Ingen over Tinget Intet under tæppet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ingen over Tinget Intet under tæppet"

Transkript

1 v23_polittaler(7k).indd 1 23/09/09 15:13:41 1

2 2 v23_polittaler(7k).indd 2 23/09/09 15:13:42

3 nikolaj ifversen og jan lindhardt Ingen over Tinget Intet under tæppet Danske politiske taler fra Ørsted og Hørup til Poul og Pia forlaget vandkunsten 3 v23_polittaler(7k).indd 3 23/09/09 15:13:42

4 4 v23_polittaler(7k).indd 4 23/09/09 15:13:42

5 Indhold Forord 11 Indledning 12 Kort introduktion til retorikken 21 Kongens og folkets mand 29 Anders Sandøe Ørsted, 1835 Danmark til Ejderen 40 Orla Lehmann, 1842 Ret og retfærdighed er vort banner 47 Johan Christian Drewsen, 1843 Modersmålets ret og ære 52 Laurids Skau, 1844 Rådvildhedens kvalme lummerluft 59 Orla Lehmann, 1848 Martyr for en fri forfatning 68 J. J. Dampe, Danmarks bitreste år 87 Ditlev Gothard Monrad, 1864 Bitterhed, Splid og Krebsgang 99 N. F. S. Grundtvig, 1866 Ingen over Tinget 107 Viggo Hørup, v23_polittaler(7k).indd 5 23/09/09 15:13:42

6 Mistillid og studepolitik 113 Viggo Hørup, 1883 Højres hykleri 119 Georg Brandes, 1886 Fattigvæsenets tilbud: Tvang, sult og prygl 127 Peter Thygesen Holm, 1889 Hunden vender sig til sit eget Spy 145 J. C. Christensen, 1894 Hverken Venstres Hoved eller Hale 156 K. M. Klausen, 1901 Fortyskningens tryk, tvang og trusler 165 Jens Jessen, 1902 Godsejer Gyldenstjært og Proprietær Studenstrup 176 Frederik Borgbjerg, 1902 Fremmedelementet Indre Mission 187 Niels Bransager, 1904 Vilkaarlighedens Regimente 196 Frederik Borgbjerg, 1907 Hypnotisme, Suggestion og Alberti 208 Laurits Vilhelm Birck, 1908 Kvindens længslers land 225 Gyrithe Lemche, 1908 Beskæmmende kvinden er ikke i grundloven 236 Jeppe Aakjær, v23_polittaler(7k).indd 6 23/09/09 15:13:42

7 Hos vælgerne vi søge vor styrke 247 Carl Th. Zahle, 1909 En grundlovs fødsel 257 Klaus Berntsen, 1912 Fattigper og fremtiden 270 Martin Andersen Nexø, 1913 Troen på en ny verdensorden 278 Ove Rode, 1918 Kamp, gråd og ret 290 H. P. Hanssen, 1918 Et dragehovedet uhyre 300 Henri Nathansen, 1918 Kampen for et dansk Flensborg 309 Vilhelm la Cour, 1919 Han sagde du til kongen 321 Grev Otto Didrik Schack, 1920 De skulle ikke blive glemt 327 Niels Neergaard, 1920 Superliberalisten 331 Thomas Madsen-Mygdal, 1922 D Herrer i Overklassen skulde tænke dem om 343 Michael Christian Lyngsie, 1925 Mus i barselnød 355 K. K. Steincke, v23_polittaler(7k).indd 7 23/09/09 15:13:42

8 Kommunisten der blev socialist 366 Aksel Larsen, 1932 Når revolutionen kommer 381 Arne Munch-Petersen, 1933 Opgør med dressurskolen 384 Hjalmar Gammelgaard, 1933 Lænkehund nej tak 394 Thorvald Stauning, 1937 Landsforræderen 399 Frits Clausen, 1937 Talen i Ollerup 410 Kaj Munk, 1940 En tradition skabes 418 Christian den Tiende, 1941 Faren ved den æreløse selvopgivelse 420 Hans Hedtoft, 1941 Pragmatisme eller kollaboration? 433 Thorvald Stauning, 1941 De kommunistiske»ukrudtsplanter«439 Ole Bjørn Kraft, 1941 Spaden der knækkede 445 Gunnar Larsen, 1941 I fædrelandets interesse 448 Vilhelm Buhl, v23_polittaler(7k).indd 8 23/09/09 15:13:42

9 Gør jer Pligt gør jert Værk 455 John Christmas Møller, 1942 Troværdig derfor farlig 462 Ejnar Krenchel, 1943 Påtale i sandhedens navn 471 Kaj Munk, 1944 Grænsepolitisk triumf 477 H. C. Hansen, 1954 Kommunisten og generalen 484 Martin Nielsen, 1961 På ærlighedens grund 494 Bodil Koch, 1961 Tynde sjusser og politisk råstyrke 505 Per Hækkerup, 1967 Er taberne født til at tabe? 514 Carl Scharnberg, 1978 Blålyslivsløgnsfatamorgana 521 Mogens Glistrup, 1978 Den respekterede modstander 529 Preben Wilhjelm, 1983 Små dumsmarte bemærkninger 537 Margrethe den Anden, 1984 Fodnotepolitikken afl yst 541 Ritt Bjerregaard, v23_polittaler(7k).indd 9 23/09/09 15:13:42

10 Intet under tæppet 550 Poul Schlüter, 1989 Kongemordet 558 Svend Auken, 1992 Den truede førstefødselsret 570 Søren Krarup, 2000 Smagsdommere og eksperttyranni 581 Anders Fogh Rasmussen, eren par excellence 588 Ebbe Kløvedal Reich, 2003 Det rådne blomstervand 595 Ulla Dahlerup, 2003 Pligt til at diskriminere 613 Pia Kjærsgaard, 2005 Kulturkampens nye front 624 Brian Mikkelsen, 2005 Litteraturliste v23_polittaler(7k).indd 10 23/09/09 15:13:42

11 Forord Talerne i denne samling er ikke udvalgt specielt efter kontroversialitet, politisk betydning, elegance, skarpsindighed, forudseenhed eller efter andre kriterier, som man kunne finde på at lægge ned over en tale. De er resultatet af et historisk strejftog fra 1800-tallets stænderforsamlinger til i dag. Meget mere end strejf kan det i sagens natur ikke blive til. Uanede mængder af politiske taler er blevet holdt i de seneste 175 år nogle mere betydningsfulde og andre bedre formulerede end de her præsenterede. Men vælges måtte der. Denne bog er en invitation til at botanisere i politisk retorik, i epoker og begivenheder i nyere dansk historie og blandt betydelige og mindre betydelige aktører på danske talerstole. Og hvor selvfølgeligt det end er, må det holdes for øje, at talerne blev holdt for at blive hørt ikke læst. For bistand og inspiration til arbejdet med denne bog skyldes tak til David Jens Adler, Dorthe Bramsen, Kirsten Bruun, Kristian Hvidt, Bo Lidegaard, Søren Mørch, Poul Villaume samt den afdøde professor Jørgen Fafner og Søren Møller Christensen, der i fællesskab udarbejdede det oprindelige forlæg til denne samling af taler. Nikolaj Ifversen og Jan Lindhardt 11 v23_polittaler(7k).indd 11 23/09/09 15:13:42

12 Indledning Frit at tænke, tro og tale, Det er Folkets gamle Ret, Som paa Bjerge og i Dale Saa paa Markens Videslet; Kongens Ord og Folkets Stemme Lyder i vor Grundlov paa: Frihed har i Danmark hjemme, Derfor skal vor Grundlov staa Danmarks Plage er fra Reden, Hvor Lindormen har sit Hjem. Løven dog i Øglereden Snart sin Klo vil slaa med Klem. (N. F. S. Grundtvig, 1854) 12 Den frie politiske tale blev født 5. juni 1849 med Danmarks første frie forfatning. Dog var det først med grundloven af 1953, at lovens paragraf om ytringsfrihed fik tale indføjet som en af fri hedsrettighederne. Indtil da var der formelt set alene tale om borgernes ret til på tryk at offentliggøre deres tanker. Dette afholdt imidlertid ikke Grundtvig fra at hylde friheden for tanke, tro og tale op til femårsdagen for grundlovens vedtagelse. En dag som blev fejret landet over med mægtige folkefester til ære for»kongens og folkets fælles pagt«, som det hed. Festerne forløb ikke uden opmærksomhed fra regeringens side. Som dens chef sad en af de mest magtfulde personer i enevældens sidste år, Anders Sandøe Ørsted, og det var hverken med hans eller regeringens gode vilje, at der blev holdt store folkelige fester for grundloven. I et cirkulære til alle politimestre samt politidirektøren i København blev det pålagt at holde skarpt øje med, hvad der eventuelt måtte komme af kritik af regerin- v23_polittaler(7k).indd 12 23/09/09 15:13:42

13 indledning gen, eller hvad der måtte blive vedtaget af erklæringer til kongen. Beredskabet til at gribe ind var sat. Danskerne havde siden 1660 levet under enevælden, som formelt blev lovfæstet med Kongeloven af Enevældens største statsretlige forandringer var at arvekongedømmet institueredes, og at al magt blev lagt i kongens hånd. Med Kongeloven fulgte en kongelig suverænitet, som ingen andre steder så bastant var sat på skrift:»kongen alleene haffve høyeste Magt og Myndighed till at giøre Lowe og Forordninger effter sin eygen gode Villie og Velbehag, at forklare, forandre, formeere, formindske, ja og slet at opheffve forrige aff hannem sielff eller aff hans Forfædre udgiffne Lowe«. Indførelsen af enevælde var nærmest det diametralt mod satte af folkestyre. Men set i forhold til tiden, var det ikke en ringe udvikling. Den betød nemlig, at adelen mistede sin hidtil store indfl ydelse på landets styrelse, og at kongen suverænt kunne vælge de bedste mænd ind i sin administration af riget. Indførelsen af en samlet lovgivning med Danske Lov 1683 førte da også betydelige reformer med sig. At Danmark i 1849 fik et folkestyre kom ikke i kraft af en pludselig indskydelse hos grundlovgiveren Frederik den Syvende. Frøet til de omvæltninger, som karakteriserede første halvdel af 1800-tallet, blev lagt af oplysningstidens tanker og ideer frem til den franske revolution i Danmark blev dog skånet for megen af den uro, som kunne ses ude i Europa. Men en sten i skoen var der. Den hed Slesvig-Holsten. Efter mange europæiske krige, Napoleons endelige nederlag ved Waterloo og Wienerkongressen i , så et nyt Europa dagens lys. Frederik den Sjette var ganske uindbudt taget til Wien. Han havde allerede ved freden i Kiel måttet afgive Norge til Sverige og i Wien forpligtet sig på, at Holsten som medlem af Det tyske Forbund fik en stænderforsamling. Som hertug af Holsten havde kongen således også sæde i Forbundsdagen i Frankfurt. 13 v23_polittaler(7k).indd 13 23/09/09 15:13:42

14 danske politiske taler Det lod imidlertid vente på sig med stænderforsamlingen. Først da kravet om en egentlig forfatning for hertugdømmerne dukkede op i forlængelse af revolutionerne i 1830, besluttede Frederik den Sjette at oprette de såkaldte Rådgivende Provinsialstænder. De blev grundlagt i 1831; én for Holsten med sæde i Itzehoe, én for Slesvig med sæde i Slesvig, én for Jylland med sæde i Viborg og én for Sjælland og øerne med sæde i Roskilde. Når det blev til hele fire stænderforsamlinger, var det for at imøde gå løsrivelsesbestræbelser i hertugdømmerne ikke mindst i Holsten, som helt overvejende var tysk(talende). Men da Christian den Første ved sin kåring som hertug af de to landsdele i 1460 havde forpligtet sig på, at de skulle være»up ewig ungedeelt«, var frygten nu, mere end 300 år senere, at Holsten i en løsrivelse ville tage Slesvig med. For kongen gjaldt det om at sikre kongeriget og hertugdømmerne som en helstat. I oktober 1835 samledes stænderforsamlingerne i Itzehoe og i Roskilde for første gang og året efter stænderforsamlin - gerne i Slesvig og Viborg. Sådan var det planlagt. De to hertugdømmer skulle ikke holde samling på samme tid. Man kunne jo få ideer! Folkestyre var de Rådgivende Provinsialstænder ikke. Men lyset kunne anes. Et par englandskrige blev det til i Frederik den Sjettes tid (som kronprins), og hans svar på et ønske om ikke at skærpe censuren blev besvaret med det berygtede»vi alene vide«-reskript Han indførte da heller ikke stænderforsamlingerne med stor lyst i det hele taget er der ingen tvivl om majestætens enevoldsmagt. En helt ringe regent var han imidlertid ikke, og hans regeringsår benævnes ikke uden grund»guldalder«i kraft af den åndelige vitalitet, hans tid kunne opvise. I december 1839 døde Frederik den Sjette midt i et heftigt hosteanfald. Bare et par måneder før sin 72-årsdag. Han havde praktisk taget til sidste dag passet sit arbejde om end plaget af 14 v23_polittaler(7k).indd 14 23/09/09 15:13:42

15 indledning skrantende helbred. Han efterlod sig alene to døtre, og nærmeste arving til tronen var derfor hans fætter Christian. Der var i liberale kredse store forventninger til den nye regent, nu Christian den Ottende. Han havde i de 12 år og tre måneder, hvor han henholdsvis var statholder i og konge af Norge, opnået fortjent ry som fremskridtsvenlig. Han var i øvrigt modsat sin forgænger særdeles belæst og med udprægede kunstneriske og litterære interesser. Slesvig-Holsten blev et stadig større problem op gennem 1840 erne. Modsætningerne mellem dansk og tysk i hertugdømmerne blev udtrykt gennem ønsket om en fælles forfatning, og om at Slesvig i lighed med Holsten blev medlem af Det tyske Forbund. Også strid om dansk og tysk sprog var et problem, som det kom frem i Laurids Skaus tale på Skamlingsbanken i Og i Danmark agiterede de nationalliberale for Slesvigs indlemmelse i kongeriget, tydeligt udtrykt med Orla Lehmanns berømte Skydebanetale i Kongen havde rigeligt at se til, for så vidt det gjaldt at holde fast i ideen om den danske helstat. Og så var der spørgsmålet om arvefølgen. Kongens søn, den senere Frederik den Syvende, var barnløs og intet tydede på, at det ville blive anderledes. Dertil kom at det trak op til uroligheder ned gennem Europa. Revolutioner lurede på udbrud. Også i Danmark blev ønsket om en fri forfatning hyppigere udtrykt. Christian den Ottende var ikke uden blik for, hvor det bar hen. På sit dødsleje i januar 1848 pålagde han kronprins Frederik at give monarkiet en fælles fri forfatning. 11 dage senere døde han er et af de mest ejendommelige år i Danmarks historie med enevældens endeligt og forberedelserne til en fri forfatning, samtidig med at landet blev kastet ud i en borgerkrig. Krigen kom til at vare tre år med indblanding fra Preussen og med en afslutning som, om ikke formelt så dog reelt, betød Danmarks opgivelse af Holsten. Uroen i Holsten forstod de nationalliberale af udnytte. Resultatet af et møde i teatret Casino i marts, hvor Orla Lehmann talte, blev en deputation til kongen med ønsket om en fri forfatning 15 v23_polittaler(7k).indd 15 23/09/09 15:13:42

16 danske politiske taler et ønske som implicerede truslen om en»fortvivlelsens selvhjælp«. Kongen var forberedt. Han havde allerede truffet beslutning om et konstitutionelt monarki og en fri forfatning. Det såkaldte martsministerium var udnævnt, og dets opgave var at forberede en grundlov ved nedsættelse af en grundlovgivende forsamling. 5. juni året efter var Danmark en folkestyret nation. Efter Frederik den Syvendes død i 1863 overgik tronen fra den oldenborgske til den glücksborgske linje. Man skal 300 år tilbage til Christian den Tredje for at finde blodfællesskab mellem Frederik og prinsen af Glücksborg nu Christian den Niende. Som Frederik den Syvende arvede treårskrigen, arvede Christian den Niende i 1864 den anden slesvigske krig, der førte til den tilbagetrækning fra Dannevirke, som den kort forinden udnævnte statsminister D. G. Monrad måtte meddele Folketinget. To måneder senere kom nederlaget i Dybbøl skanser, og snart føjedes tabet af hele Slesvig til. Med tabet af Slesvig fulgte en nødvendig revision af det forfatningsmæssige fundament for det danske rige, som også havde omfattet hertugdømmerne. Det blev den såkaldt gennemsete grundlov af Et tilbageslag for folkestyret og stærkt imødegået af blandt andre Grundtvig. Reaktionær og elitær som den var, blev den indledningen til en tid med en lang forfatningskamp, ofte benævnt Estrup-tiden efter den stærkt konservative regeringschef, godsejeren J. B. S. Estrup fra partiet Højre. Gennem en årrække styrede han Danmark ved provisorisk lovgivning han kunne ikke opnå flertal for blandt andet finanslovene. Den stærke opposition til det barske styre fik stemme fra blandt andre Viggo Hørup og Georg Brandes. I 1894 sluttede provisorietiden ved et forlig mellem Venstre og Højre. Men det kom også til at koste en dyb splittelse i Venstre, da blandt andre den senere Venstre-høvding, J. C. Christensen, vendte sig mod forliget. Nye tider var på vej. Arbejderbevægelsen, repræsenteret ved Socialdemokratiet, fik plads i Folketinget, og dets krav til bedre 16 v23_polittaler(7k).indd 16 23/09/09 15:13:42

17 indledning sociale vilkår blev med indignation fremført af K. M. Klausen og siden af Frederik Borgbjerg. Det uholdbare ved at kongen, uanset hvilket flertal der var i Folketinget, suverænt kunne udpege»sin«regering, viste sig snart. I 1901 måtte den nu 83-årige Christian den Niende indse, at en regering ikke burde sidde mod flertallets vilje. Parlamentarismen blev knæsat. Altså den statsskik, at ingen minister eller regering kan sidde med et flertal imod sig, men altså nok uden et flertal bag sig. Der skulle dog gå mere end 50 år, før parlamentarismen blev grundlovfæstet. Tilfredsheden med dette systemskifte blev i Folketinget blandt andet formuleret med en tak til kongen. Men så meget var der nu heller ikke at takke majestæten for, mente socialdemokraten K. M. Klausen. Under enevælden beroede ethvert politisk fremskridt på kongens vilje. Om end der havde været folkelige rørelser i den sene enevælde, var det først med folkestyrets indførelse, at de for alvor blomstrede op og blev til det, vi stadig kalder»de folkelige bevægelser«. Så stor uenighed der end kunne være om mål og midler, bidrog de hver for sig til at formulere, hvad godt var for befolkningen og dermed for nationen. De første folkelige bevægelser var så forskellige, som næsten tænkes kan. Det var de gudelige forsamlinger, som stort set alene sås på landet, og borgerlige, liberale strømninger, som frem for alt sås i København og større bysamfund. Op gennem 1800-tallet kom der navn på dem: Indre Mission, grundtvigianismen, bondebevægelsen, husmandsbevægelsen, afholdsbevægelsen, kvindebevægelsen, arbejderbevægelsen og de nationale bevægelser. Flere af dem var tæt knyttet til politiske partier, og alle fik en ikke ubetydelig indflydelse på de politiske beslutninger, som siden kom til at udgå fra Folketinget. Af nyere tids folkelige bevægelser kan nævnes Kampagnen mod Atomvåben og bevægelserne mod Danmarks medlemskab af EF/EU. Hvor brede og folkelige de end fremstod, mødte de 17 v23_polittaler(7k).indd 17 23/09/09 15:13:42

18 danske politiske taler med deres specifikke politiske sigte stor imødekommenhed fra dele af det politiske spektrum. De politiske krav fra folkebevægelserne blev formuleret i taler af for eksempel forfatterne Gyrithe Lemcke og Jeppe Aakjær, når det gjaldt kvindesagen, og Martin Andersen Nexø og Peter Thyge sen Holm, når det gjaldt arbejderklassen og de socialt dårligt stillede. Årene omkring første verdenskrig ( ) bød på to store begivenheder. En national glæde, som greb hele folket, samt et økonomisk bedrageri af usædvanlige dimensioner. Bedrageriet kom for lyset, da den tidligere justitsminister Peter Adler Alberti vandrede ind hos politivagten i domhuset på Nytorv i København og meldte sig selv. Der var tale om et underslæb overfor Den Sjællandske Bondestands Sparekasse på ca. 15 millioner kroner. Det svarer til næsten en milliard kroner i nutidens penge. Alberti var en udpræget lov-og-orden minister, men hans økonomiske virksomhed var af en sådan karakter, at den havde påkaldt sig opmærksomhed. I dagbladet Politiken stod Ove Rode for kulegravende artikler om hans transaktioner, og i Folketinget blev de fulgt op med forespørgsler, kritik og hudfletning fra blandt andre socialdemokraten Frederik Borgbjerg og højrepolitikeren L.V. Birck. Den store nationale glæde var Sønderjyllands genforening med Danmark ved en folkeafstemning i dele af det gamle hertugdømme Slesvig. H. P. Hanssens forudskikkelse i november 1918 af en afstemning om grænsedragningen gav sønderjyderne tro på en fremtid som dansk. Genforeningsglædens kulmination kom i juli 1920 med kongens ridt over grænsen og Statsminister Neergaard og Grev Schacks taler i Dybbøl skanser. Tiden fra første til anden verdenskrig kaldes i dag for mellemkrigstiden. Det gjorde den i sagens natur ikke i samtiden, hvor anlæggene til endnu en krig kun for de færreste var tydelige. Så kan de i tilbageblikket synes nok så åbenbare. De politi- 18 v23_polittaler(7k).indd 18 23/09/09 15:13:42

19 indledning ske yderfl øje blomstrede, Tyskland var materielt forarmet af krigsgæld og åndeligt af revanchisme, en praktisk taget verdensomspændende depression trak sine spor, og brutale diktaturer fik fodfæste. Udviklingerne ramte også Danmark, om end ikke så indgribende. De antiparlamentariske kræfter fik mæle gennem kommunisten Arne Munch-Petersen og nazisten Frits Clausen og den hårde liberalisme gennem venstreministeren Thomas Madsen-Mygdal. Midt i en stor arbejdskamp kunne arbejdsmændenes formand C. M. Lyngsie udfordre arbejdsgiverne, og forfatteren Henri Nathansen kunne umiddelbart efter krigen advare mod antisemitismen, som greb om sig i Polen, men hvis ånde også lod sig mærke i Danmark. Endnu et forvarsel om, hvad verden kunne vente sig. Der skulle bare gå en snes år fra den ene krigs slutning til den næstes begyndelse. Danmark slap nådigt igennem krig og besættelse. Blandt andet i kraft af den såkaldte samarbejdspolitik personificeret ved statsministrene Thorvald Stauning og Vilhelm Buhl. Modstanden kom fra blandt andre den konservative politiker John Christmas- Møller og den karismatiske præst og dramatiker Kaj Munk. Der var hos mange en tro på, at kampen mod besættelsesmagten ville føre Danmark ind i en ny og bedre tid, måske endda til et politisk systemskifte. Men for de troende blev befrielsen en skuffelse for så vidt, at det blev de gamle politiske kræfter, der fik magten tilbage. Et tidehverv blev det dog. Danmarks udenrigspolitik tog en ny drejning bort fra neutralitet til et forsvarsfællesskab i NATO og siden hen store handelspolitiske og fælleseuropæiske alliancer i EFTA og EF/EU. Og efter mere end hundrede år fik statsminister H. C. Hansen skabt muligheden for en endelig afslutning på det, som i mere end et århundrede var benævnt»det slesvigske spørgsmål«. Den væsentligste følge af den første urolige halvdel af det tyvende århundrede blev dog, at demokratiet for alvor slog rod i samfundet. 19 v23_polittaler(7k).indd 19 23/09/09 15:13:42

20 danske politiske taler Det halve århundrede, som fulgte efter krig og besættelse, bød på fremgang på praktisk taget alle felter. Økonomisk, kulturel og politisk blomstring. Men også på de modsætninger, som er betegnende for det sande folkestyre. Folkelige bevægelser, som for eksempel Kampagnen mod Atomvåben, opnåede at få gode ord med på vejen af den socialdemokratiske kirkeminister Bodil Koch, Fremskridtspartiet med skatteadvokaten Mogens Glistrup gjorde sit indtog i Folketinget, og Danmark oplevede den første rigsretssag siden Desuden blev majestæten mere tydelig i mælet. Christian den Tiende holdt således den første kongelige nytårstale i 1941, og den i mange år mest opsigtsvækkende tale gav Margrethe den Anden i Hvad angår det sidste, så var dronningens tale, for så vidt den var majestætisk, et forsigtigt indlæg i en debat, som kom til at fylde meget i de følgende år. Nemlig debatten om indvandrere og flygtninge fra lande med en kultur, der på markant måde adskiller sig fra den danske. Hvad der især kom til at stikke i øjnene på betydelige politiske kræfter i Folketinget, var de fremmedes klædedragt og deres religion. Debatten blev skærpet, så der efterhånden tydeligt fremstod et»dem«og et»os«. En antiintellektualisme slog rod i det politiske univers, og»systemskifte«og»kulturkamp«blev styrende begreber i den politiske meningsudveksling. De store politiske fællesskaber, samfærdslens og kommunikationens mange nye veje skabte, hvad der nærmest fremstår som en uafvendelig globalisering. Svaret på den har i bedste fald været en øget bevidsthed om eget værd og historie og i værste fald en fordomsfuld nationalisme. I det sande folkestyre gives taletid til det hele. Nikolaj Ifversen 20 v23_polittaler(7k).indd 20 23/09/09 15:13:42

21 Kort introduktion til retorikken» Hver kraftig skæmt som lokker på læben frem et smil, den blev i hendes kogger en hvas og vinget pil; hvert ord, der kom fra hjertet og som til hjertet når, den blev en sten i gården der hegner hendes gård.«21 Dette vers stammer fra Lemckes berømte sang fra 1859,»Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang«. Indholdet og sprogtonen er typisk for 1800-tallet, idet det var her, man opdagede sproget og begyndte at digte om det. Grundtvig var en af foregangsmændene, bl.a. med»moders navn er en himmelsk lyd«, og han mente, at vi i Danmark har en særlig sprogtone og ånd, som røber vor frihedselskende og værdifulde nordiske folke fællesskab. Hvorvidt det forholder sig sådan skal ikke diskuteres. Men da vi som mennesker lever og ånder i sproget som fisk i vandet, er der måske nok grund til at undersøge, hvordan en»kraftig skæmt«kan blive til en»hvas og vinget pil«, som Lemcke udtrykker det, og hvordan man kan tale, så det kommer»fra hjertet«og»til hjertet går«. Ifølge den nationalromantiske sprogopfattelse bærer ånden sproget, således at når man har den store og sande følelse, så finder man også de store og rigtige ord. Men det gælder ikke altid, og ikke for alle. Ikke alle mennesker mestrer talekunsten. Man må vide, hvad sproget kan og hvilke værktøjer, der findes, for uden form er der intet synligt indhold. Denne bog rummer nogle af de danske taler, der har gjort indtryk i samtiden og også ofte i eftertiden. De er kendetegnet ved at have en form, der gør, at indholdet fremstår klart og derfor er blevet husket. Videnskaben herom kaldes retorik, og i det følgende skal de principper, der gælder, når man vil tale udtryks- v23_polittaler(7k).indd 21 23/09/09 15:13:42

22 danske politiske taler fuldt, kort introduceres. Fokus vil være på den retoriske videnskabs fem discipliner, talens fem dele og de tre stillejer. Retorikkens fem discipliner inventio er den første fase det er indsamlingen af det stof, man agter at bruge. Her må man være opmærksom på, at en tale ikke er en stil, hvor man uforpligtet fortæller om dette eller hint. En tale vil man noget med; den skal flytte tilhørerne og gøre dem klogere og ofte også anspore dem til at ændre på forhold, som efter talerens mening er uholdbare. Taleren ønsker at overtale og overbevise og gennem sin argumentation åbne tilhørernes øjne for nye vinkler og nye handlingsmåder. Der er med andre ord tale om et partisk indlæg. Taleren redegør ikke blot for et givent stof, men søger at sætte en anden dagsorden end tidligere. Han udvælger derfor også bevidst de argumenter og indsigter, han vil bruge. Ikke således at han udelukker det, som måtte tale imod hans ærinde, tværtimod, han lægger modsynspunkter frem, men de lægges frem for at blive modsagt og kommer på denne måde til at bekræfte hans hovedsynspunkt. Det ville nemlig være fatalt, hvis tilhørerne sad tilbage med alvorlige indvendinger, som taleren havde forbigået. dispositio. Når taleren har fået materialet samlet sammen, gælder det om at ordne stoffet, så det falder naturligt. Det vender vi tilbage til under talens opbygning. Grundlæggende drejer det sig om at finde en»rytme«i det, man siger. Det første og det sidste er meget vigtigt. Churchill sagde engang, at det at holde tale minder lidt om fl yvning, hvor det er ved start og landing, at ulykkerne som regel sker. Når taleren begynder, gælder det om at få tilhørerne velvilligt stemt. Indledningen skal ikke forklare eller udvikle noget det kommer senere i talen den skal etablere talerens ethos, troværdighed, ærlighed, ret til at blive taget alvorligt. Han kan have ret i alt, hvad han fremfører, men hvis tilhørerne ikke bryder sig om ham, har han ikke en chance. Han kan sige noget pænt til dem og om dem; f.eks.:»hvor er jeg glad for i dag at være her i Skanderborg (hvis han altså ér i Skanderborg!), denne dejlige by...«han kan også begynde med en 22 v23_polittaler(7k).indd 22 23/09/09 15:13:42

23 en kort introduktion til retorikken joke det gør amerikanerne næsten altid med det formål at få tilhørerne til at føle sig veltilpasse, eller dramatisk som præsten, der talte over en afdød, der længe havde været meget syg.»så kom den da, døden. Ventet og ventet på.«med hensyn til afslutningen, så gælder det om at få talen til at»fade«ud. Den skal ikke bare holde op. Det gøres ved ligesom i indledningen at tale om noget, der ikke kommer indholdet ved. Amerikanerne fortæller igen en joke, andre siger noget spøgefuldt i alle tilfælde skal der siges noget, som bringer tilhørerne på afstand af indholdet. Det hænger sammen med, at en retorisk spidsformuleret prædiken, forsvarstale, politisk opfordring eller lignende ikke skal lægge op til diskussion. Indholdet skal stå lysende klart og ikke invitere til, at tilhørerne stiller spørgsmål eller kommer med indvendinger. elocutio. Ikke alene makrostrukturen i en tale skal være god, men også selve den ordmæssige udformning. Her er det vigtigt, at det man siger lyder rigtigt, er fængende, klart og overbevisende. Til det brug findes en række»figurer«, som kan deles i to grupper: akustiske og semantiske. Den første gruppe figurer, de akustiske, sigter mod at på virke øret, uden at der i sig selv følger et betydningsindhold med. Øret elsker f.eks. gentagelser, hvilket dels hænger sammen med, at det»lyder godt«, men også skyldes, at øret ikke kan»fryse«, dvs. blive stående ved et enkelt ord. Talestrømmen fortsætter normalt uanfægtet, med mindre man er i stand til at afbryde taleren og bede ham uddybe eller gentage, så man får det hele med. Og den situation er man langt fra altid i. Den mest almindelige form for gentagelse er allitteration, bogstavrim, hvor man lader forskellige ords første bogstav eller første stavelse være ens.»det er mælk, det er dejligt«(to gange»det«). Af en eller anden grund bliver et sådant udtryk bedre hængende i bevidstheden, end hvis man blot havde sagt»mælk er dejligt«; måske fordi der skabes en»rytme«eller en»takt«. En anden form for gentagelse er enderim f.eks. i vers, hvor man lader hjerte rime på smerte. Herved skaber man en sammenhængende rytme, hvor også indholdet bindes sammen. Danske 23 v23_polittaler(7k).indd 23 23/09/09 15:13:42

24 danske politiske taler hjerter er fulde af smerter formentlig delvist fordi det rimer. Man kan også have rytme i form af, at man bevæger sig op ad en stige, f.eks.: Han blev forfulgt, han blev såret, han blev dræbt. I større format har man det bl.a. i eventyr med tre prinser, tre gamle koner etc. Hermed er der dels en rytme, som griber øret, dels en lettelse af tilegnelsen, fordi øret får et udsagn med tre led til at fatte den sørgelige kendsgerning, at manden er død. Et andet eksempel på, at man giver folk tid til at opfatte, er anadiplose, dvs. at den sidste del af en sætning udgør første del af den næste:»... det var Cæsar. Cæsar som var kommet...«eller man kan have flere sætninger, som begynder med de samme ord, f.eks.:»krigen skal vindes...«hver sætning indeholder en ny begrundelse og en ny vinkel på udsagnet, men sammenhængen fastholdes af anaforen, som er en gentagelse af et eller flere ord i begyndelsen af en sætning. Fælles for alle gentagelsesfigurerne er, at de har en stor og overbevisende virkning. Men kun hvis de forbliver skjulte for bevidstheden. Det gælder i det hele taget alle retorikkens virkemidler:»kunsten er at skjule kunsten«. Kigger man taleren efter i kortene og kommer ind bag facaden, er det ikke nemt for ham at bevare den medrivende, overbevisende fremstilling. Den anden gruppe figurer, de semantiske, søger ved eksempler og billeder eller metaforer at gøre tingene klare og levende for tilhøreren. Mens man med de akustiske figurer appellerer til den ydre sans, hørelsen, så bruges de semantiske figurer til at vække forestillingsevnen, fantasien. Alt dette sker ved den indre sansning. Man»ser«det for sig. Eller hører, lugter, smager, føler det. Billederne kan være meget korte, men de kan også bestå i en hel lille fortælling. Alt afhænger af, hvad tilhørerne kan magte; de må hverken over- eller undervurderes. memoria. Det er helt afgørende, at man kan huske, hvad der bliver sagt, og i virkeligheden kan alt, hvad der er sagt indtil nu, ses under den vinkel. Tingene skal kunne huskes, og det kan de kun, hvis de også kan forstås, og hvis man har billeder at hænge indholdet op på. Derfor har man mange forskellige mnemotekniske systemer, som bruges i større eller mindre ud- 24 v23_polittaler(7k).indd 24 23/09/09 15:13:42

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. 1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 7. juni 2017 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015

Læs mere

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister /regering 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister Koalition af upolitiske ministre, nationalliberale og bondevenner (Martsministeriet) 1848-1851 A.W. Moltke II Premierminister Koalition af upolitiske ministre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11)

15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) 15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930 Forstander Alfred Povlsen, Ryslinge højskole, talte om sange, der betyder

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

PRÆDIKEN GRUNDLOVSDAG 2013 VESTER AABY KL Tekster: 1.Joh.4,16b-21; Luk.16,19-31 Salmer: 722,614(deles efter vers 5),725

PRÆDIKEN GRUNDLOVSDAG 2013 VESTER AABY KL Tekster: 1.Joh.4,16b-21; Luk.16,19-31 Salmer: 722,614(deles efter vers 5),725 PRÆDIKEN GRUNDLOVSDAG 2013 VESTER AABY KL. 17.00 Tekster: 1.Joh.4,16b-21; Luk.16,19-31 Salmer: 722,614(deles efter vers 5),725 Jeg så en gang på en betonvæg en grafitti med ordene: Jesus sagde: Jeg har

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen!

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 28. september 2008 19.s.e. Trinitatis Johs. 1, 35-51 Salmer: 402 299 449 331 596 729 1 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Du må ikke gøre dig

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere