Hvad er billedsprog 1. Definition

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er billedsprog 1. Definition"

Transkript

1 Hvad er billedsprog 1. Definition Begreberne billedsprog og trope bruges i samme betydning inden for retorikken og stilistikken, nemlig om ord eller udtryk, der skal forstås i overført betydning. Ordet trope kommer af det græske tropos, der betyder 'drejning' - og når en afsender (fx en forfatter) bruger troper i sin tekst, er det netop et bevidst forsøg på at 'dreje' betydningen af ord og udtryk, så de får en anden betydning, end de normalt har. Man taler om, at tekster, der indeholder mange troper, gør brug af et figurativt sprog - og tekster, der indeholder ord og udtryk, der skal forstås direkte i den betydning, de står, gør brug af bogstaveligt sprog. Der findes forskellige typer af billedsprog/troper, bl.a. allegori, antonomasi, besjæling, emfase, eufemisme, hyperbel, katakrese, litote, metafor, metonymi, perifrase, personificering, sammenligning, symbol og synekdote. Og nogle regner også ironi for en slags trope. Nogle af de vigtigste troper er sammenligningen, metaforen, besjælingen, personifikationen og klicheen: 1.1. Sammenligning En sammenligning er kendetegnet ved, at mindst to led/elementer sammenlignes. Den grundlæggende ide med at skrive en sammenligning er at man vil overføre visse egenskaber fra et element, der tilhører ét betydningsområde til et element, der tilhører et andet betydningsområde. (Læs mere om, hvad et betydningsområde er). At der er tale om en sammenligning synliggøres ofte med en såkaldt 'forbinder' mellem de to led. Bl.a. følgende ord kan fungere som forbindere i sammenligninger: 'som', 'som om', 'lige som' og i ældre digtning: 'lig' eller 'lignes ved'. Eksempler (forbinderen er markeret med kursiv skrift): Om lidt, saa er vi skilt ad, Som Bærrene paa Hækken; Om lidt, er vi forsvundne, Som Boblerne i Bækken. (En strofe fra Emil Aarestrups digt Angst fra 1838). Min Vrede nedslog hendes blide Røst Som Lynstraalen Egestubben (Fra sidste strofe i Christian Winthers Flugten til Amerika, 1835). For hende og det barn der er hendes eget flytter dagligdagen sig i en tvivlsom gengivelse med samme monotoni som trafiklysets 1

2 1.2. Metafor farveskift (Fra digtet Hverdagens monotoni af Maj-Britt Willumsen). Ordet metafor kommer af det græske metafora, der betyder 'overføring'. Når man bruger begrebet metafor i forbindelse med mundtlige, skriftlige eller visuelle tekster, så menes et udtryk (fx et ord eller en ordforbindelse i en tale eller en skriftlig tekst eller et objekt i et billede), der skal forstås i overført betydning, dvs. i en anden betydning end dets denotative betydning. Det betyder, at hvis fx ord indgår i en metaforisk sammenhæng, så skal de forstås i en anden end dén bogstavelige betydning, man kan slå op i en ordbog. Således skal ordene 'skærer over' ikke forstås bogstaveligt i følgende sætning: Da ambulancen kommer og skærer sommeren over med sin høje, hvide tone og sine røde dørsmæk, er Lulú helt holdt op med at trække vejret. (Fra Ib Michaels roman Vanillepigen, 1991). En ambulance er jo ikke en kniv, der kan skære. Nej, udtrykket 'Ambulancen kommer og skærer sommeren over' skal forstås i den betydning, at sommeren opleves at skifte fra at være varm og dejlig til at være forfærdelig og tragisk, fordi en kær person (Lulú) bliver meget syg og skal hentes af en ambulance. I samme sætning indgår - ud over metaforen 'ambulancen skærer over' - også metaforerne 'en hvid tone' og 'røde dørsmæk'. Begge disse sidstnævnte metaforer skal jo heller ikke forstås bogstaveligt. Ja, de kan ikke forstås bogstaveligt, fordi der findes jo ikke hvide toner og heller ikke røde måder at smække med døre på. I overført betydning vil man kunne fortolke både en hvid tone og røde dørsmæk til at have med sygdom at gøre: Den hvide farve kan forbindes til en læges hvide kitler, hospitalets kliniske hvide rum og til blegheden i en en syg eller døendes ansigt. Og den røde farve er jo blodets eller et blødende sårs farve: uden blod, intet liv. På samme måde kan 'tonen' og 'smækket' også knyttes til sygdom og død: Den høje hvide tone er jo sandsynligvis ambulancens skingre udrykningstone, en lyd, der næsten altid varsler sygdom og ulykke. Og 'smækket' i det 'røde dørsmæk' refererer sikkert til, at situationen er så akut, at redderne ikke har tid til at lukke ambulancens døre stille og roligt; de smækker dem bare hastigt i, inden de - for fuld udrykning - racer af sted mod hospitalet Besjæling En besjæling er en særlig form for trope, der er kendetegnet ved, at en konkret ting/et objekt tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres. At noget betegnes som konkret betyder i denne sammenhæng, at det er noget håndgribeligt, noget der kan sanses (ses, føles, høres, smages og lugtes). Eksempler (de besjælede konkrete objekter er understregede): (...) mange smaa huse / hoster graa røg ud i den vaade dag. (Fra Halfdan Rasmussens digt Graa Himmel, 1941). De hørte den hjemløse landstryger udenfor, blæsten. Han var træt, lod det til. Nu og da lagde han sig ned på marken for at hvile, men så måtte han op igen. (Fra Martin A. Hansens novelle Agerhønen, 1947) Personifikation En trope kaldes en personifikation, når abstrakte begreber tillægges menneskelige træk eller på 2

3 anden måde levendegøres. Abstrakte begreber betyder noget, der er uhåndgribeligt, noget som kun findes i tanken. Eksempler (de personificerede abstrakte begreber er understregede): Vist er døden en musvåge/ der letter fra en hegnspæl/ og tilsyneladende uanfægtet/ forsvinder mod skovbrynet/ en diset efterårsdag. (Fra digtet Boller op/boller ned af Klaus Rifbjerg, 1984). Som husked du et øjebliks sorger, /...,/ som venter skinsygt på, at du skal skænke dem en tanke. (Fra 6. strofe i William Heinesens digt Pigen og månen fra 1927) Kliché En kliché (også kaldet 'død metafor') er en trope, der bliver brugt så tit, at den er blevet et fast udtryk, der indgår som en naturlig del af hverdagssproget. Eksempler på klichéer: 'Myreflittig', 'det går som smurt', 'tage benene på nakken', 'stå i skyggen af', 'hænge med ørerne', 'få ørerne i maskinen', 'komme på glatis', 'en hård negl', 'give ham frie tøjler', 'der er givet grønt lys' - og så videre. 2. Tropens opbygning En trope sammenstiller ord fra forskellige betydningsområder med det formål at beskrive/fortælle noget om det ene ved hjælp af det andet. Eller sagt på en anden måde: En billedsproglig sammenstilling af to eller flere ord fra forskellige betydningsområder bruges til at overføre visse egenskaber fra det ene ord til det andet ord. Når forfatteren J.P. Jacobsen fx i et digt skriver sætningen Viljen er som voks i dine hænder, så sker der her en sammenstilling af ordene 'vilje' og 'voks'. Forfatteren prøver altså at sige noget om en persons viljestyrke ved at betegne den som 'voks'. Men hvilke egenskaber er det mon ved 'vokset', som forfatteren vil have overført til ordet 'viljen' for at give læseren et billede af, hvad han mener, når han siger: Viljen er som voks? Ja, måske er det, at voks (ligesom modellervoks) har den egenskab at være blødt og dermed et materiale, man kan forme, som man vil. Måden at forstå den billedsproglige sætning Viljen er som voks i dine hænder på er altså noget i retning af, at pigen kan få det, som hun vil have det, fordi manden er så forelsket i hende, at han vil sige ja til hvad som helst og vil gøre alt, hvad hun beder ham om. Når man skal analysere en trope, bruger forskellige forskere lidt forskellige ord for det samme: Det ord, der siges noget om, kaldes enten 'udgangsforestilling', 'målområde' (eller bare 'mål') eller 'realplan' Det ord, der har nogle egenskaber, som skal overføres til det ord, der siges noget om, kaldes 'erstatningsforestilling', 'kildeområde' (eller bare 'kilde') eller 'billedplan'. De egenskaber fra det ene ord, der overføres til det andet, kaldes 'grundforestilling' eller 'det 3. område'. Du må selv bestemme, hvilke begreber du helst vil bruge. Hvis vi skal analysere følgende billedsproglige sætning: Han blev urolig som en hund, der pibende forlader sin kurv og snuser omkring efter sin herres spor. (Fra Tove Ditlevsens novelle Svage mennesker, 1944)....så kan vi gøre det ved at sætte de billedsproglige elementer ind i nedenstående skema: 3

4 Udgangsforestilling Grundforestilling Erstatningsforestilling Realplan Billedplan Målområde (Mål) Det 3. område: Fælles egenskaber Kildeområde (Kilde) Egenskaber fra kilden, der Den person, ting, følelse, Den person, ting, følelse, tanke, tid, overføres til målet - og tanke, tid, det rum eller sted det rum eller sted mv. der besidder derved bliver en fælles mv. der tillægges nogle nogle egenskaber, som overføres til egenskab for både kilde og egenskaber den/det, der tales om. mål Personen 'han' urolig hund, der ikke kan finde sin 'herre' Det mål, der siges noget om her, er personen, der omtales som 'han'. Den kilde, personen sammenstilles med, er et dyr, nærmere bestemt en hund, der leder efter sin 'herre'. Den egenskab ved hunden, der overføres til personen, er dens urolighed. Det er ikke en egenskab, vi skal gætte os til, den står jo åbenlyst i selve sætningen: Han blev urolig som en hund, der pibende forlader sin kurv og snuser omkring efter sin herres spor. Det er imidlertid langt fra altid tilfældet i sætninger med troper, at tropens tredje område fremgår helt eksplicit (= åbenlyst). Meget ofte indeholder en trope en såkaldt 'tom plads', dvs. at det ikke fremgår tydeligt, hvordan tropens sammenstilling af ord skal forstås; det må læseren selv forsøge at fortolke sig frem til/at finde meningen med. I førnævnte eksempel med manden, hvis vilje er som voks, fremgår det jo ikke tydeligt, hvad det er for egenskaber ved 'vokset', som skal overføres til 'viljen', så vi på den måde kan forstå, hvordan manden har det. Analyserer vi således sætningen Viljen er som voks i dine hænder ved at sætte dens billedsproglige elementer ind i skemaet, vil det se nogenlunde sådan ud: Målområde Det 3. område: Fælles egenskaber Kildeområde (Mandens) [tom plads, der kan fortolkes i betydningen: blød, føjelig, voks (i en kvindes vilje nem at forme] hænder) I mange tekster forekommer der troper, som slet ikke er så nemme at analysere, og dermed heller ikke så ligetil at tolke betydningen af. Derfor skal du nu dog ikke lade være med at forsøge ;-) Hvis vi fx skal analysere og fortolke følgende trope,. der indgår i digtet Et forkomment barn af Michael Strunge fra 1981: Supermarkedernes tra-la-la svinekødshøjtalere,... så er det ikke helt så nemt, som det måske har været i flere af de tidligere nævnte eksempler. Lad os spørge først: Hvad er 'målet' i dette tilfælde, altså hvad er det for en person eller en ting, der i det hele taget siges noget om i denne trope? Svar: Jo, det må vel være 'supermarkederne'. Og hvad er den 'kilde', som har nogle egenskaber, som overføres til supermarkederne? Svar: Det er 'svinekødshøjtalerne'. Men her opstår et problem, for selve dette ord er jo en trope, en metafor, i sig selv. som består af ordene 'svinekød' og 'højtalere'. Så før vi kan svare på de første spørgsmål, må vi svare på følgende: Hvad er det for egenskaber ved svinekød (kilde) som overføres til højtalerne (mål)? Svaret kan måske være, at svinekødet er særlig billigt eller af særlig god kvalitet - og disse kvaliteter 'overføres' til højtalerne i den forstand, at de gør supermarkedets kunder 4

5 opmærksomme på, at svinekød af høj kvalitet er på tilbud: Målområde Det 3. område: Fælles egenskaber Kildeområde (Supermarkedernes) [Tom plads, der kan fortolkes i betydningen: Svinekød af svinekød højtalere særlig god kvalitet på tilbud eller lignende]. Hvis vi vender tilbage til de første spørgsmål, så ser vi, at målet som nævnt er supermarkederne, og at kilden er svinekødshøjtalerne. Egenskaben ved svinekødshøjtalerne var dels (måske), at der reklameres for tilbud på svinekød, men egenskaben 'tra-la-la' står jo også åbenlyst i sætningen. Hvordan skal det mon forstås? Det kan hentyde til noget, der har med sang og musik at gøre, hvilket vel passer godt til den muzak, vi kender fra supermarkeders højtalere - og det kan måske også hentyde til noget, der er lidt la-la, dvs. lidt betydningsløst og ligegyldigt?: Målområde Det 3. område: Fælles egenskaber Kildeområde tra-la-la [tom plads, der kan fortolkes i betydningerne Supermarkedernes svinekødshøjtalere muzak og noget ligegyldigt]. P.S.: Som regel vil det være en god ide at læse, hvilken sammenhæng en trope indgår i, for det er ofte i den omgivende tekst, at du vil kunne få et fingerpeg om, hvordan tropen skal forstås. Ofte byttes der om på rækkefølgen af mål, kilde og egenskaber, når sætninger formuleres. *** Fx i sætningen Jeg er Cigarettens Glød og Jazzmusikkens Rytme, hurtig, let, men med en Underklang af død. (Fra Morten Nielsens digt Vi sender Dansemusik om Natten, 1943). Hvis denne sætnings vigtigste billedsproglige elementer placeres i et skema, ser det sådan ud: Mål Kilde Fælles egenskaber hurtig, let, en Underklang af Død Jeg Cigarettens Glød og Jazzmusikkens Rytme Et andet eksempel: Som luer, der slaar ud af aabne Døre, vælder Stemmer og Harmonikatoner ud i Natten. (Fra William Heinesens digt Pigen og Maanen, 1927). Kilde Fælles egenskaber Mål slår ud (af åbne døre), vælder ud (i Stemmer og Harmonikatoner Luer Natten) I visse tilfælde er den billedsproglige formulering så speciel, at det ikke er tydeligt, hvad der egentlig er tropens mål, eller hvilken egenskab der forsøges overført til målet fra kilden. I nogle tilfælde kan det endog være svært at finde ud af, hvad selve kilden er. Støder du på sådanne eksempler, skal du ikke bruge unødig tid til at bryde hjernen med, hvordan tropen måske kan placeres i et skema. Det vigtigste i forbindelse med undersøgelse af troper i en tekst vil nemlig aldrig være, hvordan de kan passe i et skema, men hvordan de kan forstås i overført betydning. 5

6 3. En lille opgave Prøv at sætte følgende sammenligninger ind i tropeskemaet: Der gaar en liden Ælling saa god og rund og ren. Ret som en Æggeblomme, der nylig har faaet Ben. Som opvaskervand der ikke vil løbe ud samles de andre nu ved billetlugen. Angsten kryber som rotter med lange haler frem af sorte huler. 4. Vejledende spørgsmål i forbindelse med troper Du vil ofte kunne udvide din forståelse og oplevelse af en tekst betydeligt, hvis du sætter fokus på at undersøge dens tropiske elementer efter følgende plan: 1. Hvilke troper optræder i teksten? 2. Kan du typebestemme troperne: Hvilke er sammenligninger, metaforer, besjælinger, personifikationer eller klichéer? 3. Hvilke af disse er efter din mening særligt betydningsfulde for modtagerens oplevelse og forståelse/fortolkning af teksten? 4. Er der nogle af troperne, der hører til samme betydningsområde (også kaldet semantisk felt)? Hvis ja, hvilket eller hvilke betydningsområder hentes der flere ord fra? 5. Hvilke af disse er efter din mening særligt betydningsfulde for modtagerens oplevelse og forståelse/fortolkning af teksten, således at forstå, at hvis denne trope/disse troper var fraværende, ville oplevelsen og forståelsen af teksten have været helt anderledes. 6. Hvordan kan man fortolke betydningen af/meningen med de vigtigste troper nærmere? Eller spurgt på en anden måde: Omformulér tropen til almindeligt hverdagssprog, så enhver kan forstå, hvad der menes? 6

Billedsprog (troper)

Billedsprog (troper) Billedsprog (troper) Af dansksiderne.dk's redaktør Jørn Ingemann Knudsen, VUC & HF Nordjylland, feb. 2014. 1. Definition Begreberne billedsprog og trope bruges i samme betydning inden for retorikken og

Læs mere

Håndbog: Lyrik-Poesi

Håndbog: Lyrik-Poesi Håndbog: Lyrik-Poesi Elevhåndbog til Poesi - lyrik Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

Assonans: Anvendelse af samme ordlyd i vokaler i ord, der følger hinanden. Eksempel: vi skal tage i haven i disse dage

Assonans: Anvendelse af samme ordlyd i vokaler i ord, der følger hinanden. Eksempel: vi skal tage i haven i disse dage SPROGLIG ANALYSE Semantiske felter Når man kommer midt ind i en samtale imellem to mennesker, skal man typisk lige orientere sig i, hvad der bliver talt om. Man forsøger at finde sammenhænge imellem de

Læs mere

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå).

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå). Lyrik Lyrik kan noget som prosa ikke kan. På meget kortere tid, med meget færre ord, kan lyrik sige noget om væsentlige sider ved den menneskelige tilværelse. Lyrik er ikke, som fiktionsprosaen, kendetegnet

Læs mere

Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse

Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Side 1 af 13 Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

Lyrik. Nogle digte rimer, andre gør det ikke. De, der gør, kan inddeles efter hvilken type rim de indeholder.

Lyrik. Nogle digte rimer, andre gør det ikke. De, der gør, kan inddeles efter hvilken type rim de indeholder. Lyrik Karakteristik af digte Rimtyper Digte tilhører over-genren LYRIK (lyrik, epik og drama de tre overgenrer) Digte kan indeholde rim Digte er komprimerede udtryk - korte og uden for meget fyld Digte

Læs mere

Kilde. Brug Bolden. Billedsprog s. 38-58. http://www.emu.dk/sites/default/files/brug%20indersiden%20af%20bolden.pdf

Kilde. Brug Bolden. Billedsprog s. 38-58. http://www.emu.dk/sites/default/files/brug%20indersiden%20af%20bolden.pdf Kilde Brug Bolden Billedsprog s. 38-58 http://www.emu.dk/sites/default/files/brug%20indersiden%20af%20bolden.pdf Billedsprog Begreber og ordforklaringer Billedsprog: Samlet betegnelse for en lang række

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

A. W. Shcack von Staffeldt. Universalromantik & Nyplatonisme Analyse af og arbejde med to digte: Indvielsen & Platonisme

A. W. Shcack von Staffeldt. Universalromantik & Nyplatonisme Analyse af og arbejde med to digte: Indvielsen & Platonisme A. W. Shcack von Staffeldt Universalromantik & Nyplatonisme Analyse af og arbejde med to digte: Indvielsen & Platonisme Plan for dagen 1. Gennemgang af PowerPoint om universalromantikken og nyplatonismen

Læs mere

rød forbud Billedsprog (eng: figurative language)

rød forbud Billedsprog (eng: figurative language) Billedsprog (eng: figurative language) Billedsprog er en betegnelse for den afvigelse fra standardsprogets semantik (betydning) som anvendes for at opnå en speciel betydning eller en speciel effekt. Sådanne

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Laura & Nazin 2.t Dansk 11-05 2012 Ekspressionisme opgave. Tom Kristensen Fribytterdrømme

Laura & Nazin 2.t Dansk 11-05 2012 Ekspressionisme opgave. Tom Kristensen Fribytterdrømme Ekspressionisme opgave Folkevise Tom Kristensen Fribytterdrømme Dette digt er en del af digtsamlingen Fribytterdrømme. Det er egentlig en folkevise, men jeg betegner det som en digt, da det er en del af

Læs mere

Lektie: Læs kataloget og brug det som redskab i opgaveløsningen.

Lektie: Læs kataloget og brug det som redskab i opgaveløsningen. STILISTISKE VIRKEMIDLER BILLEDSPROG/TROPER Nogle definitioner og eksempler Teori: Tekstens Stemmer kap. 5 --------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Dagens program. 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning

Dagens program. 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning Dagens program 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning Digtanalyse i gymnasiet Skriftlig opgave: Sidst på dagen udleveres

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Ida Toft Andersen FE Frem10 18/06-2014

Ida Toft Andersen FE Frem10 18/06-2014 Indledning og emne Mobning er et kendt begreb. Alle kender til det. Jeg har valgt, at arbejde med mobning, fordi jeg syntes det er et spændende emne. Jeg har valgt at arbejde med to tekster. Min hovedtekst

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

1) Der havde været nogen, for der var spor i sneen uden for døren. 2) Han nåede kun flyet, fordi han var så heldig, at det var forsinket.

1) Der havde været nogen, for der var spor i sneen uden for døren. 2) Han nåede kun flyet, fordi han var så heldig, at det var forsinket. For eller fordi For er en forklaring, dvs. en hjælp til at forstå det, der sker i helsætningen. Fordi er en årsag eller en intention, som tidsmæssigt ligger forud for helsætningen. 1) Der havde været nogen,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN 2. søndag i advent 2014, Helligsø og Hurup Lukas 21, 25-36 Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN I går var vejret næsten yndigt. I dag er det rigtig træls. For

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Analyse af den største sorg

Analyse af den største sorg Analyse af den største sorg Forfatter og titel Digtets titel er Den største sorg. Digtet er skrevet af den kendte musiker Kim Melius Flyvholm Larsen. Han blev født den 23. oktober 1945 i København. Kim

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse HHX Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over gennemførte

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Ung dansk lyrik. Under redaktion af Niels Kaas Johansen. H. HIRSCHSPRUNGS FORLAG København 1952. 2. rev. og forøgede udgave

Ung dansk lyrik. Under redaktion af Niels Kaas Johansen. H. HIRSCHSPRUNGS FORLAG København 1952. 2. rev. og forøgede udgave Ung dansk lyrik Under redaktion af Niels Kaas Johansen 2. rev. og forøgede udgave H. HIRSCHSPRUNGS FORLAG København 1952 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 11 OVE ABILDGAARD Morgenmåne (fra»uglegylp«) 1} Under

Læs mere

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27. 4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Opgaver til Øglepigen

Opgaver til Øglepigen Opgaver til Øglepigen 1) Førlæsningsopgave (makkerpar) I skal nu arbejde med illustrationen på side 172. I skal skiftes til at nævne elementer på billedet kædet sammen med et tillægsord. Fx En uskyldig

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Disposition til essay

Disposition til essay Disposition til essay Du skal være indstillet på et stort forarbejde, hvis du vælger essayet. Du SKAL også inddrage danskfaglig viden og danskfaglige begreber. Tekstlæsning Læs teksten igennem to-tre gange

Læs mere

Den grusomme jæger. Kim Fupz Aakeson, 2001 (4,5 ns)

Den grusomme jæger. Kim Fupz Aakeson, 2001 (4,5 ns) Den grusomme jæger Kim Fupz Aakeson, 2001 (4,5 ns) Der findes grusomme jægere. Ham her for eksempel. Hver eneste dag lader han sit store jagtgevær med en hel masse 5 patroner. Han siger til sin kone: Jeg

Læs mere

Indtil videre (samlede digte)

Indtil videre (samlede digte) pia juul Indtil videre (samlede digte) TIDERNE SKIFTER Tiderne_Pia Juul_digte_50.indd 3 23/04/12 16.43 Indtil videre Copyright 2012 Pia Juul/Tiderne Skifter Forlagsredaktion: Claus Clausen Sat med Palatino

Læs mere

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.

Læs mere

undervisningsmateriale elevekse

undervisningsmateriale elevekse undervisningsmateriale elevekse mplar dansk, drama, kristendom, musik Materialet er udarbejdet af: Tea Stræde Spile indholdsoversigt inden forestillingen s.3 efter forestillingen s.4 skal vi grine eller

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Eventyr genre og analyse. Et undervisningsforløb for udskolingen på Løkken Skole - Arne Dørup Jensen

Eventyr genre og analyse. Et undervisningsforløb for udskolingen på Løkken Skole - Arne Dørup Jensen Eventyr genre og analyse Et undervisningsforløb for udskolingen på Løkken Skole - Arne Dørup Jensen Genrekort Hvor er vi i genrelandskabet? Om genren Ordet "eventyr" kommer af det latinske adventure, der

Læs mere

Om at være rollemodel

Om at være rollemodel Om at være rollemodel En særlig del af stilladseringen i Fandangos afsenderdel (skriftlig fremstilling) udgøres, at læreren er rollemodel for eleverne ved en tekstanalyse. At være rollemodel vil sige,

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner 30 Tema Rut råber og raser og kaster med sand Hun sprutter og taler så grimt som man kan Alle de griner og råber at Rut Er skolens trold og den sureste prut Når alle de leger, går Rut for sig selv For

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 Godmorgen I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, og vi sidder

Læs mere

Årsplan for 9.y 2014-2015- HE Uge: Dansk: Materialer: FællesMål: 33-39

Årsplan for 9.y 2014-2015- HE Uge: Dansk: Materialer: FællesMål: 33-39 Uge: Dansk: Materialer: FællesMål: 33-39 Roman Dig og mig ved daggry af Sanne Munk Jensen Sagprosa avislæsning Artikelskrivning Uge 36 skolerejse Uge 39 fordybelsesuge Desuden er der årsprøver den 18.

Læs mere

Bilag 2 1. Observationsdag

Bilag 2 1. Observationsdag Bilag 2 1. Observationsdag Der er den pågældende dag 8 børn samt 3 voksne på stuen. Børnegruppen består af: Drengen T på 2 år og 10 mdr., drengen B på 2 år og 3 mdr., pigerne L, A og H samt drengen E på

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget torsdag 11. jun 2015. Uge 26, mandag 22. jun 2015 25/06/2015 15:16

Side 1. Rettelser foretaget torsdag 11. jun 2015. Uge 26, mandag 22. jun 2015 25/06/2015 15:16 Side 1 Uge 26, mandag 22. jun 2015 r Den store Åbningsdag. Jylland er på den anden ende, da der åbner et ABC Supermarked med slagkraftige åbningstilbud. Musikanterne leverer musikken, men betalingen går

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg.

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Om auditive Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Hørelsen fungerer bedst når man er stille. Man hører ikke bedre ved at virre med hovedet

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

5 Analyse, fortolkning og vurdering

5 Analyse, fortolkning og vurdering 5.2. Litterære analysemetoder Præsentation Formålet med denne opgave er at give et indblik i, hvilken betydning brugen af forskellige analysemetoder har for fortolkningen af en tekst. Som tekstmateriale

Læs mere

ARES Regelsæt. Vi forventer at alle læser hele regelsættet igennem, det er på 7 sider, så det burde være til at overkomme.

ARES Regelsæt. Vi forventer at alle læser hele regelsættet igennem, det er på 7 sider, så det burde være til at overkomme. ARES Regelsæt ARES er ikke tænkt som et regeltungt scenarie, men vi synes nu alligevel, at der skal være muligheder for kamp og lidt hurlumhej, så nedenstående vil dække det mest basale. Er der ting som

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Tekster: Ez 37,1-14, Kol 1,9b-14, Matt 9,18-26. Salmer. Rødding 10.30: 4, 66, 367, 68, 438, 236 v. 5, 406. Lihme 14.00: 4, 367, 66, 406

Tekster: Ez 37,1-14, Kol 1,9b-14, Matt 9,18-26. Salmer. Rødding 10.30: 4, 66, 367, 68, 438, 236 v. 5, 406. Lihme 14.00: 4, 367, 66, 406 Tekster: Ez 37,1-14, Kol 1,9b-14, Matt 9,18-26 Salmer Rødding 10.30: 4, 66, 367, 68, 438, 236 v. 5, 406 Lihme 14.00: 4, 367, 66, 406 Han mærkede klumpen i maven vokse sig stor og fylde hele bughulen ud.

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 Hvad her blev os til glæde, har du i godhed skabt. Vi derfor

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 Barndommens land Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at

Læs mere

Veronika lyder som harmonika litteraturundervisning på mellemtrinnet Kenneth Jakobsen Bøye

Veronika lyder som harmonika litteraturundervisning på mellemtrinnet Kenneth Jakobsen Bøye Faglige områder: Udvikle nuanceret ord- og begrebsforråd Læse sprogligt udviklende tekster Fastholde det læste i skriftlig form Læse aldersvarende skønlitteratur med god forståelse og indlevelse Fortolke,

Læs mere