Arkitektur som synlig tale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arkitektur som synlig tale"

Transkript

1 Arkitektur som synlig tale af lise bek ikaros Press 3

2 Indhold Kristian Berg Nielsen: Overtalelsens kunst 7 Lise Bek: Arkitektur som synlig tale 9 indledning Den synlige tales kunst del i Som man ser det 1 I blikkets spejl 11 2 En ny synsmåde, en ny kunst 14 3 Det retoriske paradigme en arv fra renaissancen 16 Introduktion: I beskuerens optik 23 1 Fra synsbillede til synsrum 28 1 Den sete genstand, synsbilledet og den romerske æstetik 28 2 Fra illusion til vision i den kristne middelalder 44 3 Det perspektiviske blik 64 2 Da rummet blev til 77 1 Det arkitektoniske rum som perspektivisk og rumlig konstruktion 77 2 Mod en læsning af rummets udstrækning 90 3 Det geometriske rums dynamisering 99 3 Rummet som arkitekturens kerne 1 Moderniteten og det organiske princip Rumperception og rumgestaltning Det flydende, det transparente og det multiforme rum 132 Sammenfatning: Synsmåden som formidlingsstrategi 145 4

3 del ii Arkitekturen som scenerum og betydningsunivers del iii Den guddommelige orden og den menneskelige målestok Introduktion: Rummet i brugerens perspektiv Scenen er sat Hulen og dansepladsen funktionalitet versus funktionalisme Tableau eller teater Den hierarkiske ordens scenografi Er arkitekturen et sprog? Den tavse viden og den fortalte historie Arkitektoniske tegn og tegnteorier Symbol til retorik I templets tegn Det klassiske tempel og tempelmotivet Tempelmotivet fra symbolsk form til retorisk figur Én gang Parthenon, altid Parthenon 263 Sammenfatning: Rummet som ramme og rammefortælling 271 Introduktion: Virkelighedsbilleder i storform Byen som idé Universsymbol eller Jerusalemsbillede Den urbane samfundsmodel og utopien Byen som åbent system Paradisnatur naturparadis Det himmelske og det jordiske paradis Haven og iscenesættelsen Det æstetiske landskab og myten om en oprindelig natur Stedet: Realitet eller fiktion De særlige og de hellige steder Det gode sted og dets modsætning Stedet som abstrakt form eller erindringsbillede konturer af et nyt stedsbegreb 375 Sammenfatning: Fra kosmos til kulisse, en afmytologiseringsproces 384 5

4 konklusion Fra set form til synlig tale 1 Renaissancen som arkitekturens kopernikanske vendepunkt Antikinspirationen som retorisk strategi Retorik til æstetik 389 Noter 391 Bibliografi 398 6

5 kristian berg nielsen Overtalelsens kunst Der findes forskere, som opnår at kunne se tilbage på et langt forfatterskab og konstatere, hvordan der trods spredningen over mange emner har været ét gennemgående tema. I Lise Beks omfattende forfatterskab fra doktordisputatsen og videre frem til denne bog har studiet af renaissancen været en hjørnesten. Gennem sit faglige virke og sine publikationer har Lise Bek fremlagt en tolkning af renaissancens betydning for den vestlige civilisation, som overskrider den traditionelle, hvor vægten lægges på genopdagelsen af den hedenske antik og frigørelsen fra den kristne middelalders religiøse dogmatik eller på den antikke kulturs betydning som fødselshjælper for et nyt menneskesyn. Med Arkitektur som synlig tale udfolder Lise Bek for alvor sine teser og demonstrerer deres rækkevidde. Hun præsenterer her en udviklet teori om renaissancens kunst og kunstteorier, som er mere omfattende og vidtgående i sine konsekvenser end i de tidligere værker, senest Reality in the Mirror of Art (2003). I Arkitektur som synlig tale kommer den forandring af selve synsmåden, som renaissancen indvarsler, til at stå i centrum. En omvæltning af såvel menneskets syn på sig selv som på dets omverden med mangfoldige konsekvenser for den efterfølgende formning af den menneskelige livsverden. Med synsmåde menes ikke alene, hvordan vi iagttager genstande i vores omgivelser, men også måden, hvorpå synet på omgivelserne virker tilbage på os og er medbestemmende for, hvordan vi former omgivelserne og lader dem influere på vores adfærd. Et sted i bogen henviser Lise Bek til den tyske filosof Immanuel Kant, der i forordet til hans Kritik af den rene fornuft, sammenligner sit erkendelsesteoretiske gennembrud med en kopernikansk revolution. Lise Bek hævder, at forandringen af synsmåden i renaissancen i sin radikalitet er sammenlignelig hermed. I hele den arkitektur- og kunsthistorie, som lå for ud for renaissancen, var kunstens opgave gennem en symbolsk fremstilling at gøre en metafysisk verden nær værende. Oftest som en religiøs horisont. Under inspiration fra især retorikken sprænges i renaissancen denne grundpræmis, og målet bliver nu at frembringe omverdenen i en kunstnerisk, billedlig form, hvori mennesket kan genkende sig selv. Med Lise Beks ord erstattes symbolet af den retoriske figur. Henvisningen til retorikkens betydning for renaissancen er både direkte og metaforisk, idet der for Lise Bek er tale om synlig tale eller ganske enkelt kommunikation gennem de nye billedmæssige fremstillinger, som indgår i formgivningen af det menneskeskabte rum i videste forstand i arkitektur, byer og landskabsarkitektur. Denne kopernikanske revolution rækker imidlertid langt videre end til forståelsen af overgangen fra middelalder til renaissance. Det rummer kimen til en veritabel genskrivning af arkitekturens, landskabets og byformningens historie. Analysefeltet rækker fra de tidligste spor af formgivning og billeddannelse i istidens hulemalerier til de såkaldt postmodernistiske eksempler på 7

6 arkitektur og landskabsarkitektur. Med dette ambitiøse afsæt lancerer Lise Bek dels en teori om den kunstneriske produktions grundvilkår dels noget, man kunne kalde en historiefilosofisk teori om udviklingen af den vestlige verdens civilisation i dens visuelle og fysiske aspekter. Bogen er derfor mere end en arkitektur-, by- og landskabshistorie, idet sådanne ofte beskriver objekterne uden at medtænke de synsmæssige forudsætninger, hvorudfra arkitektur-, by- og landskabsobjekterne er formet. En såkaldt arkitekturfænomenologi, en fænomenologisk beskrivelse af det samme genstandsfelt vil normalt heller ikke medtænke disse synsmæssige forudsætninger. I denne bog er der måske snarere tale om en arkitekturantropologi med afsæt i synssansen som rumpercipe - r ende menneskelig sans. En konsekvens af Lise Beks tese er, at æstetikken bliver en synsmæssig kommunikationsform, som efterhånden selvstændiggør sig på bekostning af de funktionelle aspekter. Renaissancen er det historiske centrum for denne udvikling, hvor en scenografisk tilrettelægning af rummet gradvist fremtvinger bestemte adfærdsformer hos brugeren. Iscenesættelsen af brugeren bliver et gennemgående træk især i det 20. århundredes planlægningsdiskurs. Lise Beks fremstilling giver her afsæt for en kritisk tilgang til nutidens planlægningsmetoder. Hun både forsyner os med redskaber til at forstå årsagerne hertil og formulerer en sønderlemmende og dybtgående kritik af en iscenesat verden, som er ved at lukke sig om sig selv i overspændt kontrol. Det er ikke kontrollen som sådan, der giver ånde nød, men konsekvenserne af alliancen mellem planlægning og æstetik. Tilblivelsen af denne bog har gennemløbet mange faser, og det har været et privilegium at være en del af denne proces. Bogen ville ikke have været mulig uden den ihærdige indsats, som mag.art. Steen Hammershøy Andersen har ydet ved opsporingen af illustrationsmateriale og kontrol af referencer. Ligeledes har arkitekt Signe Rabølle Nielsen med stor indlevelse i bogens tematik udformet de synsmodeller og plantegninger, vi har anset for nødvendige for at understrege bogens pointer. Grafiker Carl-H.K. Zakrisson har givet bogen en udformning, som fremhæver dens æstetiske grundtanke. De skal alle have en tak. Endelig skal der rettes en særlig tak til de fonde, som har muliggjort denne udgivelse. Kristian Berg Nielsen, forlægger 8

7 lise bek Arkitektur som synlig tale»vi former vore rum; og siden former rummene os.«dette var, hvad arkitekten Steen Eiler Rasmussen hævdede. 1 Som en af dansk modernismes toneangivende skikkelser har han uden al tvivl dermed villet henvise til æstetikkens betydning eller måske rettere til den betydning, som modernisterne tillagde æstetikken, deres æstetik, som det var arkitektens opgave at formidle gennem det byggede rum. Æstetikken kom dermed til at stå som garant for den livskvalitet, man dengang mente at kunne opnå ved hjælp af en velfungerende arkitektur. De citerede ord kan tillige omtolkes til at vedrøre den gensidige påvirkning mennesket og dets omgivelser imellem i bredere almindelighed, og rummet udvides således til også at omfatte de omgivelser i byens og landskabets store skala, som vi i dag gennem den stadigt mere omsiggribende planlægning har gjort os til herrer over, men som ikke desto mindre påvirker os i vor daglige færden og trivsel og dermed er medvirkende til at beherske os. Det gør de i deres håndgribelighed som formet rum og ramme om vor tilværelse, men i lige så høj grad gennem de mindre håndgribelige værdier af betydningsmæssig og æstetisk art, der ud over eller i følge med funktionsaspektet er indlejret deri eller manglen på samme. Det er et forhold, der, forekommer det, i tidligere tider i alt overvejende grad har gjort sig gældende med hensyn til den betydningsværdi, arkitekturen og dens rum har været tillagt, mens æstetikken så at sige har været et ledsagefænomen. I vor egen tid derimod har den æstetiske værdi indtaget førstepladsen, ligesom æstetikken i det hele taget synes at have tiltaget sig en ganske særlig magt og position i den almindelige bevidsthed; og det vil den formentlig ligeledes gøre i fremtiden. Lad da det anførte citat stå som indgang til de følgende siders overvejelser over arkitekturen og dens rum i vid forstand. 9

8 10

9 Efterhånden blev man bedre til at skelne mere skarpt og klart, flere og finere detaljer. Dermed opstod behovet for selv at sætte skel, skel mellem kvaliteter og katego rier, mellem blødt og hårdt, blankt og mat såvel som mellem dyr og planter, levende og dødt. Men nok så meget var det gennem de skel, man trak ud fra sin egen erfaring med verden, at den blev kvalificeret og kategoriseret som det velbekendte over for det fremmede, det venlige over for det farlige, godt og ondt. Man begyndte med andre ord at tænke over tingene og deres væren og væsen; og i blikket spejledes, hvad man tænkte om det, man så. Gennem blikket blev kort sagt natur forvandlet til kultur. Men samtidigt med, at vi giver vore omgivelser form gennem vort blik, så er de der på deres egne betingelser og sætter derigennem tillige betingelserne for vor kropslige forholden os dertil i kraft af vor færden og vore handlinger. Det, der er omkring os, har sin egen fysiske form og beskaffenhed, som man som menneske må indrette sig efter. Bjerget eller træet vil respekteres for så vidt, som man må tage hensyn til deres tilstedeværelse, når man lægger retningen for den vej, man vil følge. Man må gå udenom; eller man kan øve vold mod dem. Og da har man med det samme ændret sine omgivelser, så at de ikke blot frembyder et andet syn, men fremtræder i en anden skikkelse. Det er denne formning og omformning af de naturlige omgivelser, der tog sin begyndelse, da mennesker for første gang brød sig vej gennem en skovindledning Den synlige tales kunst 1. I blikkets spejl Uden al tvivl er det med den samme nysgerrighed, at mennesker til alle tider har opdaget verden omkring sig og fæstnet blikket på en tilfældig ting i omgivelserne eller ladet det løbe synsranden rundt. Med sit blik har man da allerede givet tingen skikkelse, bestemt den i forhold til sig selv, formet sin omverden ved den synsmæssige indkredsning deraf. Øjet er sjælens spejl, siger vi med en fejlagtig billedbrug; for spejlet gengiver netop ikke det, der er bag ved, men kun, hvad der er foran spejlfladen. Gennem øjet når derimod vore omgivelser som spejlede billeder vort indre, ligesom det på sin side rækker ud mod dem og besjæler dem, former dem i vort billede eller rettere i det billede, vi gør os af dem. Derigennem bliver det, som vi ser omkring os, til, ikke blot som mere eller mindre flygtige synsindtryk, men i sin håndgribelighed som omverden. Begyndelsen blev gjort engang i en meget fjern fortid og på samme måde begynder det igen og igen med hvert menneskes verdenserobring. Det begyndte med den ureflekterede tilegnelse, der stadig er barnets, af alt i de nærmeste omgivelser fra det mindste til det største med alle sanser og lemmer i undren over og tillid til alt, hvad der var hvad der kunne føles, smages, lugtes eller høres, hvad der var til at gå på, gemme sig under, omslutte eller blive omsluttet af, men måske frem for noget andet alt det, man så omkring sig. 11

10 tykning eller kastede sten i vandet til at træde på (fig. 1). Det er en påvirkning af omgivelserne fra menneskelig side, hvis tidligste spor går langt længere tilbage end til den tid, da mellemistidens jægerfolk gennem deres dyrebilleder og frugtbarhedsstatuetter satte det første aftryk af kunstnerisk virksomhed på verden. Og ligesom kunsten siden sin opståen har været en faktor af betydning for menneskers mentale såvel som synsmæssige forholden sig til deres omverden, så indebærer i endnu højere grad den adfærdsmæssige påvirkning af de naturgivne forhold en fysisk omformning deraf. Denne omformning har gennem tiden har været i stadig tiltagen og er i vore dage blevet til en næsten altomfattende planlægning. Ved at blive bragt ind i den kulturmæssige sfære overgik menneskets omgivelser samtidig fra at være noget i sig selv til at blive noget i en menneskelig sammen hæng hæget om og hegnet, forandret og forædlet. Det er i denne virksomhed, at oprindelsen til arkitekturen skal søges. Således var formentlig boligen, helligdommen og byen under tilblivelse som arkitektonisk form i sin egenskab af funktionelt rum adskilt ved sin særlige betydning fra det omkringværendes udefinerbarhed længe inden, man havde et sprog, hvormed man kunne sætte ord derpå. Siden tilegnede man sig efterhånden mere og mere af de fjernere liggende omgivelser, gjorde naturen til sit domæne. Nyttehaven og landbruget kom til. Man kan stille spørgsmålet om, hvornår man indlod sig på at skelne mellem den blot visuelle og den æstetisk kvalificerede tilegnelse af det sete. Først da var det, at bygningskunfig. 1. Planlægningens første spor. Vandløb med trædesten. 12

11 sten, prydhaven og sidst, men ikke mindst landskabet opstod. Det skal her nævnes, at begrebet æstetik/æstetisk i vor sammenhæng anvendes med en dobbelt betydning eller rettere på to betydningsniveauer. Det anvendes for det første som møntet på den bevidste og reflekterende forholden sig til det sete eventuelt ud fra et på forhånd fastsat kodeks for, hvad der kan accepteres som skønhed, modsat den umiddelbare synsmæssige registrering. Dernæst optræder begrebet som betegnende for en skønhed, der i sig selv er betydningsskabende som eksempelvis romantikkens i modsætning til den, hvorigennem en forud given, overordnet betydning formidles, som det ses i middelalderen. Denne dobbelte betydning vil forhåbentlig fremgå af de følgende sider, hvor et af formålene vil være at følge, hvordan æstetikken med tiden mere og mere frigør sig fra denne sidste et spørgsmål, vi skal vende tilbage til hen mod bogens slutning. Arkitekturen er med andre ord at betragte som de omgivelser, mennesket ikke blot gjorde til sine gennem sit blik, men også til sine egne frembringelser gennem brugen af dem. Disse omgivelser blev derved del af dets kultur også i deres væsen. På denne vis bliver arkitekturen sammen med den kultur, vi skaber af vore omgivelser som et spejlbillede af os selv, fanget mellem vor indlevelse og tolkning. Med sproget, endelig, fulgte de tankemæssige og teoretiske overvejelser over arkitekturen og det arkitektoniske rum på alle skalatrin fra bygningens over byens og havens til det landskabelige rum. Den form for arkitektur og rum, vi i det følgende vil rette søgelyset imod, er netop det menneskeligt planlagte værk, der er udformet med en særskilt bestemmelse for øje; og det, hvad enten det er under tag eller åben himmel, og om dets skaber er en navngiven eller endog navnkundig arkitekt eller skjuler sig bag anonymitetens slør. At beskæftige sig med arkitektur og rum som funktionsbaseret form er imidlertid noget ganske andet end at arbejde med arkitekturen betragtet som formudtryk. Ud fra dette sidste synspunkt kan det arkitektoniske værk opfattes som en del af det æstetiske felt, hvorunder også hører andre former for kunstnerisk frembringelse. Her er kunstneren, arkitekten, den suveræne behersker af et æstetisk univers skabt af ham enten i overensstemmelse med den herskende æstetiske norm og konvention eller i opgør med disse forskrifter. Det er et univers, som forbliver stort set intakt, også selv om værkets funktion ændres, og dets oprindelige betydning eventuelt går tabt. Det sker typisk, når et billede eller en skulptur overgår fra den religiøse til den æstetiske sfære, fra at være kultgenstand til at blive kunstobjekt. Eksempelvis berører det ikke den græske statues æstetiske værdi, at den i stedet for at tjene som votivgave eller gudebillede i tilknytning til en helligdom har fået plads blandt andre statuer i den museale udstillingssal. Ligeledes forbliver den billedsymbolik eller ikonografi, der er bærer af altertavlens betydningsindhold, uændret, uanset at tavlen ikke længere fungerer som andagtsbillede, men som kunsthistorisk dokumentation. På samme vis behøver det ikke at anfægte kirkebygningen i dens formmæssige fremtræden, at den bliver gjort til museum, teater eller noget andet, blot der ikke er tale om bygningsmæssige indgreb. Sit fulde pålydende får den arkitektoniske frembringelse imidlertid kun, når den synsmæssige tilegnelse går hånd i hånd med den kropslige ibrugtagning. Hvad det her skal handle om, er med andre ord ikke arkitekturen eller det arkitektonisk planlagte rum i sig selv. Det er derimod om deres rolle i det spil, der fore går lige fra det øjeblik, da arkitektur og rum tages i besigtigelse og besiddelse af mennesket som beskuer og bruger. Det er et spil, hvori arkitekturen set under den synsvinkel danner rammen og regelsættet for hans færden og adfærd, på samme måde som skakbrættet aftegner mønstret for brikkernes bevægelser. I det tilfælde er det primært det arkitektoniske rum, som har interesse. Men for at beskueren kan blive meddelagtiggjort og aktivt deltage i det spil i rummet, hvis regler han i sin egenskab af bruger med eller uden sin viden og vilje selv er medvirkende til at fastsætte, må spillet åbnes ved, at rummet gøres tilgængeligt for ham ikke alene gennem hans synsarkitektur som synlig tale 13

12 mæssige og kropslige konfrontation dermed, men ganske særligt gennem hans psykiske og mentale tilegnelse deraf. Og her er det den form, hvorigennem arkitekturens rammefunktion fremtræder, der er på spil. Set under denne synsvinkel bliver arkitekturen og dens rum tillige beskuerens og brugerens med- eller modspiller i kraft af de betydninger, den anskueliggør for ham, og som han forventes at respondere på gennem sin måde at forstå og forholde sig til denne sin ramme: skakbrættet eller scenen. Det er måske først med renaissancen, at man for alvor bliver sig dette spil og dermed arkitekturens rumlige karakter bevidst. Det er dette vendepunkt, der vil være omdrejningspunktet i den her foretagne genskrivning af historien om arkitekturen og dens rum. 2. En ny synsmåde, en ny kunst Når den toskanske digter, Dante Alighieri ( ) i sit rimede epos Den guddommelige komedie, forfattet kort efter år 1300, skal beskrive de tre relieffer, formet af Guds egen hånd, som han på sin vej op ad Skærsildsbjerget så hugget ind i marmorklippen til anskueliggørelse af ydmyghedens dyd, karakteriserer han den kunstneriske nyhed, den cosa nova, som de i hans øjne repræsenterer, ved at betegne dem som synlig tale visibile parlare. 2 Det nye synes her at være, at figurerne indgår i en fælles dialog eller handling til forskel fra tidens andagtsbilleder med deres statiske enkeltfigurer. Hvad der fremtræder for digterens blik, er da heller ikke relieffernes billedmotiver som en fladebundet reproduktion af en håndgribelig genstand, men som en frit i rummet udfoldet konstruktion, hvis udgangspunkt er et dramatisk tilspidset moment af samtalen eller samspillet figurerne imellem; med denne digteriske fiktion af billedet som kunstnerens virkelighedsfiktion indvarsles den kunst, som skulle blive den nye tids, renaissancens kunst. Det er tydeligvis de synlige udtryk for dialogen og dramaet i figurernes mimik og gestus, der fanger digterens opmærksomhed. Det gælder ikke mindst den skildrede scene med Marias Bebudelse (fig. 2). Implicit foretager Dante dermed en omdefinering af billedet fra set form til med hans eget udtryk synlig tale ; og mere præcist kunne den ændring af billedets status, som fandt sted med overgangen fra middelalder til renaissance, næppe karakteriseres. Formålet med billedbetragtningen bliver fra da af ikke længere som den andagtssøgende over for den frontalt stillede hellige skikkelse gennem meditationens intense skuen at opgå i en mystisk forening med den højere guddommelige virkelighed, som billedet synliggjorde i symbolsk form. I stedet bliver beskueren den udenforstående, der gennem en ikke mindre intens, men rationelt iagttagende og vurderende betragtning søger at aflæse og afkode den mening, som figurerne med deres henvendthed mod hinanden skaber i billedet. Vi skal senere vende tilbage til denne ændring, som er symptomatisk for det nye, der var i støbeskeen også på tilværelsens og kulturens andre områder. Nu er spørgsmålet så, om ikke man med fordel kunne anvende en tilsvarende skelnen mellem set form og synlig tale i forhold til arkitekturen og dens rum, dvs. som en skelnen mellem en symbolsk og en retorisk forståelse af det arkitektoniske værk i såvel brug som betydning. Som bærer af en symbolbetydning fremtræder da det givne værk i lighed med andagtsbilledet i sin formmæssige oprindelighed og uafviselighed for den, der betragter eller betræder det. Som formidler af et retorisk udsagn derimod stiller værket sig på en ganske anden måde til rådighed for sin beskuer og bruger. Ikke som i Dantes relieffer, takket være en iboende indre dialogisk eller dramatisk korrespondance billedelementerne imellem, men ud fra en udnyttelse af de arkitektoniske elementer som led i en talende eller overtalende gestus. Det kan være en tale, der har monologens karakter, og som ikke venter svar fra nogen medspiller eller anden kommentar fra denne sin modpart end lydhørhed. Men der kan lige så vel være tale om en henvendelse, som inviterer til dialog ved, at der appelleres til beskuerens accept 14

13 fig. 2. Den synlige tales kunst. Marias bebudelse, udsnit af marmorrelief fra Nicoló Pisanos søljebårne prædikestol i Pisas domkirke, udført mellem gennem hans forestilling om og tolkning af, hvad han ser, eller om hans aktive medvirken gennem, hvad han foretager sig som bruger af arkitekturen og dens rum. Med hensyn til begrebet om den synlige tale, skal det i øvrigt fra første færd klart slås fast, at når udtrykket søges anvendt i nærværende bog, er det ikke en tale på sprogets præmisser, der opereres med, men på synets. Således er det ikke hensigten at sammenstille den arkitektoniske form med den sproglige, endsige underkaste arkitekturens betydningsdannelse sprogets, gøre dets systemer og teorier gældende for den eller lignende. Det er følgelig ikke tanken at opsøge arkitekturens mindsteenheder som et modsvar til sprogets alfabet, dets lyde og ord eller at opfinde en arkitektonisk syntaks eller grammatik. I stedet vil der blive stillet skarpt på dels, hvordan arkitekturen fremtræder i rummet og som rum samt på den formernes helhed, som den udgør, dels på beskuerens og brugerens reaktion herpå, den være sig umiddelbar eller tillært. Udgangspunktet vil hele vejen igennem være synligheden, den seende og det sete, hvorfor måden eller måderne at opfatte omverdenen på gennem synet vil være et af ledemotiverne i bogen. Det skal i den forbindelse pointeres, at selv om synssansen har sit udspring i en naturgiven psykofysiologisk disposition og altså må formodes at være en konstant i den menneskelige udrustning, så er måden at se på en variabel beroende på den til enhver tid gældende kulturmæssige konvention. Siden tidernes morgen har der således til stadighed fundet ændringer og forskydninger sted i menneskers måde at se på alt afhængigt af, hvordan det virkelighedsbillede tog sig ud, som man har haft for øje, og som det 15

14 sete har skullet indpasses i. Noget tyder på, at disse ændringer på visse tidspunkter har antaget en så markant karakter, at der ligefrem opstår helt nye former for prioritering og dermed nye skabeloner for organisering af de modtagne synsmæssige data. Synsindtrykket vil følgelig aldrig være et spontant, men må altid reflekteres gennem og reflektere den skabelon, den matrice, hvori det er indstøbt. Nu er disse matricer ikke blot at forstå som en art optiske instrumenter, man kan benytte eller lade ligge efter behag. Man kunne i stedet karakterisere dem som de optiske filtre, hvorigennem betragteren til enhver tid vil opfatte det sete i lyset af denne sin egen tid. Anderledes sagt tager hans synserfaring form og farve af den kultur, hvori han har sit ståsted, materielt, mentalt, åndeligt etc. Ikke desto mindre er den tilgang til fænomenerne, der er sprogets med dets særlige art af betydningsdannelse, dets billedbrug eller faste udtryk, også at finde i arkitekturen; og den har, som det vil fremgå, med tiden fået en stadig større afsmittende virkning på det arkitektoniske område. 3. Det retoriske paradigme en arv fra renaissancen fig. 3. Diagram over synsmåden: Det sete som lodret flade. Grundlæggende kan de omtalte synsmæssige matricer reduceres til to væsensforskellige måder at forholde sig til det sete og til synsfeltet på: som flade i det ene tilfælde og som rum i det andet. 3 Til den første svarer den umiddelbare opfangning af det, der møder øjet. Synsfeltet bliver da som en lodret skærm, hvorpå det sete aftegnes; og jo mere direkte det ses, jo mere klart og nuanceret står det for det betragtende blik (fig. 3). For den andens vedkommende er det en synsmæssig afsøgning og beregning, man foretager af synsfeltet i dets vandrette eller, om man vil, rumlige udstrækning mod horisonten (fig. 4). Med et arkitektonisk billede kan det siges, at man i den første sammenhæng hovedsageligt fæstner sig ved bygningens opstalt, i den 16

15 fig. 4. Diagram over synsmåden: Det sete som rumlig udstrækning. sidste derimod ved dens grundplan. Og som det vil fremgå, er det med renaissancen, at vendepunktet i dets bogstavelige betydning af synsfeltets drejning fra lodret til vandret position indtræffer. Ud fra blikkets gennemløb af synsbanen mod horisonten blev det muligt at definere rummets uhåndgribelighed som målelig udstrækning og geometrisk form. Den kalkulerende forholden sig til de sete omgivelser, der var en forudsætning herfor, er blot et blandt mange udtryk for den nye rationelle, distingverende og analyserende håndtering af verden og virkeligheden, der var betegnende for renaissancen eller i det mindste for den kulturbærende del af periodens elite. Den adskilte sig derved fra de tidligere kulturepoker med deres indspundethed i en religiøst funderet orden, hvad angår både livspraksis og tænkning. Den religiøst funderede orden bygger på en forståelse af verden som et symbol for en anden større eller højere virkelighed. Den kan følgelig karakteriseres som en symbolets orden. Hvad angår de enkelte tidsepoker, var det skelsættende spørgsmål alene, hvordan den sandhed, som symbolet rakte ud imod, kunne nås: om den var at finde i stammesamfundets myter, i den ægyptiske kosmologi eller græske filosofi; eller om den rummedes i den kristne åbenbaring. Konsekvensen af renaissancens opgør med denne form for symbolisering af verden introducerede en ny frihed til at vrage denne orden og den logik, som virkeligheden derigennem var blevet indsat i, for i stedet ved 17

16 egne midler at skabe eller måske rettere konstruere sig nye ordener, en ny virkelighedsforståelse. Et første skridt på vejen var den fornyelse af sproget, som nok tog sit afsæt i rehabiliteringen af den antikke retorik, men som egentlig beroede i sproget selv forårsaget, som den var, af dets ændrede status. Sproget var fra at være magisk formel blevet til kommunikationsmiddel. Og fra middelalderen igennem at have tjent som medium for kirkens forkyndelse af det uimodsigelige guddommelige ord fungerede det nu som et tankens redskab i en menneskelig meningsudveksling i den humanistiske dialog. Med den sproglige fornyelse fulgte et nyt kritisk syn på alt, hvad der vedrørte menneskets åndelige og tankemæssige aktivitet fra teologi og filosofi, litteratur og historie til kunsten i alle dens former. Hånd i hånd med kritikken gik desuden en åbenhed for det hidtil ukendte og uprøvede, som førte til erobringen af nyt land både i fysisk og åndelig forstand. En af disse landvindinger var 1600-tallets naturvidenskabelige nybrud takket være ikke mindst inddragelsen af empirien i udforskningen af den fysiske verden. Det blev på sin side ophav til et nyt verdensbillede baseret på fysikkens lovmæssighed, ligesom det blev grundlaget for den nyere og nyeste tids teknologiske udvikling. Samtidig med, at vi har knæsat renaissancens opfattelse af, at arkitektur og omverden skal forstås i rumlige kategorier, har vi lige til i dag ikke blot forsvaret denne kritiske position og friheden til at vælge og vrage vi har tilmed søgt at udvide denne ret. Det kan følges frem gennem modernismen og postmodernismen, ja, endnu ind i det nye årtusind og viser sig i den stadige og linde strøm af metoder, der lanceres, til at opfatte verden som konstruktion eller dekonstruktion. Skønt disse metoder først og fremmest er sproglige og tankemæssige, så implicerer de også den visuelle omgang med verden. Uanset at renaissancen i mange henseender kan forekomme vor tids mennesker at være en fjern og fremmedartet tidsalder, så var det ikke desto mindre i renaissancen, at begrebet om den moderne tid og det moderne menneske blev formuleret. Intentionen dermed var i egen selvbevidsthed at distancere sig fra den forudgående periode på lignende måde, som man nu som moderne betragter i kraft af perspektivet kunne distancere sig fra sit synsfelt. Hvad der kendetegnede renaissancen, var således en ny bevidst og til tider ironisk eller endog selvironisk attitude til livet såvel som til kunsten, et træk og dette er her påstanden der ikke siden har ladet sig bortviske fra den vestlige kulturs mentale ansigt. Ganske vist har man siden romantikken ihærdigt søgt at mane renaissancens spøgelse i jorden ved igen og igen at referere til den af renaissancehumanisterne forkætrede middelalder som sit foretrukne ideal. Men det gøres hver gang under den samme refleksive eller ironiserende synsvinkel og ud fra den samme eller en lignende rationel og intellektuel virkelighedsforståelse som den, der var renaissancens. Det er derfor målet i denne sammenhæng at søge klarlagt, hvorfor og hvordan renaissancen kom til at betegne et så afgørende vendepunkt sammenlignet med alt, hvad der gik forud, og hvilke spor den har sat sig som stadigt synlige og virksomme aftryk endnu i dag. Det er med henblik herpå, at det arkitektoniske rum og de dertil knyttede funktions- og betydningssystemer er blevet undersøgt. Hensigten er med andre ord ikke i det følgende at fremlægge en arkitekturens og rummets historie. Derimod skal de ændringer, der kan aflæses af måden at opfatte rummet i arkitektur og omverden på, afsøges for deres vidnesbyrd om de kulturmæssige forandringer, som de formodes at afspejle; og det skal undersøges, hvorved den kulturændring, der tog sin begyndelse med renaissancen, adskiller sig fra de tidligere stedfundne. I forlængelse heraf vil også spørgsmålet om den senere forvaltning af arven fra renaissancen gennem klassiciteten blive overvejet og videre spørgsmålet om, hvorvidt den samme arv efterfølgende er blevet formøblet, eller 18

17 om man blot nu til dags er mindre tilbøjelig til at vedkende sig den. Som optakt til denne undersøgelse vil de tre kapitler i første del forme sig som et historisk rids af forholdet mellem syn og rum. Med udgangspunkt i begrebet om synets historicitet forstås dette forhold som det samspil, der til enhver tid har været bragt i stand mellem de to parter, når arkitekturen gøres til genstand for beskuerens synsmæssige oplevelse og tilegnelse. Derigennem skal den akkord anslås, som vil danne klangbund for den videre behandling af vort emne i de næste to dele. Inspirationen til den valgte inddeling skyldes den antikke romerske ingeniør-arkitekt Vitruvius (ca f.kr.). I hans skrift Ti bøger om arkitekturen kategoriseres denne som en treklang af firmitas, utilitas og venustas: form, funktion og skønhed. 4 Men hvor form for arkitekten Vitruvius først og fremmest forstås teknisk som bygningens materiale- og konstruktionsmæssige udformning, bliver formen i vor sammenhæng, hvor det er beskuerens og brugerens synsvinkel, der anlægges, den form, som det fuldførte arkitektoniske værk antager for hans blik og udfolder under hans bevægelse hen imod, ind i og omkring den. Videre bliver funktionen i nok så høj grad som arkitekturens praktiske brug set som dens rammefunktion som scenografisk og betydningsskabende folie for den fremtræden og optræden, man derigennem til forskellig tid har søgt at foreskrive som den rette eller muliggøre som den bedste for den potentielle bruger. Hvad endelig skønheden angår, så var den i Vitruvius tilfælde i sit væsen en objektiv og uantastelig størrelse, som arkitekten måtte forholde sig til i sin planløsning, mens den for nærværende snarest er at opfatte som den æstetiske tolkning af den til enhver tid givne virkelighedsforståelse gennem det adækvate arkitektoniske udtryk herfor. I del I vil vi derfor følge de ændringer, som dette har medført for arkitekturen og den arkitektoniske planlægning som set gennem beskuerens blik. Det må her forudsættes, at den arkitektoniske form til alle tider er blevet konciperet med henblik på at danne det optimale afsæt for sin egen visuelle formidling til en beskuer. Forinden vil der til formålet blive foretaget en kort præsentation af den række af skiftende synsmåder, som gennem historien synes at have efterfulgt hverandre en antagelse, der i første omgang vil blive taget for et givet faktum, men som siden vil blive underkastet en nærmere overvejelse. Således vil der i behandlingen blive fokuseret særligt på de perioder, hvori markante brud i forhold til den tidligere tradition og konvention kan spores som ved overgangen fra den græske til den hellenistisk-romerske kulturepoke eller fra middelalder til renaissance. Ligeledes vil den nævnte antagelse søges sandsynliggjort gennem inddragning af diverse arkitekturteoretiske skrifter. I den følgende del II er det derimod arkitekturens funktionsmæssige aspekt og følgelig det arkitektoniske rums etablering som ramme om en bestemt adfærd og handlen fra brugerens side, der har første prioritet. I samme åndedræt må endvidere det betydningspotentiale, som arkitekturen rummer, tages op til diskussion. Bogens overordnede tesis er, at det ikke mindst er her, dvs. i den ændrede udnyttelse af de betydningsskabende elementer, at det afgørende paradigmeskift antager sin mest tydelige, visuelt aflæselige skikkelse. Som allerede hævdet skete dette med renaissancens indvarsling af moderniteten i vestlig kultur; og symptomatisk herfor er netop arkitekturens begyndende retorisering. Derudover er det et spørgsmål, der for så vidt som det overhovedet berøres arkitektonisk eller arkitekturhistorisk oftest ses i en ikonografisk snarere end visuel kontekst. I bogens sidste hovedafsnit, del III, bevæger vi os op i den større skala. Temaet er her de overordnede og almene forestillinger om verden og virkeligheden, hvorpå man i historiens løb har søgt at fundere sin menneskelige tilværelse, og de billeder, man gennem den arkitektoniske planlægning har gjort sig deraf i sine omgivelser: i byens, i havens og landskabets rum. Problemet er her på 19

18 den ene side, hvilke planlægningsstrategier man har fulgt for at nå dette mål, og på den anden, hvordan de derigennem realiserede billeder forholder sig til, hvad man i samtiden har form- og billedsat i den mindre skala, i arkitekturen og dens rum. Det er derfor som allerede nævnt ikke arkitektur og rum som set med arkitektens briller og målt med hans passer og lineal, det her skal dreje sig om, ikke om statiske beregninger, konstruktionsmæssige løsninger eller om bygningens vej fra tanke til færdigt værk gennem udkast og skitser, planer og snit m.m. Det er derimod om hans værk som set af beskueren, dets potentielle eller fremtidige bruger, sådan som det gerne skulle afspejles også i det valgte illustrationsmateriale. 20

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

tekton;gr. Arki+tekton; gr. techni kos;gr. TEKTONIK tømrer, håndværker ledende+tømrer, håndværker Kyndig i en færdighed Tektonik Tektonik

tekton;gr. Arki+tekton; gr. techni kos;gr. TEKTONIK tømrer, håndværker ledende+tømrer, håndværker Kyndig i en færdighed Tektonik Tektonik TEKTONIK AAU 21.03.05 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur 1.Hvad er tektonik 2.Hvorfor arbejde med tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner tekton;gr. tømrer, håndværker techni

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

TEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur

TEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur TEKTONIK AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur 1.Hvad er tektonik 2.Hvorfor arbejde med tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner tekton;gr. tømrer, håndværker techni

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kirstine Andersen MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD 24 CITATER FRA KIERKEGAARD OG LEDELSE 1. Ledelse

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Surroundings Surrounded & Light Extension

Surroundings Surrounded & Light Extension I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E Surroundings Surrounded & Light Extension Olafur Eliasson Esbjerg Kunstmuseum 28.06.-31.12.2003 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Esbjerg Kunstmuseum præsenterer

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD Middelalderen og renæssancen var spændende tider, for dengang fandtes rigtige riddere med sværd og skjolde. I krig og til ridderturneringer

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007 Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

O R A N G E R I E T 32263

O R A N G E R I E T 32263 ORANGERIET DEL 1 1 Gl.Holtegaard har, udover sin symmetriske pragt, utrolige smukke elementer der tildeler den kontrollede have sin unikke karakter. Haven, har med sin historiske reference fra senbarokken,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

En ny oplysningstid. En af kvantemekanikkens fædre, Erwin Schrödinger, udtrykker det således:

En ny oplysningstid. En af kvantemekanikkens fædre, Erwin Schrödinger, udtrykker det således: En ny oplysningstid Det 21. århundrede bliver det århundrede, hvor bevidstheden kommer i fokus som den, der driver evolutionen fremad. Vi mennesker vil blive mere bevidste om vores eget kreative potentiale

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere