Det er historisk ganske nyt, at instanser uden for familien med øget styrke og øget ihærdighed søger at påvirke den retning, denne familielæring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er historisk ganske nyt, at instanser uden for familien med øget styrke og øget ihærdighed søger at påvirke den retning, denne familielæring"

Transkript

1 Lærin i familien for barnets bedste eller snæver investerinsloik? Niels Kryer, lektor ved Institut for Uddannelse o Pædaoik (DPU), Aarhus Universitet. Tilknyttet forskninsprorammet Barndom, Undom o Institution Der har i de senere år været en næsten eksplosionsati interesse i børns lærin i familien. Med stadit større styrke har instanser uden for familien søt at påvirke familiens medlemmer til at øre familien til et sted for det, der kaldes børnenes lærin. Artiklen sætter et kritisk lys på den snævre investerinsloik (lærin skal ive afkast i form af økonomisk produktivitet), der har ledsaet mane af de prorammer, der er sat i an for at fremme denne familielærin. Med afsæt i Bostartprorammet o Prorammet Spropakken diskuteres endvidere mulie implikationer af, at familiens private rum bliver jort til enstand for pædaoisk intervention At børn lærer en masse i familien, er der ikke noet nyt i. Så læne vi har haft den familietype, vi kender i da, har mor (o far) for lant de fleste børn været de centrale læremestre i den første sprotilenelse. Forældre har oså læne været centrale læremestre, når børn skal lære at spise på socialt accepterede måder, lære hvordan man undår at blive slået ihjel i trafikken, osv. Men det er imidlertid historisk relativt nyt, at flere o flere af sådanne aktiviteter i familien bliver omtalt som lærin o ikke blot opdraelse, o hvad der er mere aførende: Det er historisk anske nyt, at instanser uden for familien med øet styrke o øet ihærdihed søer at påvirke den retnin, denne familielærin skal tae. På denne barund er det nærliende at stille spørsmålet om, hvem o hvad der sætter dasordenen for disse stiende forventniner o krav til børns lærin i familien. Med dette perspektiv vil je ive mit bidra til det, som er i fokus i dette temanummer, nemli børns læsnin, skrivnin o lærin i spændinsfeltet mellem skole o hjem. Det er umiddelbart en sympatisk tanke, at de voksne i skolen (lærerne) o hjemme (forældrene) indår i et lieværdit samarbejde for at inspirere hinanden i relation til at støtte børnenes læsnin, skrivnin o øvrie lærin. For barnets bedste. Je vil ikke med denne artikel arumentere imod, at der finder samarbejde sted mellem barnets voksne (= forældre o lærere). Der er imidlertid rund til at træde et skridt tilbae o stille spørsmålet om på hvilket rundla, man etablerer dette samarbejde, o ikke mindst er det vitit at få drøftet, hvad det betyder, at instanser uden for familien med stadit større ihærdihed søer at få indflydelse på, hvordan samværet mellem barnet o dets forældre skal være i familiens private rum. Er det for barnets bedste? For familien bedste? Der er i hvert fald inen tvivl om, at sådan et samarbejde uvæerlit vil blive farvet af de forventniner o de policier, der har været formuleret omkrin børns lærin i familien i de senere år. Det er historisk anske nyt, at instanser uden for familien med øet styrke o øet ihærdihed søer at påvirke den retnin, denne familielærin skal tae. Je vil derfor i det følende diskutere nole af de dominerende loikker o træk, der kendetener berundelserne for øet lærin i familien, o på denne ba-

2 rund vil je vende tilbae til diskussion af forhold, je mener, man bør medtænke, når det handler om skole-hjem-samarbejde i relation til børns læsnin, skrivnin o lærin. Lærin som økonomisk investerin o den lærende som human kapital I 2012 offentlijorde Ministeriet for Børn o Undervisnin som ministeriet hed på det tidspunkt en publikation om fremtidens datilbud. Denne publikation indeholdt resultaterne fra en såkaldt taskforce, der var nedsat for at udpee nole pejlemærker for Fremtidens Datilbud (Socialstyrelsen, 2012) I rapporten er optrykt en raf, der bærer den tankevækkende overskrift: Afkast på investeriner i human kapital på forskellie alderstrin. Afkast på investeriner i human kapital 0-3 Førskole 4-5 Prorammer målrettet de tidliste år Førskoleprorammer Skole Skole Jobtrænin Efter skoletiden Socialstyrelsen (2012) Fremtidens Datilbud. Pejlemærker fra task force om fremtidens datilbud. Grafen er udformet på barund af en undersøelse af nobelprismodtaer (i økonomi) James Heckman. Med barund i hans undersøelse konkluderes det i rapporten, at økonomisk investerin i human kapital i de tidlie år er mere indbrinende end senere i livet (op.cit., s. 7). Rapportens arumentation er, at investerin i målrettet lærin iver mere afkast, når det sker helt i starten af livet, fordi barnet er meet mere modtaelit for at lære end senere i livet. Derfor skal lærinen starte o målrettes allerede fra 1-2-års alderen. At ive børn veludviklede sprokundskaber før skolestart fremhæves som en riti od investerin, fordi den vil ive et odt afkast. De vil nemli lære mere i skolen, fordi od sproforståelse vil lette læreprocessen (op. cit., s. 7). Som led i at øre investerinen så effektiv som muli er rapportens budskab, at forældrene skal Alder mobiliseres, fordi de er vitie ressourcer for barnets lærin. Derfor er det en opave for pædaoer i børneinstitutioner at udvikle relationen til forældre som ressourcepersoner o vejlede forældrene, særlit i familier i socialt udsatte positioner, i forhold til barnets lærin o inklusion (op.cit., s. 20). Men det er næppe før set, at en officiel dansk publikation på førskoleområdet så entydit har knyttet lærin sammen med en investerinsloik med en så instrumentel tilan til mennesket o dets lærin. I denne retorik bliver værdien af et menneske (o dets lærin) jort op i kroner o øre o retninen for den ønskede lærin er oså klar: Det er den lærin, der kan tilføre det enkelte menneske mest værdi som human kapital, der efterspøes. I denne tankean er det underforstået, at aktiviteter, der ikke fører i den retnin, må betenes som unyttie, som spild. Selv om retorikken i denne taskforce s rapport sammenlinet med andre linende rapporter er mere rendyrket i sin tætte sammenknytnin mellem økonomisk investerin o lærin, så er den lant fra en enli svale. Tværtimod er investerinsretorikken stadit mere omsiribende. Den har nået et omfan, så alle, der arbejder med pædaoik o børn, bør forholde si til den. I denne retorik er ikke bare børnenes lærin reduceret til en økonomisk investerin, men forældrene er reduceret til en ressource. I denne retorik er lærin entydit knyttet til en kapitalistisk investerinsloik, hvor udbyttet af lærinen sættes li med den ekstra værdi, den kan tilføre den humane kapital (=menneske), som lærinen er knyttet til, o hvor dens succes i sidste instans kan øres op i, hvor meet den bidraer til nationens bruttonationalprodukt. Je påstår naturlivis ikke, at al interesse for børns lærin (både i o uden for familien) i da er kendetenet ved denne loik. Der er heldivis mane, der arbejder ud fra et helhedssyn på barnet, o hvor ord som dannelse o demokrati ikke er fremmede for den pædaoiske proces, o hvor ønsket om at ive barnet ode oplevelser, fx med læsnin, kan være et mål i si selv. Men den slas ord o dimensioner er fraværende i den omsiribende investerins-retorik. Derfor er det vitit at få set denne investerinsretorik kritisk efter i sømmene. Ikke mindst i relation til den øede fokus på lærin i familien. Politikere o andre beslutnins- Nummer 17 marts

3 taere benytter nemli i høj rad berundelser hentet fra denne investerinsretorik, når de arumenterer for (øet) lærin i familien. I denne retorik er ikke bare børnenes lærin reduceret til en økonomisk investerin, men forældrene er reduceret til en ressource, der skal mobiliseres, for at investerinen kan ive så stort et afkast som mulit (dvs. familielærinen kan blive så effektiv som muli). I forbindelse med offentliørelse af den omtalte rapport fra taskforcen var det tankevækkende, at den ansvarlie minister, socialdemokraten Christine Antorini (denan børne- o undervisninsminister), ikke på noen måde to afstand fra rapporten. Tværtimod. Selvom taskforcen var blevet nedsat af den borerlie tidliere reerin, så markerede hun, bl.a. ved en pressekonference om rapporten (maj 2012), at hun uden forbehold havde taet dens budskaber til si. På barund af rapporten fastslo hun nødvendiheden af, at der kom mere lærin ind i børnenes dalida, o understreede vitiheden af, at familien o forældrene kom på banen. Som et konkret eksempel på, hvordan det skal ske, udtalte hun: Forældre skal læse højt i 20 minutter hver da med deres barn (Berlinske Tidende 21. maj 2012). Antorinis formulerin: mere lærin ind i børnenes dalida kan stå med flammeskrift over mane af de politiske initiativer, der i de senere år er formuleret på børneområdet. O formulerinen kunne ledsaes af udsan som: fordi det er en od investerin, fordi vi ikke skal sakke baud i den internationale konkurrence osv., altså udsan, der er kendetenet ved investerinsretorikken. Et lille udblik til international sammenhæn viser, at denne retorik ikke bare er et dansk fænomen. Den livslane lærin, EU o økonomisk ekspansion Denne type lærinsretorik med tilhørende forestilliner om lærin i familien enfindes i politiske tilta overalt i den vestlie verden. I det følende vil je zoome ind på EU, som for Danmark jo er en viti medspiller i udformninen o udbredelsen af denne retorik. Der er flere dokumenter fra EU-kommissionen, hvor retorikken om den nye lærin kommer til syne. Et af de centrale dokumenter, der var med til at sætte kursen i det nye årtusinde, var Memorandum om livslan lærin (EU-Kommissionen, 2000), hvor intentionen var at få afstukket linjerne for det, der opfattes som en nødvendi ændrin af uddannelsessystemerne i EU-landene ved overanen fra industrisamfundet til videnssamfundet. Det havde form af en invitation til at starte en debat over hele Europa om en omfattende stratei for implementerin af livslan lærin (op.cit., s. 1). Den livslane lærin bliver i denne retorik et middel til så effektivt som mulit at udnytte den menneskelie ressource (oså kaldet HR = Human Resource), der ses som altaførende for at sikre den forandrinsproces, der skal til for at opnå den ønskede økonomiske ekspansion. EU italesættes som en enhed, der har en fælles bestræbelse, når det handler om lærin o uddannelser. Det omtales som ét samfund, der har den ambition at blive det mest konkurrencedytie o dynamiske vidensbaserede samfund i verden. Lærinsretorikkens enerelle formulerin om uformel lærin ses i EU-dokumentet som en løftestan til at effektivisere uddannelsessystemet. I relation til børneo undomsområdet pees der specielt på familien som arena for den (nye) lærin: "Sådanne uformelle sammenhæne udør en enorm indlærinsressource o kunne være en viti kilde til nytænknin inden for undervisnins- o indlærinsmetoder" (EU- Kommissionen, 2000, s. 9). Familieinstitutionen er den seneste bastion i udbredelsen af lærinsretorikken. Lærinen i familiens rei er i denne retorik altså ikke noet, der kun skal draes nytte af inden for hjemmets o familiens rammer, men netop et potentiale, der skal nyttiøres o udvikles med henblik på at udvikle børnene til at blive innovative arbejdere på et fremtidit arbejdsmarked. Lærinen har i meet af denne retorik på dette tidspunkt (år 2000) inen specifik indholdsmæssi retnin, men handler mere om en parathed til at tænke i nytteværdi inden for en økonomisk loik. Lærin i familien handler i denne retorik om, at le o kreativitet udfoldet i hjemmets o familiens arena er mere end påskønnet, o samtidi er budskabet, at denne lærin skal understøttes o nurses, sådan at barnet ikke bare får udfoldet si kreativt, men oså har øje for, at denne le o kreativitet på sit skal nyttiøres, så den bliver del af den samfundsmæssie human resource, der skal hjælpe samfundet til at blive kreativt, innovativt til læde for bruttonationalproduktet. O samfundet kan i denne kontekst både være nationen o EU (se udfoldet analyse Kryer, 2004 je har endvidere udfoldet mere om familielærin i internationalt perspektiv i Kryer, 2012). 18 Nummer 17 marts 2015

4 Nummer 17 marts

5 Familielærin med stadi mere målrettede prorammer Hvis man i en dansk kontekst kort skal opsummere ændrinerne siden årtusindeskiftet, kan der pees på tre forhold: a) En stadi udvidelse af de steder o sammenhæne, hvor der skal foreå lærin for børnene. Omkrin år 2000 var det stadi sådan, at det primært var (folke)skolen, der var forplitet på at udforme miljøer o iværksætte processer, der systematisk rettede si mod børnenes (ind)lærin. Men i løbet 00 erne blev førskole (datilbud, vuestue o børnehave) o fritidsordniner (SFO o fritidshjem) forplitet på en lærinsdasorden. Ikke mindst loven om pædaoiske læreplaner i 2004 var aførende i denne ændrinsproces. Her blev dainstitutioner som bekendt forplitet på at udforme pædaoiske læreplaner. Familieinstitutionen er den seneste bastion i udbredelsen af lærinsretorikken til stadit flere af barnets livssammenhæne. Den er inden for de sidste fem år for alvor blevet mål for interventioner. b) Samtidi har udviklinen oså været kendetenet ved stadit mere målrettede prorammer ind i familien, hvor der ikke lænere blot er fokus på børnenes een lærin (fx ennem at å på opdaelse i computerverdenen), men hvor forældrene i stadit højere rad søes mobiliseret. Der er lansomt sket en lidnin fra den mere uforplitende omtale af lærin i hjemmet, som fx i EU-memorandummet fra 2000, til mere o mere konkrete o kontante forventniner o krav til forældre o deres børn om, hvordan de praktiserer lærin i hjemmet. c) Samtidi er det vitit at medtænke, at det tilsyneladende er blevet en ret bredt accepteret forestillin (oså blandt forældre), at lærin i hjemmet er uomæneli. En af de måder man kan aflæse dette på, er, at der er opstået et stort marked for enstande, artefakter o desin, der kan understøtte denne lærin i familien. Under betenelser som My first learnin markedsføres i hele den vestlie verden store mænder af leetøj til børn, fra de er helt små. Her lokkes forældre o bedsteforældre til at købe leoklodser, puslespil, ipads, computerspil, bøer mv. for at sikre, at deres børn allerede fra starten af deres liv bliver tunet ind på at lære (at lære). Aktuelle prorammer o intervention i familien: Spropakken o Bostartprorammet Med afsæt i de forannævnte overvejelser over familielærin vil je zoome ind på to større statslit initierede prorammer, der siter mod at styrke den sprolie lærin i familien i Danmark. Det ene er Spropakken, det andet er Bostartprorammet (se de respektive bokse lænere fremme i teksten). Forskelle til trods, så kendetenes bee prorammer ved en intention om, at hjemmet skal oprustes til at danne ramme om børns sprolie lærin, o ved at professionelle fra det offentlie (i form af pædaoer, bibliotekarer, lærere o kulturarbejdere) har som opave at søre for, at denne familielærin finder sted. Forhold, som er nye i dansk pædaoisk sammenhæn, fremstår som selvføleliheder i disse to prorammer: a) At hjemmet udør et lærinsmiljø, o at det er en opave for det offentlie at søre for, at dette hjemmelærinsmiljø bliver så optimalt som mulit. b) At det er en arbejdsopave for pædaoer o lærere at opdrae o vejlede forældre, så de optimerer hjemmet som lærinsmiljø for deres børn. For at knytte tråden tilbae til det foreående: Je påstår ikke, at disse prorammer udelukkende er kendetenet ved den effektivitets- o investerinsloik, som je har fremanalyseret i det tidliere, men je mener, at mane af arumenterne for prorammerne henter deres leitimitet i det debat- o arumentationsklima, der er farvet af investerinsloikken, fx som den blev udtrykt ennem Antorinis udsan om, at der skal mere lærin ind i børns dalida, o taskforcens håndfaste udmeldin om, at lærinen iver mest investerinsafkast, når den målrettes allerede fra 1-2-års alderen, specielt når rapporten peer på, at det er en riti od investerin at investere i sprokundskaber før skolestart (jf. tidliere). Bostartprorammet Bostartprorammet uddeler bopakker til småbørnsfamilier i såkaldte udsatte boliområder. Formålet er iføle prorammets selvbeskrivelse at ive børn o deres forældre ode fælles oplevelser med bøer o styrke børnenes sproudviklin. Dette proram hører under Kulturstyrelsen (tidliere Styrelsen for Bibliotek o Medier). Det startede 2009 o var sat til at skulle slutte i 2013, men er blevet forlænet frem kommuner deltaer, o det er 20 Nummer 17 marts 2015

6 finansieret af såkaldte Satspuljemidler, som administreres af Kulturstyren. (Bostart 2015). Kulturstyrelsen har fået foretaet en forskninsbaseret evaluerin af prorammet Bostart o den rapport, der er kommet ud af det, lier nu på prorammets hjemmeside som en del af fortællinen om proram Bostart. Rapporten er udarbejdet for af Center for Børnespro, Syddansk Universitet o hedder Kan Bostart øre en forskel (Center for børnespro, 2011). Lad mi som eksempel fremdrae den måde, hvorpå der arumenteres for dialoisk læsnin i familien i Bostartprorammet: I stedet for en traditionel oplæsnin, hvor børnene kun lytter, betyder den dialoiske læsnin, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sprolit samspil med børnene. Ved at stille spørsmål o enaere børn under læsninen bliver børnene udfordret, hvilket resulterer i, at børn udvikler flere sprolie færdiheder citat fra spropakkens hjemmeside. spropakken.dk/foraeldre/dialoisk.php Bostartsprorammet er specielt rettet mod familier i såkaldte udsatte boliområder. Disse familier udstyres med bopakker fra biblioteket. Der lier endvidere en intention om at ive anvisniner på, hvordan disse bøer skal brues, for at det fremmer hjemmelærinsmiljøet. I en officiel rapport fra prorammet slås det fast, at dialoisk læsnin kan anvendes allerede fra 2-års alderen (Center for børnespro, 2011, s. 17), o det er da oså en af de aktiviteter, prorammet søer at få de berørte familier til at tae til si. Je skal ikke arumentere imod, at det kan ive ode oplevelser o være ivende situationer, at forældre o børn læser bøer sammen o løbende har dialo om det, man læser. Je hører selv til det sement, der har dyrket det meet (o som stadi ynder at øre det, nu med mine børnebørn). Men i Bostartsprorammets een arumentation for at implementere dialoisk læsnin i familier, der (måske!) ikke har denne tradition, er det tankevækkende, at der ikke primært arumenteres for de oplevelser o de samværsformer, det kan ive, men at føromtalte effektivitets- o investerinsarumentation er den dominerende. For arumentationen er ikke, at dialoisk læsnin kan ive bestemte oplevelser o samværsformer mellem barn o voksen, men derimod at den sprolie lærin er mere effektiv, når den sker sammen med forældre, end når det foreår i børneinstitutionen. For som det hedder: Undersøelser har vist, at forældre (oså socialt udsatte forældre) tilsyneladende har større succes med at benytte strateierne i dialoisk læsnin end pædaoer i datilbud (Center for Børnespro, 2011, s. 18). Det utvetydie budskab til disse forældre er, at hvis de skal foretae en od investerin i deres børns sprolie udviklin o lærin, skal de foretae dialoisk læsnin. I Spropakken (som er henvendt til alle børn o deres familier o ikke bare familier i såkaldte udsatte områder) er der linende loikker o arumentationer, således hedder det i dette proram: Omfanet o kvaliteten af de sprounderstøttende aktiviteter i hjemmet er således af aførende betydnin for barnets sproudviklin (Spropakken: Forældresamarbejde (2015)). Spropakken Det overordnede formål med spropakken er iføle præsentationen på prorammets hjemmeside: at tilbyde en massiv opkvalificerin af det pædaoiske personales arbejde med børns spro, der dels skal bidrae til at alle børn får bedre sprolie kompetencer, dels bidrae til at understøtte implementerinen af de nye reler om sprovurderin o sprostimulerin der trådte i kraft 1. juli (Spropakken 2015) Socialministeriet har bevilet 34 mio. kr. til efteruddannelse til spropakken, o 95 af landet 98 kommuner deltaer i den. Et aførende træk er, at der i denne nye loik pålæes de professionelle (pædaoer, lærere mv.) opaver, som man ikke har kendt før. I hvert fald ikke i den form som de træder frem i her. Opaven år på at være vejledere o måske opdraere over for forældre, så de kan skabe lærinsmiljø hjemme i deres ene familier. Et helt aførende spørsmål at stille si er, hvad der sker, når prorammer af denne type bliver søt jort Nummer 17 marts

7 til den enerelle norm for pædaoik i relation til børn o deres forældre. Det spørsmål er aktuelt, fordi der i disse år er et stiende antal dainstitutioner o skoler, der udformer manualer, prorammer, strateiplaner, der skal hjælpe forældrene til at øre dette lærinsmiljø så optimalt som mulit. Et eksempel på det er anivet i boksen nedenfor. Den er udformet i samarbejde mellem en skole o en førskoleinstitution. Uddra fra Strateiplan for spro o læsnin fra vuestue til 6. kl. Udarbejdet i samarbejde mellem Skalmejeskolen o Skalmejeården Det er vitit, at børnene oså bliver sprostimuleret i hjemmet. Man sier, ½ times sprostimulerin i hjemmet er mere værd end 6-8 timer i en institution. Derfor har vi valt at lave et punkt, der hedder forældrehjælp. Forældrehjælp Vuestue: Sætte ord på alt, hvad I oplever, fx når I kører i bil. Læse/kie i bøer (dialoisk læsnin = samtale om det læste). Lee med sproet på en motorisk udfordrende måde. Forældrehjælp Børnehaveklasse:: Lær dit barn at skrive sit eet navn. Bru bostaverne (find dem i ord, hvad beynder med, Skibet er ladet med etc.). Ten med dit barn o le skrivnin Tal med dit barn, så ordforrådet udvides o derved oså barnets berebsverden. Forældrehjælp 2. klasse Læse med o for dit barn (mindst 4 x 20 min.). Stil spørsmål til det læste, har dit barn forstået teksten. Lad dit barn skrive beskeder, historier etc. Lad dit barn børnestave. Lydstav ord, I møder på jeres vej. aspx?id= Dette materiale indeholder ikke blot strateier for, hvad der skal ske i dainstitution/skole, men iver oså meet detaljerede anvisniner på, hvad der forventes af forældrene. Derfor er der trin for trin en rubrik, der hedder forældrehjælp. Her kan man bl.a. læse, at forældrene, når barnet er i vuestuealder, skal sætte ord på alt, fx når man kører bil. I børnehavealderen skal forældrene læse historier med jeres børn, lee lidt med bostaver, skrive navn. O tilsyneladende for at motivere forældre til at tae opaven på si finder man følende passus i strateiplanen: Man sier, ½ times sprostimulerin i hjemmet er mere værd end 6-8 timer i en institution. Med andre ord: Hvis forældrene vil det odt for deres børn o investere i deres fremtid, kan de odt tae si sammen o føle disse instrukser. De mane spørsmål om forældresamarbejdet som ikke stilles i sproprorammerne Je har ennem flere år forsket i skole-hjem-relationen (Dannesboe et al., 2012) o har lavet studier af forestilliner om lærin i familien i både dansk o international kontekst (Kryer, 2012). Je har ikke nærstuderet praksisformer, der har fundet sted inden for rammerne af de her nævnte sproprorammer. Men på barund af mine øvrie studier er det mest slående ved retorikken alle de spørsmål, der ikke stilles, o den skråsikkerhed, hvormed de udtaler si om, hvad der virker, o deres flirt med en snæver investerinsloik. Derfor er det oså mere end tvivlsomt, om tvansaktiverin af forældre vil betyde, at børnene får bedre skoleresultater. Det er slående, at disse anvisniner o manualer slet ikke tematiserer, hvor sensitiv en institution(skole)- hjem-samarbejdet er. Det er mennesker, der møder hinanden, o studier viser, at mane familier er stressede o usikre i forbindelse med de krav, der stilles til dem, om hvordan de støtter op om skolen bl.a. i forbindelse med lektier. Men kan sie, at familien er kommet på mere o mere arbejde o ofte ættearbejde for at finde ud af hvilke forventniner, der rettes til dem om lærin i hjemmet o som altid i den slas sociale spil synes det at være dem, der er mindst fortrolie med skolekoden, der ofte bliver tabere i dette spil. Derfor er det oså mere end tvivl- 22 Nummer 17 marts 2015

8 somt, om tvansaktiverin af forældre vil betyde, at børnene får bedre skoleresultater o lærer mere o bedre. Faktisk kan det let virke kontraproduktivt, at børn oplever, at deres forældre sættes i situationer, hvor de har svært ved at leve op til forventninerne. Hvis man skal føle disse prorammer o deres retorik på ordet, vil et barn, som ikke dyrker dialoisk læsnin med far o/eller mor, være sat baud. Men hvad hvis far o/eller mor er ordblind o har svært ved læsninens kunst? Hvad hvis far o/eller mor er indvandrer o kun mestrer dansk dårlit? Hvad hvis familien enerelt har andre traditioner som fx at dyrke sport o friluftsliv o ikke afser tid til læsnin (o forventer, at den slas sker i institution o skole)? Er der evidens for, at disse børn bliver sat baud? Næppe. Men der er risiko for, at børn o specielt deres forældre oplever mane af disse manualer som formalistiske, løftede peefinre. Kampaner som Bostartsprorammet kan ses som forsø på at ændre samværsformer o rutiner i familier, det som opfattes som privat. Præmissen er, at der manler noet i de familier, hvor der ikke er sådan en bokultur, hvor man har tradition for at hye si sammen over en bo. Bostartsprorammet har i høj rad været rettet mod indvandrerfamilier, hvor der tales et andet hovedspro end dansk i hjemmet. Så en kampane som denne har ikke blot det budskab, at disse familier skal læse bøer for deres børn, men oså at de i disse situationer skal tale dansk i hjem- Nummer 17 marts

9 met. Som Holm & Laursen (2011) ør opmærksom på, så er kampaner som disse yderst problematiske, fordi de byer på en snæver forestillin om, hvordan spro udvikles, o ikke ser potentialer i udviklinen af familiens eet modersmål o de erfariner, der er knyttet hertil. Tværtimod kan de ses som et forsø på at disciplinere familierne til at rette ind efter en bestemt norm, der byer på idéen om at være riti dansk. Der foreår allerede en masse sproli lærin i familier i Danmark såvel som andre steder i verden. Det meste af denne lærin foreår umærkelit som en del af familiens praksis o rutiner. Den finder sted ved spisebordet, den sker ennem le, den finder sted i alle mulie kontakter o interaktioner mellem familiens medlemmer. Den er umærkeli i den forstand, at den sjældent er iscenesat som lærin eller målrettet pædaoik, det er noet, der bare sker o opleves som en naturli del af det at være en familie. Moderen lærer barnet de første ord osv. Spro er et socialt fænomen, o man lærer det løbende ennem social praksis hele livet iennem. Når man laver målrettede sprolærinsprorammer som dem, je her har omtalt, så manler je refleksioner over, hvordan anbefalinerne i disse prorammer i det omfan de bliver fult kan spille sammen med de allerede eksisterende sprolie praksisser i familien. Som Holm o Laursen (op.cit.) ør opmærksom på, så er det specielt et problem, at mane af disse prorammer er så usensitive i forhold til den sprolie praksis, der finder sted i mane indvandrerfamilier. Generelt forekommer mane af anvisninerne o forslaene til familielærin meet opskriftsatie o instrumentelle uden særli meet sans for, at spro er social praksis, o de står der derfor i fare for at blive kontraproduktive, oså ud fra ene præmisser. - lokaliseret 15/ på dk/fileadmin/publikationer/rapporter/kan_bostart_ oere_en_forskel.pdf Dannesboe, K. I., Kryer, N., Palludan, C., & Ravn, B. (2012). Hvem sade samarbejde? Et hverdaslivsstudie af børn o forældres relationer til skole-hjem-samarbejdet. København. Århus Universitetsforla. Holm, L., & Laursen, H. P. (2011). Mirants and Literacy Crises. Apples Journal of Applied Lanuae Studies. Vol. 5, 2. Kommissionen for de europæiske fællesskaber (2000). Memorandum om livslan lærin. Kryer, N. (2004). Childhood and New Learnin in a Nordic Context. I: Brembeck, H., Johansson, B., & Kampmann, J. (eds), Beyond the Competent Child: Explorin Nordic Childhoods. Frederiksber. Roskilde University Press. Kryer, N. (2012). Vem sätter daordninen för lärandet i familjen I: Aarsand, L., & Aarsand P., Familjeliv och lärande. Lund: Stundentlitteratur. Socialstyrelsen (2012) Fremtidens Datilbud. Pejlemærker fra task force om f remtidens datilbud. Spropakken: Forældresamarbejde. Lokaliseret 15/ på pdf Et yderliere aspekt er hvad det betyder for lærere o pædaoers opfattelse af deres professionelle identitet o for deres samarbejde med hjemmet, at de ennem prorammer som disse får til opave at være opdraere o vejledere af forældrene. Så spørsmålene er mane. O måske er investerinerne i familielærin ikke så ode o ennemtænkte. Ej heller efter snævre økonomiske præmisser. Litteratur Center for børnespro (2011). Kan Bostart øre en forskel? En undersøelse af Bostarts potentiale som led i det forebyende arbejde for at understøtte sprotilenelsen hos børn i udsatte boliområder 24 Nummer 17 marts 2015

10 Trænin af læsefærdiheder Fra læse- o staveprøver til strateisk læsetrænin Holer Juul o Lene Møller ab Sætnins cde 1 læseprøve h 1 syv f j tyv i l and Nu løber fem k 1 a abeordlæseprøve er blå B Sætnins t e byd Udc 2 læseprøve læsnin de orh foto 2 s f j kmi p r ski Far får en cykel l s 2 las T Manden er kasseiraf hat pil x t e y u b y d o U Man kan se e bas qvsnæin rdlæ on røpzås T m x oquyæ Nrvz øå Holer Juul Lene Møller Holer Juul Lene Møller Ordlæseprøve Læsestrateen. Elementær sætninslæsnin træner færdiheder til flydende sætninslæsnin, som er en viti læsefærdihed på beyndertrinet. Øvelser i entaen læsnin af elementære sætninstyper med støt stiende sværhedsrad udvikler den flydende sætninslæsnin, der sætter eleven i stand til at samle si om at forstå teksten. Læsestrateen. Udbyet ordlæsnin 1 træner ordlæsefærdiheder til læsnin o stavnin af lydnære o ikke-lydrette ord på op til syv bostaver. Læsestrateen. Udbyet ordlæsnin 1 har fokus på lydstrateier med alternative bostavlyde stavelsesdelin af ord med tre stavelser konsonantklyner med to konsonanter før, efter o midt i ordet analoisk strateimed syv ikke-lydrette rimfamilier morfoloisk stratei med navneordenes endelser e, en, et, er, ene enkendelse af 20 hyppie funktionsord Lene Møller st KLASSE NAVN Hvem kan brue Læsestrateen, Udbyet ordlæsnin 2? Illustrationer: Peter Heydenreich Træninshæftet Grafisk tilrettelænin: Anne-Mette Thomsen,kan rafibrues liokus.dk af alle elever, der behersker læsnin af lydnære o ikke-lydtryk: AKA-PRINT a/s rette ord på syv bostaver. Elevernes forudsætniner for at arbejde med træninshæfter- KLASSE NAVN Læsestrateen: Udbyet ordlæsnin 1-2 af Lene Møller. Horefe Psykoloisk Forla A/S Kopierin, både i papir- o diital form, af dette materiale uden tilladelse er i strid med ophavsretslovivninen. ISBN: (efter H.C. Andersen: De vilde svaner, 1838) t ra t e 3. Familien vinkede farvel, inden skibet skulle ud at sejle. n e se s t ra te KLASSE til at tae afsked. Serien Læsestrateen omfatter nu Læsestrateens bostavbo, 80 sider, ill. i farver. Elementær ordlæsnin 1, 48 sider, ill. i farver Elementær ordlæsnin 2, 56 sider, ill. i farver Udbyet ordlæsnin 3, 56 sider, ill. i farver Udbyet ordlæsnin 4, 56 sider, ill. i farver Fremmedord, 64 sider, ill. i farver Udbyet ordlæsnin 2, 56 sider, ill. i farver Udbyet sætninslæsnin, 64 sider, ill. i farver SKRIFTSPROGLIG UDVIKLING HOGREFE FORLAG Udbyet ordlæsnin 1, 56 sider, ill. i farver PSYKOLOGISK Elementær sætninslæsnin, 56 sider, ill. i farver KLASSE Læsestrateen. Udbyet sætninslæsnin af Lene Møller. NAVN Horefe Psykoloisk Forla A/S Copyriht Kopierin, både i papir- o diital form, af dette materiale uden tilladelse er i strid med ophavsretslovivninen. Illustrationer: Niels Roland Grafisk tilrettelænin: Anne-Mette Thomsen, rafiliokus.dk Redaktion: Stine Hertz Tryk: AKA-PRINT a/s ISBN: ses Lene Møller Elementær sætninslæsnin Har du nu ien spist alle mine jordbær? spurte mormor. sætninslæsnin. Elevernes for form, at arbejde med træninshæftet kan afklares ved Horefe Psykoloisk Forla A/S Copyriht Kopierin,forudsætniner både i papir- o diital af dette materiale uden tilladelse er isætninslæseprøve strid med ophavsretslovivninen. at tae 2 i serien Skriftsproli udviklin, udivet af Horefe Psykoloisk Forla. Læ Illustrationer: Peter Heydenreich Grafisk tilrettelænin: Anne-Mette Thomsen, rafiliokus.dk Tryk: AKA-PRINT a/s kirsebær 2. Skibet skulle sejle, o der blev Hvem kan brue Læsestrateen. Udbyet sætninslæsnin? differentieret 4. Nu undervisnin. var det tid Læ Udbyet ordlæsnin 1, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (ekskl. moms) Udbyet ordlæsnin 2, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (ekskl. moms) når vi har vinter, Illustrationer: Niels Roland Hæftet kan brues af elever, der placerer si i kateorien Erkendelse, Stabiliserin, Beherskelse, Grafisk tilrettelænin: Anne-Mette Thomsen, rafiliokus.dk Automatiserin eller Elitelæser, o har passende ordlæseniveau (kan afklares med Ordlæseprøve 2). Redaktion: Stine Hertz Tryk: AKA-PRINT a/s Boen kan især brues i klasse, o kapitelinddelinen ør det let at finde enede kapitler til ISBN: af Horefe Psykoloisk Forla. Hæftet kan brues af elever, der i Ordlæseprøve 2 placerer si i kateorien Stabiliserin. Serien Læsestrateen omfatter nu Elementær ordlæsnin 1, 48 sider, ill. i farver, kr. 32 (ekskl. moms) ses verne radvis kan arbejde mere selvstændit, men med adan til hjælp. vinketkanfarvel. Læsestrateen. Elementær sætninslæsnin af Lene. Træninshæftet brues af Møller alle elever, der skal opnå beherskelse af den radvis udbyede iraf ISBN: ne kan afklares ved at tae prøven Ordlæseprøve 2 i serien Skriftsproli udviklin, udivet Elementær ordlæsnin 2, 56 sider, ill. i farver, kr. 32PSYKOLOGISK (ekskl. moms) FORLAG SKRIFTSPROGLIG UDVIKLING DANSK 1. HOGREFE Alle havde forladt skibet, der lå i PSYKOLOGISK FORLAG Min ka tm få mæ å Lant borte herfra, lk. der hvor svalerne flyver hen, boede... Fremmedord, 64 sider, ill.der i farver er lærinsmål o kort instruktion i boen til hver opave, som underviseren kan demonstrere havnen. Elementær sætninslæsnin, 56 sider, ill. i farver o indlede sammen med eleverne. Arbejdet er udformet i tilbaevendende opavetyper, så ele- KLASSE NAVN af dette materiale uden tilladelse er i strid med ophavsretslovivninen KLASSE SKRIFTSPROGLIG UDVIKLING Ludvi iver mor et knus. Tide læer n alle sår Lene Møller Udbyet sætninslæsnin en kaffe Læ se æ o indlede sammen med eleverne, hvorefter de kan arbejde videre fx i små læserupper KLASSE SKRIFTSPROGLIG UDVIKLING DANSK PSYKOLOGISK FORLAG Aktiviteterne er udformet i tilbaevendende opavetyper, så eleverne radvis kan arbejde mere o mere selvstændit o f.eks. selv færdiøre opaverne. Flere o forskellie opavetyper sætter fokus på samme stratei, så ordlæsefærdihederne indarbejdes rundit o stabiliseres. Det anbefales at træne reelmæssit erne en-to sider hver KLASSE Læsestrateen: Udbyet af Lene Møller. læsnin af lydnære o ikke-lydrette ord på højst ni da ordlæsnin for at opnå1-2 målet: at beherske bostaver o fire stavelser. Horefe Psykoloisk Forla A/S Kopierin, både i papir- o diital form, Læsestrateen. Udbyet sætninslæsnin kan stabilisere o automatisere den radvis udbyede 1. Læsestrateen. Hvem kan brue Elementær sætninslæsnin i 3.-6.sætninslæsnin? klasse med fokus på mål i: Træninshæftet kan brues af alle elever, der skal opnå beherskelse af elementær sætninsflydende sætninslæsnin læsnin. Elevernes forudsætniner for at arbejde med træninshæftet kan afklares ved læse radvis udbyede sætniner fra 8 op tiludivet 28 ord af Horefe at tae prøven Sætninslæseprøve 1 i serien Skriftsproli udviklin, alle 2. højtlæse udbyede sætniner præcist o flydende Psykoloisk Forla. Hæftet kan brues af elever, der i Sætninslæseprøve 1 placerer si i udfylde, samle,oomformulere, fuldende o en udvide radvis udbyede sætniner kateorierne, Erkendelse, Stabiliserin Beherskelse o behersker passende ordlæsnin. Inferensfærdiheder Ordlæsninen kan afklares med Ordlæseprøve 1. Boen kan især brues i sidste del af børne udlede ordforståelse ennem sætninssammenhæn haveklassen o i 1. klasse. 3. udlede underforståede ord i sætniner udlede nu overført sætninsbetydnin Serien Læsestrateen omfatter udlede årsassammenhæn i sætniner Læsestrateens bostavbo, 80 sider, ill. i farver udlede scenens sted o handlin Elementær ordlæsnin 4. 1, 48 sider, ill. i farver færdiheder Elementær ordlæsnin 2, Grammatiske 56 sider, ill. i farver opnå om sætninstyper o sætninsled Udbyet ordlæsnin 1, 56 sider, viden ill. i farver analysere o finde de forskellie sætninsled Udbyet ordlæsnin 2, 56 sider, ill. i sætniner farver brue sætninsskemaet Udbyet ordlæsnin 3, 56 sider, ill. i farver finde Udbyet ordlæsnin 4, 56 sider, sætninsill. i farver o ledrænser en tene Udbyet ordlæsninder 3, 56 ill. i farver,i boen kr. 32 (under ersider, kort instruktion til hvertudivelse) enkelt afsnit, som underviseren kan demonstrere Noa bor i en by. Der er lærinsmål o kort instruktion i boen til hver opave, som underviseren kan demonlæsestrateen. Udbyet sætninslæsnin færdiheder opavei flydende sætninslæsnin med øvelstrere o indlede sammen med eleverne. Arbejdet er udformettræner i tilbaevendende ser af støt stiende sværhedsrad. sætninslæsnin, der sætter eleven i stand til at typer, så eleverne radvis kan arbejde mere selvstændit,den menflydende med adan til hjælp. Flere samlesætter si om at forstå teksten, trænesså oså med læsnin af citater o korte uddra fra den ældre o forskellie opavetyper fokus på samme stratei, sætninslæsefærdihederne ostabiliseres. nyere børnelitteratur. indarbejdes rundit o en søm Lene Møller n abe Der er kort instruktion i boen til hvert enkelt afsnit, som underviseren kan demonstrere o indlede sammen med eleverne, hvorefter de kan arbejde videre fx i små læserupper. Aktiviteterne er udformet i tilbaevendende opavetyper, så eleverne radvis kan arbejde mere o mere o f.eks. selv færdiøre opaverne. Holer Juulselvstændit Lene Møller Flere o forskellie opavetyper sætter fokus på samme stratei, så ordlæsefærdihederne indarbejdeslæsestrateen. rundit o stabiliseres. Det anbefales at træne reelmæssit Udbyet ordlæsnin 2 træner ordlæsefærdiheder til læsnin af lyd erne en-to sider hver - for at opnåord målet: atbeherske læsnin nære da o ikke-lydrette på op til fire stavelser o af ni lydnære bostaver.o ikke-lydrette ord på højst syv bostaver. Læsestrateen. Udbyet ordlæsnin 2 har fokus på lydstrateier Udbyet med alternative bostavlyde Hvem kan brue Læsestrateen, ordlæsnin 1? stumtafh,alle, o d Træninshæftet kan brues elever, der behersker læsnin af lydrette o lyd medelevernes j-lyd som forudsætniner i bøle o blød v-lyd som i bo med træninsnære ord på seks bostaver. for at arbejde i med e-lydprøverne som i fisk Ordlæseprøve o æ-lyd som 1i briller hæfterne kan afklares ved at tae o 2 i serien Skriftsproli o medpsykoloisk å-lyd som i ost o åben å-lyd som i sommer udviklin udivet af Horefe Forla. ø med 1åben ø-lydsi somi kateorien i børn o åben å-lyd som i øjeo i Elever, der i Ordlæseprøve placerer Automatiserin y med som i kyserkendelse. o med åben ø-lyd som i bryst Ordlæseprøve 2 placerer siø-lyd i kateorien u med å-lyd som i nul inddelin o sammensætnin af ord med tre o fire stavelser sammensatte Serien Læsestrateen omfatter nu ord o ordrænser 1, tokonsonanter efterkr. o 32 midt i ordet Elementær ordlæsnin 48 sider, ill. ifør, farver, (eksk. moms) 2, analoisk med seks rimfamilier Elementær ordlæsnin 56 sider,stratei ill. i farver, kr. 32ikke-lydrette (eksk. moms) Udbyet ordlæsnin 1,morfoloisk 56 sider, ill.stratei i farver,med kr. udsansordenes 32 (eksk. moms)endelser i navneform, nutid o datid enkendelse af 24 hyppie funktionsord o fireendelser Udbyet ordlæsnin 2,morfoloisk 56 sider, ill.stratei i farver,med kr. fi 32reforstavelser (under udivelse) Lili o Noa ror en tur. En mus. har hale Læsestrateen. Elementær sætninslæsnin kan stabilisere o automatisere den elementære sætninslæsnin i børnehaveklassen o 1. klasse med fokus på at: læse simple, korte sætniner fra 3 op til 8 ord højtlæse elementære sætniner præcist o flydende udfylde simple, korte sætniner samle ord til korte sætniner matche spørsmål o svar matche anførende sætnin med direkte tale opnå viden o bevidsthed om sætniner analysere sætniner med udsansled o rundled læse elementære sætniner med indskudt ledsætnin forbinde stedord med de ord, de henviser tilholer Juul Lene Møller t ra t e Læsestrateen er en serie træninsmaterialer, der er udviklet til at supplere undervisninen i læsefærdiheder på en lettilæneli o sjov måde. Træninshæfterne er udviklet i henhold til Fælles Mål, o hæner direkte sammen med det standardiserede prøvesystem Skriftsproli udviklin. Bee serier dækker fra 0. til 6. klasse. Hæfterne er byet op på en sådan måde, at opavetyper o -udformnin er tilbaevendende, så børnene kan arbejde på een hånd i klassen, i læserupper eller i fritiden. Det iver mulihed for at udfordre de dytiste elever o støtte de svaeste på samme tid. Tilsammen træner Læsestrateen et bredt spektrum af færdihedsniveauer fra bostaver til beyndende succes med læsnin af helt korte, lydrette ord frem til ubesværet læsnin af lane sætniner. Alle hæfterne er i farver o flot o sjovt illustreret. Læsestrateen indeholder: Læsestrateens bostavbo, Elementær ordlæsnin 1-2, Udbyet ordlæsnin 1-4, Fremmedord, samt Elementær o Udbyet Sætninslæsnin. Tekstlæsehæfter er på vej. Skriftsproli udviklin indeholder: Bostavprøve 1-2, Ordlæseprøve 1-2, Sætninslæseprøve 1-2, Staveprøve 1-3 o Tekstlæseprøve 1-8. Materialerne kan bestilles hos vores salsafdelin på eller Konevejen Virum Telefon

Resultat af spørgeskema til Friskolens elever

Resultat af spørgeskema til Friskolens elever Resultat af spøreskema til Friskolens Filskov Friskole & Børnehave Skoleyden 4, 700 Grindsted F o r m å l e t m e d d e n n e u n d e r s ø e l s e e r a t f å v i d e n o m, h v a d I s o m e l e v e

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin

Læs mere

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ Graisk Desin OPGAVEN Je skulle lave en plakat som projektplan over Randerup branddam. Dammen skulle nemli laves om til et hyelit adekær. Der var tenet en skitse over runden, med noter til hvad der skulle

Læs mere

DBU Aldersrelateret træning - for 9-14 årige

DBU Aldersrelateret træning - for 9-14 årige DBU Aldersrelateret trænin - for 9-14 årie Børns naturlie instinkter starter altid med mulihederne. Børn ør uden at vide det tin, de slet ikke har lært endnu. Børn fokuserer helt naturlit altid på at se

Læs mere

7 SKARPE TIL TRØJBORG. Fakta og udsagn om de muligheder. over for netop nu. Lav flere fejl

7 SKARPE TIL TRØJBORG. Fakta og udsagn om de muligheder. over for netop nu. Lav flere fejl Fakta o udsan om de muliheder o trusler, kommunerne står over for netop nu o om at løse dem 2011 7 SKARPE TIL TRØJBORG Mater kommunerne at væle fra - eller forstår de kun at bye til? Læs svaret på dette

Læs mere

Fedtstoffer. Kemi B - Dansk A. Navne: Ugur Kitir, Devran Kucukyildiz og Mathias Turac. Vejleder: Anja Bochart og Birgitte Madsen. Skole: HTX Roskilde

Fedtstoffer. Kemi B - Dansk A. Navne: Ugur Kitir, Devran Kucukyildiz og Mathias Turac. Vejleder: Anja Bochart og Birgitte Madsen. Skole: HTX Roskilde Fedtstoffer Kemi B - Dansk A Navne:, Devran Kucukyildiz o Vejleder: Anja Bochart o Biritte Madsen Skole: HTX Roskilde Klasse: 2.4 Dato: 06/05 2009 Indholdsfortenelse 1. Indlednin... 3 1.2 Definition af

Læs mere

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund Une uden uddannelse har flere ansiter Størstedelen af une uden uddannelse har en sva hjemmebarund Ny kortlænin af de une uden uddannelse viser, at størstedelen af de une uden uddannelse er vokset op med

Læs mere

Vækst og effektivisering Venstre, Dansk folkeparti og Liberal Alliance viste med konstitueringsaftalen, at der var udstukket en ny retning.

Vækst og effektivisering Venstre, Dansk folkeparti og Liberal Alliance viste med konstitueringsaftalen, at der var udstukket en ny retning. Nye tider, nye veje Vækst o effektiviserin Venstre, Dansk folkeparti o Liberal Alliance viste med konstituerinsaftalen, at der var udstukket en ny retnin. Med en ambitiøs 100-daes plan o markante krav

Læs mere

Planen for i dag. Logiske og fysiske adresser. Systemarkitektur. Binding af programkode til lager. Hardware understøttelse af lageradministration

Planen for i dag. Logiske og fysiske adresser. Systemarkitektur. Binding af programkode til lager. Hardware understøttelse af lageradministration Planen for i da Bindin af proramkode til laer Laerallokerin Sidebaseret laeradministration Sementer Sementer kombineret med sider Bindin af proramkode til laer De relative adresser i proramkoden kan bindes

Læs mere

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv? Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne

Læs mere

Vil du have en CSR-strategi, der gør en forskel?

Vil du have en CSR-strategi, der gør en forskel? Vil du have en CSR-stratei, der ør en forskel? Væl Fairtrade Fairtrade Mærket er den største o mest kendte internationale etiske mærkninsordnin HVAD BETYDER FAIRTRADE MÆRKET? F airtrade Mærket er en international

Læs mere

Grundlag for anbefalinger for sund mad i vuggestuer og børnehaver

Grundlag for anbefalinger for sund mad i vuggestuer og børnehaver Grundla for anbefaliner for sund mad i vuestuer o børnehaver Grundla for anbefaliner for sund mad i vuestuer o børnehaver Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Ulla Holmboe Gondolf Helle Kønerskov Ellen

Læs mere

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014 Betydningen af skole-hjem-relationen for børns trivsel, udvikling, læring Muligheder og udfordringer i den nye skolelov Hvad kan forskningen bidrage med? Niels Kryger, lektor Institut for Uddannelse og

Læs mere

EUD10: Nyt 10. klasse tilbud på Næstved Ungdomsskole

EUD10: Nyt 10. klasse tilbud på Næstved Ungdomsskole EUD10: Nyt 10. klasse tilbud på Næstved Undomsskole EUD 10 er en ny erhvervsrettet 10. klasses linie, som alle kommuner tilbyder fra auust 2015. I Næstved tilbydes den på undomsskolen, Skellet 29. Den

Læs mere

EgebjergBLADET. Vind flotte præmier i vores hyggelige bankospil den 2. nov. Egebjergklubben inviterer igen til spaghetti og kødsovs

EgebjergBLADET. Vind flotte præmier i vores hyggelige bankospil den 2. nov. Egebjergklubben inviterer igen til spaghetti og kødsovs EebjerBLADET Nr. 9, oktober 2014, 46. åran Vind flotte præmier i vores hyelie bankospil den 2. nov. Eebjerklubben inviterer ien til spahetti o kødsovs Lokalruppen: Nyt navn o nyt tilsnit i hjælpen til

Læs mere

Familiesikring Pension er betryggende, hvis du dør eller bliver invalid

Familiesikring Pension er betryggende, hvis du dør eller bliver invalid Familiesikrin f af ma mi li ilei se iski rk irni n Familiesikrin Pension er betryende, hvis du dør eller bliver invalid Hvorfor tene Familiesikrin Pension? For ikke at få økonomiske problemer i en i forvejen

Læs mere

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Allemandsretten en enestående mulighed

Allemandsretten en enestående mulighed 1 Allemandsretten en enestående mulied Ikke forstyrre ikke ødelæe Allemandsretten er en fantastisk mulied for os alle, fordi vi kan bevæe os frit i naturen. Du bruer allemandsretten, når du år tur i skoven,

Læs mere

MAGASINPOST POST PÅ DIN MÅDE

MAGASINPOST POST PÅ DIN MÅDE MAGASINPOST POST PÅ DIN MÅDE INDHOLD 2 Forord 3 Generelle betinelser 5 Maasinpost Standard (MPA o MPB) 9 Sorteret Maasinpost (SMP) 17 Sementerin 18 Indstik 19 Maasiner o blade til Færøerne, Grønland o

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kontotype Forklarende tekst (herunder politisk beslutning) Tilpasning til administrativt overhead på baggrund af. takstberegning.

Kontotype Forklarende tekst (herunder politisk beslutning) Tilpasning til administrativt overhead på baggrund af. takstberegning. Bila 1 - Tekniske omplaceriner inden for udvalet, ikke varie: Udval Sa (emne) Bevillin IM-konto Forklarende tekst (herunder politisk beslutnin) *markerin af anlæsbevillin Tilpasnin til 1305 - administrativt

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Computerprogrammet Stavevejen Start

Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start er en integreret del af systemet Stavevejen Start. Stavevejen Start består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Kære forældre, Først en stor tak til alle jer, som besvarede undersøgelsen i sidste nummer af Kildeskolenyt!

Kære forældre, Først en stor tak til alle jer, som besvarede undersøgelsen i sidste nummer af Kildeskolenyt! ildeskolenyt! Kære forældre, Først en stor tak til alle jer, som besvarede undersøgelsen i sidste nummer af Kildeskolenyt! Denne gang modtager I bladet med posten, så vi ved, at I får undersøgelsen vi

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

54 % af danskerne ved ikke, hvilket afkast deres pensionsordnin av sidste år. Men hos Skandia får de et af de højeste. mere til di

54 % af danskerne ved ikke, hvilket afkast deres pensionsordnin av sidste år. Men hos Skandia får de et af de højeste. mere til di 54 % af danskerne ved ikke, hvilket afkast deres pensionsordnin av sidste år. Men hos Skandia får de et af de højeste. mere til di 14,5 % af alle danskere har en IQ på mellem 110 o 120. Kvinder indbetaler

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Bueskyttens læring til lederne

Bueskyttens læring til lederne 1 Bueskyttens læring til lederne Vi sad 3500 ledere nede i konferencesalen, da han pludselig dukkede op på scenen foran os med en stor konkurrencebue. Han lagde en pil på, trak linen og pilen baglæns alt

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Tablet-teknologi i Fysioterapi. Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune.

Tablet-teknologi i Fysioterapi. Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune. Tablet-teknologi i Fysioterapi Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune. 1 Præsentation af deltagerne. Projektansvarlige: Fysioterapeut Lene

Læs mere

A/S DANSK KUGLELEJE CENTER HØJ TEMPERATURS LEJER

A/S DANSK KUGLELEJE CENTER HØJ TEMPERATURS LEJER A/S DANSK KUGLELEJE CENTER HØJ TEMPERATURS LEJER TABLE OF CONTENTS Højtemeratur lejer 2RSR 150 Information......2 61800.2RSR.HT2 150 serie.... 3 6000.2RSR.HT2 150 serie. 4 6200.2RSR.HT2 150 serie. 5 6300.2RSR.HT2

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium : FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-00 009 Version 4 01-01-009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortenelse FORORD TIL KOMPENDIUM...

Læs mere

Leder, brug din kommunikation

Leder, brug din kommunikation Leder, brug din kommunikation - og skab flere resultater med færre ressourcer LEDELSE, MERE LEDELSE, BEDRE LEDELSE. Det er ofte svaret på, hvordan vi løser vores udfordringer; lige fra at øge konkurrenceevnen

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 1-3 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2015 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 2 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

D E S I G N M A N U A L

D E S I G N M A N U A L D E S I G N M A N U A L 2 0 1 2 SKRIFTTYPER Velkommen Formålet med denne designmanual er at give et simpelt og overskueligt overblik over de mange grafiske muligheder, som DGI-universet råder over. Helt

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Gældende regionplanretningslinjer fra Regionplan 2005 for Århus Amt.

Gældende regionplanretningslinjer fra Regionplan 2005 for Århus Amt. Gældende reionplanretninslinjer fra Reionplan 2005 for Århus Amt. Reionplanretninslinjerne er indarbejdet i Kommuneplanen hvor det har været relevant. Nedenfor listes Reionaplan 2005 retninslinjer o status

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere