Feministisk kritik Ditte Vilstrup Holm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Feministisk kritik Ditte Vilstrup Holm"

Transkript

1 1. Feministisk kritik Ditte Vilstrup Holm

2 1. Feministisk kritik i samtidskunsten Feministisk kritik har været et væsentligt tema inden for kunsten siden 1960 erne og 1970 erne. Feministisk kritik er dog ikke en entydig størrelse, men dækker over en række forskellige kritiske perspektiver på forholdet mellem køn og kunst. I fokus kan for eksempel være de sociale, økonomiske og ideologiske forhold, der præger kunstproduktionen. Et andet fokus gælder kønnets repræsentation i billedkunsten og den rolle, som en sådan kønsrepræsentation spiller for at understøtte eller modvirke eksisterende forestillinger om køn. I det følgende præsenteres nogle af de feministiske tekster, som har haft størst indflydelse på analysen af relationerne imellem kunst og køn. Præsentationen udgør samtidig en beskrivelse af de sidste årtiers udvikling inden for feministisk kunstteori og feministisk kritik i kunsten. Linda Nochlin og manglen på store kvindelige kunstnere I den marxistisk inspirerede artikel Why Have There Been No Great Women Artists? (1971) fokuserer kunsthistorikeren Linda Nochlin (f. 1931) på den åbenlyse mangel på betydningsfulde kvindelige kunstnere i kunstens historie. Hun spørger retorisk, om det skyldes, at kvinder simpelthen ikke har evnerne til at blive store kunstnere, og svarer selv på spørgsmålet med et nej. Når kunsthistorien ikke rummer store kvindelige kunstnere, så skyldes det helt enkelt, at kvinder på grund af en række sociale mekanismer er blevet ekskluderet fra muligheden for at blive store kunstnere. For eksempel har kvinder ikke haft adgang til nøgenstudier på kunstakademierne, da det ikke blev anset for at være passende for kvinder at se nøgne mænd. Men det betød samtidig, at kvinder ikke i samme udstrækning som mænd havde mulighed for at træne sig i at tegne figurkompositioner, som var grundlaget for at male historiemalerier: den mest prestigefyldte genre inden for maleriet. Kvinder var med andre ord på forhånd udelukket fra at skabe den store kunst. Der var også en række andre, mere subtile måder, hvorpå kvinder blev ekskluderet fra at udvikle en kunstnerisk karriere. Det drejer sig for eksempel om de sociale forventninger til kvinder. Selv hvis de kom fra toppen af samfundet og ikke var underlagt krav om huslige pligter, blev kvinder typisk mødt med forventninger om blot at kunne mestre kunsten på selskabeligt niveau, for eksempel ved at spille klaver til et selskab, men ikke på et professionelt niveau. Det samme gør sig i øvrigt gældende for mænd fra adelen, som heller ikke er repræsenteret blandt de store kunstnere. Ser man på den sociale baggrund for de store kunstnere i kunsthistorien, så kommer de typisk fra middelklassen, og det er ikke sjældent, at andre i familien er kunstnere, eller at de er hjulpet på vej fra en ung alder af en ældre kollega eller mæcen. Det personlige er politisk Nochlins artikel står stadig som en grundtekst inden for feministisk kunsthistorie, men hendes pointer er efterfølgende blevet udfordret og nuanceret. For eksempel er det påvist, at der faktisk har været en række væsentlige kvindelige kunstnere i kunstens historie, som var anerkendt som sådan tidligere, men at de i det 20. århundrede blev skrevet ud af kunstens historie. Argumentet for at fjerne kvinderne fra kunstens historie var ifølge de mandlige forfattere, at de kvindelige kunstneres værker ikke havde den højeste kvalitet. Ud fra de kriterier, der blev stillet op i det 20. århundrede, faldt de kvindelige kunstnere altså

3 udenfor. Men hvad er egentlig kriterierne for kunstnerisk kvalitet, og spiller kønnet en rolle i en sådan vurdering? Ja, det gør i det høj grad, mener feministiske kunstnere i 1960 erne og 1970 erne. De oplever, at Nochlins pointer om kvindelige kunstneres eksklusion ikke blot var et problem før i tiden, men også sker i samtiden. Kvindelige kunstnere bliver ikke taget seriøst for deres arbejde, men bliver til stadighed fastholdt i rollen som et dekorativt objekt. Kvinder er et objekt, man kan betragte ikke et subjekt med meninger og kompetencer til at skabe kunstværker. Som modstand herimod anvender kvindelige kunstnere eksplicit deres kroppe og personlige erfaringer i performance-værker for at synliggøre den kønnede kropslige fundering for deres politiske udsagn. Det gælder for eksempel Carolee Schneemanns (f. 1939) performance Interior Scroll (1975), hvor hun står nøgen på et podie, mens hun trækker en strimmel papir ud af sin vagina. Fra papirstrimlen reciterer hun en historie om en kvindelig kunstner, som oplever, at hun værdsættes for sin fysiske fremtoning, men ikke for sine kunstneriske idéer. Et slogan blandt feminister i tiden er, at det personlige er politisk. Hos Schneeman er det kroppens køn, vaginaen, som tager til genmæle over for den objektgørelse, den udsættes for. Kvinders kreativitet hyldes Judy Chicagos (f. 1939) The Dinner Party ( ) er et eksempel på en anden feministisk strategi i tiden. Installationen er en hyldest til en række kvindefigurer, der er udformet som et festdækket bord. Installationen er ladet med symboler for kvindelighed. Bordet har for eksempel form som en trekant, hvilket er et klassisk symbol for kvinde. Dertil er hver plads ved bordet dækket op med fint kunsthåndværk tekstilkunst, broderi, keramik som er traditionelle kvindelige kreationer, men i kunsthistorien ikke er blevet vægtet lige så højt som maleri og skulptur, der har været mændenes kreative område. Tallerkenerne er dekoreret med blomster eller sommerfugle for at symbolisere det kvindelige køn. Man kan se The Dinner Party som et modsvar til den mandsdominerede kunsthistorie. Installationen tilbyder en alternativ kanon ved sin selektion af historisk betydningsfulde kvinder. Værket kan fortolkes som et udsagn om, at kvinder ligesom mænd har leveret kunstnerisk kvalitet igennem historien, men at kvaliteten ved kvinders produktion blot er af en anden art end den, som præger mændenes produktion. Pointen synes at være, at kvindernes udtryksformer og produktion har haft andre former og et grundlæggende andet perspektiv, som er baseret på deres køn. Kønnet som social konstruktion Men kan man overhovedet tale om noget essentielt kvindeligt, som fundamentalt adskiller kvinder fra mænd? Har mænd og kvinder et grundlæggende forskelligt blik på verden? Nej, svarer en række feministiske teoretikere med stigende kraft fra slutningen af 1970 erne. Kønnet er ikke baseret på den biologiske forskel mellem mænd og kvinder, men udgør derimod en kulturel konstruktion. Den feministiske strategi skal derfor ikke være at opstille alternative kvalitetsparametre for kvinders kunst. Feminismen må afvise spørgsmålet om store kunstnere og forestillinger om en ideologisk neutral kunstnerisk kvalitet. Kunstens rolle er ikke at skabe stor kunst, men derimod at kritisere og medvirke til at ødelægge samfundets stereotype forestillinger om køn. Det er blandt andet motivationen for de to feministiske teoretikere Laura Mulvey (f. 1941) og Griselda Pollock (f.1949).

4 Laura Mulvey og skuelysten I artiklen Visual Pleasure and Narrative Cinema (1975) analyserer den britiske filmteoretiker og feminist Laura Mulvey kønnets repræsentation i Hollywood-film. Hun kigger ikke blot på filmens handling, men også på filmens klipning og brug af zoom og andre visuelle teknikker. Hvor den mandlige helt typisk fremstår som et aktivt handlende subjekt både i kraft af plottet og hans visuelle præsentation, understreges kvindens status som et smukt objekt ved, at filmens handling periodisk fryses i rene stillbilleder af hende. Mulvey trækker på den franske psykoanalytiker Jacques Lacans ( ) teorier om lyst og identitet [læs mere om Lacan i kapitlet Tendenser i samtidskunsten ] for at pege på, at filmen på den måde etablerer en identitet mellem beskueren og den mandlige helt. Kvinden serveres for både helt og beskuer som et appetitligt objekt. Skuelysten, som vækkes af filmen, medvirker til at fastholde en særlig repræsentation og forestilling om kvinden. Den lyst vil Mulvey ødelægge ved i artiklen at afsløre de mekanismer, som skaber lysten. Et lignende angreb på stereotypiske kønsrepræsentationer findes også i samtidens billedkunst. Den amerikanske konceptkunstner Barbara Krugers (f.1945) collage I shop therefore I am (1987) kan her tjene som eksempel. I værket genanvender hun billeder og udsagn, hun har fundet i samtidens magasiner og mimer herigennem tidens kapitalistiske markedsførelse. Collagen synliggør en særlig kapitalistisk ideologi, hvor man ikke blot køber forbrugsgoder, men også sin identitet. Værket er et feministisk forsøg på at forstyrre den måde, hvorpå kvinder bliver presset ind i nogle særlige handlemåder og roller i kraft af reklamernes budskaber. Griselda Pollock og det kritiske kønsblik Den engelske kunsthistoriker Griselda Pollock er en af de mest markante stemmer i feministisk kunstteori. Hun er som Nochlin marxistisk inspireret, men i øvrigt adskiller de sig i deres tilgang til forholdet mellem kunst og køn. For Pollock er spørgsmålet om store kvindelige kunstnere ikke relevant, eftersom hun anser selve forestillingen om stor kunst for at være bundet op på en borgerlig ideologi. Kunstens og kunsthistorikerens rolle handler for hende om at undersøge og diskutere samfundets ideologier. Hendes analyse-strategi kan til en vis grad sammenlignes med kunsthistorikeren T. J. Clarks (f. 1949) strategi, som bliver præsenteret i teksten Kapitalismekritik i samtidskunsten her på hjemmesiden. Hun fokuserer ligesom Clark på værkernes bidrag til deres samtids politiske og sociale forhold. I modsætning til Clarks analysestrategi er kønnet dog det absolutte omdrejningspunkt for Pollock. Det gælder for eksempel hendes analyse af kvindelige impressionistiske kunstnere i bogen Vision and Difference (1988). De kvindelige impressionister regnes typisk ikke blandt de væsentligste af impressionisterne, men ifølge Pollock skyldes det sociale restriktioner. I modsætning til de mandlige kunstnere var kvinderne nemlig begrænsede i deres mulighed for at færdes frit omkring i storbyen, hvis de skulle opretholde deres sociale anseelse. Derfor kunne de ikke lige som mændene portrættere storbyens nye spektakulære liv. I stedet holdt de sig til motiver, de havde adgang til, som for eksempel hjemmets praktiske gøremål. For Pollock er dette dog ikke den væsentligste pointe. Det interessante for Pollock er, at de kvindelige impressionister i deres værker markerer den fysiske grænse for deres sociale liv ved motivisk at betone grænsen mellem det private og det offentlige liv. Værkerne tematiserer så at sige i hendes analyse forskellen imellem kønnene.

5 Pollock er repræsentant for en feministisk kritik, der skelner imellem et biologisk køn og et kulturelt konstrueret køn. Det danske sprog skelner ikke mellem de to typer køn, men det gør det engelske sprog. Det biologiske køn kaldes her for sex, mens det kulturelle køn hedder gender. Der er således sat et tydeligere skel imellem de to forestillinger om køn. I 1980 erne, hvor ideen om køn som kulturelt bestemt dominerer, er retorikken skarp overfor de foregående årtiers biologisk funderede og essens-orienterede feminisme med dens alternative kvindehistorier. Den kritik rammer også kropskunstnere som for eksempel Carolee Schneemann, hvis værk Interior Scroll (1975) blev diskuteret ovenfor. Kropskunstnerne bliver anset for politisk naive på grund af deres iscenesættelse af kvindekroppen. For en teoretiker som Pollock, der anser kønnet for en kulturel konstruktion, er kropskunstnernes brug af deres egne nøgne kroppe ikke med til at fremme kvindens position som subjekt med selvstændige meninger. Det fastholder forestillingen om kvinden som krop eller objekt. Amelia Jones og den performative identitet En af de skarpeste yngre kunsthistorikere, Amelia Jones, har dog et andet blik på 1960 ernes og 1970 ernes kropskunst. Hun mener, at Schneemann i sit værk Interior Scroll (1975) indtager en dobbeltrolle, hvor hun både er skaberen og et objekt i sin egen performance, og at man som beskuer er meget opmærksom på denne dobbelthed. Man kan ikke blot se Schneeman som krop. Det skyldes også, at hun som krop ikke fremstår konform med samfundets forestillinger om kvindekroppen. Kroppens køn er meget eksplicit en del af hendes performance, men den fremstår ikke som et pænt billede. Jones mener, at kropskunsten i kraft af kroppens involvering i det kunstneriske udtryk etablerer en flertydighed i fortolkningen af kunstneren, der er mere produktiv end de kønskonstruktivistiske feministers forsøg på at undsige sig at de har en krop og at den spiller en rolle. Hos Schneeman kommer man ikke uden om kroppen, men det er både kunstner og beskuer som bliver kroppe, men vel at mærke ikke udelukkende kroppe. Judith Butler: det performative køn Teoretisk er Amelia Jones inspireret af filosoffen Judith Butlers (f. 1956) teorier om køn og performativitet. Ifølge Butler er vi født ind i en social sammenhæng, som i kraft af sin organisering og sin måde at tale om køn og seksualitet på forhånd bestemmer, hvilke muligheder for køn og seksualitet, som ikke bare er socialt tilladte, men overhovedet er mulige at forestille sig. Vi er altså ikke frie til at agere og udtrykke os, som vi vil for at skabe vores personlige kønslige og seksuelle identitet. Vores handlinger og udtryk kommer nødvendigvis til at gentage allerede eksisterende kulturelle forestillinger om køn og seksualitet, og det i en sådan grad, at disse forestillinger efterhånden fremstår naturlige for os og altså ikke som kulturelt konstruerede. Køn er på den måde performativt for Butler, idet den skabes ved, at vi gentager kulturelle udtryk og handlinger. Et afgørende argument for Butler er, at der biologisk ikke blot findes to køn, men faktisk et helt spektrum af forskelligt kønnede kroppe, lige fra variationer i kroppens udtryk af femininitet og maskulinitet til egentlige mellempositioner mellem det kvindelige og det mandlige. Når vi forstår dette kønsspektrum som blot to forskellige køn, så fastholder vi to idealformer, som alle kroppe skal forholde sig til. Hun argumenterer derfor for, at vi skal lade være at definere kvinden eller for den sags skyld manden og i stedet åbne op for, at individer igennem et frit begær kan definere deres egen identitet. For eksempel ved at afholde sig fra at operere børn, som ikke bliver født med et klart mandligt eller kvindeligt køn hvilket ellers har været praksis. De kulturelle normer handler altså ikke bare om, hvilke rettigheder og roller kvinder har i

6 samfundet, men går ind og påvirker det biologiske køn. Der er dog hverken en biologisk essens eller kulturel fast norm hos Butler. De kulturelle normer er stærke, men de kan ændres gennem gradvise ændringer i vores forståelse af krop, identitet og seksualitet. Queer teori Judith Butler er en af de centrale teoretiske kilder for den teoretiske retning, man kalder queer teori. Begrebet queer antyder dets relation til bøsser og lesbiske, og det er også et tidligere nedsættende ord for homoseksuelle, som er blevet brugt af homoseksuelle selv til at beskrive denne nye teoretiske retning. Queer teorien slår igennem i slutningen af 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne og forbinder en række forskellige kritiske perspektiver med fokus på problemstillinger vedrørende identiteter, som falder uden for det såkaldt hetero-normative, dvs. normen om, at man skal være heteroseksuel og ønske at indgå i et parforhold med en person af det andet køn for at stifte familie. Queer teorien har udgangspunkt i bøsse og lesbiske studier, dvs. studier i de særlige vilkår, som gør sig gældende for bøsser og lesbiske i et samfund, hvor flertallet anses for at være heteroseksuelle. Et lige så væsentligt udgangspunkt for queer teorien er dog den radikale feministiske kritik af samfundets eksklusionsmekanismer og den måde, som en biologisk og seksuel normalitet bliver opretholdt. Queer handler derfor heller ikke specifikt om homoseksuelle, men generelt om at kritisere tendenser til at afvise og underminere muligheder for at etablere en alternativ identitet i forhold til den dominerende heteroseksuelle identitet. Det handler tillige om at støtte op om alternative måder at leve på og realisere sig selv. Queer teori er dog ikke bare udtryk for en teoretisk nytænkning inden for feminismen. Den er også motiveret af en yderligere indbyrdes uenighed inden for feminismen. I slutningen af 1980 erne og starten af 1990 erne bliver det klart, at ikke alle kvinder føler sig lige godt repræsenteret af den herskende feministiske kritik. Den fremstår primært relevant for vestlige, hvide middelklassekvinder i deres kamp imod det vestlige samfunds patriarkalske stereotyper. Kvinder fra arbejderklassen eller med andre etniske tilhørsforhold har andre typer af kampe at kæmpe end de hvide middelklassekvinder. Queer vil derfor også rumme pluraliteten af en flertydig eller hybrid identitet, hvor ikke blot køn, men også race, etnisk tilhørsforhold og seksuel orientering spiller en rolle. I teksten på hjemmesiden om Postkolonial kritik i samtidskunsten introduceres der mere grundigt til de teorier, der er udviklet for at diskutere og analysere problemstillinger, som knytter sig til race og etnisk tilhørsforhold i relation til de dominerende hvide og vestlige identiteter. Køn og kroppe i samtidskunstens værker I princippet kan man analysere alle samtidskunstværker ud fra feministiske eller queer-teoretiske perspektiver, men hvis værkerne eksplicit tematiserer køn og seksualitet, vil der være udgangspunkt for en mere kompleks og interessant analyse. Det er for eksempel tilfældet med kunstnergruppen Ingen Frygt, som i deres performances arbejder med kostumer, der demonstrativt fremhæver en kvindelig seksuel fysiognomi. Bløde udstoppede stofskulpturer af forstørrede kusser og livmodere indgår for eksempel i deres repertoire, og de refererer på den vis tilbage til 1970 ernes seksuelt eksplicitte kropskunst og fokus på kvindeligt håndværk som syning. I Ingen Frygts tilfælde er kropsdelene dog konstruerede og del af en kønslig maskerade, som altså snarere end at repræsentere en biologisk essens, performer en kulturel

7 forestilling om køn og seksualitet. De kønslige markører er størrelsesmæssigt overdrevet og kan derfor virke groteske og afskyvækkende, men samtidigt er materialerne bløde og imødekommende for berøring og kan dermed fremstå tiltrækkende. Værkerne sætter på den måde en række forestillinger og følelser om køn i gang hos beskueren. Den amerikanske kunstner Matthew Barneys forskellige kroppe i film-serien Cremaster ( ) kan ses som udtryk for queer kroppe. Temaet for Cremaster er det mandlige fosters udvikling fra en intetkønstilstand til en mandlig kønnet tilstand, og det viser Barney via en række metaforer, hvor specifikke og meget anderledes kroppe indgår. Kroppene kan for eksempel være ødelagte, hullede, beskårne eller blodige. Kroppene graver tunneller igennem slim, gemmer sig i huler eller går i symbiose med andre levende væsener. Barneys univers præsenterer på den måde en kompleks biologisk proces som en alt andet end afklaret og ordnet krop, der derfor ikke passer let ind i vores kulturelle eller biologiske kategorier for køn. Det er ikke alle kunstnere, som er lige så kropsligt eksperimenterende, men derfor kan kønnet godt være i centrum i deres værker. Stilen i den amerikanske kunstner Elizabeth Peytons malerier giver indtryk af, at malerierne er malet af en ung teenage-pige. Stregen er spinkel og sart, og det medfører, at alle motiver bliver farvet af det teenage-blik, man forestiller sig er afsender på billederne. Motiverne understøtter denne fortolkning, fordi de typisk udgøres af hendes kærester og popstjerner og andre kendte fra ugebladene. Peytons malerier fremstår på den måde som en ung piges fortolkning af virkeligheden, der måske snarere end at udfordre stereotyper om køn og kvinder, bekræfter dem, eller gør de? Maskulinitet Den danske kunstner Nils Erik Gjerdevik er meget opmærksom på, at form og farve kan udtrykke noget om køn. Når han vælger pastelfarver til sine abstrakte malerier og skulpturer, er det blandt andet for at distancere sit arbejde fra de traditionelle seriøse mørke farver, som prægede højmodernismens abstrakte ekspressionisme, der siden er blevet kritiseret for en diskriminerende forestilling om den hvide, vestlige mand som universel fortolker af kunsten og verden. Gjerdeviks pastelfarver skaber i stedet associationer om femininitet, men også det uhøjtidelige, måske endda barnlige og kreative? abstrakte malerier behøver ikke at være tungsindige for at være seriøse. Maskuliniteten er generelt kommet under kritisk behandling i samtidskunsten. I takt med at mandens rolle har ændret sig i løbet af det 20. århundrede, og vi er blevet mere bevidste om de normer og værdier, vi tilegner os og viderefører i vores samfund, er den traditionelle maskulinitet kommet under angreb. Men hvordan påvirker denne forandring hvide middelklassemænd med en heteroseksuel tilbøjelighed? Hvordan skaber de sig en identitet i dette nye queer sociale rum? Den danske performancekunstner Peter Callesen sætter fokus på det dilemma. En række af hans performances vidner om drengens eller mandens kamp for at få den form for succes, som traditionelt er knyttet til den maskuline identitet. Når han forsøger at sejle på en tømmerflåde af pap, er det iklædt et gammeldags drengekostume. Når han bygger slotte af papkasser, kan det fortolkes som et udtryk for, at manden skal sikre sit slot. Maskulinitetens klassiske succeskriterier virker dog ret uopnåelige i Callesens performances. Helten mislykkes gang på gang. Måske er det netop, fordi den slags succeskriterier ikke længere fungerer?

8 Feministisk kritik i samtidskunsten: sammenfatning Den feministiske kritik retter sig imod samfundets patriarkalske struktur og stiller spørgsmål til kønnets repræsentation og kvinders rolle i samfundet. Det handler om kvindelige kunstneres muligheder for at opnå anerkendelse som kunstnere, og det handler om kvinders position i samfundet. I bredere forstand handler den feministiske kritik om vores forståelse af krop, køn og livsstil overhovedet, sådan som det er blevet tematiseret af nyere feministiske positioner og af queer teoretiske positioner. Det handler om, hvilke former for identitet og måder at leve på, der er accepteret i vores samfund. Her er både femininitet, maskulinitet og opgøret med samfundets hetero-normative struktur på spil.

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling 13 okt 25 nov 2012 INTRODUKTION I perioden 13. oktober til 25. november 2012 kan du og din klasse opleve udstillingen KE12 - Kunstnernes Efterårsudstilling.

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

NUDES. Andreas Schulenburg, Camilla Thorup, Katja Bjørn. Gudrun Hasle, Birgitte Støvring, Louise Hindsgavl. HuskMitNavn og Lars Tygesen 6/3 11/4 2015

NUDES. Andreas Schulenburg, Camilla Thorup, Katja Bjørn. Gudrun Hasle, Birgitte Støvring, Louise Hindsgavl. HuskMitNavn og Lars Tygesen 6/3 11/4 2015 NUDES Andreas Schulenburg, Camilla Thorup, Katja Bjørn Gudrun Hasle, Birgitte Støvring, Louise Hindsgavl HuskMitNavn og Lars Tygesen 6/3 11/4 2015 Til årets første gruppeudstilling Nudes inviterer Charlotte

Læs mere

KON FRON TATION KONFRONTATION. En lærerguide. 25. maj 23. juni 2013 KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV

KON FRON TATION KONFRONTATION. En lærerguide. 25. maj 23. juni 2013 KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV En lærerguide KON FRON TATION KONFRONTATION KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV 25. maj 23. juni 2013 Introduktion Fra d. 25. maj til d. 23. juni 2013 kan I opleve KONFRON- TATION, en udstilling med

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Uv-materiale til I bølgen blå klasse Uv-materiale til I bølgen blå 7.-10. klasse Sol og ungdom en konstruktion En flok børn løber mod havet. Det er sommer, og solen skinner, så man næsten bliver blændet. Børnenes kroppe er stærke, og lyset

Læs mere

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

Inklusionsradet o R D O MK A E T I Inklusionsradet o T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde,

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

BEYOND GUILT - THE TRILOGY

BEYOND GUILT - THE TRILOGY BEYOND GUILT - THE TRILOGY Ruti Sela & Maayan Amir Man kommer rigtig tæt på - næsten ubehageligt tæt på, i de israelske kunstneres, Ruti Sela og Maayan Amir, videotrilogi, Beyond Guilt (Hinsides Skyld).

Læs mere

MOON SKIN LUCID WALK

MOON SKIN LUCID WALK EN LÆRERGUIDE MOON SKIN LUCID WALK 10. januar 2015-1. marts 2015 Evren Tekinoktay: Neon Relieffer - Egg, Bunny, Harlowe, Elektra, Crystal & Bambi, 2014. Introduktion Kære underviser I perioden 10. januar

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Analyse af Sloggi - reklame

Analyse af Sloggi - reklame Analyse af Sloggi - reklame Genre: Genren er sagprosa. Det er en masseproduceret reklame, som kommer ud til mange mennesker. Medium: Reklamen er trykt i ugebladet Femina nr. 40 fra 1999. Afsenderen: Afsenderen

Læs mere

GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART PROCESORIENTEREDE FORMIDLINGSEKSPERIMENTERR Gennem Kunsten er en række formidlingseksperimenter, som afprøver rammerne for,

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Kreativ faglighed Billedkunst, drama, mediefag og musik

Kreativ faglighed Billedkunst, drama, mediefag og musik FØLG OS PÅ _ Kreativ faglighed Billedkunst, drama, mediefag og musik WWW.SOLGYM.DK De kunstneriske fag Billedkunst I dit første år på gymnasiet skal du have ét af de fire kunstneriske fag, der bliver udbudt

Læs mere

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Kursus marts 2013 Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Bedømme billeder Foredrag om: William Egglestone Cindy Sherman Jeff Wall Andreas Gursky Trine Søndergård

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Titel: Undertryk Af Gritt Uldall-Jessen

Titel: Undertryk Af Gritt Uldall-Jessen Titel: Undertryk Af Gritt Uldall-Jessen Jeg befinder mig på en lille færge, på vej til Femø. Det er sommer, men det regner støt. Det er en fin, fortættet regn. Jeg sidder skulder til skulder med nogle

Læs mere

Trans kønnet vestit person mand kvinde

Trans kønnet vestit person mand kvinde Trans kønnet vestit person mand kvinde A side 1 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 1 09/02/16 09.47 A Ordbog En introduktion til korrekt brug af betegnelser og tiltaler i forbindelse med transkønnethed.

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Portræt artikel af Sanne Kofoed på KunstOnline.dk

Portræt artikel af Sanne Kofoed på KunstOnline.dk Portræt artikel af Sanne Kofoed på KunstOnline.dk Sanne Kofoed rektor på det kongelige kunstakademi København, tidligere rektor på Det Fynske Kunstakademi og direktør på museet for samtidskunst. Portræt

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Lærervejledning til tema om ensomhed

Lærervejledning til tema om ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed 1 ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed DR Skoles undervisningsmateriale om ensomhed er målrettet undervisningen i fagene dansk og klassens tid, 6.-9. klasse.

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE En lærerguide 0. - 10. klasse INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 21. maj til 27. juni kan du og din klasse opleve udstillingen

Læs mere

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen Transit EN LÆRERGUIDE TIL EN UDSTILLING om Menneskets forhold til naturen INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 19. februar til 17. marts kan du og din klasse opleve udstillingen TRANSIT. Med denne lærerguide

Læs mere

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.

Læs mere

KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE. ROA (Belgien)

KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE. ROA (Belgien) KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE ROA (Belgien) Roa er en belgisk graffitimaler, der generelt maler dyr, der har en relation til det område de bliver malet i. ROA's farvepallette er minimalistisk og ofte

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Mænd, arbejdsmiljø og sikkerhed

Mænd, arbejdsmiljø og sikkerhed Mænd, arbejdsmiljø og sikkerhed Claus D. Hansen, sociolog Center for Maskulinitetsforskning, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet Oplæg v. Ergonomiseminar 2016 Middelfart LIDT

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

8 bud på billedforløb

8 bud på billedforløb 8 bud på billedforløb Center for Undervisningsmidler Slagelse, ved pædagogisk konsulent Mette Rold 1 Collage-billeder Her kan der leges med forholdet mellem real virkelighed og imaginær virkelighed. Dette

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE 5.12.2013 BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE TALENTUDVIKLING SOSU - LUU KONFERENCE HVAD VIL I GIVE DE UNGE MED? INDTRYK FRA SKILLS 2013 Det rykkede! Engagement Søgende Åbenhed Mod Reflekterede Personlig udvikling

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

KE14 - Kunstnernes Efterårsudstilling. 4. oktober - 9. november 2014

KE14 - Kunstnernes Efterårsudstilling. 4. oktober - 9. november 2014 En lærerguide KE14 - Kunstnernes Efterårsudstilling 4. oktober - 9. november 2014 Manuel Canu: From Wall to Floor, 2013 Introduktion Kære underviser I perioden 4. oktober til 9. november kan du og din

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere