3 er bestået. (Dokumentationsrapport, s. 17) I dokumentationsrapporten har universitetet uddybet progressionen i udannelsen: For studerende indskrevet til enkeltmodul er den maksimale uddannelsestid 2 år per modul. Der er således størst progression i uddannelsen fra de to første moduler til modul 3, hvor der arbejdes med en mere kompleks forståelse af retorik og et kritisk-normativt niveau introduceres. Uddannelsens modul 1 og 2 er fagets kernemoduler, hvor centrale kommunikationsformer, teorier og metoder bliver introduceret. Derfor dispenseres der kun sjældent fra progressionsbestemmelserne på dette trin, og kun hvis den studerende vurderes at have særlige kompetencer gennem sin erhvervserfaring eller fra sin faglige baggrund, der sætter vedkommende i stand til at fungere inden for de rammer af kompetencer, færdigheder, viden og almene konsensus, der er blevet oparbejdet på modul 1 og 2. Derimod er det mere uproblematisk at lade studerende bestå modul 2 før modul 1, da disse fag fungerer mere sidestillede, og gennem ekstra vejledning og læseanvisninger søges studerende, der starter på modul 2, indført i de væsentligste begreber og den almene faglige konsensus i begyndelsen af modul 2. Der kan ikke dispenseres fra bestemmelsen om, at prøverne i modul 1, 2 og 3 alle bestås inden prøven i modul 4. I enkelte tilfælde rådes de studerende til at lave en fleksibel master, hvis de fx kun tager modul 1 og/eller modul 2 og på grund af ændrede jobfunktioner, pause i uddannelsesforløb, skift i fagligt fokus eller andre årsager ikke ser sig i stand til eller ønsker at tage hele uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 17) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil I dokumentationsrapporten er der opstillet et skema, der illustrerer sammenhængen mellem kompetenceprofilen og de enkelte modulers læringsmål. Skemaet er gengivet nedenunder: 24

28 (Dokumentationsrapport, s. 19) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet har gennemgået modulbeskrivelsen i studieordningen. Her fremgår det eksempelvis, at de studerende specifikt får kompetencer til at deltage sagligt og reflekteret i den offentlige debat i modul 3. Ligeledes understøttes de studerende viden om Den moderne retoriks arter og former, herunder arbejdsfaser, stil, genrer og argumentation i modul 1 og 2, hvor læringsmålene hedder: Overblik over klassisk og moderne retorisk teori, herunder arbejdsfaser, situation, genre og argumentation (Modul 1) Et overblik over moderne retorisk teori vedrørende teksters funktion, stil, publikum og genre (Modul 2) Akkrediteringspanelet bemærker desuden, at det fremgår af læringsmålene for modul 3, at de studerende får videnskabelig viden og færdigheder på et niveau, der understøtter kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en masteruddannelse, jf. kriterium 3. Eksempelvis fremgår det af læringsmålene for modulet, at den studerende får: Viden: - Overblik over moderne teorier og metoder inden for retorik - Viden om moderne retorisk teori vedrørende komplekse retoriske strategier og praksisformer i offentligheden - En forståelse af retorikkens refleksive praksis - En forståelse af moderne teorier og begreber om redelighed og normativ vurdering - Forståelse for retorikkens status som videnskab og akademisk disciplin Færdigheder i: - at producere en hensigtsmæssig skriftlig akademisk fremstilling 25

29 - selvstændigt at afdække komplekse retoriske strategier gennem retorisk analyse Kompetencer i: - at deltage sagligt og reflekteret i den offentlige debat - at diskutere en retorisk problemstilling metavidenskabeligt - at vurdere en henvendelses redelighed og relevans i en given sag og at reflektere kritisk over normativitetskriterier (Modulbeskrivelse i studieordning, samlet ansøgning s. 37) Akkrediteringspanelet bemærker desuden, at de studerende på mødet gav udtryk for at de også i praksis oplevede at få både generelle akademiske færdigheder og specifikke retoriske og formidlingsmæssige færdigheder. Prøveformer I dokumentationsrapporten har universitetet desuden redegjort for hvilke prøveformer, der benyttes på de enkelte moduler, og hvilke kompetencer der udprøves: (Dokumentationsrapport, s. 19) På besøget fortalte en af de studerende, at de desuden på 1. modul skulle holde en tale og producere et skriftligt produkt, der var relevant for den studerendes eget arbejdsområde. Det er desuden akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsens prøveformer understøtter at de studerende bl.a. opnår færdigheder i at: at udforme mundtlige og skriftlige henvendelser i forskellige genrer og stilarter at kommunikere og argumentere hensigtsmæssigt og overbevisende gennem mundtlige og skriftlige henvendelser i forskellige genrer og situationer at analysere, vurdere og forbedre forskellige henvendelsesformer og retoriske objekter og situationer, såvel i offentlige udtryksformer som i den studerendes egen argumentation i forhold til en given sag. (Kompetenceprofil, Samlet dokumentationsrapport, s. 32) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? 26