En retorisk analyse af Online Infographics

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En retorisk analyse af Online Infographics"

Transkript

1 En retorisk analyse af Online Infographics Camilla Boel Digital Design og Kommunikation Camil Hesse Digital Design og Kommunikation Abstract Today s massive informational overflow has generated a growing demand for intuitive and easy accessible data and information. Infographics or data visualisation has become the preferred way to achieve sense making on the Internet in a simple, often beautiful and straightforward manner. With this paper we aim to find the means of the rhetoric of which infographics lay their success on. Semiotic analysis gives us the tools to dissect three specific cases of infographics. The cases are distinguished by the degree of manipulation or interactivity with the specific content by the user. We will also look at how agency is awarded to the audience in the context of the specific media type. In these three cases the media types are animated film, statistics and qualitative data. Finally we will resolve, how these cases establish their communication with the audience and how the message is delivered. 1. Indledning I en højteknologisk verden med kronisk informationsoverflod registrerer vi et øget brug af data visualiseringer og andre grafiske metoder for at gøre komplekst indhold mere anskueligt og forståeligt. Online infographic er en måde at råbe højt på Internettet og får dermed en eksistentiel berettigelse, hvis formålet skal være at budskabet skal ud til så mange som muligt. Med en bred vifte af anvendelser af infographics på nettet, kan der rejses spørgsmål om troværdighed af informationens budskab eller vinkling af samme. I den visuelle præsentation kan brugeren lynhurtig opfatte kompleks information igennem universelle kode og billedlige regler. Data og andet svær tilgængelig information kan igennem æstetisk opgradering fremhæve, fokusere, forføre eller skjule synspunkter og sandheder. Selvom indholdet er det samme som en tekst eller en graf, ser vi os henstillet til et andet sprog - det visuelle sprog, som giver os muligheden for at afkode og give mening i et øjebliks eksplosion (Kjeldsen, 2006:167). Det visuelle sprog er opfundet af de gamle mestrer indenfor kunst, grafik, typografi og illustration og ses ofte genanvendt med skolede finesse og autoritet. Den tilsyneladende objektive tone af konventionel information transformeres til et univers, hvor fortællingen styrer budskabet og vinkling af samme. Vores personlige motivation for at undersøge fænomenet infographics nærmere er at kunne være i stand til at forholde sig kritisk til infographics. Med infographics åbnes der en Pandoras æske af forførelse og æstetiserede budskaber, som i kraft af deres visuelle kvaliteter har større potentiale for at overbringe dem med succes. Vi ser med semiotikkens analytiske redskaber en måde at komme under huden på infographics og finde en nøgle til at gennemskue budskabets natur og dets retoriske virkemidler. Online infographics er kommet for at blive. Vi ser på sider som Youtube.com et hav af infographic tutorials og der findes forskellige typer software eller plug-ins, hvilke hjælper med at producere navigerbare, visuelle statistikker. Dette er en indikator på, at et marked er ved at blive etableret, og at visse standarder eller stilarter vil overvinde andre. 1

2 For at forstå online infographics som fænomen, vil vi igennem tre specifikke cases undersøge, hvordan infographics overbringer deres budskab og rodfæster det hos brugerne. Disse eksempler er en animerede infographic om computervirusset Stuxnet, en interaktiv infographic om Internettets status i 2011 og en data visualisering af emotioner og kvalitativt indhold af en debat, der kørte på BBC2 i Vi har derfor formuleret et forskningsspørgsmål og to underspørgsmål som følgende: 1.1 Forskningsspørgsmål Hvordan søger online infographics: Stuxnet, State of the Internet 2011 og White Spectrum at overbringe og rodfæste et budskab hos publikum? - Hvilke retoriske virkemidler tages i brug i de tre forskellige typer af online infographics? - Hvordan faciliterer Web 2.0 publikums muligheder for agens i de tre online infographics? I en analyse af online infographics ønsker vi at belyse, hvilke retoriske virkemidler som tages i brug i de forskellige typer af inforgraphics. Dette være sig igennem visuel kommunikation og æstetiske midler, tekst, rytme, vinkling af information og evt. undladte modargumenter. Samtidig ønsker vi at holde disse retoriske virkemidler op imod den mediespecifikke kontekst, værende Web 2.0. Vi vil analysere, hvorledes publikummets eller brugerens agency fremmes i de forskellige typer af online infographics. Formålet med analysen er at kunne konkludere på, hvordan online infographics søger at overbringe og rodfæste et budskab hos sit publikum. 1.2 Afgrænsning For at kunne besvare vores forskningsspørgsmål, er det vigtigt at afgrænse og specificere det brede område omkring online infographics. En differentiering kunne forgå på mange måder. Man kunne skelne mellem genre, stil, anvendelse eller manipulationsgrad. I opgaven her synes vi at det er relevant at undersøge de retoriske virkemidler og den mediespecifikke kontekst ved at kigge på eksempler med forskellige manipulations muligheder for brugeren. Vel vidende at forskel på genre eller anvendelse er afgørende for eksistensen af de pågældende eksempler, finder vores fokus berettigelse, når brugeren tildeles eller fratages indflydelse. Graden af indflydelse i forhold til infographics afgør om brugeren selv kan påvirke eller blot opleve dataanalysen eller budskabet og skabe mulighed for spredningen af samme. Ved at fokusere på manipulationen eller interaktionsgraden, vil vi prøve at undersøge agensens væsen og dermed brugerens motivation for forståelsen af grafikkens budskab. Vores tre cases er eksempler på online infographics med lav eller ingen, med nogen og med stor mulighed for manipulation. Videre vil vi undersøge, om de tre manipulations muligheder har indflydelse på udformningen af de retoriske virkemidler. Animationsfilmen om computervirusset Stuxnet er eksemplet med ingen manipulation muligheder. I State of the Internet 2011 har vi nogen grad af manipulation muligheder, og i eksemplet med White Spectrum har brugeren mange måder at visualisere og forstå information og sammenhæng på, hvilket vi vurderer til at være store manipulations muligheder. 2. Teori og tilgang til analysen Det teoretiske grundlag i analysen bygger på to hovedområder områder: visuel kommunikation og agency. Som baggrund for at analysere de to områder, sætter vi rammen om de valgte cases ved at introducere infographics generelt set i forhold til begreberne semiotik og multimodalitet for at forstå hvad betegnelsen infographics dækker over (Kress, 2010; Kjeldsen, 2006). Ligeledes skitserer vi den retoriske situation (Bitzer, 1997), samt mediet (Brügger, 2002) og de muligheder og begrænsninger mediet giver til dets publikum i form af bruger agency (van Dijck, 2009; 2

3 Klastrup, 2010), for hermed at have en klar forståelse for konteksten hvori infographics optræder. Med en teoretisk forståelse og baggrund for infographics, tager vi en praktisk tilgang til emnet ved at studere de tre beskrevne cases for at besvare vores problemstilling. Vi tager en hermeneutisk tilgang til analysen, med afsæt i Michael Leffs begreb close reading (Hoff-Clausen, 2008:59), hvormed vi ser holistisk på analysen og på sammenspillet mellem indhold og form. Som metode for at analysere, tager vi udgangspunkt i Jens E. Kjeldsens (2006) tilgang til at analysere billeders retorik, som består af fem trin (Kjeldsen, 2006:183): 1. Billedet og konteksten 2. Billedets retoriske funktioner og kvaliteter 3. Billedets retoriske appelformer og strategier 4. Det visuelles persuasive betydning 5. Den retoriske ytring som helhed Kjeldsen fokuserer hovedsageligt på det analoge medie med denne analysetilgang, men vi vælger at anskue meningen med de retoriske funktioner, kvaliteter og strategier i alle dens udformninger og modaliteter. Brugernes muligheder for agens set i forhold til konteksten og mediet bliver dermed inddraget løbende igennem de fem trin. Hver case vil blive analyseret separat og diskuteret i forhold til forskningsspørgsmålene. Idet der ikke inkluderes primær empiri i analysen, i form af kvalitativ data, kan vi ikke sige noget om hvorvidt det intenderede budskab, i de tre cases, rent faktisk rodfæstes i publikums bevidsthed og dermed har en persuasiv virkning. Vi kan udelukkende konkludere på hvilke midler som tages i brug og hvordan dette søger at nå sit publikum. 3. Multimodalitet og semiotik I daglig tale bliver betegnelserne Infographics, Data Visualization og Information Visualization ofte brugt i flæng, da de er så nært beslægtede i deres udtryk. Uden at gå ind i den uafsluttede debat 1 om de forskellige definitioner af begreberne, kan man overordnet definere Infographics, eller Information Graphics, som en grafisk visuel repræsentation af data, information og/eller viden. Infographics er multimodale tekster, idet flere forskellige formsprog eller modaliteter kombineres for at kommunikere et budskab til sit publikum. Tekst, billeder, tal og farver er alle semiotiske modaliteter som i samspil skal skabe mening (meaningmaking) igennem publikums tolkning (Kress, 2010:59), og de forskellige kombinationer og variationer af modaliteter er nærmest uudtømmelige når vi ser på infographics. Infographics udnytter hovedsageligt, at det billedlige sprog i dag har en ligeså magtfuld plads i samfundet som det skrevne ord (Kress, 2010:143), hvis ikke flere ville argumentere for at billedet i visse henseender kan være mere magtfuldt; A picture is worth a thousand words. Dermed er det billedlige og æstetiske sprog i infographics forgrounded, den dominerende modalitet (Kress, 2010:60), i forhold til tekst, som blandt andre benyttes til at underbygge de billedlige illustrationer. Roland Barthes beskriver med begreberne forankring og afløsning, først hvordan billeder kan forankre verbal tekstens betydning og omvendt, ligeså vel som at de to udtryksformer kan afløse og udfylde hinanden, ved at de siger noget forskelligt (Kjeldsen, 2006:182). Disse begreber er centrale for at analysere infographics, da det visuelle sprog skal fortælle det skrevne eller verbale ords historie. Idet infographics domineres af symboler og grafiske illustrationer, bliver semiotik, læren om hvordan vi forstår verden igennem tegn, en vigtig faktor for at forstå retorikken i infographics. Tegnet, en fusion mellem form og meningsdannelse, er det centrale i semiotikken, hvor man arbejder med tre forskellige typer af tegn; ikoniske, 1 3

4 symbolske og indeksikalske (Kjeldsen, 2006: ). I forhold til infographics vil ikoniske tegn være grafiske repræsentationer af levende billeder, altså tegn som skaber mening igennem en lighedsrelation til objektet, og er dermed ikke åben for yderligere tolkning om hvad billedet forestiller. Det betyder dog ikke at ikoniske tegn er så præcise at konnotationer og meningsdannelse er udelukket. Symbolske tegn er mere vilkårlige og benyttes i en forventning om, at vi forstår dets repræsentation igennem vores sociale og kulturelle erfaringer. Disse benyttes meget og ofte i infographics, blandt andet for at skabe enkelthed i designet og det æstetiske udtryk, og for at afhjælpe en umiddelbar tolkning hos publikum. Indeksikalske tegn har en årsags- eller nærhedsrelation til objektet, og er derfor typisk for fotografier, idet disse billeder i højere grad kan dokumentere og skabe realisme for dets publikum, medieret evidentia (Kjeldsen, 2006:164). Infographics kan dog have en pseudodokumentarisk effekt, ved grafisk at illustrere noget som er sket (Kjeldsen, 2006:166), og indeksikalske tegn kan dermed forekomme i infographics, om end mere sjældent. En anden retorisk kvalitet som infographics deler med billedet, er dets umiddelbarhed, hvormed vi opfatter dem, fordi de appellerer mere til den intuitive opfattelse af følelser end til den bevidste tanke, hvilket beror på en visuel retorisk fortætning af information. Herunder er det visuelle entymem vigtigt, da man som modtager er tvunget til at deltage i konstruktionen af de argumenter eller informationer som skal overbevise os, fordi en eller flere præmisser udelades (Kjeldsen, 2006: ). Dette er i højeste grad evident når infografikken lader det være op til publikum at tolke den dybere mening med dataet eller informationen, som bliver præsenteret. Det billedlige sprog er som sagt den dominerende modalitet i infographics, men meningsdannelsen støttes og forstærkes af utallige retoriske virkemidler i den multimodale tekst, såsom layout, farvebrug, typografi, metaforer, lyd, bevægelse, interaktion mv. Disse virkemidler er ligeledes semiotiske tegn, som Kjeldsen refererer til som formale og tropologiske kvaliteter, og skal afkodes lige såvel som de ikoniske og symbolske tegn. De kan ikke tolkes isoleret, men skal ses i sammenhæng og i et gensidigt sammenspil i den multimodale tekst. 4. Den Retoriske Situation Infographics popularitet og ekspansion i det digitale medie, skal ses i relation til situationen som omfavner dets eksistens. Retorikkens form og metode til at nå målet om publikums opmærksomhed, er illustreret i forrige afsnit om semiotik og multimodalitet, men for at forstå infographics som en retorisk diskurs må vi se på den bagvedliggende situation. 4.1 Det påtrængende problem Informationssøgning er blevet et dagligt gøremål og en voksende interesse for store dele af befolkningen. Vores mulighed for at indsamle, gemme og administrere information er vokset igennem vores online færd, hvor vi har næsten uanet adgang til information, som varierer i kompleksitet og intensitet. Samtidig bliver vi dagligt bombarderet med en overflod af information, som vi skal forsøge at forstå, reflektere over og forholde os kritiske til. Vores evne til at forstå komplekse og store mængder af data er dog relativ konstant (Lengler & Vande Moere, 2009). På denne måde, kan man sige, at der opstår en polarisering hvor alle har adgang til data, men kun få har mulighed for at eksaminere og forstå informationen. I et videnssamfund, som vores, kan man derfor anskue dette som værende det påtrængende problem (Bitzer, 1997), som skal afhjælpes ved en bestemt retorisk diskurs. Hermed infographics, der netop skal hjælpe publikum til at opnå indsigt i et budskab eller emne, ved eksempelvis at en teksttung eller en stor datamængde, visualiseres på intuitiv vis ved at benytte viden om semiotik. Dette er dog ikke Bitzers indlysende beskrivelse af et påtrængende problem, men ser vi på hans definition af en retorisk situation kan vi betragte det således: Den retoriske situation kan defineres som en sammensat enhed af personer, hændelser, genstande og relationer som udgør et faktisk eller potentielt påtrængende problem (Bitzer, 1997:12): som beskrevet ovenfor, hvor publikums møde med en kompleks 4

5 informations/data mængde kan resultere i at publikum ikke har mulighed eller evne til at eksaminere det pågældende. som helt eller delvist kan afhjælpes hvis den diskurs som indføres i situationen... (Ibid.): infographics som diskurs kan fremtvinge menneskelig beslutning eller handling i sådan en grad at det påtrængende problem afhjælpes væsentligt. (Ibid.): publikums mulighed for forståelse af kompleksiteten, som dermed kan føre til videre interesse eller handling. Man kan diskutere om det er selve diskursen, og hermed afsender, som afhjælper problemet i sig selv, eller om diskursen afhjælper publikums mulighed for at afhjælpe problemet. Vi vil argumentere, at det er en vekselvirkning her imellem, idet infographics anvender semiotik og det dermed er publikums meaning-making som afgør tolkningen af det endelige budskab, og dermed om det i sidste ende afstedkommer en løsning på det påtrængende problem 4.2 Publikum Online infographics publikum generelt set er alle online brugere, som søger en bestemt type information eller data, som den pågældende infographic kan tilbyde, i et lettere tilgængeligt og forståeligt formsprog. Publikummet kan endvidere have en vis interesse (hobby eller professionelt) for den æstetiske udformning af infographics og opsøger dermed indholdet. Flertallet af publikum, må det antages, er derfor motiverede og dermed lettere at overtale, engagere og udføre de handlinger som afsenderen ønsker fra publikummet (Benoit & Benoit, 2008: ). 4.3 De tvingende omstændigheder Publikum er i sig selv en tvingende omstændighed, da det som angivet er væsentligt at de er motiverede og engagerer sig, for at budskabet kan aflæses og formidles. Endvidere er selve mediet, hvori infographics optræder, en fundamental omstændighed for den retoriske situation, idet publikum her har magt til at afgrænse eller fremtvinge handlinger, som er nødvendig for at afhjælpe det påtrængende problem (Bitzer, 1997:13), igennem online interaktion med den pågældende infographic (mere om dette i afsnittet om Mediacy & Agency). 5. Mediacy & Agency At analysere de retoriske semiotiske virkemidler i infographics og hvordan de igennem situationen formidler et budskab til sit publikum, er i sig selv en indholdsanalyse. For at forstå hvordan online infographics formidler sit budskab, må mediet selvsagt tages i betragtning og anskues som en rammesætter for indholdet. Mediet sætter en ramme i form af begrænsninger og vilkår for muligheder, for sammenspillet mellem mediet og indholdet, afsender og modtager (Brügger, 2002:41-42). Web 2.0, der refererer til den anden generation af webtjenester, som faciliterer deltagelse i vidensdeling, bruger genereret design (UGD), samarbejde samt grobund for skabelse og vedligeholdelse af relationer mellem mennesker, er en del af det medie som online infographics befinder sig i (van Dijck, 2009). What is different in the digital era is that users have better access to networked media, enabling them to talk back... (van Dijck, 2009:43) Hermed refererer van Dijck til at ordinary citizens i dag har nemmere adgang til tekniske redskaber for at (co-)producere, ligeså vel som at afsenderen i mediet i højere grad forstærker brugerens agency ved at lade brugeren interagere og involvere sig i kommunikationen. Muligheden for at dele, give bedømmelser (ratings) samt skrive kommentarer, faciliteres på en let og intuitiv måde igennem mediet idet øjeblik brugeren er tilstede i kommunikationen. I online infographics inddrages ofte muligheden for at dele på utallige sociale netværkssider, eller sende infografikken videre via , hvor brugeren her har mulighed for at knytte en kommentar til linket. Infographics indgår meget almindeligt på forskellige blogs, hvor værten enten er producent eller blogs hvor infographics samles analyseres/vurderes af værten. I bloggens natur er det muligt som bruger at poste et indlæg, og ofte er funktionerne; dele, rate eller synes godt om (via Facebook) indholdet, tilgængelig for brugeren. 5

6 Den virale effekt bliver dermed også en vigtig komponent når kommunikation formidles igennem infographics. Budskabet har mulighed for at spredes bredt og hurtigt, men samtidig har afsenderen ikke er mulighed at kontrollere budskabet som helhed, idet brugernes ratings/kommentarer mv. vil påvirke det intenderede budskab. Vi vil dog ikke komme nærmere ind på dette i denne analyse, idet vi som beskrevet ikke kan analysere det perciperede budskab uden at have talt med publikum, som har modtaget infografikken igennem en tredje part. Mediet muliggør endvidere at infographics kan være dynamiske, eksempelvis ved benyttelse af animationer, flash mv. Ydermere kan den være interaktiv, hvor brugeren har mulighed for mouse-over for yderligere informationer, filtrering af data og information; eksempelvis igennem drop-down menuer, eller mulighed for videre udforskning af information igennem indbygget link-struktur, som guider brugeren videre ud i World Wide Web. Input af brugerens personlige data ses også i flere eksempler, hvor brugerens data enten bliver centrum for den information eller data, som den pågældende infographic præsenterer, eller blot en del af den større helhed, hvor brugerens input præsenteres i det visuelle udtryk. Ovenstående reflekterer det handlingsrum som mediet understøtter for brugeren i online infographics. Lisbeth Klastrup betegner den interaktive kommunikationsform som the world of experienced, hvor man får indsigt i den verden, som beskrives, ved selv at blive en del af den (2010:128). I interaktive infographics forventes brugeren altså at gøre noget for at få det fulde udbytte af budskabet. Selvom den form for interaktionen vi ind til nu har set i interaktive infographics stadig meget simpel, er det dog stadig relevant, som Klastrup (2010: ) beskriver, at se på den interaktive kommunikationsform som modalitet i samspil med de andre semiotiske modaliteter og hvordan selve interaktiviteten bidrager til brugerens meaning-making. En af mediets konsekvenser er, ligesom for hjemmesider, brugernes online adfærd, som præges af utålmodighed og manglende trofasthed. Brugerne er som oftest målrettet i deres søgning, og hvis ikke det første website, eller i dette tilfælde infographic, fanger brugerens opmærksomhed eller interesse er de med ét klik videre til den næste side (Hansen, 2005:9). Selvom infographics publikum antages at være motiverede er det stadig vigtigt, at infographics har et motiverende design, for at fange brugens opmærksomhed samt bevare opmærksomheden. I denne henseende spiller æstetik og funktionalitet en stor rolle (Thorlacius, 2007) og ikke mindst at der er en klar retorisk strategi. Captology 2 bliver derfor også et vigtigt begreb, idet der skal formuleres en strategi både på macro- og microsuasivt niveau (Fogg, 2003:17). Macrosuasion er ofte det overordnede formål eller intention, hvormed for infographics det primære at informere, mens microsuasion blandt andet foregår igennem brugerens agency, som ovenfor beskrevet faciliteres af mediet. Den teoretiske gennemgang af multimodalitet, semiotik, den retorisk situation samt mediacy og bruger agency set i forhold til emnet infographics, har med ovenstående givet os et indblik i infographics og konteksten hvori de optræder. Med en generel forståelse for hvilke retoriske virkemidler infographics anvender, i sammenspil med mulighed for bruger agency, vil vi i de følgende afsnit lave en retorisk analyse af de tre forskellige cases for at komme under huden på infographics. 2 Captology fokuserer på design og analyse af interaktive computerprodukter, som er skabt med det formål at ændre brugerens holdning eller adfærd (Fogg, 2003). 6

7 6. Analyse 6.1 Stuxnet: Anatomy of a computer virus I dette eksempel kigger vi på en infographic som motion graphic eller animeret dokumentarfilm. Det er en film om computervirus Stuxnet, som har nedlagt et af Irans nukleare forsøgsanlæg sidste år. Det ligger i filmens natur at der ingen manipulationsmuligheder findes for brugeren Konteksten Afsender HungryBeast var et ugentligt 30 minutters TV program på ABC1 Australien, som kombinerede journalistik, komedie og reportager af det mærkelige. Programmet løb over tre sæsoner i 2010 og 2011 og blev produceret af unge talenter under 30, som alle var nye til mainstream TV, for at give et frisk syn på verden af en generation af det digitale tidsalder 3. Patrick Clair, som er instruktør og motion graphics designer har produceret en hel række af disse animerede dokumentarfilm, som minder om Stuxnet -filmen, både visuelt og i forhold til dramaturgien. Clair arbejder også som grafiker i reklamebranchen, men nævner at dette er hans lidenskab (Ibid.). Alle af HungryBeast episoderne kan ses online på kanalens hjemmeside, men desværre kun i Australien. Både HungryBeast episoder og Clairs film kan ses på sider som Youtube.com og Vimeo.com. Formål og intention, samt modtager Formål ved filmen om Stuxnet er at informere og dokumentere om den farlige computervirus, som i 2010 er blevet opdaget. Filmen oplyser om farer for computervira, som også kan manifestere sig i den fysiske verden og ikke kun i den virtuelle. Dramaturgien er båret af en journalistisk attitude, der forsøger at gøre nysgerrig, men også profiterer på vores uvidenhed og dermed får lov at skabe en skræmmende stemning. Clair har som designer muligheden at gør dette på en kunstnerisk og æstetisk måde, hvilket givetvis vil tiltrække flere seere og omtale til TV programmerne. Clair skriver selv om filmen: An infographic dissecting the nature and ramifications of Stuxnet, the first weapon made entirely out of code. 4 Med ordet weapon, som også er nævnt i filmen flere gang, bruger han en meget dramatisk og episk måde at sige virus på, hvilket jo allerede er et meget farligt ord. Filmes pointe er dog let overdrevet, som en kommentator på Vimeo.com skriver. Han skriver et længere indlæg om computervira, hvilket virker meget troværdigt. HungryBeast selv ytrer sig ikke om deres publikum på deres side. Man må dog regne med, at programmet specifikt er tilrettelagt af unge (under 30) til unge med hovedinteresser i den digitale verden. Man kunne have en mistanke om, at kanalen ABC1 prøver at tiltrække unge, som ikke er mainstream TV seer. Ifølge kommentarerne på Vimeo.com er en stor del af filmens målgruppe folk, der godt kan lide flotte motion graphics og animationsfilm. Viraliteten af filme af denne type gør, at folk med lignende interesser og præferencer støder på dem, fordi deres online bekendtskaber laver anbefalinger eller linker til dem Retoriske funktioner og kvaliteter Filmen, som varer ca min., er opbygget efter den klassiske fortællermodel, som vi kender det fra Hollywood og det klassiske teater. Den indleder med en præsentation, fulgt af en problemstilling, en uddybelse og en Point of no return. Konfliktoptrapning, klimaks og finale danner anden del af filmen, som afsluttes med et åbent spørgsmål til publikum (Katz, 1998:200). Filmen underlægges computer-bip-lyde og et lydspor med

8 Digital Retorik efterår 2011 rytmiske beats. Undervejs er der også persisk musik, som er med til at skabe en hektisk stemning. En australsk fortællerstemme siger med monoton stemme forholdsvis hurtigt al information, der er i filmen. Denne indtalte tekst underbygges med grafisk opsat tekst i filmen og dens visuelle indhold, men tilføjer ikke noget ny viden. Billederne er polysemiske, det vil sige at de kan afkodes og forstås i kraft af den verbale tekst, altså den underliggende indtalte tekst og de skriftlige hovedpointer. Teksten gøres dermed også lettere forståeligt på baggrund af billedernes simultane suppleringsniveau. Billeder og tekst står dermed i et reciprokt forhold til hinanden. Denne polysemi er garant for at publikummet har en chance for at følge med i det høje tempo. De ville ellers blive hægtet af i kraft af den stor mængde information, som skal bearbejdes. Animationen følger teksten og underbygger den med visuelle troper. For eksempel bliver en animation af et naturalistisk 3-D modelleret mikroskop (Fig. 1) til metaforen når teksten omhandler den ellers usynlige virus. Mikroskopet giver os associationer om noget meget småt, noget biologisk, noget klinisk og potentiel farligt. Det farlige bliver understreget af mikroskopets linser, der lyser med er mørkt lyserødt, hvilket igen giver associationer til farlige væsner fra eventyrfilm ol. Videre kan mikroskopet også bruges i forhold til ordet anatomi fra filmens titel. Anatomi er noget der undersøges af eksperter i hvide kitler. Dette har en magtesløshed fra publikummet til følge, som formentlig i forvejen er ganske uvidende, hvad computervira angår. Clair bruger også 3-D wireframes til afbildning af atomkraftværker, olieanlæg, våben eller Manhattan (Fig. 2). Dette udtryk giver strategiske, militære og terror- eller krigsrelaterede associationer. Disse udtryk er ikke særlige præcise, men generer følelser som i kraft af filmens hurtige tempo har en komprimerende virkning, som øger virkningen og forståelsen af det sagte. Sagt på en anden måde så bliver filmens miniscener rodfæstet igennem brugen af ikoner, symboler, tegn eller metaforer, som har en fortættende virkning. Der er ingen medieret evidentia, hvilket holder filmen på et meget abstrakt og upersonligt plan. Der findes ikke personer, artefakter eller andet, som vi kan identificere os med eller danne sympatier til. De hurtige billed- og animationssekvenser underbygger og forankrer konstant den verbale tekst og øger dermed sandsynligheden for det sagte. Filmen indeholder omkring fem forskellige visuelle identiteter. De følger den dramaturgiske opbygning og har på den måde scenografiske virkemidler. For eksempel kan vi se forskel mellem uddybning, på lyserød baggrund og konfliktoptrapning på sort baggrund. Grafikken og typografien er også forskellige. I uddybningen minder æstetikken om noget fra Moderne og Bauhaus (Fig. 3), hvorimod i konfliktoptrapningen bliver der brugt pixelfonte og computergrafik, der minder om tidlige computerspil (Fig. 4). Fig. 1: 3-D modelleret mikroskop Fig. 2: 3-D wireframe over Manhattan 8

9 Digital Retorik efterår 2011 Fig. 3: Grafik fra Moderne og Bauhaus tid Fig. 4: Computergrafik og pixelfonte Retoriske appelformer og strategier Filmens primære virkemåde er præget af den dominerende pathosappelform, hvilken kendetegnes først og fremmest ved filmens exceptionelle æstetiske kvaliteter, som også bliver nævnt i alle kommentarer på Vimeo.com. Indholdets hemmelige karakter, giver filmen et forbløffende og utroligt prædikat, hvilken appellerer til vores intellekt og logos. Kombinationen af de to appelformer øger filmens ethos. Hele filmen er underlagt et flow og en rytme, som er tilrettelagt på en meget disciplineret måde. Dette har til virkning at vi mærker en vis respekt og får autoritetsfølelser overfor afsenderen. Dette er igen med til at øge budskabets troværdighed. Filmskaberen har også fundet en god balance mellem tempo og sværhedsgraden i filmen. Man når ikke at kede sig eller blive overbelastet, hvilket igen er tegn på professionalisme. En anden strategi som filmen forfølger er at skabe ethos ved at skabe frygt og ubehag. Hele den verbale teksts retorik er opbygget omkring spørgsmålet Hvad nu hvis? Som nævnt tidligere underbygges dette ved brug af forskellige tropologiske sekvenser. Dette formsprog og symbolik er dybt indlejret i vores kultur, da det udspringer af vigtige grafiske og typografiske traditioner fra det 20. århundrede. Samtidigt er situationen forankret i en velkendt politisk konflikt med Iran, Israel og USA. Frygten skabes dermed ikke på et personligt plan, men på samfundsmæssigt eller politisk niveau. Filmproducenten frembringer en række påstande, som ikke verificeres i filmen. Disse potentielt faktuelle oplysninger kan muligvis udjævnes gennem brugen af det pseudodokumentariske, hvilket infographics i princippet jo er. Man kunne dermed også mistænke infographics om ikke skulle bidrage med bevisførelsen, da de igennem deres visuelle materiale beviser deres påstande og dermed deres argumentation Det visuelles persuasive betydning Det er filmens visuelle formåen samt det hemmelige, farlige og skæbnesvangre, der gør at filmen er populær. Dertil kommer filmens opbygning og spændingsbue, der bidrager til at man gerne vil se filmen helt igennem. Den verbale tekst bliver fremlagt på en sådan hurtig og indforstået måde, at man har svært ved at reflektere over det sagte og dermed forholde sig kritisk til filmens indhold. Filmens latente retorik kommer til udtryk i grafikkernes implicitte måde at underbygge den verbale tekst på. Fordi det visuelle udelukket giver mening med det sagte, appellerer grafikkens indhold til vores kognitive forståelse, hvilket løbende afkræver publikummets engagement i fortællingen. Ydermere siger eller viser filmen intet direkte om afsenderen, altså HungryBeast eller ABC1, eller engagerer sig i fortællingen eller bevisførelsen. Så holdet bag filmen påstår ikke at de har ethos, eller mangel på samme. Deres ethos skabes og styrkes af deres professionalitet og deres kunstneriske formåen Den retoriske ytring som helhed Denne specifikke films popularitet, kan ses på antallet af views på Youtube.com og Vimeo.com. Selvom filmen bevæger sig med dets emne og æstetik i en niche frem for at være mainstream media produktion, kan den forvise en betragtelig fanskare. Indholdet på kommentarerne på især Vimeo.com understreger dens æstetiske kapacitet. 9

10 Den eneste måde publikum får tildelt agens på, er at gøre brug af de værktøjer de sociale videosites har indbygget på deres side. Man kan som nævnt kommentere eller svare på en kommentar. Derudover kan man like eller dislike filmen og selvfølgeligt dele den med ens sociale netværk online. Publikummets handlerum kan dermed siges at være begrænset, dog kan det tilføjes at i dette specifikke eksempel, er diskussionsrummet forstørret på Youtube.com i kraft af emnets eksplosivhed og et højt antal af andre film om virusset. Filmskabere er muligvis klar over i hvilket miljø de placerer en film og den type respons de vil få. Det er selvsagt at en film af denne kaliber vil efterlade spor. Filmens modalitet og dens visuelle udtryk har en persuasiv virkning, da den verbale tekst bliver båret af grafikken i sådan en grad, at der ikke skabes rum til refleksion. Dette hjælper budskabets ethos, men sætter ved nærmere gennemsyn spørgsmålstegn ved journalistikkens integritet og mulighed for flere holdninger. Dog kan dette være problematisk, i forhold til at programmet HungryBeast har et journalistisk og dermed oplysende formål, snarere end at repræsentere et bestemt verdenssyn. 6.2 State of the Internet The State of the Internet 2011 er en visualiseret informationsside, som på enkelt æstetisk vis, gør en stribe fakta om Internettets tilstand anno 2011 tilgængelig. Kort, grafer og statistikker har simple interaktive funktionaliteter, som søger at få brugeren til at engagere sig mere i videnssøgningen Konteksten Afsender The State of the Internet 2011 er en infographic, som indgår på Online Schools website. Online Schools er en online uddannelses organisation som guider, rekommanderer og akkrediterer forskellige online skoler til deres brugere. Derudover har de selv elleve Online Schools, som tilbyder information og læring indenfor forskellige emner. Onlineschools.org søger at ændre måden samt tilgangen til hvordan folk tænker om uddannelse fra et traditionelt synspunkt med fokus på undervisere og bøger, til at inddrage Educational Media, altså Internettets midler i form af infographics, blogs, e-bøger, web artikler, Youtube.com, Wikipedia mv. Websitet giver imidlertid ingen eksplicit information om hvem der står bag Onlineschools.org eller hvor de kommer fra, men ved at surfe rundt på sitet, fornemmer man igennem forskellige debatter at det er et amerikansk site, som netop gør op med rettighederne til uddannelse uanset status i samfundet. Vi ved at dette er afsenderen fordi vi er gået bag om indholdet, for at aflæse afsenderen, men bliver man dirigeret fra en Google søgning (eller tilsvarende) direkte til infografikken bliver man ikke konfronteret med afsenderen. Afsenderen fremgår udelukkende i url en, og afsenderen bliver dermed ikke direkte forbundet med budskabet. Formål og intention, samt modtager The State of the Internet 2011 indgår som materiale under School of Technology & Internet. Formålet med infografikken er at vise hvordan Internettet har ændret vores daglige liv, samt få sit publikum til at reflektere over hvor enormt samt hvor vigtigt Internettet er for vores måde at kommunikere på, hvordan vi søger information samt hvordan Internettet er en økonomi i sig selv. Infografikkens macrosuasion er dermed at informere og at skabe grobund for egen refleksion. Online Schools beskriver at infografikken er interaktiv fordi brugeren skal blive en del af den historie, som den fortæller, netop fordi man selv som bruger har været med til at forme Internettet som det er i dag 5. Modtageren er enten bruger af onlineschools.org eller som beskrevet under 5 10

11 den retoriske situation, er det et motiveret publikum som aktiv opsøger denne infographic Retoriske funktioner og kvaliteter Kompositionen er opbygget efter grundlæggende design principper, om lukkethed, nærhed, grupperinger og linjeflugt (Lidwell et al, 2003), hvilket giver et ukompliceret og godt førstehåndsindtrykket af infografikken. Det formale udtryk viser hermed æstetisk enkelthed, det er struktureret og overskueligt. Ligeledes er det lettere dynamisk, som indikerer overfor brugeren at der sker noget uden at det virker forvirrende, hvilket giver brugeren lyst til at udforske. Infografikken består af fire forskellige sektioner, som igennem loven om lukkethed i samspil med overskrifterne indikerer overfor brugeren at vi har at gøre med fire forskellige emner: The Internet Worldwide, The Race for Internet Domination, How we use the Internet og Money and the Internet. I hver boks er design principperne ligeledes gældende, for at guide og fortælle brugeren om indholdets begrænsninger. Den dominerende farve er sort, som baggrund og grå, som primær skriftfarve. De giver et nedtonet signal og skaber ro, mens farverne rød, blå, turkis og lilla, som repræsenterer hvert emneboks, benyttes som fremhævningsfarve. Farverne i sig selv symboliserer ikke noget retorisk i forhold til dets indhold, men sammensat skaber de en dynamisk helhed og et tidssvarende æstetisk udtryk. Der benyttes primært symbolske tegn i denne infographic: Kompas symbolet symboliserer at vi bevæger os rundt i verdenen, præmie-nålen symboliserer et kapløb og vindere, en grøn seddel med $-tegn, som symboliserer penge og økonomi osv. De brugte symbolske tegn har en naturlig retorisk fortætning, idet de er simple og konventionelle, opfattes de i et umiddelbart nu. Fælles for flertallet af de symbolske tegn i denne infographic er endvidere, at de er forankret i teksten; symbolet understøtter teksten og omvendt. At de er forankret og understøtter hinanden, fremmer også den samlede umiddelbarhed, hvormed helheden aflæses. Få af de symbolske tegn har dog en mindre grad af fortætning, men på grund af forankringen i teksten bevares umiddelbarheden. Dette ses f.eks. ved brugen af kasketten med symbolet NY, som repræsenterer Justin Bieber (Fig. 7). Kender man ikke kunstneren, ville symbolet stå uklart for publikum, hvis ikke det var forankret i teksten. Ved visualiseringen af tekstdokumenterne, som repræsenterer Wikipedia, skabes et visuelt entymem, idet brugeren selv må tolke den dynamiske funktion, for at symbolet i helhed giver mening i sammenspil med teksten. Brugeren kan f.eks. se dokumenterne som en kontinuerlig og uendelig produktion (Fig. 6). Infografikken præges af mange grafer, idet vi har at gøre med en stor mængde data. Graferne varierer i udformning og udtryk, men fælles for dem er at man som bruger kan lave mouse-over for at se hvad den pågældende søjle/boble/cirkeldiagram repræsenterer af data (Fig. 7 og 8). I to a graferne har brugeren endvidere mulighed for at filtrere/ændre grafens information igennem en drop-down menu. Overordnet set er graferne ligetil at aflæse, men i et par tilfælde virker de æstetiske valg uhensigtsmæssige for aflæsningen. Dette er for eksempel gældende for grafen over sociale netværkssider, hvor farvebrugen ikke hjælper mærkbart til at aflæse grafen idet de blå farver ligger så tæt op ad hinanden. Her er tilmed indført et dynamisk element i form af at hvert datasæt rullende markeres hvid, hvilket bidrager mere til forvirring end til en klar aflæsning, da farven ikke står i kontrast. Det ikoniske tegn i form af et dynamisk verdenskort, er et af de første elementer vi møder (Fig. 5). Her præsenteres fakta for forskellige lande, med en kort beskrivelse, med udgangspunkt i fire emner/problemstillinger. Mængden af information er begrænset, ligesom antallet af historier er begrænset til fire indenfor hver kategori. Historierne præsenteres rullende, og brugeren kan ikke gøre andet end at pause og play, hvis det skulle gå for stærkt. 11

12 Fig. 5: Interaktivt verdenskort Fig. 6: Dynamiske Wikipedia dokumenter, Youtube.com videos og flyvende Tweets Fig. 7: Justin Bieber symbol og dynamisk cirkeldiagram Fig. 8: Grafer med mouse-over og dynamiske tællere Retoriske appelformer og strategier Set udefra ovenstående benytter denne infographic både logos, ethos og pathos som retoriske appelformer i kommunikationen. Logos; idet hele infografikken bygger på statiske data og fakta, og blandt andet fremstiller argumenter for hvor hurtigt voksende Internettet er, igennem de dynamiske tællere (Fig. 8). Her er det ikke så meget selve tallene, men hastigheden som er det primære budskab. Nederst på siden understøttes informationen med referencer og kilder. Dermed betvivler man ikke den data som præsenteres, hvilket også styrker organisationens ethos. Det visuelle udtryk, som er æstetisk enkelt og tidssvarende og benytter flere grundlæggende design principper, understøtter endvidere ethos. Idet afsender er relativt anonym, komplementerer dette Warnicks (2004) argument om at et forfatterløst site i sig selv ikke påvirker ethos opbygningen. På det microsuasive niveau søger man at fange publikums interesse igennem brugen af pathos, ved at involvere dem med en interaktiv infographic. Ved at involvere publikum, skal der opnås en følelse af medbestemmelse og generering af data på egne præmisser. Dette er netop også førstehåndsindtrykket, men man bliver skuffet når man ikke kan gøre mere ved den viden man erhverver sig. Informationerne er meget generelle og kortfattet, og man forventer at kunne udforske problemstillingerne nærmere igennem klik. Link-strukturen er i det hele taget meget sparsom, set i forhold til de åbenlyse muligheder i denne infographic. Der er kun link til de fire Youtube.com videoer som cirkulerer, ligesom du kan linke videre til Google search statistikken (Fig. 7). Det ville være oplagt at integrere en link-struktur i verdenskortet, som netop tager udgangspunkt i gode problemstillinger, men falder til jorden fordi den ikke formås at tages videre. En anden retorisk strategi for at inddrage brugeren, er at give dem mulighed for at dele infografikken i deres online sociale netværk eller via . Dette giver ligeledes et signal om en tidssvarende kommunikationsform, og som beskrevet tidligere kan dette 12

13 ligeledes medføre en viral effekt, som kan hjælpe med at videreføre budskabet. Idet denne infographic, som beskrevet bygger, på statistisk data og fakta, og ikke på subjektive holdninger eller præsentation af samme, med mål om at skabe bevidsthed om Internettets udbredelse, kan den virale effekt næppe have negative konsekvenser for organisationens ethos eller budskabets indhold Det visuelles persuasive betydning Det enkle og neutrale visuelle udtryk sætter fokus på indholdet, og er som indikeret med til at give en godt førstehåndsindtryk, som skaber opmærksomhed og nysgerrighed. Når opmærksomheden er skabt, leverer multimodaliteten et instinktivt og implicit ønske om at skabe mening af tekstens indhold, hvormed interessen er vagt og man er nød til at interagere med indholdet for at opnå den fulde historie. Dermed fungerer det visuelle efter hensigten persuasivt, men selve indholdet, som beskrevet ovenfor, formår ikke at føre den videre Den retoriske ytring som helhed Set i forhold til den retoriske situation, formår infografikken at transformere en meget kompleks datamængde til en let tilgængelig, enkel og overskuelig multimodal tekst igennem brugen af semiotiske tegn forankret i teksten. Det visuelle udtryk virker persuasivt i dets enkelhed og logos og ethos opbygges igennem teksten, hvormed vi ikke betvivler selve indholdet. Pathos søges at opbygges igennem interaktionen, hvilket lykkes delvist, men falder til jorden med den begrænsede mulighed for at erhverve mere information. Overordnet set giver den et let, hurtigt og generelt overblik over Internettet status, men man sidder i sidste ende tilbage med en lidt tom følelse, fordi informationen bliver for generel, og uden hjælp til at forfølge informationerne yderligere. 6.3 White Spectrum 6 White Spectrum er et data visualiseringsværktøj, hvor brugeren kan navigere rundt i og sortere kvalitative data fra BBC s Have your say debat. På baggrund af de mange sorteringsmekanismer og filtreringsmuligheder, bruger vi denne case som eksempel på en infographic med store manipulationsmuligheder Konteksten Afsender Engelske BBC2 udstrålede i 2008 en række programmer, som kaldtes for BBC White season. Senderen satte samtidigt en debat i gang, der afspejlede og omhandlede White season programmerne den hed Have your say. Seere blev spurgt om at afgive en kommentar til spørgsmålet: Bliver den hvide arbejderklasse i Storbritannien ignoreret? Desværre er debatten ikke længere tilgængeligt på BBC s hjemmeside. White Spectrum, som er visualiseringsværktøj til debatindlæggene, er et slags moodboard, hvor runde partikler i forskellige farver repræsenterer disse kommentarer. Hver farve har tilknyttet en stemning eller følelse, som vrede, angst, såret, frustreret, lykkelig eller omsorgsfuld (Fig. 9). Partiklerne svæver rundt i et slags univers, hvor de tilsyneladende følger et bevægelsesmønstre eller tiltrækkes af følelsernes placeringer eller poler i universet. Formål og intention, samt modtager Formålet ved White Spectrum er at præsentere BBC Have your say debat på en tiltrækkende måde. Derudover skulle der skabes et data visualiseringsværktøj, som giver brugeren mulighed for at sortere i en klynge kommentarer efter mangfoldige kriterier. Af disse kommentarer findes der 4183 stykker af. Kommentarerne kan sorteres efter selve følelsen (Fig. 10), følelsens intensitet (Fig. 11), enighedsniveau eller geografisk tilhørsforhold. Dertil har hver sorterings kategori en række filtrerings muligheder, der øger brugernes individuelle valgmuligheder. Ud af de mange tusinde 6 Infografikken blev fjernet imens denne artikel blev skrevet, men vi referer til You Tube som viser denne infographic: 13

14 kommentarer er blot ca. 20 til 200 synlige ad gangen. Hvad der bestemmer antallet, kan ikke siges med sikkerhed. Modtageren er dem som har fulgt programmerne, debatten eller er interesseret i debattens spørgsmål. I lyset af at BBC er en public service kanal, kan man godt sige at alle af BBC s segmentering er potentielle modtagere Retoriske funktioner og kvaliteter Kompositionen for White Spectrum er en sort baggrund, en vertikal aflangt ramme med sorteringsmulighederne til venstre og tilsvarende en ramme til højre med legende og FAQs, som kan kollapses, når den ikke bruges. De omtalte partikler svæver rundt i midten imellem de to rammer. Det resulterer i en opbygning og æstetik på siden, som virker simpelt og tilgængeligt. Partiklerne har seks grundfarver, som står i forhold til de seks omtalte grundfølelser. Farverne er rød, lilla, gul, grøn, orange og lyseblå. Der er anvendt emotionel farvepsykologi; eksempelvis er vrede vist som rødt og lykkelig som gult. Partiklernes farver kan variere mellem lysere og mørkere intensitet, hvilket indikerer enighed/uenighed i forhold til kommentarens budskab. Når der klikkes på en partikel, åbnes kommentaren og brugeren får derved mulighed for at læse om partiklens indhold (Fig. 12). Den viste sætning er blot et uddrag af en længere kommentar, som også kan udfoldes. Nedenunder kommentaren kan man krydse af, om man er enig, neutral eller uenig med det sagte. Partiklerne har også forskellige størrelser, hvilket reflekterer følelsens intensitet. Partiklerne bevæger sig på tværs over siden og tiltrækkes forskelligt eller grupperes af den valgte sorteringsmekanisme. Emotionernes ord står i midten og har de små partikler bevæge sig omkring dem. Bevægelserne illustrerer dynamik, dog er det svært at gennemskue efter hvilke lovmæssigheder de bevæger sig. Også kan de fluktuerende partikler være svære at fange og klikke på. Partiklerne siger eller viser ikke noget om den kommentar, som gemmer sig i dem. I det hele taget hersker der en stor abstraktion i visualiseringen, hvilket kan gøre det vanskeligt for brugeren at finde sig tilrette og opretholde lysten til at fortsætte. Denne afkodning skal foretages løbende og kræver manualen til højre. Det virker ikke til at der er indbygget relationer eller lovmæssigheder i visualiseringen, som vi på forhånd kunne forholde os til på en mere intuitiv måde. Siden er underlagt en ambient lyd, bestående af et summen og forskellige talende stemmer. Lyden, som har en lidt dyster undertone, gør at White Spectrum virker mere levende og generativ. Lyden kan dog slukkes. Fig. 9: Sortering efter følelses grupper Fig. 10: Sortering efter følelser Fig. 11: Sortering efter følelses intensitet Fig. 12: Uddrag af kommentar 14

15 6.3.3 Retoriske appelformer og strategier Udefra det ovennævnte benytter White Spectrum sig af pathos som den primære retoriske appelform. Det er først og fremmest lysten, der driver værket. Når vi først når ind og læser kommentarerne appelleres der også til vores logos. Det er interessant at læse kommentarerne, men desværre er der ingen sammenhæng imellem dem. Der findes heller ikke nogen funktion, hvor man kunne samle og læse flere på én gang. Når man først er inde i universet, er det ikke længere muligt at se debattens hovedspørgsmål, hvilket virker som en designmæssige uagtsomhed og trækker ned i hele opsætningens ethos. På troværdighedsniveau ser vi også flere problemer: kommentarens uddrag kan være misvisende i forhold til hele kommentaren. Spørgsmålet om redaktionelle overvejelser rejser sig: er uddragene genereret tilfældigt eller af en moderator. På sammen måde kan det emotionelle nøgleord i kommentaren, have en helt anden indflydelse på sætningen end selve betydningen af ordet. For eksempel kan ordet lykkeligt indgå i en negativ sammenhæng, uden at systemet tager højde for det. Dette har til følge at man pludseligt ikke kan stole på de emotionelle grupperinger længere. Dette er et alvorligt troværdigheds brist Det visuelles persuasive betydning White Spectrum virker ved første øjekast som et glad og farverigt univers, hvilket gør det tiltrækkende. Den efterfølgende mere nuancerede blik, kan fordybe sig i forskelle af farver og størrelser og på den måde gå på opdagelse i universet. Men den løbende frem-og-tilbage navigation mellem partikler og kommentarer gør det besværligt og uhensigtsmæssigt for at opnå en kohærent forståelse af det samlede indhold. En mouseover funktion kunne imødekomme denne problematik. Derfra kunne et klik på partiklen henvise brugeren direkte til den udførlige kommentar. Debat delen kunne måske også tænkes at integreres meget mere direkte i universet, for alene udefra kommentarerne kan man ikke få sig et indtryk af debatten i dens helhed. Der findes en visuel og pladsmæssig begrænsning på siden, da det ville være svært at vise over 4000 kommentarer. Derfor har man valgt at vise et støt voksende og faldende antal af partikler. Det virker ikke til at der findes en lovmæssighed for dette skiftende antal. Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om udvalget er repræsentativ for hele debatten, da vi er i tvivl om udvælgelseskriterierne. Ydermere står det uklart, hvor mange partikler der skal være per følelse og om det igen repræsenterer antallet af alle kommentarer i en bestemt farve. Organisationen af partiklerne virker meget tilfældigt og følger ingen lovmæssigheder og bygger ingen referencer op. Alle disse tilsyneladende tilfældigheder svækker den visuelles persuasives betydning betragteligt og efterlader en følelse af ligegyldighed og ukohærens Den retoriske ytring som helhed Siden White Spectrum har et simpelt æstetisk udtryk, der gør at man bliver tiltrukket og udvikler lyst til at udforske siden og fordybe sig i indholdet. De mange sorterings- og filtrerings muligheder øger brugerens engagement på siden, og dermed tildeles brugeren agens i vis omfang. Siden appellerer til dem, der gerne vil give sig lidt tid for at opleve universet og lægger i sin visualisering op til interaktion med indholdet på et personligt plan. Både med hensyn til det visuelle og navigationen viser det sig, at universets kompleksitet er vanskeligt at sætte i et gennemskueligt system, som skulle forholde sig til forståelige lovmæssigheder. I dette tilfældige arrangement taber den retoriske virkning sin kraft og bliver mere og mere ligegyldigt. Selvom den bagom liggende debat er tilgængeligt igennem links fra kommentarerne, mangler dens tilstedeværelse i universet. Vi prøver konstant at få en større relation til indlæggene ved at kunne finde sammenhængen til det sagte. En debat er en dialogisk kommunikationsform, i hvilket enkelte udsagn ikke burde være løsrevet. Det virker også besynderligt og frustrerende at debattens hovedspørgsmål ikke længere er synligt i universet. 15

16 Alle kommentarer, hvilke er kvalitativ data, kan med undtagelsen af geografi udelukket filtreres efter emotionelle kriterier. Data sættets kvalitet kunne øges ved at tilføje demografisk sortering. Det kunne især være spændende at vide, hvilke indlæg som stammer fra hvilket samfundslag. Der findes en dobbelthed i sidens retorik, forstået på den måde at universets retorik er konstant, men brugeren skaber selv handlingen ved selv at bestemme rækkefølgen af kommentarerne og deres retoriske budskaber. På trods af den individualisering der tilstræbes på siden, gør afsenderen ikke brug af de muligheder der ligger indenfor Web 2.0. Siden virker som en aflukket størrelse, som ikke kan kommenteres, vurderes eller deles af brugerne. 7. Konklusion Vi har i denne opgave sat os for at undersøge, hvordan forskellige typer infographics og data visualiseringer overbringer og rodfæster et budskab hos sit publikum. Vi har fundet tre cases med forskelligt niveau af bruger manipulation og vi har kigget på, hvilke retoriske virkemidler der er taget i brug, og hvordan Web 2.0 faciliterer publikums agens hos disse online infographics. Animationsfilmen Stuxnet: Anatomy of a computer virus, hvilket ingen manipulationsmuligheder tilbyder til sit publikum, kan nu opleves løsrevet fra sin oprindelige kontekst et australsk TV program for unge, på siderne Youtube.com og Vimeo.com. På antallet af visninger, kan vi se at den har været ganske populær iblandt sin målgruppe. Filmen fanger sit publikum med sin veletablerede dramaturgi og sine æstetiske kvaliteter. Fortællingen om virussens trussel, efterlader en i ubehag og skaber frygt på et samfundsmæssigt plan. Billedernes forankring i den verbale tekst skaber forståelse og flow. Anvendelsen af mange visuelle troper giver os indlevelse og har fortættende virkning. Dette skaber associationer som forstærker frygten og afmagten. Filmens særprægede visuelle udtryk appellerer især til publikummets pathos, hvilket skaber en vis ærefrygt og respekt overfor filmskaberne. Denne opnåede professionelle status øger budskabets ethos betragteligt. Da det visuelle udelukket skaber mening sammen med det sagte, appellerer billederne til vores kognitive forståelse, hvilket støt kræver vores engagement i fortællingen. Filmens rytme og tempo, samt tekstens indtale gør det desuden svært at finde tid til refleksion og forholde sig kritisk for filmens budskab. Dette budskab bliver fra filmskaberens side hverken be- eller afkræftet, og der gøres ingen forsøg på at byde ind med modargumenter eller andre synsvinkler. I kraft af filmens eksistens på Youtube.com og Vimeo.com, sikres dens efterliv i forhold til at seerne tildeles beføjelserne til at kommentere, stemme og dele filmen med deres sociale netværk. Publikum får på den måde agens til at tage indflydelse i filmens viralitet og spredning på nettet. Online Schools, som er afsenderen på The State of the Internet 2011, gør et ihærdigt forsøg på at fange publikummets interesse og involvere det i informationssøgningen. Med et simpelt design og opdeling lykkes det at præsentere meget og til dels kompliceret data, på en let fordøjeligt måde. Indholdet er struktureret i fire afdelinger med hver deres data sæt. Brugeren forsøges at involveres på forskellige måder. Nogle af graferne har interaktive egenskaber, hvilket kræver at brugeren skal interagere med indholdet for at kunne se alt information. Der benyttes mange symbolske tegn i denne infographic, som har en naturlig retorisk fortætning og er forankret i teksten. Denne polysemi gør at der ikke skal spekuleres over indholdets mening, men kan forstås som det er. På den måde virker alt information tilgængeligt og efterlader ingen tvivl hos publikum. Inddragelse af brugeren ved at give dem mulighed for at dele infografikken i deres online sociale netværk eller via , er en anden retorisk strategi, som følges i denne case. Infografikken appellerer primært gennem 16

17 brugen af ethos og logos. Den intenderede persuasive strategi ved at opbygge pathos igennem interaktionsmulighederne, falder dog delvist til jorden da mulighederne ikke opfylder forventningerne og ikke er gennemarbejdet i forhold til de muligheder mediet faciliterer. Siden White Spectrum har til opgave at invitere til debatten med spørgsmålet Bliver den hvide arbejderklasse i Storbritannien ignoreret? og at få publikum til at deltage. Brugeren, som kommer ind i universet, har nu mulighed for at sortere de mange debatindlæg efter forskellige emotionelle parametre. Universets æstetik er simpelt og farverigt og inviterer til udforskningen af debattørernes indlæg. Kommentarerne symboliseres ved små partikler, hvilke skal klikkes på for at tilgå teksten. Dette har en frem-og-tilbage navigation til følge, som afbryder læseflow og distancerer brugeren fra debatten. Partiklernes bevægelser samt den fine og let kunstige lydtæppe, lader til at White Spectrum er en dynamisk side, som giver en oplevelse af mange fordybelses muligheder for brugeren. Tilsyneladende tilfældige løsninger på komplekse visuelle og strukturelle problemer modarbejder oplevelsens homogenitet, og efterlader brugeren spørgende efter logikken. Den kvalitative data præsentation formår ikke at tage højde for emotionens kontekst i kommentaren, hvilke i nogle tilfælde har absurde konsekvenser. Dette efterlader brugeren med en lidt skuffede og ligegyldige attitude. På trods af høj brugerinddragelse og manipulationsgrad, tænker afsender ikke videre over Web 2.0 særlige evne til at tildele sine brugere agens. Brugeren får hverken mulighed for at kommentere siden eller dele oplevelsen med sit sociale netværk. Som vi har set råder de forskellige infographics over nogle af de samme persuasive strategier, men opnår at overbringe deres budskab på forskellige måder. Igennem Kjeldsens semiotiske billedanalyse virker det tydeligt at de tre cases formår at benytte sig af pathos som appelform. Dette ville være betydeligt sværere at opnå, havde de kun tekst eller statistikker til at overbringe deres budskab med. Desuden skabes der yderligere ethos i kraft af den overbevisende æstetik og professionelle undertone i det visuelle. Den kognitive videnstilgang styres i alle tre eksempler hovedsagligt af den verbale tekst, som appellerer til logos. Det er dog sikkert at grafikkernes forankrende effekt bærer stor del af æren til forståelse af det komplekse indhold. Med hensyn til bruger agens og de mediespecifikke egenskaber for infografikkens tilværelse på Web 2.0, kan det siges, at der er forskellige tilgange i de tre eksempler. Både Stuxnet og State of the Internet gør begge brug af de virale værktøjer og muligheder som mediet faciliterer, mens White Spectrum i højere grad søger at facilitere brugerens agens ved mulighed for direkte interaktion og manipulation af data sættets indhold, for at skabe engagement og der igennem skabe en persuasiv effekt. Med denne artikel har vi søgt at skabe grobund og interesse for retoriske analyser af infographics, for at udlede hvilken persuasive effekt dette fænomen har overfor sit publikum. Artiklen kan benyttes til inspiration for videre og mere dybdegående analyse, hvor der i fremtidige studier kan inddrages primær kvalitativ data for at understøtte resultaterne i forhold til den perciperede effekt hos publikum. Referencer Benoit, W.L. and Benoit, P.J. (2008). Persuasive Messages: The process of Influence. Blackwell Publishing, Oxford Bitzer, L. F. (1997). Den retoriske situation. Rhetorica Scandinavia, nr3. Rhetor Forlag Brügger, N. (2002). Theoretical Reflections on Media and Media History. Uddrag fra MediaHistory, Aarhus University Press Fogg, B.J. (2003). Persuasive Technology: Using Computers to Change What We Think and Do. Boston: Morgan Kaufmann Publishers Hansen, J.H. (2005). Motiverende design. Frydenlund. ISBN: Hoff-Clausen, E. (2008). Online ethos. Webretorik i politiske kampagner, blogs og wikis. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Katz, Steven D. (1991). Film directing shot by shot. Michael Wiese Productions, Studio City, CA. / Focal Press, Stoneham, MA. 17

18 Kjeldsen, J.E. (2006). Billeders Retorik. In M.L. Klujeff & H. Roer, Retorikkens aktualitet: Grundbog i retorisk analyse (1. udgave). København: Hans Reitzel. Klastrup, L. (2010). Når handlingsrummet bliver en modalitet: om spilæstetisk analyse af websites. I skrift/billede/lyd Analyse av sammensatte tekster (Martin Engbretsen). Kristiansand: Høyskoleforlaget. Kress, Gunther (2010). Multimodality: a social semiotic approach to contemporary communication. Routledge, New York. Lengler & Vande Moere (2009). Guiding the Viewer s Imagination: How Visual Rhetorical Figures Create Meaning in Animated Infographics th International Conference Information Visualisation. Lindwell, W.; Holden, K.; Butler, J. (2003). Universal Principles of Design. Rockport Publishers Thorlacius, L. (2007). Æstetikkens rolle i webdesign. Nordicom Review 28 (2007) Van Djick, José (2009). Users like you? Theorizing agency in user-generated content. Media, Culture & Society. Warnick, Barbara (2004). Online Ethos: Source of Credibility in an Authorless Environment. American Behavioural Scientist 2004, vol 48. Weblinks: State of the Internet 2011, Onlineschools.org (2011). besøgt besøgt Stuxnet: Anatomy of a computer virus, Patrick Clair (2011). besøgt besøgt White Spectrum, BBC2 (2008). besøgt besøgt What is the difference between a data visualization and an infographic?, Quora ( ). besøgt

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data Grafisk fortolkning af Tænks Mærkebank ITU december 2010 Jakob Sindballe jsin@itu.dk cpr: 010679-2089 Vejleder: Kevin McLean & Hans Asmussen Visualisering af data For at se flashanimationen

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Vi angriber analysen pragmatisk, men vedkender os overordnet Peirces tilgang, da vi kan tilslutte os at en fortolkning afhænger af fortolkeren,.

Vi angriber analysen pragmatisk, men vedkender os overordnet Peirces tilgang, da vi kan tilslutte os at en fortolkning afhænger af fortolkeren,. Forholdet mellem det forestillede og det tekstlige SAS - En semiotisk analyse af SAS website Internettet og websider er et forholdsvist nyt medie for virksomheder set i forhold til de mere traditionelle

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

PowerPoint præsentation

PowerPoint præsentation PowerPoint præsentation Gå først i Start programmer Microsoft Office PowerPoint 1. Du begynder med et enkelt dias helt blankt, medmindre du vil bruge en af de forudlavede skabeloner. Det gør vi ikke her

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

OM AT KOMMUNIKERE MED GRAFIK

OM AT KOMMUNIKERE MED GRAFIK OM AT KOMMUNIKERE MED GRAFIK GRAFISK DESIGN ER KOMMUNIKATION Grafisk design dækker over en blanding af at få noget til at kommunikere et budskab på en overbevisende, funktionel og (formentlig) indbydende

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Didaktisk design i dansk

Didaktisk design i dansk Didaktisk design i dansk i gang med det digitale Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stip., Kilde: Politiken februar15 om Technucation Agenda

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads. 1. Hvilken rolle spiller teksten i den samlede kommunikation.

Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads. 1. Hvilken rolle spiller teksten i den samlede kommunikation. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Multimodalitet. Teori og analyse

Multimodalitet. Teori og analyse Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination

Læs mere

Feedback til gruppe 3 Monte Carlo DR3

Feedback til gruppe 3 Monte Carlo DR3 Feedback til gruppe 3 Monte Carlo DR3 1) Er det valgte TV program et oplagt udgangspunkt for at skabe brugerinvolvering? Monte Carlo på DR er et meget oplagt valg i forhold til at skabe brugerinvolvering.

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Account Mananger Vi tilbyder en engageret kundechef, som er tilgængelig i kontortiden via telefon, e-mail og Skype for at løse enhver problemstilling. Kundechefen

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Infographic Klasse arbejdsmiljø

Infographic Klasse arbejdsmiljø Infographic Klasse arbejdsmiljø Skitse af vores tidlige design Rapport af : 1/7 Målgruppen Målgruppen for vores infographic er generelt eleverne som der går på ZBC i Vordingborg, dog skal det ikke undlades

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael

Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Denne rapport i grafisk design, vil tage udgangspunkt i den PowerPoint præsentation vi lavede i forbindelse med en opgave i samfundsfag. Rapporten er inddelt

Læs mere

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden.

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden. Sådan skriver du et whitepaper Et whitepaper er et almindeligt brugt værktøj til at introducere tekniske innovationer og nye produkter. Men der er meget at tage stilling til, når man skal skrive et whitepaper.

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Eftermiddagen i dag Feedback og kommunikation pause undervejs. AKON AS - Tlf.:

Eftermiddagen i dag Feedback og kommunikation pause undervejs. AKON AS - Tlf.: Eftermiddagen i dag 14.15-16.00 Feedback og kommunikation pause undervejs Har I tænkt over at ord er magt? Hvordan får jeg det bedste ud af AM møder? Hvordan lykkes jeg med at kommunikere, så mit budskab

Læs mere

Tema 1. Gruppe 6 Mads Balslev & Kristian Gasberg. Vejledere Yngve Brækka Stensaker & Kristoffer Wendelboe

Tema 1. Gruppe 6 Mads Balslev & Kristian Gasberg. Vejledere Yngve Brækka Stensaker & Kristoffer Wendelboe Tema 1 Gruppe 6 Mads Balslev & Kristian Gasberg Vejledere Yngve Brækka Stensaker & Kristoffer Wendelboe Link http://des-iis.ucn.dk/mmda0914/1034387/ Database Mmda0914/1034387 Indledning Til dette projekt

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Kommunikation og Samfund

Kommunikation og Samfund rt Kommunikation og Samfund KOM/IT Jannik Nordahl-Pedersen HTX - Roskilde Klasse 3.5 28-02- 2 0 1 2 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Problemformulering... 3 Valg af løsning...

Læs mere

Hvem behøver en Fan side?

Hvem behøver en Fan side? Facebook Fan sider er en fantastisk måde at promovere en virksomhed på, og en vigtig del af enhver social media marketing plan. Oprettelse af en grundlæggende side er ikke så kompliceret, men at skabe

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

Vejle Digitale Skoler på Facebook

Vejle Digitale Skoler på Facebook Vejle Digitale Skoler på Facebook - Brug af sider på Facebook Af: Line Sofie Schaarup Krogh, praktikant i Uddannelse og Læring. Facebook og Vejle Digitale Skoler BRUG AF SIDER PÅ FACEBOOK... 3 Tekniske

Læs mere

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:

Læs mere

Digital Retorik. Wrap-up

Digital Retorik. Wrap-up Wrap-up 07-05-2014 1 Den retoriske situation Ifølge Lloyd F. Bitzer: De 3 konstituerende elementer: -Exigence (det påtrængende problem) -Audience (publikum) -Constraints (de tvingende omstændigheder) HUSK:

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen WWW Evaluation Kvalitetsvurdering af Information på hjemmesider Inspireret af http://www.aub.auc.dk/mileinternet/ 1 Mangfoldighed Nettets styrke og svaghed Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Design Brief. Indledning. Formål og metode. Kontekst. Analyse af rummet. Urban Interventions 2012 Design Brief

Design Brief. Indledning. Formål og metode. Kontekst. Analyse af rummet. Urban Interventions 2012 Design Brief Indledning I vores design brief vil vi præsentere vores intervention og det arbejde udført i forbindelse med kurset Urban Interventions. Vi beskriver først hvorfor vi i vores intervention vil sætte fokus

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Analyse af website: cinnobershop.dk

Analyse af website: cinnobershop.dk Analyse af website: cinnobershop.dk Gruppe 12: Brit, Caroline, Line & Søren v1_7/3-16 Indholdsfortegnelse ANALYSE Kommunikation 3 Wireframes - Home 4 - about 5 - webshop 6 - webshop/betaling 7 Grafiske

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

20-01-2015 Computerens. anatomi. Vores portfolio. Marcus Niebuhr og Kevin Matin ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM

20-01-2015 Computerens. anatomi. Vores portfolio. Marcus Niebuhr og Kevin Matin ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM 20-01-2015 Computerens anatomi Vores portfolio Marcus Niebuhr og Kevin Matin ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Case: Den industrielle udvikling der har været de seneste år har resulteret i at langt de fleste

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout

Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Poster Indhold Keep it simple! Undlad hellere noget forklarende tekst eller nogle resultater idet en overfyldt poster let bliver kedelig og triviel at kigge

Læs mere

SEO-strategi. Kunde logo

SEO-strategi. Kunde logo SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Kommunikation/IT A 2014

Kommunikation/IT A 2014 Kommunikation/IT A 2014 Facebook side projekt Forside Indholdsfortegnelse Formål:... 3 KIE-modellen:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 4 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion...

Læs mere

HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE?

HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? Workshop 2 Sørup Herregård 15. september 2011 Om stilladseret skriveundervisning Ved Sophie Holm Strøm http://sophiestroem.wordpress.com/ Hvad virker så? Stilladseret

Læs mere

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord

Læs mere

Opret din egen blog og publicer dit første indlæg med 8 enkle trin

Opret din egen blog og publicer dit første indlæg med 8 enkle trin Opret din egen blog og publicer dit første indlæg med 8 enkle trin NB: Det vigtigste at forstå, når du arbejder med blogs, er at der er et interface, hvor du arbejder og et interface, som læsere/brugere

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Medieforbrug på tablets 2013-14

Medieforbrug på tablets 2013-14 Medieforbrug på tablets 2013-14 Stock and flow Flow is the feed. It s the posts and the tweets. It s the stream of daily and sub-daily updates that remind people that you exist. Stock is the durable

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Kevin Matin Teis Nielsen

Kevin Matin Teis Nielsen Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver

Læs mere

Kom godt i gang med DanaShop

Kom godt i gang med DanaShop Kom godt i gang med DanaShop Tillykke med jeres nye webshop I din webshop fra DanaWeb findes der utroligt mange muligheder for at tilpasse den til lige netop jeres behov. DanaWeb har opsat alle shoppens

Læs mere

Grafisk Design 70% Skitser

Grafisk Design 70% Skitser Grafisk design Grafisk 2 PRODUKT Som et led i den online markedsføring af BBQ Wing it, har jeg valgt at lave et website, med fokus på information. Det er et website, der er baseret ud fra lærte funktioner

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Billedretorik 1.7. Tekst og billede: Forankring og begrænsning. Teksten kan have to funktioner i forhold til billedet: Forankring og afløsning

Billedretorik 1.7. Tekst og billede: Forankring og begrænsning. Teksten kan have to funktioner i forhold til billedet: Forankring og afløsning 1.7 Billedretorik Tekst og billede: Forankring og begrænsning Teksten kan have to funktioner i forhold til billedet: Forankring og afløsning Rhétorique de l image billedets retorik er titlen på den franske

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og

Læs mere

Netværk på sociale medier og etf.dk. Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015

Netværk på sociale medier og etf.dk. Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015 Netværk på sociale medier og etf.dk Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015 Kort om KOM i Etf Hvem er vi Hvad laver vi Hvilke medier anvender vi Netværk på sociale medier og etf.dk Netværksmøde

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere