KIRSTINE BRANDT PEDERSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KIRSTINE BRANDT PEDERSEN"

Transkript

1 KIRSTINE BRANDT PEDERSEN STUDIENUMMER: FAG: DANSK VEJLEDERE: ANNA-MARIE HANSEN OG KIRSTEN POULSGAARD ANSLAG: 82,589 PROFESSIONSBACHELOR 2013 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Metode... 3 Problematikken omkring mundtlighed/begrebsafklaring... 5 Hvorfor undervise i mundtlighed?... 7 Hvordan kan undervisning i mundtlighed være medvirkende til at skabe et godt læringsmiljø?... 9 Hvordan kan undervisning i mundtlighed bidrage til elevernes dannelse? Hvorfor starte med undervisning i mundtlighed i indskolingen? Hvad indebærer undervisning i mundtlighed? Genrer og mundtlige tekster som udgangspunkt for undervisning i mundtlighed Retorikkens sammenhæng med mundtlighed Arbejdet med feedback/respons som en del af mundtlighedsundervisningen Hvad skal man være opmærksom på, når man underviser i mundtlighed i indskolingen? Empiri Undervisningsforløb i mundtlighed for et hold fra kl Undervisningsforløb i mundtlighed i en 3. klasse Analyse Mundtlighedspædagogik i den danske folkeskole Mundtlighed, læringssyn og dannelsesideal Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Fiske-fortælling Stemme-studiet Cirkel-cirkus Retorik-ræset Tale-terning Opsummerende Page 1 of 39

3 Indledning Vi lever i et videnssamfund, som er i konstant udvikling og forandring med afsmittende effekt på den danske folkeskole. Derfor stilles der hele tiden nye og flere krav til de kompetencer, eleverne skal have tilegnet sig efter endt skolegang i Folkeskolen for at være i stand til at fortsætte deres videre uddannelse og blive aktive medborgere i et demokratisk samfund. Både Kompetencerådet og Undervisningsministeriet har skitseret, hvilke relevante kompetencer folkeskolen skal arbejde målrettet mod sat sammen omfatter de: lærings-, relations-, menings-, forandrings-, samarbejds-, kommunikations-, og fleksibilitetskompetencer 1. Eleverne skal udvikles til at kunne indgå i et samfund, hvor kreativitet og opfindsomhed er nødvendigt. 2 Lærerens evne til at skabe en undervisning, som muliggør elevernes læring på dette felt, udfordres. Ud af alle de job, der er eller gerne vil regnes for at være professionelle, er det kun undervisning, der forventes at skabe menneskelige færdigheder og kapaciteter, der vil sætte den enkelte og organisationer i stand til at overleve og klare sig i nutidens videnssamfund. 3 Citatet viser tydeligt, at man som lærerens opgave er andet og mere end udelukkende at have fokus på elevernes faglige færdigheder. Det fremgår også i Folkeskoleloven, hvor der lægges vægt på, at eleverne skal tilegne sig både kompetencer og færdigheder 4. Faglighed og personlig udvikling i forpligtende fællesskaber skal gå hånd i hånd, for at eleverne tilegner sig de kompetencer, der gør dem i stand til at deltage aktivt i det samfund, de skal leve i. Dette er en af Folkeskolens og dermed også lærerens helt store udfordringer. Jeg er blevet optaget af at undersøge, hvordan undervisning i mundtlighed kan bidrage med flere af disse elementer især, hvis der undervises bevidst i mundtlighed allerede i indskolingen. Mundtlighed er i sig selv et meget bredt og diffust begreb, som dækker over flere forskellige elementer. Nogle er oplagte at tage fat på i indskolingen, mens andre kræver en større modenhed og større faglig indsigt hos eleverne. Fælles for alle elementerne i mundtlighed, er at man arbejder med sproget og måden, hvorpå vi taler. Læringsmiljøet, eleverne befinder sig i, er en vigtig faktor. Det skal bære præg af en tryg og udviklende atmosfære, da eleverne i mange tilfælde vil være nødt til at tale foran hinanden. Undervisning i mundtlighed er på mange områder noget lærere forbinder med den almindelige klassesamtale og derved noget, der eksisterer i de fleste klasselokaler. For at undgå en hak ved det 1 Brejnrod (2005) s Hargreaves 2005 s Hargreaves 2005 s Undervisningsministeriet (2009b) s. 3 Page 2 of 39

4 indstilling, der nemt kan forekomme i forhold til mundtlighed, så er det vigtigt at se på de mange områder, hvor en mere målrettet og bevidst undervisning i mundtlighed kan bidrage positivt i forhold til både elevernes faglige og personlige udvikling. Jeg vil i min opgave argumentere for, at undervisning i mundtlighed vil være medvirkende til at skabe et sådant læringsmiljø. Aktuelt er der et øget fokus på resultater i Folkeskolen. Det lægger op til, at stort set alt det eleverne lærer/tilegner sig, skal være målbart. Dette kan være en stor udfordring indenfor mundtlighedsområdet, da det ikke er så målbart, som en skriftlig test. Sammen med det faktum, at der er et stort pres på lærerne og på, hvad de skal nå for at opfylde Fælles mål, kan det få nogle til at tænke, at undervisning i mundtlighed tager tid fra andre mere målbare og dermed vigtigere - områder. Desuden vil jeg i min opgave forsøge at vise, hvorfor undervisning i mundtlighed med fordel kan introduceres allerede i indskolingen, og dermed også, hvordan denne form for undervisning kan bidrage til elevernes dannelse og til klassens læringsmiljø. Dette leder mig frem til følgende problemformulering. Problemformulering Hvordan kan undervisning i mundtlighed i indskolingen bidrage til elevernes dannelse og til et godt læringsmiljø i klassen? Metode I opgaven vil jeg starte med at gøre rede for, hvorfor ovenstående problemformulering er relevant. Det gør jeg ved at skitsere den problematik, der er omkring undervisning i mundtlighed i folkeskolen. I den forbindelse trækker jeg på Mads Th. Haugsteds forskning, da han er en af de førende teoretikere indenfor mundtlighed. På den baggrund bruger jeg begrebet mundtlighed som grundstenen i min opgave. Jeg har en hermeneutisk tilgang til min opgave, hvilket indebærer, at jeg skiller helheden for at se på de enkelte dele, hvorefter jeg samler det til en helhed igen. De enkelte dele vil være at finde i helheden, ligesom helheden vil være at finde i de enkelte dele. Jeg er bevidst om, at disse dele ikke lader sig entydigt adskille, men at de påvirker og har indflydelse på hinanden. 5 5 Kjørup (2008) Page 3 of 39

5 Derfor vil jeg i mit teoriafsnit argumentere for, hvorfor det er vigtigt at undervise i mundtlighed. Det vil jeg gøre ved at undersøge og analysere mundtlighed i forhold til nogle af de elementer, som er vigtige i folkeskolen for elevernes personlige og faglige udvikling. I den forbindelse har jeg valgt at fokusere på læringsmiljøet og fællesskabet i klassen og på elevernes dannelse. Jeg finder disse to områder særdeles relevante at arbejde med i folkeskolen - helt fra skolestarten. Jeg er bevidst om at disse tilvalg medfører fravalg, og at der er andre emner, som også ville have stor relevans i denne sammenhæng dog vælger jeg netop disse områder, da jeg finder dem almene for hele skolens virke og dermed ikke kun relevante for danskfaget. I forhold til læringsmiljøet og fællesskabet i klassen bruger jeg Thomas Nordahls teorier omkring et godt læringsmiljø som grundlag, men inddrager teorier fra bl.a. Olga Dysthe og Lev Vygotsky, da deres sociokulturelle perspektiv omkring bl.a. interaktion og læring, er meget relevante i forhold til at skabe et sådant læringsmiljø. I forhold til elevernes dannelse trækker jeg på Karsten Schnack og hans definitioner af dannelsesbegrebet, hvorefter jeg sammenholder det med de sociokulturelle perspektiver heriblandt Dysthe og Bakhtin, da sproget står centralt hos dem. Jeg vil løbende koble det pædagogiske og psykologiske med det fagdidaktiske aspekt for at vise helheden og sammenhængen mellem disse. Derefter vil jeg redegøre for, hvad undervisning i mundtlighed egentlig indebærer. Jeg finder det væsentligt for opgaven at klargøre, hvilken form for undervisning min opgave drejer sig om og beskæftiger sig med. Her vil jeg have særligt fokus på undervisning i mundtlighed i indskolingen. Det indebærer, at jeg er selektiv i forhold til, hvilke områder af undervisning i mundtlighed, jeg går i dybden med. Jeg gør igen brug af Haugsted, men samtidig inddrager jeg også andre teoretikere, jeg finder relevante. Det er bl.a. Helle Hvass, Charlotte Jørgensen og Lisa Villadsen især i forhold til deres teorier omkring arbejdet med retorik. Derudover gør jeg brug af Sine Carlsen og Henrik Juel. Selvom deres teorier er målrettet til undervisning i mundtlighed på universitets- og gymnasieniveau, finder jeg mange relevante synspunkter, som kan overføres til folkeskolen. I mit empiriafsnit vil jeg præsentere, hvordan jeg har arbejdet med undervisning i mundtlighed gennem to forskellige praktikforløb. Her har jeg gjort brug af aktionslæring som metode, da jeg på baggrund af mine første oplevelser og de fagdidaktiske teorier, jeg har fået gennem mit stuide, har udviklet og afprøvet mit eget undervisningsmateriale i min sidste praktik. 6 6 Plaugborg m.fl (2007) Page 4 of 39

6 I den forbindelse vil jeg i min analyse sammenholde mine praksiserfaringer med både de pædagogiske, psykologiske og danskfaglige teorier omkring denne form for undervisning med henblik på at udlede nogle konsekvenser for praksis. Problematikken omkring mundtlighed/begrebsafklaring Selve begrebet dækker over flere forskellige elementer og kan opfattes forskelligt alt afhængigt af konteksten. Derfor kan der, når man taler om undervisning i mundtlighed eller bare mundtlighed generelt, være forskellige meninger om og holdninger til, hvad det indebærer. Selvom man kunne argumentere for at mundtlighed og retorik er det samme fænomen, vil jeg i denne opgave bruge mundtlighed som det overordnede begreb og retorik som et underbegreb hertil. Det giver mening for mig at bruge Haugsted som mit primære teoretiske grundlag, og derfor vælger jeg at bruge samme inddeling af begreberne som ham. Jeg vil derfor starte med at skitsere den definition af mundtlighedsbegrebet, som Mads Th. Haugsted gør brug af 7. Han tager sit udgangspunkt i Jacobsen og Skyum-Nielsen og Fafner, og danner derfra sin egen definition. Denne definition har jeg valgt som grundlag for tilgangen til begrebet mundtlighed i denne opgave. Haugsteds udgangspunkt er, at han fokuserer på to indikatorer, nemlig manifestation og stil. Det manifeste hentyder til, at sprog kan forekomme i to forskellige manifestationer, nemlig skrift og tale. Begge betegnes som sprogarter og kan karakteriseres som værende enten visuel eller auditiv/akustisk. Det er sprogarten tale, der er auditiv/akustisk og her hentydes der til, at der tales og lyttes. Den anden indikator, stilaspektet, forbindes med betegnelserne tone og stemme. I den forbindelse er tone det begreb, der, indenfor mundtlighedsbegrebet, karakteriseres som en tekst eller en fælles klang mellem mennesker. Begrebet stemme hentyder til den iboende mundtlighed eller den immanente mundtlighed, der er i en skreven tekst altså opfatter man den skrevne tekst, som havende en stemme. Man ser på den skrevne tekst, som en før-eksisterende mennesketale. Sammenfattende kan man sige, at mundlighed er anvendelsen/brugen af sproget både i det mellemmenneskelige samspil og i forståelsen og formidlingen af den skrevne/mundtlige tekst. Derfor er det relevant at se på de dele af Folkeskolens Fælles Mål, der omhandler Det talte sprog og Sprog, litteratur og kommunikation. Da jeg har fokus på undervisning i mundtlighed i indskolingen, er det 7 Haugsted (2004) s. 15 Page 5 of 39

7 derudover mest nærliggende at se på trinmålene for faget dansk efter 2. klassetrin 8. Ser man på disse trinmål, er det helt tydeligt, at der stilles krav til elevernes mundtlige kompetencer allerede i denne alder. Bl.a. står der: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig fremlægge, referere, fortælle og dramatisere læse enkle tekster op med god artikulation lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet improvisere og eksperimentere med kropssprog, stemme... bruge sproget til kontakt og som personligt udtryk forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier udtrykke sig i billeder og lyd samt i dramatisk form 9 Med udgangspunkt i disse trinmål er det tydeligt, at undervisning i mundtlighed er en nødvendighed, for at disse mål kan blive opfyldt. Dog er der en tendens til, at mange lærere ikke skelner mellem mundtlighed i undervisningen og undervisning i mundtlighed. Her vil jeg igen fremhæve Mads Th. Haugsteds definition til at adskille de to forskellige måder at se på mundtlighedsbegrebet i forhold til undervisning. Mundtlighed i undervisning betegner i almenpædagogisk sammenhæng den mundtlige interaktion mellem lærer og elever, og mellem elever og elever; her er det altså brugen, variationen eller kvaliteten af det mundtlige sprog i klassen, der er i fokus; det drejer sig om klassens mundtlige rum. Undervisning i mundtlighed betegner så de situationer, hvor det talte sprog er undervisningens genstand. 10 Dette citat viser tydeligt, hvor vigtigt det er, at man som lærer er helt bevidst om, hvordan man definerer mundtlighed. Haugsteds forskning har vist, at langt størstedelen af lærerne tænker, at mundtlighed i undervisningen bl.a. litteratursamtaler og lignende, er fyldestgørende og at de gennem dette underviser i mundtlighed 11. Her er brug for en holdnings og praksissændring i forhold til undervisning i mundtlighed. 8 Undervisningsministeriet (2009a) s. 5 9 Undervisningsministeriet (2009a) s Haugsted (2006) s Haugsted (2004) s. 66 Page 6 of 39

8 Der kan være forskellige årsager til, at mundtlighedsbegrebet fylder så lidt i folkeskolen, som det gør. Som nævnt i indledningen, er de fleste lærere aktuelt under et meget stort pres i form af nedskæringer, omlægninger, nye og større krav til faglighed osv. Dog er der efterhånden flere teoretikere, som er optaget af at udvikle en mundtlighedspædagogik det vil jeg vende tilbage til senere. Der savnes teoretiske, didaktiske og metodiske overvejelser, faglig diskussion og ikke mindst undervisningsmateriale. 12, skriver Hausted. Citatet stiller helt skarpt på den centrale problemstilling omkring undervisning i mundtlighed. Sammen med den kendsgerning, at undervisning i mundtlighed ikke fylder nok i den danske folkeskole, lægger det op til en undren om, hvorvidt eleverne kan tilegne sig de mundtlige kundskaber og færdigheder som er meget vigtige kompetencer inden for de opgaver for dannelse, uddannelse og demokrati, som undervisningssystemet skal varetage. 13 Hvorfor undervise i mundtlighed? Som beskrevet første afsnit er undervisning i mundtlighed en nødvendighed for at opfylde Fælles Mål. Derfor vil jeg vise hvilke andre centrale elementer, der kan støtte en argumentation for, at undervisning i mundtlighed skal have sin rette plads i den danske folkeskole. Vores globaliserede verden stiller store krav til vores evne til at kunne indgå hensigtsmæssigt i mange forskellige kommunikative situationer. Derudover er det nødvendigt, at man er klar over de udfordringer, man står overfor som aktiv deltager i videnssamfundet. Som nævnt i indledningen, er det ikke længere nok, at vi lærer konkrete færdigheder, da færdighederne ikke er ligeså fundamentale som kompetencerne. Lars Qvortrup er en af de teoretikere, som har beskæftiget sig meget med ændringen af samfundet, og hvilken betydning denne ændring har for måden vi opfatter skolen og skolens opgave på. Jeg har allerede nævnt at forholdet mellem kvalifikationer og kompetencer er anderledes end tidligere, og at der i dag lægges langt større vægt på kompetencer. 14 Dette understøtter det faktum, at eleverne skal uddannes til et samfund, som ændrer sig hurtigere end skolen kan nå at tilpasse sig. Derfor er det meget væsentligt, at eleverne tilegner sig de kompetencer, som gør dem i stand til at indgå i samfundet under de givne præmisser. Her vil undervisning i mundtlighed være et centralt element for at arbejde med flere af de kompetencer, som eleverne skal erfare sig. 15 Gennem arbejdet med mundtlighed vil eleverne indgå i forskellige 12 Haugsted (2004) s Haugsted (2004) s Qvortrup (2001) s. 32 Page 7 of 39

9 sammenhænge, aktiviteter og situationer, som på forskellig vis vil udfordre og ruste eleverne til at kunne fungere hensigtsmæssigt i forskellige kommunikative sammenhænge. De vil desuden skulle indgå i samarbejder og relationer med de andre elever og vil på baggrund af det, foruden kommunikationskompetence, have gode muligheder for at arbejde med både relations-, samarbejds- og fleksibilitetskompetencerne. Skiftet fra fokus på færdigheder til kompetencer fremgår også i Folkeskolens formålsparagraf, hvor der bl.a. står:... give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. 16 Dette uddrag viser, at der er fokus på at eleverne skal uddannes til livslang læring de skal være i stand til at opdatere deres viden og være i stand til at indgå i processer, hvor ny viden kan opstå. For at eleverne kan deltage i processer, som skaber ny viden, er der brug for mundtlige kompetencer. For at gøre den tavse viden til eksplicit viden, er vi nødt til at være i stand til at kommunikere om det. Jo større mundtlige kompetencer vi har, desto lettere har vi ved at fortælle hinanden om det. Gleerup bruger udtrykket emergerende viden og med dette henviser han til en ny form for viden/kompetence, som er væsentlig for vores deltagelse i samfundet. Han tager udgangspunkt i Sharmers opfattelse. Gleerup redegør for, at ny viden/emergerende viden kun kan opstå i forskellige aktive samspil, det er derfor selve relationen mellem individerne, som er afgørende. Både kompetencerne, viden og dannelsen har med dette at gøre, og han sammenfatter det ved hjælp af Mads Hermansen, som siger:... i det lærende, processerende nu, der på én gang forbinder fortid og fremtid og det individuelle og det fælles, det subjektive og det objektive. 17 Gleerup giver med dette udtryk for, at vi kan nå til en ny erkendelse, som overskrider det de forskellige parter bragte med sig i samspillet/kommunikationen. Dette er vigtigt for at indgå i videnssamfundet. 18 Videnssamfundet stiller også langt større krav til målbare resultater af elevernes læring. Vi bliver i højere grad bedømt og vurderet ud fra elevernes faglige kunnen både i form af nationale tests, PISA osv. Derfor er det utrolig vigtigt, at der skabes et klasserum, hvor der er gode forudsætninger for læring. Det er vigtigt, at dette rum bliver et godt læringsmiljø, hvor lærere og elever indgår i relationer, som er medvirkende til elevernes udvikling og læringsudbytte. Da kommunikation og samtale mellem mennesker er en meget 15 Se kompetencerne nævnt i indledningen 16 Undervisningsministeriet (2009b) s Gleerup (2004) 18 Gleerup (2004) Page 8 of 39

10 central del af undervisning i mundtlighed, mener jeg, at en sådan undervisning kan være medvirkende til at skabe et læringsmiljø, som giver eleverne stor mulighed for udvikling og et stort læringsudbytte dette vil jeg uddybe nærmere i det følgende afsnit. Hvordan kan undervisning i mundtlighed være medvirkende til at skabe et godt læringsmiljø? En af folkeskolelærerens vigtigste opgave, er at skabe et klasserum, hvor eleverne har de bedste forudsætninger for at udvikle sig både personligt og fagligt. Forudsætningerne for elevernes læring og udvikling bliver betydeligt bedre, hvis de befinder sig i et miljø, hvor de føler sig trygge. Der er flere forskellige tilgange til et sådant klasserum, men jeg vælger at tage udgangspunkt i Thomas Nordahls teori omkring et godt læringsmiljø. Nordahl har på en systemteoretisk baggrund udviklet LP-modellen, som et analyse- og handleredskab i forhold til læringsmiljøer og pædagogik herunder klasseledelse. Nordahls teorier er baseret på hans egen og andres forskning (bl.a. Nordenboe 19 og Hattie 20 ), som viser, hvordan læringsmiljøet påvirker elevernes læringsudbytte og personlige udvikling. Selve begrebet læringsmiljø har flere elementer knyttet til sig. Det omhandler de miljømæssige faktorer i skolen, som har en betydning for elevernes sociale og faglige udvikling. Læringsmiljøet dækker ikke over elevernes sociale, faglige og personlige læringsudbytte, men dette udspringer som følge af læringsmiljøet. 21 Nordahl sammenholder de forskellige forskningsresultater og skitserer på baggrund af det en række faktorer, som er af afgørende betydning for udviklingen af et godt læringsmiljø 22. Dette innebærer at en klasse preget av et læringsmiljø med trygghet, gode relasjoner mellom elev og lærer, et godt jevnalderfellesskap og sterk motivasjon for læring vil ha gode forutsetninger for å etablere en positiv læring og utvikling hos eleverne. 23 Han definerer et positivt læringsmiljø som en kultur, der er tryg, venlig og inkluderende 24. Nordahl tilskriver lærerens rolle som yderst central for sådanne læringsmiljøer og på baggrund af dette opstiller han tre vigtige kompetencer, som læreren skal besidde, for at kunne skabe et udviklende læringsmiljø, som er hensigtsmæssigt for eleverne: 19 Nordenboe (2010) 20 Nordahl (2010a) s Nordahl (2010a) s. 123 og Nordahl (2010b) s Nordahl (2010b) s Nordahl (2011) s. 13 Page 9 of 39

11 Læreren skal inngå i en social relation til den enkelte elev. Læreren skal ha kompetanse til å lede klassen/undervisningsforløp og utvikle og overholde regler. Læreren skal have fagdidaktiske kunnskaper. 25 Han pointerer, at disse kompetencer især er vigtige, fordi vi lever i en tid, hvor skolen og samfundet hastigt og konstant forandrer sig. 26 Nordahl tillægger relationerne og kommunikationen i klasserummet stor værdi. Han har gennem sin forskning vist, at lærere, som har et godt forhold til deres elever, og som har interaktion i undervisningen har bedre forudsætninger for at lede undervisningen, og dermed øge elevernes læringsudbytte. Elever med gode sociale færdigheder har også ofte gode skolefaglige præstationer. 27 Dette citat viser tydeligt vigtigheden af at skabe et læringsmiljø, hvor eleverne udvikler gode sociale kompetencer, da det vil have stor indflydelse på deres faglige udvikling. Derudover pointerer han, at vi indgår i mange forskellige fællesskaber i forskellige sammenhænge, og at disse alle vil adskille sig fra hinanden, og dermed vil læringsmiljøet variere alt efter konteksten. Når man skal undervise i mundtlighed, skal man være bevidst om, at man arbejder med et område, som er af personlig karakter. Den måde vi som individer som udgangspunkt kommunikerer og formidler på er unikt for hvert individ, hvilket bevirker, at man berører områder, hvor man kan risikere, at eleven føler sig udstillet eller blottet. I den sammenhæng er Nordahls teorier omkring et godt læringsmiljø meget essentielle. Carlsen og Juel er af samme opfattelse som Nordahl. I forbindelse med deres undervisning i retorik på universitetet siger de: "Det er vores erfaring, at vi kun kan nå langt med den praktiske taleundervisning, med retorikken og personlighedsudvikling, fordi vi etablerer et fælles rum og en positiv stemning, hvor man kan føle sig anerkendt og tryg." 28 Dette er i tydelig tråd med Nordahls opfattelse af det,der kendetegner et godt læringmiljø, hvor der er grundlag for et stort læringsudbytte. Et godt læringsmiljø bliver dermed en forudsætning for undervisning i mundtlighed, som Carlsen og Juel beskriver det. Dog vil jeg mene, at undervisning i mundtlighed og udviklingen af et godt læringsmiljø gensidigt kan påvirke hinanden, da de elementer, man arbejder med i en sådan undervisning er af en karakter, som kan få nogle af elementerne for et godt læringsmiljø til at opstå. 25 Nordahl (2010b) s Nordahl (2011) s Nordahl (2010a) s Carlsen og Juel (2009) s. 13 Page 10 of 39

12 Carlsen og Juel pointerer også, at man gennem arbejdet med mundtlighed skaber et fællesskab. Mødet mellem taler og lytter skaber et fællesskab. 29 Dermed kommer det tydeligt til udtryk, at de deler opfattelsen af, at den mundtlige kommunikation mellem mennesker er medvirkende til at skabe et fællesskab og dermed medvirkende til at skabe et godt læringsmiljø. Da undervisning i mundtlighed på mange områder tager udgangspunkt i mundtlig kommunikation og formidling, måden hvorpå vi bruger sproget osv. finder jeg det relevant at inddrage synspunkter fra nogle af de teoretikere, som tager udgangspunkt i de sociokulturelle teoriperspektiver, hvor nøgleordene er interaktion og kontekst. Her tager jeg udgangspunkt i en af de psykologiske tænkere, som har haft en stor indflydelse på, hvordan vi ser på disse forhold. Lev Vygotskijs teorier omkring den kulturelle udvikling, har dannet grundlaget for en pædagogisk tænkning omkring forholdet mellem undervisning, læring og udvikling. 30 Vygotskij lægger, i modsætning til Piaget, vægt på, at vores mentale operationer er social og kulturelle i deres oprindelse. Dette medvirker, at han ser kommunikationen, som grundlæggende for al psykisk udvikling. 31 Olga Dysthe har med bl.a. Vygotskijs og Bakthins teorier som grundlag forsøgt at give en indsigt i, hvordan samspilsprocesser kan fremme læring. Baseret på de sociokulturelle perspektiver slår hun fast, at sproget og kommunikationen fungerer som bindeled mellem de individuelle mentale processer og de sociale læringsaktiviteter. 32 Dysthe definerer samspil bestående af 3 forskellige aspekter: Samspil har både et handlingsaspekt, et relationelt aspekt og et verbalt aspekt, og det kan variere, hvilket aspekt der dominerer i forskellige situationer. 33 Ud fra dette citat bliver det tydeligt, at Dysthes syn på samspil er nuanceret, og at det omfatter mere end kontakt mellem mennesker. Hun tillægger selv det verbale/sproglige aspekt et særligt fokus, da hun ser på sproglige ytringer som sociale handlinger. Dermed ser hun både handlinger og relationer som en del af sproglige ytringer. Overført til læring og gode læringsmiljøer, er Dysthe dermed i tråd med Nordahl. Hun ser på samspillet, sproget, kommunikationen og relationerne som essentielle for læringen. Interaktion og samarbejde bliver i denne forståelse ikke kun set som værende positive elementer i et læringsmiljø de bliver set som grundlæggende for, at læringen overhovedet kan finde sted Carlsen og Juel (2009) s Dysthe (2003) s Gulbrandsen (2009) s Dysthe (2003) s Dysthe (2003) s Dysthe (2003) s. 48 Page 11 of 39

13 Dysthe pointerer, at interaktionsformerne og et godt læringsmiljø forudsætter, at eleverne føler sig accepterede og føler, at de bliver værdsat og at de kan bidrage med noget. 35 Dette har en tydelig sammenhæng med Haugsteds syn på de klasserum, som er vigtige når man skal undervise i mundtlighed. Han siger: Det er overordentligt vigtigt, at læreren gennem retningslinjer grundlægger vaner, der befordrer et mundtligt samspil i klassen, der er præget af tryghed, tilhørsforhold og positiv selvopfattelse. 36 Sammenhængen mellem Haugsteds, Dysthes og Nordahls overvejelser omkring et godt læringsmiljø, bliver netop tydeligt med dette citat. Ud fra disse forskellige teoretikeres syn på et godt læringsmiljø, interaktion, kommunikation, sprog osv. ses der en tydelig sammenhæng mellem et sådant læringsmiljø og undervisning i mundtlighed. Det bliver tydeligt, at et godt læringsmiljø bliver en forudsætning for at undervisning i mundtlighed skal lykkes, samtidig med at det bliver tydeligt, at undervisning i mundtlighed kan medvirke til at skabe et godt læringsmiljø. Disse to elementer påvirker hinanden gensidigt og giver dermed hinandens eksistens gode forudsætninger. Udover den tydelige sammenhæng mellem kommunikation og et godt læringsmiljø, deler mange af disse teoretikere også den opfattelse, at arbejdet med sprog, kommunkation osv. har en betydelig indflydelse på vores erkendelse og vores personlige udvikling. Dette bringer mig videre til næste afsnit, hvor jeg vil se nærmere på netop dette. Hvordan kan undervisning i mundtlighed bidrage til elevernes dannelse? Den danske folkeskole har som udgangspunkt to hovedmål på den ene side skal den uddanne og på den anden side skal den danne eleverne. En af de store forskelle mellem disse to, er at den ene så at sige er på skoleskemaet, mens den anden skal eksistere sideløbende. Hermed ikke sagt, at dannelsesprocessen ikke bliver eksplicit og tydeliggjort blot, at den skal være til stede i takt med de aktiviteter der forefindes i skoleregi. Jeg finder det relevant i dette afsnit, at gøre det klart, hvordan jeg ser på begrebet dannelse, da det er et komplekst begreb, der ikke entydigt lader sig definere. Jeg vil dermed gøre det klart, hvilken definition jeg læner mig op af, og dermed, hvad der gør sig gældende for denne opgave. I den forbindelse starter jeg med at se på, hvordan dannelsesbegrebet kommer til udtryk i Folkeskolens formålsparagraf. Ser man på 35 Dysthe (2003) s Haugsted (2004) s. 87 Page 12 of 39

14 Folkeskolens formål 1 er der flere nøgleord, som omhandler elevernes dannelse. Disse er bl.a. den enkelte elevs alsidige udvikling, erkendelse, at tage stilling og handle, deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. 37 Disse ord betegner et bredt perspektiv, hvor elevens personlige udvikling er i fokus, hvilket viser, at denne del også bliver vægtet betydeligt i den danske folkeskole. For at komme nærmere en definition af dannelsesbegrebet, gør jeg brug af Karsten Schnack, som siger: Menneske er ikke noget, man fødes som. Det er noget man dannes til. Denne dannelse er en kompliceret proces i samspil med andre mennesker i en kulturel kontekst. Dannelse er således en proces med retning mod et produkt i overensstemmelse med ønskede dannelsesidealer. 38 Ud fra dette citat kan man tydeligt se, at dannelsesbegrebet er komplekst og indeholder flere nuancer. Ud fra det dannelsesideal som Schnack går ud fra, betegner han denne form for dannelse som demokratisk dannelse. Når Schnack betegner den dannelse vi stræber efter som demokratisk dannelse, gør han det med en forståelse af, at det er den tidssvarende almene dannelse altså den dannelsesform som påkræves af samfundet i dag. Med dette begrunder Schnack også, at demokratiet ikke ville kunne fungere uden dannede individer og ligeledes ville dannede individer fungere som magtskel uden demokratiet. Demokrati og almen dannelse forudsætter derfor hinanden, og folkeskolen er kilden til dannelse for alle. 39 Derudover argumenterer han for, at dannelsen både er en proces og et produkt. Der er forskellige måder at anskue dette på, men Schnack argumenterer for, at man som individ gennemgår en proces med hensigt på at blive et dannet menneske. Selvom dannelse i mange sammenhænge ses som en livslang proces/udvikling, så vil man undervejs være i stand til at leve op til nogle værdier og idealer dette i form af et dannet menneske. 40 Set ud fra et folkeskolelærer perspektiv, giver dette god mening, da man som lærer arbejder målrettet med dannelsesprocesser i flere sammenhænge. Dette er ikke med henblik på, at eleverne skal være færdige individer ved endt skolegang, men mere med henblik på at klæde dem på til deres videre udvikling som medborgere i samfundet. I det førnævnte citat fra Schnack siger han, at dannelsesprocessen sker i samspil med andre i en kulturel kontekst. Her viser Schnack, at også han vægter samspillet og konteksten i forhold til individets udvikling. 37 Undervisningsministeriet (2009b) s.3 38 Schnack (2012) s Schnack (2012) s Schnack (2012) s. 31 Page 13 of 39

Dansklærerens dag. Professionshøjskolen Absalon Pernille Hargbøl Madsen

Dansklærerens dag. Professionshøjskolen Absalon Pernille Hargbøl Madsen Dansklærerens dag Professionshøjskolen Absalon 2017 Pernille Hargbøl Madsen Mundtlighed i danskfaget Hvordan kan vi undervise i talesprog? Hvilke genrer, tekster og metoder skal vi undervise i? Hvordan

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2011-2012 Institution GYMNASIET HTX SKJERN Uddannelse HTX Fag og niveau RETORIK C, - VALGFAG,

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse UVB 18 Retorik C e-learning Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-december, 2018 Institution HF & VUC KBH SYD Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Far: For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Sjørring skoles inklusionsindsats

Sjørring skoles inklusionsindsats Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Usserød Skoles værdiregelsæt

Usserød Skoles værdiregelsæt Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Årsplan for 3.klasse i dansk

Årsplan for 3.klasse i dansk Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur: 1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. 25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Innovationsprojekt om professionel kommunikation

Innovationsprojekt om professionel kommunikation Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Retorik C Rikke Randorff

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,

Læs mere

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING EFTERÅR 2015 MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING HELLE HVASS, CAND.MAG. fremstilling mundtlig VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Dette er bragt til dig af EKL Klik her for print. Tilbage til modul

Dette er bragt til dig af EKL   Klik her for print. Tilbage til modul Page 1 of 5 Dette er bragt til dig af EKL http://ekl.probana.com Klik her for print Tilbage til modul 2.9 Opsamling Oversigt Indledning 2.9.1 Effektiv kommunikation 2.9.2 Kommunikationsteorier og -modeller

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere