Ingen over Tinget Intet under tæppet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ingen over Tinget Intet under tæppet"

Transkript

1 v23_polittaler(7k).indd 1 23/09/09 15:13:41 1

2 2 v23_polittaler(7k).indd 2 23/09/09 15:13:42

3 nikolaj ifversen og jan lindhardt Ingen over Tinget Intet under tæppet Danske politiske taler fra Ørsted og Hørup til Poul og Pia forlaget vandkunsten 3 v23_polittaler(7k).indd 3 23/09/09 15:13:42

4 4 v23_polittaler(7k).indd 4 23/09/09 15:13:42

5 Indhold Forord 11 Indledning 12 Kort introduktion til retorikken 21 Kongens og folkets mand 29 Anders Sandøe Ørsted, 1835 Danmark til Ejderen 40 Orla Lehmann, 1842 Ret og retfærdighed er vort banner 47 Johan Christian Drewsen, 1843 Modersmålets ret og ære 52 Laurids Skau, 1844 Rådvildhedens kvalme lummerluft 59 Orla Lehmann, 1848 Martyr for en fri forfatning 68 J. J. Dampe, Danmarks bitreste år 87 Ditlev Gothard Monrad, 1864 Bitterhed, Splid og Krebsgang 99 N. F. S. Grundtvig, 1866 Ingen over Tinget 107 Viggo Hørup, v23_polittaler(7k).indd 5 23/09/09 15:13:42

6 Mistillid og studepolitik 113 Viggo Hørup, 1883 Højres hykleri 119 Georg Brandes, 1886 Fattigvæsenets tilbud: Tvang, sult og prygl 127 Peter Thygesen Holm, 1889 Hunden vender sig til sit eget Spy 145 J. C. Christensen, 1894 Hverken Venstres Hoved eller Hale 156 K. M. Klausen, 1901 Fortyskningens tryk, tvang og trusler 165 Jens Jessen, 1902 Godsejer Gyldenstjært og Proprietær Studenstrup 176 Frederik Borgbjerg, 1902 Fremmedelementet Indre Mission 187 Niels Bransager, 1904 Vilkaarlighedens Regimente 196 Frederik Borgbjerg, 1907 Hypnotisme, Suggestion og Alberti 208 Laurits Vilhelm Birck, 1908 Kvindens længslers land 225 Gyrithe Lemche, 1908 Beskæmmende kvinden er ikke i grundloven 236 Jeppe Aakjær, v23_polittaler(7k).indd 6 23/09/09 15:13:42

7 Hos vælgerne vi søge vor styrke 247 Carl Th. Zahle, 1909 En grundlovs fødsel 257 Klaus Berntsen, 1912 Fattigper og fremtiden 270 Martin Andersen Nexø, 1913 Troen på en ny verdensorden 278 Ove Rode, 1918 Kamp, gråd og ret 290 H. P. Hanssen, 1918 Et dragehovedet uhyre 300 Henri Nathansen, 1918 Kampen for et dansk Flensborg 309 Vilhelm la Cour, 1919 Han sagde du til kongen 321 Grev Otto Didrik Schack, 1920 De skulle ikke blive glemt 327 Niels Neergaard, 1920 Superliberalisten 331 Thomas Madsen-Mygdal, 1922 D Herrer i Overklassen skulde tænke dem om 343 Michael Christian Lyngsie, 1925 Mus i barselnød 355 K. K. Steincke, v23_polittaler(7k).indd 7 23/09/09 15:13:42

8 Kommunisten der blev socialist 366 Aksel Larsen, 1932 Når revolutionen kommer 381 Arne Munch-Petersen, 1933 Opgør med dressurskolen 384 Hjalmar Gammelgaard, 1933 Lænkehund nej tak 394 Thorvald Stauning, 1937 Landsforræderen 399 Frits Clausen, 1937 Talen i Ollerup 410 Kaj Munk, 1940 En tradition skabes 418 Christian den Tiende, 1941 Faren ved den æreløse selvopgivelse 420 Hans Hedtoft, 1941 Pragmatisme eller kollaboration? 433 Thorvald Stauning, 1941 De kommunistiske»ukrudtsplanter«439 Ole Bjørn Kraft, 1941 Spaden der knækkede 445 Gunnar Larsen, 1941 I fædrelandets interesse 448 Vilhelm Buhl, v23_polittaler(7k).indd 8 23/09/09 15:13:42

9 Gør jer Pligt gør jert Værk 455 John Christmas Møller, 1942 Troværdig derfor farlig 462 Ejnar Krenchel, 1943 Påtale i sandhedens navn 471 Kaj Munk, 1944 Grænsepolitisk triumf 477 H. C. Hansen, 1954 Kommunisten og generalen 484 Martin Nielsen, 1961 På ærlighedens grund 494 Bodil Koch, 1961 Tynde sjusser og politisk råstyrke 505 Per Hækkerup, 1967 Er taberne født til at tabe? 514 Carl Scharnberg, 1978 Blålyslivsløgnsfatamorgana 521 Mogens Glistrup, 1978 Den respekterede modstander 529 Preben Wilhjelm, 1983 Små dumsmarte bemærkninger 537 Margrethe den Anden, 1984 Fodnotepolitikken afl yst 541 Ritt Bjerregaard, v23_polittaler(7k).indd 9 23/09/09 15:13:42

10 Intet under tæppet 550 Poul Schlüter, 1989 Kongemordet 558 Svend Auken, 1992 Den truede førstefødselsret 570 Søren Krarup, 2000 Smagsdommere og eksperttyranni 581 Anders Fogh Rasmussen, eren par excellence 588 Ebbe Kløvedal Reich, 2003 Det rådne blomstervand 595 Ulla Dahlerup, 2003 Pligt til at diskriminere 613 Pia Kjærsgaard, 2005 Kulturkampens nye front 624 Brian Mikkelsen, 2005 Litteraturliste v23_polittaler(7k).indd 10 23/09/09 15:13:42

11 Forord Talerne i denne samling er ikke udvalgt specielt efter kontroversialitet, politisk betydning, elegance, skarpsindighed, forudseenhed eller efter andre kriterier, som man kunne finde på at lægge ned over en tale. De er resultatet af et historisk strejftog fra 1800-tallets stænderforsamlinger til i dag. Meget mere end strejf kan det i sagens natur ikke blive til. Uanede mængder af politiske taler er blevet holdt i de seneste 175 år nogle mere betydningsfulde og andre bedre formulerede end de her præsenterede. Men vælges måtte der. Denne bog er en invitation til at botanisere i politisk retorik, i epoker og begivenheder i nyere dansk historie og blandt betydelige og mindre betydelige aktører på danske talerstole. Og hvor selvfølgeligt det end er, må det holdes for øje, at talerne blev holdt for at blive hørt ikke læst. For bistand og inspiration til arbejdet med denne bog skyldes tak til David Jens Adler, Dorthe Bramsen, Kirsten Bruun, Kristian Hvidt, Bo Lidegaard, Søren Mørch, Poul Villaume samt den afdøde professor Jørgen Fafner og Søren Møller Christensen, der i fællesskab udarbejdede det oprindelige forlæg til denne samling af taler. Nikolaj Ifversen og Jan Lindhardt 11 v23_polittaler(7k).indd 11 23/09/09 15:13:42

12 Indledning Frit at tænke, tro og tale, Det er Folkets gamle Ret, Som paa Bjerge og i Dale Saa paa Markens Videslet; Kongens Ord og Folkets Stemme Lyder i vor Grundlov paa: Frihed har i Danmark hjemme, Derfor skal vor Grundlov staa Danmarks Plage er fra Reden, Hvor Lindormen har sit Hjem. Løven dog i Øglereden Snart sin Klo vil slaa med Klem. (N. F. S. Grundtvig, 1854) 12 Den frie politiske tale blev født 5. juni 1849 med Danmarks første frie forfatning. Dog var det først med grundloven af 1953, at lovens paragraf om ytringsfrihed fik tale indføjet som en af fri hedsrettighederne. Indtil da var der formelt set alene tale om borgernes ret til på tryk at offentliggøre deres tanker. Dette afholdt imidlertid ikke Grundtvig fra at hylde friheden for tanke, tro og tale op til femårsdagen for grundlovens vedtagelse. En dag som blev fejret landet over med mægtige folkefester til ære for»kongens og folkets fælles pagt«, som det hed. Festerne forløb ikke uden opmærksomhed fra regeringens side. Som dens chef sad en af de mest magtfulde personer i enevældens sidste år, Anders Sandøe Ørsted, og det var hverken med hans eller regeringens gode vilje, at der blev holdt store folkelige fester for grundloven. I et cirkulære til alle politimestre samt politidirektøren i København blev det pålagt at holde skarpt øje med, hvad der eventuelt måtte komme af kritik af regerin- v23_polittaler(7k).indd 12 23/09/09 15:13:42

13 indledning gen, eller hvad der måtte blive vedtaget af erklæringer til kongen. Beredskabet til at gribe ind var sat. Danskerne havde siden 1660 levet under enevælden, som formelt blev lovfæstet med Kongeloven af Enevældens største statsretlige forandringer var at arvekongedømmet institueredes, og at al magt blev lagt i kongens hånd. Med Kongeloven fulgte en kongelig suverænitet, som ingen andre steder så bastant var sat på skrift:»kongen alleene haffve høyeste Magt og Myndighed till at giøre Lowe og Forordninger effter sin eygen gode Villie og Velbehag, at forklare, forandre, formeere, formindske, ja og slet at opheffve forrige aff hannem sielff eller aff hans Forfædre udgiffne Lowe«. Indførelsen af enevælde var nærmest det diametralt mod satte af folkestyre. Men set i forhold til tiden, var det ikke en ringe udvikling. Den betød nemlig, at adelen mistede sin hidtil store indfl ydelse på landets styrelse, og at kongen suverænt kunne vælge de bedste mænd ind i sin administration af riget. Indførelsen af en samlet lovgivning med Danske Lov 1683 førte da også betydelige reformer med sig. At Danmark i 1849 fik et folkestyre kom ikke i kraft af en pludselig indskydelse hos grundlovgiveren Frederik den Syvende. Frøet til de omvæltninger, som karakteriserede første halvdel af 1800-tallet, blev lagt af oplysningstidens tanker og ideer frem til den franske revolution i Danmark blev dog skånet for megen af den uro, som kunne ses ude i Europa. Men en sten i skoen var der. Den hed Slesvig-Holsten. Efter mange europæiske krige, Napoleons endelige nederlag ved Waterloo og Wienerkongressen i , så et nyt Europa dagens lys. Frederik den Sjette var ganske uindbudt taget til Wien. Han havde allerede ved freden i Kiel måttet afgive Norge til Sverige og i Wien forpligtet sig på, at Holsten som medlem af Det tyske Forbund fik en stænderforsamling. Som hertug af Holsten havde kongen således også sæde i Forbundsdagen i Frankfurt. 13 v23_polittaler(7k).indd 13 23/09/09 15:13:42

14 danske politiske taler Det lod imidlertid vente på sig med stænderforsamlingen. Først da kravet om en egentlig forfatning for hertugdømmerne dukkede op i forlængelse af revolutionerne i 1830, besluttede Frederik den Sjette at oprette de såkaldte Rådgivende Provinsialstænder. De blev grundlagt i 1831; én for Holsten med sæde i Itzehoe, én for Slesvig med sæde i Slesvig, én for Jylland med sæde i Viborg og én for Sjælland og øerne med sæde i Roskilde. Når det blev til hele fire stænderforsamlinger, var det for at imøde gå løsrivelsesbestræbelser i hertugdømmerne ikke mindst i Holsten, som helt overvejende var tysk(talende). Men da Christian den Første ved sin kåring som hertug af de to landsdele i 1460 havde forpligtet sig på, at de skulle være»up ewig ungedeelt«, var frygten nu, mere end 300 år senere, at Holsten i en løsrivelse ville tage Slesvig med. For kongen gjaldt det om at sikre kongeriget og hertugdømmerne som en helstat. I oktober 1835 samledes stænderforsamlingerne i Itzehoe og i Roskilde for første gang og året efter stænderforsamlin - gerne i Slesvig og Viborg. Sådan var det planlagt. De to hertugdømmer skulle ikke holde samling på samme tid. Man kunne jo få ideer! Folkestyre var de Rådgivende Provinsialstænder ikke. Men lyset kunne anes. Et par englandskrige blev det til i Frederik den Sjettes tid (som kronprins), og hans svar på et ønske om ikke at skærpe censuren blev besvaret med det berygtede»vi alene vide«-reskript Han indførte da heller ikke stænderforsamlingerne med stor lyst i det hele taget er der ingen tvivl om majestætens enevoldsmagt. En helt ringe regent var han imidlertid ikke, og hans regeringsår benævnes ikke uden grund»guldalder«i kraft af den åndelige vitalitet, hans tid kunne opvise. I december 1839 døde Frederik den Sjette midt i et heftigt hosteanfald. Bare et par måneder før sin 72-årsdag. Han havde praktisk taget til sidste dag passet sit arbejde om end plaget af 14 v23_polittaler(7k).indd 14 23/09/09 15:13:42

15 indledning skrantende helbred. Han efterlod sig alene to døtre, og nærmeste arving til tronen var derfor hans fætter Christian. Der var i liberale kredse store forventninger til den nye regent, nu Christian den Ottende. Han havde i de 12 år og tre måneder, hvor han henholdsvis var statholder i og konge af Norge, opnået fortjent ry som fremskridtsvenlig. Han var i øvrigt modsat sin forgænger særdeles belæst og med udprægede kunstneriske og litterære interesser. Slesvig-Holsten blev et stadig større problem op gennem 1840 erne. Modsætningerne mellem dansk og tysk i hertugdømmerne blev udtrykt gennem ønsket om en fælles forfatning, og om at Slesvig i lighed med Holsten blev medlem af Det tyske Forbund. Også strid om dansk og tysk sprog var et problem, som det kom frem i Laurids Skaus tale på Skamlingsbanken i Og i Danmark agiterede de nationalliberale for Slesvigs indlemmelse i kongeriget, tydeligt udtrykt med Orla Lehmanns berømte Skydebanetale i Kongen havde rigeligt at se til, for så vidt det gjaldt at holde fast i ideen om den danske helstat. Og så var der spørgsmålet om arvefølgen. Kongens søn, den senere Frederik den Syvende, var barnløs og intet tydede på, at det ville blive anderledes. Dertil kom at det trak op til uroligheder ned gennem Europa. Revolutioner lurede på udbrud. Også i Danmark blev ønsket om en fri forfatning hyppigere udtrykt. Christian den Ottende var ikke uden blik for, hvor det bar hen. På sit dødsleje i januar 1848 pålagde han kronprins Frederik at give monarkiet en fælles fri forfatning. 11 dage senere døde han er et af de mest ejendommelige år i Danmarks historie med enevældens endeligt og forberedelserne til en fri forfatning, samtidig med at landet blev kastet ud i en borgerkrig. Krigen kom til at vare tre år med indblanding fra Preussen og med en afslutning som, om ikke formelt så dog reelt, betød Danmarks opgivelse af Holsten. Uroen i Holsten forstod de nationalliberale af udnytte. Resultatet af et møde i teatret Casino i marts, hvor Orla Lehmann talte, blev en deputation til kongen med ønsket om en fri forfatning 15 v23_polittaler(7k).indd 15 23/09/09 15:13:42

16 danske politiske taler et ønske som implicerede truslen om en»fortvivlelsens selvhjælp«. Kongen var forberedt. Han havde allerede truffet beslutning om et konstitutionelt monarki og en fri forfatning. Det såkaldte martsministerium var udnævnt, og dets opgave var at forberede en grundlov ved nedsættelse af en grundlovgivende forsamling. 5. juni året efter var Danmark en folkestyret nation. Efter Frederik den Syvendes død i 1863 overgik tronen fra den oldenborgske til den glücksborgske linje. Man skal 300 år tilbage til Christian den Tredje for at finde blodfællesskab mellem Frederik og prinsen af Glücksborg nu Christian den Niende. Som Frederik den Syvende arvede treårskrigen, arvede Christian den Niende i 1864 den anden slesvigske krig, der førte til den tilbagetrækning fra Dannevirke, som den kort forinden udnævnte statsminister D. G. Monrad måtte meddele Folketinget. To måneder senere kom nederlaget i Dybbøl skanser, og snart føjedes tabet af hele Slesvig til. Med tabet af Slesvig fulgte en nødvendig revision af det forfatningsmæssige fundament for det danske rige, som også havde omfattet hertugdømmerne. Det blev den såkaldt gennemsete grundlov af Et tilbageslag for folkestyret og stærkt imødegået af blandt andre Grundtvig. Reaktionær og elitær som den var, blev den indledningen til en tid med en lang forfatningskamp, ofte benævnt Estrup-tiden efter den stærkt konservative regeringschef, godsejeren J. B. S. Estrup fra partiet Højre. Gennem en årrække styrede han Danmark ved provisorisk lovgivning han kunne ikke opnå flertal for blandt andet finanslovene. Den stærke opposition til det barske styre fik stemme fra blandt andre Viggo Hørup og Georg Brandes. I 1894 sluttede provisorietiden ved et forlig mellem Venstre og Højre. Men det kom også til at koste en dyb splittelse i Venstre, da blandt andre den senere Venstre-høvding, J. C. Christensen, vendte sig mod forliget. Nye tider var på vej. Arbejderbevægelsen, repræsenteret ved Socialdemokratiet, fik plads i Folketinget, og dets krav til bedre 16 v23_polittaler(7k).indd 16 23/09/09 15:13:42

17 indledning sociale vilkår blev med indignation fremført af K. M. Klausen og siden af Frederik Borgbjerg. Det uholdbare ved at kongen, uanset hvilket flertal der var i Folketinget, suverænt kunne udpege»sin«regering, viste sig snart. I 1901 måtte den nu 83-årige Christian den Niende indse, at en regering ikke burde sidde mod flertallets vilje. Parlamentarismen blev knæsat. Altså den statsskik, at ingen minister eller regering kan sidde med et flertal imod sig, men altså nok uden et flertal bag sig. Der skulle dog gå mere end 50 år, før parlamentarismen blev grundlovfæstet. Tilfredsheden med dette systemskifte blev i Folketinget blandt andet formuleret med en tak til kongen. Men så meget var der nu heller ikke at takke majestæten for, mente socialdemokraten K. M. Klausen. Under enevælden beroede ethvert politisk fremskridt på kongens vilje. Om end der havde været folkelige rørelser i den sene enevælde, var det først med folkestyrets indførelse, at de for alvor blomstrede op og blev til det, vi stadig kalder»de folkelige bevægelser«. Så stor uenighed der end kunne være om mål og midler, bidrog de hver for sig til at formulere, hvad godt var for befolkningen og dermed for nationen. De første folkelige bevægelser var så forskellige, som næsten tænkes kan. Det var de gudelige forsamlinger, som stort set alene sås på landet, og borgerlige, liberale strømninger, som frem for alt sås i København og større bysamfund. Op gennem 1800-tallet kom der navn på dem: Indre Mission, grundtvigianismen, bondebevægelsen, husmandsbevægelsen, afholdsbevægelsen, kvindebevægelsen, arbejderbevægelsen og de nationale bevægelser. Flere af dem var tæt knyttet til politiske partier, og alle fik en ikke ubetydelig indflydelse på de politiske beslutninger, som siden kom til at udgå fra Folketinget. Af nyere tids folkelige bevægelser kan nævnes Kampagnen mod Atomvåben og bevægelserne mod Danmarks medlemskab af EF/EU. Hvor brede og folkelige de end fremstod, mødte de 17 v23_polittaler(7k).indd 17 23/09/09 15:13:42

18 danske politiske taler med deres specifikke politiske sigte stor imødekommenhed fra dele af det politiske spektrum. De politiske krav fra folkebevægelserne blev formuleret i taler af for eksempel forfatterne Gyrithe Lemcke og Jeppe Aakjær, når det gjaldt kvindesagen, og Martin Andersen Nexø og Peter Thyge sen Holm, når det gjaldt arbejderklassen og de socialt dårligt stillede. Årene omkring første verdenskrig ( ) bød på to store begivenheder. En national glæde, som greb hele folket, samt et økonomisk bedrageri af usædvanlige dimensioner. Bedrageriet kom for lyset, da den tidligere justitsminister Peter Adler Alberti vandrede ind hos politivagten i domhuset på Nytorv i København og meldte sig selv. Der var tale om et underslæb overfor Den Sjællandske Bondestands Sparekasse på ca. 15 millioner kroner. Det svarer til næsten en milliard kroner i nutidens penge. Alberti var en udpræget lov-og-orden minister, men hans økonomiske virksomhed var af en sådan karakter, at den havde påkaldt sig opmærksomhed. I dagbladet Politiken stod Ove Rode for kulegravende artikler om hans transaktioner, og i Folketinget blev de fulgt op med forespørgsler, kritik og hudfletning fra blandt andre socialdemokraten Frederik Borgbjerg og højrepolitikeren L.V. Birck. Den store nationale glæde var Sønderjyllands genforening med Danmark ved en folkeafstemning i dele af det gamle hertugdømme Slesvig. H. P. Hanssens forudskikkelse i november 1918 af en afstemning om grænsedragningen gav sønderjyderne tro på en fremtid som dansk. Genforeningsglædens kulmination kom i juli 1920 med kongens ridt over grænsen og Statsminister Neergaard og Grev Schacks taler i Dybbøl skanser. Tiden fra første til anden verdenskrig kaldes i dag for mellemkrigstiden. Det gjorde den i sagens natur ikke i samtiden, hvor anlæggene til endnu en krig kun for de færreste var tydelige. Så kan de i tilbageblikket synes nok så åbenbare. De politi- 18 v23_polittaler(7k).indd 18 23/09/09 15:13:42

19 indledning ske yderfl øje blomstrede, Tyskland var materielt forarmet af krigsgæld og åndeligt af revanchisme, en praktisk taget verdensomspændende depression trak sine spor, og brutale diktaturer fik fodfæste. Udviklingerne ramte også Danmark, om end ikke så indgribende. De antiparlamentariske kræfter fik mæle gennem kommunisten Arne Munch-Petersen og nazisten Frits Clausen og den hårde liberalisme gennem venstreministeren Thomas Madsen-Mygdal. Midt i en stor arbejdskamp kunne arbejdsmændenes formand C. M. Lyngsie udfordre arbejdsgiverne, og forfatteren Henri Nathansen kunne umiddelbart efter krigen advare mod antisemitismen, som greb om sig i Polen, men hvis ånde også lod sig mærke i Danmark. Endnu et forvarsel om, hvad verden kunne vente sig. Der skulle bare gå en snes år fra den ene krigs slutning til den næstes begyndelse. Danmark slap nådigt igennem krig og besættelse. Blandt andet i kraft af den såkaldte samarbejdspolitik personificeret ved statsministrene Thorvald Stauning og Vilhelm Buhl. Modstanden kom fra blandt andre den konservative politiker John Christmas- Møller og den karismatiske præst og dramatiker Kaj Munk. Der var hos mange en tro på, at kampen mod besættelsesmagten ville føre Danmark ind i en ny og bedre tid, måske endda til et politisk systemskifte. Men for de troende blev befrielsen en skuffelse for så vidt, at det blev de gamle politiske kræfter, der fik magten tilbage. Et tidehverv blev det dog. Danmarks udenrigspolitik tog en ny drejning bort fra neutralitet til et forsvarsfællesskab i NATO og siden hen store handelspolitiske og fælleseuropæiske alliancer i EFTA og EF/EU. Og efter mere end hundrede år fik statsminister H. C. Hansen skabt muligheden for en endelig afslutning på det, som i mere end et århundrede var benævnt»det slesvigske spørgsmål«. Den væsentligste følge af den første urolige halvdel af det tyvende århundrede blev dog, at demokratiet for alvor slog rod i samfundet. 19 v23_polittaler(7k).indd 19 23/09/09 15:13:42

20 danske politiske taler Det halve århundrede, som fulgte efter krig og besættelse, bød på fremgang på praktisk taget alle felter. Økonomisk, kulturel og politisk blomstring. Men også på de modsætninger, som er betegnende for det sande folkestyre. Folkelige bevægelser, som for eksempel Kampagnen mod Atomvåben, opnåede at få gode ord med på vejen af den socialdemokratiske kirkeminister Bodil Koch, Fremskridtspartiet med skatteadvokaten Mogens Glistrup gjorde sit indtog i Folketinget, og Danmark oplevede den første rigsretssag siden Desuden blev majestæten mere tydelig i mælet. Christian den Tiende holdt således den første kongelige nytårstale i 1941, og den i mange år mest opsigtsvækkende tale gav Margrethe den Anden i Hvad angår det sidste, så var dronningens tale, for så vidt den var majestætisk, et forsigtigt indlæg i en debat, som kom til at fylde meget i de følgende år. Nemlig debatten om indvandrere og flygtninge fra lande med en kultur, der på markant måde adskiller sig fra den danske. Hvad der især kom til at stikke i øjnene på betydelige politiske kræfter i Folketinget, var de fremmedes klædedragt og deres religion. Debatten blev skærpet, så der efterhånden tydeligt fremstod et»dem«og et»os«. En antiintellektualisme slog rod i det politiske univers, og»systemskifte«og»kulturkamp«blev styrende begreber i den politiske meningsudveksling. De store politiske fællesskaber, samfærdslens og kommunikationens mange nye veje skabte, hvad der nærmest fremstår som en uafvendelig globalisering. Svaret på den har i bedste fald været en øget bevidsthed om eget værd og historie og i værste fald en fordomsfuld nationalisme. I det sande folkestyre gives taletid til det hele. Nikolaj Ifversen 20 v23_polittaler(7k).indd 20 23/09/09 15:13:42

21 Kort introduktion til retorikken» Hver kraftig skæmt som lokker på læben frem et smil, den blev i hendes kogger en hvas og vinget pil; hvert ord, der kom fra hjertet og som til hjertet når, den blev en sten i gården der hegner hendes gård.«21 Dette vers stammer fra Lemckes berømte sang fra 1859,»Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang«. Indholdet og sprogtonen er typisk for 1800-tallet, idet det var her, man opdagede sproget og begyndte at digte om det. Grundtvig var en af foregangsmændene, bl.a. med»moders navn er en himmelsk lyd«, og han mente, at vi i Danmark har en særlig sprogtone og ånd, som røber vor frihedselskende og værdifulde nordiske folke fællesskab. Hvorvidt det forholder sig sådan skal ikke diskuteres. Men da vi som mennesker lever og ånder i sproget som fisk i vandet, er der måske nok grund til at undersøge, hvordan en»kraftig skæmt«kan blive til en»hvas og vinget pil«, som Lemcke udtrykker det, og hvordan man kan tale, så det kommer»fra hjertet«og»til hjertet går«. Ifølge den nationalromantiske sprogopfattelse bærer ånden sproget, således at når man har den store og sande følelse, så finder man også de store og rigtige ord. Men det gælder ikke altid, og ikke for alle. Ikke alle mennesker mestrer talekunsten. Man må vide, hvad sproget kan og hvilke værktøjer, der findes, for uden form er der intet synligt indhold. Denne bog rummer nogle af de danske taler, der har gjort indtryk i samtiden og også ofte i eftertiden. De er kendetegnet ved at have en form, der gør, at indholdet fremstår klart og derfor er blevet husket. Videnskaben herom kaldes retorik, og i det følgende skal de principper, der gælder, når man vil tale udtryks- v23_polittaler(7k).indd 21 23/09/09 15:13:42

22 danske politiske taler fuldt, kort introduceres. Fokus vil være på den retoriske videnskabs fem discipliner, talens fem dele og de tre stillejer. Retorikkens fem discipliner inventio er den første fase det er indsamlingen af det stof, man agter at bruge. Her må man være opmærksom på, at en tale ikke er en stil, hvor man uforpligtet fortæller om dette eller hint. En tale vil man noget med; den skal flytte tilhørerne og gøre dem klogere og ofte også anspore dem til at ændre på forhold, som efter talerens mening er uholdbare. Taleren ønsker at overtale og overbevise og gennem sin argumentation åbne tilhørernes øjne for nye vinkler og nye handlingsmåder. Der er med andre ord tale om et partisk indlæg. Taleren redegør ikke blot for et givent stof, men søger at sætte en anden dagsorden end tidligere. Han udvælger derfor også bevidst de argumenter og indsigter, han vil bruge. Ikke således at han udelukker det, som måtte tale imod hans ærinde, tværtimod, han lægger modsynspunkter frem, men de lægges frem for at blive modsagt og kommer på denne måde til at bekræfte hans hovedsynspunkt. Det ville nemlig være fatalt, hvis tilhørerne sad tilbage med alvorlige indvendinger, som taleren havde forbigået. dispositio. Når taleren har fået materialet samlet sammen, gælder det om at ordne stoffet, så det falder naturligt. Det vender vi tilbage til under talens opbygning. Grundlæggende drejer det sig om at finde en»rytme«i det, man siger. Det første og det sidste er meget vigtigt. Churchill sagde engang, at det at holde tale minder lidt om fl yvning, hvor det er ved start og landing, at ulykkerne som regel sker. Når taleren begynder, gælder det om at få tilhørerne velvilligt stemt. Indledningen skal ikke forklare eller udvikle noget det kommer senere i talen den skal etablere talerens ethos, troværdighed, ærlighed, ret til at blive taget alvorligt. Han kan have ret i alt, hvad han fremfører, men hvis tilhørerne ikke bryder sig om ham, har han ikke en chance. Han kan sige noget pænt til dem og om dem; f.eks.:»hvor er jeg glad for i dag at være her i Skanderborg (hvis han altså ér i Skanderborg!), denne dejlige by...«han kan også begynde med en 22 v23_polittaler(7k).indd 22 23/09/09 15:13:42

23 en kort introduktion til retorikken joke det gør amerikanerne næsten altid med det formål at få tilhørerne til at føle sig veltilpasse, eller dramatisk som præsten, der talte over en afdød, der længe havde været meget syg.»så kom den da, døden. Ventet og ventet på.«med hensyn til afslutningen, så gælder det om at få talen til at»fade«ud. Den skal ikke bare holde op. Det gøres ved ligesom i indledningen at tale om noget, der ikke kommer indholdet ved. Amerikanerne fortæller igen en joke, andre siger noget spøgefuldt i alle tilfælde skal der siges noget, som bringer tilhørerne på afstand af indholdet. Det hænger sammen med, at en retorisk spidsformuleret prædiken, forsvarstale, politisk opfordring eller lignende ikke skal lægge op til diskussion. Indholdet skal stå lysende klart og ikke invitere til, at tilhørerne stiller spørgsmål eller kommer med indvendinger. elocutio. Ikke alene makrostrukturen i en tale skal være god, men også selve den ordmæssige udformning. Her er det vigtigt, at det man siger lyder rigtigt, er fængende, klart og overbevisende. Til det brug findes en række»figurer«, som kan deles i to grupper: akustiske og semantiske. Den første gruppe figurer, de akustiske, sigter mod at på virke øret, uden at der i sig selv følger et betydningsindhold med. Øret elsker f.eks. gentagelser, hvilket dels hænger sammen med, at det»lyder godt«, men også skyldes, at øret ikke kan»fryse«, dvs. blive stående ved et enkelt ord. Talestrømmen fortsætter normalt uanfægtet, med mindre man er i stand til at afbryde taleren og bede ham uddybe eller gentage, så man får det hele med. Og den situation er man langt fra altid i. Den mest almindelige form for gentagelse er allitteration, bogstavrim, hvor man lader forskellige ords første bogstav eller første stavelse være ens.»det er mælk, det er dejligt«(to gange»det«). Af en eller anden grund bliver et sådant udtryk bedre hængende i bevidstheden, end hvis man blot havde sagt»mælk er dejligt«; måske fordi der skabes en»rytme«eller en»takt«. En anden form for gentagelse er enderim f.eks. i vers, hvor man lader hjerte rime på smerte. Herved skaber man en sammenhængende rytme, hvor også indholdet bindes sammen. Danske 23 v23_polittaler(7k).indd 23 23/09/09 15:13:42

24 danske politiske taler hjerter er fulde af smerter formentlig delvist fordi det rimer. Man kan også have rytme i form af, at man bevæger sig op ad en stige, f.eks.: Han blev forfulgt, han blev såret, han blev dræbt. I større format har man det bl.a. i eventyr med tre prinser, tre gamle koner etc. Hermed er der dels en rytme, som griber øret, dels en lettelse af tilegnelsen, fordi øret får et udsagn med tre led til at fatte den sørgelige kendsgerning, at manden er død. Et andet eksempel på, at man giver folk tid til at opfatte, er anadiplose, dvs. at den sidste del af en sætning udgør første del af den næste:»... det var Cæsar. Cæsar som var kommet...«eller man kan have flere sætninger, som begynder med de samme ord, f.eks.:»krigen skal vindes...«hver sætning indeholder en ny begrundelse og en ny vinkel på udsagnet, men sammenhængen fastholdes af anaforen, som er en gentagelse af et eller flere ord i begyndelsen af en sætning. Fælles for alle gentagelsesfigurerne er, at de har en stor og overbevisende virkning. Men kun hvis de forbliver skjulte for bevidstheden. Det gælder i det hele taget alle retorikkens virkemidler:»kunsten er at skjule kunsten«. Kigger man taleren efter i kortene og kommer ind bag facaden, er det ikke nemt for ham at bevare den medrivende, overbevisende fremstilling. Den anden gruppe figurer, de semantiske, søger ved eksempler og billeder eller metaforer at gøre tingene klare og levende for tilhøreren. Mens man med de akustiske figurer appellerer til den ydre sans, hørelsen, så bruges de semantiske figurer til at vække forestillingsevnen, fantasien. Alt dette sker ved den indre sansning. Man»ser«det for sig. Eller hører, lugter, smager, føler det. Billederne kan være meget korte, men de kan også bestå i en hel lille fortælling. Alt afhænger af, hvad tilhørerne kan magte; de må hverken over- eller undervurderes. memoria. Det er helt afgørende, at man kan huske, hvad der bliver sagt, og i virkeligheden kan alt, hvad der er sagt indtil nu, ses under den vinkel. Tingene skal kunne huskes, og det kan de kun, hvis de også kan forstås, og hvis man har billeder at hænge indholdet op på. Derfor har man mange forskellige mnemotekniske systemer, som bruges i større eller mindre ud- 24 v23_polittaler(7k).indd 24 23/09/09 15:13:42

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister /regering 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister Koalition af upolitiske ministre, nationalliberale og bondevenner (Martsministeriet) 1848-1851 A.W. Moltke II Premierminister Koalition af upolitiske ministre

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Varde, juli 2007. Claus Friisberg

Varde, juli 2007. Claus Friisberg Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

2 Enevælden i Modvind

2 Enevælden i Modvind Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk Folkeviser i middelalderen Middelalder her danses og synges folkeviserne - nedskrives først i 1500-1700 tallet i poesibøger af adelsdamer Folkeviser Trylleviser Ridderviser Kæmpeviser Historiske viser

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

At give erindringen form igennem smykker

At give erindringen form igennem smykker At give erindringen form igennem smykker Smykker gemmer på følelser og vigtige erindringer. Vi bærer dem tæt på kroppen, og dermed har de potentialet til at være identitetsdannende. Det tager lang tid

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Den politiserende embedsmand i Danmark

Den politiserende embedsmand i Danmark 206 Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 3/2011, 88. årgang Den politiserende embedsmand i Danmark Af professor Tim Knudsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Nordisk Administrativt Tidsskrift

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

SILKEBORG GYMNASIUM RETORIK DANSK-HISTORIE OPGAVE

SILKEBORG GYMNASIUM RETORIK DANSK-HISTORIE OPGAVE SILKEBORG GYMNASIUM RETORIK DANSK-HISTORIE OPGAVE Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Maj - Hvorfor?... 3 Talens indhold....3 Analyse af 1. Maj-Talen 2008... 3 Sammenligning med Anders Foghs Nytårstale

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere