Menneskesynet i konkurrencestaten sætter omsorgen for de svage under pres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Menneskesynet i konkurrencestaten sætter omsorgen for de svage under pres"

Transkript

1 Frit Norden Folkerigsdagen i Valby Medborgerhus, lørdag den 2. august kl. 10,45 12,15 Menneskesynet i konkurrencestaten sætter omsorgen for de svage under pres Af Birgit Kirkebæk I de senere år er det gået op for mig, at der er sket ændringer i menneske- og samfundssynet i Danmark, og at det har indgribende konsekvenser i forhold til det, vi hidtil har troet var velfærdsstatens tankesæt og opgaver. Der er sket et skifte i ordvalg overfor mennesker i udsatte positioner, og der er sket et skifte i synet på forholdet mellem den kollektive og den individuelle ansvarlighed overfor mennesker med svære vilkår. Ikke mindst er der sket et markant skifte i de vilkår, vi som samfund giver de mennesker, vi ikke umiddelbart kan anbringe i arbejdsstyrken. I et netop afsluttet forskningsarbejde bliver disse skift meget synlige også i en historisk optik. Forskningsarbejdet omhandler de administrative procedurer, der gik forud for, at 26 mennesker fra Tvangsarbejdsanstalten i Sakskøbing kunne sendes til Amerika udstyret med en enkeltbillet. 1 Dette skete i perioden fra 1867 til Forskningen om dette fænomen kan sammenholdes med den tidligere forskning vedrørende ø- anstalterne Livø og Sprogø begge oprettet under De Kellerske Åndssvageanstalter i henholdsvis 1911 og Hvor de bortsendte fra Anstalten i Sakskøbing blev vurderet moralsk, blev de indsatte på ø- anstalterne Livø og Sprogø vurderet diagnostisk, hvilket gav forskellige muligheder for levet liv. Når vi samlæser det aktuelle forskningsprojekt om de bortsendte fra tvangsarbejdsanstalten og den forskning om Livø- og Sprogøanstalterne, som jeg tidligere har arbejdet med, så er det de samme adfærdstræk, der beskrives, men de begrundes forskelligt enten som dårlig moral eller som sygdom, der kan diagnosticeres. 2 De bortsendte fra Anstalten i Maribo beskrives som havende dårlig moral. Karakteristikken af den enkelte person kredser om de pågældendes 1 Bertelsen, John, Kirekebæk, Birgit (2014): Uønsket i Danmark bortsendt til Amerika. Forlaget SFAH (Selskabet for Forskning i Arbejderbevægelsens Historie). Bogen udkommer den 18. august Kirkebæk, Birgit (1998): Defekt og deporteret. Livø- Anstalten Forlaget SocPol, Holte jf. Birgit Kirkebæk (2004) Letfærdig og løsagtig kvindeanstalten Sprogø Forlaget SocPol, Holte.

2 manglende evne til at ernære sig selv. Betleri, vagabondering og behov for fattighjælp begrundes typisk med dovenskab, drikfældighed og snuhed. Nogle udrejste personer omtales i korrespondancen som svagt begavede. Andre mindre heldige karaktertræk fremhæves som Slap Karakter, typisk uddybet således: Manglende Villie og Evne til at klare sig ude i Livet [ ]. 3 Problemet med det var, at det så blev fattigvæsenet, der måtte tage sig af personen. De internerede på Livø og Sprogø blev beskrevet som arvemæssigt defekte uden fri vilje, hvorfor deres handlinger var impulsive og ukontrollerede. De blev diagnosticeret til at være degenererede typer, der led af moralsk åndssvaghed. Vagabondering, uefterrettelighed, problemer med at holde ud i plads, tyveri, vold og prostitution er de gennemgående adfærdstræk, der beskrives. På det tidspunkt, hvor disse personer blev interneret, ville ingen fagperson drømme om at bortsende dem til Amerika. De eugeniske tanker om dårlige arvebæreres fare for civilisation og reproduktion gjorde, at deporteringen nok foregik internt, men at ingen blev sat fri og bortsendt til et fremmed land. Tanken var i forhold til de diagnosticerede, at deres frie bevægelighed skulle begrænses og deres livsforløb overvåges og kontrolleres. De havde ikke nogen fri vilje på grund af deres dårlige arvelige udstyr, og derfor kunne man heller ikke give dem fri bevægelighed. På den baggrund kan det være relevant at spørge, om den retoriske og faglige vending fra den sjælelige opfattelse af den frie viljes mulighed til diagnosens mere lukkede kategori var en fordel eller en ulempe for de pågældende personer. Hvad blev de befriet fra? Og hvad gik de ind til? Det, man kan se i et længere tidsperspektiv, er dels, at de styrende professionsutopier skifter og dermed også den anvendte retorik, dels at tvangen har mange ansigter: Tvang til udrejse i det ene tilfælde og tvang til sterilisation i det andet. Hvor de arbejdsmæssigt duelige, men adfærdsmæssigt værste i slutningen af 1800tallet blev sendt ud af landet på baggrund af teorier om, at deres vilje kunne mobiliseres, blev de samme persongrupper fra begyndelsen af 1900tallet interneret på baggrund af teorier om, at de var styret af deres egne indre syge programmer, og at det på naturvidenskabelig baggrund var muligt at 3 Stamnummer Niels Christian E. Oplysningsskema udfyldt 31. maj Saxenhøjarkivet.

3 diagnosticere og kategorisere dem og fremsætte prognoser for deres videre liv, der nødvendiggjorde livslang kontrol. To ting er blevet meget aktuelle for os efter afslutning af bogen om de bortsendte fra tvangsarbejdsanstalten i Sakskøbing: For det første at der i nutiden er sket en glidning af værdighedsbegrebet i Danmark, så det både omtales som det at have eller bevare sin værdighed og som det at være værdig, fordi man gør sin pligt og bidrager til det fælles. Omvendt opfattes de, der ikke bidrager til det fælles, i stigende grad som muligt uvillige til at påtage sig arbejde, hvorved det gamle uværdighedsbegreb og den gamle moralitetsforståelse genitalesættes men i udvidet form, medinddragende mennesker der for få år tilbage blev fundet værdige til at modtage samfundets støtte, eksempelvis i form af førtidspension. For det andet det faktum at de mennesker, der blev bortsendt i perioden , var opgivet på grund af deres dårlige moral, mens mennesker med tilsvarende adfærd i perioden i stigende grad blev opgivet på grund af deres medicinske diagnose. Spørgsmålet er, om det var og er - bedre eller dårligere at blive mistænkt for dårlig moral men dog med den frie viljes mulighed, end det var og er - at blive vurderet som arvemæssig defekt og uden mulighed for frie valg? Det er selvfølgelig et stort spørgsmål, hvor frie valg, de internerede personer på tvangsarbejdsanstalten kunne betjene sig af, når de blev stillet i udsigt, at de kunne komme ud af anstalten ved at sige ja til at udrejse. De vidste, at hvis de ikke sagde ja til at udrejse, så skulle de blive på ubestemt tid på tvangsarbejdsanstalten. Og der har nok ikke været mange frie valg i det liv, de havde haft. Den tidligere leder af Kirkens Korshær Bjarne Lenau Henriksen skriver om dette i et privat brev til mig: Når den sociale elendighed af en eller anden grund har meldt sin ankomst, eller ligefrem har været der fra fødslen, så kan man jo stå i valgets forhold til, om man vil overnatte under en busk i Dyrehaven eller på herberget for hjemløse. Så langt ude ligger deres valg, sådan som jeg synes, jeg kender dem. 4 4 Personlig korrespondance med Bjarne Lenau brev af 7. august 2012.

4 Synet på de anbragte på tvangsarbejdsanstalten og deres adfærd blev imidlertid formuleret i moralske termer både i lovtekster, avisartikler og lokalt i fattigbestyrelse og sogneråd ud fra en forestilling om, at alle havde lige adgang til at tage de rette valg. De, der ikke tog de rette valg, blev betragtet som uværdige til samfundets omsorg. Det nye og aktuelle i den historie er måske, at der i samfundsretorikken omkring menneskers samfundsmæssige brugelighed eller byrde er sket en tendentiel glidning af begrebet værdigt trængende, således at mistanken om uværdighed og amoralitet breder sig til alle, der af forskellige grunde er på offentlige ydelser. I nutiden er fokus rettet mod dem, der ses som samfundsmæssigt dyre, eller mod dem, der mistænkes for at ville udnytte systemet. Fravalg bliver lettere, når miseren kan individualiseres, som den blev det i den periode, hvor vi bortsendte uønskede til Amerika i håb om ikke at se dem mere, eller hvor vi internerede mennesker på ø- anstalter i håb om at inddæmme deres samfundsskadelige virksomhed. Velfærdsstat versus konkurrencestat Efter afslutningen af det nævnte forskningsprojekt har jeg læst Ove K. Pedersens bog Konkurrencestaten, og her blev det meget synligt for mig, at det, jeg gennem et stykke tid har anet, virkelig er et resultat af et ændret menneske- og samfundssyn en ændring fra at tænke i kollektiv omsorg til at tænke i individuel konkurrenceevne. 5 Pedersen skriver, at det vigtigste formål med hans bog er at vise, hvor dybtgående og afgørende skreddet fra velfærd til konkurrence egentlig er, og hvordan det ikke bare er den politiske økonomi, der er forandret, men især den politiske kultur. 6 Individualiseringstendensen og vurderingen af konkrete menneskers brugelighed eller ubrugelighed ser ud til at være to sider af samme sag. 7 5 Jf. Pedersen, Ove K. (2011). Konkurrencestaten. Hans Reitzels Forlag, København. 6 Ibid, s Se videre om dette i John Bertelsen, Birgit Kirkebæk: Uønsket i Danmark bortsendt til Amerika. Bogen udkommer 18. august på forlaget SFAH.

5 Pedersen skriver, at skiftet fra velfærdsstatens til konkurrencestatens menneskesyn begyndte i 1991 med blandt andet PISA- undersøgelser. Han skriver, at hvor velfærdsstaten taler om den uerstattelige person, der skal dannes gennem tilværelsesoplysning og demokrati ud fra en forestilling om, at alle skal have lige mulighed til oplysning og medbestemmelse, så taler konkurrencestaten om personers egennytte, nødvendigheden af at tilskynde til uddannelse og om lige muligheder til at få et arbejde. 8 I den velfærdsstatslige periode skal personen dannes for at påtage sig et (med)ansvar for fællesskabet, skriver Pedersen. Det betyder, at de skal anerkendes som ligeværdige borgere for at kunne blive det, dernæst skal den enkelte hjælpes til at forstå, at han eller hun har en forpligtelse til at realisere sit eget potentiale gennem social mobilitet. Og endelig har den enkelte forpligtelse til gennem demokratisk deltagelse at yde indflydelse på, hvad der skal gælde som politiske mål. 9 I konkurrencestaten er det ikke personen selv, der er uerstattelig, men personens værdi afhænger af, i hvilken grad han eller hun er i stand til at maksimere sin egen nytteværdi gennem selvrealisering. Personen skal gennem uddannelse tilskyndes til at yde det maksimale ud fra et egennytte perspektiv. Det er det bærende i konkurrencestatens opfattelse af, hvad der driver os som mennesker. Der foregår en kamp om personen, skriver Pedersen, en kamp mellem velfærdsstatens ideologi og konkurrencestatens: Ifølge Pedersen er der to forskellige lighedsbegreber i spil i denne kamp: I velfærdsstaten er lighed det samme som den enkeltes lige værdighed, hvoraf følger statens forpligtelse til at give alle lige muligheder (herunder for uddannelse og demokratisk deltagelse) 8 Ibid, se kapitel 6. 9 Ibid, s. 183.

6 I konkurrencestaten er lighed det samme som den enkeltes mulighed for at realisere sin egen nytte, hvoraf følger forpligtelsen til at give alle lige muligheder (ved at de får adgang til samme færdigheder). 10 Ud fra Pedersens tekst bliver det synligt, at de, der ikke kan maksimere deres egen nytte, er samfundsmæssigt unyttige og overflødige. De unyttige? Pedersen skriver om den langsomme glidning fra nationalstat over velfærdsstat til konkurrencestat, hvor den polsk jødiske sociolog Zygmunt Bauman skriver om vejen fra produktionssamfund til forbrugersamfund. 11 Han skriver om skiftet fra, at de fattige blev opfattet som en reservearbejdshær til deres nuværende position som defekte forbrugere. De står tilbage uden nogen anvendelig social funktion hverken nu eller i fremtiden med vidtrækkende konsekvenser for deres sociale status og chancerne for fremskridt, skriver han. 12 Den arbejdsetik, der blev opbygget under industrialiseringen, handlede om pligten til at arbejde med opgaver, andre havde bestemt og gøre det stadigt og pligttro. Det var den form for arbejdsetik, som de personer, der blev bortsendt fra Tvangsarbejdsanstalten i Sakskøbing ikke levede op til. Formålet med arbejdsetikken var at mindske antallet af unyttige og overflødige gennem et moralsk påbud om at ernære sig selv og sine gennem arbejde. Problemet var, at ikke alle magtede at leve op til denne etiske norm. Der var handicappede, svage, syge og gamle, som ikke formodedes at kunne klare industriarbejdets barske krav [ ] I bestræbelserne på at mindske antallet af fattiglemmer var arbejdsetikkens bidrag uvurderligt. Denne etik fastslog trods alt det moralske værd, der knyttede sig til et hvilket som helst liv, hvor usselt det end måtte være, når blot det blev opretholdt som lønarbejde, skriver Bauman. 13 Fattiglovene i 1800tallet skelnede på den baggrund skarpt mellem rigtige fattiglemmer, der var værdige fattige, og bedragere og simulanter. Folk indsat på tvangsarbejdsanstalter blev typisk vurderet til at være 10 Ibid, s Bauman, Zygmunt (2002): Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige. Hans Reitzels Forlag, København. 12 Ibid, s Ibid, s. 24.

7 uværdige. Selv om nogle fattige blev anset for at være værdige, skulle de ikke have det for godt. Forholdene på fattiggårdene skulle være værre end fabrikslivet, hvilket skulle tjene til at holde folk i arbejde. Idealet var, at alle skulle arbejde. På den baggrund blev det betragtet som et normbrud, hvis man ikke havde arbejde eller ikke kunne arbejde. Ved ændringen fra et produktionssamfund til et forbrugersamfund blev arbejdsetikken opretholdt på den måde, at skylden for de fattiges manglende evne til at klare sig selv blev pålagt dem selv. Der var i mindre grad end før brug for de mennesker, der placerede sig uden for normen, nu ikke som producent, men som forbruger. Mennesker uden for arbejdsmarkedet blev betegnet som defekte forbrugere, ingen havde glæde af. I den forbindelse skriver Bauman om Velfærdsstatens storhed og fald. Velfærden det vil sige den offentlige hjælp skulle garanteres som en kollektiv garanti for den enkeltes værdige overlevelse. Forudsætningen var på den ene side, at alle skulle yde det, de på nogen måde kunne til samfundet, på den anden side at ingen måtte lades i stikken uanset hvad. Problemet i det er nutidigt, at det arbejde, der tidligere var til rådighed for mennesker uden uddannelse ikke længere er til rådighed eller går til mennesker i andre lande, der vil arbejde for en lavere løn. Mennesker med svag arbejdsevne er reelt blevet overflødige og indgår ikke længere i forestillingen om at have adgang til en reservehær af muligt kommende arbejdsdygtige. Bauman skriver, at den nyerhvervede bevægelsesfrihed for den enkelte arbejdsgiver ledsages af en frihed fra den økonomiske byrde det er at vedligeholde en arbejdskraftreserve; tilsyneladende uudtømmelige lagre af rå, formbar og uspoleret arbejdskraft lokker i det fjerne. 14 Skylden for det enkelte menneskes manglende konkurrenceevne tillægges personen selv, og der er almindelig opbakning til en beskæring af de ydelser, det er muligt at få, hvis man er henvist til at modtage offentlig hjælp. Menneskelige problemer individualiseres i forbrugersamfundet samtidig med, at den enkelte forbruger kæmper for egne frie (forbrugs)valg. Mennesker placeres i underklassen, fordi de betragtes som fuldkommen unyttige nogle, alle vi andre sagtens kan klare os foruden. 15 Der er ikke brug for de fattige, og derfor er de uønskede. Og fordi de er uønskede, kan de uden den store fortrydelse eller anger opgives, skriver Bauman, og han fortsætter: I en verden befolket af forbrugere er der ikke plads til en 14 Ibid, s Ibid, s. 101.

8 velfærdsstat. Denne ærværdige arv fra industrisamfundet tager sig pludselig ud som en børnehavestat, der forkæler de dovne, pylrer om de slette og støtter de fordærvede. 16 Med denne ændring af det, der havde været velfærdsstatens menneske og samfundssyn, kom også den moralske vurdering af de mindre velbjergede tilbage. Et deklasserende ordvalg hos kommunalpolitikere, som det citeres i medierne, minder om det, der i sin tid blev brugt i forhold til tvangsarbejdsanstaltens indsatte, men målgruppen er nu bredt ud og omfatter både de grupper, der før blev betragtet som værdige og de, der blev betragtet som uværdige. Formand for Danske Handicaporganisationer Stig Langvad mener generelt, at der er en voksende uvilje mod mennesker med handicap i Danmark: Vi har i de seneste 10 år været vidne til en foruroligende udvikling i samfundets syn på handicappede. Besparelserne har været massive og tonen i den offentlige debat stærkt forrået selv blandt politikere, der insinuerer, at handicappede nasser på samfundet og koster os for dyrt. Samtidig ser vi en stigning i diskrimination og decideret hærværk mod handicappede, skriver Langvad. 17 På den ene side har vi altså de øjeblikkeligt fravalgte, men på den anden side foregår også en kamp for at inkludere så mange som muligt i samfundet og derved redde dem fra fortabelse. Handicapkonventionen er et led i denne kamp, ligesom inklusionspolitikken i skolen fremsættes som sådan. Men inklusion i skoler og børnehaver praktiseres på en måde, som gør det mindre sandsynligt, at det er medborgerskab, der er tænkt på og ikke flytning af midler fra de udsatte gruppers undervisning til de mere succesfulde. Cand.psych. Niels Peter Rygaard spørger i en artikel, hvilke strømninger, der har skabt inklusionstanken? 18 Han mener, den er skabt af et siamesisk tvillingepar, der både består af et 16 Ibid, s Kristeligt Dagblad i artiklen Organisationer frygter for tvangsadoptioner af handicappedes børn, forsiden den 7. juli Rygård, Niels Peter (2014): Efter reformen inklusion i praksis. Skoleledelse og organisationsudvikling. I: Specialpædagogik tidsskrift for specialpædagogik og inklusion, nr. 2, 2014, s. 2-7.

9 fagligt paradigmeskift og et økonomisk ditto. Det sidstnævnte har ifølge ham accelereret, siden krisen indtrådte i Det faglige paradigmeskift handler om bekymring for overdiagnosticering og et ændret fokus på vigtigheden af børns opvækstbetingelser med fokus på kontinuitet i voksenkontakt, på at børn skal forstås frem for disciplineres og på, at de professionelle omkring barnet skal reflektere over hvordan han eller hun selv måske fremkalder problematisk adfærd. 19 Det økonomiske paradigmeskift har ifølge Rygård betydet sammenlægning af skoler, nedlæggelse af amternes rådgivninger, ledelse ud fra resultater, new public management, dokumentation af indsatser, evidensbaseret tilgang, at revisionsfirmaer er blevet hyret til at tilrettelægge arbejdsgange, central styring og nedlæggelse af specialskoler, specialklasser og specialtilbud af enhver art. 20 Til det kommer så et stigende fokus på mere indlæring og et stadig større skel mellem under- og over Danmark. Begge dele i forening udfordrer skolens udvikling af nye måder at forstå, organisere og undervise på, skriver han. 21 Handicapkonventionens menneskesyn svarer til velfærdsstatens Midt i talen om konkurrencestat og forbrugersamfund, der begge undsiger unyttige arbejdsløse og defekte forbrugere findes der et dokument, der med brug af velfærdsstatens ideologi fremhæver både et rettigheds- og et medborgerperspektiv. Sideløbende med den kamp for normalisering og lige muligheder for mennesker i udsatte positioner, der foregik i Danmark fra 1940erne og frem til 1990erne, foregik der internationalt set en rettighedskamp for mennesker med handicap. Mennesker med handicap var ikke nævnt specielt i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fra 1948 og heller ikke i 19 Ibid, s Ibid. 21

10 rettighedskonventionerne fra 1966 om borgerlige og politiske rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, men i 1989 vedtog FN verdenshandlingsprogrammet for mennesker med handicap, og i 1993 blev de 22 standardregler om lige muligheder og lige deltagelse for mennesker med handicap vedtaget. Alle medlemslande underskrev denne erklæring. Efter et stort forarbejde blev handicapkonventionen vedtaget i 2006 af FN s generalforsamling. Danmark underskrev konventionen i 2007 og ratificerede den i Konventionen trådte retligt i kraft 24. august Tillægsprotokollen, der giver adgang til at klage til den internationale overvågningskomite, har Danmark endnu ikke underskrevet. 23 Tidligere landsdommer Holger Kallehauge fremhæver i en artikel, at handicapkonventionens tre vigtigste budskaber er: At mennesker med handicap har de samme menneskerettigheder som alle andre At enhver form for diskrimination - dvs. usaglig, negativ forskelsbehandling - på grund af handicap er forbudt, og At mennesker med handicap har ret til lige muligheder og til at deltage i alle dele af samfundslivet på lige fod med alle andre, dvs. ret til inklusion. Ifølge ham, er Handicapkonventionen på flere måder et udtryk for et paradigmeskift og udgør det hidtil største gennembrud i handicapbevægelsens historie. Paradigmeskiftet består først og fremmest i, at man er gået fra sublimeret velgørenhed i form af de gode viljers politik til en rettighedspolitik. 24 Hvor mennesker med handicap i hvert fald på papiret er tilgodeset gennem handicapkonventionen og fundet værdige til deltagelse, er det måske en anden sag for de endnu ikke diagnosticerede. Det fænomen kan forklare, hvorfor mange mennesker med svære vilkår nu selv eftersøger en diagnose for at få hjælp. Men det slører ikke, at vilkårene for begge parter strammer til i disse år, 22 Sørensen, Ditte: FN s konvention om rettigheder for personer med handicap (handicapkonventionen) (2014): I Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1, 2014, s Ibid, s Kallehauge, Holger (2013): FN s Handicapkonvention af 6. december I: Bonfils, Inge Storgaard, Kirkebæk, Birgit, Olsen, Leif, Tetler, Susan: Handicapforståelser. Mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag, København, s

11 at der tænkes mere i økonomi end i rettighed, og at retorikken fra kommunernes side mange steder er ændret til en moralsk betonet vurdering af den belastning mennesker på offentlige ydelser er for almensystemet. I forhold til mennesker med udviklingshæmning ser det ud til, at internering igen er blevet en realitet i mange kommuner forstået på den måde, at der nyopføres store boligkomplekser med institutionspræg, der skal rumme helt op til 60, 80 og 150 beboere med udviklingshæmning. Tanken er, at husene skal fungere rentabelt på grund af stordriftsfordele. Hvad det betyder, skriver politisk konsulent i LEV Thomas Gruber om: De nye institutioner er efter min mening et af de mest entydige brud på FN s Handicapkonvention. Og den vurdering er jeg ikke ene om. Institut for Menneskerettighed, Europarådets menneskerettighedskommissær og Danske Handicaporganisationer, har alle udtrykt dyb skepsis over for kommunernes institutionsbyggeri, skriver han. 25 Og han konstaterer, at ministerens respekt for det kommunale selvstyre er langt større end indsigten i og respekten for fundamentale værdier i handicappolitikken. 26 Måske handler denne konflikt om, at de fundamentale værdier har ændret sig, således som Pedersen og Bauman begge har påvist det, og at det menneskesyn, der handles ud fra i kommunerne er mere økonomisk end retligt funderet. Tilbage står stadig, hvor lidt eller hvor meget skal de have, som ikke kan klare sig selv og hvis skyld det er, at de ikke er i stand til at klare sig i konkurrence med andre. Ifølge Gruber er vi igen ved at centralisere omsorgen for udviklingshæmmede. Det betyder, at de skal tvinges til at flytte fra de små boenheder i kommunerne, som de aktuelt bor i? Man kan jo i den forbindelse spørge, om det samfund, vi vil leve i, skal være et samfund som ghettoficerer mennesker med udviklingshæmning, når økonomien strammer til. Det, almindelige mennesker spurgte sig selv om i 1940erne, hvor der opstod offentlig forargelse over de forhold, der rådede på åndssvageanstalterne, var, om forsorgen for åndssvage ikke var blevet inhuman. 25 Gruber, Thomas (2014): De nye omsorgsfabrikker. I: Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1, 2014, s , citat s Ibid

12 Det spurgte de om, da det gik op for dem, hvad åndssvagelovens tvangsbestemmelser betød i praksis. Der er i dag brug for en tilsvarende offentlig forargelse som den, der opstod i velfærdsstaten i 1940erne, men hvis Bauman har ret, så vil det ikke ske, fordi vi har alt for travlt med at udfolde vore egne individuelle ønsker og er blevet ude af stand til at tænke solidarisk og kollektivt. I forhold til den aktuelle debat om flyttetvang for mennesker med udviklingshæmning skrev jeg allerede i 2003, hvor denne udvikling så småt begyndte at manifestere sig: At det ikke er et almindeligt gode at være tvunget til at flytte fra et sted, hvor man er glad for at være til en større institution, hvor man ikke har bedt om at skulle bo At det ikke er et almindeligt gode at bo på en stor og plejehjemslignende institution med begrænsede personalemæssige ressourcer heller ikke selv om den lejlighed, man får tildelt er større og bedre indrettet, end den man kom fra At det ikke er et almindeligt gode at bo isoleret fra det øvrige samfund i nye ghettoer for udviklingshæmmede At det ikke er et almindeligt gode at blive flyttet rundt på, som om man var en genstand uden egne meninger, behov og ønsker. Som vi taler - ord der skaber holdning I 2012 udkom på dansk den tyske filolog Victor Klemperers bog LTI [ ] Det Tredje Rigs Sprog på dansk. 27 Klemperer var professor i Dresden. Han var gift med en ikke- jøde, men han var selv jøde. På grund af dette giftermål, blev han ikke sendt af sted til koncentrationslejr straks, men alle hans privilegier blev taget fra ham: Hans arbejde, hans bøger, hans ret til at skrive etc. Han førte en illegal dagbog, og hans optegnelser, der blev gemt hos en kvindelig bekendt, blev genfundet efter krigen. I sin anmeldelse af bogen skriver Morten Thing, at løgnen i Det Tredje Riges sprog spillede en vigtig rolle og virkede handlingsanvisende i den måde, tingene blev formuleret på i den tids 27 Klemperer, Victor: LTI. LinguaTertii Imperii. Det Tredje Riges Sprog.Forlaget Tekst og Tale, København.

13 Tyskland eksempelvis sprogbrugen i forhold til den jødiske befolkning. Thing sammenholder det forhold med nutidens sproglige regime i Danmark set i forhold til bestemte befolkningsgrupper hos ham med muslimer som eksempel. Hvordan sproget langsomt kan få en befolkning til at opfatte visse grupper af mennesker på bestemte måder. 28 Thing ser det som en pointe, at Klemperer betegner sig selv som filolog. Ordbog over det danske Sprog definerer filologi som den videnskab der udforsker et sprog som middel til at trænge ind i folks åndsliv, skriver Thing, og han pointerer, at den proces indeholder noget andet og mere end lingvistik, der blot betyder sprogvidenskab. 29 Det er den sproglige forførelse, Klemperer skriver om: Klemperer tilhørte en tradition, hvor sproget var vejen til det egentlige, ånden, et folks ånd. Det lå ham derfor ikke fremmed at opfatte, at den proces, han havde bevidnet i det tyske sprog, var en forfalskning og ødelæggelse af den tyske ånd. Og bag denne ødelæggelsesproces var der en vilje og en magt. Det var derfor en del af et politisk projekt, det samme projekt, som ville ham til livs som person sammen med alle de andre jøder, skriver Thing. 30 Når man læser Klemperers bog er noget af det, der gør indtryk, at han iagttager, hvordan nazitidens sprog og formuleringer umærkeligt glider ind i sprogbrugen også hos mennesker, der egentlig var ham venlig stemt. Den tyske ånd blev angrebet, og ifølge ham skete der en glidning i menneskeog samfundssyn i favør af de herskende. Thing skriver, at Klemperers tilgang er i familie med en meget senere udvikling, det som i dag kaldes diskursanalyse. I diskursanalysen afdækker man semantiske systemer (eller konstruktioner), som er karakteristiske for grupper, klasser, institutioner og knytter magtaspektet til det sproglige udtryk som en integreret del af analysen. 31 Det er dekonstruktionen af de handleanvisninger, der ligger i bestemte sproglige formuleringer, diskursanalyser arbejder med, eksempelvis som i Klemperers tilfælde sproglige formuleringer om jøder i Det Tredje Rige. Sproglige formuleringer der konstruerede dem som ikke-mennesker. En af Things pointer er, at der også foregår en kamp 28 Thing, Morten (2012): En bog du snart skal have læst. Social Kritik nr. 130, juni 2012, s Morten Thing er kulturhistoriker og forskningsbibliotekar på Roskilde Universitetsbibliotek. Lasse Rydberg tager i sin artikel Handicaphistorisk Tidsskrift nr. 28, 2012 afsæt i to bøger af Klemperer. 29 Ibid. 30 Ibid, s Ibid, s. 19.

14 om sproglige konstruktioner i ikke-totalitære samfund som det danske. 32 De sproglige kampe, som nu synes at være højaktuelle, angår kampen mellem velfærdsstatsretorik og konkurrencestatsretorik. 33 Hvilke handleanvisninger er det muligt at få øje på, hvis vi underkaster nutidens danske sprogbrug en analyse? Det vil være et forskningsprojekt i sig selv at afdække det, så det følgende er alene de anelser, der opstår i mit hoved, når jeg samlæser tidens tekster. Hvad er det for en ånd - eller mangel på samme der fremgår af tidens retorik i forhold til mennesker med svære vilkår? Umenneskelig retorik iklædt etikkens klædebon De, der ikke løbende arbejder med på at øge egne kompetencer, og de, der permanent ikke synes at have mulighed for egne valg i forhold til forbrug, opgives. Spørgsmålet er nu som før, hvor vi skal gøre af de overflødige. De bortsendte fra tvangsarbejdsanstalten blev opfattet som så overflødige, at man ønskede dem sendt til et andet land. De indsatte på Livø og Sprogø blev opfattet som så overflødige, at de måtte spærres inde og afskæres fra samfundet. Hvilken løsning vælger vi nu på et problem, der involverer menneske- og samfundssyn, og hvordan taler vi om dem, der ikke kan leve op til konkurrencestatens ideologi eller om dem, der ikke længere har fuld kontrol over deres egen skæbne? Ordet værdig går som en rød tråd gennem debatten om aktiv dødshjælp og assisteret selvmord, skriver den danske sognepræst Kristian Bøcker. Han problematiserer den forståelse, der ligger bag begrebet brugt i denne sammenhæng nemlig det ikke at have kontrol med sin egen død eller sin egen hjælpeløshed. Mange debattører mener, at det ville være det mest menneskelige at afbryde lange sygdomsforløb med aktiv dødshjælp, men Bøcker argumenterer for, at det er en farlig vej at gå. Han skriver blandt andet, at vi i dag er ved at gøre sørgelige sygdomsforløb, der gør mennesker afmægtige og hjælpeløse, til uværdige liv og uværdig død, og at vi derved påtvinger de ramte en forestilling om, at deres liv og død er uværdig. Et menneskes værdighed står ikke og falder med sygdom og død, hjælpeløshed og afmægtighed. Et menneskes værdighed forsvinder ikke, fordi dets førlighed og funktioner sætter ud. For et menneske har en værdighed i sig 32 Ibid, s Handicaphistorisk Tidsskrift nr. 28, 2012: Hvad sproget gør ved os set i et handicaphistorisk og nutidigt perspektiv. Dansk Psykologisk Forlag.

15 selv som menneske, uafhængig af, hvad det kan og ikke kan, skriver Bøcker. 34 Han efterlyser en anden måde at praktisere omsorg på end gennem talen om en værdig død. På denne baggrund er det tankevækkende, at eutanasidebatten dukker op samtidig med, at også fostervurderingsteknologier udvikles og sene aborter bliver mere hyppigt brugt. Handler det om etiske overvejelser om et værdigt liv, eller er der med Bøckers ord tale om Den umenneskelige værdighed altså om et retorisk kunstgreb, der dækker over et fravalgs ønske? Han skriver: Hvis et menneske anses for uværdigt af sig selv eller de pårørende, fordi det på grund af sygdom intet kan, så er vi blevet umenneskelige. Så har vi som mennesker og samfund gjort ikke døden, men den døende uværdig til livet. Så er aktiv dødshjælp og assisteret selvmord i virkeligheden pænt camouflerede dødsdomme. 35 Det er det individualiserede fravalg, Bøcker kredser om. Det var også individualiserede fravalg, der blev de mennesker til del, der blev bortsendt til Amerika, men der er forskel på deportation og død. Selv om de mennesker, der i perioden blev sendt til Amerika, var uønskede, så ville deres eventuelle deroute og død i det fremmede være et anliggende, som ikke længere vedgik sogn og inspektør. Pendanten til tvangsarbejderne fra Anstalten er i dag personer på offentlig hjælp, der ikke menes ihærdigt nok at søge arbejde eller uddannelse uanset om de er syge eller raske. De pågældende bortsendte blev opfattet som uværdige modtagere af hjælp, mens de mennesker, Bøcker skriver om, bliver opfattet som havende et for uværdigt liv. I begge tilfælde handler det om mennesker, der ikke i ønsket omfang bidrager med arbejde til det fælles bedste enten på grund af sygdom eller på grund af formodet dovenskab. I begge tilfælde anvendes retorikken om, at de ønskede tiltag iværksættes for deres egen skyld eller efter deres eget ønske. I begge tilfælde italesættes indgreb som et hjælpeprojekt. Spørgsmålet er, hvor frit de personer i hver deres situation har kunnet vælge, eller om de har følt sig presset til de beslutninger, de ender med at indgå i. Pointen er, at det gamle skel mellem værdige og uværdige modtagere af hjælp i dag er blevet udvisket gennem en retorik, der enten har den enkeltes (a)moral som omdrejningspunkt tilsvarende det, der var tilfældet i Danmark i perioden eller har den enkeltes afhængighed og afmægtighed som omdrejningspunkt. I det sidstnævnte tilfælde går den moralske 34 Kristian Bøcker: Den umenneskelige værdighed. Kristeligt Dagblads kronik 14. januar Ibid.

16 diskussion på, om det er etisk forsvarligt at åbne op for aktiv dødshjælp og amoralsk at undlade denne mulighed. Det bekymrende for mig at se er, at fravalgsmulighederne optrappes i disse år ledsaget af en retorik iført etisk klædedragt, der gør det svært at se den egentlige hensigt med de iværksatte tiltag. 36 Ifølge Bauman stammer det, han kalder eksklusionens rædsler fra to kilder. For det første globaliseringens uforudsigelighed, for det andet opløsningen af længerevarende fællesskaber og bevægelsen mod en forbrugerkultur. Affald hænger sammen med forbrug og affaldskulturens ultimative paradoks er ifølge Bauman overflødigheden, forladtheden, forkastelsen, udstødelsen, tilintetgørelsen [ ]. 37 Han mener at forbrug er blevet en ny Big Brother, der har afløst den ældre Big Brother, som var et barn af industrialiseringen. Den ældre Big Brother ønskede at lede mennesker tilbage i flokken. Den gamle Big Brother gav sig af med inklusion stod for integrationen, bankede folk på plads og sørgede for, at de blev der. Den nye Big Brother giver sig af med eksklusion slår ned på de mennesker, der ikke passer ind` i mønstret der, hvor de er, bandlyser dem fra det pågældende sted og deporterer dem derhen, hvor de hører til`, hvis han da ikke forhindrer dem i overhovedet at komme i nærheden af det førstnævnte sted, skriver han. 38 Men der er også modmagt Handicapkonventionen repræsenterer en modbevægelse, men det gør mange andre tiltag også som eksempelvis denne konference, hvor det er tilladt at komme frem med sin uro og tvivl i forhold til tidens modeord. En række personer og organisationer søger at fastholde velfærdssamfundets kollektive ansvarlighed overfor mennesker med svære vilkår og ikke mindst de mange professionelle, der er i en direkte relation til mennesker med svære vilkår, forsøger at fastholde deres egen anstændighed midt i en periode, hvor der er et ekstremt pres på både fag og tradition. Det er synligt for enhver, at der pågår en kamp, der handler om, hvilket menneske- og samfundssyn der skal råde fremover, når det gælder omsorgen for mennesker, der ikke kan klare sig selv. For mig at se er det nok så meget en kamp om ånd som om velfærdssamfundets materielle goder. Det er 36 Dette afsnit indgår i et oplæg, som John Bertelsen og Birgit Kirkebæk skal holde på en konference i Lancaster til september Bauman, Zygmunt2005): Forspildte liv. Hans Reitzels Forlag, København, s Ibid, s

17 en kamp om, hvem vi er forpligtet på at hjælpe om vi har et kollektivt ansvar for de, der er i en svag situation. Tidligere forlagschef og redaktør Niels Kølle skriver i en kronik, at håbet om at nogle samfundsklassers velstand automatisk ville sprede sig til alle samfundsklasser, har spillet fallit: 39 Det er markedskræfterne, der former vores liv. På godt og ondt. Beriger os og fattiggør os. Beriger dem med de gode jobs, med de gode uddannelser. Dem, der er så heldige at blive født i familier, der kan ruste dem til et liv på markedets betingelser. De andre, dem der fattiggøres, er dem, der fødes til dårligere kår, dem, der ikke får den fornødne uddannelse, dem, der ikke lader sig forme efter markedets krav. De ender i samfundets periferi, som tilskuere til de tilpassedes velstand og det vellevned, de som udstødte er afskåret fra. Ikke som forbigående `bad luck, men som besejlet skæbne, ligegyldiggjort af de velbjærgedes letsindige selvtilstrækkelighed. 40 Niels Kølle kalder sin kronik Markedet omkring os og i os. Dette i os er også det, de forfattere, jeg har relateret til, kredser om nødvendigheden af at indse, at ikke alene andres, men også ens eget menneske- og samfundssyn kan flytte sig og blive kynisk, hvis vi ikke passer på og fortsat arbejder på kollektiv solidaritet og ansvarlighed. Det handler ikke alene om at fastholde en materiel standard for alle, men også om at bevare en menneskekærlig ånd af anstændighed. Det handler fortsat om ånd! Anvendt litteratur Bauman, Zygmunt (2002): Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige. Hans Reitzels Forlag, København. Bauman, Zygmunt2005): Forspildte liv. Hans Reitzels Forlag, København. Bertelsen, John, Kirkebæk, Birgit: Uønsket i Danmark bortsendt til Amerika. Bogen udkommer 18. august på forlaget SFAH. Bøcker, Kristian: Den umenneskelige værdighed. Kristeligt Dagblads kronik 14. januar Kølle, Niels: Markedet omkring os og i os. Kronik i Kristeligt Dagblad den 16. juli Ibid.

18 Gruber, Thomas (2014): De nye omsorgsfabrikker. I: Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1, 2014, s Handicaphistorisk Tidsskrift nr. 28, 2012: Hvad sproget gør ved os set i et handicaphistorisk og nutidigt perspektiv. Dansk Psykologisk Forlag. Kallehauge, Holger (2013): FN s Handicapkonvention af 6. december I: Bonfils, Inge Storgaard, Kirkebæk, Birgit, Olsen, Leif, Tetler, Susan: Handicapforståelser. Mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag, København, s Kirkebæk, Birgit (1998): Defekt og deporteret. Livø-Anstalten Forlaget SocPol, Holte. Kirkebæk, Birgit (2004): Letfærdig og løsagtig kvindeanstalten Sprogø Forlaget SocPol, Holte. Klemperer, Victor: LTI. LinguaTertii Imperii. Det Tredje Riges Sprog.Forlaget Tekst og Tale, Ringkjøbing. Kristeligt Dagblad i artiklen Organisationer frygter for tvangsadoptioner af handicappedes børn, forsiden den 7. juli Kølle, Niels: Markedet omkring os og i os. Kronik i Kristeligt Dagblad den 16. juli Pedersen, Ove K. (2011). Konkurrencestaten. Hans Reitzels Forlag, København. Rygård, Niels Peter (2014): Efter reformen inklusion i praksis. Skoleledelse og organisationsudvikling. I: Specialpædagogik tidsskrift for specialpædagogik og inklusion, nr. 2, 2014, s Sørensen, Ditte: FN s konvention om rettigheder for personer med handicap (handicapkonventionen) (2014): I Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1, 2014, s Thing, Morten (2012): En bog du snart skal have læst. Social Kritik nr. 130, juni 2012, s

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd?

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Den hvide fortælling Den hvide fortælling er en evolutionsfortælling: Før var

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Mennesker med multiple udviklingshæmninger som medborgere

Mennesker med multiple udviklingshæmninger som medborgere Mennesker med multiple udviklingshæmninger som medborgere Lena Charlotte Nielsen Anette Kølln Københavns Socialpædagogiske Seminarium Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Problemformulering... 3

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

NORDFYNSLISTENS SVAR:

NORDFYNSLISTENS SVAR: DH-Nordfyn valgmødet d. 15. oktober 2013 kl 19.00 21.00, Tingstedet på Søndersø Rådhus. www.nordfynslisten.dk NORDFYNSLISTENS SVAR: Generelt i forhold til handicappolitik Føler I som politikere arbejdet

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Quo vadis regeringen Hvor er regeringen på vej hen?

Quo vadis regeringen Hvor er regeringen på vej hen? Quo vadis regeringen Hvor er regeringen på vej hen? Velfærd, hvem har fundet på det? I Danmark har vi en tradition for at skabe et rummeligt samfund. Et samfund hvor de menneskelige værdier skattes højest.

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere