Arkitektur som synlig tale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arkitektur som synlig tale"

Transkript

1 Arkitektur som synlig tale af lise bek ikaros Press 3

2 Indhold Kristian Berg Nielsen: Overtalelsens kunst 7 Lise Bek: Arkitektur som synlig tale 9 indledning Den synlige tales kunst del i Som man ser det 1 I blikkets spejl 11 2 En ny synsmåde, en ny kunst 14 3 Det retoriske paradigme en arv fra renaissancen 16 Introduktion: I beskuerens optik 23 1 Fra synsbillede til synsrum 28 1 Den sete genstand, synsbilledet og den romerske æstetik 28 2 Fra illusion til vision i den kristne middelalder 44 3 Det perspektiviske blik 64 2 Da rummet blev til 77 1 Det arkitektoniske rum som perspektivisk og rumlig konstruktion 77 2 Mod en læsning af rummets udstrækning 90 3 Det geometriske rums dynamisering 99 3 Rummet som arkitekturens kerne 1 Moderniteten og det organiske princip Rumperception og rumgestaltning Det flydende, det transparente og det multiforme rum 132 Sammenfatning: Synsmåden som formidlingsstrategi 145 4

3 del ii Arkitekturen som scenerum og betydningsunivers del iii Den guddommelige orden og den menneskelige målestok Introduktion: Rummet i brugerens perspektiv Scenen er sat Hulen og dansepladsen funktionalitet versus funktionalisme Tableau eller teater Den hierarkiske ordens scenografi Er arkitekturen et sprog? Den tavse viden og den fortalte historie Arkitektoniske tegn og tegnteorier Symbol til retorik I templets tegn Det klassiske tempel og tempelmotivet Tempelmotivet fra symbolsk form til retorisk figur Én gang Parthenon, altid Parthenon 263 Sammenfatning: Rummet som ramme og rammefortælling 271 Introduktion: Virkelighedsbilleder i storform Byen som idé Universsymbol eller Jerusalemsbillede Den urbane samfundsmodel og utopien Byen som åbent system Paradisnatur naturparadis Det himmelske og det jordiske paradis Haven og iscenesættelsen Det æstetiske landskab og myten om en oprindelig natur Stedet: Realitet eller fiktion De særlige og de hellige steder Det gode sted og dets modsætning Stedet som abstrakt form eller erindringsbillede konturer af et nyt stedsbegreb 375 Sammenfatning: Fra kosmos til kulisse, en afmytologiseringsproces 384 5

4 konklusion Fra set form til synlig tale 1 Renaissancen som arkitekturens kopernikanske vendepunkt Antikinspirationen som retorisk strategi Retorik til æstetik 389 Noter 391 Bibliografi 398 6

5 kristian berg nielsen Overtalelsens kunst Der findes forskere, som opnår at kunne se tilbage på et langt forfatterskab og konstatere, hvordan der trods spredningen over mange emner har været ét gennemgående tema. I Lise Beks omfattende forfatterskab fra doktordisputatsen og videre frem til denne bog har studiet af renaissancen været en hjørnesten. Gennem sit faglige virke og sine publikationer har Lise Bek fremlagt en tolkning af renaissancens betydning for den vestlige civilisation, som overskrider den traditionelle, hvor vægten lægges på genopdagelsen af den hedenske antik og frigørelsen fra den kristne middelalders religiøse dogmatik eller på den antikke kulturs betydning som fødselshjælper for et nyt menneskesyn. Med Arkitektur som synlig tale udfolder Lise Bek for alvor sine teser og demonstrerer deres rækkevidde. Hun præsenterer her en udviklet teori om renaissancens kunst og kunstteorier, som er mere omfattende og vidtgående i sine konsekvenser end i de tidligere værker, senest Reality in the Mirror of Art (2003). I Arkitektur som synlig tale kommer den forandring af selve synsmåden, som renaissancen indvarsler, til at stå i centrum. En omvæltning af såvel menneskets syn på sig selv som på dets omverden med mangfoldige konsekvenser for den efterfølgende formning af den menneskelige livsverden. Med synsmåde menes ikke alene, hvordan vi iagttager genstande i vores omgivelser, men også måden, hvorpå synet på omgivelserne virker tilbage på os og er medbestemmende for, hvordan vi former omgivelserne og lader dem influere på vores adfærd. Et sted i bogen henviser Lise Bek til den tyske filosof Immanuel Kant, der i forordet til hans Kritik af den rene fornuft, sammenligner sit erkendelsesteoretiske gennembrud med en kopernikansk revolution. Lise Bek hævder, at forandringen af synsmåden i renaissancen i sin radikalitet er sammenlignelig hermed. I hele den arkitektur- og kunsthistorie, som lå for ud for renaissancen, var kunstens opgave gennem en symbolsk fremstilling at gøre en metafysisk verden nær værende. Oftest som en religiøs horisont. Under inspiration fra især retorikken sprænges i renaissancen denne grundpræmis, og målet bliver nu at frembringe omverdenen i en kunstnerisk, billedlig form, hvori mennesket kan genkende sig selv. Med Lise Beks ord erstattes symbolet af den retoriske figur. Henvisningen til retorikkens betydning for renaissancen er både direkte og metaforisk, idet der for Lise Bek er tale om synlig tale eller ganske enkelt kommunikation gennem de nye billedmæssige fremstillinger, som indgår i formgivningen af det menneskeskabte rum i videste forstand i arkitektur, byer og landskabsarkitektur. Denne kopernikanske revolution rækker imidlertid langt videre end til forståelsen af overgangen fra middelalder til renaissance. Det rummer kimen til en veritabel genskrivning af arkitekturens, landskabets og byformningens historie. Analysefeltet rækker fra de tidligste spor af formgivning og billeddannelse i istidens hulemalerier til de såkaldt postmodernistiske eksempler på 7

6 arkitektur og landskabsarkitektur. Med dette ambitiøse afsæt lancerer Lise Bek dels en teori om den kunstneriske produktions grundvilkår dels noget, man kunne kalde en historiefilosofisk teori om udviklingen af den vestlige verdens civilisation i dens visuelle og fysiske aspekter. Bogen er derfor mere end en arkitektur-, by- og landskabshistorie, idet sådanne ofte beskriver objekterne uden at medtænke de synsmæssige forudsætninger, hvorudfra arkitektur-, by- og landskabsobjekterne er formet. En såkaldt arkitekturfænomenologi, en fænomenologisk beskrivelse af det samme genstandsfelt vil normalt heller ikke medtænke disse synsmæssige forudsætninger. I denne bog er der måske snarere tale om en arkitekturantropologi med afsæt i synssansen som rumpercipe - r ende menneskelig sans. En konsekvens af Lise Beks tese er, at æstetikken bliver en synsmæssig kommunikationsform, som efterhånden selvstændiggør sig på bekostning af de funktionelle aspekter. Renaissancen er det historiske centrum for denne udvikling, hvor en scenografisk tilrettelægning af rummet gradvist fremtvinger bestemte adfærdsformer hos brugeren. Iscenesættelsen af brugeren bliver et gennemgående træk især i det 20. århundredes planlægningsdiskurs. Lise Beks fremstilling giver her afsæt for en kritisk tilgang til nutidens planlægningsmetoder. Hun både forsyner os med redskaber til at forstå årsagerne hertil og formulerer en sønderlemmende og dybtgående kritik af en iscenesat verden, som er ved at lukke sig om sig selv i overspændt kontrol. Det er ikke kontrollen som sådan, der giver ånde nød, men konsekvenserne af alliancen mellem planlægning og æstetik. Tilblivelsen af denne bog har gennemløbet mange faser, og det har været et privilegium at være en del af denne proces. Bogen ville ikke have været mulig uden den ihærdige indsats, som mag.art. Steen Hammershøy Andersen har ydet ved opsporingen af illustrationsmateriale og kontrol af referencer. Ligeledes har arkitekt Signe Rabølle Nielsen med stor indlevelse i bogens tematik udformet de synsmodeller og plantegninger, vi har anset for nødvendige for at understrege bogens pointer. Grafiker Carl-H.K. Zakrisson har givet bogen en udformning, som fremhæver dens æstetiske grundtanke. De skal alle have en tak. Endelig skal der rettes en særlig tak til de fonde, som har muliggjort denne udgivelse. Kristian Berg Nielsen, forlægger 8

7 lise bek Arkitektur som synlig tale»vi former vore rum; og siden former rummene os.«dette var, hvad arkitekten Steen Eiler Rasmussen hævdede. 1 Som en af dansk modernismes toneangivende skikkelser har han uden al tvivl dermed villet henvise til æstetikkens betydning eller måske rettere til den betydning, som modernisterne tillagde æstetikken, deres æstetik, som det var arkitektens opgave at formidle gennem det byggede rum. Æstetikken kom dermed til at stå som garant for den livskvalitet, man dengang mente at kunne opnå ved hjælp af en velfungerende arkitektur. De citerede ord kan tillige omtolkes til at vedrøre den gensidige påvirkning mennesket og dets omgivelser imellem i bredere almindelighed, og rummet udvides således til også at omfatte de omgivelser i byens og landskabets store skala, som vi i dag gennem den stadigt mere omsiggribende planlægning har gjort os til herrer over, men som ikke desto mindre påvirker os i vor daglige færden og trivsel og dermed er medvirkende til at beherske os. Det gør de i deres håndgribelighed som formet rum og ramme om vor tilværelse, men i lige så høj grad gennem de mindre håndgribelige værdier af betydningsmæssig og æstetisk art, der ud over eller i følge med funktionsaspektet er indlejret deri eller manglen på samme. Det er et forhold, der, forekommer det, i tidligere tider i alt overvejende grad har gjort sig gældende med hensyn til den betydningsværdi, arkitekturen og dens rum har været tillagt, mens æstetikken så at sige har været et ledsagefænomen. I vor egen tid derimod har den æstetiske værdi indtaget førstepladsen, ligesom æstetikken i det hele taget synes at have tiltaget sig en ganske særlig magt og position i den almindelige bevidsthed; og det vil den formentlig ligeledes gøre i fremtiden. Lad da det anførte citat stå som indgang til de følgende siders overvejelser over arkitekturen og dens rum i vid forstand. 9

8 10

9 Efterhånden blev man bedre til at skelne mere skarpt og klart, flere og finere detaljer. Dermed opstod behovet for selv at sætte skel, skel mellem kvaliteter og katego rier, mellem blødt og hårdt, blankt og mat såvel som mellem dyr og planter, levende og dødt. Men nok så meget var det gennem de skel, man trak ud fra sin egen erfaring med verden, at den blev kvalificeret og kategoriseret som det velbekendte over for det fremmede, det venlige over for det farlige, godt og ondt. Man begyndte med andre ord at tænke over tingene og deres væren og væsen; og i blikket spejledes, hvad man tænkte om det, man så. Gennem blikket blev kort sagt natur forvandlet til kultur. Men samtidigt med, at vi giver vore omgivelser form gennem vort blik, så er de der på deres egne betingelser og sætter derigennem tillige betingelserne for vor kropslige forholden os dertil i kraft af vor færden og vore handlinger. Det, der er omkring os, har sin egen fysiske form og beskaffenhed, som man som menneske må indrette sig efter. Bjerget eller træet vil respekteres for så vidt, som man må tage hensyn til deres tilstedeværelse, når man lægger retningen for den vej, man vil følge. Man må gå udenom; eller man kan øve vold mod dem. Og da har man med det samme ændret sine omgivelser, så at de ikke blot frembyder et andet syn, men fremtræder i en anden skikkelse. Det er denne formning og omformning af de naturlige omgivelser, der tog sin begyndelse, da mennesker for første gang brød sig vej gennem en skovindledning Den synlige tales kunst 1. I blikkets spejl Uden al tvivl er det med den samme nysgerrighed, at mennesker til alle tider har opdaget verden omkring sig og fæstnet blikket på en tilfældig ting i omgivelserne eller ladet det løbe synsranden rundt. Med sit blik har man da allerede givet tingen skikkelse, bestemt den i forhold til sig selv, formet sin omverden ved den synsmæssige indkredsning deraf. Øjet er sjælens spejl, siger vi med en fejlagtig billedbrug; for spejlet gengiver netop ikke det, der er bag ved, men kun, hvad der er foran spejlfladen. Gennem øjet når derimod vore omgivelser som spejlede billeder vort indre, ligesom det på sin side rækker ud mod dem og besjæler dem, former dem i vort billede eller rettere i det billede, vi gør os af dem. Derigennem bliver det, som vi ser omkring os, til, ikke blot som mere eller mindre flygtige synsindtryk, men i sin håndgribelighed som omverden. Begyndelsen blev gjort engang i en meget fjern fortid og på samme måde begynder det igen og igen med hvert menneskes verdenserobring. Det begyndte med den ureflekterede tilegnelse, der stadig er barnets, af alt i de nærmeste omgivelser fra det mindste til det største med alle sanser og lemmer i undren over og tillid til alt, hvad der var hvad der kunne føles, smages, lugtes eller høres, hvad der var til at gå på, gemme sig under, omslutte eller blive omsluttet af, men måske frem for noget andet alt det, man så omkring sig. 11

10 tykning eller kastede sten i vandet til at træde på (fig. 1). Det er en påvirkning af omgivelserne fra menneskelig side, hvis tidligste spor går langt længere tilbage end til den tid, da mellemistidens jægerfolk gennem deres dyrebilleder og frugtbarhedsstatuetter satte det første aftryk af kunstnerisk virksomhed på verden. Og ligesom kunsten siden sin opståen har været en faktor af betydning for menneskers mentale såvel som synsmæssige forholden sig til deres omverden, så indebærer i endnu højere grad den adfærdsmæssige påvirkning af de naturgivne forhold en fysisk omformning deraf. Denne omformning har gennem tiden har været i stadig tiltagen og er i vore dage blevet til en næsten altomfattende planlægning. Ved at blive bragt ind i den kulturmæssige sfære overgik menneskets omgivelser samtidig fra at være noget i sig selv til at blive noget i en menneskelig sammen hæng hæget om og hegnet, forandret og forædlet. Det er i denne virksomhed, at oprindelsen til arkitekturen skal søges. Således var formentlig boligen, helligdommen og byen under tilblivelse som arkitektonisk form i sin egenskab af funktionelt rum adskilt ved sin særlige betydning fra det omkringværendes udefinerbarhed længe inden, man havde et sprog, hvormed man kunne sætte ord derpå. Siden tilegnede man sig efterhånden mere og mere af de fjernere liggende omgivelser, gjorde naturen til sit domæne. Nyttehaven og landbruget kom til. Man kan stille spørgsmålet om, hvornår man indlod sig på at skelne mellem den blot visuelle og den æstetisk kvalificerede tilegnelse af det sete. Først da var det, at bygningskunfig. 1. Planlægningens første spor. Vandløb med trædesten. 12

11 sten, prydhaven og sidst, men ikke mindst landskabet opstod. Det skal her nævnes, at begrebet æstetik/æstetisk i vor sammenhæng anvendes med en dobbelt betydning eller rettere på to betydningsniveauer. Det anvendes for det første som møntet på den bevidste og reflekterende forholden sig til det sete eventuelt ud fra et på forhånd fastsat kodeks for, hvad der kan accepteres som skønhed, modsat den umiddelbare synsmæssige registrering. Dernæst optræder begrebet som betegnende for en skønhed, der i sig selv er betydningsskabende som eksempelvis romantikkens i modsætning til den, hvorigennem en forud given, overordnet betydning formidles, som det ses i middelalderen. Denne dobbelte betydning vil forhåbentlig fremgå af de følgende sider, hvor et af formålene vil være at følge, hvordan æstetikken med tiden mere og mere frigør sig fra denne sidste et spørgsmål, vi skal vende tilbage til hen mod bogens slutning. Arkitekturen er med andre ord at betragte som de omgivelser, mennesket ikke blot gjorde til sine gennem sit blik, men også til sine egne frembringelser gennem brugen af dem. Disse omgivelser blev derved del af dets kultur også i deres væsen. På denne vis bliver arkitekturen sammen med den kultur, vi skaber af vore omgivelser som et spejlbillede af os selv, fanget mellem vor indlevelse og tolkning. Med sproget, endelig, fulgte de tankemæssige og teoretiske overvejelser over arkitekturen og det arkitektoniske rum på alle skalatrin fra bygningens over byens og havens til det landskabelige rum. Den form for arkitektur og rum, vi i det følgende vil rette søgelyset imod, er netop det menneskeligt planlagte værk, der er udformet med en særskilt bestemmelse for øje; og det, hvad enten det er under tag eller åben himmel, og om dets skaber er en navngiven eller endog navnkundig arkitekt eller skjuler sig bag anonymitetens slør. At beskæftige sig med arkitektur og rum som funktionsbaseret form er imidlertid noget ganske andet end at arbejde med arkitekturen betragtet som formudtryk. Ud fra dette sidste synspunkt kan det arkitektoniske værk opfattes som en del af det æstetiske felt, hvorunder også hører andre former for kunstnerisk frembringelse. Her er kunstneren, arkitekten, den suveræne behersker af et æstetisk univers skabt af ham enten i overensstemmelse med den herskende æstetiske norm og konvention eller i opgør med disse forskrifter. Det er et univers, som forbliver stort set intakt, også selv om værkets funktion ændres, og dets oprindelige betydning eventuelt går tabt. Det sker typisk, når et billede eller en skulptur overgår fra den religiøse til den æstetiske sfære, fra at være kultgenstand til at blive kunstobjekt. Eksempelvis berører det ikke den græske statues æstetiske værdi, at den i stedet for at tjene som votivgave eller gudebillede i tilknytning til en helligdom har fået plads blandt andre statuer i den museale udstillingssal. Ligeledes forbliver den billedsymbolik eller ikonografi, der er bærer af altertavlens betydningsindhold, uændret, uanset at tavlen ikke længere fungerer som andagtsbillede, men som kunsthistorisk dokumentation. På samme vis behøver det ikke at anfægte kirkebygningen i dens formmæssige fremtræden, at den bliver gjort til museum, teater eller noget andet, blot der ikke er tale om bygningsmæssige indgreb. Sit fulde pålydende får den arkitektoniske frembringelse imidlertid kun, når den synsmæssige tilegnelse går hånd i hånd med den kropslige ibrugtagning. Hvad det her skal handle om, er med andre ord ikke arkitekturen eller det arkitektonisk planlagte rum i sig selv. Det er derimod om deres rolle i det spil, der fore går lige fra det øjeblik, da arkitektur og rum tages i besigtigelse og besiddelse af mennesket som beskuer og bruger. Det er et spil, hvori arkitekturen set under den synsvinkel danner rammen og regelsættet for hans færden og adfærd, på samme måde som skakbrættet aftegner mønstret for brikkernes bevægelser. I det tilfælde er det primært det arkitektoniske rum, som har interesse. Men for at beskueren kan blive meddelagtiggjort og aktivt deltage i det spil i rummet, hvis regler han i sin egenskab af bruger med eller uden sin viden og vilje selv er medvirkende til at fastsætte, må spillet åbnes ved, at rummet gøres tilgængeligt for ham ikke alene gennem hans synsarkitektur som synlig tale 13

12 mæssige og kropslige konfrontation dermed, men ganske særligt gennem hans psykiske og mentale tilegnelse deraf. Og her er det den form, hvorigennem arkitekturens rammefunktion fremtræder, der er på spil. Set under denne synsvinkel bliver arkitekturen og dens rum tillige beskuerens og brugerens med- eller modspiller i kraft af de betydninger, den anskueliggør for ham, og som han forventes at respondere på gennem sin måde at forstå og forholde sig til denne sin ramme: skakbrættet eller scenen. Det er måske først med renaissancen, at man for alvor bliver sig dette spil og dermed arkitekturens rumlige karakter bevidst. Det er dette vendepunkt, der vil være omdrejningspunktet i den her foretagne genskrivning af historien om arkitekturen og dens rum. 2. En ny synsmåde, en ny kunst Når den toskanske digter, Dante Alighieri ( ) i sit rimede epos Den guddommelige komedie, forfattet kort efter år 1300, skal beskrive de tre relieffer, formet af Guds egen hånd, som han på sin vej op ad Skærsildsbjerget så hugget ind i marmorklippen til anskueliggørelse af ydmyghedens dyd, karakteriserer han den kunstneriske nyhed, den cosa nova, som de i hans øjne repræsenterer, ved at betegne dem som synlig tale visibile parlare. 2 Det nye synes her at være, at figurerne indgår i en fælles dialog eller handling til forskel fra tidens andagtsbilleder med deres statiske enkeltfigurer. Hvad der fremtræder for digterens blik, er da heller ikke relieffernes billedmotiver som en fladebundet reproduktion af en håndgribelig genstand, men som en frit i rummet udfoldet konstruktion, hvis udgangspunkt er et dramatisk tilspidset moment af samtalen eller samspillet figurerne imellem; med denne digteriske fiktion af billedet som kunstnerens virkelighedsfiktion indvarsles den kunst, som skulle blive den nye tids, renaissancens kunst. Det er tydeligvis de synlige udtryk for dialogen og dramaet i figurernes mimik og gestus, der fanger digterens opmærksomhed. Det gælder ikke mindst den skildrede scene med Marias Bebudelse (fig. 2). Implicit foretager Dante dermed en omdefinering af billedet fra set form til med hans eget udtryk synlig tale ; og mere præcist kunne den ændring af billedets status, som fandt sted med overgangen fra middelalder til renaissance, næppe karakteriseres. Formålet med billedbetragtningen bliver fra da af ikke længere som den andagtssøgende over for den frontalt stillede hellige skikkelse gennem meditationens intense skuen at opgå i en mystisk forening med den højere guddommelige virkelighed, som billedet synliggjorde i symbolsk form. I stedet bliver beskueren den udenforstående, der gennem en ikke mindre intens, men rationelt iagttagende og vurderende betragtning søger at aflæse og afkode den mening, som figurerne med deres henvendthed mod hinanden skaber i billedet. Vi skal senere vende tilbage til denne ændring, som er symptomatisk for det nye, der var i støbeskeen også på tilværelsens og kulturens andre områder. Nu er spørgsmålet så, om ikke man med fordel kunne anvende en tilsvarende skelnen mellem set form og synlig tale i forhold til arkitekturen og dens rum, dvs. som en skelnen mellem en symbolsk og en retorisk forståelse af det arkitektoniske værk i såvel brug som betydning. Som bærer af en symbolbetydning fremtræder da det givne værk i lighed med andagtsbilledet i sin formmæssige oprindelighed og uafviselighed for den, der betragter eller betræder det. Som formidler af et retorisk udsagn derimod stiller værket sig på en ganske anden måde til rådighed for sin beskuer og bruger. Ikke som i Dantes relieffer, takket være en iboende indre dialogisk eller dramatisk korrespondance billedelementerne imellem, men ud fra en udnyttelse af de arkitektoniske elementer som led i en talende eller overtalende gestus. Det kan være en tale, der har monologens karakter, og som ikke venter svar fra nogen medspiller eller anden kommentar fra denne sin modpart end lydhørhed. Men der kan lige så vel være tale om en henvendelse, som inviterer til dialog ved, at der appelleres til beskuerens accept 14

13 fig. 2. Den synlige tales kunst. Marias bebudelse, udsnit af marmorrelief fra Nicoló Pisanos søljebårne prædikestol i Pisas domkirke, udført mellem gennem hans forestilling om og tolkning af, hvad han ser, eller om hans aktive medvirken gennem, hvad han foretager sig som bruger af arkitekturen og dens rum. Med hensyn til begrebet om den synlige tale, skal det i øvrigt fra første færd klart slås fast, at når udtrykket søges anvendt i nærværende bog, er det ikke en tale på sprogets præmisser, der opereres med, men på synets. Således er det ikke hensigten at sammenstille den arkitektoniske form med den sproglige, endsige underkaste arkitekturens betydningsdannelse sprogets, gøre dets systemer og teorier gældende for den eller lignende. Det er følgelig ikke tanken at opsøge arkitekturens mindsteenheder som et modsvar til sprogets alfabet, dets lyde og ord eller at opfinde en arkitektonisk syntaks eller grammatik. I stedet vil der blive stillet skarpt på dels, hvordan arkitekturen fremtræder i rummet og som rum samt på den formernes helhed, som den udgør, dels på beskuerens og brugerens reaktion herpå, den være sig umiddelbar eller tillært. Udgangspunktet vil hele vejen igennem være synligheden, den seende og det sete, hvorfor måden eller måderne at opfatte omverdenen på gennem synet vil være et af ledemotiverne i bogen. Det skal i den forbindelse pointeres, at selv om synssansen har sit udspring i en naturgiven psykofysiologisk disposition og altså må formodes at være en konstant i den menneskelige udrustning, så er måden at se på en variabel beroende på den til enhver tid gældende kulturmæssige konvention. Siden tidernes morgen har der således til stadighed fundet ændringer og forskydninger sted i menneskers måde at se på alt afhængigt af, hvordan det virkelighedsbillede tog sig ud, som man har haft for øje, og som det 15

14 sete har skullet indpasses i. Noget tyder på, at disse ændringer på visse tidspunkter har antaget en så markant karakter, at der ligefrem opstår helt nye former for prioritering og dermed nye skabeloner for organisering af de modtagne synsmæssige data. Synsindtrykket vil følgelig aldrig være et spontant, men må altid reflekteres gennem og reflektere den skabelon, den matrice, hvori det er indstøbt. Nu er disse matricer ikke blot at forstå som en art optiske instrumenter, man kan benytte eller lade ligge efter behag. Man kunne i stedet karakterisere dem som de optiske filtre, hvorigennem betragteren til enhver tid vil opfatte det sete i lyset af denne sin egen tid. Anderledes sagt tager hans synserfaring form og farve af den kultur, hvori han har sit ståsted, materielt, mentalt, åndeligt etc. Ikke desto mindre er den tilgang til fænomenerne, der er sprogets med dets særlige art af betydningsdannelse, dets billedbrug eller faste udtryk, også at finde i arkitekturen; og den har, som det vil fremgå, med tiden fået en stadig større afsmittende virkning på det arkitektoniske område. 3. Det retoriske paradigme en arv fra renaissancen fig. 3. Diagram over synsmåden: Det sete som lodret flade. Grundlæggende kan de omtalte synsmæssige matricer reduceres til to væsensforskellige måder at forholde sig til det sete og til synsfeltet på: som flade i det ene tilfælde og som rum i det andet. 3 Til den første svarer den umiddelbare opfangning af det, der møder øjet. Synsfeltet bliver da som en lodret skærm, hvorpå det sete aftegnes; og jo mere direkte det ses, jo mere klart og nuanceret står det for det betragtende blik (fig. 3). For den andens vedkommende er det en synsmæssig afsøgning og beregning, man foretager af synsfeltet i dets vandrette eller, om man vil, rumlige udstrækning mod horisonten (fig. 4). Med et arkitektonisk billede kan det siges, at man i den første sammenhæng hovedsageligt fæstner sig ved bygningens opstalt, i den 16

15 fig. 4. Diagram over synsmåden: Det sete som rumlig udstrækning. sidste derimod ved dens grundplan. Og som det vil fremgå, er det med renaissancen, at vendepunktet i dets bogstavelige betydning af synsfeltets drejning fra lodret til vandret position indtræffer. Ud fra blikkets gennemløb af synsbanen mod horisonten blev det muligt at definere rummets uhåndgribelighed som målelig udstrækning og geometrisk form. Den kalkulerende forholden sig til de sete omgivelser, der var en forudsætning herfor, er blot et blandt mange udtryk for den nye rationelle, distingverende og analyserende håndtering af verden og virkeligheden, der var betegnende for renaissancen eller i det mindste for den kulturbærende del af periodens elite. Den adskilte sig derved fra de tidligere kulturepoker med deres indspundethed i en religiøst funderet orden, hvad angår både livspraksis og tænkning. Den religiøst funderede orden bygger på en forståelse af verden som et symbol for en anden større eller højere virkelighed. Den kan følgelig karakteriseres som en symbolets orden. Hvad angår de enkelte tidsepoker, var det skelsættende spørgsmål alene, hvordan den sandhed, som symbolet rakte ud imod, kunne nås: om den var at finde i stammesamfundets myter, i den ægyptiske kosmologi eller græske filosofi; eller om den rummedes i den kristne åbenbaring. Konsekvensen af renaissancens opgør med denne form for symbolisering af verden introducerede en ny frihed til at vrage denne orden og den logik, som virkeligheden derigennem var blevet indsat i, for i stedet ved 17

16 egne midler at skabe eller måske rettere konstruere sig nye ordener, en ny virkelighedsforståelse. Et første skridt på vejen var den fornyelse af sproget, som nok tog sit afsæt i rehabiliteringen af den antikke retorik, men som egentlig beroede i sproget selv forårsaget, som den var, af dets ændrede status. Sproget var fra at være magisk formel blevet til kommunikationsmiddel. Og fra middelalderen igennem at have tjent som medium for kirkens forkyndelse af det uimodsigelige guddommelige ord fungerede det nu som et tankens redskab i en menneskelig meningsudveksling i den humanistiske dialog. Med den sproglige fornyelse fulgte et nyt kritisk syn på alt, hvad der vedrørte menneskets åndelige og tankemæssige aktivitet fra teologi og filosofi, litteratur og historie til kunsten i alle dens former. Hånd i hånd med kritikken gik desuden en åbenhed for det hidtil ukendte og uprøvede, som førte til erobringen af nyt land både i fysisk og åndelig forstand. En af disse landvindinger var 1600-tallets naturvidenskabelige nybrud takket være ikke mindst inddragelsen af empirien i udforskningen af den fysiske verden. Det blev på sin side ophav til et nyt verdensbillede baseret på fysikkens lovmæssighed, ligesom det blev grundlaget for den nyere og nyeste tids teknologiske udvikling. Samtidig med, at vi har knæsat renaissancens opfattelse af, at arkitektur og omverden skal forstås i rumlige kategorier, har vi lige til i dag ikke blot forsvaret denne kritiske position og friheden til at vælge og vrage vi har tilmed søgt at udvide denne ret. Det kan følges frem gennem modernismen og postmodernismen, ja, endnu ind i det nye årtusind og viser sig i den stadige og linde strøm af metoder, der lanceres, til at opfatte verden som konstruktion eller dekonstruktion. Skønt disse metoder først og fremmest er sproglige og tankemæssige, så implicerer de også den visuelle omgang med verden. Uanset at renaissancen i mange henseender kan forekomme vor tids mennesker at være en fjern og fremmedartet tidsalder, så var det ikke desto mindre i renaissancen, at begrebet om den moderne tid og det moderne menneske blev formuleret. Intentionen dermed var i egen selvbevidsthed at distancere sig fra den forudgående periode på lignende måde, som man nu som moderne betragter i kraft af perspektivet kunne distancere sig fra sit synsfelt. Hvad der kendetegnede renaissancen, var således en ny bevidst og til tider ironisk eller endog selvironisk attitude til livet såvel som til kunsten, et træk og dette er her påstanden der ikke siden har ladet sig bortviske fra den vestlige kulturs mentale ansigt. Ganske vist har man siden romantikken ihærdigt søgt at mane renaissancens spøgelse i jorden ved igen og igen at referere til den af renaissancehumanisterne forkætrede middelalder som sit foretrukne ideal. Men det gøres hver gang under den samme refleksive eller ironiserende synsvinkel og ud fra den samme eller en lignende rationel og intellektuel virkelighedsforståelse som den, der var renaissancens. Det er derfor målet i denne sammenhæng at søge klarlagt, hvorfor og hvordan renaissancen kom til at betegne et så afgørende vendepunkt sammenlignet med alt, hvad der gik forud, og hvilke spor den har sat sig som stadigt synlige og virksomme aftryk endnu i dag. Det er med henblik herpå, at det arkitektoniske rum og de dertil knyttede funktions- og betydningssystemer er blevet undersøgt. Hensigten er med andre ord ikke i det følgende at fremlægge en arkitekturens og rummets historie. Derimod skal de ændringer, der kan aflæses af måden at opfatte rummet i arkitektur og omverden på, afsøges for deres vidnesbyrd om de kulturmæssige forandringer, som de formodes at afspejle; og det skal undersøges, hvorved den kulturændring, der tog sin begyndelse med renaissancen, adskiller sig fra de tidligere stedfundne. I forlængelse heraf vil også spørgsmålet om den senere forvaltning af arven fra renaissancen gennem klassiciteten blive overvejet og videre spørgsmålet om, hvorvidt den samme arv efterfølgende er blevet formøblet, eller 18

17 om man blot nu til dags er mindre tilbøjelig til at vedkende sig den. Som optakt til denne undersøgelse vil de tre kapitler i første del forme sig som et historisk rids af forholdet mellem syn og rum. Med udgangspunkt i begrebet om synets historicitet forstås dette forhold som det samspil, der til enhver tid har været bragt i stand mellem de to parter, når arkitekturen gøres til genstand for beskuerens synsmæssige oplevelse og tilegnelse. Derigennem skal den akkord anslås, som vil danne klangbund for den videre behandling af vort emne i de næste to dele. Inspirationen til den valgte inddeling skyldes den antikke romerske ingeniør-arkitekt Vitruvius (ca f.kr.). I hans skrift Ti bøger om arkitekturen kategoriseres denne som en treklang af firmitas, utilitas og venustas: form, funktion og skønhed. 4 Men hvor form for arkitekten Vitruvius først og fremmest forstås teknisk som bygningens materiale- og konstruktionsmæssige udformning, bliver formen i vor sammenhæng, hvor det er beskuerens og brugerens synsvinkel, der anlægges, den form, som det fuldførte arkitektoniske værk antager for hans blik og udfolder under hans bevægelse hen imod, ind i og omkring den. Videre bliver funktionen i nok så høj grad som arkitekturens praktiske brug set som dens rammefunktion som scenografisk og betydningsskabende folie for den fremtræden og optræden, man derigennem til forskellig tid har søgt at foreskrive som den rette eller muliggøre som den bedste for den potentielle bruger. Hvad endelig skønheden angår, så var den i Vitruvius tilfælde i sit væsen en objektiv og uantastelig størrelse, som arkitekten måtte forholde sig til i sin planløsning, mens den for nærværende snarest er at opfatte som den æstetiske tolkning af den til enhver tid givne virkelighedsforståelse gennem det adækvate arkitektoniske udtryk herfor. I del I vil vi derfor følge de ændringer, som dette har medført for arkitekturen og den arkitektoniske planlægning som set gennem beskuerens blik. Det må her forudsættes, at den arkitektoniske form til alle tider er blevet konciperet med henblik på at danne det optimale afsæt for sin egen visuelle formidling til en beskuer. Forinden vil der til formålet blive foretaget en kort præsentation af den række af skiftende synsmåder, som gennem historien synes at have efterfulgt hverandre en antagelse, der i første omgang vil blive taget for et givet faktum, men som siden vil blive underkastet en nærmere overvejelse. Således vil der i behandlingen blive fokuseret særligt på de perioder, hvori markante brud i forhold til den tidligere tradition og konvention kan spores som ved overgangen fra den græske til den hellenistisk-romerske kulturepoke eller fra middelalder til renaissance. Ligeledes vil den nævnte antagelse søges sandsynliggjort gennem inddragning af diverse arkitekturteoretiske skrifter. I den følgende del II er det derimod arkitekturens funktionsmæssige aspekt og følgelig det arkitektoniske rums etablering som ramme om en bestemt adfærd og handlen fra brugerens side, der har første prioritet. I samme åndedræt må endvidere det betydningspotentiale, som arkitekturen rummer, tages op til diskussion. Bogens overordnede tesis er, at det ikke mindst er her, dvs. i den ændrede udnyttelse af de betydningsskabende elementer, at det afgørende paradigmeskift antager sin mest tydelige, visuelt aflæselige skikkelse. Som allerede hævdet skete dette med renaissancens indvarsling af moderniteten i vestlig kultur; og symptomatisk herfor er netop arkitekturens begyndende retorisering. Derudover er det et spørgsmål, der for så vidt som det overhovedet berøres arkitektonisk eller arkitekturhistorisk oftest ses i en ikonografisk snarere end visuel kontekst. I bogens sidste hovedafsnit, del III, bevæger vi os op i den større skala. Temaet er her de overordnede og almene forestillinger om verden og virkeligheden, hvorpå man i historiens løb har søgt at fundere sin menneskelige tilværelse, og de billeder, man gennem den arkitektoniske planlægning har gjort sig deraf i sine omgivelser: i byens, i havens og landskabets rum. Problemet er her på 19

18 den ene side, hvilke planlægningsstrategier man har fulgt for at nå dette mål, og på den anden, hvordan de derigennem realiserede billeder forholder sig til, hvad man i samtiden har form- og billedsat i den mindre skala, i arkitekturen og dens rum. Det er derfor som allerede nævnt ikke arkitektur og rum som set med arkitektens briller og målt med hans passer og lineal, det her skal dreje sig om, ikke om statiske beregninger, konstruktionsmæssige løsninger eller om bygningens vej fra tanke til færdigt værk gennem udkast og skitser, planer og snit m.m. Det er derimod om hans værk som set af beskueren, dets potentielle eller fremtidige bruger, sådan som det gerne skulle afspejles også i det valgte illustrationsmateriale. 20

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE

HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE UGE 14 - UGE 22 Perry Kulper, Bleached out 1, Relational drawing HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE UGE 14 - UGE 22 OPGAVENS

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

At være - eller ikke være sig selv?

At være - eller ikke være sig selv? I artiklen argumenteres der for, at Sørens Kierkegaards tænkning om selvet er relevant i vores moderne samfund, og at den kan omsættes til handling i et supervisionsforløb. Artiklen er en introduktion

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s.

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s. 1993L0033 DA 11.05.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

det skabende menneske og mening

det skabende menneske og mening Ledelse det skabende menneske og mening Lennart Nørreklit 2010 Fokus på mennesket Alt kan sættes i og på spil. Ledelse drejer sig om at sætte mennesker ikke ressourcer, teknologi, natur i og på spil. Fra

Læs mere

Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet. Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie

Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet. Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie Reference eksempler Hillerød Kommune Slagelse Kommune Syddjurs

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Dimissionstale lørdag den 28. juni 2014

Dimissionstale lørdag den 28. juni 2014 Dato: 30. juni 2014 Udarbejdet af: MV Bilag nr.: Dimissionstale lørdag den 28. juni 2014 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Hver sommer har jeg altid været glad for at gå igennem reolen for at finde de nye bøger,

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

Det dobbelte bogholderi og centralperspektivet

Det dobbelte bogholderi og centralperspektivet aristoteliske opfattelser fandtes stadig, endda helt frem til 1600-tallet, hvor der så til gengæld opstod radikalt andre ideer. Men indtil da udvikledes de aristoteliske og ny-platoniske opfattelser sig

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere