KIRSTINE BRANDT PEDERSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KIRSTINE BRANDT PEDERSEN"

Transkript

1 KIRSTINE BRANDT PEDERSEN STUDIENUMMER: FAG: DANSK VEJLEDERE: ANNA-MARIE HANSEN OG KIRSTEN POULSGAARD ANSLAG: 82,589 PROFESSIONSBACHELOR 2013 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Metode... 3 Problematikken omkring mundtlighed/begrebsafklaring... 5 Hvorfor undervise i mundtlighed?... 7 Hvordan kan undervisning i mundtlighed være medvirkende til at skabe et godt læringsmiljø?... 9 Hvordan kan undervisning i mundtlighed bidrage til elevernes dannelse? Hvorfor starte med undervisning i mundtlighed i indskolingen? Hvad indebærer undervisning i mundtlighed? Genrer og mundtlige tekster som udgangspunkt for undervisning i mundtlighed Retorikkens sammenhæng med mundtlighed Arbejdet med feedback/respons som en del af mundtlighedsundervisningen Hvad skal man være opmærksom på, når man underviser i mundtlighed i indskolingen? Empiri Undervisningsforløb i mundtlighed for et hold fra kl Undervisningsforløb i mundtlighed i en 3. klasse Analyse Mundtlighedspædagogik i den danske folkeskole Mundtlighed, læringssyn og dannelsesideal Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Fiske-fortælling Stemme-studiet Cirkel-cirkus Retorik-ræset Tale-terning Opsummerende Page 1 of 39

3 Indledning Vi lever i et videnssamfund, som er i konstant udvikling og forandring med afsmittende effekt på den danske folkeskole. Derfor stilles der hele tiden nye og flere krav til de kompetencer, eleverne skal have tilegnet sig efter endt skolegang i Folkeskolen for at være i stand til at fortsætte deres videre uddannelse og blive aktive medborgere i et demokratisk samfund. Både Kompetencerådet og Undervisningsministeriet har skitseret, hvilke relevante kompetencer folkeskolen skal arbejde målrettet mod sat sammen omfatter de: lærings-, relations-, menings-, forandrings-, samarbejds-, kommunikations-, og fleksibilitetskompetencer 1. Eleverne skal udvikles til at kunne indgå i et samfund, hvor kreativitet og opfindsomhed er nødvendigt. 2 Lærerens evne til at skabe en undervisning, som muliggør elevernes læring på dette felt, udfordres. Ud af alle de job, der er eller gerne vil regnes for at være professionelle, er det kun undervisning, der forventes at skabe menneskelige færdigheder og kapaciteter, der vil sætte den enkelte og organisationer i stand til at overleve og klare sig i nutidens videnssamfund. 3 Citatet viser tydeligt, at man som lærerens opgave er andet og mere end udelukkende at have fokus på elevernes faglige færdigheder. Det fremgår også i Folkeskoleloven, hvor der lægges vægt på, at eleverne skal tilegne sig både kompetencer og færdigheder 4. Faglighed og personlig udvikling i forpligtende fællesskaber skal gå hånd i hånd, for at eleverne tilegner sig de kompetencer, der gør dem i stand til at deltage aktivt i det samfund, de skal leve i. Dette er en af Folkeskolens og dermed også lærerens helt store udfordringer. Jeg er blevet optaget af at undersøge, hvordan undervisning i mundtlighed kan bidrage med flere af disse elementer især, hvis der undervises bevidst i mundtlighed allerede i indskolingen. Mundtlighed er i sig selv et meget bredt og diffust begreb, som dækker over flere forskellige elementer. Nogle er oplagte at tage fat på i indskolingen, mens andre kræver en større modenhed og større faglig indsigt hos eleverne. Fælles for alle elementerne i mundtlighed, er at man arbejder med sproget og måden, hvorpå vi taler. Læringsmiljøet, eleverne befinder sig i, er en vigtig faktor. Det skal bære præg af en tryg og udviklende atmosfære, da eleverne i mange tilfælde vil være nødt til at tale foran hinanden. Undervisning i mundtlighed er på mange områder noget lærere forbinder med den almindelige klassesamtale og derved noget, der eksisterer i de fleste klasselokaler. For at undgå en hak ved det 1 Brejnrod (2005) s Hargreaves 2005 s Hargreaves 2005 s Undervisningsministeriet (2009b) s. 3 Page 2 of 39

4 indstilling, der nemt kan forekomme i forhold til mundtlighed, så er det vigtigt at se på de mange områder, hvor en mere målrettet og bevidst undervisning i mundtlighed kan bidrage positivt i forhold til både elevernes faglige og personlige udvikling. Jeg vil i min opgave argumentere for, at undervisning i mundtlighed vil være medvirkende til at skabe et sådant læringsmiljø. Aktuelt er der et øget fokus på resultater i Folkeskolen. Det lægger op til, at stort set alt det eleverne lærer/tilegner sig, skal være målbart. Dette kan være en stor udfordring indenfor mundtlighedsområdet, da det ikke er så målbart, som en skriftlig test. Sammen med det faktum, at der er et stort pres på lærerne og på, hvad de skal nå for at opfylde Fælles mål, kan det få nogle til at tænke, at undervisning i mundtlighed tager tid fra andre mere målbare og dermed vigtigere - områder. Desuden vil jeg i min opgave forsøge at vise, hvorfor undervisning i mundtlighed med fordel kan introduceres allerede i indskolingen, og dermed også, hvordan denne form for undervisning kan bidrage til elevernes dannelse og til klassens læringsmiljø. Dette leder mig frem til følgende problemformulering. Problemformulering Hvordan kan undervisning i mundtlighed i indskolingen bidrage til elevernes dannelse og til et godt læringsmiljø i klassen? Metode I opgaven vil jeg starte med at gøre rede for, hvorfor ovenstående problemformulering er relevant. Det gør jeg ved at skitsere den problematik, der er omkring undervisning i mundtlighed i folkeskolen. I den forbindelse trækker jeg på Mads Th. Haugsteds forskning, da han er en af de førende teoretikere indenfor mundtlighed. På den baggrund bruger jeg begrebet mundtlighed som grundstenen i min opgave. Jeg har en hermeneutisk tilgang til min opgave, hvilket indebærer, at jeg skiller helheden for at se på de enkelte dele, hvorefter jeg samler det til en helhed igen. De enkelte dele vil være at finde i helheden, ligesom helheden vil være at finde i de enkelte dele. Jeg er bevidst om, at disse dele ikke lader sig entydigt adskille, men at de påvirker og har indflydelse på hinanden. 5 5 Kjørup (2008) Page 3 of 39

5 Derfor vil jeg i mit teoriafsnit argumentere for, hvorfor det er vigtigt at undervise i mundtlighed. Det vil jeg gøre ved at undersøge og analysere mundtlighed i forhold til nogle af de elementer, som er vigtige i folkeskolen for elevernes personlige og faglige udvikling. I den forbindelse har jeg valgt at fokusere på læringsmiljøet og fællesskabet i klassen og på elevernes dannelse. Jeg finder disse to områder særdeles relevante at arbejde med i folkeskolen - helt fra skolestarten. Jeg er bevidst om at disse tilvalg medfører fravalg, og at der er andre emner, som også ville have stor relevans i denne sammenhæng dog vælger jeg netop disse områder, da jeg finder dem almene for hele skolens virke og dermed ikke kun relevante for danskfaget. I forhold til læringsmiljøet og fællesskabet i klassen bruger jeg Thomas Nordahls teorier omkring et godt læringsmiljø som grundlag, men inddrager teorier fra bl.a. Olga Dysthe og Lev Vygotsky, da deres sociokulturelle perspektiv omkring bl.a. interaktion og læring, er meget relevante i forhold til at skabe et sådant læringsmiljø. I forhold til elevernes dannelse trækker jeg på Karsten Schnack og hans definitioner af dannelsesbegrebet, hvorefter jeg sammenholder det med de sociokulturelle perspektiver heriblandt Dysthe og Bakhtin, da sproget står centralt hos dem. Jeg vil løbende koble det pædagogiske og psykologiske med det fagdidaktiske aspekt for at vise helheden og sammenhængen mellem disse. Derefter vil jeg redegøre for, hvad undervisning i mundtlighed egentlig indebærer. Jeg finder det væsentligt for opgaven at klargøre, hvilken form for undervisning min opgave drejer sig om og beskæftiger sig med. Her vil jeg have særligt fokus på undervisning i mundtlighed i indskolingen. Det indebærer, at jeg er selektiv i forhold til, hvilke områder af undervisning i mundtlighed, jeg går i dybden med. Jeg gør igen brug af Haugsted, men samtidig inddrager jeg også andre teoretikere, jeg finder relevante. Det er bl.a. Helle Hvass, Charlotte Jørgensen og Lisa Villadsen især i forhold til deres teorier omkring arbejdet med retorik. Derudover gør jeg brug af Sine Carlsen og Henrik Juel. Selvom deres teorier er målrettet til undervisning i mundtlighed på universitets- og gymnasieniveau, finder jeg mange relevante synspunkter, som kan overføres til folkeskolen. I mit empiriafsnit vil jeg præsentere, hvordan jeg har arbejdet med undervisning i mundtlighed gennem to forskellige praktikforløb. Her har jeg gjort brug af aktionslæring som metode, da jeg på baggrund af mine første oplevelser og de fagdidaktiske teorier, jeg har fået gennem mit stuide, har udviklet og afprøvet mit eget undervisningsmateriale i min sidste praktik. 6 6 Plaugborg m.fl (2007) Page 4 of 39

6 I den forbindelse vil jeg i min analyse sammenholde mine praksiserfaringer med både de pædagogiske, psykologiske og danskfaglige teorier omkring denne form for undervisning med henblik på at udlede nogle konsekvenser for praksis. Problematikken omkring mundtlighed/begrebsafklaring Selve begrebet dækker over flere forskellige elementer og kan opfattes forskelligt alt afhængigt af konteksten. Derfor kan der, når man taler om undervisning i mundtlighed eller bare mundtlighed generelt, være forskellige meninger om og holdninger til, hvad det indebærer. Selvom man kunne argumentere for at mundtlighed og retorik er det samme fænomen, vil jeg i denne opgave bruge mundtlighed som det overordnede begreb og retorik som et underbegreb hertil. Det giver mening for mig at bruge Haugsted som mit primære teoretiske grundlag, og derfor vælger jeg at bruge samme inddeling af begreberne som ham. Jeg vil derfor starte med at skitsere den definition af mundtlighedsbegrebet, som Mads Th. Haugsted gør brug af 7. Han tager sit udgangspunkt i Jacobsen og Skyum-Nielsen og Fafner, og danner derfra sin egen definition. Denne definition har jeg valgt som grundlag for tilgangen til begrebet mundtlighed i denne opgave. Haugsteds udgangspunkt er, at han fokuserer på to indikatorer, nemlig manifestation og stil. Det manifeste hentyder til, at sprog kan forekomme i to forskellige manifestationer, nemlig skrift og tale. Begge betegnes som sprogarter og kan karakteriseres som værende enten visuel eller auditiv/akustisk. Det er sprogarten tale, der er auditiv/akustisk og her hentydes der til, at der tales og lyttes. Den anden indikator, stilaspektet, forbindes med betegnelserne tone og stemme. I den forbindelse er tone det begreb, der, indenfor mundtlighedsbegrebet, karakteriseres som en tekst eller en fælles klang mellem mennesker. Begrebet stemme hentyder til den iboende mundtlighed eller den immanente mundtlighed, der er i en skreven tekst altså opfatter man den skrevne tekst, som havende en stemme. Man ser på den skrevne tekst, som en før-eksisterende mennesketale. Sammenfattende kan man sige, at mundlighed er anvendelsen/brugen af sproget både i det mellemmenneskelige samspil og i forståelsen og formidlingen af den skrevne/mundtlige tekst. Derfor er det relevant at se på de dele af Folkeskolens Fælles Mål, der omhandler Det talte sprog og Sprog, litteratur og kommunikation. Da jeg har fokus på undervisning i mundtlighed i indskolingen, er det 7 Haugsted (2004) s. 15 Page 5 of 39

7 derudover mest nærliggende at se på trinmålene for faget dansk efter 2. klassetrin 8. Ser man på disse trinmål, er det helt tydeligt, at der stilles krav til elevernes mundtlige kompetencer allerede i denne alder. Bl.a. står der: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig fremlægge, referere, fortælle og dramatisere læse enkle tekster op med god artikulation lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet improvisere og eksperimentere med kropssprog, stemme... bruge sproget til kontakt og som personligt udtryk forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier udtrykke sig i billeder og lyd samt i dramatisk form 9 Med udgangspunkt i disse trinmål er det tydeligt, at undervisning i mundtlighed er en nødvendighed, for at disse mål kan blive opfyldt. Dog er der en tendens til, at mange lærere ikke skelner mellem mundtlighed i undervisningen og undervisning i mundtlighed. Her vil jeg igen fremhæve Mads Th. Haugsteds definition til at adskille de to forskellige måder at se på mundtlighedsbegrebet i forhold til undervisning. Mundtlighed i undervisning betegner i almenpædagogisk sammenhæng den mundtlige interaktion mellem lærer og elever, og mellem elever og elever; her er det altså brugen, variationen eller kvaliteten af det mundtlige sprog i klassen, der er i fokus; det drejer sig om klassens mundtlige rum. Undervisning i mundtlighed betegner så de situationer, hvor det talte sprog er undervisningens genstand. 10 Dette citat viser tydeligt, hvor vigtigt det er, at man som lærer er helt bevidst om, hvordan man definerer mundtlighed. Haugsteds forskning har vist, at langt størstedelen af lærerne tænker, at mundtlighed i undervisningen bl.a. litteratursamtaler og lignende, er fyldestgørende og at de gennem dette underviser i mundtlighed 11. Her er brug for en holdnings og praksissændring i forhold til undervisning i mundtlighed. 8 Undervisningsministeriet (2009a) s. 5 9 Undervisningsministeriet (2009a) s Haugsted (2006) s Haugsted (2004) s. 66 Page 6 of 39

8 Der kan være forskellige årsager til, at mundtlighedsbegrebet fylder så lidt i folkeskolen, som det gør. Som nævnt i indledningen, er de fleste lærere aktuelt under et meget stort pres i form af nedskæringer, omlægninger, nye og større krav til faglighed osv. Dog er der efterhånden flere teoretikere, som er optaget af at udvikle en mundtlighedspædagogik det vil jeg vende tilbage til senere. Der savnes teoretiske, didaktiske og metodiske overvejelser, faglig diskussion og ikke mindst undervisningsmateriale. 12, skriver Hausted. Citatet stiller helt skarpt på den centrale problemstilling omkring undervisning i mundtlighed. Sammen med den kendsgerning, at undervisning i mundtlighed ikke fylder nok i den danske folkeskole, lægger det op til en undren om, hvorvidt eleverne kan tilegne sig de mundtlige kundskaber og færdigheder som er meget vigtige kompetencer inden for de opgaver for dannelse, uddannelse og demokrati, som undervisningssystemet skal varetage. 13 Hvorfor undervise i mundtlighed? Som beskrevet første afsnit er undervisning i mundtlighed en nødvendighed for at opfylde Fælles Mål. Derfor vil jeg vise hvilke andre centrale elementer, der kan støtte en argumentation for, at undervisning i mundtlighed skal have sin rette plads i den danske folkeskole. Vores globaliserede verden stiller store krav til vores evne til at kunne indgå hensigtsmæssigt i mange forskellige kommunikative situationer. Derudover er det nødvendigt, at man er klar over de udfordringer, man står overfor som aktiv deltager i videnssamfundet. Som nævnt i indledningen, er det ikke længere nok, at vi lærer konkrete færdigheder, da færdighederne ikke er ligeså fundamentale som kompetencerne. Lars Qvortrup er en af de teoretikere, som har beskæftiget sig meget med ændringen af samfundet, og hvilken betydning denne ændring har for måden vi opfatter skolen og skolens opgave på. Jeg har allerede nævnt at forholdet mellem kvalifikationer og kompetencer er anderledes end tidligere, og at der i dag lægges langt større vægt på kompetencer. 14 Dette understøtter det faktum, at eleverne skal uddannes til et samfund, som ændrer sig hurtigere end skolen kan nå at tilpasse sig. Derfor er det meget væsentligt, at eleverne tilegner sig de kompetencer, som gør dem i stand til at indgå i samfundet under de givne præmisser. Her vil undervisning i mundtlighed være et centralt element for at arbejde med flere af de kompetencer, som eleverne skal erfare sig. 15 Gennem arbejdet med mundtlighed vil eleverne indgå i forskellige 12 Haugsted (2004) s Haugsted (2004) s Qvortrup (2001) s. 32 Page 7 of 39

9 sammenhænge, aktiviteter og situationer, som på forskellig vis vil udfordre og ruste eleverne til at kunne fungere hensigtsmæssigt i forskellige kommunikative sammenhænge. De vil desuden skulle indgå i samarbejder og relationer med de andre elever og vil på baggrund af det, foruden kommunikationskompetence, have gode muligheder for at arbejde med både relations-, samarbejds- og fleksibilitetskompetencerne. Skiftet fra fokus på færdigheder til kompetencer fremgår også i Folkeskolens formålsparagraf, hvor der bl.a. står:... give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. 16 Dette uddrag viser, at der er fokus på at eleverne skal uddannes til livslang læring de skal være i stand til at opdatere deres viden og være i stand til at indgå i processer, hvor ny viden kan opstå. For at eleverne kan deltage i processer, som skaber ny viden, er der brug for mundtlige kompetencer. For at gøre den tavse viden til eksplicit viden, er vi nødt til at være i stand til at kommunikere om det. Jo større mundtlige kompetencer vi har, desto lettere har vi ved at fortælle hinanden om det. Gleerup bruger udtrykket emergerende viden og med dette henviser han til en ny form for viden/kompetence, som er væsentlig for vores deltagelse i samfundet. Han tager udgangspunkt i Sharmers opfattelse. Gleerup redegør for, at ny viden/emergerende viden kun kan opstå i forskellige aktive samspil, det er derfor selve relationen mellem individerne, som er afgørende. Både kompetencerne, viden og dannelsen har med dette at gøre, og han sammenfatter det ved hjælp af Mads Hermansen, som siger:... i det lærende, processerende nu, der på én gang forbinder fortid og fremtid og det individuelle og det fælles, det subjektive og det objektive. 17 Gleerup giver med dette udtryk for, at vi kan nå til en ny erkendelse, som overskrider det de forskellige parter bragte med sig i samspillet/kommunikationen. Dette er vigtigt for at indgå i videnssamfundet. 18 Videnssamfundet stiller også langt større krav til målbare resultater af elevernes læring. Vi bliver i højere grad bedømt og vurderet ud fra elevernes faglige kunnen både i form af nationale tests, PISA osv. Derfor er det utrolig vigtigt, at der skabes et klasserum, hvor der er gode forudsætninger for læring. Det er vigtigt, at dette rum bliver et godt læringsmiljø, hvor lærere og elever indgår i relationer, som er medvirkende til elevernes udvikling og læringsudbytte. Da kommunikation og samtale mellem mennesker er en meget 15 Se kompetencerne nævnt i indledningen 16 Undervisningsministeriet (2009b) s Gleerup (2004) 18 Gleerup (2004) Page 8 of 39

10 central del af undervisning i mundtlighed, mener jeg, at en sådan undervisning kan være medvirkende til at skabe et læringsmiljø, som giver eleverne stor mulighed for udvikling og et stort læringsudbytte dette vil jeg uddybe nærmere i det følgende afsnit. Hvordan kan undervisning i mundtlighed være medvirkende til at skabe et godt læringsmiljø? En af folkeskolelærerens vigtigste opgave, er at skabe et klasserum, hvor eleverne har de bedste forudsætninger for at udvikle sig både personligt og fagligt. Forudsætningerne for elevernes læring og udvikling bliver betydeligt bedre, hvis de befinder sig i et miljø, hvor de føler sig trygge. Der er flere forskellige tilgange til et sådant klasserum, men jeg vælger at tage udgangspunkt i Thomas Nordahls teori omkring et godt læringsmiljø. Nordahl har på en systemteoretisk baggrund udviklet LP-modellen, som et analyse- og handleredskab i forhold til læringsmiljøer og pædagogik herunder klasseledelse. Nordahls teorier er baseret på hans egen og andres forskning (bl.a. Nordenboe 19 og Hattie 20 ), som viser, hvordan læringsmiljøet påvirker elevernes læringsudbytte og personlige udvikling. Selve begrebet læringsmiljø har flere elementer knyttet til sig. Det omhandler de miljømæssige faktorer i skolen, som har en betydning for elevernes sociale og faglige udvikling. Læringsmiljøet dækker ikke over elevernes sociale, faglige og personlige læringsudbytte, men dette udspringer som følge af læringsmiljøet. 21 Nordahl sammenholder de forskellige forskningsresultater og skitserer på baggrund af det en række faktorer, som er af afgørende betydning for udviklingen af et godt læringsmiljø 22. Dette innebærer at en klasse preget av et læringsmiljø med trygghet, gode relasjoner mellom elev og lærer, et godt jevnalderfellesskap og sterk motivasjon for læring vil ha gode forutsetninger for å etablere en positiv læring og utvikling hos eleverne. 23 Han definerer et positivt læringsmiljø som en kultur, der er tryg, venlig og inkluderende 24. Nordahl tilskriver lærerens rolle som yderst central for sådanne læringsmiljøer og på baggrund af dette opstiller han tre vigtige kompetencer, som læreren skal besidde, for at kunne skabe et udviklende læringsmiljø, som er hensigtsmæssigt for eleverne: 19 Nordenboe (2010) 20 Nordahl (2010a) s Nordahl (2010a) s. 123 og Nordahl (2010b) s Nordahl (2010b) s Nordahl (2011) s. 13 Page 9 of 39

11 Læreren skal inngå i en social relation til den enkelte elev. Læreren skal ha kompetanse til å lede klassen/undervisningsforløp og utvikle og overholde regler. Læreren skal have fagdidaktiske kunnskaper. 25 Han pointerer, at disse kompetencer især er vigtige, fordi vi lever i en tid, hvor skolen og samfundet hastigt og konstant forandrer sig. 26 Nordahl tillægger relationerne og kommunikationen i klasserummet stor værdi. Han har gennem sin forskning vist, at lærere, som har et godt forhold til deres elever, og som har interaktion i undervisningen har bedre forudsætninger for at lede undervisningen, og dermed øge elevernes læringsudbytte. Elever med gode sociale færdigheder har også ofte gode skolefaglige præstationer. 27 Dette citat viser tydeligt vigtigheden af at skabe et læringsmiljø, hvor eleverne udvikler gode sociale kompetencer, da det vil have stor indflydelse på deres faglige udvikling. Derudover pointerer han, at vi indgår i mange forskellige fællesskaber i forskellige sammenhænge, og at disse alle vil adskille sig fra hinanden, og dermed vil læringsmiljøet variere alt efter konteksten. Når man skal undervise i mundtlighed, skal man være bevidst om, at man arbejder med et område, som er af personlig karakter. Den måde vi som individer som udgangspunkt kommunikerer og formidler på er unikt for hvert individ, hvilket bevirker, at man berører områder, hvor man kan risikere, at eleven føler sig udstillet eller blottet. I den sammenhæng er Nordahls teorier omkring et godt læringsmiljø meget essentielle. Carlsen og Juel er af samme opfattelse som Nordahl. I forbindelse med deres undervisning i retorik på universitetet siger de: "Det er vores erfaring, at vi kun kan nå langt med den praktiske taleundervisning, med retorikken og personlighedsudvikling, fordi vi etablerer et fælles rum og en positiv stemning, hvor man kan føle sig anerkendt og tryg." 28 Dette er i tydelig tråd med Nordahls opfattelse af det,der kendetegner et godt læringmiljø, hvor der er grundlag for et stort læringsudbytte. Et godt læringsmiljø bliver dermed en forudsætning for undervisning i mundtlighed, som Carlsen og Juel beskriver det. Dog vil jeg mene, at undervisning i mundtlighed og udviklingen af et godt læringsmiljø gensidigt kan påvirke hinanden, da de elementer, man arbejder med i en sådan undervisning er af en karakter, som kan få nogle af elementerne for et godt læringsmiljø til at opstå. 25 Nordahl (2010b) s Nordahl (2011) s Nordahl (2010a) s Carlsen og Juel (2009) s. 13 Page 10 of 39

12 Carlsen og Juel pointerer også, at man gennem arbejdet med mundtlighed skaber et fællesskab. Mødet mellem taler og lytter skaber et fællesskab. 29 Dermed kommer det tydeligt til udtryk, at de deler opfattelsen af, at den mundtlige kommunikation mellem mennesker er medvirkende til at skabe et fællesskab og dermed medvirkende til at skabe et godt læringsmiljø. Da undervisning i mundtlighed på mange områder tager udgangspunkt i mundtlig kommunikation og formidling, måden hvorpå vi bruger sproget osv. finder jeg det relevant at inddrage synspunkter fra nogle af de teoretikere, som tager udgangspunkt i de sociokulturelle teoriperspektiver, hvor nøgleordene er interaktion og kontekst. Her tager jeg udgangspunkt i en af de psykologiske tænkere, som har haft en stor indflydelse på, hvordan vi ser på disse forhold. Lev Vygotskijs teorier omkring den kulturelle udvikling, har dannet grundlaget for en pædagogisk tænkning omkring forholdet mellem undervisning, læring og udvikling. 30 Vygotskij lægger, i modsætning til Piaget, vægt på, at vores mentale operationer er social og kulturelle i deres oprindelse. Dette medvirker, at han ser kommunikationen, som grundlæggende for al psykisk udvikling. 31 Olga Dysthe har med bl.a. Vygotskijs og Bakthins teorier som grundlag forsøgt at give en indsigt i, hvordan samspilsprocesser kan fremme læring. Baseret på de sociokulturelle perspektiver slår hun fast, at sproget og kommunikationen fungerer som bindeled mellem de individuelle mentale processer og de sociale læringsaktiviteter. 32 Dysthe definerer samspil bestående af 3 forskellige aspekter: Samspil har både et handlingsaspekt, et relationelt aspekt og et verbalt aspekt, og det kan variere, hvilket aspekt der dominerer i forskellige situationer. 33 Ud fra dette citat bliver det tydeligt, at Dysthes syn på samspil er nuanceret, og at det omfatter mere end kontakt mellem mennesker. Hun tillægger selv det verbale/sproglige aspekt et særligt fokus, da hun ser på sproglige ytringer som sociale handlinger. Dermed ser hun både handlinger og relationer som en del af sproglige ytringer. Overført til læring og gode læringsmiljøer, er Dysthe dermed i tråd med Nordahl. Hun ser på samspillet, sproget, kommunikationen og relationerne som essentielle for læringen. Interaktion og samarbejde bliver i denne forståelse ikke kun set som værende positive elementer i et læringsmiljø de bliver set som grundlæggende for, at læringen overhovedet kan finde sted Carlsen og Juel (2009) s Dysthe (2003) s Gulbrandsen (2009) s Dysthe (2003) s Dysthe (2003) s Dysthe (2003) s. 48 Page 11 of 39

13 Dysthe pointerer, at interaktionsformerne og et godt læringsmiljø forudsætter, at eleverne føler sig accepterede og føler, at de bliver værdsat og at de kan bidrage med noget. 35 Dette har en tydelig sammenhæng med Haugsteds syn på de klasserum, som er vigtige når man skal undervise i mundtlighed. Han siger: Det er overordentligt vigtigt, at læreren gennem retningslinjer grundlægger vaner, der befordrer et mundtligt samspil i klassen, der er præget af tryghed, tilhørsforhold og positiv selvopfattelse. 36 Sammenhængen mellem Haugsteds, Dysthes og Nordahls overvejelser omkring et godt læringsmiljø, bliver netop tydeligt med dette citat. Ud fra disse forskellige teoretikeres syn på et godt læringsmiljø, interaktion, kommunikation, sprog osv. ses der en tydelig sammenhæng mellem et sådant læringsmiljø og undervisning i mundtlighed. Det bliver tydeligt, at et godt læringsmiljø bliver en forudsætning for at undervisning i mundtlighed skal lykkes, samtidig med at det bliver tydeligt, at undervisning i mundtlighed kan medvirke til at skabe et godt læringsmiljø. Disse to elementer påvirker hinanden gensidigt og giver dermed hinandens eksistens gode forudsætninger. Udover den tydelige sammenhæng mellem kommunikation og et godt læringsmiljø, deler mange af disse teoretikere også den opfattelse, at arbejdet med sprog, kommunkation osv. har en betydelig indflydelse på vores erkendelse og vores personlige udvikling. Dette bringer mig videre til næste afsnit, hvor jeg vil se nærmere på netop dette. Hvordan kan undervisning i mundtlighed bidrage til elevernes dannelse? Den danske folkeskole har som udgangspunkt to hovedmål på den ene side skal den uddanne og på den anden side skal den danne eleverne. En af de store forskelle mellem disse to, er at den ene så at sige er på skoleskemaet, mens den anden skal eksistere sideløbende. Hermed ikke sagt, at dannelsesprocessen ikke bliver eksplicit og tydeliggjort blot, at den skal være til stede i takt med de aktiviteter der forefindes i skoleregi. Jeg finder det relevant i dette afsnit, at gøre det klart, hvordan jeg ser på begrebet dannelse, da det er et komplekst begreb, der ikke entydigt lader sig definere. Jeg vil dermed gøre det klart, hvilken definition jeg læner mig op af, og dermed, hvad der gør sig gældende for denne opgave. I den forbindelse starter jeg med at se på, hvordan dannelsesbegrebet kommer til udtryk i Folkeskolens formålsparagraf. Ser man på 35 Dysthe (2003) s Haugsted (2004) s. 87 Page 12 of 39

14 Folkeskolens formål 1 er der flere nøgleord, som omhandler elevernes dannelse. Disse er bl.a. den enkelte elevs alsidige udvikling, erkendelse, at tage stilling og handle, deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. 37 Disse ord betegner et bredt perspektiv, hvor elevens personlige udvikling er i fokus, hvilket viser, at denne del også bliver vægtet betydeligt i den danske folkeskole. For at komme nærmere en definition af dannelsesbegrebet, gør jeg brug af Karsten Schnack, som siger: Menneske er ikke noget, man fødes som. Det er noget man dannes til. Denne dannelse er en kompliceret proces i samspil med andre mennesker i en kulturel kontekst. Dannelse er således en proces med retning mod et produkt i overensstemmelse med ønskede dannelsesidealer. 38 Ud fra dette citat kan man tydeligt se, at dannelsesbegrebet er komplekst og indeholder flere nuancer. Ud fra det dannelsesideal som Schnack går ud fra, betegner han denne form for dannelse som demokratisk dannelse. Når Schnack betegner den dannelse vi stræber efter som demokratisk dannelse, gør han det med en forståelse af, at det er den tidssvarende almene dannelse altså den dannelsesform som påkræves af samfundet i dag. Med dette begrunder Schnack også, at demokratiet ikke ville kunne fungere uden dannede individer og ligeledes ville dannede individer fungere som magtskel uden demokratiet. Demokrati og almen dannelse forudsætter derfor hinanden, og folkeskolen er kilden til dannelse for alle. 39 Derudover argumenterer han for, at dannelsen både er en proces og et produkt. Der er forskellige måder at anskue dette på, men Schnack argumenterer for, at man som individ gennemgår en proces med hensigt på at blive et dannet menneske. Selvom dannelse i mange sammenhænge ses som en livslang proces/udvikling, så vil man undervejs være i stand til at leve op til nogle værdier og idealer dette i form af et dannet menneske. 40 Set ud fra et folkeskolelærer perspektiv, giver dette god mening, da man som lærer arbejder målrettet med dannelsesprocesser i flere sammenhænge. Dette er ikke med henblik på, at eleverne skal være færdige individer ved endt skolegang, men mere med henblik på at klæde dem på til deres videre udvikling som medborgere i samfundet. I det førnævnte citat fra Schnack siger han, at dannelsesprocessen sker i samspil med andre i en kulturel kontekst. Her viser Schnack, at også han vægter samspillet og konteksten i forhold til individets udvikling. 37 Undervisningsministeriet (2009b) s.3 38 Schnack (2012) s Schnack (2012) s Schnack (2012) s. 31 Page 13 of 39

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Innovationsprojekt om professionel kommunikation

Innovationsprojekt om professionel kommunikation Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Retorik C Rikke Randorff

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet!

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du vil gerne være bedre til at kommunikere med dine arbejdskollegaer. Du vil gerne tages seriøst, når du siger noget, og du vil

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

PRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID

PRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID NÅR DU GÅR HJEM VED DU HVAD BAGLÆNS DESIGN ER KAN DU ANVENDE EN ELLER FLERE STRUKTURER/TAKSONOMIER TIL AT ORGANISERE ET UNDERVISNINGSFORLØB VED DU, HVORDAN MAN KAN LAVE ET UNDERVISNINGSFORLØB SOM BYGGER

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Mundtlighed, kommunikation og undervisning

Mundtlighed, kommunikation og undervisning Taletid Mundtlighed, kommunikation og undervisning Mads Th. Haugsted a r e n a e e r r Taletid Mundtlighed, kommunikation og undervisning Mads Th. Haugsted Taletid Mundtlighed, kommunikation og undervisning

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution VUC Vest Esbjerg Afd. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Retorik C Valgfag Lea

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere