ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk"

Transkript

1 ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl

2 Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af ungdomsuddannelserne Lærernes dilemmaer Bud på fremtidens læreruddannelse

3 Et udgangspunkt: Verdens bedste erhvervsuddannelser De danske erhvervsuddannelser har historisk set været i stand til at levere højt kvalificeret, fleksibel og omstillingsparat og mobil faglig uddannet arbejdskraft, der i det store hele har været i stand til at opfylde erhvervslivets arbejdskraftbehov.

4 Et udgangspunkt: Verdens dårligste erhvervsuddannelser De danske erhvervsuddannelser har historisk set ikke været i stand til at opfylde de krav om reduktion af den såkaldte restgruppe, der med jævne mellemrum er fremsat af skiftende regeringer over de sidste 30 år. Resultatet er, at næsten hver 4. unge ikke gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.

5 Erhvervsuddannelsessystemet er den mest konkurrenceprægede del af det danske uddannelsessystem Fungerer efter markeds- og arbejdspladslogikker Økonomi er helt centralt for skoler og for virksomheder Skolerne skal stå sig med lokalt arbejdsmarked Eleverne konkurrerer fra dag 1 Lærerne sorterer fra dag 1 Virksomhederne tager elever når det kan betale sig Oplæringens indhold er bestemt af aktuelle opgaver Systemet er grundlæggende konjunkturafhængigt

6 Erhvervsuddannelsessystemet er den mest uregulerbare del af det danske uddannelsessystem Fungerer på mange måder som i lavs-tiden Lovgivning angår i det store hele skoledele Praktikdelene reguleres (kun) gennem økonomiske incitamenter Ingen krav om formelle oplæringskvalifikationer i virksomhederne Dimensioneringen er stort set overladt til arbejdsmarkedet Individuel lærlingekontrakt: Elever i praktik er både under oplæring og på arbejde Læretidens længde Systemet er afhængig af praktikpladser, dvs. konjunkturafhængigt

7 Vi ved det godt Målsætningen om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, kræver, at der kan tilvejebringes et permanent højt niveau for antallet af indgåede praktikpladsaftaler, der kan imødegå den demografiske udvikling, og som ikke er afhængig af konjunkturudsving (Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion med flere love samt ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser (2006), side 16)

8 Paradokser I Erhvervsuddannelserne har en nøglerolle i forhold til at sikre både udbuddet af kvalificeret arbejdskraft og den enkeltes unges beskæftigelsesmuligheder på fremtidens arbejdsmarked. Et velfungerende og udviklingsorienteret erhvervsuddannelsessystem af en høj kvalitet er således en af forudsætningerne for, at dansk erhvervsliv kan klare sig i den globale konkurrence Udvalget til fremtidssikring af erhvervsuddannelserne

9 Paradokser II Udvalget skal udarbejde forslag til en handlingsplan for, hvordan det sikres, at 95pct. af de unge i 2015 (85pct. i 2010) gennemfører en ungdomsuddannelse, og at erhvervsuddannelserne yder et væsentligt bidrag til at realisere denne målsætning. Udvalget om at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

10 Med andre ord Vi skal have erhvervsuddannelser i verdensklasse, samtidig med, at de 20-25% der i dag ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, skal puttes ind i erhvervsuddannelsessystemet

11 Situationen Ca. 20% af de unge har ingen ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet folkeskole. Andelen der begynder en erhvervsuddannelse er stigende men et stigende antal gennemfører ikke 33% af de unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse har ikke afsluttet den 7 år efter AE-Rådet 2011 og 2012.

12 Paradokser III Fra: Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. ooooo Kapitel 1 a. Pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. 2 a årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse.

13 Paradokser IV Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at årige unge overholder pligten efter stk. 1, og sikre, at forældremyndighedens indehaver løbende inddrages i indsatsen for, at årige unge følger deres uddannelsesplan. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt årige unge overholder pligten efter stk. 1. Såfremt pligten efter stk. 1 ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales.

14 Paradokser V På Egtved Skole i Vejle har skolens voksne arbejdet med relationskompetence. I praksis handler det om, at anerkende eleverne og se dem, hvor de er, i stedet for at gå i konflikt, fordi de ikke gør som man ønsker.»det har rykket rigtig meget hos lærerne og pædagogerne, og retorikken har forandret sig. Nogle kan ikke selv se det, fordi de er midt i det, men som leder er jeg ikke i tvivl. Hvor udgangspunktet før kunne være, at der var noget galt med den og den elev, taler man nu om, hvad man selv kan gøre for at få bedre relationer til eleverne.«http://www.universefonden.dk/page13320.aspx

15 Med andre ord Vi ved, at en motivation og anerkendelse er grundlæggende for at kunne lære. Alligevel bliver unge mennesker tvunget i uddannelse. Hvis ikke de makker ret, bliver de - og deres forældre - straffet

16 En konsekvens Unge mennesker bliver presset in i uddannelser fx. erhvervsuddannelser - som de ikke ønsker eller har forudsætninger for at gennemføre

17 Hvordan tales der om de unge, der ikke får en uddannelse? Individualisering af diskussionen Fokus på de unges mangler Refleks-reaktion: De har brug for treatment Grundlæggende tankefigur: De unge skal tilpasses de eksisterende forhold Fejl og mangler i systemet selv, er ikke på dagsordenen Eksempel: Erhvervsuddannelsernes vekseluddannelse

18 Situationen efter 9. klasse Unge mennesker forventes at kunne foretage et kvalificeret uddannelsesvalg Hvis ikke de vælger uddannelse er de et problem Und für Sie haben wir andere metoden Men er det muligt at foretage kvalificerede uddannelsesvalg lige efter 9. klasse

19 Den gymnasiale vej Udskydelse af det erhvervsrettede uddannelsesvalg 3 år mere til at afklare sig med mulighed for yderligere 2 fjumreår I alt 5 års udskydelse af det erhvervsrettede uddannelsesvalg Sikkerhed for at kunne gå videre fra 1. til 2. og 3. G

20 Den erhvervsrettede vej Et valg af erhvervsrettet uddannelse som årig Ikke samme mulighed for at udskyde uddannelsesvalget via den gymnasiale vej. Nuværende retorik om frafald: Elever forventes at vælge rigtigt første gang Vi ved eleverne afprøver sig selv Ingen sikkerhed for at kunne gøre uddannelsen færdig Mao.: Det er et lotteri at begynde en erhvervsuddannelse

21 Sammenligning mellem Gymnasiale og erhvervsrettede vej Manglen på lærepladser i erhvervsuddannelserne betyder, at hvis samme vilkår skulle gælde for den gymnasiale vej som for erhvervsuddannelserne, ville det betyde, at alle kunne begynde 1. G, men kun 2/3 ville få plads i 2. og 3. G. Og frafaldet på gym. ville med et slag være 33%

22 EUD er præget af arbejdspladslogikker Lærernes kvalifikationer og baggrunde: Underviser typisk i fag, de selv er uddannet i, måske med kort pædagogisk uddannelse Håndværksetik Det betyder, at eleverne bliver målt på resultatet: Er den lige? Holder tagrenden vand? Er du der til tiden? 22

23 Andre forhold - teknisk Grundlæggende anderledes betingelser (teknisk) Store hold få lærere Intet socialt miljø Stærkt kønsopdelt Kun sammen i kort tid Løbende optag Løbende fravær/frafald Konkurrence eleverne imellem

24 HG det merkantile grundforløb 50% har ikke tænkt sig at finde læreplads og overgå til hovedforløbet Bruger HG som afklaring, venteplads, til at blive ældre etc. Men disse elever ender med at blive registreret som frafaldne - Et politisk problem Og det giver lærerne særlige udfordringer

25 Opsummerende Mange unge bruger systemet kreativt og på måder det ikke var tænkt Samtidig: Vi har en situation, hvor unge mennesker bliver tvunget til et uddannelsesvalg efter folkeskolen Hvis ikke de vælger, kan de og deres forældre straffes økonomisk Konsekvens: Mange unge foretager pseudo-valg

26 Interview med højskoleelev Altså selvfølgelig skal man finde ud af, hvad man vil. Og det er også, altså selvfølgelig, det er jo en vigtig ting. Det er jo resten af vores liv, ikke? Men det er ligesom om, at presset bare bliver lettet [på højskole], bare en lille smule. Fordi at det fylder så meget. Og folk omkring en, får det til at fylde så meget for en. Altså, at det er en bekymring for dem, at man ikke ved, hvad man vil om 10 år. Altså, slap dog af! (Fiona, Egå Ungdomshøjskole)

27 Og så lige et overset opmærksomhedspunkt? 1. Uddannelsessystemet skal kvalificere 2. Uddannelsessystemet skal opbevare 3. Uddannelsessystemet skal sortere - og alle skal have en uddannelse

28 Det skaber nogle dilemmaer for lærerne

29 Lærernes situation De ved at mange elever ikke er motiverede De ved, at mange elever har en masse problemer, der ikke er relateret til uddannelse og at de måske ikke har de kompetencer, der skal til. De ved, at virksomheder ikke vil have elever i praktik, som ikke er i stand til at fungere på en arbejdsplads De ved, at omkring en tredjedel af de elever, der begynder, ikke kommer til at færdiggøre uddannelsen, blandt andet på grund af mangel på praktikpladser. På nogle indgange halvdelen. SÅ: HVAD STILLER LÆRERNE OP?

30 Gate-keeper Lærer: Man kan nok sige, vi vil have det rigtigt skidt med at sende folk ud, som vi mener skal i lære som tømrer, når vi godt ved at de kun møder 2 ud af 5 dage på en uge, fordi mesteren vil slå det direkte i hovedet på os: Hvad fanden er det for noget og sende mig? Så kan det fandeme være lige meget, så er det mere til besvær end det er til gavn. Ja, det kan vi jo godt forstå

31 The frustrerede Lærer: Jamen altså hvis, i stedet for at smide Torben ud, hvad skulle man så? Skulle man ikke virkelig gå ind og få lavet krybesporet anstændigt til dem, så vi har ekstra opdækning på dem og sådan? Fortælle de øvrige elever: Jamen kære venner, de har altså nogle besværligheder. De er her og det går langsommere med dem. Til gengæld mener jeg jo, vi holder dem ude af lediggang og druk og narko og kriminalitet og alle de der forskellige ting. Det er der sgu ingen andre socialinstitutioner, der kan gøre det til den pris vi kan. Vi er langt de billigste.

32 The Socialarbejderen I PK: Hvad synes du så, der kræves for at være en god lærer her på skolen? Lærer: En god indlevelsesevne og en god empati og være en god lytter og så være meget konkret i sine krav og være god til stille meget små og få mål op, der er synlige og begribelige for de unge elever. Og så kræver det generelt over hele linjen, sådan generelt tanker, at andre mennesker altid har en positiv hensigt med det, de gør, det er bare et spørgsmål om, hvordan jeg kommer til at forstå dem, altså den vej rundt, skal man hele tiden vende den.

33 The Socialarbejderen II PK: Så det er det vigtigste. Det er ikke så vigtigt egentlig om man kan det fag, man underviser i? Lærer: Nej det synes jeg ikke. Nej jeg synes faget er pædagogik, specielt i grundforløbet, hvor eleverne ofte er svage og sarte, socialt udsatte, der er det altså vigtigere at holde dem fast i uddannelsen end at sige, hvordan man gør det konkret faglige

34 Den resignerede Lærer: Altså min gamle lærer i folkeskolen, han sagde til mig: Du kan trække hesten ned til vandet, men du kan ikke tvinge den til at drikke. Jeg kan jo tvinge dem [eleverne] ind og sætte dem på stolen, men jeg kan ikke tvinge dem til at lave noget. Du skal selv ville. Og hvis du vil, så hjælper jeg dig alt det, det skal være. Hvis du ikke vil, så er der andre, jeg hellere vil bruge min tid på.

35 All in all Der er ikke er overensstemmelse mellem de krav, der fra politisk hold stilles til erhvervsuddannelserne og den måde de (aktuelt) fungerer på Der er ikke overensstemmelse mellem retorikken om de unge og deres anvendelse af uddannelsessystemet Uddannelsessystemet sorterende funktion overses i diskussionen

36 Hvad er konsekvenserne for uddannelsen af erhvervsskolelærerne? Der skal være sammenhæng mellem arbejdsopgaver, de betingelser under hvilke de skal udføres og de kompetencer lærerne skal erhverve sig gennem uddannelse Der skal være overensstemmelse mellem lærernes eksisterende kompetencer og uddannelsestilbuddet Lærerne skal have tid til at gennemføre uddannelsen Skolerne skal have mulighed får at kunne foretage en langsigtet planlægning af lærernes uddannelse, hvilket bla. indebærer sikkerhed for finansiering

37 Hvis erhvervsuddannelsernes primære opgave er at levere faglig uddannet arbejdskraft på højeste niveau, som efterspørges i erhvervslivet, skal lærernes uddannelse tilpasses dette Hvis erhvervsuddannelsernes primære opgave er at kunne rumme alle elever, uanset kompetenceniveau, skal uddannelserne tilpasses dette Hvis erhvervsuddannelserne skal rumme begge funktioner, skal der måske være forskellige læreruddannelser, målrettet forskellige elevgrupper - hvilket i øvrigt ikke ændrer på at der sluses flere unge ind i systemet, end det har kapacitet til hvis alle skal igennem

38 ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl

WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE?

WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE? WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE? Peter Koudahl Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU koudahl@dpu.dk

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreform hvorfor nu det?

Erhvervsuddannelsesreform hvorfor nu det? Erhvervsuddannelsesreform 2013 - hvorfor nu det? Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Dagens oplæg Facts Problemer og deres løsninger historisk Dilemmaer At forstå uddannelsesvalg Frafald og fastholdelse

Læs mere

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Om projektet og deltagerne Baggrunde og problemstillinger Fokuspunkter og hypoteser Projektets design Resultater so far Professor

Læs mere

Unge uden uddannelse hvorfor, og hvem er de?

Unge uden uddannelse hvorfor, og hvem er de? Unge uden uddannelse hvorfor, og hvem er de? Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Nogle udgangspunkter Om tid At forstå uddannelsesvalget Erhvervsuddannelsesreformen Hvad er det reformen vil

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

Unges valg af erhvervsuddannelse - eller fravalg af samme

Unges valg af erhvervsuddannelse - eller fravalg af samme Unges valg af erhvervsuddannelse - eller fravalg af samme Kommunernes landsforening Uddannelsestræf 29. og 30 november 2016 Docent Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Dagens program Status

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Hvad virker i erhvervsuddannelserne?

Hvad virker i erhvervsuddannelserne? Hvad virker i erhvervsuddannelserne? Konference: Ny Viden om Erhvervsuddannelserne 1. og 2. marts 2016 Docent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet FoU-miljøet på Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Social- og Sundhedsskolerne i Region Syddanmark samt Region Syddanmark og kommuner i Region Syddanmark har med interesse modtaget

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE?

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? V. CHRISTIAN VESTERGAARD SLOTH OG JOHANNE GRØNDAHL GLAVIND, EPINION 1 KILDE: EPINION, 2015 2 PRÆSENTATION Hvordan klarer Danmark sig i forhold

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne

Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne Indledning Uddannelse står højt på den politiske dagsorden i Danmark. Dagsordenen

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema +

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + Program: Lærerkursus tirsdag 27. oktober 2015 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + 10.30-10.45 Pause hæftet +Tidslinje vedr. UP/IUP) 10.45 11.45 IUP/UP

Læs mere

Unge mellem fag og sted: EUD i danske yderområder. Campus Bornholm:

Unge mellem fag og sted: EUD i danske yderområder. Campus Bornholm: Unge mellem fag og sted: EUD i danske yderområder Campus Bornholm: 24.03.2015 Problemstillinger De EUD-uddannede udgør den største gruppe på lokale arbejdsmarkeder EUD-systemet er udfordret: færre søger

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Studievejlederkonference

Studievejlederkonference Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur

Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur SOSU Sjællands forventninger til placering af hovedudbudssteder i år 215 SOSU Sjælland 1 blev etableret som en ny selvejende erhvervsskole 1. januar 21.

Læs mere

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Side 1 Struktur: Vekseluddannelse. Gennemføres helt eller delvist på en produktionsskole. Gennemføres

Læs mere

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Unge i danske yderområder: flyttemønstre, uddannelsesvalg og stedstilknytning. Karin Topsø Larsen UTA-udvalg

Unge i danske yderområder: flyttemønstre, uddannelsesvalg og stedstilknytning. Karin Topsø Larsen UTA-udvalg Unge i danske yderområder: flyttemønstre, uddannelsesvalg og stedstilknytning Karin Topsø Larsen 6.3.2013 UTA-udvalg Fakta Ph.d. er en forskeruddannelse på 3 år (½ år undervisning, ½ år selv på kursus,

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne)

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) Vejledningen er udarbejdet med baggrund i de regelændringer, som følger af den nye erhvervsuddannelseslov, der træder i kraft den 1. august 2015.

Læs mere

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne

Læs mere

Egu-erhvervsgrunduddannelsen skal bidrage til, at flere unge får en ungdomsuddannelse

Egu-erhvervsgrunduddannelsen skal bidrage til, at flere unge får en ungdomsuddannelse JANUAR // 2006 Egu-erhvervsgrunduddannelsen skal bidrage til, at flere unge får en ungdomsuddannelse LO s udspil til forbedringer af egu Landsorganisationen i Danmark Indhold 01: Egu-målgruppen er afgrænset

Læs mere

Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb.

Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb. Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb. Ansøgning til Ungdomsuddannelserne Personlige oplysninger Fornavn(e):

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD)

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Oplæg 1: 13.00 14.15 Education on demand Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Per Buron Udviklingschef TEC pb@tec.dk Michael Jensen Uddannelseschef, souschef EUD CPH WEST

Læs mere

Praksispilot en uddannelse i praksis

Praksispilot en uddannelse i praksis Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 148 Offentligt November 2011 Praksispilot en uddannelse i praksis Hvem står bag ideen? II R Information er et rådgivningsfirma, der ejes af Lars

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Forsker-Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Netværksmøde d. 29.november / Mette Kristensen & Ole Roemer

Forsker-Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Netværksmøde d. 29.november / Mette Kristensen & Ole Roemer Forsker-Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Netværksmøde d. 29.november 2011. / Mette Kristensen & Ole Roemer Workshop 1: Hvorfor ansætter en antropolog? Jeg havde to vejledere, en vejleder ét,

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Frafald (slutting) i erhvervsuddannelserne

Frafald (slutting) i erhvervsuddannelserne Dialogkonference dansk-norsk Tirsdag d. 4. juni 2013 Frafald (slutting) i erhvervsuddannelserne Årsager til det stigende frafald i erhvervsuddannelserne Nogle indsatser mod frafald Andel afbrudte forløb

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur - Unges tilgange til valg af videregående uddannelse Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Rationalet

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

Unge og erhvervsuddannelsessystemet - set fra udkanten

Unge og erhvervsuddannelsessystemet - set fra udkanten Unge og erhvervsuddannelsessystemet - set fra udkanten Karin Topsø Larsen Ph.d. studerende Local and Regional Development Institut for Planlægning Aalborg Universitet Introduktion til mig og til opgaven

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord Forældreinformation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Uddannelsessystemet Erhvervsuddannelser (EUD) Uddannelsessystemet Gymnasiale uddannelser Uddannelsesparathedsvurdering Særlige forløb for ikke uddannelsesparate

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Trin og niveaudeling Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme April/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. IMPLEMENTERING AF TRIN

Læs mere

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Formål og hensigt EUD10 Djursland EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende

Læs mere

Har erhvervsuddannelserne en fremtid?

Har erhvervsuddannelserne en fremtid? Christian Helms Jørgensen DPT møde d. 28.2.2012 Roskilde om erhvervsuddannelserne Universitet Dansk pædagogisk tidsskrift Temanummer om erhvervsuddannelse DPU d. 28. februar 2012 Har erhvervsuddannelserne

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

NOTAT. Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne. Den 26. februar 2014. Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010

NOTAT. Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne. Den 26. februar 2014. Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010 NOTAT Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne Den 26. februar 2014 Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010 Indhold Orientering om aftale om reform af erhvervsuddannelserne... 1 Aftalens

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING

UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING UDDANNELSES- BEKENDTGØRELSEN OG -ORDNINGEN De faglige udvalg er i fuld gang med at udarbejde uddannelsesordninger og uddannelsesbekendtgørelser

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere