Den globale *lygtningekrise Hvad er Danmarks ansvar? Juni 2015

Transkript

1 Den globale *lygtningekrise Hvad er Danmarks ansvar? Juni 2015

2 Policyforum Dette policy paper er udarbejdet af Policyforum på baggrund af et studieforløb om den globale 9lygtningekrise og Danmarks ansvar i denne Policyforum har i forløbet inddraget en række eksperter med akademisk og praktisk viden om den globale 9lygtningekrise, men ansvaret for anbefalingerne i nærværende policy paper bæres alene af Policyforum. Det er tilladt at citere og videreformidle indholdet så længe retmæssig kilde angives. * Policyforum er en tværfaglig studenterforening for de samfundsvidenskabelige studier ved Københavns Universitet. Formålet med foreningen er at bygge bro mellem studerende, akademikere, praktikere og skabe tværfagligt engagement samt praktisk problemløsning. Policyforum arrangerer studieforløb af et semesters varighed, hvor studerende fordyber sig i konkrete problemstillinger i embedsværk, erhvervsliv, interesseorganisationer og i de politiske fora. Vi vil udfordre vores faglige kassetænkning og undersøge, hvordan verden virkelig ser ud bag universitetets trygge rammer. Vi kalder det studieture til virkeligheden. * Tak Vi vil gerne give en stor tak til alle eksperter, som tog sig tid til at se os. Disse var Bjørn Møller, professor ved Aalborg Universitet og medlem af Flygtningenævnet; Christian Hagelin, souschef på den danske ambassade i Stockholm; Ulrik Åshuvud, verkamhetsexpert ved Migrationsverket; Cecilie Becker- Christensen Saenz Guerrero, Regional legal of9icer ved UNHCR; Johan Svanberg, forsker ved Historisk institut på Stockholm Universitet; Christina Höj Larsen, 9lygtningeordfører for Vänsterpartiet; Rasmus Kieffer, kontorchef for Asyl og Visum ved Justitsministeriet og Henrik Ankerstjerne, komitteret afdelingschef for Udlændingeafdelingen ved Justitsministeriet. Desuden en stor tak til Røde Kors Konferencen: Danmark og den globale 9lygtningekrise. * Forløbsdeltagere Camilla Presutti Witt - Stine Øritsland - Viktor Madsen - Natasha Andersen - Johanna Brogård - Philip Bokelund - Ingrid Jensen - Lea Kofoed - Clara Bendtsen - Gry Thorsen - Emilie Christoffersen - Liva Sylvester - Amanda Andersen - Anna Winther - Katrine Gerdes - Signe Agnild - Mikala Messerschmidt - Nina Svendsen - Christine Brinkmann - Suzan Yavuz - Michelle Adrian - Fanny Sørensen - Marina Janell *

3 Den globale 9lygtningekrise Hvad er Danmarks ansvar? Flygtningestrømme er en konsekvens af kriser, som har deres ophav i andre dele af Verden end Danmark. Dette gør ikke vores ansvar mindre. Tværtimod bliver 9lygtningestrømmene til Europa, som resultat af de borgerkrige, der udspiller sig under diktatoriske regimers undertrykkelse, mere pres- serende for hver dag der går. Den globale 9lygtningekrise og debatten herom er uendelig svær at få greb om. Den har rod i mange forskelligartede problemer, som alle kræver forskelligt fokus og heraf handling fra forskellige aktører. Skal vi arbejde på at 9jerne årsagen til, at personer tvinges til at 9lygte fra deres hjemland, bliver vi nødt til at fokusere på skellet mellem rig og fattig, på internationale kon9likter og på borgerkrige. Hvis vi ønsker at forbedre forholdene for 9lygtninge, når de krydser Middel- havet, skal vi aktivere de europæiske politikere. Mens et fokus på bedre forhold for 9lygtninge i Danmark kræver, at vi retter opmærksomheden på det nationale plan. I forløbet har vi været interesserede i det brede perspektiv, og dette har gjort diversiteten i de diskuterede problemstillinger stor. Indledningsvist beskriver vi her, hvilke rammer følgende anbefalinger formuleres ud fra. Danmark skal være med til at sikre alle menneskers rettigheder, og derfor diskuterer vi i dette policypaper, hvordan denne sikring skal foregå. Vi diskuterer ikke de økonomiske omkostninger, da vi ikke mener, at asyl- og 9lygtningepolitikken kan eller skal acceptere nødvendighedens politik det handler om moral og om menneskerettigheder. Vi mener ikke, at ansøgninger om 9lygtningestatus skal underlægges politisk kontrol og herved være et magtmiddel, men derimod at den skal foretages af juridiske myndigheder ua9hængigt af Justitsministeriet, med Flygtningekonventionen som minimumsstandard. Dermed gør vi op med de rammer som 9lygtningepolitikken ellers diskuteres ud fra. Vi køber ikke argumentet om øget hjælp i nærområderne som en løsning. Og vi køber ikke det øgede pres på den danske velfærdsstat som et argument imod at tage 9lere 9lygtninge. Af dette policypaper følger tre delproblemstillinger med tilhørende anbefalinger. Delproblemstillinger Hvad er Danmarks ansvar i den politiske debat? Hvad er Danmarks ansvar som en del af EU? Hvad er Danmarks ansvar overfor asylansøgere og anerkendte Alygtninge inden for landets grænser?

4 Fakta og analyse I Den globale *lygtningekrise Verden be9inder sig i en 9lygtningekrise. Mere end 50 mio. mennesker på 9lugt det er første gang siden 2. verdenskrig, at antallet har været så højt. De mange mennesker på 9lugt er en konsekvens krige og borgerkrige i fattige og fejlslagende stater. I Danmark kom 9lygtningene eksempelvis fra Syrien (49%), Eritrea (15%), Somalia (5%), Afghanistan (4%), Iran (1%) og Irak (1%) i Desuden var 13% af asylansøgerne statsløse, dvs. at de intet statsborgerskab har. Hvad er en *lygtning? FN s Flygtningekonvention beskriver, hvornår man kan karak- teriseres som 9lygtning og opnå de tilhørende rettigheder. Det er ikke nok at være 9lygtet over en grænse, man skal nære velbegrundet frygt for personlig forfølgelse på grundlag af ens religiøse, etniske identitet eller politiske overbevisning eller som følge af ens tilhørsforhold til en speciel social gruppe (UN 1951, UN 1967, Udlændingeloven 2013). Inden for denne de9inition kan hvert medlemsland af FN tolke, hvad en speciel gruppe er eller, hvornår noget er velbegrundet. På den måde implementeres lovgivningen forskelligt imellem lande, eksempelvis anerkender vi i Danmark ikke enker i Afghanistan som en speciel gruppe, modsat andre lande. Ovennævnte de9inition drejer sig om personer, der krydser grænser. Langt de 9leste 9lygter indenfor deres hjemlands grænser. Disse er internt fordrevne. Når vi taler om 9lygtninge i Europa og Danmark taler vi kun om de meget få procent af Verdens 9lygtninge, der krydser grænser, og af disse søger kun en lille del til Europa, mens resten bosætter sig i 9lygtningelejre eller hos familie i nærområderne. Sweden Hungary Malta Denmark Germany Luxembourg Belgium Cyprus Netherlands Bulgaria EU- total Italy France Greece Finland United Kingdom Ireland Poland Latvia Slovenia Lithuania Spain Estonia Czech Republic Croatia Romania Slovakia Portugal Kilde: Marlene Wind, EU: Antal asylansøgere pr indbyggere (2014) Totale antal asylansøgere i EU EU Kilde: Marlene Wind, 2015

5 Fakta og analyse II Danmarks asyl- og *lygtningepolitik Som følge af krigen i Syrien har Danmark åbnet op for, at syrer kan få midlertidig opholdstilladelse (1 år ad gangen), selvom de ikke er personligt forfulgte. Denne lov blev i starten af 2015 opfulgt af, at disse først kan søge om familiesammenføring efter 1 år. En stramning der netop er blevet kritiseret af FN s Racediskrimminationskomité (15/5 2015). Således hævdes det igen og igen, at Danmark kun opfylder deres forpligtelser overfor 9lygtninge til et minimum. Omvendt anerkendes Danmark internationalt for vores fokus på god integration. Asylansøgere og opholdstilladelser i Danmark Danske *lygtninges oprindelse i 2014 Syria Eritrea Stateless Somalia Russia Afghanistan Iran Morocco Iraq Other Kilde: Marlene Wind, 2015 Kilde: Ugebrevet A4, Gitte Rider, 2014 Danmark i tal Danmark tager imod 500 kvote9lygtnige om året, som dækker over 9lygtninge Danmark frivilligt forpligter sig til at modtage i samarbejde med UNHCR og på baggrund af Udlændingelovens 8. Antal asylansøgere i 2014: personer. Antal opholdstilladelser i 2014: personer. (Bemærk: Disse to tal ikke kan sammenlignes, eftersom mennesker, der 9ik ophold i 2014 godt kan have søgt asyl i 2013)

6 Anbefaling 1: Danmarks ansvar i den politiske debat Den diskursive tilgang til *lygtningedebatten bør nuanceres Som vi nærmer os et Folketingsvalg med hastige skridt, viser meningsmåling efter meningsmåling at udlændingepolitik ligger blandt danskernes højest prioriterede politiske emner. I overensstemmelse hermed er der både i offentligheden, blandt politikere og i medierne stort fokus på netop dette emne. Retorikken omkring udlændinge er imidlertid blevet både kendt og kritiseret for at være ganske barsk. Bramfrie udtalelser i indvandrer- og 9lygtningedebatten synes at gå hånd i hånd med en alment accepteret forkastelse af politisk korrekthed. Denne negative italesættelse af udlændinge kan regnes for udslagsgivende i forhold til asylpolitikken og den generelle offentlige holdning til området. I tråd hermed skal Dansk Folkepartis forvandling fra udskældt outsider til stuerent parti fremhæves som skelsættende for den måde, hvorpå vi italesætter emnet i Danmark. I dag synes den politiske debat at være præget af en hård tone overfor udlændinge på tværs af hele det politiske spektrum - senest kom dette til udtryk i Socialdemokratiets 2015 kampagne med budskabet Kommer du til Danmark, skal du arbejde. Vi mener imidlertid, at diskurserne og italesættelsen af asylområdet kan udfordres på 9lere punkter. For det første mener vi, at selve vægtningen og problematiseringen af indvandring kan udfordres. Det er gavnligt at spørge sig selv, hvorvidt indvandring gøres til en syndebuk, der 9jerner fokus fra de egentlige strukturelle problemer såsom boligmangel, fordelingspolitik og arbejdsløshed. Vi mener derfor, at både politikere, medier og borgere bør tage ansvar for den måde, hvorpå der tales om 9lygtninge og indvandrere, og hvad det faktiske problem er. Er der tale om arbejdsløshedsproblemer, så handler det om at skabe job og vi behøver ikke at acceptere, at rammen skal være hverken indvandrere tager vores job eller 9lygtninge bør arbejde. På den måde bliver det muligt at forstå og måske afværge den underliggende strukturelle racisme, der ligger i vores måde at italesætte og anskue problemer på. For det andet mener vi, at det er problematisk, at der hersker en begrebsuklarhed i debatten. Således anvendes begrebet indvandrere til at dække over en meget divers gruppe af mennesker, hvis bevæggrunde for at komme til Danmark ligeledes er meget forskellige. Det er vores opfattelse, at det bør huskes, at 9lygtninge er kommet til Danmark på grund af særligt problematiske forhold i deres hjemlande. Det vil således være gavnligt, hvis indvandringsdebatten nuanceres, herunder at 9lygtninge betragtes og italesættes separat fra andre grupper. Heraf følger en række anbefalinger: Anbefalinger: Der bør være fokus på at blive bedre til at skelne og anvende de korrekte begreber i stedet for brugen af indvandring som paraplybegreb. Simultant, brug af 9lygtninge- indvandring kan være problematisk og føre til uheldige generaliseringer. Rammen for debatten skal udfordres. Det bør diskuteres, hvad de egentlige problemer er, så 9lygtninge ikke gøres til syndebukke. Konkret opfordrer vi til at man sætter fokus på oplysnings- arbejdet, igennem kampagner eller curriculum i folkeskolen, hvor man giver plads til at diskutere ords betydning og eventuelle historiske kontekst blandt andet for begreber som ytringsfrihed, ghetto og racisme.

7 Anbefaling 2: Danmarks ansvar som en del af EU: En solidarisk europæisk *lygtningepolitik For at skabe en mere solidarisk, europæisk 9lygtningepolitik, bør man revidere Dublin- forordningen. Denne indebærer, at det første land en asylansøger ankommer til er ansvarlig for at tage imod og behandle asylansøgningen. Ydermere forhindrer Dublin- forordningen, at man som 9lygtning ikke kan søge asyl i mere end ét europæisk land. Idet 9lygtningestrømmene i dag kommer sydfra, er det de Syd- og Øst- europæiske lande, der modtager 9lest 9lygtninge jf. Dublin- forordningen. Det betyder, at især Italien og Grækenlands asyl- systemer oplever store kapacitetsmæssige problemer. Dette fører til, at de ofte undlader at tage 9ingeraftryk og dermed undlader at registrere 9lygtninge i Eurodac- databasen. Det har medført større 9lygtninge- strømme op gennem Europa, hvilket har fået de europæiske lande til at stramme deres asylpolitik for at gøre det mindre attraktivt for 9lygtninge at søge asyl i netop deres land. Flere af de europæiske lande frygter nemlig en stigning i asylansøgere, hvis det er for nemt at opnå asyl i deres land. Det har ført til en såkaldt spill- over - effekt, hvor det ene EU- lands stramning af asylregler, får det næste EU- land til at stramme deres asylregler og så videre. Derfor er Dublin- forordningen lige nu skyld i et såkaldt race to the bottom, hvor EU- landenes asyl- regler bliver strammere og strammere. Dermed er Dublinforordningen ikke i overensstemmelse med de solidariske grundværdier, som EU bygger på. Anbefalinger: For at skabe en mere solidarisk europæisk 9lygtningepolitik følger en række anbefalinger: En fælles solidarisk fordelingsnøgle, hvor der tages udgangs- punkt i en ligelig pr. capita- fordeling af asylansøgere mellem EU- landene, som desuden tager hensyn til faktorer som BNP, arbejdsløshedsprocent, integrationskapacitet, areal og landenes speci9ikke situation. Fælles standard for asylsystemers modtagelse og behandling på tværs af medlemslande. Dette kan gøres igennem et styrket mandat til EASO (Det Europæiske Asylkontor).

8 Anbefaling 3: Danmarks ansvar overfor asylansøgere og anerkendte Alygtninge inden for landets grænser Flygtninge som en ressource og bedre vilkår for integrationsprocessen Afsættet for anbefalingerne til dansk praksis og asylmodtagelse går på ønsket om en bedre integrationsproces. Indledningsvist skal det dog bemærkes, at Danmark er et foregangsland på integrationsområdet. Et middel til at forbedre integrationsprocessen er afskaffelse af længerevarende ophold i asylcentre. Dette fordi asylcentre hurtigt bliver en ventestation før det nye liv begynder. Asylcentre er dog også en positiv overgang fra en ofte traumatiserende og farefuld 9lugt op igennem Europa, da et asylcenter kan give tryghed samt være et mødested for kulturelt ligesindede. På samme måde kan asylcentre være en god overgang til den nye danske kultur, da ansatte i asylcentret kan hjælpe med at forklare de nye kulturer og væremåder. Asylcentre er derfor ikke som udgangspunkt dårlige, men det er vigtigt at pointere, at asylcentre kun er fordelagtige som modtagelsesinstitutioner. Lejligheder er at foretrække efter den første honeymoon periode er forbi, da de giver muligheder for mere humane og individuelle livsformer på længere sigt. Livsformerne betinges i høj grad af bestemmelserne for opholdstilladelse og familiesammenføring. Derfor er et andet middel til at forbedre integrationsprocessen afskaffelsen af midlertidige opholdstilladelser. Alle 9lygtninge fra Syrien, der er ankommet til Danmark indenfor det sidste år, har kun fået midlertidig opholdstilladelse. Midlertidig opholdstilladelse giver først ret til familiesammenføring efter et år, hvis opholdstilladelsen forlænges. Det kan alt andet lige ikke gavne integrationsprocessen, at det enkelte 9lygtede familiemedlem skal sidde langt væk fra borgerkrige og være bekymret for de resterende familiemedlemmer. Endvidere går der ofte mere end fem år, før 9lygtninge får permanent opholdstilladelse, hvilket ikke giver grundlag for en god integrations- proces, da den enkelte 9lygtning ikke ved om han/hun kan få lov at blive i det forjættede land. FN s Racediskriminationskomité har kritiseret Danmark for netop disse bestemmelser samt udtrykt bekymring overfor de strenge og restriktive betingelser for familiesammenføring, som er sket trods gentagne anbefalinger. Et tredje middel til at skabe en bedre integrationsproces er at give 9lygtninge muligheder for hurtigere at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, og herigennem også hurtigere lære sproget. En måde at opnå dette er anerkendelse af uddannelser fra hjemlandet, hvilket i dag er nærmest umuligt uden en meget stor opkvali9icering. Realkompetencevurderinger skal ske på asylcentre og i højere grad anerkende viden og færdigheder opnået i udlandet. Denne tilgang taler også ind i en diskursiv ændring, hvor 9lygtninge bliver set som ressourcer for det danske samfund. For at skabe en en bedre integrationsproces for de 9lygtning der er ankommet til Danmark, følger heraf en række anbefalinger: Anbefalinger: Asylcentre skal kun være modtagelsescentre for asylansøgere. Efterfølgende skal 9lygtninge bo i lejligheder med henblik på at skabe mere individuelle livsformer Midlertidig opholdstilladelse skal afskaffes og reglerne for familiesammenføring skal lempes Udenlandsk uddannelse skal i højere grad anerkendes i det danske uddannelsessystem, så 9lygtninge hurtigere kan komme i arbejde og herigennem starte integrationsprocessen.

9 Afsluttende bemærkning Motivationen for dette forløb var en underen over den hårde 9lygtningedebat og den hårde tolkning af FN s konvention, vi oplever i Danmark. Vi ville forstå baggrunden og berettigelsen af denne tilgang, og dermed spurgte vi: Hvad er Danmarks ansvar? Vores anbefalinger ligger ikke skjul på, at vi mener, at Danmark som sin nabo Sverige bør søge at være en humanitær stormagt. Således har anbefalingerne bygget på inspiration fra vores studietur til Stockholm, hvor svenskernes gæstfrihed, stolthed og værdighed i retorik såvel som praksis imponerede os. Vi håber, at dette stille opråb kan være med til at udrydde misforståelser i befolkningen og blandt politikere, og at det kan bidrage til at nuancere og anstændiggøre retorikken. Sidst men ikke mindst er vores ønske og håb, at det en dag skal være politisk populært at kæmpe for den 9lygtningepolitik, der har den højeste moral, frem for den, der er mest afskrækkende. For os handler det ikke om at begrænse et problem det handler om, hvordan vi indretter et samfund, hvor vi udnytter alles ressourcer. Juni 2015

10 Kontakt vedrørende forløbet om den globale *lygtningekrise Marina Janell (forløbskoordinator): Michelle Adrian (forløbskoordinator): Fanny B. Sørensen (forløbskoordinator): Policyforum Københavns Universitet