Moulin Rouge o g Penelopiaden L i na H aahr A n dersen, januar m e l le m e m otion o g ironi. Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Moulin Rouge o g Penelopiaden L i na H aahr A n dersen, januar 2009 -m e l le m e m otion o g ironi. Indledning"

Transkript

1 Indledning Baz Luhrmanns Moulin Rouge! og Margaret Atwoods The Penelopiad 1 bruger og indlejrer begge adskillige komplekse genrer i deres værker. Fokus for denne opgave vil være at beskrive og sammenligne den genericitet, der sættes i spil, og undersøge hvilken virkning det har på modtageren. For begge værker gør det sig gældende, at der skabes et spændingsforhold eller en dobbelthed gennem brugen af genrer, som modtageren må forholde sig til. Dernæst kan der trækkes flere paralleller mellem Moulin Rouge og Penelopiaden, som begge er postmoderne værker, der finder sted i fortiden. Jeg vil starte med en generisk analyse af værkerne enkeltvist. I Moulin Rouge vil der især blive fokuseret på de dobbeltydninger, filmens retoriske virkemidler skaber, og i Penelopiaden lægges vægten på tjenestepigernes mellemstykker og deres virkning i forhold til resten af værket. Til sidst vil jeg sammenligne værkernes genericitet, hvor jeg vil belyse deres historiske forskydning og brugen af indlejrede genrer. Metode: Den generiske analyse bygger på John Frows tilgang til genrer, hvor jeg især koncentrerer mig om teksternes tematiske, formmæssige og retoriske forhold. 2 Jeg benytter mig yderligere af Aristoteles Poetik til at klarlægge tragedieelementer i Moulin Rouge. 3 Endelig bruges Gerard Genettes forståelse af paratekstuelle relationer. 4 Problemformulering: Under inddragelse af den opgivne sekundærlitteratur, vil jeg foretage en sammenlignende generisk analyse af to eller flere primærværker fra den opgivne primærlitteratur. 1 H e re fter M o u l i n R o u ge o g Penelo piaden 2 G e n re, p. 9, John F r o w, A r istoteles Poeti k, o versættelse Poul H e l ms, H a ns R e itzels F o r lag Parate xts, G erard G e nette,

2 Dobbelttydninger i Moulin Rouge The greatest thing you ll ever learn, is just to love, and be loved in return. Dette udsagn står som ramme for historien om Moulin Rouge, og bliver det man som tilskuer husker, når tæppet går ned. Dog vil flere blandt publikum nok føle et vist vægelsind overfor det de lige har set. Er det hele bare en kliche, eller er det et ægte kærlighedsdrama de netop har overværet? Det skyldes blandt andet de retoriske virkemidler filmen benytter, som for eksempel ironien, der her ikke er til at komme uden om. Ligeledes hænger det sammen med de utallige genrer, filmen gestalter. Hvordan retorikken bruges, og hvilke hovedgenrer, der sættes i spil, vil jeg se nærmere på nu. Baz Luhrmanns produktion fra 2001 blev efter premieren fra mange sider udråbt til at være et mesterværk. Som film er den både konventionel og original, ikke mindst på grund af de mange forskellige genrer, den indlejrer. Dette ses ikke mindst i brugen af musikken, der er direkte lån fra populærmusikken fra det 20. og 21. århundrede. Lige præcis denne form for intertekstualitet er, ifølge Graham Allen, et typisk postmodernistisk træk, hvor man mikser form og stiltræk fra både højkultur, lavkultur og populærkultur. 5 Filmen skaber først og fremmest generisk forbindelse til musicalgenren. En musical er en fortælling, der fremføres på en scene eller et filmlærred, hvor skuespillerne synger, og ofte danser. Dette ser vi i Moulin Rouge, der mere præcist kunne kaldes for en teatralsk musicalfilm, da den mimer teaterverdenen. På dvdkassettens cover ses et scenetæppe og filmens ramme er en teaterscene, hvor det hele starter med, at en dirigent slår musikken an, og tæppet rulles fra. Yderligere handler Moulin Rouge om en teateropsætning. Karakteristisk for musicalgenren er, som sagt, at den indlejrer andre genrer, nemlig dans og musik, i sin fortælling. Det gør Moulin Rouge som bekendt i stor stil, men på en anderledes måde end andre musicalfilm. Idet at filmen anvender i forvejen kendt musik, der er en lang række intertekstuelle referencer, bliver dette en hodgepodge pastiche 6. Derudover har skuespillet store ligheder med teateret. Harold Zidler og Hertugen henvender sig flere gange direkte til kameraet og publikum. Scenografien er stiliseret, og minder meget om et teaterunivers, hvor månen synger, og kulisser synes pap-agtige. Endelig skaber den 5 I nterte xtualit y, G raha m A l le n, E t m i x eller m e d le y af adskillige originale vær ker 2

3 forbindelse til musikvideoen. Tempoet, den hurtige klipperytme, og det æstetiske aspekt med farver og stil er til stede, og på dette punkt adskiller filmen sig fra teatergenren. Sangene i filmen bruges til at overtale eller overbevise, og de ændrer handlingen. Det ses særligt i de to store sangscener, hvor Christian og Satine forelsker sig, men også i The lovers secret song, hvor Christian skriver en sang, der gør, at alt bliver godt imellem dem igen. Ligeledes bruger Zidler en sangen Like a virgin til at dække over Satines fravær over for Hertugen, der køber løgnen. Samtidig er sangene helt sikkert en faktor, der gør, at man som tilskuer lader sig rive med ind i filmens univers. De indeholder en særlig retorisk kraft, der virker, både på personerne i filmen og på modtageren. En anden overordnet genre i Moulin Rouge er kærlighedsdramaet. På forhånd sidder man med nogle bestemte genreforventninger på grund af parateksten, hvor man på dvdkassetten ser Nicole Kidman og Ewan McGregor kysse. Filmen indlejrer kærlighedsdramaet i dens hovednarrativ, da filmen handler om to mennesker, der forelsker sig. Samtidig får genren en klar snert af pastiche, på grund af de virkemidler, der bruges til at formidle denne kærlighedshistorie. Karaktererne synger sig forelskede igennem to store sangscener, der tager udgangspunkt i henholdsvis Elton Johns Your Song, og Beatlesklassikeren All you need is love. Dette skaber en dobbelthed i deres kærlighedsbegreb, der både opleves emotionelt og klichefyldt. Af indlejrede genrer, er der særligt én, der er vigtig at fremhæve, nemlig bohemeskuespillet, Spectacular Spectacular, om den fattige citarspiller og kurtisanen. Stykket skrives samtidig med, at handlingen i filmen udspiller sig, men er parallelt i mere end en forstand, da de to plots bliver mere og mere identiske. Generisk er dette meget interessant, da der her spilles på både form, retorik og tema. Beskueren er vidne til den dobbelte ramme, både skuespillet, og filmen om skuespillet. Tematisk er der ingen tvivl om, hvem kurtisanen og citarspilleren forestiller, og retorisk går sangene igen både i filmen og skuespillet. Spectacular spectacular bliver en metarefleksion over, og en gentagelse af, det kærlighedsdrama, der i forvejen udspiller sig. Men udover at være et kærlighedsdrama må Moulin Rouge også siges at være en tragisk fortælling, da Satine i slutningen må give efter for sygdommen, og dør i Christians arme. I sin poetik 7 taler Aristoteles om forskellige træk, der kendetegner tragedien som genre. Flere af disse klassiske 7 A r istoteles Poeti k, o versættelse Poul H e l ms, H a ns R e itzels F o r lag

4 tragedietræk viser sig at være til stede i Moulin Rouge. Der er rigtig mange forstillelser på færde blandt filmens karakterer, der på kryds og tværs holder vigtige informationer skjult for hinanden. Aristoteles taler om begrebet anagnorasis, når en person erkender en sandhed, der har været skjult for vedkommende. Efter denne erkendelse vil der ofte komme peripeti, et omslag eller afgørende vendepunkt i handlingen. Dette ses i den afgørende scene, hvor dansepigen Nini afslører overfor Hertugen, at Satine og Christian har narret ham. Hertugen erkender, at Christian i virkeligheden er The penniless citarplayer fra teateropsætningen Spectacular spectacular, der er forelsket i hans kurtisane. Han protesterer nu mod stykkets slutning, og spørger, hvorfor kurtisanen ikke vælger den rige Maharaja i stedet for den fattige citatspiller. Because she doesn t love YOU, råber Christian. Ehm, him. Because she doesn t love him. I see, svarer Hertugen 8. Hertugens erkendelse bliver afgørende for resten af handlingsforløbet. Herefter er det ikke nogen leg længere for de elskende. Hertugen sværger, at han vil myrde Christian, hvis han ikke holder sig væk fra Satine, og det tvinger hende til at slå op med Christian, hvilket er ubærligt for dem begge to. Et andet af Aristoteles tragedietræk er katharsis, som er det følelsesregister beskueren gennemlever sammen med hovedpersonens tragiske skæbne, og den renselse, man herigennem opnår. Allerede i den første scene, hvor Satine optræder, afsløres det, at hun er syg. Filmen igennem bliver der i små slowmotion klip vist, hvordan hun hoster blod op, besvimer, har åndedrætsbesvær osv. Selvom man ved, at hun skal dø, da Christian starter sin fortælling med denne oplysning, så rives man med, og lader sig gribe af hendes ubarmhjertige skæbne. Dette er netop en del af filmens retorik, at vi som beskuere ved, at Satine skal dø, men samtidig skal lade os rive med. Det er også med denne bevidsthed, at filmens kærlighedsscener bliver smukke og ubærlige på samme tid. Følelsen af renselse bekræftes yderligere igennem Christians konklusion, året efter Satines død: The greatest thing you ll ever learn is just to love and be loved in return. Han har lært noget af denne historie, og er kommet igennem sin lidelse 9. 8 M o u l i n R o u ge, [01: 10:35] 9 Pathei M a t h os: [lærdo m genne m lidelse]. B e g reb ke ndt f ra græs ke m y ter. 4

5 Endelig er der Satines død, der både er en specifik og en generisk intertekstuel reference til en anden tragedie, nemlig dødsscenen fra Romeo og Julie. Tematisk refererer den til Shakespeares version, og formmæssigt til Luhrmanns film fra De elskende er netop blevet genforenet efter megen forvikling, og når kun lige at erklære hinanden deres kærlighed, hvorefter den ene dør. Christians hulker højlydt, som Julie i Luhrmanns film. Men samtidig med at Moulin Rouge er tragisk, rummer den også flere komedietræk. Forvekslingsmotivet, der er kendt fra intrigekomedien, finder sted i starten, hvor Satine forveksler Christian med Hertugen 1 0. Det kan tilskueren se og more sig over. Flere af karaktererne er karikerede og lattervækkende, for eksempel Hertugen, der er både komisk, magtsyg og liderlig. Han er let at narre, og bliver derfor latterliggjort ved, at Satine og Christian mødes bag hans ryg. Desuden er han den eneste karakter, der ikke kan synge, men alligevel gør. Hertugen mestrer ikke den genre han er placeret midt i, hverken komedie- boheme- eller musicalgenren, da han er både grim, umusikalsk, fantasiløs og humorforladt. Derfor falder han udenfor og virker komisk. Bohemefolket er ligeledes komiske figurer, med deres særheder og måde at opføre sig på. Som i komedien, taber skurken, og må forlade scenen med uforrettet sag, mens de elskende får hinanden. Men så dør Satine, og vi er således tilbage ved tragedien. Tragedie og komedie flettes sammen, hvilket også ses igennem nogle af de runde karakterer. Harold Zidler og Toulouse Latrec rummer begge både komiske og tragiske karaktertræk. Toulouse er en lille, læspende, anmassende dværg, som de fleste har svært ved at tage seriøst. Samtidig rummer han en melankoli, og man ser ham flere gange sidde i ensomhed og græde. Zidler er indbegrebet af showmanden, der kan performe god stemning til enhver lejlighed, og hvis smil næsten ikke kan tørres af. Hver gang magten er ved at glide fra ham, bruger han beskidte tricks for at opretholde situationen. Samtidig pendler han imellem kapitalisme og den medfølelse han alligevel har for Satine, og slutter af med at give sin store investor, Hertugen, en knytnæve i fjæset. Denne sammenblanding af tragik og komik kan igen ses som et af de virkemidler, der medfører. at vi som tilskuere ikke ved, om vi skal grine eller græde og derfor må gøre begge dele. En gennemgang af nogle af hovedgenrerne viste altså, hvordan Moulin Rouge på mange forskellige måder og med mange virkemidler, forfører og forvirrer sin tilskuer. Hele vejen igennem møder vi denne dobbelthed, som især bekræftes af det parodiske eller pastiche-agtige. 1 0 M o u l i n R o u ge [00:16:45] 5

6 Linda Hutcheon taler om begrebet dobbelt-kodning, der nødvendigvis må finde sted i postmoderne værker, da de i sig selv er modsætningsfyldte. Dette begreb kan være med til at beskrive filmens forskellige lag, og det vægelsind man sidder tilbage med. I værkerne ligger nemlig både nostalgi og ironisk distance, ja, parodi: (..)in postmodernism parody(..) it is often ironic discontinuity that is revealed at the heart of continuity, difference at the heart of similarity. Parody is a perfect postmodern form, in some sense, for it paradoxically both incorporates and challenges that which it parodies. 1 1 Dobbelt-kodning er netop, hvad man må gøre som beskuer i forhold til Moulin Rouge. Hele tiden skiftes der mellem sjov og alvor, komik og tragik, nostalgi og ironi. Netop parodien fremhæver Linda Hutcheon som værende postmodernismens perfekte form, da parodien både kan forholde sig kærligt og kritisk til det værk, den indlejrer. Man kan altså læse Moulin Rouge som et postmodernistisk værk, der pendler mellem nostalgisk hyldest og ironiserende parodi i de genrer, den indlejrer, hvilket modtageren ikke kan undgå at blive påvirket af. Stemmerne i Penelopiaden Ligesom baskende drosler og duer bliver fanget i doner(..)således hang de på rad alle sammen med hovedet i løkken om deres hals for at få sig en gruopvækkende ende. Benene sprælled og spjætted en stund, men ikke ret længe. 1 2 Sådan ender Penelopes tolv tjenestepiger livet i Homers Odyssé. Men hvorfor? Dette spørgsmål stiller Margaret Atwood i Penelopiaden, med Penelope som førstepersonsfortæller. Værkets struktur er komplekst sammensat, både kompositorisk, men også indenfor de forskellige dele. Bakhtín skelner mellem simple og komplekse talegenrer 1 3, hvor de komplekse genrer er multivokale, og altså inkorporerer mange forskellige (simple) genrer. Det ses her både på det overordnede plan, og indenfor de enkelte genrer. Værkets dele konstituerer nemlig forskellige 1 1 A Poetics o f p ost m o dernis m, L i n da H u tc heon, H o m e rs O d yssé, 22. b o g, l , O tto Steen D u e, T he Proble m o f S peech G e nres, M i k hail B a k htí n,

7 genericiteter, der sætter forskellige funktioner i spil. Her skal det handle om de forskellige stemmer, der taler i Penelopiaden. Hvorfra taler de, og hvordan taler de i forhold til hinanden? Et hovedfokus her vil være tjenestepigernes korstykker, hvilke genrer de indskriver sig i, og hvordan det virker i forhold til resten af værket. Atwood introducerer i sin peritekst 1 4, forordet, den hypertekstuelle 1 5 relation mellem Homers Odyssé og Penelopiaden. Beretningen om Odysseus mener hun dog kun giver én version af historien, og hun vil under inddragelse af andre overleveringer 1 6 fortælle Odysseus hustru, Penelopes historie. Yderligere skal det handle om de tolv tjenestepiger, der i Odyseens 22. sang bliver hængt, da Odysseus vender tilbage til Ithaka 1 7. Hun har valgt at give dem stemmer i denne fortælling, hvilket bliver til ti korstykker, der kommer sideløbende med Penelopes fortælling. Der er altså sat to store diskurser i spil, nemlig prosa og lyrik, og hvad denne multigenericitet betyder for teksten, skal vi nu se nærmere på. Det egentlige narrativ, Penelopes beretning, er fortalt i en bekendelsesagtig stil, hvor hun fra dødsriget ser tilbage på sit liv, og reflekterer over de begivenheder, der har fundet sted. I hovedtræk beskrives sandheden om hendes opvækst, ægteskabet med Odysseus, tiden på Ithaka med og uden Odysseus, der drager ud på sin lange rejse. Og endelig hans hjemkomst og de dramatiske omstændigheder, der fulgte. I denne beretning er der stor afstand mellem det fortællende og det fortalte jeg. Penelope fortæller en historie, der er kendt i forvejen, men giver den nye fortegn, nemlig ud fra hendes kvindenssynspunkt. Det fortællende jeg efterrationaliserer over begivenhederne, og kan retrospektivt se tingene fra nogle nye perspektiver: Now that I m dead I know evertything, begynder hun sin 1 4 I f ø l ge G é rard G e nette ka n su m m e n af parate ksten (det der er u den f or te ksten) i n d be fattes i begrebet perite kst (titler, u n dertitler, f o r ord, n oter, epilog, illustrationer etc.) o g epite kst(inter v ie ws, an meldelser, dis k ussion, f o r fatterbre ve etc.), Parate xts, Jf. G e nettes fe m f o r mer f or i nterte kstualitet, Pali m psests, B l a n dt andre: T he G ree k M y t hs, R o bert G ra ves, H o m e rs O d yssé, 22. b o g, O t t o Steen D u e,

8 fortælling. Yderligere kan man sige, at Penelope er en ironisk fortæller, da hun forholder sig ganske kynisk til sig selv som ung, og den måde, hun reflekterer på. Til tider er hun endda direkte ondskabsfuld i den måde, hun beskriver andre på, især hendes kusine Helene. I sin fortællemåde både bekræfter og undergraver hun myten. Hun kan ud fra sin placering i nutiden, men samtidig som beretningens hovedperson, tillade denne overlegenhed. Dog spejler hendes to positioner sig i hinanden, da alle personer, inklusiv hende selv, befinder sig i dødsriget, hvor de gentager deres handlinger. Penelope selv er også den samme, bortset fra, at hun nu ved mere, end dengang hun levede. En ting, hun i hvert fald ved, er, at den måde, tjenestepigerne blev behandlet på var forkert, og hun bruger meget tid i dødsriget på at grunde over det, der skete dem. Nu skal det handle om tjenestepigernes røster. I periteksten, i slutningen af bogen, fortæller Atwood, at hun har lavet korstykkerne som en hyldest til det græske drama, hvor lignende korstykker indgik. Her blev det for eksempel brugt til at parodiere hovedhandlingen. En nærlæsning af disse korstykker viser, at denne funktion også må siges at være til stede her, og at korstykkerne flere steder mimer eller kommenterer Penelopes fortælling. Ikke mindst forholder de sig dybt ironisk til hende, viser både tema, form og retorik. I de ti korstykker (elleve, hvis man iberegner afslutningsstykket) kommer man igennem en lang række forskellige genrer med meget forskellige stil og udtryk. Flere af dem udspiller sig på en scene med kostumer og regibemærkninger. Kendetegnende for de fleste af dem er ironien, der skabes igennem brug af form og stil. Tematisk handler alle korstykkerne om tjenestepigernes harme over den uretfærdige skæbne, de har lidt, på trods af deres uskyld. De beskriver, hvordan de fra fødslen er blevet behandlet dårligt, og aldrig har fået en chance. De fire første sange har alle referencer til barnets univers i deres titel, men tematikken er noget mere dyster. Første stykke, A Rope Jumping Rhyme, lægger i titlen op til at være en munter børnesang, hvilket det viser sig ikke at være. Den er skrevet på rim, og er fra tjenestepigerne til Odysseus, hvor de påkalder sig hans opmærksomhed og præsenterer sig som: the ones you killed, the ones you failed Rebet er ikke et sjippetov, men det reb pigerne hængtes i, med de bare fødder dansende i luften. Kiddie Mourn er en elegi, hvor tjenestepigerne klager over det liv de har levet, fortalt i lyrisk prosaform. Den tredje sang, If I Was A Princess er dybt parodisk, og er sat op som et teaterstykke med regibemærkninger, opført af tjenestepigerne. Den er en mimen over, hvordan det 1 8 T he Penelo piad, p. 5 8

9 er at være Penelope, der sejlede over havet for at blive gift med Odysseus, fortalt med dyb ironi og ikke så lidt bitterhed i tonen. Dernæst beskrives Telemachos fødsel, med genreangivelsen an Idyl, et hyrdedigt. Denne genre er kendt fra barokken, og karakteriseres som højladne, semi-erotiske hyldestdigte til kvinden og elskoven. Stilen er også ganske høj i The Birth of Telemachos, mens indholdet er tilnærmelsesvist uhyggeligt, da pigerne her teoretiserer over, hvordan de skulle have dræbt Telemachos, da de havde chancen: Would we? In only a minute, when nobody else was looking? Pushed his still-innocent child s head under water, with our still-innocent childish nurse-maid hands, and blamed it on the waves. 1 9 De næste to korstykker foregår begge på havet, og vi går fra hyrdedigtet til genren sømandsvise, hvor de tolv tjenestepiger går på scenen iført sømandstøj. Her mimes der over Odysseus sørejse, og igen er tonen dybt ironisk. Det bliver en parodi, hvor Odysseus latterliggøres, og der sættes spørgsmålstegn ved hans besungede heltestatus, og hvad han i virkeligheden lavede på havet. De sidste tre korstykker adskiller sig betydeligt fra resten ved at bruge tre usædvanlige genrer i denne sammenhæng, dramaet, forelæsningen og retsagen. The Perils of Penelope må siges at være en dramatisk affære, hvor tjenestepigerne, igennem skuespillet som genre, beskylder Penelope for at være ansvarlig for deres død. Det var i virkeligheden Penelope, der var utro med Amphinomos, og for at redde sig selv, skyder hun skylden på tjenestepigerne, så Odysseus vrede vil ramme dem og ikke hende. Endelig føres der retssag mod Odysseus, hvor han selv og hans forsvarer lægger ud. Tjenestepigerne har selvsagt ingen forsvarer, men må tale deres egen sag. Deres vidneudsagn undergraves dog, da de er slavefødte og har været utro. Da tjenestepigerne kraftigt protesterer, slår dommeren op i Odyseen for at se, hvad der i virkeligheden skete, men beslutter at sagen skal afvises. Tjenestepigerne påkalder nu The angry ones, Furierne 20, til at følge Odysseus til evig tid. Dommeren forstår intet, da dette jo er en retssal i det 21. århundrede. Sidste korsang har titlen, A Love song og foregår i dødsriget, hvor tjenestepigerne nu følger Odysseus i hælene, på grund af det han gjorde mod dem. Der er dog ikke noget sødt eller kærlighedsfyldt over sangen, som snarere er råuhyggelig. 1 9 I b i d, p F u rier o ptræder i I l l iaden so m de m, der straf fer ha m, der har brudt en ed. 9

10 We re the serving girls, we re here to serve you(..) We ll never leave you, we ll stick to you like your shadow, soft and relentless as glue. Pretty maids, all in a row. 2 1 Dette bliver den endelige straf, Odysseus får, at blive forfulgt i dødsriget af disse tolv til evig tid. Tjenestepigernes sidste røst er i den i Envoi, et epilogagtigt efterspil, hvor temaet fra sidste sang gentages, denne gang på rim. I sidste vers synges der: too wit too woo, og tjenestepigerne spreder deres fjer og flyver væk som ugler. Som vist er disse mellemstykker gennemførte pasticher, da de udgiver sig for at være ét, men i virkeligheden er noget andet. Det forudsættes, at modtageren skal kende til disse genrer, og til den historie de gengiver og kommenterer. Den ironiske distance opstår der, hvor for eksempel børnerimet handler om en henrettelse, hvilket både form og retorik er med til at skabe. Tematisk kommer der flere interessante ting i spil i disse mellemstykker. Som nævnt kommenterer de, eller måske snarere forvrænger Penelopes sideløbende fortælling, med alternative bud på, hvad der i virkeligheden skete. Afgørende er det også, at de direkte beskylder hende for mordet på dem, hvor hun i sin fortælling er loyal over for dem og sønderknust over deres død. Det skaber et klart spændingsforhold i teksten, for hvad skete der egentlig? Og hvad skal disse modstridende synspunkter betyde? Tjenestepigerne tænker givetvis ikke særlig høje tanker om Penelope, på trods af, at hun, ifølge sig selv, har behandlet dem godt. Tilmed beskylder de hende for utroskab, som Penelope i sin fortælling siger, er et fejlagtigt rygte som ikke har nogen sandhed. Tjenestepigernes input taler således imod det sande billede, Penelope prøver at skabe af sig selv og begivenhedernes gang. Det bliver således op til læseren selv, at afgøre, hvem der er mest troværdig. I retssagen mod Odysseus i syvende korstykke skabes der forbindelse til periteksten i bogens forord. Atwood forholder sig her kildekritisk til Odyseen, og mener ikke, man skal bruge den som den eneste version til at belyse disse begivenheder. Underforstået ligger der i dette udsagn, at hun mener, at Odyseen er blevet læst forkert, i forhold til disse tjenestepiger. I retssalen slår dommeren op i Odyseen for at finde ud af, om tjenestepigerne er uskyldige, og konkluderer, at det er de ikke. Graham Allen formulerer, at: Paratext directs and controls the readers reception of a text. 22 Atwoods forord bliver her en paratekstuel indikator for læserens fortolkning. Igennem denne 2 1 I b i d, p I nterte xtualit y, p

11 tilsigtede kommunikationssituation, peger Atwood på det, man som læser skal lægge mærke til i værket. Moulin Rouge og Penelopiaden -imellem indlevelse og afstand Det er relevant at se på, hvilke ligheder der er mellem disse værker, og hvordan de adskiller sig. Begge værker er blevet til i dette årtusind, i henholdsvis 2001 og 2005, men beskriver en tid, der ligger langt tilbage. Yderligere rummer værkerne stor generisk kompleksitet, som analysen viste, hvilket blandt andet spiller ind på modtagerens forståelse af værket. I denne sammenligning vil jeg se på, hvad den historiske forskydning betyder for forståelsen af værkerne. Dernæst vil værkernes brug af genericitet blive holdt op mod hinanden, med fokus på de indlejrede genrers retoriske betydning. Historisk forskydning og anakronisme Man definerer normalt det historiske værk ved at skelne mellem værker, der anvender faktiske personer, men opdigtede begivenheder, og værker, der følger fiktive personer i faktiske begivenheder. Moulin Rouge udspiller sig i i Paris, og begivenhederne er højst sandsynligt opdigtede, og kun få af karaktererne er faktiske, nemlig Zidler og Toulouse. Harold Zidler var ejer af Moulin Rouge og døde få år før 1899, og Henri de Toulouse-Latrec var i virkeligheden en 1.22 høj, fransk bohememaler, der døde i I Moulin Rouge har vi at gøre med historisk materiale oversat til nutiden, da den indlejrer temaer fra det 21. århundrede og sætter det ind i en ældre kontekst (jf. for eksempel populærmusikken). Personerne i filmen kender og bruger begge tidsaldre, og dette er med til at gøre det historiske materiale mere tilgængeligt. Et konkret eksempel er, når Christian bruger moderne kærlighedssange fra blandt andet U2, David Bowie og Elton John til at fremføre Modern Poetry 23, der i filmen taler lige ind i Bohemens ånd. Yderligere er intertekstualiteten til både operaerne La Traviata og La Boheme, og musicalen Sound of Music specifik og manifesterer sig både tematisk og formmæssigt. Med Penelopiaden forholder det sig anderledes. Den anvender og bruger mytisk materiale, og er fiktiv hele vejen igennem. Samtidig inkorporerer den græciteten og hele Homers Odysee, men den gør det ud fra et kendskab til det 20. og 21. århundrede. Hvor Moulin Rouge gør det uden at sige 23 M o u l i n R o u ge [00:24:15] 1 1

12 det, er Penelopiadens jeg-fortæller i nutiden, og herfra starter hun sin fortælling. Atwood blander således med fuldt overlæg disse to tidsaldre. Penelope kommer derfor ind imellem med forskellige referencer til den moderne tidsalder, som det i konteksten virker underligt, at hun kender til. For eksempel fortæller hun om, hvordan Odysseus vandt konkurrencen om at få hende til brud, ved at nogen havde puttet noget i hans vin, der fik ham til at løbe hurtigere: I understand that this sort of thing has become a tradition, and is still practised in the world of the living when it comes to athletic contest. 24 Penelope kender altså til the world of the living med alt, hvad det indebærer, som for eksempel doping. Begge værker er anakronistiske, men er det forskelligt. Moulin Rouge tager musik fra nutiden og placerer det i 1899 til at beskrive en kærlighedshistorie mellem to personer. Penelopiaden placerer Penelope i nutiden, hvorfra hun får et kendskab til nogle ting, hun slet ikke bør vide, som hun så fører med tilbage til fortiden og putter ind i sin fortælling. Værkerne bruger altså anakronismen omvendt af hinanden. Kærlighedssange og sømandsviser Hvorvidt Moulin Rouge handler om klicher eller kærlighed, og om Penelope taler sandt eller ej, er blot noget af det, der er sat i spil efter analysen af forskellige genrerelationer i de to værker. Begge disse værker er komplekse multigeneriske tekster, hvilket skaber dobbelttydninger, og ironisk distance hos modtageren. Og for begge værker tror jeg, det gør sig gældende at fortolkningsrækken kan fortsætte i det uendelige, og at man aldrig vil nå helt til bunds. Moulin Rouge er et genrebombardement med sine utallige referencer og intertekstualitet i alle retninger, og Penelopiadens leg med sprog, stemmer, tid og tvetydighed, er ligeledes uendeligt. I dette sidste afsnit vil værkernes brug af genericitet blive holdt op imod hinanden. Hvordan adskiller de sig, og hvor er de ens? Hvordan er deres kommunikationssituation til læseren, og hvordan virker de indlejrede genrer, i begges tilfælde, sangene og lyrikken? I Moulin Rouge står tragedien som modpol til både kærlighedsdramaet og komedien, og disse genrer flettes sammen og komplementerer hinanden i et storslået og medrivende dramastykke. Musikvideotræk og teater/musicalgenren sætter tempoet og følelserne i gang, og er med til at skabe det særlige univers vi finder i Moulin Rouge. I Penelopiaden leges der også med genrer i stor stil, både i de mindre kategorier som fra hyrdedigt til sømandsvise, men også i de helt store genrer, lyrik 24 T he Penelo piad, p

13 og prosa, der her blandes i en kompleks og elegant struktur. Fælles for begge kan man sige, at de er en førstepersonsberetning, hvor protagonisten ser tilbage på en periode i sit liv, og reflekterer over den. Ligeledes indgår kærligheds- og tragedie-temaet i begge, dog i mest udpræget grad hos Moulin Rouge. Dog er Penelopiaden en ulykkelig fortælling, der ender uforløst, da alle personer for evigt må vandre hvileløst i dødsriget. Ligeledes benytter værkernes sig af en historisk forskydning, ved at personerne i de to værker kender og refererer til den moderne tidsalder, på trods af, at deres liv og handling udspiller sig mange år forinden. Endelig, er der i både Moulin Rouge og Penelopiaden en vis dobbelthed og distance i værkernes kommunikationssituation, som man som modtager ikke kan undgå at lægge mærke til. Det skyldes til dels de indlejrede genrer, som begge værker benytter. I Moulin Rouge bliver brugen af populærmusik den omvendte pastiche, hvor moderne stiltræk bruges til at beskrive en kærlighedshistorie og bohemepoesi omkring år Det virker i den grad medrivende, men også klichefyldt, og er med til at skabe den førnævnte dobbelt-kodning af både nostalgi og ironi. Samtidig fungerer sangene her som stærkt retorisk virkemiddel, både i handlingen, men også for modtageren, der må forundres over den imponerende sammenstykning. Penelopiaden sår de indlejrede korstykker tvivl om, hvem der bærer skylden for tjenestepigernes død, og hvad der egentlig er sandhed i Penelopes beretning. Den gennemførte brug af de mange forskellige genrekoder, bliver både en kommentar og pastiche over Penelopes fortælling. Desuden viser der sig at være en sammenhæng til periteksten, hvor Atwood selv sætter flere af disse ting i spil. Både i Moulin Rouge og Penelopiaden er det altså især brugen af indlejrede genrer, der gør, at man som modtager er splittet. Konklusion I analyserne har jeg redegjort for værkernes brug af genericitet. I Moulin Rouge ses det, hvordan især de retoriske virkemidler skaber en dobbelthed i værkets kommunikationssituation, som man som modtager enten kan distancere sig til, eller indleve sig i. Derudover indlejrer filmen flere af Aristoteles tragedieelementer, som flettes sammen med komedietræk, hvilket går igen i flere af de runde karakterer. En nærlæsning af mellemstykkerne i Penelopiaden viser, at de står i et spændingsforhold til Penelopes narrativ, hvor de kommenterer og modsiger hendes fortælling. Penelopiaden viser i sine paratekstuelle indikatorer, både tematisk sammenhæng i sin relation til forordet, men også et tematisk modsætningsforhold i relation til sine titler. sammenlignende analyse viser, hvordan værkerne bruger den historiske forskydning forskelligt, og I Den 1 3

14 anakronismen omvendt af hinanden. Endelig ses det, at i både Moulin Rouge og Penelopiaden er de indlejrede genrer et retorisk virkemiddel, der bruges til at overbevise og indfange modtageren. Denne efterlades et sted mellem latter og tårer, indlevelse og afstand, emotion og ironi. Litteratur Primær-værker Atwood, Margaret: The Penelopiad, Canongate, 2005 Lurhmann, Baz; Pearce, Craig: Moulin Rouge, 2001 Teori 1 4

15 Allen, Graham: Intertextuality, Routledge 2000 Aristoteles: Poetikken, oversættelse Poul Helms, Hans Reitzels Forlag 1992 Bakhtín, Mikhail: The Problem of Speech Genres, 1986 Genette, Gérard: Paratext. Thresholds of interpretation. Cambridge: Cambridge University Press Frow, John: Genre. London og New York: Routledge Homer: Homers Odyssé, oversættelse Otto Steen Due, Gyldendal 2002 Hutcheon, Linda: A Poetics of postmodernism, 1988 Rasmussen, Henrik (red): Gads Litteraturleksikon. København: Gads Forlag (1999) 1 5

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik

Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik 1. Beskriv teksten ved hjælp af Seymour Chatmans skel mellem kerne- og satellitbegivenheder. Derfor tabt, evigt tabt, hun, som havde svoret, at intet

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1 INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Ida Johannessen 18. dec. 2006. Medieanalyse I, vinter 06/07. Den eneste Ene. Ida Johannessen. d.18. dec. 2006. Underviser: Birger Langkjær

Ida Johannessen 18. dec. 2006. Medieanalyse I, vinter 06/07. Den eneste Ene. Ida Johannessen. d.18. dec. 2006. Underviser: Birger Langkjær Medieanalyse I, vinter 06/07 Den eneste Ene Ida Johannessen d. Underviser: Birger Langkjær 1 Indledning Den eneste ene er en af dansk films nyere store succeser. Såvel den brede befolkning som kritikerne

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning Jesper Just er født i 1974 og tog sin afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2003. Han bor og arbejder i New York og er repræsenteret i en

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Foto: Scanbox Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Formål: Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Fremlægge og formidle stof Analysere og forstå brugen og betydningen

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE HUSK!!!! BRUG DIN TEKST HENVIS TIL DEN SKRIV VIGTIGE TING I MARGEN UNDERSTREG NOGET DU SYNES ER VIGTIGT!!! Præsentationspunkter o Tekstens titel og forfatter o Tekstens

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være.

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være. FØRTIDERNE FORM Nutid (præsens) og datid (imperfektum) er simple tider, men førnutid (perfektum) og førdatid (pluskvamperfektum) er sammensatte tider. Det vil sige at de dannes ved hjælp af et hjælpeudsagnsord

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Read this if you THINK stuffed talking animals are cool

Read this if you THINK stuffed talking animals are cool Read this if you THINK stuffed talking animals are cool Against Drugs Kampagneguide 2011 Against Drugs Against Drugs En klar holdning Bag om kampagnen Det er din festival, brancheorganisationen Festivaldanmark

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Pige med mobil. Introduktion

Pige med mobil. Introduktion Titel: Pige med mobil Instruktion: Anja Kvistgaard Produktionsår: 2005 Længde: 38 min. Målgruppe: Folkeskolens mellemtrin Undervisningstimer: 2 3 Pige med mobil Af Bettina Buch Introduktion Pige med Mobil

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege Hej skal vi lege? Legehæfte -Danselege Danseleg leg nr 1 - Boogie Woogie Legebeskrivelse: Deltagerne står i åben kreds med ansigtet ind mod midten. - Man gør de ting, man synger. Så tager vi højre fod

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Intermezzo. God fornøjelse Frederik Berg Olsen

Intermezzo. God fornøjelse Frederik Berg Olsen Metode Kære Læser, Et novellescenarie af Frederik Berg Olsen til Orkons Højhus-koncept Natural Born Holmers København 2002 Velkommen Hvis du har modtaget dette som en række A4-ark, så er det meningen,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Citywalk få øje på byens mellemrum

Citywalk få øje på byens mellemrum Citywalk få øje på byens mellemrum Byens Netværk 25.08.09 Tekst og foto: Christina Bennetzen When I put on this orange uniform I become invisible to the world Der kysses og spises franske hotdogs på Rådhuspladsen

Læs mere

KIRKEBLAD FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. NR. 2 Marts, april, maj Årg. 47

KIRKEBLAD FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. NR. 2 Marts, april, maj Årg. 47 KIRKEBLAD FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE NR. 2 Marts, april, maj Årg. 47 Beklager Det er næsten blevet et mantra i den moderne verden, at man siger undskyld og trækker ting tilbage, man har sagt. Det er ofte

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

VITELLO. Kim Fupz Aakesons. af Kenneth Jakobsen Bøye

VITELLO. Kim Fupz Aakesons. af Kenneth Jakobsen Bøye VITELLO Kim Fupz Aakesons Undervisningsmateriale af Kenneth Jakobsen Bøye Undervisningsforløbet til skuespillet Vitello. Mål: At børnene gennem både kreative, skriftlige og mundtlige opgaver får lyst til

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Sent ankomne elever i de ældste klasser-hvordan kommer vi i gang med tekstlæsning?

Sent ankomne elever i de ældste klasser-hvordan kommer vi i gang med tekstlæsning? Sent ankomne elever i de ældste klasser-hvordan kommer vi i gang med tekstlæsning? 1 Indhold Hvor dygtig skal eleven være for at kunne læse og forstå en længere tekst? Hvordan sikrer vi, at eleven forstår

Læs mere

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik Den farefulde færd Den 24. april 2014 øvede Rønnebæk skoles musicalhold på deres stykke den farefulde færd, som Therese Flensbak har skrevet, både manuskript og sange. Skuespillet handlede om tre dovne

Læs mere

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 Valgfag på Sct. Ibs Skole Kære elever og forældre Igen i år udbyder vi en del forskellige frivillige valgfag, som supplement til de obligatoriske fag. Der er valgfag som

Læs mere

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer præmateriale 1 lærer Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus manuskriptskrivning, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. Nedenstående aktiviteter

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Lærervejledning Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Fag: Dansk, billedkunst Emne: Manga, berettermodel, fortælleteknik, tegneseriens virkemidler, billedkomposition,

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Ordet "Island" flakser med mellemrum henover væggene i Kanonhallens foyer. Den ene ende er fyldt med caféborde, som publikum sidder ved. Bagved

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs PRÆSENTATIONSTEKNIK Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs vigtigste råd Print dem ud, så du har de vigtigste råd ved hånden, når du har behov

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere