Feministisk kritik Ditte Vilstrup Holm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Feministisk kritik Ditte Vilstrup Holm"

Transkript

1 1. Feministisk kritik Ditte Vilstrup Holm

2 1. Feministisk kritik i samtidskunsten Feministisk kritik har været et væsentligt tema inden for kunsten siden 1960 erne og 1970 erne. Feministisk kritik er dog ikke en entydig størrelse, men dækker over en række forskellige kritiske perspektiver på forholdet mellem køn og kunst. I fokus kan for eksempel være de sociale, økonomiske og ideologiske forhold, der præger kunstproduktionen. Et andet fokus gælder kønnets repræsentation i billedkunsten og den rolle, som en sådan kønsrepræsentation spiller for at understøtte eller modvirke eksisterende forestillinger om køn. I det følgende præsenteres nogle af de feministiske tekster, som har haft størst indflydelse på analysen af relationerne imellem kunst og køn. Præsentationen udgør samtidig en beskrivelse af de sidste årtiers udvikling inden for feministisk kunstteori og feministisk kritik i kunsten. Linda Nochlin og manglen på store kvindelige kunstnere I den marxistisk inspirerede artikel Why Have There Been No Great Women Artists? (1971) fokuserer kunsthistorikeren Linda Nochlin (f. 1931) på den åbenlyse mangel på betydningsfulde kvindelige kunstnere i kunstens historie. Hun spørger retorisk, om det skyldes, at kvinder simpelthen ikke har evnerne til at blive store kunstnere, og svarer selv på spørgsmålet med et nej. Når kunsthistorien ikke rummer store kvindelige kunstnere, så skyldes det helt enkelt, at kvinder på grund af en række sociale mekanismer er blevet ekskluderet fra muligheden for at blive store kunstnere. For eksempel har kvinder ikke haft adgang til nøgenstudier på kunstakademierne, da det ikke blev anset for at være passende for kvinder at se nøgne mænd. Men det betød samtidig, at kvinder ikke i samme udstrækning som mænd havde mulighed for at træne sig i at tegne figurkompositioner, som var grundlaget for at male historiemalerier: den mest prestigefyldte genre inden for maleriet. Kvinder var med andre ord på forhånd udelukket fra at skabe den store kunst. Der var også en række andre, mere subtile måder, hvorpå kvinder blev ekskluderet fra at udvikle en kunstnerisk karriere. Det drejer sig for eksempel om de sociale forventninger til kvinder. Selv hvis de kom fra toppen af samfundet og ikke var underlagt krav om huslige pligter, blev kvinder typisk mødt med forventninger om blot at kunne mestre kunsten på selskabeligt niveau, for eksempel ved at spille klaver til et selskab, men ikke på et professionelt niveau. Det samme gør sig i øvrigt gældende for mænd fra adelen, som heller ikke er repræsenteret blandt de store kunstnere. Ser man på den sociale baggrund for de store kunstnere i kunsthistorien, så kommer de typisk fra middelklassen, og det er ikke sjældent, at andre i familien er kunstnere, eller at de er hjulpet på vej fra en ung alder af en ældre kollega eller mæcen. Det personlige er politisk Nochlins artikel står stadig som en grundtekst inden for feministisk kunsthistorie, men hendes pointer er efterfølgende blevet udfordret og nuanceret. For eksempel er det påvist, at der faktisk har været en række væsentlige kvindelige kunstnere i kunstens historie, som var anerkendt som sådan tidligere, men at de i det 20. århundrede blev skrevet ud af kunstens historie. Argumentet for at fjerne kvinderne fra kunstens historie var ifølge de mandlige forfattere, at de kvindelige kunstneres værker ikke havde den højeste kvalitet. Ud fra de kriterier, der blev stillet op i det 20. århundrede, faldt de kvindelige kunstnere altså

3 udenfor. Men hvad er egentlig kriterierne for kunstnerisk kvalitet, og spiller kønnet en rolle i en sådan vurdering? Ja, det gør i det høj grad, mener feministiske kunstnere i 1960 erne og 1970 erne. De oplever, at Nochlins pointer om kvindelige kunstneres eksklusion ikke blot var et problem før i tiden, men også sker i samtiden. Kvindelige kunstnere bliver ikke taget seriøst for deres arbejde, men bliver til stadighed fastholdt i rollen som et dekorativt objekt. Kvinder er et objekt, man kan betragte ikke et subjekt med meninger og kompetencer til at skabe kunstværker. Som modstand herimod anvender kvindelige kunstnere eksplicit deres kroppe og personlige erfaringer i performance-værker for at synliggøre den kønnede kropslige fundering for deres politiske udsagn. Det gælder for eksempel Carolee Schneemanns (f. 1939) performance Interior Scroll (1975), hvor hun står nøgen på et podie, mens hun trækker en strimmel papir ud af sin vagina. Fra papirstrimlen reciterer hun en historie om en kvindelig kunstner, som oplever, at hun værdsættes for sin fysiske fremtoning, men ikke for sine kunstneriske idéer. Et slogan blandt feminister i tiden er, at det personlige er politisk. Hos Schneeman er det kroppens køn, vaginaen, som tager til genmæle over for den objektgørelse, den udsættes for. Kvinders kreativitet hyldes Judy Chicagos (f. 1939) The Dinner Party ( ) er et eksempel på en anden feministisk strategi i tiden. Installationen er en hyldest til en række kvindefigurer, der er udformet som et festdækket bord. Installationen er ladet med symboler for kvindelighed. Bordet har for eksempel form som en trekant, hvilket er et klassisk symbol for kvinde. Dertil er hver plads ved bordet dækket op med fint kunsthåndværk tekstilkunst, broderi, keramik som er traditionelle kvindelige kreationer, men i kunsthistorien ikke er blevet vægtet lige så højt som maleri og skulptur, der har været mændenes kreative område. Tallerkenerne er dekoreret med blomster eller sommerfugle for at symbolisere det kvindelige køn. Man kan se The Dinner Party som et modsvar til den mandsdominerede kunsthistorie. Installationen tilbyder en alternativ kanon ved sin selektion af historisk betydningsfulde kvinder. Værket kan fortolkes som et udsagn om, at kvinder ligesom mænd har leveret kunstnerisk kvalitet igennem historien, men at kvaliteten ved kvinders produktion blot er af en anden art end den, som præger mændenes produktion. Pointen synes at være, at kvindernes udtryksformer og produktion har haft andre former og et grundlæggende andet perspektiv, som er baseret på deres køn. Kønnet som social konstruktion Men kan man overhovedet tale om noget essentielt kvindeligt, som fundamentalt adskiller kvinder fra mænd? Har mænd og kvinder et grundlæggende forskelligt blik på verden? Nej, svarer en række feministiske teoretikere med stigende kraft fra slutningen af 1970 erne. Kønnet er ikke baseret på den biologiske forskel mellem mænd og kvinder, men udgør derimod en kulturel konstruktion. Den feministiske strategi skal derfor ikke være at opstille alternative kvalitetsparametre for kvinders kunst. Feminismen må afvise spørgsmålet om store kunstnere og forestillinger om en ideologisk neutral kunstnerisk kvalitet. Kunstens rolle er ikke at skabe stor kunst, men derimod at kritisere og medvirke til at ødelægge samfundets stereotype forestillinger om køn. Det er blandt andet motivationen for de to feministiske teoretikere Laura Mulvey (f. 1941) og Griselda Pollock (f.1949).

4 Laura Mulvey og skuelysten I artiklen Visual Pleasure and Narrative Cinema (1975) analyserer den britiske filmteoretiker og feminist Laura Mulvey kønnets repræsentation i Hollywood-film. Hun kigger ikke blot på filmens handling, men også på filmens klipning og brug af zoom og andre visuelle teknikker. Hvor den mandlige helt typisk fremstår som et aktivt handlende subjekt både i kraft af plottet og hans visuelle præsentation, understreges kvindens status som et smukt objekt ved, at filmens handling periodisk fryses i rene stillbilleder af hende. Mulvey trækker på den franske psykoanalytiker Jacques Lacans ( ) teorier om lyst og identitet [læs mere om Lacan i kapitlet Tendenser i samtidskunsten ] for at pege på, at filmen på den måde etablerer en identitet mellem beskueren og den mandlige helt. Kvinden serveres for både helt og beskuer som et appetitligt objekt. Skuelysten, som vækkes af filmen, medvirker til at fastholde en særlig repræsentation og forestilling om kvinden. Den lyst vil Mulvey ødelægge ved i artiklen at afsløre de mekanismer, som skaber lysten. Et lignende angreb på stereotypiske kønsrepræsentationer findes også i samtidens billedkunst. Den amerikanske konceptkunstner Barbara Krugers (f.1945) collage I shop therefore I am (1987) kan her tjene som eksempel. I værket genanvender hun billeder og udsagn, hun har fundet i samtidens magasiner og mimer herigennem tidens kapitalistiske markedsførelse. Collagen synliggør en særlig kapitalistisk ideologi, hvor man ikke blot køber forbrugsgoder, men også sin identitet. Værket er et feministisk forsøg på at forstyrre den måde, hvorpå kvinder bliver presset ind i nogle særlige handlemåder og roller i kraft af reklamernes budskaber. Griselda Pollock og det kritiske kønsblik Den engelske kunsthistoriker Griselda Pollock er en af de mest markante stemmer i feministisk kunstteori. Hun er som Nochlin marxistisk inspireret, men i øvrigt adskiller de sig i deres tilgang til forholdet mellem kunst og køn. For Pollock er spørgsmålet om store kvindelige kunstnere ikke relevant, eftersom hun anser selve forestillingen om stor kunst for at være bundet op på en borgerlig ideologi. Kunstens og kunsthistorikerens rolle handler for hende om at undersøge og diskutere samfundets ideologier. Hendes analyse-strategi kan til en vis grad sammenlignes med kunsthistorikeren T. J. Clarks (f. 1949) strategi, som bliver præsenteret i teksten Kapitalismekritik i samtidskunsten her på hjemmesiden. Hun fokuserer ligesom Clark på værkernes bidrag til deres samtids politiske og sociale forhold. I modsætning til Clarks analysestrategi er kønnet dog det absolutte omdrejningspunkt for Pollock. Det gælder for eksempel hendes analyse af kvindelige impressionistiske kunstnere i bogen Vision and Difference (1988). De kvindelige impressionister regnes typisk ikke blandt de væsentligste af impressionisterne, men ifølge Pollock skyldes det sociale restriktioner. I modsætning til de mandlige kunstnere var kvinderne nemlig begrænsede i deres mulighed for at færdes frit omkring i storbyen, hvis de skulle opretholde deres sociale anseelse. Derfor kunne de ikke lige som mændene portrættere storbyens nye spektakulære liv. I stedet holdt de sig til motiver, de havde adgang til, som for eksempel hjemmets praktiske gøremål. For Pollock er dette dog ikke den væsentligste pointe. Det interessante for Pollock er, at de kvindelige impressionister i deres værker markerer den fysiske grænse for deres sociale liv ved motivisk at betone grænsen mellem det private og det offentlige liv. Værkerne tematiserer så at sige i hendes analyse forskellen imellem kønnene.

5 Pollock er repræsentant for en feministisk kritik, der skelner imellem et biologisk køn og et kulturelt konstrueret køn. Det danske sprog skelner ikke mellem de to typer køn, men det gør det engelske sprog. Det biologiske køn kaldes her for sex, mens det kulturelle køn hedder gender. Der er således sat et tydeligere skel imellem de to forestillinger om køn. I 1980 erne, hvor ideen om køn som kulturelt bestemt dominerer, er retorikken skarp overfor de foregående årtiers biologisk funderede og essens-orienterede feminisme med dens alternative kvindehistorier. Den kritik rammer også kropskunstnere som for eksempel Carolee Schneemann, hvis værk Interior Scroll (1975) blev diskuteret ovenfor. Kropskunstnerne bliver anset for politisk naive på grund af deres iscenesættelse af kvindekroppen. For en teoretiker som Pollock, der anser kønnet for en kulturel konstruktion, er kropskunstnernes brug af deres egne nøgne kroppe ikke med til at fremme kvindens position som subjekt med selvstændige meninger. Det fastholder forestillingen om kvinden som krop eller objekt. Amelia Jones og den performative identitet En af de skarpeste yngre kunsthistorikere, Amelia Jones, har dog et andet blik på 1960 ernes og 1970 ernes kropskunst. Hun mener, at Schneemann i sit værk Interior Scroll (1975) indtager en dobbeltrolle, hvor hun både er skaberen og et objekt i sin egen performance, og at man som beskuer er meget opmærksom på denne dobbelthed. Man kan ikke blot se Schneeman som krop. Det skyldes også, at hun som krop ikke fremstår konform med samfundets forestillinger om kvindekroppen. Kroppens køn er meget eksplicit en del af hendes performance, men den fremstår ikke som et pænt billede. Jones mener, at kropskunsten i kraft af kroppens involvering i det kunstneriske udtryk etablerer en flertydighed i fortolkningen af kunstneren, der er mere produktiv end de kønskonstruktivistiske feministers forsøg på at undsige sig at de har en krop og at den spiller en rolle. Hos Schneeman kommer man ikke uden om kroppen, men det er både kunstner og beskuer som bliver kroppe, men vel at mærke ikke udelukkende kroppe. Judith Butler: det performative køn Teoretisk er Amelia Jones inspireret af filosoffen Judith Butlers (f. 1956) teorier om køn og performativitet. Ifølge Butler er vi født ind i en social sammenhæng, som i kraft af sin organisering og sin måde at tale om køn og seksualitet på forhånd bestemmer, hvilke muligheder for køn og seksualitet, som ikke bare er socialt tilladte, men overhovedet er mulige at forestille sig. Vi er altså ikke frie til at agere og udtrykke os, som vi vil for at skabe vores personlige kønslige og seksuelle identitet. Vores handlinger og udtryk kommer nødvendigvis til at gentage allerede eksisterende kulturelle forestillinger om køn og seksualitet, og det i en sådan grad, at disse forestillinger efterhånden fremstår naturlige for os og altså ikke som kulturelt konstruerede. Køn er på den måde performativt for Butler, idet den skabes ved, at vi gentager kulturelle udtryk og handlinger. Et afgørende argument for Butler er, at der biologisk ikke blot findes to køn, men faktisk et helt spektrum af forskelligt kønnede kroppe, lige fra variationer i kroppens udtryk af femininitet og maskulinitet til egentlige mellempositioner mellem det kvindelige og det mandlige. Når vi forstår dette kønsspektrum som blot to forskellige køn, så fastholder vi to idealformer, som alle kroppe skal forholde sig til. Hun argumenterer derfor for, at vi skal lade være at definere kvinden eller for den sags skyld manden og i stedet åbne op for, at individer igennem et frit begær kan definere deres egen identitet. For eksempel ved at afholde sig fra at operere børn, som ikke bliver født med et klart mandligt eller kvindeligt køn hvilket ellers har været praksis. De kulturelle normer handler altså ikke bare om, hvilke rettigheder og roller kvinder har i

6 samfundet, men går ind og påvirker det biologiske køn. Der er dog hverken en biologisk essens eller kulturel fast norm hos Butler. De kulturelle normer er stærke, men de kan ændres gennem gradvise ændringer i vores forståelse af krop, identitet og seksualitet. Queer teori Judith Butler er en af de centrale teoretiske kilder for den teoretiske retning, man kalder queer teori. Begrebet queer antyder dets relation til bøsser og lesbiske, og det er også et tidligere nedsættende ord for homoseksuelle, som er blevet brugt af homoseksuelle selv til at beskrive denne nye teoretiske retning. Queer teorien slår igennem i slutningen af 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne og forbinder en række forskellige kritiske perspektiver med fokus på problemstillinger vedrørende identiteter, som falder uden for det såkaldt hetero-normative, dvs. normen om, at man skal være heteroseksuel og ønske at indgå i et parforhold med en person af det andet køn for at stifte familie. Queer teorien har udgangspunkt i bøsse og lesbiske studier, dvs. studier i de særlige vilkår, som gør sig gældende for bøsser og lesbiske i et samfund, hvor flertallet anses for at være heteroseksuelle. Et lige så væsentligt udgangspunkt for queer teorien er dog den radikale feministiske kritik af samfundets eksklusionsmekanismer og den måde, som en biologisk og seksuel normalitet bliver opretholdt. Queer handler derfor heller ikke specifikt om homoseksuelle, men generelt om at kritisere tendenser til at afvise og underminere muligheder for at etablere en alternativ identitet i forhold til den dominerende heteroseksuelle identitet. Det handler tillige om at støtte op om alternative måder at leve på og realisere sig selv. Queer teori er dog ikke bare udtryk for en teoretisk nytænkning inden for feminismen. Den er også motiveret af en yderligere indbyrdes uenighed inden for feminismen. I slutningen af 1980 erne og starten af 1990 erne bliver det klart, at ikke alle kvinder føler sig lige godt repræsenteret af den herskende feministiske kritik. Den fremstår primært relevant for vestlige, hvide middelklassekvinder i deres kamp imod det vestlige samfunds patriarkalske stereotyper. Kvinder fra arbejderklassen eller med andre etniske tilhørsforhold har andre typer af kampe at kæmpe end de hvide middelklassekvinder. Queer vil derfor også rumme pluraliteten af en flertydig eller hybrid identitet, hvor ikke blot køn, men også race, etnisk tilhørsforhold og seksuel orientering spiller en rolle. I teksten på hjemmesiden om Postkolonial kritik i samtidskunsten introduceres der mere grundigt til de teorier, der er udviklet for at diskutere og analysere problemstillinger, som knytter sig til race og etnisk tilhørsforhold i relation til de dominerende hvide og vestlige identiteter. Køn og kroppe i samtidskunstens værker I princippet kan man analysere alle samtidskunstværker ud fra feministiske eller queer-teoretiske perspektiver, men hvis værkerne eksplicit tematiserer køn og seksualitet, vil der være udgangspunkt for en mere kompleks og interessant analyse. Det er for eksempel tilfældet med kunstnergruppen Ingen Frygt, som i deres performances arbejder med kostumer, der demonstrativt fremhæver en kvindelig seksuel fysiognomi. Bløde udstoppede stofskulpturer af forstørrede kusser og livmodere indgår for eksempel i deres repertoire, og de refererer på den vis tilbage til 1970 ernes seksuelt eksplicitte kropskunst og fokus på kvindeligt håndværk som syning. I Ingen Frygts tilfælde er kropsdelene dog konstruerede og del af en kønslig maskerade, som altså snarere end at repræsentere en biologisk essens, performer en kulturel

7 forestilling om køn og seksualitet. De kønslige markører er størrelsesmæssigt overdrevet og kan derfor virke groteske og afskyvækkende, men samtidigt er materialerne bløde og imødekommende for berøring og kan dermed fremstå tiltrækkende. Værkerne sætter på den måde en række forestillinger og følelser om køn i gang hos beskueren. Den amerikanske kunstner Matthew Barneys forskellige kroppe i film-serien Cremaster ( ) kan ses som udtryk for queer kroppe. Temaet for Cremaster er det mandlige fosters udvikling fra en intetkønstilstand til en mandlig kønnet tilstand, og det viser Barney via en række metaforer, hvor specifikke og meget anderledes kroppe indgår. Kroppene kan for eksempel være ødelagte, hullede, beskårne eller blodige. Kroppene graver tunneller igennem slim, gemmer sig i huler eller går i symbiose med andre levende væsener. Barneys univers præsenterer på den måde en kompleks biologisk proces som en alt andet end afklaret og ordnet krop, der derfor ikke passer let ind i vores kulturelle eller biologiske kategorier for køn. Det er ikke alle kunstnere, som er lige så kropsligt eksperimenterende, men derfor kan kønnet godt være i centrum i deres værker. Stilen i den amerikanske kunstner Elizabeth Peytons malerier giver indtryk af, at malerierne er malet af en ung teenage-pige. Stregen er spinkel og sart, og det medfører, at alle motiver bliver farvet af det teenage-blik, man forestiller sig er afsender på billederne. Motiverne understøtter denne fortolkning, fordi de typisk udgøres af hendes kærester og popstjerner og andre kendte fra ugebladene. Peytons malerier fremstår på den måde som en ung piges fortolkning af virkeligheden, der måske snarere end at udfordre stereotyper om køn og kvinder, bekræfter dem, eller gør de? Maskulinitet Den danske kunstner Nils Erik Gjerdevik er meget opmærksom på, at form og farve kan udtrykke noget om køn. Når han vælger pastelfarver til sine abstrakte malerier og skulpturer, er det blandt andet for at distancere sit arbejde fra de traditionelle seriøse mørke farver, som prægede højmodernismens abstrakte ekspressionisme, der siden er blevet kritiseret for en diskriminerende forestilling om den hvide, vestlige mand som universel fortolker af kunsten og verden. Gjerdeviks pastelfarver skaber i stedet associationer om femininitet, men også det uhøjtidelige, måske endda barnlige og kreative? abstrakte malerier behøver ikke at være tungsindige for at være seriøse. Maskuliniteten er generelt kommet under kritisk behandling i samtidskunsten. I takt med at mandens rolle har ændret sig i løbet af det 20. århundrede, og vi er blevet mere bevidste om de normer og værdier, vi tilegner os og viderefører i vores samfund, er den traditionelle maskulinitet kommet under angreb. Men hvordan påvirker denne forandring hvide middelklassemænd med en heteroseksuel tilbøjelighed? Hvordan skaber de sig en identitet i dette nye queer sociale rum? Den danske performancekunstner Peter Callesen sætter fokus på det dilemma. En række af hans performances vidner om drengens eller mandens kamp for at få den form for succes, som traditionelt er knyttet til den maskuline identitet. Når han forsøger at sejle på en tømmerflåde af pap, er det iklædt et gammeldags drengekostume. Når han bygger slotte af papkasser, kan det fortolkes som et udtryk for, at manden skal sikre sit slot. Maskulinitetens klassiske succeskriterier virker dog ret uopnåelige i Callesens performances. Helten mislykkes gang på gang. Måske er det netop, fordi den slags succeskriterier ikke længere fungerer?

8 Feministisk kritik i samtidskunsten: sammenfatning Den feministiske kritik retter sig imod samfundets patriarkalske struktur og stiller spørgsmål til kønnets repræsentation og kvinders rolle i samfundet. Det handler om kvindelige kunstneres muligheder for at opnå anerkendelse som kunstnere, og det handler om kvinders position i samfundet. I bredere forstand handler den feministiske kritik om vores forståelse af krop, køn og livsstil overhovedet, sådan som det er blevet tematiseret af nyere feministiske positioner og af queer teoretiske positioner. Det handler om, hvilke former for identitet og måder at leve på, der er accepteret i vores samfund. Her er både femininitet, maskulinitet og opgøret med samfundets hetero-normative struktur på spil.

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling

Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling Tak for invitationen til at tale her i dag. Det er ikke ofte at jeg har talt om min kunstneriske praksis i et ligestillingsperspektiv. Feminisme har ikke været

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Seksualitet, køn og normer

Seksualitet, køn og normer C O P E N H A G E N G A Y & L E S B I A N FILMFESTIVAL 2 0 0 8 Seksualitet, køn og normer Et undervisningsmateriale af Karen Ewers, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard TIL LÆREREN Introduktion til Seksualitet,

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Titel: Undertryk Af Gritt Uldall-Jessen

Titel: Undertryk Af Gritt Uldall-Jessen Titel: Undertryk Af Gritt Uldall-Jessen Jeg befinder mig på en lille færge, på vej til Femø. Det er sommer, men det regner støt. Det er en fin, fortættet regn. Jeg sidder skulder til skulder med nogle

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Pernille Sjøgreen Kathrine Amalie Russell Harder Line Rasmussen www.pernillesjoegreen.com www.kathrineharder.com

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning Jesper Just er født i 1974 og tog sin afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2003. Han bor og arbejder i New York og er repræsenteret i en

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Dette materiale består af følgende afsnit Om udstillingen... 1 Om undervisningstilbuddet på Trapholt... 2 Hvem er Bent Rej og Søren Solkær?...

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 Farver ses og opleves med både intellekt og følelser. I useumsbygningen undersøger seks kunstnere, hvad farver gør ved

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014.

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål 1 a) Udvælg en bygning du kender og gennemgå bygningen (eksteriør som interiør). Du skal anvende 3 analyseniveauer: b) Sammenlign den udvalgte bygning

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST & Kulturregion Midt- og Vestsjælland ER DU SERIØST INTERESSERET I AT ARBEJDE MED BILLEDKUNSTNERISKE UDTRYKSFORMER? Er du mellem 15 og 25 år, og tæn ker du på at

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D Det Jyske Kunstakademi i djk.nu ? Søger du et kunstakademi med : et internationalt netværk af kunstnere, undervisere og institutioner? en åben studiestruktur med individuel specialisering? de studerende

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish 1. Situationen er potentielt behagelig. 2. Situationen er kompleks. 3. En opgave som skal udføres. 4. Nogen prøver at imponere P. 5. Nogen prøver at overbevise

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene.

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. Hvad er FORMIDLINGSBYEN? FORMIDLINGSBYEN er tænkt som et processuelt projektredskab, der ikke giver endegyldige

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark

Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark Nedenfor kan du se de kunstværker, som er indkøbt til udlodning ved den kommende generalforsamling d. 17. marts 2011. Bodil Tobiesen er uddannet maler fra

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid billedkunstnerisk grundkursus midt vest & Er du seriøst interesseret i at arbejde med billedkunstneriske udtryksformer? Er du mellem 15 og 25 år, og tænker du på at søge en videregående uddannelse indenfor

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

FÆDRE PÅ BARSELSORLOV

FÆDRE PÅ BARSELSORLOV FÆDRE PÅ BARSELSORLOV Anne Kyed Vejbæk, Christian Thorup, Tobias Prentow, Ida Leucena Lund og Kirstine Bygballe Mikkelsen Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium Roskilde Universitet, 3. semester 2011

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet ØSTFYNS MUSEER, SKOLETJENESTEN LÆRERVEJLEDNING Mit Østfyn: Et undervisningsforløb for 3.klassetrin på Johannes Larsen Museet. Det overordnede formål med Mit Østfyn er at sikre, at alle skoleelever fra

Læs mere

Eksempler på tværfaglige studieprojektemner

Eksempler på tværfaglige studieprojektemner Dansk Eksempler på tværfaglige studieprojektemner NATURVIDENSKABELIG STUDIERETNING: - Eifeltårnet/Verdensudstilingen 1899 Gør rede for de tekniske og fysik-matematiske overvejelser og udfordringer i forbindelse

Læs mere

Årsplan Billedkunst 2. b

Årsplan Billedkunst 2. b Årsplan Billedkunst 2. b Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations-

Læs mere

SOPHIA KALKAU DOG AND DIE 2008. Frit fald Af Camilla Jalving

SOPHIA KALKAU DOG AND DIE 2008. Frit fald Af Camilla Jalving SOPHIA KALKAU DOG AND DIE 2008 Frit fald Af Camilla Jalving En kvinde kommer ind i et rum, smyger et klæde om sig, kravler op på et bord. Det er det, jeg kan forestille mig, men det er ikke det, jeg ser

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Casting og Audition. for skuespillere og statister

Casting og Audition. for skuespillere og statister Casting og Audition for skuespillere og statister Hvad er et godt castingbillede? Der er et grundlæggende element, jeg vil understrege kraftigt. Du skal kunne sælge dig selv med et billede, og kun et billede!

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten Faktion: kapitel om reklameanalyse Det skal bare sælge om at analysere reklamer Verden er fuld af reklamer. Der er reklamer i blade og aviser, på internettet og i fjernsynet. Når vi venter på en bus, er

Læs mere

CENTER FOR KULTUR OG UDVIKLING IMAGES UNG 2015 AYA LEE AL@CKU.DK TLF. 33 38 97 35 WWW.CKU.DK

CENTER FOR KULTUR OG UDVIKLING IMAGES UNG 2015 AYA LEE AL@CKU.DK TLF. 33 38 97 35 WWW.CKU.DK CENTER FOR KULTUR OG UDVIKLING IMAGES UNG 2015 AYA LEE AL@CKU.DK TLF. 33 38 97 35 WWW.CKU.DK WORKSHOPS OG UNDERVISNING FOR UNGE I DK FOKUS PÅ KUNST OG KULTUR, KREATIVT SAMARBEJDE OG GLOBALE PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Årsplanen er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for danskfaget herunder trinmål http://www.faellesmaal.uvm.dk/ og fagets

Læs mere

Notat vedr. ansøgninger til De frie kulturmidler til behandling

Notat vedr. ansøgninger til De frie kulturmidler til behandling Notat vedr. ansøgninger til De frie kulturmidler til behandling på møde i Udvalget for kultur og planlægning d. 4. juni 2013. A. sart Danseteater - 13/12988 sart Danseteater søger produktionstilskud på

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Kønnede arbejdslivsorienteringer

Kønnede arbejdslivsorienteringer Kønnede arbejdslivsorienteringer Integreret eksamensopgave i social differentiering og videregående kvantitative metoder Eksamensnumre, Videregående kvantitativ metode: 59, 513, 515 & 56 Eksamensnumre,

Læs mere

Form og skab i billedkunst

Form og skab i billedkunst Form og skab i billedkunst 40 undervisningsforløb i ler, skulptur, grafik og mosaik Af Britta Aagaard Thorlann Indhold Forord.................................................5 Kapitel 1 Grafik Linoleum............................................9

Læs mere

Del 1. Før læsningen

Del 1. Før læsningen Del 1 Før læsningen Hvem er Sanne Søndergaard? Født i 1980 i Ikast Stand up komiker og forfatter Uddannelse: Student fra Ikast Gymnasium 1999 Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 2004 Debut som stand

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Postkolonial kritik Ditte Vilstrup Holm

Postkolonial kritik Ditte Vilstrup Holm 1 3. Postkolonial kritik Ditte Vilstrup Holm 2 3. Postkolonial kritik i samtidskunsten Hvad betyder det at have en anden hudfarve end hvid i det vestlige samfund? Hvilket billede har vi i Vesten skabt

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere