Radikalisering i danske fængsler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Radikalisering i danske fængsler"

Transkript

1 DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE Copenhagen K DIIS Brief Radikalisering i danske fængsler Hvad sker der, og hvad kan der gøres? Jon A. Olsen Januar 2008 Resumé Fængslernes særligt polariserende miljø skaber en øget risiko for religiøs radikalisering, især blandt unge med en nydannet religiøs identitet. De indsatte i fængslerne er vant til at opdele verden i adskilte grupper og cementerer deres identitet ved retorisk at tage afstand fra de øvrige grupper af indsatte. Risikoen for radikalisering øges, når dette verdenssyn overføres til den religiøse identitetsdannelse. Derfor er det vigtigt, at der i fængslerne er en god og stabil repræsentation af imamer, der kan formidle en inkluderende religionsforståelse over for de indsatte, således at de ikke bruger deres religiøsitet til at tage afstand fra det omkringliggende samfund. En mærkbar tilstedeværelse af en imam i fængslet vil ligeledes gøre det sværere for andre indsatte med et radikalt religiøst verdensbillede at påtage sig en autoritativ rolle over for de unge konvertitter. Dette kræver et øget fokus og en koordineret indsats på området. Dette Brief ser på radikalisering i fængslet, samt på hvad man kan stille op for at imødegå dette problem. Denne publikation indgår i DIIS s studier i politisk vold, terrorisme og radikalisering, som er finansieret via af en forskningsbevilling indeholdt i Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse fra november Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS

2 Radikalisering i danske fængsler: Hvad sker der, og hvad kan der gøres? Den stigende interesse for radikaliseringsprocesser, radikal islam og mulige indsatser mod radikalisering i Europa, har medført en søgen efter steder, hvor radikalisering kan forventes at foregå. Fokus herfor har typisk været steder, hvor islam er til stede som den dominerende religion, såsom moskeer, etnisk segregerede boligområder etc. En række hændelser siden terrorangrebet i New York 2001, hvor de implicerede terrormistænkte eller -dømte har påbegyndt deres radikaliseringsproces under eller umiddelbart efter et fængselsophold, har imidlertid rettet myndigheder og forskeres øjne mod fængslet som et muligt radikaliseringscenter. I Danmark er dette blandt andet kommet til udtryk ved, at PET underviser fængselsindsatte i at genkende radikaliseringsforløb. Dette sker i en periode, hvor andelen af unge muslimer vokser i de danske fængsler, og kriminalforsorgen er blevet opmærksom på, at dette kræver en øget indsats for muslimers særlige behov under afsoningen, eksempelvis adgang til speciel mad, bederum, mulighed for samtale med en imam osv. Således er det danske fængselsvæsen i øjeblikket på den ene side opmærksom på dets i loven formulerede forpligtigelse over for indsatte med anden religiøs orientering end den evangelisk-lutherske, og på den anden side klar over, at fængslet er et sted, hvor især unge muslimer er i risiko for at indlede et radikaliseringsforløb. Dette brief ser på sammenhængen mellem konvertering i fængslet og radikal religiøsitet, samt hvad man kan gøre for at mindske udbredelsen af radikale religiøse ideer i danske fængsler, blandt andet ved at forhindre fængselsindsatte radikale muslimer i at vinde religiøs autoritet blandt deres medindsatte, og dermed vinde nye hjerter for deres sag. Radikal islam som identitetsmarkør Radikaliseringsprocessen forstås som den udvikling, et menneske gennemgår mod polarisering af et, i princippet, hvilket som helst synspunkt. I dette tilfælde er der tale om en religiøs radikaliseringsprocess, hvor udviklingen går mod en større grad af lukkethed i forhold til fortolkningen af religiøse ideer, ekskludering af omverdenen, og en større fokusering på enkelte religiøse koncepter af særlig symbolladet karakter. En større grad af lukkethed i forhold til religiøse ideer kommer i den radikale islam til udtryk ved en opfattelse af, at det enkelte individs eller gruppes islamforståelse er udtryk for den eneste sande religion. Der kan opnås enighed om en sådan islamforståelse mellem grupper eller individer med forskellige mål, metoder eller forståelse af enkelte begreber, så længe der kan opnås enighed om det grundlæggende trosunivers. Blandt dem, der regner sig selv som tilhørende denne eneste sande forståelse af islam, vil de radikaliserede muslimer føle en 1

3 udpræget ekskludering af omverdenen, således at der opstår en polariseret virkelighed med et skarpt skel mellem to statiske grupper; de rettroende og de ikke-troende. Denne afvisning af omverdenen med henvisning til manglende indsigt i den rette tro ses oftest hos folk, der i forvejen har følt sig marginaliseret, depriveret eller på anden vis sat uden for samfundet. For disse får det radikale trosbillede den konsekvens, at de kan se sig selv som stærke og handlende individer, i stedet for som ofre for en eksklusion. De er de ekskluderende, ikke de ekskluderede. Denne afstandtagen til omverdenen kommunikeres via en række særlige symbolladede religiøse koncepter, og en særlig forståelse heraf, hvorved disse, ofte unge, radikale muslimer, nemt og hurtigt viser, hvor de står i forhold til det omkringliggende samfund, ved at vælge kardinalpunkter der står mest muligt i opposition til værdierne i det omkringliggende samfund. Dette kan eksempelvis være at ytre sig som tilhængere af Shariah, modstandere af demokrati eller kvinders rettigheder. På denne måde bliver retorikken i sig selv en måde at agere på, og de radikaliserede kan, alene ved at anvende en bestemt retorik, få en følelse af at handle og gøre oprør mod det samfund, de ser sig selv som så stor modstander af og modsætning til. Prisoniseringsprocessen Radikaliseringsprocessen, som beskrevet ovenfor, er interessant i forhold til fængslet, fordi den ligner den måde, indsatte organiserer sig på i fængsler og andre typer af sikrede institutioner. Det er kendetegnende for fængslet, at de indsatte ved ankomsten skal lære at indgå i en ny og ukendt social struktur, bestående af fremmede mennesker med nye omgangsformer, regler etc. De indsatte har som udgangspunkt kun to forhold til fælles, som danner grundlag for deres senere fælles identifikation. Det ene er, at de er blevet kendt skyldige i en strafbar handling, og er blevet idømt en fængselsstraf, og det andet er, at de er del af en stor fangegruppe, der er under konstant overvågning og kontrol af en langt mindre gruppe fængselsbetjente. Netop disse forhold har, ifølge den kriminologiske forskning, nogle negative konsekvenser for deres liv under og efter fængselsopholdet: At de indsatte primært benytter deres fælles kriminelle erfaringer som baggrund for dannelse af en fælles identitet, fører ofte til en øget accept af kriminalitet, og fængslets struktur, der er baseret på de fås overvågning af de mange, og det grundlæggende skæve magtforhold de to grupper imellem, betyder at de indsatte opbygger deres fællesskaber i grupper, der i udgangspunktet er defineret som stærkt afgrænsede fra andre grupper. Først og fremmest er der den store gruppe af indsatte, der står som naturlig modpol til de ansatte; derefter er der grupper baseret på etnicitet, religiøsitet, typer af begået kriminalitet, hjemegn eller lignende. De indsatte oplever ofte en polarisering i disse grupper, hvor det er vigtigt at vise afstandtagen til 2

4 nogle grupper for at cementere tilhørsforholdet til andre. Ligesom beskrevet ovenfor i forhold til radikalisering tydeliggøres tilhørsforholdet til én gruppe ved retorisk at lægge afstand til andre. I fængslet, hvor flere er anbragt på grund af voldskriminalitet, bliver direkte voldelige overfald mod andre gruppemedlemmer ofte en konsekvens af disse retoriske identifikationspositioneringer. De indsatte befinder sig altså i et miljø, hvor den sociale omgangsform er organiseret i små lukkede grupper, primært baseret på kriminalitet og kriminelle værdier, en udpræget loyalitetsfølelse over for egne grupper og en udpræget fjendtlighed over for andre, særligt den fængslende magt staten, dens repræsentanter samt disses værdier. Således er der klare ligheder mellem prisoniseringsprocessen og radikaliseringsprocessen; der opereres med den samme logik, retorik, gruppestruktur og forhold til andre grupper. For den indsatte, der befinder sig i et sådant prisoniseret miljø og senere gennemlever en religiøs konvertering, er der således meget der peger på, at der ikke er langt til også at gennemleve en radikalisering, idet den polariserede og ofte forenklede måde at anskue verden på giver mening og føles naturlig for den indsatte. Inkluderende og antikriminelle identiteter Når der som heroverfor tales om sammenhænge mellem religion, og særligt konvertering i fængsler, og radikalisering, er det vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om et meget begrænset problem. Det vides ikke, hvor mange der konverterer i fængslerne i Danmark, da vi her ikke kan registrere borgere på baggrund af religion. Til gengæld ved vi, at der blandt indsatte i danske fængsler er en stor interesse for at tale med præster og imamer, og at gudstjeneste og fredagsbøn trækker fulde huse i fængslerne, og at der ofte ikke er kapacitet til at tilfredsstille behovet. Hvis det er rigtigt, at der i fængslerne er en øget bevidsthed og interesse for religion, og konvertering i fængslerne fører til radikalisering, skulle radikalisering under fængselsophold være et langt større problem, end det tilsyneladende er. Ved en dybere analyse af religionens plads og anvendelse i fængslerne af de indsatte, viser det sig, at det religiøse fællesskab, der opstår mellem de troende omkring den nye eller øgede religiøse bevidsthed, på en række punkter modvirker prisoniseringsprocessen og således er med til at holde de negative konsekvenser heraf på afstand. Blandt de imamer, der er ansat i fængslerne, nævnes resocialisering og kriminalitetsbekæmpelse som et af de væsentligste elementer i deres arbejde. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at de i deres samtaler med de indsatte, under prædiken til fredagsbøn og i diverse studiegrupper, korangrupper etc. lægger vægt på sammenhængen 3

5 mellem islam og afstandstagen fra kriminalitet. Formålet med dette er at undgå, at den indsatte begår ny kriminalitet efter endt afsoning, men det har også den positive konsekvens for i hvert fald en del af dem, der kommer disse steder, at de får et incitament til at trække sig ud af de ovenfor skitserede negativt definerede lukkede fællesskaber, baseret på kriminalitet, og i stedet skabe nye fællesskaber, baseret på afstandtagen til kriminalitet, afholdenhed fra hash og andre stoffer, der findes i fængslet, ikke-accept af vold som problemløsningsmodel etc. Ligeledes er der et stærkt fokus på at skabe en følelse af inklusion blandt afsonerne, således at de lærer at se sig som en del af det omkringliggende samfund og ikke som modstander heraf. På denne måde lærer de indsatte at tage afstand fra det polariserede miljø i fængslet og at se sig selv som en vigtig del af et fællesskab, der rækker ud over fængslet, og således bygge en identitet, baseret på inklusion i stedet for eksklusion. Dette giver de indsatte en selvstændig identitet, der yderligere styrkes ved, at de med en stærkt ritualiseret religion, som islam kan være, får en række handlinger, der skal udføres dagligt, som på den ene side er med til at adskille den indsatte fra den almindelige fængselskultur, og på den anden side er med til at give den indsatte en egenidentitet, som den indsatte selv har valgt. For den indsatte er sådan en følelse af at kunne handle selvstændigt af stor betydning og giver tro på, at der kan være et liv efter fængslet. Den indsatte, der har en stærk identitet, der ligger uden for det almindelige indsat-ansat-modsætningsforhold, men som baserer sig på noget fundamentalt anderledes, har lettere ved at gøre sig fri af den polarisering, der ellers let opstår i fængslet. Således kan religiøsitet i fængslet både være med til at nedbryde prisoniseringsprocessen og formentlig modvirke radikalisering. Konklusion De, der gennemgår en konverteringsproces i et fængsel, befinder sig inden for en ramme, der i forvejen er sammenlignelig med radikalisering, hvorfor skridtet til at påbegynde en radikaliseringsproces tilsyneladende ikke er langt. Det giver mening at holde fokus på fængsler i indsatsen mod udbredelsen af radikal religiøsitet. Dog er det lige så vigtigt at være opmærksom på imamernes og det religiøse fællesskabs positive rolle for de indsatte i fængslet. De, der har indgået i grupper baseret på inklusion i forhold til det omkringliggende samfund, inkorporerer dette i deres videre religiøse liv. Oplevelsen af at blive idømt fængselsstraf, og på den måde at blive fjernet fra dagligdagen, samt livet i fængslet generelt, betyder for de fleste indsatte en mindsket tillid til retsstaten og samfundet generelt, men den religiøse konvertering i fængslet kan samtidig betyde et ønske om at overholde landets love. For nogle kommer dette til udtryk ved, at de efter mødet med religionen vil følge de religiøse regler som eksempelvis shariahen, og dette betyder, at de ikke kan begå kriminalitet. For andre kommer det til udtryk ved mere filosofiske betragtninger over deres plads i verden og 4

6 om vigtigheden af altid at være gode eksempler, blandt andet ved altid at overholde lovene i det land de bor i, at være noble, troværdige og respekterede borgere. Således er der altså meget der peger på, at konvertering under fængselsophold for nogle vil være vejen til radikal islam, mens det for andre vil være vejen til en mere nuanceret og inkluderende islamforståelse, og dermed også væk fra radikalisering. Den bedste indsats fængselsvæsenet kan gøre for at forhindre radikal islam i at vinde større udbredelse i de danske fængsler, ser altså ud til at være ansættelse af flere kvalificerede imamer, og at tilbyde bedre forhold for de praktiserende muslimer. Dette kan eksempelvis være lettere adgang til imamen ved at have ham flere timer på det enkelte fængsel, og derved nedbringe ventetiden til samtale, at sørge for bedre lokaler til afholdelse af religiøse ceremonier og fredagsbønner, således at de ikke skal bruge tilfældige tomme lokaler som pulterkamre, opholdsrum og lignende, og bedre mulighed for de praktiserende for at mødes på tværs af afdelinger til fælles spisning, studiekreds og lignende. Udover at have skabelsen af bedre fungerende religiøse fællesskaber til formål er det af meget stor betydning, at det således bliver sværere for tilfældige indsatte med et radikalt islamisk trosbillede at vinde autoritet over for de øvrige indsatte. I fængsler, hvor der slet ikke er mulighed for at komme i kontakt med en imam, eller hvor imamen kun kommer på besøg en sjælden gang imellem, vil en indsat med blot en smule viden om islam kunne påberåbe sig autoritet blandt de konverterede indsatte, der ofte har meget lille eller slet ingen viden om islam. For at modvirke denne tendens er det vigtigt, at den ansatte imam har et inkluderende syn på muslimer i Danmark, at han er villig til, og har mulighed for, at diskutere koncepter som jihad med de indsatte, og at han er tilstedeværende nok til at kunne fastholde sin autoritet over for de indsatte. Et stærkt religiøst fællesskab, centreret omkring en imam med gode muligheder og god opbakning fra fængselsvæsenet, vil gøre det sværere for en radikal karismatisk indsat at påtage sig imamrollen over for unge konvertitter. Tilsvarende vil det være en fordel, at holde fokus på de konverterede efter løsladelsen. De, der ikke falder fra troen efter endt afsoning, står i en svær situation, hvor de skal i gang med at etablere kontakt til nye religiøse fællesskaber. Disse må anses at være i en rekrutteringszone for radikale religiøse grupper, fordi disse ofte meget sammentømrede og loyale grupper appellerer til folk, der skal opbygge helt nye sociale netværk, og specielt til folk der, som ovenfor beskrevet, funderer deres verdenssyn på polariserede modsætninger mellem godt og ondt. Derfor vil det i indsatsen mod radikalisering være en fordel at etablere en kontakt mellem den indsatte og et etableret religiøst samfund allerede under indsættelsen, således at den indsatte har et sted at gå hen efterfølgende. Af 5

7 sikkerhedsmæssige årsager har flere fængsler forbudt dets ansatte at pleje omgang med tidligere indsatte, hvorfor fængselsimamer ikke selv har mulighed for at følge op på deres arbejde for de indsatte efter endt afsoning. For disse ville det være en hjælp, hvis en imam kunne få mulighed for at komme på besøg i fængslet og efterfølgende kan tage imod efter løsladelsen. Dette vil gøre det mindre attraktivt for tidligere indsatte at bliver samlet op af karismatiske religiøse ledere med et radikalt trosbillede. Dette brief er baseret på en interviewundersøgelse foretaget i forbindelse med specialet Religiøs identitetsdannelse i danske fængsler: En religionssociologisk undersøgelse af konvertering til islam under fængselsophold, foretaget fra Videre læsning Beckford, James, 2005: Muslims in Prison: Challenge and Change in Britain and France, Palgrave Macmillan Dalgaard-Nielsen, Anja og Olsen, Jon, 2007: Voldelig radikalisering i Europa: Hvad vi ved og ikke ved, DIIS-Brief, København Marranci, Gabriele, 2007: Faith, Ideology and Fear: The Case of Current and Former Muslim Prisoners, IQRA Annual Lecture-House of Lords, Tuesday, 26 June 2007 Olsen, Jon, Under udgivelse 2008: Konvertering til Islam i danske fængsler: vejen ud af kriminalitet eller ind i radikalisering?, i Tidsskrift for Islamforskning, FIFO web-magasin, København Olsen, Jon, 2006: Religiøs identitetsdannelse i danske fængsler: En religionssociologisk undersøgelse af konvertering til islam under fængselsophold, Speciale, Københavns Universitet. 6

8 DIIS s studier i terrorisme og terrorbekæmpelse Denne publikation indgår i DIIS s studier i politisk vold, terrorisme og radikalisering. Studierne er muliggjort af en forskningsbevilling indeholdt i Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse fra november 2005 og løber i tidsrummet 2007 frem til Der fokuseres i særlig grad på radikaliseringsprocesser i Europa samt på nationale og internationale modforanstaltninger, deres effektivitet og bivirkninger. Forskningsopgaver formuleres i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd og en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet samt underliggende myndigheder. Forskningen og konklusionerne af denne er uafhængige og afspejler hverken de involverede ministeriers synspunkter eller en officiel DIIS-holdning til det givne spørgsmål. Det er vores målsætning at levere forskning af høj kvalitet og at formidle den til et bredt publikum. Derfor offentliggøres resultaterne af DIIS s studier i terrorisme og terrorbekæmpelse i mange former fra research briefs til artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter. Fagligt panel Andersen, Lars Erslev. Lektor, Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitetscenter. Crenshaw, Martha. Ph.d., Senior Fellow, Stanford University. Hansen, Birthe. Ph.d., Lektor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Jenkins, Brian Michael. Chefrådgiver ved RAND Corporation. Neumann, Peter. Ph.d. Direktør for Centre for Defence Studies, Kings College London. Oudraat, Chantal de Jonge. Ph.d., Seniorforsker, School of Advanced International Studies, Johns Hopkins University. Ranstorp, Magnus. Ph.d., Forskningschef, Centrum för Assymetriska Hot- och TerrorismStudier, Försvarshögskolan Scheffler, Thomas. Dr.phil., Ammanuensis, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Simonsen, Jørgen Bæk. Dr.phil., Professor, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Vestergaard, Jørn. Lic.jur., Docent, Prodekan, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. 7

Voldelig radikalisering i Europa: Hvad vi ved og ikke ved

Voldelig radikalisering i Europa: Hvad vi ved og ikke ved DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Voldelig radikalisering i Europa: Hvad vi ved og ikke ved Anja Dalgaard-Nielsen

Læs mere

Konvertering til islam i danske fængsler - vejen ud af kriminalitet eller ind i radikalisering? Af Jon Alix Olsen

Konvertering til islam i danske fængsler - vejen ud af kriminalitet eller ind i radikalisering? Af Jon Alix Olsen Konvertering til islam i danske fængsler - vejen ud af kriminalitet eller ind i radikalisering? Af Jon Alix Olsen Resumé Det stærkt polariserede fængselsmiljø skaber en øget risiko for radikalisering specielt

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme: Canadiske, britiske og hollandske erfaringer

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme: Canadiske, britiske og hollandske erfaringer DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme: Canadiske, britiske og hollandske

Læs mere

TIDSSKRIFT FOR ISLAMFORSKNING Nummer 1: Årgang 3: 2008. Islam & institutioner

TIDSSKRIFT FOR ISLAMFORSKNING Nummer 1: Årgang 3: 2008. Islam & institutioner TIDSSKRIFT FOR ISLAMFORSKNING Nummer 1: Årgang 3: 2008 Islam & institutioner ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ph.d.-stipendiat Inge Liengaard REDAKTØR Ph.d.-stipendiat Brian Arly Jacobsen REDAKTION Inge Liengaard,

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Militant islamistisk radikalisering

Militant islamistisk radikalisering 28. april 2016 Militant islamistisk radikalisering Sammenfatning Militant islamistisk radikalisering kan beskrives som en dynamisk proces, hvor et individ konverterer til en radikal fortolkning af islam.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Politisk ledelse af forebyggende arbejde: radikalisering og voldelig ekstremisme

Politisk ledelse af forebyggende arbejde: radikalisering og voldelig ekstremisme Politisk ledelse af forebyggende arbejde: radikalisering og voldelig ekstremisme Anja Dalgaard-Nielsen Stanford University og Institut for Strategi, Forsvarsakademiet Min baggrund: Chef, Institut for Strategi,

Læs mere

Radikaliseringsgruppen

Radikaliseringsgruppen gladsaxe.dk Radikaliseringsgruppen når du møder unge med ekstremistisk, voldelig eller truende adfærd Radikaliseringsgruppen Baggrund Nogle kommuner oplever i denne tid små tegn på, at der blandt unge

Læs mere

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet. Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et antiradikaliseringscenter

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et antiradikaliseringscenter 2007/1 BSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Naser Khader (NY), Inge Lene Ebdrup (NY) og Leif Mikkelsen (NY) Forslag til

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Dr.theol. Lissi Rasmussen

Dr.theol. Lissi Rasmussen Livshistorier og kriminalitet En undersøgelse af etnisk minoritetsunge i Københavns Fængsler, deres baggrund, status og fremtid. Hvilke kommunikationsmuligheder er der? Dr.theol. Lissi Rasmussen Denne

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

De lette krige og de hårde sejre

De lette krige og de hårde sejre DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief De lette krige og de hårde sejre Mikkel Vedby Rasmussen December 2004 Dette brief

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Radikal Ungdom mener, at:

Radikal Ungdom mener, at: Antiradikalisering Indledning Det er vores klare opfattelse, at radikalisering er et socialt problem, der skyldes marginalisering, isolation og/eller manglende anerkendelse. De radikaliserede har tit været

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

En måde at opgøre antallet af muslimer (og andre såkaldte migrantreligioner ) kan gøres ved en beregningsmåde, som omtales i denne artikel.

En måde at opgøre antallet af muslimer (og andre såkaldte migrantreligioner ) kan gøres ved en beregningsmåde, som omtales i denne artikel. 2.4. ISLAM I DANMARK Af Brian Arly Jacobsen Siden Anden Verdenskrig har der ikke foreligget oplysninger vedrørende antallet af tilhørere indenfor forskellige trossamfund på baggrund af folketællinger.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi? Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Væsentlige samfundsbehov og udfordringer for Café Exit

Væsentlige samfundsbehov og udfordringer for Café Exit Strategi 2015-2017 Café Exit 2014 Café Exits mission (idégrundlag) Café Exits arbejdskultur Vision 2017 Strategi 2015-2017 Væsentlige samfundsbehov og udfordringer for Café Exit Café Exit 2014 Café Exits

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Tæt på langt fra. Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb

Tæt på langt fra. Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb Tæt på langt fra Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb Heldagsseminar i Netværket for Etniske Minoriteters Sundhed d.7.maj 2012 Dagens

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

Mål- og resultatplan. for kriminalforsorgen

Mål- og resultatplan. for kriminalforsorgen 20 16 Mål- og resultatplan for kriminalforsorgen Indhold Mission og vision 2 Om kriminalforsorgen 2 Recidivet 3 Strategiske pejlemærker 3 Mål for 2016 5 Forberedelse og indgåelse af flerårsaftale 6 Tæt

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Kommunernes Landsforening Erhvervskonference, 24. august 2015 Formål og

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Ny forskning: Business Regions i Danmark

Ny forskning: Business Regions i Danmark Ny forskning: Business Regions i Danmark Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Dansk Erhverv Konference om Greater Copenhagen, 9. november 2015 Seneste skud på stammen Et

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Administrationen Afdeling: Planlægning Journal nr.: Dato: 20.februar 2015 Udarbejdet af: Anja Reilev/ Claus Færch E-mail: Anja.Reilev@rsyd.dk/ Claus.Faerch@rsyd.dk Model for postdoc ansættelser

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Kriminalitet, fængsling og hvad så?

Kriminalitet, fængsling og hvad så? Kriminalitet, fængsling og hvad så? Projektets formål Vores projekt tager udgangspunkt i at bringe unge under 30 år tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at tilbøjeligheden til at

Læs mere

Mordet på Kitty Genovese

Mordet på Kitty Genovese Prosocialitet Prosocialitet opstår som begreb inden for psykologien i starten af 1970 erne (Latane & Darley 1970; Macaulay & Berkowitz 1970; Bar-Tal 1976; Mussen & Eisenberg-Berg 1976). Ifølge en af pionererne

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE Strejflys over udvalgte sider af tegningekrisen i 2005-06 DEN NY VERDEN 2006:2 Streger i et forvirret billede 1 Bjørn Møller Forord Vi danskere er ikke vant til at blive

Læs mere

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Samarbejdsplan for Fyns Politi og kommunerne på Fyn 2014

Samarbejdsplan for Fyns Politi og kommunerne på Fyn 2014 Samarbejdsplan for Fyns Politi og kommunerne på Fyn 2014 Koordinering af arbejdet med forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Odense kommune og Fyns politi har indgået en aftale om, at den fremtidige

Læs mere

Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d august 2006

Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d august 2006 Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d. 19.-20. august 2006 LØRDAG D. 19. AUGUST Velkomst og introduktion ved Biskop Karsten Nissen Biskop Karsten Nissen (KN) understregede

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Unge Vold Kriminalitet

Unge Vold Kriminalitet Indbydelse til Børnesagens Fællesråds 6. nationale konference om unge Unge Vold Kriminalitet Den 20. november 2008 i Middelfart Børnesagens Fællesråd www.boernesagen.dk Velkommen 2 Velkommen til Børnesagens

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 HØJREEKSTREMISME Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 Entry: Som regel vælger unge ikke at blive en del af grupperne, fordi de fra starten af er racister.

Læs mere

Der findes ingen entydig profil på personer, der radikaliseres og efterfølgende rekrutteres til terrorisme.

Der findes ingen entydig profil på personer, der radikaliseres og efterfølgende rekrutteres til terrorisme. Det talte ord gælder Den danske indsats mod terrorisme Danmark og den øvrige vestlige verden har oplevet en stigende terrortrussel i de seneste år, og der vurderes i dag at være en generel terrortrussel

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme)

Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme) Politi- og Strafferetsafdelingen U D K A S T Dato: 30. september 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Michael Schaumburg- Müller Sagsnr.: 2015-1902-0268 Dok.: 1740096 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

DGI Inklusion. Pixi udgave af S2020 for inklusion. dgi.dk/inklusion

DGI Inklusion. Pixi udgave af S2020 for inklusion. dgi.dk/inklusion DGI Inklusion Pixi udgave af S2020 for inklusion dgi.dk/inklusion 2 "Foreningslivet er vigtigt i forhold til at opbygge tillid og gensidighed. Foreningen er stedet, hvor vi mødes med ligesindede, men også

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 78 Folketinget 2015-16 Fremsat den 9. december 2015 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

Jeg er muslim med stor M. Min social kompetence bygge på Islam. er praktiserende muslim.

Jeg er muslim med stor M. Min social kompetence bygge på Islam. er praktiserende muslim. AS1 Det Somaliske Netværk i Danmark blev dannet i foråret 1999. Det er et landsdækkende netværk, som består af somaliske foreninger og andre ressource personer. Den Somaliske Netværk er i dag solidt forankret

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere