Høringssvar af spilleregler for Decentral Ledelse og Central Styring

Transkript

1 Høringssvar af spilleregler for Decentral Ledelse og Central Styring

2 Indholdsfortegnelse Musikskolen...3 Horne Skole... 3 Faaborg Sundskole...4 Brahetrolleborg Skole...5 Svanninge Skole...5 Lysbjergparken Ældrecenter...6 Hjemmeplejedistrikt Lykkevalg...7 Guldhøj Børnehave...7 Stentevang Børnehave... 8 Broby kommunes daginstitutioner...8 Botilbudet Toften

3 Musikskolen Først, jeg ser positivt på ideen med det dialogbaserede aftale system. jeg har dog et par bekymringer vedr. spilleregler for dialog baseret aftalesystem: a) Årscyklus er uhensigtsmæssig b) muligheden for overførsel af over/underskud ses som for stram c) bekymring om økonomien ved længerevarende sygdom Horne Skole Vi finder det positivt, at det i indledningen til spillereglerne understreges at nøgleordene er gensidig tillid og tæt dialog. Som skolebestyrelse ønsker vi i samarbejde med skolen ledelse - naturligvis stor indflydelse på skolens udvikling og på den aftale som skolen indgår med direktionen. Vi finder, at skolebestyrelsens involvering i det udsendte materiale er nærmest symbolsk.. Dialogmøderne bliver fora på ca. 50 personer (formænd, skoleledere, udvalg) så vidt vi kan se og derfor vil dialogen være meget begrænset og i hvert fald ikke tæt.. Vi ønsker, at den decentrale ledelse af Horne Skole, som via skolebestyrelsen er forankret i lokalområdet potentialer og ønsker, i gensidig tillid tillægges større tyngde end den centrale styring. I materialet beskrives arbejdet med politikken og visionerne i FMK. I den sammenhæng skal økonomien følge med. Vi finder det samtidig vigtigt, at skolerne får mulighed for og økonomi til at udvikle sig individuelt, alt efter den lokale skolebestyrelses indsatsområder. Omkring tidsplanen vedr. aftalerne for 2007, kan det virke uhensigtsmæssigt at de politiske mål og indsatsområderne fra fagchefen til området / de enkelte institutionsområder ikke er beskrevet og kendte, når institutionerne skal arbejde med at beskrive egne indsatsområder. Vi ser med tilfredshed, at der på side 3 i spillereglerne står Der fastlægges et lønbudgetbeløb pr. aftaleområde for budgetåret ( og overslagsårene), hvor alle lønudgifter på personaleområdet er indeholdt. Det vil betyde, at vi fremover ikke vil kunne få underskud på løn. Mht. ansættelse og afskedigelse af lærere ser vi et problem i, at samtidig med, at vi som aftaleholder skal sikre den bedst mulige personalesammensætning, er vi forpligtiget på at modtage overtallige lærere skolerne i mellem. Helt konkret er det jo et problem, hvis man f.eks. står og mangler en naturfagslærer og får pålagt at modtage en lærer, der kan undervise inden for sprogfagene. 3

4 Vi mener, at resultatet af centrale lønforhandlinger skal medføre regulering af budgetrammen i løbet af året. Alt andet er urimeligt og vil medføre forringelser for eleverne. På side 4 i spillereglerne står der, at der ikke budgetreguleres vedr. el, vand, varme, forsikringer i løbet af budgetåret. Det er igen problematisk, da prisudviklingen på disse områder i løbet af året kan medføre forringelser for eleverne i forhold til skolens kerneopgave. Der bør ske en regulering som følge af prisudviklingen i løbet af året på disse driftsmæssige udgifter. Vi finder det positivt, at der kan laves fællespulje til brug ved længerevarende sygdom. Vi har valgt at udarbejde et høringssvar fra såvel ledelse som skolebestyrelse, da spilleregler for decentral ledelse og central styring er meget relevant for en skolebestyrelse at forholde sig til. Faaborg Sundskole Ledelse og bestyrelse ved Faaborg Sundskole udtaler flg: Vi kan tilslutte os tænkningen omkring en dialogbaseret aftalemodel og finder det positivt, at man indledningsvis understreger, at nøgleordene er gensidig tillid og dialog. Vi ser dog gerne en mere rendyrket dialogbaseret aftalemodel, idet vi i den her skitserede model ser et dilemma, da dialogen synes at blive en symbolsk dialog i forhold til de decentrale institutioner og bestyrelser. I og med, at de enkelte aftaler med de decentrale institutioner bliver en bestillingsseddel, som de enkelte institutioner skal føre ud i livet, bliver råderummet stærkt minimeret og aftaleholderens forpligtelse på at levere det aftalte serviceindhold en stram styring. Vi ser et misforhold i nuværende tidsplan, idet vi gerne ser, at de politiske og faglige mål bliver formuleret først, således de enkelte institutioner kan matche disse i egne mål for at opnå sammenhæng. Forholdet budgetår/aftaleår versus skoleår kan der evt. kompenseres for ved indgåelse af flerårige kontrakter.. Set i forhold til Spillereglerne er det problematisk, at der ikke budgetreguleres vedr. resultatet af centrale lønforhandlinger og prisudviklingen på el,vand,varme, forsikringer, da disse områder vil medføre ændringer i forhold til skolens kerneopgave, nemlig undervisning, og lærerpersonale kan ikke reguleres midt i en planperiode, der dækker et skoleår. I forhold til elevtal sker der iflg. Spillereglerne en regulering. Så enten eller. Ligeledes ser vi et skisma i aftaleholderens driftsansvar, idet det er aftaleholderens ansvar at sikre, at personalesammensætningen og uddannelsesniveauet tilpasses de opstillede krav, hvilket harmonerer 4

5 dårligt med, at bl.a. lærere er ansat i kommunen og ikke på den enkelte institution, dvs. aftaleholderen er forpligtet på at overtage personale fra skoler med personaleoverskud. Endelig undrer vi os over, at der undtagelsesvis kan foretages besparelser midt i budgetåret. Brahetrolleborg Skole Brahetrolleborg Skoles bestyrelse og ledelse har behandlet oplægget og har følgende kommentarer: Vi har hidtil været glad for den mulighed, vi har haft for dialog med det politiske niveau, og den korte afstand, der har været mellem os. Vi har forståelse for, at dette vil ændre sig, når vi bliver en noget større kommune, men vi håber, det stadig vil være muligt at have en dialog, omend på et lidt andet plan. Vi mener, det er vigtigt at tænke skolebestyrelserne med i denne dialog med det politiske niveau. Vi ser et problem i tidsplanen, idet vi mener, det er uhensigtsmæssigt, at de politiske mål bliver formuleret sent i forløbet, efter vi har gjort os vores prioriteringer i diverse udvalg og bestyrelsen. Det burde være omvendt, så de politiske udmeldinger kom først. Som tidligere omtalt i høringssvar til budget 2007 vil det blive vanskeligt at overholde den politiske udmelding om vejledende timetal til eleverne, når vi samtidig skal finde besparelser på driftområdet. Der er et dillemma i, at det er aftaleholderens ansvar at sikre, at personalesammensætningen og uddannelsesniveauet er i orden i forhold til kravene, når lærerne ansættes i kommunen og ikke på den enkelte skole. Det ville være bedre at ansættelsesforholdet var direkte på de enkelte skoler, så vi ikke kommer i den situation at skulle overtage lærere fra andre skoler. Svanninge Skole Svanninge Skoles bestyrelse og lokaludvalg har behandlet oplægget og har følgende kommentarer: Vi er tilpas med at arbejde i en decentraliseret struktur med kvalificeret dialog gennem relevante fora. Dialogen skal også i fremtiden være præget af gensidig respekt og forståelse for hinandens betingelser. I forhold til årets gang er det uheldigt, at de politiske mål bliver til i en anden fase end skolernes indsatsområder bliver beskrevet det vil betyde en forsinkelse i udmøntning, hvis vi ønsker, at de politiske mål skal omsættes konkret i nærmeste fremtid. Vi bliver således nødt til at leve med en træghed i forhold til udmøntning af politiske mål eller tænke politiske målsætninger for flerårige 5

6 perioder. Omvendt kunne vi måske forestille os, at de politiske mål kunne tegne sig i forhold til de opdrag, som måtte komme fra de decentrale enheder, men det er jo ikke helt intentionen. Spillereglerne om dialogbaseret aftalestyring er meget stramme. F.eks. nævnes det, at der skal udmøntes vejledende timetal til eleverne, når politikerne har udmeldt vejledende timetal som mål. Men det er et faktum, at der er sparet på den samlede rammebevilling og de næste budgetår er udmeldt som sårbare, hvilket samlet set betyder, at det ikke er muligt at udmønte vejledende timetal i fuldt omfang, hvilket også er nævnt i høringssvar til budget Retorikken om, at dialogbaseret aftalestyring skal ses som en bestillingsseddel til aftaleholder er ikke rar og konstruktiv. Aftaleholder bliver i denne terminologi til en, der blot udfører bestilt arbejde under skarp central styring. Aftaleholder har et begrænset råderum, idet der er en stram økonomisk styring sammen med centrale og ambitiøse mål fra regering og kommune. Der er ikke meget at være kreativ i. Der er mange nye opgaver for aftaleholderen, som vil være afhængig af nogle meget serviceorienterede og kompetente stabsfunktioner og personer. Men selvfølgelig må vi prøve at se år 1 i ny struktur og mærke, hvordan økonomi, politiske mål og styringssystem hænger sammen. Med hensyn til regulering af budgetsum er det ikke hensigtsmæssigt at regulere midt i en aftaleperiode for skoleområdet, idet vi ikke har mulighed for at korrigere i et skoleår, dvs. vi kan ikke afskedige en lærer midt i en planperiode, fordi der er 4 elever færre i klassen. Klassen skal undervises alligevel, selv om der evt. er blevet 4 elever færre. Aftaleholders løn- og arbejdsforhold bør indgå i politikeres og direktions overvejelser i forbindelse med spilleregler for decentral ledelse og central styring. Lysbjergparken Ældrecenter Skabelon for aftaler 2007 rummer godt fagligt indhold og økonomiske rammer. Muligheder for relevante indsatsområde for fagområdet generelt og for den enkelte kontraktholder. Specielt synes jeg at skabelonen lægger op til god evaluering/mål/økonomi/resultat vedr. egne indsatsområder. Det kan dog blive nødvendigt at få supperende undervisning i målopfyldelsen og hvad der forventes. Jeg kan dog "frygte" at der anvendes mange ressourcer med at dokumentere evalueringen/mål/økonomi, så selve indsatsen ikke kommer til at dominere. I pleje-omsorg s området er det meget "bløde" indsatsområder vi får udarbejdet og det kan være vanskeligt at måle på et sådan indsatsområde. Men oplæg ser spændende og brugbart ud. Nu skal det afprøves i praksis og forhåbentligt evalueres i 2007, når vi har praksiserfaringer hermed. 6

7 Hjemmeplejedistrikt 2 Undertegnede er leder i et kommende hjemmeplejedistrikt 2 Faaborg- Midfyn Kommune. Materialet er beskrevet med ansvar og råderum. Spillereglerne giver indtryk af, at der er lidt råderum også på institutionsniveau,og selv om høringen ikke omfatter vejledningen, vil jeg tillade mig at kommentere det med,at når vejledningen læses, er oplevelsen at en forvaltningsstruktur rammesættes i stedet for en decentral ledelse også på institutionsniveau. Jeg har været en del af det forhandlingsudvalg der har arbejdet med Med- aftalen, og her er vægten lagt på den flade struktur, jeg har den opfattelse at de her 3 nævnte elementer kan sidestilles, men ikke sammenfattes. Enten er retorikken ikke homogen ellers er der områder der skal drøftes for at fremme forståelsen mellem de tre dele???. Lykkevalg Flg. er blevet gennemlæst og diskuteret i lokaludvalget på Lykkevalg. Dette er taget til efterretning, og der er ikke anledning til yderlige kommentarer. Guldhøj Børnehave Høringssvar til spilleregler for Decentral Ledelse og Central Styring: Jeg er bekendt med, at det fulde ansvar og kompetance ligger ved aftaleholderen. Der er ikke de store ændringer i det nye, set i forhold til den aftale vi tidligere har haft i Ringe Kommune. Overførelse til kommende budgetår med mere end 5% er et gode, det er ikke nemt at lave større investeringer eks. legeplads, hvis ikke den mulighed foreligger. Det er selvfølgelig altid beklageligt, hvis der ind i et aftaleår sker besparelser, men desværre er det også på nuværende tidspunkt bekendt. Jeg har ikke forholdt mig til 4.0 Spilleregler for bygninger og arealer, da vi er en del af Guldhøj Komplekset. Med disse kommentarer er materialet taget til efterretning. 7

8 Stentevang Børnehave Efter at have gennemgået alt materialet punkt for punkt, vil jeg tage dem alle til efterretning, da de fleste ligger tæt på de nuværende aftaler. Jeg vil dog meget gerne fremhæve punkt 3.5 som bla. omhandler " længerevarende sygdom". Det er med stor beklagelse at der ikke er fundet en løsning og dermed ej en pulje til denne udgift. Dette vil komme til at berøre os alle - store som små institutioner - og kan derfor få store økonomiske konsekvenser for os. I en ny stor kommune, hvor der skal sættes fokus på stress, kan det faktisk være medvirkende til at vi får stress bare af at tænke på tænk hvis vores personale bliver syge i længere tid!! Jeg mener helt klart at det er noget der bør overvejes endnu engang om der ikke kan laves en pulje til dette ligesåvel som ved barsel. Endvidere er jeg meget nysgerrig efter at vide, hvor stor budgetbeløb der er afsat til barsel. Broby kommunes daginstitutioner Broby kommunes fire daginstitutioner har flg. Spørgsmål til hvor der står: Det er lederens ansvar at sikre, at personalesammensætningen og uddannelsesniveauet tilpasses de opstillede krav til aftaleområdet og dets serviceydelser Menes der dermed, at man fremover skal ansætte pædagogisk personale, så der i institutionerne er 65% uddannede pædagoger og 35 % pædagogmedhjælpere, en procent sammensætning, som institutionerne skulle være lønbudgeteret efter.? Botilbudet Toften Dialogbaseret aftalestyring, virker som et godt og brugbart system til vores fremtidige drift i Faaborg- Midtfyn kommune. Undertegnede har kommentarer til pkt. 3.5 Længevarende sygdom/barsel m.v. 4.0 Spilleregler for bygninger og arealer, samt til pkt. 5.0 Spilleregler for IT anskaffelser/investeringer. 3.5 Længerevarende sygdom/barsel m.v. Det er glædeligt, at der ved barsel tilføres budgetbeløb til den enkelte aftaleholder. 8

9 4.0 Spilleregler for bygninger og arealer: I forhold til at samle budgetmidlerne til udvendig vedligeholdelse, har vi specielle forhold her på Toften. Botilbudet Toften består af i alt 2021 m2. Fordelt med 1533 m2, som ejes af Midtfyns Boligselskab og 488 m2, som efter 1. januar 2007 ejes af FaaborgMidtfyn kommune. For blandt andet at have en samlet plan for vedligeholdelse af de sammenhængende bygninger, er ejerforeningen Toften etableret. Vedtægterne for ejerforeningen er tinglyst på ejendommen matr.nr. 13 ø Kværndrup by, Kværndrup, beliggende Toften 1, 5772 Kværndrup. Fordelingstallene er: 76% fra boligselskabet og 24% fra Botilbudet Toften. I 2007 skal vi fra Toftens driftmidler indbetale kr til ejerforeningen. Da vi igennem bidrag til ejerforeningen allerede betaler for udvendig vedligeholdelse, vil det ikke være muligt at trække yderligere til fællespuljen i fagsekretariatet for Byg & Miljø. Men, såfremt Botilbudet Toften derved ikke er med i fællespuljen fremkommer spørgsmålet, om Botilbudet Toften derved er dårligere stillet, ved eventuelle ønsker om til- og nybyggeri, når vi ikke indgår i puljen? 5.0 Spilleregler for IT anskaffelser/investeringer: I spillereglerne for IT anskaffelser/investeringer er der et modforhold i teksten. Alle IT anskaffelser/investeringer finansieres af de enkelte aftaleholdere. Senere i teksten står der IT-budgetterne centraliseres under It-staben. Såfremt IT-budgetterne centraliseres, vil det besværliggøre den enkelte kontraktholders mulighed for at lave en langsigtet prioritering på IT-området. Da udviklingen på IT-området går så hurtigt, vil der næsten altid være et behov for nyt udstyr og nye systemer. Når prioriteringen ligger ude i det enkelte tilbud, er det en intern dialog om hvad og hvor meget vi kan og vil anvende til it, det enkelte år. Såfremt midlerne centraliseres, forudser undertegnede, at der fra alle decentraliserede tilbud vil være en konstant efterspørgsel efter nyt og mere IT. Prioriteringen vil ikke blive lavet så tydeligt, og tilbudene vil derfor ofte føle sig forbigået! 9