En tiltrængt socialreform. anstændig socialpolitik for personer med handicap og socialt udsatte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En tiltrængt socialreform. anstændig socialpolitik for personer med handicap og socialt udsatte"

Transkript

1 En tiltrængt socialreform anstændig socialpolitik for personer med handicap og socialt udsatte

2 2 En tiltrængt socialreform anstændig socialpolitik for personer med handicap og socialt udsatte I 2012 har regeringen igangsat arbejdet med en omfattende socialreform. For at klæde regeringen ordentlig på til denne opgave afholdte vi Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogerne, FOA, HK Kommunal og Det Sociale Netværk en høring på Christiansborg 25. januar, hvor vi stillede skarpt på 3 centrale socialpolitiske områder: 1) Sammenhængen i indsatserne for de enkelte borgere 2) Finansieringen af det specialiserede socialområde 3) Borgernes retssikkerhed Områder hvor reformtiltag er stærkt tiltrængte, hvis målet er at skabe en anstændig socialpolitik. Vi har tidligere stillet skarpt på det specialiserede socialområde. I juni 2011 mødtes 700 mennesker til stormøde i Nyborg for at sige Stop hetzen mod mennesker med handicap og socialt udsatte. Stormødet kom særligt som reaktion på KL s barske retorik i forbindelse med påstande om ukontrollerede udgiftsstigninger på området hvor handicappede og socialt udsatte bl.a. blev hængt ud som værende udgiftstunge gøgeunger. Heldigvis gjorde vores protest indtryk. Folketinget vedtog et forslag, der tog skarp afstand fra retorikken og debatten har sidenhen fået en mere saglig og respektfuld tone. Vi håber på samme måde, at der vil blive lyttet til vores synspunkter i forbindelse med regeringens kommende reformarbejde. Det specialiserede socialområde er ellers et område, som kan være svært at bringe på den politiske såvel som den mediemæssige dags-

3 En tiltrængt socialreform 3 Foto fra høringen på Christiansborg 25. januar 2012 orden. Dette er på trods af, at området spiller en meget stor rolle for mange danskere og fylder meget i kommunernes daglige arbejde. Målgruppen er personer med handicap og socialt udsatte dette dækker over personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, sindslidende, hjemløse, voldsramte kvinder og stof- og alkoholmisbrugere. Ikke alene vedrører området rigtig mange danskere, det spiller også en meget stor rolle i kommunernes arbejde. Det anslås, at udgifterne til området udgør ca. 20 pct. af de samlede kommunale serviceudgifter. Der har efter kommunalreformen i 2007, og især de seneste par år, været et stigende pres på den støtte og hjælp, der tilbydes personer med handicap og socialt udsatte, og problemerne i forhold til finansiering, sagsbehandling samt klagemulighederne er blevet ekstra klart udstillet. I pjecens følgende 3 afsnit beskrives de centrale problematikker og mulige løsningsforslag opstilles.

4 4 En sammenhængende indsats for den enkelte borger Den tidligere regering ønskede med deres oplæg til kommunalreformen i 2004, at sikre en enkel og effektiv offentlig sektor tæt på borgerne, hvor skranker skal brydes ned, og vaner tænkes om. Regeringen vil skabe en offentlig sektor med én indgang og ét mål: Mennesker først. Hvad er problemet? Offentlige myndigheder koordinerer ikke i tilstrækkelig grad indsatserne Det er lykkedes at få én indgang nemlig kommunen. Men bag indgangen til kommunen, er der mange forskellige døre, som borgeren skal navigere mellem alt efter hvilket problem, der søges hjælp til. Der er lavet et system, hvor indsatsen over for udsatte borgere og mennesker med handicap er blevet søjleopdelt. Dermed er sagsbehandlingen også opdelt. Der er eksempler på, at borgere har op til 12 sagsbehandlere/ kontaktpersoner, der skal tage sig af hver sin lille del af borgerens problemer. Det betyder, at det er meget svært for den enkelte borger at få overblik over systemet. Konsekvensen er, at nogle helt opgiver at få den nødvendige hjælp. Mange oplever i dag, at offentlige myndigheder ikke i tilstrækkelig grad sikrer en koordineret indsats. Det gælder både på tværs af kommunens egne forvaltninger og i forhold til koordineringen mellem kommunen og det regionale sundhedsvæsen. Det giver store udfordringer med at løse de sammensatte problemer, som meget udsatte personer har. I årsrapporter fra organisationer på udsatte-området, i artikler osv. kan man finde flere dokumenterede eksempler på, at borgere oplever, at blive udsat for overgreb fra det såkaldte enstrengede system. Eksemplerne fortæller om borgere, der bliver kastebolde i systemet, og at systemet ikke samarbejder eller ved, hvad hinanden gør. Man oplever, at de ofte modarbejder hinanden.

5 En tiltrængt socialreform 5 Et eksempel fra årsrapporten fra Rådet for Socialt Udsatte er en kvinde, der er på kontanthjælp som følge af alvorlige fysiske skader og psykisk sårbarhed efter en voldsom trafikulykke. Hun bliver indkaldt til en samtale på jobcentret samme dag, som hun har en aftale hos en psykolog. Mødet med psykologen er en del af en udredning til kommunen, så der skal hun møde op ellers trækkes der i hendes kontanthjælp. Hun kontakter sagsbehandleren på jobcentret for at få rykket tidspunktet. Men her får hun samme meddelelse. Udfaldet bliver, at træk i kontanthjælpen ikke kan undgås. Diskussion Det er et grundlæggende problem, at man som borger, risikerer at skulle være i kontakt med for mange sagsbehandlere i systemet. Det giver en betydelig risiko for, at der ikke sker en ordentlig koordination. Konsekvensen er, at indsatsen bliver usammenhængende. Det er elendigt for borgeren, og det er dyrt for samfundet. Brugerne nævner selve mødet med systemet som meget afgørende for, om de føler, de får hjælp herfra. De fortæller, at det er vigtigt, at man bliver taget godt imod, når man henvender sig. Hvis man får dårlige erfaringer med systemet, så forsøger man at undgå det. Brugerne oplever, at systemet ikke møder mennesket, men at man puttes i kasser. Det virker demotiverende. Mange føler, at deres historie skal gentages hele tiden, og nogle mener, at der skeles for meget til journaler, i stedet for at lytte til det enkelte menneske. Brugerne vil generelt gerne have, at der fokuseres mere på deres ressourcer end på deres mangler, og at der er større tiltro til dem. 1 1 Artikel om Brugernes Bazar 2008 i årsrapport fra Rådet for Socialt Udsatte

6 6 En tiltrængt socialreform Løsningen Der skal altid være en sammenhængende indsats for den enkelte borger, der har brug for social støtte. Socialt udsatte borgere og mennesker med handicap er forskellige, og mange har komplekse problemer derfor er der behov for individuelle løsninger ikke standardisering. Der skal altid tages udgangspunkt i en individuel vurdering. Nogle har brug for en smule støtte, andre for mere og andre igen for meget støtte. Der er brug for en differentieret indsats alt efter, hvad borgeren kan få glæde af. Mødet mellem borgeren og systemet skal tage udgangspunkt i, hvordan borgeren ønsker, at rammen for mødet bør være. Det skal gøres obligatorisk, at borgeren har en fast kontaktperson. Der skal være en koordinerende sagsbehandler med myndighedsansvar eller tværgående teams til at sikre koordinationen. De sociale tilbud væresteder, varmestuer, sociale cafeer, forsorgshjem der har en daglig kontakt med borgerne, skal inddrages i, hvilken indsats den enkelte borger har brug for. De skal medvirke til, at borgeren inddrages på en god måde i det, der foregår. Og så skal de sikre, at der altid er en kontinuerlig sammenhæng mellem det, der foregår hos sagsbehandleren og det, som borgeren oplever i tilbuddet. De sociale tilbud skal indgå som ressourcecentre i kommunerne med deres viden om, hvad der generelt foregår på området og hvad der bør foregå.

7 En tiltrængt socialreform 7 Regeringens forslag om ressourceforløb med en tværfaglig koordinering, hvor et eller flere rehabiliteringsteam i hver kommune skal vurdere, koordinere og anbefale en indsats på tværs af beskæftigelsesområdet, socialområdet, uddannelsesområdet og sundhedsområdet bør gælde for alle borgere, der har brug for en tværfaglig koordinering.

8 8 Én indgang til det offentlige Jakob har ADHD og er tidligere misbruger. Her fortæller han om sit møde med systemet og de mange forskellige sagsbehandlere, som han skal fortælle sin historie til igen og igen Scan QR-koden og se filmen om Jakob, der siden sit føste møde med det sociale system som 16-årig har haft over 100 forskellige sagsbehandlere.

9 9 Brug for ny finansieringsmodel på det specialiserede socialområde Kommunerne har det fulde ansvar på det specialiserede socialområde. De er både myndighed for området, har ansvaret for, at der er de rette tilbud, og de skal også betale for disse tilbud. Det vil sige, at de skal sørge for, at borgerne får de rette sociale tilbud, såsom botilbud, aflastningstilbud, anbringelsessteder, beskyttet beskæftigelse osv., og de skal betale for dem. Kommunerne driver mere end 9 ud af 10 offentlige tilbud på socialområdet, resten drives af regionerne. I hver region indgår kommunerne en rammeaftale, hvor de blandt andet koordinerer antallet af pladser mv. Hver plads på de enkelte tilbud har en pris den pris kan variere fra tilbud til tilbud og fra kommune til kommune. Den afhænger af, hvad det enkelte tilbud indeholder. Det kaldes omkostningsbaserede takster. Eksempelvis kan prisen på en plads på et botilbud være forskellig alt efter hvilke pædagogiske støttefunktioner, der er koblet til tilbuddet. Systemet hviler på en forudsætning om, at kommunerne skal kunne købe og sælge pladser til hinandens borgere. I Tilbudsportalen indberettes alle tilbud og priser. Det er en slags digital markedsplads, hvor alle tilbud er synlige med indhold og takster. Hermed skulle det være muligt for kommunerne at sammenligne tilbud og finde det billigste, der dækker borgernes behov. Den nuværende finansieringsmodel blev oprettet med kommunalreformen i Tidligere betalte kommunerne en grundtakst og amtet betalte resten, uanset hvad tilbuddet kostede. Hvad er problemet? Priserne på tilbuddene er uigennemskuelige Flere analyser på området har dokumenteret, at det er meget svært for kommunerne at sætte den korrekte pris for de enkelte tilbud. Og

10 10 En tiltrængt socialreform det gør det svært at gennemskue om nogle tilbud i virkeligheden er for dyre. Der er nogle udgifter, der kan være svære at overføre i taksten fx administrationsudgifter, som ikke direkte knytter sig til det enkelte tilbud. En analyse af Deloitte viser eksempelvis, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem de afholdte omkostninger på et tilbud og fastsættelsen af taksterne. Et andet element, der gør prissammensætningen svær at gennemskue, er princippet om, at et tilbud både kan have en hovedydelse og delydelse, svarende til det som betegnes et tilbuds basistakst og tillægstakst. Brugen af tillægstakster er steget og har skabt en uigennemsigtighed mellem indhold og pris. En analyse fra Finansministeriet har dokumenteret, at køb og salg af pladser i flere tilfælde ikke fungerer, og at kommunerne står svagt i deres rolle som indkøbere. Finansministeriets analyse viser også, at de tilbud på voksenområdet, der har haft de største takststigninger, er dem, hvor en stor del af brugerne kommer fra andre kommuner end den kommune, hvor tilbuddet ligger. Det er den kommune som borgeren kommer fra, der skal betale udgiften for den plads borgeren bruger og ikke den kommune, som tilbuddet ligger i. Det tyder altså på, at kommunerne skruer op for priserne på de tilbud, hvor andre kommuner betaler. Den markedsmodel, der er valgt til finansiering af tilbuddene, medfører altså, at kommunerne har incitamenter til at tjene penge på hinandens borgere, hvilket hverken er til gavn for borgeren eller den samlede samfundsøkonomi. Skrøbelig økonomi for kommuner Kommunerne har fået en mere skrøbelig økonomi efter de har overta-

11 En tiltrængt socialreform 11 get den fulde finansiering på socialområdet. Kommunerne skal således i udgangspunktet betale alle regninger selv, uanset hvilke tilbud borgerne har brug for og uanset prisen for disse. Kommunerne får refusion fra en fælles statslig pulje, som kommunerne selv har betalt i særligt dyre sager, men refusionsordningen er blevet nedtrappet fra 2007 til Det betyder, at grænserne for hvornår man kan få refusion for udgifterne til et tilbud, er blevet fordoblet fra 2007 til I 2012 får kommunerne refunderet 25 pct. af udgifterne i sager, der koster over kr. og 50 pct. af udgifterne på sager over 1,77 mio. kr. Det betyder, at det som i pressen ofte er omtalt som dyre enkeltmandssager, fylder meget i den enkelte kommunes budget og dermed i kommunernes bevidsthed. Det betyder også, at for små kommuner med små budgetter vil særligt dyre tilbud betyde meget for kommunens samlede økonomi. Mere specialisering mindre specialisering Finansieringsmodellen har medført 2 modsatrettede tendenser. Det viser en analyse foretaget af AKF (Anvendt Kommunal Forskning). I de store kommuner sker der tilsyneladende en specialisering af tilbuddene, mens der i resten af landet ser ud til at ske en afspecialisering. Kommunerne er i høj grad begyndt at opbygge egne tilbud, og mange kommuner ønsker at kunne klare opgaverne selv. Især i de store kommuner, som har et stort befolkningsgrundlag, sker der en øget specialisering. Men dermed kan der opstå mangel på adgang til specialiserede tilbud for de mindre kommuner, som ikke har befolkningsgrundlag eller den faglige baggrund til at kunne oprette specialiserede tilbud selv. En konsekvens af dette er, at borgere med særlige behov i de små kommuner, ikke får mulighed for at få et specialiseret tilbud, der kan dække de særlige behov. Socialpædagogernes (SL) rapport Specialtil-

12 12 En tiltrængt socialreform bud under pres dokumenterer, at landets mange specialtilbud generelt set i dag modtager flere målgrupper end før kommunalreformen det er ifølge SL en klar indikation for afspecialisering. Diskussion Der vil ikke være nogen snuptagsløsninger, når finansieringen på det specialiserede socialområde skal granskes. Skruer man på ét håndtag, vil det sandsynligvis skabe problemer andre steder. Men de fleste analyser viser med al tydelighed, at der er behov for at ændre den nuværende finansieringsmodel, som medfører, at hver enkelt kommune tænker kortsigtet og på sig selv først frem for at tænke på borgernes behov som helhed og den samlede samfundsøkonomi. Samtidig er den nuværende finansieringsmodel med til at gøre de enkelte kommuners økonomi meget skrøbelig. Socialministeren har senest taget første skridt i den rigtige retning ved at udvide refusionen for de særligt dyre tilbud til anbragte børn. Løsninger Det er nødvendigt med en ny model for finansieringen af tilbuddene på det specialiserede socialområde, hvor kommunerne ikke tilskyndes til at tjene penge på hinandens borgere. En model, der betyder at kommunernes budgetter ikke væltes over ende af en eller enkelte dyre enkeltsager, og hvor borgeren ikke lades i stikken. En model, hvor byrden for de særligt dyre og specialiserede tilbud fordeles mere jævnt mellem kommunerne. Det kan ske ved at skrue yderligere op for den nuværende fælles finansiering, som allerede finder sted i refusionsordningen.

13 En tiltrængt socialreform 13 En model der sikrer mere styring af indhold og pris i tilbuddene, fx fra en central myndighed. En model der sikrer, at der fokuseres mindre på økonomi og mere på at finde den rigtige indsats til borgeren. En ændret økonomisk incitamentsstruktur for kommunernes samhandel, så kommunerne driver tilbuddene omkostningseffektivt. En model der ikke hindrer borgernes mobilitet i forhold til at bosætte sig, hvor de har lyst. En model hvor der skelnes mellem, hvad der er dyrt, og hvad der er specialiseret, da disse 2 elementer ikke hænger naturligt sammen. En model der fremmer udvikling i de tilbud, der tilbydes, så de opfylder ændrede behov og fremmer udvikling af de nødvendige og tilpassede kompetencer.

14 14 Borgerens behov eller kommunens økonomi Michael vil gerne flytte hjemmefra. Han har fundet et sted, som passer perfekt til ham. Han er tryg ved stedet, fordi de har den rigtige ekspertise i forhold til Michaels epilepsi. Men kommunen vil ikke godkende stedet. De vil sende Michael på et plejehjem. Scan QR-koden og se filmen om Michael, der på trods af kommunens egen udredning, får at vide, at han ikke er syg nok til botilbuddet med døgnovervågning.

15 15 Retssikkerhed også i økonomisk stramme tider Klagesystemet på socialområdet er borgerens sikkerhedsnet i den forstand, at det skal sikre, at kommunerne følger loven. Klagesystemet skal altså sikre, at den enkelte borger, der går til kommunen for at få hjælp til at løse et givent problem, får den behandling og hjælp, som vedkommende har krav på. Kommunerne fik med kommunalreformen mange nye opgaver på det sociale område, og de fik ansvaret for mennesker med særligt behov for støtte og hjælp. Målet med reformen var, at den skulle øge den økonomiske stabilitet, den faglige kvalitet og ikke mindst retssikkerheden for samfundets svageste. Hvad er problemet? Klagesystemet under pres pga. økonomisk smalhals Retssikkerheden på det sociale område har været under pres i de seneste år. Dette skyldes især, at kommunerne har haft en meget stram økonomisk ramme, samtidig med at der er sat en dagsorden, hvor sorte tal på kommunernes bundlinje vægtes højere end det at overholde loven. Staten har lavet lovgivning, der betyder, at kommunerne bliver straffet økonomisk, hvis de ikke holder deres budgetter. Argumentet fra især kommunerne har været, at ankesystemet er udgiftsdrivende. Eksempelvis lød det fra KL s formand Jan Trøjborg i KL s årsberetning for 2010:..., kommunale beslutninger underkendes gang på gang i ankesystemet. Typisk med det resultat, at udgifterne vokser. Det er ikke holdbart, hvis vi skal overholde den økonomiske ramme. I aftalen om kommunernes økonomi, som blev indgået mellem regeringen og KL i 2011, blev der lagt op til ændringer af ankesystemet. I aftalen fremgår det, at man vil se nærmere på ankesystemets praksis for at ændre lovgivningen for dermed at styrke kommunernes mulighed for

16 16 En tiltrængt socialreform økonomisk styring. KL understregede i den forbindelse, at man ønsker at svække ankesystemets muligheder for at underkende kommunale beslutninger, der er begrundet i et kommunalt fastsat serviceniveau. Der blev på baggrund af ovennævnte aftale gennemført en analyse af ankesystemet i Analysens hovedkonklusion er, at ankesystemet ikke er udgiftsdrivende. Analysen viser, at de områder, hvor der er en stigning af sager i ankesystemet, som fx hjælpemiddelområdet, ikke er de områder, hvor udgifterne stiger. I analysen fremgår det, at kommunerne taber 7-9 pct. af sagerne i ankesystemet, og at de vinder pct. af sagerne pct. af sagerne hjemvises til ny behandling i kommunerne. Kommunerne taber altså ikke flere sager i dag end tidligere. En undersøgelse, foretaget af Dansk Socialrådgiverforening om faglighed og økonomi på handicapområdet, viser, at socialrådgiverne oplever at de økonomiske hensyn vægter højere end de socialfaglige vurderinger. Det mener hele 81 pct. af deltagerne i undersøgelsen. 67 pct. mener, at økonomi forringer muligheden for at varetage rettigheder for personer med handicap og 44 pct. oplever, at der ikke er råd til de nødvendige foranstaltninger. Personer med handicap og socialt udsatte oplever også selv, at deres retssikkerhed er truet. Flere af bruger- og pårørendeorganisationerne oplever en stigning i antallet af borgerhenvendelser, der giver udtryk for en følelse af komplet afmagt i mødet med kommunernes og ankesystemets behandling af deres klagesager. I foråret 2012 fremsatte regeringen et lovforslag, der skal udmønte økonomiaftalen mellem KL og den tidligere regering og hermed give kommunerne bedre mulighed for at styre deres økonomi.

17 En tiltrængt socialreform 17 Diskussion Mange borgere og fagfolk, som organisationerne bag høringen repræsenterer, oplever, at det store fokus på økonomi, har svækket retssikkerheden i Danmark. Der er kommuner, der prøver grænser for, hvor langt de kan gå i fortolkning af loven og dermed ikke giver den støtte til borgerne, som de ifølge loven har krav på. Borgerne har ofte svært ved at finde sagsbehandlingstiderne på kommunens hjemmeside, og i nogle kommuner er sagsbehandlingstiderne uforholdsmæssigt lange for simple ydelser. Borgere oplever, at selvom de vinder i ankesystemet, så efterlever kommunen ikke altid ankesystemets afgørelser. Hvilket efterlader borgeren med en frustrerende og håbløs følelse af afmagt. Afprøvningerne af lovens grænser har skabt et forventeligt pres på ankesystemet, fordi der skulle tages stilling til de kommunale beslutninger. Derfor er sagsbehandlingstiden for at få behandlet sin klage vokset i mange sager. Kommuner har derved kunnet udnytte ankesystemet til at udskyde udgifter, ved at sende borgeren ud på en 1-2 år lang vandring i ankesystemet. Mange personer med handicap og socialt udsatte opgiver på forhånd at klage, og de, der gør, føler, at de ingen retssikkerhed har. Ligesom mange af de sagsbehandlere, der skal hjælpe borgerne også føler sig presset af kommunernes økonomiske prioriteringer. Man kan således stille sig selv det spørgsmål, om kommunerne har for mange hatte på i det sociale system, som det ser ud i dag? De er både tilsynsførende, udbydere, kunder, visitatorer mv. Løsninger Bare det at tale om, at økonomien er det vigtigste, skaber en ændret praksis i kommunerne, hvor retssikkerheden trues. Et lovforslag der

18 18 En tiltrængt socialreform fremhæver fokus på økonomien, kan medvirke til at forstærke denne praksis. Borgerne skal ikke være ulige for loven, alt efter hvor i Danmark de bor. Fundamentet for det kommunale selvstyre er et velfungerende klagesystem uden dette vil borgerne stå tilbage med det indtryk, at der er 98 forskellige mere eller mindre lovlige løsninger. Der må gerne være kommunale forskelle, men der må ikke mangle retssikkerhed. Der er derfor brug for en styrkelse af retssikkerheden ikke en afvikling af den. Der skal laves ordentlige sanktionsmuligheder overfor de kommuner, der ikke følger ankessystemets afgørelser. Det skal være muligt at klage over sagsbehandlingsfrister. Ankesystemet bør ikke bruge ressourcer på at tage sig af klager om mellemkommunal refusion. I stedet bør de henlægges til et særligt nævn. Der skal etableres et systematisk og velfungerende samarbejde mellem kommuner og ankesystem, så kommunerne kan lære af klagesagerne. Dermed forebygger man ulovlig praksis i kommunerne. Lovgivningen skal sikre, at retssikkerheden overholdes uanset den økonomiske situation.

19 19 Borgernes retssikkerhed Gittes søn er afhængig af medicin. Kommunen har standset bevillingen uden varsel. Det er lovbrud. Gitte har klaget til Ankenævnet flere gange. Men kommunen efterlever ikke nævnets afgørelser. Sagen bliver mere og mere kompliceret, og Gitte føler, at hun må kæmpe for sin og sin søns retsikkerhed. Scan QR-koden og se filmen om Gittes kamp med Høje-Taastrup Kommune

20 Pjecen er udgivet af: FOA Fag og Arbejde Danske Handicaporganisationer Foreningen Det Sociale Netværk HK Kommunal Dansk Socialrådgiverforening Socialpædagogernes Landsforbund Layout: Bente Stensen Christensen/Girafisk Design Tryk: FOAs Trykkeri & Pjec1heden, april 2012

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

ET NYT SOCIALTILSYN BEDRE KVALITET FOR UDSATTE BØRN OG VOKSNE

ET NYT SOCIALTILSYN BEDRE KVALITET FOR UDSATTE BØRN OG VOKSNE ET NYT SOCIALTILSYN BEDRE KVALITET FOR UDSATTE BØRN OG VOKSNE Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne 1 INDLEDNING - Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne...5

Læs mere

Finansiering. Klart ansvar for de svageste. Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde

Finansiering. Klart ansvar for de svageste. Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Finansiering Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde Klart ansvar

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Overordnet ambition... 4 Temaer... 4 1. Ministertema: anbragte børn og unges undervisning/uddannelse... 4 2. Det gode ældre liv for borgere med

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Rådet for Socialt Udsatte har lavet denne guide til jer i de lokale udsatteråd

Læs mere

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Arbejdsrettet rehabilitering Reform af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft januar 2013,

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Den sociale diplomuddannelse børn og unge, modul 4, Hold 10 8. maj 2014 Phd. studerende på CBS / Det Samfundsfaglige og

Læs mere

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche Referat af møde i Udsatterådet Tidspunkt: 5. februar 2015 kl. 13:00 16:00 Sted: Blå Kors, Jægergårdsgade 2a, 8000 Aarhus C Deltagere: Kjeld Holm (formand), Aarhus Stift Michael Alber (næstformand), Kofoeds

Læs mere

Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst

Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst STOF nr. 23, 2014 Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst Manglende kontinuitet i prioriteringen af området samt politisk berøringsangst har gjort det svært at forebygge

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

Korr. budget. Opr. Budget

Korr. budget. Opr. Budget Resultat på drift Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk regnskab mer- /mindre Forven tet s-% (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 145.491 150.475 78.553 150.475 0 100% Budgetramme 1 149.376 154.464 78.141

Læs mere

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi N O TAT Nøglebegreber i den kommunale økonomi Med jævne mellemrum omtales forskellige dele af den kommunale økonomi i medierne. Ofte bygger historierne på en form for økonomisk eller personalemæssig statistik.

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Dansk Socialrådgiverforening, april 2010 1 Forord Fokus på økonomi medfører i bedste fald større kreativitet og i værste fald begrænsninger i forhold

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Oplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015

Oplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015 Oplæg om DUKH DH - Sønderborg 9. marts 2015 Dagens program: Kort præsentation af Maria Lausten Orientering om DUKH Retssikkerhed Hvad kan DUKH opgaver Henvendelse til DUKH DUKH s erfaringer DUKH s 10 gode

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 27. maj 2014 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 211, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz,

Læs mere

Voksne og ældre. Mål 14-1. Etablering af en sammenhængende og tværgående psykiatriindsats

Voksne og ældre. Mål 14-1. Etablering af en sammenhængende og tværgående psykiatriindsats Politikområdet omfatter tilbud efter en række love indenfor det sociale område. Borgerne modtager botilbud og forebyggende foranstaltninger, samt rådgivning og vejledning på områderne: Mål Dag- og døgntilbud

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb. NOTAT RÅDHUSET Børne- og Velfærdsforvaltningen Børne- og Faglig konsulent: Lisbeth Holager Dato: 14. august 2014/lhh Samarbejdsaftale Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Børne- og, Ældre- og Handicapafdelingen

Læs mere

Redegørelse til Det Regionale Udviklingsråd Tilbud til voksne

Redegørelse til Det Regionale Udviklingsråd Tilbud til voksne SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE NOTAT Staben, Social, Sundhed og Beskæftigelse Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96 28 28 28 6. februar 2008/rev. 28. februar 2008/uba og js Redegørelse til Det Regionale

Læs mere

specialundervisning 2014

specialundervisning 2014 Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 Kommunerne i hovedstadsregionen marts 2014 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Budgetoplysninger 2015 - drift Bår

Budgetoplysninger 2015 - drift Bår Budgetoplysninger - drift Bår Kolonnenavne Oprindeligt budget 14 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 284.159.300-10.400.300 273.759.000 01 Sundhed 284.159.300-10.400.300 273.759.000 04 Sundhedsområdet 219.360.900-526.700

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %.

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe de bedst

Læs mere

Handicaprådet. Årsberetning 2013

Handicaprådet. Årsberetning 2013 Handicaprådet Årsberetning 2013 Indledning I forbindelse med kommunalreformen og i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 37a nedsatte sammenlægningsudvalget for den 22.

Læs mere

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften Bilag 1, Afkrydsningsskema, vurdering af behov mv. Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften Opbygning: 1. Afkrydsningsskema - omfatter alle målgrupper

Læs mere

Touretteforeningens Generalforsamling

Touretteforeningens Generalforsamling Touretteforeningens Generalforsamling Udredning og sociale støttemuligheder søndag d.24.marts 2013 Tåstrup Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Dansk lovgivning fælles lovgivning

Læs mere

Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv

Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv Inge Storgaard Bonfils Projektets hjemmeside: www.akf.dk/handicap Side 1 Disposition for oplæg:

Læs mere

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen Bekendtgørelse om Tilbudsportalen I medfør af 14, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, fastsættes: Formål med Tilbudsportalen 1. Formålet med Tilbudsportalen

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Klart ansvar for de svageste

Klart ansvar for de svageste Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Klart ansvar for de svageste Oplæg om det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde Klart ansvar

Læs mere

Børn og familieområdet

Børn og familieområdet Børn og familieområdet Martha Lund Olsen Marts 2015 Tilsyn Formålet med tilsynet er at efterse, om kommunerne efterkommer sociallovens bestemmelser og giver borgerne, herunder børn og unge, den retssikkerhed,

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Regnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Psykiatri og handicap. Korr. budget. Øvrige udvalgsrammer 139.803 149.375 148.008-1.

Regnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Psykiatri og handicap. Korr. budget. Øvrige udvalgsrammer 139.803 149.375 148.008-1. Resultat på drift Psykiatri og Handicap (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: Note Opr. Budget Korr. Regnskab 2014 Mer-/mindre forbrug (i f.t. korr. ) 145.595 150.698 146.029-4.669 Budgetramme 1 1 149.535

Læs mere

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE JUNI 2011 DEL 1: Oplysninger om antal voksne handicappede og sindslidende I denne del af spørgeskemaet beder vi om oplysninger

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

BILAG Udviklingsstrategi 2015

BILAG Udviklingsstrategi 2015 BILAG Udviklingsstrategi 2015 Bilag 1: Bekendtgørelse for de to rammeaftaler a) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde I medfør af 6, stk. 4, og 108,

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Rammeaftalen 2011 Bilag: - Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning på voksen Hørsholm

Læs mere

Politisk drøftelse af kommunens politik for handicap-, psykiatri og udsatteområdet

Politisk drøftelse af kommunens politik for handicap-, psykiatri og udsatteområdet T E MAGUIDE Politisk drøftelse af kommunens politik for handicap-, psykiatri og udsatteområdet Den specialiserede voksensocialområde rummer i dag driftsudgifter for ca. 28 mia.kr. årligt, og er et aktivitetsmæssigt

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013

Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013 Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013 INTRODUKTION TIL SPØRGESKEMA Skemaet er udarbejdet med henblik på at få belyst hvilke planer og forventninger kommunerne har til afvigelser i udbud og efterspørgsel

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Overordnet er der nogle generelle problematikker vi gerne vil rette fokus på;

Overordnet er der nogle generelle problematikker vi gerne vil rette fokus på; Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH) & Skole og Forældre's repræsentanter i det regionale dialogforum, Nordjylland. Overordnet er der nogle generelle problematikker vi gerne vil rette fokus

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Økonomirapportering 310810

Økonomirapportering 310810 0025 Faste ejendomme U 8.112 8.112 4.500 8.112 I -5.486-5.486-5.486 0462 Sundhedsudgifter m.v U 162.838 1.118 163.956 90.224 179.426 15.470 Merudgifter på 15,5 mio. kr. på medfinansiering af sundhedsudgifterne.

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Fra 1. januar 2013 er der nye regler om. førtids pension

Fra 1. januar 2013 er der nye regler om. førtids pension Fra 1. januar 2013 er der nye regler om førtids pension Er du syg og overvejer førtidspension efter 1. januar 2013, gælder de nye regler Du er under 40 år Du kan som hovedregel ikke få førtidspension,

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Aftale om Et Nyt Socialtilsyn

Aftale om Et Nyt Socialtilsyn Aftale om Et Nyt Socialtilsyn Når samfundet påtager sig et ansvar for at støtte udsatte børn og voksne eller borgere med handicap, har vi også en særlig forpligtelse til at sikre, at disse børn, unge og

Læs mere

Del 2. Behov for og forventet forbrug af tilbud i 2011. Opbygning

Del 2. Behov for og forventet forbrug af tilbud i 2011. Opbygning Del 2. Behov for og forventet forbrug af tilbud i 2011 I denne del skal der svares på: Overordnede spørgsmål vedr. kommunens rolle som efterspørger af tilbud set i forhold til foregående år (2009/2010)

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

SOCIALUDVALG. Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Korrigeret budget 2014* pr. 01.07.14. Oprindeligt budget 2014.

SOCIALUDVALG. Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Korrigeret budget 2014* pr. 01.07.14. Oprindeligt budget 2014. SOCIALUDVALG Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Regnskab 2013 Oprindeligt 2014 Korrigeret 2014* pr. 01.07.14 Budget 2015 Visitations- og Hjælpemiddelsenheden U 34.038 32.256 0 0 I -2.385-2.184

Læs mere

Det specialiserede socialområde - redskaber til styring og prioritering

Det specialiserede socialområde - redskaber til styring og prioritering Det specialiserede socialområde - redskaber til styring og prioritering Juni 2009 Det specialiserede socialområde - redskaber til styring og prioritering Juni 2009 I tabeller kan afrunding medføre, at

Læs mere

I Skanderborg Kommune findes kun aktivitets- og samværstilbud, som borgeren skal visiteres til.

I Skanderborg Kommune findes kun aktivitets- og samværstilbud, som borgeren skal visiteres til. Kvalitetsstandard Overskrift Aktivitets- og samværstilbud Handicapområdet Psykiatriområdet Servicelovens 104 Lovgrundlag Servicelovens 104 Se lovtekst nederst i kvalitetsstandarden. Modtagere Formål Borgere

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Socialtilsyn. Ib Poulsen Socialt Lederforum

Socialtilsyn. Ib Poulsen Socialt Lederforum Socialtilsyn Ib Poulsen Socialt Lederforum 1 Folketingets partier ønsker med aftalen, at der skal ske grundlæggende ændringer af godkendelsen af og tilsynet med de sociale tilbud mv. Partierne er enige

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt!

Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt! Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt! Centerlederforeningens 1 kommentarer til: Evaluering af kommunalreformen. Marts 2013. Evaluering af kommunalreformen forholder sig ikke specifikt til

Læs mere

BILAG Udviklingsstrategi 2013

BILAG Udviklingsstrategi 2013 BILAG Udviklingsstrategi 2013 Bilag...2 Bilag 1: Tilbud omfattet af Udviklingsstrategien...2 Bilag 2: Særlige forhold...3 Bilag 3: Tendenser og behov...6 Bilag 4: Procedurer for koordinering af lands og

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Der kan vedlægges dokumenter fra de eventuelle strategi- / planlægningsovervejelser, der har været i kommunen.

Der kan vedlægges dokumenter fra de eventuelle strategi- / planlægningsovervejelser, der har været i kommunen. Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Herlev kommune Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Herlev kommune Kontaktperson Randi Westergaard Tlf. nr. 44526025 Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens

Læs mere

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 RÅDGIVNING (35) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter

Læs mere