Og kommunisterne der lærte:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Og kommunisterne der lærte:"

Transkript

1 67 DET NATIONALE I VENSTRE- FLØJENS EF- MODSTAND Af Sebastian Lang-Jensen Fra starten af 1960 erne var DKP og SF stærke modstandere af dansk deltagelse i EF. Og fra starten dominerede nationale temaer partiernes retorik. Artiklen beskriver, hvorfor det nationale kom til at spille så betydelig en rolle, og ikke mindst hvordan partierne fik det til at gå op med socialismens internationalisme. Og kommunisterne der lærte: Proletarer i alle lande forener Jer! Der engang hånede alt nationalt og krævede hele verdens socialistiske regering? Eller spurgt på en anden måde: Hvordan kunne man være internationalist og samtidig fremhæve en national modstand mod det europæiske samarbejde? Det var det spørgsmål, Frode Jacobsen lidt provokerende stillede i et debatindlæg i Anledningen var den retorik der prægede DKP s holdninger under den første danske europadebat i årene , og som havde sit højdepunkt i sommeren 1961, hvor Danmark blev medlem af EFTA og samtidig ansøgte om medlemskab af det Europæiske Økonomiske Fællesskab EØF (fra 1965: EF). Meget tidligt i denne debat blev det afsløret, at den yderste venstrefløj bestående af DKP og SF tog kraftig afstand fra dansk deltagelse i EØF og fra fællesskabets eksistens overhovedet. Lige så tidligt var det ganske tydeligt, at de to venstrefløjspartiers argumentation var præget af stærkt nationale aspekter, der fremhævede danske traditioner og lagde kraftig afstand til andre landes politiske kulturer. Op til folkeafstemningen om dansk EFmedlemskab i 1972, udgjorde DKP og SF givetvis den afgørende betingelse for dannelsen af det tværpolitiske modstandsforum Folkebevægelsen mod EF, hvor fællesnævneren var et udpræget nationalt afsæt. Hvordan det kom så vidt, hvordan venstrefløjens grupper formåede at koble de nationale argumenter og opretholde et internationalistisk og socialistisk grundlag, hænger naturligt sammen med hvad partierne opfattede markedsdannelserne og de europæiske ambitioner som. Det er altså vigtigt at klarlægge, hvordan de to partier opfattede selve grundlaget for det europæiske samarbejde, som det kom til udtryk i Romtraktaten, hvilket også er udgangspunktet for gennemgangen i denne artikel. På baggrund af denne forståelse formulerede partierne deres argumenter mod Fællesmarkedet, hvorefter de tog sig ud som de gjorde. 2

2 68 ARBEJDERHISTORIE NR Kommunister i demonstration mod Fællesmarkedet, maj organisationer, der havde en fælles vilje til modstand mod afgivelse af vor suverænitet, deltog i demonstrationen. (Foto: Ebbe Wraae, Arbejdermuseet/ABA) Hovedpointerne er altså, at det nationale spillede en helt afgørende rolle i venstrefløjens EF-modstand. For at tydeliggøre hvad der menes med det nationale, og som en forklaring på hvorfor det kom til at virke så dominerende, er partiernes argumenter delt op i to overordnede kategorier: Truslen mod den danske stat og truslen mod den danske nation.

3 DET NATIONALE I VENSTREFLØJENS EF-MODSTAND Hvor det første henviser til forholdet mellem den national-statslige suverænitet og internationalt samarbejde, henviser det andet til de argumenter, der berørte emner som kultur, traditioner og værdier i forhold til andre folkeslag og kulturer. Som et symbol på sammenhængen mellem det statslige og det nationale stod truslen mod det danske folk, og tesen er, at netop sammenhængen mellem disse begreber var en afgørende forudsætning for, at det nationale samlet set spillede så stærk en rolle indadtil. 3 Udadtil handlede det om, hvordan denne fokus på nationen kunne retfærdiggøres overfor partiernes internationalistiske grundlag. Et forsinket svar på Frode Jacobsens spørgsmål så at sige. For at komme ordentligt ind i historien indledes det hele med et baggrundsafsnit om den europæiske integrations tidlige fase og de første danske markedsforhandlinger, hvorved det anskueliggøres, hvad det var, partierne skulle forholde sig til. Herefter følger selve analysen af de nationale elementer i venstrefløjens EF-modstand (afsnit 2), der er bygget op om de ovennævnte begreber, den statslige suverænitet og de nationale og kulturelle traditioner. Selvom der ikke er tale om en strengt kronologisk gennemgang af selve debatten, er artiklen i grove træk delt op mellem den første debat i årene og den anden debat i årene I den sidste del (afsnit 3) diskuteres forholdet mellem venstrefløjens EFmodstand og partiernes internationalistiske grundlag og endelig berøres de to partiers relationer til Folkebevægelsen mod EF. En stadig tættere sammenslutning mellem de europæiske folk Det har aldrig været nogen hemmelighed, at Danmarks forhold til EØF/EF gennem tiderne mest af alt har handlet om dansk økonomi og europæiske markeder, og mindst af alt om danske visioner og europæiske ambitioner. Først ved debatten forud for Maastricht-traktaten i 1992 blev debatten udvidet til at omhandle Danmarks placering i et fremtidigt europæisk samarbejde. Og først i årene efter skiftede det udvalg i folketinget, der udstyrer ministre med mandatet til forhandling i EU s ministerråd, navn fra Markedsudvalget til Europaudvalget. Historisk set har den mere poli-

4 70 ARBEJDERHISTORIE NR tiske debat altså været fraværende, undtagen på den yderste venstrefløj. Som det vil fremgå, kan meget siges om DKP s opfattelser af og holdninger til de europæiske fællesskaber, men en stor del af diskussionen befandt sig trods alt på det politiske niveau. Dette er også forudsætningen for relevansen i denne sammenhæng, hvor de nationale aspekter af EFmodstanden klarest kom til udtryk i de politiske holdninger til det europæiske samarbejde, snarere end i de økonomiske. Selvom de økonomiske områder var drivkraften i både EØF såvel som hos forgængeren EKSF (det Europæiske Kul- og Stålfællesskab), var de politiske målsætninger ikke til at overse, blot man læste traktatens allerførste paragraffer. Fællesskaberne byggede på resterne af de føderalistiske visioner, der florerede i Europa omkring anden verdenskrigs afslutning og de følgende år. Et funktionelt fællesskab med føderalistiske træk, som tidligere direktør i Udenrigsministeriet Paul Fischer kaldte det i sin juridiske doktorafhandling om emnet i Det funktionelle bestod i en række nærmere definerede områder, på hvilke der kunne lovgives via organer, der var uafhængige af de lande, som fællesskabet bestod af. Denne overnationale struktur gav fællesskabsinstitutionerne ret til at udstede retsakter, hvis retlige gyldighed var de nationale myndigheders overlegen igen kun på de områder, der var defineret i traktaten. På den måde havde man flyttet nogle beslutningsmæssige kompetencer op fra et nationalt til et overnationalt niveau, hvilket netop var idealet hos efterkrigstidens føderalister. Midlerne var, og har stort set lige siden været, de frie bevægeligheder for arbejdskraft, kapital, varer og tjenesteydelser. Det kan lyde nok så liberalt, men skal især ses som reaktion på 1930 ernens økonomiske protektionisme og politiske ekstremisme, overfor hvilket de fire bevægeligheder helt konkret repræsenterede åbenhed og gensidig afhængighed (interdependens), og mere principielt et ideal om fravær af national diskrimination af enhver art. Alt sammen var det en del af Romtraktatens overordnede målsætninger om samordning af landenes økonomiske aktiviteter, på længere sigt harmonisering af sociale ordninger, og... ja... en stadig tættere sammenslutning mellem de europæiske folk, som det hed i Romtraktatens præambel. Uanset hvilken retning inden for studiet af den europæiske integration, man betragter som den mest oplagte forklaringsmodel på denne proces, er det ufravigeligt, at Romtraktaten repræsenterede en helt ny form for internationalt samarbejde, som danske politikere skulle forholde sig til. I én af de tidligste afhandlinger om Danmarks forhold til den europæiske integration, Gunnar P. Nielssons utrykte ph.d. afhandling fra 1966 Denmark and European Integration A small Country at the Crossroads, beskrives valget i forhold til den supranationale integration som den vigtigste udenrigspolitiske udfordring i efterkrigstidens Danmark. 5 I et af de nyeste bidrag til denne historie, Bo Lidegaards Jens Otto Krag, biografi, supplerer forfatteren med en meget rammende pointe om, at Danmark var havnet i en dynamik, hvor selv det ikke at handle var en vidtrækkende beslutning. 6 Helt tilbage til etableringen af Kul- og Stålfællesskabet i 1952, havde det officielle danske standpunkt været, at Danmark som et forbrugsland ikke ville være fordelagtigt stillet i et fællesskab af EKSF s karakter, da de seks medlemslande overvejende var producentlande. Dette, igen meget handelsorienterede udgangspunkt, er ganske velkendt. Knap så velkendt er det, at Jean Monnet allerede i 1953 uofficielt inviterede Danmark til at være med i EKSF og fik en række uofficielle danske standpunkter præsenteret som begrundelse for, at det nok ikke kom til at ske foreløbig. Det skete under en samtale mellem Jean Monnet og Venstres europæiske profil Per Federspiel, der mente, at de største hindringer for dansk medlemskab var landets engelske og nordiske relationer. 7 Markedsforhandlingerne i sidste halvdel af 1950 erne kunne tyde, at Per Federspiel havde ret. De britiske og nordiske relationer blev søgt imødekommet via de danske ambitioner om et stort europæisk frihandelsområde, hvor

5 DET NATIONALE I VENSTREFLØJENS EF-MODSTAND både Vesttyskland, Storbritannien (Danmarks to største markeder) og de nordiske lande var medlemmer. Det blev dog ikke til noget, ligesom forhandlingerne om en nordisk toldunion i heller ikke blev det. I sommeren 1961 fremstod den eneste tilbageværende mulighed som et valg mellem EFTA og EØF, hvorefter Danmark blev medlem af det første og straks efter den britiske ansøgning ansøgte om medlemskab af det sidste. Overskriften på den danske markedspolitik de næste 10 år blev fra officielt hold, at Danmark ville blive medlem af EF senest samtidig med Storbritannien. 8 Da de Gaulle i 1963 og igen ved den 2. ansøgning i 1967 nedlagde veto mod den britiske ansøgning, trak Danmark sin ansøgning tilbage. Først i 1970, da de Gaulle var gået af, og en række faktorer tilførte fællesskabet ny dynamik og åbenhed, blev Danmarks 3. ansøgning endelig forhandlet positivt igennem. Den danske befolkning skulle herefter til afstemning om dansk EF-medlemskab d. 2. oktober I den ovenstående gennemgang af Danmarks forhold til de europæiske markedsforhandlinger fremstår Danmark umiddelbart som en entydig aktør overfor nogle større internationale strukturer. Det er ikke noget ualmindeligt udgangspunkt for forskningen i dansk europapolitik eller forskningen i den europæiske integrationsproces som sådan. For nærværende er det dog kun af sekundær betydning, idet det centrale er, hvordan venstrefløjen forholdt sig til ovenstående proces. Vi forlader derfor nu størrelsen Danmark for at bevæge os ned i de politiske lag, til de to politiske partier på den yderste venstrefløj. Kampen for den danske stats selvstændighed Den første ansøgning om dansk medlemskab af EØF blev i august 1961 overbragt af en socialdemokratisk regering, på trods af betydelig skepsis langt ind i partiets egne rækker, såvel som i partiets samarbejdspartnere i fagbevægelsen. Jo længere til venstre, man bevægede sig, jo hårdere blev retorikken mod dansk deltagelse. Længst ude til venstre hos DKP blev der, som tidligere nævnt, lagt stor vægt på Fællesmarkedets politiske målsætninger og de deraf følgende konsekvenser for Danmark som selvstændig demokratisk enhed: Og hvilke politiske formål? Først og fremmest en ophævelse af Danmarks nationale frihed, dets overgang til kurfyrstendømme, dets underkastelse under overnationale magtorganer, som er unddraget enhver demokratisk kontrol (...). Det gælder i virkeligheden den danske nations fortsatte selvstændige eksistens. 9 Citatet rummer en række hovedpointer i DKP s EF-retorik: Truslen mod den danske selvstændighed foranlediget af en sammenslutning af aggressive europæiske stormagter. Selve tanken om et forenet Europa var ifølge DKP langt ældre end Romtraktaten. Den stammede tilbage fra Hitlers forsøg på, sammen med den tyske monopolkapital, at skabe et Neuropa. En ganske hård sammenligning, der ikke desto mindre var en udbredt betragtning i DKP s skrifter og artikler fra slutningen af 1950 erne og fremefter. Ifølge DKP havde fascismen ikke kun én form, men var ensbe-tydende med et terroristisk diktatur dirigeret af reaktionære monopoler, hvilket netop var, hvad Fællesmarkedet ifølge kommunisterne var ved at udvikle sig til. En stadigt skærpet højrepolitik betød skridtvis overgang til fascismen, og det var ifølge en leder i Tiden kun logisk,..at fællesmarkedets hovedlande er dem, hvor nyfascistiske metoder er mest udviklede. 10 Af disse hovedlande fremstod Vesttyskland ikke overraskende som det tydeligste eksempel, hvilket kun underbyggede argumenterne med de fascistiske associationer. Se blot følgende citater: Nazisterne og Hitler drømte om at bringe hele Europa under deres herredømme og indflydelse i den såkaldte europæiske orden Neuropa for at sikre udvidelse af den moderne og mægtige tyske industris marked. Adenauers styre stræber efter samme mål, ( ) 11

6 72 ARBEJDERHISTORIE NR Fællesmarkedet vil styrke den Vesttyske imperialisme ( ). Fortidens kræfter er tilbage på Vesteuropas scene 12 I det hele taget gjorde DKP flittigt brug af de historiske sammenligninger i deres beskrivelser af de europæiske integrationstiltag. For eksempel mente partiet, at Anti-kominternaksen mellem Tyskland, Japan og Italien under 2. verdenskrig via Fællesmarkedsinitiativet var genopstået i form af en akse mellem de Gaulles Frankrig og Adenauers Vesttyskland i en Bonn-Paris-akse, 13 med formålet at danne en antisocialistisk blok. 14 Denne nyfascistiske akse i Europa mellem Frankrig og Vesttyskland var DKP s store internationalistiske ideolog, Ib Nørlund, også inde på i en artikel fra Ifølge Nørlund havde Frankrig en nøgleposition til en fascisering af Vesteuropa, med en egnet geografisk beliggenhed for en alliance med Franco og Salazar til den ene side, og med mulighed for til den anden side i det fransk-tyske venskab[s] (..) navn at tillade nazistyrets levn og efterbyrd i Vesttyskland at træde frækkere frem.( ) Og som organiserende ramme har man jo Fællesmarkedet [originalens fremhævelse, SL]. 15 I forlængelse af disse betragtninger var det oplagt for DKP at opfatte enhver modstand mod Fællesmarkedet som en modstand mod fascismen. Den stadigt snævrere sammenslutning mellem folkene og nationerne i Europa, jf. præamblen til Romtraktaten, ville som konsekvens af både de tidligere nævnte udenlandske monopoler disse er bemærkelsesværdigt nok ofte tyske i DKP s skrifter den fascistiske fare, de store landes tyranni og den vesttyske dominans resultere i, at Danmark endte som et tysk protektorat. Tragedien fra den samarbejdspolitik, der førte til Danmarks besættelse d. 9. april, er ved at gentage sig, og oprettelsen af en ny modstandsbevægelse på tværs af politiske skel var atter blevet en aktuel opgave, som det blev udtrykt i en centralkomitéberetning fra I den forbindelse er det værd at undre sig over, hvordan DKP kunne opfatte forudsætningerne for dannelsen af de europæiske fællesskaber så forskelligt fra eksempelvis de italienske socialister (PSI), der generelt støttede et tilnærmelsesvist føderalt Europa. Svaret var forholdsvist simpelt og handlede om, hvordan man forstod begrebet suverænitet. De italienske socialister og de øvrige fortalere for et føderalt Europa mente ganske enkelt, at nationalstaterne som organisationsform havde forårsaget de spændinger og konflikter, der i sidste ende førte til ekstreme politiske retninger, krise og krig. Suveræniteten blev i disse kredse anset for et forældet og farligt princip, som kun kunne imødegås ved nye stærke overnationale strukturer. Det mente DKP, med deres egne ord, var en frase. Ifølge DKP eren Alfred Jensens folder Ind i fællesmarkedet? fra 1961, der er én af de første egentlige modstandspjecer mod EØF i det hele taget, behøvede man blot at notere sig, hvor mange nye stater, der især i den tredje verden var blevet dannet siden anden verdenskrig. 17 Det var oplagt for DKP at presse den tredje verdens uafhængighedskampe mod de tidligere kolonimagter ind i EØF-retorikken, især da de dominerende lande i fællesskabet var gamle kolonimagter. Tilbage stod den helt oplagte kobling, hvor kampen for selvstændighed skulle rettes mod EØF i stedet for at sikre et fredeligt Europa gennem EØF: I en verden, hvor undertrykte folk kæmper sig fri, kan det ikke være rimeligt, at det danske folk opgiver sin frihed og frivilligt går i slaveri. Den nationale selvstændighed må og kan bevares. 18 Selvom de rent politiske sider af samarbejdet resulterede i den mest fjendtlige retorik, var den økonomiske side nok den mest oplagte i forsvaret af den danske selvstændighed, set fra et kommunistisk synspunkt. De frie bevægeligheder i almindelighed og kapitalens frie bevægelighed i særdeleshed repræsenterede nogle oplagte bekymringer set fra såvel et småstats-perspektiv som fra et marxistisk. Kort sagt, men siden ofte nævnt, ville dansk tilslutning resultere i, at landet ville blive blotlagt store landes truster og monopoler, der i forvejen havde alt for stor indflydelse. Trakta-

7 DET NATIONALE I VENSTREFLØJENS EF-MODSTAND Mens modstanden i den første fase ( ) primært var rettet mod de deltagende lande og deres politiske kulturer, var den i anden fase ( ) i højere grad rettet mod EF som system. Først i denne fase blev der sat billede på selve Fællesskabet ofte en grådig kapitalist med høj cigarføring. (Foto: Ernst Nielsen, Arbejdermuseet/ABA)

8 74 ARBEJDERHISTORIE NR tens målsætninger om sociale og økonomiske fremskridt slog DKP hånligt hen som et skalkeskjul for økonomisk underkastelse. 19 Set i et længere perspektiv lagde idéerne om denne folkelige kamp for den danske stats selvstændighed grunden til DKP s deltagelse i den tværpolitiske EF-modstand i Folkebevægelsen op gennem 1970 erne. Samtidig trak betragtningerne linier tilbage til partiets rolle i befrielsessommeren i 1945, hvor det fremstod som et nationalt forankret modstandsparti og i øvrigt også oplevede sin parlamentariske storhedstid med 18 mandater. Den kolde krigs udvikling havde i september 1948 endeligt tvunget partiet til at tage stilling til fordel for Sovjetunionen, og partiets opbakning faldt gradvist indtil 1960, hvor det mistede sine sidste folketingsmandater i en periode. 20 Det var fra denne ideologisk og parlamentarisk isolerede position, at DKP erne formulerede den første fases argumenter mod Romtraktaten og EØF. Oven i den isolerede position oplevede DKP en indre splittelse, der i 1959 førte til dannelsen af Socialistisk Folkeparti (SF). SF bumpede ned i det politiske landskab og ind i Folketinget med 11 mandater, samtidig med at DKP røg ud, netop som den første EF-debat stod på. Trods bruddet med DKP, delte det nye parti mange af kommunisternes antagelser om formålet med dannelsen af EØF og de faretruende udsigter for den danske stats selvstændighed. Om visionerne for en samling af de europæiske folk og ophævelsen af de skranker der delte Europa igen taget fra Romtraktatens præambel skrev SF, at de ivrigste grænseophævere historien har set, det var erobrere og undertrykkere som Napoleon og Hitler. Ophævelsen af skrankerne var blot en omskrivning af den proces, hvormed en stormagt søger at opsluge andre og mindre stater. Hvad angik distanceringen fra den sydlige nabo, holdt partiets leder Aksel Larsen sig ikke tilbage med en modstandsretorik, der emmede af krigserfaringer og tyskerhad: Og alle som tænker og føler dansk må have svært ved at forliges med den tanke, at sydgrænsen praktisk talt slettes og Danmark indlemmes i det Storgermanien, som Hitler ikke formåede at oprette med vold og terror, men som nu er undervejs på snigende måde 21 De aggressive hensigter, der ifølge Aksel Larsen lå kamufleret i visionerne for et forenet Europa, som de kom til udtryk i Romtraktaten, var de samme, som DKP havde fundet. Og det remilitariserede Tyskland, fra hvis side der var al mulig grund til at forvente krigeriske og fascistiske træk i tiden fremover, repræsenterede via Romtraktaten samme trussel mod den danske stats selvstændighed, som DKP gav udtryk for. Derudover delte SF flere af DKP s holdninger til de mere økonomiske aspekter af fællesskabet, idet partiet mente, at Danmark i kraft af medlemskab ville blive infiltreret af udenlandsk kapital, der igen ville benytte Fællesmarkedets overnationale organer som sine tjenere. 22 Hertil kom, at Fællessmarkedet i kraft af at være en toldunion nødvendigvis måttes opfattes som de riges klub, et statement der har bidt sig ganske godt fast i de sidste 30 års Europa-debat. 23 Til gengæld adskilte SF s holdninger sig mærkbart fra det kommunistiske partis på to andre nok så væsentlige områder, der var relateret til europæisk samarbejde mere generelt. Det første var partiets støtte til dansk deltagelse i det europæiske frihandelsområde EFTA ud fra nogle antagelser om, at dette samarbejde kun rummede økonomiske målsætninger og ikke havde indbyggede ambitioner om at opbygge en magtblok. Disse antagelser indebar samtidig to ganske interessante erkendelser hos folkesocialisterne, nemlig af 1) behovet for en form for international konstruktion også selvom den kun bestod af vesteuropæiske lande, og 2) behovet for en grundlæggende markedsøkonomisk struktur og for fri handel og vækst. EFTA repræsenterede for SF et middel til at håndtere den internationale økonomi, hvor EØF repræsenterede et, endog reaktionært, mål i sig selv. Det var gennemgående, at SF drog paralleller mellem det forhadte USA-kontrollerede og militaristiske NATO og EØF. I forhold til denne sammen-

9 DET NATIONALE I VENSTREFLØJENS EF-MODSTAND ligning blev EFTA fremstillet som en neutral og nødvendig international sammenslutning, hvilket også fremstillede SF s støtte til det som en nødvendighed, snarere end en egentlig vision for et europæisk samarbejde. 24 Det andet, der i denne tidlige fase adskilte SF s holdninger fra DKP s, var holdningen til det nordiske samarbejde, nok så poetisk udtrykt af Aksel Larsen i 1962 med overskriften: Norden eller Pax Germanica? Hvis partiet opfattede EFTA som et fornuftsægteskab, er det nærliggende at opfatte SF s støtte til det nordiske samarbejde som en brændende forelskelse, også fordi forholdet ikke sådan lige lod sig gøre. (Senere markedsminister Poul Nyboe Andersen karakteriserede siden i sin erindringsbog de to forhandlingssituationer som De besværlige NORDEK-forhandlinger og De uproblematiske EF-forhandlinger ). 25 SF s visioner for et nordisk samarbejde var vidtrækkende og rummede i øvrigt samme ambitioner for overnationalt samarbejde, som allerede fandtes i Romtraktaten. Således udtrykte Aksel Larsen i sin beretning på partiets kongres i 1964, at Nordisk Råd efterhånden burde have besluttende myndighed, umiddelbart på socialpolitiske og kulturelle områder, men siden hen også på andre, og at målet burde være et nordisk parlament. 26 I et ændringsforslag til partiets kongresudtalelse blev der ligefrem nævnt formuleringer som et afrustet, neutralt nordisk statsforbund [min fremhævelse, SL], et begreb der i EF-diskussioner siden hen har fået både danske tilhængere og modstandere til at slå syv kors for sig. Samtidig var det ganske klart, at det nordiske samarbejde, selv i denne form, ikke ville udgøre samme trussel mod den danske stats selvstændighed, som EØF åbenlyst repræsenterede. Tilbage står den oplagte slutning, at det ikke var samarbejdsformen i sig selv altså de overnationale institutioner der forhindrede SF s støtte til et regionalt samarbejde af den art, som karakteriserede EØF, men snarere de lande fællesskabet bestod af. 27 Netop denne pointe blev sagt direkte hos de socialdemokratiske modstandere. Samarbejdet blev altså bedømt ud fra nogle andre værdier end blot samarbejdsformer og visioner for europæisk samarbejde. Ting der snarere falder ind under værdier, der kan knyttes til det nationale. Kampen for den danske nation og kultur. Den første fase Trods opdelingen mellem det forrige afsnit, der omhandlede den danske stats suverænitet og selvstændighed, og dette afsnit, der kredser om den nationale egenart og kulturelle uafhængighed, er det oplagt at pege på de områder, hvor der var sammenfald mellem de to niveauer. Det mest tydelige eksempel på dette, og hvor det havde særlig betydning for venstrefløjspartierne, var debatten om det danske arbejdsmarked. Her præsenterede partierne på venstrefløjen og store dele af fagbevægelsen i øvrigt en ganske hårdtslående retorik mod et af fællesskabets mest grundlæggende principper om den frie bevægelighed. I venstrefløjens optik blev det, der var ment som en rettighed for den enkelte arbejder, hurtigt vendt om til en trussel mod det danske arbejdsmarked og, som grupperne selv udtrykte det, mod den danske arbejdsmarkedskultur. På den måde blev der foretaget en kobling mellem venstrefløjen som arbejdsmarkedets inte-ressevaretager, og den nationalt betingede modstandskamp i mere brede termer i forhold til landets selvstændighed. DKP begrundede det med, at dansk tilslutning til fællesmarkedet sk[ulle] føre til betydelig indvandring af arbejdskraft i strid med det danske arbejdsmarkeds interesser (opr. kursivering). 28 Striden i forhold til det danske arbejdsmarked bestod i, at en større invasion af katolske arbejdere nødvendigvis ville føre til oprettelse af katolske fagforeninger, hvorved den danske fagbevægelse ville miste sin særlige stilling: Ved oprettelse af sådanne fagforeninger åbnes der en for arbejderne farlig udvikling med spaltning af enhedsbevægelsen og oprettelse af katolske sammenslutninger som i Fællesmarkedslandene. 29

10 76 ARBEJDERHISTORIE NR Men hvordan kunne man være sikker på, at det overhovedet ville ske? Havde man nogen formodninger om, at sydeuropæiske og katolske arbejdere havde til hensigt at udvandre fra deres hjemlande? Det havde man tilsyneladende, ifølge DKP s tidsskrift Tiden: Må man ikke så meget tro, at arbejdsløse sydeuropæere nok ville kunne overvinde sproglige og klimatiske hæmninger, hvis de har udsigt til et efter deres forhold tillokkende levebrød i et nordeuropæisk land? ( ) Forholdet er nemlig det, at de til industrilandene indvandrede arbejdere for langt størstepartens vedkommende er kommet fra Sydeuropa: Grækenland, Spanien og i særdeleshed Italien. Solens og vinens tiltrækning har altså været til at overvinde. 30 Logikken var altså, at dansk medlemskab af EØF ville betyde, at vi skulle åbne vores arbejdsmarked, hvad enten vi ville det eller ej. Landet ville blive underlagt overnational lovgivning, der ville true det danske arbejdsmarkeds traditioner og selvstændighed. Det kom blandt andet til udtryk ved den danske venstrefløjs modstand mod EØF s planer om lige løn for mænd og kvinder, ikke fordi man var imod indholdet, men fordi en lov om det ville krænke den danske model, hvor den slags aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Derudover ville medlemskabet medføre en invasion af arbejdere med en fremmed katolsk kultur med baggrund i lande, der ikke havde de samme demokratiske traditioner som Danmark. Venstrefløjspartierne koblede således suverænitetsmæssige og kulturelle argumenter inden for et politisk område, hvor de havde en særlig status og særlige interesser. Den symbolske kobling mellem staten, nationen og arbejderklassen : Kampen for det danske folk, august (Foto: Ernst Nielsen, Arbejdermuseet/ABA)

11 DET NATIONALE I VENSTREFLØJENS EF-MODSTAND Det er i denne sammenhæng atter værd at bemærke SF s visioner for et nordisk samarbejde, og den værdimæssige sammenhæng der var mellem det nordiske og det danske, og den uoverensstemmelse, der var mellem det nordiske og det kontinentaleuropæiske. Siden 1880 erne havde der eksisteret et nordisk fagforeningssamarbejde, 31 hvilket åbenlyst underbyggede SF s (og også de socialdemokratiske) EØF-modstanderes idé om et interessefællesskab. Inden for disse rammer var det tydeligt, at faren for en norsk eller svensk masseindvandring af arbejdskraft ganske enkelt ikke eksisterede. Et nordisk samarbejde var ikke en trussel mod danske kultur og blev derfor fremhævet på baggrund af fælles værdier (f.eks. neutralitet og mange års socialdemokratisk styre) og de fælles demokratiske traditioner. Overfor dette stod det europæiske samarbejde, hvor en isoleret dansk tilslutning ville betyde en sønderrivelse af de bånd, der dog binder de nordisk folk sammen. 32 Det nordiske fællesskab, uanset at det ikke var institutionaliseret i særligt vidtrækkende traktater, var altså bundet sammen af nogle fælles værdier og repræsenterede et fællesskab, hvor det europæiske byggede på nogle andre værdier og repræsenterede en trussel. Kampen for den danske nation og kultur. Den anden fase Hvor de kulturelle argumenter om de nationale særtræk var ganske tydelige i den første fase, blev de helt dominerende i debattens anden fase i årene , op til folkeafstemningen om dansk medlemskab. Et nyt element var, at DKP i modsætning til den tidligere periode nu bakkede op om det nordiske samarbejde, ikke mindst begrundet i samarbejdets fælles-kulturelle fundament. Som i den første fase er støtten til det nordiske samarbejde i denne sammenhæng både interessant og relevant, da det var i kraft af denne støtte, at den politisk-kulturelle del af EF-modstanden skinnede mest tydeligt igennem. Specielt den sydlige nabo var fortsat omdrejningspunktet for denne del af modstanden, og den havde stadig associationer til den anti-fascistiske kamp under besættelsen. Således skulle Danmark ifølge DKP konsekvent politisk og moralsk og kulturelt afgrænse sig fra denne stat [Vesttyskland, SL] og dens system, vende sig bort og i Norden søge det politiske og kulturelle alternativ (opr. kursivering). 33 Hvis det ikke var tydeligt nok, fulgte senere i samme skrift følgende overvejelser: Siden 2. verdenskrig er fasciseringen som politisk-moralsk holdning i Vesttyskland en realitet fra folkeskolen, den højere uddannelse, over hele statsadministrationen, forbundsværnet, store dele af erhvervslivet og til statens top ( ) Inden for rammerne af NATO med dansk-tysk fælleskommando, øvelser osv. er Danmark blevet knyttet til og politisk blevet underordnet denne stat, hvis hele væsen er brunt og hvis fremturen er en fare for freden og folkenes selvstændighed. 34 Mens Vesttyskland ifølge DKP endnu i 1970, var repræsentant for fascismens brune væsen, havde det danske folk hang til selvhævdelse af vore sociale, demokratiske og nationale traditioner, hvorfor tilslutning til EF ville være i strid med det danske folks interesser. At det så åbenlyst blev begrundet med den kulturelle baggrund og ikke mere ideologisk var ifølge DKP eren Villy Fuglsang ikke noget at snakke om. Han mente ikke, at der for nogen dansker vel var grund til at skamme sig over ansvarsfølelse og respekt for de, som i mere end 1000 år har formet og forsvaret vort land, dets økonomiske grundlag, dets fælles traditioner, kultur og sprog. 35 Begrebet kulturkamp blev benyttet til at beskrive kampen for det kulturelt-nationale aspekt 36 (opr. kursivering). Skulle man tro Tiden på dette tidspunkt, havde det kulturelt-ideologiske aspekt en variant af ovenstående begreb nu større betydning end de økonomiske farer, EF måtte udsætte Danmark og den danske arbejderklasse for. Som symbol på kommunisternes værdsættelse af det oprindeligt danske og den danske identitet, som vort folk

12 78 ARBEJDERHISTORIE NR besidder i kraft at sin store historiske arv, citeredes to vers fra Jeppe Aakjærs digt Som dybest brønd. Og endelig, ved hjælp af en lettere omskrivning af det marxistiske videnskabelige grundlag, den dialektiske materialisme, var det ifølge DKP i overensstemmelse med den historiske nationalisme, at vi kommunister forstod at påskønne hver enkelt nations bidrag til hele menneskehedens kulturelle udvikling. 37 Kampen for det danske folk Man gør klogt i at føre pennen nænsomt, når man bevæger sig ind på idé- og mentalhistoriske felter som national identitet, folkelighed og politisk-kulturelle traditioner. Det kan synes problematisk at drage præcise slutninger, og de metodiske overvejelser rummer i sig selv hele forskningsdiscipliner. Godt hjulpet af de lange liniers forklaringskraft har flere teoretikere og historikere, heriblandt Uffe Østergaard og Lene Hansen, dog frembragt en række relevante antagelser, der er oplagte at benytte som opklarende modeller. Den mest betydningsfulde af disse er den begrebsmæssige sammenhæng mellem stat, nation og folk, der er ganske unik i sin opståen og udvikling for Danmarks vedkommende. 38 I korte træk har disse forskere beskrevet den danske identitetsopfattelse som en blanding af den tyske og den franske idealtype, hvor den tyske repræsenterede et kulturelt og sprogligt fællesskab, overfor de mere rationelle og republikanske stat-nation koblinger i den franske opfattelse. I forbindelse med konceptualiseringen af det sidste lidt særegne begreb folket, tillægger både Østergaard og Hansen de grundtvigianske traditioner afgørende betydning. Siden hen udgjorde folket kernen i den socialdemokratiske tankegang om forbindelsen mellem staten og nationen, hvorved det grundtvigianske folkebegreb blev udskiftet med og udviklet til et arbejderbevægelses-folkebegreb. Som aktualiserende omstændighed konkluderer Lene Hansen midtvejs i sin artikel, at netop denne begrebsmæssige sammenhæng har gjort, at den politiske suverænitet i den danske europadebat kom til at dreje sig om både staten, nationen og den kulturelle identitet på samme tid. 39 Selvom Lene Hansens studier omhandler den danske europadebat mere generelt, og i øvrigt mest perioden efter 1972, er hendes antagelser alligevel ganske rammende for forståelsen af DKP s og SF s anti-ef-retorik helt tilbage til Selve opfattelsen af de europæiske fællesskaber som en aggressiv trussel mod den danske stats selvstændighed fik en ekstra klinge via opfattelsen af, at fællesskabets medlemslande ville invadere landet med arbejdere og bl.a. ad denne vej udfordre den danske kultur. Eksemplet med arbejdsmarkedet og forsvaret for den danske arbejdsmarkedskultur, var et oplagt eksempel på, hvornår det statslige og det nationale stødte sammen. Når området samtidig havde en særlig relevans for venstrefløjen i kraft af den historiske rolle som arbejderklassens politiske frontfigur, blev koblingen blot endnu stærkere. Og netop fordi folket udgjorde koblingen mellem de to niveauer, var kampen for den danske arbejderklasse nærmest det samme som kampen for det danske folk, hvorfor det er ganske forståeligt, at DKP og SF benyttede aktørbegrebet folket frem for arbejderklassen i deres anti-ef-materiale. Svaret på denne europæiske trussel var et nordisk fællesskab med basis i folkelige og demokratiske traditioner, overfor tysk-romanske stormagts-ambitioner. Disse konceptuelle sammenhænge brolagde også den stenede vej til arbejdet i Folkebevægelsen mod EF, som DKP og SF stod for. Det var ganske sigende, at DKP s motto for arbejdet i folkebevægelsen var Med folkemagt mod pengemagt og at SF i 1972 mente, at afgørelsen om dansk EFmedlemskab ikke i sig selv var en afgørelse for og mod socialisme, men for og mod selvstændighed. 40 Begge parter nedtonede de ideologiske paroler i et omfang, der gjorde det muligt at lancere en folkelig kamp for dansk selvstændighed, hvor folket havde afløst arbejderklassen, og den danske kultur havde overskygget socialismen.

13 DET NATIONALE I VENSTREFLØJENS EF-MODSTAND Ideologien der blev væk: Nationen og internationalismen For hvor blev den af, kunne man spørge; socialismen og internationalismen som Frode Jacobsen efterspurgte i det indledende citat. Vel kan meget siges om DKP s og til dels også SF s holdning til det ene eller andet internationale fænomen, men forsøgene på at få ideologi og holdninger til gå op i en højere enhed var mange. Lidt overordnet kan de ideologiske betragtninger deles op i to: en negativ opfattelse af en trussel og en positiv opfattelse af nogle muligheder. Med hensyn til det første byggede de to partier i høj grad på nogle antagelser om, at den førte politik fra Fællesskabets side var reaktionær, liberalistisk og at frie markedsvilkår ville medføre de store truster og monopolers dominans og for at bruge DKP s udtryk en skridtvis overgang til fascisme. De overnationale bestemmelser i Romtraktaten berøvede igen med DKP s ord nationalstaten muligheden for at bringe selvvalgte finanspolitiske og handelspolitiske (for ikke at tale om socialpolitiske) midler i anvendelse, 41 naturligvis underforstået at disse stod i modsætning til mulighederne for en positiv social udvikling i Danmark. Den anden og positive opfattelse, der markerede en ideologisk afgrænsning i forhold til EF, var atter rettet mod Norden. Den var positiv i den forstand, at i første omgang SF, men siden også DKP og de unge socialdemokratiske modstandere, opfattede det nordiske samarbejde som en mulig ramme for en fremskridtsvenlig og endog socialistisk politik. Tidligst og mest klart udtrykt af SF i 1962: Vi anser det ikke for sandsynligt, at Danmark isoleret når frem til socialismen, men vel muligt at de skandinaviske lande i fællesskab kan fuldføre overgangen fra kapitalisme til socialisme hurtigere og mere smertefrit end andre af Vesteuropas lande. International solidaritet er en forudsætning for resultater i hvert land, såvel i kampen for socialismen som i øvrigt i folkenes kamp mod udbytning, krig og militarisme. 42 Da planerne om et nordisk økonomiske samarbejde, NORDEK, stod på i , betragtede SF netop dette som et symbol på folkets og arbejderklassens interesser, og fremhævede Nordens muligheder for at udvikle en moderne socialisme, igen overfor de kontinentale, kapitalistiske koncerners dominans. 43 I det hele taget var SF s nok største argumentatoriske indsats mod EF-medlemskab forsøget på at få socialisme og nordisk samarbejde til at gå op i en højere enhed. Nogle holdninger de i øvrigt i tiden op til folkeafstemningen i højere grad delte med de unge socialdemokratiske modstandere end med DKP. I lidt blødere vendinger udtrykte Socialdemokratisk Samfund et forum mange af de socialdemokratiske modstanderargumenter blev formuleret i at udviklingen af den samfundstype, de nordiske socialdemokratier tilstræbte, ville blive bremset og måske ligefrem umuliggjort ved dansk tilslutning til EF. 44 DKP udtrykte nok ønsker om en nordisk politisk union, men uden at blande de store socialistiske visioner ind i det. Ifølge DKP s partibiografi af Steen Bille Larsen, var forudsætningen for støtten til det nordiske, at dansk og nordisk kapitalisme var bedre, 45 og DKP s nordiske fortaleri lignede i det hele taget mere det, der senere blev udtrykt af Folkebevægelsen, end det der oprindelig blev udtrykt af SF. Det er ganske sigende, på hvilken måde SF benyttede ordene international solidaritet i ovenstående citat. Det var tydeligt, at den havde sin basis i det nordiske samarbejde, og at kampen mod militarisme, krig og udbytning utvivlsomt var en henvisning til Vesttyskland og til dels også Frankrig. Gennemgangen har vist, at et tættere samarbejde med disse lande, såvel som med de øvrige lande i Fællesmarkedet, var uønskeligt, og at et overnationalt samarbejde med dem var helt utænkeligt. Samtidig med denne meget nationalt orienterede modstand mod Fællesmarkedet blev international solidaritet og internationalisme igen og igen nævnt som grundlaget for partiernes verdenssyn. Det overnationale blev altså i denne sammenhæng sat i direkte modsætning til det nationale, der til gengæld ikke

14 80 ARBEJDERHISTORIE NR stod i modsætning til det internationale. Hvor selvmodsigende det end kan lyde, mente DKP at have teorien på plads. I partiprogrammet fra 1960 blev der redegjort for de grundlæggende forudsætninger for den kommunistiske internationalisme, som i korte træk var de velkendte, at den fælles fjende var den internationale monopolkapitalisme, og at solidaritet mellem arbejdere på tværs af nationale grænser var helt centralt. Men udover disse gængse marxistiske dogmer var der et vigtigt vedhæng: Det var ifølge programmet vigtigt at fastslå disse opfattelsers forskellige anvendelighed i de forskellige lande. 46 At udforme en politik for et folk og en arbejderklasse (igen var der ikke langt mellem de to begreber) med sin egen historie, kunne ifølge partiprogrammet kun gøres af marxister, der kendte og forstod de nationale problemer: Vi er internationalistiske, fordi vi vil et sammenhold mellem alle folk for at sikre en verden i fred og socialisme. Vi er nationale, fordi vi vil sikre vort land og dets folk en plads i en sådan verden i fremgang, selvstændighed, demokrati og socialisme. Her er ingen som helst modstrid. 47 Norden blev for venstrefløjen et yndet alternativ. Mens EF blev et symbol på den rå kapitalisme, fremstilledes Norden ofte som det modsatte; som solidariske velfærdssamfund, der nærmest var på vej mod socialismen. (Arbejdermuseet/ABA) Så kort kunne det siges. Der fik Frode Jacobsen sit svar. Mere konkret i forhold det europæiske samarbejde skrev SF i 1972, at den socialistiske bevægelse i Danmark ikke isolerede sig fra den europæiske, blot fordi Danmark ikke blev medlem af EF: Men ved at holde Danmark udenfor skaber den de forhold hvorunder den bedst kan yde bistand til og vise solidaritet med andre. 48 Pointerne var de samme; den nationale modstand udfordrede ikke internationalismens grundsætninger, snarere skulle det nationale forstås som en vigtig del af det større internationale hele. At der ikke var nogen nødvendig modsætning mellem de to niveauer, var ikke blot noget, de to partier fandt på i samtiden for at få tingene til at gå op, men faktisk også noget flere historikere siden har peget på som et mere generelt fænomen. Blandt disse er Donald Sassoon, der i sit mammutværk One Hundred Years of Socialism fra 1996, har beskrevet, hvordan den europæiske socialistiske bevægelse i 1950 erne sluttede fred med nationalstaten som begreb, og hvordan de socialistiske og kommunistiske grupper udtænkte nationale strategier for vejen til socialismen. 49 Et andet eksempel er historikeren Richard Griffiths, der har påpeget, at socialister i tiden efter 2. verdenskrig i højere grad end tidligere selv fandt sig repræsenterede i de nationale administrationsapparater. Her blev de konfronteret med opgaver, der var relateret til national økonomisk genopbygning og realiseringen af sociale mål inden for nationalstatens grænser. 50 Disse nationale fortolkninger af internationalismen var også en vigtigt del af forklaringen på de meget forskellige opfattelser af det

15 DET NATIONALE I VENSTREFLØJENS EF-MODSTAND europæiske samarbejde, der herskede på den kontinentale og den danske venstrefløj. Overordnet sagt var en helt grundlæggende forskel, i hvilket omfang de enkelte partier opfattede det europæiske samarbejde som en legitim slagmark for den internationale klassekamp. Dette hang igen sammen med ændringerne i både den internationale kommunisme og den kolde krig og ikke mindst med, hvordan de enkelte venstrefløjspartier opfattede disse ændringer. Sovjetunionens Kommunistiske Partis (SUKP) 20. partikongres i 1956 repræsenterede, udover Khrusjtjovs berømte opgør med Stalin, også en afspænding i den kolde krig med lanceringen af teserne om den fredelige sameksistens, hvor det centrale var, at et endeligt opgør mellem den kapitalistiske og kommunistiske verden ikke længere var uundgåeligt. Den kolde krigs afspænding skabte en kortvarig genopvågnen blandt efterkrigstidens europæiske føderalister, hvorefter vesteuropæisk samarbejde ikke længere var synonymt med amerikansk inddæmningspolitik. Sådan så de italienske socialister (PSI) i hvert fald situationen, og fra 1957 og fremefter støttede PSI med stadig større overbevisning ethvert integrationstiltag som værende i overensstemmelse med arbejderklassens interesser. 51 Denne afkobling af sammenhængene mellem amerikansk dominans, NATO og Fællesmarkedet foretog SF og DKP aldrig. Selvom SF netop var et produkt af ovenstående udvikling i den internationale kommunisme, var partiets opfattelse af det vesteuropæiske samarbejde som imperialistisk i både tysk og amerikansk forstand urokkelig. Hos SF lå afsættet for et regionalt samarbejde med internationale visioner i det nordiske samarbejde. Den europæiske venstrefløjs forskellige opfattelser af EØF/EF blev kun tydeligere op til den danske folkeafstemning. Hvor både franske, italienske og hollandske socialister betragtede fællesskabet som en internationalistisk katalysator, opfattede den danske venstrefløj det som en reaktionær sammenslutning. Venstrefløjen og Folkebevægelsen Det EF den danske befolkning skulle tage stilling til ved folkeafstemningen den 2. oktober 1972, var, som Carsten Lehmann Sørensen har påpeget, et andet samarbejde end det europæiske samarbejde, der blev grundlagt i 1950 erne på baggrund af efterkrigstidens føderalistiske visioner. 52 Trods visse vidtrækkende initiativer op gennem 1960 erne, herunder forslaget om en fælles landbrugspolitik og mere selvstændig økonomisk kompetence for fællesskabets institutioner, havde der også været betydelige kriser. I en periode i midten af 1960 erne var EF-samarbejdet nærmest sat i stå, og det kom først rigtig i gang igen i slutningen af årtiet, bl.a. med planerne om en økonomisk og monetær union, ØMU en. 53 Denne udvikling blev tydeligt afspejlet blandt de danske EF-modstandere, ikke mindst på den danske venstrefløj. Mens EØFsamarbejdet i første fase i høj grad blev opfattet som summen af en række dominerende staters aggressive tilbøjeligheder, blev fællesskabet i 2. fase opfattet som en tung, bureaukratisk og kapitalistisk mekanisme i sig selv. I flere publikationer så man nu EF-samarbejdet illustreret som en tyk grådig mand i jakkesæt, med høj hat og cigar. Især for DKP og SF udfordrede ØMU-planerne på helt konkrete økonomiske områder den danske selvstændighed i en periode, hvor idéen om den danske velfærdsstat oven på 1960 ernes økonomiske boom nu også var en faktor. Som en illustration af den ændrede opfattelse af det europæiske samarbejde er det værd at nævne, at den tidligere socialdemokratiske fortaler og store europæer, Frode Jacobsen, nu også figurerede blandt modstanderne ud fra en antagelse om, at samarbejdet havde udviklet sig fra en tendens til et apparat. 54 Folkebevægelsen mod EF blev dannet efterhånden som en række modstanderkomitéer slog sig sammen under fælles paroler. De vigtigste af disse var, at Danmark ikke skulle bindes til en sammenslutning af europæiske stater, tynget af deres fortid, med en fremtid, som vi må føle os usikre overfor ; at medlem-

16 82 ARBEJDERHISTORIE NR skab ville medføre gennemgribende harmonisering og suverænitetsafgivelse, samt en frygt for de germansk-romanske påvirkninger. 55 Igen kan man her konstatere et sammenfald af truslerne mod den danske stats selvstændighed som administrativ enhed og truslerne mod den danske nation af mere kulturel karakter. Det rigtigt interessante i denne sammenhæng var dialektikken mellem de yderste venstrefløjspartier og Folkebevægelsen i spørgsmålet om form og indhold i kampagnen mod dansk EF-medlemskab. SF og DKP s udgangspunkt for modstanden havde fra starten hvilet på et så stærkt nationalt fundament, at de ikke behøvede at begrænse den ideologiske retorik særlig meget for at kunne indgå i en tværpolitisk modstanderorganisation. Samtidig udfordrede Folkebevægelsens nationale afsæt ikke de to partiers socialistiske grundlag i synderligt omfang. I hvert fald ikke i forhold til eksempelvis Venstresocialisterne, der tog klart afstand fra de nationale og nordiske aspekter og mente, at kampen mod EF skulle føres som en international klassekamp mod den internationale kapitalisme. DKP og SF, og dermed også Folkebevægelsen mod EF, slog på deres side på, at man netop kæmpede for det internationale ved at sige nej til EF, og et udbredt plakatslogan op til afstemningen var: Nej til EF ja til Kloden. Folkebevægelsens internationale paroler harmonerede således ganske fint med især DKP s nationale fortolkninger af internationalismen. Ved det første direkte valg til Europaparlamentet i 1979 stillede DKP op på Folkebevægelsens liste, mens SF til gengæld havde oplevet stadigt stigende uenighed i forhold til Folkebevægelsen og derfor opstillede selvstændigt. 56 Den stærke trumf i EF-modstanden, det nordiske aspekt, havde den indbyggede styrke, at ingen hverken EF-modstandere eller tilhængere var imod idéen om et nordisk samarbejde. Der var dog forskel på, i hvilket omfang man gik ind for det, enten som alternativ eller som en del af et større europæisk samarbejde. Som nævnt var det ofte i retorikken om støtten til det nordiske samarbejde, at de nationale værdier i forhold til det europæiske samarbejde skinnede igennem. Ikke mindst DKP og SF formåede at kombinere mere generelle småstatsbekymringer (betragtningen om Danmarks udsatte position som et lille land overfor den store sydlige nabo) med truslen om store kapitalistiske foretagender, der truede den danske selvstændighed i det hele taget. Når disse blev suppleret med betragtningen om det udsatte danske arbejdsmarked, var der ikke langt til idéen om det udsatte danske folk, hvorved venstrefløjens partier fremstod som legitime forkæmpere for den danske stat, den danske nation og det danske folk på én gang. Derfor blev det nationale aspekt så stærkt i de to venstrefløjspartiers kamp mod EF, og derfor blev de en del af en bevægelse, der lancerede plakattekster som: Når jeg bliver stor vil jeg være dansker for min skyld mor, stem nej! 57 Og derfor var den socialistiske kamp hverken specielt relevant eller specielt vigtig. Noter 1. Se Frode Jacobsen: Europa identitet og identitetspolitik (1960), i Standpunkter (1966). 2. Artiklen bygger på specialeafhandlingen National modstand og international solidaritet Den danske venstrefløjs modstand mod de europæiske fællesskaber (Københavns Universitet 2002); også udkommet som Jean Monnet skriftserie nr. 6 (Aarhus Universitet 2003). 3. Se Uffe Østergaard (2000): Danish National Identity: Between Multinational Heritage and Small State Nationalism, i Morten Kelstrup & Hans Branner: Denmarks Policy towards Europe after 1945, s og Lene Hansen (2001): Historie, identitet og det danske Europadilemma i Den Jyske Historiker nr. 93/ Paul Henning Fischer (1958): Det Europæiske Kulog Stålfællesskab. 5. Gunnar P. Nielsson (1966): Denmark and European Integration A small Country at the Crossroads, upubl. Ph.d. afhandling University of California, s Bo Lidegaard (2001): Jens Otto Krag, bd. 1, s Rigsarkivet (RA): UM 74 c 13f, pk Se Jens Christensen (1993): Danmark, Norden og EF i Birgit Nüchel Thomsen (red.): The Odd Man Out? Danmark og den europæiske integration , s. 135.

17 DET NATIONALE I VENSTREFLØJENS EF-MODSTAND Tiden, 8/1962, s Tiden, 3/1959, s Alfred Jensen (1961): Ind i Fællesmarkedet? nej. Der findes en anden udvej, s Centralkomitéens beretning på den 21. partikongres Det blev understreget, at Fællesmarkedet var Vesttysklands redskab til at opnå den økonomiske, militære og dermed det politiske førerskab i Vesteuropa. 13. Villy Fuglsang: Markedsplanerne som udtryk for kapitalismens skærpede modsætninger i Tiden, 6-7/1959, s Centralkomitéens beretning på den 21. partikongres Ib Nørlund: Ultrafascismen en reel fare, i Tiden, 2/1962, s Centralkomitéens beretning på den 21. partikongres Om forskellen på holdningerne til EF mellem den danske og den kontinentale venstrefløj, se S. Lang- Jensen: Internationalt samarbejde og europæisk socialisme i Arbejderhistorie 1/2005, s Alfred Jensen (1961): Ind i Fællesmarkedet?, op.cit., s Ibid., s. 9. Monopolkapitalismen var betegnelsen for en økonomi, hvor et lille antal store koncerner havde udnyttet det liberale samfunds frie konkurrence til at opnå en dominerende position. Dette foregik ved at overtage og opkøbe konkurrerende virksomheder og samle dem i truster, hvorefter monopolerne kunne bestemme markedets vilkår. 20. Aksel Larsens tale på Centralkomitémødet den 18. september 1948 regnes for vendepunktet i DKP s retorik i de første efterkrigsår. Se Sådan sagde Aksel Larsen (Tiden 1948) og Kurt Jacobsen: Aksel Larsen en politisk biografi (1996), s. 411f. 21. SF s arkiv, ks. 5, læg 1 (ABA): Tale af Aksel Larsen 27. oktober Socialistisk Folkepartis program og politik Hvad vi vil (1962), s Se Morten Lange (1962): Ikke på nogen måder tiltrækkende, i Kr. Jespersen (red.): Ja eller nej til Fællesmarkedet, s Se i øvrigt Niels Christian Nielsen: Man har et standpunkt SF s EF-politik i Den Jyske Historiker 93/2001, s. 56. Nielsen skriver meget rammende, at partiets opbakning til EFTA-samarbejdet havde en omvendt ideologisk facon. 25. Poul Nyboe Andersen (1989): Det umuliges kunst Erindringer fra dansk politik , s. 24 og s SF s arkiv, ks. 8, læg 1 (ABA): Aksel Larsens politiske beretning på kongressen i oktober Denne pointe var også helt udtalt hos de socialdemokratiske modstandere, der netop udtalte: Når vi har været betænkelige ved overstatslige institutioner m.v. inden for de Seks, har det jo heller så meget været princippet om de overstatslige organer som den særlige gruppe af lande, det her drejede sig om. Se Arbejderbevægelsens Erhvervsråds arkiv (ABA), ks. 91, læg 1: Notat af Jørgen Paldam, 22. juni Tiden, 2/1962, s Alfred Jensen (1961): Ind i Fællesmarkedet?, op.cit., s Tiden, 2/1962, s. 51f. 31. Se Gunnar P. Nielsson (1966), op.cit., s SF s Arkiv, ks. 5, læg 1 (ABA): Tale af Aksel Larsen 27. oktober Tiden 1970, s Tiden 1970, s Tiden 1970, s Tiden 1970, s Tiden 1970, s Se Uffe Østergaard i Branner & Kelstrup (2000), op.cit. og Lene Hansen (2001) i Den Jyske Historiker nr. 93/2001, op.cit. 39. Lene Hansen (2001), op.cit., s Gert Petersens tale på SF s landsmøde i april Tiden 8/1962, s Socialistisk Folkepartis program og politik Hvad vi vil (1962), s SF s arkiv ks. 13, læg 6 (ABA): Forslag til udtalelse om markedsforhandlinger. 44. Socialdemokratisk Samfunds arkiv (ABA): ks. 6, læg 4. Diskussion forud for udgivelsen af pjecen EEC? fra april 1971, der i høj grad kom til at repræsentere den nye socialdemokratiske modstand. 45. Steen Bille Larsen (1977): Kommunisterne og arbejderklassen , s Danmarks Kommunistiske Parti hvad det er hvad det vil. Vedtaget på DKP s partikongres september Ibid., s Tillæg til SF-bladet Minavisen, 6. marts 1972: Nationalstat og internationalt samarbejde. 49. Donald Sassoon (1996): One Hundred years of Socialism, s Richard Griffiths (ed.) (1993): Socialist Parties and the Question of Europe in the 1950 s, s Se Ennio di Nolfo: The Italian Socialists, i Griffiths (ed.) (1993), op.cit., s. 90 og Kevin Featherstone (1988): Socialist Parties and European Integration, s Carsten Lehmann Sørensen (1978): EF-medlemskab, formandskab og makkerskab, i Studier i dansk udenrigspolitik Festskrift til Erling Bjøl, s Se Morten Rasmussen: Ivar Nørgaards mareridt Socialdemokratiet og den Økonomiske og Monetære Union , i Den Jyske Historiker, s. 73f.

18 84 ARBEJDERHISTORIE NR Se Frode Jacobsen (1979): Jeg vil være en fugl før jeg dør. 55. David Helin: 30 år i folkestyrets tjeneste Om Folkebevægelsen mod EU s historie (2002), s. 30; Hans Martens (1979): Danmarks ja Norges nej 56. Se David Helin (2002), op.cit., s Henrik S. Nissen (1992): Danskeren 1972 Billeder og budskab, i Ole Feldbæk (red.): Dansk identitetshistorie, bd.4 Danmark og Europa , s Abstract Sebastian Lang-Jensen: The issue of the Nation in the opposition of the Danish leftwing to the European Economic Community, , Arbejderhistorie 2/2005, pp From the very first phase of the Danish debate on the European Economic Community (EEC) in the early 1960 s the Danish Communist Party (DKP) and the Socialist People s Party (SF) were strong opponents of Danish membership. From the outset it was also clear, that the concept of the Nation played a dominant role in the rhetoric of the two parties against the EEC, especially compared to the ideological concept of Socialism. This article explains how and why the leftwing parties managed to put such strong emphasis on national arguments and still maintain visions of internationalism. In general, the leftwing regarded the EEC as a threat rather than an opportunity. In the first phase of opposition, during the years , the threat was mainly perceived as coming from the dominating countries of the EEC, not least West Germany. While in the second phase, the EEC-system in itself was deemed to be principal enemy. Roughly speaking, the danger was first and foremost seen as one against the independence of the Danish nation-state. This can be seen as divided into two different components: a threat to the Danish state as a sovereign entity in the international community and the other as a threat to the Danish nation as an independent culture. A bridge between the two components was provided by the idea of the Danish people. This has always played a major role in the Danish mentality and the EEC was thus seen as simultaneously endangering the Danish nation-state, culture and people. Moreover, the leftwing parties also had some strong arguments when they pointed out that the EEC represented a danger to the unique traditions of the Danish labour market and the strong labour unions. In this way the SF and the DKP were able to claim that the struggle of the Danish working class corresponded with that of the Danish people as a whole the ideological and the national coincided. Nevertheless, the national aspects played a dominating role and consequently paved the way for the establishment of the (officially) non-political group The People s Movement against the European Community a pressure group that was established not least as a result of the efforts of the SF and DKP. Sebastian Lang-Jensen, cand.mag. i historie og samfundsfag Forskningsmedarbejder i PET-kommissionen

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Den 31. juli 1961 fremlagde Jens Otto

Den 31. juli 1961 fremlagde Jens Otto 60 Et overnationalt Europa Valget havde ikke været let, fordi det var et valg mellem følelser og forstand. De europæiske Fællesskaber var 25. marts 1957 blevet etableret af Benelux-landene, Frankrig, Tyskland

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere