Og kommunisterne der lærte:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Og kommunisterne der lærte:"

Transkript

1 67 DET NATIONALE I VENSTRE- FLØJENS EF- MODSTAND Af Sebastian Lang-Jensen Fra starten af 1960 erne var DKP og SF stærke modstandere af dansk deltagelse i EF. Og fra starten dominerede nationale temaer partiernes retorik. Artiklen beskriver, hvorfor det nationale kom til at spille så betydelig en rolle, og ikke mindst hvordan partierne fik det til at gå op med socialismens internationalisme. Og kommunisterne der lærte: Proletarer i alle lande forener Jer! Der engang hånede alt nationalt og krævede hele verdens socialistiske regering? Eller spurgt på en anden måde: Hvordan kunne man være internationalist og samtidig fremhæve en national modstand mod det europæiske samarbejde? Det var det spørgsmål, Frode Jacobsen lidt provokerende stillede i et debatindlæg i Anledningen var den retorik der prægede DKP s holdninger under den første danske europadebat i årene , og som havde sit højdepunkt i sommeren 1961, hvor Danmark blev medlem af EFTA og samtidig ansøgte om medlemskab af det Europæiske Økonomiske Fællesskab EØF (fra 1965: EF). Meget tidligt i denne debat blev det afsløret, at den yderste venstrefløj bestående af DKP og SF tog kraftig afstand fra dansk deltagelse i EØF og fra fællesskabets eksistens overhovedet. Lige så tidligt var det ganske tydeligt, at de to venstrefløjspartiers argumentation var præget af stærkt nationale aspekter, der fremhævede danske traditioner og lagde kraftig afstand til andre landes politiske kulturer. Op til folkeafstemningen om dansk EFmedlemskab i 1972, udgjorde DKP og SF givetvis den afgørende betingelse for dannelsen af det tværpolitiske modstandsforum Folkebevægelsen mod EF, hvor fællesnævneren var et udpræget nationalt afsæt. Hvordan det kom så vidt, hvordan venstrefløjens grupper formåede at koble de nationale argumenter og opretholde et internationalistisk og socialistisk grundlag, hænger naturligt sammen med hvad partierne opfattede markedsdannelserne og de europæiske ambitioner som. Det er altså vigtigt at klarlægge, hvordan de to partier opfattede selve grundlaget for det europæiske samarbejde, som det kom til udtryk i Romtraktaten, hvilket også er udgangspunktet for gennemgangen i denne artikel. På baggrund af denne forståelse formulerede partierne deres argumenter mod Fællesmarkedet, hvorefter de tog sig ud som de gjorde. 2

2 68 ARBEJDERHISTORIE NR Kommunister i demonstration mod Fællesmarkedet, maj organisationer, der havde en fælles vilje til modstand mod afgivelse af vor suverænitet, deltog i demonstrationen. (Foto: Ebbe Wraae, Arbejdermuseet/ABA) Hovedpointerne er altså, at det nationale spillede en helt afgørende rolle i venstrefløjens EF-modstand. For at tydeliggøre hvad der menes med det nationale, og som en forklaring på hvorfor det kom til at virke så dominerende, er partiernes argumenter delt op i to overordnede kategorier: Truslen mod den danske stat og truslen mod den danske nation.

3 DET NATIONALE I VENSTREFLØJENS EF-MODSTAND Hvor det første henviser til forholdet mellem den national-statslige suverænitet og internationalt samarbejde, henviser det andet til de argumenter, der berørte emner som kultur, traditioner og værdier i forhold til andre folkeslag og kulturer. Som et symbol på sammenhængen mellem det statslige og det nationale stod truslen mod det danske folk, og tesen er, at netop sammenhængen mellem disse begreber var en afgørende forudsætning for, at det nationale samlet set spillede så stærk en rolle indadtil. 3 Udadtil handlede det om, hvordan denne fokus på nationen kunne retfærdiggøres overfor partiernes internationalistiske grundlag. Et forsinket svar på Frode Jacobsens spørgsmål så at sige. For at komme ordentligt ind i historien indledes det hele med et baggrundsafsnit om den europæiske integrations tidlige fase og de første danske markedsforhandlinger, hvorved det anskueliggøres, hvad det var, partierne skulle forholde sig til. Herefter følger selve analysen af de nationale elementer i venstrefløjens EF-modstand (afsnit 2), der er bygget op om de ovennævnte begreber, den statslige suverænitet og de nationale og kulturelle traditioner. Selvom der ikke er tale om en strengt kronologisk gennemgang af selve debatten, er artiklen i grove træk delt op mellem den første debat i årene og den anden debat i årene I den sidste del (afsnit 3) diskuteres forholdet mellem venstrefløjens EFmodstand og partiernes internationalistiske grundlag og endelig berøres de to partiers relationer til Folkebevægelsen mod EF. En stadig tættere sammenslutning mellem de europæiske folk Det har aldrig været nogen hemmelighed, at Danmarks forhold til EØF/EF gennem tiderne mest af alt har handlet om dansk økonomi og europæiske markeder, og mindst af alt om danske visioner og europæiske ambitioner. Først ved debatten forud for Maastricht-traktaten i 1992 blev debatten udvidet til at omhandle Danmarks placering i et fremtidigt europæisk samarbejde. Og først i årene efter skiftede det udvalg i folketinget, der udstyrer ministre med mandatet til forhandling i EU s ministerråd, navn fra Markedsudvalget til Europaudvalget. Historisk set har den mere poli-

4 70 ARBEJDERHISTORIE NR tiske debat altså været fraværende, undtagen på den yderste venstrefløj. Som det vil fremgå, kan meget siges om DKP s opfattelser af og holdninger til de europæiske fællesskaber, men en stor del af diskussionen befandt sig trods alt på det politiske niveau. Dette er også forudsætningen for relevansen i denne sammenhæng, hvor de nationale aspekter af EFmodstanden klarest kom til udtryk i de politiske holdninger til det europæiske samarbejde, snarere end i de økonomiske. Selvom de økonomiske områder var drivkraften i både EØF såvel som hos forgængeren EKSF (det Europæiske Kul- og Stålfællesskab), var de politiske målsætninger ikke til at overse, blot man læste traktatens allerførste paragraffer. Fællesskaberne byggede på resterne af de føderalistiske visioner, der florerede i Europa omkring anden verdenskrigs afslutning og de følgende år. Et funktionelt fællesskab med føderalistiske træk, som tidligere direktør i Udenrigsministeriet Paul Fischer kaldte det i sin juridiske doktorafhandling om emnet i Det funktionelle bestod i en række nærmere definerede områder, på hvilke der kunne lovgives via organer, der var uafhængige af de lande, som fællesskabet bestod af. Denne overnationale struktur gav fællesskabsinstitutionerne ret til at udstede retsakter, hvis retlige gyldighed var de nationale myndigheders overlegen igen kun på de områder, der var defineret i traktaten. På den måde havde man flyttet nogle beslutningsmæssige kompetencer op fra et nationalt til et overnationalt niveau, hvilket netop var idealet hos efterkrigstidens føderalister. Midlerne var, og har stort set lige siden været, de frie bevægeligheder for arbejdskraft, kapital, varer og tjenesteydelser. Det kan lyde nok så liberalt, men skal især ses som reaktion på 1930 ernens økonomiske protektionisme og politiske ekstremisme, overfor hvilket de fire bevægeligheder helt konkret repræsenterede åbenhed og gensidig afhængighed (interdependens), og mere principielt et ideal om fravær af national diskrimination af enhver art. Alt sammen var det en del af Romtraktatens overordnede målsætninger om samordning af landenes økonomiske aktiviteter, på længere sigt harmonisering af sociale ordninger, og... ja... en stadig tættere sammenslutning mellem de europæiske folk, som det hed i Romtraktatens præambel. Uanset hvilken retning inden for studiet af den europæiske integration, man betragter som den mest oplagte forklaringsmodel på denne proces, er det ufravigeligt, at Romtraktaten repræsenterede en helt ny form for internationalt samarbejde, som danske politikere skulle forholde sig til. I én af de tidligste afhandlinger om Danmarks forhold til den europæiske integration, Gunnar P. Nielssons utrykte ph.d. afhandling fra 1966 Denmark and European Integration A small Country at the Crossroads, beskrives valget i forhold til den supranationale integration som den vigtigste udenrigspolitiske udfordring i efterkrigstidens Danmark. 5 I et af de nyeste bidrag til denne historie, Bo Lidegaards Jens Otto Krag, biografi, supplerer forfatteren med en meget rammende pointe om, at Danmark var havnet i en dynamik, hvor selv det ikke at handle var en vidtrækkende beslutning. 6 Helt tilbage til etableringen af Kul- og Stålfællesskabet i 1952, havde det officielle danske standpunkt været, at Danmark som et forbrugsland ikke ville være fordelagtigt stillet i et fællesskab af EKSF s karakter, da de seks medlemslande overvejende var producentlande. Dette, igen meget handelsorienterede udgangspunkt, er ganske velkendt. Knap så velkendt er det, at Jean Monnet allerede i 1953 uofficielt inviterede Danmark til at være med i EKSF og fik en række uofficielle danske standpunkter præsenteret som begrundelse for, at det nok ikke kom til at ske foreløbig. Det skete under en samtale mellem Jean Monnet og Venstres europæiske profil Per Federspiel, der mente, at de største hindringer for dansk medlemskab var landets engelske og nordiske relationer. 7 Markedsforhandlingerne i sidste halvdel af 1950 erne kunne tyde, at Per Federspiel havde ret. De britiske og nordiske relationer blev søgt imødekommet via de danske ambitioner om et stort europæisk frihandelsområde, hvor

5 DET NATIONALE I VENSTREFLØJENS EF-MODSTAND både Vesttyskland, Storbritannien (Danmarks to største markeder) og de nordiske lande var medlemmer. Det blev dog ikke til noget, ligesom forhandlingerne om en nordisk toldunion i heller ikke blev det. I sommeren 1961 fremstod den eneste tilbageværende mulighed som et valg mellem EFTA og EØF, hvorefter Danmark blev medlem af det første og straks efter den britiske ansøgning ansøgte om medlemskab af det sidste. Overskriften på den danske markedspolitik de næste 10 år blev fra officielt hold, at Danmark ville blive medlem af EF senest samtidig med Storbritannien. 8 Da de Gaulle i 1963 og igen ved den 2. ansøgning i 1967 nedlagde veto mod den britiske ansøgning, trak Danmark sin ansøgning tilbage. Først i 1970, da de Gaulle var gået af, og en række faktorer tilførte fællesskabet ny dynamik og åbenhed, blev Danmarks 3. ansøgning endelig forhandlet positivt igennem. Den danske befolkning skulle herefter til afstemning om dansk EF-medlemskab d. 2. oktober I den ovenstående gennemgang af Danmarks forhold til de europæiske markedsforhandlinger fremstår Danmark umiddelbart som en entydig aktør overfor nogle større internationale strukturer. Det er ikke noget ualmindeligt udgangspunkt for forskningen i dansk europapolitik eller forskningen i den europæiske integrationsproces som sådan. For nærværende er det dog kun af sekundær betydning, idet det centrale er, hvordan venstrefløjen forholdt sig til ovenstående proces. Vi forlader derfor nu størrelsen Danmark for at bevæge os ned i de politiske lag, til de to politiske partier på den yderste venstrefløj. Kampen for den danske stats selvstændighed Den første ansøgning om dansk medlemskab af EØF blev i august 1961 overbragt af en socialdemokratisk regering, på trods af betydelig skepsis langt ind i partiets egne rækker, såvel som i partiets samarbejdspartnere i fagbevægelsen. Jo længere til venstre, man bevægede sig, jo hårdere blev retorikken mod dansk deltagelse. Længst ude til venstre hos DKP blev der, som tidligere nævnt, lagt stor vægt på Fællesmarkedets politiske målsætninger og de deraf følgende konsekvenser for Danmark som selvstændig demokratisk enhed: Og hvilke politiske formål? Først og fremmest en ophævelse af Danmarks nationale frihed, dets overgang til kurfyrstendømme, dets underkastelse under overnationale magtorganer, som er unddraget enhver demokratisk kontrol (...). Det gælder i virkeligheden den danske nations fortsatte selvstændige eksistens. 9 Citatet rummer en række hovedpointer i DKP s EF-retorik: Truslen mod den danske selvstændighed foranlediget af en sammenslutning af aggressive europæiske stormagter. Selve tanken om et forenet Europa var ifølge DKP langt ældre end Romtraktaten. Den stammede tilbage fra Hitlers forsøg på, sammen med den tyske monopolkapital, at skabe et Neuropa. En ganske hård sammenligning, der ikke desto mindre var en udbredt betragtning i DKP s skrifter og artikler fra slutningen af 1950 erne og fremefter. Ifølge DKP havde fascismen ikke kun én form, men var ensbe-tydende med et terroristisk diktatur dirigeret af reaktionære monopoler, hvilket netop var, hvad Fællesmarkedet ifølge kommunisterne var ved at udvikle sig til. En stadigt skærpet højrepolitik betød skridtvis overgang til fascismen, og det var ifølge en leder i Tiden kun logisk,..at fællesmarkedets hovedlande er dem, hvor nyfascistiske metoder er mest udviklede. 10 Af disse hovedlande fremstod Vesttyskland ikke overraskende som det tydeligste eksempel, hvilket kun underbyggede argumenterne med de fascistiske associationer. Se blot følgende citater: Nazisterne og Hitler drømte om at bringe hele Europa under deres herredømme og indflydelse i den såkaldte europæiske orden Neuropa for at sikre udvidelse af den moderne og mægtige tyske industris marked. Adenauers styre stræber efter samme mål, ( ) 11

6 72 ARBEJDERHISTORIE NR Fællesmarkedet vil styrke den Vesttyske imperialisme ( ). Fortidens kræfter er tilbage på Vesteuropas scene 12 I det hele taget gjorde DKP flittigt brug af de historiske sammenligninger i deres beskrivelser af de europæiske integrationstiltag. For eksempel mente partiet, at Anti-kominternaksen mellem Tyskland, Japan og Italien under 2. verdenskrig via Fællesmarkedsinitiativet var genopstået i form af en akse mellem de Gaulles Frankrig og Adenauers Vesttyskland i en Bonn-Paris-akse, 13 med formålet at danne en antisocialistisk blok. 14 Denne nyfascistiske akse i Europa mellem Frankrig og Vesttyskland var DKP s store internationalistiske ideolog, Ib Nørlund, også inde på i en artikel fra Ifølge Nørlund havde Frankrig en nøgleposition til en fascisering af Vesteuropa, med en egnet geografisk beliggenhed for en alliance med Franco og Salazar til den ene side, og med mulighed for til den anden side i det fransk-tyske venskab[s] (..) navn at tillade nazistyrets levn og efterbyrd i Vesttyskland at træde frækkere frem.( ) Og som organiserende ramme har man jo Fællesmarkedet [originalens fremhævelse, SL]. 15 I forlængelse af disse betragtninger var det oplagt for DKP at opfatte enhver modstand mod Fællesmarkedet som en modstand mod fascismen. Den stadigt snævrere sammenslutning mellem folkene og nationerne i Europa, jf. præamblen til Romtraktaten, ville som konsekvens af både de tidligere nævnte udenlandske monopoler disse er bemærkelsesværdigt nok ofte tyske i DKP s skrifter den fascistiske fare, de store landes tyranni og den vesttyske dominans resultere i, at Danmark endte som et tysk protektorat. Tragedien fra den samarbejdspolitik, der førte til Danmarks besættelse d. 9. april, er ved at gentage sig, og oprettelsen af en ny modstandsbevægelse på tværs af politiske skel var atter blevet en aktuel opgave, som det blev udtrykt i en centralkomitéberetning fra I den forbindelse er det værd at undre sig over, hvordan DKP kunne opfatte forudsætningerne for dannelsen af de europæiske fællesskaber så forskelligt fra eksempelvis de italienske socialister (PSI), der generelt støttede et tilnærmelsesvist føderalt Europa. Svaret var forholdsvist simpelt og handlede om, hvordan man forstod begrebet suverænitet. De italienske socialister og de øvrige fortalere for et føderalt Europa mente ganske enkelt, at nationalstaterne som organisationsform havde forårsaget de spændinger og konflikter, der i sidste ende førte til ekstreme politiske retninger, krise og krig. Suveræniteten blev i disse kredse anset for et forældet og farligt princip, som kun kunne imødegås ved nye stærke overnationale strukturer. Det mente DKP, med deres egne ord, var en frase. Ifølge DKP eren Alfred Jensens folder Ind i fællesmarkedet? fra 1961, der er én af de første egentlige modstandspjecer mod EØF i det hele taget, behøvede man blot at notere sig, hvor mange nye stater, der især i den tredje verden var blevet dannet siden anden verdenskrig. 17 Det var oplagt for DKP at presse den tredje verdens uafhængighedskampe mod de tidligere kolonimagter ind i EØF-retorikken, især da de dominerende lande i fællesskabet var gamle kolonimagter. Tilbage stod den helt oplagte kobling, hvor kampen for selvstændighed skulle rettes mod EØF i stedet for at sikre et fredeligt Europa gennem EØF: I en verden, hvor undertrykte folk kæmper sig fri, kan det ikke være rimeligt, at det danske folk opgiver sin frihed og frivilligt går i slaveri. Den nationale selvstændighed må og kan bevares. 18 Selvom de rent politiske sider af samarbejdet resulterede i den mest fjendtlige retorik, var den økonomiske side nok den mest oplagte i forsvaret af den danske selvstændighed, set fra et kommunistisk synspunkt. De frie bevægeligheder i almindelighed og kapitalens frie bevægelighed i særdeleshed repræsenterede nogle oplagte bekymringer set fra såvel et småstats-perspektiv som fra et marxistisk. Kort sagt, men siden ofte nævnt, ville dansk tilslutning resultere i, at landet ville blive blotlagt store landes truster og monopoler, der i forvejen havde alt for stor indflydelse. Trakta-

7 DET NATIONALE I VENSTREFLØJENS EF-MODSTAND Mens modstanden i den første fase ( ) primært var rettet mod de deltagende lande og deres politiske kulturer, var den i anden fase ( ) i højere grad rettet mod EF som system. Først i denne fase blev der sat billede på selve Fællesskabet ofte en grådig kapitalist med høj cigarføring. (Foto: Ernst Nielsen, Arbejdermuseet/ABA)

8 74 ARBEJDERHISTORIE NR tens målsætninger om sociale og økonomiske fremskridt slog DKP hånligt hen som et skalkeskjul for økonomisk underkastelse. 19 Set i et længere perspektiv lagde idéerne om denne folkelige kamp for den danske stats selvstændighed grunden til DKP s deltagelse i den tværpolitiske EF-modstand i Folkebevægelsen op gennem 1970 erne. Samtidig trak betragtningerne linier tilbage til partiets rolle i befrielsessommeren i 1945, hvor det fremstod som et nationalt forankret modstandsparti og i øvrigt også oplevede sin parlamentariske storhedstid med 18 mandater. Den kolde krigs udvikling havde i september 1948 endeligt tvunget partiet til at tage stilling til fordel for Sovjetunionen, og partiets opbakning faldt gradvist indtil 1960, hvor det mistede sine sidste folketingsmandater i en periode. 20 Det var fra denne ideologisk og parlamentarisk isolerede position, at DKP erne formulerede den første fases argumenter mod Romtraktaten og EØF. Oven i den isolerede position oplevede DKP en indre splittelse, der i 1959 førte til dannelsen af Socialistisk Folkeparti (SF). SF bumpede ned i det politiske landskab og ind i Folketinget med 11 mandater, samtidig med at DKP røg ud, netop som den første EF-debat stod på. Trods bruddet med DKP, delte det nye parti mange af kommunisternes antagelser om formålet med dannelsen af EØF og de faretruende udsigter for den danske stats selvstændighed. Om visionerne for en samling af de europæiske folk og ophævelsen af de skranker der delte Europa igen taget fra Romtraktatens præambel skrev SF, at de ivrigste grænseophævere historien har set, det var erobrere og undertrykkere som Napoleon og Hitler. Ophævelsen af skrankerne var blot en omskrivning af den proces, hvormed en stormagt søger at opsluge andre og mindre stater. Hvad angik distanceringen fra den sydlige nabo, holdt partiets leder Aksel Larsen sig ikke tilbage med en modstandsretorik, der emmede af krigserfaringer og tyskerhad: Og alle som tænker og føler dansk må have svært ved at forliges med den tanke, at sydgrænsen praktisk talt slettes og Danmark indlemmes i det Storgermanien, som Hitler ikke formåede at oprette med vold og terror, men som nu er undervejs på snigende måde 21 De aggressive hensigter, der ifølge Aksel Larsen lå kamufleret i visionerne for et forenet Europa, som de kom til udtryk i Romtraktaten, var de samme, som DKP havde fundet. Og det remilitariserede Tyskland, fra hvis side der var al mulig grund til at forvente krigeriske og fascistiske træk i tiden fremover, repræsenterede via Romtraktaten samme trussel mod den danske stats selvstændighed, som DKP gav udtryk for. Derudover delte SF flere af DKP s holdninger til de mere økonomiske aspekter af fællesskabet, idet partiet mente, at Danmark i kraft af medlemskab ville blive infiltreret af udenlandsk kapital, der igen ville benytte Fællesmarkedets overnationale organer som sine tjenere. 22 Hertil kom, at Fællessmarkedet i kraft af at være en toldunion nødvendigvis måttes opfattes som de riges klub, et statement der har bidt sig ganske godt fast i de sidste 30 års Europa-debat. 23 Til gengæld adskilte SF s holdninger sig mærkbart fra det kommunistiske partis på to andre nok så væsentlige områder, der var relateret til europæisk samarbejde mere generelt. Det første var partiets støtte til dansk deltagelse i det europæiske frihandelsområde EFTA ud fra nogle antagelser om, at dette samarbejde kun rummede økonomiske målsætninger og ikke havde indbyggede ambitioner om at opbygge en magtblok. Disse antagelser indebar samtidig to ganske interessante erkendelser hos folkesocialisterne, nemlig af 1) behovet for en form for international konstruktion også selvom den kun bestod af vesteuropæiske lande, og 2) behovet for en grundlæggende markedsøkonomisk struktur og for fri handel og vækst. EFTA repræsenterede for SF et middel til at håndtere den internationale økonomi, hvor EØF repræsenterede et, endog reaktionært, mål i sig selv. Det var gennemgående, at SF drog paralleller mellem det forhadte USA-kontrollerede og militaristiske NATO og EØF. I forhold til denne sammen-

9 DET NATIONALE I VENSTREFLØJENS EF-MODSTAND ligning blev EFTA fremstillet som en neutral og nødvendig international sammenslutning, hvilket også fremstillede SF s støtte til det som en nødvendighed, snarere end en egentlig vision for et europæisk samarbejde. 24 Det andet, der i denne tidlige fase adskilte SF s holdninger fra DKP s, var holdningen til det nordiske samarbejde, nok så poetisk udtrykt af Aksel Larsen i 1962 med overskriften: Norden eller Pax Germanica? Hvis partiet opfattede EFTA som et fornuftsægteskab, er det nærliggende at opfatte SF s støtte til det nordiske samarbejde som en brændende forelskelse, også fordi forholdet ikke sådan lige lod sig gøre. (Senere markedsminister Poul Nyboe Andersen karakteriserede siden i sin erindringsbog de to forhandlingssituationer som De besværlige NORDEK-forhandlinger og De uproblematiske EF-forhandlinger ). 25 SF s visioner for et nordisk samarbejde var vidtrækkende og rummede i øvrigt samme ambitioner for overnationalt samarbejde, som allerede fandtes i Romtraktaten. Således udtrykte Aksel Larsen i sin beretning på partiets kongres i 1964, at Nordisk Råd efterhånden burde have besluttende myndighed, umiddelbart på socialpolitiske og kulturelle områder, men siden hen også på andre, og at målet burde være et nordisk parlament. 26 I et ændringsforslag til partiets kongresudtalelse blev der ligefrem nævnt formuleringer som et afrustet, neutralt nordisk statsforbund [min fremhævelse, SL], et begreb der i EF-diskussioner siden hen har fået både danske tilhængere og modstandere til at slå syv kors for sig. Samtidig var det ganske klart, at det nordiske samarbejde, selv i denne form, ikke ville udgøre samme trussel mod den danske stats selvstændighed, som EØF åbenlyst repræsenterede. Tilbage står den oplagte slutning, at det ikke var samarbejdsformen i sig selv altså de overnationale institutioner der forhindrede SF s støtte til et regionalt samarbejde af den art, som karakteriserede EØF, men snarere de lande fællesskabet bestod af. 27 Netop denne pointe blev sagt direkte hos de socialdemokratiske modstandere. Samarbejdet blev altså bedømt ud fra nogle andre værdier end blot samarbejdsformer og visioner for europæisk samarbejde. Ting der snarere falder ind under værdier, der kan knyttes til det nationale. Kampen for den danske nation og kultur. Den første fase Trods opdelingen mellem det forrige afsnit, der omhandlede den danske stats suverænitet og selvstændighed, og dette afsnit, der kredser om den nationale egenart og kulturelle uafhængighed, er det oplagt at pege på de områder, hvor der var sammenfald mellem de to niveauer. Det mest tydelige eksempel på dette, og hvor det havde særlig betydning for venstrefløjspartierne, var debatten om det danske arbejdsmarked. Her præsenterede partierne på venstrefløjen og store dele af fagbevægelsen i øvrigt en ganske hårdtslående retorik mod et af fællesskabets mest grundlæggende principper om den frie bevægelighed. I venstrefløjens optik blev det, der var ment som en rettighed for den enkelte arbejder, hurtigt vendt om til en trussel mod det danske arbejdsmarked og, som grupperne selv udtrykte det, mod den danske arbejdsmarkedskultur. På den måde blev der foretaget en kobling mellem venstrefløjen som arbejdsmarkedets inte-ressevaretager, og den nationalt betingede modstandskamp i mere brede termer i forhold til landets selvstændighed. DKP begrundede det med, at dansk tilslutning til fællesmarkedet sk[ulle] føre til betydelig indvandring af arbejdskraft i strid med det danske arbejdsmarkeds interesser (opr. kursivering). 28 Striden i forhold til det danske arbejdsmarked bestod i, at en større invasion af katolske arbejdere nødvendigvis ville føre til oprettelse af katolske fagforeninger, hvorved den danske fagbevægelse ville miste sin særlige stilling: Ved oprettelse af sådanne fagforeninger åbnes der en for arbejderne farlig udvikling med spaltning af enhedsbevægelsen og oprettelse af katolske sammenslutninger som i Fællesmarkedslandene. 29

10 76 ARBEJDERHISTORIE NR Men hvordan kunne man være sikker på, at det overhovedet ville ske? Havde man nogen formodninger om, at sydeuropæiske og katolske arbejdere havde til hensigt at udvandre fra deres hjemlande? Det havde man tilsyneladende, ifølge DKP s tidsskrift Tiden: Må man ikke så meget tro, at arbejdsløse sydeuropæere nok ville kunne overvinde sproglige og klimatiske hæmninger, hvis de har udsigt til et efter deres forhold tillokkende levebrød i et nordeuropæisk land? ( ) Forholdet er nemlig det, at de til industrilandene indvandrede arbejdere for langt størstepartens vedkommende er kommet fra Sydeuropa: Grækenland, Spanien og i særdeleshed Italien. Solens og vinens tiltrækning har altså været til at overvinde. 30 Logikken var altså, at dansk medlemskab af EØF ville betyde, at vi skulle åbne vores arbejdsmarked, hvad enten vi ville det eller ej. Landet ville blive underlagt overnational lovgivning, der ville true det danske arbejdsmarkeds traditioner og selvstændighed. Det kom blandt andet til udtryk ved den danske venstrefløjs modstand mod EØF s planer om lige løn for mænd og kvinder, ikke fordi man var imod indholdet, men fordi en lov om det ville krænke den danske model, hvor den slags aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Derudover ville medlemskabet medføre en invasion af arbejdere med en fremmed katolsk kultur med baggrund i lande, der ikke havde de samme demokratiske traditioner som Danmark. Venstrefløjspartierne koblede således suverænitetsmæssige og kulturelle argumenter inden for et politisk område, hvor de havde en særlig status og særlige interesser. Den symbolske kobling mellem staten, nationen og arbejderklassen : Kampen for det danske folk, august (Foto: Ernst Nielsen, Arbejdermuseet/ABA)

11 DET NATIONALE I VENSTREFLØJENS EF-MODSTAND Det er i denne sammenhæng atter værd at bemærke SF s visioner for et nordisk samarbejde, og den værdimæssige sammenhæng der var mellem det nordiske og det danske, og den uoverensstemmelse, der var mellem det nordiske og det kontinentaleuropæiske. Siden 1880 erne havde der eksisteret et nordisk fagforeningssamarbejde, 31 hvilket åbenlyst underbyggede SF s (og også de socialdemokratiske) EØF-modstanderes idé om et interessefællesskab. Inden for disse rammer var det tydeligt, at faren for en norsk eller svensk masseindvandring af arbejdskraft ganske enkelt ikke eksisterede. Et nordisk samarbejde var ikke en trussel mod danske kultur og blev derfor fremhævet på baggrund af fælles værdier (f.eks. neutralitet og mange års socialdemokratisk styre) og de fælles demokratiske traditioner. Overfor dette stod det europæiske samarbejde, hvor en isoleret dansk tilslutning ville betyde en sønderrivelse af de bånd, der dog binder de nordisk folk sammen. 32 Det nordiske fællesskab, uanset at det ikke var institutionaliseret i særligt vidtrækkende traktater, var altså bundet sammen af nogle fælles værdier og repræsenterede et fællesskab, hvor det europæiske byggede på nogle andre værdier og repræsenterede en trussel. Kampen for den danske nation og kultur. Den anden fase Hvor de kulturelle argumenter om de nationale særtræk var ganske tydelige i den første fase, blev de helt dominerende i debattens anden fase i årene , op til folkeafstemningen om dansk medlemskab. Et nyt element var, at DKP i modsætning til den tidligere periode nu bakkede op om det nordiske samarbejde, ikke mindst begrundet i samarbejdets fælles-kulturelle fundament. Som i den første fase er støtten til det nordiske samarbejde i denne sammenhæng både interessant og relevant, da det var i kraft af denne støtte, at den politisk-kulturelle del af EF-modstanden skinnede mest tydeligt igennem. Specielt den sydlige nabo var fortsat omdrejningspunktet for denne del af modstanden, og den havde stadig associationer til den anti-fascistiske kamp under besættelsen. Således skulle Danmark ifølge DKP konsekvent politisk og moralsk og kulturelt afgrænse sig fra denne stat [Vesttyskland, SL] og dens system, vende sig bort og i Norden søge det politiske og kulturelle alternativ (opr. kursivering). 33 Hvis det ikke var tydeligt nok, fulgte senere i samme skrift følgende overvejelser: Siden 2. verdenskrig er fasciseringen som politisk-moralsk holdning i Vesttyskland en realitet fra folkeskolen, den højere uddannelse, over hele statsadministrationen, forbundsværnet, store dele af erhvervslivet og til statens top ( ) Inden for rammerne af NATO med dansk-tysk fælleskommando, øvelser osv. er Danmark blevet knyttet til og politisk blevet underordnet denne stat, hvis hele væsen er brunt og hvis fremturen er en fare for freden og folkenes selvstændighed. 34 Mens Vesttyskland ifølge DKP endnu i 1970, var repræsentant for fascismens brune væsen, havde det danske folk hang til selvhævdelse af vore sociale, demokratiske og nationale traditioner, hvorfor tilslutning til EF ville være i strid med det danske folks interesser. At det så åbenlyst blev begrundet med den kulturelle baggrund og ikke mere ideologisk var ifølge DKP eren Villy Fuglsang ikke noget at snakke om. Han mente ikke, at der for nogen dansker vel var grund til at skamme sig over ansvarsfølelse og respekt for de, som i mere end 1000 år har formet og forsvaret vort land, dets økonomiske grundlag, dets fælles traditioner, kultur og sprog. 35 Begrebet kulturkamp blev benyttet til at beskrive kampen for det kulturelt-nationale aspekt 36 (opr. kursivering). Skulle man tro Tiden på dette tidspunkt, havde det kulturelt-ideologiske aspekt en variant af ovenstående begreb nu større betydning end de økonomiske farer, EF måtte udsætte Danmark og den danske arbejderklasse for. Som symbol på kommunisternes værdsættelse af det oprindeligt danske og den danske identitet, som vort folk

12 78 ARBEJDERHISTORIE NR besidder i kraft at sin store historiske arv, citeredes to vers fra Jeppe Aakjærs digt Som dybest brønd. Og endelig, ved hjælp af en lettere omskrivning af det marxistiske videnskabelige grundlag, den dialektiske materialisme, var det ifølge DKP i overensstemmelse med den historiske nationalisme, at vi kommunister forstod at påskønne hver enkelt nations bidrag til hele menneskehedens kulturelle udvikling. 37 Kampen for det danske folk Man gør klogt i at føre pennen nænsomt, når man bevæger sig ind på idé- og mentalhistoriske felter som national identitet, folkelighed og politisk-kulturelle traditioner. Det kan synes problematisk at drage præcise slutninger, og de metodiske overvejelser rummer i sig selv hele forskningsdiscipliner. Godt hjulpet af de lange liniers forklaringskraft har flere teoretikere og historikere, heriblandt Uffe Østergaard og Lene Hansen, dog frembragt en række relevante antagelser, der er oplagte at benytte som opklarende modeller. Den mest betydningsfulde af disse er den begrebsmæssige sammenhæng mellem stat, nation og folk, der er ganske unik i sin opståen og udvikling for Danmarks vedkommende. 38 I korte træk har disse forskere beskrevet den danske identitetsopfattelse som en blanding af den tyske og den franske idealtype, hvor den tyske repræsenterede et kulturelt og sprogligt fællesskab, overfor de mere rationelle og republikanske stat-nation koblinger i den franske opfattelse. I forbindelse med konceptualiseringen af det sidste lidt særegne begreb folket, tillægger både Østergaard og Hansen de grundtvigianske traditioner afgørende betydning. Siden hen udgjorde folket kernen i den socialdemokratiske tankegang om forbindelsen mellem staten og nationen, hvorved det grundtvigianske folkebegreb blev udskiftet med og udviklet til et arbejderbevægelses-folkebegreb. Som aktualiserende omstændighed konkluderer Lene Hansen midtvejs i sin artikel, at netop denne begrebsmæssige sammenhæng har gjort, at den politiske suverænitet i den danske europadebat kom til at dreje sig om både staten, nationen og den kulturelle identitet på samme tid. 39 Selvom Lene Hansens studier omhandler den danske europadebat mere generelt, og i øvrigt mest perioden efter 1972, er hendes antagelser alligevel ganske rammende for forståelsen af DKP s og SF s anti-ef-retorik helt tilbage til Selve opfattelsen af de europæiske fællesskaber som en aggressiv trussel mod den danske stats selvstændighed fik en ekstra klinge via opfattelsen af, at fællesskabets medlemslande ville invadere landet med arbejdere og bl.a. ad denne vej udfordre den danske kultur. Eksemplet med arbejdsmarkedet og forsvaret for den danske arbejdsmarkedskultur, var et oplagt eksempel på, hvornår det statslige og det nationale stødte sammen. Når området samtidig havde en særlig relevans for venstrefløjen i kraft af den historiske rolle som arbejderklassens politiske frontfigur, blev koblingen blot endnu stærkere. Og netop fordi folket udgjorde koblingen mellem de to niveauer, var kampen for den danske arbejderklasse nærmest det samme som kampen for det danske folk, hvorfor det er ganske forståeligt, at DKP og SF benyttede aktørbegrebet folket frem for arbejderklassen i deres anti-ef-materiale. Svaret på denne europæiske trussel var et nordisk fællesskab med basis i folkelige og demokratiske traditioner, overfor tysk-romanske stormagts-ambitioner. Disse konceptuelle sammenhænge brolagde også den stenede vej til arbejdet i Folkebevægelsen mod EF, som DKP og SF stod for. Det var ganske sigende, at DKP s motto for arbejdet i folkebevægelsen var Med folkemagt mod pengemagt og at SF i 1972 mente, at afgørelsen om dansk EFmedlemskab ikke i sig selv var en afgørelse for og mod socialisme, men for og mod selvstændighed. 40 Begge parter nedtonede de ideologiske paroler i et omfang, der gjorde det muligt at lancere en folkelig kamp for dansk selvstændighed, hvor folket havde afløst arbejderklassen, og den danske kultur havde overskygget socialismen.

13 DET NATIONALE I VENSTREFLØJENS EF-MODSTAND Ideologien der blev væk: Nationen og internationalismen For hvor blev den af, kunne man spørge; socialismen og internationalismen som Frode Jacobsen efterspurgte i det indledende citat. Vel kan meget siges om DKP s og til dels også SF s holdning til det ene eller andet internationale fænomen, men forsøgene på at få ideologi og holdninger til gå op i en højere enhed var mange. Lidt overordnet kan de ideologiske betragtninger deles op i to: en negativ opfattelse af en trussel og en positiv opfattelse af nogle muligheder. Med hensyn til det første byggede de to partier i høj grad på nogle antagelser om, at den førte politik fra Fællesskabets side var reaktionær, liberalistisk og at frie markedsvilkår ville medføre de store truster og monopolers dominans og for at bruge DKP s udtryk en skridtvis overgang til fascisme. De overnationale bestemmelser i Romtraktaten berøvede igen med DKP s ord nationalstaten muligheden for at bringe selvvalgte finanspolitiske og handelspolitiske (for ikke at tale om socialpolitiske) midler i anvendelse, 41 naturligvis underforstået at disse stod i modsætning til mulighederne for en positiv social udvikling i Danmark. Den anden og positive opfattelse, der markerede en ideologisk afgrænsning i forhold til EF, var atter rettet mod Norden. Den var positiv i den forstand, at i første omgang SF, men siden også DKP og de unge socialdemokratiske modstandere, opfattede det nordiske samarbejde som en mulig ramme for en fremskridtsvenlig og endog socialistisk politik. Tidligst og mest klart udtrykt af SF i 1962: Vi anser det ikke for sandsynligt, at Danmark isoleret når frem til socialismen, men vel muligt at de skandinaviske lande i fællesskab kan fuldføre overgangen fra kapitalisme til socialisme hurtigere og mere smertefrit end andre af Vesteuropas lande. International solidaritet er en forudsætning for resultater i hvert land, såvel i kampen for socialismen som i øvrigt i folkenes kamp mod udbytning, krig og militarisme. 42 Da planerne om et nordisk økonomiske samarbejde, NORDEK, stod på i , betragtede SF netop dette som et symbol på folkets og arbejderklassens interesser, og fremhævede Nordens muligheder for at udvikle en moderne socialisme, igen overfor de kontinentale, kapitalistiske koncerners dominans. 43 I det hele taget var SF s nok største argumentatoriske indsats mod EF-medlemskab forsøget på at få socialisme og nordisk samarbejde til at gå op i en højere enhed. Nogle holdninger de i øvrigt i tiden op til folkeafstemningen i højere grad delte med de unge socialdemokratiske modstandere end med DKP. I lidt blødere vendinger udtrykte Socialdemokratisk Samfund et forum mange af de socialdemokratiske modstanderargumenter blev formuleret i at udviklingen af den samfundstype, de nordiske socialdemokratier tilstræbte, ville blive bremset og måske ligefrem umuliggjort ved dansk tilslutning til EF. 44 DKP udtrykte nok ønsker om en nordisk politisk union, men uden at blande de store socialistiske visioner ind i det. Ifølge DKP s partibiografi af Steen Bille Larsen, var forudsætningen for støtten til det nordiske, at dansk og nordisk kapitalisme var bedre, 45 og DKP s nordiske fortaleri lignede i det hele taget mere det, der senere blev udtrykt af Folkebevægelsen, end det der oprindelig blev udtrykt af SF. Det er ganske sigende, på hvilken måde SF benyttede ordene international solidaritet i ovenstående citat. Det var tydeligt, at den havde sin basis i det nordiske samarbejde, og at kampen mod militarisme, krig og udbytning utvivlsomt var en henvisning til Vesttyskland og til dels også Frankrig. Gennemgangen har vist, at et tættere samarbejde med disse lande, såvel som med de øvrige lande i Fællesmarkedet, var uønskeligt, og at et overnationalt samarbejde med dem var helt utænkeligt. Samtidig med denne meget nationalt orienterede modstand mod Fællesmarkedet blev international solidaritet og internationalisme igen og igen nævnt som grundlaget for partiernes verdenssyn. Det overnationale blev altså i denne sammenhæng sat i direkte modsætning til det nationale, der til gengæld ikke

14 80 ARBEJDERHISTORIE NR stod i modsætning til det internationale. Hvor selvmodsigende det end kan lyde, mente DKP at have teorien på plads. I partiprogrammet fra 1960 blev der redegjort for de grundlæggende forudsætninger for den kommunistiske internationalisme, som i korte træk var de velkendte, at den fælles fjende var den internationale monopolkapitalisme, og at solidaritet mellem arbejdere på tværs af nationale grænser var helt centralt. Men udover disse gængse marxistiske dogmer var der et vigtigt vedhæng: Det var ifølge programmet vigtigt at fastslå disse opfattelsers forskellige anvendelighed i de forskellige lande. 46 At udforme en politik for et folk og en arbejderklasse (igen var der ikke langt mellem de to begreber) med sin egen historie, kunne ifølge partiprogrammet kun gøres af marxister, der kendte og forstod de nationale problemer: Vi er internationalistiske, fordi vi vil et sammenhold mellem alle folk for at sikre en verden i fred og socialisme. Vi er nationale, fordi vi vil sikre vort land og dets folk en plads i en sådan verden i fremgang, selvstændighed, demokrati og socialisme. Her er ingen som helst modstrid. 47 Norden blev for venstrefløjen et yndet alternativ. Mens EF blev et symbol på den rå kapitalisme, fremstilledes Norden ofte som det modsatte; som solidariske velfærdssamfund, der nærmest var på vej mod socialismen. (Arbejdermuseet/ABA) Så kort kunne det siges. Der fik Frode Jacobsen sit svar. Mere konkret i forhold det europæiske samarbejde skrev SF i 1972, at den socialistiske bevægelse i Danmark ikke isolerede sig fra den europæiske, blot fordi Danmark ikke blev medlem af EF: Men ved at holde Danmark udenfor skaber den de forhold hvorunder den bedst kan yde bistand til og vise solidaritet med andre. 48 Pointerne var de samme; den nationale modstand udfordrede ikke internationalismens grundsætninger, snarere skulle det nationale forstås som en vigtig del af det større internationale hele. At der ikke var nogen nødvendig modsætning mellem de to niveauer, var ikke blot noget, de to partier fandt på i samtiden for at få tingene til at gå op, men faktisk også noget flere historikere siden har peget på som et mere generelt fænomen. Blandt disse er Donald Sassoon, der i sit mammutværk One Hundred Years of Socialism fra 1996, har beskrevet, hvordan den europæiske socialistiske bevægelse i 1950 erne sluttede fred med nationalstaten som begreb, og hvordan de socialistiske og kommunistiske grupper udtænkte nationale strategier for vejen til socialismen. 49 Et andet eksempel er historikeren Richard Griffiths, der har påpeget, at socialister i tiden efter 2. verdenskrig i højere grad end tidligere selv fandt sig repræsenterede i de nationale administrationsapparater. Her blev de konfronteret med opgaver, der var relateret til national økonomisk genopbygning og realiseringen af sociale mål inden for nationalstatens grænser. 50 Disse nationale fortolkninger af internationalismen var også en vigtigt del af forklaringen på de meget forskellige opfattelser af det

15 DET NATIONALE I VENSTREFLØJENS EF-MODSTAND europæiske samarbejde, der herskede på den kontinentale og den danske venstrefløj. Overordnet sagt var en helt grundlæggende forskel, i hvilket omfang de enkelte partier opfattede det europæiske samarbejde som en legitim slagmark for den internationale klassekamp. Dette hang igen sammen med ændringerne i både den internationale kommunisme og den kolde krig og ikke mindst med, hvordan de enkelte venstrefløjspartier opfattede disse ændringer. Sovjetunionens Kommunistiske Partis (SUKP) 20. partikongres i 1956 repræsenterede, udover Khrusjtjovs berømte opgør med Stalin, også en afspænding i den kolde krig med lanceringen af teserne om den fredelige sameksistens, hvor det centrale var, at et endeligt opgør mellem den kapitalistiske og kommunistiske verden ikke længere var uundgåeligt. Den kolde krigs afspænding skabte en kortvarig genopvågnen blandt efterkrigstidens europæiske føderalister, hvorefter vesteuropæisk samarbejde ikke længere var synonymt med amerikansk inddæmningspolitik. Sådan så de italienske socialister (PSI) i hvert fald situationen, og fra 1957 og fremefter støttede PSI med stadig større overbevisning ethvert integrationstiltag som værende i overensstemmelse med arbejderklassens interesser. 51 Denne afkobling af sammenhængene mellem amerikansk dominans, NATO og Fællesmarkedet foretog SF og DKP aldrig. Selvom SF netop var et produkt af ovenstående udvikling i den internationale kommunisme, var partiets opfattelse af det vesteuropæiske samarbejde som imperialistisk i både tysk og amerikansk forstand urokkelig. Hos SF lå afsættet for et regionalt samarbejde med internationale visioner i det nordiske samarbejde. Den europæiske venstrefløjs forskellige opfattelser af EØF/EF blev kun tydeligere op til den danske folkeafstemning. Hvor både franske, italienske og hollandske socialister betragtede fællesskabet som en internationalistisk katalysator, opfattede den danske venstrefløj det som en reaktionær sammenslutning. Venstrefløjen og Folkebevægelsen Det EF den danske befolkning skulle tage stilling til ved folkeafstemningen den 2. oktober 1972, var, som Carsten Lehmann Sørensen har påpeget, et andet samarbejde end det europæiske samarbejde, der blev grundlagt i 1950 erne på baggrund af efterkrigstidens føderalistiske visioner. 52 Trods visse vidtrækkende initiativer op gennem 1960 erne, herunder forslaget om en fælles landbrugspolitik og mere selvstændig økonomisk kompetence for fællesskabets institutioner, havde der også været betydelige kriser. I en periode i midten af 1960 erne var EF-samarbejdet nærmest sat i stå, og det kom først rigtig i gang igen i slutningen af årtiet, bl.a. med planerne om en økonomisk og monetær union, ØMU en. 53 Denne udvikling blev tydeligt afspejlet blandt de danske EF-modstandere, ikke mindst på den danske venstrefløj. Mens EØFsamarbejdet i første fase i høj grad blev opfattet som summen af en række dominerende staters aggressive tilbøjeligheder, blev fællesskabet i 2. fase opfattet som en tung, bureaukratisk og kapitalistisk mekanisme i sig selv. I flere publikationer så man nu EF-samarbejdet illustreret som en tyk grådig mand i jakkesæt, med høj hat og cigar. Især for DKP og SF udfordrede ØMU-planerne på helt konkrete økonomiske områder den danske selvstændighed i en periode, hvor idéen om den danske velfærdsstat oven på 1960 ernes økonomiske boom nu også var en faktor. Som en illustration af den ændrede opfattelse af det europæiske samarbejde er det værd at nævne, at den tidligere socialdemokratiske fortaler og store europæer, Frode Jacobsen, nu også figurerede blandt modstanderne ud fra en antagelse om, at samarbejdet havde udviklet sig fra en tendens til et apparat. 54 Folkebevægelsen mod EF blev dannet efterhånden som en række modstanderkomitéer slog sig sammen under fælles paroler. De vigtigste af disse var, at Danmark ikke skulle bindes til en sammenslutning af europæiske stater, tynget af deres fortid, med en fremtid, som vi må føle os usikre overfor ; at medlem-

16 82 ARBEJDERHISTORIE NR skab ville medføre gennemgribende harmonisering og suverænitetsafgivelse, samt en frygt for de germansk-romanske påvirkninger. 55 Igen kan man her konstatere et sammenfald af truslerne mod den danske stats selvstændighed som administrativ enhed og truslerne mod den danske nation af mere kulturel karakter. Det rigtigt interessante i denne sammenhæng var dialektikken mellem de yderste venstrefløjspartier og Folkebevægelsen i spørgsmålet om form og indhold i kampagnen mod dansk EF-medlemskab. SF og DKP s udgangspunkt for modstanden havde fra starten hvilet på et så stærkt nationalt fundament, at de ikke behøvede at begrænse den ideologiske retorik særlig meget for at kunne indgå i en tværpolitisk modstanderorganisation. Samtidig udfordrede Folkebevægelsens nationale afsæt ikke de to partiers socialistiske grundlag i synderligt omfang. I hvert fald ikke i forhold til eksempelvis Venstresocialisterne, der tog klart afstand fra de nationale og nordiske aspekter og mente, at kampen mod EF skulle føres som en international klassekamp mod den internationale kapitalisme. DKP og SF, og dermed også Folkebevægelsen mod EF, slog på deres side på, at man netop kæmpede for det internationale ved at sige nej til EF, og et udbredt plakatslogan op til afstemningen var: Nej til EF ja til Kloden. Folkebevægelsens internationale paroler harmonerede således ganske fint med især DKP s nationale fortolkninger af internationalismen. Ved det første direkte valg til Europaparlamentet i 1979 stillede DKP op på Folkebevægelsens liste, mens SF til gengæld havde oplevet stadigt stigende uenighed i forhold til Folkebevægelsen og derfor opstillede selvstændigt. 56 Den stærke trumf i EF-modstanden, det nordiske aspekt, havde den indbyggede styrke, at ingen hverken EF-modstandere eller tilhængere var imod idéen om et nordisk samarbejde. Der var dog forskel på, i hvilket omfang man gik ind for det, enten som alternativ eller som en del af et større europæisk samarbejde. Som nævnt var det ofte i retorikken om støtten til det nordiske samarbejde, at de nationale værdier i forhold til det europæiske samarbejde skinnede igennem. Ikke mindst DKP og SF formåede at kombinere mere generelle småstatsbekymringer (betragtningen om Danmarks udsatte position som et lille land overfor den store sydlige nabo) med truslen om store kapitalistiske foretagender, der truede den danske selvstændighed i det hele taget. Når disse blev suppleret med betragtningen om det udsatte danske arbejdsmarked, var der ikke langt til idéen om det udsatte danske folk, hvorved venstrefløjens partier fremstod som legitime forkæmpere for den danske stat, den danske nation og det danske folk på én gang. Derfor blev det nationale aspekt så stærkt i de to venstrefløjspartiers kamp mod EF, og derfor blev de en del af en bevægelse, der lancerede plakattekster som: Når jeg bliver stor vil jeg være dansker for min skyld mor, stem nej! 57 Og derfor var den socialistiske kamp hverken specielt relevant eller specielt vigtig. Noter 1. Se Frode Jacobsen: Europa identitet og identitetspolitik (1960), i Standpunkter (1966). 2. Artiklen bygger på specialeafhandlingen National modstand og international solidaritet Den danske venstrefløjs modstand mod de europæiske fællesskaber (Københavns Universitet 2002); også udkommet som Jean Monnet skriftserie nr. 6 (Aarhus Universitet 2003). 3. Se Uffe Østergaard (2000): Danish National Identity: Between Multinational Heritage and Small State Nationalism, i Morten Kelstrup & Hans Branner: Denmarks Policy towards Europe after 1945, s og Lene Hansen (2001): Historie, identitet og det danske Europadilemma i Den Jyske Historiker nr. 93/ Paul Henning Fischer (1958): Det Europæiske Kulog Stålfællesskab. 5. Gunnar P. Nielsson (1966): Denmark and European Integration A small Country at the Crossroads, upubl. Ph.d. afhandling University of California, s Bo Lidegaard (2001): Jens Otto Krag, bd. 1, s Rigsarkivet (RA): UM 74 c 13f, pk Se Jens Christensen (1993): Danmark, Norden og EF i Birgit Nüchel Thomsen (red.): The Odd Man Out? Danmark og den europæiske integration , s. 135.

17 DET NATIONALE I VENSTREFLØJENS EF-MODSTAND Tiden, 8/1962, s Tiden, 3/1959, s Alfred Jensen (1961): Ind i Fællesmarkedet? nej. Der findes en anden udvej, s Centralkomitéens beretning på den 21. partikongres Det blev understreget, at Fællesmarkedet var Vesttysklands redskab til at opnå den økonomiske, militære og dermed det politiske førerskab i Vesteuropa. 13. Villy Fuglsang: Markedsplanerne som udtryk for kapitalismens skærpede modsætninger i Tiden, 6-7/1959, s Centralkomitéens beretning på den 21. partikongres Ib Nørlund: Ultrafascismen en reel fare, i Tiden, 2/1962, s Centralkomitéens beretning på den 21. partikongres Om forskellen på holdningerne til EF mellem den danske og den kontinentale venstrefløj, se S. Lang- Jensen: Internationalt samarbejde og europæisk socialisme i Arbejderhistorie 1/2005, s Alfred Jensen (1961): Ind i Fællesmarkedet?, op.cit., s Ibid., s. 9. Monopolkapitalismen var betegnelsen for en økonomi, hvor et lille antal store koncerner havde udnyttet det liberale samfunds frie konkurrence til at opnå en dominerende position. Dette foregik ved at overtage og opkøbe konkurrerende virksomheder og samle dem i truster, hvorefter monopolerne kunne bestemme markedets vilkår. 20. Aksel Larsens tale på Centralkomitémødet den 18. september 1948 regnes for vendepunktet i DKP s retorik i de første efterkrigsår. Se Sådan sagde Aksel Larsen (Tiden 1948) og Kurt Jacobsen: Aksel Larsen en politisk biografi (1996), s. 411f. 21. SF s arkiv, ks. 5, læg 1 (ABA): Tale af Aksel Larsen 27. oktober Socialistisk Folkepartis program og politik Hvad vi vil (1962), s Se Morten Lange (1962): Ikke på nogen måder tiltrækkende, i Kr. Jespersen (red.): Ja eller nej til Fællesmarkedet, s Se i øvrigt Niels Christian Nielsen: Man har et standpunkt SF s EF-politik i Den Jyske Historiker 93/2001, s. 56. Nielsen skriver meget rammende, at partiets opbakning til EFTA-samarbejdet havde en omvendt ideologisk facon. 25. Poul Nyboe Andersen (1989): Det umuliges kunst Erindringer fra dansk politik , s. 24 og s SF s arkiv, ks. 8, læg 1 (ABA): Aksel Larsens politiske beretning på kongressen i oktober Denne pointe var også helt udtalt hos de socialdemokratiske modstandere, der netop udtalte: Når vi har været betænkelige ved overstatslige institutioner m.v. inden for de Seks, har det jo heller så meget været princippet om de overstatslige organer som den særlige gruppe af lande, det her drejede sig om. Se Arbejderbevægelsens Erhvervsråds arkiv (ABA), ks. 91, læg 1: Notat af Jørgen Paldam, 22. juni Tiden, 2/1962, s Alfred Jensen (1961): Ind i Fællesmarkedet?, op.cit., s Tiden, 2/1962, s. 51f. 31. Se Gunnar P. Nielsson (1966), op.cit., s SF s Arkiv, ks. 5, læg 1 (ABA): Tale af Aksel Larsen 27. oktober Tiden 1970, s Tiden 1970, s Tiden 1970, s Tiden 1970, s Tiden 1970, s Se Uffe Østergaard i Branner & Kelstrup (2000), op.cit. og Lene Hansen (2001) i Den Jyske Historiker nr. 93/2001, op.cit. 39. Lene Hansen (2001), op.cit., s Gert Petersens tale på SF s landsmøde i april Tiden 8/1962, s Socialistisk Folkepartis program og politik Hvad vi vil (1962), s SF s arkiv ks. 13, læg 6 (ABA): Forslag til udtalelse om markedsforhandlinger. 44. Socialdemokratisk Samfunds arkiv (ABA): ks. 6, læg 4. Diskussion forud for udgivelsen af pjecen EEC? fra april 1971, der i høj grad kom til at repræsentere den nye socialdemokratiske modstand. 45. Steen Bille Larsen (1977): Kommunisterne og arbejderklassen , s Danmarks Kommunistiske Parti hvad det er hvad det vil. Vedtaget på DKP s partikongres september Ibid., s Tillæg til SF-bladet Minavisen, 6. marts 1972: Nationalstat og internationalt samarbejde. 49. Donald Sassoon (1996): One Hundred years of Socialism, s Richard Griffiths (ed.) (1993): Socialist Parties and the Question of Europe in the 1950 s, s Se Ennio di Nolfo: The Italian Socialists, i Griffiths (ed.) (1993), op.cit., s. 90 og Kevin Featherstone (1988): Socialist Parties and European Integration, s Carsten Lehmann Sørensen (1978): EF-medlemskab, formandskab og makkerskab, i Studier i dansk udenrigspolitik Festskrift til Erling Bjøl, s Se Morten Rasmussen: Ivar Nørgaards mareridt Socialdemokratiet og den Økonomiske og Monetære Union , i Den Jyske Historiker, s. 73f.

18 84 ARBEJDERHISTORIE NR Se Frode Jacobsen (1979): Jeg vil være en fugl før jeg dør. 55. David Helin: 30 år i folkestyrets tjeneste Om Folkebevægelsen mod EU s historie (2002), s. 30; Hans Martens (1979): Danmarks ja Norges nej 56. Se David Helin (2002), op.cit., s Henrik S. Nissen (1992): Danskeren 1972 Billeder og budskab, i Ole Feldbæk (red.): Dansk identitetshistorie, bd.4 Danmark og Europa , s Abstract Sebastian Lang-Jensen: The issue of the Nation in the opposition of the Danish leftwing to the European Economic Community, , Arbejderhistorie 2/2005, pp From the very first phase of the Danish debate on the European Economic Community (EEC) in the early 1960 s the Danish Communist Party (DKP) and the Socialist People s Party (SF) were strong opponents of Danish membership. From the outset it was also clear, that the concept of the Nation played a dominant role in the rhetoric of the two parties against the EEC, especially compared to the ideological concept of Socialism. This article explains how and why the leftwing parties managed to put such strong emphasis on national arguments and still maintain visions of internationalism. In general, the leftwing regarded the EEC as a threat rather than an opportunity. In the first phase of opposition, during the years , the threat was mainly perceived as coming from the dominating countries of the EEC, not least West Germany. While in the second phase, the EEC-system in itself was deemed to be principal enemy. Roughly speaking, the danger was first and foremost seen as one against the independence of the Danish nation-state. This can be seen as divided into two different components: a threat to the Danish state as a sovereign entity in the international community and the other as a threat to the Danish nation as an independent culture. A bridge between the two components was provided by the idea of the Danish people. This has always played a major role in the Danish mentality and the EEC was thus seen as simultaneously endangering the Danish nation-state, culture and people. Moreover, the leftwing parties also had some strong arguments when they pointed out that the EEC represented a danger to the unique traditions of the Danish labour market and the strong labour unions. In this way the SF and the DKP were able to claim that the struggle of the Danish working class corresponded with that of the Danish people as a whole the ideological and the national coincided. Nevertheless, the national aspects played a dominating role and consequently paved the way for the establishment of the (officially) non-political group The People s Movement against the European Community a pressure group that was established not least as a result of the efforts of the SF and DKP. Sebastian Lang-Jensen, cand.mag. i historie og samfundsfag Forskningsmedarbejder i PET-kommissionen

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget 2015-16 (Omtryk - 30-03-2016 - Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 10. marts 2016 En stadig snævrere union mellem befolkningerne

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL DET FÆRØSKE SPØRGSMÅL AFHÆNGIGHEDS- ->G'-)ions;s77mN?z- IB'X >izhionai9siviisa3ainn Mannbjørn Jacobsen Indhold FORORD 13 ER FÆRØERNE EN NATION? 14 Forskellen skabt 14 Lille Danmark 15 Samband skubbes vestpå

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier

Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Neofunktionalisme: Ernst B. Haas: Europæisk integration er en deterministisk proces. Som en snebold, der ruller ned ad et bjerg. Spill-over mekanismen

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade

Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer:

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Peter Nedergaard International Center for Business and Politics, CBS pne.cbp@cbs.dk Email blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Den Europæiske Union

Den Europæiske Union Den Europæiske Union sådan startede det EU blev skabt på ruinerne af Anden Verdenskrig, af mennesker som havde oplevet to verdenskrige på kort tid. Forbavsende mange af ideerne fra starten har overlevet

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen. Foreningen Russisk-Dansk Dialogs debatmøde Vestlige opfattelser af Rusland med journalist Jens Jørgen Nielsen og folketingsmedlem Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Plus RIKO s rapport: Hold vinduet åbent

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF).

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 146 Offentligt Den 13. december 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Spørgsmål nr. Q: Vil ministeren redegøre

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere