Menneskesynet i konkurrencestaten sætter omsorgen for de svage under pres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Menneskesynet i konkurrencestaten sætter omsorgen for de svage under pres"

Transkript

1 Frit Norden Folkerigsdagen i Valby Medborgerhus, lørdag den 2. august kl. 10,45 12,15 Menneskesynet i konkurrencestaten sætter omsorgen for de svage under pres Af Birgit Kirkebæk I de senere år er det gået op for mig, at der er sket ændringer i menneske- og samfundssynet i Danmark, og at det har indgribende konsekvenser i forhold til det, vi hidtil har troet var velfærdsstatens tankesæt og opgaver. Der er sket et skifte i ordvalg overfor mennesker i udsatte positioner, og der er sket et skifte i synet på forholdet mellem den kollektive og den individuelle ansvarlighed overfor mennesker med svære vilkår. Ikke mindst er der sket et markant skifte i de vilkår, vi som samfund giver de mennesker, vi ikke umiddelbart kan anbringe i arbejdsstyrken. I et netop afsluttet forskningsarbejde bliver disse skift meget synlige også i en historisk optik. Forskningsarbejdet omhandler de administrative procedurer, der gik forud for, at 26 mennesker fra Tvangsarbejdsanstalten i Sakskøbing kunne sendes til Amerika udstyret med en enkeltbillet. 1 Dette skete i perioden fra 1867 til Forskningen om dette fænomen kan sammenholdes med den tidligere forskning vedrørende ø- anstalterne Livø og Sprogø begge oprettet under De Kellerske Åndssvageanstalter i henholdsvis 1911 og Hvor de bortsendte fra Anstalten i Sakskøbing blev vurderet moralsk, blev de indsatte på ø- anstalterne Livø og Sprogø vurderet diagnostisk, hvilket gav forskellige muligheder for levet liv. Når vi samlæser det aktuelle forskningsprojekt om de bortsendte fra tvangsarbejdsanstalten og den forskning om Livø- og Sprogøanstalterne, som jeg tidligere har arbejdet med, så er det de samme adfærdstræk, der beskrives, men de begrundes forskelligt enten som dårlig moral eller som sygdom, der kan diagnosticeres. 2 De bortsendte fra Anstalten i Maribo beskrives som havende dårlig moral. Karakteristikken af den enkelte person kredser om de pågældendes 1 Bertelsen, John, Kirekebæk, Birgit (2014): Uønsket i Danmark bortsendt til Amerika. Forlaget SFAH (Selskabet for Forskning i Arbejderbevægelsens Historie). Bogen udkommer den 18. august Kirkebæk, Birgit (1998): Defekt og deporteret. Livø- Anstalten Forlaget SocPol, Holte jf. Birgit Kirkebæk (2004) Letfærdig og løsagtig kvindeanstalten Sprogø Forlaget SocPol, Holte.

2 manglende evne til at ernære sig selv. Betleri, vagabondering og behov for fattighjælp begrundes typisk med dovenskab, drikfældighed og snuhed. Nogle udrejste personer omtales i korrespondancen som svagt begavede. Andre mindre heldige karaktertræk fremhæves som Slap Karakter, typisk uddybet således: Manglende Villie og Evne til at klare sig ude i Livet [ ]. 3 Problemet med det var, at det så blev fattigvæsenet, der måtte tage sig af personen. De internerede på Livø og Sprogø blev beskrevet som arvemæssigt defekte uden fri vilje, hvorfor deres handlinger var impulsive og ukontrollerede. De blev diagnosticeret til at være degenererede typer, der led af moralsk åndssvaghed. Vagabondering, uefterrettelighed, problemer med at holde ud i plads, tyveri, vold og prostitution er de gennemgående adfærdstræk, der beskrives. På det tidspunkt, hvor disse personer blev interneret, ville ingen fagperson drømme om at bortsende dem til Amerika. De eugeniske tanker om dårlige arvebæreres fare for civilisation og reproduktion gjorde, at deporteringen nok foregik internt, men at ingen blev sat fri og bortsendt til et fremmed land. Tanken var i forhold til de diagnosticerede, at deres frie bevægelighed skulle begrænses og deres livsforløb overvåges og kontrolleres. De havde ikke nogen fri vilje på grund af deres dårlige arvelige udstyr, og derfor kunne man heller ikke give dem fri bevægelighed. På den baggrund kan det være relevant at spørge, om den retoriske og faglige vending fra den sjælelige opfattelse af den frie viljes mulighed til diagnosens mere lukkede kategori var en fordel eller en ulempe for de pågældende personer. Hvad blev de befriet fra? Og hvad gik de ind til? Det, man kan se i et længere tidsperspektiv, er dels, at de styrende professionsutopier skifter og dermed også den anvendte retorik, dels at tvangen har mange ansigter: Tvang til udrejse i det ene tilfælde og tvang til sterilisation i det andet. Hvor de arbejdsmæssigt duelige, men adfærdsmæssigt værste i slutningen af 1800tallet blev sendt ud af landet på baggrund af teorier om, at deres vilje kunne mobiliseres, blev de samme persongrupper fra begyndelsen af 1900tallet interneret på baggrund af teorier om, at de var styret af deres egne indre syge programmer, og at det på naturvidenskabelig baggrund var muligt at 3 Stamnummer Niels Christian E. Oplysningsskema udfyldt 31. maj Saxenhøjarkivet.

3 diagnosticere og kategorisere dem og fremsætte prognoser for deres videre liv, der nødvendiggjorde livslang kontrol. To ting er blevet meget aktuelle for os efter afslutning af bogen om de bortsendte fra tvangsarbejdsanstalten i Sakskøbing: For det første at der i nutiden er sket en glidning af værdighedsbegrebet i Danmark, så det både omtales som det at have eller bevare sin værdighed og som det at være værdig, fordi man gør sin pligt og bidrager til det fælles. Omvendt opfattes de, der ikke bidrager til det fælles, i stigende grad som muligt uvillige til at påtage sig arbejde, hvorved det gamle uværdighedsbegreb og den gamle moralitetsforståelse genitalesættes men i udvidet form, medinddragende mennesker der for få år tilbage blev fundet værdige til at modtage samfundets støtte, eksempelvis i form af førtidspension. For det andet det faktum at de mennesker, der blev bortsendt i perioden , var opgivet på grund af deres dårlige moral, mens mennesker med tilsvarende adfærd i perioden i stigende grad blev opgivet på grund af deres medicinske diagnose. Spørgsmålet er, om det var og er - bedre eller dårligere at blive mistænkt for dårlig moral men dog med den frie viljes mulighed, end det var og er - at blive vurderet som arvemæssig defekt og uden mulighed for frie valg? Det er selvfølgelig et stort spørgsmål, hvor frie valg, de internerede personer på tvangsarbejdsanstalten kunne betjene sig af, når de blev stillet i udsigt, at de kunne komme ud af anstalten ved at sige ja til at udrejse. De vidste, at hvis de ikke sagde ja til at udrejse, så skulle de blive på ubestemt tid på tvangsarbejdsanstalten. Og der har nok ikke været mange frie valg i det liv, de havde haft. Den tidligere leder af Kirkens Korshær Bjarne Lenau Henriksen skriver om dette i et privat brev til mig: Når den sociale elendighed af en eller anden grund har meldt sin ankomst, eller ligefrem har været der fra fødslen, så kan man jo stå i valgets forhold til, om man vil overnatte under en busk i Dyrehaven eller på herberget for hjemløse. Så langt ude ligger deres valg, sådan som jeg synes, jeg kender dem. 4 4 Personlig korrespondance med Bjarne Lenau brev af 7. august 2012.

4 Synet på de anbragte på tvangsarbejdsanstalten og deres adfærd blev imidlertid formuleret i moralske termer både i lovtekster, avisartikler og lokalt i fattigbestyrelse og sogneråd ud fra en forestilling om, at alle havde lige adgang til at tage de rette valg. De, der ikke tog de rette valg, blev betragtet som uværdige til samfundets omsorg. Det nye og aktuelle i den historie er måske, at der i samfundsretorikken omkring menneskers samfundsmæssige brugelighed eller byrde er sket en tendentiel glidning af begrebet værdigt trængende, således at mistanken om uværdighed og amoralitet breder sig til alle, der af forskellige grunde er på offentlige ydelser. I nutiden er fokus rettet mod dem, der ses som samfundsmæssigt dyre, eller mod dem, der mistænkes for at ville udnytte systemet. Fravalg bliver lettere, når miseren kan individualiseres, som den blev det i den periode, hvor vi bortsendte uønskede til Amerika i håb om ikke at se dem mere, eller hvor vi internerede mennesker på ø- anstalter i håb om at inddæmme deres samfundsskadelige virksomhed. Velfærdsstat versus konkurrencestat Efter afslutningen af det nævnte forskningsprojekt har jeg læst Ove K. Pedersens bog Konkurrencestaten, og her blev det meget synligt for mig, at det, jeg gennem et stykke tid har anet, virkelig er et resultat af et ændret menneske- og samfundssyn en ændring fra at tænke i kollektiv omsorg til at tænke i individuel konkurrenceevne. 5 Pedersen skriver, at det vigtigste formål med hans bog er at vise, hvor dybtgående og afgørende skreddet fra velfærd til konkurrence egentlig er, og hvordan det ikke bare er den politiske økonomi, der er forandret, men især den politiske kultur. 6 Individualiseringstendensen og vurderingen af konkrete menneskers brugelighed eller ubrugelighed ser ud til at være to sider af samme sag. 7 5 Jf. Pedersen, Ove K. (2011). Konkurrencestaten. Hans Reitzels Forlag, København. 6 Ibid, s Se videre om dette i John Bertelsen, Birgit Kirkebæk: Uønsket i Danmark bortsendt til Amerika. Bogen udkommer 18. august på forlaget SFAH.

5 Pedersen skriver, at skiftet fra velfærdsstatens til konkurrencestatens menneskesyn begyndte i 1991 med blandt andet PISA- undersøgelser. Han skriver, at hvor velfærdsstaten taler om den uerstattelige person, der skal dannes gennem tilværelsesoplysning og demokrati ud fra en forestilling om, at alle skal have lige mulighed til oplysning og medbestemmelse, så taler konkurrencestaten om personers egennytte, nødvendigheden af at tilskynde til uddannelse og om lige muligheder til at få et arbejde. 8 I den velfærdsstatslige periode skal personen dannes for at påtage sig et (med)ansvar for fællesskabet, skriver Pedersen. Det betyder, at de skal anerkendes som ligeværdige borgere for at kunne blive det, dernæst skal den enkelte hjælpes til at forstå, at han eller hun har en forpligtelse til at realisere sit eget potentiale gennem social mobilitet. Og endelig har den enkelte forpligtelse til gennem demokratisk deltagelse at yde indflydelse på, hvad der skal gælde som politiske mål. 9 I konkurrencestaten er det ikke personen selv, der er uerstattelig, men personens værdi afhænger af, i hvilken grad han eller hun er i stand til at maksimere sin egen nytteværdi gennem selvrealisering. Personen skal gennem uddannelse tilskyndes til at yde det maksimale ud fra et egennytte perspektiv. Det er det bærende i konkurrencestatens opfattelse af, hvad der driver os som mennesker. Der foregår en kamp om personen, skriver Pedersen, en kamp mellem velfærdsstatens ideologi og konkurrencestatens: Ifølge Pedersen er der to forskellige lighedsbegreber i spil i denne kamp: I velfærdsstaten er lighed det samme som den enkeltes lige værdighed, hvoraf følger statens forpligtelse til at give alle lige muligheder (herunder for uddannelse og demokratisk deltagelse) 8 Ibid, se kapitel 6. 9 Ibid, s. 183.

6 I konkurrencestaten er lighed det samme som den enkeltes mulighed for at realisere sin egen nytte, hvoraf følger forpligtelsen til at give alle lige muligheder (ved at de får adgang til samme færdigheder). 10 Ud fra Pedersens tekst bliver det synligt, at de, der ikke kan maksimere deres egen nytte, er samfundsmæssigt unyttige og overflødige. De unyttige? Pedersen skriver om den langsomme glidning fra nationalstat over velfærdsstat til konkurrencestat, hvor den polsk jødiske sociolog Zygmunt Bauman skriver om vejen fra produktionssamfund til forbrugersamfund. 11 Han skriver om skiftet fra, at de fattige blev opfattet som en reservearbejdshær til deres nuværende position som defekte forbrugere. De står tilbage uden nogen anvendelig social funktion hverken nu eller i fremtiden med vidtrækkende konsekvenser for deres sociale status og chancerne for fremskridt, skriver han. 12 Den arbejdsetik, der blev opbygget under industrialiseringen, handlede om pligten til at arbejde med opgaver, andre havde bestemt og gøre det stadigt og pligttro. Det var den form for arbejdsetik, som de personer, der blev bortsendt fra Tvangsarbejdsanstalten i Sakskøbing ikke levede op til. Formålet med arbejdsetikken var at mindske antallet af unyttige og overflødige gennem et moralsk påbud om at ernære sig selv og sine gennem arbejde. Problemet var, at ikke alle magtede at leve op til denne etiske norm. Der var handicappede, svage, syge og gamle, som ikke formodedes at kunne klare industriarbejdets barske krav [ ] I bestræbelserne på at mindske antallet af fattiglemmer var arbejdsetikkens bidrag uvurderligt. Denne etik fastslog trods alt det moralske værd, der knyttede sig til et hvilket som helst liv, hvor usselt det end måtte være, når blot det blev opretholdt som lønarbejde, skriver Bauman. 13 Fattiglovene i 1800tallet skelnede på den baggrund skarpt mellem rigtige fattiglemmer, der var værdige fattige, og bedragere og simulanter. Folk indsat på tvangsarbejdsanstalter blev typisk vurderet til at være 10 Ibid, s Bauman, Zygmunt (2002): Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige. Hans Reitzels Forlag, København. 12 Ibid, s Ibid, s. 24.

7 uværdige. Selv om nogle fattige blev anset for at være værdige, skulle de ikke have det for godt. Forholdene på fattiggårdene skulle være værre end fabrikslivet, hvilket skulle tjene til at holde folk i arbejde. Idealet var, at alle skulle arbejde. På den baggrund blev det betragtet som et normbrud, hvis man ikke havde arbejde eller ikke kunne arbejde. Ved ændringen fra et produktionssamfund til et forbrugersamfund blev arbejdsetikken opretholdt på den måde, at skylden for de fattiges manglende evne til at klare sig selv blev pålagt dem selv. Der var i mindre grad end før brug for de mennesker, der placerede sig uden for normen, nu ikke som producent, men som forbruger. Mennesker uden for arbejdsmarkedet blev betegnet som defekte forbrugere, ingen havde glæde af. I den forbindelse skriver Bauman om Velfærdsstatens storhed og fald. Velfærden det vil sige den offentlige hjælp skulle garanteres som en kollektiv garanti for den enkeltes værdige overlevelse. Forudsætningen var på den ene side, at alle skulle yde det, de på nogen måde kunne til samfundet, på den anden side at ingen måtte lades i stikken uanset hvad. Problemet i det er nutidigt, at det arbejde, der tidligere var til rådighed for mennesker uden uddannelse ikke længere er til rådighed eller går til mennesker i andre lande, der vil arbejde for en lavere løn. Mennesker med svag arbejdsevne er reelt blevet overflødige og indgår ikke længere i forestillingen om at have adgang til en reservehær af muligt kommende arbejdsdygtige. Bauman skriver, at den nyerhvervede bevægelsesfrihed for den enkelte arbejdsgiver ledsages af en frihed fra den økonomiske byrde det er at vedligeholde en arbejdskraftreserve; tilsyneladende uudtømmelige lagre af rå, formbar og uspoleret arbejdskraft lokker i det fjerne. 14 Skylden for det enkelte menneskes manglende konkurrenceevne tillægges personen selv, og der er almindelig opbakning til en beskæring af de ydelser, det er muligt at få, hvis man er henvist til at modtage offentlig hjælp. Menneskelige problemer individualiseres i forbrugersamfundet samtidig med, at den enkelte forbruger kæmper for egne frie (forbrugs)valg. Mennesker placeres i underklassen, fordi de betragtes som fuldkommen unyttige nogle, alle vi andre sagtens kan klare os foruden. 15 Der er ikke brug for de fattige, og derfor er de uønskede. Og fordi de er uønskede, kan de uden den store fortrydelse eller anger opgives, skriver Bauman, og han fortsætter: I en verden befolket af forbrugere er der ikke plads til en 14 Ibid, s Ibid, s. 101.

8 velfærdsstat. Denne ærværdige arv fra industrisamfundet tager sig pludselig ud som en børnehavestat, der forkæler de dovne, pylrer om de slette og støtter de fordærvede. 16 Med denne ændring af det, der havde været velfærdsstatens menneske og samfundssyn, kom også den moralske vurdering af de mindre velbjergede tilbage. Et deklasserende ordvalg hos kommunalpolitikere, som det citeres i medierne, minder om det, der i sin tid blev brugt i forhold til tvangsarbejdsanstaltens indsatte, men målgruppen er nu bredt ud og omfatter både de grupper, der før blev betragtet som værdige og de, der blev betragtet som uværdige. Formand for Danske Handicaporganisationer Stig Langvad mener generelt, at der er en voksende uvilje mod mennesker med handicap i Danmark: Vi har i de seneste 10 år været vidne til en foruroligende udvikling i samfundets syn på handicappede. Besparelserne har været massive og tonen i den offentlige debat stærkt forrået selv blandt politikere, der insinuerer, at handicappede nasser på samfundet og koster os for dyrt. Samtidig ser vi en stigning i diskrimination og decideret hærværk mod handicappede, skriver Langvad. 17 På den ene side har vi altså de øjeblikkeligt fravalgte, men på den anden side foregår også en kamp for at inkludere så mange som muligt i samfundet og derved redde dem fra fortabelse. Handicapkonventionen er et led i denne kamp, ligesom inklusionspolitikken i skolen fremsættes som sådan. Men inklusion i skoler og børnehaver praktiseres på en måde, som gør det mindre sandsynligt, at det er medborgerskab, der er tænkt på og ikke flytning af midler fra de udsatte gruppers undervisning til de mere succesfulde. Cand.psych. Niels Peter Rygaard spørger i en artikel, hvilke strømninger, der har skabt inklusionstanken? 18 Han mener, den er skabt af et siamesisk tvillingepar, der både består af et 16 Ibid, s Kristeligt Dagblad i artiklen Organisationer frygter for tvangsadoptioner af handicappedes børn, forsiden den 7. juli Rygård, Niels Peter (2014): Efter reformen inklusion i praksis. Skoleledelse og organisationsudvikling. I: Specialpædagogik tidsskrift for specialpædagogik og inklusion, nr. 2, 2014, s. 2-7.

9 fagligt paradigmeskift og et økonomisk ditto. Det sidstnævnte har ifølge ham accelereret, siden krisen indtrådte i Det faglige paradigmeskift handler om bekymring for overdiagnosticering og et ændret fokus på vigtigheden af børns opvækstbetingelser med fokus på kontinuitet i voksenkontakt, på at børn skal forstås frem for disciplineres og på, at de professionelle omkring barnet skal reflektere over hvordan han eller hun selv måske fremkalder problematisk adfærd. 19 Det økonomiske paradigmeskift har ifølge Rygård betydet sammenlægning af skoler, nedlæggelse af amternes rådgivninger, ledelse ud fra resultater, new public management, dokumentation af indsatser, evidensbaseret tilgang, at revisionsfirmaer er blevet hyret til at tilrettelægge arbejdsgange, central styring og nedlæggelse af specialskoler, specialklasser og specialtilbud af enhver art. 20 Til det kommer så et stigende fokus på mere indlæring og et stadig større skel mellem under- og over Danmark. Begge dele i forening udfordrer skolens udvikling af nye måder at forstå, organisere og undervise på, skriver han. 21 Handicapkonventionens menneskesyn svarer til velfærdsstatens Midt i talen om konkurrencestat og forbrugersamfund, der begge undsiger unyttige arbejdsløse og defekte forbrugere findes der et dokument, der med brug af velfærdsstatens ideologi fremhæver både et rettigheds- og et medborgerperspektiv. Sideløbende med den kamp for normalisering og lige muligheder for mennesker i udsatte positioner, der foregik i Danmark fra 1940erne og frem til 1990erne, foregik der internationalt set en rettighedskamp for mennesker med handicap. Mennesker med handicap var ikke nævnt specielt i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fra 1948 og heller ikke i 19 Ibid, s Ibid. 21

10 rettighedskonventionerne fra 1966 om borgerlige og politiske rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, men i 1989 vedtog FN verdenshandlingsprogrammet for mennesker med handicap, og i 1993 blev de 22 standardregler om lige muligheder og lige deltagelse for mennesker med handicap vedtaget. Alle medlemslande underskrev denne erklæring. Efter et stort forarbejde blev handicapkonventionen vedtaget i 2006 af FN s generalforsamling. Danmark underskrev konventionen i 2007 og ratificerede den i Konventionen trådte retligt i kraft 24. august Tillægsprotokollen, der giver adgang til at klage til den internationale overvågningskomite, har Danmark endnu ikke underskrevet. 23 Tidligere landsdommer Holger Kallehauge fremhæver i en artikel, at handicapkonventionens tre vigtigste budskaber er: At mennesker med handicap har de samme menneskerettigheder som alle andre At enhver form for diskrimination - dvs. usaglig, negativ forskelsbehandling - på grund af handicap er forbudt, og At mennesker med handicap har ret til lige muligheder og til at deltage i alle dele af samfundslivet på lige fod med alle andre, dvs. ret til inklusion. Ifølge ham, er Handicapkonventionen på flere måder et udtryk for et paradigmeskift og udgør det hidtil største gennembrud i handicapbevægelsens historie. Paradigmeskiftet består først og fremmest i, at man er gået fra sublimeret velgørenhed i form af de gode viljers politik til en rettighedspolitik. 24 Hvor mennesker med handicap i hvert fald på papiret er tilgodeset gennem handicapkonventionen og fundet værdige til deltagelse, er det måske en anden sag for de endnu ikke diagnosticerede. Det fænomen kan forklare, hvorfor mange mennesker med svære vilkår nu selv eftersøger en diagnose for at få hjælp. Men det slører ikke, at vilkårene for begge parter strammer til i disse år, 22 Sørensen, Ditte: FN s konvention om rettigheder for personer med handicap (handicapkonventionen) (2014): I Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1, 2014, s Ibid, s Kallehauge, Holger (2013): FN s Handicapkonvention af 6. december I: Bonfils, Inge Storgaard, Kirkebæk, Birgit, Olsen, Leif, Tetler, Susan: Handicapforståelser. Mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag, København, s

11 at der tænkes mere i økonomi end i rettighed, og at retorikken fra kommunernes side mange steder er ændret til en moralsk betonet vurdering af den belastning mennesker på offentlige ydelser er for almensystemet. I forhold til mennesker med udviklingshæmning ser det ud til, at internering igen er blevet en realitet i mange kommuner forstået på den måde, at der nyopføres store boligkomplekser med institutionspræg, der skal rumme helt op til 60, 80 og 150 beboere med udviklingshæmning. Tanken er, at husene skal fungere rentabelt på grund af stordriftsfordele. Hvad det betyder, skriver politisk konsulent i LEV Thomas Gruber om: De nye institutioner er efter min mening et af de mest entydige brud på FN s Handicapkonvention. Og den vurdering er jeg ikke ene om. Institut for Menneskerettighed, Europarådets menneskerettighedskommissær og Danske Handicaporganisationer, har alle udtrykt dyb skepsis over for kommunernes institutionsbyggeri, skriver han. 25 Og han konstaterer, at ministerens respekt for det kommunale selvstyre er langt større end indsigten i og respekten for fundamentale værdier i handicappolitikken. 26 Måske handler denne konflikt om, at de fundamentale værdier har ændret sig, således som Pedersen og Bauman begge har påvist det, og at det menneskesyn, der handles ud fra i kommunerne er mere økonomisk end retligt funderet. Tilbage står stadig, hvor lidt eller hvor meget skal de have, som ikke kan klare sig selv og hvis skyld det er, at de ikke er i stand til at klare sig i konkurrence med andre. Ifølge Gruber er vi igen ved at centralisere omsorgen for udviklingshæmmede. Det betyder, at de skal tvinges til at flytte fra de små boenheder i kommunerne, som de aktuelt bor i? Man kan jo i den forbindelse spørge, om det samfund, vi vil leve i, skal være et samfund som ghettoficerer mennesker med udviklingshæmning, når økonomien strammer til. Det, almindelige mennesker spurgte sig selv om i 1940erne, hvor der opstod offentlig forargelse over de forhold, der rådede på åndssvageanstalterne, var, om forsorgen for åndssvage ikke var blevet inhuman. 25 Gruber, Thomas (2014): De nye omsorgsfabrikker. I: Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1, 2014, s , citat s Ibid

12 Det spurgte de om, da det gik op for dem, hvad åndssvagelovens tvangsbestemmelser betød i praksis. Der er i dag brug for en tilsvarende offentlig forargelse som den, der opstod i velfærdsstaten i 1940erne, men hvis Bauman har ret, så vil det ikke ske, fordi vi har alt for travlt med at udfolde vore egne individuelle ønsker og er blevet ude af stand til at tænke solidarisk og kollektivt. I forhold til den aktuelle debat om flyttetvang for mennesker med udviklingshæmning skrev jeg allerede i 2003, hvor denne udvikling så småt begyndte at manifestere sig: At det ikke er et almindeligt gode at være tvunget til at flytte fra et sted, hvor man er glad for at være til en større institution, hvor man ikke har bedt om at skulle bo At det ikke er et almindeligt gode at bo på en stor og plejehjemslignende institution med begrænsede personalemæssige ressourcer heller ikke selv om den lejlighed, man får tildelt er større og bedre indrettet, end den man kom fra At det ikke er et almindeligt gode at bo isoleret fra det øvrige samfund i nye ghettoer for udviklingshæmmede At det ikke er et almindeligt gode at blive flyttet rundt på, som om man var en genstand uden egne meninger, behov og ønsker. Som vi taler - ord der skaber holdning I 2012 udkom på dansk den tyske filolog Victor Klemperers bog LTI [ ] Det Tredje Rigs Sprog på dansk. 27 Klemperer var professor i Dresden. Han var gift med en ikke- jøde, men han var selv jøde. På grund af dette giftermål, blev han ikke sendt af sted til koncentrationslejr straks, men alle hans privilegier blev taget fra ham: Hans arbejde, hans bøger, hans ret til at skrive etc. Han førte en illegal dagbog, og hans optegnelser, der blev gemt hos en kvindelig bekendt, blev genfundet efter krigen. I sin anmeldelse af bogen skriver Morten Thing, at løgnen i Det Tredje Riges sprog spillede en vigtig rolle og virkede handlingsanvisende i den måde, tingene blev formuleret på i den tids 27 Klemperer, Victor: LTI. LinguaTertii Imperii. Det Tredje Riges Sprog.Forlaget Tekst og Tale, København.

13 Tyskland eksempelvis sprogbrugen i forhold til den jødiske befolkning. Thing sammenholder det forhold med nutidens sproglige regime i Danmark set i forhold til bestemte befolkningsgrupper hos ham med muslimer som eksempel. Hvordan sproget langsomt kan få en befolkning til at opfatte visse grupper af mennesker på bestemte måder. 28 Thing ser det som en pointe, at Klemperer betegner sig selv som filolog. Ordbog over det danske Sprog definerer filologi som den videnskab der udforsker et sprog som middel til at trænge ind i folks åndsliv, skriver Thing, og han pointerer, at den proces indeholder noget andet og mere end lingvistik, der blot betyder sprogvidenskab. 29 Det er den sproglige forførelse, Klemperer skriver om: Klemperer tilhørte en tradition, hvor sproget var vejen til det egentlige, ånden, et folks ånd. Det lå ham derfor ikke fremmed at opfatte, at den proces, han havde bevidnet i det tyske sprog, var en forfalskning og ødelæggelse af den tyske ånd. Og bag denne ødelæggelsesproces var der en vilje og en magt. Det var derfor en del af et politisk projekt, det samme projekt, som ville ham til livs som person sammen med alle de andre jøder, skriver Thing. 30 Når man læser Klemperers bog er noget af det, der gør indtryk, at han iagttager, hvordan nazitidens sprog og formuleringer umærkeligt glider ind i sprogbrugen også hos mennesker, der egentlig var ham venlig stemt. Den tyske ånd blev angrebet, og ifølge ham skete der en glidning i menneskeog samfundssyn i favør af de herskende. Thing skriver, at Klemperers tilgang er i familie med en meget senere udvikling, det som i dag kaldes diskursanalyse. I diskursanalysen afdækker man semantiske systemer (eller konstruktioner), som er karakteristiske for grupper, klasser, institutioner og knytter magtaspektet til det sproglige udtryk som en integreret del af analysen. 31 Det er dekonstruktionen af de handleanvisninger, der ligger i bestemte sproglige formuleringer, diskursanalyser arbejder med, eksempelvis som i Klemperers tilfælde sproglige formuleringer om jøder i Det Tredje Rige. Sproglige formuleringer der konstruerede dem som ikke-mennesker. En af Things pointer er, at der også foregår en kamp 28 Thing, Morten (2012): En bog du snart skal have læst. Social Kritik nr. 130, juni 2012, s Morten Thing er kulturhistoriker og forskningsbibliotekar på Roskilde Universitetsbibliotek. Lasse Rydberg tager i sin artikel Handicaphistorisk Tidsskrift nr. 28, 2012 afsæt i to bøger af Klemperer. 29 Ibid. 30 Ibid, s Ibid, s. 19.

14 om sproglige konstruktioner i ikke-totalitære samfund som det danske. 32 De sproglige kampe, som nu synes at være højaktuelle, angår kampen mellem velfærdsstatsretorik og konkurrencestatsretorik. 33 Hvilke handleanvisninger er det muligt at få øje på, hvis vi underkaster nutidens danske sprogbrug en analyse? Det vil være et forskningsprojekt i sig selv at afdække det, så det følgende er alene de anelser, der opstår i mit hoved, når jeg samlæser tidens tekster. Hvad er det for en ånd - eller mangel på samme der fremgår af tidens retorik i forhold til mennesker med svære vilkår? Umenneskelig retorik iklædt etikkens klædebon De, der ikke løbende arbejder med på at øge egne kompetencer, og de, der permanent ikke synes at have mulighed for egne valg i forhold til forbrug, opgives. Spørgsmålet er nu som før, hvor vi skal gøre af de overflødige. De bortsendte fra tvangsarbejdsanstalten blev opfattet som så overflødige, at man ønskede dem sendt til et andet land. De indsatte på Livø og Sprogø blev opfattet som så overflødige, at de måtte spærres inde og afskæres fra samfundet. Hvilken løsning vælger vi nu på et problem, der involverer menneske- og samfundssyn, og hvordan taler vi om dem, der ikke kan leve op til konkurrencestatens ideologi eller om dem, der ikke længere har fuld kontrol over deres egen skæbne? Ordet værdig går som en rød tråd gennem debatten om aktiv dødshjælp og assisteret selvmord, skriver den danske sognepræst Kristian Bøcker. Han problematiserer den forståelse, der ligger bag begrebet brugt i denne sammenhæng nemlig det ikke at have kontrol med sin egen død eller sin egen hjælpeløshed. Mange debattører mener, at det ville være det mest menneskelige at afbryde lange sygdomsforløb med aktiv dødshjælp, men Bøcker argumenterer for, at det er en farlig vej at gå. Han skriver blandt andet, at vi i dag er ved at gøre sørgelige sygdomsforløb, der gør mennesker afmægtige og hjælpeløse, til uværdige liv og uværdig død, og at vi derved påtvinger de ramte en forestilling om, at deres liv og død er uværdig. Et menneskes værdighed står ikke og falder med sygdom og død, hjælpeløshed og afmægtighed. Et menneskes værdighed forsvinder ikke, fordi dets førlighed og funktioner sætter ud. For et menneske har en værdighed i sig 32 Ibid, s Handicaphistorisk Tidsskrift nr. 28, 2012: Hvad sproget gør ved os set i et handicaphistorisk og nutidigt perspektiv. Dansk Psykologisk Forlag.

15 selv som menneske, uafhængig af, hvad det kan og ikke kan, skriver Bøcker. 34 Han efterlyser en anden måde at praktisere omsorg på end gennem talen om en værdig død. På denne baggrund er det tankevækkende, at eutanasidebatten dukker op samtidig med, at også fostervurderingsteknologier udvikles og sene aborter bliver mere hyppigt brugt. Handler det om etiske overvejelser om et værdigt liv, eller er der med Bøckers ord tale om Den umenneskelige værdighed altså om et retorisk kunstgreb, der dækker over et fravalgs ønske? Han skriver: Hvis et menneske anses for uværdigt af sig selv eller de pårørende, fordi det på grund af sygdom intet kan, så er vi blevet umenneskelige. Så har vi som mennesker og samfund gjort ikke døden, men den døende uværdig til livet. Så er aktiv dødshjælp og assisteret selvmord i virkeligheden pænt camouflerede dødsdomme. 35 Det er det individualiserede fravalg, Bøcker kredser om. Det var også individualiserede fravalg, der blev de mennesker til del, der blev bortsendt til Amerika, men der er forskel på deportation og død. Selv om de mennesker, der i perioden blev sendt til Amerika, var uønskede, så ville deres eventuelle deroute og død i det fremmede være et anliggende, som ikke længere vedgik sogn og inspektør. Pendanten til tvangsarbejderne fra Anstalten er i dag personer på offentlig hjælp, der ikke menes ihærdigt nok at søge arbejde eller uddannelse uanset om de er syge eller raske. De pågældende bortsendte blev opfattet som uværdige modtagere af hjælp, mens de mennesker, Bøcker skriver om, bliver opfattet som havende et for uværdigt liv. I begge tilfælde handler det om mennesker, der ikke i ønsket omfang bidrager med arbejde til det fælles bedste enten på grund af sygdom eller på grund af formodet dovenskab. I begge tilfælde anvendes retorikken om, at de ønskede tiltag iværksættes for deres egen skyld eller efter deres eget ønske. I begge tilfælde italesættes indgreb som et hjælpeprojekt. Spørgsmålet er, hvor frit de personer i hver deres situation har kunnet vælge, eller om de har følt sig presset til de beslutninger, de ender med at indgå i. Pointen er, at det gamle skel mellem værdige og uværdige modtagere af hjælp i dag er blevet udvisket gennem en retorik, der enten har den enkeltes (a)moral som omdrejningspunkt tilsvarende det, der var tilfældet i Danmark i perioden eller har den enkeltes afhængighed og afmægtighed som omdrejningspunkt. I det sidstnævnte tilfælde går den moralske 34 Kristian Bøcker: Den umenneskelige værdighed. Kristeligt Dagblads kronik 14. januar Ibid.

16 diskussion på, om det er etisk forsvarligt at åbne op for aktiv dødshjælp og amoralsk at undlade denne mulighed. Det bekymrende for mig at se er, at fravalgsmulighederne optrappes i disse år ledsaget af en retorik iført etisk klædedragt, der gør det svært at se den egentlige hensigt med de iværksatte tiltag. 36 Ifølge Bauman stammer det, han kalder eksklusionens rædsler fra to kilder. For det første globaliseringens uforudsigelighed, for det andet opløsningen af længerevarende fællesskaber og bevægelsen mod en forbrugerkultur. Affald hænger sammen med forbrug og affaldskulturens ultimative paradoks er ifølge Bauman overflødigheden, forladtheden, forkastelsen, udstødelsen, tilintetgørelsen [ ]. 37 Han mener at forbrug er blevet en ny Big Brother, der har afløst den ældre Big Brother, som var et barn af industrialiseringen. Den ældre Big Brother ønskede at lede mennesker tilbage i flokken. Den gamle Big Brother gav sig af med inklusion stod for integrationen, bankede folk på plads og sørgede for, at de blev der. Den nye Big Brother giver sig af med eksklusion slår ned på de mennesker, der ikke passer ind` i mønstret der, hvor de er, bandlyser dem fra det pågældende sted og deporterer dem derhen, hvor de hører til`, hvis han da ikke forhindrer dem i overhovedet at komme i nærheden af det førstnævnte sted, skriver han. 38 Men der er også modmagt Handicapkonventionen repræsenterer en modbevægelse, men det gør mange andre tiltag også som eksempelvis denne konference, hvor det er tilladt at komme frem med sin uro og tvivl i forhold til tidens modeord. En række personer og organisationer søger at fastholde velfærdssamfundets kollektive ansvarlighed overfor mennesker med svære vilkår og ikke mindst de mange professionelle, der er i en direkte relation til mennesker med svære vilkår, forsøger at fastholde deres egen anstændighed midt i en periode, hvor der er et ekstremt pres på både fag og tradition. Det er synligt for enhver, at der pågår en kamp, der handler om, hvilket menneske- og samfundssyn der skal råde fremover, når det gælder omsorgen for mennesker, der ikke kan klare sig selv. For mig at se er det nok så meget en kamp om ånd som om velfærdssamfundets materielle goder. Det er 36 Dette afsnit indgår i et oplæg, som John Bertelsen og Birgit Kirkebæk skal holde på en konference i Lancaster til september Bauman, Zygmunt2005): Forspildte liv. Hans Reitzels Forlag, København, s Ibid, s

17 en kamp om, hvem vi er forpligtet på at hjælpe om vi har et kollektivt ansvar for de, der er i en svag situation. Tidligere forlagschef og redaktør Niels Kølle skriver i en kronik, at håbet om at nogle samfundsklassers velstand automatisk ville sprede sig til alle samfundsklasser, har spillet fallit: 39 Det er markedskræfterne, der former vores liv. På godt og ondt. Beriger os og fattiggør os. Beriger dem med de gode jobs, med de gode uddannelser. Dem, der er så heldige at blive født i familier, der kan ruste dem til et liv på markedets betingelser. De andre, dem der fattiggøres, er dem, der fødes til dårligere kår, dem, der ikke får den fornødne uddannelse, dem, der ikke lader sig forme efter markedets krav. De ender i samfundets periferi, som tilskuere til de tilpassedes velstand og det vellevned, de som udstødte er afskåret fra. Ikke som forbigående `bad luck, men som besejlet skæbne, ligegyldiggjort af de velbjærgedes letsindige selvtilstrækkelighed. 40 Niels Kølle kalder sin kronik Markedet omkring os og i os. Dette i os er også det, de forfattere, jeg har relateret til, kredser om nødvendigheden af at indse, at ikke alene andres, men også ens eget menneske- og samfundssyn kan flytte sig og blive kynisk, hvis vi ikke passer på og fortsat arbejder på kollektiv solidaritet og ansvarlighed. Det handler ikke alene om at fastholde en materiel standard for alle, men også om at bevare en menneskekærlig ånd af anstændighed. Det handler fortsat om ånd! Anvendt litteratur Bauman, Zygmunt (2002): Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige. Hans Reitzels Forlag, København. Bauman, Zygmunt2005): Forspildte liv. Hans Reitzels Forlag, København. Bertelsen, John, Kirkebæk, Birgit: Uønsket i Danmark bortsendt til Amerika. Bogen udkommer 18. august på forlaget SFAH. Bøcker, Kristian: Den umenneskelige værdighed. Kristeligt Dagblads kronik 14. januar Kølle, Niels: Markedet omkring os og i os. Kronik i Kristeligt Dagblad den 16. juli Ibid.

18 Gruber, Thomas (2014): De nye omsorgsfabrikker. I: Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1, 2014, s Handicaphistorisk Tidsskrift nr. 28, 2012: Hvad sproget gør ved os set i et handicaphistorisk og nutidigt perspektiv. Dansk Psykologisk Forlag. Kallehauge, Holger (2013): FN s Handicapkonvention af 6. december I: Bonfils, Inge Storgaard, Kirkebæk, Birgit, Olsen, Leif, Tetler, Susan: Handicapforståelser. Mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag, København, s Kirkebæk, Birgit (1998): Defekt og deporteret. Livø-Anstalten Forlaget SocPol, Holte. Kirkebæk, Birgit (2004): Letfærdig og løsagtig kvindeanstalten Sprogø Forlaget SocPol, Holte. Klemperer, Victor: LTI. LinguaTertii Imperii. Det Tredje Riges Sprog.Forlaget Tekst og Tale, Ringkjøbing. Kristeligt Dagblad i artiklen Organisationer frygter for tvangsadoptioner af handicappedes børn, forsiden den 7. juli Kølle, Niels: Markedet omkring os og i os. Kronik i Kristeligt Dagblad den 16. juli Pedersen, Ove K. (2011). Konkurrencestaten. Hans Reitzels Forlag, København. Rygård, Niels Peter (2014): Efter reformen inklusion i praksis. Skoleledelse og organisationsudvikling. I: Specialpædagogik tidsskrift for specialpædagogik og inklusion, nr. 2, 2014, s Sørensen, Ditte: FN s konvention om rettigheder for personer med handicap (handicapkonventionen) (2014): I Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1, 2014, s Thing, Morten (2012): En bog du snart skal have læst. Social Kritik nr. 130, juni 2012, s

Frit Norden. Folkerigsdagen

Frit Norden. Folkerigsdagen Frit Norden Folkerigsdagen Menneskesynet i konkurrencestaten Omsorgen for mennesker med vanskelige vilkår er sat under pres Der er sket ændringer i menneske- og samfundssynet i Danmark, som har indgribende

Læs mere

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd?

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Den hvide fortælling Den hvide fortælling er en evolutionsfortælling: Før var

Læs mere

handicapforståelser MELLEM TEORI, ERFARING OG VIRKELIGHED REDIGERET AF INGE STORGAARD BONFILS, BIRGIT KIRKEBÆK, LEIF OLSEN & SUSAN TETLER

handicapforståelser MELLEM TEORI, ERFARING OG VIRKELIGHED REDIGERET AF INGE STORGAARD BONFILS, BIRGIT KIRKEBÆK, LEIF OLSEN & SUSAN TETLER handicapforståelser MELLEM TEORI, ERFARING OG VIRKELIGHED REDIGERET AF INGE STORGAARD BONFILS, BIRGIT KIRKEBÆK, LEIF OLSEN & SUSAN TETLER AKADEMISK FORLAG HANDICAPFORSTÅELSER MELLEM TEORI, ERFARING OG

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Til Socialudvalget, medlemmerne af kommunalbestyrelsen og Handicaprådet på Frederiksberg

Til Socialudvalget, medlemmerne af kommunalbestyrelsen og Handicaprådet på Frederiksberg 1 Frederiksberg, 10. september 2015 Til Socialudvalget, medlemmerne af kommunalbestyrelsen og Handicaprådet på Frederiksberg Nej tak til kæmpestor institution for handicappede med alt for små boliger i

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Den skrøbelige relation og den professionelle almagt og afmagt. Børnecenter København (Bck) den

Den skrøbelige relation og den professionelle almagt og afmagt. Børnecenter København (Bck) den Den skrøbelige relation og den professionelle almagt og afmagt Børnecenter København (Bck) den 7-10-16 Et liv i andres hænder Bogen med denne titel fokuserer på hvilket skifte, der efter forfatternes mening

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Socialpædagogik i en brydningstid når et nyt paradigme. udfordrer det gamle

Socialpædagogik i en brydningstid når et nyt paradigme. udfordrer det gamle Socialpædagogik i en brydningstid når et nyt paradigme 1 udfordrer det gamle MODVILJE ELLER UDVIDENHED 2 Paradigmeskift oprindelig Thomas Kuhn Et grundlæggende skift i tænke- og handlemåder Nærmest en

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd - at tage ansvar for hinanden.. Det nye er, at man gør det til en metode

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Mennesker med multiple udviklingshæmninger som medborgere

Mennesker med multiple udviklingshæmninger som medborgere Mennesker med multiple udviklingshæmninger som medborgere Lena Charlotte Nielsen Anette Kølln Københavns Socialpædagogiske Seminarium Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Problemformulering... 3

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning) Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed.

14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed. 14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed. Og vi forarges. Hvad med de 9 andre? De har da vidst, at det

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Handicappolitisk debatturne. Fra centralinstitution til botilbud - et værdiskifte

Handicappolitisk debatturne. Fra centralinstitution til botilbud - et værdiskifte Handicappolitisk debatturne Fra centralinstitution til botilbud - et værdiskifte Hvad kom vi egentligt fra der i 1959 da vi fik en ny åndssvagelov En åndssvagelov fra 1934 og en sterilisationslov båret

Læs mere

Inklusion i foreningslivet

Inklusion i foreningslivet Inklusion i foreningslivet Oplæggets struktur Hvorfor er der vigtigt Hvad er problemet? I hvor høj grad deltager mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Hvilke barrierer er der? Kan vi flytte

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp 1 Lilian Zøllner Ph.D. Centerleder Center for Selvmordsforskning Søndergade 17, 5000 Odense C e mail: lz@selvmordsforskning.dk Lilian Zøllner er centerleder ved Center for Selvmordsforskning i Odense.

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer 2. Formål Foreningens formål er: - at fastholde og fremme

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

Manifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap

Manifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap Manifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap Hvem skal bestemme, hvor mennesker med handicap skal bo? Hvem mennesker med handicap skal bo sammen med? Og hvordan mennesker med

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N Justitsministeriet strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 M O B I L 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Nyhedsbrev Efterår 2012

Nyhedsbrev Efterår 2012 Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk info@handicaphistoriskselskab.dk Nyhedsbrev Efterår 2012 Historisk Selskab for Handicap og Samfund udbyder en temadag den 2. november

Læs mere

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg DKDK Årsmøde 2016 Seminar D Del 1 - Oplæg Magtanvendelsens grænser og gråzoner Indhold i dette seminar Hvornår er det lovligt

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi

Læs mere

Hvorfor bruger man ikke erfaringerne

Hvorfor bruger man ikke erfaringerne Forskeren: Hvorfor bruger man ikke erfaringerne Leo Komischke-Konnerup, UC Syddanmark, holdt hovedindlægget på Inklusionskonferencen i Esbjerg den 29. april. Hans budskab er, at inklusion er en enorm opgave,

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

FN s handicapkonvention

FN s handicapkonvention PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at

Læs mere

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Værdig ældrepleje. Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti?

Værdig ældrepleje. Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti? Værdig ældrepleje Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti? Connie Engelund Direktør sygeplejerske Holmegårdsparken Hvorfor debat? Undersøgelse foretaget af DSR, FOA

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2016 Institution Hf og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt 22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere