Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Transkript

1 Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk

2 Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende faktor

3 Hvor er vi? Ca. 20% af de unge har ingen ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet folkeskole Mere end 80% vælger en gymnasial uddannelse efter folkeskolen Andelen der begynder en erhvervsuddannelse falder - og et stigende antal gennemfører ikke

4 Samlet set Langt de fleste unge begynder en ungdomsuddannelse efter folkeskolen Langt de fleste, der begynder, færdiggør en gymnasial uddannelse Ca. halvdelen af de, der begynder, færdiggør ikke deres (første) erhvervsuddannelse Målgruppen for de fleste indsatser ift. uddannelse er mindre end 20% af en årgang

5 Reglerne Unge har pligt til at være i uddannelse eller i en aktivitet, der sigter imod, de gennemfører uddannelse. Hvis ikke kan de og deres forældre straffes, fx økonomisk Unge (og ældre) kan pålægges uddannelse

6 Og lidt erfaringer.. På Egtved Skole i Vejle har skolens voksne arbejdet med relationskompetence. I praksis handler det om, at anerkende eleverne og se dem, hvor de er, i stedet for at gå i konflikt, fordi de ikke gør som man ønsker. Det har rykket rigtig meget hos lærerne og pædagogerne, og retorikken har forandret sig. Nogle kan ikke selv se det, fordi de er midt i det, men som leder er jeg ikke i tvivl. Hvor udgangspunktet før kunne være, at der var noget galt med den og den elev, taler man nu om, hvad man selv kan gøre for at få bedre relationer til eleverne

7 Med andre ord Vi ved, at en motivation og anerkendelse er grundlæggende for at kunne lære. Alligevel opererer regelsættet med en udstrakt brug af tvangsforanstaltninger

8 Vores forskning viser, at en mulig konsekvens er, at unge mennesker bliver presset ind i uddannelser, som de ikke ønsker eller som de ikke har forudsætninger for at gennemføre

9 Retorikken om Unge uden uddannelse Det er et individuelt anliggende på alle måder Det er den enkelte unge, det er galt med Der er fokus på de unges mangler Refleksreaktion: De har brug for treatment Det skal være individuelt udformet og formidlet Grundlæggende tankefigur: De unge skal tilpasses de eksisterende forhold Fejl og mangler i systemet selv, er sjældent på dagsordenen

10 Spørgsmålet er, om det er en adækvat tilgang, hvis målet er, at unge skal bringes til at foretage et kvalificeret uddannelsesvalg For: Hvor sidder motoren i uddannelsesvalget?

11 Rational choice v. Coleman ( ) Mennesket foretager sine valg efter en bevidst kalkule over, hvordan det objektivt set får den største fordel Mennesket er individualistisk i forfølgelsen af egne mål Valg skal forstås i forlængelse af økonomi: Investeringer skal give størst muligt afkast Mennesket er et homo economicus

12 Rational choice v. Coleman (fortsat) Valg og fravalg er altid bevidste og rationelle Mennesket er i stand til at overskue alle valgmuligheder og alle deres konsekvenser Teorien opererer ikke med, at der kan være drivkræfter i aktørens valg, der ikke er umiddelbart tilgængelige for bevidstheden Den sociale verdens funktionsmåde er fuldstændig gennemskuelig

13 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Mål for vejledning 1. Vejledningen efter denne lov skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Stk. 2. Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. Stk. 3. Vejledningen skal inddrage såvel den enkeltes interesser og personlige forudsætninger, herunder uformelle kompetencer og hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesforløb, som det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende. Stk. 4. Vejledningen skal bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at den enkelte elev eller studerende fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte.

14 - eller med andre ord Det antages, at de unge med skyldig hensyntagen til deres egne objektive potentialer og arbejdsmarkedets objektive behov kan bringes til en bevidst afklaring af deres uddannelsesvalg før det foretages

15 Kulturel frisættelse v. Ziehe Traditionen har ingen værdi Kulturen skal skabes Identiteten skal afprøves og skabes Det kan forstås som en mulighed og det er en nødvendighed Valget uddannelsesvalget kan forstås som en udfordring af en prøverealitet

16 Simonsens fortolkning af Ziehe Nutidens unge føler ikke, at de har et sikkert ståsted, der giver dem en fast identitet. De bruger megen energi og tid på at fundere over, hvem de er. Deres konstante søgen efter identitet afspejler sig også i deres valg af uddannelse. De vælger uddannelse efter dens potentialer til at give dem en identitet snarere end efter dens faglige indhold. Det skaber nye udfordringer for uddannelsesinstitutionerne (Birgitte Simonsen i tidskriftet Ungdomsforskning, september 2000)

17 Uddannelsesvalget Skal bidrage til udvikling af individuel identitet ikke nødvendigvis en faglig Skal bidrage til at skabe orden i en verden, der af den unge opleves som kaotisk og uoverskuelig Skal tilfredsstille individuelle behov Skal få tilfredsstille her-og-nu behov

18 Uddannelsessystemet må tilpasses den enkelte elev så: Det kan tilfredsstille de unges umiddelbare behov Det kan bidrage til det individuelle identitetsarbejde Det skal bidrage til den unges behov for selvrealisering og selvaktualisering Reform 2000

19 Pratikteoretisk tilgang til forståelse af uddannelsesvalget v. Bourdieu ( ) En illustration: Kender du til en uddannelse, som du aldrig har tænkt på at søge? Hvorfor har du aldrig tænkt på at søge den uddannelse?

20 Uddannelsesvalget skal forstås på baggrund af de unges habitus : Der findes klasser af livsomstændigheder, der producerer klasser af opførsel (uddannelsesvalg, vurderinger af det mulige hhv. det umulige, smag, sprog etc.) Klasse er et spørgsmål om praktikker. Valg og fravalg er et spørgsmål om habitus

21 Konsekvenser ift. uddannelsvalget: Valget af uddannelse er en funktion af klassetilhørsforhold Uddannelsesvalget sker som praktisk - og ikke et rationelt valg (forstået i forlængelse af rational choice) Dermed er uddannelsesvalget resultat af en proces For den enkelte kan valget være helt rationelt. Rationalitet er relationel

22 Opsamling Mennesket er et objektivt rationelt handlende væsen. Uddannelsesvalget er baseret på objektive kalkuler, og det kan dirigeres ved hjælp af passende stimuli (Coleman). Mennesket vælger uddannelse fordi valget bidrager til identitetsarbejdet og giver øjeblikkelig subjektiv tilfredsstillelse (Simonsen) Mennesket er et socialt væsen, og uddannelsesvalget er funderet i et praktisk levet liv habitus (Bourdieu)

23 Kombinationsprojektet ( ) Samarbejde mellem højskoler, erhvervsskoler og UU For unge der gentagne gange er faldet fra Højskoleophold som middel til at komme i gang igen Evalueringen viser, at 84% er kommet i gang med uddannelse eller arbejde efter højskoleopholdet Se

24 Kombinationsprojektet - kontekst 95 % målsætning Ungepakke II: Pligt til uddannelse og beskæftigelse i Vejledningslov: politisk instrument stok : fratagelse af ungdomsydelse Lovpligtig uddannelsesplan Lovpligtig vejledning Lovpligtig opfølgning på uddannelsesplan i fald de unge dropper ud af ungdomsuddannelse 24

25 Om TID som faktor i uddannelsesvalg Hvilke opfattelser af tid er der på spil og for hvem? Politisk forståelse af tid Levende tid Med inspiration fra Momo af Michael Ende 25

26 Reaktion på politisk forståelse af tid I Problemet er også, altså Vi bliver simpelthen presset ud i at skulle vælge alt, alt for tidligt, synes jeg. Og vi bliver presset og presset og presset og presset. Og det hjælper ikke noget, fordi det koger over i hovederne på os, og vi kan ikke tage stilling til det, når vi er år gamle. Altså Det er urimeligt! (Højskoleelev) 26

27 Reaktion på politisk forståelse af tid II Altså selvfølgelig skal man finde ud af, hvad man vil. Og det er også, altså selvfølgelig, det er jo en vigtig ting. Det er jo resten af vores liv, ikke? Men det er ligesom om, at presset bare bliver lettet [på højskolen], bare en lille smule. Fordi at det fylder så meget. Og folk omkring en, får det til at fylde så meget for en. Altså, at det er en bekymring for dem, at man ikke ved, hvad man vil om 10 år. Altså, slap dog af! (Højskoleelev) 27

28 Reaktion på politisk forståelse af tid III Højskoleelev om uddannelsesplaner: Hader dem! Fordi, de er simpelthen så ubehagelige. Vi er blevet mødt med dem siden 7. klasse, og jeg har hadet det så meget, fordi når man ikke ved det, og man skal fortælle, hvad man skal lave fem år frem, så er det bare shit! Jeg har fandeme fældet mange tårer over de der uddannelsesplaner (Højskoleelev) 28

29 Hvordan kan vi forstå tid i uddannelsespolitikken? Linearitet uddannelsesvalget kan styres og planlægges via rational planlægning (uddannelsesplan) Orientering mod fortid og fremtid 29 Evaluere fortiden (den tid som er gået) Fastlægge mål for fremtiden (den tid som kommer) Tidsmonitorering (UU vejledere som controllere af uddannelsesprojektet) Tid som en knap ressource

30 Politisk tid - logikker Rational choice Economic man Ydre motivation (nytte cost-benefit) Effektivitet som underliggende værdi Målrationalitet Taylorisme i forhold til mennesker? 30

31 En anden elev om tid Det er bare som om, at man kan åbne sig mere for dem (de voksne) her. De er altid opmærksomme på, hvordan man har det. Og det føler jeg, at det er ved alle personer, at de har det sådan. Er der det mindste, så griber de fat om det, som det er og hjælper og gør alt, hvad de kan. Sætter deres tid af for at gøre det så godt for os som muligt. (Elev) 31

32 Fordybelse Tidslomme? Generhvervelse af nu et? Legitimeret mellemrum (pause retreat) At blive mødt hvor man er og som man er (Mulighed for at være til stede uden at skulle redegøre for tidligere roller og fremtidige planer) Fællesskab 32

33 Tidslomme - logikker Humanistisk psykologi Kreativitet Fri vilje Vækst Indre motivation Dannelse gennem deltagelse i fællesskab 33

34 Betydninger Målrationalitet: >< Tidslomme Ængstelse >< Glæde Stress >< Flow Ydre pres >< Indre Motivation 34

35 Under alle omstændigheder Resultaterne fra Kombinationsprojektet peger på, at en grundlæggende forudsætning for at unge mennesker bliver i stand til at kunne foretage et kvalificeret uddannelsesvalg er, at det ikke sker under pres Uddannelsesvalget må forstås som en proces ikke en enkeltstående hændelse

36 Hvad skal man dog stille op? Skabe forudsætninger for, at de unge bliver i stand til at foretage et kvalificeret uddannelsesvalg Indebærer at man må anerkende, at valget er en proces Undersøge om det altid er de unge, den er helt gal med Overveje på hvilken forestilling om valg og tid, man agerer som professionel

37 Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk