Moulin Rouge o g Penelopiaden L i na H aahr A n dersen, januar m e l le m e m otion o g ironi. Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Moulin Rouge o g Penelopiaden L i na H aahr A n dersen, januar 2009 -m e l le m e m otion o g ironi. Indledning"

Transkript

1 Indledning Baz Luhrmanns Moulin Rouge! og Margaret Atwoods The Penelopiad 1 bruger og indlejrer begge adskillige komplekse genrer i deres værker. Fokus for denne opgave vil være at beskrive og sammenligne den genericitet, der sættes i spil, og undersøge hvilken virkning det har på modtageren. For begge værker gør det sig gældende, at der skabes et spændingsforhold eller en dobbelthed gennem brugen af genrer, som modtageren må forholde sig til. Dernæst kan der trækkes flere paralleller mellem Moulin Rouge og Penelopiaden, som begge er postmoderne værker, der finder sted i fortiden. Jeg vil starte med en generisk analyse af værkerne enkeltvist. I Moulin Rouge vil der især blive fokuseret på de dobbeltydninger, filmens retoriske virkemidler skaber, og i Penelopiaden lægges vægten på tjenestepigernes mellemstykker og deres virkning i forhold til resten af værket. Til sidst vil jeg sammenligne værkernes genericitet, hvor jeg vil belyse deres historiske forskydning og brugen af indlejrede genrer. Metode: Den generiske analyse bygger på John Frows tilgang til genrer, hvor jeg især koncentrerer mig om teksternes tematiske, formmæssige og retoriske forhold. 2 Jeg benytter mig yderligere af Aristoteles Poetik til at klarlægge tragedieelementer i Moulin Rouge. 3 Endelig bruges Gerard Genettes forståelse af paratekstuelle relationer. 4 Problemformulering: Under inddragelse af den opgivne sekundærlitteratur, vil jeg foretage en sammenlignende generisk analyse af to eller flere primærværker fra den opgivne primærlitteratur. 1 H e re fter M o u l i n R o u ge o g Penelo piaden 2 G e n re, p. 9, John F r o w, A r istoteles Poeti k, o versættelse Poul H e l ms, H a ns R e itzels F o r lag Parate xts, G erard G e nette,

2 Dobbelttydninger i Moulin Rouge The greatest thing you ll ever learn, is just to love, and be loved in return. Dette udsagn står som ramme for historien om Moulin Rouge, og bliver det man som tilskuer husker, når tæppet går ned. Dog vil flere blandt publikum nok føle et vist vægelsind overfor det de lige har set. Er det hele bare en kliche, eller er det et ægte kærlighedsdrama de netop har overværet? Det skyldes blandt andet de retoriske virkemidler filmen benytter, som for eksempel ironien, der her ikke er til at komme uden om. Ligeledes hænger det sammen med de utallige genrer, filmen gestalter. Hvordan retorikken bruges, og hvilke hovedgenrer, der sættes i spil, vil jeg se nærmere på nu. Baz Luhrmanns produktion fra 2001 blev efter premieren fra mange sider udråbt til at være et mesterværk. Som film er den både konventionel og original, ikke mindst på grund af de mange forskellige genrer, den indlejrer. Dette ses ikke mindst i brugen af musikken, der er direkte lån fra populærmusikken fra det 20. og 21. århundrede. Lige præcis denne form for intertekstualitet er, ifølge Graham Allen, et typisk postmodernistisk træk, hvor man mikser form og stiltræk fra både højkultur, lavkultur og populærkultur. 5 Filmen skaber først og fremmest generisk forbindelse til musicalgenren. En musical er en fortælling, der fremføres på en scene eller et filmlærred, hvor skuespillerne synger, og ofte danser. Dette ser vi i Moulin Rouge, der mere præcist kunne kaldes for en teatralsk musicalfilm, da den mimer teaterverdenen. På dvdkassettens cover ses et scenetæppe og filmens ramme er en teaterscene, hvor det hele starter med, at en dirigent slår musikken an, og tæppet rulles fra. Yderligere handler Moulin Rouge om en teateropsætning. Karakteristisk for musicalgenren er, som sagt, at den indlejrer andre genrer, nemlig dans og musik, i sin fortælling. Det gør Moulin Rouge som bekendt i stor stil, men på en anderledes måde end andre musicalfilm. Idet at filmen anvender i forvejen kendt musik, der er en lang række intertekstuelle referencer, bliver dette en hodgepodge pastiche 6. Derudover har skuespillet store ligheder med teateret. Harold Zidler og Hertugen henvender sig flere gange direkte til kameraet og publikum. Scenografien er stiliseret, og minder meget om et teaterunivers, hvor månen synger, og kulisser synes pap-agtige. Endelig skaber den 5 I nterte xtualit y, G raha m A l le n, E t m i x eller m e d le y af adskillige originale vær ker 2

3 forbindelse til musikvideoen. Tempoet, den hurtige klipperytme, og det æstetiske aspekt med farver og stil er til stede, og på dette punkt adskiller filmen sig fra teatergenren. Sangene i filmen bruges til at overtale eller overbevise, og de ændrer handlingen. Det ses særligt i de to store sangscener, hvor Christian og Satine forelsker sig, men også i The lovers secret song, hvor Christian skriver en sang, der gør, at alt bliver godt imellem dem igen. Ligeledes bruger Zidler en sangen Like a virgin til at dække over Satines fravær over for Hertugen, der køber løgnen. Samtidig er sangene helt sikkert en faktor, der gør, at man som tilskuer lader sig rive med ind i filmens univers. De indeholder en særlig retorisk kraft, der virker, både på personerne i filmen og på modtageren. En anden overordnet genre i Moulin Rouge er kærlighedsdramaet. På forhånd sidder man med nogle bestemte genreforventninger på grund af parateksten, hvor man på dvdkassetten ser Nicole Kidman og Ewan McGregor kysse. Filmen indlejrer kærlighedsdramaet i dens hovednarrativ, da filmen handler om to mennesker, der forelsker sig. Samtidig får genren en klar snert af pastiche, på grund af de virkemidler, der bruges til at formidle denne kærlighedshistorie. Karaktererne synger sig forelskede igennem to store sangscener, der tager udgangspunkt i henholdsvis Elton Johns Your Song, og Beatlesklassikeren All you need is love. Dette skaber en dobbelthed i deres kærlighedsbegreb, der både opleves emotionelt og klichefyldt. Af indlejrede genrer, er der særligt én, der er vigtig at fremhæve, nemlig bohemeskuespillet, Spectacular Spectacular, om den fattige citarspiller og kurtisanen. Stykket skrives samtidig med, at handlingen i filmen udspiller sig, men er parallelt i mere end en forstand, da de to plots bliver mere og mere identiske. Generisk er dette meget interessant, da der her spilles på både form, retorik og tema. Beskueren er vidne til den dobbelte ramme, både skuespillet, og filmen om skuespillet. Tematisk er der ingen tvivl om, hvem kurtisanen og citarspilleren forestiller, og retorisk går sangene igen både i filmen og skuespillet. Spectacular spectacular bliver en metarefleksion over, og en gentagelse af, det kærlighedsdrama, der i forvejen udspiller sig. Men udover at være et kærlighedsdrama må Moulin Rouge også siges at være en tragisk fortælling, da Satine i slutningen må give efter for sygdommen, og dør i Christians arme. I sin poetik 7 taler Aristoteles om forskellige træk, der kendetegner tragedien som genre. Flere af disse klassiske 7 A r istoteles Poeti k, o versættelse Poul H e l ms, H a ns R e itzels F o r lag

4 tragedietræk viser sig at være til stede i Moulin Rouge. Der er rigtig mange forstillelser på færde blandt filmens karakterer, der på kryds og tværs holder vigtige informationer skjult for hinanden. Aristoteles taler om begrebet anagnorasis, når en person erkender en sandhed, der har været skjult for vedkommende. Efter denne erkendelse vil der ofte komme peripeti, et omslag eller afgørende vendepunkt i handlingen. Dette ses i den afgørende scene, hvor dansepigen Nini afslører overfor Hertugen, at Satine og Christian har narret ham. Hertugen erkender, at Christian i virkeligheden er The penniless citarplayer fra teateropsætningen Spectacular spectacular, der er forelsket i hans kurtisane. Han protesterer nu mod stykkets slutning, og spørger, hvorfor kurtisanen ikke vælger den rige Maharaja i stedet for den fattige citatspiller. Because she doesn t love YOU, råber Christian. Ehm, him. Because she doesn t love him. I see, svarer Hertugen 8. Hertugens erkendelse bliver afgørende for resten af handlingsforløbet. Herefter er det ikke nogen leg længere for de elskende. Hertugen sværger, at han vil myrde Christian, hvis han ikke holder sig væk fra Satine, og det tvinger hende til at slå op med Christian, hvilket er ubærligt for dem begge to. Et andet af Aristoteles tragedietræk er katharsis, som er det følelsesregister beskueren gennemlever sammen med hovedpersonens tragiske skæbne, og den renselse, man herigennem opnår. Allerede i den første scene, hvor Satine optræder, afsløres det, at hun er syg. Filmen igennem bliver der i små slowmotion klip vist, hvordan hun hoster blod op, besvimer, har åndedrætsbesvær osv. Selvom man ved, at hun skal dø, da Christian starter sin fortælling med denne oplysning, så rives man med, og lader sig gribe af hendes ubarmhjertige skæbne. Dette er netop en del af filmens retorik, at vi som beskuere ved, at Satine skal dø, men samtidig skal lade os rive med. Det er også med denne bevidsthed, at filmens kærlighedsscener bliver smukke og ubærlige på samme tid. Følelsen af renselse bekræftes yderligere igennem Christians konklusion, året efter Satines død: The greatest thing you ll ever learn is just to love and be loved in return. Han har lært noget af denne historie, og er kommet igennem sin lidelse 9. 8 M o u l i n R o u ge, [01: 10:35] 9 Pathei M a t h os: [lærdo m genne m lidelse]. B e g reb ke ndt f ra græs ke m y ter. 4

5 Endelig er der Satines død, der både er en specifik og en generisk intertekstuel reference til en anden tragedie, nemlig dødsscenen fra Romeo og Julie. Tematisk refererer den til Shakespeares version, og formmæssigt til Luhrmanns film fra De elskende er netop blevet genforenet efter megen forvikling, og når kun lige at erklære hinanden deres kærlighed, hvorefter den ene dør. Christians hulker højlydt, som Julie i Luhrmanns film. Men samtidig med at Moulin Rouge er tragisk, rummer den også flere komedietræk. Forvekslingsmotivet, der er kendt fra intrigekomedien, finder sted i starten, hvor Satine forveksler Christian med Hertugen 1 0. Det kan tilskueren se og more sig over. Flere af karaktererne er karikerede og lattervækkende, for eksempel Hertugen, der er både komisk, magtsyg og liderlig. Han er let at narre, og bliver derfor latterliggjort ved, at Satine og Christian mødes bag hans ryg. Desuden er han den eneste karakter, der ikke kan synge, men alligevel gør. Hertugen mestrer ikke den genre han er placeret midt i, hverken komedie- boheme- eller musicalgenren, da han er både grim, umusikalsk, fantasiløs og humorforladt. Derfor falder han udenfor og virker komisk. Bohemefolket er ligeledes komiske figurer, med deres særheder og måde at opføre sig på. Som i komedien, taber skurken, og må forlade scenen med uforrettet sag, mens de elskende får hinanden. Men så dør Satine, og vi er således tilbage ved tragedien. Tragedie og komedie flettes sammen, hvilket også ses igennem nogle af de runde karakterer. Harold Zidler og Toulouse Latrec rummer begge både komiske og tragiske karaktertræk. Toulouse er en lille, læspende, anmassende dværg, som de fleste har svært ved at tage seriøst. Samtidig rummer han en melankoli, og man ser ham flere gange sidde i ensomhed og græde. Zidler er indbegrebet af showmanden, der kan performe god stemning til enhver lejlighed, og hvis smil næsten ikke kan tørres af. Hver gang magten er ved at glide fra ham, bruger han beskidte tricks for at opretholde situationen. Samtidig pendler han imellem kapitalisme og den medfølelse han alligevel har for Satine, og slutter af med at give sin store investor, Hertugen, en knytnæve i fjæset. Denne sammenblanding af tragik og komik kan igen ses som et af de virkemidler, der medfører. at vi som tilskuere ikke ved, om vi skal grine eller græde og derfor må gøre begge dele. En gennemgang af nogle af hovedgenrerne viste altså, hvordan Moulin Rouge på mange forskellige måder og med mange virkemidler, forfører og forvirrer sin tilskuer. Hele vejen igennem møder vi denne dobbelthed, som især bekræftes af det parodiske eller pastiche-agtige. 1 0 M o u l i n R o u ge [00:16:45] 5

6 Linda Hutcheon taler om begrebet dobbelt-kodning, der nødvendigvis må finde sted i postmoderne værker, da de i sig selv er modsætningsfyldte. Dette begreb kan være med til at beskrive filmens forskellige lag, og det vægelsind man sidder tilbage med. I værkerne ligger nemlig både nostalgi og ironisk distance, ja, parodi: (..)in postmodernism parody(..) it is often ironic discontinuity that is revealed at the heart of continuity, difference at the heart of similarity. Parody is a perfect postmodern form, in some sense, for it paradoxically both incorporates and challenges that which it parodies. 1 1 Dobbelt-kodning er netop, hvad man må gøre som beskuer i forhold til Moulin Rouge. Hele tiden skiftes der mellem sjov og alvor, komik og tragik, nostalgi og ironi. Netop parodien fremhæver Linda Hutcheon som værende postmodernismens perfekte form, da parodien både kan forholde sig kærligt og kritisk til det værk, den indlejrer. Man kan altså læse Moulin Rouge som et postmodernistisk værk, der pendler mellem nostalgisk hyldest og ironiserende parodi i de genrer, den indlejrer, hvilket modtageren ikke kan undgå at blive påvirket af. Stemmerne i Penelopiaden Ligesom baskende drosler og duer bliver fanget i doner(..)således hang de på rad alle sammen med hovedet i løkken om deres hals for at få sig en gruopvækkende ende. Benene sprælled og spjætted en stund, men ikke ret længe. 1 2 Sådan ender Penelopes tolv tjenestepiger livet i Homers Odyssé. Men hvorfor? Dette spørgsmål stiller Margaret Atwood i Penelopiaden, med Penelope som førstepersonsfortæller. Værkets struktur er komplekst sammensat, både kompositorisk, men også indenfor de forskellige dele. Bakhtín skelner mellem simple og komplekse talegenrer 1 3, hvor de komplekse genrer er multivokale, og altså inkorporerer mange forskellige (simple) genrer. Det ses her både på det overordnede plan, og indenfor de enkelte genrer. Værkets dele konstituerer nemlig forskellige 1 1 A Poetics o f p ost m o dernis m, L i n da H u tc heon, H o m e rs O d yssé, 22. b o g, l , O tto Steen D u e, T he Proble m o f S peech G e nres, M i k hail B a k htí n,

7 genericiteter, der sætter forskellige funktioner i spil. Her skal det handle om de forskellige stemmer, der taler i Penelopiaden. Hvorfra taler de, og hvordan taler de i forhold til hinanden? Et hovedfokus her vil være tjenestepigernes korstykker, hvilke genrer de indskriver sig i, og hvordan det virker i forhold til resten af værket. Atwood introducerer i sin peritekst 1 4, forordet, den hypertekstuelle 1 5 relation mellem Homers Odyssé og Penelopiaden. Beretningen om Odysseus mener hun dog kun giver én version af historien, og hun vil under inddragelse af andre overleveringer 1 6 fortælle Odysseus hustru, Penelopes historie. Yderligere skal det handle om de tolv tjenestepiger, der i Odyseens 22. sang bliver hængt, da Odysseus vender tilbage til Ithaka 1 7. Hun har valgt at give dem stemmer i denne fortælling, hvilket bliver til ti korstykker, der kommer sideløbende med Penelopes fortælling. Der er altså sat to store diskurser i spil, nemlig prosa og lyrik, og hvad denne multigenericitet betyder for teksten, skal vi nu se nærmere på. Det egentlige narrativ, Penelopes beretning, er fortalt i en bekendelsesagtig stil, hvor hun fra dødsriget ser tilbage på sit liv, og reflekterer over de begivenheder, der har fundet sted. I hovedtræk beskrives sandheden om hendes opvækst, ægteskabet med Odysseus, tiden på Ithaka med og uden Odysseus, der drager ud på sin lange rejse. Og endelig hans hjemkomst og de dramatiske omstændigheder, der fulgte. I denne beretning er der stor afstand mellem det fortællende og det fortalte jeg. Penelope fortæller en historie, der er kendt i forvejen, men giver den nye fortegn, nemlig ud fra hendes kvindenssynspunkt. Det fortællende jeg efterrationaliserer over begivenhederne, og kan retrospektivt se tingene fra nogle nye perspektiver: Now that I m dead I know evertything, begynder hun sin 1 4 I f ø l ge G é rard G e nette ka n su m m e n af parate ksten (det der er u den f or te ksten) i n d be fattes i begrebet perite kst (titler, u n dertitler, f o r ord, n oter, epilog, illustrationer etc.) o g epite kst(inter v ie ws, an meldelser, dis k ussion, f o r fatterbre ve etc.), Parate xts, Jf. G e nettes fe m f o r mer f or i nterte kstualitet, Pali m psests, B l a n dt andre: T he G ree k M y t hs, R o bert G ra ves, H o m e rs O d yssé, 22. b o g, O t t o Steen D u e,

8 fortælling. Yderligere kan man sige, at Penelope er en ironisk fortæller, da hun forholder sig ganske kynisk til sig selv som ung, og den måde, hun reflekterer på. Til tider er hun endda direkte ondskabsfuld i den måde, hun beskriver andre på, især hendes kusine Helene. I sin fortællemåde både bekræfter og undergraver hun myten. Hun kan ud fra sin placering i nutiden, men samtidig som beretningens hovedperson, tillade denne overlegenhed. Dog spejler hendes to positioner sig i hinanden, da alle personer, inklusiv hende selv, befinder sig i dødsriget, hvor de gentager deres handlinger. Penelope selv er også den samme, bortset fra, at hun nu ved mere, end dengang hun levede. En ting, hun i hvert fald ved, er, at den måde, tjenestepigerne blev behandlet på var forkert, og hun bruger meget tid i dødsriget på at grunde over det, der skete dem. Nu skal det handle om tjenestepigernes røster. I periteksten, i slutningen af bogen, fortæller Atwood, at hun har lavet korstykkerne som en hyldest til det græske drama, hvor lignende korstykker indgik. Her blev det for eksempel brugt til at parodiere hovedhandlingen. En nærlæsning af disse korstykker viser, at denne funktion også må siges at være til stede her, og at korstykkerne flere steder mimer eller kommenterer Penelopes fortælling. Ikke mindst forholder de sig dybt ironisk til hende, viser både tema, form og retorik. I de ti korstykker (elleve, hvis man iberegner afslutningsstykket) kommer man igennem en lang række forskellige genrer med meget forskellige stil og udtryk. Flere af dem udspiller sig på en scene med kostumer og regibemærkninger. Kendetegnende for de fleste af dem er ironien, der skabes igennem brug af form og stil. Tematisk handler alle korstykkerne om tjenestepigernes harme over den uretfærdige skæbne, de har lidt, på trods af deres uskyld. De beskriver, hvordan de fra fødslen er blevet behandlet dårligt, og aldrig har fået en chance. De fire første sange har alle referencer til barnets univers i deres titel, men tematikken er noget mere dyster. Første stykke, A Rope Jumping Rhyme, lægger i titlen op til at være en munter børnesang, hvilket det viser sig ikke at være. Den er skrevet på rim, og er fra tjenestepigerne til Odysseus, hvor de påkalder sig hans opmærksomhed og præsenterer sig som: the ones you killed, the ones you failed Rebet er ikke et sjippetov, men det reb pigerne hængtes i, med de bare fødder dansende i luften. Kiddie Mourn er en elegi, hvor tjenestepigerne klager over det liv de har levet, fortalt i lyrisk prosaform. Den tredje sang, If I Was A Princess er dybt parodisk, og er sat op som et teaterstykke med regibemærkninger, opført af tjenestepigerne. Den er en mimen over, hvordan det 1 8 T he Penelo piad, p. 5 8

9 er at være Penelope, der sejlede over havet for at blive gift med Odysseus, fortalt med dyb ironi og ikke så lidt bitterhed i tonen. Dernæst beskrives Telemachos fødsel, med genreangivelsen an Idyl, et hyrdedigt. Denne genre er kendt fra barokken, og karakteriseres som højladne, semi-erotiske hyldestdigte til kvinden og elskoven. Stilen er også ganske høj i The Birth of Telemachos, mens indholdet er tilnærmelsesvist uhyggeligt, da pigerne her teoretiserer over, hvordan de skulle have dræbt Telemachos, da de havde chancen: Would we? In only a minute, when nobody else was looking? Pushed his still-innocent child s head under water, with our still-innocent childish nurse-maid hands, and blamed it on the waves. 1 9 De næste to korstykker foregår begge på havet, og vi går fra hyrdedigtet til genren sømandsvise, hvor de tolv tjenestepiger går på scenen iført sømandstøj. Her mimes der over Odysseus sørejse, og igen er tonen dybt ironisk. Det bliver en parodi, hvor Odysseus latterliggøres, og der sættes spørgsmålstegn ved hans besungede heltestatus, og hvad han i virkeligheden lavede på havet. De sidste tre korstykker adskiller sig betydeligt fra resten ved at bruge tre usædvanlige genrer i denne sammenhæng, dramaet, forelæsningen og retsagen. The Perils of Penelope må siges at være en dramatisk affære, hvor tjenestepigerne, igennem skuespillet som genre, beskylder Penelope for at være ansvarlig for deres død. Det var i virkeligheden Penelope, der var utro med Amphinomos, og for at redde sig selv, skyder hun skylden på tjenestepigerne, så Odysseus vrede vil ramme dem og ikke hende. Endelig føres der retssag mod Odysseus, hvor han selv og hans forsvarer lægger ud. Tjenestepigerne har selvsagt ingen forsvarer, men må tale deres egen sag. Deres vidneudsagn undergraves dog, da de er slavefødte og har været utro. Da tjenestepigerne kraftigt protesterer, slår dommeren op i Odyseen for at se, hvad der i virkeligheden skete, men beslutter at sagen skal afvises. Tjenestepigerne påkalder nu The angry ones, Furierne 20, til at følge Odysseus til evig tid. Dommeren forstår intet, da dette jo er en retssal i det 21. århundrede. Sidste korsang har titlen, A Love song og foregår i dødsriget, hvor tjenestepigerne nu følger Odysseus i hælene, på grund af det han gjorde mod dem. Der er dog ikke noget sødt eller kærlighedsfyldt over sangen, som snarere er råuhyggelig. 1 9 I b i d, p F u rier o ptræder i I l l iaden so m de m, der straf fer ha m, der har brudt en ed. 9

10 We re the serving girls, we re here to serve you(..) We ll never leave you, we ll stick to you like your shadow, soft and relentless as glue. Pretty maids, all in a row. 2 1 Dette bliver den endelige straf, Odysseus får, at blive forfulgt i dødsriget af disse tolv til evig tid. Tjenestepigernes sidste røst er i den i Envoi, et epilogagtigt efterspil, hvor temaet fra sidste sang gentages, denne gang på rim. I sidste vers synges der: too wit too woo, og tjenestepigerne spreder deres fjer og flyver væk som ugler. Som vist er disse mellemstykker gennemførte pasticher, da de udgiver sig for at være ét, men i virkeligheden er noget andet. Det forudsættes, at modtageren skal kende til disse genrer, og til den historie de gengiver og kommenterer. Den ironiske distance opstår der, hvor for eksempel børnerimet handler om en henrettelse, hvilket både form og retorik er med til at skabe. Tematisk kommer der flere interessante ting i spil i disse mellemstykker. Som nævnt kommenterer de, eller måske snarere forvrænger Penelopes sideløbende fortælling, med alternative bud på, hvad der i virkeligheden skete. Afgørende er det også, at de direkte beskylder hende for mordet på dem, hvor hun i sin fortælling er loyal over for dem og sønderknust over deres død. Det skaber et klart spændingsforhold i teksten, for hvad skete der egentlig? Og hvad skal disse modstridende synspunkter betyde? Tjenestepigerne tænker givetvis ikke særlig høje tanker om Penelope, på trods af, at hun, ifølge sig selv, har behandlet dem godt. Tilmed beskylder de hende for utroskab, som Penelope i sin fortælling siger, er et fejlagtigt rygte som ikke har nogen sandhed. Tjenestepigernes input taler således imod det sande billede, Penelope prøver at skabe af sig selv og begivenhedernes gang. Det bliver således op til læseren selv, at afgøre, hvem der er mest troværdig. I retssagen mod Odysseus i syvende korstykke skabes der forbindelse til periteksten i bogens forord. Atwood forholder sig her kildekritisk til Odyseen, og mener ikke, man skal bruge den som den eneste version til at belyse disse begivenheder. Underforstået ligger der i dette udsagn, at hun mener, at Odyseen er blevet læst forkert, i forhold til disse tjenestepiger. I retssalen slår dommeren op i Odyseen for at finde ud af, om tjenestepigerne er uskyldige, og konkluderer, at det er de ikke. Graham Allen formulerer, at: Paratext directs and controls the readers reception of a text. 22 Atwoods forord bliver her en paratekstuel indikator for læserens fortolkning. Igennem denne 2 1 I b i d, p I nterte xtualit y, p

11 tilsigtede kommunikationssituation, peger Atwood på det, man som læser skal lægge mærke til i værket. Moulin Rouge og Penelopiaden -imellem indlevelse og afstand Det er relevant at se på, hvilke ligheder der er mellem disse værker, og hvordan de adskiller sig. Begge værker er blevet til i dette årtusind, i henholdsvis 2001 og 2005, men beskriver en tid, der ligger langt tilbage. Yderligere rummer værkerne stor generisk kompleksitet, som analysen viste, hvilket blandt andet spiller ind på modtagerens forståelse af værket. I denne sammenligning vil jeg se på, hvad den historiske forskydning betyder for forståelsen af værkerne. Dernæst vil værkernes brug af genericitet blive holdt op mod hinanden, med fokus på de indlejrede genrers retoriske betydning. Historisk forskydning og anakronisme Man definerer normalt det historiske værk ved at skelne mellem værker, der anvender faktiske personer, men opdigtede begivenheder, og værker, der følger fiktive personer i faktiske begivenheder. Moulin Rouge udspiller sig i i Paris, og begivenhederne er højst sandsynligt opdigtede, og kun få af karaktererne er faktiske, nemlig Zidler og Toulouse. Harold Zidler var ejer af Moulin Rouge og døde få år før 1899, og Henri de Toulouse-Latrec var i virkeligheden en 1.22 høj, fransk bohememaler, der døde i I Moulin Rouge har vi at gøre med historisk materiale oversat til nutiden, da den indlejrer temaer fra det 21. århundrede og sætter det ind i en ældre kontekst (jf. for eksempel populærmusikken). Personerne i filmen kender og bruger begge tidsaldre, og dette er med til at gøre det historiske materiale mere tilgængeligt. Et konkret eksempel er, når Christian bruger moderne kærlighedssange fra blandt andet U2, David Bowie og Elton John til at fremføre Modern Poetry 23, der i filmen taler lige ind i Bohemens ånd. Yderligere er intertekstualiteten til både operaerne La Traviata og La Boheme, og musicalen Sound of Music specifik og manifesterer sig både tematisk og formmæssigt. Med Penelopiaden forholder det sig anderledes. Den anvender og bruger mytisk materiale, og er fiktiv hele vejen igennem. Samtidig inkorporerer den græciteten og hele Homers Odysee, men den gør det ud fra et kendskab til det 20. og 21. århundrede. Hvor Moulin Rouge gør det uden at sige 23 M o u l i n R o u ge [00:24:15] 1 1

12 det, er Penelopiadens jeg-fortæller i nutiden, og herfra starter hun sin fortælling. Atwood blander således med fuldt overlæg disse to tidsaldre. Penelope kommer derfor ind imellem med forskellige referencer til den moderne tidsalder, som det i konteksten virker underligt, at hun kender til. For eksempel fortæller hun om, hvordan Odysseus vandt konkurrencen om at få hende til brud, ved at nogen havde puttet noget i hans vin, der fik ham til at løbe hurtigere: I understand that this sort of thing has become a tradition, and is still practised in the world of the living when it comes to athletic contest. 24 Penelope kender altså til the world of the living med alt, hvad det indebærer, som for eksempel doping. Begge værker er anakronistiske, men er det forskelligt. Moulin Rouge tager musik fra nutiden og placerer det i 1899 til at beskrive en kærlighedshistorie mellem to personer. Penelopiaden placerer Penelope i nutiden, hvorfra hun får et kendskab til nogle ting, hun slet ikke bør vide, som hun så fører med tilbage til fortiden og putter ind i sin fortælling. Værkerne bruger altså anakronismen omvendt af hinanden. Kærlighedssange og sømandsviser Hvorvidt Moulin Rouge handler om klicher eller kærlighed, og om Penelope taler sandt eller ej, er blot noget af det, der er sat i spil efter analysen af forskellige genrerelationer i de to værker. Begge disse værker er komplekse multigeneriske tekster, hvilket skaber dobbelttydninger, og ironisk distance hos modtageren. Og for begge værker tror jeg, det gør sig gældende at fortolkningsrækken kan fortsætte i det uendelige, og at man aldrig vil nå helt til bunds. Moulin Rouge er et genrebombardement med sine utallige referencer og intertekstualitet i alle retninger, og Penelopiadens leg med sprog, stemmer, tid og tvetydighed, er ligeledes uendeligt. I dette sidste afsnit vil værkernes brug af genericitet blive holdt op imod hinanden. Hvordan adskiller de sig, og hvor er de ens? Hvordan er deres kommunikationssituation til læseren, og hvordan virker de indlejrede genrer, i begges tilfælde, sangene og lyrikken? I Moulin Rouge står tragedien som modpol til både kærlighedsdramaet og komedien, og disse genrer flettes sammen og komplementerer hinanden i et storslået og medrivende dramastykke. Musikvideotræk og teater/musicalgenren sætter tempoet og følelserne i gang, og er med til at skabe det særlige univers vi finder i Moulin Rouge. I Penelopiaden leges der også med genrer i stor stil, både i de mindre kategorier som fra hyrdedigt til sømandsvise, men også i de helt store genrer, lyrik 24 T he Penelo piad, p

13 og prosa, der her blandes i en kompleks og elegant struktur. Fælles for begge kan man sige, at de er en førstepersonsberetning, hvor protagonisten ser tilbage på en periode i sit liv, og reflekterer over den. Ligeledes indgår kærligheds- og tragedie-temaet i begge, dog i mest udpræget grad hos Moulin Rouge. Dog er Penelopiaden en ulykkelig fortælling, der ender uforløst, da alle personer for evigt må vandre hvileløst i dødsriget. Ligeledes benytter værkernes sig af en historisk forskydning, ved at personerne i de to værker kender og refererer til den moderne tidsalder, på trods af, at deres liv og handling udspiller sig mange år forinden. Endelig, er der i både Moulin Rouge og Penelopiaden en vis dobbelthed og distance i værkernes kommunikationssituation, som man som modtager ikke kan undgå at lægge mærke til. Det skyldes til dels de indlejrede genrer, som begge værker benytter. I Moulin Rouge bliver brugen af populærmusik den omvendte pastiche, hvor moderne stiltræk bruges til at beskrive en kærlighedshistorie og bohemepoesi omkring år Det virker i den grad medrivende, men også klichefyldt, og er med til at skabe den førnævnte dobbelt-kodning af både nostalgi og ironi. Samtidig fungerer sangene her som stærkt retorisk virkemiddel, både i handlingen, men også for modtageren, der må forundres over den imponerende sammenstykning. Penelopiaden sår de indlejrede korstykker tvivl om, hvem der bærer skylden for tjenestepigernes død, og hvad der egentlig er sandhed i Penelopes beretning. Den gennemførte brug af de mange forskellige genrekoder, bliver både en kommentar og pastiche over Penelopes fortælling. Desuden viser der sig at være en sammenhæng til periteksten, hvor Atwood selv sætter flere af disse ting i spil. Både i Moulin Rouge og Penelopiaden er det altså især brugen af indlejrede genrer, der gør, at man som modtager er splittet. Konklusion I analyserne har jeg redegjort for værkernes brug af genericitet. I Moulin Rouge ses det, hvordan især de retoriske virkemidler skaber en dobbelthed i værkets kommunikationssituation, som man som modtager enten kan distancere sig til, eller indleve sig i. Derudover indlejrer filmen flere af Aristoteles tragedieelementer, som flettes sammen med komedietræk, hvilket går igen i flere af de runde karakterer. En nærlæsning af mellemstykkerne i Penelopiaden viser, at de står i et spændingsforhold til Penelopes narrativ, hvor de kommenterer og modsiger hendes fortælling. Penelopiaden viser i sine paratekstuelle indikatorer, både tematisk sammenhæng i sin relation til forordet, men også et tematisk modsætningsforhold i relation til sine titler. sammenlignende analyse viser, hvordan værkerne bruger den historiske forskydning forskelligt, og I Den 1 3

14 anakronismen omvendt af hinanden. Endelig ses det, at i både Moulin Rouge og Penelopiaden er de indlejrede genrer et retorisk virkemiddel, der bruges til at overbevise og indfange modtageren. Denne efterlades et sted mellem latter og tårer, indlevelse og afstand, emotion og ironi. Litteratur Primær-værker Atwood, Margaret: The Penelopiad, Canongate, 2005 Lurhmann, Baz; Pearce, Craig: Moulin Rouge, 2001 Teori 1 4

15 Allen, Graham: Intertextuality, Routledge 2000 Aristoteles: Poetikken, oversættelse Poul Helms, Hans Reitzels Forlag 1992 Bakhtín, Mikhail: The Problem of Speech Genres, 1986 Genette, Gérard: Paratext. Thresholds of interpretation. Cambridge: Cambridge University Press Frow, John: Genre. London og New York: Routledge Homer: Homers Odyssé, oversættelse Otto Steen Due, Gyldendal 2002 Hutcheon, Linda: A Poetics of postmodernism, 1988 Rasmussen, Henrik (red): Gads Litteraturleksikon. København: Gads Forlag (1999) 1 5

glamourøse parisernatklub 100 år siden, og den er en hyldest til sandheden, men frem for alt til kærligheden.

glamourøse parisernatklub 100 år siden, og den er en hyldest til sandheden, men frem for alt til kærligheden. MOULIN ROUGE udspiller sig i den berygtede, celebre og glamourøse parisernatklub for omkring 100 år siden, og den er en hyldest til sandheden, skønheden, friheden, men frem for alt til kærligheden. I sin

Læs mere

TRANS FORMATOR I OKTOBER DECEMBER 2013

TRANS FORMATOR I OKTOBER DECEMBER 2013 Foto: Mathies Brinkmann Jespersen TRANS FORMATOR I OKTOBER DECEMBER 2013 Featuring Borgerscenen JERNBANEGADE 9-9000 AALBORG Foto: Mathies Brinkmann Jespersen TRANSFORMATOR ER AALBORG TEATERS EKSPERIMENTE-

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Nedenstående scene er tiltænkt 2. vendepunkt i filmen.

Nedenstående scene er tiltænkt 2. vendepunkt i filmen. Victor Borge Midt i en mindre karrierer på de danske revyscener, mærker den overarbejdsomme jødiske pianist Victor Rosenbaum at nazisterne ønsker ham død og han må flygte til USA, for at opbygge en tilværelse

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

Kasper og Nikoline. an original screenplay by. Lille Næstved FINAL DRAFT

Kasper og Nikoline. an original screenplay by. Lille Næstved FINAL DRAFT Kasper og Nikoline an original screenplay by Lille Næstved FINAL DRAFT (555) 555-5555 MyEmail@emailaddress.com Kasper og Nikoline SCENE 1: (INT)(VENTEVÆRELSE/SKOLEGANGEN)

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle

Læs mere

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Foto: Scanbox Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Formål: Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Fremlægge og formidle stof Analysere og forstå brugen og betydningen

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

STUDIEMATERIALE. Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG

STUDIEMATERIALE. Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG STUDIEMATERIALE DeN skaldede sangerinde Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG 1 TeATReT VeD sorte HesT SPILLEPERIODE: 27. jan. - 11. mar. 2017 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL. 17. BILLETBESTILLING TELEFON

Læs mere

Unge Piger. Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008. Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen

Unge Piger. Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008. Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen Unge Piger Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008 Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen SC. 1 INT. PIGEVÆRELSE DAG Pigeværelse med seng. Tøj er smidt ud over det hele. Scene skifter mellem

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT Nangijala Tekst og Design: Uffe Thorsen Illustration: Sandra Døssing Tak til Frederik J. Jensen for Montsegur 1244, og Astrid Lindgren for Brødrene Løvehjerte LÆS DETTE HÆFTE HØJT Indledning Brødrene

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse Gyldendal 1995 Handling Ludvig er en dreng på 12, som flittigt øver på flygelet i Henningsens klaverbutik hver dag efter skoletid. Han skal snart deltage i en stor musikkonkurrence, så det er vigtigt,

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull (Se demonstration i videomateriale) Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en

Læs mere

Min historie. Fra 12 år

Min historie. Fra 12 år Min historie Fra 12 år 3. Intro til læreren 4. Video og øvelse 1 Spring i tid og rum 7. Video og øvelse 2 Lav en dokumentar om livet på et asylcenter 10. Video og øvelse 3 Lav din egen livsfortælling Intro

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 Uge 26 Emne: Eventyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge26_eventyr.indd 1 06/07/10 11.43 Uge 26 l Eventyr Hopp er øm i hele kroppen, da hun

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå).

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå). Lyrik Lyrik kan noget som prosa ikke kan. På meget kortere tid, med meget færre ord, kan lyrik sige noget om væsentlige sider ved den menneskelige tilværelse. Lyrik er ikke, som fiktionsprosaen, kendetegnet

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

TV 2 Danmark A/S Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 23. november 2006

TV 2 Danmark A/S Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 23. november 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Danmark A/S Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 23. november 2006 Klage over tv-reklamen Fresh for Tuborg sendt på TV 2/Danmark Pastor Hartvig Wagner

Læs mere

Denne bog har lix 20.

Denne bog har lix 20. Denne bog har lix 20. Glæd dig til de næste DE SKJULTE DÆMONER-bøger: Bog 1: Den nye dobbeltgænger Bog 2: Dødens krystaller (er udkommet) flere bind under forberedelse NICOLE BOYLE RØDTNES Illustreret

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

TANKER OM TILBLIVELSEN AF HEKSEN ESMARALDA

TANKER OM TILBLIVELSEN AF HEKSEN ESMARALDA H E K S E N E S M A R A L D A TANKER OM TILBLIVELSEN AF HEKSEN ESMARALDA AF TINA BUCHHOLTZ Heksen Esmaralda med sin lille ven; Den tunesiske hattehund FEZ Østerlarsvej 13 8 2 1 0 Å r h u s V T: 2 6 8 2

Læs mere

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7 1 Den besidderiske kærlighed 3 Fortællingerne 4 Kontroltabet 4 At spille den besidderiske kærlighed 6 Monologerne 7 Dine opgaver i løbet af scenariet 7 Værktøjer 10 2 Den besidderiske kærlighed Scenariet

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal 1 youtube.com Fessor har flest views. 977. Men fuck det. Nu får han så meget baghjul, at han aldrig gider se den film igen. Jeg har forberedt mig til den her dag i flere måneder. Høj frost og solskin.

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Inspirationsmateriale til

Inspirationsmateriale til Inspirationsmateriale til Til de voksne: Vi har lavet dette inspirationsmateriale, som kan hjælpe til at forberede børnene på forestillingen Min farmors spøgelse og på oplevelsen i teatret. I skal ikke

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale 360 Undervisningsmateriale Dansk / Drama / Samfundsfag / Billedkunst Elevernes eksemplar E n f o r e s t i l l i n g a f : N i l s P. M u n k, A n d e r s V a l e n t i n u s D a m o g L a r s D a m m

Læs mere

Forfatter Romantikken Genre og art Fortællere

Forfatter Romantikken Genre og art Fortællere Hosekræmmeren Forfatter Steen Steensen Blicher er forfatteren af Hosekræmmeren. Han skrev novellen Hosekræmmeren i 1829. St. St. Blicher blev født d. 11 oktober 1782 og døde d. 26 marts 1848. Han var en

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Inspirationsmateriale til

Inspirationsmateriale til Inspirationsmateriale til Til de voksne: Vi har lavet dette inspirationsmateriale, som kan hjælpe til at forberede børnene på forestillingen Min farmors spøgelse og på oplevelsen i teatret. I skal ikke

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Danskbogen til Social- og sundhedselever

Danskbogen til Social- og sundhedselever Tillæg til Danskbogen til Social- og sundhedselever Filmanalyse Af Lisbeth Bjerrum Jensen Gads Forlag Overblik Præsentation En sang for Martin er fra 2001, og den er instrueret af Bille August. Hovedrollerne

Læs mere

Prædiken 22. Søndag efter Trinitatis, 2. Tekstrække, Matt. 18,1-14.

Prædiken 22. Søndag efter Trinitatis, 2. Tekstrække, Matt. 18,1-14. Prædiken 22. Søndag efter Trinitatis, 2. Tekstrække, Matt. 18,1-14. Se, der kan jo undertiden være prædikentekster, hvor man synes det er sværere at sige noget evangelisk end andre. Ikke dermed sagt at

Læs mere

2.2 Du har potentiale

2.2 Du har potentiale 22 DU HAR POTENTIALE - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 22 Du har potentiale Introduktion til denne lovsangsaften Denne aften handler om reflektion, over vores betydning for Gud Når Gud elsker

Læs mere

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 1. INT. KLASSEVÆRELSE. DAG Kameraet kører rundt i klassen. Ved vinduet sidder et par piger og hvisker. Længere inde i klassen sidder et par af de

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE LEVENDE FORTÆLLING I M497 DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE Levende fortællinger er en opdigtet fortælling, hvor man møder Biblens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Fucking forelsket - af Nils J. A. Schou

Fucking forelsket - af Nils J. A. Schou Viborg, oktober 2008 Denne bog (og titel) deler vandene. Hvor nogle lærere finder sproget i bogen uegnet til undervisningsbrug, mener jeg, at Nils Schou fanger tidens tone blandt unge og fortæller med

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Formen. Kamera. Perspektiv: Normal perspektiv er oftest brugt i filmen. Der bliver brugt normal perspektiv forskudt.

Formen. Kamera. Perspektiv: Normal perspektiv er oftest brugt i filmen. Der bliver brugt normal perspektiv forskudt. Forrest Gump Berettermodel Formen Kamera Perspektiv: Normal perspektiv er oftest brugt i filmen. Der bliver brugt normal perspektiv forskudt. Vinkel: Der er meget total, halvtotal og nær. Der bliver brugt

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724 Man kan sige, at Gud tilbyder den eneste kærlighed, der varer evigt, nemlig troen på at vi er så elsket, at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv. Prædiken til søndag den 1.juni 2014, dagen

Læs mere

Jeg præsenterer her skemaets forskellige punkter, og kommer med nogle uddybende kommentarer undervejs:

Jeg præsenterer her skemaets forskellige punkter, og kommer med nogle uddybende kommentarer undervejs: Kjetil Sandvik: En computerspilsanalytisk værktøjskasse (bearbejdet efter Patrice Pavis teatersemiotiske skema) Patrice Pavis er fransk teatersemiotiker og hans skema fra artiklen Theatre Analysis: Some

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster.

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster. Genredidaktik Forskningsspørgsmål Hvilken forståelse af genre udtrykker læremidlernes videndesign ønske om, at eleverne skal tilegne sig? Hvordan kan vi på baggrund af det socialsemiotiske genrebegreb

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege Hej skal vi lege? Legehæfte -Danselege Danseleg leg nr 1 - Boogie Woogie Legebeskrivelse: Deltagerne står i åben kreds med ansigtet ind mod midten. - Man gør de ting, man synger. Så tager vi højre fod

Læs mere