Radikalisering i danske fængsler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Radikalisering i danske fængsler"

Transkript

1 DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE Copenhagen K DIIS Brief Radikalisering i danske fængsler Hvad sker der, og hvad kan der gøres? Jon A. Olsen Januar 2008 Resumé Fængslernes særligt polariserende miljø skaber en øget risiko for religiøs radikalisering, især blandt unge med en nydannet religiøs identitet. De indsatte i fængslerne er vant til at opdele verden i adskilte grupper og cementerer deres identitet ved retorisk at tage afstand fra de øvrige grupper af indsatte. Risikoen for radikalisering øges, når dette verdenssyn overføres til den religiøse identitetsdannelse. Derfor er det vigtigt, at der i fængslerne er en god og stabil repræsentation af imamer, der kan formidle en inkluderende religionsforståelse over for de indsatte, således at de ikke bruger deres religiøsitet til at tage afstand fra det omkringliggende samfund. En mærkbar tilstedeværelse af en imam i fængslet vil ligeledes gøre det sværere for andre indsatte med et radikalt religiøst verdensbillede at påtage sig en autoritativ rolle over for de unge konvertitter. Dette kræver et øget fokus og en koordineret indsats på området. Dette Brief ser på radikalisering i fængslet, samt på hvad man kan stille op for at imødegå dette problem. Denne publikation indgår i DIIS s studier i politisk vold, terrorisme og radikalisering, som er finansieret via af en forskningsbevilling indeholdt i Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse fra november Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS

2 Radikalisering i danske fængsler: Hvad sker der, og hvad kan der gøres? Den stigende interesse for radikaliseringsprocesser, radikal islam og mulige indsatser mod radikalisering i Europa, har medført en søgen efter steder, hvor radikalisering kan forventes at foregå. Fokus herfor har typisk været steder, hvor islam er til stede som den dominerende religion, såsom moskeer, etnisk segregerede boligområder etc. En række hændelser siden terrorangrebet i New York 2001, hvor de implicerede terrormistænkte eller -dømte har påbegyndt deres radikaliseringsproces under eller umiddelbart efter et fængselsophold, har imidlertid rettet myndigheder og forskeres øjne mod fængslet som et muligt radikaliseringscenter. I Danmark er dette blandt andet kommet til udtryk ved, at PET underviser fængselsindsatte i at genkende radikaliseringsforløb. Dette sker i en periode, hvor andelen af unge muslimer vokser i de danske fængsler, og kriminalforsorgen er blevet opmærksom på, at dette kræver en øget indsats for muslimers særlige behov under afsoningen, eksempelvis adgang til speciel mad, bederum, mulighed for samtale med en imam osv. Således er det danske fængselsvæsen i øjeblikket på den ene side opmærksom på dets i loven formulerede forpligtigelse over for indsatte med anden religiøs orientering end den evangelisk-lutherske, og på den anden side klar over, at fængslet er et sted, hvor især unge muslimer er i risiko for at indlede et radikaliseringsforløb. Dette brief ser på sammenhængen mellem konvertering i fængslet og radikal religiøsitet, samt hvad man kan gøre for at mindske udbredelsen af radikale religiøse ideer i danske fængsler, blandt andet ved at forhindre fængselsindsatte radikale muslimer i at vinde religiøs autoritet blandt deres medindsatte, og dermed vinde nye hjerter for deres sag. Radikal islam som identitetsmarkør Radikaliseringsprocessen forstås som den udvikling, et menneske gennemgår mod polarisering af et, i princippet, hvilket som helst synspunkt. I dette tilfælde er der tale om en religiøs radikaliseringsprocess, hvor udviklingen går mod en større grad af lukkethed i forhold til fortolkningen af religiøse ideer, ekskludering af omverdenen, og en større fokusering på enkelte religiøse koncepter af særlig symbolladet karakter. En større grad af lukkethed i forhold til religiøse ideer kommer i den radikale islam til udtryk ved en opfattelse af, at det enkelte individs eller gruppes islamforståelse er udtryk for den eneste sande religion. Der kan opnås enighed om en sådan islamforståelse mellem grupper eller individer med forskellige mål, metoder eller forståelse af enkelte begreber, så længe der kan opnås enighed om det grundlæggende trosunivers. Blandt dem, der regner sig selv som tilhørende denne eneste sande forståelse af islam, vil de radikaliserede muslimer føle en 1

3 udpræget ekskludering af omverdenen, således at der opstår en polariseret virkelighed med et skarpt skel mellem to statiske grupper; de rettroende og de ikke-troende. Denne afvisning af omverdenen med henvisning til manglende indsigt i den rette tro ses oftest hos folk, der i forvejen har følt sig marginaliseret, depriveret eller på anden vis sat uden for samfundet. For disse får det radikale trosbillede den konsekvens, at de kan se sig selv som stærke og handlende individer, i stedet for som ofre for en eksklusion. De er de ekskluderende, ikke de ekskluderede. Denne afstandtagen til omverdenen kommunikeres via en række særlige symbolladede religiøse koncepter, og en særlig forståelse heraf, hvorved disse, ofte unge, radikale muslimer, nemt og hurtigt viser, hvor de står i forhold til det omkringliggende samfund, ved at vælge kardinalpunkter der står mest muligt i opposition til værdierne i det omkringliggende samfund. Dette kan eksempelvis være at ytre sig som tilhængere af Shariah, modstandere af demokrati eller kvinders rettigheder. På denne måde bliver retorikken i sig selv en måde at agere på, og de radikaliserede kan, alene ved at anvende en bestemt retorik, få en følelse af at handle og gøre oprør mod det samfund, de ser sig selv som så stor modstander af og modsætning til. Prisoniseringsprocessen Radikaliseringsprocessen, som beskrevet ovenfor, er interessant i forhold til fængslet, fordi den ligner den måde, indsatte organiserer sig på i fængsler og andre typer af sikrede institutioner. Det er kendetegnende for fængslet, at de indsatte ved ankomsten skal lære at indgå i en ny og ukendt social struktur, bestående af fremmede mennesker med nye omgangsformer, regler etc. De indsatte har som udgangspunkt kun to forhold til fælles, som danner grundlag for deres senere fælles identifikation. Det ene er, at de er blevet kendt skyldige i en strafbar handling, og er blevet idømt en fængselsstraf, og det andet er, at de er del af en stor fangegruppe, der er under konstant overvågning og kontrol af en langt mindre gruppe fængselsbetjente. Netop disse forhold har, ifølge den kriminologiske forskning, nogle negative konsekvenser for deres liv under og efter fængselsopholdet: At de indsatte primært benytter deres fælles kriminelle erfaringer som baggrund for dannelse af en fælles identitet, fører ofte til en øget accept af kriminalitet, og fængslets struktur, der er baseret på de fås overvågning af de mange, og det grundlæggende skæve magtforhold de to grupper imellem, betyder at de indsatte opbygger deres fællesskaber i grupper, der i udgangspunktet er defineret som stærkt afgrænsede fra andre grupper. Først og fremmest er der den store gruppe af indsatte, der står som naturlig modpol til de ansatte; derefter er der grupper baseret på etnicitet, religiøsitet, typer af begået kriminalitet, hjemegn eller lignende. De indsatte oplever ofte en polarisering i disse grupper, hvor det er vigtigt at vise afstandtagen til 2

4 nogle grupper for at cementere tilhørsforholdet til andre. Ligesom beskrevet ovenfor i forhold til radikalisering tydeliggøres tilhørsforholdet til én gruppe ved retorisk at lægge afstand til andre. I fængslet, hvor flere er anbragt på grund af voldskriminalitet, bliver direkte voldelige overfald mod andre gruppemedlemmer ofte en konsekvens af disse retoriske identifikationspositioneringer. De indsatte befinder sig altså i et miljø, hvor den sociale omgangsform er organiseret i små lukkede grupper, primært baseret på kriminalitet og kriminelle værdier, en udpræget loyalitetsfølelse over for egne grupper og en udpræget fjendtlighed over for andre, særligt den fængslende magt staten, dens repræsentanter samt disses værdier. Således er der klare ligheder mellem prisoniseringsprocessen og radikaliseringsprocessen; der opereres med den samme logik, retorik, gruppestruktur og forhold til andre grupper. For den indsatte, der befinder sig i et sådant prisoniseret miljø og senere gennemlever en religiøs konvertering, er der således meget der peger på, at der ikke er langt til også at gennemleve en radikalisering, idet den polariserede og ofte forenklede måde at anskue verden på giver mening og føles naturlig for den indsatte. Inkluderende og antikriminelle identiteter Når der som heroverfor tales om sammenhænge mellem religion, og særligt konvertering i fængsler, og radikalisering, er det vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om et meget begrænset problem. Det vides ikke, hvor mange der konverterer i fængslerne i Danmark, da vi her ikke kan registrere borgere på baggrund af religion. Til gengæld ved vi, at der blandt indsatte i danske fængsler er en stor interesse for at tale med præster og imamer, og at gudstjeneste og fredagsbøn trækker fulde huse i fængslerne, og at der ofte ikke er kapacitet til at tilfredsstille behovet. Hvis det er rigtigt, at der i fængslerne er en øget bevidsthed og interesse for religion, og konvertering i fængslerne fører til radikalisering, skulle radikalisering under fængselsophold være et langt større problem, end det tilsyneladende er. Ved en dybere analyse af religionens plads og anvendelse i fængslerne af de indsatte, viser det sig, at det religiøse fællesskab, der opstår mellem de troende omkring den nye eller øgede religiøse bevidsthed, på en række punkter modvirker prisoniseringsprocessen og således er med til at holde de negative konsekvenser heraf på afstand. Blandt de imamer, der er ansat i fængslerne, nævnes resocialisering og kriminalitetsbekæmpelse som et af de væsentligste elementer i deres arbejde. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at de i deres samtaler med de indsatte, under prædiken til fredagsbøn og i diverse studiegrupper, korangrupper etc. lægger vægt på sammenhængen 3

5 mellem islam og afstandstagen fra kriminalitet. Formålet med dette er at undgå, at den indsatte begår ny kriminalitet efter endt afsoning, men det har også den positive konsekvens for i hvert fald en del af dem, der kommer disse steder, at de får et incitament til at trække sig ud af de ovenfor skitserede negativt definerede lukkede fællesskaber, baseret på kriminalitet, og i stedet skabe nye fællesskaber, baseret på afstandtagen til kriminalitet, afholdenhed fra hash og andre stoffer, der findes i fængslet, ikke-accept af vold som problemløsningsmodel etc. Ligeledes er der et stærkt fokus på at skabe en følelse af inklusion blandt afsonerne, således at de lærer at se sig som en del af det omkringliggende samfund og ikke som modstander heraf. På denne måde lærer de indsatte at tage afstand fra det polariserede miljø i fængslet og at se sig selv som en vigtig del af et fællesskab, der rækker ud over fængslet, og således bygge en identitet, baseret på inklusion i stedet for eksklusion. Dette giver de indsatte en selvstændig identitet, der yderligere styrkes ved, at de med en stærkt ritualiseret religion, som islam kan være, får en række handlinger, der skal udføres dagligt, som på den ene side er med til at adskille den indsatte fra den almindelige fængselskultur, og på den anden side er med til at give den indsatte en egenidentitet, som den indsatte selv har valgt. For den indsatte er sådan en følelse af at kunne handle selvstændigt af stor betydning og giver tro på, at der kan være et liv efter fængslet. Den indsatte, der har en stærk identitet, der ligger uden for det almindelige indsat-ansat-modsætningsforhold, men som baserer sig på noget fundamentalt anderledes, har lettere ved at gøre sig fri af den polarisering, der ellers let opstår i fængslet. Således kan religiøsitet i fængslet både være med til at nedbryde prisoniseringsprocessen og formentlig modvirke radikalisering. Konklusion De, der gennemgår en konverteringsproces i et fængsel, befinder sig inden for en ramme, der i forvejen er sammenlignelig med radikalisering, hvorfor skridtet til at påbegynde en radikaliseringsproces tilsyneladende ikke er langt. Det giver mening at holde fokus på fængsler i indsatsen mod udbredelsen af radikal religiøsitet. Dog er det lige så vigtigt at være opmærksom på imamernes og det religiøse fællesskabs positive rolle for de indsatte i fængslet. De, der har indgået i grupper baseret på inklusion i forhold til det omkringliggende samfund, inkorporerer dette i deres videre religiøse liv. Oplevelsen af at blive idømt fængselsstraf, og på den måde at blive fjernet fra dagligdagen, samt livet i fængslet generelt, betyder for de fleste indsatte en mindsket tillid til retsstaten og samfundet generelt, men den religiøse konvertering i fængslet kan samtidig betyde et ønske om at overholde landets love. For nogle kommer dette til udtryk ved, at de efter mødet med religionen vil følge de religiøse regler som eksempelvis shariahen, og dette betyder, at de ikke kan begå kriminalitet. For andre kommer det til udtryk ved mere filosofiske betragtninger over deres plads i verden og 4

6 om vigtigheden af altid at være gode eksempler, blandt andet ved altid at overholde lovene i det land de bor i, at være noble, troværdige og respekterede borgere. Således er der altså meget der peger på, at konvertering under fængselsophold for nogle vil være vejen til radikal islam, mens det for andre vil være vejen til en mere nuanceret og inkluderende islamforståelse, og dermed også væk fra radikalisering. Den bedste indsats fængselsvæsenet kan gøre for at forhindre radikal islam i at vinde større udbredelse i de danske fængsler, ser altså ud til at være ansættelse af flere kvalificerede imamer, og at tilbyde bedre forhold for de praktiserende muslimer. Dette kan eksempelvis være lettere adgang til imamen ved at have ham flere timer på det enkelte fængsel, og derved nedbringe ventetiden til samtale, at sørge for bedre lokaler til afholdelse af religiøse ceremonier og fredagsbønner, således at de ikke skal bruge tilfældige tomme lokaler som pulterkamre, opholdsrum og lignende, og bedre mulighed for de praktiserende for at mødes på tværs af afdelinger til fælles spisning, studiekreds og lignende. Udover at have skabelsen af bedre fungerende religiøse fællesskaber til formål er det af meget stor betydning, at det således bliver sværere for tilfældige indsatte med et radikalt islamisk trosbillede at vinde autoritet over for de øvrige indsatte. I fængsler, hvor der slet ikke er mulighed for at komme i kontakt med en imam, eller hvor imamen kun kommer på besøg en sjælden gang imellem, vil en indsat med blot en smule viden om islam kunne påberåbe sig autoritet blandt de konverterede indsatte, der ofte har meget lille eller slet ingen viden om islam. For at modvirke denne tendens er det vigtigt, at den ansatte imam har et inkluderende syn på muslimer i Danmark, at han er villig til, og har mulighed for, at diskutere koncepter som jihad med de indsatte, og at han er tilstedeværende nok til at kunne fastholde sin autoritet over for de indsatte. Et stærkt religiøst fællesskab, centreret omkring en imam med gode muligheder og god opbakning fra fængselsvæsenet, vil gøre det sværere for en radikal karismatisk indsat at påtage sig imamrollen over for unge konvertitter. Tilsvarende vil det være en fordel, at holde fokus på de konverterede efter løsladelsen. De, der ikke falder fra troen efter endt afsoning, står i en svær situation, hvor de skal i gang med at etablere kontakt til nye religiøse fællesskaber. Disse må anses at være i en rekrutteringszone for radikale religiøse grupper, fordi disse ofte meget sammentømrede og loyale grupper appellerer til folk, der skal opbygge helt nye sociale netværk, og specielt til folk der, som ovenfor beskrevet, funderer deres verdenssyn på polariserede modsætninger mellem godt og ondt. Derfor vil det i indsatsen mod radikalisering være en fordel at etablere en kontakt mellem den indsatte og et etableret religiøst samfund allerede under indsættelsen, således at den indsatte har et sted at gå hen efterfølgende. Af 5

7 sikkerhedsmæssige årsager har flere fængsler forbudt dets ansatte at pleje omgang med tidligere indsatte, hvorfor fængselsimamer ikke selv har mulighed for at følge op på deres arbejde for de indsatte efter endt afsoning. For disse ville det være en hjælp, hvis en imam kunne få mulighed for at komme på besøg i fængslet og efterfølgende kan tage imod efter løsladelsen. Dette vil gøre det mindre attraktivt for tidligere indsatte at bliver samlet op af karismatiske religiøse ledere med et radikalt trosbillede. Dette brief er baseret på en interviewundersøgelse foretaget i forbindelse med specialet Religiøs identitetsdannelse i danske fængsler: En religionssociologisk undersøgelse af konvertering til islam under fængselsophold, foretaget fra Videre læsning Beckford, James, 2005: Muslims in Prison: Challenge and Change in Britain and France, Palgrave Macmillan Dalgaard-Nielsen, Anja og Olsen, Jon, 2007: Voldelig radikalisering i Europa: Hvad vi ved og ikke ved, DIIS-Brief, København Marranci, Gabriele, 2007: Faith, Ideology and Fear: The Case of Current and Former Muslim Prisoners, IQRA Annual Lecture-House of Lords, Tuesday, 26 June 2007 Olsen, Jon, Under udgivelse 2008: Konvertering til Islam i danske fængsler: vejen ud af kriminalitet eller ind i radikalisering?, i Tidsskrift for Islamforskning, FIFO web-magasin, København Olsen, Jon, 2006: Religiøs identitetsdannelse i danske fængsler: En religionssociologisk undersøgelse af konvertering til islam under fængselsophold, Speciale, Københavns Universitet. 6

8 DIIS s studier i terrorisme og terrorbekæmpelse Denne publikation indgår i DIIS s studier i politisk vold, terrorisme og radikalisering. Studierne er muliggjort af en forskningsbevilling indeholdt i Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse fra november 2005 og løber i tidsrummet 2007 frem til Der fokuseres i særlig grad på radikaliseringsprocesser i Europa samt på nationale og internationale modforanstaltninger, deres effektivitet og bivirkninger. Forskningsopgaver formuleres i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd og en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet samt underliggende myndigheder. Forskningen og konklusionerne af denne er uafhængige og afspejler hverken de involverede ministeriers synspunkter eller en officiel DIIS-holdning til det givne spørgsmål. Det er vores målsætning at levere forskning af høj kvalitet og at formidle den til et bredt publikum. Derfor offentliggøres resultaterne af DIIS s studier i terrorisme og terrorbekæmpelse i mange former fra research briefs til artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter. Fagligt panel Andersen, Lars Erslev. Lektor, Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitetscenter. Crenshaw, Martha. Ph.d., Senior Fellow, Stanford University. Hansen, Birthe. Ph.d., Lektor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Jenkins, Brian Michael. Chefrådgiver ved RAND Corporation. Neumann, Peter. Ph.d. Direktør for Centre for Defence Studies, Kings College London. Oudraat, Chantal de Jonge. Ph.d., Seniorforsker, School of Advanced International Studies, Johns Hopkins University. Ranstorp, Magnus. Ph.d., Forskningschef, Centrum för Assymetriska Hot- och TerrorismStudier, Försvarshögskolan Scheffler, Thomas. Dr.phil., Ammanuensis, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Simonsen, Jørgen Bæk. Dr.phil., Professor, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Vestergaard, Jørn. Lic.jur., Docent, Prodekan, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. 7

TIDSSKRIFT FOR ISLAMFORSKNING Nummer 1: Årgang 3: 2008. Islam & institutioner

TIDSSKRIFT FOR ISLAMFORSKNING Nummer 1: Årgang 3: 2008. Islam & institutioner TIDSSKRIFT FOR ISLAMFORSKNING Nummer 1: Årgang 3: 2008 Islam & institutioner ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ph.d.-stipendiat Inge Liengaard REDAKTØR Ph.d.-stipendiat Brian Arly Jacobsen REDAKTION Inge Liengaard,

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky Forskningsrapport nr. 31 Alkoholvaner blandt kriminalforsorgens klientel. En undersøgelse af alkoholforbrug og -misbrug, behandlingsmotivation, behandlingsbehov mv. blandt indsatte i fængsler og klienter

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København.

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Hvad er VINK En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Styrker kontakt og dialog med udsatte unge, der kan være tiltrukket af ekstreme religiøse eller politiske fællesskaber

Læs mere

Indsamlinger til gode formål

Indsamlinger til gode formål 1. Indsamlinger til gode formål I Danmark er der en lang og fin tradition for at samle penge ind til organisationers og foreningers almennyttige arbejde. Vi samler ind i forbindelse med akutte katastrofer,

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge...

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner

Læs mere

LI N DA KJÆR M I NK E. Fængslets. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

LI N DA KJÆR M I NK E. Fængslets. Jurist- og Økonomforbundets Forlag LI N DA KJÆR M I NK E Fængslets indre liv Jurist- og Økonomforbundets Forlag Fængslets indre liv Linda Kjær Minke Fængslets indre liv Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012 Linda Kjær Minke Fængslets

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Sådan bekæmpes ekstremisme. Liberal Alliances udspil mod radikalisering og antidemokratiske bevægelser

Sådan bekæmpes ekstremisme. Liberal Alliances udspil mod radikalisering og antidemokratiske bevægelser Sådan bekæmpes ekstremisme Liberal Alliances udspil mod radikalisering og antidemokratiske bevægelser 01 Islamismen er vor tids store totalitarisme, og det er vigtigt, at vi agerer i overensstemmelse med

Læs mere

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Projekt 35h. Kriminalforsorgens reorganisering

Projekt 35h. Kriminalforsorgens reorganisering Projekt 35h. Kriminalforsorgens reorganisering Uddrag fra hvidbog om Kriminalforsorgens reorganisering 2013-2016 Reorganisering 1 2013-14 www.kriminalforsorgen.dk Succeskriterier for reorganiseringen At

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København I hvilken retning udvikler islam sig i Danmark? Er det muligt at være

Læs mere

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Kommunernes Landsforening Erhvervskonference, 24. august 2015 Formål og

Læs mere

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Retspolitik Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Alle er lige for loven og har ret til at blive mødt med anerkendelse - uanset hvem de er, hvad de har gjort, eller hvilken livssituation de står i.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Information om afsoning af fængselsstraf

Information om afsoning af fængselsstraf Information om afsoning af fængselsstraf Information om afsoning af fængselsstraf I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for afsoning af fængselsstraf. Hvis du vil vide mere, kan

Læs mere

Udviklingsprojekt Det Lærende Fængsel Vikarbureauet

Udviklingsprojekt Det Lærende Fængsel Vikarbureauet Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 74 Offentligt Udviklingsprojekt Det Lærende Fængsel Vikarbureauet "Vores vision er at gøre fængsler udviklende og ikke afviklende". Det Lærende Fængsel 2011 Copyright

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 14 Offentligt

Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 14 Offentligt Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 14 Offentligt 4. oktober 2010 Program for Retsudvalgets studiebesøg onsdag den 13. oktober 2010 på Vestre Fængsel, Politigårdens Fængsel og Cafe Exit Som bilag er

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere

Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning

Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner i online-sikkerhed, dannelse og webetik Hjælper fagfolk og organisationer med at indtænke

Læs mere

Strategi og reorganisering

Strategi og reorganisering Strategi og reorganisering Informationsmøder september og oktober 2013 1 www.kriminalforsorgen.dk Kriminalforsorgen s reorganisering 2013-2016 Program 09.30 10.00 Ankomst og morgenmad 10.00 11.00 Velkomst

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Unge Vold Kriminalitet

Unge Vold Kriminalitet Indbydelse til Børnesagens Fællesråds 6. nationale konference om unge Unge Vold Kriminalitet Den 20. november 2008 i Middelfart Børnesagens Fællesråd www.boernesagen.dk Velkommen 2 Velkommen til Børnesagens

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter

Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter Safet Bektovic, PhD i filosofi, medarbejder og tidligere næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) og dr.theol. Lissi

Læs mere

5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning

5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning 5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning En domfældt fik afslag på at afsone sin fængselsstraf i et åbent fængsel. Direktoratet traf

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Din produktion som en kollektion

Din produktion som en kollektion Din produktion som en kollektion processen som muligt? Traditionelt har en virksomhed en vision, som udmønter sig i en strategi. Længden, en strategi skal strække sig over i tid, er oftest betinget af

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET:

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Fejring af 100-året for 1915-Grundloven: Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvinders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf Nyt fra Juni 2008 Kriminelle betaler høj pris endt straf For ste gang er der gennemt en analyse af, hvilken økonomisk straf de kriminelle står til i Danmark, de har været i fængsel. Denne uformelle straf

Læs mere