En tiltrængt socialreform. anstændig socialpolitik for personer med handicap og socialt udsatte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En tiltrængt socialreform. anstændig socialpolitik for personer med handicap og socialt udsatte"

Transkript

1 En tiltrængt socialreform anstændig socialpolitik for personer med handicap og socialt udsatte

2 2 En tiltrængt socialreform anstændig socialpolitik for personer med handicap og socialt udsatte I 2012 har regeringen igangsat arbejdet med en omfattende socialreform. For at klæde regeringen ordentlig på til denne opgave afholdte vi Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogerne, FOA, HK Kommunal og Det Sociale Netværk en høring på Christiansborg 25. januar, hvor vi stillede skarpt på 3 centrale socialpolitiske områder: 1) Sammenhængen i indsatserne for de enkelte borgere 2) Finansieringen af det specialiserede socialområde 3) Borgernes retssikkerhed Områder hvor reformtiltag er stærkt tiltrængte, hvis målet er at skabe en anstændig socialpolitik. Vi har tidligere stillet skarpt på det specialiserede socialområde. I juni 2011 mødtes 700 mennesker til stormøde i Nyborg for at sige Stop hetzen mod mennesker med handicap og socialt udsatte. Stormødet kom særligt som reaktion på KL s barske retorik i forbindelse med påstande om ukontrollerede udgiftsstigninger på området hvor handicappede og socialt udsatte bl.a. blev hængt ud som værende udgiftstunge gøgeunger. Heldigvis gjorde vores protest indtryk. Folketinget vedtog et forslag, der tog skarp afstand fra retorikken og debatten har sidenhen fået en mere saglig og respektfuld tone. Vi håber på samme måde, at der vil blive lyttet til vores synspunkter i forbindelse med regeringens kommende reformarbejde. Det specialiserede socialområde er ellers et område, som kan være svært at bringe på den politiske såvel som den mediemæssige dags-

3 En tiltrængt socialreform 3 Foto fra høringen på Christiansborg 25. januar 2012 orden. Dette er på trods af, at området spiller en meget stor rolle for mange danskere og fylder meget i kommunernes daglige arbejde. Målgruppen er personer med handicap og socialt udsatte dette dækker over personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, sindslidende, hjemløse, voldsramte kvinder og stof- og alkoholmisbrugere. Ikke alene vedrører området rigtig mange danskere, det spiller også en meget stor rolle i kommunernes arbejde. Det anslås, at udgifterne til området udgør ca. 20 pct. af de samlede kommunale serviceudgifter. Der har efter kommunalreformen i 2007, og især de seneste par år, været et stigende pres på den støtte og hjælp, der tilbydes personer med handicap og socialt udsatte, og problemerne i forhold til finansiering, sagsbehandling samt klagemulighederne er blevet ekstra klart udstillet. I pjecens følgende 3 afsnit beskrives de centrale problematikker og mulige løsningsforslag opstilles.

4 4 En sammenhængende indsats for den enkelte borger Den tidligere regering ønskede med deres oplæg til kommunalreformen i 2004, at sikre en enkel og effektiv offentlig sektor tæt på borgerne, hvor skranker skal brydes ned, og vaner tænkes om. Regeringen vil skabe en offentlig sektor med én indgang og ét mål: Mennesker først. Hvad er problemet? Offentlige myndigheder koordinerer ikke i tilstrækkelig grad indsatserne Det er lykkedes at få én indgang nemlig kommunen. Men bag indgangen til kommunen, er der mange forskellige døre, som borgeren skal navigere mellem alt efter hvilket problem, der søges hjælp til. Der er lavet et system, hvor indsatsen over for udsatte borgere og mennesker med handicap er blevet søjleopdelt. Dermed er sagsbehandlingen også opdelt. Der er eksempler på, at borgere har op til 12 sagsbehandlere/ kontaktpersoner, der skal tage sig af hver sin lille del af borgerens problemer. Det betyder, at det er meget svært for den enkelte borger at få overblik over systemet. Konsekvensen er, at nogle helt opgiver at få den nødvendige hjælp. Mange oplever i dag, at offentlige myndigheder ikke i tilstrækkelig grad sikrer en koordineret indsats. Det gælder både på tværs af kommunens egne forvaltninger og i forhold til koordineringen mellem kommunen og det regionale sundhedsvæsen. Det giver store udfordringer med at løse de sammensatte problemer, som meget udsatte personer har. I årsrapporter fra organisationer på udsatte-området, i artikler osv. kan man finde flere dokumenterede eksempler på, at borgere oplever, at blive udsat for overgreb fra det såkaldte enstrengede system. Eksemplerne fortæller om borgere, der bliver kastebolde i systemet, og at systemet ikke samarbejder eller ved, hvad hinanden gør. Man oplever, at de ofte modarbejder hinanden.

5 En tiltrængt socialreform 5 Et eksempel fra årsrapporten fra Rådet for Socialt Udsatte er en kvinde, der er på kontanthjælp som følge af alvorlige fysiske skader og psykisk sårbarhed efter en voldsom trafikulykke. Hun bliver indkaldt til en samtale på jobcentret samme dag, som hun har en aftale hos en psykolog. Mødet med psykologen er en del af en udredning til kommunen, så der skal hun møde op ellers trækkes der i hendes kontanthjælp. Hun kontakter sagsbehandleren på jobcentret for at få rykket tidspunktet. Men her får hun samme meddelelse. Udfaldet bliver, at træk i kontanthjælpen ikke kan undgås. Diskussion Det er et grundlæggende problem, at man som borger, risikerer at skulle være i kontakt med for mange sagsbehandlere i systemet. Det giver en betydelig risiko for, at der ikke sker en ordentlig koordination. Konsekvensen er, at indsatsen bliver usammenhængende. Det er elendigt for borgeren, og det er dyrt for samfundet. Brugerne nævner selve mødet med systemet som meget afgørende for, om de føler, de får hjælp herfra. De fortæller, at det er vigtigt, at man bliver taget godt imod, når man henvender sig. Hvis man får dårlige erfaringer med systemet, så forsøger man at undgå det. Brugerne oplever, at systemet ikke møder mennesket, men at man puttes i kasser. Det virker demotiverende. Mange føler, at deres historie skal gentages hele tiden, og nogle mener, at der skeles for meget til journaler, i stedet for at lytte til det enkelte menneske. Brugerne vil generelt gerne have, at der fokuseres mere på deres ressourcer end på deres mangler, og at der er større tiltro til dem. 1 1 Artikel om Brugernes Bazar 2008 i årsrapport fra Rådet for Socialt Udsatte

6 6 En tiltrængt socialreform Løsningen Der skal altid være en sammenhængende indsats for den enkelte borger, der har brug for social støtte. Socialt udsatte borgere og mennesker med handicap er forskellige, og mange har komplekse problemer derfor er der behov for individuelle løsninger ikke standardisering. Der skal altid tages udgangspunkt i en individuel vurdering. Nogle har brug for en smule støtte, andre for mere og andre igen for meget støtte. Der er brug for en differentieret indsats alt efter, hvad borgeren kan få glæde af. Mødet mellem borgeren og systemet skal tage udgangspunkt i, hvordan borgeren ønsker, at rammen for mødet bør være. Det skal gøres obligatorisk, at borgeren har en fast kontaktperson. Der skal være en koordinerende sagsbehandler med myndighedsansvar eller tværgående teams til at sikre koordinationen. De sociale tilbud væresteder, varmestuer, sociale cafeer, forsorgshjem der har en daglig kontakt med borgerne, skal inddrages i, hvilken indsats den enkelte borger har brug for. De skal medvirke til, at borgeren inddrages på en god måde i det, der foregår. Og så skal de sikre, at der altid er en kontinuerlig sammenhæng mellem det, der foregår hos sagsbehandleren og det, som borgeren oplever i tilbuddet. De sociale tilbud skal indgå som ressourcecentre i kommunerne med deres viden om, hvad der generelt foregår på området og hvad der bør foregå.

7 En tiltrængt socialreform 7 Regeringens forslag om ressourceforløb med en tværfaglig koordinering, hvor et eller flere rehabiliteringsteam i hver kommune skal vurdere, koordinere og anbefale en indsats på tværs af beskæftigelsesområdet, socialområdet, uddannelsesområdet og sundhedsområdet bør gælde for alle borgere, der har brug for en tværfaglig koordinering.

8 8 Én indgang til det offentlige Jakob har ADHD og er tidligere misbruger. Her fortæller han om sit møde med systemet og de mange forskellige sagsbehandlere, som han skal fortælle sin historie til igen og igen Scan QR-koden og se filmen om Jakob, der siden sit føste møde med det sociale system som 16-årig har haft over 100 forskellige sagsbehandlere.

9 9 Brug for ny finansieringsmodel på det specialiserede socialområde Kommunerne har det fulde ansvar på det specialiserede socialområde. De er både myndighed for området, har ansvaret for, at der er de rette tilbud, og de skal også betale for disse tilbud. Det vil sige, at de skal sørge for, at borgerne får de rette sociale tilbud, såsom botilbud, aflastningstilbud, anbringelsessteder, beskyttet beskæftigelse osv., og de skal betale for dem. Kommunerne driver mere end 9 ud af 10 offentlige tilbud på socialområdet, resten drives af regionerne. I hver region indgår kommunerne en rammeaftale, hvor de blandt andet koordinerer antallet af pladser mv. Hver plads på de enkelte tilbud har en pris den pris kan variere fra tilbud til tilbud og fra kommune til kommune. Den afhænger af, hvad det enkelte tilbud indeholder. Det kaldes omkostningsbaserede takster. Eksempelvis kan prisen på en plads på et botilbud være forskellig alt efter hvilke pædagogiske støttefunktioner, der er koblet til tilbuddet. Systemet hviler på en forudsætning om, at kommunerne skal kunne købe og sælge pladser til hinandens borgere. I Tilbudsportalen indberettes alle tilbud og priser. Det er en slags digital markedsplads, hvor alle tilbud er synlige med indhold og takster. Hermed skulle det være muligt for kommunerne at sammenligne tilbud og finde det billigste, der dækker borgernes behov. Den nuværende finansieringsmodel blev oprettet med kommunalreformen i Tidligere betalte kommunerne en grundtakst og amtet betalte resten, uanset hvad tilbuddet kostede. Hvad er problemet? Priserne på tilbuddene er uigennemskuelige Flere analyser på området har dokumenteret, at det er meget svært for kommunerne at sætte den korrekte pris for de enkelte tilbud. Og

10 10 En tiltrængt socialreform det gør det svært at gennemskue om nogle tilbud i virkeligheden er for dyre. Der er nogle udgifter, der kan være svære at overføre i taksten fx administrationsudgifter, som ikke direkte knytter sig til det enkelte tilbud. En analyse af Deloitte viser eksempelvis, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem de afholdte omkostninger på et tilbud og fastsættelsen af taksterne. Et andet element, der gør prissammensætningen svær at gennemskue, er princippet om, at et tilbud både kan have en hovedydelse og delydelse, svarende til det som betegnes et tilbuds basistakst og tillægstakst. Brugen af tillægstakster er steget og har skabt en uigennemsigtighed mellem indhold og pris. En analyse fra Finansministeriet har dokumenteret, at køb og salg af pladser i flere tilfælde ikke fungerer, og at kommunerne står svagt i deres rolle som indkøbere. Finansministeriets analyse viser også, at de tilbud på voksenområdet, der har haft de største takststigninger, er dem, hvor en stor del af brugerne kommer fra andre kommuner end den kommune, hvor tilbuddet ligger. Det er den kommune som borgeren kommer fra, der skal betale udgiften for den plads borgeren bruger og ikke den kommune, som tilbuddet ligger i. Det tyder altså på, at kommunerne skruer op for priserne på de tilbud, hvor andre kommuner betaler. Den markedsmodel, der er valgt til finansiering af tilbuddene, medfører altså, at kommunerne har incitamenter til at tjene penge på hinandens borgere, hvilket hverken er til gavn for borgeren eller den samlede samfundsøkonomi. Skrøbelig økonomi for kommuner Kommunerne har fået en mere skrøbelig økonomi efter de har overta-

11 En tiltrængt socialreform 11 get den fulde finansiering på socialområdet. Kommunerne skal således i udgangspunktet betale alle regninger selv, uanset hvilke tilbud borgerne har brug for og uanset prisen for disse. Kommunerne får refusion fra en fælles statslig pulje, som kommunerne selv har betalt i særligt dyre sager, men refusionsordningen er blevet nedtrappet fra 2007 til Det betyder, at grænserne for hvornår man kan få refusion for udgifterne til et tilbud, er blevet fordoblet fra 2007 til I 2012 får kommunerne refunderet 25 pct. af udgifterne i sager, der koster over kr. og 50 pct. af udgifterne på sager over 1,77 mio. kr. Det betyder, at det som i pressen ofte er omtalt som dyre enkeltmandssager, fylder meget i den enkelte kommunes budget og dermed i kommunernes bevidsthed. Det betyder også, at for små kommuner med små budgetter vil særligt dyre tilbud betyde meget for kommunens samlede økonomi. Mere specialisering mindre specialisering Finansieringsmodellen har medført 2 modsatrettede tendenser. Det viser en analyse foretaget af AKF (Anvendt Kommunal Forskning). I de store kommuner sker der tilsyneladende en specialisering af tilbuddene, mens der i resten af landet ser ud til at ske en afspecialisering. Kommunerne er i høj grad begyndt at opbygge egne tilbud, og mange kommuner ønsker at kunne klare opgaverne selv. Især i de store kommuner, som har et stort befolkningsgrundlag, sker der en øget specialisering. Men dermed kan der opstå mangel på adgang til specialiserede tilbud for de mindre kommuner, som ikke har befolkningsgrundlag eller den faglige baggrund til at kunne oprette specialiserede tilbud selv. En konsekvens af dette er, at borgere med særlige behov i de små kommuner, ikke får mulighed for at få et specialiseret tilbud, der kan dække de særlige behov. Socialpædagogernes (SL) rapport Specialtil-

12 12 En tiltrængt socialreform bud under pres dokumenterer, at landets mange specialtilbud generelt set i dag modtager flere målgrupper end før kommunalreformen det er ifølge SL en klar indikation for afspecialisering. Diskussion Der vil ikke være nogen snuptagsløsninger, når finansieringen på det specialiserede socialområde skal granskes. Skruer man på ét håndtag, vil det sandsynligvis skabe problemer andre steder. Men de fleste analyser viser med al tydelighed, at der er behov for at ændre den nuværende finansieringsmodel, som medfører, at hver enkelt kommune tænker kortsigtet og på sig selv først frem for at tænke på borgernes behov som helhed og den samlede samfundsøkonomi. Samtidig er den nuværende finansieringsmodel med til at gøre de enkelte kommuners økonomi meget skrøbelig. Socialministeren har senest taget første skridt i den rigtige retning ved at udvide refusionen for de særligt dyre tilbud til anbragte børn. Løsninger Det er nødvendigt med en ny model for finansieringen af tilbuddene på det specialiserede socialområde, hvor kommunerne ikke tilskyndes til at tjene penge på hinandens borgere. En model, der betyder at kommunernes budgetter ikke væltes over ende af en eller enkelte dyre enkeltsager, og hvor borgeren ikke lades i stikken. En model, hvor byrden for de særligt dyre og specialiserede tilbud fordeles mere jævnt mellem kommunerne. Det kan ske ved at skrue yderligere op for den nuværende fælles finansiering, som allerede finder sted i refusionsordningen.

13 En tiltrængt socialreform 13 En model der sikrer mere styring af indhold og pris i tilbuddene, fx fra en central myndighed. En model der sikrer, at der fokuseres mindre på økonomi og mere på at finde den rigtige indsats til borgeren. En ændret økonomisk incitamentsstruktur for kommunernes samhandel, så kommunerne driver tilbuddene omkostningseffektivt. En model der ikke hindrer borgernes mobilitet i forhold til at bosætte sig, hvor de har lyst. En model hvor der skelnes mellem, hvad der er dyrt, og hvad der er specialiseret, da disse 2 elementer ikke hænger naturligt sammen. En model der fremmer udvikling i de tilbud, der tilbydes, så de opfylder ændrede behov og fremmer udvikling af de nødvendige og tilpassede kompetencer.

14 14 Borgerens behov eller kommunens økonomi Michael vil gerne flytte hjemmefra. Han har fundet et sted, som passer perfekt til ham. Han er tryg ved stedet, fordi de har den rigtige ekspertise i forhold til Michaels epilepsi. Men kommunen vil ikke godkende stedet. De vil sende Michael på et plejehjem. Scan QR-koden og se filmen om Michael, der på trods af kommunens egen udredning, får at vide, at han ikke er syg nok til botilbuddet med døgnovervågning.

15 15 Retssikkerhed også i økonomisk stramme tider Klagesystemet på socialområdet er borgerens sikkerhedsnet i den forstand, at det skal sikre, at kommunerne følger loven. Klagesystemet skal altså sikre, at den enkelte borger, der går til kommunen for at få hjælp til at løse et givent problem, får den behandling og hjælp, som vedkommende har krav på. Kommunerne fik med kommunalreformen mange nye opgaver på det sociale område, og de fik ansvaret for mennesker med særligt behov for støtte og hjælp. Målet med reformen var, at den skulle øge den økonomiske stabilitet, den faglige kvalitet og ikke mindst retssikkerheden for samfundets svageste. Hvad er problemet? Klagesystemet under pres pga. økonomisk smalhals Retssikkerheden på det sociale område har været under pres i de seneste år. Dette skyldes især, at kommunerne har haft en meget stram økonomisk ramme, samtidig med at der er sat en dagsorden, hvor sorte tal på kommunernes bundlinje vægtes højere end det at overholde loven. Staten har lavet lovgivning, der betyder, at kommunerne bliver straffet økonomisk, hvis de ikke holder deres budgetter. Argumentet fra især kommunerne har været, at ankesystemet er udgiftsdrivende. Eksempelvis lød det fra KL s formand Jan Trøjborg i KL s årsberetning for 2010:..., kommunale beslutninger underkendes gang på gang i ankesystemet. Typisk med det resultat, at udgifterne vokser. Det er ikke holdbart, hvis vi skal overholde den økonomiske ramme. I aftalen om kommunernes økonomi, som blev indgået mellem regeringen og KL i 2011, blev der lagt op til ændringer af ankesystemet. I aftalen fremgår det, at man vil se nærmere på ankesystemets praksis for at ændre lovgivningen for dermed at styrke kommunernes mulighed for

16 16 En tiltrængt socialreform økonomisk styring. KL understregede i den forbindelse, at man ønsker at svække ankesystemets muligheder for at underkende kommunale beslutninger, der er begrundet i et kommunalt fastsat serviceniveau. Der blev på baggrund af ovennævnte aftale gennemført en analyse af ankesystemet i Analysens hovedkonklusion er, at ankesystemet ikke er udgiftsdrivende. Analysen viser, at de områder, hvor der er en stigning af sager i ankesystemet, som fx hjælpemiddelområdet, ikke er de områder, hvor udgifterne stiger. I analysen fremgår det, at kommunerne taber 7-9 pct. af sagerne i ankesystemet, og at de vinder pct. af sagerne pct. af sagerne hjemvises til ny behandling i kommunerne. Kommunerne taber altså ikke flere sager i dag end tidligere. En undersøgelse, foretaget af Dansk Socialrådgiverforening om faglighed og økonomi på handicapområdet, viser, at socialrådgiverne oplever at de økonomiske hensyn vægter højere end de socialfaglige vurderinger. Det mener hele 81 pct. af deltagerne i undersøgelsen. 67 pct. mener, at økonomi forringer muligheden for at varetage rettigheder for personer med handicap og 44 pct. oplever, at der ikke er råd til de nødvendige foranstaltninger. Personer med handicap og socialt udsatte oplever også selv, at deres retssikkerhed er truet. Flere af bruger- og pårørendeorganisationerne oplever en stigning i antallet af borgerhenvendelser, der giver udtryk for en følelse af komplet afmagt i mødet med kommunernes og ankesystemets behandling af deres klagesager. I foråret 2012 fremsatte regeringen et lovforslag, der skal udmønte økonomiaftalen mellem KL og den tidligere regering og hermed give kommunerne bedre mulighed for at styre deres økonomi.

17 En tiltrængt socialreform 17 Diskussion Mange borgere og fagfolk, som organisationerne bag høringen repræsenterer, oplever, at det store fokus på økonomi, har svækket retssikkerheden i Danmark. Der er kommuner, der prøver grænser for, hvor langt de kan gå i fortolkning af loven og dermed ikke giver den støtte til borgerne, som de ifølge loven har krav på. Borgerne har ofte svært ved at finde sagsbehandlingstiderne på kommunens hjemmeside, og i nogle kommuner er sagsbehandlingstiderne uforholdsmæssigt lange for simple ydelser. Borgere oplever, at selvom de vinder i ankesystemet, så efterlever kommunen ikke altid ankesystemets afgørelser. Hvilket efterlader borgeren med en frustrerende og håbløs følelse af afmagt. Afprøvningerne af lovens grænser har skabt et forventeligt pres på ankesystemet, fordi der skulle tages stilling til de kommunale beslutninger. Derfor er sagsbehandlingstiden for at få behandlet sin klage vokset i mange sager. Kommuner har derved kunnet udnytte ankesystemet til at udskyde udgifter, ved at sende borgeren ud på en 1-2 år lang vandring i ankesystemet. Mange personer med handicap og socialt udsatte opgiver på forhånd at klage, og de, der gør, føler, at de ingen retssikkerhed har. Ligesom mange af de sagsbehandlere, der skal hjælpe borgerne også føler sig presset af kommunernes økonomiske prioriteringer. Man kan således stille sig selv det spørgsmål, om kommunerne har for mange hatte på i det sociale system, som det ser ud i dag? De er både tilsynsførende, udbydere, kunder, visitatorer mv. Løsninger Bare det at tale om, at økonomien er det vigtigste, skaber en ændret praksis i kommunerne, hvor retssikkerheden trues. Et lovforslag der

18 18 En tiltrængt socialreform fremhæver fokus på økonomien, kan medvirke til at forstærke denne praksis. Borgerne skal ikke være ulige for loven, alt efter hvor i Danmark de bor. Fundamentet for det kommunale selvstyre er et velfungerende klagesystem uden dette vil borgerne stå tilbage med det indtryk, at der er 98 forskellige mere eller mindre lovlige løsninger. Der må gerne være kommunale forskelle, men der må ikke mangle retssikkerhed. Der er derfor brug for en styrkelse af retssikkerheden ikke en afvikling af den. Der skal laves ordentlige sanktionsmuligheder overfor de kommuner, der ikke følger ankessystemets afgørelser. Det skal være muligt at klage over sagsbehandlingsfrister. Ankesystemet bør ikke bruge ressourcer på at tage sig af klager om mellemkommunal refusion. I stedet bør de henlægges til et særligt nævn. Der skal etableres et systematisk og velfungerende samarbejde mellem kommuner og ankesystem, så kommunerne kan lære af klagesagerne. Dermed forebygger man ulovlig praksis i kommunerne. Lovgivningen skal sikre, at retssikkerheden overholdes uanset den økonomiske situation.

19 19 Borgernes retssikkerhed Gittes søn er afhængig af medicin. Kommunen har standset bevillingen uden varsel. Det er lovbrud. Gitte har klaget til Ankenævnet flere gange. Men kommunen efterlever ikke nævnets afgørelser. Sagen bliver mere og mere kompliceret, og Gitte føler, at hun må kæmpe for sin og sin søns retsikkerhed. Scan QR-koden og se filmen om Gittes kamp med Høje-Taastrup Kommune

20 Pjecen er udgivet af: FOA Fag og Arbejde Danske Handicaporganisationer Foreningen Det Sociale Netværk HK Kommunal Dansk Socialrådgiverforening Socialpædagogernes Landsforbund Layout: Bente Stensen Christensen/Girafisk Design Tryk: FOAs Trykkeri & Pjec1heden, april 2012

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Høring om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen

Høring om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Økonomi og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 12 1216 København K E-mail: komoko@oim.dk og khs@oim.dk Weidekampsgade 8 Postboks 470 0900 København C Tlf. 70 11 45 45 Fax 33 30 44 49 www.hk.dk/kommunal

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre.

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre. Faktabeskrivelse På handicap- og psykiatriområdet varetages kommunens opgaver i forhold til voksne med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil siger

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder Sundhed & Omsorg Ledelse & Udvikling Dato: 04-06-13-2013 Sagsnr.: 13/10181 Dok.nr.: 75441/ Sagsbehandler: LHH/TGS/JCK Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg

Læs mere

Tale på KL s sociale temamøde den 1. juni 2012, Jann Sjursen

Tale på KL s sociale temamøde den 1. juni 2012, Jann Sjursen [Det talte ord gælder] Tale på KL s sociale temamøde den 1. juni 2012, Jann Sjursen [1) Et værdifuldt samfund for alle] Manglen på arbejdskraft i de kommende år, dominerer samfundsdebatten. Den ene reform

Læs mere

BUDGETOPFØLGNING PR. 30. JUNI SOCIALUDVALGET

BUDGETOPFØLGNING PR. 30. JUNI SOCIALUDVALGET BUDGETOPFØLGNING PR. 30. JUNI 2016 - SOCIALUDVALGET OVERORDNEDE TENDENSER SERVICEUDGIFTER Forebyggende foranstaltninger og anbringelser Børn og unge (handicap) Der er forventning om driftsmæssig mindreforbrug

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015

Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015 Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015 1. Lovgrundlag Servicelovens 107 2. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen kan jf. Serviceloven

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Når en borger får muskelsvind

Når en borger får muskelsvind Når en borger får muskelsvind Resumé Muskelsvind er en række forskellige sygdomme med mange og komplicerede følger for borgerens hverdagsliv. Sygdommene er sjældne, varer hele livet og stiller store krav

Læs mere

Lovforslag om udmøntning af kommunalreformen på Socialministeriets område.

Lovforslag om udmøntning af kommunalreformen på Socialministeriets område. Lovforslag om udmøntning af kommunalreformen på Socialministeriets område. Lov om retssikkerhed og administration Handicapråd i hver kommune Ændringsforslagene indeholder hovedsageligt konsekvensændringer

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 335 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Besvarelse af SOU Samrådsspørgsmål O Dato / tid

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opsættende virkning i klagesager for borgere med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om opsættende virkning i klagesager for borgere med handicap 2015/1 BSF 36 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 20. november 2015 af Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

Lov om Social Service 104

Lov om Social Service 104 Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets- og samværstilbud Godkendt af Byrådet 29. februar 2012 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag... 3 1.2 Kvalitetsstandardens

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard for samværstilbud jf. serviceloven 104 Januar 2016

Forslag til kvalitetsstandard for samværstilbud jf. serviceloven 104 Januar 2016 Forslag til kvalitetsstandard for samværstilbud jf. serviceloven 104 Januar 2016 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Høringssvar modtaget 20-09-13. Område 002 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Institution LMU Beskæftigelsesafsnittet Rådhusbuen 3 4000 Roskilde

Høringssvar modtaget 20-09-13. Område 002 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Institution LMU Beskæftigelsesafsnittet Rådhusbuen 3 4000 Roskilde Høringssvar modtaget 20-09-13 Område 002 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Institution LMU Beskæftigelsesafsnittet Rådhusbuen 3 4000 Roskilde Kontaktperson Gitte Rasmussen Rådhusbuen 3 4000 Afgivet

Læs mere

Samspil og styring på det specialiserede socialområde i Syddanmark. Møde i KKR den 14. november 2014

Samspil og styring på det specialiserede socialområde i Syddanmark. Møde i KKR den 14. november 2014 Samspil og styring på det specialiserede socialområde i Syddanmark Møde i KKR den 14. november 2014 Overordnede scenarier 1. Kommunerne overtager alle Region Syddanmarks sociale tilbud. 2. Kommunerne overtager

Læs mere

Det gode liv. Strategi for udvikling og specialisering. Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer

Det gode liv. Strategi for udvikling og specialisering. Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer Det gode liv Strategi for udvikling og specialisering Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer Strategiens formål er at understøtte det gode liv for borgere

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Funktion Aktivitet Udgifter (kr.) Indtægter (kr.) 05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 1.428.000 0 05.32 I alt 1.428.

Funktion Aktivitet Udgifter (kr.) Indtægter (kr.) 05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 1.428.000 0 05.32 I alt 1.428. 05.32 Udgifter: 1.428.000 kr. Tilbud til ældre og handicappede Indtægter: 0 kr. 05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 1.428.000 0 05.32 I alt 1.428.000 0 05.32.33 Forebyggende indsats

Læs mere

Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob

Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob 20. juni 2013 Sagsbeh: CS SSA, Budget og Analyse Den 1. januar 2013 trådte regeringens reform vedrørende førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen

Læs mere

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter:

Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter: Svendborg kommune Familieafdelingen 19. april 2010 Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter: Udgangspunkt: Familieafdelingens budget for 2010 udgør

Læs mere

Driftsaftale 2013. Socialområdet

Driftsaftale 2013. Socialområdet Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...

Læs mere

4. Beskriv og vurdér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen for 2010

4. Beskriv og vurdér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen for 2010 1. Kontaktpersonens navn og direkte telefonnr.: Mette Sielemann, 4849 3145 1.2. Kommunenummer: 223 2. Kun for kommuner, der af ministeriet er pålagt at indgå i forpligtende samarbejder: Beskriv og vurdér

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Finansiering. Klart ansvar for de svageste. Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde

Finansiering. Klart ansvar for de svageste. Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Finansiering Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde Klart ansvar

Læs mere

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014.

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014. Svar vedrørende høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning Indledning Det fremsendte

Læs mere

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Rådet for Socialt Udsatte har lavet denne guide til jer i de lokale udsatteråd

Læs mere

4. Kommentér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner omkring indgåelse af rammeaftale for 2010:

4. Kommentér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner omkring indgåelse af rammeaftale for 2010: 1. Indtast kommunenummer og oplysning om kontaktperson: Hanne Deichmann 48495060. Kommunenummer: 233 2. Kun for kommuner, der af ministeriet er pålagt at indgå i forpligtende samarbejder: vurdér kommunens

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889

Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2014 Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889 10.1 10 Social

Læs mere

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark NOTAT Titel Fra: Til: Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen, Danmark Valuta för pengarna? Kvalitetssäkring och uppföljning av barns uppväxtvillkor i nordiska

Læs mere

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2017 Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Styringsaftale 2017 Udviklingsstrategi 2017 Indhold

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få

Læs mere

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød Kommune Familie og Børn / Familie og Sundhed April 2004 2 Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Korr. budget. Opr. Budget

Korr. budget. Opr. Budget Resultat på drift Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk regnskab mer- /mindre Forven tet s-% (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 145.491 150.475 78.553 150.475 0 100% Budgetramme 1 149.376 154.464 78.141

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Det talte ord gælder. Ministertale ved samråd i Socialudvalget, SOU alm.del Samrådsspørgsmål D

Det talte ord gælder. Ministertale ved samråd i Socialudvalget, SOU alm.del Samrådsspørgsmål D Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 66 Offentligt Det talte ord gælder Ministertale ved samråd i Socialudvalget, SOU alm.del Samrådsspørgsmål D Da SL offentliggjorde konklusionerne fra deres

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Kvalitetsstandard 107 og 108

Kvalitetsstandard 107 og 108 Baggrund og formål Social- og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har de seneste år arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor Handicap- og Psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne

Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne Politikermøde Rammeaftale Sjælland 29. april 2016 Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne Camilla T. Dalsgaard 2 Seks delanalyser - fire rapporter 1. Voksenområdet: Udgifter, brugere

Læs mere

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge? Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Det kommunale budget

Det kommunale budget INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Det kommunale budget Vejledning om budgetlægning på udsatteområdet WWW.BDO.DK 1 BUDGETLÆGNING PÅ UDSATTEOMRÅ- DET 19 kommuner har i dag (2012) lokale udsatteråd. På tværs af

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling 50.50. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Helhedsorienteret sagsbehandling

Helhedsorienteret sagsbehandling Helhedsorienteret sagsbehandling Kontrol med uretmæssig modtagelse af offentlige ydelser Årsrapport 2011 Årsresultat for 2011: Årsresultatet for 2011 er samlet kr. kr. 9.168.393 Det fremkommer således:

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 97 Ledsagerordning Vedtaget af Byrådet d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag... 3 1.2 Personkreds...

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Forsknings- og udviklingskonsulent Cand.scient.pol., Ph.d. Side 1 Program Introduktion: Professionshøjskolen

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: FuresØ kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: FuresØ kommune FuresØ kommune Side 1 af 13 sider. FuresØ kommune Kontaktperson Tlf. nr. Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen pr. 1. maj, jfr. Vejledningen om rammeaftaler

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Introduktion til det socialpolitiske område

Introduktion til det socialpolitiske område Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del Bilag 34 Offentligt Introduktion til det socialpolitiske område Serviceloven og Familieretten 19. august 2015 Minikonference for Social- og

Læs mere

Afsluttede fokusområder

Afsluttede fokusområder Bilag 5 Fokusområder der er afsluttet i foråret 2008, igangværende fokusområder samt input til rammeaftaleprocessen fra de faglige netværk i Syddanmark Fokusområder I Rammeaftale 2008 er der aftalt 8 fokusområder

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

ET NYT SOCIALTILSYN BEDRE KVALITET FOR UDSATTE BØRN OG VOKSNE

ET NYT SOCIALTILSYN BEDRE KVALITET FOR UDSATTE BØRN OG VOKSNE ET NYT SOCIALTILSYN BEDRE KVALITET FOR UDSATTE BØRN OG VOKSNE Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne 1 INDLEDNING - Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne...5

Læs mere

Tekniske korrektioner Voksen- og plejeudvalgets område

Tekniske korrektioner Voksen- og plejeudvalgets område Tekniske korrektioner s område Oversigt over tekniske korrektioner på voksen- og plejeområdet 14. august 2008 2009 2010 2011 2012 Doknr. Socialområdet Botilbud Sødisbakke stigende takster 2.249 2.249 2.249

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Dansk Socialrådgiverforening, november 2011 1 Forord af Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening Det ville være rart, hvis der var uanede

Læs mere

Kapitel 27. Børnehuse

Kapitel 27. Børnehuse Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.

Læs mere

Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service og love om retssikkerhed og administration på det sociale område (Barnets Reform)

Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service og love om retssikkerhed og administration på det sociale område (Barnets Reform) Indenrigs- og Socialministeriet boern@ism.dk Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service og love om retssikkerhed og administration på det sociale område (Barnets Reform) Indledning LOS

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Den sociale indsats er afgørende i det videre arbejde Den sociale indsats i Grønland bygger på 2 grundlæggende indsatser: En social indsats, der sikrer rimelige grundvilkår

Læs mere

Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv

Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv Inge Storgaard Bonfils Projektets hjemmeside: www.akf.dk/handicap Side 1 Disposition for oplæg:

Læs mere

Det specialiserede voksenområde

Det specialiserede voksenområde Det specialiserede voksenområde Velfærds- og Sundhedsstaben 13.5.20145 1 00.30.10-S00-1-15 De store linjer Hovedoversigt Udvalg: Velfærds- og Sundhedsudvalget Hele kroner: budgetårets priser Politikområder

Læs mere

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Overordnet ambition... 4 Temaer... 4 1. Ministertema: anbragte børn og unges undervisning/uddannelse... 4 2. Det gode ældre liv for borgere med

Læs mere